KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

Transkript

1 Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, SÅ ST SB Statistisk bog 2004, Danmarks Statistik Statistisk Tiårsoversigt 2004, Danmarks Statistik Statistikbanken, Danmarks Statistik Opgave 1 (A) Forsyningsbalancen De enkelte komponenter af er næste alle mere eller mindre påvirket af de generelle konjunktursvingninger. Som det ses af Figur 1 så er der over perioden en klar stigning i de viste komponenter. Der ses en stigning på 52 % i BNP, og reelt også i Indenlandsk endelig anvendelse i alt, altså gennemsnitligt 2,2 % p.a. uden væsentlige konjunkturpåvirkninger. Det samme billede tegner sig for offentligt såvel som privat forbrug, med stigninger over perioden på henholdsvis 43 % og 39 %. For bruttoinvesteringernes vedkommende ses det dog her klart at der er væsentlige konjunkturpåvirkninger, men igen er der over perioden en klar stigning på næsten 100 % Index, 1980 = BNP Endelig anvendelse i alt, Indenlandsk Bruttoinvesteringer Offentlig forbrug Privat forbrug Figur 1 Komponenter i forsyningsbalancen, Kilde: SB, NAT02-1 -

2 Af Figur 2 ses det tydeligt bruttoinvesteringernes konjunktursvingninger, og i hvor høj grad denne post påvirkes. For BNP s og Indenlandsk endelig anvendelse i alt er påvirkninger ikke nær så markante. I perioden 1982 til 1993 er der en gennemsnitlig stigning i BNP på 3,3 %, som afløses af nær ingen ændring, med 0,3 %, i perioden frem til 1994 som igen afløses af en højvækstperiode frem til 2001 hvorefter der igen ses en stagnation afløst af vækst i periodens afslutning i % 10% 5% Ændring 0% -5% -10% -15% BNP Endelig anvendelse i alt, Indenlandsk Bruttoinvesteringer Figur 2 Ændringer i komponenter af forsyningsbalancen, Kilde: SB, NAT02 Endvidere ses det af Figur 3 at det offentlige forbrug umiddelbart ikke er konjunkturfølsomt, eller i alle tilfælde kun i en relativ lille grad, hvorimod det private forbrug derimod pænere tegner de generelle konjunktursvingninger. 7% 6% 5% 4% 3% Ændring 2% 1% 0% -1% -2% -3% Privat forbrug Offentlig forbrug Figur 3 Ændringer i komponenter af forsyningsbalancen, Kilde: SB, NAT02-2 -

3 Eftersom posten lagerændringer er en relativ lille post er der reelt intet interessant at sige om denne, men det ses dog umiddelbart at der ingen klar tendens er gennem perioden. Af væsentlige træk i udviklingen i forsyningsbalancen kan nævnes , med en reduktion i BNP på 2 % til en stigning på 2,8 %. I 1981 ses et klart fald i bruttoinvesteringerne på godt 20 %, som med bidrager med hele -3,9 pct. point til den samlede ændring, men opvejes lidt at en stigende nettoeksport med bidrag på godt 2 pct. point. Dette efterfølges da med et 1982 med en stigning på 7,1 % i bruttoinvesteringer, 2,8 % for offentligt forbrug og 1,9 % for privat forbrug disse bidrager med henholdsvis 1,1 pct. point, 1,0 pct. point og 0,8 pct. point af den samlede stigning på 2,8 %. Billedet fra 1982, med stadig stigende privatforbrug og bruttoinvesteringer, holder frem til 1987, hvor nettoeksporten dog lægger en dæmper på stigningen med hele -2,3 pct. point byder herefter på et fald i importen på 2,8 % og en stigning i eksporten på 4,5 %, altså et bidrag fra nettoeksporten på 2 pct. point til den samlede vækst eller mangel på samme på 0,3 %. Bidraget fra nettoeksporten dæmpes af et faldende privatforbrug, med -1,2 pct. point, samt et fald i lagerændringerne som bidrager med -1,5 pct. point. Perioden fra 1987 til 1994 byder på stagnation, på nær bruttoinvesteringerne som har en stødt tilbagegang. I 1994 vender stagnationen da til en vækst i BNP på 5,5 %, heraf bidrager især det offentlige og private forbrug med henholdsvis 3,3 pct. point og 1,3 pct. point, altså stigninger på omkring 7 % på begge poster. Perioden herefter males en reduktion i stigningen i BNP. (B) Prisudviklingen i udvalgte komponenter Dataene i denne delopgave er beregnet på følgende grundlag. Prisudviklingen forklares vha. den procentuelle ændring i prisindekset for det enkelte komponent. Prisindekset findes ved komponentens absolutte værdi i årets priser i forhold til faste priser, i dette tilfælde priser. Herved fås data som i ST 1. Til at starte med betragtes udviklingen for BNP som en helhed, offentlig forbrugsudgift samt privat forbrugsudgift. Som det ses i Figur 4 følges disse stort set ad over perioden. Fra et, i perioden, maksimum på ca. 12 % til ca. 1,5 % ved periodens afslutning. Fra 1980 til 1986 er der et fald på hele 9 pct. point hvilket er markant i forhold til hele perioden. Fra 1986 til 1987 er der en stigning på ca. 3 pct. point, efterfulgt af et fald på godt 4 pct. point i Pe- 1 ST, Side 116, Tabel: Prisindeks - 3 -

