HELSINGØR KOMMUNE CO2-KORTLÆGNING SOM GEOGRAFISK OMRÅDE 2017

Transkript

1 Til Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato August 2018 HELSINGØR KOMMUNE CO2-KORTLÆGNING SOM GEOGRAFISK OMRÅDE 2017

2 CO 2-KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE 2017 Revision 2 Dato Udarbejdet af Sara Nørgaard Kiel Kontrolleret af Thomas Rønn Godkendt af Thomas Rønn Beskrivelse Kortlægning af energiforbrug og CO 2-udledning fra Helsingør Kommune som geografisk område i 2017 Ref Dokument ID / Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 CO2-kortlægning af Helsingør Kommune som geografisk område 2017 INDHOLD 1. INDLEDNING 1 2. FORUDSÆTNINGER Afgrænsning Dataindsamling Metode 2 3. HOVEDRESULTATER 4 4. VARMEFORBRUG Fjernvarme Naturgas Olie ELFORBRUG TRANSPORT OG ØVRIGE MOBILE KILDER Vejtransport Togtrafik Færger Fly Andre mobile kilder Samlede resultater PROCESEMISSIONER OG OPLØSNINGSMILDLER LANDBRUG AFFALD OG SPILDEVAND REFERENCER NØGLETAL 22

4 CO2-kortlægning af Helsingør Kommune som geografisk område 2017 TABELLER OG FIGURER Tabel 1. Drivhusgasudledningen i Helsingør Kommune i 2017 angivet i ton CO 2- ækvivalenter. 4 Tabel 2. Varmeforbrug og CO 2-udledning fra varmeforbrug i 2017 fordelt på sektorer. 7 Tabel 3. Vejtransport i Helsingør Kommune. 14 Tabel 4. Bestand af personbiler i Danmark 2017 (Statistikbanken 2018). 14 Tabel 5. Emissionsfaktorer for biler (Key2green 2012), busser (Movia 2018) og anden vejtransport (CO 2-beregner 2012). 14 Tabel 6: Energiforbrug og CO 2-udledning fra vejtransport i Helsingør Kommune 15 Tabel 7. Togtransport indenfor Helsingør kommunegrænse. 15 Tabel 8. Emissionsfaktorer for togtyper (DSB 2018, Lokaltog 2018). 15 Tabel 9. Energiforbrug og CO 2-udledning fra togtransport i Helsingør Kommune. 15 Tabel 10. Energiforbrug og CO 2-udledning fra færgetransport i Helsingør Kommune. 16 Tabel 11. Emission fra flytransport. *2017 omfatter opgørelsesåret 2015.**2013 omfatter opgørelsesåret Tabel 12. Energiforbrug og CO 2-udledning fra ikke-vejgående mobile kilder i Helsingør Kommune. 17 Figur 1. Drivhusgasudledning per borger i Helsingør kommune i perioden Figur 2. CO 2-ækv-udledning for 2017 fordelt på anvendelse. 5 Figur 3 CO 2-ækv-udledning fordelt på brændsler. 5 Figur 4. CO 2-ækv-udledning for 2017 fordelt på sektorer. 6 Figur 5. Korrigeret varmeforbrug i GWh for perioden Figur 6. CO 2-udledning fra varmeforbrug i perioden Figur 7. CO 2-udledning fra varmeforbrug i Figur 8. Fjernvarmeforbrug i perioden Figur 9. CO 2-udledning fra fjernvarmeforbrug i perioden Figur 10. Naturgasforbrug til rumopvarmning i perioden Figur 11. CO 2-udledning fra naturgasforbrug til rumopvarmning i perioden Figur 12. Olieforbrug til rumopvarmning i perioden Figur 13. CO 2-udledning fra olieforbrug til rumopvarmning i perioden Figur 14. Elforbruget i perioden Gammel fordeling. 12 Figur 15. CO 2-udledningen fra elforbrug i perioden Gammel fordeling. 13 Figur 16. CO 2-udledning fra elforbrug i ny fordeling. 13 Figur 17. CO 2-udledning fra transport i perioden Figur 18. CO 2-udledningen fra landbrug i perioden Figur 19. CO 2-udledning fra landbrug i 2017 fordelt på kilde. 19 Figur 20. CO 2-udledning fra affald og spildevand i perioden

