Bilag 1 Rige billeder Ordremodtagelse
|
|
|
- Ella Lauritsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag1 Rigebilleder Ordremodtagelse Tværfagligtprojektpå2.Semester Bilag afchristian,kennetogmartin 71
2 Overordnet Tværfagligtprojektpå2.Semester Bilag afchristian,kennetogmartin 72
3 Produktionsgulvet Tværfagligtprojektpå2.Semester Bilag afchristian,kennetogmartin 73
4 Reservedelslageret Tværfagligtprojektpå2.Semester Bilag afchristian,kennetogmartin 74
5 Bilag2 økonomiskeanalyse RentabilitetsanalyseforDanfoss Irentabilitetsanalysenberegnerogvurderervifølgendenøgletal: 1. Afkastningsgrad 2. Overskudsgrad 3. Aktivernesomsætningshastighed 4. Egenkapitalensforrentning 5. Fremmedkapitalensforrentning Afkastningsgraden Viharbrugtfølgendeformeltiludregningafafkastningsgraden Afkastningsgradenviserenvirksomhedsevnetilatforrentedeninvesteredekapital. ForDanfosserafkastningsgradenfølgendeiperioden Årstal Afkastningsgrad 100,00% 6,85% 9,67% 8,42% Viharikketallenefra2003såafkastningsgradenfor2004vilblive100%.Denne afkastningsgradermisvisendeogerderforikkeblevettagetmedivoresvurdering.vihar ikkevalgtatkiggepåår2008dadepådettetidspunktvarvedatopkøbeaktierisauer, hvilketmedvirertilatderernogletvetydigeposter(før/efterderesaktieopkøbisauer)i Danfoss hoved ognøgletaltabelfraårsrapporten. VikanherseatDanfossharværetnogenlundegodetilatforrentederesinvesteringer.Med andreordhardefåetflerepengetilbagefraderesinvesteringerenddehargivetud,hvilket vilgiveetpositivtafsætideresindtjening. Overskudsgraden Viharbrugtfølgendeformeltiludregningafoverskudsgraden Overskudsgradenviserhvorstorendelafengivenvirksomhedsaktivitetderblivertil overskud. Tværfagligtprojektpå2.Semester Bilag afchristian,kennetogmartin 75
6 OverskudsgradenforDanfossiperioden Årstal Overskudsgrad 6,56% 5,77% 8,24% 7,28% Omdetteertilfredsstillendeellerej,kanviikkeligeumiddelbartsigedaviikkeharkunne findedanfoss forventedemålforårene,altsåhvormegetdeforventeratfåioverskud. Aktivernesomsætningshastighed Viharbrugtfølgendeformeltiludregningafaktivernesomsætningshastighed Aktivernesomsætningshastighedviserhvormangegangeaktivernesomsættespr.år.Jo størredettetaler,jobedreervirksomhedentilatskabeaktiverudfraaktiverne. ForDanfosseraktivernesomsætningshastighediperioden Årstal Aktivers omsætningshastighed 15,25 1,19 1,17 1,16 Igenskalmankiggevækfra2004daviikkehartallenefra2003,ogdervedervores gennemsnitligebalancesumikkerealistisk. Deresomsætningshastighederrimelighøj.I2005hardeenomsætningshastighedpå1,19. Detfortællerosathvorhergangdeharinvesteret100kr.hardefået19kr.igen.Dogerden konstantfaldende. Egenkapitalensforrentning Viharbrugtfølgendeformeltiludregningafegenkapitalensforrentning Detteermestivirksomhedensejereinteresse,daegenkapitalensforrentningviserhvor megetdefårudafderesinvesteringivirksomheden,altsåhvilkenafkastenejerfårpåhans investeredekapital. ForDanfosseregenkapitalensforrentningiperioden Årstal Egenkapitalens forrentning 9,13% 9,17% 11,85% 11,32% Tværfagligtprojektpå2.Semester Bilag afchristian,kennetogmartin 76
7 Somenlillenotekanvipåpegeatviselvharregnetegenkapitalensforrentningudselvomden alleredestodiårsrapporten.hvisvisammenlignertallenefor2005,stårderiårsrapporten 9,2%hvorviharregnetosfremtil9,13%,altsåerderenafvigelsepå0,07%.For2006er afvigelsen11,9% 11,85%=0,05%.Afvigelsenerligeledesligesålillefor2007. Vivarrigtigeoverraskedeoveratseatteorienvilærerpåskolenfaktiskgælderipraksis. Fremmedkapitalensforrentning Viharbrugtfølgendeformeltilatudregnefremmedkapitalensforrentning Fremmedkapitalensforrentningfortælleroshvormegetvirksomhedenigennemsnithar betaltirentefordenlåntekapital. FremmedkapitalensforrentningforDanfossiperioden2004til2007 Årstal Fremmedkapitalens forrentning -2,26% -0,19% -2,10% -3,03% Detteviserosatdefaktiskikkeharlåntkapital.Dettekanværefordideharenkapitalfondi ryggenogdervedbliverfinansieret.denneudregningviserosfaktiskatdeharoverskudtilat lånelidtpenge. IndtjeningsevneforDanfoss Vedindtjeningsevnenkiggervipå 1. Overskudsgrad 2. Bruttoavanceprocent 3. Indekstalforomsætningensudvikling 4. Indekstalforomkostningernesudvikling 5. Kapacitetsgrad 6. Nulpunktsomsætning 7. Sikkerhedsmargin Indtjeningsevnenforklarerosnogetvirksomhedensevnetilattilpasseindtægternetil omkostningerne.altsåfortællerdenosnogetomhvorstærkomsætningenerblevetvianogle indextal.denkanogsåfortælleosnogetomhvormegetdenminimaleindkomstudenatgive underskudiforholdtilomkostningerne. Overskudsgraden Overskudsgradenharjegforklaretomunderrentabilitetsevnen. Tværfagligtprojektpå2.Semester Bilag afchristian,kennetogmartin 77
8 Bruttoavanceprocent Viharbrugtfølgendeformeltiludregningafbruttoavanceprocenten Bruttoavanceprocenten,ellerbruttomarginen,fortælleroshvormegetenvirksomhedhar tilbageafomsætningentilatdækkekapacitetsomkostningerneefter produktionsomkostningerneerbetalt. ForDanfosserbruttoavanceprocenteniperioden Årstal Bruttoavanceprocent 31,20% 30,50% 30,11% 29,18% Indextalforudviklingafetspecifiktnøgletal Viharbrugtfølgendeformeltiludregningafindextalforomsætningensudvikling Indekstalletkanfortælleosomudviklingenforetgiventnøgletalfrabasisårettiletgiventår, n. ForDanfossharviudregnetindextalforomkostningerogomsætningiperioden Årstal Indekstal for omsætnings udvikling 100,00% 100,43% 118,86% 135,80% Indekstal for omkostningernes udvikling 100,00% 101,87% 120,70% 139,62% Hererdetvigtigtatbemærkeatbasisåretaltidvilvære100%. Kapacitetsgraden Viharbrugtfølgendeformeltiludregningafkapacitetsgraden Kapacitetsgradenviseroshvormangegangebruttoresultatetdækkerdefasteomkostninger. Danfosshavdeiperioden følgendekapacitetsgrader Årstal Kapacitetsgrad 1,22 1,22 1,32 1,34 Tværfagligtprojektpå2.Semester Bilag afchristian,kennetogmartin 78
