Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011

Transkript

1 FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes de har klaret sig før, under og på vejen ud af finanskrisen. 1. Opsummering af analysens resultater. Analysen viser at automobilforhandlerne ikke overraskende oplevede et markant fald i resultat og omsætning i 28 og 29. Men i 21 blev udviklingen vendt og dels lykkedes det at opnå en svag stigning i omsætningen, men også en kraftig vækst i indtjeningen. Omsætningen ligger fortsat et stykke under niveauet før finanskrisen, men driftsresultatet endte med et gennemsnit på 1 mio. kr. mod 1,5 mio. kr. i 27 og bare,1 mio. kr. i 29. At den relativt beskedne fremgang i omsætningen alligevel har medført et betydeligt bedre resultat kan tilskrives rationaliseringer og besparelser, men interessant nok er den gennemsnitlige beskæftigelse i perioden steget fra 24 i 26 til 28 i 21. Der kan dog være et statistisk problem i, at mange virksomheder i dag ikke oplyser antal ansatte. Dette forhold kan give nogen skævhed i billedet og det er som oftest de mindre selskaber der sjusker med regnskabsoplysningerne, hvilket kan betyde at gennemsnittet trækkes opad. Også investeringerne er faldet i branchen hen over perioden, antagelig i forbindelse med vanskeligere lånemuligheder hos de normale långivere. Selv om investeringer i deciderede anlægsaktiver spiller en mindre rolle for automobilforhandlerne, så udgør de dog generelt godt 25 % af de samlede aktiver og anlægsaktivernes værdi faldt med 15,6 % fra 27 til 21. Væsentligst er det dog at varelagrene ligeledes er faldet fra et gennemsnit på 13,3 mio. kr. til nu 9,3 mio. kr., eller 29,7 % i samme periode og varelagrene er en af de væsentligste pengebindinger hos automobilforhandlerne. Der har dog været en svag stigning i det seneste år. Det betyder at den kortfristede gæld er faldet med hele 33,7 %, fra 18,8 mio. kr. til nu kun 12,5 mio. kr. 2. Branchens bedste virksomheder. Selv om branchen har haft en vanskelig tid, specielt under finanskrisen, er der en række automobilforhandlere, der har klaret sig rigtig flot og vi har i arbejdet med analysen rangeret de bedste virksomheder indenfor både vækst og indtjening igennem de seneste tre år. I den totale analyse indgår samtlige ca. 1. virksomheder der er registreret indenfor branchen. Men når vi frasorterer virksomheder med underskud eller negativ egenkapital er der kun 239 virksomheder tilbage. Det er således kun ca. en fjerdedel af branchens virksomheder der er kommet helt tørskoet gennem uvejret. Når disse 239 virksomheder rangeres indbyrdes opstår der nogle spændende mønstre. Blandt andet er der flere af de virksomheder der topper vækst-tabellen der har en stor del af sin aktivitet indenfor autoreparation. Vi antager at dette er et resultat af, at danskerne de senere år har valgt at bruge flere penge på at vedligeholde og beholde sin bil frem for at udskifte den.

2 Interessant er det også at se en virksomhed som Autocom A/S hvis primære aktivitet er online bilauktion lander helt oppe i top 5 på indtjeningslisten. Igen noget der tyder på at danskerne prøver at få mest muligt ud af deres brugte bil. 3. Udviklingen i automobilforhandlernes omsætning Den gennemsnitlige omsætning hos de danske automobilforhandlere er faldet markant i forhold til før krisens indtræden i efteråret 28, som det ses af nedenstående figur. Der har dog været en svag stigning i 21 i forhold til 29, som var det ringeste år i perioden. Figur 1. Den gennemsnitlige nettoomsætning og dækningsbidrag (1. kr.) Nettoomsaetning (1 DKK) Dækningsbidrag (1 DKK) Figuren viser at nettoomsætningen faldt med godt 29 % fra 27 til 29, men i 21 er det igen gået fremad med små 4 %. I 27 nåede nettoomsætningen pr. selskab i gennemsnit omkring 84,3 mio. kr. for de 933 selskaber, der indgår i analysen. I 29 var omsætningen faldet til lidt under 58,7 mio. kr., mens omsætningen i 21 steg til omkring 6,8 mio. kr. For dækningsbidraget, der viser nettoomsætningen fratrukket variable omkostninger toppede niveauet ligeledes i 27 med et gennemsnit på knap 1,5 mio. kr., der i 29 faldt til ca. 7,9 mio. kr., hvilket svarer til et fald på knapt 25 %. Dækningsbidraget steg kun en anelse i 21. Dækningsgraden er således steget i perioden fra 11,6 % til 13, % (beregnet ud fra ovenstående gennemsnit) fra 26 til 21, hvis man måler ud fra ovenstående størrelser. 4. Udviklingen i automobilforhandlernes indtjening. Den gennemsnitlige udvikling i virksomhedernes resultat viser en markant tilbagegang fra 27 til 29, hvor både det ordinære resultat og resultatet efter skat endte i røde tal. Kun driftsresultatet formåede at holde sig over. Læg i øvrigt mærke til at ordinært resultat og resultatet efter skat nærmer sig hinanden når resultaterne ender i minus, som følge af at skattebetalingerne forsvinder og tilmed nogen gange er positive pga. aktiverede skattehensættelser. 21 bragte så en markant forbedring af resultatet over hele linjen og det gennemsnitlige driftsresultat ender lige over 1 mio. kr. mens resultatet efter skat endte på

