DM13-1. Obligatoriske Opgave - Kredsløbs design
|
|
|
- Frode Laugesen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DM13-1. Obligatoriske Opgave - Kredsløbs design Jacob Christiansen [email protected] Institut for MAtematik og DAtalogi, Syddansk Universitet, Odense 1. Opgaven Opgaven består i at designe et kredsløb, som givet 2 binære tal, kan sammenligne dem og beregne 6 "condition codes". LT LE EQ NE GE GT < = > Disse returneres i et 6 bits register, hvor hvert bit har værdien true, så frem betingelsen er opfyldt. Dette kan f.eks. bruges til at implementere instruktionen COMPARE, så et efterfølgende kald til JUMP<cc>, vil hoppe såfremt det pågældende bit i registeret er sat. (cc betegner en af de 6 condition codes). Kredsløbet skal designes vha. "devide-and-conquer"-princippet, så beregningen bliver i logaritmisk tid. 2. Princip Ved at opbygge kredsløbet i en træstruktur, bruger vi "devide-and-conquer"-princippet, da vi deler problemet op. Vi starter med at sammenligne de enkelte bit i de to binære tal. Når vi så har sammenlignet de enkelte bit, sammenligner vi resultatet af to sammenligninger osv. op igennem træet til vi til sidst har en sammenligning, som vi så vil bruge til at sætte de respektive bit i vores 6 bit register. For at dette kan lade sig gøre, er vi nød til at finde en måde at kode sammenligningen. Dette gøres ved to bit som sendes videre. Det er her vi finder ud af at det faktisk kun er nødvendigt at kode for 3 tilstande, nemlig LT EQ GT < = > da vi ud fra disse nemt kan beregne alle 6 condition codes ud fra disse 3. Jeg har valgt at kode de 3 tilstande på følgende måde Condition code Bit 1 Bit 2 < 0 1 = 1 1 > 1 0 Tabel 1 Jeg har valgt ikke at bruge 00, da jeg kun har brug for 3 tilstande, men har 4 tilrådighed. I alle diagrammer herfra, er 00 bevidst undladt, da ingen af delkredsløbene vil aflevere 00 til det næste. For at finde ud af, hvordan de enkelte delkredsløb skal se ud, bruger jeg Karnaugh kort. Disse er ikke gennemgået i dette kursus, DM13, men i kurset DIG på IOT, Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum, som jeg tidligere har fulgt. Vi kigger nærmere på de Karnaugh kort, jeg har stillet op for mine delkredsløb i afsnittet "Karnaugh kort". For at kunne løse problemet, er vi nød til at designe 3 forskellige delkredsløb. Et der sammenligner et bit fra hvert binært tal og som sender en af de 3 tilstande videre. Dette delkredsløb betegnes med tallet 1. Det andet skal tage to tilstande og sende en tilstand videre. Hvilke der skal sendes videre, ses i tabel 2 nedenfor.
2 Input 1 Input 2 Output < < < < = < < > < = < < = = = = > > > < > > = > > > > Tabel 2 Dette delkredsløb betegnes med tallet 2. Det sidste delkredsløb, skal ud fra en tilstand, sende de respektive condition codes til vores 6 bit register. Dette delkredsløb betegnes med tallet 3. Ved at sætte disse 3 delkredsløb sammen i en træstruktur, opnår vi det vi er ude efter, nemlig et kredsløb, som kan beregne de 6 condition codes i logaritmisk tid. Fig. 1 - Kredsløbets træstruktur opbygning Vi går ud fra i resten af dette skrift at alle binære tal er af power 2, da dette vil give et balanceret træ.
3 3. Karnaugh kort For at finde frem de boolske ligninger, som vi skal bygge vores delkredsløb fra, bruger jeg som tidligere nævnt Karnaugh kort. Først opstilles sandhedstabellen og derefter opstilles Karnaugh kortet. Sandhedstabellen og Karnaugh kortet for kredsløb 1 ses nedenfor. A B C D Tabel 3 Fig. 2 - Karnaugh kort over delkredsløb 1 I delkredsløb 1 og 2, betegner henholdsvis bit C og bit D, første og andet bit i den tilstands kode, som viser de to binære tals inbyrdes forhold. Ud fra de to Karnaugh kort får vi følgende to boolske ligninger, for C og D. C = A + B D = A + B Understregningen gør det ud for en negering, da M$ Word 97 ikke har mulighed for at lave overstregning. Ud fra disse to boolske ligninger fås følgende kredsløb.
