Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
|
|
- Georg Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og i det sydlige Skandinavien. Desuden i et område nordøst for Sortehavet, og ved den nordvestlige del af det Kaspiske Hav. I Kasakhstan og enkelte lommer i det østlige Asien. I Danmark yngler knopsvanen over hele landet, men bestandstætheden er størst på øerne og i Østjylland. Der er imellem 5700 og 6300 ynglepar (2014), og udviklingen er stabil til positiv, specielt ser det ud til, at bestanden i det mere tyndt besatte Vestjylland vokser i disse år. På grund af jagt var knopsvanen ellers, i 1920erne, på randen af udryddelse som dansk ynglefugl. Der var under 10 individer tilbage, da den i 1926 blev jagtfredet. Fredningen blev en succes for knopsvanen, og bestanden voksede støt derefter. Det samme skete over det meste af Europa. Den blev i 1984, på baggrund af en afstemning, valgt til at være Danmarks nationalfugl. Dataoversigt #Vægt (kg) Længde Vingefang Vingelængde Ældste* Generationslængde Ynglepar i DK** Status*** Art Han Hun (cm) (cm) (cm) År År Antal Knopsvane 8,5-15 6, YS/VG alm. * Ringmærkede fund - **2014 (kilde: beregnet/estimeret fra DOF angivelser) ***Status: YS-ynglestandfugl, YT-yngletrækfugl, TG-trækgæst, VG-Vintergæst Status: De danske knopsvaner er i langt overvejende grad standfugle, selvom nogle ungfugle kan spredes til Nordtyskland og Holland. Oveni vore egne fugle får vi en del gæster fra nabolandene i Østersøområdet. Navnligt vore lavvandede fjorde, vige og kystlaguner er vigtige fældnings og overvintringsområder, og der kan på de tidspunkter være over knopsvaner i DK. Svanerne fælder bl.a. deres svingfjer i sensommeren og det tidlige efterår, og i den periode kan de ikke flyve. Vore lavvandede fjorde og vige, hvor der er let adgang til føde, dvs. rigeligt med tang, f.eks. søsalat og plantevækst som ålegræs, udnyttes derfor i stor udstrækning af både vore egne, men som nævnt også af svaner fra vore nabolande. 1
2 På samme måde blander knopsvaner fra østersølandende, om vinteren, sig med vore egne i de danske fjorde og vige. Hårde vintre med isdække på fjordene kan, trods det at velnærede svaner nok kan klare 2-3 måneder uden føde, være hård ved svanerne, og en del, i særdeleshed ungfugle, går til. I meget hårde vintre sker det undertiden, at nogle af svanerne flygter fra kulden, og tager en tur lidt længere syd på, men det er sjældent en lykkelig vinterferie, og kun en mindre del når tilbage. Man kan se flokke af svaner på de samme kystlokaliteter næsten året rundt, og det drejer sig om ikke ynglende svaner. Knopsvanen bliver først ynglemoden i 4-6 års alderen og de flokke man, uden for fældnings og vinterperioden, ser langs kyster, i fjorde og vige, er ikke ynglende knopsvaner. Levested (habitat): Knopsvanen yngler typisk i søer og moser med åbent lavt vand og rørskov, men i takt med at populationen voksede, begyndte knopsvanen også at yngle på øer i vore lavvandede fjorde, f.eks. Roskilde og Odense fjorde. Der skal være tilstrækkeligt store lavvandede områder hvor knopsvanen kan græsse bundvegetation. I dag er det vel omkring halvdelen af ynglebestanden, der yngler på øer i vore fjorde. På ferskvandslokaliteter er knopsvanen meget territorial og aggressiv, både over for artsfæller og andre vandfugle, f.eks. ænder og blishøns, men i fjordene yngler den i kolonier med meget kort afstand imellem rederne. En forklaring på denne forskel i adfærd er sikkert, at tilgængeligheden og rigeligheden af føde i de næringsrige fjorde er så stor, at det ikke er nødvendigt at etablere et territorium. Fældning: De voksne svaner fælder fuldstændigt en gang om året. Fældningen påbegyndes i yngletiden og er afsluttet fra september til midten af oktober. Hos ynglende knopsvaner fælder hunnen først, og begynder allerede