Sammenfattende redegørelse af miljørapporten for Blå Plan efter miljøvurderingsloven

Transkript

1 Bilag 1 Sammenfattende redegørelse af miljørapporten for Blå Plan efter miljøvurderingsloven Ved vedtagelse af Blå Plan skal der tages behørigt hensyn til miljørapporten og til de udtalelser, der er modtaget i høringsfasen. Den sammenfattende redegørelse omfatter følgende: 1) hvordan miljøhensyn er integreret i planen eller programmet, 2) hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, 3) hvorfor den godkendte eller vedtagne plan eller det godkendte eller vedtagne program er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet, og 4) hvordan myndigheden vil overvåge de væsentlige indvirkninger på miljøet af planen eller programmet Lovbundne miljøhensyn I forhold til statens vandområdeplaner, er der peget på 20 steder i Kolding Kommune, hvor vandmiljøet påviseligt er påvirket af spildevand, og der derfor skal igangsættes indsatser. Indsatserne vil bestå i at reducere udledning af spildevand til recipienterne bl.a. fra overløb med urenset spildevand. Dette gøres bl.a. ved at separatkloakere i områderne med relation til de udpegede steder. I forbindelse med separatkloakeringen vil der ske en strukturomlægning af renseanlæggene, så spildevandet bliver ledt til mere effektiv rensning på renseanlæg med højere kapacitet de mindre renseanlæg vil i samme omgang blive nedlagt eller få anden funktion som fx forrenseanlæg til et renseanlæg. I vandområdeplanerne er der udlagt nye rensekravsområder. Disse områder er medtaget i Blå Plan og udlagt til fremtidig forventet kloakering. Kloakering af områderne vil være første prioritet, men der kan være tekniske og økonomiske hensyn, der ikke gør kloakering muligt. Hvor det viser sig ikke at være muligt at kloakere, vil der blive fokuseret på individuelle renseløsninger, der lever op til de respektive rensekrav for hvert område. Miljøhensyn generelt Problemer med spildevandsforurening via overløb finder sted alle steder i kommunen. En stor kilde til problemet er for lav kapacitet i kloaksystemet i forhold til nutidens regnhændelser. Et væsentligt element i Blå Plan er den udarbejdede rækkefølgeplan for separatkloakeringsprojekter, der er lavet for hele

2 Kolding Kommune. Det vil sige, at der er lavet en plan for, hvornår det forventes, at de fælleskloakerede områder i Kolding Kommune skal separatkloakeres. Rækkefølgeplanen er lavet ud fra en prioritering af en række kriterier, der skal være opfyldt for at et område bliver opprioriteret i rækkefølgen. Kriteriet vandområdeplaner er prioriteret som nr. 1, da dette er et lovkrav og dermed er et ufravigeligt kriterie. Områder, hvor der er udpegede indsatser i vandområdeplanerne, er derfor de første i rækkefølgeplanen til at skulle separatkloakeres. Af andre kriterier kan nævnes badevandskvalitet, rotteproblemer, hydrauliske udfordringer m.fl. Prioriteringen af kriterierne er forelagt politisk inden indarbejdning i Blå Plan. Udover udpegningen af områder, der skal kloakeres i det åbne land på baggrund af rensekravene, er der i Blå Plan udpeget et område til kloakering ved Agtrupvig. Området er medtaget, da det leder spildevand, der kun er simpelt renset ud til kystvandet, hvor det påvirker badevandskvaliteten og vandmiljøet generelt. Strukturomlægningen af renseanlæggene vil ske i takt med at de tilknyttede områder bliver separatkloakeret. Når regnvandet kobles fra spildevandet, bliver der mulighed for at lede spildevandet til større renseanlæg, hvor spildevandet tillige vil blive renset mere effektivt. På den måde fjernes muligheden for regnvandsbetingede overløb med spildevand. Det rensede spildevand vil være mere rent, når det ledes til slutrecipienten. For at kunne udvise de bedste miljøhensyn, er det essentielt, at vi har viden om den måde, vi påvirker naturen og miljøet, når der udledes spildevand i forbindelse med overløb. I Kolding Kommune finder der pt. ikke en registrering sted hver eneste sted og gang, der sker et overløb. Nogen overløb er der mere viden omkring end andre. I løbet af planlægningsperioden vil der blive installeret loggere på samtlige regnvandsbetingede overløbsbygværker til fjorden. Hvor det er muligt, vil der blive installeret loggere, der også måler på mængden. Ved at skabe viden om hyppigheden af overløb og mængden af (fortyndet) spildevand, der ledes til fjorden, kan der i fremtiden træffes de rigtige beslutninger for at stoppe overløb til fjorden i sin helhed. I resten af Kolding Kommune vil der også være fokus på som minimum at sætte alarmering og registrering på samtlige regnvandsbetingede overløbsbygværker. Ved alarmering ved fx funktionsstop kan der reageres hurtigt og situationen kan hurtigere udbedres, så miljøet tager mindst mulig skade af spildevandet. Kolding Kommune og BlueKolding har planer om at samarbejde i et udviklingsprojekt om installation af alarmer og loggere. I forhold til de klimatilpasningsløsninger, der arbejdes med i Kolding Kommune, er der et særligt fokus på LAR-løsninger. Både i form af nedsivning, tilbageholdelse af vandet og rekreative lokale løsninger. Ved at nedsive regnvandet, undgås det at lede voldsomme mængder regnvand til recipient, ligesom det kan

