Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET
|
|
|
- Kristian Kronborg
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 August 2014 Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET UNGDOMSSKOLERNES FÆLLES FORUM FOR DEMOKRATI Danske Ungdomsskoleelevers netværk (DUSK- net) samler unge fra hele landet 3 gange årligt forskellige steder i Danmark. DUSK-net er et netværk for unge fra kommunale ungdomsskolers demokratihold, ungeråd eller lign. demokratiske organer. Hovedformålet med DUSK-net er at give de unge et fora, hvor i de kan mødes og lære om unge-demokrati. DUSK-net er skabt for at give de unge viden om deres muligheder for involvering i ungedemokratiske processer, værktøjer og kompetencer til at deltage i et ungeråd, tage aktiv del og medbestemmelse i deres lokale ungdomsskole. Formålet med de 3 årlige weekender er, at forøge deres interesse for demokrati, opbygge et netværk på tværs af kommuner og give dem inspiration, ved at se hvordan andre unge arbejder med demokrati i deres respektive kommuner. Der bliver ved hver samling afholdt forskellige teoretiske indlæg, workshops og sociale aktiviteter for at styrke de unges kompetencer. Workshops/indlæg/ emner fra tidligere samlinger har været; mødeteknik, præsentationsøvelser, fra ide til produkt, medieværksted, planlæg event mm. DUSK-net-samlingerne handler også om at opbygge netværk på tværs af alder, baggrund og landsdel. Der er altid en social aktivitet indbygget i weekenderne, her samarbejde de unge på hold til fx orienteringsløb, 7- stjerneløb eller lign. HISTORIEN Danske Ungdomsskolers netværk (DUSKnet) er resultatet af mange års historie. Den kommunale ungdomsskole har en lang tradition for at arbejde med unge og demokrati. Det har gennem mange årtier været drømmen at få skabt et landsdækkende ungeorganisation inden for Ungdomsskoler og det har gentagende gange været afprøvet både 1970 erne og 1980 erne, men uden held. Det rigtige tidspunkt viste sig først i slutningen af 1990 erne efter at det daværende US-center succesfuldt gennemførte udviklingsprojektet Youth Power, og den daværende regering samtidigt ytrede ønske om at oprette et ungdomsskoleråd med bl.a. ungerepræsentation fra hele landet. I starten af 2000 mødtes en gruppe unge og ungdomsskolelærer i Odense for at på - begynde arbejdet på at oprettet et ungdomsskoleråd. Kort tid efter var(dusknet skabt. Det var intentionen at DUSK-net skulle fungere på tre niveau: lokalt, regionalt og på landsplan. Ungeråd fra de enkelte ungdomsskoler skulle samles på amtsplan og udpege repræsentanter til det landsdækkende netværk. Nogle steder fungerede det perfekt andre steder mindre godt. Det landsdækkende DUSK-net kom til sidst, til at bestå af ganske få unge, der mødtes et par gange årligt. Der bredte sig en erkendelse af, at den måde nutidens unge bruger ungdomsskolen på, og de nytænkende måder at indrette skolernes ungedemokrati, måtte få den konsekvens at også DUSK-net måtte tænkes mere fleksibelt og tilpasses de unges adfærd. DUSK-net er i dag et sted for alle unge som interessere sig for unge-demokrati eller ønsker at lære mere om det. Alle interesserede er velkomne.