fældningen når ungerne har forladt reden. Hannen følger efter ca. 1 måned senere. Det er svingfjerene og vingedækfjerene der fældes først, og derefter følger hale, haledækfjer og kropsfjer. Prøv at lægge mærke til de mange hvide fjer man hyppigt ser ved bredderne i fjorde, vige og kystlaguner i august/september. Det er knopsvanefjer. Den første juvenildragt (ungfugledragt) er hos knopsvanen gråbrun. Ungfuglene har en partiel fældning der påbegyndes fra slutningen af september, hvor de små kropsfjer fældes, og allerede i løbet af vinteren kan man se at kropsfjerene udskiftes og fuglene bliver mere brogede med lyse felter. Den første svingfjersfældning påbegyndes som 1 årige i juni/juli (2K). I en ca. 6 ugers periode, medens svingfjerene fældes og vokser ud, kan svanerne ikke flyve. 2
3 Knopsvane, velvoksen han med markant udviklet næbknop. Hanner kan blive meget store, op til kg. Billedet er taget i første halvdel af maj. Knopsvane han og hun. Hannen er betydeligt større end hunnen og har også større næbknop. Billedet er taget
4 Knopsvane. Et udmærket kendetegn til at skelne knopsvanen fra de to andre svanearter (når de ligger på vandet) er, at knopsvanen ofte holder sin hale skråt opadrettet, de andre to arter holder halen vandret. Billedet er taget 2.7 To ad og en 2K knopsvane (midterste fugl). Man kan se rester af den brunlige juvenil dragt, at næbfarven er mere mat og at næbknoppen er tydeligt mindre end hos de to adulte fugle. I flugten frembringer vingerne den karakteristiske hvinende lyd der adskiller knopsvanen fra de to øvrige svanearter. Billedet er taget 2.7 Knopsvanen er en stor fugl og kræver god plads til start og landing. Det går ikke stille for sig. Billedet er taget Man kan se at svingfjersfældningen er i gang, armsvingfjerene er ved at vokse ud. 4
5 Imponere og true positur hos knopsvanen. Det er kun knopsvanen der løfter vingerne på denne måde. Knopsvanen er let genkendelig med sin store størrelse og hvide fjerdragt. Om sommeren hvor sangsvaner og pibesvaner er på deres nordligere ynglepladser er der ingen forvekslingsmuligheder. Sangsvanen er dog begyndt at yngle i Jylland, og er under generel udbredelse fra de traditionelle nordlige ynglepladser. Ynglebiologi: Knopsvanerne bliver ynglemodne i 2-4 års alderen, men yngler i Danmark sjældent før de er 5-6 år. I Storbritannien, som i øvrigt har den største ynglepopulation i Europa, begynder de dog lidt tidligere. Selvom om de først yngler som 5-6 årige danner de par, allerede som 2-3 årige. Knopsvanerne er almindeligvis monogame og holder sammen som par for livstid. Skilsmisse og partnerskift finder dog, som hos andre arter os selv inklusive, også sted, men hovedreglen er dog livslangt monogami. I ferskvand anlægges den store (1,5-2 m i diameter) rede ofte i kanten af rørskoven, den består af forskellige plantedele. I fjorde og vige anlægges reden åbent på bredden af øer. Det er hunnen der bygger reden mens hannen hjælper med at indsamle materiale. Som nævnt ovenfor er knopsvanen på deres traditionelle ferskvandslokaliteter meget territorial og aggressiv både over for artsfæller og andre vandfugle, men i fjordene yngler den i kolonier med meget kort afstand imellem rederne. En forklaring på denne forskel i adfærd kan muligvis være at tilgængeligheden og rigeligheden af føde i de næringsrige fjorde er så stor at det ikke er nødvendigt at etablere et territorium. Lægningen af de 5-8 æg finder sted fra april til begyndelsen af maj, afhængigt af vejret. Æggene vejer hver især ca. 340 g og den samlede vægt af et kuld kan således komme over 2,5 kg. Hunnen ruger, mens hannen vogter. I denne periode får hun ingen føde, og skal derfor være i god næringsstand før rugningen begynder. Der ruges i dage og ungerne passes derefter af parret i 3-4 måneder, undertiden kan de holde sammen i længere tid. Ungfugle samles og holder ofte sammen i mindre grupper. 5
