Handleplan for naturfag Tårnby Kommune

Transkript

1 Handleplan for naturfag Tårnby Kommune På vegne af Science Arbejdsgruppen Elzebeth Wøhlk, skolekonsulent for naturfag Pædagogisk UdviklingsCenter Marts 2011

2 Handleplan for naturfag i Tårnby Kommune Indhold - indledning - evaluering af Science Kommuner handleplanens form - sammenhæng og status - vision, mål, tiltag og tegn - evaluering - implementering - konklusion og anbefalinger Bilag 1) Det nationale projektdokument 2) Kommissorium for arbejdet med Tårnby som Science Kommune 3) Kommissorium for handleplansudvalget 4) Spørgeguide: Evaluering af Science Kommune-projektet ) Sammenskrivning af evaluering af Science Kommune-projektet ) Skema over handleplanens indsatsområder Indledning I tre år har Tårnby Kommune deltaget i det landsdækkende projekt Science Kommuner Projektet har været drevet af Dansk Naturvidenskabsformidling, DNF, for Undervisningsministeriet, og det overordnede formål med projektet har været at styrke børns og unges interesse for naturfag og teknik gennem et øget samspil mellem formelle og uformelle uddannelsesinstitutioner, herunder kommunernes erhvervsvirksomheder (bilag 1: Det nationale projektdokument). I Tårnby Kommune har projektet været forankret på Pædagogisk UdviklingsCenter, og projektet har derfor i meget høj grad været fokuseret på skoleområdet med indsatser inden for både bredde- og talentarbejde, læreruddannelse, undervisningsmaterialer og samspil med eksterne partnere som f. eks. TÅRNBYFORSYNING, Teknisk forvaltning og ikke mindst Naturskolen, der har været en vigtig partner i den arbejdsgruppe, der har været drivkraften bag det kommunale projekt (bilag 2: Kommissorium for arbejdet med Tårnby som Science Kommune). Sideløbende med Science Kommune-projektet er der oprettet nye NTS-centre (centre for Natur, Teknik og Sundhed, se Centrene har til opgave at fortsætte og videreudvikle arbejdet med natur, teknik og sundhed på landsplan, på kommunalt plan og på tværs og på langs i uddannelsessystemet og de uformelle tilbud. NTS-centrene er blevet til på baggrund af Undervisningsministeriets seneste rapport inden for naturfagene, Et Fælles Løft, og NTS-centrene har netop overtaget Science Kommuneprojektet, da det formelt afsluttedes i marts I Tårnby Kommune er vi allerede blevet en del af NTS erfaringsgrundlag, vi deltager i centrenes landsdækkende og regionale netværksaktiviteter og trækker på de forskningsmæssige kapaciteter og øvrige midler, centrene stiller til rådighed. For at fokusere indsatsen mest muligt har vi på nuværende tidspunkt valgt at evaluere vores hidtidige arbejde med Science Kommune-projektet og beskrive det videre arbejde i Handleplan for naturfag i Tårnby Kommune Pædagogisk UdviklingsCenters udviklingsfelt er siden projektets begyndelse blevet udvidet til også at omfatte institutionsområdet, og arbejdsgruppen bag denne handleplan har således bestået af en repræsentant for skoleledergruppen, Jørgen Fischer, Naturskoleleder Jacob Jensen, direktør i TÅRNBYFORSYNING Raymond Skaarup, konsulent for institutionsafdelingen Michael Olsen samt

3 matematikkonsulent Dorthe Adamsen og naturfagskonsulent Elzebeth Wøhlk, begge fra PUC (bilag 3: Kommissorium for handleplansudvalget) Evaluering af Science Kommune-projektet For at indsamle vigtig information om skolernes oplevelser af og prioriteringer i forbindelse med Science Kommune-projektet har vi bedt skolelederne på alle kommunens skoler om at udfylde en relativ omfattende spørgeguide (bilag 4: spørgeguide: Evaluering af Science Kommune-projektet , bilag 5: Sammenskrivning af Evaluering af Science Kommune-projektet ). Konklusionerne af evalueringerne følger nedenfor og har i al væsentlighed dannet grundlag for udarbejdelsen af Handleplan for naturfag i Tårnby Kommune US10 har ikke fremsendt evaluering, Tårnbygårdsskolen har kun besvaret anden del af skemaet, og Heldagsinstitutionen har besvaret i forhold til deres elevgruppe. Konklusioner af evalueringen: Deltagelse i Science Kommune projekter - 7 ud af 8 skoler har deltaget i og lagt mærke til Scienceprojekter, de genkender logoet, og skoleledere opfordrer generelt set lærere og elever i at deltage i talent- og breddeaktiviteter. - 6 ud af 8 skoler har draget fordel af de kommunale sciencetilbud, og skolerne vurderer, at der kun i ringe grad har været udfordringer forbundet med læreres deltagelse i forskellige projekter. En enkelt skole nævner, at tilbuddene har været af svingende kvalitet. En enkelt skoleleder mener ikke, skolen har deltaget i nogle projekter, men af Science Arbejdsgruppens deltagerlister kan vi se, at det ikke er korrekt. - kun 3 skoler har taget egne initiativer til talentaktiviteter, og fem skoler afholder breddearrangementer. - 6 ud af 8 skoler mener, at naturfagslærerdagen har sat positive spor i lærergruppen; det var en god dag, og den har givet øget aktivitet i fagteamet. De samme skoler mener, at de mange sciencetilbud til skolerne har bidraget til et øget engagement blandt lærere og elever. En skole mener, udbuddet er uoverskueligt, og en skole har ikke benyttet nogen tilbud overhovedet. - skolerne har en buket af gode ideer til, hvordan der yderligere kan støttes op omkring den naturfaglige udvikling. Dette vil der blive arbejdet videre med i forbindelse med implementering af handleplanen. Rammer for børns læring i naturfag - skolerne har forskellige vurderinger af, hvordan det står til med deres naturfaglige kultur, men alle nævner i varieret omfang, at der er plads til udvikling. Skoleledernes vurderinger af de naturfaglige resultater er generelt set tilfredsstillende med plads til forbedringer. - Kun halvdelen af skolerne har mulighed for at planlægge al deres naturfagsundervisning i faglokaler. Det er især natur/teknik i de yngste klasser, der ikke får et faglokale at være i. - Alle skoler inddrager uformelle læringsressourcer, men ud over Naturskolen nævnes primært større steder som Zoo og Eksperimentarium. 4 skoler har udeskoletiltag i gang, dog i relativ lille størrelsesorden - 5 ud af 9 skoler har tilstrækkeligt med uddannede naturfagslærere, de resterende fire mangler en eller flere naturfagsuddannede lærere. Alle synes, at det ville være godt at prioritere uddannelse af naturfagsvejledere omend nogle påpeger, at det er et bekosteligt initiativ. Skolerne peger især på, at der er behov for at efteruddanne naturfagslærerne i faglig læsning og undervisningsdifferentiering. Desuden nævnes nye metoder i fagene, generel faglig opkvalificering og evaluering som temaer i efteruddannelsen. - 8 ud af 9 skoler har en form for faglige team, hvor mellem % af naturfagslærerne kan sparre. De løfter en lang række opgaver, listen er dog temmelig forskellig fra skole til skole. - Skolelederne nævner, at skolerne i nogen grad/i mindre grad har naturfaglige kapaciteter i specialundervisning, dansk som andetsprog, de pædagogiske læringscentre osv. Her er der plads til

4 forbedring. 6 ud af 7 skoler svarer, at de gør en særlig indsats for elever, der er svage i naturfagene. Én skole vil gerne i gang, og de to sidste skoler har ikke besvaret dette spørgsmål. - Skolerne har meget varierende procedurer for faseoverlevering, og kun 5 ud af 9 skoler nævner, at der i nogen grad er kommunikation mellem mellemtrin og udskoling om indhold, værdier og metoder i naturfagene. Alle skoler har fokus på naturfaglig dannelse i 0. klasserne, dog deltager børnehaveklasse-personalet ikke alle steder i fagteamene. Skolerne har i mindre grad eller slet ingen kommunikation med ungdomsuddannelserne. - Skolerne mener overordnet set, at de har adgang til tilstrækkeligt alsidige læremidler i naturfagene. - Skolerne er delte i holdningerne til en lokal naturfaglig kanon. Det må ikke styre undervisningen i en bestemt retning, men kan godt være en støtte for den enkelte lærer. - Skolebestyrelserne er inddraget på orienteringsplan i Science Kommune arbejdet - Alle skoler har igangsat aktiviteter, der støtter op om de naturvidenskabelige fag, f. eks. temauger og læseinitiativer. Skolelederne har mange gode forslag til, hvordan naturfagsområdet i fremtiden kan styrkes. Disse behandles i handleplansgruppen og i Science Arbejdsgruppen. Evalueringerne har dannet grundlag for vision, mål og tiltag i handleplanen. Handleplanens form Handleplansgruppen har udarbejdet Handleplan for naturfag i Tårnby Kommune på baggrund af den kommunalt anbefalede SMTTE-model, der tager udgangspunkt i en status og en vision og dernæst identificerer mål, tiltag og tegn på, at målene er opnåede. Til sidst i arbejdet beskrives den evaluering af indsatserne, der skal finde sted ved handleplansperiodens udløb. Handleplanens tiltag er visualiseret i et skema (bilag 6: Skema over handleplanens indsatsområder), og alle indholdselementer vil blive beskrevet og kommenteret nedenfor i handleplanen. Handleplansgruppen har ønsket en overskuelig og tilgængelig form, og vi forventer derfor, at handleplanen kan digitaliseres som supplement til den trykte form. Målgrupperne for handleplanen er lærere, pædagoger, skole- og institutionsledelser, børne- og kulturforvaltningen samt det politiske udvalg. Sammenhæng og status Handleplansgruppen har læst, diskuteret og sammenholdt en række nationale rapporter, der alle beskæftiger sig med naturfagsudfordringen. Udfordringen identificeres som bestående af følgende delelementer: Demokratiudfordringen Individudfordringen Rekrutteringsudfordringen Store forskelle mellem drenge og pigers valg og interesser. Det anbefales fra national side, at: naturfag er for alle den naturfaglige uddannelsesstruktur styrkes, herunder at der skabes en rød tråd gennem hele uddannelsesforløbet alle lærere (også ikke-naturfagslærere) efteruddannes for at sikre/bidrage til elevernes almene naturfaglige dannelse særlige tilbud til talentfulde unge indenfor naturfagene etableres kommunale naturfagsstrategier sikrer kvalitet og relevans i indhold og form der skabes partnerskaber mellem offentlige intuitioner og virksomheder inden for NTS (natur, teknik og sundhed) Tårnby Kommune har gennem de sidste tre år været en af landets 25 science kommuner.

5 Vi har i den periode bl.a.: uddannet 20 natur/tekniklærere satset på indkøb af naturfaglige undervisningsmaterialer renoveret naturfagslokaler på størstedelen af folkeskolerne og lavet en plan for renovering af resten af lokalerne påbegyndt naturambassadør-uddannelse af pædagoger fra daginstitutionsområdet arbejdet med talentpleje, bl.a. Stand Up Fysik og Science Summer Camp indført kommunal naturfagsfestival for eleverne i alle faser arrangeret Naturfagsmaraton afholdt naturfaglige fordybelsesuger på skolerne udbygget samarbejdet med kommunens uformelle læringsmiljøer, herunder i særlig grad Naturskolen, teknisk forvaltning og Tårnby Forsyning fulgt elevernes overgangsmønster til ungdomsuddannelserne. Vision, mål, tiltag og tegn Handleplansgruppen har valgt at operere med en overordnet vision for naturfagene i Tårnby Kommune : Styrkelse af begejstring og interesse for naturfag for alle i 0-18-årsområdet. Visionen lægger op til en bred forståelse for naturfagene; naturfagene er for alle og kommer alle ved. I alle uddannelsestilbud såvel som i fritidstilbud og uformelle læringsrum kan og skal naturfagene spille en rolle; naturfagenes vidensfelt bør være en del af alle børns og unges hverdag, således at de bliver i stand til både at tage stilling til samfundsmæssige udfordringer på et kvalificeret grundlag og vælge deres videre dannelsesvej på baggrund af et reelt valg og ikke på grund af fordomme og forestillinger. Når begejstring og interesse fremhæves som det centrale i visionen skyldes det, at vi ønsker at vende skuden for opfattelsen af naturfag. Ud over at være nødvendige for samfundsudviklingen og Danmarks fremtidige vækst og velfærd er det naturfaglige område et felt, hvor der ikke har været meget udvikling i indhold og metoder. Forskning og udviklingsprojekter fra både Danmark og resten af Skandinavien peger imidlertid entydigt på, at interesse og begejstring er en betydningsfuld faktor for både faglig indlæring og valg for fremtiden. Vi ønsker derfor at fastholde dette fokus fra Science Kommune-projektet. Handleplansgruppen har på baggrund af evalueringen af Science Kommune-projektet og med inspiration fra nationale og internationale projekter formuleret fem målområder, som vi vil arbejde mod i de kommende tre år: Målområde 1: Breddeprojekter Målområde 2: Talentprojekter Målområde 3: Forbedring af rammer for børns læring i naturfag Målområde 4: (videre-)udvikling af naturfaglige kulturer Målområde 5: Flere vælger naturfagligt arbejde/interesser Målområde 1: Breddeprojekter Tiltag 1.1: Gennemførelse af Naturfagsmarathon Tiltag 1.2: Planlægning af lokale arrangementer i forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival i uge 39

6 Naturfagene er for alle og vedkommer alle. Naturfagene er andet og mere end arbejdsark, formler og udregninger. Ved at igangsætte og videreføre projekter, der vedkommer det brede flertal af elever, sørger vi for, at alle elever flere gange i løbet af deres skoletid oplever naturfagsbegejstring i fællesskab med andre. Vi har to velfungerende, nationale breddekoncepter, vi har valgt at læne os op ad, når vi kommunalt skal udforme projekter, der tiltaler og udfordrer bredden i elevgruppen: Naturfagsmarathon og Dansk Naturvidenskabsfestival hvert år i uge 39. Naturfagsmaraton er et tilbud til 5. og 6. klasser om at arbejde med naturfagenes arbejdsmetoder og tankegange i et eksperimentelt forløb, hvor eleverne på en internetportal får præsenteret forskellige konkrete udfordringer, de skal arbejde med i en periode. Forløbet afsluttes med en fælles dag, hvor alle tilmeldte klasser konkurrerer og deler deres løsninger på opgaverne. Dansk Naturvidenskabsfestival er en national begivenhed hvert år i uge 39, der spænder meget bredt fra en gratis foredragsordning over et masseeksperiment med 1000 deltagende klasser til museer, biblioteker og andre institutioner, der udbyder alskens naturfagsbegejstrende forløb for skoler og institutioner. I de sidste 6 år har Tårnby Kommune sluttet sig til forsamlingen af kommuner, der lokalt udvikler og tilbyder forskellige tilbud til skolerne; dette ønsker vi at fortsætte med, ligesom vi vil inspirere og udvikle de enkelte skolers fokus på naturfagene i uge 39. Science Arbejdsgruppen har data om bl.a. deltagerantal og tilbagemeldinger fra klasser i forbindelse med alle arrangementerne, og gruppen følger løbende udviklingen i disse tal. Tegn og evaluering 1.1.1: Vi forventer et øget deltagerantal i Naturfagsmarathon Tegn og evaluering 1.2.1: Vi forventer et øget deltagerantal samt et øget antal lokale arrangementer i Naturvidenskabsfestivalen Målområde 2: Talentprojekter Tiltag 2.1: Skoler med Science-profiler Tiltag 2.2: Science Summer Camp Tiltag 2.3: Stand Up Fysik Det er vigtigt, at naturfagene tilbyder udfordringer og oplevelser til de særligt interesserede og/eller dygtige elever. Dels er det samfundsmæssigt en udfordring, at så få elever vælger ungdoms- og videregående uddannelser med naturfagligt indhold, og derfor må også Tårnby Kommune løfte vores del for at få vendt denne samfundsudvikling. Dels er der evidens for, at tilbud til særligt begavede og/eller interesserede elever positivt påvirker resten af elevgruppen, således at opfattelsen af faget og dets indhold og metoder får et positivt ry. Dette er der også behov for, både i den enkelte klasse og på nationalt plan, for Tårnby Kommunes elever præsterer ikke så godt, som vi godt kunne ønske os i prøver og test. I Science Arbejdsgruppen vil vi bidrage til, at erfaringerne fra Pilegårdsskolens arbejde med profillinjer, herunder særligt arbejdet med en naturfaglig linje, kommer andre skoler, klasser, team og lærere til gode. Vi vil følge lærernes arbejde nøje og tilbyde vores bistand til udvikling af gode, lokalt forankrede forløb. Vi vil holde øje med søgningen til linjen og løbende vurdere, om der kan gøres indsatser f.eks. i natur/teknik-undervisningen, der kan forøge elevernes interesse for at søge netop den naturfaglige profillinje. Vi vil også fortsætte de gode erfaringer med Stand Up Fysik, der er et tilbud til 4 elever fra hver skoles 7. årgang. Eleverne udvælges af deres fysik/kemi-lærere på baggrund af deres engagement og talent i

