Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal
|
|
|
- Olaf Laugesen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004
2 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Strandesplanaden 110 DK-2665 Vallensbæk Strand, Danmark Tel: Fax: [email protected] Web: Klient Miljøstyrelsen Klientens repræsentant Lis Morthorst Munk Projekt Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Projekt Nr Forfattere Kirsten Jebjerg Andersen Dato December 2004 Godkendt af Ulla Lund Endelig rapport KJA UOL UOL Udkast til rapport KJA UOL UOL Revision Beskrivelse Udført Kontrolleret Godkendt Dato Nøgleord DS metoder, EN metoder, farvetal, sand farve, tilsyneladende farve, visuel metode, spektrofotometrisk metode, komparatormetode. Klassifikation Åben Intern Tilhører klienten Distribution Miljøstyrelsen Referencelaboratoriets styringsgruppe Eurofins A/S Lis Morthorst Munk Ulla Lund Antal kopier
3 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Beskrivelse af standarder for bestemmelse af farve Analysekvalitet og konsekvenser ved metodevalg Sammenfatning og anbefalinger Referencer...8 1
4 1 Baggrund Nærværende rapport indeholder en vurdering af valg af metode for bestemmelse af farvetal i vand. Vurderingen er aktuel i forbindelse med revisionen af Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 637 om kvalitetskrav til miljømålinger, idet den i bekendtgørelsen beskrevne danske standard er erstattet af en Europæisk Standard. Bestemmelse af farvetal er en metodeafhængig parameter, hvor resultatet er afhængigt af forbehandlingen af prøven, prøvens beskaffenhed (f.eks. ph værdi) og den metode, der anvendes ved bestemmelsen. For at sikre sammenlignelige og tilstrækkeligt præcise resultater af identiske prøver er det derfor nødvendigt at fastsætte analysebetingelserne. I Bekendtgørelse nr. 637 af 30 juni 1997 er stillet kvalitetskrav til måling af farvetal i forbindelse med kontrol af drikkevand og fersk overfladevand til fremstilling af drikkevand og ved overvågning af fersk overfladevand. I alle tre prøvetyper kræves anvendelse af DS 289: Vandundersøgelse. Bestemmelse af farvetal. Spektrofotometrisk metode. DS 289:1992 er udgået som Dansk Standard og erstattet af DS/EN ISO 7887:1996 Vandundersøgelser. Undersøgelse og bestemmelse af farve. 2
5 2 Beskrivelse af standarder for bestemmelse af farve Tabel 1 indeholder en oversigt over relevante standardmetoder til bestemmelse af farve i drikkevand og råvand: I oversigten er til orientering medtaget DS 289:1974. Manglende definition af filterstørrelse samt ønsket om anvendelse af anden bølgelængde for spektrofotometrisk bestemmelse end i DS 289:1974 var begrundelsen for tilbagetrækningen af standarden i 1992 og erstatning med DS 289:1992. Parameter Princip Angiven anvendelsesområde DS 289:1974 DS 289:1992 DS/EN ISO 7887:1996 Metode: A.Tilsyneladende farve B.Tilsyneladende farve C.(Sand farve) A.Visuel sammenligning B.Visuel sammenligning med komparator C.Fotometrisk bestemmelse ved nm. Filtrering af turbid prøve. Filterstørrelse ikke defineret. Alle tre metoder: Drikkevand, overfladevand og grundvand Sand farve Filtrering gennem 0,45 µm membranfilter og fotometrisk sammenligning med opløsning af Pt ved 410 nm Drikkevand, overfladevand og grundvand Afsnit: 2.Tilsyneladende farve 3.Sand farve 4.(Sand farve) 2. Visuel karakterisering 3. Filtrering gennem 0,45 µm membranfilter og måling af spektral absorptions koefficient ved 436 nm, 525 nm og 620 nm 4.Visuel sammenligning ved komparator. Filtrering af turbid prøve gennem 0,45 µm membranfilter. 2. Feltmetode 3. Råvand, drikkevand og industrielt spildevand 4. Råvand og drikkevand Tabel 1. Sammenligning af DS 289:1974, DS 289:1992 og DS/EN ISO 7887:1996 med hensyn til parameter, princip og angiven anvendelsesområde. Sand farve anføres i parentes for metode C i DS 289:1974 samt for metode afsnit 4 i DS/EN ISO 7887:1996, da vurdering af tilstedeværelse af partikler er visuel. Der skelnes mellem tilsyneladende farve og sand farve. Den tilsyneladende farve skyldes både opløste stoffer og uopløst suspenderet stof og bestemmes i den oprindelige prøve uden centrifugering eller filtrering. Sand farve skyldes udelukkende opløste stoffer og bestemmes efter filtrering af vandprøven gennem 0,45 µm filter. Kun sand farve bestemmes efter DS 289:1992, mens DS/EN 7887:1994 indeholder én metode til visuel karakterisering af tilsyneladende farve og to metoder til bestemmelse af sand farve. Definitionen af farve er forskellig i de to nyeste standarder. DS 289:1992 refererer udelukkende til sammenligning med kaliumchloroplatinat og kobalt(ii)chlorid opløsning, men DS/EN 7887:1996 giver en noget bredere definition af farve: DS 289:1992: Den farve som svarer til farven på en nærmere angivet opløsning af kaliumchloroplatinat og kobalt(ii)chlorid i destilleret vand. 3