9 Nulpunktsomsætning Viharbrugtfølgendeformeltiludregningafnulpunktsomsætningen Nulpunktsomsætningengiverosetindblikihvorlidtbruttoresultatetskalværeforatdække overomkostningerne.altsådenfortællerosdetabsolutminimalevimåtjeneforatdethele ligekanløberundt. ForDanfoss,iperioden ,havdedefølgendenulpunktomsætninger Årstal Nulpunksomsætning kr82,22 kr81,75 kr75,88 kr74,77 Havvenligstibaghovedetatdeterimio.DKK!! Sikkerhedsmargin Viharbrugtfølgendeformeltiludregningafsikkerhedsmargin Sikkerhedsmarginenfortællerosstorenprocentdelafomsætningenmankantåleatmiste udenundernulpunktsomsætningen. Danfosshavdeiperioden ensikkerhedsmarginpå Årstal Sikkerhedmargin 99,50% 99,50% 99,61% 99,66% Jegmågåudfraatderetellerandetstederenfejlimineberegninger.Dogkanjegikkefinde den.jegnægterdogattropåatdekantåleatmistenæstenhelederesomsætning!! Somenlillenoteviljeggernetilføjeatdetmåskeikkeersærligbrugbartatkiggetilbagepå sikkerhedsmarginenognulpunktsomsætningenideforegåendeår.detmannokermere interesseretiernokatkiggepåenfremadrettetprognosefordetkommendeår,hvordissetal ermed.herkandegiveenvisindsigtihvorlidtvirksomhedenharlovtilattjene. Kapitaltilpasning Ikapitaltilpasningenservipåfølgende 1. Anlægsaktivernesomsætningshastighed 2. Materielleanlægsaktiversomsætningshastighed 3. Varelagrenesomsætningshastighed 4. Varedebitorernesomsætningshastighed Tværfagligtprojektpå2.Semester Bilag afchristian,kennetogmartin 79
10 Kapitaltilpasningenfortællerosnogetomhvormegetkapitalaktivitetdereriindogudaf virksomheden. Anlægsaktivernesomsætningshastighed Viharbrugtfølgendeformeltiludregninganlægsaktivernerogdematerielleanlægsaktivers omsætningshastigheder og Omsætningshastighedforanlægsaktiverneogdematerielleanlægsaktiverfortællerosnoget virksomhedensevnetilatomsætteiforholdtildeanvendteanlægsaktiver,altsåmaskiner hvisdeterenproduktionsvirksomhed. Danfossharfølgendetaliperioden Årstal Omsætningshastighed for anlægsaktiverne 2,49 1,19 1,92 2,01 Omsætningshastighed for materielle anlægsaktiver 4,07 3,78 4,21 4,38 Varelagrenesomsætningshastighed Viharbrugtfølgendeformeltiludregningafvarelagrenesomsætningshastighed Varelagrenesomsætningshastighedfortællerosnogetvirksomhedensevnetilatomsætte varernedenharpålager.johøjeredettetaler,jofleregangeharenvirksomhedfåetskiftet lageretud. ForDanfosssådettenøgletalsåledesudiperioden Årstal Varelagrenes omsætningshastighed 4,83 4,95 5,02 4,83 Tværfagligtprojektpå2.Semester Bilag afchristian,kennetogmartin 80
11 Varedebitorernesomsætningshastighed Viharbrugtfølgendeformeltiludregningafvaredebitorernesomsætningshastighed Varedebitorernesomsætningshastighedfortællerosnogetomhvorlangtidenkundeeromat betaletilbage.dennetidmåhelstikkeværeforlang,dadettebetyderentabikapitalda pengeneellerskunnehaveværetforrentet. OmsætningshastighedenforDanfossvaredebitoreriperioden er Årstal Varedebitorernes omsætningshastighed 6,02 5,36 5,29 5,92 Soliditetoglikviditet Vedsoliditetoglikviditetkiggervipå 1. Soliditetsgrad 2. Likviditetsgrad1 3. Likviditetsgrad2 Soliditetoglikviditetfortællerosnogetomhvorgodevirksomhedenertilathåndteretabog betalederesregningertiltiden. Soliditetsgrad Viharbrugtfølgendeformeltiludregningafsoliditetsgraden Dettenøgletalviserhvorøkonomiskstærkenvirksomheder.Detteermegetbrugbartoverfor kreditorer,somselvfølgeligønskerenatlånederespengeudtilvirksomhedsomharenså stærksoliditetsgradsomoverhovedmuligtsådeersikrepåatfåderespengetilbageigen. Iperioden havdeDanfossfølgendesoliditetsgrad Årstal Soliditetsgrad 58,16% 58,12% 48,75% 49,07% Likviditetsgrader ViharkiggetpåDanfoss likviditetogbrugtdissetoformlertiludregningen Tværfagligtprojektpå2.Semester Bilag afchristian,kennetogmartin 81
12 og Likviditetsgradernefortællerosnogetomhvorstorensandsynligheddererforaten virksomhedkanbetalesingæld.jomereover100dissetoerjosikkerkanenvirksomhed værepåathavetilstrækkeliglikvidertilatbetaleengæld. Danfosshavdeiperioden følgendelikviditetsgrader Årstal Likviditetsgrad 1 120,03 120,57 97,16 76,81 Likviditetsgrad 2 189,04 184,76 145,69 124,30 Bilag3 Øvrige Linielayout Ienlinielayoutersamtligeprocesserogfunktionerplaceretienlinjeforetbestemtprodukt. Produktetkøresslaviskigennemhverenkeltproces.Dennelayoutbrugesisammenhæng medmasseproduktion. Mankanhaveflereafdisselinjerpåproduktionsgulvetdedikerettilatlaveetbestemt produkt.dettelåserprocessernefasttiletbestemtprodukt. Fordeleneeratmedarbejderenkanspecialiserersigienprocesforetprodukt,hvorderer mulighedforatoptimererarbejdsmetoderneogprocesudviklingen.gennemløbstidenfor hverproceserlav,mensmaningenbufferlagreharmellemhverproces.detteergodthvis manskalfremstillefålignendevarianteristorvolumenudenatomstilleenellerflere processerilinjen.daprodukternekørergennemlinjenudenstoperderderforlav Tværfagligtprojektpå2.Semester Bilag afchristian,kennetogmartin 82
