DDA Datamateriale Valgundersøgelsen 2001, hovedundersøgelsen

Transkript

1 DDA Datamateriale Valgundersøgelsen 2001, hovedundersøgelsen Undersøgelsen blev oprindelig gennemført af Jørgen Goul Andersen, Ole Borre, Hans Jørgen Nielsen, Johannes Andersen, Søren Risbjerg Thomsen og Jørgen Elklit PUBLIKATIONSBETINGELSER Dansk Data Arkiv Islandsgade 10, DK-5000 Odense C 1. udgave, Udlevering af datamaterialer til sekundær analyse sker ved henvendelse til Dansk Data Arkiv, som formidler eventuelt nødvendige kontakter til primærundersøgeren. Publikation af undersøgelsesresultater på basis af et således udleveret datamateriale bør såvel primærundersøgeren som DDA nævnes. Følgende oplysninger foreslås medtaget, idet parentesernes indhold tilpasses. "Under udarbejdelse af denne (publikation/bog/

2 artikel/opgave) er anvendt datamateriale fra 'Valgundersøgelsen 2001, hovedundersøgelsen' som oprindeligt blev gennemført af Jørgen Goul Andersen, Ole Borre, Hans Jørgen Nielsen, Johannes Andersen, Søren Risbjerg Thomsen og Jørgen Elklit. Dette datamateriale blev med tilhørende dokumentation stillet til rådighed gennem Dansk Data Arkiv (arkivnummer DDA-12516). For analyseresultater og fortolkninger i nærværende (publikation/bog/artikel/opgave) indestår alene (forfatteren)." Publikationer bør i tre eksemplarer tilstilles DDA, som viderebefordrer et eksemplar til primærundersøgeren. Dansk Data Arkiv Islandsgade 10, DK-5000 Odense C. Forslag til bibliografisk reference FORORD DDA-12516: Valgundersøgelsen 2001, hovedundersøgelsen. Primærundersøgere: Jørgen Goul Andersen, Ole Borre, Hans Jørgen Nielsen, Johannes Andersen, Søren Risbjerg Thomsen og Jørgen Elklit. DDA udgave (ved Henning Lauritsen, Birgitte Grønlund Jensen og Jens Wagner). Odense, Dansk Data Arkiv datafil (2026 respondenter, 316 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation (299 pp.). Den foreliggende datadokumentationspublikation er udarbejdet på baggrund af et datasæt, der blev indsamlet af Gallup A/S for Jørgen Goul Andersen, Ole Borre, Hans Jørgen Nielsen, Johannes Andersen, Søren Risbjerg Thomsen og Jørgen Elklit, og som, sammen med de nødvendige beskrivende dokumenter, blev afleveret til DDA i december 2002 med henblik på færdigoparebjdning og videreformidling til sekundær analyse. Færdigoparbejdningen af datamaterialet og udarbejdelsen af denne publikation er gennemført af Henning Lauritsen, Birgitte Grønlund Jensen og Jens Wagner i DDA, hvor materialet er arkiveret som: DDA-12516: 'Valgundersøgelsen 2001, hovedundersøgelsen'. Datadokumentationspublikationen følger så vidt muligt standar-

3 der, som er fastlagt i et internationalt samarbejde mellem samfundsvidenskabelige databanker; der er redegjort for publikationens opbygning i den læsevejledning, som følger umiddelbart efter dette forord. Publikationen er - bortset fra det bagest optrykte spørgeskema - fuldstændig maskinlæsbar og foreligger hermed via en laserprinterudskrift i et mindre trykt oplag. Spørgeskemaet er optrykt i sin oprindelige form for at vise brugere af materialet, hvordan spørgsmålene har været forelagt respondenterne; spørgeskemaets struktur kan af tekniske grunde ikke fuldstændig reproduceres i kodebogen. Publikationen er et teknisk orienteret produkt, hvis oplysninger er nødvendige for analyse af det beskrevne datamateriale; men det skal understreges, at man i reanalysesammenhæng skal være opmærksom på eventuelle repræsentativitetsproblemer og på generaliseringsbetingelser. Da datamaterialets repræsentativitet for et givet univers ikke kan aflæses ud fra kodebogens frekvensfordelinger, bør man ikke publicere med udgangspunkt i kodebogen alene. Alle henvendelser vedrørende publikationen såvel som det tilhørende datasæt rettes til DDA. DANSK DATA ARKIV November 2003 LÆSEVEJLEDNING Dansk Data Arkivs datadokumentationspublikationer består af en studiebeskrivelse, en indledning og en kodebog med variabelbeskrivelser. Læsevejledningens hovedsigte er at forklare betydningen af de mange enkeltoplysninger, som er medtaget ved beskrivelsen af hver enkelt variabel i kodebogen. Studiebeskrivelsen Studiebeskrivelsen indledes med nogle få status- og klassifikationsoplysninger og er herudover opdelt i fem hovedafsnit. I første afsnit identificeres så vidt muligt alle de personer og/eller institutioner, som har spillet en rolle i forbindelse med undersøgelsen. I andet afsnit findes foruden en kort beskrivelse af emnet en række oplysninger om

4 dataindsamlingen: definitioner af univers og observationsenheder, beskrivelse af udvælgelsesprocedure samt eventuel vægtning, karakteristika vedrørende dataindsamlingen og det genererede datasæt. Tredje afsnit indeholder oplysninger, som er af betydning for en sekundær analyse af datamaterialet. Der er angivelse af adgangsbetingelserne (der kan forekomme lovgivningsmæssige eller donorspecificerede restriktioner), og der er oplysninger om validering af data foretaget af primærundersøgeren eller i dataarkivet. Studiebeskrivelsens sidste to afsnit indeholder referencer af forskellig art. I afsnit fire findes en litteraturliste med publikationer/rapporter/notater med tilknytning til den oprindelige undersøgelse eller til senere analyser af datasættet; videre er der i dette afsnit referencer til beslægtede studier. Endelig er der i studiebeskrivelsens sidste afsnit en oversigt over datasættets medtagne baggrundsvariable, hovedsageligt socio-demografiske karakteristika for respondenterne. Indledningen Studiebeskrivelsen efterfølges af en indledning med en kort beskrivelse af den behandling (vi kalder det oparbejdning), som datamaterialet har været underkastet i DDA, med oparbejderens kommentarer om specielle problemer. Desuden indeholder indledningen forskellige generelle oplysninger om materialet, som kan være af interesse for brugere. Kodebogen Herefter følger kodebogen, som er en beskrivelse fra første til sidste variabel af, hvad der er målt. Kodebogen er søgt udarbejdet så detaljeret som muligt med inkorporering af den fuldstændige tekst fra spørgeskemaet samt eventuelle kodevejledninger og instruktioner til interviewerne. DDA's format for variabeldokumentation kaldes OSIRIS-formatet. Det tilhørende datasystem benyttes ikke længere. Grunden til at formatet stadig anvendes af DDA og af en del udenlandske arkiver er, at det giver mulighed for en struktureret og meget omfattende maskinlæsbar dokumentation af variablene. Desuden er OSIRIS-formaterede filer nemme at bruge som inddata til andre statistiske programpakker som fx SPSS og SAS. Der er i DDA udviklet et program, OSI-SPC, som ud fra datamaterialet i

5 OSIRIS-format laver 'setups' til SPSS og SAS. Variabeldokumentationen Herunder bringes et eksempel på, hvorledes en variabel dokumenteres i DDA (eksemplet stammer fra DDA-1077). V0304 ÆGTEFÆLLES ERHVERVSUDD. start 1619, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V6, V Har Deres ægtefælle/samlever fuldført nogen erhvervsuddannelse? % md Ja Nej, gå til spørgsmål 98.C (V307) Uoplyst Irrelevant svarprocent: 73 Variablen indledes med et nummer og en etiket. Nummeret (V0304) er en entydig reference, så analyseprogrammerne kan finde frem til det ønskede datafelt. Etiketten genfindes i indholdsfortegnelsen. Der angives en startposition i posten (her 1619) samt værdierne for manglende data (missing data). Manglende data er i DDA standardiserede således, at uoplystkategorien kodes 9 (99, 999 osv., afhængigt af variablens bredde). Uoplystkategorien angiver, at der ikke findes oplysninger for den givne respondent. Irrelevantkategorien kodes 10 (100, 1000 osv.) og anvendes ved filtrerede variable. Variablen her er filtreret, og der er en henvisning til de filtrerende variable (V6 og V295). Der vil derfor være respondenter, der ikke skal besvare dette spørgsmål, og som vil være kodet irrelevant. Så følger spørgsmålet med en angivelse af spørgsmålets nummer i spørgeskemaet samt den fuldstændige spørgsmålstekst. Der kan her også være en henvisning til en note bag i kodebogen og en uddybende kommentar, fx. en interviewerinstruktion. Svarkategorierne består af en numerisk kode og af en beskrivelse. Ved prækodede spørgsmål er det den tekst, der står

6 i spørgeskemaet, og for åbne spørgsmåls vedkommende de klassifikationer, der er givet i kodenøglen. I visse tilfælde er der slet ikke medtaget information på svarkategori-niveau. Dette vil typisk være tilfældet i forbindelse med kontinuerte variable (fx indkomst), eller hvor kategoriernes antal er stort og deres indhold indlysende (fx fødselsår) samt ved alfabetiske variable. Ud for svarkategorierne er der nogle kolonner. Første kolonne er en procent beregnet på grundlag af frekvenser for de enkelte kategorier. En bindestreg ud for en kategori betyder, at ingen respondenter faldt i denne klasse. Grundlaget for procentberegningen er anført nederst. Procenterne kan være absolutte ("%") eller vægtede ("v%"). Totalen kan variere en smule fra variabel til variabel, hvis der anvendes vægtning. Kolonnen mærket "md%" angiver et procenttal, hvor der er set bort fra respondenter, som er kodet for manglende data (typisk "uoplyst" eller "irrelevant"). Den total, der er grundlaget for procentberegningen, er anført nederst som den procentdel, dette antal udgør af det totale antal ("svarprocent= "). De udelukkede kategorier er i kolonnen markeret med et punktum, mens bindestregen igen anvendes til at angive, at kategorien ikke indeholdt nogen respondenter. Kolonnen viser den procentvise fordeling af 'substantielle' svar. Kolonnen, som viser "antal", angiver ud for hver svarkategori det absolutte, uvægtede antal observationsenheder (de faktiske respondenter i datasættet). Summen af denne kolonnes tal angiver det totale antal respondenter og er følgelig den samme i alle variable. En bindestreg anvendes også her til at angive, at ingen respondenter faldt i denne kategori. Sekundær analyse Henvendelse vedrørende undersøgelsen skal rettes til Dansk Data Arkiv og ikke til primærundersøgeren. Dette sker for at forstyrre primærundersøgeren (donor) mindst muligt, og fordi DDA har nyeste version af data og dokumentation samt yderligere dokumentation til belysning af eventuelle uklarheder eller fejl. Se også publikationsbetingelserne forrest. Ansvaret for analyseresultater og foretagne konklusioner ligger altid hos den, der foretager den sekundære analyse. STANDARD STUDIEBESKRIVELSE Titel: Valgundersøgelsen 2001, hovedundersøgelsen Undersøgelsens nuværende og forventede status i DDA: data findes i DDA

7 i OSIRIS format med maskinlæsbar dokumentation (klasse D). Undersøgelsens placering i klynge(r): vælgerundersøgelser og politiske meningsmålinger. Relevante nøgleord for undersøgelsen: danske nøgleord: folketingsvalg 2001; diskussioner, deltagelse i; politik, interesseret; beslutningstidspunkt; partivalg; kommunevalg 2001; partipræference kommunevalg; amtsrådsvalg 2001; folketingsvalg 1998; præference, partiledere; Rasmussen, Poul Nyrup; Nyrup Rasmussen, Poul; Jelved, Marianne; Bendtsen, Bendt; K.Nielsen, Holger; Kjærsgaard, Pia; Sjursen, Jann; Rasmussen, Anders Fogh; Fogh Rasmussen, Anders; Aaen, Frank; partipræference; partimedlemskab; borgerlig versus socialdemokratisk regering; socialdemokratisk versus borgerlig regering; sociale udgifter; levestandard; statskontrol, erhvervliv; brugerbetaling, offentlige sektor; hospitalsvalg; økonomisk situation, landets og familiens; familiens økonomiske situation, udvikling i; økonomi, Nyrup-regering; beskæftigelsen, Nyrup-regering; velfærden, Nyrup-regering; skatterne, Nyrup-regering; kriminaliteten, Nyrup-regering; miljøet, Nyrup-regering; offentlig service, Nyrup-regering; social ulighed, Nyrup-regering; flygtninge indvandrere, Nyrup-regering; forsvaret, udgifter til; sundhedsvæsenet, udgifter til; uddannelse, udgifter til; undervisning, udgifter til; folkepension, udgifter til; miljøproblemer, udgifter til; kulturelle formål, udgifter til; børneinstitutioner, udgifter til; politiet, udgifter til; arbejdsløshedsunderstøttelse, udgifter til; bistandshjælp, udgifter til; broer, udgifter til; motorveje, udgifter til; u-landshjælp; flygtninge, udgifter til; orlovsordninger, udgifter til; hjemmehjælp, udgifter til; kollektiv transport, udgifter til; transport (kollektiv), udgifter til; boligydelser, udgifter til; målsætning, samfundet; samfundsmålsætning; offentlig service; statsgældafdrag; skattesænkning; ejendomsværdiskat; moms; afgifter; indkomstskat; indvandrerpolitikken, stramning af; flygtningepolitikken, stramning af; stole på danskere; politikere, holdning til; tillid til danske politikere; EU, holdning til; Euro-afstemning; folkeafstemning, Euroen; EU samarbejde; kommunalpolitik, viden om; folketinget, viden om; EU, viden om; kommunalpolitik, interesse for; indenrigspolitik, interesse for; EU politik, interesse for; udenrigspolitik, interesse for; højre/venstre placering; flygtningepolitik; offentlig sektor; grøn politik; EU-politik; valgkamp, deltagelse i; demokratiet, fungerer; regeringsmagten, betydning af; stemmeafgivelse, betydning af; demokratiet, vurdering styreform; folketingsmedlemmer, holdning til; politiske synspunkter, udtrykt; individuel frihed, Danmark; menneskerettigheder, Danmark; korruption, Danmark; kirkegang; forældre, boede hos; forældre, stilling; forældre, skoleuddannelse; forældre, partipræference; skoleuddannelse; erhvervsuddannelse; fagforening, medlem af; erhvervsstilling; branche; Sprog anvendt i denne undersøgelse: Dansk. IDENTIFIKATIONER OG REFERENCER Bibliografisk reference: Datamateriale DDA-12516: Valgundersøgelsen 2001, hovedundersøgelsen. Primærundersøgere: Jørgen Goul Andersen, Ole Borre, Hans Jørgen Nielsen, Johannes Andersen, Søren Risberg Thomsen og Jørgen Elklit. DDA udgave (ved Henning Lauritsen, Birgitte Grønlund Jensen og

8 Jens Wagner). Dansk Data Arkiv datafil (2026 respondenter, 316 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation (299 pp.). Lokalarkiv hvor studiet forefindes: Studienummer (datasæt): Donor (afleverende instans): Andersen, Jørgen Goul. AUC: Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning. Fibigerstræde 1, DK-9220 Aalborg Øst. Primær-undersøgelsesleder (forskningsinstitution): (A) Andersen, Jørgen Goul; Andersen, Johannes; (B) Thomsen, Søren Risbjerg; Elklit, Jørgen; Borre, Ole; (C) Nielsen, Hans Jørgen. (A) AUC: Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning (B) Institut for Statskundskab, Århus Universitet (C) Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. (A) Fibigerstræde 1, DK-9220 Aalborg Øst (B) Universitetsparken, DK-8000 Århus C (C) Rosenborggade 15, DK-1130 København K. Dataindsamler: Gallup A/S. Masnedøgade 22-26, DK-2100 København Ø. Økonomisk sponsor: Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd. Holmens Kanal 7, DK-1060 København K. ANALYSEBETINGELSER Undersøgelsens emne (kort beskrivelse): 'Valgundersøgelsen 2001, hovedundersøgelsen' indeholder data indsamlet af Gallup A/S i december 2001-marts Valgundersøgelsen 2001 består i lighed med de forudgående valgundersøgelser af en hovedundersøgelse med suppleringsundersøgelser - supplement 1 (panelundersøgelsen) og supplement 2 (ekstra bus). Suppleringsundersøgelserne er udbygninger på nogle få variable, først og fremmest sociale baggrundsspørgsmål. Endvidere foreligger der et yderligere supplement på baggrundsvariable fra Socialforskningsinstituttet. Hovedundersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse blandt tilfældigt udvalgte personer i alderen 18 år og derover. Undersøgelsespopulationen udgjordes af herboende personer i alderen 18 år eller ældre med bopæl i en privat husstand. Populationen er de facto befolkningen, uanset statsborgerskab. Undersøgelsen er gennemført ved besøgsinterviews med fuldt struktureret spørgeskema. Der indgik også enkelte åbne spørgsmål. Interviewtiden var ca. 1 time, og der blev i tilknytning til spørgeskemaet benyttet 31 kort ialt, således at svarkategorierne typisk er blevet præsenteret både skriftligt og mundtligt for respondenterne. I datamaterialet for hovedundersøgelsen indgår følgende baggrundsspørgsmål: Respondentens køn, alder og civilstand; antal voksne (18 år eller derover) og børn i husstanden samt, hvis der er børn, disses alder; respondentens uddannelse, beskæftigelsesmæssige status samt privat eller offentlig ansættelse; medlemskab af en fagforening; respondentens og husstandens samlede årsindkomst; ejerforhold til boligen; samt bopælens geografiske placering og urbaniseringsgrad. Desuden indgår spørgsmål om følgende emner: 1. Generel politisk holdning: Hvilke problemer er de vigtigste, som politikerne skulle tage sig af; deltagelse i diskussioner om politik op til valget; generel interesse for politik; hvad respondenten stemte ved valget den 20. november 2001;

9 beslutningstidspunkt; om respondenten stemte med begejstring, med tilfredshed eller med blandede følelser; om respondenten stemte på et parti eller på en bestemt kandidat, og om det var en mand eller en kvinde; vigtigste grund til at stemme som respondenten gjorde; om respondenten overvejede at stemme på et andet parti; betydning af en række emner i valgkampen for partivalg; vurdering af de enkelte partier og partilederne; om og hvad respondenten stemte ved folketingsvalget i 1998; grad af partitilhørsforhold; medlemskab af et politisk parti; om en række problemer bedst løses af den nuværende socialdemokratisk ledede regering eller en borgerlig regering; holdning til en række politiske påstande ang. samfundets sociale udgifter, levestandard og indtægtsforhold, statens kontrol med erhvervslivet, sektor; holdning til de to hovedstrategier ("velfærdsstrategien" og "eksportstrategien") til at skabe flere arbejdspladser; vigtigste målsætninger for samfundet (opretholde lov og orden; give den enkelte større mulighed for at påvirke politiske beslutninger; bekæmpe prisstigninger; beskytte ytringsfriheden); holdning til det offentliges udgifter til forskellige formål; holdning til en forhøjelse af bruttoskatten samtidig med en nedsættelse af den almindelige indkomstskat; holdning til den offentlige service på en række områder (bibliotekerne; sygehusene; folkeskolen; børnehaver og vuggestuer; hjemmehjælpen); holdning til lavere skatter eller forbedring af den offentlige sektor; holdning til lavere skatter eller afdrag på statsgælden; holdning til en række synspunkter fra den politiske debat; holdning til de foreslåede ændringer af flygtninge-/indvandrerpolitikken; holdning til en række spørgsmål om politik og politikere som helhed; tillid til danske politikere; tilfredshed med den måde demokratiet fungerer på; generel holdning til EU; hvad respondenten stemte ved folkeafstemningen om Euroen; stemmeintention ved ny folkeafstemning om Euroen; holdning til en række opfattelser af EU-samarbejdet; placering på en politisk venstre-højre skala; placering af respondenten og partierne på en skala angående en række emner (hvor mange flygtninge vi kan tage imod; hvor stor den offentlige sektor bør være; miljøhensyn og "grøn" politik; strengere straffe eller forebyggelse og human behandling af forbrydere; forholdet til EU); om de politiske partier tager hensyn til, hvad almindelige mennesker mener; om det gør en forskel, hvem der har regeringsmagten; om det har nogen betydning, hvem folk stemmer på; landets økonomiske situation sammenlignet med for tre år siden; respondentens udbytte af det økonomiske opsving; om respondenten har haft kontakt med et medlem af Folketinget inden for de sidste 5 år. Datatype: Spørgeskemaundersøgelse. Observationsenheder: Individer. Antal observationsenheder (respondenter): 3545 enheder i oprindelig stikprøve; antal respondenter (uvægtet): Datasættets størrelse: 2026 respondenter; 316 variable pr. respondent. Det arkiverede studies fuldstændighed: 100 spørgeskemaspørgsmål/tests; 100% heraf medtaget i datasættet. Periode dækket af undersøgelsen: Start på periode: Slut på periode: Dimensioner i tid: Tværgående (engangs studie). Definition af det univers hvorfra stikprøven er udtaget:

10 Hovedundersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse blandt 2026 tilfældige udvalgte personer i alderen 18 år og derover. Undersøgelsespopulationen udgjordes af herboende personer i alderen 18 år eller ældre med bopæl i en privat husstand. Populationen er de facto befolkningen, uanset statsborgerskab. Udvælgelsesprocedurer: Simpel tilfældig udvælgelse. Klyngeudvælgelse. Respondenterne i de enkelte husstande blev udvalgt efter fødselsdagskriteriet, hvilket vil sige, at interviewet blev gennemført med den person i husstanden, som sidst har haft fødselsdag. Udvælgelsen af adresser er sket ved en tilfældig udtrækning fra Indenrigsministeriets adressebase blandt alle private adresser i Danmark. Stikprøven består af et antal adresseklynger, der er fordelt udfra befolkningstætheden per amt. Hver adresseklynge består af et antal adresser varierende fra fire til syv adresser. I alt har der dermed været 800 adresseklynger. Undersøgelsens geografiske univers: national. DK. Tidsrum for dataindsamling: Start: Slut: Dataindsamlingsmetode: mundtligt interview. Skema/test-type: struktureret spørgeskema. Dataindsamlingspersonale: BETINGELSER VED REANALYSE Nuværende datarepræsentation: enkel hulning (karakter-repræsentation). Anvendelige analyse-pakker: SPSS. SAS. Sprog anvendt i det skriftlige materiale: Studiebeskrivelse: Dansk og engelsk. Skemaer: Dansk. Adgangsbetingelser: enhver adgang kræver et specielt arrangement med donor, i almindelighed ingen adgang overhovedet. Indtil Derefter ingen restriktioner. Adgangstilladelse indhentes hos: Andersen, Jørgen Goul. AUC: Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning. Fibigerstræde 1, DK-9220 Aalborg Øst. REFERENCER TIL RELEVANTE PUBLIKATIONER/RESULTATER/STUDIER Referencer til beslægtede studier: DDA-0007: For- og eftervalgsundersøgelsen DDA-0008: Valgundersøgelsen DDA-0016: Valgundersøgelsen DDA-0017: Vælgerundersøgelse januar og februar DDA-0148: Panelundersøgelse af valgene 1971 og DDA-0166: Valgundersøgelsen DDA-0191: Vælgerundersøgelse februar og marts DDA-0287: Valgundersøgelsen DDA-0328: Vælgerundersøgelse oktober og november DDA-0529: Valgundersøgelsen 1981.

11 DDA-0530: Vælgerundersøgelse december 1981 og januar DDA-0658: Danske valgundersøgelser, gentagne spørgsmål DDA-0772: Valgundersøgelsen DDA-1340: Valgundersøgelsen DDA-1432: Valgundersøgelsen DDA-1480: Vælgerundersøgelse september 1987 og maj DDA-1564: Valgundersøgelsen DDA-1565: Vælgerundersøgelse januar, februar og marts DDA-2210: Valgundersøgelsen DDA-3132: Vælgerundersøgelse januar og februar DDA-4189: Valgundersøgelsen MEDTAGNE BAGGRUNDSVARIABLE Centrale personoplysninger: alder, kategoriseret; køn; civilstand. Bopæl: områdets/statens navn; lokalsamfundets navn; urbaniseringsgrad. Boligforhold: ejendomsforhold til boligen. Husstandens karakteristika: børn tilstede; børnenes alder. Antal personer i husstanden på 18 år eller derover. Antal hjemmeboende børn og disses alder angivet som: 0-5 år, 6-17 år, 18 år og derover. Beskæftigelse: respondent: stillingsbetegnelse (eller: kode); respondent: økonomisk sektor; respondent: beskæftigelsesmæssig status; fader: beskæftigelsesmæssige status; moder: beskæftigelsesmæssige status. Indkomst: respondent: bruttoindkomst; hele husstanden: bruttoindkomst. Uddannelse: respondenten: højest opnåede eksamen; fader: højest opnåede eksamen; moder: højest opnåede eksamen. Samt uddannelse udover skoleuddannelsen. Politik: respondenten: udnyttelse af valgretten, valgdeltagelse; respondenten: politisk information; respondenten: politiske interesse; respondenten: identifikation med/præferencer for parti; respondenten: valgintention, hvis der var valg nu; respondenten: nuværende medlemsskab af partiet; respondenten: tidligere medlemsskab af partiet. Religion: respondenten: hyppighed af kirkegang. Medlemsskab af foreninger: fagforeninger (nuværende, tidligere, varighed). INDLEDNING 'Valgundersøgelsen 2001, hovedundersøgelsen' indeholder data indsamlet af Gallup A/S i december 2001-marts Valgundersøgelsen 2001 består i lighed med de forudgående valgundersøgelser af en hovedundersøgelse med suppleringsundersøgelser - supplement 1 (panelundersøgelsen) og supplement 2 (ekstra bus). Suppleringsundersøgelserne er udbygnin-

12 ger på nogle få variable, først og fremmest sociale baggrundsspørgsmål. Endvidere foreligger der et yderligere supplement på baggrundsvariable fra Socialforskningsinstituttet Fra Jørgen Goul Andersen modtog DDA i december 2002 en datafil med tilhørende dokumentation i form af relevante spørgeskemaer, interviewervejledninger og kodevejledninger. I DDA er der foretaget en "oparbejdning" af datafilen til et fuldt dokumenteret OSIRIS-datasæt samt konstruktionen af en maskinlæsbar kodebog med marginaler. DDA's to standardvariable (V1 og V2), som indeholder undersøgelsens DDA-nummer (12516) og respondentens sekvensnummer inden for datafilen, er blevet indlagt i datasættet. Manglende data KODEBOG I det oprindelige såvel som det oparbejdede datamateriale opereres der med to former for manglende data (MD): Koderne 10, 100,... er anvendt for "irrelevant" (et afgivet svar i et tidligere spørgsmål (filter) har medført, at det forhåndenværende spørgsmål ikke skulle besvares; i kodebogen vil der i beskrivelsen af variable, der er genereret på basis af sådanne filtrerede spørgsmål, være en henvisning til filtervariablen på formen FILTER: Vnnn). Koderne 9, 99,... er anvendt for "uoplyst" (spørgsmålet burde være besvaret, men er ikke blevet det). I variablegrupper opstået ud fra spørgsmål, hvortil flere svar var mulige, er uoplyst-koden genereret af DDA. Den betyder her, at spørgsmålet som helhed er ubesvaret, til forskel fra kategorien 0, som betyder, at den svarmulighed, som den aktuelle variabel omhandler, ikke er benyttet. Det skal understreges, at det oparbejdede materiale ikke er korrigeret for filter-fejl; alle betydende koder i det oprindelige materiale har bibeholdt deres værdi. Identifikationsvariable

13 V0001 DDA-STUDIENUMMER start 1, bredde 5 DDA Studienummer Variablen har for alle respondenter værdien V0002 SEKVENSNUMMER start 6, bredde 4 Sekvensnummer Variablen er genereret i DDA til identifikation af hver enkelt svarperson. V0003 SERIENR start 10, bredde 8 Serienummer Variablen er kodet i intervallet Interviewtidspunkt V0004 UNDERSØGELSESÅR start 18 År År År V0005 UNDERSØGELSESMÅNED start 22 Måned

14 Januar Februar Marts December V0006 UNDERSØGELSESDAG start 24, bredde 2 Dag Variablen er kodet i intervallet Oplysninger om respondenten V0007 RESPONDENTENS ALDER start 26, manglende data: = 9 Alder % md år år år år år Uoplyst svarprocent: 100 V0008 RESPONDENTENS POSTNUMMER start 27, bredde 4 Postnummer Variablen er kodet i intervallet V0009 RESPONDENTENS HJEMKOMMUN start 31 Kommune