4 Fig. 3 - Delkredsløb 1 Delkredsløb 2 designes på samme måde. A B C D Tabel 4
5 Dette giver følgende to boolske ligninger. Fig. 4 - Karnaugh kort over delkredsløb 2 C = A 1 B 1 + B 2 A 1 A 2 D = A 2 B 2 + B 1 A 1 A 2 A 1 betegner bit C fra tidligere delkredsløb og A 2 bit D. Dette samme gælder for B 1 og B 2. Disse to boolske ligninger giver os følgende. Fig. 5 - Delkredsløb 2
6 Til sidst gøres det samme for delkredsløb 3 A B C D E F G H Tabel 5 Fig. 6 - Karnaugh kort over delkredsløb 3 Hvor de 6 output er henholdsvis LT, LE, EQ, NE, GE og GT, som svare til C, D, E, F, G og H. Dette giver anledning til 6 bolske ligninger. C = AB D = B E = AB F = AB + AB G = A H = AB
7 Dette føre til delkredsløb 3. Fig. 7 - Delkredsløb 3 Når disse 3 delkredsløb sættes sammen, som vist i fig. 1, vil kredsløbet beregne det som vi var ude efter, nemlig et 6 bit register, hvor de førnævnte condition codes er sat. 4. 2's komplement Ind til nu har vi taget de binære tal uden fortegn, og ikke negative. Vi vil nu kigge på biære tal i 2's komplement. I 2's komplement vil 0 have prioritet over 1, dvs. at 0 er større end 1. For at vores kredsløb skal kunne klare 2's komplement binære tal, er vi nød til at ændre det. En mulighed var at lave et fjedre delkredsløb, som omdannede 2's komplement binære tal til almindelige tal binære tal og så sende dem igennem resten af kredsløbet. Dette giver dog problemer, da vi ikke har designet kredsløbet til at klare negative tal. En anden mulighed var bare at negere alle indgange. Jeg har dog i stedet valgt bare bytte om på den rækkefølge som kredsløbet får de enkelt bit. I stedet for at få A og så B, så giver vi kredsløbet B og så A. På den måde vil kredsløbet give prioritet til 0 i stedet for 1. Et eksempel ses på fig. 8 nedenfor.
8 Fig. 8 - Kredsløbets træstruktur opbygning, ved 2's komplement 5. Konklusion Vi har ved hjælp 3 små delkredsløb, konstrueret et større kredsløb, som kan sammenligne to binære tal, og sætte 6 bit i et register, alt efter hvilke conditions der gælder mellem de to binære tal. Desuden har vi vist at der ved meget lille anstrengelse også kan bruges binære tal i 2's komplement, så det er muligt at sammenligne negative tal. Dog vil det kræve at der kommer noget logik før vores kredsløb eller der laves to, næsten, identiske kredsløb. Kredsløbet som vi har designet er skalerbart til, næsten, uendelighed, da det bare er spørgsmålet om at bruge flere delkredsløb. Dette vil dog i den virkelige verden, give fysiske problemer, f.eks. størrelse og spænding.