7 fysik/kemi, og de uddannes til at formidle interessant fysik/kemi for resten af deres skolers elever. Eleverne stand-upper også til kommunens kulturnat og som noget nyt fra 2011 i forskellige af kommunens institutioner som f.eks. børnehaver, plejehjem og Kastrup Bio. Science kommune-arbejdsgruppen høstede gode erfaringer med en Science Summer Camp første gang i sommeren 2010, og handleplansgruppen anbefaler, at vi holder fast i og videreudvikler dette gode initiativ. Tegn og evaluering 2.1.1: At søgningen til profilskolens naturfaglige linjer er høj Tegn og evaluering 2.1.2: At andre skoler udnytter profilskolens erfaringer Tegn og evaluering 2.2.1: Et stigende antal interesserede ansøgere til Science Summer Camp Tegn og evaluering 2.3.1: At skolerne laver arrangementer med de uddannede Stand Up Fysik-elever Målområde 3: Forbedring af rammer for børns læring i naturfag Tiltag 3.1: Udvikling af idékatalog med undervisningsmaterialer til lokalområdet Tiltag 3.2: Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger Tiltag 3.3: Samarbejdet mellem formelle og uformelle læringsmiljøer udbygges, og der knyttes nye kontakter og udvikles nye områder Tiltag 3.4: Udarbejde en tilgængelig oversigt over uformelle læringsmiljøer Tiltag 3.5: Udveksling mellem lærere og pædagoger Tiltag 3.6: Skabe fælles kultur, der kan styrke overgangene Rammerne omkring børns læring er et helt centralt udviklingsområde vel at mærke med et udviklingspotentiale, der aldrig stagnerer. Ét af de steder, hvor det er helt oplagt at begynde, er med områderne omkring skolerne. Der er behov for, at naturfagene i højere grad bliver forankret dels i den natur, de beskriver, dels i den omverden, børnene færdes i dagligt. Handleplansgruppens deltagere vil derfor i dialog og samarbejde med lokale aktører og brugere (herunder f. eks. netværk og arbejdsgrupper) udvikle undervisningsmaterialer, der kan inspirere lærere og elever til i højere grad at gøre naturfagene motiverende og forankrede i elevernes omverden. I samme ånd vil vi samarbejde med skoler og institutioner om at opdyrke kontakter til eksterne læringsmiljøer, og vi vil sørge for, at viden om disse muligheder kan deles på tværs og på langs i undervisningssystemet. I tråd med PUCs kommissorium for udvikling af 0-18-årsområdet vil vi sætte små projekter i gang, der kan styrke overgangene i naturfagstilbuddet. Science Arbejdsgruppen vil inspirere til og følge op på kursustilbud og aktionslæringsforløb inden for naturfag og følge udviklingen i antallet af pilotprojekter og andre tiltag.

8 Tegn og evaluering 3.1.1: At idékataloget er udarbejdet i perioden Tegn og evaluering 3.2.1: Kurser og aktionslæringsforløb bliver søgt og oprettet Tegn og evaluering 3.3.1: Nye kontakter er skabt Tegn og evaluering 3.4.1: At er der større søgning til de læringsmiljøer, der er beskrevet i kataloget Tegn og evaluering 3.5.1: At små pilotprojekter er påbegyndt Tegn og evaluering 3.6.1: At en værdidebat er igangsat i alle fora, herunder netværk og fagteam Målområde 4: (videre-)udvikling af naturfaglige kulturer Tiltag 4.1: Indkøb af fællesudstyr, der er tilgængeligt for alle institutioner inden for 0-18-årsområdet Tiltag 4.2: Der etableres et naturfagligt netværk på tværs af fag og faggrupper (science kommune-arbejdsgruppen) Tiltag 4.3: PLC integrerer i højere grad naturfaglige temaer En lokal naturfaglig kultur er helt afgørende for, at det gode naturfaglige arbejde, der allerede er foregået ude på skolerne, ikke går tabt. Når en lærer eller en pædagog ikke står alene med sig faglighed, men derimod er en del af et fagligt fællesskab, er der større grobund for udvikling og refleksion i fagrækken. Handleplansgruppen anbefaler, at den lokale, naturfaglige kultur forankres i skolernes pædagogiske læringscentre foruden i fagteam og netværk. På denne måde synliggøres det, at naturfagene (jf. visionen) er for alle, og at naturfagene har noget at tilbyde alle elever. Desuden er det vores overbevisning, at der i skolernes pædagogiske læringscentre er gode ressourcer, der kan bistå lærernes faglighed, herunder f. eks. kompetencer inden for it og læsning. Handleplansgruppen anbefaler endvidere, at science kommunearbejdsgruppen fortsætter det tvær-institutionelle arbejde og løbende sammensættes af relevante repræsentanter fra skole-, institutions- og formidlingsverdenen. For at støtte de nyuddannede naturambassadører samt andre pædagoger, der ønsker at styrke arbejdet med naturfagene i institutionerne, anbefaler handleplansgruppen, at der i højere grad udvikles udlånsmaterialer inden for naturfaglige emner fra Pædagogisk UdviklingsCenter, som også kan bruges af institutionerne. Skolekonsulenterne for matematik og naturfag samt personalet fra Naturskolen vil involvere sig i udvikling og vejledning i brug af materialerne. Tegn og evaluering 4.1.1: Etablering og brug af materialerne i institutioner og skoler Tegn og evaluering 4.2.1: Det naturfaglige netværk er etableret og fungerer Tegn og evaluering 4.3.1: Stigning i antallet af naturfaglige tilbud i skolernes PLC Målområde 5: Flere vælger naturfagligt arbejde/interesser Tiltag 5.1: Tilbud om en lokal naturfagskanon Det har været et stort ønske i handleplansgruppen, at flere børn og unge i Tårnby Kommune møder en bred vifte af forskellige undervisnings- og fritidstilbud i løbet af deres institutions- og skoletid. Hvis

9 børnene skal vælge fritidsinteresse, uddannelsesretning og slutteligt måske karriere inden for det naturfaglige felt, er det vigtigt, at de har prøvet mange forskellige naturfagsaktiviteter på egen krop. Handleplansgruppen anbefaler derfor, at alle aktører på naturfagsfeltet i fællesskab udvikler en lokal naturfagskanon med vigtige hjørnesten i børnenes almene, naturfaglige dannelse. Der vil ikke blive tale om snævre emner, børnene skal lære om, men snarere en vejledning i aktiviteter, som skolerne og institutionerne kan læne sig op ad med henblik på at give eleverne en bred, naturfaglig opdragelse. Vi forestiller os, at et sådant arbejde er dynamisk og kun kan udføres af de aktører, der beskæftiger sig med børnene til hverdag, og derfor har vi valgt at sætte god tid af til at udvikle et værktøj, flest mulige kan have glæde af og føle ejerskab til. Tegn og evaluering 5.1.1: Version 1 af naturfagskanonen ligger klar inden 2014 Konklusion Arbejdet med udviklingen af naturfagsområdet er en lang, sej proces, der kræver aktion fra alle parter omkring børn og unge. Når samfundsdebatten i flere år efterhånden har kredset om behovet for flere unge i naturvidenskabelige jobs og mere forskning inden for det naturfaglige felt som en forudsætning for vækst og velfærd, må alle kræfter løfte. Tårnbys kommunale skoleforvaltning har med denne handleplan for naturfag fået et arbejdsgrundlag, der beskriver retningen for arbejdet med den naturfaglige dannelse i de næste år. Det vigtigste omdrejningspunkt i handleplanen er, at Science Arbejdsgruppen videreføres. Uden deltagerne fra arbejdsgruppen som inspiratorer, arrangører, praktiske arbejdsheste, indpiskere og evaluatorer er arbejdet umuligt og den store udvikling, vi allerede har set, havde været helt usandsynlig uden denne gruppe. Vi har, med stor inspiration fra Science Kommune arbejdet og fra evalueringen fra skoleledergruppen, valgt at lægge os op ad de nationale anbefalinger for, hvad en kommunal handleplan for naturfag bør indeholde. Vi har valgt at holde fast i en række af vores allerede eksisterende initiativer, og vi har dertil beskrevet tre nye fokusområder. Først og fremmest et lokalt undervisningskatalog med kanonforslag til forskellige alderstrin og målgrupper forankret i de muligheder, lokalområdet og de lokale institutioner og virksomheder byder. Desuden ønsker vi at forsætte udviklingen af både kommunens samlede, men også institutionernes egen, naturfaglige kultur ved at igangsætte en værdidebat i de fora, hvor diskussionen omkring naturfaglig dannelse foregår. Slutteligt ønsker vi at fremme den røde tråd i naturfagstilbuddet i Tårnby kommune ved i højere grad at initiere samarbejde indenfor hele 0-18-årsområdet, på langs og på tværs af uddannelsestrin, formelle og uformelle tilbud og forhåbentlig på sigt også med inddragelse af flere eksterne parter. Handleplanens indholds- og indsatsområder vil løbende blive fulgt og udviklet i Science Arbejdsgruppen, og gruppen vil sørge for, at alle planens mål og tegn bliver evalueret inden handleplanen udløber i 2014.

10 Beskrivelse af projekt Science-kommuner Beskrivelsen er et uddrag af Dansk Naturvidenskabsformidlings (DNF) ansøgning til Undervisningsministeriet om støtte i forbindelse med etablering og facilitering af 25 Science Kommuner i Danmark i Ansøgningen dækker perioden , men projektet er planlagt til at løbe i tre år fra igangsætning, altså frem til Beskrivelsen dækker flg. punkter: 1 Formål Baggrund og perspektiver for projektet Science Team K Science-kommuner Status på Science-kommuner ultimo Science-kommuner Projektperiode: Projektmål: Projektets deltagere: Projektets organisation Indsatsområder og aktiviteter Kommentarer til indsatsområder og aktiviteter: Budget og finansiering Finansiering S e k r e t a r i a t Sl o t s g ad e 2, 4. t v Kø b enh a v n N T e l e fo n T e l e f a x E - m a il m fo r m id l ing. d k Hj e m m e s id e w w w. fo r m id l ing. d k C V R- n r Side 1 af 12

11 1 Formål Projektet omhandler en indsats for at rekruttere og facilitere udviklingen i 25 Science-kommuner i Danmark. Perspektiverne i at udvikle Science-kommuner vurderes som betydelige fordi Science-kommuner: styrker børn og unges interesse for naturvidenskab og dermed udgør en strategisk indsats for øget dansk konkurrencekraft i tråd med regeringens globaliseringsstrategi, skaber en struktur og en kanal til effektiv udmøntning af nationale tiltag i kommuners og skolers praksis, f.eks. initiativer i medfør af en National strategi for natur, teknik og sundhed eller kampagnen op til FN s klimakonference 2009, øger udbyttet af eksisterende viden og ressourcer i naturfagskæden fra før-skole over grundskole til ungdomsuddannelse, profilerer engagerede naturfagslærere i en statusgivende rolle, udvikler lokale naturfaglige kulturer på skoler, fremmer involvering af lokale og regionale kræfter i at udvikle naturfagsområdet, herunder erhvervslivet. 2 Baggrund og perspektiver for projektet 2.2 Science Team K I perioden blev udviklingsprojektet Science Team K gennemført i Kalundborgområdet med Dansk Naturvidenskabsformidling og Kalundborg Gymnasium som projektledere. Projektet var finansieret af Lundbeckfonden. Erfaringerne fra Science Team K viste, at det er muligt at skabe en målbar udvikling af børn og unges interesse for naturfag og teknik, når der fokuseres på et tæt samarbejde mellem skole, kommune, erhvervsliv og øvrige relevante partnere i et lokalområde. Læs mere i evalueringsrapporten fra Danmarks Pædagogiske Universitet - Ved afslutningskonferencen for Science Team K den 3. november, 2006 formulerede Undervisningsminister Bertel Haarder visionen: Hvad om der blandt de kommende 98 kommuner blev en konkurrence om, at 25 af dem kunne kalde sig Science-kommuner? Det kunne virkelig give naturfagsundervisningen et skub. 2.3 Science-kommuner Ved afslutningen af Science Team K-projektet bevilligede Lundbeckfonden DNF støtte til i 2007 at formidle erfaringerne fra Science Team K til landets øvrige kommuner. Budskabet til kommunerne var at sætte fokus på naturfagområdet og udnytte anbefalingerne fra Science Team K til at etablere Science-kommuner. Side 2 af 12

12 Ideen om en Science-kommune blev formuleret i følgende definition: En Science-kommune er en kommune med en strategi for udvikling af naturfagsområdet ( naturfagsstrategi ), der spiller sammen med kommunens strategi for erhvervsudvikling. Definitionen forpligter kommunen til koordination mellem dens planer for undervisningsområdet og for erhvervsudviklingen et ikke ubetydeligt krav i en stor kommunal organisation, hvor forvaltningen af undervisningsområdet ofte ikke er i berøring med erhvervsudviklingsområdet. Klimaområdet er eksempel på muligt samspil mellem naturfag og erhverv, hvor Science-kommuner kan vise deres potentiale. At arbejde aktivt på at udvikle sig til en Science-kommune indbefatter: at der sikres en løbende og struktureret dialog om udvikling af naturfagsforløbet mellem alle interesserede aktører i kommunen. Som minimum skal dialogen foregå i to fora: (a) et tværgående forum ( naturfagsbestyrelse ), hvor interesserede aktører fra naturfagskæden (se næste side) er repræsenteret og (b) et forum for interesserede naturfagslærere (både fra grundskoler og ungdomsuddannelser), hvor målet i projektperioden skal være at opnå repræsentation fra mindst 75 % af relevante uddannelsesinstitutioner indenfor kommunegrænsen, Kommentar: Tværgående dialog om udvikling af naturfagsforløb indenfor kommunen bidrager til sammenhæng mellem uddannelsesniveauer, -institutioner og uformelle læringsmiljøer.nogle Science-kommuner har allerede afprøvet naturfagsbestyrelser med repræsentation fra f.eks. ledere af grundskoler, gymnasierektor, science-center og erhvervsråd. I Kalundborg Kommune er der efter flere års tilløb blevet indført jævnlige naturfagskonferencer for alle naturfagslærere indenfor kommunegrænsen, incl. gymnasielærere) at der skabes overblik over eksisterende udviklingstiltag i naturfagskæden og at overblikket formidles og drøftes i de to ovennævnte fora, Kommentar: Overblik over eksisterende udviklingstiltag og deres mulige samspil er ikke en selvfølge. Erfaringer fra f.eks. Ballerup Kommune viser, at alene en kortlægning af eksisterende tiltag med relation til naturfagsområdet førte til en styrkelse af naturfagskæden i kommunen. at der arbejdes med formulering af en naturfagsstrategi, der skaber koordination og sammenhæng mellem de forskellige udviklingstiltag på naturfagsområdet og kommunens strategi for erhvervsudvikling, Kommentar: Den skriftlige naturfagsstrategi skal sikre det nødvendige års perspektiv på en sammenhængende udviklingsindsats. Ofte har der ikke manglet nye initiativer på naturfagsområdet i kommunerne men derimod rammer og kontinuitet. Med naturfagsstrategien kan naturfagskoordinator og bestyrelse sikre den røde tråd i naturfagsudviklingen. at udviklingen i børns interesse for naturfag og teknik måles på relevante indikatorer og offentliggøres i forbindelse med kommunens årlige kvalitetsrapport. Side 3 af 12