4 rioden herefter er umiddelbart kendetegnet ved en relativ stabil udvikling, med en gennemsnitlig stigning på ca. 1,8 % pr. år. 14% 12% 10% lig stigning i procent 8% 6% 4% 2% 0% '81 '82 '83 '84 '85 '86 BNP Privat forbrug Offentlig forbrug Figur 4 lig stigning i pct. i implicit deflator, Kilde: SB, NAT01, NAT02 Som det ses af Figur 5 så følger importen og eksporten af varer og tjenester umiddelbart samme udvikling som BNP, og derved også de offentlige og private forbrugsudgifter, dog blot med kraftigere reaktioner på ændringer. F.eks. kan observeres 1986 hvor der er tale om et fald på 11 % for import og godt 6 % for eksport. 20% 15% 10% Ærlig ændring 5% 0% -5% -10% -15% '81 '82 '83 '84 '85 '86 BNP Import af varer og tjenester Eksport af varer og tjenester Trend (BNP) Trend (Import af varer og tjenester) Figur 5 Prisudvikling, Kilde: SB, NAT01, NAT02 Det kan dog imidlertid nævnes at der over perioden er tale om stort set samme trend for de forskellige konponenter, som det også ses af Figur

5 Overordnet set kan periodens udvikling deles op i tre delperioder med væsentlige ensartede træk. Første delperiode, strækkende sig over 1980 til 1986, viser et markant fald i signingstakten næsten lige så markant som den udvikling der sås i miden af 1970 erne. Perioden derefter, anden delperiode, fra 1986 frem til 1992 / 1993, er kendetegnet ved en svag bakketop. De tre første år med en svag stigning efter fulgt af tre år med tilbagegang for at ende på omtrent samme niveau som i 1986 (på nær for eksporten og importens vedkommende, som i perioden aldrig kommer så langt ned som i 1986). Tredje delperiode, fra 1993 og frem til i dag er kendetegnet ved en stabil udvikling på omtrent 2 % - med enkelte udsving, men intet af åbenlys betydning. Altså delperiode et med klar faldende signingstakst, delperiode to med efterdønninger efter delperiode et, og derefter delperiode tre med stabil vækst frem til i dag. (C) Resultatkommentarer og forklaringer Den generelle udvikling i forsyningsbalancens komponenter, fra delopgave a, er kendetegnet ved mere eller mindre konjunkturfølsome udviklinger. Umiddelbart er den eneste afstikker herfra den offentlige forbrugsudgift som er politisk bestemt (selvfølgelig med påvirkninger fra befolkningens holdninger og den demografiske sammensætning) og derved ikke reagerer så voldsomt på de generelle kojunktursvingninger. Udviklingen i delperiode ét for prisudviklingens vedkommende kan umiddelbart forklares ved en stabiliseringstendens efter blandt andet devaluering af den danske krone i slutningen af 1970 erne samt stigende oliepriser i denne periode. Endvide Opgave 2 Samlede præsterede arbejdstimer samt antal beskæftigede ekskl. orlov Over perioden, fra 1980 til 2004, er der i de tre emner klare udviklinger, som ses af Figur 6. For landbrug, gartneri og skovbrugs (Herefter LGS) samt industriens vedkommende er der tale om en reduktion i både antal præsterede timer og samlet antal beskæftigede. I 2004 ligger antallet af beskæftigede i industrien på 78 % af 1980-niveaut, og for LGS er niveauet i 2004 kun halvdelen af hvad det var i For samlet antal timer præsteret er der sket en reduktion - 5 -