Boolsk algebra For IT studerende
Boolsk algebra For IT studerende Henrik Kressner Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Logiske kredsløb...3 Eksempel:...3 Operatorer...4 NOT operatoren...4 AND operatoren...5 OR operatoren...6 XOR operatoren...7
Boolsk algebra For IT studerende
Boolsk algebra For IT studerende Henrik Kressner Indholdsfortegnelse Indledning...3 Logiske kredsløb...4 Eksempel:...4 Operatorer...4 NOT operatoren...5 AND operatoren...5 OR operatoren...6 XOR operatoren...7
DATALOGI 1E. Skriftlig eksamen torsdag den 3. juni 2004
Københavns Universitet Naturvidenskabelig Embedseksamen DATALOGI 1E Skriftlig eksamen torsdag den 3. juni 2004 Opgaverne vægtes i forhold til tidsangivelsen herunder, og hver opgaves besvarelse bedømmes
Skriftlig Eksamen Algoritmer og Sandsynlighed (DM538)
Skriftlig Eksamen Algoritmer og Sandsynlighed (DM538) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Fredag den 25. januar 2013 kl. 1013 Alle hjælpemidler (computer, lærebøger, notater,
Alt dette er også grundlaget for digitalteknikken, som er baseret på logiske
Gates Logiske kredse Læren om logisk tænkning eller læren om tænkningens love og former er den beskrivelse, man ofte møder, når begrebet logik skal forklares. Det er almindeligt at anvende udtrykket,»det
Skriftlig Eksamen Algoritmer og Datastrukturer (DM507)
Skriftlig Eksamen Algoritmer og Datastrukturer (DM507) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Onsdag den 0. juni 009, kl. 9 Alle sædvanlige hjælpemidler (lærebøger, notater, osv.)
Journal JTAG: Udarbejde af: Benjamin Grydehøj I samarbejde med PDA Projektgruppen. Elektronikteknologafdelingen på Erhvervsakademi Fyn.
Journal JTAG: Udarbejde af: Benjamin Grydehøj I samarbejde med PDA Projektgruppen Elektronikteknologafdelingen på Erhvervsakademi Fyn. Journal JTAG Xilinx XC9536 29-9-3 Generel beskrivelse af JTAG: JTAG:
DM507 Algoritmer og datastrukturer
DM507 Algoritmer og datastrukturer Forår 2018 Projekt, del II Institut for matematik og datalogi Syddansk Universitet 20. marts, 2019 Dette projekt udleveres i tre dele. Hver del har sin deadline, således
Eksamen dcomnet Q2/2010. Navn
2582 Eksamen dcomnet Q2/2010 ID Navn Example I A32-prg1 Betragt følgende program skrevet i IA-32 symbolsk maskinsprog:.section.data x:.long 2 r:.long 27.section.text.globl _start _start: pushl x movl $0,%ebx
Eksamen dcomnet 2012Q4. Årskortsnummer Navn
Eksamen dcomnet 2012Q4 Årskortsnummer Navn Vejledning Eksamen varer en time fra kl. 9 til kl. 10. Husk at skrive årskort og navn tydeligt på forsiden, inden eksamen afsluttes. Der er ét rigtigt svar per
DM507 Algoritmer og datastrukturer
DM507 Algoritmer og datastrukturer Forår 2018 Projekt, del II Institut for matematik og datalogi Syddansk Universitet 13. marts, 2018 Dette projekt udleveres i tre dele. Hver del har sin deadline, således
DM507 Algoritmer og datastrukturer
DM507 Algoritmer og datastrukturer Forår 2019 Projekt, del III Institut for matematik og datalogi Syddansk Universitet 10. april, 2019 Dette projekt udleveres i tre dele. Hver del har sin deadline, således
Skriftlig Eksamen Algoritmer og Datastrukturer (DM507)
Skriftlig Eksamen Algoritmer og Datastrukturer (DM507) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Mandag den 7. juni 00, kl. 9 Alle sædvanlige hjælpemidler (lærebøger, notater, osv.)
