Til Borgmesterens Afdeling. Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Jette Jensen, Enhedslisten vedr. inddrivelse af gæld til Aarhus kommune

Transkript

1 Til Borgmesterens Afdeling Side 1 af 5 Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Jette Jensen, Enhedslisten vedr. inddrivelse af gæld til Aarhus kommune Jette Jensen, Enhedslisten, har den 5. oktober 2015 stillet en række spørgsmål vedr. inddrivelse af gæld til Aarhus Kommune. Forespørgslen er rettet til rådmanden for Sociale Forhold og Beskæftigelse og rådmanden for Kultur og Borgerservice. Opkrævningen i Borgerservice under Kultur og Borgerservice varetager opkrævningsopgaven for hele kommunen. Sociale Forhold og Beskæftigelse er ikke inddraget i den konkrete sagsbehandling vedr. opkrævning og inddrivelse af gæld blandt økonomisk svagt stillede borgere. Svaret på forespørgslen er derfor alene udarbejdet af Kultur og Borgerservice. Dog er der i forbindelse med besvarelse af spørgsmål 2 og 3 indhentet faktuelle oplysninger fra Sociale Forhold og Beskæftigelse via data fra KMD Opus, KMD aktiv og P-data. KULTUR OG BORGERSERVICE Aarhus Kommune Rådmand Rådhuset 8000 Aarhus C Direkte telefon: Direkte post@mkb.aarhus.dk Det bemærkes indledningsvist, at der findes en lovgivning (lovbekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige), der detaljeret beskriver arbejdsgangen ved kommunens opkrævning, overgivelse af sager til Skat og Skats inddrivelse. Fordelingen af arbejdsopgaver mellem Opkrævningen og Skat og vurderinger af kravene sker således ud fra denne lovgivning. Svarene nedenfor skal ses i lyset heraf. 1. Hvor mange mennesker i Århus har kommunen iværksat inddrivelse/indeholdelse over for? Der er pt. restancer for i alt ca. 370 mio. kr. i Aarhus Kommune. Af disse ligger ca. 315 mio. kr. til inddrivelse hos SKAT. Kravene fordeler sig på CPR numre samt CVR numre. 2. Hvor mange af de inddrivelsesramte er kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere eller pensionister? Kontanthjælpsmodtagere I 2015 har kommunen rejst tilbagebetalingskrav for den løbende forsørgelsesydelse overfor uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere. Tilbagebetalingskrav på den løbende forsørgelsesydelse afhænger af de konkrete omstændigheder og størrelsen på kravet varierer fra hundrede til flere tusinde kroner.

2 Der kan være mange grunde til, at der rejses et tilbagebetalingskrav. Eksempelvis kan det være: Uoplyst formue eller indtægt Sanktion pga. udeblivelse fra jobsamtale eller tilbud e.l. Ændring i civilstand o.l. Side 2 af 5 I 2015 har kommunen også rejst tilbagebetalingskrav for bevilget enkeltudgifter overfor 542 uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere. Kravene dækker over tilbagebetaling af bevilget enkeltudgifter som boligindskudslån, etableringshjælp, restanceboligudgift og overlevelseshjælp m.v. Dagpengemodtager Med dagpengemodtager er det forudsat i svaret, at der tænkes på sygedagpengemodtagere, idet almindelige dagpengemodtagere modtager dagpenge fra a-kassen. Sygedagpengeafdelingen har rejst tilbagebetalingskrav overfor 71 personer i Pensionister Tilbagebetalingskrav, der rejses af kommunen overfor pensionister vedrører kun enkeltudgifter efter aktivloven eller personligt tillæg efter pensionsloven. De dækker typisk over tilbagebetaling af boligindskudslån, overlevelseshjælp, restanceboligudgift og etableringshjælp. I 2015 har kommunen rejst sager om tilbagebetaling for 74 pensionister. Hvis en pensionist modtager et tilbagebetalingskrav på selve pensionen, er det Udbetaling Danmark, der fremsætter det, uden kommunen er inddraget i beslutningen. Hvis Enhedslisten ønsker oplyst, hvor mange pensionister, der har modtaget tilbagebetalingskrav på den løbende forsørgelsesydelse (pensionen), skal Enhedslisten rette henvendelse til Udbetaling Danmark. Det skyldes, at kommunen ikke selv kan trække disse tal.