15 Albertslund Allerød Allingegudhjem Arden Assens Augustenborg Avlumhaderup Ballerup Billund Birkerød Bjergsted Bjerringbro Blåbjerg Blåvandshuk Bogense Bov Bramming Bramsnæs Brande Bredebro Broager Broby Brovst Brædstrup Brøndby Brønderslev Brørup Børkop Christiansfeld Christiansø Dianalund Dragsholm Dragør Dronninglund Ebeltoft Egebjerg Egtved Egvad Ejby Esbjerg Fakse Fanø Farsø Farum, Fjends Fjerritslev Fladså Fredensborg Humlebæk Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Frederiksværk Fugkebjerg Fåborg Galten

16 Gedved Gentofte Give Gjern Gladsaxe Glamsbjerg Glostrup Gram Grenå Greve Grindsted Gilleleje Græsted Gråsten Gudme Gundsø Gørlev Haderslev Hadsten Hadsund Hals Hammel Hanstholm Hashøj Hasle Haslev Hedensted Helle Helsinge Helsingør Herlev Herning Hillerød Hinnerup Hirtshals Hjørring Hobro Holbæk Holeby Holmegård Holmsland Holstebro Holsted Horsens Hundested Hvalsø Hvidebæk Hvidovre Hvorslev Høje Tåstrup Højer Højreby Høng Hørning Hørsholm Hårby Ikast Ishøj Jelling Jernløse

17 Juelsminde Jægerspris Kalundborg Karlebo Karup Kerteminde Kjellerup Kolding Korsør København Køge Langebæk Langeskov Langå Ledøje-Smørum Lejre Lemvig Lunderskov Lundtoft Lyngby-Tårbæk Læsø Løgstør Løgumkloster Løkkenvrå Mariager Maribo Marstal Middelfart Midtdjurs Morsø Munkebo Møldrup Møn Nakskov Neksø Nibe Nordborg Nr. Alslev Nr. Djurs Nr. Rangstrup Nr. Snede Nr. Åby Nyborg Nykøbing F Nykøbing-Rørvig Nysted Næstved Nørager Nørhald Odder Odense Otterup Pandrup Præstø Purhus Ramsø Randers Ravnsborg Ribe

18 Ringe Ringkøbing Ringsted Rosenholm Roskilde Rougsø Rudbjerg Rudkøbing Ry Ryslinge Rødby Rødding Rødekro Rødovre Rønde Rønne Rønnede Sakskøbing Sallingsund Samsø Sejlflod Silkeborg Sindal Skagen Skanderborg Skibby Skive Skjern Skovbo Skælskør Skærbæk Skævinge Skørping Slagelse Slangerup Solrød Sorø Spøttrup Stenlille Stenløse Stevns Struer Stubbekøbing Støvring Sundeved Sundsøre Suså Svendborg Svinninge Sydals Sydfalster Sydlangeland Sydthy Sæby Søllerød Sønderborg Sønderhald Søndersø Them

19 Thisted Thyborøn-Harboør Thyholm Tinglev Tjele Tommerup Tornved Tranekær Trehøje Trundholm Tølløse Tønder Tørring-Uldum Tårnby Ulfborg-Vemb Ullerslev Vallensbæk Vallø Vamdrup Varde Vejen Vejle Viborg Videbæk Vinderup Vissenbjerg Vojens Vordingborg Værløse Ærøskøbing Ølgod Ølstykke Ørbæk Åbenrå Åbybro Åkirkeby Ålborg Ålestrup Århus Års Årslev Årup Åskov Ved ikke (bruges ikke) Politiske spørgsmål V0010 VIGTIGSTE PROBLEM

20 start 34, bredde 4, manglende data: = 9999 Vi har jo lige haft folketingsvalg, og derfor vil jeg gerne spørge Dem, hvilke problemer De mener, er de vigtigste, som politikerne skulle tage sig af i dag? (Gerne flere svar) Kan De nævne flere vigtige problemer? Noter: 1. Se note: 1 Variablen er kodet i intervallet (uoplyst - 2 tilfælde) V0011 NÆSTVIGTIGSTE PROBLEM start 38, bredde 4, manglende data: = 9999 Vi har jo lige haft folketingsvalg, og derfor vil jeg gerne spørge Dem, hvilke problemer De mener, er de vigtigste, som politikerne skulle tage sig af i dag? (Gerne flere svar) Kan De nævne flere vigtige problemer? Noter: 2. Se note: 1 Variablen er kodet i intervallet (uoplyst tilfælde) V0012 TREDIEVIGTIGSTE PROBLEM start 42, bredde 4, manglende data: = 9999 Vi har jo lige haft folketingsvalg, og derfor vil jeg gerne spørge Dem, hvilke problemer De mener, er de vigtigste, som politikerne skulle tage sig af i dag? (Gerne flere svar) Kan De nævne flere vigtige problemer? Noter: 3. Se note: 1 Variablen er kodet i intervallet (uoplyst tilfælde) V0013 FJERDEVIGTIGSTE PROBLEM start 46, bredde 4, manglende data: = 9999 Vi har jo lige haft folketingsvalg, og derfor vil jeg gerne spørge Dem, hvilke problemer De mener, er de vigtigste, som politikerne skulle tage sig af i dag? (Gerne flere svar) Kan De nævne flere vigtige problemer? Noter: 4. Se note: 1 Variablen er kodet i intervallet (udokumenteret kode - 1 tilfælde) 9999 (uoplyst tilfælde)

21 V0014 NYRUP-REG. EVNE LØSE PRO start 50 Spm. 1A: Og når De tænker på dette problem/det vigtigste af disse problemer, hvor god synes De så regeringen har været til at løse dette problem i de sidste 3-4 år? Har regeringen været: (Vis kort 1) Meget god God Dårlig Meget dårlig Ved ikke V0015 IKKE SNAKKET POLITIK start 51 Spm. 2: Har De i de sidste tre uger op til valget snakket om politik med nogen i Deres nærmeste familie, med nogle af Deres venner eller med nogen af Deres kolleger? (INT: Mulighed for flere svar) 1. Nej, har ikke snakket om politik Ikke nævnt Nævnt V0016 SNAKKET POLITIK/FAMILIE start 52 Spm. 2: Har De i de sidste tre uger op til valget snakket om politik med nogen i Deres nærmeste familie, med nogle af Deres venner eller med nogen af Deres kolleger? (INT: Mulighed for flere svar) 2. Ja, med familie Ikke nævnt Nævnt

22 V0017 SNAKKET POLITIK/VENNER start 53 Spm. 2.: Har De i de sidste tre uger op til valget snakket om politik med nogen i Deres nærmeste familie, med nogle af Deres venner eller med nogen af Deres kolleger? (INT: Mulighed for flere svar) 3. Ja, med venner Ikke nævnt Nævnt V0018 SNAKKET POLITIK/KOLLEGER start 54 Spm. 2.: Har De i de sidste tre uger op til valget snakket om politik med nogen i Deres nærmeste familie, med nogle af Deres venner eller med nogen af Deres kolleger? (INT: Mulighed for flere svar) 4. Ja, med kolleger Ikke nævnt Nævnt V0019 HAR IKKE FAM/VEN/KOLLEG. start 55 Spm. 2.: Har De i de sidste tre uger op til valget snakket om politik med nogen i Deres nærmeste familie, med nogle af Deres venner eller med nogen af Deres kolleger? (INT: Mulighed for flere svar) 5. Har ikke familie/venner/kolleger Ikke nævnt Nævnt V0020 SNAKKET POLITIK/VED IKKE

23 start 56 Spm. 2.: Har De i de sidste tre uger op til valget snakket om politik med nogen i Deres nærmeste familie, med nogle af Deres venner eller med nogen af Deres kolleger? (INT: Mulighed for flere svar) 8. Ved ikke Ikke nævnt Nævnt V0021 POLITISK INTERESSERET start 57 Spm. 3: Vil De sige, De er meget interesseret i politik, noget interesseret, kun lidt eller slet ikke interesseret i politik? Meget Noget Kun lidt Slet ikke Ved ikke V0022 PARTIVALG FV 2001 start 58 Spm. 4: Stemte De ved folketingsvalget 20. november? - Hvis ja: På hvilket parti? (Vis kort 2) Ja: A. Socialdemokratiet B. Radikale Venstre C. Konservative D. Centrum Demokraterne F. Socialistisk Folkeparti O. Dansk Folkeparti Q. Kristeligt Folkeparti V. Venstre Z. Fremskridtspartiet Ø. Enhedslisten

24 Andre partier Kandidater udenfor partierne Husker ikke parti (gå til spm. 7 (V28)) Vil ikke oplyse partivalg (gå til spm. 7 (V28)) Stemte blankt (gå til spm. 6b (V27)) Nej: Stemte ikke (gå til spm. 6b (V27)) Ikke stemmeret (gå til spm. 7 (V28)) Andre svar (gå til spm. 7 (V28)) V0023 BESLUTNINGSTIDSPUNKT start 60, manglende data: >=10 FILTER: V22 (Til dem, der har stemt i spm. 4 (V22)) Spm. 4A: Hvornår besluttede De at stemme som De gjorde? Var det i de sidste dage før valget, var det på det tidligere tidspunkt af valgkampen, eller vidste De allerede før valgkampen, hvordan De ville stemme? % md I de sidste dage før valget Tidligere i valgkampen Vidste allerede før valgkampen Ved ikke Irrelevant svarprocent: 93 V0024 STEMTE MED BEGEJSTRING start 62, manglende data: >=10 FILTER: V22 (Til dem, der har stemt i spm. 4 (V22)) Spm. 5: Vil De sige, at De stemte på dette parti med begejstring, med tilfredshed, med blandede følelser - eller følte De nærmest, De måtte vælge det mindst onde? % md Stemte med begejstring Stemte med tilfredshed Stemte med blandede følelser Måtte nærmest vælge det mindst onde Ved ikke Irrelevant svarprocent: 93

25 V0025 VIGTIGSTE GRUND start 64, bredde 4, manglende data: = 999 eller >=1000 FILTER: V22 (Til dem, der har stemt i spm. 4 (V22)) Spm. 5B: Hvad var den vigtigste grund til, at De stemte, som De gjorde? Noter: Se note: 2 Variablen er kodet i intervallet (uoplyst - 3 tilfælde) 1000 (irrelevant tilfælde) V0026 OVERVEJEDE ANDET PARTI start 68, manglende data: = 99 eller >=100 FILTER: V22 (Til dem, der har stemt i spm. 4 (V22)) Spm. 6A: Tænkte De på, at stemme på et andet parti? Hvis ja: Hvilket parti? (Vis kort 2) % md A. Socialdemokratiet B. Radikale Venstre C. Konservative F. Socialistisk Folkeparti O. Dansk Folkeparti Q. Kristeligt Folkeparti V. Venstre Ø. Enhedslisten Andre partier (inkl. CD/Fremskridtspartiet) Kandidat udenfor partierne Andre svar Ved ikke Nej Irrelevant svarprocent: 43 V0027 TÆNKTE PÅ AT STEMME start 71, manglende data: >=100 FILTER: V22

26 (Til dem, der ikke har stemt i spm. 4 (V22)/ sofavælgerne) Spm. 6B: Tænkte De på at stemme? Hvis ja: Hvilket parti? % md Nej A. Socialdemokratiet B. Radikale Venstre C. Konservative F. Socialistisk Folkeparti O. Dansk Folkeparti Q. Kristeligt Folkeparti V. Venstre Ø. Enhedslisten Andre partier (inkl. CD/Fremskridtspartiet) Kandidat udenfor partierne Andre svar Ved ikke Irrelevant svarprocent: 4 V0028 PARTIVALG KV 2001 start 74 Spm. 7: Der var jo også valg til kommunalbestyrelse og amtsråd den 20. november. 7A: Stemte De ved kommunevalget? Hvis ja: På hvilken liste? (Vis kort 2A) A. Socialdemokratiet B. Radikale Venstre C. Konservative F. Socialistisk Folkeparti O. Dansk Folkeparti Q. Kristeligt Folkeparti V. Venstre Ø. Enhedslisten Andre partier (inkl. CD/Fremskridtspartiet) Kandidat udenfor partierne Lokalliste, dvs. andre opstillede lister Husker ikke parti Vil ikke oplyse partivalg Stemte blankt Stemte ikke Ikke stemmeret Andre svar

27 V0029 BETYDNING FOR STEMME KV start 76, manglende data: >=10 FILTER: V28 Spm. 7B: Hvad betød mest for dit valg af parti eller liste ved kommunalvalget? % md Lokalpolitiske spørgsmål Personer på den liste, du stemte på Landspolitiske spørgsmål Andet Ved ikke Irrelevant svarprocent: 93 V0030 GRUND/DIVERGERENDE STEMM start 78, manglende data: >=100 FILTER: V28 Spm. 7C: De stemte på et andet parti eller en anden liste ved kommunalvalget end ved Folketingsvalget, hvad var den vigtigste grund? (INT: Forsøg ikke at presse svaret ud i de faste kategorier - skriv svaret ud, hvis tvivl.) % md Lokalpolitiske spørgsmål Personer på den listen/partiet ved kommunalvalget Det parti, jeg stemte på ved folketingsvalget Der er forskel på lokalpolitik og landspolitik Landspolitiske spørgsmål For/imod den førte politik Strategiske årsager Ved ikke Andre / diffuse svar Stemte ikke ved ét af valgene Irrelevant svarprocent: 41 V0031 PARTIVALG AV 2001 start 81, manglende data: = 99

28 Spm. 7D: Stemte De ved amtsrådsvalget? Hvis ja: På hvilket parti eller liste? (Vis kort 2A) % md A. Socialdemokratiet B. Radikale Venstre C. Konservative F. Socialistisk Folkeparti O. Dansk Folkeparti Q. Kristeligt Folkeparti V. Venstre Ø. Enhedslisten Andre partier (inkl. CD/Fremskridtspartiet) Kandidat udenfor partierne Lokalliste, dvs. andre opstillede lister Husker ikke parti Vil ikke oplyse partivalg Stemte blankt Stemte ikke Ikke stemmeret Andre svar Uoplyst svarprocent: 96 V0032 PARTIVALG FV 1998 start 83 Spm. 8: Stemte De ved det forrige folketingsvalg i marts 1998? Hvis ja: På hvilket parti? (Vis kort 2B) A. Socialdemokratiet B. Radikale Venstre C. Konservative F. Socialistisk Folkeparti O. Dansk Folkeparti Q. Kristeligt Folkeparti V. Venstre Ø. Enhedslisten Andre partier (inkl. CD/Fremskridtspartiet) Kandidater udenfor partierne Husker ikke parti Vil ikke oplyse partivalg Stemte blankt Stemte ikke Ikke stemmeret Andre svar

29 V0033 SYMPATI: A start 85 Spm. 8A: Så vil jeg gerne høre, hvad De mener om de enkelte politiske partier. Efter at jeg har læst navnet op på det pågældende parti, vil jeg bede Dem placere partiet på denne skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at De synes meget dårligt om partiet, og 10 betyder, at De synes virkelig godt om partiet. Hvis jeg kommer til et parti, som De ikke kender, eller ikke føler, De ved nok om, skal De bare sige til. Det første parti er Socialdemokratiet. Hvor vil De placere: A. Socialdemokratiet? (INTV: Læs op) (Vis kort 3 = 1998/kort 3) Synes meget dårligt om partiet Synes virkelig godt om partiet Ved ikke nok om Ved ikke V0034 SYMPATI: B start 87 Spm. 8A: Så vil jeg gerne høre, hvad De mener om de enkelte politiske partier. Efter at jeg har læst navnet op på det pågældende parti, vil jeg bede Dem placere partiet på denne skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at De synes meget dårligt om partiet, og 10 betyder, at De synes virkelig godt om partiet. Hvis jeg kommer til et parti, som De ikke kender, eller ikke føler, De ved nok om, skal De bare sige til. Hvor vil De placere: B. Radikale? (INTV: Læs op) (Vis kort 3 = 1998/kort 3)

30 Synes meget dårligt om partiet Synes virkelig godt om partiet Ved ikke nok om Ved ikke V0035 SYMPATI: C start 89 Spm. 8A: Så vil jeg gerne høre, hvad De mener om de enkelte politiske partier. Efter at jeg har læst navnet op på det pågældende parti, vil jeg bede Dem placere partiet på denne skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at De synes meget dårligt om partiet, og 10 betyder, at De synes virkelig godt om partiet. Hvis jeg kommer til et parti, som De ikke kender, eller ikke føler, De ved nok om, skal De bare sige til. Hvor vil De placere: C. Konservative? (INTV: Læs op) (Vis kort 3 = 1998/kort 3) Synes meget dårligt om partiet Synes virkelig godt om partiet Ved ikke nok om Ved ikke V0036 SYMPATI: SF start 91 Spm. 8A: Så vil jeg gerne høre, hvad De mener om de enkelte politiske partier. Efter at jeg har læst navnet op på det

31 pågældende parti, vil jeg bede Dem placere partiet på denne skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at De synes meget dårligt om partiet, og 10 betyder, at De synes virkelig godt om partiet. Hvis jeg kommer til et parti, som De ikke kender, eller ikke føler, De ved nok om, skal De bare sige til. Hvor vil De placere: SF. Socialistisk Folkeparti (INTV: Læs op) (Vis kort 3 = 1998/kort 3) Synes meget dårligt om partiet Synes virkelig godt om partiet Ved ikke nok om Ved ikke V0037 SYMPATI: O start 93 Spm. 8A: Så vil jeg gerne høre, hvad De mener om de enkelte politiske partier. Efter at jeg har læst navnet op på det pågældende parti, vil jeg bede Dem placere partiet på denne skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at De synes meget dårligt om partiet, og 10 betyder, at De synes virkelig godt om partiet. Hvis jeg kommer til et parti, som De ikke kender, eller ikke føler, De ved nok om, skal De bare sige til. Hvor vil De placere: O. Dansk Folkeparti? (INTV: Læs op) (Vis kort 3 = 1998/kort 3) Synes meget dårligt om partiet

32 Synes virkelig godt om partiet Ved ikke nok om Ved ikke V0038 SYMPATI: Q start 95 Spm. 8A: Så vil jeg gerne høre, hvad De mener om de enkelte politiske partier. Efter at jeg har læst navnet op på det pågældende parti, vil jeg bede Dem placere partiet på denne skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at De synes meget dårligt om partiet, og 10 betyder, at De synes virkelig godt om partiet. Hvis jeg kommer til et parti, som De ikke kender, eller ikke føler, De ved nok om, skal De bare sige til. Hvor vil De placere: Q. Kristeligt Folkeparti? (INTV: Læs op) (Vis kort 3 = 1998/kort 3) Synes meget dårligt om partiet Synes virkelig godt om partiet Ved ikke nok om Ved ikke V0039 SYMPATI: V start 97 Spm. 8A: Så vil jeg gerne høre, hvad De mener om de enkelte politiske partier. Efter at jeg har læst navnet op på det pågældende parti, vil jeg bede Dem placere partiet på denne skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at De synes meget dårligt om partiet, og 10 betyder, at De synes virkelig godt om partiet. Hvis jeg kommer til et parti, som De ikke kender, eller ikke føler, De ved nok om, skal De bare sige til. Hvor vil De placere: V. Venstre? (INTV: Læs op) (Vis kort 3 = 1998/kort 3)

33 Synes meget dårligt om partiet Synes virkelig godt om partiet Ved ikke nok om Ved ikke V0040 SYMPATI: Ø start 99 Spm. 8A: Så vil jeg gerne høre, hvad De mener om de enkelte politiske partier. Efter at jeg har læst navnet op på det pågældende parti, vil jeg bede Dem placere partiet på denne skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at De synes meget dårligt om partiet, og 10 betyder, at De synes virkelig godt om partiet. Hvis jeg kommer til et parti, som De ikke kender, eller ikke føler, De ved nok om, skal De bare sige til. Hvor vil De placere: Ø. Enhedslisten? (INTV: Læs op) (Vis kort 3 = 1998/kort 3) Synes meget dårligt om partiet Synes virkelig godt om partiet Ved ikke nok om Ved ikke V0041 SYMPATI/NYRUP RASMUSSEN start 101

34 Spm. 8B: Og nu, hvis vi bruger den samme skala, vil jeg gerne spørge, hvor godt eller dårligt De synes om nogle af vore politiske ledere. Hvis jeg nævner en partileder, som De ikke kender eller ikke føler, De ved nok om, skal De bare sige til. Den første politiske leder er Poul Nyrup Rasmussen. Hvor vile De placere Poul Nyrup Rasmussen på denne skala? (INTV: Læs op) (Vis kort 3 = 1998/kort 3) Synes meget dårligt om Synes virkelig godt om Ved ikke nok om Ved ikke V0042 SYMPATI/MARIANNE JELVED start 103 Spm. 8B: Og nu, hvis vi bruger den samme skala, vil jeg gerne spørge, hvor godt eller dårligt De synes om nogle af vore politiske ledere. Hvis jeg nævner en partileder, som De ikke kender eller ikke føler, De ved nok om, skal De bare sige til. Hvor vile De placere Marianne Jelved på denne skala? (INTV: Læs op) (Vis kort 3 = 1998/kort 3) Synes meget dårligt om Synes virkelig godt om Ved ikke nok om Ved ikke

35 V0043 SYMPATI/BENDT BENDTSEN start 105 Spm. 8B: Og nu, hvis vi bruger den samme skala, vil jeg gerne spørge, hvor godt eller dårligt De synes om nogle af vore politiske ledere. Hvis jeg nævner en partileder, som De ikke kender eller ikke føler, De ved nok om, skal De bare sige til. Hvor vile De placere Bendt Bendtsen på denne skala? (INTV: Læs op) (Vis kort 3 = 1998/kort 3) Synes meget dårligt om Synes virkelig godt om Ved ikke nok om Ved ikke V0044 SYMPATI/HOLGER K. NIELSE start 107 Spm. 8B: Og nu, hvis vi bruger den samme skala, vil jeg gerne spørge, hvor godt eller dårligt De synes om nogle af vore politiske ledere. Hvis jeg nævner en partileder, som De ikke kender eller ikke føler, De ved nok om, skal De bare sige til. Hvor vile De placere Holger K. Nielsen på denne skala? (INTV: Læs op) (Vis kort 3 = 1998/kort 3) Synes meget dårligt om

36 Synes virkelig godt om Ved ikke nok om Ved ikke V0045 SYMPATI/PIA KJÆRSGAARD start 109 Spm. 8B: Og nu, hvis vi bruger den samme skala, vil jeg gerne spørge, hvor godt eller dårligt De synes om nogle af vore politiske ledere. Hvis jeg nævner en partileder, som De ikke kender eller ikke føler, De ved nok om, skal De bare sige til. Hvor vile De placere Pia Kjærsgaard på denne skala? (INTV: Læs op) (Vis kort 3 = 1998/kort 3) Synes meget dårligt om Synes virkelig godt om Ved ikke nok om Ved ikke V0046 SYMPATI/JANN SJURSEN start 111 Spm. 8B: Og nu, hvis vi bruger den samme skala, vil jeg gerne spørge, hvor godt eller dårligt De synes om nogle af vore politiske ledere. Hvis jeg nævner en partileder, som De ikke kender eller ikke føler, De ved nok om, skal De bare sige til. Hvor vile De placere Jann Sjursen på denne skala? (INTV: Læs op) (Vis kort 3 = 1998/kort 3)

37 Synes meget dårligt om Synes virkelig godt om Ved ikke nok om Ved ikke V0047 SYMPATI/FOGH RASMUSSEN start 113 Spm. 8B: Og nu, hvis vi bruger den samme skala, vil jeg gerne spørge, hvor godt eller dårligt De synes om nogle af vore politiske ledere. Hvis jeg nævner en partileder, som De ikke kender eller ikke føler, De ved nok om, skal De bare sige til. Hvor vile De placere Anders Fogh Rasmussen på denne skala? (INTV: Læs op) (Vis kort 3 = 1998/kort 3) Synes meget dårligt om Synes virkelig godt om Ved ikke nok om Ved ikke V0048 SYMPATI/FRANK AAEN start 115 Spm. 8B: Og nu, hvis vi bruger den samme skala, vil jeg gerne spørge, hvor godt eller dårligt De synes om nogle af vore politiske ledere. Hvis jeg nævner en partileder, som De ikke kender eller ikke føler, De ved nok om, skal De bare sige til.

38 Hvor vile De placere Frank Aaen på denne skala? (INTV: Læs op) (Vis kort 3 = 1998/kort 3) Synes meget dårligt om Synes virkelig godt om Ved ikke nok om Ved ikke V0049 PARTIIDENTIFIKATION start 117 Spm. 9: Mange betragter sig som tilhængere af et bestemt parti. Der findes også mange, der ikke føler sig som tilhængere af noget specielt parti. Betragter De Dem som f.eks. socialdemokrat, konservativ, radikal, venstremand, SF'er eller noget andet, eller føler De Dem ikke som tilhænger af et bestemt parti? Ja, betragter sig som tilhænger af et bestemt parti, (gå til spm. 10 (V50)) Nej, ikke tilhænger af noget parti, (gå til spm. 12 (V52)) I tvivl, (gå til spm. 12 (V52)) Ved ikke, (gå til spm. 12 (V52)) V0050 IDENTIFIKATIONSPARTI start 118, manglende data: >=100 FILTER: V49 Spm. 10: Hvilket parti er der tale om?

