Øvelses journal til ELA Lab øvelse 4: Superposition
|
|
|
- Ida Lassen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Øvelses journal til ELA Lab øvelse 4: Navn: Thomas Duerlund Jensen, Jacob Christiansen, Kristian Krøier Øvelsesdato: 8/ Side 1 af 5
2 Formål: Eksperimentelt at eftervise superpositionsprincippet og at designe et kredsløb. Forberedelse: s-princippet er som følger: Ved at regne hver enkelt strøm/spændingskildes bidrag til kredsløbet og derefter summe de to bidrag, kan man beregne den samlede tilførsel af strøm/spænding. Del 1: Beregn spændingsfald over og strømme igennem modstandene R 1 til R 4, for følgende tre tilfælde: 1) U 1 = 12 V og U 2 = 0 V 2) U 1 = 0 V og U 2 = 12 V 3) U 1 = 12 V og U 2 = 12 V 1. Vi benytter os af maskemetoden for at finde strømmene I 1, I 2, I 3 og I 4 i tilfælde 1. i 11 = i 21 = U 1 / (R 1 + R 4 R 3 + R 2 ) = 2,34 ma i 41 = i 1 * R 3 /(R 3 + R 4 ) = 0,96 ma i 31 = i 1 i 2 = 1,37 ma Side 2 af 5
3 2. Vi benytter os af maskemetoden for at finde strømmene I 1, I 2, I 3 og I 4 i tilfælde 2. i 42 = -U 2 / (R 4 + R 3 (R 1 + R 2 ) = -1,9 ma i 32 = -i 42 * ((R 1 + R 2 )/(R 1 + R 2 + R 3 ) = 0,93 ma i 12 = i 22 = -i 42 * (R 3 /(R 1 + R 2 + R 3 )) = -0,96 ma 3. For at finde strømmene i tilfælde 3 skal vi bare summere strømmene fra de to første tilfælde: I 1 = I 2 = 2,34 ma - 0,96 ma = 1,38 ma I 3 = 1,37 ma + 0,93 ma = 2,3 ma I 4 = 0,96 ma 1,9 ma = -0,94 ma Side 3 af 5
4 Del 2: Dimensioner kredsløbet således at strømmene i 1, i 2 og i 3 bliver henholdsvis 1 ma, 2mA og 3mA. R 4 er 1 kω. I 4 = i 1 + i 2 + i 3 = (1+2+3)mA = 6 ma V 4 = 0,006 A * 1 kω = 6V Spændingsfaldet over de tre resterende modstande må altså være 10 V 6 V = 4 V V AB = i AB * R AB V AB = i 4 * (R 1 R 2 R 3 ) R 1 R 2 = R 3 R 1 = 2 * R 2 4 V = 0,006 A * R 3 R 3 = 0,006 A ((R 3 * R 3 )/(R 3 + R 3 )) = 0,006 A * (R 3 /2) R 3 = (4 V * 2)/(0,006 A) = 1,33 kω = R 1 R 2 R 1 R 2 = ((R 1 *R 2 )/(R 1 +R 2 )) = ((2R 2 *R 2 )/(2R 2 +R 2 )) = (2R 2 )/3 = 1,33 kω => R 2 = 2 kω R 1 = 2 * R 2 = 4 kω Side 4 af 5
5 Del 3: Spændingsforskelle måles over modstandene vha. et multimeter. Strømmene måles ved at sætte et multimeter ind i serieforbindelse med modstandene. Denne metode anvendes for alle kredsløbene. Målinger: Måleopstillingerne en som tidligere vist(se forgående sider). Vi byggede kredsløbene op på en kredsløbspladeting og modstandene er fra E24-rækken. Strømme og spændingsfald blev målt med et standart multimeter fra E113. Resultater: Resultaterne er ved lagt som bilag 1. Her er både de teoretiske beregninger og de målte data. Databehandling: Konklusion: Ved at kigge på teori og praksis, ses det tydeligt at det hænget sammen. Dog er der afvigelser på første og anden decimal, disse er dog ikke ret store. Dette skyldes flere ting, temperatur, strømkilde og mange andre ting. Men i vores tilfælde skal vi dog nok skyde skylden på strømkilde. Indstillingsmulighederne er få og displayet er upræcist. Ser vi på vores beregninger ses det at spændingen bruges øverst i den brøk som vi bruger til at