5 CO2-kortlægning af Helsingør Kommunen som geografisk område / INDLEDNING Siden Helsingør Kommune i 2009 vedtog en samlet klimaplan, har man arbejdet målrettet på at reducere energiforbrug og udledning af drivhusgasser i kommunen. Helsingør Kommune ønsker at være blandt de kommuner i landet, som har den laveste udledning af drivhusgasser pr. borger. Kommunen har derfor vedtaget en målsætning om at reducere udledning af CO 2 til mindre end 1 ton pr. borger senest i 2030 og at være CO 2-neutrale i For at realisere målsætningen har man gennem kommunens handlingsplan valgt at koncentrere indsatsen på områderne Energi og klima, By og planlægning, Grønnere transport, Natur og klima, Adfærd samt Kommunen som virksomhed. I 2010 valgte kommunen at tilslutte sig borgmesterpagten, som forpligter kommunen til at reducere CO 2-udslippet med mindst 20 % i 2020 for kommunen som geografisk område med 2008 som basisår. Helsingør Kommune støtter desuden op omkring Region Hovedstaden (RH) og KKR Hovedstadens fælles Klimastrategi fra Målsætningen her er, at hovedstadsregionen frem mod 2025 bliver den mest klimaberedte og energieffektive region i Danmark baseret på regionale og tværkommunale samarbejder, hvor offentligt-private partnerskaber bidrager til grøn vækst. Helsingør Kommune har ligeledes valgt at indgå en klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN), der forpligter kommunen til at nedbringe sit årlige CO 2-udslip med mindst 2 % årligt frem til 2025 for kommunen som virksomhed med 2007 som basisår. For at måle effekten af klimaarbejdet har Helsingør Kommune det sidste årti arbejdet systematisk med at kortlægge udviklingen i kommunens energiforbrug og drivhusgasudledning. Der er således udarbejdet klimakortlægninger for kommunen som virksomhed for perioden , og med nærværende rapport for kommunen som geografisk område for årene 2008, 2011, 2013, 2015 og Formålet med denne kortlægning er, at redegøre for Helsingør Kommunes CO 2-udledning i 2017 indenfor kommunen som geografisk område. Kortlægningsresultaterne er sammenlignelige med tidligere kortlægninger, og gør det således muligt at se udviklingen i CO 2-udledning og dermed evaluere effekten af kommunens klimahandlingsplan. Derved kan resultaterne bruges fremadrettet til at målrette kommunens klimaindsats. Rapporten dokumenterer at udledningen per borger i 2017 var på 4,3 ton CO 2-ækvivalenter. I 2008 var udledningen på 6,8 ton CO 2-ækvivalenter per borger. Den samlede udledning for kommunen som geografisk område var i 2017 på ton CO 2-ækvivalenter hvilket er et fald på 10% i forhold til 2015 og 36% i forhold til 2008.

6 CO2-kortlægning af Helsingør Kommunen som geografisk område / FORUDSÆTNINGER Denne kortlægning er lavet efter gældende principper i Global Protocol for Community-Scale Greenhouse Gas Emission Inventories (GPC). 2.1 Afgrænsning Kortlægningen omfatter kilder indenfor kommunegrænsen som bidrager til drivhusgasudledning. Med mindre andet er anført, er det anvendt data fra kalenderåret Kortlægningen afgrænses dermed til aktiviteter, som sker indenfor kommunegrænsen, og omfatter således ikke produktion af energi, materialer eller produkter udenfor kommunen. Undtagelsen er flytransport, som er opgjort på baggrund at nationale emissionsdata. Kortlægningen omfatter udledning af de væsentligste drivhusgasser, som Danmark er forpligtet til at indberette til FN, nemlig kuldioxid (CO 2), metan (CH 4) og lattergas (N 2O). Udledningen er herefter omregnet til CO 2-ækvivalent (CO 2-ækv) emission. 2.2 Dataindsamling Kortlægningen fokuserer på alle de sektorer i Helsingør Kommune, som bidrager til udledning af drivhusgasser, herunder: Husholdninger Kommunen som virksomhed Øvrige offentlige institutioner Handel og service Industri Bygge og anlæg Landbrug og gartnerier Transport Affald og spildevand Følgende datakilder er anvendt til kortlægningen: Forsyning Helsingør (fjernvarmeforbrug, emissionsfaktor på fjernvarme) Hornbæk Fjernvarme (fjernvarmeforbrug) HMN Gasnet P/S (samlet korrigeret naturgasforbrug) Energinet (samlet elforbrug opdelt pr. kommune og sektor) Energistyrelsen Energi- og CO2-regnskabet (VE energiproduktion, ikke-vejgående mobile kilder, landbrug, affald og spildevand) BBR energidata (olieforbrug) Danmarks Statistik (befolkningstal, bestand af personbiler) DSB (togkørsel kystbanen, CO 2 faktor tog) Lokalbanen (togkørsel lokalbanen) HH-ferries - Scandlines (færgetrafik) Rambøll By & Trafik (vejtrafik) Århus Universitet (flytransport) 2.3 Metode Beregningsmetode og forudsætninger er beskrevet detaljeret under de enkelte afsnit. For at følge GPC bedst muligt og samtidigt give det mest retvisende biller er der så vidt muligt anvendt faktiske forbrugsdata i kortlægningen, hvilket svarer til Tier 1 niveau i IPCC Guidelines, som GPC bygger på. Hvor dette ikke har været muligt, er forbrug og emission i stedet beregnet ud fra nøgletal på baggrund af kommune- eller landsgennemsnit (hhv. Tier 2 og 3 niveau).

