KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I"

Transkript

1 KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I PRÆSTATIONSPRØVNING - SAMMENLIGNING MELLEM BKG. 866 OG FORSLAG TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE 1 Baggrund Ved høring af revideret bekendtgørelse om analysekvalitet er anført, at det vurderes, at der er lagt en stramning ind i den reviderede bekendtgørelse i forhold til den gældende (bkg. 866). Nærværende notat samler informationer til belysning af problemstillingen. I bkg. 866 fandtes kriterier for den maksimale afvigelse fra nominel værdi. Kriterierne var formuleret som enten en fast procentdel af den nominelle værdi ( høje koncentrationer) eller et multiplum af bekendtgørelsens krav til s T max ( lave koncentrationer). I forslag til revideret bekendtgørelse er anvendt score-systemer, idet forslag til revideret bekendtgørelse peger på tre scores: Z-score, Z -score, eller E n -værdi. Scoresystemer er valgt, fordi det er sædvane i dag at relatere afvigelse fra nominel værdi til et kriterium for afvigelse, hvorved der opnås en talværdi for præstationen, som kan sammenlignes på tværs af parametre og præstationsprøvninger. Score-systemerne er beskrevet i de to standarder (ISO og ISO 17043), der henvises til i Kommissionsdirektiv om tekniske specifikationer for kemisk analyse... (2009/90/EF). På miljøområdet er det i dag almindeligt at anvende Z-score, mens E n -værdi traditionelt ikke anvendes. Standarderne giver også mulighed for at vurdere præstationen i præstationsprøvning på basis af afvigelse fra nominel værdi, enten målt absolut eller relativt, dvs. samme fremgangsmåde, som er anvendt i bkg Fremgangsmåden er fravalgt fordi den i bkg. 866 er knyttet til opdeling af parametre i kvalitetsklasser. Standarderne nævner yderligere et score: Zeta-score, som minder om En-værdi, men med anvendelse af laboratoriets standardusikkerhed på målingen (dvs. ikke multipliceret med en dækningsfaktor til ekspanderet måleusikkerhed). Kriterierne er de samme som for Z-score og er dermed lempeligere end E n -værdi og typisk også lempeligere end Z-score. Zeta-score er fravalgt på grund af de lempeligere kriterier. 2 Beregning af scores Beregning af scores og kriterier for præstation er angivet enslydende i ISO og ISO

2 2.1 Z-score: x μ z =, σˆ hvor x er laboratoriets måleresultat μ er den nominelle værdi, og σˆ er standardafvigelse til vurdering af præstation (standard deviation for proficiency assessment eller target standard deviation) Kriterier for præstation: z 2 : tilfredsstillende overensstemmelse mellem laboratoriets måling og den nominelle værdi 2 < z < 3 : tvivlsom overensstemmelse z 3 : utilfredsstillende overensstemmelse. 2.2 Z -score z' = hvor σˆ x μ u ref, x, μ og σˆ er som beskrevet for Z-score u ref er standardusikkerhed for den nominelle værdi Kriterier for præstation er de samme som for Z-score. 2.3 E n -værdi E n = U x μ 2 lab + U 2 ref, hvor x og μ er som beskrevet for Z-score U lab er laboratoriets ekspanderede usikkerhed på målingen, og U ref er den ekspanderede usikkerhed for den nominelle værdi Kriterier for præstation: 2

3 E n 1 : acceptabel overensstemmelse mellem laboratoriets måling og den nominelle værdi E n > 1: utilfredsstillende overensstemmelse. 3 Sammenligning I de nedenstående oversigter er foretaget tillempning, idet E n -værdien rettelig skal tage hensyn til både usikkerheden på laboratoriets måling og usikkerhed på den nominelle værdi i præstationsprøvningen. I nedenstående to oversigter er alene taget hensyn til usikkerhed på laboratoriets måling. Når usikkerhed på nominel værdi inkluderes vil krav baseret på E n -værdi blive lempet. Graden af lempelse afhænger at størrelsen af usikkerhed på nominel værdi. Hvor denne usikkerhed er så lav, som det anbefales i ISO 13528, er indflydelsen herfra ubetydelig. Høj koncentration: i bkg. 866 CV T max i bkg 866 CV T max i U rel i bkg 866 E n = 1 iht I 3% 3% 15% 10% 9% 15% II 5% 5% 15% 15% 20% 15% 20% 20% III 7% 7% 30% 30% 21% 30% Som det fremgår af oversigten giver E n -værdi for parametre, der i bkg. 866 er i kvalitetsklasse I eller III, samme kvalitetskrav, som de eksisterende i bkg For kvalitetsklasse 2 er det varierende, idet kravet til U rel i forslag til revideret bekendtgørelse er enten 15% eller 20% afhængig af parameter og prøvetype. For de parametre / prøvetyper, hvor det ved udledning af forslag til U rel er vurderet, at der ikke er særlige analysetekniske vanskeligheder, og at det er muligt at finde referencematerialer mv. af god kvalitet (U rel = 15%), betyder forslaget en stramning af kriterierne. Som nævnt ovenfor kan ovenstående værdier for maksimal afvigelse blive lempet, når der tages hensyn til usikkerhed på nominel værdi. For Z-score er forslaget til revideret bekendtgørelse i alle andre tilfælde end kvalitetsklasse I en stramning i forhold til gældende bestemmelser. 3