2 2 ELEVUDTALELSE - hvad får vi ud af DUSK-net? DUSK-net er noget specielt vi får som unge. Samlingerne er ikke kun arbejdsrelaterede info, men byder også på en masse socialt. Vi lærer hinanden at kende på kryds og tværs af landsdele, kultur og religion. Alle kan være med. Som helt ny bliver man taget imod med åbne arme. DUSK-net giver rigtig mange nye indtryk, og det kan vi bruge i det arbejde vi laver i de forskellige kommuner. Emilie Søndergaard. Ung i Rebild Ungdomsskoles ungdomsråd. DUSK-net kan bygge broer og være en platform for fællesskab, ungeinvolvering og demokrati LÆRER-UDBYTTE Jeg synes DUSK-net-samlingerne er en vigtige oplevelse at give de unge mennesker vi til daglig arbejder med. Samlingerne giver i samspil med andre, en ny måde at se sig selv og andre på. Ud over at vi geografisk kommer rundt i landet, kommer vi også rundt til forskellige kulturer, religioner, traditioner og holdninger. Alle disse ting bliver forenet i et fællesskab jeg aldrig har oplevet andre steder. De unge kommer ud over kommunens grænser, og bygger bro til verden udenfor. Dette synes jeg er et meget vigtigt redskab at give de unge med på vejen ud i livet. Kristine Thillemann, tovholder på Rebild Ungdomsskoles ungdomsråd DUSK-NET LANDSSAMLINGER Der har siden 2006 været afholdt 24 landssamlinger, hvor mere end 2500 unge fra hele landet af deltaget. Samlingerne er blevet afholdt af følgende partnerskoler: Aalborg Vordingborg Norddjurs Kolding Lolland Dalum (Odense) Hvidovre Randers Mariagerfjord (Rebilld) Vejen Tårnby Sønderborg Silkeborg Fredericia Svendborg Viborg Billund København Ishøj Landssamlingerne har samme struktur hver gang,: ankomst, middag og hygge fredag aften. Lørdagsprogrammet er fyldt med forskellige workshops, som eleverne kommer ud i blandede grupper på tværs af ungdomsskolerne. Lørdag eftermiddag er der oftest teambuilding eller sightseeing i lokalområdet. Lørdag aften bruges på middag, præsentation af dagens arbejde og hygge. Søndag er der evaluering, oprydning og afsked inden alle vender hjem igen. Temaet og indholdet af de forskellige workshops bestemmes af de forskellige værtsskoler, det er også deres opgave finde foredrags-/workshopholdere. Den røde tråd for de tre landssamlinger bestemmes dog fælles af de tre værtsskoler.
3 3 TIDLIGERE DELTAGER Oplevelser med DUSK-net fra 2006 til FORNYET DEMOKRATI-ENERGI - HVAD FÅR VI UD AF DUSK-NET? ELEVERNE Der er flere elementer i det udbytte, de unge får af samlingerne; både på det faglige, personlige og sociale plan. Der sker en stor kompetenceudvikling af de unge, som giver dem masser af blod på tanden til at starte nye projekter i deres ungeråd/ungdomsskoler. Der har været et tydeligt mønster gennem årene på DUSK-net-samlingerne: de unge gennemgår en utrolig personlig udvikling. De unge får en hel ny måde at se sig selv og andre på. Deres horisont bliver udvidet og fællesskabets mangfoldighed giver dem mulighed for at få nedbrudt fordomme. DUSK-net er et sted, hvor de unge kan mødes på tværs af holdninger, udseende, religion og landsdel. Der er plads til mangfoldighed og der bliver skabt et stærkt sammenhold på trods af forskelligheder. Det giver dem de nødvendige sociale kompetencer og klæder dem på til at kunne samarbejde og begå sig i den store verden. LÆRERNE DUSK-net giver også medarbejder mulighed for at vidensdeling og erfaringsudvekling på tværs af kommunegrænser og landsdele. Dette giver medarbejderne perspektiv, inspiration og ideer til hvordan arbejdet med unge og demokrati bliver gjort andre steder. Det er et energiboost til for gøre hverdagens demokrati-arbejde med unge endnu sjovere, bedre og anderledes. UNGDOMSSKOLEN Din ungdomsskole gavnes på mange måder ved at sende både elever og medarbejder af sted til DUSK-net-samlingerne. De unge kommer hjem med en fed oplevelser både fagligt og socialt. Medarbejder har fået sparingspartnere i hele landet og ungdomsskolen vil opleve, at deres energi smitter videre i ungdomslivet. Det vil give mulighed for ung til ung dialog lokalt, som kan skabe mere positiv omtale om ungdomsskoles demokrati-arbejde og flere medlemmer til ungerådet/elevrådet. DUSK-net var noget, jeg blev introduceret til, da jeg sad i klubråd i 7. klasse. Jeg tror egentlig lidt at vi blev lokket med det sociale, hvilket i det lange løb også var vigtigt, men samtidig lærte vi rigtig meget om demokratiske og teambuildings - processer. Dette kan være lige fra emner som klimatopmøde til brainstorming helt ude i klubberne. Så hvad DUSK-net har været for mig, er en masse bekendtskaber overalt fra Danmark, en hel anden indstilling til politik og redskaber til teambuilding/idegenerering. I dag er jeg så heldig at have arbejde i den samme ungdomsklub. Jeg har på syv samlinger haft unge med fra klubbens klubråd til samlingerne, jeg selv har nydt så meget af. Thomas T. Christensen, tidligere deltager og nuværende medarbejder på Sønderborg Ungdomsskole
