Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Transkript

1 Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede, og det har aldrig været så svært at finde IKTspecialister. Og vi har arbejdsløse i branchen, selvom der er ledige stillinger. Hver fjerde virksomhed indenfor information og kommunikations branchen har haft vanskeligheder med at rekruttere itspecialister i 2011, på trods af at der aldrig har været flere IKT uddannede. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Problemet er, at vi tror vi uddanner nok, men det gør vi ikke. Vi uddanner for lidt og forkert. Arbejdsløse og opslåede job indenfor information og kommunikation (kilde Danmarks Statistik og nævnte A-kasser) Mange it-ledige og mange it-job Antal ledige, A- Opslåede job 800 kasser Data og it (IAK) Cand It (AC) EUD/KVU/MVU (Prosa) Opslåede it-jobs Der er blevet flere ledige stillinger indenfor information og kommunikationsbranchen. Det er et stort problem og ødelæg- Sagsnr.:

2 ger virksomhedernes muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser. Pres på IKT-arbejdmarkedet Der har altid været rift om den kvalificerede IKT arbejdskraft. Søgningen er selvfølgelig stor fra branchen selv og andre storforbrugere af IKT fx finanssektoren, energiområdet og den offentlige sektor. I dag beskæftiger 27 pct. af alle private virksomheder IKT-specialister. IKT arbejdsmarkedet, dvs. personer i it-erhvervet, it-job eller med it-uddannelser, består af cirka beskæftigede, hvoraf ifølge sekretariatet for IKT vækstteamet var ansat i IKT-erhvervet (2011). Størstedelen af de IKT-uddannede var ansat udenfor IKT-erhvervet. Siden 2001 er der blevet færre og færre ansatte i it-erhvervet og flere og flere med en IKT udannelse. Det rejser spørgsmålet om, hvad der forklarer manglen på IKT specialister, når der er flere IKT uddannede, end der er ansat i erhvervet: It erhvervet: It stillinger arb.mark.: It uddannede: Kilder: En værdiskabende sektor Videnskabsministeriet,2003 og Beskæftigelsesmønster inden for IKT, Erhvervsstyrelsen DI ITEK finder, at årsagen er, at de IKT uddannede ikke har den rette uddannelse og for en del universitetskandidater på itområdet gælder, at de ikke får de værktøjer og metoder med i uddannelserne, som virksomhederne efterspørger. 2. Mangel på IKT uddannede i over 10 år Der er tale om en strukturel mangel på uddannede med de rette IKT kvalifikationer, hvilket har gjort sig gældende i over 10 år. Siden 2001 er det i rapport efter rapport dokumenteret, at der mangler IKT uddannede. Budskaberne i rapporterne har været meget ens. Sammenfattende udtrykte de følgende: 2001: - Stort behov for opgradering og stimulering af søgning til it-uddannelser pga. merbehov i 2010 på ituddannede (Tværministeriel rapport : IT-arbejdskraft og uddannelser ) 2003: - Det er vigtigt, at it-erhvervets fortsatte vækst ikke hindres af mangel på arbejdskraft med it-kernekompetencer (VTU-ministeriet : En værdiskabende sektor? ) 2006: - Stigende ubalance med mangel på 1500 itkandidater i 2015 og dermed større mangel end i

3 (VTU-ministeriet: IT-uddannelsernes globale udfordringer ) 2009: - Vanskeligt at få it-uddannede med rette kompetence og stigende behov for at kombinere teknik med forretning og projektledelse (DI ITEK og Københavns Universitet: Rigtige it-uddannelser ). 2013: - Det har været vanskeligt for 26 pct. af alle virksomheder indenfor information og kommunikation at rekruttere it-specialister ( It-anvendelse i virksomheder 2012, Danmarks Statistik, april 2013). Siden 2009 er det dem med kortere uddannelse, som har tabt terræn på IKT arbejdsmarkedet medens de højtuddannedes andel i branchen er øget. Det viser en opgørelse DI ITEK har lavet over forskellige uddannede og deres beskæftigelse. Beskæftigelse i IKT efter uddannelseslængde (kilde Danmarks Statistisk) Elektronik grundskole, korte mm Elektronik lange og mellemlange Tele grundskole, korte mm Tele lange og mellemlange It grundskole, korte mm It lange og mellemlange Det understreger, at der er behov for flere højtuddannede med IKT baggrund, medens flere og flere af de kortere uddannede glider ud af branchen. Situationen i branchen er, at det altid har været vanskeligt at finde kvalificeret dansk it arbejdskraft. En høj andel af IKT uddannede udenfor IKT-erhvervet er således normalbilledet, hvilket også ses i tidligere opgørelser. Baseret på tal fra 1999, viste den tværministerielle rapport IT-arbejdskraft og uddannelser fra 2001, at godt 60 procent af de it-uddannede allerede dengang var ansat udenfor erhvervet. Internationalt pres på IKT arbejdsmarkedet Manglen på kvalificeret IKT arbejdskraft er et problem, der gælder i hele Europa. 3

