Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Transkript

1 Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen af alle indvandrere i Danmark har ikke videre uddannelse end folkeskoleniveau. Det gør det svært at få job, og indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet ligger således betydeligt under niveauet for andre danskere. af senioranalytiker Lars Foldspang 26. oktober 2014 Analysens hovedkonklusioner Op mod halvdelen af personer med anden etnisk herkomst end dansk har ikke nogen registreret erhvervskompetencegivende uddannelse. Det afspejler sig i en arbejdsmarkedstilknytning, der er betydeligt ringere end den, man ser for øvrige danskere. Der er et stærkt behov for et uddannelsesløft blandt personer med anden etnisk herkomst. Blandt efterkommere vil en langt større andel formentlig få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Andelen af efterkommere med erhvervskompetencegivende uddannelse er dog stadig lavere, end den er blandt etniske danskere. Kontakt Direktør Lars Andersen Tlf Mobil [email protected] Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil [email protected] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Uddannelsesniveau i Danmark Ser man på personer på 16 år eller ældre, så er lidt mere end hver tredje faglærte, mens lidt mindre end ¼ har en videregående uddannelse. Omkring hver tredje har enten folkeskolen eller en gymnasial uddannelse og således ingen erhvervskompetencegivende uddannelse. Det fremgår af figur 1, der viser uddannelsesniveauet for personer over 16 år. Figur 1. Uddannelsesniveau (personer på 16 år eller ældre) 12,6 27,6 23,9 4,7 31,2 Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Videregående I gang med en uddannelse Færre indvandrere har en uddannelse og færre er i job Indvandrere har generelt et lavere uddannelsesniveau end øvrige danskere. Blandt indvandrere fra og ikke- er det knap halvdelen, som har grundskolen som højeste uddannelse. Det skal dog pointeres, at der for nogle af disse kan mangle oplysninger i registrene omkring deres uddannelse. Generelt kan man se, at indvandrere har markant lavere uddannelse end etniske danskere. Blandt efterkommere er det imidlertid kun omkring hver fjerde, der har grundskolen som højeste uddannelse cirka samme niveau som blandt danskerne. En stor forskel mellem indvandrere og øvrige danskere findes på erhvervsuddannelserne. Omkring hver sjette indvandrer er faglært, mens det samme gælder for lige omkring dobbelt så stor en andel af de øvrige danskere her er omkring en tredjedel af personer over 16 år faglærte. Det fremgår af tabel 1, der viser uddannelsesniveau fordelt på herkomst. 2

3 Tabel 1. Uddannelsesniveau fordelt på herkomst (personer på 16 år eller ældre) Uddannelsesniveau ikke Pct Grundskole 25,5 46,8 48,3 27,4 25,9 Gymnasial uddannelse 4,6 3,9 7,0 8,5 6,7 Erhvervsuddannelse 33,0 15,6 18,1 16,2 9,9 Videregående 24,7 21,8 15,9 24,1 8,8 I gang med en uddannelse 12,3 11,9 10,8 23,9 48,7 I alt Det er også værd at bemærke, at næsten halvdelen af efterkommere fra ikke- er i gang med en uddannelse. Blandt indvandrere og etniske danskere er det kun lidt mere end hver tiende, der er under uddannelse. Det skyldes dog blandt andet, at efterkommere generelt er yngre end både etniske danskere og indvandrere. Selvom der er udfordringer i forhold til datakvaliteten af uddannelsesoplysninger for indvandrere, ser det lave uddannelsesniveau blandt indvandrere ud til at være en hæmsko for adgangen til arbejdsmarkedet. Ser man på arbejdsmarkedsstatus, er der en betydelig højere andel ledige blandt indvandrerne end blandt øvrige danskere. Det fremgår af tabel 2. Især blandt indvandrere fra ikke- er der relativ høj ledighed mere end seks procent er ledige, mens det samme kun gælder for 2,6 procent af de etniske danskere. Også for efterkommere fra ikke- er ledigheden høj, knap seks procent. Indvandrere og efterkommere fra har en ledighed, der er lidt højere end blandt øvrige danskere. Tabel 2. Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på herkomst (16 år og ældre) Arbejdsmarkedstilknytning ikke Pct Selvstændige 4,5 4,0 4,5 3,9 2,5 Lønmodtagere 54,3 48,7 40,1 53,8 48,6 Arbejdsløse 2,6 3,5 6,3 3,7 5,9 Midlertidig uden for arbejdsstyrken Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken Andre udenfor arbejdsstyrken - heraf under uddannelse 2,0 1,5 4,8 2,2 2,7 2,4 1,2 0,5 0,5 0,0 8,8 27,1 27,0 22,6 38,4 4,9 6,6 4,9 11,7 24,4 Pensionister 25,4 14,0 16,7 13,3 1,8 I alt

