Miljøgodkendelse. Udvidelse af kvægproduktion Roustvej 224, 6818 Årre. Maj Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Transkript

1 Miljøgodkendelse Udvidelse af kvægproduktion Roustvej 224, 6818 Årre Maj 2012 Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

2 Miljøgodkendelse udarbejdet af Esbjerg Kommune med bistand fra NIRAS A/S: ESBJERG KOMMUNE Natur & Vandmiljø Torvegade Esbjerg Telefon Web Sagsansvarlig: Mette Sejerup Rasmussen Sag nr. : Kvalitetskontrol: MESEJ/MKDU NIRAS A/S Bavnehøjvej 12 Postboks 122 DK-6701 Esbjerg V Telefon Telefax Web niras@niras.dk CVR-nr Tilsluttet F.R.I Udgave nr.: V_A Dato: Forfatter: Anette Ehlers og Jane Kirkegaard Kvalitetskontrol: Lene Aalbæk Jepsen Godkendt af: Torsten Bliksted Copyright: Alle kort og luftfoto: copyright DDO, COWI Sag nr. og filnavn: \\esbkfs01\data\sag\206\025\project\mgk foreløbige versioner\mgk version v_b\ roustvej 224 v_b.docx 1

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 GODKENDELSE TIL UDVIDELSE OG DRIFT AF HUSDYRPRODUKTION... 4 EJENDOMS- OG BEDRIFTSOPLYSNINGER... 4 FORUDSÆTNINGER OG VILKÅR... 4 Vilkår for husdyrbrugets anlæg... 5 Vilkår for husdyrbrugets udbringningsarealer Generelle vilkår RETSBESKYTTELSE OG REVURDERING MEDDELELSESPLIGT ANLÆG OG AREALER ØVRIGE FORHOLD OFFENTLIGGØRELSE KLAGEVEJLEDNING MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING INDLEDNING BESKRIVELSE OG VURDERING AF DET ANSØGTE PROJEKT Husdyrbrugets beliggenhed Besætningens størrelse Driftsbygningerne Foder Gødningsproduktion Udbringningsarealer Energi- og vandforbrug Råvarer og hjælpestoffer Affald Spildevand PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE LUGT, STØJ, MM Lugt Støj og transport Støv, fluer og skadedyr Lys Driftsforstyrrelser og uheld Landskab og kulturmiljø PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE NATURMÆSSIGE FORHOLD Ammoniakpåvirkning af naturområder Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer Fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Nitrat til grundvand - nitratfølsomme vandindvindingsområder BEDST TILGÆNGELIGE TEKNOLOGI (BAT) OPHØR ALTERNATIVET ALTERNATIVE MULIGHEDER HØRING SAMLET VURDERING BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG

4 Indledning Miljøgodkendelsen fastlægger de vilkår, der skal gælde for en udvidelse af husdyrproduktionen på Roustvej 224, 6818 Årre i Esbjerg Kommune. Vilkårene sikrer, at udvidelse og drift af husdyrbruget kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. I forbindelse med udarbejdelsen af miljøgodkendelsen, har Esbjerg Kommune med bistand fra NIRAS A/S udarbejdet en miljøteknisk beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt. Denne danner baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse, herunder de stillede vilkår. Da det drejer sig om en væsentlig udvidelse af dyreholdet har ansøgningen om miljøgodkendelse været offentliggjort i Bramming ugeavis den 4. oktober Offentligheden har hermed haft mulighed for at komme med forslag og bemærkninger til projektet, samt anmode om at få tilsendt udkast til afgørelse når denne foreligger. Kommunen har i forbindelse med annonceringen ikke modtaget bemærkninger til projektet. Forslaget til miljøgodkendelse har været i offentlig høring i perioden fra den 22. marts til den 3. maj Kommunen har i forbindelse med høringen ikke modtaget bemærkninger til projektet. 3

5 Godkendelse til udvidelse og drift af husdyrproduktion Esbjerg Kommune har afgjort, at kvægbruget på Roustvej 224, 6818 Årre kan udvides som ansøgt. Godkendelsen omfatter En udvidelse af dyreholdet fra 180 malkekøer, 133 kvier, 37 kalve, 50 søer og prod. smågrise til 320 malkekøer, 285 kvier, 65 småkalve og 180 tyrekalve. Dette svarer til en udvidelse fra 333,91 dyreenheder til 619,64 dyreenheder. Etablering af en kostald på ca m 2. Etablering af en gyllebeholder på m 3 og en møddingsplads på 144 m 2. Godkendelsen meddeles efter 12 stk. 3 i lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, idet Esbjerg Kommune vurderer at: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen, herunder drift af husdyrbrugets anlæg samt udspredningsarealer. Der er nærmere redegjort for de vurderinger der ligger til grund for afgørelsen i vedlagte miljøtekniske beskrivelse og vurdering. Ejendoms- og bedriftsoplysninger Godkendelsen gives til husdyrbruget beliggende Roustvej 224, 6818 Årre, matrikel nr. 1g Grimstrup By, Grimstrup m.fl. Ejendomsnummeret er Bedriftens CVR nr. er og CHR nr. er Husdyrbruget ejes og drives af Lars Nielsen, Roustvej 224, 6818 Årre. Forudsætninger og vilkår Esbjerg kommune forudsætter, at projektet gennemføres og drives som beskrevet i ansøgningen. Godkendelsen meddeles på vilkår, der sikrer at kravene i 27 og 29 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug opfyldes. Der stilles følgende vilkår til hhv. husdyrbruget anlæg, husdyrbrugets arealer, samt generelle vilkår for husdyrbruget. 4

6 Vilkår for husdyrbrugets anlæg Husdyrproduktion 1. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført som beskrevet nedenfor: Antal dyr DE Antal timer på græs pr. år - indenfor udbringnings arealet Antal timer på græs pr. år udenfor udbringnings areal Malkekøer, tung race, kg mælk/årsko Sengestald med spalter (kanal, , linespil), skrabning af spalter hver 4. time Malkekøer, tung race, kg mælk/årsko 21 30, Dybstrøelse (hele arealet) Malkekøer, tung race, kg mælk/årsko Sengestald med spalter (kanal, 29 41, bagskyl eller ringkanal), skrabning af spalter hver 4. time Kvier/stude, tung race (7-27 mdr.) Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal), skrabning af , spalter hver 4. time Kvier/stude, tung race (7-27 mdr.) Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal), skrabning af 13 6, spalter hver 4. time Kvier/stude, tung race (5-7 mdr.) Sengestald med spalter (kanal, 26 8, bagskyl eller ringkanal) Småkalve, tung race (0-5 mdr.) Dybstrøelse (hele arealet) 65 17, Tyrekalve, tung race (40-55 kg) Dybstrøelse (hele arealet) 180 1, I alt 619,64 2. Hvis mælkeydelsen falder til et lavere niveau, kan dette antal DE ikke omlægges til forøget dyrehold. 3. Når husdyrbrugets produktionsomfang passerer 432,54 DE skal der indsendes kopi af skriftlig aftale til tilsynsmyndigheden om afsætning til biogasanlæg eller tilsvarende modtager af overskydende husdyrgødning. 4. Antallet af dyreenheder må variere med 10 % i løbet af planåret (1. august til 1. august). Dog må det maksimale dyrehold beregnet som et gennemsnit i perioden 1. august til 31. juli ikke overstige 619,64 dyreenheder. 5. Antallet af dyr indenfor hver dyrekategori må maksimalt variere med 10 %. Den naturlige variation må dog ikke have karaktér af permanente ændringer kvier (7-27 mdr.) skal være udegående udenfor udbringningsarealet i 5 måneder pr år. Såfremt, der ikke er anmeldt alternative udspredningsarealer, til udspredning af husdyrgødningen. 5

7 Indretning og drift 7. Ændringer i ejerforhold, eller hvem der er ansvarlig for husdyrbruget, skal meddeles Esbjerg Kommune. 8. Husdyrbruget skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der er beskrevet i miljøgodkendelsen og det tilhørende ansøgningsskema version 9, og med de ændringer der fremgår af godkendelsens vilkår. 9. Husdyrbruget og dens omgivelser skal renholdes så det ikke giver anledning til gener for omgivelserne. Husdyrgødning og ensilage 10. I det omfang kompostlignende dybstrøelse opbevares i marken, skal opbevaringen ske i overensstemmelse med Skov- og Naturstyrelsens vejledning september 2004 eller senere udgave. Vejledningen er vedlagt som bilag 1. Oplaget må ikke placeres i nitratfølsomme indvindingsområder eller på arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Oplaget må ikke placeres på arealer, der skråner ned mod vandløb. 11. Opbevaring af kompostlignende dybstrøelse i marken må ikke være placeret nærmere end 300 m fra naturbeskyttede heder, moser og overdrev. 12. I det omfang der opbevares ensilage i marken, skal ensilageoplaget overholde afstandskravene i husdyrlovens 8. Ensilagestakke må ikke placeres i nitratfølsomme indvindingsområder. Oplaget må ikke placeres på arealer, der skråner ned mod vandløb. Markstakke må højest ligge samme sted i 24 måneder og må ikke placeres samme sted igen før efter 5 år. 13. Overpumpning af gylle fra gyllebeholder til gyllevogn og lign skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. 14. Påfyldning af gyllevogne og lignende skal enten foregå på en plads med afløb til opsamlingsbeholder for flydende husdyrgødning eller med gyllevogne som har påmonteret pumpe og returløb. Pladsen skal rengøres for spild af flydende husdyrgødning umiddelbart efter, at perioden med daglig påfyldning af gylle er afsluttet. Pladsen skal mindst have tæthed og faldforhold svarende til kravene i Landbrugets Byggeblad nr Energi- og vandforbrug 15. Der skal foretages en kvartalvis registrering af vand- og energiforbrug for at holde fokus på forbruget og muligheden for at reducere dette. Registreringen gemmes i minimum 5 år og skal kunne forevises på tilsynsmyndighedens forelangende. 6

8 16. Mælkekøleanlægget kontrolleres 1 gang pr. år af autoriseret firma. Anlægget serviceres og justeres i henhold til producentens beskrivelse af optimal drift. Dokumentation for udført service, skal kunne forevises ved miljøtilsyn. Råvarer og hjælpestoffer 17. Olietanke skal drives jf. Miljøministeriets gældende bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke mv. (På godkendelsestidspunktet Bekendtgørelse nr. 259 af ). 18. Ved håndtering af brændstof, smøremidler og kemikalier må der ikke opstå spild med deraf følgende risiko for forurening af jord og grundvand. 19. Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund således at spild kan opsamles, og der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 20. Opbevaring af olier og kemikalier skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. Affald 21. Opbevaring af olie- og kemikalieaffald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. 22. Bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald og øvrigt affald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes til enhver tid gældende regulativer. Ammoniakfordampning 23. Gyllebeholder, nr. 17 jf. kort 2, skal have fast overdækning. (Efter endt omrøring og udkørsel skal flydedug/telt lukkes igen umiddelbart efter). Skader på den faste overdækning skal repareres, således overdækningen er helt tæt. 24. Staldsystemet i den nye kostald (jf. kort 2, bygning nr. 12) skal være sengestald med spalter (kanal, linespil) eller tilsvarende staldsystem, med en ammoniakfordampning på samme niveau eller lavere. 25. Spalter i stald 9 og 12, jf. kort 2, skal rengøres med spalteskrabere så det sikres, at gødning og urin hurtigt fjernes fra spaltegulvet og ledes til gødningskanalerne. Spalteskraberne skal rengøre med et interval på minimum hver 4. time. Spildevand 26. Dieseltanken på østsiden af bygning 3 skal flyttes indendørs, hvor der ikke er risiko for afløb til riste foran bygning 8 og 9. Dieseltanken skal være flyttet senest 3 måneder efter godkendelsen er blevet meddelt. 27. Blanding og pålæsning af foder skal foregå indendørs i foderlade, bygning 7 eller 8. 7

9 28. Det befæstede areal mellem bygningerne, 3, 7, 8 og 9, skal renholdes, og evt. spild skal straks efter endt arbejde fjernes 29. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes således at unødigt spild undgås i videst muligt omfang. 30. Afløbsplan, der beskriver afløbsforhold fra den nye kostald, bygning 12 jf. kort 2, skal indsendes til Esbjerg Kommune. Afløbsplanen skal være udført af autoriseret kloakmester og indsendes til Esbjerg Kommune senest 1 måned efter byggeriet af afsluttet. Lugt 31. Husdyrbrugets drift må ikke give anledning til lugtgener som af tilsynsmyndigheden vurderes at være væsentlige for området. Støj 32. Husdyrbrugets bidrag til støjbelastningen målt i db (A) må i ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land ikke overstige følgende værdier. Tidsrum max. lydniveau Mandag fredag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Lørdag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Søn- og helligdage kl db(a) Kl db(a) Maksimalværdien af støjniveauet om natten (kl ) må ikke overstige 55 db (A) i ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land. 33. Husdyrbruget skal på tilsynsmyndighedens forlangende dokumentere, at ovennævnte er overholdt. En sådan dokumentation kan højst kræves én gang årligt. Dokumentationen skal ske under forhold, hvor husdyrbrugets er i fuld normal drift. 34. Dokumentationen skal ske i form af resultatet af en støjmåling udført som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 og 6/1984 eller af beregninger udført efter den nordiske beregningsmetode for ekstern støj fra virksomheder, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993. Er dokumentationen udført som beregning, skal den indeholde de oplysninger om beregningsforudsætningerne, som er nødvendige for vurdering af rigtigheden af beregningsresultaterne. Som udgangspunkt accepteres en ubestemthed på de målte eller beregnede støjbelastninger på max. +/- 3 db(a).) 35. Målingerne eller beregningerne skal foretages af et målefirma / institut, som er uvildigt, og akkrediteret af DANAK eller godkendt af Miljøstyrelsen til Miljømåling - ekstern støj. 8

10 Støv 36. Driften af husdyrbrugets anlæg må ikke medføre væsentlige støvgener udenfor ejendommens eget areal. Skadedyr 37. Der skal overalt på ejendommen udføres og dokumenteres en effektiv flueog skadedyrsbekæmpelse i overensstemmelse med de til enhver tid nyeste retningslinier fra Statens Skadedyrslaboratorium. 38. Opbevaring af foder skal ske på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter mv.). Lys 39. For at undgå lysgener skal lyset slukkes når det ikke er påkrævet for produktionen eller af dyrevelfærdsmæssige årsager. 40. Driften af husdyrbrugets anlæg må ikke medføre væsentlige lysgener udenfor ejendommens eget areal. Landskabelige værdier 41. Overskudsjorden fra staldbyggeriet skal benyttes til at etablere en glidende overgang mellem terræn og halsider. Skråningsanlægget må ikke overstige 1:4. Er der ikke materiale nok til udjævning af terrænspringet langs hele stalden, skal den sydlige samt østlige side prioriteres. 42. Som afskærmende beplantning for plansiloen mellemplantes der egetræer på det østlige dige, der er ca. 600 meter langt. Træerne skal plantes med en indbyrdes afstand på ca. 5 meter mellem den eksisterende beplantning, og med en plantestørrelse på mindst 100 cm og skal vedligeholdes i fornødent omfang, herunder ved eventuel genbeplantning. Jf. kort Der skal etableres et 3 rækket læhegn bestående af hjemmehørende træer og buske rundt om beholderen mod nord. Hegnet skal etableres fra det vestlige dige, nord om beholderen og en lille stykke mod syd i en svag bue. 9

11 Vilkår for husdyrbrugets udbringningsarealer Arealer 44. Der må kun udbringes husdyrgødning på de arealer der fremgår af kort 3 og tabellen i afsnit 3.1 i ansøgningen. 45. Hvis tilførslen af husdyrgødning til bedriftens arealer ændres (anden dyretype eller fordeling) skal der kunne forevises dokumentation for, at indholdet af næringsstoffer i den udbragte mængde husdyrgødning maksimalt indeholder ,10 kg Total-N og 6.953,67 kg Total-P og at den udbragte mængde husdyrgødning maksimalt svarer til 429,58 DE/år. Beregningen af kg N og kg P skal ske efter de til enhver tid gældende normtal for indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødningen. 46. Der må ikke tilføres anden organisk gødning til bedriftens arealer. Dog kan der i perioden indtil miljøgodkendelsen er fuldt udnyttet suppleres med anden organisk gødning under forudsætning af, at kvælstoftabet fra markerne ved anvendelse af anden organiske gødning ikke overstiger det kvælstoftab, der vil være ved den godkendte drift. at den udbragte mængde fosfor ved anvendelse af anden organisk gødning, ikke overstiger den udbragte mængde fosfor ved den godkendte drift. at reglerne, i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål er overholdt. Der skal indsendes dokumentation herfor i forbindelse med anvendelsen af anden organisk gødning. Sædskifte 47. Husdyrbrugets sædskifte skal tilrettelægges så betingelserne i Husdyrgødningsbekendtgørelsens 1 bilag 2 til stadighed overholdes. Der skal ved miljøtilsyn kunne forevises mark- og gødningsplaner som dokumentation for at vilkåret er opfyldt. Ammoniakfordampning 48. Udbringningsareal nr må ikke omlægges, og der må højst tilføres 69 kg total N/ha/år. Der må ikke ske nedfældning. Såfremt der ikke foreligger anden afgørelse efter naturbeskyttelsesloven. 49. Udbringningsareal nr må omlægges hver år, og der må højest tilføres 90 kg total N/ha/år. Såfremt der ikke foreligger anden afgørelse efter naturbeskyttelsesloven. 50. Der skal etableres en dyrkningsfri bræmme på mindst 2 m omkring sø nr. 13 beliggende i udbringningsareal nr. 18-0, jf. kort 9. 1 Bekendtgørelse nr af om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. med senere ændringer. 10

12 51. Der må maksimalt udbringes en gødningsmængde svarende 1,3 DE/ha på udbringningsareal nr og 52-0, se kort Flydende husdyrgødning skal nedfældes (eller må udlægges med slanger, hvis gyllen er forsuret), kunstgødning skal placeres og fast gødning må ikke udspredes indenfor en 10 m bræmme langs det 3 beskyttede moseareal på den nordvestlige del af mark 46-0, se kort Det 3 beskyttede naturområde på mark 47-0, se bilag 6, må ikke tilføres anden husdyrgødning end den, der afsættes af afgræssende dyr. Nitrat 54. Der skal på bedriftens udbringningsarealer være mindst 0,10 % efterafgrøder, ud over de til enhver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder. Disse efterafgrøder skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødskning. Generelle vilkår Egenkontrol 55. Husdyrbruget skal føre registreringer over den til enhver tid gældende husdyrproduktion på ejendommen. Registreringerne kan bestå af gødningsregnskaber, slagteriafregninger eller lign. Denne registrering skal ved miljøtilsynets besøg på husdyrbruget kunne forevises som dokumentation for godkendelsens bestemmelse om husdyrholdets størrelse (vilkår 1). Opgørelse af dyreholdet på ejendommen skal for malkekøer, kvier og småkalve ske som et årsgennemsnit af antal dyr for hver enkelt dyreart på grundlag af bilag 1 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. For tyrekalveproduktionen skal opgørelsen ske ud fra antal producerede dyr pr. år. Mælkeydelse pr. årsko skal fremgå af registreringerne. 56. I tilfælde af etablering af oplag af kompost i marken, skal tidspunkt og placeringen noteres på et kortbilag, som skal fremvises ved miljøtilsyn. Registreringen skal ved miljøtilsynets besøg på husdyrbruget kunne forevises som dokumentation for godkendelsens bestemmelse om placering af markstakke (vilkår 10 og 11). Uheld 57. Der skal udarbejdes en beredskabsplan som fastlægger, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre påvirkning af omgivelserne. Beredskabsplanen skal revideres årligt og skal kunne forevises ved miljøtilsyn på ejendommen. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften. Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe uheldet og begrænse udbredelsen. 11