7 CO2-kortlægning af Helsingør Kommunen som geografisk område / 19 Drivhusgasudledning fra forbrug af el, varme og transport omfatter alene drivhusgassen CO 2, fordi bidraget fra andre drivhusgasser er begrænset og desuden vanskeligt at opgøre. Drivhusgasudledning fra ikke vejgående mobile kilder, husdyr, landbrugsarealer, affald og spildevand er indhentet fra Energistyrelsens Energi- og CO 2 beregner og dækker over tal for Oprindeligt var det tanken, at denne beregner skulle erstatte behovet for denne kortlægning, men da de seneste tal i denne er fra 2015, og der ikke er udsigt til at beregneren kommer til at virke eller inkludere de nødvendige år er tanken opgivet. Der er benyttet tal fra denne omkring VE energiproduktion, ikke-vejgående mobile kilder, landbrug og spildevand, da det ikke har været muligt at få oplysningerne andre steder. Det er, så vidt det har været muligt, brugt tal for 2017, hvis ikke det har været muligt er det angivet i teksten.

8 CO2-kortlægning af Helsingør Kommunen som geografisk område / HOVEDRESULTATER I Figur 1 ses den samlede drivhusgasudledning pr. borger i Helsingør Kommune i perioden Som det ses er udledningen faldet fra 6,8 ton pr. borger til 4,2 ton pr. borger, svarende til 38%. Figur 1. Drivhusgasudledning per borger i Helsingør kommune i perioden Den samlede udledning i Helsingør Kommune i 2017 er, jf. *medfører ikke co2-udledning. tabel 1, ton CO 2-ækvivalenter. Med et befolkningstal på giver det en udledning på 4,2 ton pr. borger. Aktivitet Elektricitet Opvarmning Transport Ikkeenergi I alt Ændring Elforbrug VE-elproduktion* Fjernvarme Naturgas Olie Vejtransport Togtransport Færgetransport Flytransport Ikke-vejgående transport Husdyr og landbrugsjord Affald og spildevand I alt Ændring -12% -14% -5% -24% -10% I alt I alt pr. borger ,8 1,2 2,0 0,2 4,2 *medfører ikke CO2-udledning. Tabel 1. Drivhusgasudledningen i Helsingør Kommune i 2017 angivet i ton CO2-ækvivalenter.

9 CO2-kortlægning af Helsingør Kommunen som geografisk område / 19 Den største kilde til CO 2-udledningen kommer fra transportsektoren, der står for 46% af udledningen, jf. figur 2. Varme og elektricitet står for henholdsvis 29 og 20% af udledningen, mens de ikke-energi relaterede kilder (landbrug, affald og spildevand) udgør 5%. Figur 2. CO2-ækv-udledning for 2017 fordelt på anvendelse. I figur 3 ses det, at 46% af udledningen af CO 2 kommer fra brændstof, mens el og naturgas står for henholdsvis 20 og 18%. Fjernvarmen står for 9% af udledningen, mens de ikke-energi relaterede kilder og olie forbruget står for henholdsvis 5 og 2% af udledningen. Figur 3 CO2-ækv-udledning fordelt på brændsler.