13 kapitalbindingiselveproduktionen.dogkankapitalbindingenværehøjhvisdetendermedat slutproduktetrygerpåetfærdigvarelager!! Ulempeneratmannemtkankommetilathavefleremaskinerafsammeslagsiforskellige linjer.herharmanderformangemedarbejdereoplærttilsammemaskinehvilketgiverenlav effektivitet.nogenafdissemaskinerkangodthavemindremodifikationer,dogerdettestadig ikkeenoptimaludnyttelseafproduktionen.manskalderforværesikkerpåatsalgeter stabiltilangtidhvisindkøbetafmaskinerneskalværerentable. Enandenulempeermonotonearbejdsrytmerformedarbejderen,modsatfunktionslayoutet hvormedarbejderenskiftermellemflereforskelligeting.modsatfunktionslayoutet!en medarbejderharhellerikkedetstoreoverblikoverprocesserne.detteoverladerhantil lederne.detteerstikmodsatgruppelayoutet,hvormedarbejderenfårenindflydelseog overblikoverprocesserne. Internanalyse Bostonmodellen Sometledideninternestrategiskeanalysefindessortimentsanalysen.Herbrugerman Bostonmodellentilatbeskrivedenstrategiskepositionpåmarkedetforengiven virksomhed.denstrategiskepositionmålespåtofaktorerbeståendeafmarkedets attraktivitetogvirksomhedenskonkurrencemæssigestyrke. Markedetsattraktivitetbeskrivesmedmarkedsvækstendersigernoget udviklingsmulighederivolumen,cashflowogindtjening.virksomhedens konkurrencemæssigestyrkesesudfravirksomhedensmarkedsandel. Danfoss konkurrencemæssigestyrkeerstordadeermarkedslederpåmarkedetfor radiaotorventiler.tiltrodsforatverdensmarkedsandelenerunderpresermarkedetstadigt stigende. Dissetofaktorerkankombineresi etdiagramkaldetbostonmatricen. IBostonmatricenbefinderDanfoss sigsomstjernedadefungerersom markedlederesamtdetat markedeterivækst. GruppenStjerneermeget attraktivtforenvirksomhedmen derfølgeretstortansvarmedi formafenstoromsætningsamt viljentilatheletidenatudviklesig. HvisDanfossikkeheletidener fokuseretpåatforblive markedsledervildemedtiden Tværfagligtprojektpå2.Semester Bilag afchristian,kennetogmartin 83
14 mistederesmarkedsandelvedatlukkeandreellernyekonkurrenterind.dettevilresulterei atdanfossrygertilbageigruppenspørgsmålstegndererdefineretvedusikkerhedi spørgsmåletomatsatsepåderesprodukt. HvisDanfossikkefølgermedudviklingenogdermedmarkedetsvækstrisikererdeat efterspørgslenpåderesproduktstagnererellerdirektefalder.dettevilresultereiatdanfoss vilgåfragruppenstjernetilmalkeko. EnvirksomhedvilaldrigkunnebliveigruppenStjernemenkunstræbeefterdetogså omstillesigogfinansiererudbygningafnyeområderhvismankommerimalkekogruppen ellerfølgeudviklingenforforretningsområdetindendersatsespåetprodukthvismaneri gruppenspørgsmåltegn. Værdikæden Dennemodelerudarbejdettilatkunneseforengivenvirksomhedhvilkeaktivitetersom bidragervedværdikundeogisidsteendehvormegetkundenervilligtilatbetalefordet færdigeprodukt.dettegøresudfrainputfraråvaretildetfærdigeprodukt. Modellenerdeltopitohovedgrupper: Primæreaktiviteter. Støtteaktiviteter. Deprimæreaktiviteterbeskrivesudfradearbejdsprocessersomproduktetgennemgår igennemproduktionen. Hvorimodstøtteaktivitetererdeaktivitetersomgårpåtværsafdeprimæreaktiviteterogde tingudefrasomkanskabeenmerværdifordetfærdigeprodukt,somdervedskaber merværdiforkunden. Foratkunnekommemedetrigtigtbilledeafhvaddetersomskaberdenværdi,erdetmeget vigtigtatderikkekommeraktivitetermedidennemodelsomikkeskaberenellerandenform forværdi. ForatkunnefåetbedreindblikihvordanværdikædenforDanfosser,harviherlavetet billedeafhvordandenserud. Ladosstartemedatbeskrivede primæreaktiviteter.grundentilat markedsføringogsalgstårsomdet førsteerfordiatdanfossmarkedsfører etproduktførdetfaktiskersati produktion,pådennemådehardeogså enordrepåetproduktsomdetførstei deresproduktionsproces.derefter kommerheleproduktionsforløbet,her iblandindkøbogfragt.tilsidstkommer dendelderhedderservice.dennedeleraltefterarbejdeefteratkundenharmodtagetsin ordre. Tværfagligtprojektpå2.Semester Bilag afchristian,kennetogmartin 84
15 Tværfagligtprojektpå2.Semester Bilag afchristian,kennetogmartin 85 VivilnutageetnærmerekigpådestøtteaktivitetersomDanfosshar. Virksomhedensstrukturgiverværdiiformafderesmatrixorganisationsomdebrugeridele deresproduktionsafdelinger. Menneskeligeressourcergiverværdiiformafdenkompetencematrixsomerudviklettilat giverbedreoverblikovermedarbejderneskunnen. TeknologigiverværdiiformafatDanfosserenafdeførendeproducenterafdenslag materialepåverdensmarkedetidag,ogerderformedheltfremmeielitenafprodukter. Indkøbgiverværdiiformafatdebrugerforskelligeleverandørerforikkeatkommetilatståi detproblemmedikkeatkunnefåderesmaterialer. Eksternanalyse Portersbranchestrukturmodel EtafelementerneideneksterneanalyseerPortersFiveForcessomerenmodelderbeskriver konkurrencenforenvirksomhediengivenbranche.foratkunnebeskrivedennekonkurrenceskal femkræftertagesibetragtningsomhverisærharindflydelsepåkonkurrencen. Købernesforhandlingsmagt Købersforhandlingsmagtskalforståespådenmådeatjoflereudbyderedereromdensammevare destostørreforhandlingsmagtharkøberen.derudoverharkøbersstørrelseogsåmegetatsigeda køberigenharforhandlingsmagtenhvisvirksomhedenharkøberensomhovedindtægt. Etandetpunktderkanspilleindifhtkøbersforhandlingsmagterkøberensudgifterforatskifte leverandør.hvisdetikkekosterkøberenmegetitidogpengeatsætteenkonkurrentindi forretningsgangeneviletskiftevære smertefrit ogderforenmulighed. DaDanfossermarkedslederindenforproduktionafventilerharkøberikkedenstørste forhandlingmagtmedmindredetselvfølgeligerenkøberafekstrastorkaliber. Truslenmedkøbernesforhandlingsmagtkanminimeresvedatreducereafhænginghedenafensamlet forbrugergruppe. Leverandørenesforhandlingsmagt Leverandørensforhandlingsmagterbaseretpåleverandørensposition.Hvadbetyderbranchenfor leverandørenogomvendthvadbetyderleverandørenforbranchen.altefterhvorstorellerom