6 på 25 % og 57 % for henholdsvis industrien og LGS. Et andet billede tegner sig dog for offentlige og personlige tjenester (herefter blot tjenester). Over perioden er der en forøgelse på 25 % og 20 % for henholdsvis antal beskæftigede og præsterede timer Indeks, 1980 = Landbrug, gartneri og skovbrug (Beskæftigede) Offentlige og personlige tjeneste (Beskæftigede) Industri (Timer) Industri (Beskæftigede) Landbrug, gartneri og skovbrug (Timer) Offentlige og personlige tjeneste (Timer) Figur 6 Samlede præsterede arbejdstimer og antal beskæftigede ekskl. orlov, Kilde: SB, NAT18 Som det ses af Tabel 1 så er der tale om væsentlige reduktioner for LGS, relativt mindre væsentlige reduktioner for industrien samt en meget lille stigning for tjenesternes vedkommende. Præsterede timer Beskæftigede Landbrug, gartneri og skovbrug -3,5 % -2,9 % Industri -1,2 % -1,0 % Offentlige og private tjenester 0,7 % 0,9 % Tabel 1 Gennemsnitlige vækstrater, Kilde: SB, NAT18 Den eneste væsentlige afvigelse fra disse vækstrater må siges at være for industriens vedkommende. I perioden fra 1984 til 1987 ses stigninger i antal præsterede timer samt antal beskæftigede på henholdsvis 3,6 % og 3,2 %. Dette kan muligvis ses som svage antydelser af konjunkturpåvirkninger hvilket ligeledes understøttes af forøgelsen omkring 1993 og Altså stagnation eller forøgelse ved højkonjunktur og omvendt, som det også kan antydes i Figur

7 8% 6% 4% Ændring, Negativ 2% 0% -2% -4% -6% Timer Beskæftigede Timer (Gns.) Beskæftigede (Gns.) Figur 7 Ændringer i præsterede timer samt beskæftigede for industrien, omvendt fortegn, Kilde: SB, NAT18 Dog viser Figur 7 inden åbenlyse konjunkturpåvirkninger eller anden systematisk udvikling, hvilket gør sig gældende for såvel LGS som tjenester. Det kan dog umiddelbart konkluderes at den gennemsnitlige vækstrate for præsterede timer og antal beskæftigede ligger relativt tæt inden for de enkelte emner. Bruttoværditilvæksten i faste priser Der ses i bruttoværditilvæksten reelt ingen interessante udsving i forhold til de generelle trends for udviklingen. Gennemsnitlig tilvækst Landbrug, gartneri og skovbrug 4,0 % Industri 1,0 % Offentlige og private tjenester 1,4 % Tabel 2 Gennemsnitlig tilvækst I bruttoværditilvækst, Kilde: SB, NAT07 Som det ses af Tabel 2 så er der i alle komponenterne tale om en forøgelse af bruttoværditilvæksten, med LGS værende den mest markante stigning på 147,5 % fra kr til kr Industrien og tjenester stiger over perioden henholdsvis 24,3 % og 39 %. Dette værende sig fra kr til kr og fra kr til