6 DS/EN 7887:1994: Optisk egenskab, der bevirker ændring af den spektrale sammensætning af transmitteret synligt lys. DS/EN ISO 7887:1996, afsnit 3 beskriver bestemmelse af de spektrale absorptionskoefficienter ved 436 nm, 525 nm og 620 nm. DS/EN ISO 7887:1996, Afsnit 2 er en visuel karakterisering af farven og er en feltmetode. Sammenligning af resultater fra disse metoder med resultater fra anvendelse af DS 289:1992 er ikke relevant, da både principper og måleenheder er forskellige. Farvebestemmelsen i DS 289:1992 er en spektrofotometrisk sammenligning med platinstandarder ved 410 nm. Sammenligningen mellem DS 289:1992 og DS/EN ISO 7887:1996 afsnit 4 kan foretages, men principperne er forskellige. DS 289:1992 er en spektrofotometrisk sammenligning med Pt opløsning ved 410 nm, mens DS/EN ISO 7887:1996 er en visuel sammenligning med Pt opløsninger. Begge metoderne kræver, at farverne matcher standardernes farver. Principperne er summeret i Tabel 2. Ved anvendelse af DS 289 måles absorbansen af én platincoboltchloridreferenceopløsning. Under antagelse af linearitet måles prøvens farve og koncentrationen opgives i forhold til en tilsvarende platincobaltchloridopløsning (mg/l Pt). Ved EN metoden del 4 foretages en visuel sammenligning af prøven med en række platincobaltchloridopløsninger med koncentrationsforskelle på 5 henholdsvis 10 mg/l platin. Den afgørende forskel på metoderne for sammenlignelige opløsninger til farvebestemmelse er den præcision metoderne kan udføres med, idet resultaterne for farve bestemt ved den visuelle metode skal opgives til nærmeste farvetal 5 mg/l Pt opløsning i området fra 0 til 35 og til nærmeste 10 mg/l Pt i området mg/l Pt. Ved et teoretisk indhold af farvetal på svarende til 7,5 mg/l Pt opgives et måleresultatet med en bias på %, ved et teoretisk indhold af farvetal på svarende til 27,5 opgives måleresultatet med en bias på 10 % og ved et teoretisk indhold af farvetal på svarende til 55 opgives måleresultatet med en bias på 10 %. Disse bias er alene begrundet i afrunding eller antallet af sammenligningsopløsninger, samt den menneskelige evne til at skelne farvetoner. Hertil kommer øvrige usikkerhedsbidrag, som antagelig er af samme størrelsesorden for begge standardmetoder. 4
7 DS 289:1992 DS/EN ISO 7887:1996 Afsnit 4 Princip Angivne interferenser / fejlkilder Reagenser Apparatur ph og temperatur Filtrering gennem 0,45 µm membranfilter og fotometrisk bestemmelse ved 410 nm Tilstopning af membranfilter Destilleret eller demineraliseret vand filtreres gennem 0,45 µm filter Stamopløsning: 100 ml - Farvetal 1000 Holdbarhed 6 mdr. Standardopløsning: Farvetal 100 Holdbarhed ej angivet Spektrofotometer til måling af absorbans ved 410 nm i kuvetter med lysvej 4 til 10 cm. Båndbredde max. 5 cm ph i måleopløsningen skal måles og afrapporteres Visuel sammenligning ved komparator. Filtrering af turbid prøve gennem 0,45 µm membranfilter Farve, der ikke matcher sammenlignings-opløsningerne Oxidations/fældningsreaktioner på filteret Oxidation under filtrering (Fe/Mn) ph og temperatur har betydning for farvetal Kolloide opløsninger Destilleret eller demineraliseret vand filtreres gennem 0,1 µm filter defineret i afsnit 3. Stamopløsning: 1L - Farvetal 500 Holdbarhed min. 3 mdr. Farve opløsninger med og 70 mg/l Pt Holdbarhed 1 mdr. Eller permanente glasstandarder Komparator, evt. med permanente glasstandarder ph anbefales målt og afrapporteret Forbehandling Ingen. Skal analyseres snarest muligt efter prøvetagning. Opbevaring: mørkt og koldt ved 4 ºC indtil analyse Ingen. Måleområde Farvetal > 1 Farvetal > 1 Skal analyseres snarest muligt efter prøvetagning. Opbevaring: mørkt og koldt ved 4 ºC indtil analyse Tabel 2. Sammenligning af principper og målebetingelser for DS 289:1992 og DS/EN 7887:1996 afsnit 4. 5
