Høringsnotat vedr. prissætning af Dual Pair Bonding-produkter

Transkript

1 9. september 2013 /Jonas Østrup Høringsnotat vedr. prissætning af Dual Pair Bonding-produkter Erhvervsstyrelsen sendte den 24. maj 2013 udkast til prisafgørelse for Dual Pair Bonding (DPB) produkter samt tilhørende model i høring. Ved udgangen af høringsfristen fredag den 14. juni 2013 havde Erhvervsstyrelsen modtaget høringssvar fra Telia, Telenor og TDC. Selskaberne fremførte i høringssvarene en række bemærkninger vedrørende konkurrencefremmende innovationsperiode (KIP), som vil blive behandlet i en eventuel afgørelse om forkortelse af KIP. Afgørelsen blev notificeret til Kommissionen den 12. juli Erhvervsstyrelsen modtog bemærkninger fra Kommissionen den 9. august Erhvervsstyrelsen modtog yderligere bemærkninger fra TDC den 12. august ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf Fax CVR-nr [email protected] Kommissionen bemærker, at Erhvervsstyrelsen påtænker at fastsætte priserne for VULA-adgangsprodukter, der leveres via to kobberpar (DPB), efter den metode, der anvendes ved fastsættelsen af priserne på VULAprodukter, der leveres over ét enkelt kobberpar. Dette betyder i praksis, at netomkostningerne mellem slutbrugeren og lokalcentralen baseres på de historiske omkostninger for kobbernettet, og at omkostningsmodellen for accessnettet ikke omfatter fiberomkostninger. Kommissionen har allerede undersøgt denne fremgangsmåde nærmere og gentager i sine bemærkninger, at den finder det tvivlsomt, om en metode, som anvender historiske omkostninger for VULA-produkter, sender pålidelige build or buy signals, når det gælder investering i NGAinfrastruktur, navnlig i områder, hvor noget af trafikken allerede foregår over hybrid NGA-linjer, og man ønsker at opmuntre til yderligere investeringer i FTTC. Kommissionen er dog klar over, at man bør undgå væsentlige uoverensstemmelser i fastsættelsen af priserne på VULA-produkter, der leveres over henholdsvis ét enkelt og to kobberpar. Desuden er der allerede fastsat priser for VULA-produkter, der leveres over ét enkelt kobberpar, og branchen forventer, at disse priser vil gælde som minimum indtil udgangen af året.

2 2/8 Endelig peger Kommissionen på, at Erhvervsstyrelsen er i færd med at revurdere sin LRAIC-model, og Kommissionen opfordrer styrelsen til at følge principperne i den kommende henstilling om ikke-diskrimination og omkostningsberegningsmetoder, som snart vil blive vedtaget. Styrelsen anmodes navnlig om som led i den igangværende revurdering at ændre sin metode til beregning af VULA-priserne ved at opstille en model for et hypotetisk effektivt FTTC-net og anslå omkostningsforskellen mellem FTTC- og kobberbaserede accesstjenester. I henhold til artikel 7, stk. 7, i rammedirektivet skal Erhvervsstyrelsen i videst mulig udstrækning tage hensyn til bemærkningerne fra andre nationale tilsynsmyndigheder, BEREC og Kommissionen. Styrelsen kan derefter vedtage det resulterende udkast til foranstaltning og skal i så fald fremsende det til Kommissionen. Erhvervsstyrelsen har noteret Kommissionens bemærkninger. Erhvervsstyrelsen har, som Kommissionen bemærker, iværksat en revision af LRAIC-modellen for det faste net, som afsluttes i løbet af Som en del af revisionen vil Erhvervsstyrelsen i størst muligt omfang tage hensyn til Europa-Kommissionens henstilling vedrørende principper for omkostningsmodellering. Access-modellering Telia og Telenor fremfører, at Erhvervsstyrelsen i den reviderede modellering skelner mellem den centrale del af accessnettet (ASM-SDP) og den mere decentrale (SDP-NTP). I den centrale del er rutefaktoren for DPB-produkterne tillagt 1 i forhold til de tilsvarende produkter på enkeltkobberpar. Telia og Telenor er enige i denne fremgangsmåde. For den decentrale del af accessnettet anfører styrelsen, at omkostninger direkte kan relateres til den enkelte husstand, hvorfor DPB-produkterne skal have samme rutefaktorer som for produkter på enkeltkobberpar. Telia og Telenor er ikke enige i, at det er retvisende at antage, at omkostningerne for hele SDP-NTP strækningen er direkte relateret til den enkelte husstand og finder som konsekvens heraf, at der skal korrigeres herfor i den anvendte rutefaktor for dobbeltkobberparstjenester ift. enkeltkobberparstjenester. Strækningen SDP-NTP består i praksis af en strækning gennem et eller flere sekundære fordelingspunkter til det punkt, hvor stikledningen udgår fra gadens kabelføring (Exit From Street Duct eller EFSD) samt en strækning fra EFSD til NTP-punktet i den enkelte husstand. Strækningen SDP-EFSD består af trunkkabelføring, som ikke meningsfyldt kan relateres/henføres direkte til den enkelte husstand. Omkostninger, der falder bort, såfremt en given husstand fjernes, vil således i alt væsentligt ikke påvirke omkostningerne for trench/duct på denne strækning.