10 CO2-kortlægning af Helsingør Kommunen som geografisk område / 19 Størstedelen af CO 2-udledningen i 2017 kom fra transport og husholdningssektorerne med respektive 46 og 27%, jf. figur 4. Som i tidligere år, stod kommunen som virksomhed for 3% af udledningen. Generelt kan det siges at forbruget generelt falder, men at transportsektoren fylder mere og mere, da denne ikke falder lige så hurtigt. Figur 4. CO2-ækv-udledning for 2017 fordelt på sektorer.

11 CO2-kortlægning af Helsingør Kommunen som geografisk område / VARMEFORBRUG Varmeforbruget i Helsingør Kommune i 2017 er steget marginalt i forhold til 2015 jf. figur 5. Stigningen dækker over et øget forbrug af fjernvarme og olie til rumopvarmning. Da der er tvivl og usikkerheder om 2015 tallene pga. hastigheden hvormed kortlægningen skulle laves er det sandsynligt at tallet for 2015 er for lavt. Dermed Alle varmeforbrug er graddagskorrigeret med et antaget varmtvandsforbrug på 20%, hvilket er gæt og kan derfor også være med til at undervurdere/overvurdere forbruget. Det kan med god sandsynlighed antages, at forbruget gradvist er faldet siden Figur 5. Korrigeret varmeforbrug i GWh for perioden På trods af at varmeforbruget er steget er selve CO 2-udledningen faldet, som det kan ses i tabel 2 og figur 6. Dette skyldes primært, at CO 2-faktoren for fjernvarme i Helsingør Kommune er faldet Forbrug (MWh) CO2-udledning (ton) Reduktion CO2 ift Husholdninger Kommunen som virksomhed Øvrige offentlige kunder Handel og service Industri inkl. Byggeri og anlæg Landbrug Total Tabel 2. Varmeforbrug og CO2-udledning fra varmeforbrug i 2017 fordelt på sektorer.

12 CO2-kortlægning af Helsingør Kommunen som geografisk område / 19 Figur 6. CO2-udledning fra varmeforbrug i perioden Det ses af tabellen, at faldet i CO2 faktor ikke slår igennem i alle sektorer, da industri og landbrug har en stigende udledning. Grunden til at dette ikke slår igennem i det samlede varmeregnskab er, jf. figur 7, at disse to sektorer kun udgør lidt over 8% af det samlede forbrug, hvorimod husholdningerne udgør 67%. Figur 7. CO2-udledning fra varmeforbrug i Fjernvarme Fjernvarmeforbruget i Helsingør kommune i 2017 er steget, faktisk er det, jf. figur 8, det højeste siden Husholdningerne står for den største stigning, mens kommunen som virksomhed har sænket forbruget.

13 CO2-kortlægning af Helsingør Kommunen som geografisk område / 19 Figur 8. Fjernvarmeforbrug i perioden På trods af at forbruget af fjernvarme er steget, er selve udledningen faldet, som det ses i figur 9. Dette skyldtes, at CO 2-faktoren for fjernvarmemikset i Helsingør Kommune er faldet fra 136 kg CO 2/MWh i 2015 til 94 kg CO 2/MWh i Dette skyldes, at kraftvarmeværket har kunnet køre mere i kraftvarmedrift i stedet for udelukkende varmedrift jf. Helsingør Forsyning i modsætning til Figur 9. CO2-udledning fra fjernvarmeforbrug i perioden Naturgas Naturgasforbruget er jf. figur 10 faldet både siden 2015, men også i forhold til Der skal tages et vist forbehold for resultatet, da det ikke længere er muligt at få oplyst hvilke brancher forbruget hører til. Det giver problemer, da gasforbruget skal fordeles mellem fjernvarmeværkerne og resten, fordi forbruget og dermed udledningen fra fjernvarmeværkerne allerede er indregnet i CO 2-faktoren for fjernvarme. Dette betyder, at det gasforbrug, der hører til fjernvarmeværkerne, er baseret på fordelinger fra tidligere år, og dette kan give et misvisende billede.