3 bidrage til dannelsen af grundvand. Regnvandet optager heller ikke kapaciteten i kloaksystemet, hvilket bidrager til færre spildevandsholdige overløb samt oversvømmelser på terræn, hvor vandet potentielt kan indeholde spildevand. I de fælleskloakerede (og nogle separatkloakerede) områder er det muligt at søge om at udtræde fra kloakforsyningen for regnvand, når der er givet tilladelse til håndtering af regnvandet på egen grund. Ved at gøre det attraktivt for ejendomsejere at udtræde, da regnvandstilslutningsbidraget tilbagebetales, åbnes der op for, at funktionen af kloaksystemet forbedres. Når regnvand ikke ledes til kloaksystemet optager det ikke plads i rørene, og derved bidrager det til at regnvandsbetingede overløb undgås. Ligeledes kan håndtering af regnvand på egen grund være medvirkende til dannelsen af grundvand. Der tages i tilladelsen til håndtering af regnvand på egen grund højde for kravene i spildevandsbekendtgørelsen. Derudover er der udarbejdet et nedsivningskort for dele af Kolding Kommune, der angiver hvor det ikke er muligt at nedsive regnvandet på grund af grundvandets nærhed til overfladen. Dette kort indgår i sagsbehandlingen ved nedsivningstilladelser. Badevandskvaliteten er ligeledes et fokus i Blå Plan, og derfor er der lavet en plan for afvikling af de spildevandsholdige overløb til Kolding Fjord. Overløbene kan potentielt være medvirkende til, at målsætningen for badevandet ikke kan opfyldes, og nogle gange sker det også, at badestrande midlertidig må lukkes, fordi der er fundet fækale bakterier (der stammer fra spildevand). Målsætningen er udmærket badevandskvalitet, og at der ikke er badedage, hvor stranden er lukket pga. fækale bakterier i fjorden. Afviklingsplanen af spildevandsholdige overløb til fjorden redegør for, hvordan forskellige tiltag og projekter er medvirkende til at reducere overløbene således, at målsætningen kan opfyldes senest i år 2021/2022. Et af bidragene til opfyldelse af målsætningen er etablering af en ny transportledning fra Kolding forrenseanlæg til centralrenseanlægget i Agtrup. Transportledningen skal løbe parallelt med den eksisterende ledning. Transportledningen vil være medvirkende til, at der vil ske betydeligt færre overløb til Lillebælt, da ledningen vil udvide kapaciteten i systemet væsentligt. Fastsættelsen af befæstelsesgrader er bestemt ud fra et overordnet billede af kapaciteten i kloaksystemet i forhold til BlueKoldings mulighed for at leve op til serviceniveauet som spildevandsforsyningsvirksomhed. De tilladte befæstelsesgrader er dermed medvirkende til at reducere muligheden for spildevandsholdige overløb i forbindelse med regnvejr. Hvis en ejendom befæster mere areal end det tilladte, står det for ejers regning at etablere foranstaltninger der nedbringer afledningen af regnvand til det maksimalt tilladte. Det vil sige, at nogle ejendomme bliver nødt til at håndtere dele af deres regnvand fra befæstede arealer via fx nedsivning. Nedsivningstilladelser bliver givet efter ovenstående beskrevne retningslinjer. Overordnet arbejder Blå Plan for 5 fokusområder, der er politisk vedtaget: 1: Natur- og miljøhensyn