beregne strømmen med, dette betyder at den potentielt kunne få stor indflydelse på resultatet, men da vi bruger modstande i kω-størelse, er afvigelsen begrænset, hvilket også ses. I del 2 er der dog også en anden faktor som spiller ind. Brugen af en for lille modstand i stedet for den oprindelige. Men som det ses er det begrænset hvor meget det betyder for resultatet. Del 1: Del 2: Det formålet med øvelsen var at eftervise superposition og opbygge et kredsløb. Vi har efter at have målt hvert bidrag fra de to spændingskilder, kunne se, at summen af de to bidrag rent faktisk er lige med det samlede bidrag til kredsløbet, når begge spændingskilder bidrager til kredsløbet samtidig. Så vi må sige at superpositionsteorien er eftervist, dog med minder afvigelser, som tildels kan tilskrives apparaturet. Ved at have opbygget kredsløbet og dimensioneret det rigtigt, har vi vist at vi ved hvordan en simpelt kredsløb skal opbygges. Alt i alt må vi sige at øvelsen gik over al forventning, da alle resultater passede og den teori som skulle eftervises blev eftervist. Bilag: 1 bilag med måleresultater. Ingen lir uden blær Side 5 af 5
6 Bilag 1: Del 1: Beregnede resultater: U1 = 12 V U2 = 0 U1 = 0 U2 = 12V V ma V ma V11 2,34 i11 2,34 V11-0,96 i11-0,96 V21 5,148 i21 2,34 V21-2,112 i21-0,96 V31 4,521 i31 1,37 V31 3,069 i31 0,93 V41 4,512 i41 0,96 V41-8,93 i41-1,9 U1 = 12V U2 = 12V V ma V1 1,38 i1 1,38 V2 3,036 i2 1,38 V3 7,59 i3 2,3 V4-4,418 i4-0,94 Målte resultater: U1 = 12 V U2 = 0 U1 = 0 U2 = 12V V ma V ma V11 2,5 i11 2,23 V11-1,1 i11-0,95 V21 5,05 i21 2,23 V21-2,1 i21-0,95 V31 4,5 i31 1,3 V31 3,1 i31 0,93 V41 4,5 i41 0,9 V41-8,96 i41-1,9 U1 = 12V U2 = 12V V ma V1 1,45 i1 1,29 V2 2,8 i2 1,29 V3 7,5 i3 2,26 V4-4,6 i4-0,97 Del 2: Vi har brugt en 3,9 kiloohm modstand i stedet for en 4 klioohm ma i4 6 i3 2,99 i2 1,92 i1 0,97
7 ELA Rev. dato: 27. august 2001 Øvelse 4.. Formål. Eksperimentelt at eftervise superpositionsprincippet. At designe et kredsløb. Forberedelse. R 1 R 4 U 1 R 3 U 2 R 2 R 1 = 1,0 kω R 2 = 2,2 kω R 3 = 3,3 kω R 4 = 4,7 kω 1. Beregn samtlige spændingsfald over og strømme igennem modstandene R 1 til R 4 for følgende 3 tilfælde: a: U 1 = 12 V og U 2 = 0 V b: U 1 = 0 V og U 2 = 12 V c: U 1 = 12 V og U 2 = 12 V 2. Dimensioner kredsløbet nedenfor således, at strømmene i 1, i 2 og i 3 bliver henholdsvis 1 ma, 2 ma og 3 ma. Modstandene vælges fra E24-rækken, og R 4 vælges til 1 kω. R 4 i 1 i 2 i 3 10 V R 1 R 2 R 3 3. Hvordan vil du gennemføre målingerne? 4. Opstil tabeller for både teoretiske og målte størrelser. Laboratoriearbejde. 1. Opbyg kredsløbet fra punkt 1 i forberedelsen på en monteringsplade. 2. Mål derefter samtlige spændingsfald og strømme for de 3 tilfælde a, b og c. 3. Sammenlign de teoretiske og de målte værdier. Vurder og kommenter afvigelser. 4. Opbyg kredsløbet fra punkt 2 i forberedelsen. 5. Mål derefter strømmene. 6. Kommenter eventuelle afvigelser ud fra komponenttolerancer og instrumentnøjagtighed. Øvelse 4.doc
Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.
Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari jerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Formål: Formålet med denne øvelse er at anvende Ohms lov på en såkaldt spændingsdeler,
Hold 6 Tirsdag. Kristian Krøier, Jacob Christiansen & Thomas Duerlund Jensen Fag: ELA Lærer: Jan Petersen (JPe) Dato for aflevering: 29.
ELA journal: Øvelse 3 Grundlæggende Op. Amp. Koblinger. Dato for øvelse:. nov. 00 & 9. nov. 00 Hold 6 Tirsdag Kristian Krøier, Jacob Christiansen & Thomas Duerlund Jensen Fag: ELA Lærer: Jan Petersen (JPe)
Fysikrapport Kogepladen. Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai & Martin
Fysikrapport Kogepladen Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai & Martin 1 Indholdsfortegnelse Formål 3 Teori 3 Materialer 4 Fremgangsmåde 4 Måleresultater 4 Databehandling 5 Usikkerheder 5 Fejlkilder 5 Diskussion
Fysik rapport. Elektricitet. Emil, Tim, Lasse og Kim
Fysik rapport Elektricitet Emil, Tim, Lasse og Kim Indhold Fysikøvelse: Ohms lov... 2 Opgave 1... 2 Opgave 2... 2 Opgave 3... 2 Opgave 4... 3 Opgave 5... 3 Opgave 6... 3 Opgave 7... 4 Opgave 8... 4 Opgave
FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse. Matematisk Pendul. Jacob Christiansen Afleveringsdato: 10. april 2003 Morten Olesen Andreas Lyder
FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Matematisk Pendul Hold E: Hold: D12 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 10. april 2003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3
1 v out. v in. out 2 = R 2
EE Basis 200 KRT3 - Løsningsforslag 2/9/0/JHM Opgave : Figur : Inverterende forstærker. Figur 2: Ikke-inverterende. Starter vi med den inverterende kobling så identificeres der et knudepunkt ved OPAMP
Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen
Louise Regitze Skotte Andersen Fysikrapport. Morten Stoklund Larsen - Lærer K l a s s e 1. 4 G r u p p e m e d l e m m e r : N i k i F r i b e r t A n d r e a s D a h l 2 2-0 5-2 0 0 8 2 Indhold Indledning...
KREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB
EE Basis, foråret 2009 KREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB Jan H. Mikkelsen EE- Basis, Kredsløbsteori, F10, KRT2 1 Emner for idag Thevenin og Norton ækvivalenter Virkelige kilder SuperposiLon
ELEKTRISKE KREDSLØB (DC)
ELEKTRISKE KREDSLØB (DC) Kredsløbstyper: Serieforbindelser Parallelforbindelser Blandede forbindelser Central lovmæssigheder Ohms lov, effektformel, Kirchhoffs 1. & 2. lov DC kredsløb DC står for direct
Dæmpet harmonisk oscillator
FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3
Ohms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd.
Ohms lov Nummer 136050 Emne Ellære Version 2017-02-14 / HS Type Elevøvelse Foreslås til 7-8, (gymc) p. 1/5 Formål Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Princip Et stykke
Brombærsolcellens Fysik
Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof
Øvelsesvejledning. Frekvenskarakteristikker Simulering og realisering af passive filtre.
ELT2, Passive filter, frekvenskarakteristikker Øvelsesvejledning Frekvenskarakteristikker Simulering og realisering af passive filtre. Øvelsen består af 3 dele: 1. En beregningsdel som du forventes at
HN Brugervejledning. Læs brugervejledningen omhyggeligt før multimeteret tages i brug, og gem brugervejledningen til senere brug.