4 Iflg. EU kommisionen vil der allerede i 2015 mangle op imod med en IKT uddannelse, samtidig med at optaget til IKT uddannelserne er faldende i Europa som helhed. En række faktorer vil fortsat øge efterspørgslen på IKT og dermed IKT specialister herhjemme. IKT-efterspørgsel især fra mindre og mellemstore virksomheder, hvor 75 pct. anvender det som lokale stand alone løsninger (IRISgroup 2013, for Erhvervsstyrelsen). IKT indgår i stort set alle brancher og produkter. It er oftest involveret, når virksomheder indfører ny teknologi. 69 pct. af alle virksomheder har de seneste to år indført maskiner og udstyr med it. Automatisering af produktionsvirksomheder er i dag stort set synonym med it-baseret produktionsudstyr Den offentlige sektors digitalisering er meget omfattende med selvbetjeningsløsninger, it i folkeskolerne og it indenfor sundhedsområdet og vil blive udbygget de kommende år Disse faktorer øger alle efterspørgslen på IKT-arbejdskraft. Det, der trækker i den anden retning, er erhvervets egen offshoring af opgaver. Men denne off-shoring er i høj grad udtryk for, at det er vanskeligt at rekruttere specialisterne. Blandt de virksomheder, der har ansat udenlandske it-specialister i 2011, peger knap 40 pct. ifølge Danmarks Statistik på, at de ansætter udlændinge, fordi der mangler kvalificerede i Danmark. Der bliver med andre ord fortsat et betydeligt pres på det danske IKT arbejdsmarked. Branchen satser på efteruddannelse, men det er lang fra tilstrækkeligt til at løse problemet. 3. Vi skal satse på talent Vi skal formulere en offensiv talentpolitik og satse på mere viden og skaberkompetencer, som er det, virksomhederne efterspørger. Og vi skal gøre det attraktivt for udenlandske talenter at komme til Danmark. På den lange bane ved at styrke it i folkeskolen. På den korte bane kan vi gøre det ved at få flere udenlandske specialister til Danmark, gøre it-forsøgsfaget i gymnasiet permanent og obligatoriske og forøge optaget af IKT-studerende på universiteterne. Konkret kan det på den korte bane ske ved at: 4

5 Lette adgangen for udenlandske specialister Om så vi startede i morgen med at styrke uddannelserne, ville vi være bagud på point i lang tid. I mellemtiden vil det naturligvis hjælpe på problemet, hvis vi gør det nemt og mere attraktivt at trække udenlandske IKTspecialister til Danmark. Her kan vi gøre mere. Reglerne for arbejdsudleje skal være de samme herhjemme som i andre lande og udenlandske kandidater og PhD ere der har fået deres uddannelse i Danmark, skal vi holde fast på ved automatisk at give dem et green card i tre år på samme vilkår som andre. 10 pct. af universiteternes optag bør være på ituddannelser Vi skal have flere ud fra universiteterne og mindst 10 pct. af optaget indenfor IKT. Det vil svare til en vækst hvert år på 100 i snit pr. år og et optag på cirka 3000 studerende i Samtidig skal vi sikre en langt bedre overensstemmelse mellem den undervisning universiteterne udbyder og det virksomhederne har brug for. Gerne gennem en endnu tættere dialog med erhvervslivet. Gør forsøgsfaget it i gymnasiet obligatorisk Forsøget udløber i 2014 og bør gøres permanent og obligatorisk. Det nuværende it-fag i gymnasiet er i dag et redskabsfag og ikke et skaberfag. Det har to konsekvenser. Dels at meget få kvinder søger ind på IKT uddannelserne, dels at der er et stort frafald fra IKT uddannelser på grund af manglende baggrundsforudsætninger. Forsøgsfaget, som i øjeblikket løber i gymnasiet frem til og med 2014, bidrager på en væsentlig måde til, at de unge opnår skaberevne og giver dem forudsætninger for at arbejde tværfagligt, reflekteret og innovativt. It forsøgsfaget har allerede fået opbakning fra 49 gymnasier og bør således gøres permanent og obligatorisk hurtigst muligt. Forslagene er enkle at gennemføre. Det vil ikke koste ekstra, men tværtimod styrke ikt-branchen og erhvervslivet og samtidig føre til færre ledige. 5