39 (Vis kort 2C) % md A. Socialdemokratiet B. Radikale Venstre C. Konservative F. Socialistisk Folkeparti O. Dansk Folkeparti Q. Kristeligt Folkeparti V. Venstre Ø. Enhedslisten Andre partier (inkl. CD/Fremskridtspartiet) Vil ikke svare Irrelevant svarprocent: 47 V0051 STYRKE IDENTIFIKATION start 121, manglende data: >=10 FILTER: V49 Spm. 11: Nogle er stærkt overbeviste tilhængere af deres parti, mens andre ikke er så overbeviste. Betragter De Dem selv som stærkt overbevist tilhænger eller ikke stærkt overbevist? % md Stærkt overbevist Ikke stærkt overbevist Ved ikke Irrelevant svarprocent: 47 V0052 PARTITILHØR start 123, manglende data: >=100 FILTER: V49 Spm. 12: Er der alligevel et parti, som De synes De står nærmere end andre partier? (Hvis ja) Hvilket parti? (Vis kort 2C) % md A. Socialdemokratiet B. Radikale Venstre C. Konservative F. Socialistisk Folkeparti

40 O. Dansk Folkeparti Q. Kristeligt Folkeparti V. Venstre Ø. Enhedslisten Andre partier (inkl. CD/ Fremskridtspartiet) Nej, ikke noget parti nærmest Irrelevant svarprocent: 53 V0053 PARTIMEDLEMSKAB start 126 Spm. 14: Er De, eller har De tidligere været medlem af et politisk parti? Ja, er medlem Nej, men tidligere medlem Nej, har aldrig været medlem Ved ikke V0054 BEDST TIL/ØKONOMISKE PRO start 127 Spm. 15: Jeg vil nu læse en række problemer op for Dem, og jeg vil gerne høre, hvem De mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? (INTV: Læs udsagnene op enkeltvis, afvent svar, før du går til næste udsagn) Til at løse landets økonomiske problemer i almindelighed Socialdemokratisk ledet regering Borgerlig regering Ingen forskel Ved ikke V0055 BEDST TIL/BEKÆMPE ARB.LØ start 128 Spm. 15: Jeg vil nu læse en række problemer op for Dem, og jeg vil gerne høre, hvem De mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en

41 borgerlig regering? (INTV: Læs udsagnene op enkeltvis, afvent svar, før du går til næste udsagn) Til at bekæmpe arbejdsløsheden Socialdemokratisk ledet regering Borgerlig regering Ingen forskel Ved ikke V0056 BEDST TIL/VARETAGE DANSK start 129 Spm. 15: Jeg vil nu læse en række problemer op for Dem, og jeg vil gerne høre, hvem De mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? (INTV: Læs udsagnene op enkeltvis, afvent svar, før du går til næste udsagn) Til at varetage Danmarks interesser i EU Socialdemokratisk ledet regering Borgerlig regering Ingen forskel Ved ikke V0057 BEDST TIL/MILJØET start 130 Spm. 15: Jeg vil nu læse en række problemer op for Dem, og jeg vil gerne høre, hvem De mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? (INTV: Læs udsagnene op enkeltvis, afvent svar, før du går til næste udsagn) Til at sikre miljøet Socialdemokratisk ledet regering Borgerlig regering Ingen forskel Ved ikke

42 V0058 BEDST TIL/LOV OG ORDEN start 131 Spm. 15: Jeg vil nu læse en række problemer op for Dem, og jeg vil gerne høre, hvem De mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? (INTV: Læs udsagnene op enkeltvis, afvent svar, før du går til næste udsagn) Til at sikre lov og orden Socialdemokratisk ledet regering Borgerlig regering Ingen forskel Ved ikke V0059 BEDST TIL/BORGERS MEDBES start 132 Spm. 15: Jeg vil nu læse en række problemer op for Dem, og jeg vil gerne høre, hvem De mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? (INTV: Læs udsagnene op enkeltvis, afvent svar, før du går til næste udsagn) Til at sikre borgernes medbestemmelse i samfundet Socialdemokratisk ledet regering Borgerlig regering Ingen forskel Ved ikke V0060 BEDST TIL/BALANCE SKAT start 133 Spm. 15: Jeg vil nu læse en række problemer op for Dem, og jeg vil gerne høre, hvem De mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? (INTV: Læs udsagnene op enkeltvis, afvent svar, før du går til næste udsagn)

43 Til at sikre den rette balance mellem skattetryk og social tryghed Socialdemokratisk ledet regering Borgerlig regering Ingen forskel Ved ikke V0061 BEDST TIL/FLYGTNINGE/IND start 134 Spm. 15: Jeg vil nu læse en række problemer op for Dem, og jeg vil gerne høre, hvem De mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? (INTV: Læs udsagnene op enkeltvis, afvent svar, før du går til næste udsagn) Til at sikre en fornuftig flygtninge-/indvandrerpolitik Socialdemokratisk ledet regering Borgerlig regering Ingen forskel Ved ikke V0062 BEDST TIL/BØRNEFAMILIER start 135 Spm. 15: Jeg vil nu læse en række problemer op for Dem, og jeg vil gerne høre, hvem De mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? (INTV: Læs udsagnene op enkeltvis, afvent svar, før du går til næste udsagn) Til at tilgodese børnefamiliernes behov Socialdemokratisk ledet regering Borgerlig regering Ingen forskel Ved ikke

44 V0063 BEDST TIL/ÆLDREFORHOLD start 136 Spm. 15: Jeg vil nu læse en række problemer op for Dem, og jeg vil gerne høre, hvem De mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? (INTV: Læs udsagnene op enkeltvis, afvent svar, før du går til næste udsagn) Til at sikre tilfredsstillende forhold for ældre Socialdemokratisk ledet regering Borgerlig regering Ingen forskel Ved ikke V0064 BEDST TIL/SUNDHEDSVÆSEN start 137 Spm. 15: Jeg vil nu læse en række problemer op for Dem, og jeg vil gerne høre, hvem De mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? (INTV: Læs udsagnene op enkeltvis, afvent svar, før du går til næste udsagn) Til at sikre et velfungerende sundhedsvæsen Socialdemokratisk ledet regering Borgerlig regering Ingen forskel Ved ikke V0065 BEDST TIL/FOLKESKOLEN start 138 Spm. 15: Jeg vil nu læse en række problemer op for Dem, og jeg vil gerne høre, hvem De mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? (INTV: Læs udsagnene op enkeltvis, afvent svar, før du går til næste udsagn) Til at sikre en god undervisning i folkeskolen

45 Socialdemokratisk ledet regering Borgerlig regering Ingen forskel Ved ikke V0066 BEDST TIL/INTERNAT.SAMAR start 139 Spm. 15: Jeg vil nu læse en række problemer op for Dem, og jeg vil gerne høre, hvem De mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? (INTV: Læs udsagnene op enkeltvis, afvent svar, før du går til næste udsagn) Til at repræsentere Danmark i internationalt samarbejde Socialdemokratisk ledet regering Borgerlig regering Ingen forskel Ved ikke V0067 BEDST TIL/SIKRE RESP. PE start 140 Spm. 15: Jeg vil nu læse en række problemer op for Dem, og jeg vil gerne høre, hvem De mener, er bedst til at løse problemet; en socialdemokratisk ledet regering, eller en borgerlig regering? (INTV: Læs udsagnene op enkeltvis, afvent svar, før du går til næste udsagn) Og hvilken regering tror De, ville give DEM SELV flest penge til rådighed? Socialdemokratisk ledet regering Borgerlig regering Ingen forskel Ved ikke Spm. 16: Jeg vil nu læse nogle politiske påstande op, som De kan opfatte som en slags diskussion mellem to personer, A og B. Vi beder Dem sige, om De er mest enig med A eller

46 mest enig med B. Selv om De evt. ikke er helt enig med nogen af parterne, vil jeg alligevel bede Dem svare, hvilken påstand, der kommer nærmest Deres eget synspunkt. V0068 SOCIALE UDGIFTER start 141 Spm. 16.A: Først har vi et spørgsmål om samfundets sociale udgifter. A siger: Man er gået for langt med sociale reformer her i landet. Folk burde mere end nu klare sig uden sociale sikringer og bidrag fra samfundet. B siger: De sociale reformer, som er gennemført i vores land, bør opretholdes i mindst samme omfang som nu Mest enig med A Mest enig med B Ikke enig med nogen af parterne Ved ikke V0069 ØKONOMISK LIGHED start 142 Spm. 16.B: Så har vi et spørgsmål om levestandard og indtægtsforhold. A siger: Forskellene i indtægter og levestandard er stadig for store i vores land. Derfor burde folk med mindre indtægter få en hurtigere forbedring af levestandarden end dem med højere indtægt. B siger: Indtægtsudjævningen er gået tilstrækkeligt langt. De indtægtsforskelle som endnu findes, bør stort set bibeholdes Mest enig med A Mest enig med B Ikke enig med nogen af parterne Ved ikke V0070 STATSKONTROL ERHVERVSLIV start 143 Spm. 16.C: Næste spørgsmål drejer sig om statens kontrol over erhvervslivet. A siger: Forretnings- og industrifolk bør i større grad

47 have lov til at bestemme over deres egne forretninger. B siger: Staten bør kontrollere og samordne erhvervslivet. Den statslige kontrol bør i hvert fald ikke være mindre end den er i dagens Danmark Mest enig med A Mest enig med B Ikke enig med nogen af parterne Ved ikke V0071 BRUGERBETALING start 144 Spm. 16.E: Det diskuteres også, om der bør indføres mere brugerbetaling i den offentlige sektor. A siger: Der bør i langt større grad end nu indføres brugerbetaling i den offentlige sektor. B siger: Bortset fra enkelte, ubetydelige områder bør der ikke indføres mere brugerbetaling Mest enig med A Mest enig med B Ikke enig med nogen af parterne Ved ikke V0072 INTERNATIONALE KONFLIKT start 145 Spm. 16.F: Det diskuteres også, hvordan Danmark skal forholde sig i konflikter i andre lande eller internationale konflikter, der ikke direkte berører os selv. A siger: Danmark bør så vidt som muligt lade være med at blande sig i sådanne konflikter, der ikke berører os selv. B siger: Danmark bør så vidt som muligt give sine synspunkter til kende og søge at påvirke udviklingen Mest enig med A Mest enig med B Ikke enig med nogen af parterne Ved ikke V0073 HOSPITALSVALG

48 start 146 Spm. 16.G: Man diskuterer også valgfrihed mellem offentlige hospitaler og privathospitaler. A siger: Pengene bør følge patienten, så patienterne selv kan vælge, om de vil have behandlingen udført på et offentligt hospital eller privat hospital (f.eks. hvis de står på venteliste). B siger: Hvis vi begynder at give mulighed for at vælge behandling på privathospitaler, bliver det alt for dyrt for samfundet og kan betyde en forringelse af det offentlige sygehusvæsen Mest enig med A Mest enig med B Ikke enig med nogen af parterne Ved ikke V0074 ØKONOMISK HOVEDSTRATEGI start 147 Spm. 17: Man har i de sidste 25 år haft, hvad man kunne kalde to hovedstrategier til at skabe flere arbejdspladser, nemlig følgende: (Vis kort 4 = 1998/kort 4) 1. "Velfærdsstrategien": Vi bør udbygge velfærdsstaten med flere offentligt ansatte til ældrepleje, sundhedsvæsen og andre udækkede behov. 2. "Eksportstrategien": Vi bør satse på industri og eksport via en stærk konkurrenceevne - samt på de servicejobs i erhvervene, dette fører med sig. Bredt sagt, hvilken strategi mener De så, er den bedste? Velfærdsstrategien Eksportstrategien Ingen af dem Ved ikke V0075 PERSONLIG ØKONOMI start 148 Spm. 17A: Så har jeg nogle spørgsmål om, hvordan udviklingen har været. Jeg vil bede Dem svare ved at benytte de svarmuligheder, der er vist på kortet her: (Vis kort 5)

49 i) Hvordan er Deres egen og Deres families økonomiske situation i dag sammenlignet med for 3-4 år siden? Meget bedre Noget bedre Ingen ændring Noget dårligere Meget dårligere Ved ikke V0076 DANMARKS ØKONOMI start 149 Spm. 17A: Så har jeg nogle spørgsmål om, hvordan udviklingen har været. Jeg vil bede Dem svare ved at benytte de svarmuligheder, der er vist på kortet her: (Vis kort 5) ii) Hvordan synes De den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for 3-4 år siden? Meget bedre Noget bedre Ingen ændring Noget dårligere Meget dårligere Ved ikke V0077 NYRUP-REG.EVNE/ØKONOMIEN start 150 Spm. 17B: Hvor godt mener De, at Nyrup-regeringen har håndteret de følgende områder i de sidste 3-4 år? (Vis kort 6) 1. Økonomien Meget godt Godt Hverken godt eller dårligt Dårligt Meget dårligt Ved ikke

50 V0078 NYRUP-REG.EVNE/BESKÆFTIG start 151 Spm. 17B: Hvor godt mener De, at Nyrup-regeringen har håndteret de følgende områder i de sidste 3-4 år? (Vis kort 6) 2. Beskæftigelsen Meget godt Godt Hverken godt eller dårligt Dårligt Meget dårligt Ved ikke V0079 NYRUP-REG.EVNE/VELFÆRDEN start 152 Spm. 17B: Hvor godt mener De, at Nyrup-regeringen har håndteret de følgende områder i de sidste 3-4 år? (Vis kort 6) 3. Velfærden Meget godt Godt Hverken godt eller dårligt Dårligt Meget dårligt Ved ikke V0080 NYRUP-REG.EVNE/SKATTERNE start 153 Spm. 17B: Hvor godt mener De, at Nyrup-regeringen har håndteret de følgende områder i de sidste 3-4 år? (Vis kort 6) 4. Skatterne Meget godt

51 Godt Hverken godt eller dårligt Dårligt Meget dårligt Ved ikke V0081 NYRUP-REG.EVNE/KRIMINALI start 154 Spm. 17B: Hvor godt mener De, at Nyrup-regeringen har håndteret de følgende områder i de sidste 3-4 år? (Vis kort 6) 5. Kriminaliteten Meget godt Godt Hverken godt eller dårligt Dårligt Meget dårligt Ved ikke V0082 NYRUP-REG.EVNE/MILJØET start 155 Spm. 17B: Hvor godt mener De, at Nyrup-regeringen har håndteret de følgende områder i de sidste 3-4 år? (Vis kort 6) 6. Miljøet Meget godt Godt Hverken godt eller dårligt Dårligt Meget dårligt Ved ikke V0083 NYRUP-REG.EVNE/OFF.SERVI start 156 Spm. 17B: Hvor godt mener De, at Nyrup-regeringen har håndteret de følgende områder i de sidste 3-4 år?

52 (Vis kort 6) 7. Kvaliteten af den offentlige service Meget godt Godt Hverken godt eller dårligt Dårligt Meget dårligt Ved ikke V0084 NYRUP-REG.EVNE/SOC.ULIGH start 157 Spm. 17B: Hvor godt mener De, at Nyrup-regeringen har håndteret de følgende områder i de sidste 3-4 år? (Vis kort 6) 8. Den sociale ulighed Meget godt Godt Hverken godt eller dårligt Dårligt Meget dårligt Ved ikke V0085 NYRUP-REG.EVNE/FLYGTNING start 158 Spm. 17B: Hvor godt mener De, at Nyrup-regeringen har håndteret de følgende områder i de sidste 3-4 år? (Vis kort 6) 9. Flytninge- og indvandrerpolitikken Meget godt Godt Hverken godt eller dårligt Dårligt Meget dårligt Ved ikke

53 V0086 NYRUP-REG.EVNE/GENERELT start 159 Spm. 17B: Hvor godt mener De, at Nyrup-regeringen har håndteret de følgende områder i de sidste 3-4 år? (Vis kort 6) 10. Og tilsvarende vil vi gerne høre Deres vurdering af Regeringens arbejde generelt de sidste 3-4 år Meget godt Godt Hverken godt eller dårligt Dårligt Meget dårligt Ved ikke V0087 VIGTIGSTE MÅLSÆTNING start 160 Spm. 18: Her er et spørgsmål om, hvilke målsætninger der er vigtigst for vores samfund. Her er et kort med fire mål: (Vis kort 7 = 1998/kort 5) Hvilket mål synes De, er det vigtigste og det næstvigtigste? Vigtigste (kun 1 kryds) At opretholde lov og orden At give den enkelte større mulighed for at påvirke politiske beslutninger At bekæmpe prisstigninger At beskytte ytringsfriheden Ved ikke V0088 NÆSTVIGTIGSTE MÅLSÆTNING start 161, manglende data: = 9 Spm. 18: Her er et spørgsmål om, hvilke målsætninger der er vigtigst for vores samfund. Her er et kort med fire mål: (Vis kort 7 = 1998/kort 5) Hvilket mål synes De, er det vigtigste og det næstvigtigste? Næstvigtigste (kun 1 kryds) % md

54 At opretholde lov og orden At give den enkelte større mulighed for at påvirke politiske beslutninger At bekæmpe prisstigninger At beskytte ytringsfriheden Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98 V0089 OFF.UDG./FORSVARET start 162 Spm. 19: Jeg vil nu spørge om Deres syn på det offentliges udgifter til forskellige formål. Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede Dem sige mig for hver opgave, om De mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? (Vis kort 8 = 1998/kort 6) 1. Forsvaret For mange penge Passende For få penge Ved ikke V0090 OFF.UDG./SUNDHEDSVÆSENET start 163 Spm. 19: Jeg vil nu spørge om Deres syn på det offentliges udgifter til forskellige formål. Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede Dem sige mig for hver opgave, om De mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? (Vis kort 8 = 1998/kort 6) 2. Sundhedsvæsenet For mange penge Passende For få penge Ved ikke V0091 OFF.UDG./UDDANNELSE

55 start 164 Spm. 19: Jeg vil nu spørge om Deres syn på det offentliges udgifter til forskellige formål. Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede Dem sige mig for hver opgave, om De mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? (Vis kort 8 = 1998/kort 6) 3. Uddannelse For mange penge Passende For få penge Ved ikke V0092 OFF.UDG./FOLKEPENSION start 165 Spm. 19: Jeg vil nu spørge om Deres syn på det offentliges udgifter til forskellige formål. Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede Dem sige mig for hver opgave, om De mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? (Vis kort 8 = 1998/kort 6) 4. Folkepension For mange penge Passende For få penge Ved ikke V0093 OFF.UDG./MILJØPROBLEMER start 166 Spm. 19: Jeg vil nu spørge om Deres syn på det offentliges udgifter til forskellige formål. Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede Dem sige mig for hver opgave, om De mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? (Vis kort 8 = 1998/kort 6) 5. Miljøproblemer

56 For mange penge Passende For få penge Ved ikke V0094 OFF.UDG./KULTUR start 167 Spm. 19: Jeg vil nu spørge om Deres syn på det offentliges udgifter til forskellige formål. Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede Dem sige mig for hver opgave, om De mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? (Vis kort 8 = 1998/kort 6) 6. Kulturelle formål For mange penge Passende For få penge Ved ikke V0095 OFF.UDG./DAGINSTITUTION start 168 Spm. 19: Jeg vil nu spørge om Deres syn på det offentliges udgifter til forskellige formål. Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede Dem sige mig for hver opgave, om De mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? (Vis kort 8 = 1998/kort 6) 7. Børnehaver og vuggestuer For mange penge Passende For få penge Ved ikke V0096 OFF.UDG./POLITIET start 169

57 Spm. 19: Jeg vil nu spørge om Deres syn på det offentliges udgifter til forskellige formål. Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede Dem sige mig for hver opgave, om De mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? (Vis kort 8 = 1998/kort 6) 8. Politiet For mange penge Passende For få penge Ved ikke V0097 OFF.UDG./ARB.LØSHEDSUNDE start 170 Spm. 19: Jeg vil nu spørge om Deres syn på det offentliges udgifter til forskellige formål. Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede Dem sige mig for hver opgave, om De mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? (Vis kort 8 = 1998/kort 6) 9. Arbejdsløshedsunderstøttelse til den enkelte For mange penge Passende For få penge Ved ikke V0098 OFF.UDG./BISTANDSHJÆLP start 171 Spm. 19: Jeg vil nu spørge om Deres syn på det offentliges udgifter til forskellige formål. Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede Dem sige mig for hver opgave, om De mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? (Vis kort 8 = 1998/kort 6) 10. Bistandshjælp til den enkelte For mange penge Passende

58 For få penge Ved ikke V0099 OFF.UDG./BROER OG MOTORV start 172 Spm. 19: Jeg vil nu spørge om Deres syn på det offentliges udgifter til forskellige formål. Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede Dem sige mig for hver opgave, om De mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? (Vis kort 8 = 1998/kort 6) 11. Broer og motorveje For mange penge Passende For få penge Ved ikke V0100 OFF.UDG./ULANDSBISTAND start 173 Spm. 19: Jeg vil nu spørge om Deres syn på det offentliges udgifter til forskellige formål. Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede Dem sige mig for hver opgave, om De mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? (Vis kort 8 = 1998/kort 6) 12. Ulandsbistand For mange penge Passende For få penge Ved ikke V0101 OFF.UDG./FLYGTNINGE/INDV start 174 Spm. 19: Jeg vil nu spørge om Deres syn på det offentliges udgifter til forskellige formål. Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede Dem sige mig for hver

59 opgave, om De mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? (Vis kort 8 = 1998/kort 6) 13. Flygtninge og indvandrere For mange penge Passende For få penge Ved ikke V0102 OFF.UDG./BARSELSORLOV start 175 Spm. 19: Jeg vil nu spørge om Deres syn på det offentliges udgifter til forskellige formål. Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede Dem sige mig for hver opgave, om De mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? (Vis kort 8 = 1998/kort 6) 14. Barselsorlov For mange penge Passende For få penge Ved ikke V0103 OFF.UDG./HJEMMEHJÆLP start 176 Spm. 19: Jeg vil nu spørge om Deres syn på det offentliges udgifter til forskellige formål. Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede Dem sige mig for hver opgave, om De mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? (Vis kort 8 = 1998/kort 6) 15. Hjemmehjælp For mange penge Passende For få penge Ved ikke

60 V0104 OFF.UDG./KOLLEKTIV TRANS start 177 Spm. 19: Jeg vil nu spørge om Deres syn på det offentliges udgifter til forskellige formål. Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede Dem sige mig for hver opgave, om De mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? (Vis kort 8 = 1998/kort 6) 16. Kollektiv transport For mange penge Passende For få penge Ved ikke V0105 OFF.UDG./BOLIGYDELSER start 178 Spm. 19: Jeg vil nu spørge om Deres syn på det offentliges udgifter til forskellige formål. Jeg vil læse nogle offentlige opgaver op, og jeg vil gerne bede Dem sige mig for hver opgave, om De mener, det offentlige bruger for mange penge, passende, eller for få penge til disse opgaver? (Vis kort 8 = 1998/kort 6) 17. Boligsikring og boligydelse For mange penge Passende For få penge Ved ikke V0106 OFF.SERVICE/BIBLIOTEKER start 179 Spm. 19A: Så vil jeg gerne høre, hvor godt De synes, at den offentlige service fungerer på en række områder. De kan for hvert område benytte et af disse svar. (Vis kort 9 = 1998/kort 7) 1. Bibliotekerne

61 Udmærket Ganske godt Ikke helt godt Dårligt Ved ikke V0107 OFF.SERVICE/SYGEHUSE start 180 Spm. 19A: Så vil jeg gerne høre, hvor godt De synes, at den offentlige service fungerer på en række områder. De kan for hvert område benytte et af disse svar. (Vis kort 9 = 1998/kort 7) 2. Sygehusene Udmærket Ganske godt Ikke helt godt Dårligt Ved ikke V0108 OFF.SERVICE/FOLKESKOLEN start 181 Spm. 19A: Så vil jeg gerne høre, hvor godt De synes, at den offentlige service fungerer på en række områder. De kan for hvert område benytte et af disse svar. (Vis kort 9 = 1998/kort 7) 3. Folkeskolen Udmærket Ganske godt Ikke helt godt Dårligt Ved ikke V0109 OFF.SERVICE/DAGINSTITUTI start 182

62 Spm. 19A: Så vil jeg gerne høre, hvor godt De synes, at den offentlige service fungerer på en række områder. De kan for hvert område benytte et af disse svar. (Vis kort 9 = 1998/kort 7) 4. Børnehaver og vuggestuer Udmærket Ganske godt Ikke helt godt Dårligt Ved ikke V0110 OFF.SERVICE/HJEMMEHJÆLP start 183 Spm. 19A: Så vil jeg gerne høre, hvor godt De synes, at den offentlige service fungerer på en række områder. De kan for hvert område benytte et af disse svar. (Vis kort 9 = 1998/kort 7) 5. Hjemmehjælpen Udmærket Ganske godt Ikke helt godt Dårligt Ved ikke V0111 OFF.SERVICE/AKTIVERING start 184 Spm. 19A: Så vil jeg gerne høre, hvor godt De synes, at den offentlige service fungerer på en række områder. De kan for hvert område benytte et af disse svar. (Vis kort 9 = 1998/kort 7) 6. Aktiveringssystemet for ledige Udmærket Ganske godt Ikke helt godt Dårligt Ved ikke

63 V0112 SKATTELETTELSE SERVICE start 185 Spm. 20: Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad ville De da foretrække? Spm. 20A: A. Lavere skatter, eller B. Forbedring af den offentlige service Foretrækker A Foretrækker B Ved ikke V0113 SKATTELETTELSE/AFDRAG start 186 Spm. 20: Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad ville De da foretrække? Spm. 20B: A. Lavere skatter, eller B. Afdrag på statsgælden Foretrækker A Foretrækker B Ved ikke V0114 INDKOMSTSKAT/EJENDOM start 187 Spm. 20: Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad ville De da foretrække? Spm. 20C: A. Sænkning af indkomstskatten, eller B. Sænkning af ejendomsværdiskatten Foretrækker A Foretrækker B

64 Ved ikke V0115 INDKOMSTSKAT/MOMS start 188 Spm. 20: Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad ville De da foretrække? Spm. 20D: A. Sænkning af indkomstskatten, eller B. sænkning af moms og afgifter Foretrækker A Foretrækker B Ved ikke V0116 SÆNKNING INDKOMSTSKAT start 189 Spm. 20: Hvis der på længere sigt bliver mulighed for at sænke skatten, hvad ville De da foretrække? Spm. 20E: A. Sænkning af indkomstskatten for de laveste indkomster B. Sænkning af indkomstskatten for alle indkomster Foretrækker A Foretrækker B Ved ikke V0117 STRAMN. FLYGTNINGE/INDVA start 190 Spm. 21: Den tidligere regering gennemførte en række stramninger af flygtninge-/indvandrerpolitikken. Mener De, at disse stramninger var passende, gik for vidt, eller var de ikke vidtgående nok? Passende For vidtgående Ikke vidtgående nok

65 Ved ikke Enig/uenig i politiske synspunkter V0118 SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKAT start 191 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op. 1. Ejendomsværdiskatten bør sænkes Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0119 HØJ INDKOMST/HÅRD BESKAT start 192 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op. 2. Høje indtægter burde beskattes hårdere end tilfældet er i dag Helt enig Nærmest enig

66 Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0120 IKKE RÅD SKATTELETTELSER start 193 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op. 3. I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til skattelettelser Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0121 IKKE RÅD LØNSTIGNINGER start 194 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op. 4. I den nuværende økonomiske situation er der ikke råd til lønstigninger Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke

67 V0122 INDVANDRING EN TRUSSEL start 195 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op. 5. Indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0123 ØKONOMISK VÆKST SIKRES start 196 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op. 6. Den økonomisk vækst bør sikres gennem en udbygning af industrien, også selv om det kommer i strid med miljøinteresser Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0124 FORBEDRING AF MILJØ

68 start 197 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op. 7. Indsatsen for at forbedre miljøet må ikke gå så vidt, at den skader erhvervslivet Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0125 ARB.LØSE VIL EJ ARBEJDE start 198 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op. 8. Mange af de arbejdsløse ønsker reelt ikke at påtage sig et arbejde Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0126 MUSLIMSKE LANDE TRUSSEL start 199 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et

69 kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op. 9. De muslimske lande udgør på længere sigt en farlig trussel mod Danmarks sikkerhed Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0127 HÅRDERE STRAF FOR VOLD start 200 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op. 10. Voldsforbrydelser bør straffes langt hårdere end i dag Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0128 PRIVATISERING BEDRE start 201 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op.

70 11. Mange offentlige aktiviteter kunne udføres både bedre og billigere, hvis de blev overladt til private Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0129 FLYGTNINGE SAMME RET start 202 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op. 12. Flygtninge og indvandrere bør have samme ret til social bistand som danskere, også selv om de ikke er danske statsborgere Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0130 OVERFØRSELSINDKOMST start 203 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op. 13. Overførselsindkomsterne er ved at vokse os over hovedet.

71 Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0131 IKKE RÅD VELFÆRDSSTATEN start 204 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op. 14. På længere sigt er der ikke råd til at opretholde velfærdsstaten, som vi kender den i dag Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0132 ØKONOMISK LIGHED start 205 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op. 15. I politik bør man stræbe efter at skaffe alle de samme økonomiske vilkår, uanset uddannelse og beskæftigelse Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig

72 Ved ikke V0133 FØLER SIG EUROPÆER/DANSK start 206 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op. 16. Jeg føler mig lige så meget som europæer, som jeg føler mig som dansker Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0134 EFFEKTIVISERE OFF. SEKTO start 207 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op. 17. Der kan stadig spares masser af penge på at effektivisere den offentlige sektor, uden at det går ud over servicen til borgerne Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke

73 V0135 EJ BØRNECHECK RIGE FAM. start 208 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op. 18. Børnechecken til børnefamilierne bør afskaffes for folk med gode indtægter Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0136 SOC. YDELSER UDEN BEHOV start 209 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op. 19. Der er for mange, der får sociale ydelser, uden at de trænger til det Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0137 STATSKONTROL PRIVAT INV. start 210

74 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op. 20. Staten har for lidt kontrol med de private investeringer Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0138 STØRRE EJENDOMSVÆRDISKAT start 211 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op. 21. Ejendomsværdiskatten for boligejere bør sættes i vejret, så indkomstskatten kan sættes ned Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0139 ØGEDE AFGIFTER BENZIN start 212 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du

75 læser næste udsagn op. 22. De grønne afgifter på benzin bør sættes i vejret Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0140 MERE TILLID DANSKERE start 213 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op. 23. Gennemgående stoler jeg mere på danskere end på folk fra andre lande Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0141 OPTIMIST DANMARK FREMTID start 214 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op. 24. Gennemgående er jeg ganske optimistisk med hensyn til, hvordan det vil gå med Danmark og danskerne i fremtiden.

76 Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0142 FÆDRELANDSKÆRLIGHED start 215 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op. 25. Nu om dage gør skolerne for lidt ud af at lære børnene fædrelandskærlighed Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0143 FORDELING JORDENS RESSOU start 216 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op. 26. Danmark bør arbejde for en bedre fordeling af jordens ressourcer, også selv om det betyder, at vi i lande som Danmark må gå ned i levestandard Helt enig Nærmest enig Hverken/eller

77 Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0144 DANSKE SOLDATER I KRIG start 217 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op. 27. Vi bør være parate til at sende danske soldater i krig, hvis det er nødvendigt for at beskytte menneskerettigheder i andre lande Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0145 VERDENSSITUATION TRUENDE start 218 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op. 28. Verdenssituationen ser mere truende ud, end den gjorde for 2-3 år siden Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke

78 V0146 RISIKO TERRORANGREB I DK start 219 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op. 29. Der er betydelig risiko for, at Danmark bliver udsat for et større terrorangreb inden for de næste 2-3 år Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0147 ÆNDRE EFTERLØNSORDNING start 220 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op. 30. Det var rigtigt at ændre på efterlønsordningen Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0148 ISLAM TRUER DANSK KULTUR start 221

79 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op. 31. Islam udgør en alvorlig trussel mod dansk kultur Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0149 ANDRE VIL UDNYTTE EN start 222 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op. 32. Hvis man ikke passer på, vil andre udnytte en Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0150 FÅ MAN KAN STOLE PÅ start 223 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du

80 læser næste udsagn op. 33. Der er få mennesker, som man kan stole fuldt og helt på Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0151 RELIGIONER FØRER KONFLIK start 224 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op. 34. Hvis man ser sig om i verden, kan man se, at religioner fører mere konflikt med sig en fred Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0152 INTEGRATION LØSER SIG start 225 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op. 35. Integrationen af indvandrere og flygtninge løser sig selv, hvis de får arbejde.