DIGITAL MULTIMETER HN 7333 Brugervejledning Læs brugervejledningen omhyggeligt før multimeteret tages i brug, og gem brugervejledningen til senere brug. 1 INTRODUKTION Dette instrument er et lille håndholdt
MASKELIGNINGER - KIRCHHOFFS LOVE (DC) Eksempel
MASKELIGNINGER - KIRCHHOFFS LOVE (DC) Eksempel Ved beregning af kredsløb med flere masker og flere elektromotoriske kræfter (E), er det ofte ret besværligt at løse for ubekendte uden hjælpeværktøjer. Side
Elektrodynamik Lab 1 Rapport
Elektrodynamik Lab 1 Rapport Indhold Fysik 6, EL Bo Frederiksen ([email protected]) Stanislav V. Landa ([email protected]) John Niclasen ([email protected]) 1. Transienter og RC-kredsløb 1.1 Formål 1. Teori 1.3
MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber
1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning
Modellering af elektroniske komponenter
Modellering af elektroniske komponenter Formålet er at give studerende indblik i hvordan matematik som fag kan bruges i forbindelse med at modellere fysiske fænomener. Herunder anvendelse af Grafregner(TI-89)
El-Teknik A. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen. Klasse 3.4
El-Teknik A Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen Klasse 3.4 12-08-2011 Strømstyrke i kredsløbet. Til at måle strømstyrken vil jeg bruge Ohms lov. I kredsløbet kender vi resistansen og spændingen.
Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse
Formål: Vi skal undersøge de egenskaber de 2 former for elektriske forbindelser har specielt med hensyn til strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt). Forsøg del 1: Serieforbindelsen Materialer: Strømforsyningen
ELEKTRISKE KREDSLØB (DC)
ELEKTRISKE KREDSLØB (DC) Kredsløbstyper: Serieforbindelser Parallelforbindelser Blandede forbindelser Central lovmæssigheder Ohms lov, effektformel, Kirchhoffs 1. & 2. lov Serieforbindelser Men lad os
Indre modstand og energiindhold i et batteri
Indre modstand og energiindhold i et batteri Side 1 af 10 Indre modstand og energiindhold i et batteri... 1 Formål... 3 Teori... 3 Ohms lov... 3 Forsøgsopstilling... 5 Batteriets indre modstand... 5 Afladning
BRUGSANVISNING MODEL
BRUGSANVISNING MODEL Tillykke med Deres nye multimeter, før De går igang med at bruge produktet, bedes De læse denne brugsanvisning grundigt. I. ANVENDELSE Dette kategori III multimeter kan anvendes til
Resonans 'modes' på en streng
Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen ([email protected]) Stanislav V. Landa ([email protected]) John Niclasen ([email protected]) 1. Formål 2. Teori 3.
Figur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer.
Energibånd Fysiske fænomener er i reglen forbundet med udveksling af energi mellem forskellige systemer. Udvekslingen af energi mellem to systemer A og B kan vi illustrere grafisk som på figur 1 med en
HN Brugervejledning. Læs brugervejledningen omhyggeligt før multimeteret tages i brug, og gem brugervejledningen til senere brug.