13 Oplysninger om hvilke eksterne/interne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på husdyrbruget, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. 58. Beredskabsplanen, der fastlægger hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, skal revideres årligt og skal kunne forevises ved miljøtilsyn på ejendommen. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften. Ophør 59. Ved ophør af bedriften skal produktionsanlæg, husdyrgødnings- og foderopbevaringsanlæg tømmes og rengøres grundigt. Al miljøfarligt affald skal bortskaffes for egen regning efter den til enhver tid gældende lovgivning. Krav til udnyttelse af godkendelse og revurdering 60. Vilkårene i miljøgodkendelsen skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt senest et år efter udvidelsen af dyreholdet påbegyndes. 61. Godkendelsen bortfalder såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsens meddelelse. Med udnyttet menes, at der er iværksat byggeog anlægsarbejde. 62. Bygge- og anlægsarbejdet skal efter iværksættelse fortsætte i et rimeligt tempo og derfor normalt afsluttes indenfor et år efter udnyttelsesfristen, som er 2 år efter godkendelsens meddelelse. 63. Udvidelse til 619,64 dyreenheder skal være gennemført inden 5 år. Er der inden 5 år fra meddelelse af godkendelsen foretaget en mindre udvidelse end planlagt, jf. godkendelsens omfang, bortfalder den del af godkendelsen som ikke er blevet udnyttet. 64. Hvis en del af godkendelsen ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år. Retsbeskyttelse og revurdering Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 40 stk. 2, hvis der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, hvis forureningen medfører skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, eller hvis forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse. 12

14 Husdyrbrugets miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første regelmæssige revurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage første revurdering i Meddelelsespligt anlæg og arealer Kommunens godkendelse gælder for det konkrete projekt. Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde der indebærer forøget forurening før udvidelsen eller ændringen er godkendt i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Hvis der sker ændringer i grundlaget for kommunens vurdering, skal der indsendes en ny ansøgning til kommunen. Dette gælder for eksempel ændringer i forhold til det ansøgte dyrehold, staldanlæg og udbringningsarealer. Esbjerg Kommune skal have lejlighed til at vurdere, hvorvidt udvidelsen/ændringen kræver en ny godkendelse eller om udvidelsen/ændringen kan ske indenfor rammerne af denne godkendelse Ændringer af udbringningsarealet for den kommende planperiode skal anmeldes til kommunen, senest 1. august jf. 15 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Kommunen vurderer hvorvidt de nye arealer er mere sårbare. Kommunens tilkendegivelse gives inden 1. oktober, hvorefter anmeldelsen evt. kan trækkes tilbage, eller der kan fremsendes en ny. En ny anmeldelse skal i givet fald være kommunen i hænde senest 15. oktober. Hvis kommunen har indsigelser imod de nye arealer meddeles det inden 31. december. Øvrige forhold Afgørelsen omfatter alene forholdet til lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Øvrige relevante tilladelser og godkendelser skal indhentes særskilt. Etablering af nye anlæg må ikke igangsættes, før der er givet en byggetilladelse fra Esbjerg Kommune. Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til de gældende regler i love og bekendtgørelser, uanset at de nævnte krav og regler kan være en skærpelse af denne godkendelses vilkår. Driften af 3-beskyttede arealer må ikke ændres eller intensiveres i forhold til hvordan driften var før Dette betyder blandt andet, at arealerne ikke må gødes hyppigere eller få mere gødning, end tilfældet har været før Offentliggørelse Afgørelsen om miljøgodkendelse annonceres den 22. maj i Bramming Ugeavis. 13

15 Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er ansøgeren, Miljøministeren, Sundhedsstyrelsen og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. En eventuel klage skal være skriftlig og skal stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men sendes pr. til miljo@esbjergkommune.dk eller til Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg. Klagen skal være modtaget senest ved kontortids ophør den 19. juni 2012 kl Esbjerg Kommune fremsender indkomne klager til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis afgørelsen påklages, vil det straks blive meddelt ansøgeren. Afgørelsen kan indbringes til domstolsafgørelse inden 6 måneder fra annoncering Natur- og Miljøklagenævnet vil efter modtagelsen af en klage, opkræve et gebyr. Klagegebyret er fastsat til 500,- kr. for privat personer og 3.000,- kr. for alle andre klagere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Klagegebyret er fastlagt i Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Natur- og Miljøklagenævnet m.v. (bek. nr af 22. december 2010). En eventuel klager modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet. Denne opkrævning skal benyttes ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde eller inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Gebyret kan tilbagebetales hvis: 1. Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves. 2. Klageren får helt eller delvist medhold. 3. Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Udnyttelse af godkendelsen Ifølge husdyrloven har en klage over miljøgodkendelsen som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Det betyder, at miljøgodkendelsen kan udnyttes uanset eventuelle klager, men dette begrænser dog ikke Natur- og Miljøklagenævnets mulighed for at ændre eller ophæve Esbjerg Kommunes afgørelse. Hvis Esbjerg Kommune modtager en klage over miljøgodkendelsen, vil det være Natur- og Miljøklagenævnet der behandler klagen og som kan oplyse om, hvorvidt klagen har opsættende virkning. 14

16 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Indledning Denne miljøtekniske beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt, danner baggrund for miljøgodkendelsen af udvidelse af husdyrproduktion på Roustvej 224. Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering beskriver og vurderer de miljøpåvirkninger af omgivelserne, som udvidelsen og driften af det ansøgte projekt giver anledning til. Miljø skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i de beskyttelsesniveauer og retningslinier, der er indeholdt i husdyrloven med tilhørende bekendtgørelse og vejledning. 2 Påvirkningen af omgivelserne er beskrevet og vurderet dels i forhold til de anlægsnære påvirkninger (lugt, støj mm), dels i forhold til de naturmæssige forhold (natur, vandmiljø mm.). Høring i en anden kommune Da en række af husdyrbrugets udspredningsarealer (mark nr. 5-0, 6-0, 11-0, 18-0, 20-0, 21-0, 22-0, 25-0, 25-1, 40-0, 41-0, 42-0, 43-0, 44-0, 45-0, 46-0, 47-1, 48-0, 50-0, 51-0, 52-0, 60-1 og 72-0) er beliggende i Varde Kommune, er der blevet foretaget en høring af arealerne ved Varde Kommune. Det fulde høringssvar fra Varde Kommune kan ses i bilag 5. Varde Kommune har foretaget en nærmere vurdering af arealernes beliggenhed i forhold til sårbare områder, hvilket fremgår af afsnittene under Projektets påvirkninger af omgivelserne naturmæssige forhold. De stillede vilkår fra Varde Kommune er indarbejdet i vilkårsdelen i miljøgodkendelsen. 2 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr af 20. december 2006) med senere ændringer ; bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) med senere ændringer, Miljøstyrelsens vejledning om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug (december 2006) samt Miljøstyrelsens supplerende vejledning om fastsættelse af yderligere vilkår efter 29 i husdyrloven (december 2007). 15

17 Beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt Lars Nielsen ønsker at udvide sin kvægbesætning på Roustvej 224 fra 333,91 dyreenheder (DE) til 619,64 DE. Derudover ønskes opført en ny kostald på ca m 2, en møddingsplads på ca. 144 m 2, en gyllebeholder på m 3 samt en plansilo på 750 m 2. Sidstnævnte er der givet tilladelse til opførelse af d via anmelderordningen. Plansiloen er bygget jf. anmeldelse. Byggeriet af stalden og gyllebeholderen forventes påbegyndt i Herefter forventes møddingsplads bygget i Der er i ansøgningsmaterialet anmodet om en udvidet tidsfrist i forhold til udvidelse af dyreholdet. Der ønskes således 5 år til at nå fuld husdyrproduktion, idet køerne primært tillægges ved egen avl, hvilket er tidskrævende. Idet udvidelsen af dyreholdet er tiltænkt at skulle ske sideløbende med byggeriet, er der ikke tale om en defineret etapemæssig udvidelse, og der vil således ikke i denne situation være tale om en yderligere planlagt udvidelse, jf. husdyrbruglovens 14, stk. 1. Esbjerg Kommune vurderer på denne baggrund, at ansøger anmodning og udvidet tidsfrist til at komme op i fuld produktion ikke kan imødekommes. Esbjerg Kommune vurderer endvidere, at dyreholdet allerede inden godkendelsens meddelelse er påbegyndt udvidet. Dyreholdet er, jf. udtræk i CHRregistret d , 228 køer, 261 kvier og 82 handyr. Esbjerg Kommune vurderer, at ansøgers anmodning om forlænget udnyttelsesfrist på 5 år for udvidelse af dyreholdet kan imødekommes, idet ansøger har redegjort for årsagerne hertil. For at sikre, at ansøger påbegynder projektet indenfor rimelig tid stilles der vilkår til, at godkendelsen skal være udnyttet indenfor 2 år. Med udnyttet menes, at der er iværksat bygge- og anlægsarbejde. Hvis godkendelsen ikke er fuldt udnyttet (inkl. udvidelse af dyrehold) 5 år efter meddelelse bortfalder den del, der ikke er udnyttet. På vegne af ansøger har Lene Eriksen, Jysk Landbrugsrådgivning, den indsendt ansøgning om miljøgodkendelse af en udvidelse af husdyrproduktionen på Roustvej 224. Der er ansøgt via det it-baserede ansøgningssystem på I forbindelse med behandlingen af ansøgningen har der været behov for supplerende oplysninger. Der har været mailkorrespondance med ansøgers konsulent og ansøgningsskemaet er revideret og genindsendt løbende. Det endelige ansøgningsskema (nr version 9) er indsendt den 26/ Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering er foretaget med baggrund i det sidst indsendte ansøgningsmateriale. Der er ikke andre ejendomme med husdyrhold, der hører ind under bedriften. 16

18 Husdyrbrugets beliggenhed Husdyrbruget er beliggende i landzone i område Grimstrup Landområde i Esbjerg Kommuneplan Placeringen fremgår af kort 1. Husdyrbruget ligger ca m fra eksisterende byzoneområde (Grimstrup), ca m fra fredskov (Grimstrup Krat) og ca. 185 m fra kommunegrænsen imellem Esbjerg og Varde Kommune. Nærmeste nabo Hinkbølvej 1 er beliggende ca. 230 m fra husdyrbruget. Husdyrbruget opfylder afstandskravene i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug: 6 og 20: Afstande til nabobebyggelse, byzone- eller sommerhusområde, samlet bebyggelse og blandet bolig og erhverv mv. 7: Afstande til beskyttede naturtyper (højmose, lobeliesø, hede > 10 ha, overdrev > 2,5 ha uden for internationale beskyttelsesområder samt heder, overdrev og ammoniakfølsomme søer beliggende inden for international naturbeskyttelsesområder). 8: Afstandskrav til vandløb, vandindvindinger, offentlig og privat fællesvej, naboskel og egen beboelse. kort 1: Husdyrbrugets beliggenhed 17

19 Besætningens størrelse Det nuværende og fremtidige dyrehold på Roustvej 224 fremgår af Tabel 1. Dyreart Nuværende Fremtidig Antal DE Antal DE Malkekøer, tung race, sengestald med spalter (kanal, linespil), skrabere på spalterne 0 0, ,81 Malkekøer, tung race, dybstrøelse (hele arealet) 0 0, ,24 Malkekøer, tung race, sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal), ansøgt drift: , ,76 skrabere på spalterne. Kvier/stude, tung race, sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal), skrabere på 0 0, ,65 spalterne. Kvier/stude, tung race, sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) , ,41 Småkalve, tung race, dybstrøelse (hele arealet) 37 10, ,01 Tyrekalve, tung race, dybstrøelse (hele arealet) 0 0, ,76 Årssøer, individuel opstaldning, delvis spaltegulv 50 8,14 0 0,0 Årssøer, løsdrift, delvis spaltegulv 50 3,51 0 0,0 Smågrise, delvis spaltegulv ,42 0 0,0 I alt 333,91 619,64 Tabel 1: Husdyrbrugets dyrehold. Dyreenheder er beregnet efter bilag 1 i bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (bek. nr. 949 af ). Den nuværende tilladte produktion på ejendommen svarer til 180 malkekøer, 133 kvier, 37 kalve, 50 søer og prod. smågrise, jf. VVM-redegørelse og Miljøgodkendelse meddelt af Helle Kommune i Besætningslisten i det centrale husdyrregister (CHR) viser et dyrehold på 228 køer, 261 kvier og 82 handyr. Besætningslisten angiver hvilke dyr der på udtrækstidspunktet den er registreret. Den registrerede produktion d overskrider lovlig produktion. Produktionsfremgangen anses i dette tilfælde for uproblematisk og lovliggøres med ansøgning om miljøgodkendelse af 619,64 DE. Der ønskes en variation på 10 % af dyreholdet i hver dyregruppe, dog således at det maksimale dyrehold over høståret (1. august til 1. august) ikke overstiger 619,64 dyreenheder. Der stilles vilkår om, at denne variation ikke overstiges. Der stilles vilkår til husdyrbrugets maksimale produktion og til i hvilket omfang produktionen kan tillades af variere. Driftsbygningerne På ejendommen er der i dag stalde med et samlet areal på ca m 2, inklusive kostald, tidligere svinestalde, der ændres til kalvestalde, halmlade, maskinhus og foderlader. Derudover er der 3 gyllebeholdere på hhv m 3, m 3 og 280 m 3. Sidstnævnte rives ned for at gøre plads til den nye møddingsplads. Esbjerg Kommune har d givet tilladelse til opførelse af en plansilo på 750 m 2 efter anmeldeordningen. Denne er opført. I forbindelse med udvidelsen af dyreholdet opføres en ny kostald, nr. 12, på ca m 2. Staldsystemet bliver i hele stalden sengebåse med spalter (kanal, linespil) og skabere ovenpå spalterne. 18

20 Derudover etableres en møddingsplads på ca. 144 m 2 samt en ny gyllebeholder på m 3. Stald 4 har tidligere fungeret som svinestald, men skal fremover benyttes til kalvestald. Småkalvene (0-5 mdr.) går på dybstrøelse. I stald 9, kvie- og goldkostald, installeres skrabere på spalterne. På ejendommen vil der efter udvidelsen være følgende bygninger, som angivet i Tabel 2. Nr. Anvendelse Areal / rumfang (Ca.) 1 Beboelse 185 m² 2 Garage 105 m² 3 Kalvestald 460 m² 4 Kalvestald 130 m² 5 Halmlade 350 m² 6 Maskinhus 675 m² 7 Foderlade 820 m² 8 Foderlade/råvarelager m² 9 Kvie- og goldkostald m² 10 Vaskeplads 70 m² 11 Møddingsplads 144 m² 12 Kostald m² 13 Plansilo 750 m² 14 Fortank - 15 Gyllebeholder m 3 16 Gyllebeholder m 3 17 Gyllebeholder m 3 Tabel 2: Bygningsforklaring. Arealerne er opmålt ud fra luftfoto. Driftsbygningernes placering fremgår af kort 2. 19

21 kort 2: Situationsplan I ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk har ansøger anført hvilke ændringer der sker i dyreholdet i de enkelte stalde og hvilke ændringer der sker i staldsystemer. Ændringerne fremgår af Tabel 3: 20

22 Staldafsnit ST-55820: Kostald, nr. 12 (ny) Dyreart Malkeko, tung race Malkeko, tung race Antal Staldsystem Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Sengestald med spalter (kanal, linespil) og skrabere på spalterne Dybstrøelse (hele arealet) ST-55821: Kvie- og goldkostald, nr. 9 (eksisterende) ST Kalvestalde, nr. 3 og 4 (eksisterende) Malkeko, tung race Kvie / stud, tung race ansøgt drift: 7-27 mdr. Malkeko, tung race Kvie / stud, tung race ansøgt drift: 7-27 mdr Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) og skrabere på spalterne Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) og skrabere på spalterne Dybstrøelse (hele arealet) 13 13* Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Årsso 50 0 Individuel opstaldning, delvis opstaldning Årsso 50 0 Lødrift, delvis spaltegulv Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) og skrabere på spalterne - - Smågrise fra 7,2 kg Delvis spaltegulv - Kvie / stud, tung race Ansøgt drift: 5-7 mdr. Småkalve, tung race Ansøgt drift: 0 5 mdr. Tyrekalve, tung race, kg Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse (hele arealet) Tabel 3: Oversigt over staldsystemer og dyrehold i de enkelte stalde. Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse (hele arealet) *Kvierne er udegående udenfor udspredningsarealet 5 mdr. pr. år. Da dette har betydning for ammoniakfordampningen samt lugtberegningen fastholdes dette ved vilkår, dog er der mulighed for, at der kan anmeldes alternative udspredningsarealer, til udspredning af husdyrgødningen. Kommunen finder, at der skal stilles vilkår, som sikrer, at de i ansøgningen oplyste teknikker bringes i anvendelse som forudsat. På den baggrund stilles vilkår om, at den nye kostald, nr. 12, skal indrettes med spalter (kanal linespil) eller andet staldsystem med tilsvarende eller lavere ammoniakemission. Derudover stilles der vilkår om, at spalterne i den nye kostald, nr. 12, og kvie- og goldkostalden, nr. 9, skal rengøres med spalteskrabere hver 4. time. Der er i ansøgningen taget højde for mælkeydelsen i forhold til beregning af dyreenheder. Korrektionen for mælkeydelse i beregningen af DE er medtaget, da 21

23 besætningen har en højere mælkeydelse end normen. For at sikre, at de ekstra dyreenheder som følge af mælkekorrektion ikke omsættes til køer, stilles der vilkår om, at nedgang i mælkeproduktionen ikke må omsættes til ekstra dyr. Årsagen hertil er, at disse ekstra dyreenheder hverken indgår i ammoniak og lugtberegningerne fra ejendommen eller beregningerne for kvælstof og fosfor i gødningen. Så længe der kun er tale om en øget mælkeydelse påvirker det kun beregningen af dyreenhederne. Der er endvidere stillet krav til dokumentation af, at den maksimale mælkeydelse ikke overskrides. Foder Ensilageopbevaring finder sted i foderladerne bygning 7 og 8, samt i plansilo (nr. 13) på 750 m 2. I bygning 8 opbevares endvidere råvarer, samt diverse sækkevarer. Afhængigt af foderproduktionen de enkelte år kan der forekomme markstakke med ensilage. Eventuelle markstakke placeres efter afstandskravene i husdyrlovens 8, og den til enhver tid gældende bekendtgørelse om husdyrhold og dyrehold for mere end 3 DE, husdyrgødning og ensilage m.v. Kommunen vurderer, at de tiltag der er beskrevet mht. håndtering og opbevaring af ensilage, især etableringen af en ny ensilagesilo, giver væsentlig mindre påvirkning af omgivelserne. For at imødegå påvirkning af omgivelserne fra eventuelt markoplag af ensilage stilles der vilkår til placering af disse. Endvidere stilles der vilkår om, at foderopbevaringen skal ske på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr. Gødningsproduktion Gødningsproduktionen er oplyst i ansøgningen og fremgår af Tabel 4. Mængder Opbevaringsanlæg Gyllebeholder på m 3 fra 1992 Flydende husdyrgødning m 3 Gyllebeholder på m 3 fra 2001 Ny gyllebeholder på m³. Kanaler på 750 m 3. Dybstrøelse 482 t Møddingplads med kapacitet på 230 t Tabel 4: Opbevaringskapacitet. Gødningsproduktionen er beregnet ud fra, at dyrene er på stald hele året. Mængden af flydende husdyrgødning er inklusiv drikkevandsspild og andet spildevand der ledes til gyllebeholderen. Afløb fra foderladerne, plansilo, vaskeplads og møddingsplads ledes til gyllebeholderne og er indregnet i opbevaringskapaciteten. Der produceres årligt ca. 482 tons dybstrøelse, svarende til ca. 819 m³. Dybstrøelsen opbevares på møddingspladsen, nr. 11, og delvist i markstakke. 65 % af dybstrøelsen udbringes direkte fra stald til nedpløjning, hvilket svarer til standard for produktionsmetoden. Opbevaringskapaciteten for flydende husdyrgødning svarer til 10 måneder, mens opbevaringskapaciteten for fast husdyrgødning svarer til 5,7 måneder, hvorefter 22

24 den resterende del opbevares i markstakke. Dermed er husdyrgødningsbekendtgørelsens 3 krav til opbevaringskapacitet opfyldt. For at imødegå risiko for afstrømning til og påvirkning af vandmiljøet stilles der vilkår til opbevaring af kompostlignende dybstrøelse i marken. Udbringningsarealer I ansøgningen indgår 146,66 ha ejet areal og 40,12 ha forpagtet areal. Arealerne er primært beliggende nord for ejendommen indenfor en radius af 2 km. Enkelte arealer ligger ca. 2,7 km mod syd ved Grimstrup og enkelte arealer ved eller vest for Roust ca. 3 km vest for ejendommen. Mark 47-1, der er beliggende nordvest for Roust, er beliggende længst fra ejendommen i en afstand på ca. 4 km. Beliggenheden af husdyrbrugets arealer fremgår af kort 3. kort 3: Udbringningsarealer 3 Bekendtgørelse nr af om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. med senere ændringer. 23