81 Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0153 BEGRÆNS FAMILIESAMFØRING start 226 Spm. 24: Jeg nævner nu nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Her er der et kort med fem svarmuligheder. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) Jeg vil gerne bede Dem vælge et af svarene. INT: Læs udsagnene op et af gangen og afvent svar, før du læser næste udsagn op. 36. Indvandreres ret til familiesammenføring bør begrænses kraftigt Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke Tillid til politikere og andre mennesker V0154 TILLID TIL ANDRE MENNESK start 227, manglende data: = 9 Spm. 24A: Synes De, man kan stole på de fleste mennesker, eller synes De ikke, man kan være forsigtig nok i omgangen med andre mennnesker. % md Stole på de fleste Kan ikke være forsigtig nok

82 Ved ikke Uoplyst svarprocent: 98 V0155 POLITIKERE HENSYNSLØSE start 228 Spm. 25: Jeg har herefter nogle spørgsmål om politik og politikerne som helhed: Her er der et kort med fem svarmuligheder. Jeg læser nu nogle udsagn op, og for hvert udsagn vil jeg bede Dem om at svare ud fra skalaen på kortet. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) 1. Politikerne tager gennemgående for lidt hensyn til, hvad vælgerne mener Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0156 KOM.POLITIKERE HENSYNSLØ start 229 Spm. 25: Jeg har herefter nogle spørgsmål om politik og politikerne som helhed: Her er der et kort med fem svarmuligheder. Jeg læser nu nogle udsagn op, og for hvert udsagn vil jeg bede Dem om at svare ud fra skalaen på kortet. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) 1A. Politikerne i min kommune tager gennemgående for lidt hensyn til, hvad vælgerne mener Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0157 POLITIKERE RIGTIGE BESLU

83 start 230 Spm. 25: Jeg har herefter nogle spørgsmål om politik og politikerne som helhed: Her er der et kort med fem svarmuligheder. Jeg læser nu nogle udsagn op, og for hvert udsagn vil jeg bede Dem om at svare ud fra skalaen på kortet. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) 2. Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske ledere træffer de rigtige beslutninger for landet Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0158 KOM.POLITIKER RIGTIG BES start 231 Spm. 25: Jeg har herefter nogle spørgsmål om politik og politikerne som helhed: Her er der et kort med fem svarmuligheder. Jeg læser nu nogle udsagn op, og for hvert udsagn vil jeg bede Dem om at svare ud fra skalaen på kortet. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) 2A. Man kan i almindelighed stole på, at kommunalpolitikerne i min kommune træffer de rigtige beslutninger for kommunen Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0159 STÆRK MAND GRIBE MAGTEN start 232 Spm. 25: Jeg har herefter nogle spørgsmål om politik og politikerne som helhed: Her er der et kort med fem svarmuligheder. Jeg læser nu nogle udsagn op, og for hvert udsagn vil jeg bede Dem om

84 at svare ud fra skalaen på kortet. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) 3. Det ville være meget fornuftigt at lade en stærk mand gribe magten i en økonomisk krisesituation Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0160 REELT ENIGHED ML. PARTI start 233 Spm. 25: Jeg har herefter nogle spørgsmål om politik og politikerne som helhed: Her er der et kort med fem svarmuligheder. Jeg læser nu nogle udsagn op, og for hvert udsagn vil jeg bede Dem om at svare ud fra skalaen på kortet. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) 4. I virkeligheden er der næsten ingen forskel på, hvad de store partier mener, uenigheden skyldes mest taktik Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0161 POLITIK INDVIKLET start 234 Spm. 25: Jeg har herefter nogle spørgsmål om politik og politikerne som helhed: Her er der et kort med fem svarmuligheder. Jeg læser nu nogle udsagn op, og for hvert udsagn vil jeg bede Dem om at svare ud fra skalaen på kortet. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) 5. Undertiden er politik så indviklet, at folk som jeg ikke rigtig kan forstå, hvad der foregår.

85 Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0162 IKKE SVÆRT TAGE STILLING start 235 Spm. 25: Jeg har herefter nogle spørgsmål om politik og politikerne som helhed: Her er der et kort med fem svarmuligheder. Jeg læser nu nogle udsagn op, og for hvert udsagn vil jeg bede Dem om at svare ud fra skalaen på kortet. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) 6. Gennemgående synes jeg egentlig ikke, det er så svært at tage stilling til politiske spørgsmål Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0163 POLITIKERNE FOR ØDSLE start 236 Spm. 25: Jeg har herefter nogle spørgsmål om politik og politikerne som helhed: Her er der et kort med fem svarmuligheder. Jeg læser nu nogle udsagn op, og for hvert udsagn vil jeg bede Dem om at svare ud fra skalaen på kortet. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) 7. Politkerne er for ødsle med skatteborgernes penge Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke

86 V0164 OPGIVET FØLGE MED I EU start 237 Spm. 25: Jeg har herefter nogle spørgsmål om politik og politikerne som helhed: Her er der et kort med fem svarmuligheder. Jeg læser nu nogle udsagn op, og for hvert udsagn vil jeg bede Dem om at svare ud fra skalaen på kortet. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) 8. Jeg ved så lidt om EU, at jeg næsten har opgivet at følge med i, hvad der foregår Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0165 FORSTÅR IKKE ØKON. POLIT start 238 Spm. 25: Jeg har herefter nogle spørgsmål om politik og politikerne som helhed: Her er der et kort med fem svarmuligheder. Jeg læser nu nogle udsagn op, og for hvert udsagn vil jeg bede Dem om at svare ud fra skalaen på kortet. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) 9. Når politikerne diskuterer den økonomiske politik, forstår jeg kun en brøkdel af, hvad de snakker om Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0166 ØKONOMISK UDLIGNING I EU start 239

87 Spm. 25: Jeg har herefter nogle spørgsmål om politik og politikerne som helhed: Her er der et kort med fem svarmuligheder. Jeg læser nu nogle udsagn op, og for hvert udsagn vil jeg bede Dem om at svare ud fra skalaen på kortet. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) 10. Der bør gennemføres en omfattende økonomisk udligning inden for EU, så de rige lande betaler til at trække de fattige med op Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0167 EU FÆLLES FLYGT. POLITIK start 240 Spm. 25: Jeg har herefter nogle spørgsmål om politik og politikerne som helhed: Her er der et kort med fem svarmuligheder. Jeg læser nu nogle udsagn op, og for hvert udsagn vil jeg bede Dem om at svare ud fra skalaen på kortet. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) 11. Danmark bør tilslutte sig, at der føres en fælles flygtningepolitik for EU Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0168 EU STORPOLTIK/MILITÆR start 241 Spm. 25: Jeg har herefter nogle spørgsmål om politik og politikerne som helhed: Her er der et kort med fem svarmuligheder. Jeg læser nu nogle udsagn op, og for hvert udsagn vil jeg bede Dem om at svare ud fra skalaen på kortet. (Vis kort 10 = 1998/kort 8)

88 13. EU bør spille en storpolitisk og militær rolle, der svarer til EU-landenes økonomiske betydning Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0169 EU UDVIDES MOD ØST start 242 Spm. 25: Jeg har herefter nogle spørgsmål om politik og politikerne som helhed: Her er der et kort med fem svarmuligheder. Jeg læser nu nogle udsagn op, og for hvert udsagn vil jeg bede Dem om at svare ud fra skalaen på kortet. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) 14. EU bør med tiden udvides med nogle af de østeuropæiske lande Helt enig Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0170 EU BEKÆMPE ARBEJDSLØSHED start 243 Spm. 25: Jeg har herefter nogle spørgsmål om politik og politikerne som helhed: Her er der et kort med fem svarmuligheder. Jeg læser nu nogle udsagn op, og for hvert udsagn vil jeg bede Dem om at svare ud fra skalaen på kortet. (Vis kort 10 = 1998/kort 8) 15. Bekæmpelse af arbejdsløsheden bør sættes øverst på EU's dagsorden Helt enig

89 Nærmest enig Hverken/eller Nærmest uenig Helt uenig Ved ikke V0171 TILLID TIL POLITIKERE start 244 Spm. 26: Hvor stor tillid har De til danske politikere i almindelighed? Har De meget stor tillid, ret stor tillid, ret lille tillid eller meget lille tillid? Meget stor tillid Ret stor tillid Ret lille tillid Meget lille tillid Ved ikke Holdning til EU og EUROEN V0172 GENEREL HOLDNING TIL EU start 245, manglende data: = 9 Spm. 28: Hvordan er Deres generelle holdning til EU - meget positiv, overvejende positiv, overvejende negativ eller meget negativ? % md Meget positiv Overvejende positiv Neutral/hverken positiv eller negativ Overvejende negativ Meget negativ Ved ikke Vil ikke svare svarprocent: 100 V0173 STEMTE OM EUROEN I 2000

90 start 246 Spm. 29: Stemte De ja eller nej ved den sidste folkeafstemning om den fælles mønt Euroen? Stemte ja Stemte nej Stemte blankt Husker ikke Stemte ikke Havde ikke stemmeret Nægter V0174 STEMME OM EUROEN I MORGE start 248 Spm. 29A: Hvad ville De stemme, hvis der var folkeafstemning om Euroen i morgen? Stemme ja Stemme nej Ville ikke stemme Har ikke stemmeret Nægter V0175 OPFATTELSER AF EU-SAMARB start 250, manglende data: = 9 Spm. 30: På denne liste (Vis kort) har vi nedskrevet 4 opfattelser af EU-samarbejdet. Nåe De har læst udsagnene, vil jeg gerne vide, hvilket udsagn, De er mest enig i. (Vis kort 11 = 1998/kort 9) % md Danmark bør melde sig ud af EU I EU-samarbejdet bør de enkelte medlemslande bevare fuld selvstændighed og have vetoret over for EU-beslutninger De enkelte EU-lande bør i stigende grad overlade beslutninger til EU og indordne sig under fællesskabet EU bør med tiden udvikle sig til Europas forenede Stater med en fælles regering Ved ikke Uoplyst

91 svarprocent: 99 Viden om politik V0176 VIDEN OM KOMMUNALPOLITIK start 251 Spm. 30A: Vil De sige, at De generelt har tilstrækkelig viden til at kunne tage stilling til det, der foregår, eller vil De sige, at De ikke ved nok, når det gælder (Vis kort 12) a. Det, der sker i kommunalpolitik i Deres kommune? Har tilstrækkelig viden Ved ikke nok Ved ikke V0177 VIDEN OM FOLKETINGET start 252 Spm. 30A: Vil De sige, at De generelt har tilstrækkelig viden til at kunne tage stilling til det, der foregår, eller vil De sige, at De ikke ved nok, når det gælder (Vis kort 12) b. Det, der sker i Folketinget? Har tilstrækkelig viden Ved ikke nok Ved ikke V0178 VIDEN OM EU

92 start 253 Spm. 30A: Vil De sige, at De generelt har tilstrækkelig viden til at kunne tage stilling til det, der foregår, eller vil De sige, at De ikke ved nok, når det gælder (Vis kort 12) c. Det, der foregår i EU? Har tilstrækkelig viden Ved ikke nok Ved ikke V0179 SVÆRT FØLGE MED KOM.POL. start 254 Spm. 30B: Hvor let eller svært synes De, at det er for Dem at a. Følge med i, hvad der sker i kommunalpolitikken i Deres kommune? Meget let Ret let Ret svært Meget svært Ved ikke V0180 SVÆRT FØLGE M. FOLKETING start 255 Spm. 30B: Hvor let eller svært synes De, at det er for Dem at b. Følge med i, hvad der sker i Folketinget? Meget let Ret let Ret svært Meget svært Ved ikke

93 V0181 SVÆRT FØLGE MED I EU start 256 Spm. 30B: Hvor let eller svært synes De, at det er for Dem at c. Følge med i, hvad der sker i EU? Meget let Ret let Ret svært Meget svært Ved ikke V0182 INTERESSE KOM.POLITIK start 257 Spm. 30C: Det er jo forskelligt, hvilke politiske problemer folk interesserer sig for. Jeg nævner nu nogle forskellige politiske spørgsmål, og jeg vil bede Dem for hver af disse sige, om De er meget, noget, kun lidt eller slet ikke interesseret. (Vis kort 14) a. Kommunalpolitiske spørgsmål Meget interesseret Noget interesseret Kun lidt interesseret Slet ikke interesseret Ved ikke V0183 INTERESSE INDENRIGSPOLIT start 258 Spm. 30C: Det er jo forskelligt, hvilke politiske problemer folk interesserer sig for. Jeg nævner nu nogle forskellige politiske spørgsmål, og jeg vil bede Dem for hver af disse sige, om De er meget, noget, kun lidt eller slet ikke interesseret. (Vis kort 14) b. Dansk indenrigspolitik

94 Meget interesseret Noget interesseret Kun lidt interesseret Slet ikke interesseret Ved ikke V0184 INTERESSE EU-POLITIK start 259 Spm. 30C: Det er jo forskelligt, hvilke politiske problemer folk interesserer sig for. Jeg nævner nu nogle forskellige politiske spørgsmål, og jeg vil bede Dem for hver af disse sige, om De er meget, noget, kun lidt eller slet ikke interesseret. (Vis kort 14) c. Politikken i EU, forholdet mellem Danmark og EU Meget interesseret Noget interesseret Kun lidt interesseret Slet ikke interesseret Ved ikke V0185 INTERESSE ANDEN UDENRIGS start 260 Spm. 30C: Det er jo forskelligt, hvilke politiske problemer folk interesserer sig for. Jeg nævner nu nogle forskellige politiske spørgsmål, og jeg vil bede Dem for hver af disse sige, om De er meget, noget, kun lidt eller slet ikke interesseret. (Vis kort 14) d. Andre udenrigspolitiske spørgsmål Meget interesseret Noget interesseret Kun lidt interesseret Slet ikke interesseret Ved ikke

95 V0186 OPTAGET AF DET BREDE/NÆR start 261 Spm. 30D: Der er stor forskel på, hvad folk er mest optaget af i politik. Nogle er mest optaget af de brede samfundsspørgsmål. Andre er mest optaget af de nære ting, der påvirker deres egen hverdag. Hvor vil De placere Dem selv på denne skala? (Vis kort 15) Mest optaget af de brede samfundsspørgsmål Mest optaget af de nære ting, der påvirker min egen hverdag Ved ikke Politisk placering V0187 HØJRE-VENSTREPLAC./RESP. start 262 Spm. 31: I politik taler man ofte om venstre og højre. Hvor vil De placere Dem selv på denne skala? (Vis kort 16 = 1998/kort 10) Og hvor vil De placere de enkelte partier? 0. Dem selv Venstre Højre Ved ikke

96 V0188 HØJRE-VENSTREPLAC./A start 264 Spm. 31: I politik taler man ofte om venstre og højre. Hvor vil De placere Dem selv på denne skala? (Vis kort 16 = 1998/kort 10) Og hvor vil De placere de enkelte partier? 1. A: Socialdemokratiet Venstre Højre Ved ikke V0189 HØJRE-VENSTREPLAC./B start 266 Spm. 31: I politik taler man ofte om venstre og højre. Hvor vil De placere Dem selv på denne skala? (Vis kort 16 = 1998/kort 10) Og hvor vil De placere de enkelte partier? 2. B: Radikale Venstre Højre Ved ikke

97 V0190 HØJRE-VENSTREPLAC./C start 268 Spm. 31: I politik taler man ofte om venstre og højre. Hvor vil De placere Dem selv på denne skala? (Vis kort 16 = 1998/kort 10) Og hvor vil De placere de enkelte partier? 3. C: Konservative Venstre Højre Ved ikke V0191 HØJRE-VENSTREPLAC./F start 270 Spm. 31: I politik taler man ofte om venstre og højre. Hvor vil De placere Dem selv på denne skala? (Vis kort 16 = 1998/kort 10) Og hvor vil De placere de enkelte partier? 4. F: Socialistisk Folkeparti Venstre Højre Ved ikke

98 V0192 HØJRE-VENSTREPLAC./O start 272 Spm. 31: I politik taler man ofte om venstre og højre. Hvor vil De placere Dem selv på denne skala? (Vis kort 16 = 1998/kort 10) Og hvor vil De placere de enkelte partier? 5. O: Dansk Folkeparti Venstre Højre Ved ikke V0193 HØJRE-VENSTREPLAC./Q start 274 Spm. 31: I politik taler man ofte om venstre og højre. Hvor vil De placere Dem selv på denne skala? (Vis kort 16 = 1998/kort 10) Og hvor vil De placere de enkelte partier? 6. Q: Kristeligt Folkeparti Venstre Højre Ved ikke

99 V0194 HØJRE-VENSTREPLAC./V start 276 Spm. 31: I politik taler man ofte om venstre og højre. Hvor vil De placere Dem selv på denne skala? (Vis kort 16 = 1998/kort 10) Og hvor vil De placere de enkelte partier? 7. V: Venstre Venstre Højre Ved ikke V0195 HØJRE-VENSTREPLAC./Ø start 278 Spm. 31: I politik taler man ofte om venstre og højre. Hvor vil De placere Dem selv på denne skala? (Vis kort 16 = 1998/kort 10) Og hvor vil De placere de enkelte partier? 8. Ø: Enhedslisten Venstre Højre Ved ikke

100 V0196 FLYGTNINGEPOLITIK/A start 280 Spm. 32: Partierne er blandt andet uenige om, hvor mange flygtninge vi kan tage imod. Nogle mener, vi tager imod alt for mange. Andre siger, vi sagtens kan tage mod flere flygtninge. Her er en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at vi skal tage langt færre flygtninge end nu, 2 står for lidt færre flygtninge, 3 står for det samme antal som nu, 4 står for lidt flere flygtninge og 5 står for, at vi skal tage imod mange flere flygtninge, end vi gør nu. (Vis kort 17 = 1998/kort 11) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 1. A: Socialdemokratiet Langt færre flygtninge Lidt færre flygtninge Det samme antal Lidt flere flygtninge Mange flere flygtninge Ved ikke V0197 FLYGTNINGEPOLITIK/B start 281 Spm. 32: Partierne er blandt andet uenige om, hvor mange flygtninge vi kan tage imod. Nogle mener, vi tager imod alt for mange. Andre siger, vi sagtens kan tage mod flere flygtninge. Her er en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at vi skal tage langt færre flygtninge end nu, 2 står for lidt færre flygtninge, 3 står for det samme antal som nu, 4 står for lidt flere flygtninge og 5 står for, at vi skal tage imod mange flere flygtninge, end vi gør nu. (Vis kort 17 = 1998/kort 11) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 2. B: Radikale Langt færre flygtninge Lidt færre flygtninge Det samme antal Lidt flere flygtninge Mange flere flygtninge Ved ikke

101 V0198 FLYGTNINGEPOLITIK/C start 282 Spm. 32: Partierne er blandt andet uenige om, hvor mange flygtninge vi kan tage imod. Nogle mener, vi tager imod alt for mange. Andre siger, vi sagtens kan tage mod flere flygtninge. Her er en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at vi skal tage langt færre flygtninge end nu, 2 står for lidt færre flygtninge, 3 står for det samme antal som nu, 4 står for lidt flere flygtninge og 5 står for, at vi skal tage imod mange flere flygtninge, end vi gør nu. (Vis kort 17 = 1998/kort 11) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 3. C: Konservative Langt færre flygtninge Lidt færre flygtninge Det samme antal Lidt flere flygtninge Mange flere flygtninge Ved ikke V0199 FLYGTNINGEPOLITIK/F start 283 Spm. 32: Partierne er blandt andet uenige om, hvor mange flygtninge vi kan tage imod. Nogle mener, vi tager imod alt for mange. Andre siger, vi sagtens kan tage mod flere flygtninge. Her er en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at vi skal tage langt færre flygtninge end nu, 2 står for lidt færre flygtninge, 3 står for det samme antal som nu, 4 står for lidt flere flygtninge og 5 står for, at vi skal tage imod mange flere flygtninge, end vi gør nu. (Vis kort 17 = 1998/kort 11) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 4. F: Socialistisk Folkeparti Langt færre flygtninge Lidt færre flygtninge Det samme antal Lidt flere flygtninge

102 Mange flere flygtninge Ved ikke V0200 FLYGTNINGEPOLITIK/O start 284 Spm. 32: Partierne er blandt andet uenige om, hvor mange flygtninge vi kan tage imod. Nogle mener, vi tager imod alt for mange. Andre siger, vi sagtens kan tage mod flere flygtninge. Her er en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at vi skal tage langt færre flygtninge end nu, 2 står for lidt færre flygtninge, 3 står for det samme antal som nu, 4 står for lidt flere flygtninge og 5 står for, at vi skal tage imod mange flere flygtninge, end vi gør nu. (Vis kort 17 = 1998/kort 11) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 5. O: Dansk Folkeparti Langt færre flygtninge Lidt færre flygtninge Det samme antal Lidt flere flygtninge Mange flere flygtninge Ved ikke V0201 FLYGTNINGEPOLITIK/Q start 285 Spm. 32: Partierne er blandt andet uenige om, hvor mange flygtninge vi kan tage imod. Nogle mener, vi tager imod alt for mange. Andre siger, vi sagtens kan tage mod flere flygtninge. Her er en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at vi skal tage langt færre flygtninge end nu, 2 står for lidt færre flygtninge, 3 står for det samme antal som nu, 4 står for lidt flere flygtninge og 5 står for, at vi skal tage imod mange flere flygtninge, end vi gør nu. (Vis kort 17 = 1998/kort 11) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 6. Q: Kristeligt Folkeparti Langt færre flygtninge

103 Lidt færre flygtninge Det samme antal Lidt flere flygtninge Mange flere flygtninge Ved ikke V0202 FLYGTNINGEPOLITIK/V start 286 Spm. 32: Partierne er blandt andet uenige om, hvor mange flygtninge vi kan tage imod. Nogle mener, vi tager imod alt for mange. Andre siger, vi sagtens kan tage mod flere flygtninge. Her er en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at vi skal tage langt færre flygtninge end nu, 2 står for lidt færre flygtninge, 3 står for det samme antal som nu, 4 står for lidt flere flygtninge og 5 står for, at vi skal tage imod mange flere flygtninge, end vi gør nu. (Vis kort 17 = 1998/kort 11) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 7. V: Venstre Langt færre flygtninge Lidt færre flygtninge Det samme antal Lidt flere flygtninge Mange flere flygtninge Ved ikke V0203 FLYGTNINGEPOLITIK/Ø start 287 Spm. 32: Partierne er blandt andet uenige om, hvor mange flygtninge vi kan tage imod. Nogle mener, vi tager imod alt for mange. Andre siger, vi sagtens kan tage mod flere flygtninge. Her er en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at vi skal tage langt færre flygtninge end nu, 2 står for lidt færre flygtninge, 3 står for det samme antal som nu, 4 står for lidt flere flygtninge og 5 står for, at vi skal tage imod mange flere flygtninge, end vi gør nu. (Vis kort 17 = 1998/kort 11) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 8. Ø: Enhedslisten

104 Langt færre flygtninge Lidt færre flygtninge Det samme antal Lidt flere flygtninge Mange flere flygtninge Ved ikke V0204 FLYGTNINGEPOLITIK/RESP. start 288 Spm. 32: Partierne er blandt andet uenige om, hvor mange flygtninge vi kan tage imod. Nogle mener, vi tager imod alt for mange. Andre siger, vi sagtens kan tage mod flere flygtninge. Her er en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at vi skal tage langt færre flygtninge end nu, 2 står for lidt færre flygtninge, 3 står for det samme antal som nu, 4 står for lidt flere flygtninge og 5 står for, at vi skal tage imod mange flere flygtninge, end vi gør nu. (Vis kort 17 = 1998/kort 11) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 10. Og hvor vil De placere Dem selv Langt færre flygtninge Lidt færre flygtninge Det samme antal Lidt flere flygtninge Mange flere flygtninge Ved ikke V0205 OFF. SEKTOR/A start 289 Spm. 33: Partierne er også uenige om, hvor stor den offentlige sektor bør være. Nogle partier siger, at vi skal skære ned på de offentlige indtægter og udgifter, andre siger, at vi må regne med stigende offentligt udgifter og indtægter i fremtiden. Her er igen en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at der skal skæres ned på de offentlige indtægter og udgifter, 2 står for, at der skal skæres lidt ned, 3 står for, at de offentlige indtægter og udgifter er passende, som de er nu, 4 står for, at de må stige lidt og 5 står for, at de må sættes kraftigt i vejret. (Vis kort 18 = 1998/kort 12) Hvor omtrent vil De placere...?

105 INT: Læs partinavnene op et for et. 1. A: Socialdemokratiet Skære stærkt ned Skære lidt ned Er passende De må stige lidt De må sættes kraftigt i vejret Ved ikke V0206 OFF. SEKTOR/B start 290 Spm. 33: Partierne er også uenige om, hvor stor den offentlige sektor bør være. Nogle partier siger, at vi skal skære ned på de offentlige indtægter og udgifter, andre siger, at vi må regne med stigende offentligt udgifter og indtægter i fremtiden. Her er igen en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at der skal skæres ned på de offentlige indtægter og udgifter, 2 står for, at der skal skæres lidt ned, 3 står for, at de offentlige indtægter og udgifter er passende, som de er nu, 4 står for, at de må stige lidt og 5 står for, at de må sættes kraftigt i vejret. (Vis kort 18 = 1998/kort 12) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 2. B: Radikale Skære stærkt ned Skære lidt ned Er passende De må stige lidt De må sættes kraftigt i vejret Ved ikke V0207 OFF. SEKTOR/C start 291 Spm. 33: Partierne er også uenige om, hvor stor den offentlige sektor bør være. Nogle partier siger, at vi skal skære ned på de offentlige indtægter og udgifter, andre siger, at vi må regne med stigende offentligt udgifter og indtægter i fremtiden. Her er igen en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at der skal skæres ned på de offentlige indtægter og udgifter, 2 står for, at der skal skæres lidt ned, 3 står for, at de

106 offentlige indtægter og udgifter er passende, som de er nu, 4 står for, at de må stige lidt og 5 står for, at de må sættes kraftigt i vejret. (Vis kort 18 = 1998/kort 12) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 3. C: Konservative Skære stærkt ned Skære lidt ned Er passende De må stige lidt De må sættes kraftigt i vejret Ved ikke V0208 OFF. SEKTOR/F start 292 Spm. 33: Partierne er også uenige om, hvor stor den offentlige sektor bør være. Nogle partier siger, at vi skal skære ned på de offentlige indtægter og udgifter, andre siger, at vi må regne med stigende offentligt udgifter og indtægter i fremtiden. Her er igen en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at der skal skæres ned på de offentlige indtægter og udgifter, 2 står for, at der skal skæres lidt ned, 3 står for, at de offentlige indtægter og udgifter er passende, som de er nu, 4 står for, at de må stige lidt og 5 står for, at de må sættes kraftigt i vejret. (Vis kort 18 = 1998/kort 12) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 4. F: Socialistisk Folkeparti Skære stærkt ned Skære lidt ned Er passende De må stige lidt De må sættes kraftigt i vejret Ved ikke V0209 OFF. SEKTOR/O start 293 Spm. 33: Partierne er også uenige om, hvor stor den offentlige sektor bør være. Nogle partier siger, at vi skal skære

107 ned på de offentlige indtægter og udgifter, andre siger, at vi må regne med stigende offentligt udgifter og indtægter i fremtiden. Her er igen en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at der skal skæres ned på de offentlige indtægter og udgifter, 2 står for, at der skal skæres lidt ned, 3 står for, at de offentlige indtægter og udgifter er passende, som de er nu, 4 står for, at de må stige lidt og 5 står for, at de må sættes kraftigt i vejret. (Vis kort 18 = 1998/kort 12) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 5. O: Dansk Folkeparti Skære stærkt ned Skære lidt ned Er passende De må stige lidt De må sættes kraftigt i vejret Ved ikke V0210 OFF. SEKTOR/Q start 294 Spm. 33: Partierne er også uenige om, hvor stor den offentlige sektor bør være. Nogle partier siger, at vi skal skære ned på de offentlige indtægter og udgifter, andre siger, at vi må regne med stigende offentligt udgifter og indtægter i fremtiden. Her er igen en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at der skal skæres ned på de offentlige indtægter og udgifter, 2 står for, at der skal skæres lidt ned, 3 står for, at de offentlige indtægter og udgifter er passende, som de er nu, 4 står for, at de må stige lidt og 5 står for, at de må sættes kraftigt i vejret. (Vis kort 18 = 1998/kort 12) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 6. Q: Kristeligt Folkeparti Skære stærkt ned Skære lidt ned Er passende De må stige lidt De må sættes kraftigt i vejret Ved ikke V0211 OFF. SEKTOR/V

