Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Transkript

1 Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann

2 Baggrund Naturstyrelsen skal som myndighed følge op på NATURA 2000-planerne i form af reservatbekendtgørelser, hvis det vurderes nødvendigt for at sikre fugle- og pattedyrarter på udpegningsgrundlaget mod forstyrrelser fra fx færdsel og jagt DCE har vurderet eventuelle forstyrrelsestrusler og behov for justeringer af vildtreservaternes geografiske afgrænsning og adgangsforhold Håndhævelse af eksisterende adgangsbegrænsninger ikke omfattet Fokus på arter med ugunstig bevaringsprognose og arter med gunstig bevaringsprognose, hvor denne på sigt kan trues af forstyrrelser

3 Valg af arter Fugle og pattedyr på udpegningsgrundlagene (Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivet) En reservatbekendtgørelse er ikke altid et egnet forvaltningsværktøj Arten har en yngleadfærd, der betyder, at det kan være vanskeligt at forudsige ynglestedet Arten udnytter store arealer udenfor yngleperioden Levestedernes karakter og udstrækning Arten er forsvundet fra Danmark

4 Data- og videngrundlag Vurderingen er i videst muligt omfang baseret på DCE s eksisterende viden Overvågningsdata, fx NOVANA (sæl-, fældefugle- og midvintertællinger, reservatovervågning) DMU- og DCE-projekter, fx vedr. kolonirugende kystfugle Henvendelse til NST s enheder Konkrete henvendelser til fx opsynsmænd, lokale ornitologer, NST-medarbejdere Viden/formodning om konkrete forstyrrelsestrusler Generel viden om betydningen af forstyrrelser for fugle og sæler

5 Data- og videngrundlag Effekter af forstyrrelse kan være vanskelige at kvantificere Kan forhindre ressourceudnyttelse Føde, redepladser, fældepladser, rastepladser, reduceret bærekapacitet Kan påvirke overlevelse og bestande Højere energiforbrug, lavere energiindtag, færre egnede redepladser, øget prædation Kun få områder med specifik viden om forstyrrelsesniveau og effekter Mange faktorer påvirker betydningen af forstyrrelser (art, timing, årstid, habitat)

6 Om forstyrrelser eksempel med spættet sæl Respons overfor sejlads og gående personer afhænger af årstiden Flugtafstand falder i yngleperioden Vender hurtigt tilbage til ungen Vender tilbage 5-8 t efter forstyrrelse udenfor yngleperioden S.M. Andersen et al. 2012

7 Om forstyrrelser eksempel med spættet sæl Gående: Flugt ved m Både: Flugt ved m

8 Om forstyrrelsestyper - vandfugle Stor variation ml. typer af forstyrrelse Forudsigelighed Tilvænning Variation ml. arter Data sammenstillet af Durwyn Liley

9 Antal fugle (%) AARHUS UNIVERSITET Generelt om vurderingen af forstyrrelser i N2000-områderne Rumlig/tidsmæssig viden om forstyrrelsesniveau? Rumlig tidsmæssig viden om forekomster? Fugle Generel viden om effekter af forstyrrelse i forhold til den konkrete art? Sammenhæng mellem forstyrrelser og forekomster? -> Samlet vurdering af beskyttelsesbehov

10 Eksempel - Strandenge på Læsø og havet syd herfor

11 Eksempel - Strandenge på Læsø og havet syd herfor

12 Eksempel - Strandenge på Læsø og havet syd herfor

13 Eksempel - Strandenge på Læsø og havet syd herfor Ynglefugle Trane har opnået gunstig bevaringsprognose under nuværende forhold næppe forstyrrelser af betydning, men viden mangler Begrænset viden om tinksmed og alm. ryle, men ugunstig bevaringsprognose skyldes næppe forstyrrelser (generel viden) Betydelige forekomster af klyde og terner udenfor ynglefuglereservater Færdsel i disse områder, fx Stokken, Als Dyb Holme og Als Dyb Revler (iflg. lokal ornitolog) Uvist, hvorvidt denne påvirker ynglefuglene negativt Omfordeling af ynglende terner -> flere fugle i områder uden adgangsbegrænsning -> Reservatoprettelse bør overvejes