13 Kommentar: Synliggørelse af naturfagsudviklingen i kvalitetsrapporten skal bidrage til at sikre kommunalbestyrelsens opmærksomhed på området og dermed fremdrift. Erfaringen fra f.eks. Science Team K projektet viser, at selv store udviklingstiltag kan strande, hvis den politiske bevågenhed ikke sikres. Kommunen fastlægger selv udgiftsniveauet for udviklingen af en Science-kommune. Kommentar: Kommunerne har forskellige forudsætninger for at udvikle naturfagsområdet de skal respekteres! Mange kommuner har allerede vedtaget indsatser på naturfagsområdet, som Science-kommuneideen kan understøtte. Her vil opbakning fra den administrative ledelse være tilstrækkelig. I andre kommuner kan der være behov for at sikre politisk accept. Det er f.eks. sket i Kalundborg, hvor kommunalbestyrelsen har behandlet og besluttet en satsning på naturfagsområdet. Konceptet for Science-kommuner bygger på at aktivere potentialet i at bringe alle gode kræfter på naturfagsområdet i samspil. I en Science-kommune vil en naturfagsstrategi skabe sammenhæng og samspil mellem de mange forskellige tiltag og ressourcer med relationer til udvikling af naturfagsområdet og erhvervsliv. De formelle læringsmiljøer udnytter mulighederne i de uformelle læringsmiljøer udenfor skolen, f.eks. i naturfaglige centre og erhvervsliv. Børn og unge skal opleve en rød tråd i naturfagskæden lige fra før-skole over grundskolens trin, ungsdomsuddannelse og evt. videregående uddannelse til erhvervslivet i kommunen. Figur 1: Naturfagskæden. DNF indledte ultimo 2006 en dialog med landets kommuner. I december 2006 fik alle landets kommende 98 kommuner brev med tilbud om Inspirationsmøder med erfaringerne fra Science Team K. I 2007 har der været gennemført Inspirationsmøder i 13 kommuner og derudover har der været holdt orienteringsmøder om Science-kommune-ideen med skoleforvaltninger i 9 kommuner. 2.4 Status på Science-kommuner ultimo 2007 Ved udgangen af 2007 er DNF i dialog om Science-kommune-ideen og udvikling af naturfagsområdet med naturfagskoordinatorer i 45 kommuner fordelt på landets fem regioner. Begrebet naturfagskoordinator dækker over en person knyttet til hver kommunes forvaltning. Personernes formelle titler og roller i forvaltningerne er meget forskellige. I nogle kommuner indgår naturfagskoordinatoren i et tværgående team, så der både er kontakt til forvaltningen af skoleområdet, erhvervsudvikling og generel strategisk udvikling, i andre kommuner har DNF s henvendelse skabt anledning til at udpege en naturfagskoordinator. Side 4 af 12

14 Naturfagskoordinatorerne er de udførende nøglepersoner i udviklingen af Science-kommuner. Den 30. maj, 2007 samledes naturfagskoordinatorer fra 26 kommuner til det første møde om Science-kommuner. Ved mødet formulerede deltagerne ønsker til fælles back-up af naturfagskoordinatorer, der kan sammenfattes til følgende fire områder: Netværk, viden og inspiration til funktionen som kommunal naturfagskoordinator Synliggørelse af og interessevaretagelse for naturfagsområdet lokalt, regionalt og nationalt Adgang til ekstra ressourcer udover kommunens egne ressourcer til f.eks. udviklingsprojekter, materialeindkøb, events og transport til uformelle læringsmiljøer Konsulentstøtte til den enkelte kommune i udviklingen af Science-kommunen. Ved andet møde den 14. november, 2007, arbejdede naturfagskoordinatorer fra 23 kommuner med et oplæg til projekt Science-kommuner På basis af mødet udsendte DNF et revideret projektoplæg til naturfagskoordinatorer i 45 kommuner med en opfordring til at afgive et skriftligt tilsagn om deltagelse i det forventede projekt Science-kommuner Science-kommuner 2008 Nedenstående beskriver arbejdet med at facilitere og rekruttere Science-kommuner i Projektperiode: 1. april 2008 til 31. 1, april, 2009 med statusrapportering i juni måned Projektmål: Projektet har to mål: a) udvikling af ca. 25 Science-kommuner fordelt på landets fem regioner, Indikator for opfyldelse af dette projektmål er, at hver Science-kommune har formuleret en naturfagsstrategi, hvis resultater følges i kommunens årlige kvalitetsrapport. b) formidle best practices til naturfagsudvikling til alle kommuner med interesse for ideen om Science-kommuner. Indikatorer for opfyldelse af dette projektmål er, at Science-kommunernes indvundne erfaringer løbende bliver gjort elektronisk tilgængelige (Wiki) og bliver præsenteret og drøftet ved et årligt statusmøde for naturfagskoordinatorer fra alle interesserede kommuner. 3.4 Projektets deltagere: Projektets primære deltagere er ca. 25 kommuner, hvor der er politisk opbakning til ideen om at udvikle en Science-kommune. I projektets aktiviteter er hver kommune repræsenteret ved en naturfagskoordinator, der er bemyndiget til at arbejde med kommunens udvikling til Sciencekommune. Projektets sekundære deltagere er kommuner, der er interesserede i ideen om Science-kommuner men ikke p.t. ønsker at deltage aktivt i projektets aktiviteter. Disse kommuners naturfagskoordinatorer følger projektets udvikling og resultater tæt fra sidelinien. Side 5 af 12

15 Projektet arbejder med landets 98 kommuner fordelt i tre kategorier: 1) Science-kommuner, 2) Interesserede kommuner og 3) Øvrige kommuner. De tre kategorier af kommuner fordeler sig på landets fem regioner, så det er muligt at mødes i regionale grupper. Øvrige Kommuner Interesserede Kommuner Science- Kommuner Figur 2: Projektets tre kategorier af kommuner fordeler sig på landets fem regioner (fem farver). Undervejs i projektperioden er projektet åbent for, at flere kommuner tilslutter sig projektet og aktivt begynder at udvikle sig til Science-kommuner. Antallet på 25 Science-kommuner vurderes dog som grænsen for, hvor mange deltagere, projektets planlagte rammer kan håndtere. 19 kommuner fra landets fem regioner har allerede givet skriftligt tilsagn (bilag 7) om at deltage i projektet med accept af følgende fire vilkår: 1) Der skal være ledelsesmæssig opbakning til, at kommunen aktivt arbejder på at udvikle sig til en Science-kommune som defineret ovenfor. 2) Kommunen skal være villig at indgå i et åbent samspil med de øvrige deltagende kommuner i projektet om udviklingen af Science-kommuner. 3) En medarbejder tilknyttet kommunens forvaltning skal være bemyndiget til at virke som kommunens naturfagskoordinator. Naturfagskoordinatoren skal koordinere kommunens egen udvikling som Sciencekommune og deltage i projektets netværksaktiviteter med naturfagskoordinatorer fra de øvrige kommuner i projektet. 4) Kommunen skal medfinansiere projektet med 2000 kr. incl. moms i år For projektårene 2009 og 2010 vil medfinansieringen blive fastlagt i samråd med de deltagende kommuner. Kommunerne, der p.t. har givet skriftligt tilsagn om projektdeltagelse er: Kommune Ballerup Helsingør Region HS HS Side 6 af 12

16 Hvidovre Rudersdal Tårnby Holstebro Viborg Randers Silkeborg Mariagerfjord Greve Kalundborg Køge Roskilde Assens Faaborg-Midtfyn Odense Sønderborg Vejle HS HS HS Midt Midt Midt Midt Nord Sjæll. Sjæll. Sjæll. Sjæll. Syd Syd Syd Syd Syd 3.5 Projektets organisation Projektet berører en lang række interessenter og beslægtede tiltag i hele naturfagskæden fra førskole frem til videregående uddannelser og erhvervsliv. Koordination mellem de mange interessenter og beslægtede tiltag vurderes som en nøgleparameter for at aktivere synergierne i naturfagskæden. Figur 3: Projektorganisation Projektleder er forankret i DNF s sekretariat, der skal give administrativ back-up. Sekretariatets medarbejdere er desuden i flere sammenhænge i løbende kontakt med projektets deltagere og øvrige interessenter og kan således give projektleder faglig sparring. De primære projektdeltagere, Science-kommunerne, er via deres naturfagskoordinator i direkte kontakt med projektleder. Ved projektets møder drøfter og aftaler naturfagskoordinatorer og projektleder, hvilke opgaver, der kræver fokus. Naturfagskoordinatorer fra projektets sekundære deltagere, Interesserede kommuner, kan ved projektets årlige statusmøde deltage i drøftelserne af projektets resultater. En Sparringsgruppe skal sikre, at projektet udnytter synergi fra beslægtede nationale tiltag. Gruppen kan med fordel have repræsentanter fra: Side 7 af 12

17 Undervisningsministeriet, f.eks. fagkonsulenter for naturfag og tværgående udvikling, Kommunernes Landsforening, f.eks. fra projektet Ungdomsuddannelse til alle Danske Regioner, f.eks. ansvarlige for brobygningsaktiviteter på uddannelsesområdet og regionale vækstfora, Repræsentanter for udbydere af naturfagslærerudddannelse og efteruddannelse i naturfagsdidaktik, Danske Science Gymnasier, Dansk Industri, f.eks. ansvarlige for skolekontaktaktiviteter og regionalforeninger. En Inspirationsgruppe med nøglepersoner, der er involveret i Kalundborg Kommunes fortsatte aktiviteter efter Science Team K s afslutning, skal virke som diskussionsforum og sparringspartner for projektlederen. Inspirationsgruppen skal bidrage til, at alle erfaringer fra Science Team K også langtidseffekter - nyttiggøres i udviklingen af Science-kommuner. Evaluator skal følge projektet fra begyndelsen og løbende bidrage til synliggørelse og evaluering af projektets effekter. Fra Science Team K er erfaringen, at en evaluator kan give en projektledelse værdifuldt input under et projekts gennemførelse. Evaluator skal desuden kunne rådgive Science-kommunerne om deres interne evaluering af effekter ved projektdeltagelse. Kommentar: DNF har i 2007 gennemført to pilotprojekter for Undervisningsministeriet, hvor erfaringer fra Science Team K er blevet udbredt til flere kommuner. Det drejer sig om projekterne Science Sild-klubber og Skole/virksomheds-samarbejde om naturfagsundervisning. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) er netop i gang med at evaluere de to pilotprojekter via en ny dynamisk elektronisk form (Wiki), der gør alle indvundne erfaringer let tilgængelige. DNF og DPU vurderer det hensigtsmæssigt, at evalueringen af projekt Sciencekommuner bygger videre på den wiki om Lokale naturfaglige kulturer, som de to pilotprojekter allerede leverer data til. 3.6 Indsatsområder og aktiviteter Projektets aktiviteter skal efter råd fra naturfagskoordinatorer fordele sig på fire indsatsområder: Læringsnetværk mellem Science-kommuner Konsulentstøtte til naturfagskoordinatorer i Science-kommuner Synliggørelse og formidling af resultater fra Science-kommuner Fælles værktøjer/faciliteter til Science-kommuner finansieret ved donormidler I den samlede projektperiode på tre år vil aktiviteterne under de fire indsatsområderne ændre fokus med henblik på, at Science-kommunerne skal være selvkørende ved projektperiodens afslutning. 3.7 Kommentarer til indsatsområder og aktiviteter: Hermed gennemgang af indsatsområder og aktiviteter. Nummereringen svarer til posterne i projektets budget. 1.0 Læringsnetværk mellem Science-kommuner Indsatsen skal skabe rammer for de ca. 25 naturfagskoordinatorers involvering i projektets gennemførelse og fælles læreprocesser. På årsbasis gennemføres: Side 8 af 12

18 1.1: Et landsdækkende projektmøde for naturfagskoordinatorer i april, hvor projektets aktiviteter planlægges et år frem. 1.2: 2 runder regionale projektmøder for naturfagskoordinatorer. Ialt 10 møder fordelt på september og januar måneder, hvor indholdet af de respektive landsdækkende møder og forhold af regional betydning fastlægges. Desuden lægges op til erfaringsudvekling på tværs af kommuner. Baggrund: Som led i projektet vil der blive udarbejdet en oversigt over de enkelte kommuners naturfagsstrategier og tilhørende mål. Forud for de regionale projektmøder i januar vil de respektive naturfagskoordinatorer i et enkelt skema (cobweb) vurdere graden af målopfyldelse for deres kommunes naturfagsstrategi. Januar-møderne er valgt med skelen til årets cyklus i kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter. Skemaerne vil blive drøftet på de regionale møder som en slags audit på de respektive naturfagsstrategier og kollegial feed back. Da mange af naturfagskoordinatorerne har en stor erfaring med udviklingsforløb vurderes de regionale møder som det bedst egnede forum for sparring og erfaringsudveksling mellem naturfagskoordinatorerne. 2.0 Projektleders konsulentstøtte til naturfagskoordinatorer i Science-kommuner Indsatsen skal imødekomme forskelligheden i naturfagskoordinatorernes vilkår, herunder at det for mange koordinatorer er en ny rolle at skulle lede udviklingsprocesser og at koordinatorerne ofte ikke har nære kolleger, der arbejder med tilsvarende opgaver. Fra projektledelsen tilbydes naturfagskoordinatorerne: 2.1: Inspirations- og kick-off møder, hvor projektleder bidrager til planlægning og gennemførelse af naturfagskoordinatorers møder med med forskellige lokale interessenter i Science-kommunen. 2.2: Ad hoc møder og sparring, hvor projektleder er til rådighed for naturfagskoordinatorer ved fysiske møder samt på telefon og mail. I tilknytning til de regionale møderunder i september og januar vil naturfagskoordinatorerne blive tilbudt bilaterale møder med projektleder. Møderne skal give mulighed for at drøfte forhold af betydning for den enkelte Science-kommune og kan af naturfagskoordinatoren bruges til at inddrage dennes leder eller naturfagsbestyrelsen, f.eks. i en drøftelse af fremdriften i implementeringen af naturfagsstrategien jnf. pkt. 1.2 ovenfor. Erfaringerne fra Science Team K viste, at projektledelsens besøg på f.eks. skoler ofte skabte en nyttig anledning til at gøre en skoleleder opmærksom på mulighederne for at støtte en medarbejder. Det er DNF s vurdering, at de bilaterale møder i Science-kommuner skal være et tilbud og ikke et krav. Initiativet til at en kommune melder sig som Science-kommune tages oftest af naturfagskoordinatoren som person. Selve udviklingen af Science-kommunen vil i høj grad drives af naturfagskoordinatoren, evt. i samspil med naturfagsbestyrelsen, hvorfor projektledelsen skal være varsom med at overtage dette lokale ansvar og initiativ. 2.3: Elektronisk forum for Science-kommuner. Aktiviteten er et internt arbejdsredskab i projektet og skal fremme videndeling mellem naturfagskoordinatorer samt forberede Science-kommunerne til overgangen fra projektperiode til almindeligt tværkommunalt Side 9 af 12