108 start 295 Spm. 33: Partierne er også uenige om, hvor stor den offentlige sektor bør være. Nogle partier siger, at vi skal skære ned på de offentlige indtægter og udgifter, andre siger, at vi må regne med stigende offentligt udgifter og indtægter i fremtiden. Her er igen en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at der skal skæres ned på de offentlige indtægter og udgifter, 2 står for, at der skal skæres lidt ned, 3 står for, at de offentlige indtægter og udgifter er passende, som de er nu, 4 står for, at de må stige lidt og 5 står for, at de må sættes kraftigt i vejret. (Vis kort 18 = 1998/kort 12) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 7. V: Venstre Skære stærkt ned Skære lidt ned Er passende De må stige lidt De må sættes kraftigt i vejret Ved ikke V0212 OFF. SEKTOR/Ø start 296 Spm. 33: Partierne er også uenige om, hvor stor den offentlige sektor bør være. Nogle partier siger, at vi skal skære ned på de offentlige indtægter og udgifter, andre siger, at vi må regne med stigende offentligt udgifter og indtægter i fremtiden. Her er igen en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at der skal skæres ned på de offentlige indtægter og udgifter, 2 står for, at der skal skæres lidt ned, 3 står for, at de offentlige indtægter og udgifter er passende, som de er nu, 4 står for, at de må stige lidt og 5 står for, at de må sættes kraftigt i vejret. (Vis kort 18 = 1998/kort 12) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 8. Ø: Enhedslisten Skære stærkt ned Skære lidt ned Er passende De må stige lidt De må sættes kraftigt i vejret Ved ikke

109 V0213 OFF. SEKTOR/RESP. start 297 Spm. 33: Partierne er også uenige om, hvor stor den offentlige sektor bør være. Nogle partier siger, at vi skal skære ned på de offentlige indtægter og udgifter, andre siger, at vi må regne med stigende offentligt udgifter og indtægter i fremtiden. Her er igen en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at der skal skæres ned på de offentlige indtægter og udgifter, 2 står for, at der skal skæres lidt ned, 3 står for, at de offentlige indtægter og udgifter er passende, som de er nu, 4 står for, at de må stige lidt og 5 står for, at de må sættes kraftigt i vejret. (Vis kort 18 = 1998/kort 12) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 10. Og hvor vil De placere Dem selv Skære stærkt ned Skære lidt ned Er passende De må stige lidt De må sættes kraftigt i vejret Ved ikke V0214 GRØN PLACERING/A start 298 Spm. 34: Man taler undertiden om en grøn dimension, hvor nogle partier markerer sig ved at lægge overordentlig stor vægt på miljøhensyn, mens andre siger, at miljøhensynene efterhånden er ved at tage overhånd. På denne skala står 1 for den mindst grønne politik, mens 5 står for den mest grønne. (Vis kort 19 = 1998/kort 13) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 1. A: Socialdemokratiet Den mindst grønne politik Den mest grønne politik Ved ikke

110 V0215 GRØN PLACERING/B start 299 Spm. 34: Man taler undertiden om en grøn dimension, hvor nogle partier markerer sig ved at lægge overordentlig stor vægt på miljøhensyn, mens andre siger, at miljøhensynene efterhånden er ved at tage overhånd. På denne skala står 1 for den mindst grønne politik, mens 5 står for den mest grønne. (Vis kort 19 = 1998/kort 13) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 2. B: Radikale Den mindst grønne politik Den mest grønne politik Ved ikke V0216 GRØN PLACERING/C start 300 Spm. 34: Man taler undertiden om en grøn dimension, hvor nogle partier markerer sig ved at lægge overordentlig stor vægt på miljøhensyn, mens andre siger, at miljøhensynene efterhånden er ved at tage overhånd. På denne skala står 1 for den mindst grønne politik, mens 5 står for den mest grønne. (Vis kort 19 = 1998/kort 13) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 3. C: Konservative Den mindst grønne politik Den mest grønne politik Ved ikke V0217 GRØN PLACERING/F

111 start 301 Spm. 34: Man taler undertiden om en grøn dimension, hvor nogle partier markerer sig ved at lægge overordentlig stor vægt på miljøhensyn, mens andre siger, at miljøhensynene efterhånden er ved at tage overhånd. På denne skala står 1 for den mindst grønne politik, mens 5 står for den mest grønne. (Vis kort 19 = 1998/kort 13) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 4. F: Socialistisk Folkeparti Den mindst grønne politik Den mest grønne politik Ved ikke V0218 GRØN PLACERING/O start 302 Spm. 34: Man taler undertiden om en grøn dimension, hvor nogle partier markerer sig ved at lægge overordentlig stor vægt på miljøhensyn, mens andre siger, at miljøhensynene efterhånden er ved at tage overhånd. På denne skala står 1 for den mindst grønne politik, mens 5 står for den mest grønne. (Vis kort 19 = 1998/kort 13) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 5. O: Dansk Folkeparti Den mindst grønne politik Den mest grønne politik Ved ikke V0219 GRØN PLACERING/Q start 303 Spm. 34: Man taler undertiden om en grøn dimension, hvor nogle partier markerer sig ved at lægge overordentlig stor vægt på

112 miljøhensyn, mens andre siger, at miljøhensynene efterhånden er ved at tage overhånd. På denne skala står 1 for den mindst grønne politik, mens 5 står for den mest grønne. (Vis kort 19 = 1998/kort 13) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 6. Q: Kristeligt Folkeparti Den mindst grønne politik Den mest grønne politik Ved ikke V0220 GRØN PLACERING/V start 304 Spm. 34: Man taler undertiden om en grøn dimension, hvor nogle partier markerer sig ved at lægge overordentlig stor vægt på miljøhensyn, mens andre siger, at miljøhensynene efterhånden er ved at tage overhånd. På denne skala står 1 for den mindst grønne politik, mens 5 står for den mest grønne. (Vis kort 19 = 1998/kort 13) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 7. V: Venstre Den mindst grønne politik Den mest grønne politik Ved ikke V0221 GRØN PLACERING/Ø start 305 Spm. 34: Man taler undertiden om en grøn dimension, hvor nogle partier markerer sig ved at lægge overordentlig stor vægt på miljøhensyn, mens andre siger, at miljøhensynene efterhånden er ved at tage overhånd. På denne skala står 1 for den mindst grønne politik, mens 5 står for den mest grønne. (Vis kort 19 = 1998/kort 13) Hvor omtrent vil De placere...?

113 INT: Læs partinavnene op et for et. 8. Ø: Enhedslisten Den mindst grønne politik Den mest grønne politik Ved ikke V0222 GRØN PLACERING/RESP. start 306 Spm. 34: Man taler undertiden om en grøn dimension, hvor nogle partier markerer sig ved at lægge overordentlig stor vægt på miljøhensyn, mens andre siger, at miljøhensynene efterhånden er ved at tage overhånd. På denne skala står 1 for den mindst grønne politik, mens 5 står for den mest grønne. (Vis kort 19 = 1998/kort 13) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 10. Og hvor ville De placere Dem selv Den mindst grønne politik Den mest grønne politik Ved ikke V0223 LOV OG ORDEN/A start 307 Spm. 36: Nogle partier går ind for at opretholde lov og orden med strengere straffe. Andre partier taler i stedet om at forebygge kriminaliteten og om at behandle forbrydere humant. På denne skala står 1 for dem, der går mest ind for lov og orden, og 5 står for dem, der går mest ind for forebyggelse og human behandling af forbrydere. (Vis kort 20 = 1998/kort 15) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 1. A: Socialdemokratiet

114 Går mest ind for lov og orden Forebyggelse og human behandling Ved ikke V0224 LOV OG ORDEN/B start 308 Spm. 36: Nogle partier går ind for at opretholde lov og orden med strengere straffe. Andre partier taler i stedet om at forebygge kriminaliteten og om at behandle forbrydere humant. På denne skala står 1 for dem, der går mest ind for lov og orden, og 5 står for dem, der går mest ind for forebyggelse og human behandling af forbrydere. (Vis kort 20 = 1998/kort 15) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 2. B: Radikale Går mest ind for lov og orden Forebyggelse og human behandling Ved ikke V0225 LOV OG ORDEN/C start 309 Spm. 36: Nogle partier går ind for at opretholde lov og orden med strengere straffe. Andre partier taler i stedet om at forebygge kriminaliteten og om at behandle forbrydere humant. På denne skala står 1 for dem, der går mest ind for lov og orden, og 5 står for dem, der går mest ind for forebyggelse og human behandling af forbrydere. (Vis kort 20 = 1998/kort 15) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 3. C: Konservative Går mest ind for lov og orden

115 Forebyggelse og human behandling Ved ikke V0226 LOV OG ORDEN/F start 310 Spm. 36: Nogle partier går ind for at opretholde lov og orden med strengere straffe. Andre partier taler i stedet om at forebygge kriminaliteten og om at behandle forbrydere humant. På denne skala står 1 for dem, der går mest ind for lov og orden, og 5 står for dem, der går mest ind for forebyggelse og human behandling af forbrydere. (Vis kort 20 = 1998/kort 15) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 4. F: Socialistisk Folkeparti Går mest ind for lov og orden Forebyggelse og human behandling Ved ikke V0227 LOV OG ORDEN/O start 311 Spm. 36: Nogle partier går ind for at opretholde lov og orden med strengere straffe. Andre partier taler i stedet om at forebygge kriminaliteten og om at behandle forbrydere humant. På denne skala står 1 for dem, der går mest ind for lov og orden, og 5 står for dem, der går mest ind for forebyggelse og human behandling af forbrydere. (Vis kort 20 = 1998/kort 15) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 5. O: Dansk Folkeparti Går mest ind for lov og orden

116 Forebyggelse og human behandling Ved ikke V0228 LOV OG ORDEN/Q start 312 Spm. 36: Nogle partier går ind for at opretholde lov og orden med strengere straffe. Andre partier taler i stedet om at forebygge kriminaliteten og om at behandle forbrydere humant. På denne skala står 1 for dem, der går mest ind for lov og orden, og 5 står for dem, der går mest ind for forebyggelse og human behandling af forbrydere. (Vis kort 20 = 1998/kort 15) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 6. Q: Kristeligt Folkeparti Går mest ind for lov og orden Forebyggelse og human behandling Ved ikke V0229 LOV OG ORDEN/V start 313 Spm. 36: Nogle partier går ind for at opretholde lov og orden med strengere straffe. Andre partier taler i stedet om at forebygge kriminaliteten og om at behandle forbrydere humant. På denne skala står 1 for dem, der går mest ind for lov og orden, og 5 står for dem, der går mest ind for forebyggelse og human behandling af forbrydere. (Vis kort 20 = 1998/kort 15) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 7. V: Venstre Går mest ind for lov og orden Forebyggelse og human behandling Ved ikke

117 V0230 LOV OG ORDEN/Ø start 314 Spm. 36: Nogle partier går ind for at opretholde lov og orden med strengere straffe. Andre partier taler i stedet om at forebygge kriminaliteten og om at behandle forbrydere humant. På denne skala står 1 for dem, der går mest ind for lov og orden, og 5 står for dem, der går mest ind for forebyggelse og human behandling af forbrydere. (Vis kort 20 = 1998/kort 15) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 8. Ø: Enhedslisten Går mest ind for lov og orden Forebyggelse og human behandling Ved ikke V0231 LOV OG ORDEN/RESP. start 315 Spm. 36: Nogle partier går ind for at opretholde lov og orden med strengere straffe. Andre partier taler i stedet om at forebygge kriminaliteten og om at behandle forbrydere humant. På denne skala står 1 for dem, der går mest ind for lov og orden, og 5 står for dem, der går mest ind for forebyggelse og human behandling af forbrydere. (Vis kort 20 = 1998/kort 15) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 10. Og hvor ville De placere Dem selv Går mest ind for lov og orden Forebyggelse og human behandling Ved ikke

118 V0232 EU-PLACERING/A start 316 Spm. 38: Så kommer det sidste spørgsmål af denne type. Her står tallene på skalaen for vores forhold til EU. 1 står for partier, der vil have os ud af EU, 5 står for dem, der ønsker den hurtigst mulige udbygning af EU. (Vis kort 21 = 1998/kort 17) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 1. A: Socialdemokratiet Vil have os ud af EU Udbygning af EU Ved ikke V0233 EU-PLACERING/B start 317 Spm. 38: Så kommer det sidste spørgsmål af denne type. Her står tallene på skalaen for vores forhold til EU. 1 står for partier, der vil have os ud af EU, 5 står for dem, der ønsker den hurtigst mulige udbygning af EU. (Vis kort 21 = 1998/kort 17) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 2. B: Radikale Vil have os ud af EU Udbygning af EU Ved ikke V0234 EU-PLACERING/C start 318 Spm. 38: Så kommer det sidste spørgsmål af denne type. Her

119 står tallene på skalaen for vores forhold til EU. 1 står for partier, der vil have os ud af EU, 5 står for dem, der ønsker den hurtigst mulige udbygning af EU. (Vis kort 21 = 1998/kort 17) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 3. C: Konservative Vil have os ud af EU Udbygning af EU Ved ikke V0235 EU-PLACERING/F start 319 Spm. 38: Så kommer det sidste spørgsmål af denne type. Her står tallene på skalaen for vores forhold til EU. 1 står for partier, der vil have os ud af EU, 5 står for dem, der ønsker den hurtigst mulige udbygning af EU. (Vis kort 21 = 1998/kort 17) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 4. F: Socialistisk Folkeparti Vil have os ud af EU Udbygning af EU Ved ikke V0236 EU-PLACERING/O start 320 Spm. 38: Så kommer det sidste spørgsmål af denne type. Her står tallene på skalaen for vores forhold til EU. 1 står for partier, der vil have os ud af EU, 5 står for dem, der ønsker den hurtigst mulige udbygning af EU. (Vis kort 21 = 1998/kort 17) Hvor omtrent vil De placere...?

120 INT: Læs partinavnene op et for et. 5. O: Dansk Folkeparti Vil have os ud af EU Udbygning af EU Ved ikke V0237 EU-PLACERING/Q start 321 Spm. 38: Så kommer det sidste spørgsmål af denne type. Her står tallene på skalaen for vores forhold til EU. 1 står for partier, der vil have os ud af EU, 5 står for dem, der ønsker den hurtigst mulige udbygning af EU. (Vis kort 21 = 1998/kort 17) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 6. Q: Kristeligt Folkeparti Vil have os ud af EU Udbygning af EU Ved ikke V0238 EU-PLACERING/V start 322 Spm. 38: Så kommer det sidste spørgsmål af denne type. Her står tallene på skalaen for vores forhold til EU. 1 står for partier, der vil have os ud af EU, 5 står for dem, der ønsker den hurtigst mulige udbygning af EU. (Vis kort 21 = 1998/kort 17) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 7. V: Venstre

121 Vil have os ud af EU Udbygning af EU Ved ikke V0239 EU-PLACERING/Ø start 323 Spm. 38: Så kommer det sidste spørgsmål af denne type. Her står tallene på skalaen for vores forhold til EU. 1 står for partier, der vil have os ud af EU, 5 står for dem, der ønsker den hurtigst mulige udbygning af EU. (Vis kort 21 = 1998/kort 17) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 8. Ø: Enhedslisten Vil have os ud af EU Udbygning af EU Ved ikke V0240 EU-PLACERING/RESP. start 324 Spm. 38: Så kommer det sidste spørgsmål af denne type. Her står tallene på skalaen for vores forhold til EU. 1 står for partier, der vil have os ud af EU, 5 står for dem, der ønsker den hurtigst mulige udbygning af EU. (Vis kort 21 = 1998/kort 17) Hvor omtrent vil De placere...? INT: Læs partinavnene op et for et. 10. Og hvor ville De placere Dem selv Vil have os ud af EU

122 Udbygning af EU Ved ikke Internationale spørgsmål Nu kommer vi til nogle spørgsmål, som indgår i en international undersøgelse. Selv om enkelte spørgsmål måske ikke passer helt godt på danske forhold, beder vi Dem alligevel forsøge at svare på dem. V0241 PRØVEDE OVERTALE ANDRE start 325 Spm. 41: Her er en liste med ting som folk kan gøre i forbindelse med valg. Hvilke af disse ting, om nogle, gjorde De i forbindelse med folketingsvalget i år? 41A. Talte De med andre for at overtale dem til at stemme på et bestemt parti? Ja Nej, gå til spm. 41B (V243) Ved ikke, gå til spm. 41B (V243) V0242 HVOR OFTE/OVERTALE start 326, manglende data: >=10 FILTER: V241 Spm. 41: Her er en liste med ting som folk kan gøre i forbindelse med valg. Hvilke af disse ting, om nogle, gjorde De i forbindelse med folketingsvalget i år? 41AA. Hvor ofte gjorde De dette? % md Ofte En gang i mellem Sjældent eller aldrig

123 Ved ikke Irrelevant svarprocent: 22 V0243 AKTIV STØTTE TIL PARTI start 328 Spm. 41: Her er en liste med ting som folk kan gøre i forbindelse med valg. Hvilke af disse ting, om nogle, gjorde De i forbindelse med folketingsvalget i år? 41B. Viste De under valgkampen Deres støtte til et bestemt parti ved f.eks. at deltage i et møde, hænge plakater op eller på anden måde? Ja Nej, gå til spm. 42 (V245) Ved ikke, gå til spm. 42 (V245) V0244 HVOR OFTE/AKTIV STØTTE start 329, manglende data: >=10 FILTER: V243 Spm. 41: Her er en liste med ting som folk kan gøre i forbindelse med valg. Hvilke af disse ting, om nogle, gjorde De i forbindelse med folketingsvalget i år? 41BA. Hvor ofte gjorde De dette? % md Ofte En gang i mellem Sjældent eller aldrig Ved ikke Irrelevant svarprocent: 8 V0245 KONTAKTET AF KANDIDAT start 331 Spm. 42: Blev De under valgkampen kontaktet af en kandidat eller nogen person fra et politisk parti, som ville overbevise Dem om at stemme på dem?

124 Ja Nej Ved ikke Demokrati betydning V0246 TILFREDS MED DEMOKRATIET start 332 Spm. 48: Alt taget i betragtning, er De så meget tilfreds, tilfreds, utilfreds eller meget utilfreds med den måde demokratiet fungerer på i Danmark i det hele taget? Meget tilfreds Ret tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke V0247 FORSKEL HVEM DER REGERER start 333 Spm. 49: Nogle mener, at det gør en stor forskel, hvem der har regeringsmagten. Andre siger, at det ikke betyder noget, hvem der har regeringsmagten. Hvis vi bruger skalaen på kortet her, hvor vil De så placere Deres egen opfattelse? (Vis kort 22 = 1998/kort 22) Det gør en stor forskel, hvem der har regeringsmagten Det betyder ikke noget, hvem der har regeringsmagten Ved ikke

125 V0248 FORSKEL HVEM MAN STEMMER start 334 Spm. 50: Nogle mener, at uanset hvem folk stemmer på,har det ikke nogen betydning for, hvad der sker i samfundet. Andre mener, at hvem folk stemmer på, godt kan have en betydning for, hvad der sker. Hvis vi bruger skalaen på kortet her, hvor vil De så placere Deres egen opfattelse? (Vis kort 23 = 1998/kort 23) Det kan have stor betydning, hvem folk stemmer på Det har ikke nogen betydning, hvem folk stemmer på Ved ikke V0249 DEMOKRATI/STYREFORM start 335 Spm. 51: Hvor meget er De enig eller uenig i følgende udsagn: Demokrati giver muligvis problemer, men det er bedre end en hvilken som helst anden form for statsstyre. Er De Helt enig Enig Uenig Helt uenig Ved ikke Poltikeres og egne synspunkter V0250 MF'ERNES SYNSPUNKTER start 336

126 Spm. 55: Når man tænker på, hvordan valg i Danmark fungerer i praksis, hvor godt synes De så, at de sikrer, at folketingsmedlemmernes synspunkter nøjagtig afspejler vælgernes synspunkter - meget godt, godt, dårligt eller meget dårligt? Meget godt Ret godt Ret dårligt Meget dårligt Ved ikke V0251 EGNE SYNSPUNKTER start 337 Spm. 56: Vil De mene, at nogen af partierne i Danmark repræsenterer Deres synspunkter forholdsvis godt? Ja Nej, gå til spm. 57 (V253) Ved ikke, gå til spm. 57 (V253) V0252 PARTI EGNE SYNSPUNKTER start 338, manglende data: >=100 FILTER : V251 Spm. 56A: Hvilket parti repræsenterer Deres synspunkter bedst? (Vis kort 2) % md A. Socialdemokratiet B. Radikale C. Konservative F. Socialistisk Folkeparti O. Dansk Folkeparti Q. Kristeligt Folkeparti V. Venstre Ø. Enhedslisten Andet Ved ikke Irrelevant svarprocent: 80

127 V0253 EGNE SYNSPUNKTER REPRÆS. start 341 Spm. 57: Uanset hvordan De ser på partierne, vil De så sige, at der er enkelte partiledere, der repræsenterer Deres synspunkter nogenlunde godt? Ja Nej, gå til spm. 61 (V255) Ved ikke, gå til spm. 61 (V255) V0254 PARTILEDER EGNE SYNSPKT. start 342, manglende data: >=100 FILTER: V253 Spm. 57A: Hvilken partileder repræsenterer Deres synspunkter bedst? Åbent svar: (noter) % md Poul Nyrup Rasmussen Marianne Jelved Bendt Bendtsen Holger K. Nielsen Pia Kjærsgaard Jann Sjursen Anders Fogh Rasmussen Frank Aaen Mimi Jakobsen Mogens Glistrup Andre / diffuse / intet svar Irrelevant svarprocent: 69 V0255 KONTAKTET EN POLITIKER start 345 Spm. 61: Har De i løbet af ca. 5 år gjort nogen af de følgende ting for at udtrykke Deres synspunkter om noget regeringen burde eller ikke burde gøre? 61A. Kontaktet en politiker eller en repræsentant for myndighederne enten personligt, skriftligt eller på anden måde?

128 Ja Nej Ved ikke V0256 DELTAGET/PROTEST/DEMONST start 346 Spm. 61: Har De i løbet af ca. 5 år gjort nogen af de følgende ting for at udtrykke Deres synspunkter om noget regeringen burde eller ikke burde gøre? 61B. Deltaget i en protest eller en demonstration? Ja Nej Ved ikke V0257 SAMARBEJDET LIGESINDEDE start 347 Spm. 61: Har De i løbet af ca. 5 år gjort nogen af de følgende ting for at udtrykke Deres synspunkter om noget regeringen burde eller ikke burde gøre? 61C. Arbejdet sammen med mennesker, som var optaget af den samme sag som Dem selv? Ja Nej Ved ikke V0258 RESPEKT FOR FRIHED start 348 Spm. 62: Hvor megen respekt mener De, at der er for den individuelle frihed og menneskerettigheder i dagens Danmark? (Vis kort 24)

129 Megen respekt Nogen respekt Ikke megen respekt Slet ingen respekt Ved ikke V0259 KORRUPTION POLITIKERE start 349 Spm. 63: Hvor udbredt tror De korruption som f.eks. bestikkelse er iblandt politikere i Danmark? (Vis kort 25) Meget udbredt Ret udbredt Ikke særlig udbredt Det sker næsten aldrig Ved ikke Respondentens kirkegang V0260 KIRKEGANG HVOR OFTE start 350 Spm. 70: Hvis De ser bort fra brylupper, begravelser, barnedåb eller konfirmationer, cirka hvor ofte går De så til gudstjenste? (Vis kort 26) Aldrig En gang om året gange om året En gang om måneden To eller flere gange om måneden En gang om ugen Ved ikke Uoplyst

130 Spørgsmål om respondentens forældre V0261 SAMLEVENDE MED FORÆLDRE start 352 Spm. 74: Boede De sammen med Deres mor og far, da De var i 15 års alderen? Ja, sammen med begge Ja/Nej - På skift hos mor og far Nej, boede hos far (alene eller sammen med ny partner) Nej, boede hos mor (alene eller sammen med ny partner) Nej, anbragt uden for hjemmet, gå til spm. 80 (V270) Andet, gå til spm. 80 (V270) V0262 FADERS STILLING start 353, manglende data: >=100 FILTER: V261 Spm. 76: Hvilken stilling havde Deres far, da De var i 15 års alderen? (Vis kort 27) % md Ufaglært arbejder Faglært arbejder Lavere funktionær Højere funktionær Selvstændig landbruger, gå til spm. 78 (V264) Selvstændig i øvrigt, gå til spm. 78 (V264) Medhjælpende ægtefælle, gå til spm. 78 (V264) Under uddannelse,

131 gå til spm. 78 (V264) Førtidspensionist, anden pensionist, gå til spm. 78 (V264) Husmoder, gå til spm. 78 (V264) Arbejdsløs, gå til spm. 78 (V264) Førtidspensionist, gå til spm. 78 (V264) Uden for arbejdsmarkedet i øvrigt, gå til spm. 78 (V264) Husker ikke, gå til spm. 78 (V264) Irrelevant svarprocent: 79 V0263 FADER PRIVAT/OFF. ANSAT start 356, manglende data: >=10 FILTER: V261, V262 Spm. 77: Var han privat eller offentligt ansat % md Privat ansat Offentligt ansat Ved ikke Irrelevant svarprocent: 51 V0264 FADERS SKOLEUDDANNELSE start 358, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V261 Spm. 78: Hvilken skoleuddannelse havde Deres far? % md Folkeskole 7 år eller kortere Folkeskole 8/9 år/mellemskole klasse/realeksamen Studentereksamen/HF-eksamen Ved ikke Vil ikke svare Irrelevant svarprocent: 79 V0265 FADERS PARTIVALG

132 start 360, manglende data: = 99 eller >=100 FILTER: V261 Spm. 79: Hvilket parti stemte Deres far typisk på, da De var i konfirmationsalderen? (Vis kort 2D) % md A: Socialdemokratiet B: Radikale C: Konservative F: Socialistisk Folkeparti O: Dansk Folkeparti Q: Kristeligt Folkeparti V: Venstre Ø: Enhedslisten Centrum-Demokraterne Fremskridtspartiet Venstresocialisterne Kommunistpartiet Retsforbundet De grønne De uafhængige KAP ABC LS Retsstatspartiet Socialistisk Borgerligt Boede ikke i Danmark / udenlandske parti Stemte ikke Ved ikke Andre / diffuse svar Vil ikke svare Irrelevant svarprocent: 78 V0266 MODERS STILLING start 363, manglende data: >=100 FILTER: V261 Spm. 76x: Hvilken stilling havde Deres mor, da De var i 15 års alderen? (Vis kort 27) % md Ufaglært arbejder Faglært arbejder Lavere funktionær Højere funktionær Selvstændig landbruger,

133 gå til spm. 78x (V268) Selvstændig i øvrigt, gå til spm. 78x (V268) Medhjælpende ægtefælle, gå til spm. 78x (V268) Under uddannelse, gå til spm. 78x (V268) Førtidspensionist, anden pensionist, gå til spm. 78x (V268) Husmoder, gå til spm. 78x (V268) Arbejdsløs, gå til spm. 78x (V268) Førtidspensionist, gå til spm. 78x (V268) Uden for arbejdsmarkedet i øvrigt, gå til spm. 78x (V268) Husker ikke, gå til spm. 78x (V268) Irrelevant svarprocent: 86 V0267 MODER PRIVAT/OFF. ANSAT start 366, manglende data: >=10 FILTER: V261, V266 Spm. 77x: Var hun privat eller offentligt ansat? % md Privat ansat Offentligt ansat Ved ikke Irrelevant svarprocent: 41 V0268 MODERS SKOLEUDDANNELSE start 368, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V261 Spm. 78x: Hvilken skoleuddannelse havde Deres mor? % md Folkeskole 7 år eller kortere Folkeskole 8/9 år/mellemskole klasse/realeksamen Studentereksamen/HF-eksamen Ved ikke Vil ikke svare Irrelevant

134 svarprocent: 86 V0269 MODERS PARTIVALG start 370, manglende data: = 99 eller >=100 FILTER: V261 Spm. 79x: Hvilket parti stemte Deres mor typisk på, da De var i 15 års alderen? (Noter mest typiske parti) (Vis kort 2D) % md A: Socialdemokratiet B: Radikale C: Konservative F: Socialistisk Folkeparti O: Dansk Folkeparti Q: Kristeligt Folkeparti V: Venstre Ø: Enhedslisten Centrum-Demokraterne Fremskridtspartiet Venstresocialisterne Kommunistpartiet Retsforbundet De grønne De uafhængige KAP ABC Borgerligt Boede ikke i Danmark / udenlandske parti Stemte ikke Ved ikke Andre / diffuse svar Vil ikke svare Irrelevant svarprocent: 85 Spørgsmål om respondenten selv Til sidst et par oplysninger om Dem selv. V0270 KØN start 373

135 Spm. 80: Noter køn Mand Kvinde V0271 FØDSELSÅR start 374, bredde 2 Spm. 81: Hvilket år er De født? (INT: Noter de sidste to cifre) Variablen er kodet i intervallet V0272 CIVILSTAND start 376, manglende data: = 9 Spm. 82: Må jeg spørge om Deres civilstand? Er De...? % md Ugift Gift Samlevende (papirløst) Skilt/separeret/tidligere samlevende Enke/enkemand Ved ikke Nægter svarprocent: 100 V0273 EGEN ÅRSINDKOMST BRUTTO start 377 Spm. 83: Hvad er Deres årsindkomst - brutto - dvs. før skat? (Vis kort 28) Under kr kr kr kr kr kr kr kr kr.