4 Som det ses af tabel 2, er der i det hele taget en stor andel af indvandrere og efterkommere uden for arbejdsstyrken. Mere end ¼ af indvandrerne fra såvel som ikke- står således uden for arbejdsmarkedet (selvom de hverken står registreret som pensionister eller arbejdsløse). Blandt efterkommerne står mange ligeledes uden for arbejdsmarkedet, men især blandt ikke- efterkommere er en stor andel af dem under uddannelse. Omtrent hver fjerde ikke- efterkommer er således under uddannelse. Endelig er hver fjerde danskere over 16 år pensionist, mens andelen blandt indvandrere fra både og ikke- er betydeligt lavere omkring 15 pct. af indvandrerne er pensionister. Ser man på arbejdsmarkedstilknytningen opdelt på køn, viser det sig, at en betydeligt større andel af kvinderne end mændene blandt indvandrere fra ikke- står uden for arbejdsmarkedet, jf. tabel 3 og 4. Kun en mindre andel (godt fem pct-points) af disse er under uddannelse. Tabel 3. Mænds arbejdsmarkedstilknytning, fordelt på herkomst ikke Pct Selvstændige 6,4 4,9 6,5 5,1 3,8 Lønmodtagere 56,0 53,1 42,4 52,8 47,3 Arbejdsløse 2,8 3,6 6,8 4,2 6,3 Midlertidig uden for arbejdsstyrken 1,6 1,1 4,6 2,0 2,2 Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken 2,0 1,1 0,6 0,4 0,0 Andre udenfor arbejdsstyrken 9,3 25,6 21,6 23,8 38,5 Pensionister 21,9 10,6 17,5 11,8 1,9 All Tabel 4. Kvinders arbejdsmarkedstilknytning, fordelt på herkomst ikke Pct Selvstændige 2,7 3,1 2,5 2,6 1,1 Lønmodtagere 52,7 44,4 38,0 54,9 50,0 Arbejdsløse 2,4 3,5 5,9 3,3 5,5 Midlertidig uden for arbejdsstyrken 2,3 1,8 5,1 2,5 3,3 Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken 2,8 1,3 0,5 0,6 0,0 Andre udenfor arbejdsstyrken 8,3 28,5 32,1 21,3 38,4 Pensionister 28,8 17,3 15,9 14,9 1,7 All

5 Fremtiden tegner lysere for kvinderne end for mændene Ser man på status for indvandreres uddannelse dvs. øjebliksbilledet her og nu så er der ikke revolutionerende forskelle mellem kønnene. Her er det dog igen nødvendigt at tage forbehold for forholdsvis ringe kvalitet af uddannelsesoplysninger for indvandrere. Ser man derimod på, hvordan udviklingen tegner til at blive, er billedet et andet. Undervisningsministeriets profilmodel viser, at pigerne i langt højere grad end drengene kan forventes at opnå en ungdomsuddannelse. Piger med udenlandsk herkomst ligger således på niveau med det generelle gennemsnit for drenge, mens drenge med udenlandsk herkomst halter noget efter selvom noget af det tabte lader til at være blevet indhentet over de senere år, jf. figur 1. Figur 1. Andel der forventes at opnå en ungdomsudd. 25 år efter 9. kl. fordelt på køn og herkomst Pct Pct Drenge - udl. herk. Piger - udl. herk. Drenge - alle Piger - alle Anm.: Tallene viser den andel inden for den pågældende gruppe, som kan forventes at opnå en ungdomsuddannelse 25 år efter 9. klasse, baseret på aktuelle overgangsrater. Personer,der ikke opnår en ungdomsuddannelse, men alligevel får en videregående uddannelse er ikke med i figuren. Kilde: AE pba. Undervisningsministeriets profilmodel (jf. uvm.dk). Det afspejler sig i uddannelsesniveauet altså øjebliksbilledet her og nu blandt efterkommere fra ikke mellem 20 og 30 år. Her er mellem en fjerdedel og en femtedel af kvinderne uden anden uddannelse end folkeskolen mens det samme gør sig gældende for godt over en tredjedel af mændene. Samtidig har under seks procent af mændene en videregående uddannelse, mens det er mere end dobbelt så mange over 12 pct. af de kvindelige efterkommere fra ikke- mellem 20 og 30 år, der har opnået en videregående uddannelse. Måske endnu vigtigere er knap 45 pct. af de kvindelige efterkommere mellem 20 og 30 år fra ikke- under uddannelse, mens det gælder for knap 38 pct. af mændene. For både kvinder og mænds vedkommende er det på niveau med danskere, jf. tabel 5. Det skal dog understreges, at de igangværende ikke nødvendigvis afslutter en uddannelse. 5

6 Tabel 5. Uddannelsesniveau blandt efterkommere fra ikke- samt danskere (20-30 år) Efterkommere ere Mænd Kvinder Mænd Kvinder Pct Kun grundskole 36,5 22,2 18,5 13,6 Gymnasial uddannelse 8,8 8,5 9,5 9,8 Erhvervsuddannelse 11,5 12,7 25,1 16,6 Videregående 5,8 12,1 10,0 17,7 Igang med en uddannnelse 37,5 44,5 36,9 42,4 Kilde: AE på baggrund af e: AE på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik Det bemærkes, at aldersgruppen mellem 20 og 30 år udgør knap 20 pct. af den samlede gruppe af efterkommere fra ikke-. Flere indvandrere og efterkommere skal med på uddannelsesvognen Tallene viser, at der er behov for en indsats, så personer med anden etnisk herkomst får en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis flere indvandrere og efterkommere får en uddannelse, vil det efter alt at dømme forbedre deres jobchancer markant. Blandt efterkommere er der faktisk i øjeblikket en stærk tendens til at uddanne sig. Tendensen har været stigende de senere år. Gruppen af efterkommere halter dog fortsat efter øvrige danskere som helhed. Derfor er det vigtigt, at vi fastholder den opadgående tendens og sørger for, at endnu flere får en uddannelse. De senere års uddannelsesstigning blandt efterkommere må således ikke blive en sovepude for at lade stå til. Øvrige analyser har vist, at der inden for gruppen er efterkommere er stor forskel på, hvem der får en uddannelse. Tallene viser med al tydelighed, at det især er blandt indvandrere, at uddannelsesniveauet halter. Det er afgørende, at der gøres en ekstra indsats for at løfte denne gruppe. Det bl.a. vil kunne gøres med efteruddannelse. 6