6 Knopsvanefamilie, far forrest. Knopsvanefamilie med grå dununger. Øverste billede er taget Nederste
7 En ad og to juvenile knopsvaner. Bemærk den brungrå juvenildragt og næbfarven. Et godt kendetegn for knopsvanen i forhold til ungfugle af de to gulnæbbede arter er den sorte vokshudstrekant ved næbroden. Billedet er taget Nærbillede af juvenil knopsvane. Bemærk den rosa næbfarve og sorte vokshudstrekant. Billedet er taget
8 Ung knopsvane (forrest) sammen med ung sangsvane og to ad sangsvaner. Bemærk farve- Forskellen på de to ungfugle, og knopsvanens mørke vokshudstrekant ved næbroden. Billedet er taget 24.1 hvor en flok sangsvaner, sammen med enkelte knopsvaner, fouragerede på vinterraps. Føde: Knopsvanen er planteæder, og føden består hovedsagligt af vandplanter, deres stængelknolde og rodskud, ved kysten og i fjorde er planter som ålegræs og tang som søsalat vigtige fødemener. Knopsvanen kræver derfor tilstrækkeligt med lavvandede områder, hvor den kan nå ned og få fat i planterne. I takt med de mange vinterafgrøder er knopsvanen nu, i lighed med sangsvanen, i højere grad begyndt at fouragere på markerne om vinteren, hvor de tidligere stort set udelukkende benyttede fjorde og kyster. Knopsvane fouragerer på vandplanter, deres stængel og rodknolde, på lavt vand. Billedet er taget
9 Knopsvaner fouragerende i lavvandet bugt. Billede taget Alder/levetid: Knopsvaner kan blive gamle, generationslængden er omkring 7 år, men højest sandsynlig varierende fra region til region, og man har kendskab til svaner der med succes har ynglet i 18 års alderen. Den ældste kendte fritlevende svane blev 42 år gammel. Under menupunktet populationsdynamik findes en beskrivelse af udviklingen hos en engelsk knopsvanebestand. 9
Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2: ) Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Knopsvane han i imponerepositur Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs merePopulations(bestands) dynamik
Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene
Læs mereGråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)
Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær
Stær Figur 1Han med uplettet bryst og blålig næbbasis til højre. Hun til venstre med plette bryst og hvidlig næbbasis Videnskabeligt navn: Sturnus vulgaris Status Stæren er en almindelig ynglefugl i Danmark,
Læs mereHøge. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)
Høge Vi har to ynglende høgearter i Danmark: Spurvehøg Videnskabeligt navn: Accipiter nisus Duehøg Videnskabeligt navn: Accipiter gentilis Status/træk Der er i dag opregnet godt 240 rovfuglearter, men
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status
Skovskade Videnskabeligt navn: (Garrulus glandarius) (L) Status Skovskaden er en almindelig ynglefugl, udbredt over hele landet. Det er en skovfugl, men den har i de senere år bevæget sig ind i parker,
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:14.02.2016) Tårnfalk. Tårnfalk, musende adult han. Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L)
Tårnfalk Tårnfalk, musende adult han Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L) Status og udbredelse Tårnfalken er udbredt som ynglefugl over hele landet. De fleste tårnfalke er standfugle, men nogle
Læs mereRastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs merePå uglejagt i Sønderjylland
På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark
Læs meregyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal
INDLeDNING DE DANSKE FUGLE er først og fremmest en billedbog - med fotos af alle de arter, man kan opleve her i landet. Er man interesseret i fugle, kan man selv se dem, hvis man er tålmodig og for de
Læs mereUdbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria.