DIGITAL MULTIMETER HN 7364 Brugervejledning Læs brugervejledningen omhyggeligt før multimeteret tages i brug, og gem brugervejledningen til senere brug. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 1.1 Sikkerhedsanvisninger
DM13-1. Obligatoriske Opgave - Kredsløbs design
DM13-1. Obligatoriske Opgave - Kredsløbs design Jacob Christiansen [email protected] Institut for MAtematik og DAtalogi, Syddansk Universitet, Odense 1. Opgaven Opgaven består i at designe et kredsløb,
FYSIKEMNE 1: SOLPANELER INTRODUKTION AKTIVITETEN I NATURV IDENSKABERNES HUS ORGANISERING TEORI
FYSIKEMNE 1: SOLPANELER INTRODUKTION En af udfordringerne ved at gennemføre en rumrejse til Mars er at skaffe strøm til alle instrumenterne ombord. En mulighed er at medbringe batterier, men da de både
Projektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Fysikrapport Joules lov. Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai og Martin
Fysikrapport Joules lov Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai og Martin 1 Indholdsfortegnelse Formål 3 Teori 3 Materialer 4 Fremgangsmåde 4-5 Måleresultater 5 Databehandling 5-6 Usikkerheder 6 Fejlkilder
KREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB
EE Basis, foråret 2010 KREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB Jan H. Mikkelsen EE- Basis, Kredsløbsteori, F10, KRT1 1 Emner for idag IntrodukEon El kurset Kredsløbsteori Formål og indhold
Fysikrapport Nyttevirkning og vands specifikke fordampningsvarme
Fysikrapport Nyttevirkning og vands specifikke fordampningsvarme Forsøgsdato: 22-02-2016 Afleveringsdato: 03-03-2016 Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Lasse, Nicolai og Martin 1 Indholdsfortegnelse Formål Side
Grätzel Solcellen. - Fremstil din egen solcelle
Grätzel Solcellen - Fremstil din egen solcelle Find Instruktionsvideo på: http://inano.au.dk/schools/bestil-et-besoeg/ Det er relativt simpelt at fremstille sin egen Grätzel solcelle, næsten udelukkende
Laboratorieøvelse Kvantefysik
Formålet med øvelsen er at studere nogle aspekter af kvantefysik. Øvelse A: Heisenbergs ubestemthedsrelationer En af Heisenbergs ubestemthedsrelationer handler om sted og impuls, nemlig at (1) Der gælder
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start jan. 2013) Lærer(e)
Projekt. Analog Effektforstærker.
Projekt. Analog Effektforstærker. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: 7/0-03 /-03 Vejledere:
Undervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012
Undervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012 Termin Undervisningen afsluttes den 16. maj 2012 Skoleåret hvor undervisningen har foregået: 2011-2012 Institution Skive Teknisk Gymnasium Uddannelse
MOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling
Solceller SOL ENERGI Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Solceller er inden for de seneste år blevet én af de muligheder, man som familie
Julehygge. Stearinlys
Julehygge Til juletiden hører hygge med familien og hvad er bedre end at tænde nogle stearinlys, se en julefilm i TV, spise chokolade og måske tage en lille morfar på sofaen i al ubemærkethed? Stearinlys
U Efter E12 rækken da dette er den nærmeste I
Transistorteknik ved D & A forold. 4--3 Afkoblet Jordet mitter: Opbygning og beregning af transistorkobling af typen Jordet mitter ud fra følgende parameter erunder. Alle modstande vælges / beregnes ud
Kemiøvelse 2 1. Puffere
Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet
Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold.
Formål Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Teori Et batteri opfører sig som en model bestående af en ideel spændingskilde og en indre
Øvelser til multimeter: 1. Indre modstand: 2. DC spændingsmåling. 3. DC strømmåling
Øvelser til multimeter: 1. Indre modstand: Find ud fra databladene for Unigor 4s, Davometer SV4, Unigor 1n og 3n, samt og Fluke 179 den indre modstand ved henholdsvis AC og DC måling af henholdsvis strøm
THEVENIN'S REGEL (DC) Eksempel
THEVENIN'S REGEL (DC) Eksempel (teorem) kan formuleres således: Et aktivt kredsløb, som er tilgængeligt i to punkter, kan erstattes af en enkelt ideel spændingskilde med konstant elektromotorisk kraft,
Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =
E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også
KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning
KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning Dagsorden: Opladningens principielle forløb En matematisk tilgang til opladning (og kort om afladning afslutningsvis)
Thevenin / Norton. 1,5k. Når man går rundt i en maske, vil summen af spændingsstigninger og spændingsfald være lig med 0.