8 Produktivitet I det følgende vil produktiviteten blive beregnet som bruttoværditilvæksten i forhold til antal præsterede arbejdstimer (grå kurver) og antal beskæftigede (sorte kurver). Landbrug, gartneri og skovbrug Ligesom, det følgende vil vise, gælder det at der for LGS, såvel som industrien og tjenester, er en forøgelse af produktiviteten over perioden både i henhold til produktivitet i forhold til præsterede arbejdstimer 2 og i henhold til produktivitet i forhold til antal beskæftigede Index, 1980 = Landbrug, gartneri og skovbrug (Beskæftigede) Trend (Timer) Landbrug, gartneri og skovbrug (Timer) Trend (Beskæftigede) Figur 8 Produktivitet, Landbrug, gartneri og skovbrug, Kilde: SB, NAT18, NAT07 Som det ses af Figur 8 ligger produktiviteten for LGS for såvel PROD A som PROD B mange gange højere end niveauet for Der er tale om en forøgelse på 5,7 gange for PROD A og 5 gange for PROD B. Endvidere ses det at trenden viser at PROD A vokser en anelse hurtigere end PROD B, altså at der er en højere forøgelse i produktiviteten pr. præsterede time i forhold til forøgelsen produktiviteten pr. antal beskæftigede. Det bør imidlertid også nævnes at udviklingen over perioden antyder en fordobling i produktiviteten for begge måleforhold, over en periode på 9 år, altså fra indeks 100 til 200 fra 1980 til 1989 og fra indeks 200 til 400 fra 1989 til 1998 denne udvikling lader dog ikke til at holde stik mod slutningen af perioden. 2 Herefter PROD A 3 Herefter PROD B - 8 -

9 Industri Der er, ligesom for LGS vedkommende, tale om en stigning i produktiviteten for industrien over perioden, om end ikke så markant. Der er her tale om en stigning på 64,7 % og 58,5 % for henholdsvis PROD A og PROD B. Trenden viser en gennemsnitlig årlig stigning på 1,8 % for PROD B og 1,9 % for PROD A med den største afvigelse herfra i 1994 hvor der var stigninger på over 10 % for begge mål. Offentlige og private tjenester Mht. produktiviteten for de offentlige og private tjenester er der over perioden tale om en gennemsnitlig årlig vækstrate på 0,4 % og 0,6 % for henholdsvis PRODB og PRODA dette er altså en stigning på i alt 11 % for PRODB og godt 16 % for PRODA Index, 1980 = Offentlige og personlige tjeneste (Beskæftigede) Trend (Timer) Offentlige og personlige tjeneste (Timer) Trend (Beskæftigede) Figur 9 Produktivitet, Private og offentlige tjenester, Kilde: SB, NAT18, NAT07 Som det ses af Figur 9 så er der i perioden tale om en væsentligt højre vækstrate end over hele perioden. I denne delperiode er der en gennemsnitlig vækstrate på 2,7 % for PRODA og 2,8 % for PRODB. Sammenhænge og væsentlige træk Den mest åbenlyse sammenhæng i de brugte begreber må være sammenhængen mellem antal præsterede arbejdstimer og antal beskæftigede. Som det tydeligt ses af Figur 6 og Figur 7 så følges disse to begreber ad altså flere beskæftigede i det givne erhverv medfører alt andet lige et forøget antal præsterede timer. Bruttonationalproduktet (BVT), som betegner produkti

10 onen i basispriser minus forbrug i produktionen i købspriser, udtrykker, når det benyttes som deflator for antal præsterede arbejdstimer og antal beskæftigede, hvorledes produktiviteten inden for det enkelte erhverv udvikler sig. Altså kun i fald at der er forskel mellem væksten i BVT og den måleenhed den sættes i forhold til, da vil man se en forskel i produktiviteten. Dette er lige netop hvad der kan observeres for de tre beskrevne erhverv. Mest markant må siges at være for LGS vedkommende. Der er her tale om mere end en femdobling af PRODA og næsten en femdobling af PRODB. Som det ses i Figur 6 er der over perioden godt en halvering i både antal beskæftigede og mere end en halvering i antal præsterede arbejdstimer dette sat i forhold til en halvandendobling af BVT over perioden giver os netop det billede som Figur 8 viser. Altså der er halvt så mange beskæftigede, de arbejder mindre end halvt så meget, men alligevel er bruttoværditilvæksten mangedoblet. At vi for alle erhvervenes vedkommende har en øget produktivitet i forhold til antal præsterede arbejdstimer i forhold til antal beskæftigede er et udtryk for at de beskæftigede i sektoren kan yde mere pr. mand end ved f.eks. niveauet i