Konger og rødvinger Engelsk: King parroat Tysk: Konigsittich AUSTRALSK KONGEPARAKIT Alisterus scapularis Farvebeskrivelse: Han: Hoved, hals og underside skarlagenrød ;nakkebånd og underryg blå ; øvrige
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.
Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt
Læs mereSpændende Måger - Klintholm Havn i november
Tekst og fotos: Per Schiermacker-Hansen Spændende Måger - Klintholm Havn i november Sydlige, milde vinde de sidste dage af oktober og første halvdel af november bragte en del sjove måger til Klintholm
Læs mereGråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)
Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den
Læs mereMåger. i Vesthimmerlands Kommune
Måger i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre-
Læs mereFeltkendetegn for klirer
Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke
Læs mereKig efter det gule på de kinesiske skarver
Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.
Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske
Læs mereKFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf
Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE Knopsvanen H314 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 93, 95 og 97 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Trine regers
Læs mereData for svaler og mursejler
Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Gravand. Gravand han, med stor næbknop. Status og udbredelse
Gravand Videnskabeligt navn (Tadorna tadorna) (L) Gravand han, med stor næbknop Status og udbredelse Gravanden er en almindelig ynglefugl i Danmark, hvor den yngler ved vore fjorde, søer og vandløb. Indtil
Læs merePopulationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00
KØBENHAVNS UNIVERSITET BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI Populationsbiologi Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 Hjælpemidler: Kun lommeregner. Med besvarelse og kommentarer til bedømmelsen
Læs mereIndsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.
Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.
Læs mereInformation om råger og rågekolonier i byer
Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange
Læs mereNyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T
Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.
Læs mereSupplerende materiale i serien Natur og Museum. Hæfterne kan købes på museet eller bestilles online på
EMNE Knopsvanen H313 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Middel (4. - 6. klasse) Den Globale Baghave, 2. sal Senest opdateret 16.04.2015 Lærervejledning På skolen: Opgavesættet kan bruges til et emne om årstider,
Læs mereSvanekolonien på Elleore. The Mute Swan colony at Elleore
Yngledynamik for Elleores knopsvaner (Cygnus olor) ERIK HANSEN (2014) (With a summary in English: Breeding dynamics of a coastal colony of Mute Swans Cygnus olor) Indledning Knopsvanekolonien på den lille
Læs mereDe store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark
De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden
Læs mereFuglehåndbogen på nettet (BBJ) (vs. 1.0: ) Stenpikker. Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status. Vingefang (cm) Vingelængde (cm)
Stenpikker Videnskabeligt navn (Oenanthe oenanthe) (L) Folkelige navne: Digesmutte Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status Stenpikkeren er en fåtallig yngletrækfugl i Danmark. Tidligere ynglede stenpikkeren
Læs mereDe største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.
Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.
Læs mereFeltkendetegn for klirer
Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke
Læs mereBilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge
Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med
Læs mereHelt tæt på ynglende lille præstekrave
Helt tæt på ynglende lille præstekrave Af Asbjørn Jensen, artsekspert i Atlas III Som et eksempel på en velegnet yngleplads for lille præstekrave er her valgt området omkring Nykøbing Falsters sukkerfabrik,
Læs mereDette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde.
Pionus slægten 1 Udarbejdet i maj 1989, anvendt på dommerkursus sept. 1989. Revideret på dommermødet i juni 1998. Færdigredigeret marts 1999. Nyrevideret 2005. Trykt i nuværende form i 2007 Dommerudvalget
Læs merePopulations(bestands) dynamik
Knopsvanepar i parringsleg Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser, der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men også efter om forholdene,
Læs mereVELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund
VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs mereForstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne
Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0: ) Blishøne. Status
Blishøne Videnskabeligt navn: Fulica atra Status Blishønen er en almindelig ynglefugl i Danmark, udbredt over hele landet, men lidt mere spredt i Vestjylland. De fleste danske blishøns er nok standfugle,
Læs mereden af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.
Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs-1.0:03.12.2015) Husskade. Status
Husskade Videnskabeligt navn Pica pica (L) Status Husskaden er en almindelig og talrig fugl over hele landet. Oprindeligt har den beboet åbne skove med buskvækst og steppeagtige områder. I dag er den i
Læs mereBesøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016
Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Fiskeriet er et karpeanlæg, anlagt omkring 1910 (foto fra 2014) En lørdag i april var jeg i lidt praktik på et noget anderledes dambrug end jeg er vant til og
Læs mereSådan kæmmer du lus ud af håret
Sådan kæmmer du lus ud af håret Denne vejledning fortæller om, hvordan du kan kæmme lus ud af håret, hvad du har brug for, og hvad der er vigtigst at vide, for at det kan lykkes. Man kan kæmme lus af to
Læs mereUlvshale - Nyord - Naturstyrelsen
Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til
Læs mereNaturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088
NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række
Læs mereStrandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher
Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher S trandskaden yngler i kystnære egne i store dele af Europa, mere pletvist mod syd. De største bestande findes i Nordvesteuropa, hvor arten yngler
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.2: ) Natugle. Status#
Natugle Videnskabeligt navn (Strix aluco) (L) Status Natuglen er en almindelig og udbredt ynglefugl i Danmark, dog er den meget fåtallig i Vestjylland, hvor der mangler redemuligheder i form af gamle hullede
Læs mereÅrets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.
19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereDommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.
Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden
Læs mereRumænien. Scanbird ApS www.scanbird.com. Donau-deltaet med fugle & natur 25. maj - 1. juni. Politiken Plus rejse. med John Frikke
Rumænien Donau-deltaet med fugle & natur 25. maj - 1. juni Politiken Plus rejse med John Frikke Scanbird ApS www.scanbird.com Donau ja bare ordet leder straks tanker hen mod Johan Strauss vidunderlige
Læs mereSti over Bagges Dæmning
Sti over Bagges Dæmning Projektbeskrivelse 17. september 2010 En sti over Bagges Dæmning vil skabe en enestående mulighed for at færdes tæt på Ringkøbing Fjord og opleve landskabet og naturen uden at forstyrre
Læs mereAppendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune
Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø
Læs mereHans J. Nielsen. Træning af. Rovfugle. Atelier
Hans J. Nielsen Træning af Rovfugle Atelier 2006 Forlaget Atelier www.atelier.dk ISBN 87-7857-752-8 Layout: Elisabeth Gothart 2006 Bogen er skrevet af Hans Nielsen Tak til Leonard Durman-Walters Leonard
Læs mereRapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen
Rapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen I starten af 2009 blev en forbedret onlineversion af DOFbasen taget i brug. Der optræder nu følgende
Læs mereDen almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men
Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger
Læs mereFORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Læs mereOPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75
75-002 VNTERTÆLLNGER OPTÆLLNGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN VNTERHALVÅRENE 1970-75 ACCPTER 1/1975 N. P.Andreasen. FORMÅL: Formålet var fra begyndelsen at danne os et indtryk af områdets værdi som tilholdssted
Læs mereVandfugle i Utterslev Mose
Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4
Læs mereUdlån af minkfælder. Københavns Statsskovdistrikt. Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB
Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB Udlån af minkfælder Minken som indvandrer Minken har sit naturlige udbredelsesområde i Nordamerika, heraf navnet amerikansk mink. Den blev importeret til Danmark og
Læs mereNyhedsbrev nr. 51 august 2014
Mandag d. 14. august 2014 Nyhedsbrev nr. 51 august 2014 Vildmarkstur i Lille Vildmose. Lørdag d. 16. august kl. 10.00-14.00 afholder Vildmoseforeningen sin årlige vildmarkstur i Lille Vildmose. Vi mødes
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereFAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan
FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,
Læs mereMøns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard
Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard Hvis du besøger Møns Klint, kan du både se sjældne og almindelige fugle, pattedyr og insekter. Der er rigtig mange fugle i området. Flagspætten og lærken høres på lang
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:19: ) Gul vipstjert. Status
Gul vipstjert Videnskabeligt navn Motacilla flava (L) Status Den gule vipstjert er udbredt over det mest af landet, men det er i langt overvejende grad på strandengene langs vore kyster, og på enge ved
Læs mereSMØR - OG FEDTMOSEN. Det samlede areal udgør 146,5 ha., hvoraf mosen udgør omtrent halvdelen.