Maskeligninger: Givet følgende kredsløb: 22Vdc 1,5k 1Vdc Når man går rundt i en maske, vil summen af spændingsstigninger og spændingsfald være lig med. I maskerne er der sat en strøm på. Retningen er tilfældig
Brugsanvisning Brugervejledning til digital multimeter 57806 1.0. Artikel-nr. / Article No.: Sprog / Languages: Version / Version:
Brugsanvisning Brugervejledning til digital multimeter 57806 Artikel-nr. / Article No.: 57806 Sprog / Languages: da Version / Version: 1.0 BERNER_71167.pdf 2012-12-13 Art-Nr.: 57806 Multimeter DK Digitalt
Indsvingning af 1. ordens system
Indsvingning af 1. ordens system Formål Formålet med øvelsen er at eftervise at en forøgelse af belastningen af et procesrør giver en hurtigere indsvingning af systemet. Forsøgsopstilling Procesrør Strømforsyning
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2012/2013 Institution Skive Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Fysik B
KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning
KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning Parallel kobling af kondensatorer: Side 1 DC Kondensatoren - parallelkobling Parallel kobling af kondensatorer: Hvis
Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g
Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g Termin August 2014 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX Htx Fysik B Tom Løgstrup (TL) Hold 2.b Oversigt over planlagte undervisningsforløb
Bevægelse op ad skråplan med ultralydssonde.
Bevægelse op ad skråplan med ultralydssonde. Formål: a) At finde en formel for accelerationen i en bevægelse op ad et skråplan, og at prøve at eftervise denne formel, ud fra en lille vinkel og vægtskål
ELEKTRISKE KREDSLØB (DC)
ELEKTRISKE KREDSLØB (DC) Kredsløbstyper: Serieforbindelser Parallelforbindelser Blandede forbindelser Central lovmæssigheder Ohms lov, effektformel, Kirchhoffs 1. & 2. lov Lad os se nærmere på det blandede
Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering
1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet syrebaseteori
Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.
Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk
Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2
Dette dokument beskriver en nærføringssag med de forskellige aktiviteter, der er foretaget. En dyberegående teori omkring formler og tilnærmelser, som er anvendt kan studeres i Nærføringsudvalgets håndbog
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Fysik A ved nk Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold EUC Syd htx Fysik A Nader Kheirieh (nk) a16hx2x a htx 2x Forløbsoversigt (7) Forløb 1 Forløb 2 Forløb
Solcellelaboratoriet
Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,
Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager
Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri
ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt
ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Side 1 Atomets
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Eksamen i fysik 2016
Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.
a og b. Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole
3.1.2. a og b Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole Udført d. 15.04.08 Deltagere Kåre Stokvad Hansen Max Berg Michael Ole Olsen 1 Formål: Formålet med øvelsen er at måle/beregne
3.3 overspringes. Kapitel 3
M4ELT1 Lektion 2 3.3 overspringes Kapitel 3 3.1 Elektromotorisk kraft. Klemspænding Fysisk betydning af E og r i Tegn sted/potential-graf Vælg nulpunkt for potentialet Belastningsforsøg R varieres I måles
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Opførslen af LCR lavpasfiltre undersøges gennem udmåling af frekvensgang og steprespons for en række af disse.
LCR lavpasfiltre Nummer 136350 Emne Vekselstrøm / elektronik Version 2017-01-18 / HS Type Elevøvelse Foreslås til gyma p. 1/5 420600 Formål Opførslen af LCR lavpasfiltre undersøges gennem udmåling af frekvensgang
Simulator DS-6100 journal. Modificering af simulator til Siemens SC 9000XL.
Simulator DS-6100 journal. Modificering af simulator til Siemens SC 9000XL. Lavet af : Torben Geert Medico teknisk afd. Skejby sygehus. Juni 2004 15/6-2004 Indholdsfortegnelse. Side 2/12 Side 1 Forsiden.
Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Nulstrømme i den spændingsløse pause ved enpolet genindkobling
Nulstrømme i den spændingsløse pause ved enpolet genindkobling 29. august 2011 TKS/TKS 1. Indledning... 1 1.1 Baggrund... 1 1.2 Problemstilling... 1 1.3 Metode... 2 1.4 Tidshorisont... 2 2. Den inducerende
Øvelse i termisk analyse
Øvelse i termisk analyse Fysisk teknik ved Bo Jakobsen http://dirac.ruc.dk/~boj/teaching Efterår 2011 1 Baggrund Øvelsenhartilformålatsættejerindienmetodetilatbestemmeetmateriales frekvensafhængige varmekapacitet.