11 Bilag Opgave 1 (A) Forsyningsbalancen Forsyningsbalancen, 1995-priser, Milliarder kroner BNP 794,7 778,6 800,4 815,8 845,8 879,2 915,4 Import af varer og tjenester 181,4 181,1 189,6 191,5 202,3 222,0 243,5 Endelig anvendelse i alt 976,2 959,7 990,0 1007,4 1048,1 1101,2 1158,9 Eksport af varer og tjenester 197,6 213,6 218,7 229,6 238,2 250,5 251,8 Endelig anvendelse i alt, Indenlandsk 778,5 746,1 771,3 777,8 809,9 850,7 907,1 Lagerændringer -1,2-1,9 1,0 0,9 10,0 8,0 8,3 Offentlig forbrug 215,0 219,2 225,3 225,4 225,1 230,0 232,0 Privat forbrug 417,4 410,0 417,8 422,0 431,0 448,3 475,0 Bruttoinvesteringer 147,4 118,8 127,2 129,4 143,8 164,4 191,8 BNP 912,5 905,8 907,2 915,9 926,1 931,8 931,8 Import af varer og tjenester 236,8 249,3 259,4 262,6 270,5 269,4 262,2 Endelig anvendelse i alt 1149,3 1155,1 1166,6 1178,5 1196,6 1201,2 1194,0 Eksport af varer og tjenester 263,2 283,2 295,2 313,4 332,6 329,6 324,8 Endelig anvendelse i alt, Indenlandsk 886,1 871,9 871,4 865,1 864,0 871,6 869,2 Lagerændringer -5,4 2,3 5,6 3,3-0,8-0,5-8,5 Offentlig forbrug 237,1 236,8 234,9 234,4 235,8 237,7 247,6 Privat forbrug 464,3 454,5 454,0 454,3 461,6 470,4 472,7 Bruttoinvesteringer 190,1 178,2 176,8 173,1 167,4 164,0 157,5 BNP 982,7 1009,8 1035,2 1065,9 1092,2 1121,0 1152,8 Import af varer og tjenester 294,5 316,1 327,4 360,1 392,0 413,6 469,5 Endelig anvendelse i alt 1277,2 1325,9 1362,5 1426,0 1484,3 1534,6 1622,2 Eksport af varer og tjenester 347,4 357,5 372,9 388,3 404,9 454,5 515,7 Endelig anvendelse i alt, Indenlandsk 929,8 968,4 989,6 1037,7 1079,4 1080,1 1106,5 Lagerændringer 2,1 9,3 1,6 10,9 10,0-2,1 8,9 Offentlig forbrug 254,9 260,3 269,1 271,3 279,8 285,3 287,9 Privat forbrug 503,4 509,6 522,2 537,2 549,3 553,0 549,0 Bruttoinvesteringer 169,5 189,3 196,8 218,2 240,3 243,9 260,7 BNP 1167,8 1173,7 1181,9 1210,2 Import af varer og tjenester 485,7 521,0 513,6 551,7 Endelig anvendelse i alt 1653,5 1694,7 1695,5 1761,9 Eksport af varer og tjenester 538,3 563,9 554,9 577,0 Endelig anvendelse i alt, Indenlandsk 1115,2 1130,8 1140,7 1184,9 Lagerændringer 1,2 0,9-1,1 3,6 Offentlig forbrug 295,6 301,9 305,1 307,3 Privat forbrug 548,0 551,4 556,1 580,1 Bruttoinvesteringer 270,4 276,6 280,6 293,9-11 -