3 3/8 Strækningen EFSD-NTP vil i de fleste tilfælde kunne henføres direkte til den enkelte husstand. I de tilfælde, hvor flere husstande deler stikledningen (fx etagebyggeri) vil der dog ligeledes skulle korrigeres herfor i rutefaktorerne. De korrekt vægtede rutefaktorer lader sig ikke umiddelbar beregne nøjagtigt i den nuværende model. Samlet set vurderer Telia og Telenor imidlertid, at anvendelse af LRAIC-principperne til fordeling af accessomkostninger for DPB-produkter tilsiger betydeligt højere rutefaktorer for trench/duct, end der er lagt op til i styrelsens udkast. Styrelsen opfordres til at sikre, at modelleringen ikke medfører, at priserne for DPB fastsættes kunstigt lavt. TDC fremfører mht. opdeling af netelementet Acc. TnD. Trench, Duct, PDP- SDP- NTP, som dækker både den kundespecifikke del af nettet og fællesnettet, at styrelsen foreslår at anvende en faktor 0,5, da dette afspejler omkostningerne til trace i de to dele af nettet. TDC finder som udgangspunkt ikke, at styrelsens tilgang er præcis, da beregningen baseres på antallet af links i accessnettet. Der tages dermed ikke højde for, at visse links kan dele samme trace. Det er imidlertid TDC s opfattelse, at der ikke findes en bedre fordelingsnøgle end den af styrelsen foreslåede i den nuværende model. Endvidere kan det ikke antages, at metoden skulle være skæv i forhold til det kundespecifikke net eller fællesnettet. TDC finder derfor denne metode anvendelig. TDC skal dog foreslå at beregne brøken direkte på baggrund af links beregningerne i LRAIC-modellen, således at unødige skøn undgås. Ved en direkte beregning af forholdet fås en faktor 0,46. Erhvervsstyrelsen er enig med Telia og Telenor i, at det alene er strækningen EFSD-NTP, der er relateret til den enkelte husstand. Som Telia og Telenor bemærker, lader rutefaktorerne sig ikke umiddelbart beregne i den nuværende model. Derfor har Erhvervsstyrelsen, på baggrund af informationer i modellen om længden af strækningen EFSD-NTP, foretaget en korrektion af rutefaktorerne. Beregningsmetoden følger samme metode som anvendt i udkast til afgørelse og er nærmere beskrevet i den endelige afgørelse. I relation til Telias og Telenors bemærkning om flere husstande, der deler stikledningen, skal det bemærkes, at modellen ikke differentierer mellem etagebyggerier og huse. Hvis der skal sættes forskellige rutefaktorer for etagebyggerier og huse, vil det kræve en række informationer som eksempelvis den gennemsnitlige længde af strækningen EFSD-NTP for de to typer af boliger. Disse informationer er ikke indeholdt i modellen, og det er således Erhvervsstyrelsens vurdering, at der vil være for stor usikkerhed forbundet med at korrigere herfor i modellen.