136 kr kr kr kr kr kr kr. og derover Ved ikke/vil ikke svare V0274 HUSSTANDENS ÅRSINDKOMST start 379 Spm. 84: Hvad er husstandens samlede årsindkomst - brutto - dvs. før skat? (Vis kort 29) Under kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. og derover Ved ikke/vil ikke svare V0275 BOLIGENS EJERFORHOLD start 381 Spm. 85: Boligens ejerforhold Lejet bolig Andelsbolig Ejerbolig- Hus/rækkehus/villa/gård Ejerbolig- Ejerlejlighed

137 V0276 ANTAL VOKSNE I HUSSTAND start 382 Spm. 86: Antal personer i husstanden på 18 år og derover? person personer personer personer personer personer eller derover V0277 INGEN HJEMMEBOENDE BØRN start 383 Spm. 87: Hjemmeboende børn af husstanden? (INT: Mulighed for flere svar) 1. Ingen hjemmeboende børn Ikke nævnt Nævnt V0278 BØRN 0-5 ÅR start 384 Spm. 87: Hjemmeboende børn af husstanden? (INT: Mulighed for flere svar) 2. Børn 0-5 år Ikke nævnt Nævnt V0279 BØRN/UNGE 6-17 ÅR start 385 Spm. 87: Hjemmeboende børn af husstanden? (INT: Mulighed for flere svar)

138 3. Børn/unge 6-17 år Ikke nævnt Nævnt V0280 UNGE 18 ÅR OG DEROVER start 386 Spm. 87: Hjemmeboende børn af husstanden? (INT: Mulighed for flere svar) 4. Unge 18 år og derover Ikke nævnt Nævnt V0281 POSTNUMMER start 387, bredde 4 Spm. 88: Hvad er Deres postnummer? Variablen er kodet i intervallet V0282 URBANISERING start 391 Spm. 89: Urbanisering? Hvilken type by bor De i? Et landdistrikt En by med under indbyggere En by med indbyggere En by med indbyggere Hovedstadsområdet Ved ikke

139 Til allersidst nogle spørgsmål om uddannelse og erhverv V0283 SKOLEUDDANNELSE start 392, manglende data: = 9 Spm. 90: Hvad er Deres skoleuddannelse % md Folkeskole 7 år eller kortere Folkeskole 8/9 år mellemskole klasse/realeksamen Studentereksamen/HF-eksamen Vil ikke svare svarprocent: 100 V0284 UDDANNELSE UDOVER SKOLEN start 393, manglende data: = 9 Spm. 91: Hvilken uddannelse har De udover skoleuddannelsen? % md Grundlæggende erhvervsuddannelse Afsluttet erhvervsuddannelse Højere uddannelse af kort varighed Højere uddannelse af mellemlang varighed Højere uddannelse af lang varighed Ingen Vil ikke svare svarprocent: 100 V0285 FAGFORENINGSMEDLEMSKAB start 394 Spm. 92: Er De medlem af en fagforening? Hvis ja: Hvilken? (INT: Skriv fagforeningens navn helt ud. Du må kun bruge forkortelser for de mest kendte fagforeninger.) Ja Ja, men husker ikke navn Nej, ikke medlem af fagforening, kun A-kasse (kun hvis spontant) Nej, ikke medlem af fagforening Ved ikke/vil ikke svare

140 V0286 FAGFORBUND (REKODET) start 396, manglende data: = 9999 eller >=10000 FILTER: V285 Spm. 92: Er De medlem af en fagforening? Hvis ja: Hvilken? Ja, noter: (INT: Skriv fagforeningens navn helt ud. Du må kun bruge forkortelser for de mest kendte fagforeninger.) % md SID, Specialarbejderforbundet i Danmark METAL, Dansk Metalarbejder Forbund KAD, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark Blik og Rørarbejderforbundet i Danmark DEF, Dansk Elforbund RBF, Restaurationsbranchens Forbund HK, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark TIB, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark TKF, Telekommunikationsforbundet i Danmark DFSF, Dansk Funktionærforbund- Serviceforbundet TL, Teknisk Landsforbund NNF, Nærings- og nydelsesmiddelarbejderforbundet Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund FOA, Forbundet af Offentligt Ansatte PMF, Pædagogisk Medhjælper Forbund SL, Socialpædagogernes Landsforbund DJF, Dansk Jernbaneforbund DAF, Dansk Artist Forbund BUPL, Forbundet for Pædagoger og Klubfolk KC, Foreningen af Kommunale Chefer LFD, LederForum Social- og Sundhedssektoren KFS, Kommunalforeningernes Samarbejdsorganisation FDS, Foreningen af Danske Sceneinstruktører DLF, Danmarks Lærerforening LVU, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere Ikke dokumenteret EL, Efterskolernes Lærerforening FGL, Frie Grundskolers Lærerforening DAP, Danske Afspændingspædagoger DBIO, Danske Bioanalytikere

141 ETF, Ergoterapeutforeningen DF, Danske Fysioterapeuter FRD, Foreningen af Radiografer i Danmark DS, Dansk Socialrådgiverforening DSR, Dansk Sygeplejeråd Farmakonomforeningen Økonomaforeningen CS, Centralforeningen for Stampersonel HL, Handelsskolernes Lærerforening Danske Kordegneforening DTS, Dansk Told- og Skatteforbund TAT, Foreningen af Tekniske og Administrative Tjenestemænd DTL, Dansk Teknisk Lærerforbund PID, Politiforbundet i Danmark CUD, Cabin Union Denmark DFDS Funktionærforening Finansforbundet Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening Foreningen af Danske Inseminører Jordbrugsteknikere i Danmark Luftfartsfunktionærerne Foreningen af Mejeriledere og Funktionærer Merkantilt Forum Dansk Merkonomforening Personaleforeningen for KL PROSA - EDB-Fagets Fagforening Radiotelegrafistforeningen af DSRF, Dansk Sø-Restaurations Forening DANA, Dansk Navigatørforening FTF uden nærmere angivelse Dansk Formands Forening Ledernes Hovedorganisation MF, Maskinmestrenes Forening Danske Arkitekters Landsforbund / Akademisk Arkitektforening AAR, Ansatte Arkitekters Råd BF, Bibliotekarforbundet CØ, Civiløkonomerne DADL, Den Almindelige Danske Lægeforening DDL, Den Danske Landinspektørforening DF, Dansk Farmaceutforening DJØF, Dansk Jurist- og Økonomforbund DM, Dansk Magisterforening Dansk Mejeriingeniør Forening DP, Dansk Psykolog Forening ESF, Erhvervssprogligt Forbund FAC, Forsvarsgruppen i AC HOD, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark DDD, Den Danske Dyrlægeforening Forbundet af Kandidatforeninger fra musikkonservatorierne GL, Gymnasieskolernes Lærerforening IDA, Ingeniørforeningen i Danmark JAF, Jordbrugsakademikernes Forbund

142 TFR, Tandlægernes Fællesrepræsentation AC uden nærmere angivelse DJ, Dansk Journalistforbund Danske Sælgere Ikke dokumenteret DPF, Dansk Pilot Forening KF/Krifa, Kristelig Fagforening FK/TS, Funktionærkartellet/Teknikersammenslutningen Firma-Funktionærerne Kristelig A-Kasse ASE, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige FTF-A, Funktionærernes- og Tjenestemændenes A-Kasse STA, Stats- og Teleansattes A-Kasse AAK, Akademikernes A-Kasse DSA, Danske Sygeplejerskers A-Kasse IAK, Ingeniørernes A-Kasse PMF-A, Pædagogiske Medhjælperes Fælles A-Kasse KADs A-kasse Udenlandsk Fagforening Ikke medlem af fagforening eller A-Kasse Ingen oplysninger om medlemskab Irrelevant svarprocent: 64 V0287 HVILKEN FAGFORENING start 401, bredde 5, manglende data: = 9999 eller >=10000 Fagforening Variablen er kodet i intervallet (irrelevant tilfælde) V0288 ERHVERV/RESPONDENT start 406 Spm. 93: Hvad er Deres erhverv? Arbejder, ufaglært (ej specialarbejder) Arbejder, ufaglært (specialarbejder) Arbejder, faglært Funktionær/tjenestemand, lavere Funktionær/tjenestemand, højere Selvstændig landbruger Selvstændig detailhandler/håndværksmester Selvstændig i øvrigt Lærling/elev/studerende, gå til spm. 100 (V299) Ude af erhverv (pensionist/førtids-

143 pensionist/efterløn), gå til spm. 100 (V299) Gift kvinde uden erhverv, gå til spm. 100 (V299) Medhjælpende ægtefælle NOTE: Som følge af en teknisk fejl i datasættet henviser filtret ved svarkategorierne 9, 10 og 11 til spm. 100 (V299) i stedet for retmæssige spm. 99 (V298). Dette betyder, at 707 respondenter beklageligvis optræder i kategorien "ikke besvaret" i de mellemliggende spørgsmål (spm. 95 (V290) og spm. 99 (V298)). V0289 PRIVAT/OFF./SELVSTÆNDIG start 408, manglende data: >=10 FILTER: V288 Spm. 94: Er De privat/offentligt ansat eller selvstændig? (INT: Koncessionerede virksomheder (eneretsbevilling) eller halvoffentlige virksomheder, som f.eks. Post Danmark, regnes til den offentlige sektor, selskaber som Tele Danmark, som er fuldt eller overvejende på private hænder, regnes til den private sektor.) % md Privat ansat Offentlig ansat Selvstændig erhvervsdrivende Ikke ansat/ude af erhverv Ved ikke (LÆS IKKE OP) Irrelevant svarprocent: 65 V0290 ERHVERVSMÆSSIGT BESKÆFTI start 410, manglende data: >=100 FILTER: V288 Spm. 95: Er De for tiden erhvervsmæssigt beskæftiget? (INT: Vær meget omhyggelig med spm. 95, hvor vi skal have nøjagtig viden om: 1. På hvilken måde man er erhvervsmæssigt beskæftiget (Hovedbeskæftigelse) 2. Hvilken stilling man har 3. Hvilken branche, det er (Når vi skriver "hvad er Deres stilling helt nøjagtigt, så er det ikke nok f. eks. at skrive "murer". Der skal stå "murerarbejdsmand", "murersvend" eller "murermester" - og der skal stå, hvilken branche, folk arbejder i, f. eks. "specialarbejder i plastindustri", "fuldmægtig i forsik-

144 ringsselskab", "kontorassistent i entrepenørvirksomhed, "pædagog i skolefritidsordning".)) Se note: 3 % md Ja, lønmodtager (herunder lærling), fuld tid Ja, lønmodtager (herunder lærling), deltid: Antal timer ugen Ja, selvstændig Nej, studerende/skoleelev/ under uddannelse Ja, medhjælpende ægtefælle Nej, husmoder uden anden indkomst Nej, arbejdsløs på orlov Nej, arbejdsløs på dagpenge Nej, arbejdsløs på bistandshjælp Nej, langtidssygemeldt Nej, på barsels-, forældre-, udd.orlov (ikke arbejdsløs) Nej, aftjener værnepligt Nej, førtidspensionist Nej, på efterløn eller overgangsydelse Nej, pensionist i øvrigt (folkepension, tjenestemandspension m.v.) Nej, ude af erhverv i øvrigt Ved ikke/ubesvaret Irrelevant svarprocent: 65 V0291 DELTID TIMER UGENTLIGT start 413, bredde 3, manglende data: >=100 FILTER: V288, V290 Deltid timer ugentligt Variablen er kodet i intervallet (udokumenteret kode - 1 tilfælde) 100 (irrelevant tilfælde) V0292 NUVÆRENDE STILLING start 416, bredde 6, manglende data: >= FILTER: V288, V290 Spm. 96: Hvad er Deres stilling og branche helt nøjagtigt? Noter stilling: INT: Spm. 96 stilles kun til lønmodtager, selvstændig, uddannelsessøgende.

145 Se note: 4 Variablen er kodet i intervallet (irrelevant tilfælde) V0293 NUVÆRENDE BRANCHE start 422, bredde 6, manglende data: >= FILTER: V288, V290 Spm. 96: Hvad er Deres stilling og branche helt nøjagtigt? Noter branche: INT: Spm. 96 stilles kun til lønmodtager, selvstændig, uddannelsessøgende. Se note: 5 Variablen er kodet i intervallet (irrelevant tilfælde) V0294 NUVÆRENDE BRANCHE REKODE start 428, bredde 7, manglende data: >= FILTER: V288, V290 Nuværende branche rekodet til DB93 Variablen er kodet i intervallet (irrelevant tilfælde) V0295 TIDLIGERE STILLING start 435, bredde 6, manglende data: >= FILTER: V288 Spm. 98: Hvad er Deres tidligere stilling og branche helt nøjagtigt? Noter stilling: INT: Hvis personen ikke tidligere har været beskæftiget, skrives dette. Se note: 4 Variablen er kodet i intervallet (irrelevant tilfælde) V0296 TIDLIGERE BRANCHE start 441, bredde 6, manglende data: >= FILTER: V288 Spm. 98: Hvad er Deres tidligere stilling og branche helt nøjagtigt? Noter branche:

146 INT: Hvis personen ikke tidligere har været beskæftiget, skrives dette. Se note: 5 Variablen er kodet i intervallet (irrelevant tilfælde) V0297 TIDLIGERE BRANCHE REKODE start 447, bredde 7, manglende data: >= FILTER: V296 Tidligere branche rekodet til DB93 Variablen er kodet i intervallet (irrelevant tilfælde) V0298 PARTIVALG I MORGEN start 454, manglende data: >=100 FILTER: V288 Spm. 99: Hvilket parti ville De stemme på, hvis der var folketingsvalg i morgen? (Vis kort 2X) % md A. Socialdemokratiet B. Radikale Venstre C. Konservative D. Centrum Demokraterne F. Socialistisk Folkeparti O. Dansk Folkeparti Q. Kristeligt Folkeparti V. Venstre Z. Fremskridtspartiet Ø. Enhedslisten Andre partier Stemme blankt Ved ikke Vil ikke oplyse partivalg Vil ikke stemme Ikke stemmeret Andre svar Irrelevant svarprocent: 65 V0299 VILLIG TIL GENINTERVIEW start 457 Spm. 100: Må vi eventuelt på et senere tidspunkt have

147 lov at kontakte Dem igen? Ja Nej Genererede variable V0300 RESPONDENTENS ALDER start 458, bredde 3 Respondentens specifikke alder Variablen er kodet i intervallet V0301 ALDER I 10-ÅRS INTERVAL start 461 Alderen i 10-års intervaller år år år år år år år år år år V0302 SOCIOØKONOMISK GRUPPE start 464, manglende data: >=1000 Socioøkonomisk gruppering (Danmarks Statistik) Se note: 4 % md

148 Ikke dokumenteret Selvstændig Medhjælpende ægtefælle Ikke dokumenteret Topledere Lønmodtagere på højeste niveau Lønmodtagere på mellemniveau Lønmodtagere på grundniveau Andre lønmodtagere Irrelevant svarprocent: 59 V0303 SOCIOØKONOMISK GRUPPE UD start 468, manglende data: = 9 eller >=10 Socioøkonomisk gruppering (udvidet) Se note: 4 % md Selvstændig Funktionær med ledelsesfunktion Højere funktionær Mellem funktionær Lavere funktionær Arbejder med ledelsesfunktion Faglært arbejder Ufaglært arbejder Udenfor arbejdsmarked Irrelevant svarprocent: 59 V0304 SOCIOØKONOMISK INDDELING start 470, manglende data: >=10 Socioøkonomisk inddeling (simpel) Se note: 4 % md Selvstændig Højere funktionær Lavere funktionær Faglært Ufaglært Udenfor arb.marked Irrelevant svarprocent: 59

149 V0305 HOVEDORGANISATIONER start 472, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V286 Hovedorganisationer (V286 rekodet) % md LO FTF Fagforbund for ledere AC Fagforbund udenfor fællesorg "Gule" fagforbund/fagforeninger Selvstændige A-kasser Andre/fejlsvar Irrelevant svarprocent: 64 V0306 NUVÆRENDE STILLINGSKODER start 474, bredde 5, manglende data: >=10000 FILTER: V292 Nuværende stillingskoder efter disco-88 Se note: 4 Variablen er kodet i intervallet (irrelevant tilfælde) V0307 TIDLIGERE STILLINGSKODER start 479, bredde 5, manglende data: >=10000 FILTER: V295 Tidligere stillingskoder efter disco-88 Se note: 4 Variablen er kodet i intervallet (irrelevant tilfælde) V0308 OMKODNING VIGTIGSTE 1/4 start 484, bredde 3, manglende data: = 999 Omkodning til ny kodenøgle for vigtigste Se note: 6

150 Variablen er kodet i intervallet (uoplyst - 2 tilfælde) V0309 OMKODNING VIGTIGSTE 2/4 start 487, bredde 3, manglende data: = 999 Omkodning til ny kodenøgle for vigtigste Se note: 6 Variablen er kodet i intervallet (uoplyst tilfælde) V0310 OMKODNING VIGTIGSTE 3/4 start 490, bredde 3, manglende data: = 999 Omkodning til ny kodenøgle for vigtigste Se note: 6 Variablen er kodet i intervallet (uoplyst tilfælde) V0311 OMKODNING VIGTIGSTE 4/4 start 493, bredde 4, manglende data: = 9999 Omkodning til ny kodenøgle for vigtigste Se note: 6 Variablen er kodet i intervallet (uoplyst tilfælde) V0312 RESP.VÆGT(KØN/ALDER/AMT) start 497, bredde 5, manglende data: = Resp. vægt (køn*alder / amt) Variablen er kodet i intervallet (uoplyst - 12 tilfælde) V0313 RESP.VÆGT/10000 start 502, bredde 6, decimaler 4, manglende data: >=10 Resp. vægt (køn*alder / amt) / Variablen er kodet i intervallet

151 V0314 VÆGTEDE PARTIANDELE FV start 508, bredde 7, decimaler 5 Variabel der vægter partiandele til FV2001 resultat Variablen er kodet i intervallet V0315 HJEMAMT start 515, manglende data: = 99 Respondentens hjemamt % md Bornholms Amt Frederiksberg Kommune Frederiksborg Amt Fyns Amt Københavns Amt Københavns Kommune Nordjyllands Amt Ribe Amt Ringkjøbing Amt Roskilde Amt Storstrøms Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Vestsjællands Amt Viborg Amt Århus Amt Uoplyst svarprocent: 99 V0316 VÆGTEDE PARTIANDELE Noter start 517, bredde 8, decimaler 6 Variabel der vægter partiandele efter demografisk vejning til FV2001 resultat. Variablen er kodet i intervallet Note: 1 Note 1: (V10-V13). Kodenøgler til vigtigste problem. Til forskel fra valgundersøgelsen 1998 er den komplette kodenøgle for 'vigtigste problem' blevet tre- og firecifret, idet alle koder er ganget med 10. Grunden til at koderne er udvidet til at omfatte et ekstra ciffer er, at der derved bliver

152 mulighed at udspecificere enkelte koder, således at respondentens svar kan kategoriseres på en mere dækkende måde. Før 1988 var koden tocifret, i 1998 blev den trecifret og i 2001 altså firecifret. Dette har slidt på overskueligheden, hvorfor der i note 6 er blevet udarbejdet en mere systematisk og overskuelig sortering af kodenøglen for 'vigtigste problem'. Den nye emnesorterede kode er trecifret og er i skemaet sammenholdt med den nye kode for FV Der er efterfølgende blevet rekodet supplerende variable i den nye emnesorterede kode (v308-v311). Kodenøgle til "vigtigste problem: 10. Diffuse svar; alting 30. Samarbejdsorienteret 40. Uspecificeret fremgang for landet 50. Ingen problemer 60. Regeringsdannelse, herunder sammensætning 70. Planlægning og prioritering 80. Ved ikke 90. Andet specifikt 100. Politikernes troværdighed 110. Politikernes samarbejde 120. Politikernes egne interesser 130. Spærregrænsen hæves 140. Politikernes varetagelse af befolkningens interesser 150. Demokrati/rettigheder 160. Administrationen (hovedstadens dominans etc.) 161. Bureaukrati 190. Andet specifikt om politikere og demokrati 200. Økonomien 210. Beskæftigelsen, arbejdsløsheden, herunder arbejdsmarked politik 211. Privatisering 220. Ungdomsarbejdsløsheden 230. Betalingsbalance/udlandsgæld 240. Renteforhold 250. Inflation, pristal 260. Produktion og investering 270. Lønniveau, herunder overenskomstforhandlinger 280. Ejendoms- og konkurrenceforhold 290. Andet specifikt om økonomien 300. Landbrugets problemer 301. Økologi 320. Erhvervslivets vilkår, herunder erhvervspolitik 330. Handelens problemer 340. Små næringsdrivende, herunder selvstændige 360. Nedsættelse af arbejdstiden 370. Ligeløn/kvinders løn, herunder ligestilling 380. Finansloven 381. Finanspolitik 390. Andet specifikt om erhvervslivet, herunder fagforeninger og kreditforeningernes troværdighed 400. Skatter generelt 410. Moms og afgifter generelt 420. Forbedring, regulering 430. Indtægtsskatternes højde, herunder "lønsomt at arbejde" 440. Skattereform/skattetrykket, herunder udhuling af privat pension 450. Parcelhusejernes skat, herunder ejendomsværdiskat 460. Offentlige udgifters stigning

153 461. Den offentlige sektor 470. Offentlige udgifters fordeling 471. Nedskæringer på råd, nævn og udvalg 472. Offentlige besparelser 473. Udlicitering 480. Skattelettelser 481. Skattestop 490. Andet specifikt om skattepolitik og afgifter 491. Andet specifikt om det offentlige 500. Boligproblemet 501. Ungdomsboliger 530. Sundheds-, sygehussektoren 531. Ventelister 532. Privathospitaler 540. Ingen nedskæring i sundhedssektoren 550. For mange flygtninge/indvandrere (negative tilkendegivelser) 551. Ikke flere flygtninge/indvandrere 552. Hjemsendelse af flygtninge/indvandrere 553. Stop for familiesammenføringer 554. For slap flygtninge/indvandrerpolitik, herunder for megen støtte/hjælp til flygtninge/indvandrere 555. Kriminalitet blandt flygtninge/indvandrere 556. Bekvemmelighedsflygtninge 557. Tvangsægteskaber 558. Andengenerationsindvandrere 559. Andre specifikke negative tilkendegivelser, herunder muslimer i Danmark 560. Indkomstpolitik 570. Integration af flygtninge/indvandrere (neutrale tilkendegivelser) 571. Flygtninge/indvandrere u.n.a., herunder indvandrerdebatten 572. Flygtninge-/indvandrer-/udlændinge-/ integrationspolitik 580. Sikre en bedre integration (positive tilkendegivelser) 581. Bekæmpelse af racisme 582. For restriktiv politik og lovgivning på flygtninge/indvandrereområdet 583. Andre specifikke positive tilkendegivelser 590. Andet specifikt 600. Miljø/miljøspørgsmål, herunder energispørgsmål 610. Broerne: Storstrøm, Storebælt, Øresund 620. Plejehjem/hjemmehjælp 630. Omsorg for psykisk syge 640. Samordningsfradrag/sambeskatning 660. Forureningsproblemet 690. Andet specifikt 700. Sociale problemer, herunder socialpolitik og social velfærd 701. De svageste i samfundet 702. De handicappedes forhold 703. Hjemløse 704. Ulighed og omfordeling 710. Folke- og invalidepension 720. Ældres vilkår/forhold 730. De unges problemer 740. Børnefamilier/daginstitutioner

154 Note: Børns vilkår 742. Barselspolitik 750. Narkomani/alkoholisme 760. Vold, kriminalitet, lov og orden/retspolitik, politiet 761. Lovforenkling 770. Sociale udgifter ned 780. Sociale goder bevares, herunder vedrørende orlovsordninger 790. Andet specifikt socialpolitiske svar 800. Udenrigspolitik generelt 810. Tilpasning EU, indre marked, herunder ØMU'en 811. EU-forbehold 820. NATO, Mellemøsten 830. Nedskæring af forsvaret 840. Forsvaret bevares/sikkerhedspolitik 850. Ulandshjælp (positiv) 860. Verdensfred 861. Krig 862. Terror 870. EU-forhold generelt, omhandler generelt Amsterdamtraktaten 871. EU's udvidelse 880. Skepsis over for EU 890. Andre specifikke udenrigspolitiske svar 891. Globalisering 900. Uddannelse/uddannelsesforhold 910. Folkeskolen/skolepolitik 920. Lærlingeuddannelser 930. Højere uddannelser 940. Økonomisk støtte til studerende, herunder studerendes forhold 950. Omskoling, videreuddannelse 960. Kulturpolitik/forskning 970. Ulandshjælp bremses 980. Kirkelige spørgsmål 990. Andre specifikke diffuse svar 991. Regionale problemer, herunder Bornholm 992. "Pensionsbomben", "Det grå guld" Brugerbetaling Borgerløn Velfærdsstat, herunder velfærdspolitik u.n.a Trafik, herunder infrastruktur, fartgrænser Offentlig transport Efterløn (for bevarelse af) Slette efterløn Fremme forståelsen af politiske spørgsmål Dyrevelfærd Fødevarer Uoplyst Note 2: (V25). Denne kodenøgle er anvendt ved kodningen af V25 i hovedundersøgelsen. Det åbne spørgsmål lød: "Hvad var den vigtigste grund til, at De stemte som De gjorde?" 1. Tautologiske svar af typen: det bedste parti 2. Ønske om fornyelse/fortsættelse af den førte politik 3. God politik 4. Det bedste for landet

155 6. Tillid/mistillid generelt 7. Demokrati/frihedsrettigheder 8. Valgkampagne/optræden 9. Udelukkelsesprincip 10. Overbevisning, idealisme 11. Partiets ideer eller holdning 13. Besindigt eller moderat 14. Socialistisk indstilling 15. Borgerlig eller liberal 16. Partiets program 18. Imod socialisme/kommunisme 19. Andre ideologiske svar 20. Partiets politik 21. Økonomisk politik 22. Skattepolitik 23. Udgiftspolitik 24. Socialpolitik 25. EF-politik generelt, EU 26. Beskæftigelsespolitik 27. Miljøpolitik 28. Skole- og kulturpolitik 29. Anden specifik politik, Lokalpolitik 30. Regerer/har regeret 31. Ny regering/vælte regering 32. Almindelig tillid til regeringen 33. Dynamik/handlekraft 34. Tillid til kandidaten 35. Sympati for regeringen 36. Antipati mod regeringen 37. Sympati for Nyrup 38. Antipati mod Nyrup 39. Andet vedrørende administrationen 40. Gavner os/mig 41. Bedst for arbejderen, arbejderpartiet 42. Pensionisterne 43. Støtter erhvervslivet 44. Landmændene 46. Bedst for lønmodtagerne 47. De fattige/småfolk/de svage 49. Andre grupper nævnt 50. Har altid stemt sådan 51. Henvisning til miljø 52. Vokset op med det 54. Overtalt af ægtefælle 55. Tilhænger af partiet 56. Partiets stabilitet 57. Partiets samarbejde 60. For socialdemokratiet 61. Imod socialdemokratiet 63. Boligpolitik 64. Familiepolitik/børnepolitik 65. Sundhedspolitik 66. Ungdomspolitik/uddannelse 67. Flygtningepolitik, herunder -debat 68. Forsvarspolitik 69. Nedrustning/afspænding 71. Kristelig indstilling 72. Lønpolitik 73. Betalingsbalance/gæld

156 Note: 3 Note: Udenrigspolitik 75. Partiets ledere nævnt (bortset fra Poul Nyrup Rasmussen) 79. Stort parti/kan genn 80. Orden på det hele 81. Samarbejde over midten 82. Skepsis over for EF/EU 84. Ligestilling mellem mand/kvinde 86. Lov og orden/kriminalitet 88. Fordeling af arbejde 89. Finansloven 90. Godt parti/det bedste 92. Andre svar med specifik 95. Ej stemmeret 96. Stemte ikke (syg/vej 97. Vil ikke svare 98. Ved ikke 99. Diffuse svar 100. Srategisk ønske om balance (fx "modvægt til...) 101. Imod en borgerlig regering 103. For bevarelse af efterlønnen 104. Bevarelse af velfærdsstaten/ velfærdssamfundet 105. For at provokere/i protest 999. Uoplyst Note 3: (V290). Vedrørende kode 04: Studerende/skoleelev/under uddannelse: Uddannelsessøgende uden løn i studietiden (modsat lærlinge i praktik). Fuldtidsstuderende med lønnede bijobs registreres med hovedbeskæftigelse: studerende. Der er også nogle uddannelsessøgende, der modtager revalideringsydelse eller anden overførselsindkomst, disse registreres også som uddannelsessøgende. Vedrørende kode 06: Husmoder: Kun personer uden anden indkomst (nogle førtidspensionister, folkepensionister, arbejdsløse m.v. kalder sig undertiden "husmødre". Men det er de ikke, hvis de modtager en form for overførselsindkomst i form af dagpenge, pension o.l.. Vedrørende kode 16: (Denne bør kun forekomme meget sjældent). Note 4: (V292, V295, V302, V303, V304, V306, V307) Kodenøgle til stilling og socioøkonomisk gruppering Denne kodenøgle er anvendt ved kodningen af variablene V292 og V295 (udvidet stillingskodning) og V306 og V307 (stilling kode efter DISCO-88). Derudover indeholder den koder til de tre socioøkonomiske grupperinger, der er indlagt i datasættet; variablene V302, V303, V304. Udgangspunktet for stillingskodenøglen er Danmarks Statistiks standardkode for stillinger DISCO-88 tilført en række ændringer som har været nødvendige for at kunne skelne mellem forskellige socioøkonomiske grupperinger der findes indenfor standardkodens kategorier (fx selvstændige og lønmodtagere). Udover et ekstra ciffer er der også implementeret 6 ekstra ka-