25 Miljølovgivningen stiller krav om et bestemt forhold mellem den mængde husdyrgødning, der udbringes, og det areal, der er til rådighed for udbringningen (harmoniareal). Mængden af husdyrgødning der skal udbringes fra Roustvej 224 og størrelsen af det areal der er til rådighed for udbringningen fremgår af Tabel 5. Husdyrproduktionen på Roustvej 224 udgør i alt 619,64 DE. En forudsætning for godkendelsen er, at bedriften afsætter 187,30 DE kvæggylle til Sydvestjysk Biogas a.m.b.a. Der stilles vilkår til, at når husdyrbrugets produktionsomfang passerer 432,54 DE (619,64 DE 187,10 DE) skal der indsendes kopi af skriftlig aftale til tilsynsmyndigheden om afsætning til biogasanlæg eller tilsvarende modtager af overskydende husdyrgødning, jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsen 29. Hvis en sådan aftale ikke opnås, begrænses godkendelsens omfang tilsvarende. Antal DE Husdyrgødning ansøgt produktion 619,64 Husdyrgødning afsat Antal DE leveret til biogasanlæg Antal DE afsat ved afgræsning udenfor udbringningsareal -187,30-2,76 Antal DE i alt til udbringning på harmoniareal 429,58 Ejendommens jordtilliggende (ejet) 146,66 Forpagtet areal 40,12 Udbringningsareal i alt 186,78 Tabel 5: Oversigt over DE til udbringning På en landbrugsbedrift med kvæg, må husdyrgødningsmængden, fra husdyrproduktion på egen bedrift, udbringes i en mængde svarende til 2,3 DE/ha på egne og forpagtede arealer under forudsætning af, at betingelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 2 overholdes. På Roustvej 224 må 429,58 DE, således udbringes med 2,3 DE/ha, dvs. det nødvendige harmoniareal svarer til 186,77 ha. Det fastholdes med vilkår, at betingelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 2 skal overholdes. Da bedriften råder over 186,78 ha egne og forpagtede arealer er harmonikravet således overholdt. Plantedirektoratet er tilsynsmyndighed på harmoniforhold. Jf. Varde Kommunes arealhøring må arealerne 46-0 og 52-0 kun modtage en gødningsmængde svarende til 1,3 DE/ha. Mark 47-0, der ikke indgår i udbringningsarealet, må kun medregnes med den gødningsmængde, der afsættes af afgræssende dyr. Jf. Esbjerg Kommunes brev til Anna Sofie Christensen dateret d. 3. januar 2012 vedr. statusredegørelse, samt påbud om ekstensivering og omlægningsfrekvens af eng må udbringningsareal nr højst tilføres 69 kg total N/ha/år. Udbringningsareal nr må højest tilføres 90 kg total N/ha/år. Påbuddet fra kommunen er påklaget, og der er på nuværende tidspunkt ikke truffet en afgørelse af klagenævnet. Ændres afgørelsen efter klagenævnets behandling skal driften af arealerne følge afgørelsen. Ha 24

26 Dyretrykket fastholdes i ansøgningen på 2,3 DE/ha pga. at bedriften blot samlet set, skal overholde kvælstofkvoten overfor Plantedirektoratet, som er tilsynsmyndighed mht. harmonien og begrænsninger i mulig tildeling af N på arealerne jf. ovenfor. Energi- og vandforbrug. Husdyrbrugets energi- og vandforbrug i den eksisterende, såvel som ansøgte drift fremgår af Tabel 6. Forbrug Nudrift Ansøgt El kwh kwh Vand m m 3 Diesel l l Tabel 6: Energi-, vand og dieselforbrug Stigningerne i el- og vandforbrug er henholdsvis 80 % og 43 %. Disse tal skal ses i relation til, at antal dyreenheder stiger med 85 % i forhold til nuværende lovlig produktion og derfor vil medføre en stor stigning i især vandforbrug. Dertil kommer, at der udvides med ca m² stald. Disse arealer medfører en stor stigning i el samt vand til rengøring af stald. Stigningen i antallet af malkekøer på ejendommen vil ligeledes medføre en stigning i elforbruget grundet malkning og køling af mælk. Ejendommen har egen vandboring med tilladelse til indvinding af m³. Der er indvindingstilladelse fra markvandsboringerne på hhv m 3, m 3 og m 3. Det primære vandforbrug på anlægget er til dyreholdet. Der anvendes drikkekar, som er udformet og placeret, så unødig vandspild undgås, samtidig med at drikkevandsinstallationerne rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Dette fastholdes ved vilkår. Endvidere vil vandforbruget til forkøling af mælken blive genanvendt til dyrenes drikkevand. Ved bygning af ny malkestald vil der blive installeret frekvensstyret vakuumpumpe til malkeanlægget. På nuværende tidspunkt er der installeret varmegenindvinding i forbindelse med køling af mælken. Varmen genanvendes til opvarmning af brugsvand og beboelse. For ansøgt drift vil varmegenindvindingen forsætte. Der er redegjort nærmere for vand- og energiforbruget i afsnittet vedr. bedst tilgængelige teknologi (BAT). Det er Esbjerg Kommunes vurdering, at de oplyste forbrugsudvidelser ligger indenfor rammerne af, hvad der må forventes i forhold til den ansøgte bygnings- og produktionsudvidelse. Det vurderes ligeledes, at de anførte ændringer i forbruget af energi og vand, som udvidelsen vil medføre, ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet. Råvarer og hjælpestoffer Dieselolie opbevares i liter olietank fra år Tanken er placeret udendørs langs den østlige gavl af bygning 3 ud for gavlenden af foderladen, bygning 8. Tanken vil i fremtiden blive rykket ind i maskinhuset, bygning 6. Øvrige olier opbevares i tønder i maskinhuset, bygning 6. Maksimal mængde af øvrige olier på lager vurderes at være 300 liter. Medicin opbevares i staldkontoret i nordenden af stald 9. 25

27 Pesticider og kemikalier til markdriften opbevares i aflåst skab i maskinhuset, bygning 6 med betongulv. Pesticider indkøbes i løbet af sæsonen efter behov, hvorved der vurderes kun at være ca. 100 liter på lager ad gangen. Påfyldning og rengøring af sprøjteudstyr foretages på vaskeplads (nr. 10). Vaskepladsen har afløb til fortank, hvorfra der pumpes til gyllebeholder. I senere afsnit om driftsforstyrrelser og uheld er der taget stilling til risici i forbindelse med opbevaring og håndtering af olier og kemikalier. For at imødegå påvirkning af omgivelserne stilles vilkår til drift af olietanke og håndtering af olie- og kemikalieprodukter samt at den udendørs olietank placeres indendørs, hvor der ikke er risiko for afløb til riste foran bygning 8 og 9, se afsnit vedr. spildevand. Esbjerg Kommune gør opmærksom på, at flytning af olietank skal anmeldes til kommunen. Det vurderes herefter, at husdyrbruget har foretaget relevante foranstaltninger til begrænsning af forbrug af råvarer og hjælpestoffer, og at det ikke er relevant at stille yderligere vilkår. Affald Affald fra husdyrbrug kan typisk inddeles i følgende affaldsfraktioner Dagrenovation Genbrugeligt affald (Pap, papir, jern og metal, tomme olietromler og tanke, tomme plasticsække, paller, malet og lakeret træ). Farligt affald (lysstofrør og sparepærer, spraydåser, pesticidrester, oliefiltre, batterier). Klinisk risikoaffald og medicinrester (skalpeller, kanyler og medicinrester). Døde dyr. Forbrændingsegnet affald (halmballesnor, papirsække, tomme medicinglas, gamle frønnede bildæk). Deponeringsegnet affald (asbestholdige byggemateriale). Dagrenovation og genbrugeligt pap og papir opbevares i 240 l containere udleveret af Esbjerg kommune. Containerne er placeret i gårdsplads, se kort 1. Containerne tømmes hver 14. dag via kommunal ordning. Spildolie opbevares i tromler i maskinhuset, bygning 6. Spildolien, maksimalt 200 l pr. år, leveres retur til leverandøren. Forbrændingsegnet affald opbevares i 8 m 3 container, og tømmes efter behov af privat firma. Tømning sker i henhold til de kommunale regulativer. Øvrigt farligt affald leveres til erhvervsgenbrugsplads. Klinisk risikoaffald opbevares i brudsikker beholder. Ansøger oplyser, at al medicin bruges, således der ikke er rester. Såfremt der er rester vil dette blive bortskaffet til dyrlæge. Døde dyr opbevares nord for maskinhuset, bygning 6, se kort 1. Opbevaringen er i passende afstand fra staldene, og ugenert for naboer. Døde dyr tilmeldes til afhentning af DAKA senest 24 timer efter dødsfaldet er konstateret. Deponeringsegnet affald er normalt ikke forekommende i driften af anlægget. Såfremt der skulle forekomme affald heraf vil det blive afleveret i henhold til de kommunale regulativer. 26

28 Der stilles vilkår om, at husdyrbrugets affald bortskaffes i henhold til Esbjerg Kommunes gældende regulativer og forskrifter og at opbevaring og håndtering på husdyrbruget foregår miljømæssigt forsvarligt. Spildevand Der er ingen sanitært spildevand fra driftsbygninger. Afløbsplan er vedlagt som bilag 3. Alt processpildevand fra malkerum, rengøring, vand fra vaskeplads, afløb fra ensilagepladser og foderlader, samt fra møddingsplads har afløb til gyllebeholderne. Det omfatter 526 m 3 vand fra plansilo, 58 m 3 fra møddingsplads, 49 m 3 fra vaskeplads, samt 111 m 3 fra ekstra rengøringsvand til vask af maskiner og stalde. Drikkevandsspild og alm. vask af malkeanlæg og stald indgår i normen for gylleproduktionen. Marksprøjten påfyldes og rengøres på den nye vaskeplads, nr. 11. Maskiner o. lign. rengøres ligeledes på vaskepladsen, der har afløb til gyllebeholder. Tagvand fra eksisterende anlæg ledes til Omme/Hinkbøl bæk. Fra den nye stald søges der om nedsivningstilladelse via faskiner. Faskinerne er dimensioneret efter 30 m 2 tagflade pr. m 3 faskine. Placering og dimensionering af faskiner fremgår af afløbsplan, bilag 3. Overfladevand fra befæstet areal foran bygning 3, 7, 8 og 9 ledes via eksisterende afløb til Omme/Hinkbøl bæk. For at beskytte Omme/Hinkbøl bæk stiller Esbjerg Kommune vilkår om, at dieseltanken på østsiden af bygning 3 skal flyttes indendørs, hvor der ikke er risiko for afløb til riste foran bygning 8 og 9. Derudover stilles der vilkår om, at blanding og pålæsning af foder skal foregå indendørs i foderlade, bygning 7 eller 8 samt at det befæstede areal mellem bygningerne, 3, 7, 8 og 9, skal renholdes, og evt. spild skal straks efter endt arbejde fjernes. Der stilles vilkår til, at der efter opførelse af den nye stald, bygning 12, skal indsendes afløbsplan udført af autoriseret kloakmester, der beskriver staldens afløbsforhold. Det vurderes på baggrund af de stillede vilkår, at den samlede håndtering af spildevand sker på forsvarlig vis og at husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle krav til håndtering af spildevand er tilstrækkelige til at beskytte omgivelserne mod forurening fra spildevand. Projektets påvirkninger af omgivelserne lugt, støj, mm. Enhver husdyrproduktion giver anledning til lugt inden for de nærmeste omgivelser. Hvor stort et område der påvirkes af lugt, afhænger af hvor mange dyr der er på ejendommen og hvilken art der er tale om. Desuden spiller vindretning, terræn- og beplantningsforhold ind. Husdyrproduktion kan herudover medføre støj, samt gener med fluer og andre skadedyr. Desuden kan bygningsmæssige ændringer på et husdyrbrug indvirke på den landskabelige oplevelse, såvel som på kulturmiljøet. 27

29 Derudover påvirkes også den omgivende natur og vandmiljø af husdyrproduktion - disse forhold behandles nedenfor i afsnittet om projektets påvirkninger af omgivelserne for så vidt angår de naturmæssige forhold. Lugt Lugt stammer primært fra staldene. Desuden kan lugt forekomme i forbindelse med pumpning, omrøring og udbringning af husdyrgødning. Gyllen i beholderne omrøres kun forud for udbringning. Gylle i kvie- og goldkostald, bygning 9, vil blive omrørt dagligt. Overpumpning til gyllebeholdere vil ske hver 4-5 uge. For den nye kostald, bygning 12, vil der blive etableret staldsystem med 4 % ammoniakfordampning. Da stalden derved kan bygges med eller uden gyllekanaler vil omrøring/overpumpning ske med varierende hyppighed. Da der ikke er naboer i umiddelbar nærhed af anlægget vurderes det ikke at kunne være til gene. Gyllen vil blive udbragt ved nedfældning i sort jord og på græs. Slangeudlægning vil kunne forekomme i kornafgrøder. Ved udbringning af dybstrøelse på ubevokset jord vil dybstrøelsen blive nedmuldet indenfor 6 timer. Mark 60-1 er beliggende i byzoneområde syd for Roust. Udbringningen af husdyrgødning på dette areal er reguleret af husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om, at gødning ikke må udbringes lørdag, søndag og helligdage på arealer nærmere end 200 m fra byzone. Der forventes ikke uacceptable lugtgener i forbindelse med udbringningen og det vurderes, at det ikke er relevant at stille skærpede krav til udbringningsmetode eller tidspunkt. Staldene i bygning 9 og 12 er med naturlig ventilation, og i bygning 3 og 4 til kalve og småkvier er der mekanisk ventilation. Lugtgener fra stalden vurderes på grundlag af beregninger i det digitale ansøgningsskema. Det digitale ansøgningsskema beregner en geneafstand for lugt. Geneafstanden beskriver den afstand der minimum skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper, for at lugten ikke betegnes som generende (genekriteriet). Genekriteriet fastsættes under hensyntagen til forskellige områders følsomhed overfor lugt. Eksempelvis vil beboere i landområder med tilknytning til landbrugserhverv oftest have en højere tolerancetærskel end beboere i byområder. Genekriteriet gælder ikke for beboelsesejendomme med landbrugspligt. Lugtens udbredelse i nærområdet afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr samt geografisk placering (vindforhold). I det digitale ansøgningsskema foretages automatisk en korrektion for vindretning og påvirkning fra andre husdyrbrug i det omfang det er relevant. I forbindelse med udvidelsen på Roustvej 224, er geneafstanden ikke korrigeret. Resultatet af lugtberegningerne fremgår af Tabel 7. 28

30 Områdetype Minimums afstand til omkringboende (geneafstand) Ukorrigeret geneafstand Aktuel afstand Mindste afstand til områdetype jf. skema 3.2 Byzone 428,91 m 1.314,12 m Samlet bebyggelse 284,47 m 1.312,90 m Enkelt bolig 106,97 m 324,61 m Tabel 7: Lugt. I forbindelse med udvidelsen på Roustvej 224 skal genekriteriet overholdes i forhold til nærmeste bolig uden landbrugspligt, som er Hinkbølvej 1. Nærmeste byzone er Grimstrup, hvilket også er nærmeste samlede bebyggelse. Det vurderes, at der ikke vil være problemer med lugt til de enkelte områdetyper idet det af Tabel 7 fremgår, at geneafstanden er betydeligt mindre end den aktuelle afstand til de enkelte områdetyper. Lugt vil kunne registreres udenfor geneafstanden, men i en grad, så man ikke vil karakterisere det som generende. Det vurderes, at staldanlæggene ikke vil medføre lugtgener for naboer. Der stilles vilkår om, at husdyrbrugets drift ikke må give anledning til væsentlige lugtgener. Støj og transport De væsentligste støjkilder på et husdyrbrug er malke- og køleanlæg, pumper, staldventilation, støj fra transporter, blanding af foder, mv. Kompressor til køle- og malkeanlæg vil være i drift hver dag. Ved opførsel af ny stald vil der blive installeret nye støjsvage vakuumpumper. På nuværende tidspunkt blandes foder ca. kl. 7 og ca. kl. 16 med en varighed på 1,5 time pr. gang. Det samme forventes at gøre sig gældende for ansøgt drift, der vil dog kunne ske ændringer i blandingstidspunkterne. Blanding vil foregå i foderhusene (bygning 7 og 8) samt ved ny plansilo (bygning 13). Grundet afstanden til naboer samt at blandingen af foder hovedsagligt foretages mellem bygningerne forventes der ikke væsentlige gener heraf for omgivelserne. Foderleverancer og andre transporter medfører kun kortvarig støj. De fleste af transporterne foregår i dagtimerne. Støjbelastningen fra transporter vurderes ud fra antallet af til- og frakørsler før og efter udvidelsen. Tabel 8 indeholder en oversigt over transporttyper og antal i den nuværende, såvel som i den planlagte drift. Transporttype Nudrift Ansøgt Afhentning af mælk Afhentning af dyr Indlevering af foder Transport af grovfoder Halmkørsel Dieselolie Udbringning af husdyrgødning, gylle Udbringning af husdyrgødning, fast Afhentning af gylle til biogas Døde dyr

31 Renovation Anden fragt I alt Tabel 8: Oversigt over transporter til og fra Roustvej 224. En transport svarer til en til- og frakørsel. Samlet set stiger antallet af til- og frakørsler fra ca til ca dvs. en stigning på 561 transporter (55 %). Stigningen skyldes primært en større husdyrgødningsproduktion, et større foderbehov samt at biogasselskabet i fremtiden afhenter en stor mængde husdyrgødning til afgasning. Interne transporter, for eksempel i forbindelse med fodring, er ikke inkluderet i ovennævnte oversigt. Transporter foregår normalt i tidsrummet fra kl. 6 til kl. 22 på hverdage. I højsæsonen for udbringning af husdyrgødning, samt ved høst af grovfoder kan det være nødvendigt med transporter i weekender og på andre tidspunkter af døgnet. Der er ingen naboer i umiddelbar nærhed af bedriften, der vurderes at blive generet af støj fra til- og frakørsler til ejendommen. Det samme gælder støj fra interne transporter. Det er i ansøgningen oplyst, at transport mellem husdyrbrugets anlæg og husdyrbrugets arealer sker via de transportveje, som er angivet på kort 4. Langt størstedelen af transporter mellem husdyrbrugets anlæg og husdyrbrugets arealer udgøres af transport med husdyrgødning og transporter i forbindelse med høst. 30

32 kort 4: Transportveje for udbringning af husdyrgødning Transporter til markerne 24-0, 24-1 og foregår igennem Grimstrup. Antallet af transporter med gylle igennem Grimstrup er ca. 28 pr. år. Til markerne 32-0 og 33-0 vil der være transport med gylle i udkanten af Grimstrup. Antallet af disse transporter forventes at være ca. 10 stk. Det vurderes, at det forventede antal transporter gennem Grimstrup ikke giver anledning til væsentlige støj, lugt og støvgener for de omboende. Transporter til mark 60-1 vil foregå gennem Roust erhvervsområde (byzone). Antallet af disse transporter med gylle er ca. 10 pr. år. Til markerne 46-0 og 47-0 forekommer der transporter med gylle igennem boligområde i Roust (byzone). Omfanget af transporter med husdyrgødning igennem boligområde i Roust vurderes at være ca. 22 stk. årligt. Det vurderes, at der ikke er tale om mange transporter 31

