Notat. Modtager(e): Dogan Polat. Spørgsmål fra Dogan Polat

Transkript

1 Notat Modtager(e): Dogan Polat cc: EBU Spørgsmål fra Dogan Polat Medlem af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Dogan Polat har i mail af 21. februar 2019 stillet en række spørgsmål til dokumentationskrav ved ansøgning af kontanthjælp. Spørgsmålene fremgår af sin helhed af bilag 1, mens svarene på spørgsmålene i det følgende gennemgås i forskellige temaer: Dato: 8. marts 2019 Sags nr.: G Sagsbehandler: jla Kontanthjælpsmodtager med Tyrkisk baggrund Kontanthjælpsmodtager som har tyrkisk baggrund er nu blevet sat overfor yderligere dokumentationskrav for at kunne modtage kontanthjælp. Det vil jeg komme ind på nærmere nedenfor. Jeg er ikke bekendt med om lignende ekstra krav også gøre sig gældende for andre borgere som ikke er etniske danske, det kunne være relevant, at vide om det sker. Jeg vælger at tro, at det vil man nok gøre pga. ligebehandlings loven. Når kommunen ønsker dette ekstra dokumentation så har man nok sikret at det er lovligt. I henhold til Lov om aktiv social politik 8, skal man behandle ansøgning om kontanthjælp efter reglerne i Retssikkerhedsloven. I henhold til restsikkerhedsloven 11, kan myndigheden anmode personer, der søger om eller får hjælp, om at medvirke til, at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til. Iht. 11 stk. 2 har personer der modtager hjælp pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen. Der er ikke et nyt dokumentationskrav og det gælder ikke kun borgere med tyrkisk baggrund. Når man søger kontanthjælp, så gælder krav om dokumentation af eventuel formue for alle borgere, der søger ydelse. Det fremgår af formuereglerne i Lov om aktiv social politik, at der ikke kan ydes hjælp, såfremt der er formue. I de tilfælde vil borgeren ikke være berettiget til forsørgelse. Formue kan vedrøre både kontanter, aktiver som f.eks. ejendomme, biler, både mm. Alle der søger om kontanthjælp skal oplyse om indtægtsforhold og formueforhold og det gælder uanset om formuen er i Danmark eller i udlandet. Ligeledes skal indtægter fra udlandet også oplyses. I henhold til Lov om aktiv social politik 14, kan kommunen ikke yde økonomisk hjælp, såfremt ansøger og evt. ægtefælles har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb op til kr. for enlig og kr. for ægtefæller. Det Dogan Polat kalder for ekstra dokumentation er altså ikke ekstra dokumentation, men alene dokumentation, der altid har skullet afleveres og fra alle BY, KULTUR, MILJØ & BE- SKÆFTIGELSE Borger- & Ydelsescenter Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund [email protected] T