157 tegorier i den udvidede stillingskode, som ikke er at finde i DISCO-88. Det drejer sig om kategorier for de respondenter, som er udenfor arbejdsmarkedet, hvad enten det er midlertidigt (orlov, sygdom, arbejdsløshed) eller permanent (pensionist, studerende). Disse har fået tildelt en kode mellem og 99950, der ikke bliver anvendt i DISCO-88. Af kodenøglen nedenfor fremgår der følgende oplysninger: I første kolonne (D88) er DISCO-88-koden angivet efterfulgt af denne kodes overordnede stillingsbetegnelse. Dernæst findes en angivelse af eventuelle overlap mellem distinkte socioøkonomiske grupperinger i denne kategori og næste kolonne indeholder den udvidede 5-cifrede stillingskode (Nye koder), der bliver anvendt i undersøgelsen, for hver af de opdelinger det er nødvendigt at implementere i DISCO-88-koden for at kunne anvende den til at kode respondentens socioøkonomiske tilhørsforhold med. Der er ikke inkluderet de tilfælde, hvor der 'blot' er sat et nul efter DISCO-88-koden, og hvor den altså er identisk med standardkoden. I visse tilfælde, hvor det har været umulig at afgøre om respondenten tilhørte den ene eller anden underkategori af den udvidede DISCO-88 slutter koden på 0, selvom der er angivet en mere specifik opdeling i den udvidede stillingskode. Her er koden også identisk med DISCO-88. De sidste tre kolonner (S, U og Socio) indeholder koderne til hver af de tre forskellige socioøkonomiske grupperinger stillingerne er kodet efter. I datasættet har de socioøkonomiske inddelinger følgende variabelnavne: S = V304, U = V303 og Socio = V302. Den simple socioøkonomiske inddeling (V304) er baseret på den klassiske inddeling Danmarks Statistik anvendte før Socio blev taget i brug ved blandt andre folketællingerne (og tidligere valgundersøgelser). Denne inddeling indeholder følgende kategorier: 1: Selvstændig 2: Højere funktionær 3: Lavere funktionær 4: Faglært arbejder 5: Ufaglært arbejder 6: Uden for arbejdsstyrken Den udvidede socioøkonomiske inddeling (V303) er ligeledes baseret på den klassiske inddeling, men indeholder lidt flere kategorier udfra den betragtning, at den simple inddeling i visse tilfælde bliver for unuanceret. Af denne grund er der inkluderet en ekstra opdeling af funktionærerne samtidig med, at der skelnes mellem de lønmodtagere der har et 'almindeligt' job og de som har ledelsesfunktioner i jobbet (fx chefer/ledere, formænd/værkførere), da denne type job formodes at influere på respondentens politiske standpunkter. Den udvidede inddeling indeholder derfor følgende kategorier: 1: Selvstændig 2: Funktionær med ledelsesfunktioner 3: Funktionær på højeste niveau 4: Funktionær på mellemste niveau 5: Funktionær på laveste niveau 6: Arbejder med ledelsesfunktioner 7: Faglært arbejder 8: Ufaglært arbejder

158 9: Uden for arbejdsstyrken Socio-variablen indeholder en socioøkonomisk inddeling på baggrund af Danmarks Statistiks nuværende standard - Socio - og er næsten identisk med denne. Den eneste forskel er, at det ikke er muligt at skelne mellem de selvstændige på baggrund af antallet af ansatte sådan som det gøres i standardversionen af SOCIO. Inddelingen af lønmodtagerne sker her på baggrund af den faktiske jobfunktionen arbejdstageren udfører i jobbet og det færdighedsniveau der knytter sig til denne funktion (Danmarks Statistik 1997). Socio (V302) indeholder følgende kategorier: 11: Selvstændige erhvervsdrivende 12: Medhjælpende ægtefælle 131: Topledere 132: Lønmodtagere på højeste niveau 133: Lønmodtagere på mellemniveau 134: Lønmodtagere på grundniveau 135: Andre lønmodtagere 2: Arbejdsløse 3: Personer uden for arbejdsstyrken 32: Pensionister Kodenøgle til stilling og socioøkonomisk gruppering. D88, Stillingsbetegnelser, Bemærkninger, Nye koder, S, U, Socio Gruppe 1 omfatter: Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og off. sektor Lovgivningsarbejde/ledelse i off. adm n/a 2, 2, Ledelse i politiske partier n/a 2, 2, Ledelse i øko interesseorg n/a 2, 2, Ledelse i hum interesseorg n/a 2, 2, Overordnet ledelse i virksomhed m 10+ medarb Her kan både administrerende direktør, bankdirektør, direktør, forlagsdirektør og skibsredder både være lønmodtagere eller selvstændige = direktør (selvstændig) = direktør (lønmodtager) 2,2, Ledelse af bedrift (landbrug mv)

159 Denne kode skal kodes som selvstændig i den socioøkonomiske kode Ledelse af produktion I denne kategori tjekkes med filterspørgsmål for at afgøre om personen er a selvstændig eller ej direktør/fabrikant (selvstændig) direktør/chef (lønmodtager) 2, 2, Ledelse af produktion (byggeri) Denne gruppe er selvstændige Ledelse af detailhandel I denne kategori kan der både være selvstændige og lønmodtagere selvstændig lønmodtager 2, 2, Ledelse af hotel/restauration I denne kategori tjekkes med filterspørgsmål for at afgøre om personen er selvstændig eller ej direktør/ejer (selvstændig) chef/direktør (lønmodtager) 2, 2, Ledelse af transport/kommunikativ 2, 2, Ledelse af forretningsservice 2, 2, Ledelse af personlig tjenesteydelse Denne gruppe er formentlig selvstændige 2, 2, Ledelse af øvrige virksomheder m 10+ medarb Her er igen sammenblanding mellem selvstændig og lønmodtager (filmproducent og impresario) direktør/chef (selvstændig) direktør/chef (lønmodtager) 2, 2, Ledelse ikke finansiel virksomhed 2, 2, Personaleledelse 2, 2, Salgsledelse 2, 2, Informationsledelse 2, 2, Indkøbsledelse

160 2, 2, Edb-ledelse 2, 2, Forskningsledelse 2, 2, Ledelse af øvrige special virksomheder med 10+ medarb 2, 2, Ledelse af landbrug mv. m medarb Her skal tjekkes om de er selvstændige eller lønmodtagere selvstændig lønmodtager 2, 2, Ledelse af håndværk/industri Her skal tjekkes om de er selvstændige eller lønmodtagere (bageribestyrer) selvstændig bagerbestyrer 2, 2, Ledelse af bygge/anlæg Her skal tjekkes om de er selvstændige eller lønmodtagere selvstændig lønmodtager 2, 2, Ledelse af detailhandel/engros Her er de formentlig alle selvstændige, men tjek eventuelt brugsuddeler, butiksbestyrer, forretningsbestyrer og uddeler selvstændig lønmodtager 2, 2, Ledelse af hotel/restauration Disse er formentlig også alle selvstændige, men tjek eventuelt campingchef og lejrchef selvstændig lønmodtager 2, 2, Ledelse af transport/kommunikativ Disse er formentlig også alle selvstændige Ledelse af forretningsservice Formentlig alle selvstændige (tjek eventuelt bureauchef) selvstændig lønmodtager 2, 2, 131

161 1318. Ledelse af personlig tjenesteydelse Ledelse af øvrige virksomheder med 0-10 medarb Her skal tjekkes om de er selvstændige eller lønmodtager specielt bestyrer, biografdirektør, atelierchef, manager, promotor og teltholder selvstændig lønmodtager 2, 2, 131 Gruppe 2 omfatter arbejde der forudsætter færdigheder på højeste niveau Arbejde indenfor fysik/astronomi 2, 3, Arbejde indenfor meteorologi 2, 3, Arbejde indenfor kemi 2, 3, Arbejde indenfor geologi 2, 3, Arbejde med matematik 2, 3, Arbejde med statistik 2, 3, Design, planlægning af EDB Her skal tjekkes for om personen er selvstændig selvstændig lønmodtager 2, 3, Konstruktion af EDB-programmer Her skal tjekkes for om personen er selvstændig selvstændig lønmodtager 2, 3, Andet edbarbejde på højt niveau Her skal tjekkes for om personen er selvstændig selvstændig lønmodtager 2, 3, Arkitektarbejde Her skal tjekkes for om personen er selvstændig selvstændig

162 lønmodtager 2, 3, Ingeniør vedr. bygning Her skal tjekkes for om personen er selvstændig selvstændig lønmodtager 2, 3, Ingeniør vedr. stærkstrøm 2, 3, Ingeniør vedr. svagstrøm 2, 3, Ingeniør vedr. ikke-elektrisk motor 2, 3, Ingeniør vedr. kemi 2, 3, Ingeniør vedr. miner 2, 3, Ingeniør vedr. landinspektør 2, 3, Andet arkitekt/ingeniør arbejde 2, 3, Biolog, genetik, zoolog mv. 2, 3, Anatomi, biokemi, fysiologi mv. 2, 3, Agronomi og plante/dyreavl 2, 3, Lægearbejde Tjekke om disse er selvstændige selvstændig lønmodtager 2, 3, Tandlægearbejde Tjekke om disse er selvstændige selvstændig lønmodtager 2, 3, Veterinærarbejde Tjekke om disse er selvstændige selvstændig lønmodtager 2, 3, Farmaceutarbejde

163 Her er en apoteker i visse tilfælde selvstændige selvstændig lønmodtager 2, 3, Øvrigt medicinsk arbejde mv 2, 3, Jordemoder/overordnet sygepleje Her skal alle kodes separat afd. sygepl 3, 4, hjem.sygepl 3, 4, instruktionssygepl 3, 4, jordemoder 2, 3, oversygepl 2, 3, sundhedsplejerske 3, 4, Undervisning på universitet Her skelnes mellem fastansatte og tidsbegrænsede stillinger (fx undervisningsass, el. amanuensis) fastansatte 2, 3, undervisningsass.,amanuensis 2, 4, Undervisning på gymnasier, erhvervsskoler Her er en vis sammenblanding af forskellige typer undervisere. Her kodes gymnasielærer, handelsskolelærer, faglærer, husholdningslærer, højskolelærer, musiklærer (inkl. musikpædagog/spillelærer), sygeplejelærer for sig (Engelsklærer/dramatiklærer og handelslærer kodes under øvrige) gym-lærer 2, 3, hh-lærer 2, 3, faglærer 3, 4, husholdningslærer 3, 4, musiklærere 3, 4, sygepl.lærer 3, 4, øvrige 3, 4, Undervisning i folkeskoler Her skal skelnes mellem lærere med ledelsesfunktioner (viceskoleinspektør) og lærere med almindelige undervisningsfunktioner

164 viceskoleinspektør 2, 2, alm. lærer 3, 4, Undervisning af handicappede 3, 4, Forskning og udv. vedr. undervisning 3, 4, Tilrettelæggelse af undervisning 3, 4, Andet arb. vedr. undervisning 3, 4, Overordnet revision/regnskab 2, 3, Planlægning af personalespørgsmål 3, 4, Specialfunk. vedr. organisation Dette er en meget heterogen gruppe, hvor det kan være svært at gennemskue hvad titlerne dækker over. Her kodes prokurist, kontorchef, fuldmægtig for sig, mens alle de titler der dækker over ansættelse i bankverdenen slås sammen (fx finansrådgiver/aktiechef/markedsanalytiker mv). Det samme gøres for konsulenterne. Resten kodes som øvrige prokurist 2, 4, kontorchef 2, 3, fuldmægtig 3, 4, bankjob 2, 4, konsulent 2, 4, markedsanalytiker 3, 4, øvrige 2, 4, Advokat Her skal tjekkes om de er selvstændige advokater eller ej selvstændig lønmodtager 2, 3, Dommer 2, 3, Juridisk præget arbejde i øvrigt 2, 3, 132

165 2431. Museums/arkiv arbejde 2, 3, Bibliotekar 2, 3, Samfundsøkonomi 2, 3, Sociologi/Antropologi 2, 3, Historie/Filosof 2, 3, Sprogvidenskab 2, 3, Psykologi Her skal tjekkes om personen er selvstændig eller ej selvstændig lønmodtager 2, 3, Overordnet socialrådgivning 3, 3, Alment journalistikarbejde Her opdeles chefredaktør, kulturredaktør, programchef, programredaktør, redaktionschef, redaktør, sportschef, tvproducer og udsendelsesleder i en gruppe for sig selv (ledende journalist) mens de øvrige kodes for sig selv. Derudover skal de personer som er selvstændige kodes i en gruppe for sig selv ledende journalist 2, 2, øvrige journalist 2, 3, selvstændige Kunst og grafikarbejde Tjekke om personen er selvstændig selvstændig lønmodtager 3, 4, Musikudøvelse Tjekke om personen er selvstændig selvstændig lønmodtager 3, 4, Dans/Koreografi Tjekke om personen er selvstændig selvstændig

166 lønmodtager 3, 4, Film/skuespil Tjekke om personen er selvstændig selvstændig lønmodtager 3, 4, Arbejde indenfor religion 2, 3, Administration af lovgivning 3, 4, 132 Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau Teknikerarbejde (fysik, kemi mv) Her skal flyvemeteorolog skilles ud flyvemeteorolog 2, 3, øvrige 3, 4, Teknikerarbejde (bygninger) 3, 4, Teknikerarbejde (elektriske anlæg) 3, 4, Teknikerarbejde (elektronik) 3, 4, Teknikerarbejde (maskiner) 3, 4, Teknikerarbejde (industriel prod) 3, 4, Teknikerarbejde (udvinding) 3, 4, Teknikerarbejde (tegnearbejde) 3, 4, Teknikerarbejde (øvrigt) Her skal driftsleder pilles ud for sig driftsleder 2, 2, øvrige 3, 4, Programmørarbejde 3, 4, Edb-operatørarbejde 3, 4, Arbejde med industrielle robotprogrammer 3, 4, 133

167 3131. Arbejde m. lyd, lys og billeder 3, 4, Betjening af maskiner ved radio/tv 3, 4, Betjening af medicinsk udstyr 3, 4, Øvrigt arbejde med lyd, lys mv. 3, 4, Teknisk arbejde ombord skibe 3, 4, Skibsførerarbejde Her burde måske skelnes mellem kaptajn, lods og nogle af de øvrige, og den burde i øvrigt være placeret i højere funktionær kaptajn 2, 3, lods 2, 3, øvrige 3, 4, Flypilotarbejde 2, 3, Flyvelederarbejde Her skal flyveleder pilles fra flyveleder 2, 3, flyvelederass. 3, 4, Flyvemaskinistarbejde 3, 4, Bygning/Brandsikkerhed Her skal brandchef pilles ud brandchef 2, 2, øvrige 3, 4, Kontrol af miljø, sikkerhed mv. 3, 4, Teknikerarbejde (biologi, medicin) 3, 4, Teknikerarbejde (landbrug, skov) 3, 4, Rådgivningsarb. landbrug/skov 3, 4, Assistentarbejde (fødsel/sundhed) 3, 4, Assistentarbejde (hygiejne)

168 3, 4, Assistentarbejde (kostforplejning) 3, 4, Optikerarbejde Her kan der muligvis også være nogle selvstændige optiker (selvstændig) optiker (lønmodtager) 3, 4, Optometrist 3, 4, Assistentarbejde (tandlæge) 3, 4, Fysioterapi/kiropraktik Her skal tjekkes om personen er selvstændig selvstændig lønmodtager 3, 4, Assistentarbejde (dyrlæge) 3, 4, Assistentarbejde (farmaci) 3, 4, Ergoterapi/zoneterapi/yoga mv Her skal tjekkes om personen er selvstændig selvstændig lønmodtager 3, 4, Sygeplejearbejde 3, 4, Undervisning af børn under 1 kl Her skelnes mellem de personer der har lederfunktioner og de som ikke har leder 2, 2, øvrige 3, 4, Pædagogisk arb børn under 1 kl Her skelnes mellem de personer der har lederfunktioner og de som ikke har 33201: leder 2, 2, øvrige 3, 4, Omsorgsarb. med handicappede Her skelnes mellem de personer der har lederfunktioner og de som ikke har leder 2, 2, 133

169 øvrige 3, 4, Undervisning/omsorgsarb i øvrigt Her kan være selvstændige imellem fx kørelærer selvstændig øvrige 3, 4, leder 2, 2, Finansielt arb. vedr. værdipapir mv Her skal kreditforeningsassistent kodes særskilt og der skal tjekkes om vekselerer er selvstændig kreditforeningsassistent 3, 4, vekselerer (selvstændig) øvrige 3, 3, Forsikringsarbejde 3, 4, Køb/salg af fast ejendom Her skal tjekkes om personen er selvstændig eller ej selvstændig lønmodtager 3, 4, Tilrettelægelse af rejser 3, 4, Opsøgende salgsarbejde 3, 4, Indkøbsarbejde 3, 4, Vurderings/takseringsarbejde 3, 4, Salg/finansiering i øvrigt 3, 4, Mæglerarbejde 3, 4, Speditionsarbejde 3, 4, Jobformidlingsarbejde 3, 4, Agentarbejde i øvrigt 3, 4, Administrativt arbejde i sekretariat

170 Her skal direktionschef og direktionssekretær pindes ud direktionschef 2, 3, direktionssekr. 3, 4, øvrige 3, 4, Advokatsekretærarbejde 3, 4, Revisions og regnskabsarbejde 3, 4, Assistentarbejde (matematik/statistik) 3, 4, Administration i øvrigt Her skal afdelingsleder og arbejdsleder pindes ud afdelingsleder 2, 2, øvrige 3, 4, arbejdsleder 3, 4, Toldarbejde m. publikumsbetjening 3, 4, Toldarbejde m. adminstration 3, 4, Arb. vedr. tildeling af off ydelser 3, 4, Arb. vedr. udstedelse af pas, licens mv. 3, 4, Administrationsarbejde i øvrigt 3, 4, Politimæssigt undersøgelsesarb. 2, 3, Social omsorg/vejledningsarb. 3, 4, Arbejde m dekoration/design Her skal blomsterbinder og boligarkitekt kodes særskilt blomsterbinder boligarkitekt 3, 4, øvrige 3, 4, Speakerarbejde 3, 4, 133

171 3473. Arbejde m. dans/musik Her skal tjekkes om personen er selvstændig selvstændig lønmodtager 3, 4, Artistarbejde mv Her skal tjekkes om personen er selvstændig selvstændig lønmodtager 3, 4, Sportsudøvelse/trænerarbejde Her skal nok tjekkes om personerne er selvstændige eller lønmodtagere fx danselærer og berider selvstændig lønmodtager 3, 4, Arbejde m tilknytning til religion 3, 4, 133 Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau (Kontorarbejde) Stenografering mv. 3, 5, Betjening af telefax mv 3, 5, Edb-indtastningsarbejde 3, 5, Andet indtastningsarbejde 3, 5, Alment kontorarbejde 3, 5, Beregningsarbejde (bogføring) 3, 5, Beregningsarbejde (finansiel) 3, 5, Registreringsarbejde (lager) 3, 5, Registreringsarbejde (ordrer/forbrug) 3, 5, Registreringsarbejde (transport) 3, 5, 133

172 4141. Registreringsarbejde (bøger) 3, 5, Post/betjentarbejde Her skal postarbejder og postbud pindes ud postbud/arb. 5, 8, øvrige 3, 5, Korrekturlæsning 3, 5, Internt kontorarbejde Her skal de der er medhjælpende ægtefæller kodes Alm. kontor arbejde 3, 5, Medhjælpende ægtefælle una 1, 1, Medhjælpende ægtefælle landbrug 1, 1, Medhjælpende ægtefælle håndværksfag 1, 1, Medhjælpende ægtefælle detail/butik/handel 1, 1, Medhjælpende ægtefælle engrosvirksomhed 1, 1, Kassererarbejde/billetsalg 3, 5, Registreringsarbejde (penge) Her skal pensionsrådgiver pindes ud for sig pensionsrådg 3, 4, øvrige 3, 4, Bookmaker/Croupierarbejde Her skal tjekkes om personen er selvstændig bookmaker selvstændig lønmodtager 3, 5, Pantelåner arbejde Her skal tjekkes om personen er selvstændig selvstændig lønmodtager 3, 5, Inkassoarbejde Her skal tjekkes om personen er selvstændig selvstændig lønmodtager 3, 5, Rejsebureauarbejde

173 3, 5, Receptionsarbejde Her skal klinikassistent og kliniksekretær kodes for sig klinikass. 3, 4, kliniksekr. 3, 4, øvrige 3, 5, Telefonomstillingsarbejde 3, 5, 133 Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau (Salg, service og omsorg) Betjening af passagerer/besætning 3, 5, Kontrolvirksomhed under rejser 3, 5, Turist/rejseleder 3, 5, Generelt husholdningsarbejde 3, 5, Tilberedning af måltider Her skal der tjekkes for om personen er selvstændig og så skal kogekone, kok og skibskok kodes for sig selv under ét. Det samme skal smørrebrødsjomfru og gastronom. Alle bestyrerne slåes sammen under én kode hvis de ikke er selvstændige, og alle assistentstillinger slås sammen til en kategori kok/kogekone 4, 7, smørrebrødsjomfru 4, 7, gastronom 4, 7, bestyrer (selvstændig) bestyrer (lønmodtager) 3, 5, assistenter 3, 5, Serveringsarbejde Her skal tjener og overtjener kodes for sig selv (over)tjener 4, 7, øvrige 5, 8, Børnepasning i private hjem

174 3, 5, Plejearbejde på institutioner En ret heterogen gruppe, hvor dagplejer + assistent, hospitalsportør, plejehjælpere og pædagogmedhjælper/vuggestuemedhjælper kodes separat dagpleje + ass 3, 5, hospitalsportør 5, 8, plejehjælpere 3, 5, pædagogmedhjælp + vuggestuemedhjælp 3, 5, social og sundhedsassistent 3, 5, øvrige 3, 5, Omsorgsarbejde i private hjem 3, 5, Omsorgsarbejde i øvrigt 3, 5, Personpleje Her skal barber, damefrisør, frisør, frisørass. og herrefrisør kodes for sig frisør mv. 4, 7, øvrige 3, 5, Kammertjenerarbejde 3, 5, Bedemandsarbejde Her skal nok tjekkes om det er selvstændig eller ej selvstændig lønmodtager 3, 5, Servicearb. for private i øvrigt Her skal tjekkes om personen er selvstændig selvstændig lønmodtager 3, 5, Brandbekæmpelse 5, 8, Politiarbejde 3, 4, Overvågningsarbejde i fængsler 3, 5, Overvågning og redning i øvrigt

175 3, 5, Modelarbejde 3, 4, Ekspedient/kassearbejde Dette er igen en meget heterogen gruppe, hvor nogle af titlerne kræver uddannelse mens andre slet ikke gør. Jeg foreslår brugsmedhjælper, butiksassistent, butiksekspedient, butiksmedarbejder, demonstratør, forretningsassistent, kasseassistent, kasseekspedient, kioskassistent og tankpasser kodes for sig da de meget ofte vil være ufaglærte, mens de andre kræver en butiksuddannelse på 3-4 år. Derudover kan en bilsælger og en tankbestyrer godt være selvstændige ufaglærte butiksarbejdere 3, 5, uddannede butiksarbejdere/her kodes tankbestyrer/bilsælger der er lønmodtager også 3, 4, selvstændige Arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (landbrug/fiskeri) Arbejde med markafgrøder Er selvstændig Arbejde vedrørende plantevækst Her skal frugtavler kodes særskilt hvis der er tale om en selvstændig selvstændig lønmodtager 5, 8, Arbejde m husdyr (ikke fjerkræ) Her skal også tjekkes om personen er selvstændig eller ej fx fåreavler, hesteopdrætter, inseminør, kvægavler, opdrætter selvstændig 61212:.lønmodtager 5, 8, Arbejde m opdræt af fjerkræ Her skal tjekkes om personen er selvstændig selvstændig lønmodtager 5, 8, Arbejde m. dyr i øvrigt Her skal også tjekkes for om personen er selvstændig selvstændig

176 lønmodtager 5, 8, Arbejde m. markafgrøder/dyr Her skal igen tjekkes for selvstændig hos farmer, jordbruger og landmand selvstændig lønmodtager 5, 8, Skovbrugsarbejde 5, 8, Kulsvierarbejde 5, 8, Arbejde m. opdræt af fisk Her skal tjekkes om personen er selvstændig selvstændig lønmodtager 5, 8, Arbejde m. kystfiskeri Her skal tjekkes om personen er selvstændig selvstændig lønmodtager 5, 8, Arbejde m. havfiskeri Her skal tjekkes om personen er selvstændig selvstændig lønmodtager 5, 8, Arbejde m. jagt Her skal tjekke om jæger/skytte er selvstændig selvstændig lønmodtager 4, 7, 134 Arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (håndværksprægetarbejde) Minearbejde alm. arbejder 5, 8, ledende arb. 4, 6, Arbejde med miner, fyrværkeri 71121: alm. arbejder 5, 8, ledende arb.