hvorvidtenleverandørharmonopolafgørihvorhøjgradleverandørenerpressettilattilpassesig kunden. DanfossharflereforskelligeleverandørerfrablandtandetEngland,TysklandogFrankringhvilketer enbevidstpolitikforikkeatværeafhængigafenbestemtleverandørifhthverkenpriseller leveringstid.pådenmådeminimererdanfossleverandørenesforhandlingsmagt. Truslenfrasubstituerendeprodukter Substituerendeprodukterkommerindibilledetnårenvirksomhedudbyderetproduktderkan erstatteenandenvirksomhedsprodukt.detteskaberstørrekonkurrenceogdermedlavereprofit. DerfindesalleredesubstituerendeproduktertilDanfoss radiatorventiliformafandrevarmekilder, menpånuværendetidspunkterdetdanfos dervinderkampen.dogerdetvigtigatdanfossikke hvilerpålaurbærrenedavileverienverdeniudviklingogdersagtenskunnekommeennyformfor varmeiennærfremtid.
16 Truslenfrapotentielleindtrængere Nårenbranchesindtjeningsmulighederstigerbliverbranchenogsådetmereeftertragtet.Truslenfra potentielleindtrængereliggerihvornemtdeteratkommeindogetableresigsomnyibranchen. Mangeaspekterspillerindblandtandetøkonomiskeetableringskrav,adgangtil distributionskanalerne,prisniveauogerfaringfraeksisterendeaktører. SomnypåmarkedetikonkurrencenmedenmultinationalvirksomhedsomDanfossvilde flestefåkamptilstregenoghvisdeskulleslåigennemersandsynlighedenforatbliveopkøbt afnetopdanfossstor.enmådevirksomhedersomdanfosskanmodvirketruslenom indtrængningeratopbyggesåkaldteadgangs barriererforståetpådenmådeatgørede forskelligeaspekterietableringeniennybranchesvære. Konkurrencesituationenibranchen Sometsidsteledianalysenbeskrivesdenkonkretekonkurrencesituationibranchenaltsådeninterne rivalisering.manserpåproduktionsmængderfordeforskelligevirksomhedersamtvæksteni branchen. SomnævnttidligereerDanfossmarkedslederienbranchederstadigeristorvækstmenhvortruslen omrivaliseringikkepresserdanfoss.skullederkommedirekterivaliseringvildanfosskunnevælge sommodtrækattageandrehandlingsparametreindistedetforkunprisf.eks.reklameog markedsføring. Tværfagligtprojektpå2.Semester Bilag afchristian,kennetogmartin 86
17 Bilag4 Tværfagligtprojektpå2.Semester Bilag afchristian,kennetogmartin 87
18 Bilag5 Tværfagligtprojektpå2.Semester Bilag afchristian,kennetogmartin 88
19 Bilag6 Tværfagligtprojektpå2.Semester Bilag afchristian,kennetogmartin 89
20 Bilag7 Tværfagligtprojektpå2.Semester Bilag afchristian,kennetogmartin 90
21 Bilag8 Tværfagligtprojektpå2.Semester Bilag afchristian,kennetogmartin 91
22 Bilag9 Tværfagligtprojektpå2.Semester Bilag afchristian,kennetogmartin 92
23 Bilag10 Tværfagligtprojektpå2.Semester Bilag afchristian,kennetogmartin 93
24 Bilag11 Graf Graf.java import java.awt.point; public class Graf private GrafData grafdata = null; private double width = 0; private double height = 0; private double xvalue = 0; private double yvalue = 0; private int elements = 0; private int scalar = 0; public Graf(GrafData gd,double width, double height) grafdata = gd; elements = gd.getpoints().size(); calculatescalar(); setbounds(width,height); public void setbounds(double width, double height) this.width = width; this.height = height; calculatexy(); public double getxvalue() return xvalue; public double getyvalue() return yvalue; public int getelements() return elements; public Pair<Point,Point> getxaxe() Point start = new Point(0, (int) height-20); Point slut = new Point((int)width, (int)height-20); Pair<Point,Point> xaxe = new Pair<Point,Point>(start,slut); return xaxe; public Pair<Point,Point> getyaxe() Point start = new Point(20,0); Point slut = new Point(20,(int) height); Pair<Point,Point> yaxe = new Pair<Point,Point>(start,slut); return yaxe; public int getwidth() Tværfagligtprojektpå2.Semester Bilag afchristian,kennetogmartin 94
25 return (int) width; public int getheight() return (int) height; public int getscalar() return scalar; private void calculatescalar() int biggest = grafdata.getbiggest(); System.out.println("Biggest: " + biggest); this.scalar = (int) (height/biggest); private void calculatexy() xvalue = (height/elements); yvalue = (width/elements); Tværfagligtprojektpå2.Semester Bilag afchristian,kennetogmartin 95
26 GrafData.java import java.awt.point; import java.util.arraylist; import java.util.list; public class GrafData private List<Pair<String,Integer>> data = null; private List< Pair<String, Pair<Point,Point> >> points = new ArrayList<Pair<String, Pair<Point,Point>>>(); private String title; public GrafData(String title, List<Pair<String,Integer>> data) this.data = data; this.title = title; createpoints(); private void createpoints() List<String> måneder = extractmåneder(); List<Integer> downtid = extractdowntid(); Pair<Point,Point> sidstestartslut = null; //jeg skal bruge de sidste points fra den sidste indgang der bliver addet til points. for(int i = 1; i < data.size(); i++) String måned = data.get(i-1).getfirst(); Point start = new Point(i-1,data.get(i-1).getSecond()*10); Point slut = new Point(i,data.get(i).getSecond()*10); Pair<Point,Point> startslut = new Pair<Point,Point>(start,slut); Pair<String,Pair<Point,Point>> indgang = new Pair<String, Pair<Point,Point>>(måned,startSlut); points.add(indgang); if(i == data.size()-1) sidstestartslut = startslut; /* * December har ingen yderligere slutpunkt. * der gør jeg sådan her, at dens start og slut punkt er lig * novembers slutpunkt. Altså Det er en streng der faktisk bare er en prik. */ Point sidstepoint = sidstestartslut.getsecond(); //Skal have den sidste indgang String sidstemåned = data.get(data.size()-1).getfirst(); //skal have den sidste måned Pair<Point,Point> startslut = new Pair<Point,Point>(sidstePoint,sidstePoint); Pair<String,Pair<Point,Point>> indgang = new Pair<String, Pair<Point,Point>>(sidsteMåned,startSlut); points.add(indgang); public List<String> extractmåneder() List<String> måneder = new ArrayList<String>(); for(int i = 0; i < data.size(); i++) måneder.add(data.get(i).getfirst()); return måneder; Tværfagligtprojektpå2.Semester Bilag afchristian,kennetogmartin 96