Oscillator. Af: Alexander Rosenkilde Alexander Bork Christian Jensen
Oscillator Af: Alexander Rosenkilde Alexander Bork Christian Jensen Oscillator øvelse Formål Øvelse med oscillator, hvor frekvensen bestemmes, for den frie og dæmpede svingning. Vi vil tilnærme data fra
SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER
SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet
Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort
Fysik rapport 2015, 1c, Vejen Gymnasium og Hf Titel: Opvarmning med spritkoger Dato for udførelse: 12/11-2015 Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort Rapporten er
Måleteknik Effektmåling
Måleteknik Effektmåling Formål: Formålet med øvelsen er at indøve brugen af wattmetre til enfasede og trefasede målinger. Der omtales såvel analog som digitale wattmeter, men der foretages kun målinger
Analog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 %
A.1 Afladning af kondensator Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % Når knappen har været aktiveret, ønskes lys i D1 i 30 sekunder. Brug formlen U C U start e t RC Beskriv kredsløbet Find komponenter.
Integreret energisystem Elevvejledning
Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende
a og b Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole
3.1.2. a og b Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole Udført d. 15.04.08 Deltagere Kåre Stokvad Hansen Max Berg Michael Ole Olsen 1 Formål: Formålet med øvelsen er at måle/beregne
Kollektor. Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999. Emitter
Kollektor Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999 Basis Emitter 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering 3 Transistorens opbygning 4 Transistoren DC forhold
Coulombs lov. Esben Pape Selsing, Martin Sparre og Kristoffer Stensbo-Smidt Niels Bohr Institutet F = 1 4πε 0
Coulombs lov Esben Pape Selsing, Martin Sparre og Kristoffer Stensbo-Smidt Niels Bohr Institutet 14-05-2007 1 Indledning 1.1 Formål Formålet er, at eftervise Coulombs lov; F = 1 4πε 0 qq r 2 ˆr, hvor F
Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.C
Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.C Termin August 2014 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX Htx Fysik B Steffan Røn Jensen (SRJ) (August 2015 - Juni 2016) Jesper Pedersen
Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator
Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator Esben Bork Hansen, Amanda Larssen, Martin Qvistgaard Christensen, Maria Cavallius 5. januar 2009 Indhold 1 Formål 1 2 Forsøget 2 3 Resultater 3 4 Teori 4 4.1 simpel
MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling
Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver
Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen
Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: [email protected] Lærervejledning El-kørekortet
Bestemmelse af dispersionskoefficient ved sporstofforsøg
Bestemmelse af dispersionskoeffiient ved sporstofforsøg Formål Der er den 09.09.04 udført et storstofforsøg i Østerå med det formål at bestemme den langsgående dispersionskoeffiient for vandløbet. Dispersionskoeffiienten
Teknisk Notat. Støj fra miniventilatorer Type MicroVent 2-8. Udført for InVentilate. TC Sagsnr.: T Side 1 af
Teknisk Notat Støj fra miniventilatorer Type MicroVent 2-8 Udført for InVentilate TC-1327 Sagsnr.: T23631 Side 1 af 8 19. februar 213 DELTA Venlighedsvej 4 297 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 4 Fax +45
Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.
E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne
inspirerende undervisning
laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder
Multimeter ABC Multimeteregenskaber og funktioner
Multimeter ABC Multimeteregenskaber og funktioner Anvendelsesnote Indledning Multimetre. De er blevet kaldt det nye årtusinds målebånd. Hvad menes nøjagtigt med et digitalt multimeter (DMM) og hvad kan
Gruppemedlemmer gruppe 232: Forsøg udført d. 6/ Joule s lov
Joule s lov 1 Formål I dette eksperiment vil vi eftervise Joules lov. Teori P = Watt / effekt R = Modstand /resistor Ω I = Ampere / spænding (A) Tid = Delta tid / samlet tid m = Massen c =Specifik varmekapacitet
E l - Fagets Uddannelsesnævn
E l - Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne
Thevenin / mayer-norton Redigeret
6/12217 Thevenin eller MayerNortonomformninger er en måde, at omregne et kredsløb, så det fx bliver lettere at overskue. Maskeligninger: Først ses her lidt på traditionel løsning af et kredsløb: Givet