14 CO2-kortlægning af Helsingør Kommunen som geografisk område / 19 Figur 10. Naturgasforbrug til rumopvarmning i perioden Da CO 2-udledningen fra naturgas er proportional med forbruget er udledningen også faldet, jf. figur 11. Figur 11. CO2-udledning fra naturgasforbrug til rumopvarmning i perioden Olie Olieforbruget er steget en smule siden 2015, men ikke i en sådan grad, at det ikke kan forklares ved variationer hen over årene. Selvom olieforbruget dækker de samme bygninger og er graddagskorrigeret, vil forbruget aldrig være præcist det samme, da flere faktorer spiller ind. Selve sektorfordelingen er foretaget ud fra 2015 s procentvise fordeling, mens forbruget dækker året Forbruget dækker i virkeligheden leveret olie i 2016, så det er ikke sikkert det hele er brugt i den periode, men det er det mest retvisende billede, der kan gives af forbruget. Helsingør Kommune har i kørt en del kampagner for at få forbrugerne til at skifte deres oliefyr ud med en mindre forurenende opvarmningsform, men da forbrugene er fra før denne periode, afspejler indsatsen sig ikke i tallene. Der forventes at være et fald i olieforbruget i næste kortlægning.

15 CO2-kortlægning af Helsingør Kommunen som geografisk område / 19 Figur 12. Olieforbrug til rumopvarmning i perioden CO 2-udledningen er ligesom forbruget steget, hvilket skyldes, at de to er proportionale. Figur 13. CO2-udledning fra olieforbrug til rumopvarmning i perioden

16 CO2-kortlægning af Helsingør Kommunen som geografisk område / ELFORBRUG Elforbruget i Helsingør Kommune er henover perioden faldet støt jf. figur 14. Der er til denne kortlægning kommet ny metode til at indhente data om elforbruget. Dette betyder at det gøres fra energinet.dk i stedet for direkte fra distributionsselskaberne. Disse data kommer allerede inddelt i kategorier, som desværre ikke præcist matcher de kategorier der er brugt i tidligere kortlægninger. I figur 14 er der derfor anvendt en kombination af de nye kategorier og de gamle, specifikt er husholdninger, kommunen som virksomhed og øvrige offentlige kunder, direkte fra de nye, mens handel og service, industri inkl. byggeri og anlæg samt landbrug er en procentvisfordeling af de resterende kategorier baseret på fordelingen fra sidste kortlægning. Dette er ikke nødvendigvis retvisende. Alle de nye kategorier kan ses i figur 16. Figur 14. Elforbruget i perioden Gammel fordeling. Som det ses af figur 15 er også CO 2-udledningen fra elforbruget faldet. Dette skyldes både det nævnte fald i forbruget, men også et fald i CO 2-faktoren fra 240 kg CO 2/MWh i 2015 til 229 kg CO 2/MWh i Ligesom tidligere kortlægninger er der benyttet 200% metoden i beregningen af emissionsfaktoren med et indregnet distribution- og transmissionstab på 4,5%. Beregneren til udregningen er udgivet af Energinet.dk.

17 CO2-kortlægning af Helsingør Kommunen som geografisk område / 19 Figur 15. CO2-udledningen fra elforbrug i perioden Gammel fordeling. I figur 16 ses udledningen i 2017 fordelt på de nye kategorier. Det ses at den største sektor er husholdninger, fulgt af andre, der dækker over både gruppen andre forbrugere, men også forbrug, hvor sektoren ikke er oplyst. Problemet med kategorien ukendt sektor er at den svinger fra til år i antallet af forbrugere. Derudover ville det være muligt at fordele dette forbrug ud på alle kategorier ved hjælp af den procentvise fordeling, men det er tvivlsomt om det ville give det rigtige billede. Ydermere står kommunen som virksomhed for 4% af udledningen. Figur 16. CO2-udledning fra elforbrug i ny fordeling.