33 på årsbasis., og transporterne igennem Roust vil ikke give anledning til væsentlige støj, lugt og støvgener for de omboende. Husdyrgødningen udbringes med 20 t gyllespreder. Transporterne sker hovedsageligt på asfalterede veje i det åbne land. Landzonen betragtes som landbrugets arbejdsområde og til- og frakørsler vurderes ikke at give anledning til væsentlige lugt, støj eller støvgener i en grad, der ligger over hvad der må forventes i det åbne land. I Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder anføres ingen grænseværdier for støjbelastningen fra virksomheder ved boliger i det åbne land. Dog anføres, at man som udgangspunkt ved fastsættelse af støjgrænser ved nærmest liggende boliger bør anvende de grænseværdier, der gælder for områder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Disse værdier fastsættes som vilkår i miljøgodkendelsen. For at sikre mulighed for indgreb stilles vilkår om, at Esbjerg Kommune kan stille krav om, at beregning / måling af virksomhedens støjbelastning i omgivelserne udføres på virksomhedens bekostning. Støv, fluer og skadedyr Støvgener kan opstå ved håndtering af foder og halm og i særlige tilfælde fra trafik til og fra husdyrbruget. Støvkilder på bedriften er primært i forbindelse med aflæsning af råvarer og indblæsning af kraftfoder i siloer. Det vurderes, at driften, i betragtning af afstanden til naboer og transportvejenes placering, vil kunne foregå, uden at det medfører støvgener. For at sikre, at tilsynsmyndigheden kan håndhæve støvgener, stilles dog vilkår om, at husdyrbruget ikke må give anledning til støvgener, som tilsynsmyndigheden finder væsentlige. For at imødegå gener fra skadedyr, som kan være til gene for naboer og husdyrbruget selv foretages der regelmæssig bekæmpelse af fluer, rotter og mus. Alle udendørsarealer og områder omkring foderopbevaring holdes ryddeligt og renholdt. Der foretages regelmæssig udmugning af kalvebokse, for at mindske gener fra fluer. Rottebekæmpelse foretages af den kommunale rottebekæmpelse, og ved mistanke om rotteforekomster sker der anmeldelse til kommunen. Det vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende. Der stilles vilkår om, at fluer bekæmpes i overensstemmelse, med retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. Som nævnt under afsnit vedrørende foder stilles vilkår om opbevaring af foder i relation til risiko for tilhold af skadedyr. Lys Der er på bedriften ikke opsat udendørsbelysning. Fra den nye kostald, bygning 12, samt kvie- og goldkostalden, bygning 9, er der lys via åbning i kip, lysplader i taget, samt gardinventilation i sider. Øvrige bygninger er enten uden eller med få lysplader. På øst siden af ejendommen er der høj læbeplantning, som skærmer udsynet til kostalden, bygning 12, hvorfra der er størst lyspåvirkning. Om natten er der natbelysning i stalden. Det vurderes, at husdyrbruget kan drives, uden at det medfører væsentlig lyspåvirkning af omgivelserne. For at sikre at tilsynsmyndigheden kan håndhæve 32

34 overfor lyspåvirkning, stilles dog vilkår om, at husdyrbruget ikke må give anledning til lyspåvirkning af omgivelserne, som tilsynsmyndigheden finder væsentlig. Endvidere stilles vilkår om, at lys skal være slukket, når det ikke er påkrævet af produktionsmæssige eller dyrevelfærdsmæssige årsager. Driftsforstyrrelser og uheld Mulige uheld kan være udslip af gylle fra gylletanken, spild af olie- og kemikalier, brand på ejendommen og utilsigtet pumpning af gylle. Opbevaring af olie- og kemikalier er beskrevet i afsnittet om råvarer og hjælpestoffer. Der stilles vilkår til håndtering og opbevaring af olier og kemikalier og affald herfra, samt til tankning på tæt bund. På dieseltanken er der påfyldningsalarm, samt spærreanordning på tankstudsen. Dieselolie, øvrige olier, samt kemikalier til markdriften opbevares på betongulv uden afløb med mulighed for opsamling af evt. spildt olie og kemikalie. Hvert 10. år kontrolleres gyllebeholderne af en autoriseret kontrollant. Minimum én gang årligt kontrolleres gyllebeholderne visuelt for eventuelle kabelbrud, skader på kabelbeskyttelse, revner og utætheder i elementer. Ved skade eller tegn på skade, kontaktes leverandør af gylletanke for udbedring af skaden. Ved udbringning af gylle suges gyllen direkte i tankene, hvorved der ikke er monteret pumper på beholderne. For at imødegå risiko for påvirkning af omgivelserne ved evt. anvendelse af anden læssemetode, stilles der vilkår til etablering af en læsseplads med afløb til beholder for flydende husdyrgødning i en sådan situation. Der stilles vilkår til, at overpumpning af gylle fra gyllebeholder til gyllevogn og lignende skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. Ved gylleudslip fra gyllebeholderne vil gyllen løbe mod syd. Gyllen vil blive søgt opdæmmet med jord, halm eller lign. mellem bygningerne og diget. Der er ingen vandløb eller grøfter, der forbindes med vandløb i nærheden af anlægget. Esbjerg Kommune finder, at der på et husdyrbrug af denne størrelse, bør forefindes en beredskabsplan, som sikrer, at der i forbindelse med uheld kan ske hurtig og målrettet indsats til begrænsning af forurening af det eksterne miljø. Der stilles derfor vilkår om, at virksomheden skal udarbejde en beredskabsplan, samt at der herefter til enhver tid skal forefindes en opdateret beredskabsplan på ejendommene, som skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. På baggrund af ovennævnte beskrivelse og de stillede vilkår vurderes det, at husdyrbruget har taget de nødvendige foranstaltninger til at imødekomme uheld og unormale driftsforstyrrelser. Landskab og kulturmiljø I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) fremgår det, at det påhviler kommunen at varetage de landskabelige værdier, herunder at stille krav om placering og udformning af ny bebyggelse. 33

35 Landskabsanalyse, Roustvej 224 Projekt Etablering af ny stald til kvægdrift, gyllebeholder samt plansilo (separat anmeldelse). Bygninger Kostald på m², højde 12,5 meter. Bygget af søstenselementer med røde stålplader til kip. Gyllebeholder på m², diameter 35,7 meter. Beholderen etableres med top. Plansilo 750 m². Placering af det nye byggeri i forhold til ejendommens øvrige bygninger ses af kort 2. Bindinger Større uforstyrret landskab Beskyttet sten- og jorddige. Diget er beliggende mellem den påtænkte udvidelse og den eksisterende stald. Der er givet dispensation til et 12 meter digegennembrud. Topografi Det ansøgte er beliggende på kanten af en sydvendt skålagtig skråning i kote 24,5 DVR. Idet det ansøgte strækker sig over et kotespring på 1 meter, fra 23,5 til 24,5 vil der, hvis tidligere princip for byggeri gentages, være et opspring fra mark til stald på ca. en meter i den sydlige ende. Dette terrænspring er forholdsvist synligt i det jævne terræn, hvorfor det vurderes at være problematisk. Overskudsjorden fra staldbyggeriet skal derfor benyttes til at etablere en mere glidende overgang mellem terræn og halsider. Skråningsanlægget må derfor ikke overstige 1:4. Skulle det vise sig, at der ikke er materiale nok til udjævning af terrænspringet langs hele stalden, skal den sydlige samt østlige side prioriteres. Det skal i forbindelse med jordarbejdet påses, at der ikke sker tilstandsændringer i/på det beskyttede jorddige, jf. Museumsloven. Der må med andre ord ikke køres på diget, deponeres materialer, ske bortgravning af diget eller af digefoden så sammenstyrtning forekommer. Bevoksning/landskab Strukturen af bevoksningen i området er typisk situeret i skel mellem markerne. Der er her tale om enkelt-rækkede hegn af løvtræer. Flere af disse er plantet på de beskyttede diger i området. Hegnene er generelt i en god forfatning. Dog er hegnene nærmest gården i opløsning. Specielt er det østlige hegn meget tyndt, hvorfor staldanlægget vil være blottet fra denne side. Der er i forbindelse med en tidligere anmeldelsessag (plansilo) blevet enighed om at supplere beplantningen på det østlige dige med egetræer. Det vurderes, at denne beplantning vil kunne dække både plansilo samt den nye staldbygning. Der skal dog for gyllebeholderen laves en beplantning bestående af et 3 rækket hegn. Princippet er følgende: For beplantning om den anmeldte plansilo på Roustvej 224 mellemplantes der egetræer med håndskovl på det østlige dige, der er ca. 610 meter langt. Planterne plantes med en indbyrdes afstand på ca. 5 meter mellem den eksisterende beplantning, og med en plantestørrelse på mindst 100 cm. 34

36 Egetræerne plantes på den røde markering på nedenstående billede. Kort 5: Læhegn på diget øst for anlægget. 35

37 For gyllebeholderen gælder følgende: Gyllebeholderens placering op mod Roustvej fordrer, at der etableres et 3 rækket læhegn bestående af hjemmehørende træer og buske rundt om beholderen mod nord. Hegnet skal etableres fra det vestlige dige, nord om beholderen og en lille stykke mod syd i en svag bue. I forbindelse med etableringen af beholderen skal det påses, at der ikke sker kørsel, afgravning eller anden form for tilstandsændring i diget. Det anbefales derfor at holde 5 meters afstand til digefoden. SØ for Hinkbølvej er et mere ekstensivt dyrket område. Dette område er lavt beliggende med Grimstrup Bæk i bunden. Bækken afvander til Sneum Å gennem Størsbøl bæk. Området er landskabeligt interessant. Bebyggelse Bebyggelsen i området er karakteriseret ved spredt bebyggelse hovedsaligt orienteret langs vejene i området. Mod øst er det overvejende bebyggelse med karakter af husmandssteder. I umiddelbar nærhed af det ansøgte er 4 større gårde beliggende i en afstand på mellem 700 og 1200 meter. Nærmeste anden beboelse er ca. 320 meter væk. Der er ikke noget i det ansøgte, der strider mod bebyggelsesstrukturen i området. Infrastruktur Det ansøgte er omkranset af 3 veje. Hinkbølvej, Trehøjevej samt Roustvej. Indsynet til det ansøgte er størst fra Roustvej samt Hinkbølvej. Kulturforhold Der er i området en betydende mængde beskyttede sten- og jorddiger. Skel mod nabo og ind mod hovedejendommen er markeret med et jorddige. Desuden findes en større mængde overpløjede gravhøje i området. Den nærmeste er beliggende ca. 60 meter fra stalden. 36

38 Kort 6: Beskyttede sten- og jorddiger samt fortidsminder i nærheden af anlægget Konklusion Det vurderes, at landskabet i sin helhed er robust i forhold til den påvirkning, det ansøgte bringer. Dette er under forudsætning af, at der tages visse hensyn, idet beplantningen tæt på det ansøgte er i opløsning samt det forhold, at der er et terrænspring på en meter fra den ene ende af stalden til den anden. Det ansøgte placeres tæt op af et beskyttet jorddige. Det anbefales, at holde 5 meters afstand til diget for ikke at skade det under anlægget af gyllebeholder samt stalden. Jf. Museumsloven må der ikke ske tilstandsændringer i det beskyttede jorddige. Der må med andre ord ikke køres på diget, deponeres materialer, ske bortgravning af diget eller af digefoden så sammenstyrtning forekommer. Det kan desuden oplyses, at der er meddelt dispensation fra museumsloven til to digegennembrud af hensyn til ejendommens drift. Henholdsvis et 12 meter gennembrud ved stalden og et 6 meter gennembrud ved gyllebeholderen. Det skal påses, at disse mål overholdes. 37

39 Krav til det ansøgte: Overskudsjorden fra staldbyggeriet skal benyttes til at etablere en mere glidende overgang mellem terræn og halsider. Skråningsanlægget må derfor ikke overstige 1:4. Er der ikke materiale nok til udjævning af terrænspringet langs hele stalden, skal den sydlige samt østlige side prioriteres. o Det skal i forbindelse med jordarbejdet påses at der ikke sker tilstandsændringer i/på det beskyttede jorddige jf. Museumsloven. Som afskærmende beplantning for plansiloen mellemplantes der egetræer på det østlige dige, der er ca. 600 meter langt. Træerne plantes med en indbyrdes afstand på ca. 5 meter mellem den eksisterende beplantning, og med en plantestørrelse på mindst 100 cm og vil blive vedligeholdt i fornødent omfang, herunder ved eventuel genbeplantning. Der skal etableres et 3 rækket læhegn bestående af hjemmehørende træer og buske rundt om beholderen mod nord. Hegnet skal etableres fra det vestlige dige, nord om beholderen og en lille stykke mod syd i en svag bue. Projektets påvirkninger af omgivelserne naturmæssige forhold. I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) er der fastlagt beskyttelsesniveauer for ammoniak, fosfor og nitrat i forhold til overfladevand, såvel som i forhold til grundvand, samt for lugt (vurderet ovenfor). Disse beskyttelsesniveauer skal anvendes ved vurdering af om der er væsentlige virkninger på miljøet ved godkendelser efter 10, 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug. Af bekendtgørelsen fremgår, at kommunen for hver ansøgning skal foretage en konkret vurdering, samt at der på den baggrund i særlige tilfælde kan stilles vilkår, der rækker udover det i bekendtgørelsen fastsatte beskyttelsesniveau. Det vil være tilfældet, hvis der er naturområder, som kommunen vurderer ikke beskyttes tilstrækkeligt af det fastlagte beskyttelsesniveau. Ligeledes påhviler det kommunen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Habitatdirektivforpligtelserne. Ifølge bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 4, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Desuden skal der ske en vurdering af om det ansøgte projekt kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge de plantearter der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV. Ammoniakpåvirkning af naturområder Som en følge af beskyttelsesniveauet for ammoniak gælder et generelt reduktionskrav for godkendelsespligtige husdyrbrug. Det indebærer, at der i forbindelse med alle miljøgodkendelser er fastsat et generelt standardkrav til 4 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ( 7 og 11). 38

40 reduktion af ammoniakemissionen fra stald og lager på 25 %. Kravet gælder for den del af et husdyrbrug, der udvides, samt for stalde der renoveres. Ved nyetableringer gælder kravet hele det nyetablerede anlæg. Da der er søgt om udvidelse i 2010 gælder kravet om 25 % reduktion. Det ansøgte projekt opfylder kravet om 25 % ammoniakreduktion ved at installere spaltegulv (kanal, linespil) med skabere ovenpå spalterne i den nye kostald (bygning 12), installere skraber på spalterne i kvie- og goldkostalden (bygning 9) samt overdækning af den nye gyllebeholder (nr. 17). Samlet stiger ammoniakfordampningen fra 3.274,99 kg N/år til 3.581,04 kg N/år. De anførte tilpasninger af anlægget medfører, at ammoniakfordampningen fra stald og lagre reduceres med 209,58 kg N mere, end hvad der er krævet for at opfylde ammoniakreduktionskravet på 25 %. Ammoniakpåvirkning af 7-naturområder i husdyrloven For etableringer, udvidelser eller ændringer af husdyrbrug over 75 DE gælder, at i en afstand op til 300 m (Bufferzone I) fra de naturområder, der er omfattet af 7 i husdyrloven, må ammoniakemissionen fra stald og lager ikke øges. På et husdyrbrug er det stalde og husdyrgødningslagre, der er hovedkilden til udslip af luftbåret kvælstof (ammoniakfordampning). Ingen af disse anlæg på Roustvej 224 er placeret nærmere end 300 m fra de særlige naturområder, der er omfattet af lovens 7. Nærmest 7 beskyttede naturområde er en hede beliggende ca. 3,8 km øst for anlægget. Ammoniakpåvirkning af 3-naturområder indenfor meter fra anlæg Indenfor m fra anlægget på Roustvej 224 findes 4 ferske enge og 4 moser beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven. Der er udført ammoniakdepositionsberegninger til de 5 nærmest beliggende naturområder. Se Tabel 9. Ud fra den beregnede deposition på arealer op til m væk, er det vurderet, at depositionen på naturområder længere væk end m vil være meget lille og derfor som hovedregel ikke vil kunne medføre væsentlig påvirkning. Kun undtagelsesvist og ved meget store husdyrbrug vil det være nødvendigt at stille vilkår for beskyttelse af arealer beliggende længere væk end m fra anlægget, hvilket ikke vurderes at være nødvendigt i nærværende sag. Alle naturområder inden for m fra anlægget er blevet tildelt et tal, som refererer til punkterne angivet på kort 7. I Tabel 9 ses en oversigt over naturpunkterne med angivelse af mer- og totaldeposition samt afstand til anlæg. Kvælstofnedfaldet (depositionen) på naturområderne er beregnet via ansøgningssystemet på og er oplyst af ansøger. Naturpunkt (nr., naturtype og database-ident) Merbelastning (Kg N/ha/år) Totalbelastning (Kg N/ha/år) Afstand fra nærmeste anlæg (m) 1. Fersk eng ,0 0, Mose ,0 0, Fersk eng ,0 0, Mose ,0 0, Fersk eng Mose ,0 0,3 880 Tabel 9: Naturområder med beregnet ammoniakbelastning 39

41 Kort 7: Beskyttet natur indenfor 1000 m fra anlægget. Baggrundsbelastningen med luftbåren kvælstof er på gennemsnitligt 16,7 kg N/ha/år i Esbjerg Kommune. Der kan dog være væsentlige lokale variationer. Fersk eng (1) Den ferske eng (DB ident ) er en B værdi- og målsat kultureng. Ved besigtigelse i 2000 blev der bl.a. registreret mose-bunke, fløjlsgræs, lyse-siv, kær-tidsel og alm. rajgræs. Det vurderes på baggrund af engtypen, at lokalitetens tålegrænse er i den høje ende af tålegrænseintervallet for fersk eng (15-25 kg N/ha/år), og i øvrigt væsentligt over baggrundsbelastningen. Udvidelsen giver ingen merdeposition og en samlet deposition på 0,2 kg N/ha/år. På baggrund af engens type og kvælstoffølsomhed vurderes det, at det ansøgte ikke vil føre til en væsentlig påvirkning af lokaliteten. Mose (2) Mosen (DB ident ) er en B værdi- og målsat birke- og pilesump/-krat hvoraf et mindre område er ekstremfattigkær. Ved besigtigelse i 2000 blev der bl.a. fundet smalbladet kæruld, næb-star, eng-viol, mose-pors, tormentil, knop-siv, lysesiv, blåtop, vorte-birk, alm. eg, brombær sp. og pil sp. 40

42 Det vurderes at lokalitetens tålegrænseinterval følger fattigkær og hedemose og dermed ligger på kg N/ha/år. Den lave ende af tålegrænseintervallet er dermed overskredet. Ved det ansøgte sker der ingen merdeposition og total depositionen er på 0,1 kg N/ha/år. Det vurderes, at belastningen er så lille, at den ikke vil kunne føre til en væsentlig påvirkning af lokaliteten. Fersk eng (3) Den ferske eng (DB ident ) er en B værdi- og målsat mosebunkeeng i mosaik med ekstremfattigkær og overgangsfattigkær. Ved besigtigelse i 2000 er der bl.a. registreret kragefod, klokkelyng, tormentil, tranebær, eng-viol, blåtop, star sp., mose-bunke, fløjlsgræs, sump-kællingetand, brombær sp., stor nælde, pil sp., og vorte-birk. Det vurderes at lokalitetens tålegrænse interval følger fattigkær og hedemose og dermed ligger på kg N/ha/år. Den lave ende af tålegrænseintervallet er dermed overskredet. Ved det ansøgte sker der ingen merdeposition og total depositionen er på 0,1 kg N/ha/år. Det vurderes, at belastningen er så lille, at den ikke vil kunne føre til en væsentlig påvirkning af lokaliteten. Mose (4) Mosen (DB ident ) er en C værdi- og målsat birke- og pilesump/-krat med et mindre område som ekstremfattigkær. Mosen er under tilgroning. Ved besigtigelse i 2000 blev der bl.a. fundet smalbladet kæruld, tue-kæruld, blåtop, sump-kællingetand, mose-bølle, lyse-siv, alm. star, dun-birk, vorte-birk, brombær sp., tagrør og pil sp. Det vurderes at lokalitetens tålegrænse interval følger fattigkær og hedemose og dermed ligger på kg N/ha/år. Den lave ende af tålegrænseintervallet er dermed overskredet. Ved det ansøgte sker der ingen merdeposition og total depositionen er på 0,2 kg N/ha/år. Det vurderes, at belastningen er så lille, at den ikke vil kunne føre til en væsentlig påvirkning af lokaliteten. Fersk eng (5) Den ferske eng (DB ident ) er en C værdi- og målsat kultureng, hvor der har været taget høslet og kvæg-græsning. Ved besigtigelse i 2000 er der bl.a. registreret lyse-siv, fløjlsgræs, knæbøjet rævehale, alm. rajgræs, enårig rapgræs og hvid-kløver. Det vurderes på baggrund af engtypen, at lokalitetens tålegrænse er i den høje ende af tålegrænseintervallet for fersk eng (15-25 kg N/ha/år), og i øvrigt væsentligt over baggrundsbelastningen. Ammoniakdepositionsberegningen til mosen (DB ident ) umiddelbart vest for engen, viser at der ikke sker nogen merdeposition, og der maksimalt sker en samlet deposition på 0,2 kg N/ha/år. På baggrund af engens type og kvælstoffølsomhed vurderes det, at det ansøgte ikke vil føre til en væsentlig påvirkning af lokaliteten. Mose (6) Mosen (DB ident ) er en C værdi- og målsat birke- og pilesump/-krat med et mindre område som lysesivkær. Mosen er under tilgroning. Ved besigtigelse i 2000 blev der bl.a. fundet tormentil, blåtop, sump-kællingetand, smalbladet 41