2 ansøgere. Det fremgår, når borgeren søger om kontanthjælp. Bilag 2 viser, hvad der står på blanketten til ansøgning om forsørgelse. I Danmark fremgår de fleste af vores oplysninger i et register, som man kan hente via Borger.dk, hos sin bank, hos SKAT mm. I nogle andre lande, har man også fået sådanne registre, hvor man som borger selv kan hente oplysninger om blandt andet formue, indtægter mm. Dette gælder blandt andet for Tyrkiet, Polen og Canada. I andre lande findes den mulighed ikke. I de lande kan man som borger via sin ambassade fremskaffe en lignende dokumentation. Såfremt borgeren ikke medvirker til oplysning af sin sag, kan kommunen kontakte DFD Udland. DFD Udland, også kaldet Den fælles dataenhed, er dannet i et samarbejde mellem KL og regeringen i 2015 for at styrke kommunernes og Udbetaling Danmarks kontrolindsatser. De skal bistå med at indhente oplysninger om borgernes forhold i udlandet i enkeltsager efter anmodning fra kommunerne og Udbetaling Danmark i ansøgningssager og i kontrolsager. Ambassadens sagsbehandlingstid Det er selvfølgelig godt at man kan dokumentere at man ikke ejer noget i Tyrkiet inden man kan søge kontanthjælp i Danmark. Det er engang ikke alle der har e-devlet kode. For det skal man bestille tid hos den tyrkiske ambassade som også tager meget tid da de betjener herboende borger med tyrkisk baggrund og der er kun 2 medarbejder der står for det. Dvs. hvis man skal bestille tid kan det let være om en måned eller to. Borger- & Ydelsescentret kender ikke til en sagsbehandlingstid for borgere, der bestiller tid hos den Tyrkiske ambassade på 1-2 måneder. Den ventetid, som Borger- & Ydelsescentret kender til i forbindelse med de konkrete sager, der har været, er en ventetid på et personligt møde på højst 5 dage. Når borgeren kommer ud fra mødet på ambassaden, medbringer de den dokumentation, som der er brug for, så en kommune kan behandle en ansøgning om forsørgelse jfr. Lov om aktiv social politik 10. Borger- & Ydelsescenteret har, for at kunne besvare denne forespørgsel korrekt, kontaktet det Tyrkiske konsulat den 27. februar Det Tyrkiske konsulat er dem, man skal kontakte for at få sin e-devlet kode. Konsulatet oplyser, at man som udgangspunkt kan få en tid fra dag til dag. Hovedreglen er, at man i hvert fald har haft et møde inden for 5 hverdage. Udbetaling af ydelse mod tilbagebetaling ved lang ventetid Det er selvfølgelig noget besværligt for borgeren for imellem tiden stopper man kontanthjælpen indtil man har dokumentationen klar. Se, det er et kæmpe problem. Jeg vil anbefale hvis sådan noget skal dokumenteres må man give tid til borgeren og der i mellem tiden ikke stoppes borgerens kontanthjælp. Er der noget om sagen kan man kræve det tilbage med tilbagevirkende kraft. Men borgerens husleje og andre udgifter skal jo betales det kan ikke vente på en mødedato fra ambassaden. Offentlig forsørgelse gives ikke mod tilbagebetaling. De tilfælde, hvor der kan være tale om tilbagebetaling, er der, hvor borgeren har modtaget ydelse uberettiget. I ovenstående tilfælde som Dogan Polat beskriver, er der ikke tale om, at ydelsen er uberettiget modtaget. Side 2 af 5

3 Dokumentation fra Danske statsborgere, som tidligere har været Tyrkiske statsborgere. Dogan skriver: Noget helt andet er, at man nu er begyndt at kræve samme dokumentation fra danske statsborger som tidligere har været tyrkiske statsborger. Her henviser man i en fin vejledning hvordan de tidligere tyrkiske statsborger kan, ved at henvende sig til den tyrkiske ambassade og kræve det blå kort, og dermed kan så få sig en e-devlet kode. Noget vejledning ikke siger om hvad det indebærer at have dette blå kort. Det blå kort er tyrkisk opholdstilladelse der giver borgerne samme rettigheder som tyrkiske statsborger, eneste forskel at de ikke kan stemme eller bliver opstillet til et valg. Når man har det blå kort får man en tyrkisk id nr. Dette id nr er nok til en række myndigheder i Tyrkiet ser borgerne som tyrkisk statsborger. Danske statsborger der har valgt at slet ikke have det blå kort har faktisk en pointe. F.eks. ønsker de kurdiske mindretal i Danmark (og i Albertslund ) slet ikke tyrkisk registrering på baggrund af politisk eller andre forfølgelse. Det er nu engang mere trygt at man tager ned til Tyrkiet med kun dansk statsborgerskab og dermed ved at hvis der sker noget dernede man bliver anholdt kan danske myndigheder for en herop igen. Man har altså ikke denne mulighed når man har det blå kort. Det, at tidligere tyrkiske statsborgere kan henvende sig til ambassaden og få det blå kort er ikke noget nyt. Borger- & Ydelsescenteret er ikke bekendt med den problematik, som der nævnes, hverken fra borgere, der har haft henvendt sig eller viden fra andre kommuner, som arbejder ud fra samme vilkår. Borger- & Ydelsescenteret har kontaktet DFD Udland, for at høre om de er bekendt med problematikken. DFD Udland er heller ikke bekendt med, at dette skulle være en problematik. DFD Udland oplyser endvidere, at de ikke tænker, at der vil være mange tidligere tyrkiske statsborgere, som nu er danske statsborgere, som behøver at få det blå opholdskort. De oplyser, at hvis man tidligere har været Tyrkisk statsborger, så vil man formentlig allerede have sit kimlik nr. på et tidligere tyrkisk dokument. Hvis man har sit kimlik nr. kan man via det Tyrkiske konsulat få sin e-devlet kode. DFD Udland har ikke hørt om problematikken om, at man skulle være særlig udsat, hvis man, som nu dansk statsborger beder om et blåt opholdskort. Det har det tyrkiske konsulatet heller ikke. Anbefaling Dogan skriver: Min anbefaling vil derfor være at man ikke skal kræve dette af danske statsborger som tidligere har været tyrkiske statsborger. Borger- & Ydelsescenteret kan ikke følge denne anbefaling, da dette vil være at forskelsbehandle borgere, som søger ydelse. Herudover står der i lovgivningen, at borgere, som søger forsørgelse skal dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Sidst men ikke mindst har afdelingen ikke kendskab til sager, hvor dette er et problem. Side 3 af 5