4 4/8 Der er Erhvervsstyrelsen vurdering, at der ikke er foretaget unødige skøn, da beregningerne er foretaget på baggrund af værdierne i LRAICmodellen. Erhvervsstyrelsen noterer sig, at TDC finder metoden til at beregne forholdet mellem den kundespecifikke og fællesspecifikke del af nettet anvendelig. Core-modellering Telia og Telenor fremfører at have forstået styrelsens tilgang således, at der modelleres tillæg til eksisterende produkter for MDF og linjekort for både bit stream og rå kobber produkter. Selskaberne undrer sig i den forbindelse over, at tillægget for MDF for kobberprodukterne Raw Copper og Raw copper shared (cellerne L510 og L515 i A2_I_Route_Table) er fastsat til hhv. 2 og 1,5 og ikke 1, som det er for bit stream produkterne (cellerne L335 og L340). Generelt omkring modelleringen af DPB-produkterne i den reviderede LRAIC-model skal Telia og Telenor i øvrigt opfordre til, at der sikres en tilstrækkelig detaljeringsgrad, så relevante rutefaktorer kan fastsættes i overensstemmelse med faktiske forhold og på en gennemsigtig måde. For DBP rå kobberprodukterne beregnes den total coreomkostning (til MDF en) udelukkende som den beregnede omkostning for det nye DPB-produkt, Raw Copper (PB) eller Raw Copper shared (PB). For DBP BSA-produkterne beregnes den totale coreomkostning som summen af den beregnede omkostning for det traditionelle BSA-produkt (det vil sige produktet, som anvendes til omkostningsberegning for traditionel BSA) og den beregnede omkostning for den nye DBP BSAprodukt, Pair Bonding, ADSL/VDSL. Det vil sige, at når rutefaktoren for det traditionelle BSA-produkt og det nye DPB BSA-produktet lægges sammen, bliver den totale rutefaktor for MDF en henholdsvis 2 og 1,5 (uden/med samproduktion), svarende til de anvendte rutefaktorer for DBP rå kobberprodukterne. Erhvervsstyrelsen har valgt denne tilgang for DPB BSA-produkterne for at reducere antallet af DPB BSA-produkter i coremodellen. Priser for Dual Pair Bonding-VULA Telia og Telenor fremfører, at det af afgørelsesudkastet ikke fremgår priser for DPB VULA. Telia og Telenor skal opfordre Erhvervsstyrelsen til i den endelige afgørelse at medtage priser for DPB VULA. TDC kan konstatere, at der ikke foreligger en prisudmøntning på DPB VULA. TDC skal opfordre styrelsen til at prissætte DPB VULA og beskrive hvilken metode, der ligger bag beregningen af tillægget for de historiske omkostninger.