43 kæruld, kragefod, mose-bunke, fløjlsgræs, lyse-siv, brombær sp., stor nælde, vorte-birk, alm. eg, alm. røn og pil sp. Det vurderes, at lokaliteternes tålegrænse er i den høje ende af tålegrænseintervallet for moser (15-25 kg N/ha/år), og i øvrigt væsentligt over baggrundsbelastningen. Ved det ansøgte sker der ingen merdeposition og totaldepositionene er på 0,3 kg N/ha/år. Det vurderes at belastningen er så lille, at den ikke vil kunne føre til en væsentlig påvirkning af lokaliteten. Samlet vurdering I forbindelse med vurderingen af påvirkningen af naturområder, skal der som udgangspunkt tages hensyn til ammoniakdeposition fra andre ejendommen på over 75 dyreenheder, som ligger inden for en afstand af m fra de naturområder der er beskyttet af 7 i husdyrloven, og samtidigt indenfor m fra ansøgers anlæg. Idet nærmeste 7 område er beliggende ca. 3,8 km øst for ejendommen, er det Esbjerg Kommunes vurdering, at der ikke kommer nogen ammoniakdeposition på overdrevet, og der skal derfor ikke ske skærpelse i forhold til beskyttelsesniveauet udtrykt i 7. På grundlag af ovenstående gennemgang af påvirkning for de enkelte naturområder beskyttet af 3 i naturbeskyttelsesloven, vurderes det samlet set, at udvidelsen af husdyrproduktionen på Roustvej 224, ikke vil give anledning til væsentlige påvirkninger af naturområder som følge af ammoniakfordampning fra stald og lager. Ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg Kommunen skal for alle planer og projekter vurdere, hvorvidt de kan skade de særlige beskyttelsesinteresser der er forbundet med internationale naturbeskyttelsesområder. Med afsæt i Waddenzee-dommen (EF-domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02) fastlægges det, at der skal foretages en konsekvensvurdering hvis: der foreligger sandsynlighed eller risiko for, at projektet vil påvirke habitatområder væsentligt (præmis 43) det ikke på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke habitatområdet væsentligt (præmis 45) et projekt anses for at kunne påvirke et habitatområde væsentligt, når projektet risikerer at skade områdets bevaringsmålsætning (præmis 49) Det fremgår endvidere af Waddenzee-dommens præmis 61, at en konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 indebærer, at alle de aspekter af et projekt, som i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke bevaringsmålsætningen, skal identificeres før projektets godkendelse. Dette skal ske under hensyn til bedste videnskabelige viden på området. Der kan kun meddeles godkendelse af et projekt, hvis miljømyndigheden ud fra konklusionen på konsekvensvurderingen har opnået vished for, at projektet ikke har skadelige virkninger på habitatområdets integritet. En sådan vished er opnået, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er skadelige virkninger. Nærmeste Natura 2000-område er beliggende ca. 3,6 km sydøst for anlægget. Det drejer sig om område nr. 90 Sneum Å og Holsted Ådal der omfatter EF 42

44 habitatområde nr. 79 Sneum Å og Holsted Ådal. Se kort 10. Udpegningsgrundlaget er beskrevet i bilag 2. Nærmeste kvælstoffølsomme habitatnaturområde er et rigkær, der er beliggende ca. 3,7 km sydøst for anlægget. Der er foretaget ammoniakdepositionsberegning til det nærmest punkt på Natura 2000 området, og beregningen viser, at anlægget ikke bidrager med hverken mer-, eller totaldeposition til Natura 2000 området. I den konkrete sag vurderer Esbjerg Kommune derfor, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af Natura områder eller de arter og naturtyper, områderne er udpeget for at beskytte. Kommunen finder derfor ikke, at der er grundlag for at stille skærpede vilkår ud over de gældende beskyttelsesniveauer, hvad angår ammoniakpåvirkning af Natura områder fra anlæg. Påvirkning af 3-naturområder gennem markbidrag Udbringningen af husdyrgødning påvirker en række arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det sker ved udbringning af husdyrgødning på arealer grænsende op til naturområderne. Bedriftens råder over 186,78 ha ejede/forpagtede udbringningsarealer, hvor der udbringes husdyrgødning svarende til 2,3 DE/ha. Ingen af udbringningsarealerne grænser op til naturområder beskyttet af 7 i husdyrloven eller er beliggende indenfor bufferzone I og II til et 7 beskyttet naturområde. Nærmeste 7 beskyttede område er en hede beliggende ca. 3,5 km øst for udbringningsareal nr Pga. afstanden vurderes det, at det 7 beskyttede naturområde ikke vil blive væsentligt påvirket af driften. Flere af udbringningsarealerne grænser op til, eller er registreret som naturområder beskyttet af 3 i naturbeskyttelsesloven. Se kort

45 Kort 8: Beskyttet natur grænsende op til de sydligste udbringningsarealer. Naturområder i Esbjerg Kommune Fersk eng (1 og 3) samt mose (2) De ferske enge (DB ident og ) og mosen (DB ident ) er beskrevet under afsnittet om beskyttet natur inden for 1000 m fra anlægget. Naturområderne vurderes at være moderat kvælstoffølsomme. Der er ikke terrænhældning over 6 grader fra udbringningsarealet mod naturområderne, og det vurderes derfor, at der ikke vil ske væsentlig afstrømning af næringsstoffer fra marken ind i lokaliteterne. Det er derfor Esbjerg Kommunes vurdering, at almindelig markdrift, ikke vil medføre væsentlig påvirkninger af naturområderne. Fersk eng (4) Udbringningsarealerne og er tilsammen registreret som en beskyttet fersk eng (DB ident ), der er B værdi- og målsat. Esbjerg Kommune har besigtiget engen i 2011, og udarbejdet en statusredegørelse for engens faktiske tilstand. Esbjerg Kommune har vurderet, at den nordlige del af engen er natureng, mens den sydlige del er kultureng. Esbjerg Kommune vurderer, at markerne og kan medregnes i ansøgningssystemet som udbringningsarealer, dog med følgende vilkår til driften. Udbringningsareal nr må ikke omlægges, og der må højst tilføres 69 kg total N/ha/år. Der må ikke ske nedfældning på marken. 44

46 Udbringningsareal nr må omlægges hver år, og der må højest tilføres 90 kg total N/ha/år. Påbuddet fra kommunen er påklaget, og der er på nuværende tidspunkt ikke truffet en afgørelse af klagenævnet. Ændres afgørelsen efter klagenævnets behandling skal driften af arealerne følge afgørelse. Mose (5) Mosen (DB ident ) er en B mål- og værdisat pilesump/-krat, der er under tilgroning. Mosen er ikke kvælstoffølsom. Mosen grænser op til udbringningsareal nr , hvor der er stillet vilkår om reduceret gødningsnorm. Det er derfor Esbjerg Kommunes vurdering, at driften af den omkringliggende mark ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af lokaliteten. Fersk eng (6) Den ferske eng (DB ident ) er en B målsat, C værdisat mosebunke eng. Ved besigtigelse i 2000 blev der bl.a. registreret fløjlsgræs, lyse-siv, sumpkællingetand, alm. brunelle, kær-tidsel, eng-viol, tormentil, alm. kamgræs, alm. kongepen, glat vejbred og alm. rajgræs. Det vurderes på baggrund af lokalitetens type og botanik, at lokaliteten ikke er kvælstoffølsom. Fersk eng (7) Den ferske eng (DB ident ) er en C mål- og værdisat kultureng. Ved besigtigelse i 1999 blev der bl.a. registreret hundegræs, hvid-kløver, alm. fuglegræs, enårig rapgræs og mælkebøtte sp. Det vurderes på baggrund af lokalitetens type og botanik, at lokaliteten ikke er kvælstoffølsom. Fersk eng (8) Den ferske eng (DB ident ) er en B målsat og C værdisat kultureng. Engen er ikke besigtiget. Det vurderes på baggrund af lokalitetens type, at lokaliteten ikke er kvælstoffølsom. Fersk eng (9) Den ferske eng (DB ident ) er en B målsat og C værdisat kultureng. Engen er ikke besigtiget. Det vurderes på baggrund af lokalitetens type, at lokaliteten ikke er kvælstoffølsom. Mose (10) Mosen (DB ident ) er en B målsat og C værdisat Pilesump/-krat. Mosen er ikke besigtiget. Det vurderes på baggrund af lokalitetens type, at lokaliteten ikke er kvælstoffølsom. Fersk eng (11) Den ferske eng (DB ident ) er en B målsat og C værdisat kultureng. Engen er ikke besigtiget. Det vurderes på baggrund af lokalitetens type, at lokaliteten ikke er kvælstoffølsom. På baggrund af naturområdernes type og kvælstoffølsomhed, vurderes det, at almindelig markdrift på de tilgrænsende marker, ikke vil føre til væsentlig påvirkning af de beskyttede naturområder. Naturområder i Varde Kommune Flere af bedriftens udbringningsarealer er beliggende i Varde Kommune, og der er derfor foretaget en høring hos Teknik og Miljø i Varde Kommune, i henhold til 21 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Se bilag 5. 45

47 Kort 9: Beskyttet natur grænsende op til udbringningsarealer beliggende i Varde Kommune. Fersk eng (12) Den ferske eng (DB ident ) er en C mål- og værdisat kultureng mod nord og natureng mod syd. Ved besigtigelse i 2009 blev der bl.a. registreret bølget bunke, mose-bunke, fløjlsgræs, trævlekrone, tormentil, næb-star, toradet star, hare-star, lyng-snerre, eng-viol, markfrytle, kragefod og alm. hundegræs. Varde Kommune vurderer at engen ikke er kvælstoffølsom, og da der tillige ikke er stor terrænhældning fra udbringningsarealet mod engen, vurderes det at lovlig markdrift ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af naturområdet. Sø (13 og 14) De to søer er små isolerede søer omgivet af marker. Vandhuller i agerlandskabet og deres nære omgivelser udgør vigtige levesteder for padder og andre dyre- og plantearter tilknyttet ferske vande. Alle danske padder er fredede, og desuden er flere opført på habitatdirektivets bilag IV over strengt beskyttede arter. En af de største trusler mod vandhullerne som levested for dyr og planter er eutrofiering ved tilstrømning af næringssalte fra de omkringliggende marker. 46

48 Gødskning af udbringningsarealerne helt til kanten af vandhullet, vil medføre en gradvis forringelse af vandkvaliteten, hvilket ikke er foreneligt med naturbeskyttelseshensyn og hensynet til yngle- og rastesteder for bilag IV-arterne. Sø nr. 13 er beliggende i udbringningsareal nr Idet der ikke er nogen naturlig beskyttelse mod tilstrømning af næringssalte om omkring sø nr. 13, er det Varde Kommunes vurdering, at der skal etableres en dyrkningsfri bræmme på mindst 2 m omkring sø nr. 13. Sø nr. 14 grænser op til udbringningsareal nr Mellem søen og udbringningsarealet er der et læhegn på ca. 5 m, og det er Vardes Kommune at læhegnet er tilstrækkelig beskyttelse mod næringsstofafstrømning fra marken. Fersk eng (15) Udbringningsareal nr er registreret som en beskyttet fersk eng (DB ident ), der er C mål- og værdisat. Engen er besigtiget i 2009, hvor der bl.a. blev registreret mose-bunke, lyse-siv, fløjlsgræs, alm. rapgræs, hare-star, kærtidsel, rød svingel, alm. kvik og mælkebøtte sp. Det er Varde Kommunes vurdering at engen har ringe naturværdi, og udbringningsareal nr kan derfor medregnes i ansøgningssystemet som udbringningsarealer. Varde Kommune stiller dog vilkår om en reduceret gødningsnorm svarende til 1,3 DE/ha på udbringningsareal nr Mose (16) Mosen (DB ident ) er en B mål- og værdisat kratbevokset mose med mange lysåbne partier. Ved besigtigelse i 2009 blev der bl.a. registreret blåtop, bølget bunke, mose-bunke, klokkelyng, kragefod, smalbladet kæruld, mose-pors, lyse-siv, alm. star, grå star, næb-star og tormentil. Varde Kommune vurderer på baggrund af lokalitetens type og botanik, at lokaliteten moderat kvælstoffølsom. Da der ikke er stor terrænhældning fra udbringningsareal nr mod mosen, og da flydende husdyrgødning skal nedfældes på sort jord og græs, er det Varde Kommunes vurdering, at alm. lovlig drift af udbringningsarealet ikke vil påvirke mosen væsentligt. 47

49 Kort 10: Beskyttet natur grænsende op til udbringningsarealer beliggende i Varde Kommune. Mose (17) Mosen (DB ident ) er en C værdisat, B målsat kratbevokset mose med hængesæk i den midterste sydvestlige del og fattigkær i den sydlige del. Ved besigtigelse i 2009 blev der bl.a. registreret blåtop, bølget bunke, mose-bunke, smalbladet kæruld, knold-star, kær-tidsel, klokkelyng, kragefod, mose-pors, lysesiv, alm. star, grå star, næb-star og tormentil. Varde Kommune vurderer på baggrund af lokalitetens type og botanik, at lokaliteten moderat kvælstoffølsom. Da der ikke er stor terrænhældning fra udbringningsareal nr mod mosen, og da der stilles vilkår om reduceret gødningsnorm på udbringningsarealet, er det Varde Kommunes vurdering, at alm. lovlig drift af udbringningsarealet ikke vil påvirke mosen væsentligt. Fersk eng (18) Udbringningsareal nr er registreret som en beskyttet fersk eng (DB ident ), der er C værdisat, B målsat. Engen er besigtiget i 2009, hvor der bl.a. blev registreret vild kørvel, bidende ranunkel, eng-rottehale, knæbøjet rævehale, rørgræs, kær-tidsel og mælkebøtte sp. 48

50 Det er Varde Kommunes vurdering af engen er en kultureng der tidligere har været gødsket og udbringningsareal nr kan derfor medregnes i ansøgningssystemet som udbringningsarealer. Varde Kommune stiller dog vilkår om en reduceret gødningsnorm svarende til 1,3 DE/ha på udbringningsareal nr Mose (19) Mosen (DB ident ) er en A målsat og B værdisat varieret mose med både fattig- og rigkær, skov og pilekrat. Ved besigtigelse i 2009 blev der bl.a. registreret maj-gøgeurt, blåtop, mose-bunke, grå star, knold-star, stjerne-star, næb-star, hirse-star, tormentil, trævlekrone, kær-svovlrod, kær-snerre, sumpsnerre, sump-kællingetand, alm. mjødurt, angelik, alm. fredløs, eng-kabbeleje og kragefod. Varde Kommune vurderer på baggrund af lokalitetens type og botanik, at lokaliteten er kvælstoffølsom, og da den trues af tilgroning, er det Varde Kommunes vurdering at der skal stilles vilkår om en 10 m gødningsfri bræmme såfremt der udbringes dybstrøelse. Flydende husdyrgødning skal nedfældes, eller må udlægges med slanger, hvis gyllen er forsuret. Der skal ligeledes opretholdes en 10 m gødningsfri bræmme ved udbringning af kunstgødning, med mindre det placeres. Mose (20) Mosen (DB ident ) er en B mål- og værdisat mose med lysåbne partier domineret af blåtop samt birke- og pilekrat. Ved besigtigelse i 2009 blev der bl.a. registreret alm star, toradet star, hirse-star, revling, mose-bølle, guldblomme, sump-kællingetand, børste-siv, bølget bunke, angelik, lyng-snerre, brombær, alm. engriflet hvidtjørn og pil sp. Varde Kommune vurderer på baggrund af lokalitetens type og botanik, at lokaliteten moderat kvælstoffølsom. Da der ikke er stor terrænhældning fra udbringningsareal nr mod mosen, og da flydende husdyrgødning skal nedfældes på sort jord og græs, er det Varde Kommunes vurdering, at alm. lovlig drift af udbringningsarealet ikke vil påvirke mosen væsentligt. Fersk eng (21) Den ferske eng (DB ident ) er C værdisat og B målsat. Engen er besigtiget i 2009, hvor der bl.a. blev registreret hedelyng, eng-kabbeleje, grå star, hirse-star, toradet star, top-star, trævlekrone, rød svingel, kær-ranunkel, engrapgræs, alm. brunelle, krybende, hestegræs og hvid-kløver. Varde Kommune vurderer på baggrund af lokalitetens type og botanik, at lokaliteten ikke er kvælstoffølsom. Da der ikke er stor terrænhældning fra udbringningsareal nr mod mosen, og da flydende husdyrgødning skal nedfældes på sort jord og græs, er det Varde Kommunes vurdering, at alm. lovlig drift af udbringningsarealet ikke vil påvirke engen væsentligt. De resterende nye udbringningsarealer grænser ikke op til naturområder beskyttet af 3 i naturbeskyttelsesloven. Samlet vurdering af 3-naturområder vedrørende påvirkning fra markdrift For at imødegå ammoniakbelastning af naturområder fra opbevaring af kompostlignende dybstrøelse i markstakke, vurderer Esbjerg Kommune, at der skal stilles vilkår om, at kompostlignende dybstrøelse i markstakke ikke må opbevares nærmere end 300 m fra naturbeskyttede moser, heder og overdrev. Det vurderes samlet set, at projektet sammen med de stillede vilkår, samt de generelle regler for udbringning af husdyrgødning, ikke vil give en væsentlig 49

51 påvirkning af nærliggende naturområder. Projektet vurderes ikke at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for eventuelle bilag IV arter, se også senere afsnit om Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter). Påvirkning af Natura 2000 områder gennem markbidrag Som nævnt i afsnittet om Ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg skal der altid i forbindelse med miljøgodkendelse af projektet ske en vurdering vedrørende påvirkning af Natura 2000-områder. Ingen af udbringningsarealerne er beliggende indenfor Natura 2000 områder. Nærmeste Natura 2000 område er beliggende ca. 2 km sydøst for udbringningsareal nr Det drejer sig om område nr. 90 Sneum Å og Holsted Ådal, der omfatter EF habitatområde nr. 79 Sneum Å og Holsted Ådal. Se kort 11. Udpegningsgrundlaget er beskrevet i bilag 2. Nærmeste kvælstoffølsomme naturområde på udpegningsgrundlaget er et rigkær (7230) beliggende ca. 3,4 km vest for udbringningsareal nr Tålegrænsen for rigkær er på kg N/ha/år. Kort 11: Natura