18 CO2-kortlægning af Helsingør Kommunen som geografisk område / TRANSPORT OG ØVRIGE MOBILE KILDER 6.1 Vejtransport Helsingør Kommune er medlem af trafikvaneundersøgelsen, hvilket betyder at opgørelsen over vejtransport er baseret på denne. Selve opgørelsen er udarbejdet af Rambølls trafikplanlæggere. Dertil kommer en antagelse om, at hver borger i gennemsnit cykler 1 km /dag. Dette svarer til en samlet vejtransport på 374 mio. km i 2017 fordelt på nedenstående transportmidler. Vejtransport Kørsel (mio. km) Personbiler 310 Varebiler 25 Lastbiler 8 Busser 2 MC og knallerter 6 Cykel 23 I alt I alt Tabel 3. Vejtransport i Helsingør Kommune. Nedenstående oplysninger og forudsætninger er anvendt til beregning af CO 2-emission fra vejtransport. Personbiltransporten fordeles på benzin, diesel og andet ud fra landsdækkende tal fra Danmarks Statistik, og CO 2-udledning beregnes på baggrund af de angivne emissionsfaktorer. Kategorien andet brændstof er så lille, at den ikke medtages i denne kortlægning. Personbiler i Danmark 2017 Antal Andel Personbiler, total % Personbiler, benzin % Personbiler, diesel % Tabel 4. Bestand af personbiler i Danmark 2017 (Statistikbanken 2018). CO 2-faktorerne, med undtagelse af den for busser, er ikke blevet opdateret i denne kortlægning, da det ikke har været muligt at finde opdaterede tal Transportmiddel gco2/km Personbiler, benzin/diesel 175/147,5 Varebiler 223 Lastbiler 749 Busser 796 MC, knallerter 82 Cykel 0 Tabel 5. Emissionsfaktorer for biler (Key2green 2012), busser (Movia 2018) og anden vejtransport (CO2- beregner 2012).

19 CO2-kortlægning af Helsingør Kommunen som geografisk område / 19 Transportmiddel Kørsel (mio. km) Brændstof (1.000 l) Energi (MWh) CO2-udledning (ton) Personbiler Varebiler Lastbiler Busser MC, knallerter I alt I alt Tabel 6: Energiforbrug og CO2-udledning fra vejtransport i Helsingør Kommune CO 2-udledningen fra vejtransport i 2017 var ton, hvilket er en stigning på 7% ift Togtrafik Togdriften i Helsingør Kommune varetages af DSB Øresund og Lokaltog. DSB Øresund driver togdriften på Kystbanen mod København, og opererede i 2017 med togtypen ETS. DSB Øresund har oplyst, at de ikke ønsker at trække nye data om kørsel på strækningen, men at da køreplanen ikke har ændret sig nævneværdigt siden 2013, vil kilometertal for 2013 kunne benyttes i stedet. Lokaltog driver togdriften på Lille Nord banen mod Hillerød st. og på Hornbækbanen mod Hornbæk st. Lokaltog har oplyst det samlede antal togsætkilometer på strækningerne i 2017, og andelen af togsætkilometer indenfor kommunegrænsen er efterfølgende beregnet. Nedenstående oplysninger og forudsætninger er anvendt til beregning af CO 2-emission fra togtransport. Togtransport Togsæt km Kystbanen Lille Nord Hornbækbanen I alt I alt Tabel 7. Togtransport indenfor Helsingør kommunegrænse. Togtype Drivmiddel Emissionsfaktor DSB ETS El 1,72 kgco2/togsætkm Lokaltoget Diesel (7% biodiesel) 2,47 kgco2/l Tabel 8. Emissionsfaktorer for togtyper (DSB 2018, Lokaltog 2018). Transportmiddel Kørsel (mio. km) Brændstof (1.000 l) El (MWh) Energi (MWh) CO2-udledning (ton) Tog I alt I alt Tabel 9. Energiforbrug og CO2-udledning fra togtransport i Helsingør Kommune. CO 2-udledningen fra togtransport i 2017 var ton. Det er et fald på ca. 7% ift. 2013, som skyldes togene på kystbanestrækningen nu kun er eldrevne. 6.3 Færger I Helsingør Kommune findes både erhvervshavne og lystbådehavne. Det væsentligste bidrag til skibstransporten er dog færgetrafikken mellem Helsingør og Helsingborg. Færgetransporten er