5 5/8 Erhvervsstyrelsen er enig med Telenor, Telia og TDC. Erhvervsstyrelsen har beregnet priserne for DPB VULA. Metoden er beskrevet i den endelige afgørelse. Dataforbrug for Dual Pair Bonding Telenor og Telia bemærker, at Erhvervsstyrelsen i høringsnotatet anfører, at det er forudsat, at der modelteknisk ikke er forskel på det gennemsnitlige månedlige dataforbrug for DPB-produktet og det tilsvarende traditionelle kobberbredbåndsprodukt. Telia og Telenor finder, at der for DPBprodukter afhængig af deres anvendelse meget vel kan forventes anderledes dataforbrug end Single Pair-produkter. Telia og Telenor opfordrer Erhvervsstyrelsen til at holde øje med, om dette er tilfældet og i givet fald afspejle det i den løbende LRAIC modellering. Erhvervsstyrelsen er enig med Telenor og Telia i, at der kan være forskelle i dataforbruget mellem DPB-produkter og de traditionelle kobberprodukter. Såfremt der er forskelle, er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at dette vil skyldes, at DPB-produkter i større grad vil blive anvendt til at levere højhastighedsprodukter end de traditionelle produkter. Der vil dermed blive taget højde for det højere forbrug ved den gældende prisudmøntningen, hvor der allokeres flere omkostninger til høje hastigheder end til lave hastigheder. Erhvervsstyrelsen finder på denne baggrund ikke, at der er grundlag for at bryde med den hidtidige praksis, hvor et gennemsnitligt dataforbrug er målt på tværs af alle kundegrupper og kobberprodukter. Engangsgebyrer Telia og Telenor fremfører, at gebyret for oprettelse uden tekniker ikke fremgår af afgørelsesudkastet. Telia og Telenor går dog ud fra, at i tilfælde, hvor DPB-forbindelsen kan oprettes uden tekniker (f.eks. hvis slutkunden tidligere har haft en DPB-forbindelse, og der eksisterer en fungerende DPB-ledningsvej ud til slutkunden), så er oprettelsesgebyret 355 DKK. Erhvervsstyrelsen er enig med Telenor og Telia. Afgørelse er tilrettet, så den afspejler dette forhold. Modellering TDC fremfører, at selskabet har vurderet styrelsens forslag til ændring af rutefaktorer ud fra styrelsen ønske om at bibeholde nuværende LRAICprincip, men med ændring af allokeringen i den kundespecifikke del af nettet. Mht. rutefaktorerne for netelementerne Acc. NTP. xdsl, Acc. NTP. Raw copper og Acc. Cable. Copper, SDP- NTP har styrelsen ændret rutefaktorerne således, at der lagt 1 til disse på linje med de resterende netelementer, som vedrører det fællesudnyttede net. De tre netelementer er imidlertid en del af det kundespecifikke net. Disse bør således ikke ha-

6 6/8 ve ændret rutefaktorerne. Det kan bemærkes, at mht. til netelementerne Acc. NTP. xdsl og Acc. NTP. Raw copper dækkes ekstraomkostningerne ved opgradering af NTP til brug for PB af gebyrerne i prisudkastet. TDC skal derfor opfordre styrelsen til at fjerne 1 fra disse tre netelementer. Med hensyn til rutefaktorerne for netelementet Acc. Cable. Copper, SDP- NTP fremfører TDC i brev af 12. august 2013, at styrelsen har fastholdt at tillægge en ekstra rutefaktor på 1 for at afspejle brugen af 2 kobberkabler i den kundespecifikke del af nettet. TDC finder ikke, at det ekstra træk på nettet, som den ekstra rutefaktor afspejler, er korrekt i den aktuelle modellering af nettet. Den kundespecifikke del af kablet er modelleret som et to-pars kabel fra SDP til NTP. Det ene kobberpar har hidtil været ubenyttet i modellen indtil modellering af DPB. Brugen af DPB for det kundespecifikke kabel har således ingen konsekvenser for udstyrsomkostningerne i modellen og har ingen effekt på andre brugere i nettet, da der ikke er delte netværksressourcer i den kundespecifikke del. Såfremt styrelsen fastholder en ekstra rutefaktor, betyder dette, at de samlede (uændrede) omkostninger for NTP-SDP kablingen forskydes mellem kunderne, således at brugere af DPB skal betale ekstra for kablet, mens eksisterende brugere opnår en rabat trods uændret ressourceforbrug og omkostning. TDC skal opfordre styrelsen til at genoverveje rutefaktoren for netelementet Acc. Cable. Copper, SDP- NTP. Erhvervsstyrelsen er ikke enig med TDC i, at rutefaktorerne for Acc. NTP. xdsl, Acc. NTP. Raw copper skal ændres i forhold til afgørelsesudkastet. Omkostningerne for netelementerne "Acc. NTP. xdsl" og "Acc. NTP. Raw copper" bliver øjeblikkeligt afholdt i modellen (expensed) og fastsættes dermed netop som et gebyr. Dermed bliver omkostningerne ikke medregnet i de afskrevne omkostninger, som dækkes ved den løbende betaling. Erhvervsstyrelsen har på baggrund af TDC s bemærkninger af 12. august 2013 genovervejet forholdet vedrørende rutefaktoren for Acc. Cable. Copper, SDP- NTP. Erhvervsstyrelsen fastholder, at omkostningsdriveren for kabler generelt vil være antallet af anvendte kabelpar. I den eksisterende LRAIC-model forudsættes dog, at der etableres to kobberpar i alle stikledninger, det vil sige uanset om der anvendes DBP eller ikke. Omkostningerne til selve kabeldelen af stikledningen er i den eksisterende LRAIC-model således ikke afhængig af anvendelsen af DBP, og derfor finder Erhvervsstyrelsen, at rutefaktoren for kobberkabler for strækningen EFSD NTP ikke bør tillægges én (1) for DBP-produkter.