27 public List<Integer> extractdowntid() List<Integer> downtid = new ArrayList<Integer>(); for(int i=0; i < data.size(); i++) downtid.add(data.get(i).getsecond()); return downtid; public String gettitle() return title; public List<Pair<String,Integer>> getdata() return data; public List< Pair<String, Pair<Point,Point> >> getpoints() return points; public int getbiggest() return calculatebiggest(); private int calculatebiggest() List<Integer> list = extractdowntid(); int result = 0; for(int i = 0; i < list.size(); i++) if(list.get(i) > result) result = list.get(i); return result; Tværfagligtprojektpå2.Semester Bilag afchristian,kennetogmartin 97
28 Pair.java public class Pair <T,U> private T first; private U second; public Pair(T first, U second) this.first = first; this.second = second; public T getfirst() return first; public U getsecond() return second; public static Pair<String,Integer> makepair(string s, Integer i) return new Pair<String, Integer>(s,i); public String tostring() return "" + first + "," + second; Tværfagligtprojektpå2.Semester Bilag afchristian,kennetogmartin 98
29 StatistikPanel.java import java.awt.color; import java.awt.graphics; import java.awt.point; import javax.swing.jpanel; public class StatistikPanel extends JPanel private static final long serialversionuid = 1L; private GrafData grafdata = null; private Graf graf = null; public StatistikPanel(GrafData gd, double width, double height) super(); grafdata = gd; graf = new Graf(gd,width,height); public void paintcomponent(graphics g) System.out.println("h: " + this.getheight() + " w:" + this.getwidth()); drawcoordinatesystem(g); private void drawcoordinatesystem(graphics g) graf.setbounds(this.getwidth(), this.getheight()); //drawgitterscaled(g); drawgitter(g); drawxaxe(g); drawyaxe(g); drawxtext(g); drawdata(g); private void drawxtext(graphics g) Pair<Point, Point> p = graf.getxaxe(); 8); for(int i=0; i < graf.getelements(); i++) g.drawstring(grafdata.extractmåneder().get(i),i*((int)graf.getyvalue())+8,graf.getheight()- private void drawdatatext(int x, int y, Graphics g, int index) int text = (int) (grafdata.getpoints().get(index).getsecond().getfirst().gety()/10); g.drawstring(""+text+ " t.", x, y); private void drawdata(graphics g) for(int i = 0; i < graf.getelements(); i++) Pair<Point,Point> point = grafdata.getpoints().get(i).getsecond(); Point start = point.getfirst(); Point slut = point.getsecond(); int x1 = (int) start.getx()*((int)graf.getyvalue())+20; int y1 = (int) graf.getheight()-(int)start.gety()-20; int x2 = (int) slut.getx()*((int)graf.getyvalue())+20; int y2 = (int) graf.getheight()-(int)slut.gety()-20; Tværfagligtprojektpå2.Semester Bilag afchristian,kennetogmartin 99
30 g.drawline(x1,y1,x2,y2); drawdatatext(x1,y1,g,i); System.out.println("start: " + start); System.out.println("slut: " + slut); System.out.println("("+x1+","+y1+") " + "("+x2+","+y2+")"); private void drawxaxe(graphics g) g.setcolor(color.black); System.out.println("xValue: " +graf.getxvalue()); Pair<Point, Point> p = graf.getxaxe(); g.drawline((int)p.getfirst().getx(),(int)p.getfirst().gety(),(int)p.getsecond().getx(),(int)p.get Second().getY()); private void drawyaxe(graphics g) g.setcolor(color.black); System.out.println("YValue: " + graf.getyvalue()); Pair<Point, Point> p = graf.getyaxe(); g.drawline((int)p.getfirst().getx(),(int)p.getfirst().gety(),(int)p.getsecond().getx(),(int)p.get Second().getY()); private void drawgitterscaled(graphics g) g.setcolor(color.lightgray); drawygitterscaled(g); drawxgitterscaled(g); private void drawygitterscaled(graphics g) Pair<Point, Point> p = graf.getxaxe(); for(int i = 0; i < graf.getelements(); i++) g.drawline((int)p.getfirst().getx()+20, (int)p.getfirst().gety()-(i*((int)graf.getxvalue())), (int)p.getsecond().getx()+20, (int)p.getsecond().gety()-(i*((int)graf.getxvalue()))); private void drawxgitterscaled(graphics g) Pair<Point, Point> p = graf.getyaxe(); for(int i = 0; i < graf.getelements(); i++) g.drawline((int)p.getfirst().getx()+(i*((int)graf.getyvalue())), (int)p.getfirst().gety()-20, (int)p.getsecond().getx()+(i*((int)graf.getyvalue())), (int)p.getsecond().gety()-20); private void drawgitter(graphics g) g.setcolor(color.lightgray); drawygitter(g); Tværfagligtprojektpå2.Semester Bilag afchristian,kennetogmartin 100
31 drawxgitter(g); private void drawygitter(graphics g) Pair<Point, Point> p = graf.getxaxe(); for(int i = 0; i < graf.getwidth(); i++) int x1 = (int)p.getfirst().getx()+20; int y1 = (int)p.getfirst().gety()-(i*20); int x2 = (int)p.getsecond().getx()+20; int y2 = (int)p.getsecond().gety()-(i*20); g.drawline(x1,y1,x2,y2); g.drawstring(""+i*2, x1, y1); private void drawxgitter(graphics g) Pair<Point, Point> p = graf.getyaxe(); for(int i = 0; i < graf.getheight(); i++) int x1 = (int)p.getfirst().getx()+(i*20); int y1 = (int)p.getfirst().gety()-20; int x2 = (int)p.getsecond().getx()+(i*20); int y2 = (int)p.getsecond().gety()-20; g.drawline(x1,y1,x2,y2); Tværfagligtprojektpå2.Semester Bilag afchristian,kennetogmartin 101