19 samarbejde. Det er afgørende, at den valgte IT-mæssige kommunikationsløsning er let at bruge for alle aktører i de deltagende kommuner. Forskellige IT-løsninger er allerede foreslået. 3.0 Synliggørelse og formidling af resultater fra Science-kommuner Naturfagskoordinatorerne har ønsket, at projektet skal understøtte synliggørelse og formidling af projektets aktiviteter og resultater såvel internt i Science-kommunen som eksternt overfor ikkedeltagende kommuner og relevante regionale og nationale aktører. Arbejdet med projektets Koordineringsgruppe er et vigtigt element i denne indsats, der desuden består af: 3.1: 3 x elektronisk nyhedsbrev pr. projektår. Målgruppen for nyhedsbrevet er naturfagskoordinatorer i Science-kommuner og i kategorien Interesserede kommuner. Nyhedsbrevene skal bidrage til at holde naturfagskoordinatorerne på forkant med aktuelle tiltag på naturfagsområdet, så de kan virke udfarende i kommunen. Et eksempel er undervisningstilbudene som optakt til FN s klimakonference : Landsdækkende statusmøde i november for naturfagskoordinatorer fra såvel Sciencekommuner som kategorien Interesserede kommuner, hvor udvalgte resultater fra Science-kommuner præsenteres og diskuteres. Som optakt til mødet i 2008 gennemføres en afdækning af årsager til, at omkring 20 kommuner af de oprindeligt 45 interesserede kommuner, ikke tilmeldte sig nærværende projekt. 3.3: Indførelse af kommunalt måleværktøj til Science-kommuner så Science-kommuner i venskabelig kappestrid kan få inspiration til at adoptere best practises fra hinanden. Baggrund: Et kommunalt måleværktøj skal måle effekten af kommunens tiltag på eleverne. Allerede nu måles eleverne via karakterer, men karakterer fortæller ikke om elevernes naturfagsinteresse og fremtidige uddannelses- og karrierevalg. I regi af Science Team K blev der sammen med DPU udviklet en rekrutteringsundersøgelse, der hvert andet år fra 2006 frem til 2018 måler projektets langtidseffekt på de involverede børn og unges uddannelses- og karrierevalg og sammenligner med andre tilsvarende geografiske områder. Selvom et sådant måleværktøj giver et præcist udtryk for et projekts adfærdspåvirkning skønnes det for ressourcekrævende og langsomt til projekt Science-kommuner. Science-kommunernes forskellige forudsætninger og prioriteringer af indsatser vil faktisk kræve, at der skræddersyes et måleværktøj til hver kommune. KL har til projektet Uddannelse til alle udviklet måleværktøjet Uddannelsesnøglen, der på nogle få parametre gør det muligt for de deltagende kommuner at sammenligne sig med op til fem kommuner. Uddannelsesnøglen kan altså noget af det, som også er ønsket i projekt Science-kommuner, men efter kontakt med KL er det vurderet, at tilpasning af Uddannelsesnøglen til at måle noget i forhold til naturfag ikke vil være realistisk i nærmeste fremtid. I Science Team K blev der imidlertid også gjort gode erfaringer et måleværktøj baseret på spørgsmål fra den internationale undersøgelsesstandard, ROSE (Relevance Of Science Education), der måler på elevers holdninger til naturfag. I samråd med DPU er det vurderet, at det med udgangspunkt i hver enkelt Sciencekommunes mål og indsatser er realistisk at opstille et kommune-tilpasset elektronisk måleværktøj baseret på ROSE. Output fra en sådan kommune-rose kan f.eks. bruges til årlige vurderinger indenfor den enkelte Science-kommune. Science-kommunernes forskellighed gør det derimod ikke statistisk forsvarligt foretage sammenligninger mellem kommuner, men en kommune-rose kan være udgangspunkt for Side 10 af 12

20 erfaringsudveksling mellem kommuner. Rent praktisk skal grundmodellen til en kommune-rose opstilles i dialog med en gruppe naturfagskoordinatorer og derpå skal grundmodellen tilpasses den enkelte Science-kommune i dialog med dennes naturfagskoordinator. Opstilling af en kommune-rose vil være et tilbud til den enkelte kommune og ikke et krav, da gennemførelsen af en kommune-rose kræver et betydeligt medspil fra naturfagskoordinatoren, DPU vurderer, at arbejdet med kommune-rose kan udføres i sammenhæng med DPU s evalueringsopgave jnf. pkt. 3.4 nedenfor. 3.4: DPU's løbende evaluering på Wiki-form, der synliggør Science-kommunernes udvikling og bliver tilgængelig for alle interesserede. Intentionen er, at naturfagskoordinatorerne i løbet af projektperioden bliver fortrolige med selv at gøre naturfagsudviklingen i egne kommune synlig via Wiki en og dermed bidrage til en fælles og dynamisk vidensbase om naturfagsudvikling. 4.0 Fælles værktøjer/faciliteter til Science-kommuner finansieret ved donormidler. Naturfagskoordinatorerne og skolerne i Science-kommunerne har begrænsede økonomiske midler til at iværksætte nye og spændende initiativer. I Science Team K inspirerede en fælles Initiativpulje mange naturfagslærere til at realisere undervisningsprojekter, de hidtil kun havde drømt om. Mange naturfagskoordinatorer har ønsket en tilsvarende fælles Initiativpulje for Science-kommunernes naturfagslærere. Projektledelsen vil som første aktivitetet under dette indsatsområde arbejde for etablering af en Initiativpulje for Science-kommuner og kan her trække på DNF s erfaringer fra støtteordningen DNF tilskud. 5.0 Projektledelse. Projektets resultater skal især skabes af naturfagskoordinatorerne i de respektive Sciencekommuner. Projektledelsen skal derfor i dialog med naturfagskoordinatorerne afklare hvilken indbyrdes opgave- og arbejdsdeling, der bedst understøtter naturfagskoordinatorernes indsats. 5.1: Drift, herunder afrapportering og regnskab. 5.2: Koordineringsgruppen skal mødes tre gange årligt med en dagsorden forberedt af projektleder i samspil med gruppens medlemmer, herunder Undervisningsministeriet. 5.3: Inspirationsgruppen skal mødes to gange årligt til behandling af projektledelsens aktuelle udfordringer. 4 Budget og finansiering Budgettet fordeler sig på posterne: Læringsnetværk mellem Science-kommuner Konsulentstøtte til naturfagskoordinatorer i Science-kommuner Synliggørelse og formidling af resultater fra Science-kommuner Fælles værktøjer/faciliteter til Science-kommuner finansieret ved donormidler Projektledelse Side 11 af 12

21 4.2 Finansiering. Støtten fra Undervisningsministeriets udviklingsmidler på kr for perioden skal finansiere Dansk Naturvidenskabsformidlings udgifter til at gennemføre, monitorere og evaluere projektet, herunder honorarer til ekstern bistand fra f.eks. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Medfinansiering fra de deltagende Science-kommuner sker primært i form af medgået arbejdstid, men også i form et af et deltagergebyr på 2000 kr. incl. moms i år 2008 til dækning af udgifter i forbindelse naturfagskoordinatorernes to landsdækkende møder. Kommuner i kategorien Interesserede kommuner skal betale et årligt gebyr på 2000 kr. incl. moms for modtagelse af elektronisk nyhedsbrev og deltagelse i det årlige statusmøde for alle naturfagskoordinatorer. For projektårene 2009 og 2010 vil medfinansieringens størrelse blive fastlagt i samråd med Science-kommunerne. Projektledelsen vil opsøge muligheder for donormidler fra private kilder til fælles værktøjer/faciliteter for Science-kommuner. Denne finansieringskilde er imidlertid ikke uden komplikationer, idet politiske fastlagte retningslinier i nogle kommuner ikke tillader donormidler til undervisningsområdet. Side 12 af 12

22 Tårnby Kommune Science-kommune Henvendelse kan ske til Elzebeth Wøhlk; Tårnby Kommune Pædagogisk Center; ; Kommissorium for arbejdsgruppen Arbejdsgruppens overordnede opgave er at tage initiativ til og gennemføre tiltag og arrangementer i forbindelse med projektet Science-kommuner i Tårnby Kommune. Arbejdsgruppen skal: udarbejde forslag til vision, målsætning, naturfagsstrategi samt planer for implementering af projektet i Tårnby Kommune behandle og indstille ansøgninger om midler fra indsatspuljen tage initiativ til, koordinere og gennemføre tiltag, herunder naturfagsevents, for alle aktører i projektet Arbejdsgruppens arbejdsramme: Mødeaktivitet i arbejdsgruppen: 16 timer Planlægning af større naturfaglige events: 24 timer Gennemførelse af initiativer, herunder møder med eksterne aktører: 20 timer I alt: 60 timer pr. deltager, tovholder undtaget Medlemmer: Karin Kragh Jensen, SKE Katrine Løsmar, PI Simon D. Johnsson, KO Tina Buur, SKO Johs. Odgaard, Afdelingsleder, Ungdomsskolen Karina Adolphsen, vejleder UU Nina Monrad, pædagogisk inspektor TG Flemming Thomsen, Teknisk Skole Brønderslev Allé Jørgen Fischer, Viceskoleleder på KAG Jacob Jensen, leder, Naturskolen Bente Kornbo, kommunikationsrådgiver, CPH Jens Hestbech, Plant Manager, Icopal (Hanne Sørensen, souschef, Pædagogisk Center) Tovholder Elzebeth Wøhlk, skolekonsulent for naturfag

23 Kommissorium for arbejdsgruppen vedr. naturfagshandleplan Formålet med en kommunal naturfagshandleplan er at forankre den gode udvikling, kommunen har gennemløbet i de 2 år, kommunen har deltaget i projekt Science Kommuner. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der med inspiration fra Science Kommune arbejdsgruppen samt andre relevante fora udarbejder en handleplan for naturfagene i Tårnby Kommune. Arbejdsgruppen refererer til skoleforvaltningen, men trækker tråde til andre forvaltninger og samarbejdspartnere. Arbejdsgruppen udarbejder et forslag til en handleplan for udvikling og implementering af tiltag på naturfagsområdet. Arbejdsgruppen udarbejder en fælles målformulering for naturfagshandleplansforslaget. Arbejdsgruppen udarbejder forslag til en drejebog for, hvornår de enkelte tiltag skal være implementeret og på hvilket niveau, de enkelte aktiviteter forventes gennemført. Arbejdsgruppen vurderer, om der er grundlag for at fremstille et forslag om at nedsætte et egentligt naturfagsråd i Tårnby Kommune og beskriver i så fald rådets arbejdsopgaver Handleplanen skal indeholde tiltag, tegn og målbeskrivelser, der understøtter: Naturfag for alle Projekter for bredde og talent Styrkelse af børns og unges interesse for og valg af naturfag Samarbejde mellem aktører inden for aldersområdet 0-18 år Udvikling af rammer og indhold for naturfagsundervisningen i Tårnby Kommune Arbejdsgruppen består af følgende medlemmer Dorthe Adamsen skolekonsulent for sciencekommune og matematik Jørgen Fischer skoleledergruppen Jacob Jensen Naturskolen, de uformelle læringsmiljøer Michael Olsen pædagogisk konsulent, institutionsområdet Raymond Skaarup teknisk chef Elzebeth Wøhlk skolekonsulent for naturfag, tovholder for arbejdsgruppen Arbejdsgruppen udarbejder på det første møde en tidsplan for deres arbejde 09/03 Elzebeth Wøhlk

24 Evaluering af Science Kommune projektet Skolens navn: Udfyldt af: Indledning Tårnby kommune har siden 2008 deltaget i det nationale projekt Science Kommuner sammen med 24 andre kommuner i Danmark. Projektets formål var at styrke børns og unges interesse for naturfag samt at skabe en sammenhæng i de formelle og uformelle tilbud, børnene møder. I marts afvikles det nationale projekt, og vi har derfor udset os denne anledning til at gøre status på naturfagsfeltet. Målet med evalueringen af Science Kommune-projektet er at undersøge, om projektet har haft indflydelse på skolerne i Tårnbys indsatser og refleksioner på naturfagsområdet. Hvilke behov er der for den fremtidige indsats på naturfagsområdet, og hvor skal der særligt rettes fokus mod? Evalueringen falder i tre dele: 1. Deltagelse i Science Kommune Projekter 2. Rammer for børns læring af naturfag 3. Andre tiltag Evalueringen bedes udfyldt elektronisk af skolens leder eller ledelsesteam og returneret senest d. 25/ til [email protected]. Besvarelserne vil blive brugt til at udarbejde en fremadrettet handleplan for naturfagsområdet i Tårnby Kommune samt indgå i en sammenskrevet version i den kommende kvalitetsrapport. På Naturfagshandleplansgruppens vegne / Elzebeth Wøhlk Skolekonsulent for naturfag 1. Deltagelse i Science Kommune-projekter Generelle forhold Kender du Science Kommunelogoet? Ja Nej Hvis ja for hvad? Har skolens lærere deltaget i Ja Nej projekter i Science Kommuneregi? Hvilke projekter har du/i lagt særligt mærke til? Har skolen generelt draget I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

25 fordel af, at der har været kommunale tilbud i Science Kommune-regi? Har resten af skolen draget fordel af, at nogle lærere har deltaget i Science Kommuneprojekter? Har der været udfordringer forbundet med læreres deltagelse i Science Kommune-projekter? Mener du, overordnet set, at det har været en fordel for din skole, at Tårnby Kommune har deltaget i Science Kommune-projektet? Opfordrer du lærerne til at deltage med klasser i breddeprojekter som f. eks. Naturvidenskabsfestivalen i uge 39? Afholder skolen andre naturfaglige arrangementer, der appellerer til bredden 1? Opfordrer du lærerne til at finde elever, der kan deltage i talentprojekter som f.eks. Stand Up Fysik eller Science Summer Camp? Har skolen taget initiativer på naturfagsfronten, der appellerer til talenter? Hvilke spor har Naturfagslærerdagen sat sig i naturfagslærergruppen? Vurderer du, at det var til fordel for din skole, at lærerne deltog i Naturfagslærerdagen? Nævn nogle fordele: I høj grad I nogen grad Nævn nogle fordele: I høj grad I nogen grad Nævn nogle udfordringer: I høj grad I nogen grad Hvorfor? Bredde- og talentprojekter Ja Hvorfor/hvorfor ikke? Ja Hvis ja hvilke? Ja Hvorfor/hvorfor ikke? Ja Hvis ja hvilke? I høj grad I nogen grad Hvorfor/hvorfor ikke? I mindre grad Slet ikke I mindre grad Slet ikke I mindre grad Slet ikke Nej Nej Nej Nej I mindre grad Slet ikke 1 Med bredden forstås alle elever i en given gruppe som modsætning til særligt udvalgte elever

26 Der har været mange tilbud til naturfagslærerne, til klasserne og til egen brug i undervisningen. Mener du, at det samlede udbud har været medvirkende til at få alle parter til at engagere sig i naturfag? På hvilken måde kan der i fremtiden støttes op omkring naturfagene på din skole? I høj grad I nogen grad Hvorfor/hvorfor ikke? I mindre grad Slet ikke 2. Rammer for børns læring af naturfag Hvordan vurderer du, det står til med skolens naturfaglige kultur? Hvad er din vurdering af, hvor godt det står til med de naturfaglige resultater på skolen? Er det muligt for skolen at skemalægge al naturfagsundervisning i faglokaler 2? Er der sat en proces i gang med henblik på, at al naturfags-undervisning kan foregå i et faglokale? I hvilket omfang inddrager skolen eksterne læringsressourcer inden for naturfagsområdet (her tænkes både på kommunale institutioner som f. eks. Naturskolen og andre tilbud, f. eks. Zoologisk Have)? Generelt Fysiske rammer I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Hvilke fag er især problematiske at skemalægge i faglokaler? Ja Beskriv processen: I høj grad I nogen grad Nej I mindre grad Slet ikke Giv eksempler på inddragelse af eksterne læringsressourcer: 2 Faglokale skal forstås bredt. Naturfagsundervisning kan naturligvis sagtens foregå andre steder end i et laboratorium (i naturen f. eks). Her skal faglokale forstås som modsætning til et klasselokale.