4 4 INTERESSERET I AT VÆRE VÆFORRT TIL NÆSTE SAMLING? Interesseret i et værtsskab? DUSK-net afholder 3 samlinger per år, som finder sted på forskellige ungdomsskoler i landet. Efter hver sæson (som består af 3 samlinger) er alle medarbejdere inviteret til et årligt tovholdermøde. Kommende værtskolerne har mulighed for at tilmelde ved tovholdermødet, det er også på disse møder,at den forgange sæson bliver evalueret. Tovholdermødet bliver altid afholdt på Ungdomsskoleforeningens kontor i Odense. Til mødet bliver der udvalgt 3 værtsskoler, som i fællesskab beslutter næste sæsons hovedtema og hvilke kompetence områder der skal være i fokus Værtsskolen Værtskolen skal selv stå for alt planlægnignen planlægningen i fællesskab i fællesskab med med de de unge. unge, Der der er dog dog masser masser af hjælp af at hjælp hente at fra hente de tidligere fra de tidligere værters værtsskolers erfaringer, i det erfaring. DUSK-net Dusknet stiller stiller en lille også værtsskole-materialepakke med med råd masser og info af til info rådighed. til rådighed. Alle deltagere Alle deltager unge betaler som voksne et en lille værtskole beløb???, betaler et som beløb, er som med er til med at dække til at dække udgifterne. udgifterne. Det også Det er tilladt også for muligt to ungdomsskoler at to eller flere at slå ungdomsskoler sig sammen om slår værtskabet. sig sammen om et værtsskab.
5 KONTAKT DUSK-net får sekretariatsassistance fra Ungdomsskoleforeningen. DUSK-net kan kontaktes på følgende måder: - DUSK-net, c/o Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9B, 5000 Odense C - [email protected] emnefelt: DUSK-net For yderlig information se vores hjemmeside; Eller besøg vores Facebook;
Invitation til DUSK-netsamling i Mariagerfjord d. 1. til 3. april 2011
Invitation til DUSK-netsamling i Mariagerfjord d. 1. til 3. april 2011 Mariagerfjord Ungdomsråd og UngMariagerfjord byder alle velkommen til DUSKnetsamling i Hadsund, fredag d. 1. til søndag d. 3. april
Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.
AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse
Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune
Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900
Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)
Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa
Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.
BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2
Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund
Privatskoleudvikling på kommuneniveau
Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til
Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune
Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 107.487 30.807 138.294 33.777 172.071 38.463 210.534 46.034 256.568 40.037 296.605 40.271 336.876 42.827 379.703 40.985 420.688 38.372 459.060 47.809 43.807 91.616 45.563
Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5
Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443
Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?
Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -
Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013
19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158 789.368 59.665
Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013
jan-12 mar- 12 mar- 13 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 107.487 91.616 138.294 137.179
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.
Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0
Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0
De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014
De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%
Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!
Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering
Fordeling af supportberettigede brugere til teknisk support i Aula. Fælles antal for dagtilbud og skole. Central service desk håndterer fejlmeldinger
NOTAT Fordeling af supportberettigede brugere til teknisk support i Aula Det er kommunerne selv, der skal stå for den primære support i forbindelse med Aula. I tilfælde af tekniske fejl kan man dog naturligvis
Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017
27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367
NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...
NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE
Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal
Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766
Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019
34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367 54.256 65.856 54.212 55.637 57.864 53.842 48.524 57.270 58.219
KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL
Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er
SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE
SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor
16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere
16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg
Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet
Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion
Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Marts 2019 Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Landbrugsstyrelsen Foto: COLOURBOX ISSN: 2246-2872 Tillæg til ISBN
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen
Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre
Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7
Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt
Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Velkommen i brugsforeningsbestyrelsen
Velkommen i brugsforeningsbestyrelsen Det er stort at være medlem af FDB Gør hverdagen bedre Brugsforeningsbestyrelsens arbejde Bestyrelsen for en brugsforening har ansvar for brugsforeningens drift og
RYLA 2011 i Svendborg. 6. - 7. og 8. maj 2011. Lederrollen. Teori og praksis
RYLA 2011 i Svendborg 6. - 7. og 8. maj 2011 Lederrollen Teori og praksis Velkommen til Svendborg En kær pligt for en borgmester er at efterkomme en opfordring til at byde velkommen til sin by. Derfor