4 2: Forsyningssikkerhed 3: Klimatilpasning 4: Gennemsigtighed 5: Energi Inddragelse af høringssvar Miljørapporten giver et generelt positivt billede af de tiltag, der er planlagt i Blå Plan. Miljørapporten er læst igennem og har ikke givet anledning til ændringer af planerne i Blå Plan. Der er peget på enkelte eventuelle uhensigtsmæssigheder ved planerne om nedlæggelse af to renseanlæg. Konsekvenserne af nedlæggelsen af de enkelte renseanlæg vil blive undersøgt nærmere ved detailplanlægningen. Vandmyndigheden i Kolding Kommune vil blive inddraget i disse undersøgelser, således at eventuelle negative konsekvenser for vandløbene kan blive belyst, og der kan træffes beslutning om den videre planlægning for nedlæggelsen på et oplyst grundlag. Der er ligeledes gjort opmærksom på regelsættet omkring nedsivning af spildevand i forhold til Blå Plans opfordring til lokal håndtering af regnvand (LAR). Der vil i sagsbehandlingen af ansøgninger tages udgangspunkt i den til enhver tid gældende lovgivning på området, der netop fastsætter og beskriver diverse afstandskrav. Derudover vil Kolding Kommunes egne retningslinjer vedrørende nedsivning af tag- og overfladevand blive fulgt. I disse er der taget højde for ikke at give tilladelse til nedsivning i områder, hvor grundvandet er terrænnært, eller hvor der er mulighed for at nedsivning vil forurene grundvandet med miljøfremmede stoffer. I Blå Plan er beskrevet, hvordan en ansøgningsproces foregår med link til, hvilke krav, der stilles i forbindelse med en ansøgning. Derudover er der udarbejdet et nedsivningskort for dele af Kolding Kommune, der viser, hvor det ikke er muligt at nedsive pga. terrænnært grundvand. 0-alternativet Hvor 0-alternativet er situationen med en fortsættelse af Spildevandsplan med dertil udarbejde tillæg til spildevandsplanen, er det politiske fokus ændret, og der føltes et behov for en revision af Spildevandsplan for at kunne have en samlet plan for de nye fokusområder. Blå Plan har været undervejs i 2½ år ved en forventet endelig politisk vedtagelse december Planen har i perioden været til behandling i flere politiske udvalg bl.a. pga. kommunevalg. Det har været en prioritet fra forvaltningens side, i høj grad at inddrage politikerne undervejs i processen. Det er således politikerne, der fra start har udstukket retningen for Blå Plan.

5 De 5 fokusområder er politisk vedtaget, ligesom det har været nødvendigt at få politikernes stillingtagen til forskellige emner undervejs for at udstykke retningen for det fortsatte arbejde med planen. Af emner der er blevet politisk behandlet kan nævnes: - De 5 fokusområder samt sigtelinjerne - Kriterier og prioritering af separatkloakeringsprojekter - Differentieret serviceniveau - Kloakering af Agtrup Vig Derudover er politikerne løbende blevet orienteret om udviklingen af Blå Plan og er blevet præsenteret for en samlet plan den 20. august 2018, hvor der blev truffet beslutning om offentlig høring af planen. Et stort behov i forbindelse med udarbejdelse af en ny spildevandsplan, er behovet for gennemsigtighed af planer overfor borgere og virksomheder. I Spildevandsplan var det fx ikke muligt at se, hvornår et område var planlagt til at skulle separatkloakeres. Dette er der nu lavet en rækkefølgeplan for, der dækker hele Kolding Kommune. Gennemsigtighed kommer også til udtryk ved en digitalisering af planen, hvilket gør planen mere tilgængelig for den enkelte borger, samt gør det muligt selv at navigere rundt i planen for at se, hvilke planer der er for den enkelte ejendom. Overvågning Der er i miljørapporten ikke konstateret nogle direkte væsentlige negative konsekvenser ved Blå Plan. Generelt vil overvågningen af konsekvenserne ved de planlagte tiltag foregå ad flere veje: Udpegningerne i vandområdeplanerne bliver overvåget af Naturstyrelsen, og indsatserne vil forventeligt udmønte sig i at udpegningerne fjernes. Badevandskvaliteten bliver overvåget via de påkrævede kontroller i badevandssæsonen. Derudover vil kystvandet indirekte blive kontrolleret ved, at der bliver etableret loggere på de regnbetingede overløb til Kolding Fjord. Effekten af separatkloakeringer vil komme til udtryk ved færre overløb til vandmiljøet samt færre problemer med oversvømmelser i byen. De i miljørapporten oplistede forslag til overvågning vil blive medtaget i den daglige administration af spildevandssager. Etablering af loggerne fordrer, at resultaterne bliver brugt, når der skal træffes beslutning om nedlæggelse af spildevandsholdige overløb. De mest belastende overløbsbygværker vil have primær fokus.

6 Forslag til prioritering af indsatserne efter vandområdernes sårbarhed, kræver en efterfølgende proces, hvor det først og fremmest skal klarlægges, hvilke kriterier der definerer sårbarhed. Herefter kan der udarbejdes et overblik over, hvilke vandområder der er mest sårbare, og der kan lægges en plan for, hvordan indsatser kan målrettes efter disse områder i tråd med retningslinjerne i Blå Plan. I forhold til renovering af overløb, vil det foregå efter Kolding Kommunes retningslinjer på området, ligesom retningslinjerne for anlæg af regnvandsbassiner vil blive fulgt. Retningslinjerne bliver løbende revideret for at præcisere Kolding Kommunes krav som myndighed så meget som muligt. Opmærksomheden på at udføre renovering af overløb og etablering af regnvandsbassiner så naturligt som muligt, vil, hvor det ikke allerede er beskrevet, blive tilføjet retningslinjerne for de respektive områder. Undersøgelse af de hydrauliske forhold i forbindelse med nedlæggelsen af Trappendal og Ødis renseanlæg vil blive foretaget inden realisering af planerne. Vandmyndigheden vil blive inddraget i undersøgelsen.