4 Bilag 1. Mail af 21. februar Kære Jan Kontanthjælpsmodtager som har tyrkisk baggrund er nu blevet sat overfor yderligere dokumentationskrav for at kunne modtage kontanthjælp. Det vil jeg komme ind på nærmere nedenfor. Jeg er ikke bekendt med om lignende ekstra krav også gøre sig gældende for andre borgere som ikke er etniske danske, det kunne være relevant, at vide om det sker. Jeg vælger at tro, at det vil man nok gøre pga ligebehandlings loven. Når kommunen ønsker dette ekstra dokumentation så har man nok sikret at det er lovligt. Det handler om at tyrkiske borgere har noget der kan sammenlignes med nemid her hjemme. Det hedder e-devlet kode. På selve hjemmesiden kan alt indhentes såsom ind og ud rejser flere år tilbage om man har ejendom m.m. Det er selvfølgelig godt at man kan dokumentere at man ikke ejer noget i Tyrkiet inden man kan søge kontanthjælp i Danmark. Det er engang ikke alle der har e-devlet kode. For det skal man bestille tid hos den tyrkiske ambassade som også tager meget tid da de betjener herboende borger med tyrkisk baggrund og der er kun 2 medarbejder der står for det. Dvs hvis man skal bestille tid kan det let være om en måned eller to. Det er selvfølgelig noget besværligt for borgeren for imellem tiden stopper man kontanthjælpen indtil man har dokumentationen klar. Se, det er et kæmpe problem. Jeg vil anbefale hvis sådan noget skal dokumenteres må man give tid til borgeren og der i mellem tiden ikke stoppes borgerens kontanthjælp. Er der noget om sagen kan man kræve det tilbage med tilbagevirkende kraft. Men borgerens husleje og andre udgifter skal jo betales det kan ikke vente på en mødedato fra ambassaden. Noget helt andet er, at man nu er begyndt at kræve samme dokumentation fra danske statsborger som tidligere har været tyrkiske statsborger. Her henviser man i en fin vejledning hvordan de tidligere tyrkiske statsborger kan, ved at henvende sig til den tyrkiske ambassade og kræve det blå kort, og dermed kan så få sig en e-devlet kode. Noget vejledning ikke siger om hvad det indebærer at have dette blå kort. Det blå kort er tyrkisk opholdstilladelse der giver borgerne samme rettigheder som tyrkiske statsborger, eneste forskel at de ikke kan stemme eller bliver opstillet til et valg. Når man har det blå kort får man en tyrkisk id nr. Dette id nr er nok til en række myndigheder i Tyrkiet ser borgerne som tyrkisk statsborger. Danske statsborger der har valgt at slet ikke have det blå kort har faktisk en pointe. F.eks. ønsker de kurdiske mindretal i Danmark (og i Albertslund ) slet ikke tyrkisk registrering på baggrund af politisk eller andre forfølgelse. Det er nu engang mere trygt at man tager ned til Tyrkiet med kun dansk statsborgerskab og dermed ved at hvis der sker noget dernede man bliver anholdt kan danske myndigheder for en herop igen. Man har altså ikke denne mulighed når man har det blå kort. Min anbefaling vil derfor være at man ikke skal kræve dette af danske statsborger som tidligere har været tyrkiske statsborger. Side 4 af 5

5 Med venlig hilsen Dogan Polat Medlem af Kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet Formand for 17,4 udvalget for byudvikling Medlem af Børne-og Skoleudvalget Medlem af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Medlem af Miljø- og Byudvalget Side 5 af 5