4 Lav koncentration: i bkg. 866 I II III U abs /s T max i bkg 866 E n = 1 iht 25%-percentil: 3,3 3,3 s T max median: 3,3 3 s T max 3 s T max 3,3 s T max 75%-percentil: 3,3 3,3 s T max 25%-percentil: 3,3 3,3 s T max median: 3,3 4 s T max 3 s T max 3,3 s T max 75%-percentil: 5 5 s T max 25%-percentil: 3,3 3,3 s T max median: 4 5 s T max 3 s T max 4 s T max 75%-percentil: 5 5 s T max Ved lav koncentration er det ikke muligt at lave en entydig sammenligning for kriterier baseret på E n -værdier. Årsagen er, at kriterier i bkg. 866 er multipla af s T max, mens E n -værdien baseres på usikkerheden på laboratoriets måling. Derfor viser ovenstående oversigt forholdet mellem U abs og s T max, idet denne værdi er beregnet for de enkelte parametre og prøvetyper. Forholdet varierer fra parameter til parameter, og oversigten viser derfor 25%-, 50%- (medianen) og 75%-percentilen for værdierne. Basis for U abs /s T max er data for alle parametre i kvalitetsklasse I og III, mens oversigten af ressourcehensyn er begrænset til grundvand, lossepladsperkolat, slam og fersk overfladevand for kvalitetsklasse II. De fire prøvetyper er valgt sådan at også vanskelige prøvetyper, prøvetyper, hvor heterogenitet er af betydning, og prøvetyper med relativt stor usikkerhed for referenceværdier, er repræsenteret. Det ses i oversigten, at for kvalitetsklasse 1 er der ingen forskel eller en mindre lempelse ved forslag til kriterier i revideret bekendtgørelse sammenlignet med de gældende krav i bkg I kvalitetsklasse 2 og 3 er der stramning ved anvendelse af Z- score og ligeledes nogen stramning for flertallet af parametre ved E n -værdi. Som tidligere nævnt vil kriterierne for E n -værdi lempes, når der tages hensyn til usikkerhed på nominel værdi. 4 Diskussion I bkg. 866 fandtes kriterier for resultater i præstationsprøvning, som var opdelt i tre kvalitetsklasser med et kriterium for hver kvalitetsklasse. I den reviderede bekendtgørelse anvendes kvalitetsklasser ikke, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt at fortsætte med brug af denne fremgangsmåde. Referencelaboratoriet anser desuden ikke metoden for tidssvarende. For at undgå opdeling i kvalitetsklasser må kriterier for acceptabel præstation i præstationsprøvninger baseres på de mål for analysekvalitet (kvantifikationsgrænse/detektionsgrænse, standardafvigelse/relativ standardafvigelse, ekspanderet måleusikkerhed (absolut/relativ)), der allerede findes i forslaget til bekendtgørelse. 4