20 CO2-kortlægning af Helsingør Kommunen som geografisk område / 19 medtaget i denne kortlægning, mens skibstransport fra øvrige erhvervshavne og fritidshavne skønnes mindre betydningsfuldt og derfor er udeladt. Færgedriften mellem Helsingør og Helsingborg drives af HH-ferries under brandet Scandlines, som har bidraget med oplysninger om færgernes brændstofforbrug. Det var meningen at dele af færgedriften skulle overgå til eldrevne færger, men disse er ikke kommet i drift som planlagt i løbet af Den ene færge har delvist sejlet i eldrift, men ikke i et stort omfang, og derfor er dette ikke medtaget i denne kortlægning. De to færger forventes at komme i fuld el-drift i Da færgerne sejler mellem de to byer, er det besluttet at fordele brændstofforbruget ligeligt, således at kun halvdelen medtages i kortlægningen. Brændstofforbruget indregnes med en emissionsfaktor på 2,65 kgco 2/l på basis af miljønøgletal. Resultatet kan ses i tabel 10. Færgerute Energiforbrug (MWh) CO2-udledning (ton) Helsingør-Helsingborg I alt I alt Tabel 10. Energiforbrug og CO2-udledning fra færgetransport i Helsingør Kommune. CO 2-udledningen fra færgetransport i 2017 var ton, hvilket er en stigning på 2% ift Fly CO 2-udledningen fra flytransport beregnes på Tier 1 niveau, dvs. ud fra et landsgennemsnit med den antagelse, at borgere i Helsingør Kommune flyver lige så meget som gennemsnitsdanskeren. CO 2-udledningen fra disse kilder beregnes på baggrund af den seneste nationale emissionsopgørelse fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) fra Bemærk, at DCEs opgørelse fra 2017 omfatter kalenderåret Flytransport National udledning (ton CO2-ækv) Udledning Helsingør Kommune (ton CO2-ækv) Energi (MWh) Indenrigs Udenrigs I alt 2017* I alt 2013** Tabel 11. Emission fra flytransport. *2017 omfatter opgørelsesåret 2015.**2013 omfatter opgørelsesåret CO 2-udledningen fra flytransport i 2017* var ton. Det er en stigning på 3% ift. 2013, som skyldes en større mængde udenrigsflyvninger. 6.5 Andre mobile kilder Ikke-vejgående mobile kilder omfatter maskiner som bruger brændstof, men som ikke normalt betegnes som transportmidler, bl.a. maskiner på byggepladser, landbrugsmaskiner, plæneklippere mv. CO 2-udledningen fra disse kilder indhentes fra Energi- og CO 2-beregneren. Fiskeri indgår ikke længere som en separat kategori, så det er beregnet ud fra det fald de andre ikke vejgående kilder har haft. Mobile kilder CO2-udledning (ton) Fiskeri Ikke vejgående have/hushold 687 Ikke vejgående industri Ikke vejgående landbrug Ikke vejgående skovbrug 88 I alt I alt

21 CO2-kortlægning af Helsingør Kommunen som geografisk område / 19 Tabel 12. Energiforbrug og CO2-udledning fra ikke-vejgående mobile kilder i Helsingør Kommune. CO 2-udledningen fra ikke-vejgående mobile kilder i 2017 var ton, hvilket er et fald på 54% ift Samlede resultater Den samlede udledning af drivhusgasser fra transportområdet i 2017 var ton CO 2-ækv. Det er et fald på 5% fra 2013, som skyldes en reduktion i udledningen fra togdrift og de ikke-vejgående mobile kilder. Den største kilde til udledning er personbiler, som udgør 42 % af den samlede udledning på transportområdet. Samlet set er der siden 2008 sket en reduktion på 12% i udledningen fra transport. Den samlede udvikling i perioden kan ses i figur 17. Figur 17. CO2-udledning fra transport i perioden

22 CO2-kortlægning af Helsingør Kommunen som geografisk område / PROCESEMISSIONER OG OPLØSNINGSMILDLER Det er ligesom i tidligere kortlægninger vurderet, at der ikke er tilstrækkelige mængder tung industri i kommunen til, at det giver mening at medtage disse i kortlægningen.

23 CO2-kortlægning af Helsingør Kommunen som geografisk område / LANDBRUG CO 2-udledningen fra landbrug er opgjort ved hjælp af Energistyrelsens Energi- og CO 2-beregner. De nyeste data heri dækker året 2015, hvilket er blevet brugt i denne kortlægning. De kategorier som benyttes i den nye beregner matcher ikke de tidligere kategorier, så det er ikke muligt at sammenligne kategorierne på tværs af tid. Det ses af figur 18 at udledningen er faldet, om end meget lidt. Figur 18. CO2-udledningen fra landbrug i perioden Af figur 19 ses det, at størstedelen af udledningen kommer fra dyrkning og gødskning af landbrugsjord med 50%, mens dyrkning af organisk jord og husdyrenes fordøjelsesproces står for hhv. 21 og 20% af udledningen. Figur 19. CO2-udledning fra landbrug i 2017 fordelt på kilde.