DM507 Algoritmer og datastrukturer
DM507 Algoritmer og datastrukturer Forår 2016 Projekt, del III Institut for matematik og datalogi Syddansk Universitet 20. april, 2016 Dette projekt udleveres i tre dele. Hver del har sin deadline, således
Skriftlig Eksamen DM507 Algoritmer og Datastrukturer
Skriftlig Eksamen DM507 Algoritmer og Datastrukturer Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Tirsdag den 24. juni 2014, kl. 10:00 14:00 Besvarelsen skal afleveres elektronisk. Se
Oversigt. Indhold mm.5: Latch es og flip-flops Analyse af synkrone sekventielle kredsløb Syntese. Boolsk algebra, byggeblokke,
Oversigt Indhold mm.5: Latch es og flip-flops Analyse af synkrone sekventielle kredsløb Syntese Boolsk algebra, byggeblokke, talsystemer Kombinatoriske kredsløb, minimering Sekventielle kredsløb, analyse
Matematikkens filosofi filosofisk matematik
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Det Naturvidenskabelige Fakultet Matematikkens filosofi filosofisk matematik Flemming Topsøe, [email protected] Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet
DATALOGI MASKINARKITEKTUR Blok 2 samt Reeksamination i DATALOGI MASKINARKITEKTUR Blok 1 og arkitekturdelen af DATALOGI 1E
Københavns Universitet Naturvidenskabelig Embedseksamen DATALOGI MASKINARKITEKTUR Blok 2 samt Reeksamination i DATALOGI MASKINARKITEKTUR Blok 1 og arkitekturdelen af DATALOGI 1E Vejledende løsninger til
DM507 Algoritmer og datastrukturer
DM507 Algoritmer og datastrukturer Forår 2017 Projekt, del III Institut for matematik og datalogi Syddansk Universitet 6. april, 2017 Dette projekt udleveres i tre dele. Hver del har sin deadline, således
Eksamen Computerarkitektur 2013Q4. Niels Olof Bouvin. Studienummer Navn
Eksamen Computerarkitektur 2013Q4 Niels Olof Bouvin Studienummer Navn Vejledning Eksamen varer en time fra kl. 9 til kl. 10. Husk at skrive studienummer og navn tydeligt på forsiden, inden eksamen afsluttes.
Computerarkitektur Eksamen 2014Q3. Niels Olof Bouvin. Studienummer Navn
Computerarkitektur Eksamen 2014Q3 Niels Olof Bouvin Studienummer Navn Vejledning Eksamen varer en time fra kl. 9 til kl. 10. Husk at skrive studienummer og navn tydeligt på forsiden, inden eksamen afsluttes.
Skriftlig Eksamen DM507 Algoritmer og Datastrukturer
Skriftlig Eksamen DM507 Algoritmer og Datastrukturer Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Mandag den 6. juni 2016, kl. 15:00 19:00 Besvarelsen skal afleveres elektronisk. Se
Boolesk Algebra og det binære talsystem - temahæfte informatik. Oprindelse.
Boolesk Algebra og det binære talsystem - temahæfte informatik. I dette hæfte arbejdes der med to-tals systemet og logiske udtryk. Vi oplever at de almindelige regneregler også gælder her, og vi prøver
Et udtryk på formena n kaldes en potens med grundtal a og eksponent n. Vi vil kun betragte potenser hvor grundtallet er positivt, altså a>0.
Konkrete funktioner Potenser Som udgangspunkt er brugen af potenser blot en forkortelse for at gange et tal med sig selv et antal gange. Hvis a Rskriver vi a 2 for a a a 3 for a a a a 4 for a a a a (1).
Skriftlig eksamen i Datalogi
Roskilde Universitetscenter Skriftlig eksamen i Datalogi Modul 1 Sommer 1999 Opgavesættet består af 5 opgaver, der ved bedømmelsen tillægges følgende vægte: Opgave 1 15% Opgave 2 15% Opgave 3 8% Opgave
Lyskryds. Thomas Olsson Søren Guldbrand Pedersen. Og der blev lys!
Og der blev lys! OPGAVEFORMULERING:... 2 DESIGN AF SEKVENS:... 3 PROGRAMMERING AF PEEL KREDS... 6 UDREGNING AF RC-LED CLOCK-GENERAOR:... 9 LYSDIODER:... 12 KOMPONENLISE:... 13 DIAGRAM:... 14 KONKLUSION:...