3 omkring,5 mio. kr. Forbedringen i 21 sker på baggrund af den relativt svage stigning i omsætningen og dækningsbidraget, men skal nok ses i lyset af at virksomhederne under finanskrisen har skåret en del overflødigt fedt væk og dermed får en endnu større effekt af et stigende marked. Figur 2. Det gennemsnitlige resultat (1. kr.) Primaert resultat Ordinaert resultat Aarets resultat (1 DKK) Virksomhederne har i lyset af det vigende aktivitetsniveau, haft større fokus på rationaliseringer og besparelser, hvor man før krisen mere havde fokus på omsætningen og evt. flaskehalsproblemer. Man har altså generelt været dygtige til at omstille sig til fra en vækstøkonomi til en kriseøkonomi. 5. Udviklingen i de samlede aktiver og passiver Figurerne nedenfor viser udviklingen i de gennemsnitlige aktiver og passivers hovedposter, der består af anlægsaktiver og omsætningsaktiver for aktivernes vedkommende. Omsætningsaktiverne er desuden sammensat af varelagrene og varedebitorer. For passivernes vedkommende, er disse sammensat af kort og langfristet gæld, samt egenkapitalen. De samlede aktiver og passiver er nedenfor udtrykt ved balancen. Tager vi udgangspunkt i den samlede balance, så toppede den ligeledes i 27, med et niveau på 28,2 mio. kr., mens den i 21 var faldet til godt 2, mio. kr., eller godt 29,1 %, selvfølgelig i første omgang som et udtryk for det faldende aktivitetsniveau. Hos mere traditionelle automobilforhandlere, vil behovet for større anlægsinvesteringer som oftest være moderat og hovedparten af aktiverne er udtrykt i omsætningsaktiverne, der typisk består af virksomhedernes tilgodehavender og varelagre. Især varelagerets størrelse spiller en stor rolle for en automobilforhandler, idet der er betydelige summer bundet i de biler, der står og venter på en køber. Ved en stigende omsætning, som før finanskrisen i slutningen af 28, var der ofte lang leveringstid på nye biler, som følge af den massive efterspørgsel. Der vil ofte ske en opbygning af varelageret for at imødegå efterspørgslen, mens man i krisetider, hvor kunderne generelt stopper de fleste køb af varige forbrugsgoder, kan man risikere at brænde inde med sit varelager af usolgte biler og i værste fald kan den binding af likviditet lukke en virksomhed. Styringen af

4 varelageret spiller derfor en betydelig rolle hos en automobilforhandler. Ser vi på figur 3, så udgør varelageret godt halvdelen af de samlede aktiver (balancen), de samlede omsætningsaktiver omkring 75 % af aktiverne, mens anlægsaktiverne kun udgør omkring 25 %. Figur 3. De gennemsnitlige aktiver Varedebitorer Varelager Omsaetningsaktiver Anlaegsaktiver Samlet balance (1 DKK) Selv om der har været en svag stigning i omsætningen, så falder de samlede aktiver fortsat i 21, hvilket skal ses i lyset af at man nok er tilbageholdende med de helt store investeringer, for at se om den spæde fremgang bider sig fast. Omvendt så er varelagrenes gennemsnitlige værdi steget svagt i forhold til 29 og det modsvarer det faktum at 21 trods alt har været et overraskende godt år for automobilforhandlerne. Figur 4 De gennemsnitlige passiver Egenkapital (1 DKK) Langfristet gaeld Kortfristet gaeld Samlet balance (1 DKK) Finansieringen af kapitalapparatet sker for hovedpartens vedkommende ved hjælp af kortfristet gæld, der udgør omkring 62 % - 66 % af den samlede finansiering, mens den langfristede gæld og egenkapitalen kun