14 Eksempel - Strandenge på Læsø og havet syd herfor Trækfugle Iflg. Natura 2000-planen er færdsel en trussel mod alm. ryle Næppe reel, da arten har kort flugtafstand (ca. 70 m) Ingen indikationer på tilbagegang iflg. reservatovervågning Overvågningsdata indikerer ikke, at klyde skulle være udsat for forstyrrelser Mørkbuget knortegås har ugunstig bevaringsprognose Generelt faldende bestand i NV-Europa Reservatet tilgodeser behov (ålegræs) Ingen indikationer på, at status for havdykænder påvirkes af forstyrrelse -> Intet behov for ændringer i reservatafgrænsning

15 Eksempel - Strandenge på Læsø og havet syd herfor Spættet sæl og gråsæl Ingen forstyrrelsestrusler nævnes i NATURA 2000-planen Kajaksejlrute nær Søndre Rønner/Knotterne Søndre Rønner uden adgangsbegrænsning er en vigtigt lokalitet for begge sælarter gråsæl yngler herudover kun et sted i DK Det bør overvejes at etablere reservat på Søndre Rønner Knotterne med begrænset adgang (15/4-15/7) er vigtig for spættet sæl Det bør overvejes at udvide adgangsbegrænsningen på Knotterne Fra 1/4 -> 30/9 (yngle-/fældeperiode) Fra 50 m -> 500 m

16 Eksempel - Strandenge på Læsø og havet syd herfor

17 Eksempel Ederfugl i Vadehavet F57 Ederfugls bevaringsprognose for området er ugunstig Overordnet set tilstrækkelig beskyttelse, fx overfor jagt, men sammenfald mellem vigtig fødekilde og kite-/windsurfing Muligvis medvirkende årsag til ugunstig bevaringsprognose Adgangsbegrænsning bør overvejes

18 Eksempel Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Trækfuglereservat især udformet af hensyn til lysbuget knortegås Nyere undersøgelser viser markant tilbagegang i udbredelsen af havgræs og ålegræs i yderfjorden øst for Hadsund Færre rastende knopsvaner, lysbugede knortegæs, pibeænder og blishøns Omfordelinger i udbredelse og habitatvalg Lysbuget knortegås fouragerer oftere på agerjord -> Behov for en større revision af det samlede reservatnetværk indenfor NATURA 2000-området for at sikre (fortsat) gunstig bevaringsprognose

19 Eksempel Hesselø med omliggende stenrev Spættet sæl og gråsæl på udpegningsgrundlaget Udgør en af DK s vigtigste rastepladser for spættet sæl (hvile-, yngle- og fældeplads) Adgangsforbud på revene (1/4-30/9), men ingen beskyttelse mod færdsel udover jagt på havet Ingen beskyttelse af gråsæl i yngle- og fældeperioden -> Behov for begrænsning af færdsel, herunder fiskeri, på søterritoriet hele året

20 Konklusioner og erfaringer Stor variation i vidensniveau om de enkelte arter og områder Ringe viden om forstyrrelsestrusler- og niveauer overvåges ikke Generelt er jagten i Danmark velreguleret, men der kan være behov for justeringer lokalt Nye rekreative aktiviteter udgør i stigende omfang en mulig forstyrrelsestrussel Ofte vanskeligt at vurdere i hvilket omfang forstyrrelser sammenholdt med andre faktorer måtte true gunstig bevaringsprognose/være skyld i ugunstig bevaringsprognose

21 Forstyrrelsestrusler i kystzonen Antal medlemmer Antal medlemmer sejlsport Dansk kano og kajak forbund Dansk forening for rosport Dansk vandski forbund Dansk sejlunion (højre akse)