32 TestMain.java import java.util.arraylist; import java.util.list; import javax.swing.jpanel; import javax.swing.jframe; import java.awt.dimension; public class TestMain extends JFrame private static final long serialversionuid = 1L; private StatistikPanel jcontentpane = null; private GrafData grafdata = null; /** * This is the default constructor */ public TestMain() super(); initialize(); /** * This method initializes this * void */ private void initialize() initgrafdata(); this.setcontentpane(getjcontentpane()); this.settitle("jframe"); this.setsize(new Dimension(1054, 540)); this.setdefaultcloseoperation(exit_on_close); /** * This method initializes jcontentpane * javax.swing.jpanel */ private JPanel getjcontentpane() if (jcontentpane == null) jcontentpane = new StatistikPanel(grafData,this.getWidth(),this.getHeight()); jcontentpane.setlayout(null); return jcontentpane; private void initgrafdata() List<Pair<String,Integer>> list = new ArrayList<Pair<String,Integer>>(); list.add(pair.makepair("jan",26)); list.add(pair.makepair("feb",2)); list.add(pair.makepair("mar",6)); list.add(pair.makepair("apr",5)); list.add(pair.makepair("maj",8)); list.add(pair.makepair("jun",34)); list.add(pair.makepair("jul",4)); list.add(pair.makepair("aug",5)); list.add(pair.makepair("sep",1)); list.add(pair.makepair("okt",1)); list.add(pair.makepair("nov",10)); list.add(pair.makepair("dec",9)); list.add(pair.makepair("dec",50)); list.add(pair.makepair("dec",9)); list.add(pair.makepair("dec",9)); list.add(pair.makepair("dec",9)); list.add(pair.makepair("dec",9)); list.add(pair.makepair("dec",9)); grafdata = new GrafData("Boremaskine", list); Tværfagligtprojektpå2.Semester Bilag afchristian,kennetogmartin 102
4 Analyse af virksomhedens regnskab
4 Analyse af virksomhedens regnskab Når du har studeret dette kapitel, er du i stand til at: Bearbejde et offentliggjort regnskab til analysebrug Beregne og analysere nøgletal for virksomhedens rentabilitet
DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET
DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Skriftlig prøve, 14. december 2018, 4 timer Side 1 af 18 Kursus navn: 02101 Indledende Programmering Kursus : 02101 Tilladte hjælpemidler: Ikke-digitale skriftlige hjælpemidler
Formeloversigt til Erhvervsøkonomi
Formeloversigt til Erhvervsøkonomi Rentabilitet Resultat før renter 00 Afkastningsgrad Resultat før renter 00 Overskudsgrad nes omsætningshastighed Resultat efter renter 00 Egenkapitalens forrentning Egenkapital
Løsning af skyline-problemet
Løsning af skyline-problemet Keld Helsgaun RUC, oktober 1999 Efter at have overvejet problemet en stund er min første indskydelse, at jeg kan opnå en løsning ved at tilføje en bygning til den aktuelle
Tree klassen fra sidste forelæsning
Programmering 1999 Forelæsning 12, fredag 8. oktober 1999 Oversigt Abstrakte klasser. Grænseflader. Programmering 1999 KVL Side 12-1 Tree klassen fra sidste forelæsning class Tree { int age; // in years
Kursus navn: Indledende programmering Kursus nr. 02101
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 8 sider Skriftlig prøve, den 15. december 2007 Kursus navn: Indledende programmering Kursus nr. 02101 Tilladte hjælpemidler: Alle skriftlige hjælpemidler Vægtning
Billedbehandling. Processering af digitale billeder
Billedbehandling Processering af digitale billeder Billedbehandling Lighten Blur Darken Invert Billedrepræsentation 0 0 x width Pixel (x, y) [0..255] 0 ~ sort, 255 ~hvid x [0..width[, y [0..heigth[ y height
Bunden forudsætning i Investering
Bunden forudsætning i Investering af Trine Kornum Christiansen april 2009 1 Trine Kornum Christiansen Indholdsfortegnelse 1 Opgave 1...3 1.1 Rentabilitet...3 1.1.1 Afkastningsgrad...3 1.1.2 Aktivernes
PROGRAM. using System; using System.Collections.Generic; using System.Text; using System.Collections;
PROGRAM using System; using System.Collections.Generic; using System.Text; using System.Collections; namespace EventManager class Program static void Main(string[] args) string hovedmenu = ""; string svar;
Klasser og nedarvning
Datalogi C, Efterår 2004 OH er, forelæsning 21/9-2004 Klasser og nedarvning Hvad er formålet? Typer, generisk kode, typeparameterisering Kritisk kig på, hvordan man gør i Java. Opgaven til senere: Generalisere
Ugeseddel 4 1. marts - 8. marts
Ugeseddel 4 1. marts - 8. marts Læs følgende sider i kapitel 6 i lærebogen: s. 233 258 og s. 291 317 (afsnit 6.3 overspringes). Begynd at overveje, hvad afleveringsopgaven skal omhandle. Læs vejledningen,
University of Southern Denmark Syddansk Universitet. DM502 Forelæsning 3
DM502 Forelæsning 3 Indlæsning fra tastatur Udskrift til skærm Repetition Beregning af middelværdi Gentagelse med stop-betingelse (while) Heltalsdivision Division med nul Type-casting ( (double) ) Betinget
Eksamensrapport IT B/Pr C
Eksamensrapport IT B/Pr C Projekt - Formelsamling Klasse 3.3i Side 1 af 34 Indholdsfortegnelse Indledning - - - - - - - 3 Problemstilling/Problemformulering - - - - - 3 Målgruppeanalyse - - - - - - 3 Løsningsforslag
Hvordan vælger jeg dokumentprofilen?