8 3 Analysekvalitet og konsekvenser ved metodevalg I Tabel 3 er angivet den generelle analysekvalitet opnået for parameteren farvetal i vandige matricer i præstationsprøvninger i perioden 1990 til Alle metoder er medtaget i tabellen. Det kan udledes, at kravene til analysekvalitet næppe kan overholdes idet s r eller den tilsvarende CV kun i syntetisk prøve er mindre end kravet til s T max og den tilsvarende CV. Desuden er den totale variation (s R og CV R ) stor og det må på den baggrund formodes, at krav til afvigelse fra nominel værdi heller ikke kan overholdes. FARVETAL (mg/l Pt) PRØVETYPE T N m S r S L S R CV r CV L CV R REF Syntetisk prøve 36, ,2 0,63 1,49 1,61 1,7 4,1 4, Fersk overfladevand 17, ,1 1,86 1,93 2,69 10,7 11,1 15, Drikkevand ,60 0,86 2,03 2,20 13,1 30,7 33, , ,68 0,92 1,35 1,63 18,4 27,0 32, ,7 16 5,71 0,48 2,54 2,59 8,5 44,6 45, ,1 17 8,06 0,44 1,74 1,80 5,4 21,6 22, Tabel 3. Generel analysekvalitet opnået for analyse af farve i præstationsprøvninger i perioden 1990 til 2004 alle metoder er medtaget. Der er på data fra de seneste præstationsprøvningerne foretaget en sammenligning af data opnået med henholdsvis DS 289:1992 og DS/EN ISO 7887:1996. Resultaterne af beregningerne er angivet i Tabel 4. Den forventede usikkerhed på komparatormetoden, som omtalt i sidste afsnit, bekræftes her. Med et farvetal svarende til 6, henholdsvis 8 mg/l Pt i drikkevandsprøver er opnået spredninger mellem laboratorier på henholdsvis 58 og 22 % med anvendelse af komparatormetoden i DS/EN ISO 7887:1996. I de samme præstationsprøvninger er opnået variationskoefficienter mellem laboratorierne ved anvendelse af DS 289:1992 på henholdsvis 20 og 14 %. Præstations-prøvning Metode n µ m CV R % mg/l Pt mg/l Pt DS 289: ,84 19, DS/EN ISO 6 5,7 5,98 58 råvand :1996 DS 289: ,60 14, DS/EN ISO 6 8,1 7,93 22,2 drikkevand :1996 Tabel 4. Resultater for bestemmelse af farvetal i præstationsprøvning DRINK-4. n: antal laboratorier, m: gennemsnit, µ: nominel værdi og CV R : variationskoefficient Gennemsnittene ved de to metoder er sammenlignelige. Da anvendelsen af DS 289:1992 er et krav i forhold til bekendtgørelsen, antages det, at de 6 laboratorier, der har anvendt DS/EN ISO alle er blandt de 10 udenlandske laboratorier, der har deltaget i præstationsprøvningen. De opnåede høje usikkerheder på 58, henholdsvis 22 % repræsenterer derfor ikke nødvendigvis den analysekvalitet, der leveres af danske laboratorier. Det antages, usikkerhederne på henholdsvis 19,7 og 14,4 % i højere grad repræsenterer danske laboratoriernes generelle analysekvalitet. 6
9 4 Sammenfatning og anbefalinger I 1992 blev en tidligere standard for bestemmelse af farvetal (DS 289:1974) trukket tilbage som dansk standard og erstattet med DS 289:1992. Man ønskede en spektrofotometrisk metode til bestemmelse af sand farve ved sammenligning med platincobaltchloridopløsninger, hvor filtreringsbetingelserne for prøverne var bedre specificeret end i tidligere metode. I standarden af 1992 blev desuden valgt en mere følsom bølgelængde til bestemmelsen. I 1996 udkom den Europæiske standard DS/EN ISO 7887:1996, hvor der er anvist en kvalitativ metode (feltmetode), en metode for bestemmelse af spektral absorptionskoefficient af vandet samt en visuel komparator metode (der kan sammenlignes med tidligere komparator metode i DS 289:1974). Der er ikke en metode i DS/EN ISO 7887:1996, der direkte erstatter metoden i DS 289:1992, da komparator metoden, der kommer den nærmest, er en noget mindre præcis metode. På denne baggrund anbefales, at der fortsat henvises til DS 289:1992 i kvalitetsbekendtgørelsen. Det anbefales samtidig, at der henstilles til DS, at man undersøger muligheden for genindførelse af den spektrofotometriske metode til bestemmelse af farve ved sammenligning med platincobaltchloridopløsning. 7
10 5 Referencer 1. DS/EN ISO 7887:1996. Vandundersøgelse. Undersøgelse og bestemmelse af farve. 2. DS 289:1992. Vandundersøgelse. Bestemmelse af farvetal. Spektrometrisk metode. 3. Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr Sammenstilling af analysekvalitet fra præstationsprøvninger Teknisk notat, marts Proficiency test. Drink-4 (2002-1). Nutrient, organic matter, colour and turbidity in drinking water. Participants report Proficiency test. Drink-4 (2004-1). Nutrient, organic matter, colour and turbidity in drinking water. Participants report