Øvelses journal til ELA Lab øvelse 4: Superposition
Øvelses journal til ELA Lab øvelse 4: Navn: Thomas Duerlund Jensen, Jacob Christiansen, Kristian Krøier Øvelsesdato: 8/10-2002 Side 1 af 5 Formål: Eksperimentelt at eftervise superpositionsprincippet og
Indholdsfortegnelse :
Rapporten er udarbejdet af Daniel & Kasper D. 23/1-2001 Indholdsfortegnelse : 1.0 STEPMOTEREN : 4 1.1 Stepmotorens formål : 4 1.2 Stepmotorens opbygning : 4 2.0 PEEL-KREDSEN 4 2.1 PEEL - Kredsen Generelt
CV for Lasse Nielsen
CV for Lasse Nielsen Lasse Nielsen 16. marts 2008 Personlig Data Mit navn er Lasse Nielsen, jeg er født den 17 Juni 1981 på Holbæk sygehus. Min adresse er Rektorparken 18, 7. tv. (Lokal 073) 2450 København
Danmarks Tekniske Universitet
side af sider Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den. maj 00. Kursusnavn Algoritmer og datastrukturer Kursus nr. 06. Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler. Vægtning af opgaverne: Opgave
Om binære søgetræer i Java
Om binære søgetræer i Java Mads Rosendahl 7. november 2002 Resumé En fix måde at gemme data på er i en træstruktur. Måden er nyttig hvis man får noget data ind og man gerne vil have at det gemt i en sorteret
Bits, bit operationer, integers og floating point
Denne guide er oprindeligt udgivet på Eksperten.dk Bits, bit operationer, integers og floating point Denne artikel beskriver hvordan data gemmes som bits og hvordan man kan manipulere med bits. Den forudsætter
Start af nyt schematic projekt i Quartus II
Start af nyt schematic projekt i Quartus II Det følgende er ikke fremstillet som en brugsanvisning der gennemgår alle de muligheder der er omkring oprettelse af et Schematic projekt i Quartus II men kun
Logik. Af Peter Harremoës Niels Brock
Logik Af Peter Harremoës Niels Brock December 2009 1 Indledning Disse noter om matematisk logik er en videreudbygning af det, som står i bogen MAT A [1]. Vi vil her gå lidt mere systematisk frem og være
Sortering. Eksempel: De n tal i sorteret orden
Sortering 1 / 32 Sortering Input: Output: Eksempel: n tal De n tal i sorteret orden 6, 2, 9, 4, 5, 1, 4, 3 1, 2, 3, 4, 4, 5, 9 2 / 32 Sortering Input: Output: Eksempel: n tal De n tal i sorteret orden
Sortering. Eksempel: De n tal i sorteret orden
Sortering 1 / 34 Sortering Input: Output: Eksempel: n tal De n tal i sorteret orden 6, 2, 9, 4, 5, 1, 4, 3 1, 2, 3, 4, 4, 5, 9 2 / 34 Sortering Input: Output: Eksempel: n tal De n tal i sorteret orden
Skriftlig Eksamen Algoritmer og Datastrukturer (dads)
Skriftlig Eksamen Algoritmer og Datastrukturer (dads) Datalogisk Institut Aarhus Universitet Mandag den 27. maj 2002, kl. 9.00 13.00 Opgave 1 (25%) Denne opgave handler om multiplikation af positive heltal.
Elementær Matematik. Mængder og udsagn
Elementær Matematik Mængder og udsagn Ole Witt-Hansen 2011 Indhold 1. Mængder...1 1.1 Intervaller...4 2. Matematisk Logik. Udsagnslogik...5 3. Åbne udsagn...9 Mængder og Udsagn 1 1. Mængder En mængde er
Eksamen dcomnet Q2/2012. Studiekortsnummer Navn
Eksamen dcomnet Q2/2012 Studiekortsnummer Navn Vejledning Eksamen varer en time fra kl. 9 til kl. 10. Husk at skrive studienummer og navn tydeligt på forsiden, inden eksamen afsluttes. Der er ét rigtigt
Grådige algoritmer. Et algoritme-konstruktionsprincip ( paradigme ) for optimeringsproblemer.
Grådige algoritmer Grådige algoritmer Et algoritme-konstruktionsprincip ( paradigme ) for optimeringsproblemer. Grådige algoritmer Et algoritme-konstruktionsprincip ( paradigme ) for optimeringsproblemer.