Hvordan vælger jeg dokumentprofilen? Valget af OIOUBL profil i en konkret dokumentudveksling vil bl.a. afhænge af, hvilke OIOUBL profiler den anden part i udvekslingen understøtter. Et konkret eksempel
Det er muligt at chekce følgende opg. i CodeJudge: og
Det er muligt at chekce følgende opg. i CodeJudge:.1.7 og.1.14 Exercise 1: Skriv en forløkke, som producerer følgende output: 1 4 9 16 5 36 Bonusopgave: Modificer dit program, så det ikke benytter multiplikation.
ITO... 5. Problemformulering... 5. Indledning... 5. Organisation og Ledelse... 5. Generel beskrivelse af logistik og produktionssystemer...
ITO... 5 Problemformulering... 5 Indledning... 5 OrganisationogLedelse... 5 Generelbeskrivelseaflogistikogproduktionssystemer... 7 Produktionslayout... 7 Funktionslayout... 7 Gruppelayout... 8 Produktstyring...
SWC eksamens-spørgsmål. Oversigt
SWC eksamens-spørgsmål Oversigt #1 Typer og variable #2 Aritmetik og logik #3 Klasser (definition, objekter) #4 Klasser (metoder) #5 Klasser (nedarvning, polymorfi) #6 Conditional statements #7 Repetition
AAU, Programmering i Java Intern skriftlig prøve 18. maj 2007
AAU, Programmering i Java Intern skriftlig prøve 18. maj 2007 Opgavebesvarelsen skal afleveres som enten en printerudskrift eller som et passende dokument sendt via email til [email protected]. Besvarelsen skal
Regnskabsanalyse KAPITEL 11. Afkastningsgrad. Aktivers omsætningshastighed. Overskudsgrad. Dækningsgrad. Omsætning. Samlede aktiver. Faste omk.
KAPITEL 11 Regnskabsanalyse Afkastningsgrad Overskudsgrad Aktivers omsætningshastighed Dækningsgrad Faste omk. Samlede aktiver mix i salg variable omk. pr. enhed salgs pris pr. enhed indextal anlægsaktiver
XML parsning i Java. Denne artikel beskriver hvordan man parser XML i Java. Den beskriver W3C DOM, SAX og JDOM.
Denne guide er oprindeligt udgivet på Eksperten.dk XML parsning i Java Denne artikel beskriver hvordan man parser XML i Java. Den beskriver W3C DOM, SAX og JDOM. Den forudsætter kendskab til Java og XML.
Kursus i OOP og Java. Kursus i Objektorienteret programmering i Java
Kursus i OOP og Java Kursus i Objektorienteret programmering i Java Åben Dokumentlicens Dette foredragsmateriale er under Åben Dokumentlicens (ÅDL) Du har derfor lov til frit at kopiere dette værk Bruger
BRP 6.9.2006 Kursusintroduktion og Java-oversigt
BRP 6.9.2006 Kursusintroduktion og Java-oversigt 1. Kursusintroduktion 2. Java-oversigt (A): Opgave P4.4 3. Java-oversigt (B): Ny omvendings -opgave 4. Introduktion til næste kursusgang Kursusintroduktion:
Indholdsfortegnelse. Indledning Regnskabsanalyse. Konklusion
Indholdsfortegnelse Indledning Regnskabsanalyse - Rentabilitetsanalyse - Indtjeningsanalyse - Kapitaltilpasningsanalyse - Likviditetsanalyse o Soliditet o Likviditet Konklusion Indledning Den 3årige regnskabsanalyse
Videregående Programmering Obligatorisk opgave - 3. semester, efterår 2004
Overvågningssystem Beskrivelse Bagagesorteringssystemet består af et antal skranker (check-in) til modtagelse og registrering af bagage, et automatiseret sorteringsanlæg samt et antal terminaler (gates),
Tabelbegrebet. Klassediagrammer (III) Oversigt. Anvendelse af Tabeller. Tabeller og qualified associations
Tabelbegrebet Klassediagrammer (III) Tabeller og qualified associations originally by Michael R. Hansen modified/extended by Anne E. Haxthausen Informatics and Mathematical Modelling Technical University
University of Southern Denmark Syddansk Universitet. DM503 Forelæsning 11
DM503 Forelæsning 11 Generics Pakker Exceptions Indhold Generics Nedarvning og Generics Generics Nedarvning og Generics Husk Box fra sidst Generics public class Box {! private T object;! public void
Rentabilitet Afkastningsgrad 5,87% 1,62% - 0,25% Overskudsgrad 5,26% 1,00% - 0,14% Aktivernes omsætningshastighed 1,12 1,61 1,79
Side af Opgave. Analyse af rentabilitet Rentabilitet 2005 2006 2007 Afkastningsgrad 5,87%,62% - 0,25% Overskudsgrad 5,26%,00% - 0,4% Aktivernes omsætningshastighed,2,6,79 Kommentarer til rentabilitet:
University of Southern Denmark Syddansk Universitet. DM502 Forelæsning 2
DM502 Forelæsning 2 Repetition Kompilere og køre Java program javac HelloWorld.java java HeloWorld.java Debugge Java program javac -g HelloWorld.java jswat Det basale Java program public class HelloWorld
Videregående Programmering for Diplom-E Noter
Videregående Programmering for Diplom-E Noter 1. Uddelegering Ét af de væsentlige principper i objektorienteret programmering er, at enhver klasse selv skal kunne "klare ærterne". Enhver klasse skal altså
kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr.1.000,00 kr ,00
Opgave 1 (25%) Holmsminde Kro, Storgade 17, Holmsminde Bank: Holmsminde Bank Kassekredit konto nr. 78-6543-972 1) Konter følgende bilag for den 29. april 2010: Bilag Tekst Beløb 265 Faktura til Holmsminde
Vejledende løsning til Erhvervsøkonomi vinter 2009 Side 1 af 7. Opgave 1
Side 1 af 7 Opgave 1 Af virksomhedens årsregnskaber ses umiddelbart: Nettoomsætningen stiger fra 2006 til 2008 med 21% Resultatet af den primære drift stiger fra 2006 til 2008 med 88% Årets resultat stiger
DATALOGI 0GB. Skriftlig eksamen tirsdag den 6. januar 2004
Københavns Universitet bacheloruddannelsen i datalogi side 1 af 6 DATALOGI 0GB Skriftlig eksamen tirsdag den 6. januar 2004 Dette opgavesæt består af 6 nummererede sider. Eksamensdeltagerne bør straks
Denne bog er udgivet som trykt bog og som e-bog. ISBN (trykt): ISBN (e-bog):
Forstå dit regnskab og dine konkurrenters af Anette Sand Regnskabsskolen ApS 2017 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 www.regnskabsskolen.dk Forsideillustration: Shutterstock
JavaFX. Denne artikel beskriver Java's nye GUI framework JavaFX. Den forudsætter et vist kendskab til Java og GUI udvikling.