3 3. Hvor mange af de inddrivelsesramte er børnefamilier? 158 enkeltpersoner med børn har modtaget et krav om tilbagebetaling. Side 3 af 5 4. I hvor mange tilfælde sker inddrivelse i børnefamilieydelse eller andre børnerelaterede ydelser? Opkrævningen har perioden 1. januar 2015 til 8. oktober 2015 modtaget cirka indbetalinger på baggrund af en eller flere modregninger i børne- og ungeydelsen. Indbetalingerne fordeler sig på enkeltpersoner. En modregning i børne- og ungeydelsen kan både ske, mens kravet stadig ligger til opkrævning i kommunen, men også når kravet er overdraget til inddrivelse hos SKAT. Metoden anvendes således også i forbindelse med SKATs normale inddrivelsesarbejde af restancer for dagtilbud. Hvor ofte dette er tilfældet oplyser SKAT ikke. 5. I hvor mange tilfælde sker beslutning om at oversende fordringer til inddrivelse efter konkret individuel beslutning? Herunder 1: Har kommunen foretaget trangsvurdering forud for beslutning om inddrivelse ( trangsbeneficiet )? Herunder 2: Har kommunen taget eventuel skilsmisse i betragtning forud for beslutning om inddrivelse? Al inddrivelse af offentlig gæld bliver foretaget af SKAT. Aarhus Kommune har ikke lovhjemmel til at foretage inddrivelse. Opkrævningen indgår derfor alene frivillige aftaler om afdrag af gæld, samt fastsætter betalingsaftaler vedr. tilbagebetaling af hjælp mod tilbagebetaling og regulering af økonomisk friplads. Kommunen oversender krav til SKAT jf. Inddrivelseslovens 2 stk. 3, som bl.a. siger, at Fordringer overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført. Det afhænger af kravstypen, om der sker en individuel vurdering inden oversendelse til SKAT, eller om oversendelsen sker automatisk. For så vidt angår krav vedr. hjælp mod tilbagebetaling og regulering af friplads skal der altid ske såkaldt fastsættelse af betalingsaftalen. Her er der således ikke tale om en frivillig betalingsaftale. Ved en fastsættelse beregner man, hvor meget borgeren skal tilbagebetale hver måned under hensyn til borgerens betalingsevne og evt. forsørgelsespligt. Fastsættelsen sker med udgangspunkt i Bekendt-

4 gørelsen om inddrivelse af gæld til det offentlige 5. Kravet oversendes kun til SKAT, hvis borgeren ikke overholder den fastsatte aftale. Side 4 af 5 For så vidt angår krav vedr. dag- og fritidstilbud, oversendes disse automatisk til SKAT med henblik på modregning/inddrivelse i eksempelvis børne- og ungeydelsen, idet denne ydelse bl.a. er tiltænkt udgiften til dag- og fritidstilbud. Alle andre krav oversendes automatisk til SKAT ved manglende betaling efter endt rykkerprocedure. Herunder 1: Der foretages ikke beregninger på trangsbeneficiet jf. Inddrivelseslovens 8-9, samt Lov om børne- og ungeydelse 11, stk. 2. I forbindelse med familiens ansøgning om økonomisk friplads antages det, at beregningen tager højde for den enkelte families indtægtsgrundlag. Herunder 2: Opkrævningen tager ikke hensyn til eventuel skilsmisse, da den økonomiske fripladsberegning tager højde for den aktuelle families sammensætning. Kommunen forudsætter, at udgiften til dag- og fritidstilbud betales løbende på baggrund af de månedlige opkrævninger. Borgeren kan ansøge om ny beregning, når han eller hun bliver enlig forsørger. Opstår der en gæld til betaling af dag- og fritidstilbud, vil modregning af evt. gæld ske hos den forælder, som modtager børne- og ungeydelsen. 6. I hvor mange tilfælde har kommunen indgået afdragsaftaler med personer, der står til inddrivelse? Udgangspunktet er, at når et krav er oversendt til SKAT, må Opkrævningen ikke behandle kravet. I den særlige situation, hvor SKAT lige nu har standset automatisk inddrivelse, kan der eventuelt blive tale om at trække krav tilbage, for at forsøge med en styrket opkrævningsindsats i Opkrævningen. Opkrævningen indgår ikke betalingsaftaler på krav, der ligger til inddrivelse hos SKAT. Henvendelser vedr. disse krav henvises til SKAT. 7. I hvor mange tilfælde har kommunen overdraget inddrivelse hos SKAT trods indgået og overholdt afdragsaftale? Som tidligere nævnt indgår Opkrævningen en lang række aftaler om afvikling af kommunale restancer. Overholdes en betalingsaftale på et krav, der ligger i Opkrævningen, overdrages dette ikke til SKAT. Først i det tilfælde aftalen brydes, vil kravet blive oversendt til SKAT til inddrivelse.

5 En borger kan bede om oversendelse til SKAT, selvom han eller hun overholder sin aftale, idet SKAT kan vælge at se på borgerens samlede budget ved eksempelvis krav på hjælp mod tilbagebetaling. Opkrævningen vurderer om borgerens ønske skal imødekommes, hvilket sker i langt de flest tilfælde. Opkrævningen oplyser i de relevante tilfælde borgeren om muligheden for oversendelse til SKAT og dermed en beregning, der tager højde for alle borgerens udgifter. Side 5 af 5 Rabih Azad-Ahmad / Rolf Hapel