Sortering. De n tal i sorteret orden. Eksempel: Kommentarer:
Sortering Sortering Input: Output: n tal De n tal i sorteret orden Eksempel: Kommentarer: 6, 2, 9, 4, 5, 1, 4, 3 1, 2, 3, 4, 4, 5, 9 Sorteret orden kan være stigende eller faldende. Vi vil i dette kursus
Seriel kommunikation
Odense Tekniske Gymnasium Seriel kommunikation Skribenter Mathias Bejlegaard Madsen, 3.H Udførelsesdato 4. januar til Vejleder Afleveringsdato Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 2 2 Bedstemor diagram 2
DATALOGI 1E. Skriftlig eksamen mandag den 23. juni 2003
Københavns Universitet Naturvidenskabelig Embedseksamen DATALOGI 1E Skriftlig eksamen mandag den 23. juni 2003 Opgaverne vægtes i forhold til tidsangivelsen herunder, og hver opgaves besvarelse bedømmes
Danmarks Tekniske Universitet
side af 2 sider Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 2. maj 200. Kursusnavn Algoritmer og datastrukturer Kursus nr. 02326. Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler. Vægtning af opgaverne:
Danmarks Tekniske Universitet
side af sider Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 6. maj 0. Kursusnavn: Algoritmer og datastrukturer Kursus nr. 06. Tilladte hjælpemidler: Skriftlige hjælpemidler. Varighed: timer Vægtning
Danmarks Tekniske Universitet
side af sider Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 6. maj 0. Kursusnavn: Algoritmer og datastrukturer I Kursus nr. 005. Tilladte hjælpemidler: Skriftlige hjælpemidler. Varighed: timer Vægtning
Med TI-89 / TI-92 Plus kan du også sammenligne eller manipulere binære tal bit for bit.
Kapitel 20: Talsystemer 20 Resumé af talsystemer... 344 Indtastning og omregning af talsystemer... 345 Udførelse af matematiske beregninger med hexadecimale og binære tal... 346 Sammenligning eller manipulation
DM507 Algoritmer og datastrukturer
DM507 Algoritmer og datastrukturer Forår 2016 Projekt, del I Institut for matematik og datalogi Syddansk Universitet 29. februar, 2016 Dette projekt udleveres i tre dele. Hver del har sin deadline, således
DM507 Algoritmer og datastrukturer
DM507 Algoritmer og datastrukturer Forår 2019 Projekt, del I Institut for matematik og datalogi Syddansk Universitet 27. februar, 2019 Dette projekt udleveres i tre dele. Hver del har sin deadline, således
Analog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 %
A.1 Afladning af kondensator Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % Når knappen har været aktiveret, ønskes lys i D1 i 30 sekunder. Brug formlen U C U start e t RC Beskriv kredsløbet Find komponenter.
DM507 Algoritmer og datastrukturer
DM507 Algoritmer og datastrukturer Forår 2012 Projekt, del II Institut for matematik og datalogi Syddansk Universitet 15. marts, 2012 Dette projekt udleveres i tre dele. Hver del har sin deadline, således
Induktive og rekursive definitioner
Induktive og rekursive definitioner Denne note omhandler matematiske objekter, som formelt er opbygget fra et antal basale byggesten, kaldet basistilfælde eller blot basis, ved gentagen brug af et antal
DM507 Algoritmer og datastrukturer
DM507 Algoritmer og datastrukturer Forår 2010 Projekt, del III Institut for matematik og datalogi Syddansk Universitet 24. april, 2010 (let justeret 10. maj og 21. maj 2010) Dette projekt udleveres i tre
STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET Indhold: 1. Uddannelsens omfang og forudsætninger 2. Uddannelsernes indhold 3. Generelle eksamensbestemmelser 4. Andre bestemmelser
KNX løsninger til. Erhvervsbygninger. KNX Automatisk dagslysregulering med foldedørsstyring og manuel dæmp
KNX løsninger til Erhvervsbygninger KNX Automatisk dagslysregulering og manuel dæmp Tekniske specifikationer Funktioner KNX Automatisk dagslysregulering Styringen tager udgangspunkt i et stort lokale (A
Rettevejledning, FP9, Prøven med hjælpemidler, endelig version
Rettevejledning, FP9, Prøven med hjælpemidler, endelig version I forbindelse med FP9, Matematik, Prøven med hjælpemidler, maj 2016, afholdes forsøg med en udvidet rettevejledning. Den udvidede rettevejledning
DM507 Algoritmer og datastrukturer
DM507 Algoritmer og datastrukturer Forår 2012 Projekt, del III Institut for matematik og datalogi Syddansk Universitet 29. april, 2012 Dette projekt udleveres i tre dele. Hver del har sin deadline, således
AVR MP3 29-05-08 05576 Ingeniørhøjskolen i Århus Michael Kaalund
AVR MP3 29-05-08 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...2 2 Udviklingsmiljø...2 3 Beskrivelse af systemet...3 3.1 VS1001k...3 3.2 MP3 file formatet...6 4 Konklusion...6 5 Litteratur liste...6 6 Illustrations
Skriftlig Eksamen Beregnelighed (DM517)
Skriftlig Eksamen Beregnelighed (DM517) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet Torsdag den 1 November 212, kl. 1 14 Alle sædvanlige hjælpemidler (lærebøger, notater etc.) samt brug af computer
Logik Rapport - Alarm. Klaus Jørgensen Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud 9/9-2002 Vejledere: PSS & SKH
- Alarm Klaus Jørgensen Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud 9/9-2002 Vejledere: PSS & SKH Indholdsfortegnelse. Side 2. Side 2. Side 3. Side 3. Side 4. Side 4. Side 5. Side 6. Side 7. Side 8. Side 9. Side