52 På grund af den store afstand fra udbringningsarealerne til Natura 2000 området, er det Esbjerg Kommunes vurdering, at udbringningen af husdyrgødning ikke vil medføre væsentlige negative konsekvenser for Natura 2000-området eller de arter og naturtyper, området er udpeget for at beskytte. Afgræsning af arealer udenfor udbringningsarealet Ansøger oplyser, at der er 3 mindre arealer, der er beskyttet af 3 i naturbeskyttelsesloven, der ikke anvendes som udbringningsarealer. Det drejer sig om mark nr. 47-0, der er beliggende i Varde Kommune, og markerne 24-2 og Se bilag 6. Mark nr kan afgræsses jf. vilkår fra Varde Kommune, se bilag 5. Markerne 24-2 og 24-3 anvendes ikke til afgræsning, og driften af markerne vurderes derfor ikke i denne godkendelse. Habitatdirektivets bilag IV-arter Af Habitatdirektivets bilag IV fremgår en række særlige dyre- og plantearter, der kræver streng beskyttelse. Esbjerg Kommune har konkret vurderet det ansøgte projekt i forhold til hvorvidt dyrearternes yngle- og rasteområder kan beskadiges i arternes naturlige udbredelsesområde, og af hvorvidt plantearterne kan blive ødelagt, som følge af det ansøgte. Til vurderingen af arternes udbredelse og levesteder er anvendt Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (faglig rapport nr. 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser) og kommunens øvrige kendskab til arternes forekomst. Ud fra det generelle kendskab til arternes forekomst i Esbjerg Kommune vurderes det, at der kan være vandflagermus, sydflagermus, markfirben og spidssnudet frø indenfor området. Desuden yngler snæbel i de nedre dele af Sneum Å, og marsvin forekommer i Vadehavet, som udbringningsarealerne afvander til. Derudover er der specifikt kendskab i Esbjerg Kommune til forekomster af grøn mosaikguldsmed (ca. 17 km syd for nærmeste udbringningsareal og ca. 20 km syd for anlægget), strandtudse (ca. 6,3 km sydvest for nærmeste udbringningsareal og ca. 8,3 km sydvest for anlægget), løgfrø (ca. 10,5 km sydvest for anlægget og ca. 8 km sydvest for nærmeste udbringningsareal) og birkemus (ca. 14,5 km vest for anlægget og 11 km vest for nærmeste udbringningsareal). Vedrørende arterne grøn mosaikguldsmed, løgfrø, strandtudse og birkemus vurderer Esbjerg Kommune, ud fra afstanden til de kendte forekomster og jf. gennemgangen vedrørende påvirkning af naturområder fra markdrift og ammoniakdeposition fra anlæg, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning arternes yngle- og rastesteder ved det ansøgte. Flagermus benytter ofte hulheder i træer eller huse som opholdssted om dagen og under vinterdvalen. Føden består af insekter som fanges i luften nær vådområder, marker, skove og levende hegn. De enkelte arter af flagermus har forskellige præferencer mht. fødesøgningsområde. Der er ingen registreringer af flagermus nær ejendommens udspredningsarealer, men det kan ikke udelukkes at én eller flere arter kan raste eller yngle i området. Det ansøgte vurderes ikke at have en negativ indflydelse på flagermus, da hverken opholdssteder eller fødegrundlag påvirkes. Spidssnudet frø yngler i mange slags vådområder lige fra ganske små vandhuller til bredden af store søer, og fra helt overskyggede ellesumpe til fuldstændig lysåbne vandhuller. Den største ynglesucces opnår arten i vandhuller uden fisk (fjender), det kan ofte være vandhuller, der tørrer ud i perioder. Spidssnudet frø er i høj grad 51

53 afhængig af, at der nær ynglestederne findes gode levesteder på land. De bedste forhold er enge og moser, hvor unge individer kan finde deres føde. Rasteområderne findes især i fugtige områder. I sumpede områder tæt på ynglestederne, herunder bredzonen, overlapper yngle- og rasteområder. Udvidelsen af husdyrproduktionen på Roustvej 224, samt markdriften vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af spidssnudet frø, da potentielle yngle- eller rastesteder ikke påvirkes væsentligt. Markfirbenet findes spredt i landskabet (især ved kysterne) på åbne, varme, solrige lokaliteter som jernbane- og vejstrækninger, sten- og jorddiger, heder, overdrev, grusgrave, strandenge, kystskrænter og sandede bakkeområder. Den kan dog også forekomme på ekstensive landbrugsarealer. Den lever primært af græshopper, sommerfuglelarver og biller. Markfirbenet yngler på solvendte skråninger med varm, løs, veldrænet jord af gruset eller sandet karakter. Variationen i landskabet gør det muligt for dyret hurtigt at skifte mellem varme og kølige steder, og dermed regulere sin kropstemperatur. Udvidelsen af husdyrproduktionen på Roustvej 224, samt markdriften vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af markfirben, da der ikke er potentielle yngle- eller rastesteder ikke påvirkes væsentligt eller fjernes Snæbel forekommer dels i Vadehavet og dels i flere af de større tilstødende vandløb. Den vokser op i Vadehavet hvorfra den søger op i de tilstødende større vandløb for at gyde. Efter gydningen opholder en del af fiskene sig i de nedre dele af vandløbene, før de vender tilbage til Vadehavet. Snæbel er primær sårbar overfor direkte udledninger, herunder af næringsstoffer. På baggrund af vurderingerne af påvirkning af vandløb og marine områder (jf. afsnittene om fosfor og kvælstof til overfladevand), vurderes snæbelens yngle- og rasteområder ikke at blive beskadiget som følge af næringsstof-udvaskningen fra projektet. Marsvin kan findes stort set overalt i Vadehavet, uden at Vadehavet dog er et kerneområde for arten. Senest er flere åbne havområder i stedet udpeget som habitatområder for arten. For artens forekomst i Vadehavet vurderes, på baggrund af undersøgelsen af påvirkninger af Vadehavet (jf. afsnittene om fosfor og kvælstof til overfladevand), at dens yngle- og rasteområder ikke vil blive beskadiget som følge af næringsstof-udvaskningen fra projektet. Samlet konkluderes på baggrund af ovenstående vurderinger, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for de forekommende bilag IVdyrearter. Idet flere af bedriftens udbringningsarealer er beliggende i Varde Kommune, har Varde Kommune vurderet på udvidelsen af anlægget og markdriften i forhold til bilag VI arterne i området. Det er Varde Kommunes vurdering at udvidelsen af anlægget ikke vil have nogen negativ påvirkning på evt. bilag IV-arter. Spidssnudet frø er almindelig forekommende i Varde Kommune, og for at beskytte frøens levesteder stiller Varde Kommune vilkår om, at der skal være en mindst 2 m bred dyrkningsfri bræmme langs den beskyttede sø beliggende i udbringningsareal nr Andre forhold Ingen af udbringningsarealerne beliggende i Esbjerg Kommune er omfattet af en MVJ-ordning eller udpeget som SFL-område mht. natur. Ingen af bedriftens udspredningsarealer eller bygninger ligger i fredet område. 52

54 Flere af udbringningsarealerne grænser op til beskyttede sten- og jorddiger. Det drejer sig om markerne nr. 1-0, 2-0, 3-0, 4-0, 5-0, 6-0, 11-0, 15-0, 18-0, 20-0, 21-0, 22-0, 25-0, 25-1, 31-0, 32-0, 40-0, 41-0, 42-0, 44-0, 45-0, 51-0, 72-0 og Beskyttede sten- og jorddiger må ikke ændres eller fjernes uden kommunens tilladelse. Der er registreret et fredet fortidsminde på udbringningsareal nr. 41-0, der er beliggende i Varde Kommune. Varde Kommune gør opmærksom på, at der i henhold til 29f i Museumsloven ikke må foretages jordbehandling, gødes eller plantes (herunder også juletræer og lignende) på gravhøje og inden for en afstand af 2 m fra fortidsminderne. Jf. 18 i Lov om naturbeskyttelse må der endvidere ikke etableres ny beplantning eller foretages lignende ændring i tilstanden af arealet inden for 100 meters afstand fra gravhøje, medmindre kommunen meddeler dispensation hertil. Det vurderes samlet, at udvidelsen af husdyrbruget samt den ansøgte arealdrift ikke er i konflikt med SFL udpegninger, fortidsminder, sten- og jorddiger, fredninger og beskyttelseslinjer. 53

55 Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer I ansøgningen indgår 186,78 ha ejet og forpagtet areal. Der er ingen aftalearealer. 48,56 ha af bedriftens ejede og forpagtede arealer, alle beliggende i Varde Kommune, er placeret indenfor oplande, der er klassificeret som nitratklasse 2 (jf. kort 12), for hvilke der er krav om skærpelse af de generelle regler vedrørende den maksimale mængde husdyrgødning, som må udbringes per hektar. For udbringningsarealerne beliggende i nitratklasse 2 område må der kun udbringes en mængde husdyrgødning svarende til 65 % af harmonireglerne. Det er dog muligt for ansøger at have et højere dyretryk, hvis der i stedet iværksættes virkemidler således, at kvælstofudvaskningen reduceres i mindst samme omfang, som hvis de skærpede harmonikrav var overholdt. I dette tilfælde benyttes på bedriftens arealer 0,10 % efterafgrøder udover de til enhver tid gældende krav fra Plantedirektoratet. Esbjerg Kommune fastholder dette med vilkår. kort 12: Arealer beliggende indenfor nitratklasse 2 54

56 For ejede og forpagtede arealer beregnes i ansøgningsskemaet DE max og DE reel. DE max er det maksimale dyretryk (opgjort i DE/ha), som beskyttelsesniveauet for nitrat umiddelbart foreskriver, mens DE reel er den mængde husdyrgødning, der ifølge ansøgningen reelt udbringes pr. ha. DE max er beregnet til 2,09 DE/ha, mens DE reel er beregnet til 2,3 DE/ha. Eftersom DE reel er større end DE max er beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand kun overholdt, hvis en udvaskningsberegning viser, at der er gennemført virkemidler, som kan opveje den forøgede mængde udbragt husdyrgødning. I den konkrete sag er DE reel 51,1 kg N/ha, mens DE max er 51,5 kg N/ha. Da kg N/ha for DE reel er lig med eller mindre end kg N/ha for DE max er beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand overholdt selvom DE reel i forhold til dyretrykket (DE/ha) er større end DE max (DE/ha), jf. det fastlagte beskyttelsesniveau. Marine områder: Bedriftens ejede og forpagtede arealer afvander via mindre vandløb dels til vandløbssystemet Sneum Å og dels til vandløbssystemet Alslev Å og til Vadehavet. Sneum Å er udpeget som habitatområde (nr. 79), Alslev Ådal som habitatområde nr. 239 og den marine del af Vadehavet er udpeget som habitatområde (nr. 78), fuglebeskyttelsesområde(nr. 57) og ramsarområde (nr. 27) jf. habitatbekendtgørelsen. Ydermere er store områder langs Vadehavets kyster udpeget som Natura 2000-områder (se bilag 2). På udpegningsgrundlaget for disse Natura 2000 områder vurderes flere marine arter og naturtyper at være følsomme overfor tilførsel af kvælstof. For Esbjerg Kommune er det alene deloplandene til hhv. Grådyb, Knudedyb og Juvre Dyb, samt et mindre opland til Vesterhavet ud for Vadehavet indtil 1 sømils grænse, der har betydning. De ejede og forpagtede arealer tilhørende Roustvej 224 afvander til Varde Ås flodmunding og Grådyb. Den primære konsekvens af tilført kvælstof til de marine områder sker gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrinte-dannelse, udskygning m.v. Herved kan primærproduktionen ved særligt bundfloraen påvirkes negativt. F.eks. er en række fugle afhængige af tilstedeværelsen af ålegræs (Zostera sp.) og anden makroflora i Vadehavet. Ålegræs kan ses som et eksempel på primærproducenter som påvirkes både direkte og indirekte af næringsstofudvaskning, og som påvirker de højere trofiske niveauer i Vadehavet. Bl.a. er nogle arter fugle (Lysbuget knortegås, Mørkbuget knortegås, Pibeand) direkte afhængige af ålegræs som fødegrundlag, og mange flere fuglearter fouragerer på fisk og invertebrater, som er afhængige af ålegræsbankernes tilstedeværelse. Endelig er ålegræsarterne blandt de betydeligste karakterarter for flere naturtyper fra udpegningsgrundlaget (1110, 1130 og 1160, og 1140 kan også bestå af ålegræssamfund 5 ) i Vadehavet. Ålegræsbankerne i Vadehavet er bl.a. i basisanalysen vurderet, at have en reduceret udbredelse i forhold til deres potentiale (jf. historiske kilder), hvilket indikerer en ugunstig tilstand for arter og naturtyper afhængige af denne art. Det er således klart, at tilførsel af næringsstoffer kan påvirke vandmiljøet, og arter og naturtyper i Natura 2000-områderne. For de fleste marine områder vurderes kvælstof at spille den afgørende begrænsende rolle, mens fosfor ikke vurderes at 5 Interpretation manual of European Union habitats EUR27. Europakommissionen juli

57 være begrænsende for primærproduktionen og vandmiljøet i marine områder generelt. Dette vurderes også at være tilfældet for vandmiljøet i Vadehavet, bl.a. baseret på overvågningsdata og rapporter fra DMU og de tidligere amter Kommunen har vurderet det aktuelle projekts eventuelle påvirkninger af de marine områder med kvælstoftilførsel, jf. habitatbekendtgørelsen. Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens digitale vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug 9. Miljøstyrelsens digitale vejledning fastlægger afskæringskriterier for skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevand. Et projekt for husdyrbrug vurderes ikke at medføre skadesvirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, såfremt afskæringskriterierne er overholdt. Afskæringskriteriets punkt 1 omfatter en vurdering af, om det ansøgte i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne have en skadesvirkning. Afskæringskriteriet punkt 2A/2B omfatter en vurdering af, om det ansøgte i sig selv vil kunne have en skadesvirkning. Påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter Afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter (punkt 1) lyder: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til nitratudvaskning, fx ny bebyggelse end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Gennemførte initiativer, fx etablering af vådområder, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, kan ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland. På baggrund af data fra det Centrale Husdyrbrugs Register (CHR) har Esbjerg Kommune foretaget en vurdering af udviklingen af antal producerede DE i oplandet til Grådyb fra 2007 til 2011 (seneste registrering) 10. Heraf kan kommunen konstatere en stigende tendens i antal DE. I Grådyb er der i perioden fra 2007 til 2011 sket en stigning på 5,4 %. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning kan kommunen uanset en eventuel stigning i husdyrholdet godkende ansøgninger, hvor nitratudvaskningen er reduceret så meget, at den ikke overstiger en nitratudvaskning, der svarer til planteavlsbrug 10. Ved en fiktiv ansøgning, nr , i husdyrgodkendelse.dk er der fiktivt beregnet en udvaskning uden anvendelse af husdyrgødning og med et plantesædskifte med 10 % efterafgrøder svarende til 66,7 kg N/ha. I det ansøgte projekt beregnes der en udvaskning på 51,1 kg N/ha ved brug af 0,10 % ekstra efterafgrøder ud over det lovpligtige. Da udvaskningen er mindre end eller svarende til udvaskningen fra et planteavlsbrug, er ovennævnte kriterium overholdt. Idet andelen af ekstra efterafgrøder har indvirkning på nitratudvaskningen fastholdes dette tiltag ved vilkår. 6 Vandmiljø og Natur 2007 NOVANA. DMU 2009, s Basisanalysen del II Vanddistrikt 55. Ribe Amt Estimation of nutrient reductions to achieve phytoplankton ecological targets in the Wadden Sea. DMU 2008, s webvejledning til husdyrgodkendelser 10 Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens opgørelse over dyretryk på 56

58 Esbjerg Kommune har yderligere foretaget en vurdering af en række andre potentielle kilder til en stigning i kvælstofbelastning, herunder dambrugsudledninger, renseanlæg og nye bebyggelser. Data til belysning af faktorerne stammer fra Vandplan , Vadehavet 11 og bedst tilgængelige viden. Et samlet billede over status for de øvrige kilder i hele oplandet til Vadehavet haves ikke, men kommunen har kendskab til en række nedlæggelser og forbedringer på både dambrug og renseanlæg indenfor såvel som udenfor Esbjerg Kommune, som samlet giver et væsentligt fald i kvælstofbelastningen. For alle kilder konkluderes det, at der alene er tale om fald i belastningen. Nitratudvaskningen fra det ansøgte projekt er reduceret, så den ikke overstiger nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug og der vurderes ikke at ske nogen forøgelse af belastningen med kvælstof fra andre kilder til recipienten. På den baggrund vurderer Esbjerg Kommune, at projektet i forbindelse med andre planer og projekter ikke vil medføre en skadesvirkning på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura 2000-områderne i Vadehavet. Påvirkning fra projektet i sig selv Afskæringskriterier for så vidt angår påvirkning fra projektet i sig selv (punkt 2A og 2B) lyder: Pkt. 2A: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, dog således, at Pkt. 2B: nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde. I Miljøstyrelsens digitale vejledning understreges det, at husdyrlovgivningen alene regulerer husdyrgødning, herunder den ekstra nitratudvaskning til overfladevand som følge af anvendelsen af husdyrgødning. Husdyrgodkendelsen regulerer således ikke nitratudvaskning fra andre kilder som f.eks. nitratudvaskningen fra almindelig planteavl. For at vurdere om projektet i sig selv kan have en skadesvirkning, skal der således alene tages udgangspunkt i den ekstra nitratudvaskning, som anvendelse af husdyrgødning giver anledning til set i forhold til udvaskningen fra et plantebrug. Som beskrevet i det foregående afsnit, giver det ansøgte projekt anledning til en udvaskning på 51,1 kg N/ha, hvilket er lavere end udvaskningen fra et planteavlsbrug, der er beregnet til 66,7 kg N/ha. Det ansøgte projekt giver således ikke anledning til en merudvaskning af nitrat som følge af anvendelsen af husdyrgødning. Esbjerg Kommune vurderer derfor, at det ansøgte ikke i sig selv kan medføre en skadesvirkning, på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura 2000-områderne i Vadehavet. På baggrund af ovennævnte vurderer Esbjerg Kommune, at det ansøgte husdyrprojekt ikke vil medføre en skadesvirkning på marine områder, herunder 11 Vandplan , Vadehavet, Hovedvandopland 1.10, Vanddistrikt: Jylland og Fyn 57

59 Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskningen. Vandløb Kvælstof tilført vandmiljøet kan have negative konsekvenser for arter og naturtyper i vandmiljøet, særligt gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrintedannelse, udskygning m.v. Næringsstoffer tilført vandløb og de naturtyper der er tilknyttet vandløbet, vurderes dog generelt at have en meget kort opholdstid i vandløbssystemet. Evt. øget algevækst og de sekundære effekter heraf, vurderes pga. vandets korte opholdstid samt høje opblandingsgrad, ikke at medføre væsentlige påvirkninger af vandløbets arter og naturtyper. På udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne (jf. habitatbekendtgørelsen) vurderes derfor ikke at være arter eller naturtyper i vandløb, nær og nedstrøms bedriftens arealer, som påvirkes væsentligt som følge af udvaskning af kvælstof. Kommunen vurderer, at de generelle reguleringer af markdrift samt brug af kunstgødning og husdyrgødning er tilstrækkelige til at sikre vandløbene i Natura 2000 områderne. Størrelsen af den beregnede udvaskning på 51,1 kg N/ha, som er mindre end eller svarende til udvaskningen fra et planteavlsbrug, skønnes ikke at ændre på denne vurdering. Den beregnede tilførsel af kvælstof til Sneum Å og Alslev Å vurderes jf. ovenstående begrundelse konkret ikke at være af en størrelsesorden som kan påvirke vandløbenes tilstand eller de naturtyper og arter der forekommer i vandløbene, herunder udpegningsgrundlaget for de nedstrøms liggende Natura 2000-områder og bilag IV-arter. Samlet set vurderes det, under hensyntagen til de stillede vilkår, at kvælstof til vandløb, søer og kystvande ikke vil skade de internationale naturbeskyttelsesområder eller medføre en væsentlig miljøpåvirkning af områder af særlige regionale- eller lokale beskyttelsesinteresser. Fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer Udbringning af husdyrgødning kan medføre en tilførsel af fosfor til vandmiljøet fra markerne og efterfølgende eutrofiering og algeopblomstring i de modtagende vandområder. Der findes på nuværende tidspunkt ikke beregningsmetoder, der konkret kan vise sammenhængen mellem tilført fosfor til arealerne og tab af fosfor til vandmiljøet med tilstrækkelig sikkerhed. Vurderingen af fosfortab fra et ansøgt projekt, baseres således på en generel risikovurdering. Som udgangspunkt ophobes fosfor tilført til marker i jorden. Selvom der tilføres mere fosfor til et areal end der fraføres med afgrøderne, vil det ikke nødvendigvis medføre et tab af fosfor til recipienten. Men en fortsat nettotilførsel øger imidlertid risikoen for et øget fosfortab til vandmiljøet, da jordens evne til at tilbageholde fosfor falder som følge af akkumuleringen med fosfor. Risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet, er således bestemt af fosforpuljen i jorden (som anslås ud fra jordens fosfortal). Esbjerg Kommune har i det følgende afsnit foretaget en vurdering af, om husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau for fosfor er overholdt. Endvidere er der foretaget en konkret vurdering af, om der på trods af at beskyttelsesniveauet er 58