Betydning af erstatning af DS metoder med EN/ISO metoder
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN/ISO metoder Farvetal Opdatering af rapport (2004) By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Betydning af
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af opløst oxygen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af opløst oxygen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2005 Betydning af erstatning af DS metoder med
Betydning af revision af en DS/EN ISO standard
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Suspenderede stoffers tørstof og glødetab Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Suspenderede stoffers tørstof og glødetab Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport Juni 2004 Betydning af erstatning af DS metoder
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2005 Betydning af erstatning af
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand Miljøstyrelsen Rapport September 2005 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Betydning af ny DS/ISO standard. By- og Landskabsstyrelsen. Total nitrogen i vandige prøver 2
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen i vandige prøver 2 By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsen Rapport April 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af frit og total chlor Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af frit og total chlor Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2005 Betydning af erstatning af DS metoder
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Anders Svaneborg Dato: 6. oktober 2014 QA:
cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Naturstyrelsen cc: Fra: Dato: Ulla Lund. marts 0 QA: Emne: Genanvendelse aff fra svømmebadee forslag til til analysekvalitet I
Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund
NYT FRA 2007/3 ISSN: 1901-5437 Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund Kemikaliet, som anvendes til farvereaktion ved bestemmelse af chlor, har vist sig at have begrænset holdbarhed. Dette
Teknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3
Analysekvalitet for metaller i spildevand og perkolat af Ulla Lund
NYT FRA 2007/1 ISSN: 1901-5437 Analysekvalitet for metaller i spildevand og perkolat af Ulla Lund Tre præstationsprøvninger, SPIL-5, afholdt i 2002, 2004 og 2006 for sporelementer i spildevand og perkolat
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: cc: Fra: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium Irene Edelgaard, Miljøstyrelsen Ulla Lund Dato: 21. september
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Kirsten Jebjerg Andersen Dato: 16. marts 2005 Emne: Bestemmelser
0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1
Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine K. Ottsen Dato: 4. maj 2015 QA: Emne:
Usikkerhed ved prøvetagning i havvand af Mikael Krysell, Eurofins A/S
NYT FRA 2005/ Usikkerhed ved prøvetagning i havvand af Mikael Krysell, Eurofins A/S En gennemgang af eksisterende data viser, at prøvetagningen normalt er den dominerende kilde til usikkerhed i havvandsdata.
Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning
Miljøstyrelsen Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Næringsstoffer Rapport, Juni 2000 VKI Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel.: +45 45 16 92 00 Fax:
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine Kjær Ottsen Dato: 30. oktober 2014 QA:
Sammenligning af metoder til bestemmelse af klor
Sammenligning af metoder til bestemmelse af klor Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2006 Sammenligning af metoder til bestemmelse af klor Strandesplanaden 110 DK-2665
Kuvettetest LCK 380 TOC Total organisk kulstof
VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Kuvettetest Princip Total kulstof () og total uorganisk kulstof () bliver gennem oxidation () eller forsuring
Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet
Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet 1. Formål Formålet med notat er at beskrive hvilke kvalitetsparametre, laboratorierne skal anvende til dokumentation af analysekvalitet,
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.
Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger Referat af møde 2014/1, den 11.
Til stede Lis Morthorst Munk (LMU) fra pkt. 3.6 Anne Christine Duer (ACD) Helle Kølbæk Thomsen (HKT) Karina Nissen (KN) Svend-Erik Lykke (SEL) Annika Lindholm (AL) Kirsten J. Andersen (KJA) Kirsten Harbo
Metoder til bestemmelse af olie/fedt og mineralsk olie af Ulla Lund
NYT FRA 2006/1 Metoder til bestemmelse af olie/fedt og mineralsk olie af Ulla Lund Udledningstilladelser for vegetabilsk og animalsk olie/fedt og mineralsk olie har hidtil henvist til enten DS/R 208 eller
Verifikation af vandteknologier
Verifikation af vandteknologier Mette Tjener Andersson Leder af DANETV, DHI ETV konference arrangeret af Miljøstyrelsen og DANETV 29. februar 2012 Verifikationsprocessen Kontakt Ansøgning med angivelse
KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I
KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I PRÆSTATIONSPRØVNING - SAMMENLIGNING MELLEM BKG. 866 OG FORSLAG TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE 1 Baggrund Ved høring af revideret bekendtgørelse om analysekvalitet
Kvantitativ bestemmelse af glukose
Kvantitativ bestemmelse af glukose Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter, vi indtager med vores mad, er, hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil i en stærk basisk
LCK 319 LCK 319. Cyanid som let frigøres. Analyseprocedure. Gældende for alle fotometertyper. Udgave 05/08
Analyseprocedure Gældende for alle fotometertyper Udgave 05/08 Se venligst vejledningen under punktet Vær særlig opmærksom på. Spildevandsprøver, som har været underkastet en behandling med dithionit,
Serietest LCW 510 Klor/Ozon
VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Se venligst punktet Bemærk (se nedenfor). Serietest Princip Oxidationsmidler reagerer med diethyl-p-phenylendiamin
Kuvettetest LCK 319 Cyanid som let frigøres
VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Se venligst punktet Bemærk (se nedenfor. Kuvettetest Princip Ved reaktionen bliver cyanider, som let frigøres,
3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1
Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning
Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]?
DNA-smeltetemperaturbestemmelse KemiF2-2008 DNA-smeltetemperaturbestemmelse Introduktion Oligonucleotider er ofte benyttet til at holde nanopartikler sammen med hinanden. Den ene enkeltstreng er kovalent
Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark.
2008-06-11 Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark. Dette bilag beskriver de miljøkrav, der skal
Titel: Vandløbskemi: prøvetagning, feltmålinger og -analyser
Titel: Vandløbskemi: prøvetagning, feltmålinger og -analyser Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Jens Bøgestrand, Liselotte S. Johansson (DCE, AU) TA henvisninger TA. nr.: Version: Oprettet: B01
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium. Metoder til bestemmelse af tungmetaller i ferskvand. Teknisk notat 2002
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Metoder til bestemmelse af tungmetaller i ferskvand Teknisk notat 2002 Miljøstyrelsen December 2002 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Metoder til bestemmelse af
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium cc:
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Lars Møller Jensen og Stine Kjær Ottsen Dato:
QC DW4 ALYSE BATCH: VKI Beskrivelse. Anvendelse. certifikat er ens. Analyse. anbefalet.
Eurofins Miljø A/S Smedeskovvej 38 DK-8464 Galten CERTIFIKAT FOR QC DW4 IKKE-FLYGTIGT ORGANISK KULSTOFF (TOC/NVOC) FOR VANDANAV ALYSE BATCH: VKI-29-1-0602 ANVENDELSE AF REFERENCEMATERIALET Beskrivelse
Kuvettetest LCK 381 TOC Total organisk kulstof
VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Kuvettetest Princip Total kulstof () og total uorganisk kulstof () bliver gennem oxidation () eller forsuring
Total nitrogen i slam og jord
Total nitrogen i slam og jord Betydning af nye DS/EN standarder Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger 2013 Titel: Total nitrogen i slam og jord Betydning af nye DS/EN standarder
VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1
VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300
Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger Referat af møde 2013/2, den 17. september 2013
Til stede Lis Morthorst Munk (LMU) Anne Christine Duer (ACD) Helle Kølbæk Thomsen (HKT) Jette Thønnings (JTH) Kirsten J. Andersen (KJA) Kirsten Harbo (KiHa) Linda Bagge (LB) Pernille Weile (PW) Maj-Britt