27 Har skolen en eller flere klasser, der deltager i udeskoletilbud 3? Har skolen et tilstrækkeligt antal uddannede lærere i alle naturfagene? Hvis nej hvilke faglærere mangler skolen, og hvad er sat i værk for at løse dette problem? På hvilke områder har skolen særligt behov for efteruddannelse af naturfagslærerne? Bør Tårnby Kommune efter din mening prioritere at uddanne naturfagsvejledere inden for en årrække? Hvor mange af skolens naturfags-undervisere deltager i faglige fora f. eks. fagudvalg? Har skolen ét naturfagligt team eller en række team fordelt på fag- og / eller aldersgrupper? Beskriv naturfagsteamets (teamenes) særlige opgaver Har skolen naturfaglige kapaciteter i specialundervisningen, dansk som andetsprogstilbuddet, PLC og andre ressourcefora? Beskriv klassetrin og omfang: Ja Lærerressourcer Nej Generel faglig opkvalificering Faglig læsning Nye metoder i fagene Opfyldelse af bekendtgørelser og lovkrav Prøver og test Løbende evaluering Undervisningsdifferentiering Relationer Andet skriv selv: Ja Hvorfor? Nej 0-24% 25-49% 50-74% % I høj grad Beskriv ressourcen: I nogen grad I mindre grad Slet ikke 3 Ved udeskole forstås systematisk henlægning af undervisning i flere fag til andre omgivelser end skolens almindelige rammer

28 Hvilke særlige indsatser gør skolen for elever, der kan karakteriseres som svage i naturfagene? På hvilken måde foregår overlevering i naturfagene mellem skolens faser? Hvordan er fokus på naturfaglig dannelse lagt i 0. klasse? Er der kommunikation om indhold, værdier og metoder i naturfagene mellem udskolingen og mellemtrin/indskoling? Er der kommunikation om indhold, værdier og metoder i naturfagene mellem udskolingen og ungdomsuddannelserne? Er der overordnet set adgang til tilstrækkelige og alsidige læremidler i naturfagene? Vil det være en støtte for naturfagsundervisningen på din skole, at der bliver udviklet en lokal kanon for naturfaglige aktiviteter? Overgange Møde mellem afgivende og modtagende lærere Fælles møde mellem afgivende og modtagende klasseteam Fælles møde mellem afgivende og modtagende fase Skriftlig overlevering Indsigt i årsplaner fra tidligere år (lærerne er forpligtede til at sætte sig ind i, hvad der er blevet undervist i tidligere) Andet (beskriv gerne) Skolen har ingen fast procedure i forbindelse med faseoverlevering I høj grad Hvilken? I høj grad Hvilken? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I nogen grad I mindre grad Slet ikke Materialer I nogen grad I mindre grad Slet ikke Hvis nej hvorfor ikke? I høj grad Hvorfor/hvorfor ikke? I nogen grad I mindre grad Slet ikke 3. Andre tiltag

29 I hvilket omfang er skolebestyrelsen orienteret om/involveret i Science Kommune-arbejdet? Har skolen iværksat yderligere aktiviteter, der støtter op om de naturvidenskabelige fag? Hvordan bliver naturfagene en mere integreret del af alle elevers skolehverdag på din skole? Har du forslag til kommunale indsatser, der kan styrke naturfagsområdet for lærere og/eller elever? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Giv eksempler på, hvordan skolebestyrelsen er involveret: I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Hvilke aktiviteter har skolen iværksat? Naturfagshandleplansgruppen takker for dine svar, som vi vil studere grundigt og bruge fremadrettet i udviklingen af naturfagenes i Tårnby Kommune. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående evaluering, er du velkommen til at skrive eller ringe til Elzebeth på [email protected] eller på (PUC).

30 Evaluering af Science Kommune projektet Skolens navn: Udfyldt af: Indledning Tårnby kommune har siden 2008 deltaget i det nationale projekt Science Kommuner sammen med 24 andre kommuner i Danmark. Projektets formål var at styrke børns og unges interesse for naturfag samt at skabe en sammenhæng i de formelle og uformelle tilbud, børnene møder. I marts afvikles det nationale projekt, og vi har derfor udset os denne anledning til at gøre status på naturfagsfeltet. Målet med evalueringen af Science Kommune-projektet er at undersøge, om projektet har haft indflydelse på skolerne i Tårnbys indsatser og refleksioner på naturfagsområdet. Hvilke behov er der for den fremtidige indsats på naturfagsområdet, og hvor skal der særligt rettes fokus mod? Evalueringen falder i tre dele: 1. Deltagelse i Science Kommune Projekter 2. Rammer for børns læring af naturfag 3. Andre tiltag Evalueringen bedes udfyldt elektronisk af skolens leder eller ledelsesteam og returneret senest d. 25/ til [email protected]. Besvarelserne vil blive brugt til at udarbejde en fremadrettet handleplan for naturfagsområdet i Tårnby Kommune samt indgå i en sammenskrevet version i den kommende kvalitetsrapport. På Naturfagshandleplansgruppens vegne / Elzebeth Wøhlk Skolekonsulent for naturfag 1. Deltagelse i Science Kommune-projekter Kender du Science Kommunelogoet? Har skolens lærere deltaget i projekter i Science Kommune- Generelle forhold Ja 7 Nej 1 Hvis ja for hvad? 6 ud af de 7 skoler, der har besvaret spørgsmålet, er bekendt med Science logoet. En af disse 6 forbinder logoet med Naturskolen. En skole kender ikke logoet, denne skole modtager sjældent skrivelser fra os. Ja 7 Nej 1

31 regi? Hvilke projekter har du/i lagt særligt mærke til? Har skolen generelt draget fordel af, at der har været kommunale tilbud i Science Kommune-regi? Har resten af skolen draget fordel af, at nogle lærere har deltaget i Science Kommuneprojekter? Har der været udfordringer forbundet med læreres deltagelse i Science Kommune-projekter? Mener du, overordnet set, at det har været en fordel for din skole, at Tårnby Kommune har deltaget i Science Kommune-projektet? 7 ud af de 8 skoler har lagt mærke til Science projekter. Tilsammen har skolerne lagt mærke til en bred vifte af tiltag som: dyr bygger, naturfagsuge 39, Standup fysik, kulturnat Stjerner i natten, naturfagslærerdagen på Eksperimentariet, NT-linjefag, mennesker og maskiner, plastikproduktion, mobilt Sciencecenter, Naturvidenskabsfestival, natur-teknik projekter på Naturskolen fx kartoffelfælder. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Nævn nogle fordele: 6 ud af 8 skoler har draget fordel af det kommunale Sciencetilbud. Det er en bred vifte af ting, som de har draget fordel af som: Inspiration, uddannet N/T lærer, oplevelser / erfaringer, klimauge, naturskolen, viden, naturfaglig profil, mere fokus, ud af klassen og levendegørelse. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Nævn nogle fordele: 6 ud af de 9 skoler har i nogen grad draget fordel af, at nogle lærere har deltaget i Science Kommune projekter. Det er sket gennem øget interesse, fælles sprog, forståelse, tværfaglighed, engagement, videndeling, fokus og interesse. En skole nævner, at der er ringe sammenhæng mellem naturfag og de humanistiske fag. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke ud af 8 skoler mener, at der i mindre grad eller slet ikke har været udfordringer forbundet med læreres deltagelse i Science Kommuneprojekter. Den udfordring, som bliver nævnt af tre skoler, er at det er svært med skemaerne, når flere lærer skal vikardækkes. En anden udfordring, som bliver nævnt, er at tilbuddene har haft svingende kvalitet. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 2 (1) Hvorfor? 6 ud af de 8 skoler mener i nogen - eller høj grad, at det har været en

32 Opfordrer du lærerne til at deltage med klasser i breddeprojekter som f. eks. Naturvidenskabsfestivalen i uge 39? Afholder skolen andre naturfaglige arrangementer, der appellerer til bredden 1? Opfordrer du lærerne til at finde elever, der kan deltage i talentprojekter som f.eks. Stand Up Fysik eller Science Summer Camp? fordel for skolen, at Tårnby Kommune har deltaget i Science Kommune-projektet. Det begrundes med, at det har øget interessen, sat fokus, øget faglighed, inspiration og skolekommunalt imagepleje. En skole mener slet ikke, at det har været en fordel, da det ikke har været brugt. Bredde- og talentprojekter Ja 5 Nej 3 Hvorfor/hvorfor ikke? 5 ud af de 8 skoler opfordrer lærerne til at deltage med klasser i breddeprojekter. En af de 3 skoler, der ikke opfordrer lærerne til at deltage angiver, at det er på pga. elevgruppens problematikker. En anden skole, der ikke opfordrer lærerne til at deltage angiver, at det er fordi det ikke er nødvendigt, da fagteamene selv er meget opmærksomme og mener, at lærerne bliver opfordret på anden måde som f.eks. intra, opslag og bannere. Ja 5 Nej 3 Hvis ja hvilke? 5 ud af 8 skoler afholder andre naturfaglige arrangementer, der appellerer til bredden. Arrangementerne er følgende: natur/ teknik dag, sundhedsuge, klimauge i 2009, fokus på området samt flere naturfaglige fordybelsesuger, vildmarksdage, kort til Zoo og Eksperimentariet. Ja 5 Nej 3 Hvorfor/hvorfor ikke? 4 ud af de 8 skoler opfordrer lærerne til at finde elever, der kan deltage i talentprojekter som f.eks. Stand Up Fysik eller Science Summer Camp. Der er forskellige grunde til, at skolelederne opfordrer lærerne f. eks. at det udfordrer og motiverer, formidling mellem elever er motiverende, det er vigtigt at finde naturfaglige talenter og udfordre begavede elever. En skoleleder mener, at det er et super tiltag. Af de 4 skoler, der ikke opfordrer lærerne til det, har den ene skole ikke elever i den aldersgruppe. En anden skoleleder mener, at fagteamet er selvkørende på det område, og en tredje skoleleder bakker op om, at personalet opfordrer eleverne, men opfordrer ikke til det. Har skolen taget initiativer på Ja 3 Nej 5 1 Med bredden forstås alle elever i en given gruppe som modsætning til særligt udvalgte elever

33 naturfagsfronten, der appellerer til talenter? Hvilke spor har Naturfagslærerdagen sat sig i naturfagslærergruppen? Vurderer du, at det var til fordel for din skole, at lærerne deltog i Naturfagslærerdagen? Der har været mange tilbud til naturfagslærerne, til klasserne og til egen brug i undervisningen. Mener du, at det samlede udbud har været medvirkende til at få alle parter til at engagere sig i naturfag? Hvis ja hvilke? 5 ud af de 8 skoler har ikke taget initiativer på naturfagsfronten, der appellerer til talenter. På de 3 skoler, der har taget initiativ til talentpleje, nævnes projekter som: juniorfriluftsvejleder, naturfagsvalgfag, profillinje i udskolingen med naturvidenskab som tema, delehold i fysik på 7. klassetrin, stand-up fysikken og Future City. Ud fra de udsagn, der er givet, er det tydeligt, at 6 ud af de 8 skoler har været glade for naturfagslærerdagen. Af de spor, som dagen har sat sig i naturfagslærergruppen, er følgende tegn nævnt: udstillinger og aktiviteter på PLC, udstillinger i montrer på skolen, en rigtig god dag, som mange har sat pris på, øget aktivitet i fagteamet, en god dag sammen med andre naturfagslærere, en bred interesse i gruppen og vi arbejder hen mod at blive grøn skole. De var meget begejstrede for dagen. Andre udsagn er: ikke de store spor i den daglige undervisning og ingen spor udover en god dag. Fra en skole deltog ingen lærere. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Hvorfor/hvorfor ikke? 7 ud af de 8 skoler mener, at det i høj eller nogen grad var en fordel for deres skole, at lærerne deltog i Naturfagslærerdagen. Begrundelserne var følgende: Inspiration, inspiration til den daglige undervisning, fælles referenceramme, fælles fokus, øget samarbejde og yderligere interesse, det giver et fælles, fagligt løft, det er altid givende for udviklingen, at mange kommer til samme kursus / får samme viden. En skole har slet ikke fået noget ud af dagen, da ingen lærere deltog. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Hvorfor/hvorfor ikke? 6 ud af 8 skoler mener i høj - eller nogen grad, at det samlede udbud har været medvirkende til at få alle parter til at engagere sig i naturfag, den begrunder det med følgende kommentar: der har været opbakning både lærermæssigt og også på ledelsesniveau, ja, fagområder i fokus giver altid afkast, det er nemmere at komme i gang, ja helt klart også lærere uden naturfaglig baggrund, altid godt med mange valgmuligheder som inspiration. En skole mener i mindre grad, at det samlede udbud har været medvirkende til at få alle parter til at engagere sig i naturfag, fordi

34 På hvilken måde kan der i fremtiden støttes op omkring naturfagene på din skole? der er for mange tilbud, som virker uoverskuelige, især fordi vi også får mange ikke-sciencetilbud. En skole benytter sig ikke af sciencetilbuddene. Af de 6 skoler, der har svaret på spørgsmålet, nævnes forskellige måder, hvorpå der i fremtiden kan støtte op omkring naturfagene, herunder: Fagudvalgsmøder centralt og decentralt, de fysiske rammer skal være inspirerende, aktionslæring koordinering af årsplaner i naturfagene, fælles prøver, styrket fagudvalgsarbejde, fortsat indkøb af nye materialer, faglokalerenovering, opmærksomhed i forhold til fagteamet, ledelsesstøtte, fortsat fokus på fagene, større samarbejde mellem naturfagslærerne, fokus og gode tilbud, ønske om at i højere grad at udnytte de grønne områder. 2. Rammer for børns læring af naturfag Generelt Hvordan vurderer du, det står til med skolens naturfaglige Vurderingen af, hvordan det står til med skolens naturfaglige kultur, kultur? er der forskellige tilbagemeldinger på, som: plads til forbedringer, godt, men plads til forbedringer, småprojekter der inddrager naturen, projekt om opfindelser hvor vi bla. var på Teknisk Museum, naturfagskulturen er i positiv udvikling, naturfagskulturen er middel og i fremgang, den naturfaglige kultur er tilfredsstillende, naturfagskulturen er fin, vi har efterhånden mange linjefagsuddannede i alle naturfag (undtagen geografi)og det står rigtig godt til med den naturfaglige kultur. En skole er nystartet og har ikke skabt en kultur endnu. Skolen vil rigtig gerne udvikle naturfaget i skolebotanisk have, arbejde tværfagligt og deltage i PUCs kompetencekursus vedr. udeskole, leg og bevægelse. Skolen mangler faciliteter til fysik/kemi. Har ikke et fysik/naturfaglokale på skolen. Hvad er din vurdering af, hvor godt det står til med de Skolerne vurderer generelt deres naturfaglige resultater som naturfaglige resultater på tilfredsstillende men med plads til forbedringer. skolen? En skole nævner, at det ikke er godt nok, og at de skal have fokus på pigerne. En anden skole nævner, at det er fysik/kemi, der skal forbedres. En tredje skole har ikke målbare resultater, da det faglige ikke har fokus. Fysiske rammer Er det muligt for skolen at I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke skemalægge al

35 naturfagsundervisning i faglokaler 2? Er der sat en proces i gang med henblik på, at al naturfags-undervisning kan foregå i et faglokale? I hvilket omfang inddrager skolen eksterne læringsressourcer inden for naturfagsområdet (her tænkes både på kommunale institutioner som f. eks. Naturskolen og andre tilbud, f. eks. Zoologisk Have)? Har skolen en eller flere klasser, der deltager i udeskoletilbud 3? Hvilke fag er især problematiske at skemalægge i faglokaler? 5 af de 9 skoler mener, at det i nogen grad er muligt for skolen at skemalægge al naturfagsundervisning i faglokaler. En skole mener i høj grad, at det er muligt. 3 skoler mener, det er muligt i mindre grad eller slet ikke. Det er især natur/teknik, der er problematisk. Ja 3 Nej 3 (2 har ikke svaret) Beskriv processen: 2 skoler har ikke svaret. 3 ud af 6 skoler har sat en proces i gang med henblik på, at al naturfagsundervisning kan foregå i et faglokale. En skole nævner, at det er et problem, at faglokalet er indrettet til mellemtrinet, da stole og borde ikke passer til de yngste. Derudover skal de yngste også vænnes til at færdes i naturfagslokalet. 3 skoler har ikke sat en proces i gang. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 6 3 Giv eksempler på inddragelse af eksterne læringsressourcer: Alle skoler benytter i høj eller nogen grad eksterne læringsressourcer inden for naturfagsområdet. De eksterne læringsressourcer der nævnes er: Naturskolen, Zoologisk Have, Eksperimentarium, skolebotanisk have, August Krogh Instituttet, Zoologisk Museum, Kattegat Centeret, museer, naturfagskonsulent, Materialegård, Planetarium, Vestforbrændingen, Cirkus Naturligvis, lejrskoler, Geocenter Møn og faglærer Louis Svendsen som vejleder. Det nævnes også, at alle er bevidste om at udnytte tilgængelige ressourcer. Beskriv klassetrin og omfang: (to skoler har ikke svaret) 2 skoler har ikke svaret. 3 ud af 7 skoler har ikke klasser, der deltager i udeskoletilbuddene. 4 klasser ud af 7 deltager på forskellige måder: En indskolingsklasse laver udeskole en gang om ugen, Naturskolens tilbud bruges på forskellige niveauer, en 2. klasse der en dag om ugen i en periode af 2 mdr. er i udeskole, en 0.b kører et enkelt år med udeskole. Lærerressourcer 2 Faglokale skal forstås bredt. Naturfagsundervisning kan naturligvis sagtens foregå andre steder end i et laboratorium (i naturen f. eks). Her skal faglokale forstås som modsætning til et klasselokale. 3 Ved udeskole forstås systematisk henlægning af undervisning i flere fag til andre omgivelser end skolens almindelige rammer