Denne guide er oprindeligt udgivet på Eksperten.dk JavaFX Denne artikel beskriver Java's nye GUI framework JavaFX. Den forudsætter et vist kendskab til Java og GUI udvikling. Skrevet den 28. jul 2013 af
Rentabilitet Afkastningsgrad 1,88% 12,80% 18,95% Overskudsgrad 1,42% 9,79% 14,96 Aktivernes omsætningshastighed 1,32 1,31 1,27
Side 1 af 1 Opgave 1 1.1. Detaljeret analyse af rentabilitet Rentabilitet 2004 2005 2006 Afkastningsgrad 1,88% 12,80% 18,95% Overskudsgrad 1,42% 9,79% 14,96 Aktivernes omsætningshastighed 1,32 1,31 1,27
Google App Engine. Google App Engine som platform. Claus Myglegaard Vagner og Jacob von Eyben
GoogleAppEngine GoogleAppEnginesomplatform ClausMyglegaardVagnerogJacobvonEyben Abstract CloudcomputingerenteknologidervinderfremidengenerelleITinfrastruktur. SocialemediersåsomLinkedIn,TwitterogFacebookharøgetbehovetfor
Roskilde Universitet Forår 2015. First Person Shooter. Datalogi 4. Semester. Forfatter: Jeppe Emil Nygaard Vejleder: Henning Christiansen
Roskilde Universitet Forår 2015 First Person Shooter Datalogi 4. Semester Forfatter: Jeppe Emil Nygaard Vejleder: Henning Christiansen Abstract This project investigates how programming 3D works in java,
AAA Højeste kreditværdighed Kredit max. 964 tdkk
Standard - -,, CVR-NR. D& D-U-N-S NR. - - TLF. NR. - - EGNSKAB AAA Højeste kreditværdighed Kredit max. 964 tdkk Status Igangværende virksomhed DELBEDØMMELSER Grunddata Veletableret Ejerforhold Stærk Økonomi
Skriftlig eksamen i Datalogi
Roskilde Universitetscenter side 1 af 9 sider Skriftlig eksamen i Datalogi Modul 1 Vinter 1999/2000 Opgavesættet består af 6 opgaver, der ved bedømmelsen tillægges følgende vægte: Opgave 1 5% Opgave 2
Mere om tilfældige tal
Denne guide er oprindeligt udgivet på Eksperten.dk Mere om tilfældige tal Denne artikel bygger oven på den forrige artikel om tilfældige tal. Den forudsætter at man har læst den forrige artikel og har
Programmering i C. Lektion 4. 5. december 2008
Programmering i C Lektion 4 5. december 2008 Funktioner Eksempel Fra sidst 1 Funktioner 2 Eksempel Funktioner Eksempel Eksempel: 1 / f u n k t i o n s p r o t o t y p e r / i n t i n d l a e s ( void )
Implementering af et framework til 2D-spil Implementation of a framework for 2D-games
Implementering af et framework til 2D-spil Implementation of a framework for 2D-games Bachelor projekt i Datalogi Christoffer Langhoff Vejleder: Keld Helsgaun 20.12.2011 Datalogi Roskilde Universitetscenter
AAA Højeste kreditværdighed
Page 1 of 5 FirmaFakta 2009-05-14 Pernille Zdrinka IN-ITALIA A/S BLEGDAMSVEJ 104B, 2100 KØBENHAVN Ø CVR-NR. 26089158 D&B D-U-N-S NR. 30-729-5175 TLF. NR. 33-15-13-13 REGNSKAB 200712 AAA Højeste kreditværdighed
F# - hvorfor, hvordan og til hvad? Rune Ibsen Jyske Bank
F# - hvorfor, hvordan og til hvad? Rune Ibsen Jyske Bank 03-10-2018 Rune Ibsen Softwareudvikling Seniorkonsulent Mentoring 10 konsulenter F# Programmeringssprog som oversættes til.net Functional-first,
Virkefeltsregler i Java
Virkefeltsregler i Java int i; int k; Sequence s; int j; What s in a name? Brian spillede blændende i søndags! Skolen ligger i Viby Ring til Kirsten og sig at... Et navn fortolkes i en kontekst og konteksten
Databaseadgang fra Java
Databaseadgang fra Java Grundlæggende Programmering med Projekt Peter Sestoft Fredag 2007-11-23 Relationsdatabasesystemer Der er mange databaseservere Microsoft Access del af Microsoft Office MySQL god,
Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011
FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes
Definitioner på regnskabs- og nøgletal
Definitioner på regnskabs- og nøgletal Februar 2012 Experian and the marks used herein are service marks or registered trademarks of Experian Limited. Other product and company names mentioned herein may
Threads i Java. Denne artikel giver en introduktion til threads i Java. Den beskriver hvad tråde er og forklarer hvordan de bruges i Java
Denne guide er oprindeligt udgivet på Eksperten.dk Threads i Java Denne artikel giver en introduktion til threads i Java. Den beskriver hvad tråde er og forklarer hvordan de bruges i Java Den forudsætter
Indledning - Grundlæggende erhvervsøkonomiske begreber
Indledning - Grundlæggende erhvervsøkonomiske begreber Denne ultrakorte gennemgang af de erhvervsøkonomiske grundregler er disponeret således: Indledning - Grundlæggende erhvervsøkonomiske begreber...
Specifikation Abstrakt OO OS-API Rev. 1.7. Specifikation. Abstrakt, objektorienteret operativsystem-api
Specifikation Abstrakt, objektorienteret operativsystem-api Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Introduktion... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Overordnede krav... 3 2 Ressourcer i OS-API et... 4 2.1 Tråde... 4 2.2 Timere...
RMI introduktion. Denne artikel beskriver Java RMI (Remtote Method Invocation).
Denne guide er oprindeligt udgivet på Eksperten.dk RMI introduktion Denne artikel beskriver Java RMI (Remtote Method Invocation). Den beskriver teorien bag RMI, viser et simpelt kode eksempel og forklarer
Om binære søgetræer i Java
Om binære søgetræer i Java Mads Rosendahl 7. november 2002 Resumé En fix måde at gemme data på er i en træstruktur. Måden er nyttig hvis man får noget data ind og man gerne vil have at det gemt i en sorteret
Singleton pattern i Java
Denne guide er oprindeligt udgivet på Eksperten.dk Singleton pattern i Java Denne artikel beskriver Singleton pattern og implementation i Java. Den forudsætter kendskab til Java men ikke til Singleton.