24 CO2-kortlægning af Helsingør Kommunen som geografisk område / AFFALD OG SPILDEVAND I denne kortlægning er informationerne om CO 2-udledningen fra affald og spildevand indhentet fra Energistyrelsens Energi- og CO 2-beregner. De nyeste tal fra denne dækker I figur 20 ses det at udledningen er faldet drastisk. Dette skyldes med god sandsynlighed ændringen i metode, men er svært at opgøre præcist, da den nye Energi- og CO 2-beregner ikke er så let at få detaljerede data fra. Det er bedste bud på en fordeling. Figur 20. CO2-udledning fra affald og spildevand i perioden

25 CO2-kortlægning af Helsingør Kommunen som geografisk område / REFERENCER CO 2 beregner (2018): Energistyrelsens Energi- og CO2-regnskabet. DCE (2017): Denmark s National Inventory Report 2017, videnskabelig rapport nr. 231, Aarhus Universitet 2017 Energinet.dk (2018): Miljødeklaration for el Key2Green (2012): Miljønøgletal transport, Statistikbanken (2018): Bestand af personbiler pr. 1. januar efter drivmidler og egenkraft,

26 CO2-kortlægning af Helsingør Kommunen som geografisk område / NØGLETAL Borgere i Kommunen Danmarks statistik Antal CO2-udledning Beregnet Ton CO Emmision pr borger Beregnet Ton CO2/borger 6,827 6,151 5,676 4,779 4,240 Elforbrug Forbrug Energinet.dk MWh Emmisionsfaktor Energinet.dk kg CO2/kWh 0,507 0,432 0,426 0,244 0,229 CO2-udledning Beregnet Ton CO Parcelhus ækvivalenter Á kwh Antal Emmision pr borger Beregnet Ton CO 2 /borger 2,361 1,840 1,706 0,955 0,842 Varmeforbrug Forbrug Sum af nedenfor MWh Emmisionsfaktor Sum af nedenfor kg CO2/kWh CO2-udledning Beregnet Ton CO Parcelhus ækvivalenter Sum af nedenfor Antal Emmision pr borger Beregnet Ton CO 2 /borger 1,849 1,817 1,597 1,451 1,240 Fjernvarmeforbrug Forbrug varmeværker MWh Emmisionsfaktor Forsyning Helsingør kg CO2/kWh 0,100 0,099 0,078 0,136 0,094 CO2-udledning Beregnet Ton CO Parcelhus ækvivalenter Á 18,1 MWh Antal Emmision pr borger Beregnet Ton CO 2 /borger 0,345 0,387 0,270 0,508 0,397 Naturgasforbrug Forbrug HMN MWh Emmisionsfaktor DGC kg CO2/kWh 0,204 0,205 0,205 0,205 0,205 CO2-udledning Beregnet Ton CO Parcelhus ækvivalenter Á m 3 Antal Emmision pr borger Beregnet Ton CO 2 /borger 0,988 0,993 0,855 0,857 0,755 Olieforbrug Forbrug Oliebranchen-BBR MWh Emmisionsfaktor - kg CO2/kWh 0,266 0,266 0,266 0,266 0,266 CO2-udledning Beregnet Ton CO Parcelhus ækvivalenter Á l Antal Emmision pr borger Beregnet Ton CO 2 /borger 0,516 0,437 0,471 0,087 0,097 Transport Forbrug Beregnet MWh Emmisionsfaktor Forskellige kg CO2/kWh 0,266 0,266 0,264 0,264 0,264 CO2-udledning Forskellige Ton CO Emmision pr borger Beregnet Ton CO 2 /borger 2,284 2,149 2,092 2,091 1,955 Landbrug CO2-udledning CO2-beregner Ton CO Emmision pr borger Beregnet Ton CO 2 /borger 0,095 0,091 0,089 0,089 0,088 Affald og spildevand CO2-udledning CO2-beregner Ton CO Emmision pr borger Beregnet Ton CO 2 /borger 0,239 0,255 0,192 0,192 0,124