36 Har skolen et tilstrækkeligt antal uddannede lærere i alle naturfagene? Hvis nej hvilke faglærere mangler skolen, og hvad er sat i værk for at løse dette problem? På hvilke områder har skolen særligt behov for efteruddannelse af naturfagslærerne? Ja 5 Nej 4 5 ud af 9 skoler har et tilstrækkeligt antal uddannede lærere i alle naturfagene. 4 ud af 9 skoler har ikke tilstrækkeligt antal uddannede lærere i alle naturfagene. På de 4 skoler er det forskelligt, hvilke faglærere de mangler. Dog er der to skoler, der mangler fysik/kemi-lærere, de andre skoler mangler henholdsvis: biologilærere, geografilærer og natur/teknik-lærer til indskolingen. Generel faglig opkvalificering 5 Faglig læsning 6 Nye metoder i fagene 5 (1) Opfyldelse af bekendtgørelser og lovkrav Prøver og test Løbende evaluering 5 Undervisningsdifferentiering 6 Relationer 2 Andet skriv selv: it / datalogning De to områder, som flest skoler peger på, er faglig læsning og undervisningsdifferentiering. Derudover er der tre områder, som 5 ud af 9 skoler ønsker efteruddannelse af naturfagslærerne i, det er: generel faglig opkvalificering, nye metoder i fagene og løbende evaluering. Efteruddannelse i relationer er der kun 2 ud af 9 der ønsker. En skole ønsker efteruddannelse i it / datalogning. Bør Tårnby Kommune efter din mening prioritere at uddanne naturfagsvejledere inden for en årrække? Ja 6 Nej 1 Hvorfor? 6 ud af 7 skoler svarer ja til, at Tårnby Kommune bør prioritere at uddanne naturfagsvejledere inden for en årrække. Der er flere gode argumenter for dette: For at skabe øget interesse for naturfag, alt uddannelse inde for skoleområdet vil opkvalificere, vejlederrollen har på andre felter (læsning og matematik) bidraget positivt til kvalitetsudviklingen, for at styrke udeaktiviteter og faglighed på lokalt plan. En skole er i tvivl og svarer både ja og nej med den begrundelse, at det er altid godt med et løft, men de løftede smutter ind imellem, og det er dyrt.

37 Hvor mange af skolens naturfags-undervisere deltager i faglige fora f. eks. fagudvalg? Har skolen ét naturfagligt team eller en række team fordelt på fag- og / eller aldersgrupper? Beskriv naturfagsteamets (teamenes) særlige opgaver Har skolen naturfaglige kapaciteter i specialundervisningen, dansk som andetsprogstilbuddet, PLC og andre ressourcefora? 0-24% 25-49% 50-74% % ud af 9 skoler har mellem % af deres naturfagsundervisere, der deltager i faglige fora En skole har slet ikke faglige fora 3 ud af 9 skoler har et fagteam. 1 skole har to fagteams, der arbejder tæt sammen 4 ud af 9 har en række teams. 1 skole har ingen. 4 ud af de 7 skoler, der har svaret på spørgsmålet, nævner videndeling, sparring og materialevalg som naturfagsteamets særlige opgaver. Derudover er følgende opgaver nævnt: - planlægning af initiativer, der kan bidrage til at skærpe skolernes naturfaglige profil - faglig udvikling på skolen, ift. undervisningens tre faser. - at skabe en rød tråd i fagets progression - udviklingsmuligheder hvad sker der inden for vores fag? - fagenes fagark forslag til ændring - erfaringsudveksling pædagogiske og faglige diskussioner - kursus minikurser for hinanden idéudveksling. - fælles forløb - målsætning - evaluering - dokumentation - didaktisk og faglig sparring - supervision - faglig læsning - grøn skole - sammenhæng mellem elevplaner og årsplaner - opbygning - vedligehold - holde sig ajour på området pædagogisk, fagligt, didaktisk - formidling, information, inspiration - faglige initiativer. - regnskab vedr. fagkonto. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 3 6 Beskriv ressourcen: 6 ud af 9 skoler har i mindre grad naturfaglige kapaciteter i specialundervisningen, dansk som andetsprogstilbuddet, PLC og

38 Hvilke særlige indsatser gør skolen for elever, der kan karakteriseres som svage i naturfagene? På hvilken måde foregår overlevering i naturfagene mellem skolens faser? andre ressourcefora. 3 ud af de 9 skoler har i nogen grad naturfaglige kapaciteter tilknyttet. På fem af skolerne er der tilknyttet en naturfagslærer på PLC. Derudover er der en skole, der har to naturfagslærere tilknyttet dansk som andetsprog. En anden skole har en naturfagslærer tilknyttet AKT og en tilknyttet ordblindeklasserne. 6 ud af 7 skoler har særlige indsatser for elever, der kan karakteriseres som svage i naturfagene. To af skolerne nævner faglig læsning som en indsats. Derudover er det nogle meget forskellige indsatser som: lektiecafe, tolærerordning i dele af fysik/kemi-undervisningen, undervisningsdifferentiering i den almindelige undervisning, teamsamarbejde med fokus på at styrke det fælles arbejde om svage elever, gensidig inspiration, delehold i fysik på 7. klassetrin, henter råd og vejledning hos konsulenter og at al undervisning er tilrettelagt efter det enkelte barns forudsætninger i et fællesskab eller individuelt orienteret. En skole, har ikke dette fokus, men vil gerne sætte fokus på de svage elever i naturfagene. To skoler har ikke svaret Overgange Møde mellem afgivende og modtagende lærere 2 Fælles møde mellem afgivende og modtagende 3 klasseteam Fælles møde mellem afgivende og modtagende fase 1 Skriftlig overlevering 3 Indsigt i årsplaner fra tidligere år (lærerne er 4 forpligtede til at sætte sig ind i, hvad der er blevet undervist i tidligere) Andet (beskriv gerne) Skolen har ingen fast procedure i forbindelse med 3 faseoverlevering

39 Hvordan er fokus på naturfaglig dannelse lagt i 0. klasse? Er der kommunikation om indhold, værdier og metoder i naturfagene mellem udskolingen og mellemtrin/indskoling? På 2 af skolerne er der møde mellem afgivende og modtagende lærere På 3 skoler er der skriftlig overlevering På 1 skole er der fælles møde mellem afgivende og modtagende fase På 3 skoler er der fælles møde mellem afgivende og modtagende klasseteam På 4 skoler er lærerne forpligtede til at sætte sig ind i, hvad der er blevet undervist i tidligere, indsigt i årsplaner fra tidligere år Derudover er der en skole, hvor lærerne har mulighed for, men ikke er forpligtede til, at sætte sig ind i årsplaner fra tidligere år og en skole, der løbende har samtaler mellem lærerne, når behovet opstår. 3 skoler har ingen fast procedure i forbindelse med faseoverlevering. En af skolerne nævner, at de arbejder ift. faser, men ikke nødvendigvis med at man giver sin gruppe videre til nogle andre ved et faseskift. Alle skolerne har fokus på naturfaglig dannelse i 0. klasse, det er dog forskelligt, hvordan fokus er lagt. Følgende nævnes: Ture til Naturskolen, udeskoleaktiviteter og naturfaglige forløb, et af de områder, som eleverne skal stifte bekendtskab med, det fremgår tydeligt af deres årsplan, det er fordelt på emner gennem året, naturfaglige fænomener i dagligdagen tages op, emnearbejder, de er i perioder meget ude, f.eks. en periode med en fast udedag, temaundervisning, bevidsthed om området, primært i den ene klasse, konkrete oplevelser og iagttagelser, indgår i årsplanerne, da det er en del af de punkter, som ifølge Fælles Mål skal indgå. En af skolerne nævner, at børnehaveklassepersonalet ikke deltager i naturfagsmøderne. Hvilket de mener godt kunne være en god idé. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Hvilken? 5 ud af de 9 skoleledere fortæller, at der i nogen grad er kommunikation om indhold, værdier og metoder i naturfagene mellem udskolingen og mellemtrin/indskoling. En skole nævner, at nogle af de områder, der tales om er: afklaring om forventningerne til arbejdsmetoder og emner, som eleverne har gennemgået i de forskellige faser. Der er forskellige fora, hvor disse samtaler finder sted, her nævner

40 Er der kommunikation om indhold, værdier og metoder i naturfagene mellem udskolingen og ungdomsuddannelserne? Er der overordnet set adgang til tilstrækkelige og alsidige læremidler i naturfagene? Vil det være en støtte for naturfagsundervisningen på din skole, at der bliver udviklet en lokal kanon for naturfaglige aktiviteter? 3 skoler fagteamene. En skole skriver, at det er ved forskellige møder lærere imellem. 3 ud af de 9 skoler mener, at der i mindre grad er kommunikation om indhold, værdier og metoder. 1 skole har slet ikke denne form for kommunikation. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Hvilken? 6 ud af de 7 skoler, der har svaret, har i mindre grad eller slet ikke kommunikation om indhold, værdier og metoder i naturfagene mellem udskolingen og ungdomsuddannelserne. På en af disse skoler har der været forsøgt samarbejde mellem folkeskolelærere og gymnasielærere (TG). 1 skole har i nogen grad kommunikation om indhold, værdier og metoder i naturfagene mellem udskolingen og ungdomsuddannelserne. 1 skole ved det ikke. Materialer I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Hvis nej hvorfor ikke? 8 ud af de 9 skoler mener, at der i nogen eller høj grad er adgang til tilstrækkelige og alsidige læremidler i naturfagene. 1 skoler mener, at der kun i mindre grad er adgang til tilstrækkelige og alsidige læremidler i naturfagene, dette begrundes med manglende økonomi, og at der er et stort ønske om flere interaktive tavler eller projektorer. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Hvorfor/hvorfor ikke? 1 skole er meget positivt stemt med hensyn til, om det vil være en støtte for naturfagsundervisningen på skolen, at der bliver udviklet en lokal kanon for naturfaglige aktiviteter, begrundelsen for dette er, at det bliver tydeligt for alle lærere, at naturfag `gennemsyrer ikke bare naturfag, men også den øvrige fagrække. 1 skole har selv udviklet en mini-kanon kaldet den røde tråd. Imidlertid er den ikke ført ajour i et par år. Det er altid faren ved kanon -tanken, at fornyelser ikke altid følges op. 1 skole mener ikke, at det er nogen skade til, men at der allerede er et stort fokus på området 1 skole mener, at det er svært at svare entydigt på, da der kan være

41 fordele og ulemper ved at udvikle en lokal kanon for naturfaglige aktiviteter. Godt, fordi der kunne hentes inspiration eller fordi de lærere, der underviser i faget uden at være uddannet, vil have stor glæde af at følge en kanon/fælles undervisningsplan. Ulempen ved en kanon : kan måske styre undervisningen i bestemte retninger, men er sjældent inspirerende i den daglige didaktiske og metodiske planlægning og lærere, der er uddannet, kan føle sig bundet. Mener, at man godt selv kan udvælge det relevante stof. 2 skoler mener, at hvis lærerne er fagligt velfunderede, og der eksisterer et godt videndelingsmiljø, hvor der er en løbende drøftelse og afklaring i fagteamene og lærerne imellem, bør det ikke være nødvendigt. Vi vil hellere bruge ressourcerne (tiden) på noget andet. 3. Andre tiltag I hvilket omfang er skolebestyrelsen orienteret om/involveret i Science Kommune-arbejdet? Har skolen iværksat yderligere aktiviteter, der støtter op om de naturvidenskabelige fag? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Giv eksempler på, hvordan skolebestyrelsen er involveret: 5 skoler orienterer deres skolebestyrelse om det Science tiltag/ arbejde, som de selv deltager i. 3 ud af 8 skoler mener, at skolebestyrelsen i nogen grad er orienteret om/involveret i Science Kommune-arbejdet. 3 ud af de 8 skoler orienterer skolebestyrelsen i mindre grad om Science arbejdet. 2 skoler orienterer slet ikke skolebestyrelsen om dette, den ene skole begrunder det med, at de endnu ikke har en fungerende skolebestyrelse. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Hvilke aktiviteter har skolen iværksat? 6 ud af 7 skoler har i nogen eller høj grad iværksat yderligere aktiviteter, der støtter op om de naturvidenskabelige fag. De aktiviteter, der er iværksat er: temauger i skoleåret, fagligt fokus, fordybelsesuger, temadage, dyrehold, væksthuse, faglig læsning, klimauge, kontakt til Ørestaden (Brobygning), der er støttet op om en stor gruppe læreres frivillige deltagelse i et stort efteruddannelsesprojekt under UCC, etablering af en biotop, grøn skole, samhørighedsdagen juni Læsebånd også i naturfagene. 3 skoler har ikke svaret

42 Hvordan bliver naturfagene en mere integreret del af alle elevers skolehverdag på din skole? Har du forslag til kommunale indsatser, der kan styrke naturfagsområdet for lærere og/eller elever? På spørgsmålet om, hvordan naturfagene bliver en mere integreret del af alle elevers skolehverdag er der kommet forskellige tilbagemeldinger: temauger, temadage, stand up fysik, fagligt fokus, fordybelsesuger, udstillinger, aktiviteter i fælles rum, ture til Naturskolen, skolebotanisk have, Zoo, Eksperimentariet, tværfagligt samarbejde kan bidrage, ligesom en skemalægning, hvor naturfagene tilgodeses samlet over flere uger (altså fravalg af andre fag imens), hvorefter N-fagene pakkes væk og senere igen tages frem (er på skemaet i nye blokke), muligheden for at overvære hinandens undervisning ( koster timer) kan øge lærernes fokus, korte læreroplæg på N-møder og i de enkelte teams, hvor man fortæller om gode undervisningsforløb, klassernes undervisning skal synliggøres med bl.a. udstillinger, som f.eks. billedkunst gør, ved eksempelvis projektuger kan naturfagslærere bidrage med undervisning og vejledning, der får eleverne til at arbejde med den naturfaglige metode og indgangsvinkel, fortsat have høns, fisk, slange, vandrende pinde m.m., måske større prioritering fra ledelsen mht. deletimer, holddeling, lektielæsning mv., og flere fælles arrangementer / emneuger/udstillinger/praktiske forløb, hvor eleverne engageres i faglig læsning, klimauge, en stor gruppe læreres frivillige deltagelse i et stort efteruddannelsesprojekt under UCC, vi prioriterer fagene højt, udeskoleforløb og praksislæring i haven. På spørgsmålet om der er nogle forslag til kommunale indsatser, der kan styrke naturfagsområdet for lærere og/eller elever, er der kommet forskellige tilbagemeldinger som: Styrkelse af naturskolens ressourcer, et fælles kommunalt naturfags- Campus, konkurrencer, stjerner i natten, Naturfagsmarathon, kurser på Naturskolen, bedre information om, hvad PUC har af materialer, vejledning, forsætte de gode initiativer, f.eks. sundhedsugen, hvor der var mange aktiviteter, samt Naturskolens fine undervisningstilbud, en fagdag, hvor kommunens naturfagslærere mødes og udveksler og udvikler undervisningsforløb gerne tværfaglige og projektorienterede, gerne foredrag med dygtige undervisere, flere ressourcer i form af deletimer, holdtimer (det er meget vanskeligt at nå alle elever med de store klassestørrelser) og bedre fagark til elevplanerne, der tager udgangspunkt i, at de skal være forståelige for brugerne.