60 overholdt er en særlig risiko for tab af fosfor fra udbringningsarealerne, som giver grundlag for at fastsætte skærpede vilkår til fosforoverskuddet fra bedriften. Det generelle beskyttelsesniveau Beskyttelsesniveauet for fosfor omfatter kun arealer i oplande til Natura områder, der er overbelastet med fosfor. Kravet til fosforoverskud afhænger af jordtype, dræningsforhold og fosfortal. Dele af ejendommens ejede og forpagtede arealer ligger i oplandet til Varde Å, hvis udmunding i Ho Bugt udgør et meget sårbart Natura 2000-område af naturtypen 1130 flodmundinger. Denne recipient fremgår således af Miljøministeriets kortværk over Natura 2000 områder overbelastet med fosfor. Der er dog ingen af disse arealer, som har en jordbund (drænede lerjorde eller lavbundsjorde udenfor okkerpotentielle områder) svarende til beskyttelsesniveauet for fosforklasse I-III jf. bekendtgørelsens bilag 3. Derfor skal der, i henhold til bekendtgørelsen, ikke stilles krav til fosforoverskuddet fra bedriften. Kortlægningen på arealinfo indeholder ikke alle søer i Natura 2000, som betegnes som vandområder overbelastet med fosfor. Esbjerg kommune har vurderet beliggenheden af ejede og forpagtede arealer i forhold til søer indenfor Natura 2000-områder og fundet, at ingen af bedriftens arealer er beliggende inden for oplandet til en Natura 2000 sø overbelastet med fosfor. I ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk er der foretaget beregninger af fosforoverskuddet fra ejede og forpagtede arealer. Beregningerne fremgår af nedenstående tabel 10. Fosforklasser Ejede og forpagtede arealer (ha). (total) Ejede og forpagtede arealer (ha). (Opland Varde Å) Fosforoverskud nudrift (kg P/ha) Maksimalt tilladt fosforoverskud ansøgt drift (kg P/ha) Pt < 4,0 eller udrænet 186,78 48,56 3,1 11,8 eller afvander ikke til Natura 2000 overbelastet med fosfor(fosforklasse 0) Pt 4,0 6,0 3,1 7,1 (fosforklasse 1) Lavbundsjorde 3,1 3,1 (fosforklasse 2) Pt > 6,0 (fosforklasse 3,1 0,0 3) Hele bedriftens udbringningsareal 186,78 48,56 11,8 Tabel 10: Arealernes beliggenhed i forhold til fosforklasse registreringen. Angivelse af arealernes størrelser er både arealer i oplandet til sårbare marine områder indenfor N2000 samt det totale areal i oplandet til Grådyb. Det er oplyst i ansøgningen, at der er en arealvægtet fjernelse af fosfor fra ejede og forpagtede arealer på 25,4 kg P/ha/år og et gennemsnitligt fosforoverskud på ca. 11,8 kg P/ha/år. Kravet til maksimal fosforoverskud på 11,8 kg P/ha/år er dermed overholdt. 59

61 Forudsætningerne for det beregnede fosforoverskud fastholdes ved vilkår til den maksimale mængde fosfor udbragt samt sædskiftet. Skærpelse af beskyttelsesniveauet Esbjerg Kommune har foretaget en konkret vurdering af risikoen for tab af fosfor til marine områder, vandløb og søer med henblik på at vurdere, om der i den konkrete sag er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet for fosfor. Endvidere foretages en vurdering af det aktuelle projekts påvirkning af med fosfor jf. habitatbekendtgørelsen. Vurderingen er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens vejledende retningslinjer for vurdering af fosfor jf. Miljøstyrelsens elektroniske vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Natur- og Miljøklagenævnet har i NMK præciseret, at såfremt kommunen vurderer at der er behov for at skærpe beskyttelsesniveauet, skal dette ske efter kriterierne i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4. Marine områder Som nævnt under kvælstof afvander bedriftens udbringningsarealer via mindre vandløb dels til vandløbssystemet Sneum Å og dels til vandløbssystemet Alslev Å og til Vadehavet. Sneum Å er udpeget som habitatområde (nr. 79), Alslev Ådal som habitatområde nr. 239 og den marine del af Vadehavet er udpeget som habitatområde (nr. 78), fuglebeskyttelsesområde(nr. 57) og ramsarområde (nr. 27) jf. habitatbekendtgørelsen. Ydermere er store områder langs Vadehavets kyster udpeget som Natura 2000-områder (se bilag 2). Tilførsel af næringsstoffer kan påvirke vandmiljøet, og arter og naturtyper i Natura 2000-områderne. For marine områder, især åbne farvande, vurderes kvælstof dog at spille den afgørende begrænsende rolle, mens reduktion af fosfor vurderes ikke at medføre øget begrænsning af primærproduktionen og forbedring af vandmiljøet. Dette vurderes generelt at være tilfældet for vandmiljøet i Vadehavet, bl.a. baseret på overvågningsdata og NOVANA-rapporter fra DMU og de tidligere amter En undtagelse fra denne vurdering er brakvandsområdet Varde Ås flodmunding. Her vurderes området, på linje med Miljøstyrelsens kortlægning af vandområder overbelastet med fosfor, jf. at være sårbart overfor tilførsel af både fosfor og kvælstof. Som beskrevet ovenfor er der foretaget en vurdering af arealerne i oplandet til Varde Å. Hovedparten af arealerne er beliggende på grov lerblandet sandjord. Enkelte arealer (markerne 14-0, 32-0, 33-0, 46-0 og 48-0) er helt eller delvis beliggende på humus. Arealerne 46-0, 47-1 og 48-0, er alle drænede og beliggende på lavbund, der ifølge arealinformation, har et stort okkerpotentiale, der er derfor et stort potentiale for, at fosfor kan bindes til jordens jernindhold og derved ikke udvaskes til drænvandet. Mark 52-0 er beliggende på grov lerblandet sandjord og drænet. Arealet modtager 1,3 DE/ha i husdyrgødning, svarende til ca. 21 kg P/ha pr. år. Jordens fosfortal varierer, for arealerne, mellem Pt 1,0 og Pt 9,7. Ingen af arealerne i oplandet til Varde Å ligger i fosforklasse. Arealerne i oplandet til Sneum Å ligger ikke i oplandet 12 Vandmiljø og Natur 2007 NOVANA. DMU 2009, s Basisanalysen del II Vanddistrikt 55. Ribe Amt Estimation of nutrient reductions to achieve phytoplankton ecological targets in the Wadden Sea. DMU 2008, s

62 til sårbar Natura 2000 overbelastet med forfor, for disse arealer er fosforoverskuddet alene reguleret af harmonireglerne. Da der ikke kan kvantificeres, hvor stor en del af fosforoverskuddet der reelt tilføres recipienten, må vurderingen af, om der er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet baseres på en vurdering af worst case situationen. Der tages udgangspunkt i den aktuelle bedrifts værst tænkelige relative påvirkning af vandområdet med fosfor (se tabel 11). Med baggrund i fosforoverskuddet, som beregnet i ansøgningen samt standard-tal for fosfortab, er bedriftens højest forventede udvaskning estimeret. Ud fra data i vandplanen er det muligt at anslå den samlede fosforbelastning af de modtagende vandområder, Varde Ås flodmunding og det samlede Grådyb, fra alle kilder i oplandet. I Miljøstyrelsens vejledning antages det, at en påvirkning af fosfor ikke kan måles med de nuværende biologiske målemetoder, hvis påvirkningen er på under 1 % for Varde Ås flodmunding og 5 % for Grådyb, af den samlede påvirkning, svarende til målegrænsen for nitratpåvirkninger, for et lukket bassin, som er meget sårbart for næringsstofpåvirkning hhv. et sårbart Natura 2000 område. Den relative påvirkning fra bedriften vurderes derfor i forhold til disse afskæringskriterier på hhv. 1 og 5 %. Ansøgt drift opland Varde Å Ansøgt drift opland Grådyb Areal 48,56 ha 186,78 ha Overskud per hektar jf. ansøgning 11,8 kg P/ha/år 11,8 kg P/ha/år % fosforophobning i godkendelsesperioden (8 år) i forhold til et gennemsnitligt fosforindhold i landbrugsjorder på 2000 kg P/ha 4,72 % 4,72 % Worst case areal-udvaskning (Kronvang et al 2005, jf. den digitale vejledning) 1 kg P/ha 1 kg P/ha Worst case påvirkning fra husdyrbruget 2,28 kg P/år 8,82 kg P/år Belastning af vandplansområde Samlet belastning - jf. Vandplan-data kg P/år kg P/år (baseline 2015) Husdyrbrugets del af påvirkningen 0,005 % 0,01 % Tabel 11: Husdyrbrugets påvirkning af vandmiljøet på baggrund af den fosforophobning husdyrbruget giver anledning til. Husdyrbrugets fosforbidrag fra egne og forpagtede arealer, i forhold til det samlede bidrag til Varde Ås flodmunding og Grådyb, kan beregnes til hhv. 0,005 % og 0,01 %. Bedriftens påvirkning vurderes dermed at være så lille, at den ikke vil medføre skade på vandområdet. Med hensyn til fosfor har Esbjerg Kommune også foretaget en vurdering af en række andre potentielle kilder til en stigning i fosforbelastning, herunder dambrugsudledninger, renseanlæg og nye bebyggelser. Data til belysning af faktorerne stammer fra Vandplan , Vadehavet og bedst tilgængelige viden. For alle kilder konkluderes det, at der alene er tale om fald i belastningen. På baggrund af arealernes beliggenhed og karakter, det beregnede fosforoverskud fra bedriften samt husdyrbrugets beregnede andel af fosforpåvirkningen vurderer Esbjerg Kommune, at der ikke er grundlag for at skærpe det gældende beskyttelsesniveau for fosfor. 61

63 Endvidere vurderer Esbjerg Kommune på ovennævnte grundlag, at projektet i sig selv og i forbindelse med andre planer og projekter ikke vil medføre en skadesvirkning på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura 2000-områderne i Vadehavet. Med baggrund i ovenstående vurdering ses der på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne ikke at være marine arter og naturtyper, som vil skades ved tilførsel af fosfor, ligesom ingen af de i Vadehavet kendte bilag IV-arter, eller deres yngle- og rasteområder, vurderes at blive beskadiget eller ødelagt ved fosfortilførsel fra projektet. Vandløb Fosfor tilført vandmiljøet kan have negative konsekvenser for arter og naturtyper i vandmiljøet, særligt gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrintedannelse, udskygning m.v. Næringsstoffer tilført vandløb og de naturtyper der er tilknyttet vandløbet, vurderes dog generelt at have en meget kort opholdstid i vandløbssystemet, og evt. øget algevækst og de sekundære effekter heraf, vil pga. vandets korte opholdstid samt høje opblandingsgrad, ikke medfører væsentlige påvirkninger af vandløbets arter og naturtyper. Der vurderes derfor ikke at være arter eller naturtyper i vandløbene som er fosforfølsomme. Tilførslen af fosfor fra bedriftens ejede og forpagtede arealer ved almindelig udvaskning gennem jorden til Alslev Å og Sneum Å vurderes således konkret ikke at påvirke vandløbenes tilstand eller skade de naturtyper og arter der forekommer i vandløbene, herunder udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder og bilag IVarter i forbindelse med vandløbene (se bilag 2). Ved voldsomme, akutte tilførsler af organisk stof til vandløb, herunder overfladeafstrømning af husdyrgødning, kan der dog risikere at opstå en tilstand af iltfattighed, svovlbrintedannelse samt uhygiejniske forhold, som vil være til skade for vandmiljøet. Esbjerg Kommune har i denne redegørelse vurderet på risikoen for direkte udløb af husdyrgødning til vandmiljøet, bl.a. særligt vandløbsnære arealer, skrånende arealer m.v. Markerne 14-0 og 24-1 grænser op til vandløb der er målsat B1 (F) Gyde og yngelopvækstområde for laksefisk (påvirket med okker). Markerne 24-0, 33-0, 44-0, 45-0, 46-0 og 48-0 grænser op til vandløb der er målsat B2 (F) Laksefiskevand (påvirket af okker). Mark 24-0 grænser desuden op til et vandløb der er målsat B2 Laksefiskevand. Mark 47-1 grænser op til grøfter der afleder vand til en bæk der er B1 (F) målsat (Gyde og opvækstområde for laksefisk påvirket af okker). Marken 18-0 grænser op til en grøft der afvander til et vandløb der er målsat B1 Gyde og opvækstområde for laksefisk. Udbringningsarealerne skråner på intet sted stærkt ned mod vandløbene. Der er ikke fundet særlige risikoelementer, som kunne betinge særlige krav til håndtering af husdyrgødningen på bedriftens arealer, for at sikre vandmiljøet, arter eller naturtyper imod skade. Esbjerg Kommune vurderer på dette grundlag at der ikke vil ske væsentlige påvirkninger af miljøet i vandløb, som følge af projektet, når der opretholdes en dyrkningsfri bræmme på minimum 2 m jf. vandløbslovens

64 Søer Søer kan, grundet vandets længere opholdstid end i vandløb, påvirkes af udvaskning af næringsstoffer. Søer vurderes særligt at være sårbare overfor tilførsel af fosfor, som oftest er den begrænsende faktor for søens algeproduktion, hvorimod reduktion af kvælstof (nitrat) vurderes ikke at begrænse primærproduktionen eller forbedre søernes miljøtilstand. Ingen af bedriftens arealer afvander til naturtype søer indenfor Natura 2000 områder, og ingen af arealerne vurderes at ligge i oplandet til større søer som er omfattet af Vandplanen. Samlet set vurderes det, at fosfor til vandløb, søer og kystvande ikke vil skade de internationale naturbeskyttelsesområder eller medføre en væsentlig miljøpåvirkning af områder af særlige regionale- eller lokale beskyttelsesinteresser, og at der derfor ikke er grundlag for at skærpe det fastlagte beskyttelsesniveau. Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Med baggrund i bl.a. Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV har Esbjerg Kommune foretaget en vurdering af forekomst og påvirkning af arter opført på Habitatdirektivets bilag IV. De danske arter på habitatdirektivets bilag IV kan ses i denne godkendelses bilag 2. Udbringningsarealerne afvander via Varde Å og Sneum Å til Vadehavet, hvor bilag IV arterne snæbel og marsvin, vurderes at kunne blive påvirket af næringsstoftilførsel til vandmiljøet: Snæbel forekommer dels i Vadehavet og dels i flere af de større tilstødende vandløb. Den vokser op i Vadehavet hvorfra den søger op i de tilstødende større vandløb for at gyde. Efter gydningen opholder en del af fiskene sig i de nedre dele af vandløbene, før de vender tilbage til Vadehavet. Snæbelen er primært sårbar overfor direkte udledninger, herunder af næringsstoffer. På baggrund af ovenstående vurderinger af påvirkning af vandløb og marine områder, vurderes snæbelens yngle- og rasteområder ikke at blive beskadiget som følge af næringsstof-udvaskningen fra projektet. Marsvin kan findes stort set overalt i Vadehavet, uden at Vadehavet dog er et kerneområde for arten. Senest er flere åbne havområder i stedet udpeget som habitatområder for arten. For artens forekomst i Vadehavet vurderes, på baggrund af ovenstående undersøgelse af påvirkninger af Vadehavet, at dens yngle- og rasteområder ikke vil blive beskadiget som følge af næringsstof-udvaskningen fra projektet. Samlet konkluderes på baggrund af ovenstående vurderinger, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for de forekommende bilag IVdyrearter. Der kendes ikke til forekomster af bilag IV-plantearter som kan påvirkes eller ødelægges af projektet. Nitrat til grundvand - nitratfølsomme vandindvindingsområder Som der fremgår af kort 13 nedenfor, er 63,77 ha, heraf 55,15 ha i Varde Kommune, placeret inden for områder, der i de af miljøministeren vedtagne retningslinier i Regionplan 2016 er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde. Det medfører, at kommunen med hensyn til nitratudvaskningen til grundvandet fra udbringningsarealet, skal vurdere påvirkningen af omgivelserne, samt behovet for at fastsætte skærpede krav i forhold til de gældende generelle regler for 63

65 husdyrbrug for at sikre, at husdyrbruget kan indrettes og drives under hensyn til omgivelserne. Derfor er der i det af Danmarks Jordbrugsforskning udarbejdede beregningsværktøj Farm-N, foretaget en udvaskningsberegning for ejendommens nudrift, såvel som for den ansøgte drift. Beregningen viser, at der i nudriften er en udvaskning af nitrat fra rodzonen på mg NO 3 /l. I den ansøgte drift vil der være en udvaskning på mg NO 3 /l fra udbringningsarealerne, under forudsætning af, at der på arealerne anvendes 0,10 % ekstra efterafgrøder udover Plantedirektoratets krav. Der er stillet vilkår herom i miljøgodkendelsen. Der er for det pågældende nitratfølsomme indvindingsområde endnu ikke udarbejdet indsatsplan for området, som fastlægger særlige bestemmelser der skal lægges til grund for meddelelse af en tilladelse eller en godkendelse. I områder hvor der endnu ikke er udarbejdet indsatsplaner, er beskyttelseskravet, at der i forbindelse med udvidelse af en husdyrproduktion ikke kan tillades nogen merbelastning, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat/l i den ansøgte drift. Idet nitratudvaskningen fra rodzonen i den ansøgte drift ikke overstiger 50 mg nitrat/l, er udvaskningen i overensstemmelse med det fastlagte beskyttelsesniveau for grundvand, som det er fastlagt i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug. 64

66 Kort 13: Udbringningsarealernes placering i forhold til nitratfølsomme indvindingsområder. Bedst tilgængelige teknologi (BAT) Med begrebet bedst tilgængelig teknologi menes den teknik, som mest effektivt giver et høj beskyttelsesniveau for miljøet som helhed og som samtidig er afvejet i forhold til fordele og økonomiske udgifter. En ansøgning om miljøgodkendelse skal indeholde en redegørelse for husdyrbrugets valg eller fravalg af BAT beskrevet i Miljøstyrelsens vejledninger, Miljøstyrelsens BAT-blade og teknologibeskrivelser, Landscentret BAT-byggeblade samt BREFdokumentet for intensiv svine- og fjerkræavl. BREF-dokumentet er ikke gældende for kvægbrug, men selve principperne i BREF-dokumentet, vurderes dog også at kunne anvendes for kvægbrug. Miljøstyrelsen har for forskellige typer af husdyrbrug udgivet en række vejledende emissionsgrænseværdier ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi (BAT). Grænseværdierne angiver hvilket niveau for emission der er opnåelig ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi. Grundlaget for reduktionen i 65

67 næringsstofforureningen er i lovgivningen baseret på, at der kan anvendes differentierede virkemidler. Det er således op til det enkelte husdyrbrug at beslutte, hvilke virkemidler der tages i anvendelse for at nå de vejledende emissionsgrænseværdier. Emissionsgrænseværdi for ammoniak (stald og lager) Miljøstyrelsen har fastlagt den vejledende emissionsgrænseværdi 15 for ammoniak ud fra det princip, at enkeltteknologier med reduktionsomkostninger, der overstiger 100 kr. pr. kg. reduceret N, ikke bør indgå i vurderingen. Forudsætninger for beregning af emissionsgrænseværdi: Udvidelsen sker dels i eksisterende stalde og dels bygges en ny kostald. 13 kvier er udegående 5 mdr. pr. år. Ifølge miljøstyrelsens vejledning kan emissionsgrænseværdien for den samlede, årlige ammoniakemission fra anlægget, som er opnåelig ved anvendelse af BAT, beregnes til 3.715,29 kg NH 3 -N. Beregninger af emissionsniveauet fremgår af bilag 4. I ansøgningen på Roustvej 224 er der en samlet årlig ammoniakemission på 3.581,04 kg NH 3 -N. Da dette niveau for ammoniakemission er mindre end den vejledende emissionsgrænseværdi vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse ammoniakemissionen fra stald og lager ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik. De virkemidler, der kan anvendes til at reducere ammoniakemissionen er primært knyttet til valg af staldsystem/-teknologi, fodringstiltag, samt opbevaring af husdyrgødning. De virkemidler, der er anvendt på Roustvej 224 fremgår af følgende redegørelse vedrørende staldindretning og opbevaring af husdyrgødning. Staldsystem/-teknologi I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og staldsystem/- indretning: Skraber på spaltegulv med ringkanal/bagskyl i eksisterende kvie- og goldkostald (bygning 9). Jf. teknologiblad: Skrabere i gangarealer i stalde med malkekøer giver dette en reduktion af ammoniakfordampningen på 25 %. Ny kostald (bygning 12) bygges med staldsystem med maks. 4 % ammoniakfordampning i form af sengestald med spalter (kanal, linespil) med skrabere på spalterne, der, jf. teknologiblad: Skrabere i gangarealer i stalde med malkekøer, reducerer ammoniakfordampningen med 33 % i forhold til referencestaldsystemet. Det fastholdes med vilkår, at staldsystemet i den nye kostald (bygning nr. 12) skal være sengestald med spalter (kanal, linespil) eller tilsvarende staldsystem, med en ammoniakfordampning på samme niveau eller lavere samt at spalterne i stald 9 og 12 skal rengøres med spalteskrabere minimum hver 4. time. 15 Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT): Husdyrbrug med konventionel produktion af malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer), Miljøstyrelsen