12 Forsyningsbalancen, 1995-priser, Indeks, 1980 = 100 '87 '88 '89 BNP Import af varer og tjenester Endelig anvendelse i alt Eksport af varer og tjenester Endelig anv. i alt, Indenlandsk Lagerændringer Offentlig forbrug Privat forbrug Bruttoinvesteringer '90 '91 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 BNP Import af varer og tjenester Endelig anvendelse i alt Eksport af varer og tjenester Endelig anv. i alt, Indenlandsk Lagerændringer Offentlig forbrug Privat forbrug Bruttoinvesteringer '00 BNP Import af varer og tjenester Endelig anvendelse i alt Eksport af varer og tjenester Endelig anv. i alt, Indenlandsk Lagerændringer Offentlig forbrug Privat forbrug Bruttoinvesteringer Forsyningsbalancen, 1995-priser, til år ændringer BNP 0,0% -2,0% 2,8% 1,9% 3,7% 3,9% 4,1% Import af varer og tjenester 0,0% -0,1% 4,7% 1,0% 5,6% 9,7% 9,7% Endelig anvendelse i alt 0,0% -1,7% 3,2% 1,7% 4,0% 5,1% 5,2% Eksport af varer og tjenester 0,0% 8,1% 2,4% 5,0% 3,7% 5,2% 0,5% Endelig anv. i alt, Indenlandsk 0,0% -4,2% 3,4% 0,8% 4,1% 5,0% 6,6% Lagerændringer 0,0% 58,5% -152,7% -7,1% 954,5% -19,9% 3,7% Offentlig forbrug 0,0% 2,0% 2,8% 0,1% -0,1% 2,1% 0,9% Privat forbrug 0,0% -1,8% 1,9% 1,0% 2,1% 4,0% 5,9% Bruttoinvesteringer 0,0% -19,4% 7,1% 1,7% 11,2% 14,3% 16,7% BNP -0,3% -0,7% 0,2% 1,0% 1,1% 0,6% 0,0% Import af varer og tjenester -2,8% 5,3% 4,1% 1,2% 3,0% -0,4% -2,7% Endelig anvendelse i alt -0,8% 0,5% 1,0% 1,0% 1,5% 0,4% -0,6% Eksport af varer og tjenester 4,5% 7,6% 4,2% 6,2% 6,1% -0,9% -1,5% Endelig anv. i alt, Indenlandsk -2,3% -1,6% -0,1% -0,7% -0,1% 0,9% -0,3%

13 Lagerændringer -165,0% -142,1% 148,0% -42,2% -124,5% -36,3% 1573,5% Offentlig forbrug 2,2% -0,1% -0,8% -0,2% 0,6% 0,8% 4,1% Privat forbrug -2,2% -2,1% -0,1% 0,1% 1,6% 1,9% 0,5% Bruttoinvesteringer -0,9% -6,2% -0,8% -2,1% -3,3% -2,0% -4,0% BNP 5,5% 2,8% 2,5% 3,0% 2,5% 2,6% 2,8% Import af varer og tjenester 12,3% 7,3% 3,5% 10,0% 8,9% 5,5% 13,5% Endelig anvendelse i alt 7,0% 3,8% 2,8% 4,7% 4,1% 3,4% 5,7% Eksport af varer og tjenester 7,0% 2,9% 4,3% 4,1% 4,3% 12,3% 13,5% Endelig anv. i alt, Indenlandsk 7,0% 4,2% 2,2% 4,9% 4,0% 0,1% 2,4% Lagerændringer -124,3% 347,9% -82,8% 583,2% -8,7% -121,1% -524,5% Offentlig forbrug 3,0% 2,1% 3,4% 0,8% 3,1% 2,0% 0,9% Privat forbrug 6,5% 1,2% 2,5% 2,9% 2,3% 0,7% -0,7% Bruttoinvesteringer 7,6% 11,6% 4,0% 10,9% 10,1% 1,5% 6,9% BNP 1,3% 0,5% 0,7% 2,4% Import af varer og tjenester 3,5% 7,3% -1,4% 7,4% Endelig anvendelse i alt 1,9% 2,5% 0,1% 3,9% Eksport af varer og tjenester 4,4% 4,8% -1,6% 4,0% Endelig anv. i alt, Indenlandsk 0,8% 1,4% 0,9% 3,9% Lagerændringer -87,0% -25,3% -228,5% - 423,6% Offentlig forbrug 2,7% 2,1% 1,0% 0,7% Privat forbrug -0,2% 0,6% 0,9% 4,3% Bruttoinvesteringer 3,8% 2,3% 1,5% 4,7% Forsyningsbalancen, 1995-priser, Vækstbidrag '81 '82 '83 '84 '85 '86 '87 '88 '89 Nettoexport 0,020-0,004 0,011-0,003-0,009-0,023 0,020 0,008 0,002 Lagerændringer -0,001 0,004 0,000 0,011-0,002 0,000-0,015 0,008 0,004 Offentlig forbrug 0,005 0,008 0,000 0,000 0,006 0,002 0,006 0,000-0,002 Privat forbrug -0,009 0,010 0,005 0,011 0,021 0,030-0,012-0,011-0,001 Bruttoinvesteringer -0,036 0,011 0,003 0,018 0,024 0,031-0,002-0,013-0,002 '90 '91 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 Nettoexport 0,017 0,012-0,002 0,003-0,010-0,012 0,004-0,017-0,014 Lagerændringer -0,003-0,004 0,000-0,009 0,011 0,007-0,008 0,009-0,001 Offentlig forbrug -0,001 0,002 0,002 0,011 0,008 0,006 0,009 0,002 0,008 Privat forbrug 0,000 0,008 0,009 0,002 0,033 0,006 0,012 0,015 0,011 Bruttoinvesteringer -0,004-0,006-0,004-0,007 0,013 0,020 0,007 0,021 0,021 '99 '00 Nettoexport 0,026 0,005 0,006-0,008-0,001-0,014 Lagerændringer -0,011 0,010-0,007 0,000-0,002 0,004 Offentlig forbrug 0,005 0,002 0,007 0,005 0,003 0,002 Privat forbrug 0,003-0,004-0,001 0,003 0,004 0,020 Bruttoinvesteringer 0,003 0,015 0,008 0,005 0,003 0,011 Opgave 2 Samlet antal beskæftigede, tusinde personer