177 4, 6, Stenhuggerarbejde 71131: alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Bygningsarbejde Her skal tækkearbejder kodes for sig tækkearbejder 5, 8, alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Murer og brolægningsarbejde Her skal brolægger kodes for sig selv, mens der skal tjekkes om murermester er selvstændig brolægger 5, 8, : murermester selvstændig øvrige arb. 4, 7, ledende arb. 4, 6, Beton/Cementarbejde Her skal montagearbejde kodes for sig montagearb. 5, 8, øvrige arb. 5, 8, ledende arb. 4, 6, Tømrer/snedkerarbejde Her skal tjekkes for om personen er selvstændig selvstændig lønmodtager 4, 7, ledende arb. 4, 6, Bygningsarbejde i øvrigt Her skal stilladsarbejde og stilladsbygger kodes for sig, og der skal tjekkes for selvstændige selvstændig stilladsarbejder/bygger 5, 8, øvrige arb. 4, 7, ledende arb. 4, 6, Tagdækningsarbejde alm. arbejder

178 4, 8, ledende arb. 4, 6, Arbejde m. gulvlægning alm. arbejder 4, 8, ledende arb. 4, 6, Stukkatørarbejde alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Isolatørarbejde alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Glarmesterarbejde Her skal tjekkes om personen er selvstændig selvstændig alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, VVS-arbejde Her skal tjekkes om personen er selvstændig selvstændig alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Elekrikerarbejde Her skal tjekkes om personen er selvstændig selvstændig alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Bygningsarbejde (finish) i øvrigt Her skal tjekkes om personen er selvstændig eller ledende medarbejder selvstændig alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Maler/tapetsarbejde Her skal tjekkes om personen er

179 selvstændig selvstændig alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Sprøjtelakeringsarbejde Her skal der kodes nogle af dem selvstændigt da de kan være ufaglærte og tjekke for om personen er selvstændig selvstændig alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Arbejde m. bygningsrengøring alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Formningsarbejde Eventuel tjek om der er selvstændige i blandt selvstændig alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Svejsearbejde alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Tyndpladearbejde alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Stålkonstruktionsarbejde alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Rigger og kabelsplejsningsarbejde alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Dykkerarbejde Tjek om de er selvstændige selvstændig

180 alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Grovsmedearbejde Her skal nok tjekkes om nogle af dem er selvstændige selvstændig alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Værktøjsmagerarbejde Her skal tjekkes for om nogle af dem er selvstændige fx låsesmed selvstændig alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Maskinelt præcisionsarbejde Tjek for selvstændige fx skiltemager selvstændig alm. arbejder 4, 7, ledende arb 4, 6, Polerings og slibearbejde alm. arbejder 4, 7, ledende arb 4, 6, Automekaniker Her skal tjekkes for om det er cykel eller bilmekanikere og hvorvidt de er selvstændige selvstændig bil/automekaniker bil/automekaniker lønmodtager 4, 7, knallert/cykelsmed selvstændig knallert/cykelsmed lønmodtager 4, 7, værkfører 4, 6, Flymekaniker alm. arbejder 4, 7, ledende arb 4, 6, Mekaniker til andre motortyper alm. arbejder

181 4, 7, ledende arb. 4, 6, Elektromekaniker selvstændig alm. arbejder 4, 7, ledende arb 4, 6, Elektronikmontør Tjekke om de er selvstændige selvstændig alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Service og reparation (elektronik) Tjekke om de er selvstændige selvstændig alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Telefon og telegrafmekaniker alm. arbejder 4, 7, ledende arb 4, 6, Kabelmontørarbejde alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Fremstilling af præcisionsinstrum. En del af disse er formentlig selvstændige selvstændig alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Instrumentbygning Disse er formentlig alle selvstændige selvstændig alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Juveler, guld og sølvsmedearbejde En del af disse er formentlig selvstændige selvstændig

182 alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Pottemager, dreje og støbearbejde Opdel i selvstændig og lønmodtager selvstændig 73212: alm arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Glasblæserarbejde Nogle af disse er formentlig selvstændige selvstændig alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Glasætningsarbejde alm. arbejder 4, 7, ledende arb 4, 6, Glas og porcelænsmalere En del af disse er formentlig selvstændige selvstændig alm. arbejder 4, 7, ledende arb 4, 6, Håndarbejde i træ Muligvis enkelte selvstændige her selvstændig alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Håndarbejde i tekstil/læder Eventuelt selvstændige her selvstændig alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Grafisk forfremstilling Enkelte af disse kan godt være selvstændige fx bogtrykker selvstændig alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, 134

183 7342. Arbejde m. stereotypi alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Gravør og ætsearbejde alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Fototekniskarbejde alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Bogbinderarbejde Formentlig selvstændig selvstændig alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Serigrafisk arbejde alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Slagterarbejde Her kan nogle være selvstændige 74111: selvstændig alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Bagerarbejde mv. Her kan enkelte være selvstændige selvstændig alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Mejeriarbejde alm. arbejder 4, 7, ledende arb 4, 6, Arbejde med konservering af frugt/grønt samt fremstilling af juice alm. arbejder 4, 7, 134

184 ledende arb. 4, 6, Prøvesmagningsarbejde alm. arbejder 4, 7, ledende arb 4, 6, Tobaksarbejde alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Træimpregneringsarbejde alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Bødker og møbelsnedkerarbejde Her kan eventuelt være selvstændige selvstændig alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Betjening af maskiner (træindustri) Her er eventuelt selvstændige selvstændig alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Kurvemager Her er eventuelt selvstændige selvstændig 74242: alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Garnforberedende arbejde Her er eventuelt selvstændige selvstændig alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Spinde og vævearbejde alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Skrædder og strikkearbejde

185 Her er eventuelt enkelte selvstændige selvstændig alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Buntmagerarbejde Her er eventuelt selvstændige selvstændig alm. arbejder 4, 7, ledende arb, 4, 6, Tilskærerarbejde (håndarbejde) alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Sy og broderiarbejde Her er eventuelt selvstændige fx sejlmager og handskemager selvstændig alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Møbelpolstrerarbejde Her er eventuelt selvstændige fx sadelmager selvstændig alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Garveriarbejde alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, Skomager og læderarbejde Her er formentlig selvstændige fx skomager selvstændig alm. arbejder 4, 7, ledende arb. 4, 6, 134 Arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (maskinoperatør/transport og anlæg) Mineanlægsarbejde

186 5, 8, Mineral- stenbrudsanlægsarbejde 5, 8, Boreanlægsarbejde 5, 8, Smelteovnsarbejde 5, 8, Stålværksarbejde 5, 8, Støberiarbejde 5, 8, Arbejde med tråd og rørtrækning 5, 8, Operatørarbejde (glas/keramikovn) 5, 8, Arb. m. glas/keramik i øvrigt 5, 8, Operatørarbejde (træproces) 5, 8, Operatørarbejde (papirmasse) 5, 8, Operatørarbejde (papir) 5, 8, Operatørarbejde (blandingsanlæg) 5, 8, Operatørarbejde (kemi) 5, 8, Operatørarbejde (filtrering) 5, 8, Operatørarbejde (destillering) 5, 8, Arbejde m. benzin/rafin. 5, 8, Operatørarbejde (elværk) 5, 8, Arbejde m. kedelpasning 5, 8, Operatørarbejde (vandforsyning) 5, 8, 134

187 8170. Industrielt robotoperatør arbejde 5, 8, Betjening af mask (metal) 5, 8, Betjening af mask (mineraler) 5, 8, Betjening af mask (medicinal) 5, 8, Betjening af mask (ammunition) 5, 8, Betjening af mask (galvanisering) 5, 8, Betjening af mask (produktion af fotografisk materiel) 5, 8, Betjening af mask (kemisk ind.) 5, 8, Betjening af mask (gummi) 5, 8, Betjening af mask (plast) 5, 8, Betjening af mask (træindustri) 5, 8, Betjening af mask (trykkeri) 5, 8, Betjening af mask (bogbinderi) 5, 8, Betjening af mask (papir) 5, 8, Betjening af mask (garn) 5, 8, Betjening af mask (strikning) 5, 8, Betjening af symaskiner 5, 8, Betjening af mask (farveri) 5, 8, Betjening af mask (garvning) 5, 8, Betjening af mask (skoprod.)

188 5, 8, Betjening af mask (tekstil i øvrigt) 5, 8, Betjening af mask (slagteri) 5, 8, Betjening af mask (mejeri) 5, 8, Betjening af mask (mølleri) 5, 8, Betjening af mask (bageri) 5, 8, Betjening af mask (frugtkonserves) 5, 8, Betjening af mask (sukker) 5, 8, Betjening af mask (kaffe) 5, 8, Betjening af mask (drikkevarer) 5, 8, Betjening af mask (tobak) 5, 8, Montering af mekaniske maskiner 5, 8, Montering af elektrisk udstyr 5, 8, Montering af elektronisk udstyr 5, 8, Montør/samlebånd (metal/gummi) 5, 8, Montør/samlebånd (trævarer) 5, 8, Samlebåndsarbejde (papir/tekstil) 5, 8, Montering/samlebåndsarbejde i øvrigt 5, 8, Betjening af industrimask i øvrigt 5, 8, Lokomotiv/elektrofører 5, 8, 134

189 8312. Betjentarbejde/rangering af tog 5, 8, Budkørsel på motorcykel 5, 8, Kørsel af hyrevogn/varevogn En del af disse er formentlig selvstændige selvstændig lønmodtager 5, 8, Kørsel af bus En del af disse er formentlig også selvstændige selvstændig lønmodtager 5, 8, Kørsel af last/tankbil Nogle af disse er formenligt også selvstændige selvstændig lønmodtager 5, 8, Landsbrugsmaskinechauffør 5, 8, Entrepenørmaskinefører 5, 8, Kranfører 5, 8, Truckfører 5, 8, Skibstransportarbejde 5, 8, 134 Andet arbejde Salg og service primært telefon Her skal der tjekkes for om personen er selvstændig - gælder specielt for pølsemand selvstændig lønmodtager 5, 8, Skopudser personen er vist altid selvstændig? Rengøring/køkkenhjælp (privat) 5, 8, 135

190 9132. Rengøring/køkkenhjælp i øvrigt Her skal damefrisørmedhjælper og de hospitalansatte tages for sig (hospitalsarbejde/assistent/medhjælper) - og der skal være et skel mellem rengøringsarbejderne (rengøringsassistent/stuepige/sanitør) og dem der hjælper til i køkkener ellers er gruppen for heterogen køkkenarbejde 5, 8, hospitalsarb. 5, 8, rengøring 5, 8, frisørmedh. 3, 5, Vaskeri og renseriarbejde 3, 5, Pedel/vicevært 5, 8, Bil/Vinduespudser Her skal tjekkes om personen er selvstændig selvstændig lønmodtager 5, 8, Budtjeneste 5, 8, Vagtarbejde 5, 8, Måleraflæsning 5, 8, Renovationsarbejde 5, 8, Gadefejning/snerydning 5, 8, Landbrug/gartneri Enkelte af disse kan godt være selvstændige selvstændig lønmodtager 5, 8, Medhjælp ved skovbrug 5, 8, Medhjælp i fiskeriet 5, 8, Manuelt arbejde med sten/grus

191 Note: 5 5, 8, Jord/kloak/anlægsarbejde 5, 8, Medhjælp v. bygningsarbejde 5, 8, Manuelt arbejde i fremstilling 5, 8, Manuelt transport/lagerarbejde 5, 8, 135 Ikke erhvervsaktive Ikke oplyst stilling Eksisterer ikke i DISCO-88 6, 9, Pensionister Eksisterer ikke i DISCO-88 6, 9, Arbejdsløse Eksisterer ikke i DISCO-88 6, 9, Aktiveringsarbejde Eksisterer ikke i DISCO-88 6, 9, Orlov Eksisterer ikke i DISCO-88 6, 9, Sygemeldt Eksisterer ikke i DISCO-88 6, 9, 3 Militært arbejde Militært arbejde Her skal skelnes mellem konstabel og fnsoldat (menige), der kodes i én gruppe mens de resterende kodes i en anden (officerer) konstabel/fn-soldat 3, 5, øvrige 2, 3, 135 Note 5: (V293, V296). Kodenøglen er en forsimplet udgave af "Dansk Branchekode 1993" fra Danmarks Statistik (DB93), hvor der kun er anvendt hovedgrupper og de fleste undergrupper ned til tredje ciffer i den oprindelige sekscifrede kodenøgle. Undergrupperne i intervallet ( ) gør dog brug af en større udspecificering, hvilket har nødvendiggjort at anvende et fjerde ciffer. Derudover er der tilføjet et ciffer forrest,som gør det muligt at sondre mellem private og offentlige sektor. Dermed består koderne altså af fem cifre. I intervallet ( ) stemmer koderne dog ikke over-

192 ens med DB93. Dette er bibeholdt fra Valgundersøgelsen 1998, og skyldes, at brancheangivelserne i dette interval er specificeret nærmere end de fire cifre. For at bibeholde en femcifret kode i Valgundersøgelsen er det derfor valgt at afvige fra DB93 i dette interval : Kun private erhverv med mindre andet er nævnt Landbrug,jagt mv Planteavl Husdyravl Planteavl kombineret med husdyravl (blandet drift) Landbrugsservice undtagen dyrlægevirksomhed Jagt, fangst og servicevirksomhed i forbindelse hermed Skovbrug mv Fiskeri mv Kulminer, brunkulslejer og tørvegrave Udvinding af råolie og naturgas mv Udvinding af råolie og naturgas Teknisk servicevirksomhed i forbindelse med olieog gasudvinding Brydning af uran- og thoriummalme Brydning af metalholdige malme Brydning af jernmalm Brydning af ikke-jernholdige metalmalme undtagen uran- og thoriummalme Råstofudvining i øvrigt Brydning af sten mv Grus-, sand- og lergravning Udvinding af mineraler til fremstilling af kemiske produkter og gødningsstoffer Saltudvinding Anden råstofudvinding i øvrigt Fremstilling af næringsmidler og drikkevarer Slagtning, forarbejdning og konservering af kød og kødprodukter Forarbejdning og konservering af fisk og fiskeprodukter Forarbejdning og konservering af frugt og grønsager Fremstilling af vegetabilske og animalske olier samt fedtstoffer Fremstilling af mejeriprodukter Fremstilling af mølleriprodukter, stivelse og stivelsesprodukter Fremstilling af færdige foderblandinger Fremstilling af andre næringsmidler Fremstilling af drikkevarer Tobaksfabrikker

193 Tekstilindustri Forbehandling og spinding af tekstilfibre Vævning af tekstiler Færdigbehandling af tekstiler Fremstilling af færdige tekstilvarer undtagen beklædningsartikler Fremstilling af andre tekstiler Fremstilling af trikotagestoffer Fremstilling af strikkede eller hæklede varer Beklædningsindustri Fremstilling af læderbeklædning Fremstilling af andre beklædningsartikler samt tilbehør Pelsberedning samt buntmageri Læderindustri Garverier Fremstilling af tasker, kufferter mv Sko- og træskofabrikker Træindustri Udsavning og høvling af træ, imprægnering af træ Fremstilling af krydsfiner, spånplader mv Fremstilling af bygningstømmer og snedkeriartikler Træemballagefabrikker Fremstilling af andre træprodukter og fremstilling af varer af kork, strå og flettematerialer Papirindustri Fremstilling af papirmasse, papir og pap Fremstilling af papir- og papvarer Grafisk industri Udgiver- og forlagsvirksomhed med/uden eget trykkeri Trykning og servicevirksomhed i forbindelse med trykning Reproduktion af indspillede medier Mineralolieindustri mv Fremstilling af koks mv Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter Oparbejdning af nukleart brændsel Kemisk industri Fremstilling af basiskemikalier Fremstilling af pesticider og andre agrokemiske produkter Fremstilling af maling, lak, trykfarver mv. samt tætningsmaterialer Fremstilling af farmaceutiske råvarer; medicinalvarefabrikker Fremstilling af sæbe, rengørings- og rensemid-

194 ler samt poleremidler, parfume og toiletmidler Fremstilling af andre kemiske produkter Fremstilling af kemofibre Gummi- og plastindustri Fremstilling af gummiprodukter Fremstilling af plastprodukter Sten-, ler- og glasindustri mv Fremstilling af glas og glasprodukter Fremstilling af kemiske produkter undtagen byggematerialer Fremstilling af fliser og kakler Teglværker Fremstilling af cement, kalk og gips Fremstilling af produkter af beton, cement og gips Stenhuggere Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter Fremstilling af metal Jern- og stålværker Fremstilling af rør Anden forarbejdning af jern og stål samt produktion af andre jernlegeringer Fremstilling af ikke-jernholdige metaller Støbning af metalprodukter Jern- og metalvare- industri Fremstilling af metalkonstruktioner Fremstilling af tanke og beholdere af metal; fremstilling af radiatorer og kedler til centralvarmeanlæg Fremstilling af dampkedler undtagen centralvarmekedler Smedning, presning, sænksmedning og valsning af metal; pulvermetallurgi Behandling og coating af metal; almindelige maskinforarbejdningsprocesser på kontraktbasis (lønarbejde) Fremstilling af bestik, skære- og klipperedskaber, håndværktøj og diverse metalprodukter Fremstilling af metaltønder, trådvarer, bolte, skruer mv Maskinindustri Fremstilling af motorer og motordele undtagen motorer til flyvemaskiner, motorkøretøjer mv Fremstilling af andre maskiner til generelle formål Fremstilling af traktorer og maskiner til landog skovbrug Fremstilling af værktøjsmaskiner Fremstilling af andre maskiner til specielle formål Fremstilling af våben og ammunition Fremstilling af husholdningsapparater

195 Fremstilling af kontormaskiner og edb-udstyr Fremstilling af andre elektriske maskiner og apparater Fremstilling af elektriske motorer, generatorer og transformatorer samt vindmøller Fremstilling af elektriske fordelings- og kontroltavler samt relæer mv Fremstilling af isolerede ledninger og kabler Akkumulator- og tørelementfabrikker Fremstilling af belysningsarmaturer mv Fremstilling af andet elektrisk udstyr til motorer og køretøjer samt andet elektrisk udstyr i øvrigt Fremstilling af telemateriel Fremstilling af kredsløb og halvlederkomponenter mv Fremstilling af telemateriel Fremstilling af radioer, fjernsyn, højtalere, antenner mv Fremstilling af medicinsk udstyr, instrumenter, ure mv Fremstilling af medicinsk og kirurgisk udstyr Fremstilling af navigationsudstyr, måle- og kontrolapparater Fremstilling af udstyr til industielle processtyringsanlæg Fremstilling af optiske instrumenter og fotografisk udstyr Fremstilling af ure Fremstilling af biler mv Bilfabrikker Karosserifabrikker Fremstilling af dele og tilbehør til motorkøretøjer Fremstilling af andre transportmidler Bygning og reparation af skibe og både Fremstilling af lokomotiver og jernbanevogne mv Flyfabrikker og -værksteder Fremstilling af motorcykler, cykler mv Fremstilling af andre transportmidler i øvrigt Møbelindustri og anden fremstillingsvirksomhed Fremstilling af møbler Fremstilling af smykker, guld- og sølvvarer Fremstilling af musikinstrumenter Fremstilling af sportsrekvisitter Fremstilling af legetøj og spil Anden fremstillingsvirksomhed i øvrigt Genbrug af affaldsprodukter Genbrug af metalaffaldsprodukter Genbrug af ikke-metalholdige affaldsprodukter

196 El-, gas- og varmeforsyning (offentligt) Elforsyning (offentligt) Gasforsyning (offentligt) Varmeforsyning (offentligt) Vandforsyning (offentligt) Bygge- og anlægsvirksomhed Forberedende byggepladsarbejder Opførelse af bygninger og anlægsvirksomhed Bygningsinstallationsvirksomhed Andet bygningsarbejde (tømrer-, snedker-, malerarbejde mv.) Udlejning af entrepenørmateriel med betjeningspersonale Handel med biler mv., reparation og vedligeholdelse heraf samt servicestationer Engros- og detailhandel med biler mv Reparation og vedligeholdelse af biler mv Engros- og detailhandel med reservedele og tilbehør til biler mv Engros- og detailhandel med motorcykler, reserdele og tilbehør samt reparation og vedligeholdelse heraf Servicestationer Engroshandel og agenturhandel undtagem med biler mv Agenturhandel (engroshandel på honorar- eller kontraktbasis) Engroshandel med råvarer til landbruget, landbrugsprodukter og levende dyr Engroshandel med nærings- og nydelsesmidler Engroshandel med tekstiler, beklædning, husholdningsartikler mv Engroshandel med råvarer og halvfabrikata (ikke landbrugsprodukter) samt affaldsprodukter Engroshandel med maskiner, udstyr og tilbehør Anden engroshandel Detailhandel undtagen med biler mv.; reparationsvirksomhed Detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger (supermarkeder, døgnkiosker, stormagasiner mv.) Detailhandel med nærings- og nydelsesmidler fra specialforretninger Detailhandel med farmaceutiske og medicinske artikler, kosmetik og toiletartikler Anden detailhandel med nye varer fra specialforretninger Detailhandel med brugte varer fra forretninger Detailhandel bortset fra butikshandel Reparation af varer til personligt brug eller husholdningsbrug Hotel- og restaurationsvirksomhed Hoteller Campingpladser og andre faciliteter til korttidsophold

197 Restaurationsvirksomhed Beværtninger, diskoteker, kaffebarer mv Kantiner, cateringvirksomhed Landtransport Jernbaner (offentligt) Anden landtransport Rørtransport Skibsfart Sø- og kysttransport Transport ad indre vandveje Lufttransport Ruteflyvning Charterflyvning, taxiflyvning mv Rumfart Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport; rejsebureauvirksomhed og transportformidling Godsbehandling og oplagring Anden hjælpevirksomhed i forbindelse med transport Rejse- og turistbureauer mv Anden transportformidling Post og telekommunikation Postbefordring og kurertjeneste (offentligt) Telekommunikation Pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed Pengeinstitutter Anden finansieringsvirksomhed Forsikringsvirksomhed Servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed Servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed Servicevirksomhed i forbindelse med forsikringsvirksomhed Virksomhed i forbindelse med fast ejendom Virksomhed i forbindelse med egen fast ejendom Udlejning af egen fast ejendom Virksomhed i forbindelse med fast ejendom på kontraktbasis (ejendomsmægler, boligadministration mv.) Udlejning af biler, maskiner, udstyr mv Biludlejning Udlejning af andre transportmidler Udlejning af andre maskiner og udstyr Udlejning af varer til personligt brug og til brug i husholdninger Databehandlingsvirksomhed Konsulentvirksomhed vedr. hardware

198 Udvikling og konsulentbistand i forbindelse med software Databehandling Databaseværter og -formidlere Reparation og vedligeholdelse af kontormaskiner og edbudstyr Anden virksomhed i forbindelse med databehandling Forskning og udvikling (offentligt) Forskning og udvikling inden for naturvidenskab og teknik (offentligt) Forskning og udvikling inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber (offentligt) Anden forretningsservice Advokatvirksomhed, revisions- og bogføringsvirksomhed, meningsmåling og markedsanalyse Arkitekt- og ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning Teknisk afprøvning og analyse Reklame- og markedsføringsbureauer Formidling af arbejdskraft Detektiv- og overvågningsvirksomhed Rengøringsvirksomhed Anden forretningsservice i øvrigt Handel og kontor u.n.a Offentlig administration, forsvar og socialforsikring Offentlig administration Tjenesteydelser for samfundet som helhed (bl.a. forsvar, domstole, politi, brandvæsen mv.) Socialforsikring Undervisning Børne- og ungdomsskoler Gymnasier og erhvervsfaglige skoler Videregående uddannelsesinstitutioner Voksenundervisning og anden undervisning Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger Sundhedsvæsen Hospitaler Praktiserende læger (privat) Praktiserende tandlæger og kliniske tandteknikere (privat) Sundhedsvæsen i øvrigt Dyrlæger (privat) Sociale foranstlatninger Døgninstitutioner for børn og unge Familiepleje Institutioner for stofmisbrugere og alkoholskadede Døgninstitutioner for voksne med handicap Plejehjem og beskyttede boliger Forsorgshjem mv Andre sociale foranstaltninger omfattende institutionsophold Sociale foranstaltninger uden institutions-

199 ophold Dagpleje- mødre Vuggestuer Børnehaver Fritidshjem mv Aldersintegrerede institutioner Fritidsklubber for unge Hjemmehjælp Dagcentre for ældre mv Revalideringsinstitutioner Flygtningecentre Foreninger med sygdomsbekæmpende og sociale formål Legater og fonde med velgørende formål Andre sociale foranstaltninger uden institutionsophold Kloakvæsen, renovationsvæsen, renholdelse mv Organisationer og foreninger i.a.n. (privat) Branche- og arbejdsgiverorganisationer samt faglige sammenslutninger (privat) Fagforeninger (privat) Andre organisationer, institutioner og foreninger (privat) Forlystelser, kultur og sport (privat) Film og video (privat) Radio- og tv-virksomhed (privat) Anden forlystelsesvirksomhed (privat) Pressebureauer (privat) Biblioteker, arkiver, museer og anden kulturel virksomhed (offentligt) Sport (privat) Andre aktiviteter i forbindelse med fritid (privat) Blade og dagblade (privat) Anden servicevirksomhed (privat) Vaskerier og renserier (privat) Frisør- og skønhedssaloner (privat) Bedemænd og begravelsesvæsen (privat) Sol- og motionscentre mv. (privat) Anden servicevirksomhed i øvrigt (privat) Private husholdninger med ansat medhjælp (privat) Uoplyst Internationale organisationer mv. (offentligt) Private erhverv, hvor det typisk er offentlig Offentlige erhverv, hvor det typisk er privat Frivillige sektor

200 Note: 6 Note 6: (V308-V311). Ny emnesorteret kodenøgle til "vigtigste problem". Dette er den nye emnesorterede kodenøgle til spørgsmålet om, hvad respondenterne ser som det vigtigste problem. Det anbefales, at der fremover benyttes denne nøgle, når dette spørgsmål skal kodes. Nonkategoriske svar 1. Diffuse svar; alting 2. Andet specifikt 3. Ved ikke 9. Uoplyst Nonpolitiske svar 10. Ingen problemer 20. Regeringsdannelse, herunder sammensætning 30. Samarbejdsorienteret 40. Uspecificeret fremgang for landet 50. Planlægning og prioritering 60. Fremme forståelsen af politiske spørgsmål 90. Andre nonpolitiske svar Politikere, administration & demokrati 100. Politikernes troværdighed 110. Politikernes samarbejde 120. Politikernes egne interesser 130. Spærregrænsen hæves 140. Politikernes varetagelse af befolkningens interesser 150. Demokrati/rettigheder 160. Administrationen (hovedstadens dominans etc.) 170. Bureaukrati 171. Lovforenkling 180. Nedskæringer på råd, nævn og udvalg 190. Andet specifikt om politikere, administration og demokrati Økonomi & beskæftigelse 200. Økonomien 201. Indkomstpolitik 210. Beskæftigelsen, arbejdsløsheden, herunder arbejdsmarkedspolitik 211. Ungdomsarbejdsløsheden 220. Privatisering 230. Betalingsbalance/udlandsgæld 240. Renteforhold 250. Inflation, pristal 260. Produktion og investering 270. Ejendoms- og konkurrenceforhold 280. Efterløn (for bevarelse af) 281. Slette efterløn 282. "Pensionsbomben", "Det grå guld" 283. Udhuling af privat pension 290. Andet specifikt om økonomien Erhvervslivet & arbejdsvilkår 300. Landbrugets problemer 310. Økologi

201 320. Erhvervslivets vilkår, herunder erhvervspolitik 330. Handelens problemer 340. Små næringsdrivende, herunder selvstændige 350. Nedsættelse af arbejdstiden 360. Lønniveau, herunder overenskomstforhandlinger 370. Ligeløn/kvinders løn, herunder ligestilling 390. Andet specifikt om erhvervslivet og arbejdsvilkår, herunder fagforeninger og kreditforeningernes troværdighed Skatter & afgifter 400. Skatter generelt 410. Moms og afgifter generelt 420. Den offentlige sektor 421. Offentlige udgifters stigning 422. Offentlige udgifters fordeling 423. Offentlige besparelser 424. Andet specifikt om det offentlige 430. Skattereform/skattetrykket 431. Indtægtsskatternes højde, herunder "lønsomt at arbejde" 432. Skattelettelser 433. Skattestop 434. Samordningsfradrag/sambeskatning 435. Parcelhusejernes skat, herunder ejendomsværdiskat 440. Forbedring, regulering 450. Finanspolitik 451. Finansloven 490. Andet specifikt om skattepolitik og afgifter Flygtninge/indvandrere & integration 500. For mange flygtninge/indvandrere (negative tilkendegivelser) 501. Ikke flere flygtninge/indvandrere 502. Hjemsendelse af flygtninge/indvandrere 503. Stop for familiesammenføringer 510. For slap flygtninge/indvandrerpolitik, herunder for megen støtte/hjælp til flygtninge/indvandrere 511. Bekvemmelighedsflygtninge 512. Kriminalitet blandt flygtninge/indvandrere 513. Tvangsægteskaber 514. Andengenerationsindvandrere 520. Andre specifikke negative tilkendegivelser, herunder muslimer i Danmark 530. Integration af flygtninge/indvandrere (neutrale tilkendegivelser) 540. Flygtninge/indvandrere u.n.a., herunder indvandrerdebatten 550. Flygtninge-/indvandrer-/udlændinge-/integrationspolitik 560. Sikre en bedre integration (positive tilkendegivelser) 561. Bekæmpelse af racisme 562. For restriktiv politik og lovgivning på flygtninge/indvandrerområdet 570. Andre specifikke positive tilkendegivelser 580. Andet specifikt om flygtninge/indvandrere og integration

202 Velfærd & socialpolitik 600. Sociale problemer, herunder socialpolitik og social velfærd 610. De svageste i samfundet 611. De handicappedes forhold 612. Hjemløse 613. Narkomani/alkoholisme 614. Omsorg for psykisk syge 620. Ældres vilkår/forhold 621. Folke- og invalidepension 622. Plejehjem/hjemmehjælp 630. Børnefamilier/daginstitutioner 631. Børns vilkår 632. Barselspolitik 640. Uddannelse/uddannelsesforhold generelt 641. Folkeskolen/skolepolitik 642. Lærlingeuddannelser 643. Højere uddannelser 644. Forskning 645. Omskoling, videreuddannelse 646. Økonomisk støtte til studerende, herunder studerendes forhold 650. Sundheds-, sygehussektoren 651. Ventelister 652. Privathospitaler 653. Ingen nedskæring i sundhedssektoren 660. Boligproblemet 661. Ungdomsboliger 670. Velfærdsstat, herunder velfærdspolitik u.n.a Ulighed og omfordeling 672. Sociale goder bevares, herunder vedrørende orlovsordninger 673. Sociale udgifter ned 674. Borgerløn 675. Brugerbetaling 676. Udlicitering 680. Vold 681. Kriminalitet 682. Lov og orden 683. Retspolitik 684. Politiet 690. Andet specifikt socialpolitisk svar 691. De unges problemer 692. Regionale problemer, herunder Bornholm 693. Kulturpolitik 694. Kirkelige spørgsmål Udenrigspolitik 700. Udenrigspoltik generelt 710. Tilpasning EU, indre marked, herunder ØMU'en 711. EU-forbehold 712. EU's udvidelse 713. Skepsis over for EU 714. EU-forhold generelt, omhandler generelt Amsterdamtraktaten 720. NATO, Mellemøsten 730. Nedskæring af forsvaret 731. Forsvaret bevares/sikkerhedspolitik 740. Ulandshjælp (positiv)

203 SPØRGESKEMA Ulandshjælp bremses 750. Verdensfred 751. Krig 752. Terror 760. Globalisering 790. Andre specifikke udenrigspolitisk svar Miljø & trafik 800. Miljø/miljøspørgsmål 810. Forureningsproblemet 820. Fødevarer 830. Dyrevelfærd 840. Andre specifikke miljøspørgsmål 850. Infrastruktur 860. Trafik, herunder infrastruktur, fartgrænser 870. Offentlig transport 880. Broerne: Storstrøm, Storebælt, Øresund 890. Andre specifikke trafikpolitiske svar