SMØR - OG FEDTMOSEN Fugle - og planteliv En status Smør - og Fedtmosen som er beliggende i Herlev/Gladsaxe nord for København, er stærkt tilgroede moser med flere små tørvegrave, samt et tilstødende eng
Læs mereAt finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden.
FACITLISTE At sætte tegn, side 17 A. Det regner(,) så jeg går hjem nu. B. Jeg går hjem nu(,) fordi det regner. C. Fordi det regnede, gad vi ikke mere. D. Vi løb(,) da regnen begyndte. E. Vil du ringe(,)
Læs mereSAGSANSVARLIG Peter Jannerup
NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Nattergal. Status
Videnskabeligt navn: Luscinia luscinia (L) Nattergal Status Nattergalen er en almindelig ynglefugl i den østlige del af Danmark, hvorimod den kun yngler meget spredt i Vestjylland. Der går næsten en grænse
Læs mereYnglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S
Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer
Læs merenavnet kan f.eks. fortælle om indianerens særlige egenskaber. Hvad tror du indianeren Syngende Stemme er god til?
Indianernavne Indianerne har oftest flere navne. De har et officielt navn, ligesom du har dit fornavn. Og ligesom du måske også har kælenavne, så har indianerne også flere navne, som kun de nærmeste kender.
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mereMEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING
Til Havvind Århus Bugt A/S Dokumenttype Rapport Dato Februar 2012 MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING Revision 01 Dato 2011-01-24
Læs mereBestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr
Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle
Læs mereKort og godt om planter og dyr
Kort og godt om planter og dyr 4. klasse Lær om seks seje planter og dyr Den Store Plantejagt Undervisningsmateriale om danske planter og dyr Elevhæfte til 4. klasse Udgivet af Friluftsrådet, Grønt Flag
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.6: ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.
Jernspurv Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske
Læs mereAlmindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere
Læs mereInternational matematikkonkurrence
Facit til demoopgaver for 6. og 7. klassetrin Navn og klasse 3 point pr. opgave Facit 1 Hvilken figur har netop halvdelen farvet? A B C D E 2 På min paraply fra Australien står der KANGAROO: Hvilket af
Læs mereSupplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereVi var nogle stykker der benyttede sig af det gode sommer vejr til at deltage i Dronningens besøg på Årø Med Dannebrog for anker i Årøsund, og
foto: frost Ideen med at skrive lidt om Lillebælts Nordlige del er at fortælle om de oplevelser og muligheder der er her, og så er det også mit farvand her har jeg sejlet i 60 år men der er stadig noget
Læs mereRød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen
Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til
Læs mereUdspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)
Udspring - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) - Sikkerhed: Det første, man starter med at gøre, når man skal lave udspring med en gruppe, er at definere nogle færdselsregler,
Læs mereDet sammenhængende børne- og ungeliv
Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereVildtforvaltningsrådets Reservatgruppe J.nr. NST-359-00031 Ref. hls Den 23. marts 2015
NOTAT Vildtforvaltningsrådets Reservatgruppe Blåvandshuk J.nr. NST-359-00031 Ref. hls Den 23. marts 2015 Notat fra 5. møde i Vildtforvaltningsrådets Reservatgruppe, den 24. februar 2015 Til stede: Formand
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereForslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020
Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser
Læs mereFugle i Guldager Plantage
Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele
Læs mere