43 Evaluering af Science Kommune projektet Skolens navn: Udfyldt af: Indledning Tårnby kommune har siden 2008 deltaget i det nationale projekt Science Kommuner sammen med 24 andre kommuner i Danmark. Projektets formål var at styrke børns og unges interesse for naturfag samt at skabe en sammenhæng i de formelle og uformelle tilbud, børnene møder. I marts afvikles det nationale projekt, og vi har derfor udset os denne anledning til at gøre status på naturfagsfeltet. Målet med evalueringen af Science Kommune-projektet er at undersøge, om projektet har haft indflydelse på skolerne i Tårnbys indsatser og refleksioner på naturfagsområdet. Hvilke behov er der for den fremtidige indsats på naturfagsområdet, og hvor skal der særligt rettes fokus mod? Evalueringen falder i tre dele: 1. Deltagelse i Science Kommune Projekter 2. Rammer for børns læring af naturfag 3. Andre tiltag Evalueringen bedes udfyldt elektronisk af skolens leder eller ledelsesteam og returneret senest d. 25/ til [email protected]. Besvarelserne vil blive brugt til at udarbejde en fremadrettet handleplan for naturfagsområdet i Tårnby Kommune samt indgå i en sammenskrevet version i den kommende kvalitetsrapport. På Naturfagshandleplansgruppens vegne / Elzebeth Wøhlk Skolekonsulent for naturfag 1. Deltagelse i Science Kommune-projekter Kender du Science Kommunelogoet? Har skolens lærere deltaget i projekter i Science Kommune- Generelle forhold Ja 7 Nej 1 Hvis ja for hvad? 6 ud af de 7 skoler, der har besvaret spørgsmålet, er bekendt med Science logoet. En af disse 6 forbinder logoet med Naturskolen. En skole kender ikke logoet, denne skole modtager sjældent skrivelser fra os. Ja 7 Nej 1

44 regi? Hvilke projekter har du/i lagt særligt mærke til? Har skolen generelt draget fordel af, at der har været kommunale tilbud i Science Kommune-regi? Har resten af skolen draget fordel af, at nogle lærere har deltaget i Science Kommuneprojekter? Har der været udfordringer forbundet med læreres deltagelse i Science Kommune-projekter? Mener du, overordnet set, at det har været en fordel for din skole, at Tårnby Kommune har deltaget i Science Kommune-projektet? 7 ud af de 8 skoler har lagt mærke til Science projekter. Tilsammen har skolerne lagt mærke til en bred vifte af tiltag som: dyr bygger, naturfagsuge 39, Standup fysik, kulturnat Stjerner i natten, naturfagslærerdagen på Eksperimentariet, NT-linjefag, mennesker og maskiner, plastikproduktion, mobilt Sciencecenter, Naturvidenskabsfestival, natur-teknik projekter på Naturskolen fx kartoffelfælder. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Nævn nogle fordele: 6 ud af 8 skoler har draget fordel af det kommunale Sciencetilbud. Det er en bred vifte af ting, som de har draget fordel af som: Inspiration, uddannet N/T lærer, oplevelser / erfaringer, klimauge, naturskolen, viden, naturfaglig profil, mere fokus, ud af klassen og levendegørelse. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Nævn nogle fordele: 6 ud af de 9 skoler har i nogen grad draget fordel af, at nogle lærere har deltaget i Science Kommune projekter. Det er sket gennem øget interesse, fælles sprog, forståelse, tværfaglighed, engagement, videndeling, fokus og interesse. En skole nævner, at der er ringe sammenhæng mellem naturfag og de humanistiske fag. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke ud af 8 skoler mener, at der i mindre grad eller slet ikke har været udfordringer forbundet med læreres deltagelse i Science Kommuneprojekter. Den udfordring, som bliver nævnt af tre skoler, er at det er svært med skemaerne, når flere lærer skal vikardækkes. En anden udfordring, som bliver nævnt, er at tilbuddene har haft svingende kvalitet. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 2 (1) Hvorfor? 6 ud af de 8 skoler mener i nogen - eller høj grad, at det har været en

45 Opfordrer du lærerne til at deltage med klasser i breddeprojekter som f. eks. Naturvidenskabsfestivalen i uge 39? Afholder skolen andre naturfaglige arrangementer, der appellerer til bredden 1? Opfordrer du lærerne til at finde elever, der kan deltage i talentprojekter som f.eks. Stand Up Fysik eller Science Summer Camp? fordel for skolen, at Tårnby Kommune har deltaget i Science Kommune-projektet. Det begrundes med, at det har øget interessen, sat fokus, øget faglighed, inspiration og skolekommunalt imagepleje. En skole mener slet ikke, at det har været en fordel, da det ikke har været brugt. Bredde- og talentprojekter Ja 5 Nej 3 Hvorfor/hvorfor ikke? 5 ud af de 8 skoler opfordrer lærerne til at deltage med klasser i breddeprojekter. En af de 3 skoler, der ikke opfordrer lærerne til at deltage angiver, at det er på pga. elevgruppens problematikker. En anden skole, der ikke opfordrer lærerne til at deltage angiver, at det er fordi det ikke er nødvendigt, da fagteamene selv er meget opmærksomme og mener, at lærerne bliver opfordret på anden måde som f.eks. intra, opslag og bannere. Ja 5 Nej 3 Hvis ja hvilke? 5 ud af 8 skoler afholder andre naturfaglige arrangementer, der appellerer til bredden. Arrangementerne er følgende: natur/ teknik dag, sundhedsuge, klimauge i 2009, fokus på området samt flere naturfaglige fordybelsesuger, vildmarksdage, kort til Zoo og Eksperimentariet. Ja 5 Nej 3 Hvorfor/hvorfor ikke? 4 ud af de 8 skoler opfordrer lærerne til at finde elever, der kan deltage i talentprojekter som f.eks. Stand Up Fysik eller Science Summer Camp. Der er forskellige grunde til, at skolelederne opfordrer lærerne f. eks. at det udfordrer og motiverer, formidling mellem elever er motiverende, det er vigtigt at finde naturfaglige talenter og udfordre begavede elever. En skoleleder mener, at det er et super tiltag. Af de 4 skoler, der ikke opfordrer lærerne til det, har den ene skole ikke elever i den aldersgruppe. En anden skoleleder mener, at fagteamet er selvkørende på det område, og en tredje skoleleder bakker op om, at personalet opfordrer eleverne, men opfordrer ikke til det. Har skolen taget initiativer på Ja 3 Nej 5 1 Med bredden forstås alle elever i en given gruppe som modsætning til særligt udvalgte elever

46 naturfagsfronten, der appellerer til talenter? Hvilke spor har Naturfagslærerdagen sat sig i naturfagslærergruppen? Vurderer du, at det var til fordel for din skole, at lærerne deltog i Naturfagslærerdagen? Der har været mange tilbud til naturfagslærerne, til klasserne og til egen brug i undervisningen. Mener du, at det samlede udbud har været medvirkende til at få alle parter til at engagere sig i naturfag? Hvis ja hvilke? 5 ud af de 8 skoler har ikke taget initiativer på naturfagsfronten, der appellerer til talenter. På de 3 skoler, der har taget initiativ til talentpleje, nævnes projekter som: juniorfriluftsvejleder, naturfagsvalgfag, profillinje i udskolingen med naturvidenskab som tema, delehold i fysik på 7. klassetrin, stand-up fysikken og Future City. Ud fra de udsagn, der er givet, er det tydeligt, at 6 ud af de 8 skoler har været glade for naturfagslærerdagen. Af de spor, som dagen har sat sig i naturfagslærergruppen, er følgende tegn nævnt: udstillinger og aktiviteter på PLC, udstillinger i montrer på skolen, en rigtig god dag, som mange har sat pris på, øget aktivitet i fagteamet, en god dag sammen med andre naturfagslærere, en bred interesse i gruppen og vi arbejder hen mod at blive grøn skole. De var meget begejstrede for dagen. Andre udsagn er: ikke de store spor i den daglige undervisning og ingen spor udover en god dag. Fra en skole deltog ingen lærere. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Hvorfor/hvorfor ikke? 7 ud af de 8 skoler mener, at det i høj eller nogen grad var en fordel for deres skole, at lærerne deltog i Naturfagslærerdagen. Begrundelserne var følgende: Inspiration, inspiration til den daglige undervisning, fælles referenceramme, fælles fokus, øget samarbejde og yderligere interesse, det giver et fælles, fagligt løft, det er altid givende for udviklingen, at mange kommer til samme kursus / får samme viden. En skole har slet ikke fået noget ud af dagen, da ingen lærere deltog. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Hvorfor/hvorfor ikke? 6 ud af 8 skoler mener i høj - eller nogen grad, at det samlede udbud har været medvirkende til at få alle parter til at engagere sig i naturfag, den begrunder det med følgende kommentar: der har været opbakning både lærermæssigt og også på ledelsesniveau, ja, fagområder i fokus giver altid afkast, det er nemmere at komme i gang, ja helt klart også lærere uden naturfaglig baggrund, altid godt med mange valgmuligheder som inspiration. En skole mener i mindre grad, at det samlede udbud har været medvirkende til at få alle parter til at engagere sig i naturfag, fordi

47 På hvilken måde kan der i fremtiden støttes op omkring naturfagene på din skole? der er for mange tilbud, som virker uoverskuelige, især fordi vi også får mange ikke-sciencetilbud. En skole benytter sig ikke af sciencetilbuddene. Af de 6 skoler, der har svaret på spørgsmålet, nævnes forskellige måder, hvorpå der i fremtiden kan støtte op omkring naturfagene, herunder: Fagudvalgsmøder centralt og decentralt, de fysiske rammer skal være inspirerende, aktionslæring koordinering af årsplaner i naturfagene, fælles prøver, styrket fagudvalgsarbejde, fortsat indkøb af nye materialer, faglokalerenovering, opmærksomhed i forhold til fagteamet, ledelsesstøtte, fortsat fokus på fagene, større samarbejde mellem naturfagslærerne, fokus og gode tilbud, ønske om at i højere grad at udnytte de grønne områder. 2. Rammer for børns læring af naturfag Generelt Hvordan vurderer du, det står til med skolens naturfaglige Vurderingen af, hvordan det står til med skolens naturfaglige kultur, kultur? er der forskellige tilbagemeldinger på, som: plads til forbedringer, godt, men plads til forbedringer, småprojekter der inddrager naturen, projekt om opfindelser hvor vi bla. var på Teknisk Museum, naturfagskulturen er i positiv udvikling, naturfagskulturen er middel og i fremgang, den naturfaglige kultur er tilfredsstillende, naturfagskulturen er fin, vi har efterhånden mange linjefagsuddannede i alle naturfag (undtagen geografi)og det står rigtig godt til med den naturfaglige kultur. En skole er nystartet og har ikke skabt en kultur endnu. Skolen vil rigtig gerne udvikle naturfaget i skolebotanisk have, arbejde tværfagligt og deltage i PUCs kompetencekursus vedr. udeskole, leg og bevægelse. Skolen mangler faciliteter til fysik/kemi. Har ikke et fysik/naturfaglokale på skolen. Hvad er din vurdering af, hvor godt det står til med de Skolerne vurderer generelt deres naturfaglige resultater som naturfaglige resultater på tilfredsstillende men med plads til forbedringer. skolen? En skole nævner, at det ikke er godt nok, og at de skal have fokus på pigerne. En anden skole nævner, at det er fysik/kemi, der skal forbedres. En tredje skole har ikke målbare resultater, da det faglige ikke har fokus. Fysiske rammer Er det muligt for skolen at I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke skemalægge al

48 naturfagsundervisning i faglokaler 2? Er der sat en proces i gang med henblik på, at al naturfags-undervisning kan foregå i et faglokale? I hvilket omfang inddrager skolen eksterne læringsressourcer inden for naturfagsområdet (her tænkes både på kommunale institutioner som f. eks. Naturskolen og andre tilbud, f. eks. Zoologisk Have)? Har skolen en eller flere klasser, der deltager i udeskoletilbud 3? Hvilke fag er især problematiske at skemalægge i faglokaler? 5 af de 9 skoler mener, at det i nogen grad er muligt for skolen at skemalægge al naturfagsundervisning i faglokaler. En skole mener i høj grad, at det er muligt. 3 skoler mener, det er muligt i mindre grad eller slet ikke. Det er især natur/teknik, der er problematisk. Ja 3 Nej 3 (2 har ikke svaret) Beskriv processen: 2 skoler har ikke svaret. 3 ud af 6 skoler har sat en proces i gang med henblik på, at al naturfagsundervisning kan foregå i et faglokale. En skole nævner, at det er et problem, at faglokalet er indrettet til mellemtrinet, da stole og borde ikke passer til de yngste. Derudover skal de yngste også vænnes til at færdes i naturfagslokalet. 3 skoler har ikke sat en proces i gang. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 6 3 Giv eksempler på inddragelse af eksterne læringsressourcer: Alle skoler benytter i høj eller nogen grad eksterne læringsressourcer inden for naturfagsområdet. De eksterne læringsressourcer der nævnes er: Naturskolen, Zoologisk Have, Eksperimentarium, skolebotanisk have, August Krogh Instituttet, Zoologisk Museum, Kattegat Centeret, museer, naturfagskonsulent, Materialegård, Planetarium, Vestforbrændingen, Cirkus Naturligvis, lejrskoler, Geocenter Møn og faglærer Louis Svendsen som vejleder. Det nævnes også, at alle er bevidste om at udnytte tilgængelige ressourcer. Beskriv klassetrin og omfang: (to skoler har ikke svaret) 2 skoler har ikke svaret. 3 ud af 7 skoler har ikke klasser, der deltager i udeskoletilbuddene. 4 klasser ud af 7 deltager på forskellige måder: En indskolingsklasse laver udeskole en gang om ugen, Naturskolens tilbud bruges på forskellige niveauer, en 2. klasse der en dag om ugen i en periode af 2 mdr. er i udeskole, en 0.b kører et enkelt år med udeskole. Lærerressourcer 2 Faglokale skal forstås bredt. Naturfagsundervisning kan naturligvis sagtens foregå andre steder end i et laboratorium (i naturen f. eks). Her skal faglokale forstås som modsætning til et klasselokale. 3 Ved udeskole forstås systematisk henlægning af undervisning i flere fag til andre omgivelser end skolens almindelige rammer

49 Har skolen et tilstrækkeligt antal uddannede lærere i alle naturfagene? Hvis nej hvilke faglærere mangler skolen, og hvad er sat i værk for at løse dette problem? På hvilke områder har skolen særligt behov for efteruddannelse af naturfagslærerne? Ja 5 Nej 4 5 ud af 9 skoler har et tilstrækkeligt antal uddannede lærere i alle naturfagene. 4 ud af 9 skoler har ikke tilstrækkeligt antal uddannede lærere i alle naturfagene. På de 4 skoler er det forskelligt, hvilke faglærere de mangler. Dog er der to skoler, der mangler fysik/kemi-lærere, de andre skoler mangler henholdsvis: biologilærere, geografilærer og natur/teknik-lærer til indskolingen. Generel faglig opkvalificering 5 Faglig læsning 6 Nye metoder i fagene 5 (1) Opfyldelse af bekendtgørelser og lovkrav Prøver og test Løbende evaluering 5 Undervisningsdifferentiering 6 Relationer 2 Andet skriv selv: it / datalogning De to områder, som flest skoler peger på, er faglig læsning og undervisningsdifferentiering. Derudover er der tre områder, som 5 ud af 9 skoler ønsker efteruddannelse af naturfagslærerne i, det er: generel faglig opkvalificering, nye metoder i fagene og løbende evaluering. Efteruddannelse i relationer er der kun 2 ud af 9 der ønsker. En skole ønsker efteruddannelse i it / datalogning. Bør Tårnby Kommune efter din mening prioritere at uddanne naturfagsvejledere inden for en årrække? Ja 6 Nej 1 Hvorfor? 6 ud af 7 skoler svarer ja til, at Tårnby Kommune bør prioritere at uddanne naturfagsvejledere inden for en årrække. Der er flere gode argumenter for dette: For at skabe øget interesse for naturfag, alt uddannelse inde for skoleområdet vil opkvalificere, vejlederrollen har på andre felter (læsning og matematik) bidraget positivt til kvalitetsudviklingen, for at styrke udeaktiviteter og faglighed på lokalt plan. En skole er i tvivl og svarer både ja og nej med den begrundelse, at det er altid godt med et løft, men de løftede smutter ind imellem, og det er dyrt.