68 Ansøger oplyser følgende om fravalg af forsuring Der etableres ikke gylleforsuring, idet den ny stald til køer (bygning 12) bygges med 80 % af gangarealet som staldsystem med maks. 4 % ammoniakfordampning. Såfremt der vælges fast drænet gulv uden gyllekanaler er det ikke teknisk muligt at etablere gylleforsuring. Ved etablering af gyllekanaler under gulv med 4 % fordampning er der ikke proportionalitet mellem etablerings- og driftsomkostninger og miljøeffekt. Fodringstiltag I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og foder: Ensilage opbevares i plansiloer med opsamling af vand, hvorved risikoen for forurening af det omkringliggende miljø mindskes. Endvidere reduceres foderspild og foderet holdes renere til fordel for dyrenes velfærd. Foderproduktion og indkøb af foder sker på grundlag af foderplanlægning. Der tages analyser af grovfoder, og foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. Der udarbejdes foderplaner i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor kvægfodring. Herved optimeres fodringen så unødigt forbrug af råvarer undgås. Ansøgers redegørelse er i overensstemmelse med BREF dokumentet der angiver, at det er BAT at sikre effektiv fodring gennem sammensætning af næringsstofindholdet i foderet, og løbende kontrol, således at det stemmer overens med dyrenes behov. Opbevaring af husdyrgødning I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og opbevaring af husdyrgødning: Teltoverdækning af ny gyllebeholder (nr. 17) på m 3, hvilket, jf. teknologibladet: Fast overdækning af gyllebeholder, reducerer ammoniakfordampningen med 50 %. Der er konstant flydelag på gyllen i gyllebeholder (bygning 15 og 16), og efter omrøring/udkørsel kontrolleres det, at der er etableret flydelag senest efter 14 dage, forudsat der er gylle i tanken. Flydelaget kontrolleres månedligt og der føres logbog over kontrollen, så der er fokus på at flydelaget lever op til kravene. Tankene er tilmeldt de lovpligtige eftersyn, hvilket betyder, at tanken hvert 10. år bliver kontrolleret af autoriseret kontrollant for, om tanken opfylder krav til holdbarhed, tæthed og styrke. Fast møg opbevares primært på møddingsplads med opsamling af vand til gylletanken. Dette minimerer udvaskningen af nitrat. Fast husdyrgødning og dybstrøelse uden daglig tilførsel overdækkes med kompostdug, presenning eller plastik, hvilket reducerer ammoniak emissionen. Flydende husdyrgødning opbevares i tætte gylletanke og udbringes på markerne ud fra afgrødens behov på den enkelte mark. Herved optimeres optagelsen af næringsstoffer og udvaskningen af nitrat samt udledningen af fosfor minimeres. Årligt efterses tæthed af overjordisk del og kabler på gyllebeholdere for intakt beskyttelse og eventuelle brud. Ved skader kontaktes leverandøren. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Ansøgers redegørelse er i overensstemmelse med BREF dokumentet der angiver, for så vidt BAT angår, ved opbevaring af flydende husdyrgødning omfatter dette en 67

69 stabil beholder der kan modstå påvirkning og som er tæt og beskyttede mod tæring; at gylle kun omrøres lige før tømning i forbindelse med udbringning; samt at tanken overdækkes med fast låg eller flydelag. Idet overdækningen af den nye gyllebeholder (nr. 17) har indvirkning på ammoniakberegningen og er anvendt som virkemiddel for at overholde BATniveauet fastholdes dette med vilkår. Emissionsgrænseværdi for fosfor Ved fodring af malkekvæg vil mange fodermidler i praksis have et fosforindhold, som overstiger koens fysiologiske behov uden brug af mineralsk fosfor. Fodermidlernes naturligt høje indhold af fosfor vil derfor i mange tilfælde begrænse muligheden for at optimere fosfortildelingen i praksis. Samtidig medfører manglende viden om fordøjeligheden af foderets fosforindhold, at der fortsat skal være en sikkerhedsmargen i fodringsnormerne og fodringsplanlægningen, som tager hensyn hertil. Da der på nuværende tidspunkt ikke findes tilgængelige teknikker eller teknologier til at reducere fosforudledning via fodring vurderer Esbjerg Kommune, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse fosforudledningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik. Øvrige parametre ved vurdering af bedst tilgængelig teknologi Vurderingen af BAT i forbindelse med udvidelse på Roustvej 224 foretages også i forhold til følgende parametre: Management Forbrug af vand og energi Udbringning af husdyrgødning Management I henhold til BREF dokumentet er det BAT, at træne og uddanne medarbejdere; registrere vand- og energiforbrug, foderforbrug, affaldsdannelse, samt anvendelsen af husdyrgødning og handelsgødning; udarbejde gødningsplaner; samt have en nødfremgangsmåde ved uheld. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og management: I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. I forbindelse med indretningen af produktionsanlægget er der fokus på, at indretningen tager hensyn til en rationel drift, af hensyn til ressource forbruget i driften og af hensyn til de daglige arbejdsgange. Sigtet med anlægget er, at der ud fra et proportionalitetssynspunkt er fokus på hvilke staldsystemer, der er bedst anvendelig i relation til miljø, arbejdsforbrug og dyrevelfærd for at fremtidssikre virksomheden. Driften af mælkeproduktionen efterlever Kvalitetsprogrammet Arlagården. Hovedpunkterne i Kvalitetsprogrammet er: Mælkens sammensætning, Fødevaresikkerhed, Dyrevelfærd og Miljøhensyn. Miljøhensyn indebærer bl.a. affaldshåndtering, opbevaring af døde dyr, opbevaring og anvendelse af kemikalier, samt den generelle orden på bedriften. Kvalitetsprogrammet kontrolleres hvert 3. år. Hele programmet kan ses på: 68

70 gram_2008_dk.pdf Der stræbes efter at leve op til målene for godt landmandskab. Dette betyder bl.a.: At hjælpestoffer som gødning, plantebeskyttelsesmidler, medicin og energi bruges under hensyntagen til miljø og sundhed. At brugen af næringsstoffer optimeres på ejendomsniveau under hensyntagen til afgrødernes behov og det økonomiske afkast. At der sikres en høj udnyttelse af næringsstoffer ved udarbejdelse af markog gødningsplaner. Herved sikres, at tildeling af kunst- og husdyrgødning sker ud fra afgrødernes behov og næringsstofnorm på den enkelte mark, således der sker mindst muligt tab til det omgivende miljø. Endvidere laves der en årlig opgørelse i form af gødningsregnskaber over at forbruget gødning ikke er større end normerne foreskriver. At der er fokus på at nye stalde og produktionssystemer indrettes så lugt og fordampning af ammoniak begrænses ud fra de tekniske og økonomiske muligheder og under hensyntagen til dyrenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til management har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Der stilles i godkendelsen vilkår om, at der sker en kvartalvis registrering af vand og energiforbrug for at bibeholde og øge fokus på forbruget og muligheder for at reducere dette. Som tidligere nævnt under ovenstående afsnit om driftsforstyrrelser og uheld, stilles vilkår om, at der skal udarbejdes en beredskabsplan for husdyrbruget. Forbrug af vand og energi I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at registrere vand og energiforbruget, at forebygge spild fra drikkevandsinstallationer og reparer evt. lækager, at anvende naturlig ventilation i videst muligt omfang, at optimere evt. ventilationssystem og at installere energibesparende belysning. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og vand og energiforbrug: Vandforbruget registreres årligt. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Til kvæg anvendes drikkekar, som er udformet og placeret, så unødig vandspild undgås. I forbindelse med rengøring iblødsættes staldene, for at mindske forbrug af vaskevand. Til rengøringen anvendes højtryksrenser. Der bruges vand til forkøling af mælken. Vandet opsamles og genbruges til drikkevand til køerne. Elforbruget registreres månedligt. Dette giver fokus på forbruget, og muligheder for at reducere dette. Ved indkøb af vakuumpumper til malkeanlægget i den ny stald vælges frekvensstyret vakuumpumper, hvilket reducerer både energiforbruget og støj niveauet. Mælkekøleanlægget kontrolleres en gang om året af et autoriseret kølefirma, hvorved eventuelle finindstillinger foretages, dette kan give store energibesparelser. 69

71 Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. I den nye kostald (bygning 12) vil der blive anvendt dagslysstyrret lys i stalden, hvilket betyder, at lysstyrken i stalden reguleres i forhold til dagslyset. Staldene i bygning 9 og 12 er med naturlig ventilation, og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Der anvendes ikke energi til opvarmning i stalde. Der er installeret varmegenvinding i forbindelse med mælkenedkøling. Varmen anvendes til at opvarme stuehuset, samt opvarme brugsvand i stuehus og i driftsbygning. Gylletanken (bygning 17) overdækkes, og der er dermed ikke tilførsel af regnvand til gylletanken. Dette reducerer antallet af transporter, og derved energiforbruget i forbindelse med udkørsel af gyllen. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til vand- og energiforbrug har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Der er bl.a. installeret varmegenindvinding i forbindelse med mælkenedkøling og det vand, der anvendes til forkøling opsamles og genbruges til drikkevand til køerne. Kontrollen af mælkeanlægget en gang årligt af autoriseret kølefirma fastholdes ved vilkår. Som nævnt under management stilles der i godkendelsen vilkår om, at der sker en kvartalvis registrering af vand og energiforbrug for at bibeholde og øge fokus på forbruget og muligheder for at reducere dette. Udbringning af husdyrgødning I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at tilpasse den gødningsmængde, der skal spredes på marken med arealet og afgrødernes behov; undgå at sprede gødningen når marken er mættet med vand, er oversvømmet eller dækket af sne; samt udsprede gødningen umiddelbart før afgrødernes maksimale vækst og næringsstof optag forekommer. De nævnte virkemidler til at reducere nitratudvaskningen og ammoniakfordampningen i forbindelse med udbringning af husdyrgødning er implementeret i den nuværende lovgivning på husdyrområdet. Heraf kan nævnes harmonikrav, hvornår og hvordan husdyrgødning må udbringes, bindende normer for den totale kvælstofanvendelse i markdriften samt krav til kvælstofudnyttelse. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og udbringning af husdyrgødning: Gyllen nedfældes på sort jord og i græsmarker. Husdyrgødningen udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode og behov, hvilket medfører maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst mulig omfang efter godt landmandskab, hvilket vil sige, at der tages hensyn til naboer, byområder osv. I forbindelse med udbringning af husdyrgødning er der fokus på at overholde randzoner til grøfter og vandløb, hvorved risikoen for tab af fosfor og nitrat mindskes. 70

72 Efter udbringning af fast møg og dybstrøelse på ubevoksede arealer tilstræbes der nedpløjning af udbragt husdyrgødning hurtigst muligt. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til udbringning af husdyrgødning har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Esbjerg Kommune vurderer, at det niveau der er opnåeligt ved anvendelse af BAT i relation til udvaskning af nitrat og ammoniakfordampning ved anvendelse af husdyrgødning i marken, allerede er opnået via krav fastsat i gældende lovgivning. Samlet vurdering af anvendelse af bedst tilgængelige teknologi Samlet set vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi for alle de ovennævnte punkter. Det vurderes, at det som følge af BAT redegørelsen ikke er nødvendigt at skærpe det gældende beskyttelsesniveau. I forbindelse med næste revurdering af miljøgodkendelsen vil der ske en vurdering af hvorvidt husdyrbruget fortsat opfylder kravene til anvendelse af bedste tilgængelige teknik og herunder en vurdering af behovet for renovering af staldene. Ophør Ved ophør af driften af husdyrbruget, vil det blive sikret, at de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare foretages, og at stedet bringes tilbage i tilfredsstillende tilstand. Oplagret husdyrgødning, affald, maskiner og andet materiel vil blive bortskaffet. Gyllekanaler, gylletanke, mødding- og ensilagepladser vil blive rengjort, således at der ikke er fare for forurening med husdyrgødning og ensilagesaft. Esbjerg Kommune vurderer, at disse tiltag er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare og til at sikre, at ejendommen ikke vil blive et attraktivt levested for eksempelvis rotter. Endvidere vurderes det, at disse tiltag vil sikre, at ejendommen ikke kommer til at fremstå som et øde og forladt element i landskabet. Der stilles vilkår om, at husdyrbruget ved ophør skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare. 0-alternativet 0-alternativet er at opretholde produktionen på det nuværende produktionsniveau. Det vil sige en bibeholdelse af den tilladte produktion på Roustvej 224. Miljømæssigt vil 0-alternativet betyde, at miljøpåvirkningen i nærområdet omkring Roustvej 224 ikke øges yderligere. Det vil dog også betyde at produktionen stagnerer, og i fremtiden derfor ikke kan være konkurrencedygtig med andre moderne kvægbrug. Det er Esbjerg Kommunes vurdering, at den øgede miljøpåvirkning, der kommer som følge af udvidelsen på Roustvej 224 ikke medvirker til væsentlige påvirkninger af lokalområdet, se nærværende miljøgodkendelse. 71

73 Alternative muligheder Den valgte placering af stald, plansilo og gyllebeholder er valgt ud fra et ønske om at holde bygningsmassen samlet under hensynstagen til de givne forhold, samtidig med at opnå en optimal logistik på ejendommen i forbindelse med håndtering af dyr, foder mm. Den valgte placering af bygningerne er endvidere valgt, da det giver mulighed for yderlige udvidelser. Det har været overvejet at placere staldudvidelsen let forskudt mellem eksisterende stald og diget. Dette er ikke fundet hensigtsmæssigt, idet anlægget vil blive ualmindeligt langstrakt, hvorved interne håndteringer af dyr, foder, gødning mv. besværliggøres og fremtidige udvidelsesmuligheder af anlægget vil være begrænset. Hvis ovenstående projekt ikke gennemføres, vil bedriften over tid blive mindre interessant som arbejdsplads og mindre rentabel, hvorved den på lang sigt vil ophøre som produktionsejendom. Esbjerg Kommune vurderer, at placeringerne af den nye stald, gyllebeholder og plansilo ikke vil påvirke miljø og landskabelige værdier væsentligt uden forudsætning af de stille vilkår, bl.a. omhandlende beplantning. Høring I forbindelse med den 6 ugers offentlige høring er der ikke kommet bemærkninger. Samlet vurdering Esbjerg Kommune vurderer, at der kan meddeles tilladelse til det ansøgte da: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt 72

74 Bilag 1 Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke Skov- og Naturstyrelsen, september

75 74

76 75

77 Bilag 2 Natura 2000-områder og det samlede udpegningsgrundlag for disse, samt de særligt beskyttede arter: Udpegningsgrundlag - habitatområder Habitatområde 78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde Arter: 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1106 Laks (Salmo salar) 1113 *Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 1351 Marsvin (Phocoena phocoena) 1355 Odder (Lutra lutra) 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) Naturtyper: 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1130 Flodmundinger 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1320 Vadegræssamfund 1) 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 2170 Kystklitter med gråris 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2310 Indlandsklitter med lyng og visse 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7230 Rigkær 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 1) Vadegræs er indført (ca. 1930) til Danmark og er invasiv. Typen kræver derfor ikke beskyttelse Habitatområde 79 Sneum Å og Holsted Å 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) Arter: 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1113 *Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper: 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 76

78 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund Udpegningsgrundlag - fuglebeskyttelsesområder: Y=Ynglende i.h.t. DMU s database T=Trækkende i.h.t. DMU s database Kriterier (F1-F7, se SPA 49 Engarealer ved Ho Bugt Hedehøg Y F1 Blå kærhøg Y F1 Engsnarre Y F1 Klyde T F2, F4 Blåhals Y F1 SPA 51, Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb Rørdrum Y F3 Hvid stork Y F1 Rørhøg Y F3 Hedehøg Y F1 Blå kærhøg Y F1 Plettet rørvagtel Y F1 Engsnarre Y F1 Klyde Y F1 Hjejle T F2, F4 Brushane Y F1 Mosehornugle Y F1 Blåhals Y F1 Kortnæbbet gås T F4 SPA 57 Vadehavet Bramgås T F2, F4 Klyde Y T F1,F2, F4 Hvidbrystet præstekrave Y Tn F1,F2 Hjejle T F2, F4 Almindelig ryle Y T F1,F2, F4 Lille kobbersneppe T F2, F4 Dværgmåge Tn F2, F5 Sandterne Y F1 Splitterne Y F1 Fjordterne Y F1 Havterne Y F1 Dværgterne Y F1 Mørkbuget knortegås T F4 Lysbuget knortegås T F4 Gravand T F4 Pibeand T F4 Krikand T F4 Spidsand T F4 Skeand T F4 Ederfugl T F4 Sortand T F4,F7 Strandhjejle T F4 Strandskade T F4 Stor regnspove T F4 Rødben T F4 Hvidklire T F4 Islandsk ryle T F4 Sandløber T F4 Bilag IV-arter: 77

79 Fortegnelse over i Danmark nuværende naturligt hjemmehørende arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV (evt. blot som strejfgæster, markeret med "): Dyrearter Pattedyr Alle arter af småflagermus (Microchiroptera spp.) Hasselmus (Muscardinus avellanarius) Birkemus (betulina ) Odder (Lutra lutra ) Marsvin (Phocoena phocoena ) Alle andre arter af hvaler (Cetacea spp. ) Krybdyr Læderskildpadde (Dermochelys coriacea) Uægte karette (Caretta caretta)" Bastardskildpadde (Lepidochelys kempii)" Europæisk sumpskildpadde (Emys orbicularis) Markfirben (Lacerta agilis ) Padder Stor vandsalamander (Triturus cristatus ) Klokkefrø (Bombina bombina ) Løgfrø (Pelobates fuscus ) Løvfrø (Hyla arborea) Spidssnudet frø (Rana arvalis) Springfrø (Rana dalmatina) Strandtudse (Bufo calamita) Grønbroget tudse (Bufo viridis) Fisk Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) Insekter Bred vandkalv (Dytiscus latissimus) Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus) Eremit (Osmoderma eremit) Sortplettet blåfugl (Maculinea arion) Grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis) Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) Bløddyr Tykskallet Malermusling (Unio crassus) Planter Enkelt månerude (Botrychium simplex) Vandranke (Luronium natans) Liden Najade (Najas flexilis) Fruesko (Cypripedium calceolus) Mygblomst (Liparis loeselii) Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) Krybende sumpskærm (Helosciadium repens (= Apium repens)) 78

80 Bilag 3 Afløbsforhold 79

81 Bilag 4 BAT-emissionsgrænseværdi 80

82 81

83 Bilag 5 Arealhøring i Varde Kommune 82

84 83

85 84

86 85

87 86

88 87

89 88

90 89

91 90

92 91

93 92

94 93

95 94

96 95

97 96

98 97

99 98

100 99

101 100

102 Bilag 6 Kort over alle arealer Fremhævede arealer, 24-2, 24-3 og 47-0, er arealer undenfor udbringning. Mark 47-0 er omfattet af vilkår

103 Torvegade Esbjerg Tlf: Fax: Produktion: Esbjerg Kommune Foto: Torben Meyer