14 Landbrug, gartneri og skovbrug 188,8 182,7 180,9 178,3 174,3 168,8 163,0 Industri 515,8 492,7 487,3 483,2 503,3 526,2 540,3 Offentlige og personlige tjenester 776,8 804,7 827,2 832,9 827,2 836,6 846,3 Landbrug, gartneri og skovbrug 156,8 152,5 145,0 137,0 133,7 130,9 123,6 Industri 528,1 508,9 503,0 503,1 493,3 480,4 465,2 Offentlige og personlige tjenester 850,6 871,5 871,5 875,7 880,0 881,9 887,0 Landbrug, gartneri og skovbrug 114,6 112,2 107,1 104,6 99,8 99,8 98,1 Industri 460,0 473,8 455,7 446,2 453,8 461,3 454,0 Offentlige og personlige tjenester 885,5 886,3 898,0 919,1 933,4 947,1 948,3 Landbrug, gartneri og skovbrug 96,3 95,8 93,6 93,6 Industri 448,2 433,2 419,9 404,4 Offentlige og personlige tjenester 955,4 966,6 969,2 971,7 Samlet antal præsterede arbejdstimer, hundredetusinde timer Landbrug, gartneri og skovbrug 440,7 420,4 407,2 393,2 381,3 365,0 353,7 Industri 868,2 816,1 815,7 814,3 845,1 863,8 897,5 Offentlige og personlige tjenester 1.147, , , , , , ,4 Landbrug, gartneri og skovbrug 339,7 328,1 317,5 302,8 295,9 288,2 274,9 Industri 855,3 820,1 797,8 791,5 769,6 765,9 741,0 Offentlige og personlige tjenester 1.204, , , , , , ,2 Landbrug, gartneri og skovbrug 251,4 241,9 228,3 210,5 210,3 210,0 203,8 Industri 729,4 766,5 751,2 752,3 761,3 733,5 737,5 Offentlige og personlige tjenester 1.207, , , , , , ,3 Landbrug, gartneri og skovbrug 196,9 194,6 190,1 189,0 Industri 732,0 704,6 679,3 655,0 Offentlige og personlige tjenester 1.374, , , ,2 Samlet antal beskæftigede, indeks, 1980 = 100 Landbrug, gartneri og skovbrug Industri Offentlige og personlige tjenester Landbrug, gartneri og skovbrug Industri Offentlige og personlige tjenester