5 Ved beregning af Z-score relateres afvigelse fra nominel værdi til en standardafvigelse. Det er derfor oplagt, at lægge aktionsværdier for s T max og CV T max til grund. Imidlertid viser ovenstående sammenligning, at disse værdier giver anledning til noget skærpede grænser for utilfredsstillende overensstemmelse i forhold til, hvad der var gældende i bkg Referencelaboratoriet foreslår, at dette løses ved at ændre forslaget til revideret bekendtgørelse, således at der som standardafvigelse til vurdering af præstation anvendes s T max og CV T max multipliceret med en faktor, der skaber identitet mellem Z- score og krav til maksimal afvigelse for de parametre, der i bkg. 866 var placeret i kvalitetsklasse 2. Denne faktor vil være 1,3. Den faglige begrundelse for at øge standardafvigelsen ud over, hvad der er gældende for s T og CV T, er, at disse to er relateret til intern kvalitetskontrol og dermed til prøver, der ikke forventes at omfatte alle de kilder til usikkerhed, der er til stede i naturlige prøver. Størrelsen af den foreslåede faktor bunder ikke i en vurdering af forholdet mellem standardafvigelse for naturlige prøver og kontrolprøver, men er alene bestemt af ønsket om sammenlignelige krav mellem gældende og revideret bekendtgørelse. Effekten af den foreslåede ændring er vist i nedenstående skema. Høj koncentration: ved σ ˆ = 13, CV T max i bkg. 866 bkg 866 I 10% 12% II 20% 20% III 30% 27% Lav koncentration: ved σ ˆ = 13, s T max i bkg. 866 bkg 866 I 3 s T max 3,9 s T max II 4 s T max 3,9 s T max III 5 s T max 3,9 s T max Som det fremgår, betyder ændringsforslaget, at krav til maksimal afvigelse fra nominel værdi i præstationsprøvning lempes for de (forholdsvis få) parametre, der i bkg. 866 findes i kvalitetsklasse I, mens de strammes for kvalitetsklasse III, der ligeledes indeholder forholdsvis få parametre. Ændringen er beskeden ved høj koncentration, men er mere mærkbar ved lav koncentration. 5

6 Referencelaboratoriet ser ikke mulighed for at undgå dette forhold uden anvendelse af kvalitetsklasser, hvilket ikke anbefales. Z -score er et muligt score i forslag til bekendtgørelse. Anvendelse af dette vil i nogen grad kompensere for de skærpede krav, idet kvalitetsklasse 3 typisk har været i anvendelse for heterogene prøvetyper, hvor der kan forventes usikkerhed på den nominelle værdi, der kan være af betydning for vurdering af præstationen. For E n -værdi ses i nogle tilfælde en stramning, men det skal ses i sammenhæng med, at den ekspanderede usikkerhed på nominel værdi ikke er inddraget. Det vurderes dog, at der i mange tilfælde vil være tale om en stramning ved anvendelse af E n -værdi, også efter inddragelse af usikkerhed på den nominelle værdi. Referencelaboratoriet ser ikke mulighed for at ændre på dette faktum, som er en følge af formlen for beregning af E n -værdi, med mindre der lempes i kravene til absolut og eventuelt også relativ ekspanderet måleusikkerhed for alle berørte parametre. Denne fremgangsmåde anbefales ikke. Forslag til revideret bekendtgørelse lægger op til valgfrihed i anvendelse af scoresystem, og der kan ikke forventes fuldstændig ækvivalens mellem de forskellige systemer. Referencelaboratoriet vurderer, at den opnåede grad af sammenlignelighed mellem krav til præstation ved deltagelse i præstationsprøvning i bkg. 866 og de foreslåede krav er acceptabel. 5 Konklusion Referencelaboratoriet anbefaler, at standardafvigelse til vurdering af præstation for Z-score og Z -score ændres til 1,3 s T max, hhv. 1,3 CV T max Kriterier for E n -værdi anvendes som beskrevet i forslag til bekendtgørelse 6

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Anders Svaneborg Dato: 6. oktober 2014 QA:

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: cc: Fra: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium Irene Edelgaard, Miljøstyrelsen Ulla Lund Dato: 21. september

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund og Stine Kjær Ottsen, Referencelaboratoriet

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Laila Schou Poulsen Dato: 7. februar 2017 QA:

Læs mere

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Naturstyrelsen cc: Fra: Dato: Ulla Lund. marts 0 QA: Emne: Genanvendelse aff fra svømmebadee forslag til til analysekvalitet I

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder

Læs mere

Måleusikkerhed. Laboratoriedag 9. juni 2011

Måleusikkerhed. Laboratoriedag 9. juni 2011 Måleusikkerhed..alle usikkerhedskomponenter af betydning for den foreliggende situation tages i betragtning ved, at der foretages en passende analyse (ISO 17025, pkt 5.4.6.3) Laboratoriedag 9. juni 2011

Læs mere

Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet

Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet 1. Formål Formålet med notat er at beskrive hvilke kvalitetsparametre, laboratorierne skal anvende til dokumentation af analysekvalitet,

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine Kjær Ottsen Dato: 30. oktober 2014 QA:

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine Kjær Ottsen Dato: 25. juni 2015 QA: Emne:

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Kirsten Jebjerg Andersen Dato: 16. marts 2005 Emne: Bestemmelser

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af frit og total chlor Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af frit og total chlor Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af frit og total chlor Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2005 Betydning af erstatning af DS metoder

Læs mere

Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger Referat af møde 2014/1, den 11.

Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger Referat af møde 2014/1, den 11. Til stede Lis Morthorst Munk (LMU) fra pkt. 3.6 Anne Christine Duer (ACD) Helle Kølbæk Thomsen (HKT) Karina Nissen (KN) Svend-Erik Lykke (SEL) Annika Lindholm (AL) Kirsten J. Andersen (KJA) Kirsten Harbo

Læs mere

QC DW4 ALYSE BATCH: VKI Beskrivelse. Anvendelse. certifikat er ens. Analyse. anbefalet.

QC DW4 ALYSE BATCH: VKI Beskrivelse. Anvendelse. certifikat er ens. Analyse. anbefalet. Eurofins Miljø A/S Smedeskovvej 38 DK-8464 Galten CERTIFIKAT FOR QC DW4 IKKE-FLYGTIGT ORGANISK KULSTOFF (TOC/NVOC) FOR VANDANAV ALYSE BATCH: VKI-29-1-0602 ANVENDELSE AF REFERENCEMATERIALET Beskrivelse

Læs mere

Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund

Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund NYT FRA 2007/3 ISSN: 1901-5437 Analyse af chlor i drikkevand og bassinvand af Ulla Lund Kemikaliet, som anvendes til farvereaktion ved bestemmelse af chlor, har vist sig at have begrænset holdbarhed. Dette

Læs mere

MÅLEUSIKKERHED MIKROBIOLOGI

MÅLEUSIKKERHED MIKROBIOLOGI MÅLEUSIKKERHED MIKROBIOLOGI KIRSTEN KIRKEBY QA SUPERVISOR LABORATORIUM DANISH CROWN HERNING Mikrobiologisk usikkerhed Den ekspanderede kombinerede usikkerhed U 2 x uc,abs.(log cfu/g) Den tilfældige analytiske

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN/ISO metoder

Betydning af erstatning af DS metoder med EN/ISO metoder By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN/ISO metoder Farvetal Opdatering af rapport (2004) By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Betydning af

Læs mere

Usikkerhed ved prøvetagning i havvand af Mikael Krysell, Eurofins A/S

Usikkerhed ved prøvetagning i havvand af Mikael Krysell, Eurofins A/S NYT FRA 2005/ Usikkerhed ved prøvetagning i havvand af Mikael Krysell, Eurofins A/S En gennemgang af eksisterende data viser, at prøvetagningen normalt er den dominerende kilde til usikkerhed i havvandsdata.

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Lars Møller Jensen og Stine Kjær Ottsen Dato:

Læs mere

Kalibreringscertifikat

Kalibreringscertifikat ÌÇkK[Â"ÈqkkÎ Certifikat dato 2017-07-14 Kalibreret af Jesper Allan Sørensen Godkendt af Claus Clemensen 1 (5) KUNDE: SAXE HANSEN A/S WALGERHOLM 17 3500 VÆRLØSE KALIBRERINGSOBJEKT: YDELSE: KALIBRERINGENS

Læs mere

BILAG 1 TEKNISK SPECIFIKATION - REGION NORDJYLLAND

BILAG 1 TEKNISK SPECIFIKATION - REGION NORDJYLLAND BILAG 1 TEKNISK SPECIFIKATION - REGION NORDJYLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDHOLD AF OPGAVEN... 3 1.1 Rekvisition... 3 1.2 Online service... 3 1.3 Prøveindlevering og afhentning... 3 1.4 Emballering...

Læs mere

Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning

Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Miljøstyrelsen Vurdering af analysekvalitetskrav og analysemetoder i offentlig miljøkontrol og miljøovervågning Næringsstoffer Rapport, Juni 2000 VKI Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel.: +45 45 16 92 00 Fax:

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Suspenderede stoffers tørstof og glødetab Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Suspenderede stoffers tørstof og glødetab Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Suspenderede stoffers tørstof og glødetab Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport Juni 2004 Betydning af erstatning af DS metoder

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2005 Betydning af erstatning af

Læs mere

Kalibrering og modtagekontrol. ved Erik Øhlenschlæger

Kalibrering og modtagekontrol. ved Erik Øhlenschlæger Kalibrering og modtagekontrol ved Erik Øhlenschlæger 4.6 Eksterne ydelser og leverancer Laboratoriet skal have en beskrevet procedure for valg og indkøb af eksterne ydelser,, der kan påvirke kvaliteten

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af opløst oxygen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af opløst oxygen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af opløst oxygen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2005 Betydning af erstatning af DS metoder med

Læs mere

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium cc:

Læs mere