3. Computerens opbygning.
3. Computerens opbygning. Computere er konstrueret med henblik på at skulle kunne behandle og opbevare data og det er de som nævnt i noterne om Bits og Bytes vældig gode til. Som overordnet model for computere
Take-home Eksamen. DM505 Design og programmering af databaser. Syddansk Universitet Institut for Matematik og Datalogi
Syddansk Universitet Institut for Matematik og Datalogi DM505 Design og programmering af databaser Take-home Eksamen Udleveret: 4. maj 2013, kl. 10:00 Afleveres senest: 5. maj 2013 kl 10.00 Forår 2013
MASKELIGNINGER - KIRCHHOFFS LOVE (DC) Eksempel
MASKELIGNINGER - KIRCHHOFFS LOVE (DC) Eksempel Ved beregning af kredsløb med flere masker og flere elektromotoriske kræfter (E), er det ofte ret besværligt at løse for ubekendte uden hjælpeværktøjer. Side
Skriftlig Eksamen Algoritmer og sandsynlighed (DM538)
Skriftlig Eksamen Algoritmer og sandsynlighed (DM538) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet Fredag den 9 Januar 2015, kl. 10 14 Alle sædvanlige hjælpemidler(lærebøger, notater etc.) samt
LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK
Hvad er det vigtigste for et godt Hvad er det vigtigste for et godt Hvad er det vigtigste for et godt Hvad er det vigtigste for et godt Hvad er det vigtigste for et godt Hvad er det vigtigste for et godt
Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528)
Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet Tirsdag den 20 Januar 2009, kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler (lærebøger, notater etc.) samt brug
Projekt Træningsmaskine
Computer- og El-teknik A. Holstebro Tekniske Gymnasium - HTX Projekt Træningsmaskine Afleveret: Fredag d. 10/10-2008. Udarbejdet af: Bent Arnoldsen, Holstebro HTX. Gruppemedlem: Hjalmar Krarup Andersen,
Niveauer af abstrakte maskiner
Det digitale niveau Niveauer af abstrakte maskiner Digitale kredsløb Logiske tilstande: (- V), (2-5 V) Kombinatoriske kredsløb Logiske tilstande: (- V), (2-5 V) Registre Logiske tilstande: (- V), (2-5
Hold 6 Tirsdag. Kristian Krøier, Jacob Christiansen & Thomas Duerlund Jensen Fag: ELA Lærer: Jan Petersen (JPe) Dato for aflevering: 29.
ELA journal: Øvelse 3 Grundlæggende Op. Amp. Koblinger. Dato for øvelse:. nov. 00 & 9. nov. 00 Hold 6 Tirsdag Kristian Krøier, Jacob Christiansen & Thomas Duerlund Jensen Fag: ELA Lærer: Jan Petersen (JPe)
CPUer og maskinkode DM534. Rolf Fagerberg
CPUer og maskinkode DM534 Rolf Fagerberg CPUers opbygning En CPU er bygget op af elektriske kredsløb (jvf. sidste forelæsning), som kan manipulere bits. En CPU manipulerer flere bits ad gangen, deres antal