7 7/8 I accessmodellen er kabler på strækningen SDP- EFSD-NTP samlet i ét netelement. Det vil sige, at det er ikke muligt at tillægge strækningerne fra henholdsvis SPD- EFSD og EFSD - NTP forskellige rutefaktorer, som ellers anført ovenfor. For dette netelement anvendes i stedet en gennemsnitlig rutefaktor, som afspejler, at strækningen SDP - EFSD bør have et tillæg på én (1) og strækningen EFSD - NTP et tillæg på nul. Beregningen fremgå af Excelarket vedlagt afgørelsen. Prisudmøntning TDC fremfører, at prisafgørelsen alene beskriver gennemsnitspriser for DPB. Det er TDC s opfattelse, at styrelsens hensigt er, at priserne udgør et fast tillæg til de eksisterende bredbåndsudmøntede priser. Styrelsen bør præcisere dette og angive tillægspriserne eksplicit. TDC fremfører i brev af 12. august 2013, at det fremgår af høringsnotatet af 12. juli 2013, at styrelsen er enig med TDC i, at DPB-BSA skal udmøntes som et fast tillæg til bredbåndsudmøntningen på BSA. Dette tillæg var også regnet eksplicit i den LRAIC-model, hvor styrelsen havde implementeret DPB-tjenesterne, men var ikke videreført i afgørelsesdokumentet. Trods styrelsens hensigt, kan TDC konstatere, at udmøntningen i afgørelsen ikke er et fast tillæg, men i stedet en udmøntning på specifikke båndbredder. Dermed er der ikke tale om et fast tillæg, men implicit et tillæg som er båndbreddeafhængigt. Hermed har styrelsen valgt en udmøntningspraksis, der ikke respekterer de identificerede drivere for netelementerne i Coremodellen, der er drevet af kundetilslutninger og ikke trafik. Herved bliver netelementer, som er drevet af kundetilslutninger opfattet som drevet af trafik og omkostningerne til disse udmøntet via udmøntningen af trafikomkostninger på båndbredder, hvorved det båndbreddeafhængige tillæg opstår. I modsætning hertil udmøntes VDSL-tillægget, som et fast tillæg, da dette opfattes som kundedrevet trods modellering i coremodellen. TDC finder det inkonsekvent, at der vælges én praksis for omkostningerne til VDSL og en anden for omkostnignerne til PairBonding. TDC skal opfordre til at rette afgørelsen på dette punkt. Erhvervsstyrelsen er enig med TDC i, at høringsnotatet af 12. juli ikke er tilstrækkeligt klart på dette punkt. Det har dog ikke været Erhvervsstyrelsens hensigt at udmønte priserne som et fast tillæg. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at udmøntningen for DPB- produkterne som et fast tillæg kun vil være konsistent med hidtidig praksis, såfremt core-omkostningerne for DPB-produkterne er de samme som for enkelt par-produkterne. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Derfor er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at det ikke er hensigtsmæssigt at foretage udmøntningen som et fast tillæg.

8 8/8 Erhvervsstyrelsen skal bemærke, at udmøntningen for DBP-produkterne følger præcis de samme principper som udmøntningen for produkterne over et kobberpar. Det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at TDC s bemærkninger vedrørende drivere for netelementerne i coremodellen, vedrører en mere generel LRAIC-diskussion, og at bemærkningerne ikke er direkte relateret til modelleringen af DPB-produkterne. I relation hertil skal Erhvervsstyrelsen bemærke, at beregningsprincipperne har været anvendt siden BSA blev modelleret i Således har modellen været igennem flere høringer, hvor TDC har haft mulighed for at kommentere på omkostningsdrivere mv.