15 Landbrug, gartneri og skovbrug Industri Offentlige og personlige tjenester Landbrug, gartneri og skovbrug Industri Offentlige og personlige tjenester Samlet antal præsterede arbejdstimer, indeks, 1980 = 100 Landbrug, gartneri og skovbrug Industri Offentlige og personlige tjenester Landbrug, gartneri og skovbrug Industri Offentlige og personlige tjenester Landbrug, gartneri og skovbrug Industri Offentlige og personlige tjenester Landbrug, gartneri og skovbrug Industri Offentlige og personlige tjenester Bruttoværditilvækst (BVT), 1995-priser Landbrug, gartneri og skovbrug Industri Offentlige og personlige tjenester Landbrug, gartneri og skovbrug Industri Offentlige og personlige tjenester Landbrug, gartneri og skovbrug Industri Offentlige og personlige tjenester Landbrug, gartneri og skovbrug Industri Offentlige og personlige tjenester

16 Produktivitet (PROD B ), samlet antal beskæftigede / BVT Landbrug, gartneri og skovbrug 115,1 128,8 145,1 141,5 161,4 164,0 185,7 Industri 252,8 253,4 260,9 280,1 282,6 278,4 273,1 Offentlige og personlige tjenester 243,2 242,2 245,0 245,9 248,4 250,6 249,9 Landbrug, gartneri og skovbrug 183,8 198,5 235,7 245,7 256,0 267,4 305,5 Industri 266,1 273,9 288,2 282,1 284,2 287,4 283,6 Offentlige og personlige tjenester 248,6 245,9 242,5 248,7 248,0 248,4 258,8 Landbrug, gartneri og skovbrug 339,4 358,1 396,9 428,1 461,2 478,7 527,0 Industri 317,0 325,2 323,4 356,6 352,0 352,4 369,7 Offentlige og personlige tjenester 266,9 270,9 272,5 270,1 271,0 267,9 266,9 Landbrug, gartneri og skovbrug 526,8 518,9 547,6 574,6 Industri 377,4 385,6 399,9 400,7 Offentlige og personlige tjenester 268,4 269,7 270,6 270,2 Produktivitet (PROD A ), samlet antal præsterede timer / BVT Landbrug, gartneri og skovbrug 49,3 56,0 64,5 64,2 73,8 75,9 85,6 Industri 150,2 153,0 155,8 166,2 168,3 169,6 164,4 Offentlige og personlige tjenester 164,6 166,6 167,8 168,6 170,9 173,3 173,0 Landbrug, gartneri og skovbrug 84,9 92,3 107,6 111,2 115,7 121,4 137,4 Industri 164,3 170,0 181,7 179,3 182,2 180,3 178,1 Offentlige og personlige tjenester 175,5 176,3 175,2 182,0 183,9 182,1 189,5 Landbrug, gartneri og skovbrug 154,7 166,1 186,2 212,7 218,8 227,4 253,6 Industri 199,9 201,0 196,2 211,5 209,8 221,6 227,6 Offentlige og personlige tjenester 195,7 197,5 191,9 187,9 188,4 190,1 186,2 Landbrug, gartneri og skovbrug 257,8 255,5 269,6 284,4 Industri 231,1 237,1 247,2 247,4 Offentlige og personlige tjenester 186,6 189,1 190,7 190,2 PROD B, Indeks, 1980 = 100 Landbrug, gartneri og skovbrug Industri Offentlige og personlige tjenester

17 Landbrug, gartneri og skovbrug Industri Offentlige og personlige tjenester Landbrug, gartneri og skovbrug Industri Offentlige og personlige tjenester Landbrug, gartneri og skovbrug Industri Offentlige og personlige tjenester PROD A, Indeks, 1980 = 100 Landbrug, gartneri og skovbrug Industri Offentlige og personlige tjenester Landbrug, gartneri og skovbrug Industri Offentlige og personlige tjenester Landbrug, gartneri og skovbrug Industri Offentlige og personlige tjenester Landbrug, gartneri og skovbrug Industri Offentlige og personlige tjenester