5 spiller en mindre rolle for automobilforhandlerne. Det skyldes naturligvis at der er tale om nogle af de mest kostbare forbrugsgoder på hylderne, mens selve forretningen ofte drives fra lejede lokaler. Dog har de fleste automobilforhandlere også værkstedsfaciliteter, hvilket medvirker til at øge de samlede anlægsaktiver. Niveauet for anlægsaktiverne ligger dog generelt lige omkring de 4, - 5, mio. kr. over hele perioden, hvilket er nogenlunde samme niveau for egenkapitalens 5, 6, mio. kr. gennemsnitligt, svarende til godt og vel 19, 21, % af de samlede passiver. Men mens den langfristede gæld er fortsat med at falde i 21, så har egenkapitalen rettet sig lidt op, angiveligt som følge af den fine fremgang i resultatet.. Både den korte og den lange gæld er siden 27 faldet, men den korte gæld er faldet med hele 32,2 % og den lange gæld kun med 12,5 %, hvilket hænger sammen med at den lange gæld er noget mere ufleksibel end den korte. Egenkapitalen er tilsvarende faldet med 19,3 %. 6. Udviklingen i branchens væsentligste nøgletal Forholdet mellem posterne i resultatopgørelsen eller den daglige drift om man vil og balancens poster kan udtrykkes i en række nøgletal. Figur 5 nedenfor viser, som vi også konstaterede under det første afsnit at dækningsgraden er steget fra 11,9 % til 13,4 % hen over perioden. Man kan ikke direkte sammenligne figur 1 og 5, da der er tale om gennemsnitstal, beregnet ud fra gennemsnitlig dækningsbidrag / omsætning * 1 i figur 1, mens beregningen i figur 5 er foretaget som medianen af alle virksomheders dækningsgrad, men der er meget stor overensstemmelse mellem de to figurer, nemlig at i takt med at aktivitetsniveauet falder, nærmer omsætningen og dækningsbidraget sig mere og mere hinanden, som et udtryk for at det er lettere at spare på de variable omkostninger, frem for kapacitetsomkostningerne. Figur 5. Effektiviteten 25, 2, 15, 1, 5,, Daekningsgrad (%) Overskudsgrad (%) Afkastningsgrad Egenkap forretn I Overskudsgraden viser hvor meget man tjener på den primære aktivitet i forhold til omsætningen og den ligger generelt på et lavt niveau for automobilforhandlerne, idet fortjenesten på hver enkelt bil er relativ

6 lille i forhold til den samlede pris på bilen. Der er dog tale om nettoomsætningen, hvilket vil sige at alle afgifter er holdt udenfor, så det meget høje afgiftsniveau vi har i Danmark spiller her ingen rolle ud over at det selvfølgelig er medvirkende til at presse fortjenesten ned. Der er også en relativ hård konkurrence i Danmark i forhold til sammenlignelige lande, hvor tætheden af automobilforhandlere er betydelig mindre. I Sverige er der stort set lige så mange bilforhandlere som i Danmark, men kundepotentialet er dobbelt så stort. Overskudsgraden fik et lille dyk i 28 og 29, men er nu tilbage på samme niveau som før finanskrisen. Mere tydeligt er tilbagegangen i rentabiliteten af de samlede bundne aktiver, eller afkastningsgraden om man vil. Afkastningsgraden er faldet fra et niveau på 7, % i 27 til 3,3 % i 29, for derefter at tiltage til 5,7 % i takt med den stigende indtjening og faldende balance i 21. Forrentningen af egenkapitalen viser en betydeligt mere markant udvikling. I 26 var den på 23,4 % for derefter at falde til 4,7 % i 29 og derefter igen at rette sig til 15,9 %. Nedenstående figur viser de væsentligst nøgletal, der udtrykker branchens evne til at konsolidere sig og først om fremmest må man sige at der er tale om en ganske stor stabilitet gennem hele perioden, på trods af finanskrise og økonomisk afmatning. Likviditetsgraden, der udtrykker virksomhedernes evne til at imødegå en likviditetskrise, viser generelt stor stabilitet og er over hele perioden steget en anelse fra 125,7 % i 26 til 126,8 % i 21, med et lille dyk i 29 til 122,8 %. Niveauet skal helst ligge over 1 %, da nøgletallet udtrykker omsætningsaktivernes andel af den korte gæld, altså om der er nok let omsættelige varer og tilgodehavender til at dække den gæld, der forfalder inden for det næste år. Figur 6. Konsolideringen 14, 12, 1, 8, 6, 4, 2,, Likviditetsgrad I Soliditetsgrad Sikkerhedsmargin Gearing Soliditetsgraden viser forholdet mellem egenkapital og de samlede aktiver og passiver (balancen) og modsvarer her fuldt ud den tendens vi så under afsnittet, hvor vi omtalte de gennemsnitlige aktiver og passiver, idet her er tale om en svag stigning frem mod 21. Men ellers er stabiliteten slående og den 5- årige vækst er blot på 1 procent point, fra 24,4 % til 25,4 %..

7 Gearingen må betegnes som modstykket til soliditetsgraden og viser hvor mange gange den samlede gæld overstiger egenkapitalen og her er udviklingen entydig og underbygger tendensen vi så under soliditetsgraden, nemlig at der er et fald fra 3 gange i 26 til 2,5 gange i 21. Sikkerhedsmarginen faldt ganske markant frem til 29, fra et niveau på omkring 18,9 % i 26 helt ned til 4,1 %. I 21 steg den så igen til 13,2 %, som følge af den bedre indtjening. Sikkerhedsmarginen udtrykker forskellen mellem dækningsbidraget fratrukket kapacitetsomkostninger og finansielle nettoposter. Når sikkerhedsmarginen når, kan man ikke længere dække sine faste omkostninger. Den 9. august 211 FAQTUM Dansk Virksomhedsvurdering ApS John Mikkelsen Senior analyst