50 Hvor mange af skolens naturfags-undervisere deltager i faglige fora f. eks. fagudvalg? Har skolen ét naturfagligt team eller en række team fordelt på fag- og / eller aldersgrupper? Beskriv naturfagsteamets (teamenes) særlige opgaver Har skolen naturfaglige kapaciteter i specialundervisningen, dansk som andetsprogstilbuddet, PLC og andre ressourcefora? 0-24% 25-49% 50-74% % ud af 9 skoler har mellem % af deres naturfagsundervisere, der deltager i faglige fora En skole har slet ikke faglige fora 3 ud af 9 skoler har et fagteam. 1 skole har to fagteams, der arbejder tæt sammen 4 ud af 9 har en række teams. 1 skole har ingen. 4 ud af de 7 skoler, der har svaret på spørgsmålet, nævner videndeling, sparring og materialevalg som naturfagsteamets særlige opgaver. Derudover er følgende opgaver nævnt: - planlægning af initiativer, der kan bidrage til at skærpe skolernes naturfaglige profil - faglig udvikling på skolen, ift. undervisningens tre faser. - at skabe en rød tråd i fagets progression - udviklingsmuligheder hvad sker der inden for vores fag? - fagenes fagark forslag til ændring - erfaringsudveksling pædagogiske og faglige diskussioner - kursus minikurser for hinanden idéudveksling. - fælles forløb - målsætning - evaluering - dokumentation - didaktisk og faglig sparring - supervision - faglig læsning - grøn skole - sammenhæng mellem elevplaner og årsplaner - opbygning - vedligehold - holde sig ajour på området pædagogisk, fagligt, didaktisk - formidling, information, inspiration - faglige initiativer. - regnskab vedr. fagkonto. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 3 6 Beskriv ressourcen: 6 ud af 9 skoler har i mindre grad naturfaglige kapaciteter i specialundervisningen, dansk som andetsprogstilbuddet, PLC og

51 Hvilke særlige indsatser gør skolen for elever, der kan karakteriseres som svage i naturfagene? På hvilken måde foregår overlevering i naturfagene mellem skolens faser? andre ressourcefora. 3 ud af de 9 skoler har i nogen grad naturfaglige kapaciteter tilknyttet. På fem af skolerne er der tilknyttet en naturfagslærer på PLC. Derudover er der en skole, der har to naturfagslærere tilknyttet dansk som andetsprog. En anden skole har en naturfagslærer tilknyttet AKT og en tilknyttet ordblindeklasserne. 6 ud af 7 skoler har særlige indsatser for elever, der kan karakteriseres som svage i naturfagene. To af skolerne nævner faglig læsning som en indsats. Derudover er det nogle meget forskellige indsatser som: lektiecafe, tolærerordning i dele af fysik/kemi-undervisningen, undervisningsdifferentiering i den almindelige undervisning, teamsamarbejde med fokus på at styrke det fælles arbejde om svage elever, gensidig inspiration, delehold i fysik på 7. klassetrin, henter råd og vejledning hos konsulenter og at al undervisning er tilrettelagt efter det enkelte barns forudsætninger i et fællesskab eller individuelt orienteret. En skole, har ikke dette fokus, men vil gerne sætte fokus på de svage elever i naturfagene. To skoler har ikke svaret Overgange Møde mellem afgivende og modtagende lærere 2 Fælles møde mellem afgivende og modtagende 3 klasseteam Fælles møde mellem afgivende og modtagende fase 1 Skriftlig overlevering 3 Indsigt i årsplaner fra tidligere år (lærerne er 4 forpligtede til at sætte sig ind i, hvad der er blevet undervist i tidligere) Andet (beskriv gerne) Skolen har ingen fast procedure i forbindelse med 3 faseoverlevering

52 Hvordan er fokus på naturfaglig dannelse lagt i 0. klasse? Er der kommunikation om indhold, værdier og metoder i naturfagene mellem udskolingen og mellemtrin/indskoling? På 2 af skolerne er der møde mellem afgivende og modtagende lærere På 3 skoler er der skriftlig overlevering På 1 skole er der fælles møde mellem afgivende og modtagende fase På 3 skoler er der fælles møde mellem afgivende og modtagende klasseteam På 4 skoler er lærerne forpligtede til at sætte sig ind i, hvad der er blevet undervist i tidligere, indsigt i årsplaner fra tidligere år Derudover er der en skole, hvor lærerne har mulighed for, men ikke er forpligtede til, at sætte sig ind i årsplaner fra tidligere år og en skole, der løbende har samtaler mellem lærerne, når behovet opstår. 3 skoler har ingen fast procedure i forbindelse med faseoverlevering. En af skolerne nævner, at de arbejder ift. faser, men ikke nødvendigvis med at man giver sin gruppe videre til nogle andre ved et faseskift. Alle skolerne har fokus på naturfaglig dannelse i 0. klasse, det er dog forskelligt, hvordan fokus er lagt. Følgende nævnes: Ture til Naturskolen, udeskoleaktiviteter og naturfaglige forløb, et af de områder, som eleverne skal stifte bekendtskab med, det fremgår tydeligt af deres årsplan, det er fordelt på emner gennem året, naturfaglige fænomener i dagligdagen tages op, emnearbejder, de er i perioder meget ude, f.eks. en periode med en fast udedag, temaundervisning, bevidsthed om området, primært i den ene klasse, konkrete oplevelser og iagttagelser, indgår i årsplanerne, da det er en del af de punkter, som ifølge Fælles Mål skal indgå. En af skolerne nævner, at børnehaveklassepersonalet ikke deltager i naturfagsmøderne. Hvilket de mener godt kunne være en god idé. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Hvilken? 5 ud af de 9 skoleledere fortæller, at der i nogen grad er kommunikation om indhold, værdier og metoder i naturfagene mellem udskolingen og mellemtrin/indskoling. En skole nævner, at nogle af de områder, der tales om er: afklaring om forventningerne til arbejdsmetoder og emner, som eleverne har gennemgået i de forskellige faser. Der er forskellige fora, hvor disse samtaler finder sted, her nævner

53 Er der kommunikation om indhold, værdier og metoder i naturfagene mellem udskolingen og ungdomsuddannelserne? Er der overordnet set adgang til tilstrækkelige og alsidige læremidler i naturfagene? Vil det være en støtte for naturfagsundervisningen på din skole, at der bliver udviklet en lokal kanon for naturfaglige aktiviteter? 3 skoler fagteamene. En skole skriver, at det er ved forskellige møder lærere imellem. 3 ud af de 9 skoler mener, at der i mindre grad er kommunikation om indhold, værdier og metoder. 1 skole har slet ikke denne form for kommunikation. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Hvilken? 6 ud af de 7 skoler, der har svaret, har i mindre grad eller slet ikke kommunikation om indhold, værdier og metoder i naturfagene mellem udskolingen og ungdomsuddannelserne. På en af disse skoler har der været forsøgt samarbejde mellem folkeskolelærere og gymnasielærere (TG). 1 skole har i nogen grad kommunikation om indhold, værdier og metoder i naturfagene mellem udskolingen og ungdomsuddannelserne. 1 skole ved det ikke. Materialer I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Hvis nej hvorfor ikke? 8 ud af de 9 skoler mener, at der i nogen eller høj grad er adgang til tilstrækkelige og alsidige læremidler i naturfagene. 1 skoler mener, at der kun i mindre grad er adgang til tilstrækkelige og alsidige læremidler i naturfagene, dette begrundes med manglende økonomi, og at der er et stort ønske om flere interaktive tavler eller projektorer. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Hvorfor/hvorfor ikke? 1 skole er meget positivt stemt med hensyn til, om det vil være en støtte for naturfagsundervisningen på skolen, at der bliver udviklet en lokal kanon for naturfaglige aktiviteter, begrundelsen for dette er, at det bliver tydeligt for alle lærere, at naturfag `gennemsyrer ikke bare naturfag, men også den øvrige fagrække. 1 skole har selv udviklet en mini-kanon kaldet den røde tråd. Imidlertid er den ikke ført ajour i et par år. Det er altid faren ved kanon -tanken, at fornyelser ikke altid følges op. 1 skole mener ikke, at det er nogen skade til, men at der allerede er et stort fokus på området 1 skole mener, at det er svært at svare entydigt på, da der kan være

54 fordele og ulemper ved at udvikle en lokal kanon for naturfaglige aktiviteter. Godt, fordi der kunne hentes inspiration eller fordi de lærere, der underviser i faget uden at være uddannet, vil have stor glæde af at følge en kanon/fælles undervisningsplan. Ulempen ved en kanon : kan måske styre undervisningen i bestemte retninger, men er sjældent inspirerende i den daglige didaktiske og metodiske planlægning og lærere, der er uddannet, kan føle sig bundet. Mener, at man godt selv kan udvælge det relevante stof. 2 skoler mener, at hvis lærerne er fagligt velfunderede, og der eksisterer et godt videndelingsmiljø, hvor der er en løbende drøftelse og afklaring i fagteamene og lærerne imellem, bør det ikke være nødvendigt. Vi vil hellere bruge ressourcerne (tiden) på noget andet. 3. Andre tiltag I hvilket omfang er skolebestyrelsen orienteret om/involveret i Science Kommune-arbejdet? Har skolen iværksat yderligere aktiviteter, der støtter op om de naturvidenskabelige fag? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Giv eksempler på, hvordan skolebestyrelsen er involveret: 5 skoler orienterer deres skolebestyrelse om det Science tiltag/ arbejde, som de selv deltager i. 3 ud af 8 skoler mener, at skolebestyrelsen i nogen grad er orienteret om/involveret i Science Kommune-arbejdet. 3 ud af de 8 skoler orienterer skolebestyrelsen i mindre grad om Science arbejdet. 2 skoler orienterer slet ikke skolebestyrelsen om dette, den ene skole begrunder det med, at de endnu ikke har en fungerende skolebestyrelse. I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Hvilke aktiviteter har skolen iværksat? 6 ud af 7 skoler har i nogen eller høj grad iværksat yderligere aktiviteter, der støtter op om de naturvidenskabelige fag. De aktiviteter, der er iværksat er: temauger i skoleåret, fagligt fokus, fordybelsesuger, temadage, dyrehold, væksthuse, faglig læsning, klimauge, kontakt til Ørestaden (Brobygning), der er støttet op om en stor gruppe læreres frivillige deltagelse i et stort efteruddannelsesprojekt under UCC, etablering af en biotop, grøn skole, samhørighedsdagen juni Læsebånd også i naturfagene. 3 skoler har ikke svaret

55 Hvordan bliver naturfagene en mere integreret del af alle elevers skolehverdag på din skole? Har du forslag til kommunale indsatser, der kan styrke naturfagsområdet for lærere og/eller elever? På spørgsmålet om, hvordan naturfagene bliver en mere integreret del af alle elevers skolehverdag er der kommet forskellige tilbagemeldinger: temauger, temadage, stand up fysik, fagligt fokus, fordybelsesuger, udstillinger, aktiviteter i fælles rum, ture til Naturskolen, skolebotanisk have, Zoo, Eksperimentariet, tværfagligt samarbejde kan bidrage, ligesom en skemalægning, hvor naturfagene tilgodeses samlet over flere uger (altså fravalg af andre fag imens), hvorefter N-fagene pakkes væk og senere igen tages frem (er på skemaet i nye blokke), muligheden for at overvære hinandens undervisning ( koster timer) kan øge lærernes fokus, korte læreroplæg på N-møder og i de enkelte teams, hvor man fortæller om gode undervisningsforløb, klassernes undervisning skal synliggøres med bl.a. udstillinger, som f.eks. billedkunst gør, ved eksempelvis projektuger kan naturfagslærere bidrage med undervisning og vejledning, der får eleverne til at arbejde med den naturfaglige metode og indgangsvinkel, fortsat have høns, fisk, slange, vandrende pinde m.m., måske større prioritering fra ledelsen mht. deletimer, holddeling, lektielæsning mv., og flere fælles arrangementer / emneuger/udstillinger/praktiske forløb, hvor eleverne engageres i faglig læsning, klimauge, en stor gruppe læreres frivillige deltagelse i et stort efteruddannelsesprojekt under UCC, vi prioriterer fagene højt, udeskoleforløb og praksislæring i haven. På spørgsmålet om der er nogle forslag til kommunale indsatser, der kan styrke naturfagsområdet for lærere og/eller elever, er der kommet forskellige tilbagemeldinger som: Styrkelse af naturskolens ressourcer, et fælles kommunalt naturfags- Campus, konkurrencer, stjerner i natten, Naturfagsmarathon, kurser på Naturskolen, bedre information om, hvad PUC har af materialer, vejledning, forsætte de gode initiativer, f.eks. sundhedsugen, hvor der var mange aktiviteter, samt Naturskolens fine undervisningstilbud, en fagdag, hvor kommunens naturfagslærere mødes og udveksler og udvikler undervisningsforløb gerne tværfaglige og projektorienterede, gerne foredrag med dygtige undervisere, flere ressourcer i form af deletimer, holdtimer (det er meget vanskeligt at nå alle elever med de store klassestørrelser) og bedre fagark til elevplanerne, der tager udgangspunkt i, at de skal være forståelige for brugerne.

56 MÅL 5. Flere vælger naturfagligt arbejde / interesser MÅL 4. (videre-) udvikling af naturfaglige kulturer TILTAG 5.1 Tilbud om en lokal naturfagskanon TILTAG 4.1 Indkøb af fællesudstyr, som er tilgængeligt for alle institutioner inden for 0-18-årsområdet TILTAG 4.2 Der etableres et naturfagligt netværk på tværs af fag og faggrupper (Science arbejdsgruppen) TILTAG 4.3 PLC integrerer i højere grad naturfaglige temaer TEGN Version 1 af naturfagskanonen ligger klar indenfor 3 år TEGN Etablering af og brug af materialerne i institutioner og skoler TEGN Arbejdsgruppen er etableret og fungerer TEGN Stigning i antallet af tilbud VISION Styrkelse af begejstring og interesse for naturfag for alle i 0-18-årsområdet MÅL 3. Forbedring af rammer for børns læring i naturfag TILTAG 3.1 Udvikling af idékatalog med undervisningsmaterialer til lokalområdet TILTAG 3.2 Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger TILTAG 3.3 Samarbejdet mellem formelle og uformelle lærings-miljøer udbygges og der knyttes nye kontakter og udvikles nye områder TILTAG 3.4 Udarbejde en tilgængelig oversigt over uformelle læringsmiljøer TILTAG 3.5 Udveksling mellem lærere og pædagoger TEGN At idékataloget er blevet udarbejdet i perioden TEGN Kurser og aktionslæringsforløb bliver søgt og oprettet TEGN Nye kontakter er skabt TEGN At der er større søgning til de læringsmiljøer der står i kataloget TEGN At små pilotprojekter er påbegyndt TILTAG 3.6 Skabe fælles kultur, der kan styrke overgange Tegn Igangsætning af værdidebat MÅL 2. Talentprojekter TILTAG 2.1 Skoler med Science profillinjer (som Pilegårdsskolen) TILTAG 2.2 Gennemførelse af Science Summer Camp TEGN At søgningen til profilskolens naturfaglige linjer er høj At der er andre skoler, der bruger deres erfaring TEGN Antallet af interesserede ansøgere TILTAG 2.3 Gennemførelse af Stand Up Fysik TEGN At skolerne laver arrangementer MÅL 1. Breddeprojekter TILTAG 1.1 Gennemførelse af Naturfagsmaraton TILTAG 1.2 Planlægning af lokale arrangementer i forbindelse med Naturvidenskabsfestivalen i uge 39 TEGN Antallet af tilmeldte klasser TEGN Antallet af arrangementer