Ammershøj bladet Velkommen til juli 2019

Transkript

1 Ammershøj bladet Velkommen til juli 2019 Ud i det blå

2 Velkommen til Vi inviterer til, at alle kommer med indlæg, forslag til aktiviteter, gode historier til avisen. Send gerne forslag senest den 20 i måneden til Inge Mortensen: inmo@lejre.dk. Hvis du er interesseret i at være med til, at være tovholder på husavisen, så giv endelig besked, vi har brug for dig. Kontakt information Leder af plejecentrene: Charlotte Thygesen Tlf.: Mail: chmt@lejre.dk Gruppeledere: Britta Larsen Tlf.: Mail: brla@lejre.dk Inge Mortensen Tlf.: Mail: inmo@lejre.dk Telefonliste til husene Hus 1 A Tlf.: Hus 1 B Tlf.: Hus 1 C Tlf.: Hus 1 D Tlf.: Hus 1 E Tlf.:

3 Det sker i juli måned Tirsdag 02/07 kl. 10: Gymnastik Fredag 05/07 kl. 10: Fælles gåtur Tirsdag 09/07 kl. 10: Gymnastik Onsdag 10/07 kl. 11: Gudstjeneste Tirsdag 16/07 kl. 10: Gymnastik Fredag 18/07 kl Banko Tirsdag 23/07 kl. 10: Gymnastik Torsdag 25/07 kl. 14: Hyggeeftermiddag Tirsdag 30/07 kl. 10: Gymnastik

4 Valgaften 5/6 i hus 1A

5 Grillhygge i hus 1A&B 16/6 Vi havde inviteret hus 1b til grill hygge, men pga. vejret blev det holdt inde. Vi fik god mad med nye kartofler og mormor salat, som alle kunne huske, der blev snakket en del på tværs af husene. Og så blev der blev sunget nogle gode gamle sange, inden den stod på kaffe og kage. En rigtig hyggelig dag. Hilsen hus 1A

6

7

8 Krydsord

9 En hyggelig aften gåtur, med sang Hus 1B

10 Sankt hans i hus 1B&C

11

12 Hold da helt ferie Foto: Polfoto Af Benedikte Birkkjær Justesen I disse dage holder tusindvis af danskere ferie. De fleste ved, at ferie er noget, man har krav på, og som er godt for både familielivet og stressniveauet. Og mange opfatter ferie som en belønning, man ser frem til og planlægger lang tid i forvejen; man holder øje med billige flybilletter, køber bøger og leder efter aktiviteter på internettet. Men sådan har det langtfra altid været. Det feriebegreb, vi kender i dag, er faktisk kun ca 80 år gammelt. Det fortæller seniorforsker ved Nationalmuseet Lars K. Christensen. Før slutningen af 1930 erne var der ikke noget, der hed ferie for den brede befolkning. Det var industrialiseringen, der langt hen ad vejen skabte fritiden, siger han. Inden fabrikkerne og kontorerne begyndte at hente folk ind til byerne, boede mange samme sted, som de arbejdede. Bonden boede på sin gård og snedkeren i en lejlighed over sit værksted.

13 Folk har ikke arbejdet hele tiden, men der flød det mere sammen. Håndværkere arbejdede, når der var et stykke arbejde at udføre, og holdt fri, når der ikke var mere at lave, siger Lars K. Christensen. Sammenhængende fridage og ferier var altså ikke noget, den brede befolkning dyrkede. Det var forbeholdt de bedre borgerskaber, som kunne tage på dannelsesrejser eller bo på badehoteller om sommeren. Men i 1919 blev et vigtigt skridt mod mere fritid taget. Efter års kamp for at begrænse arbejdstiden blev otte timers-arbejdsdagen indført. Det nye begreb betød, at dagen for de fleste blev delt i tre: otte timers arbejde, otte timers hvile og otte timers fritid. Efterhånden, som arbejderbevægelsen fik succes med at indføre mere fritid, flyttede den i stigende grad fokus til ferien. Op igennem 1920 erne og 1930 erne begyndte den brede befolkning forsigtigt at holde ferie, og i 1934 holdt cirka halvdelen af danskerne ferie. Men det var stadig ikke ferie, som vi kender den i dag. Det var ikke en rettighed, og ferie var uden løn. I en annonce i Kristelig Dagblad fra 1936 forsøgte et rejsebureau at lokke danskere på skiferie, blandt andet med et argument om, at man kunne rejse uden dårlig samvittighed, da skisport bidrager til sundheden, og altså ikke kun er for fornøjelsens skyld. Men at tage 10 dages ferie uden løn, og ovenikøbet betale penge for rejsen, var noget, de færreste kunne gøre med god samvittighed. Der var ikke mange, der valgte at holde ferie, hvis ikke de kunne få løn imens, for det havde de ikke råd til. Så det handlede om at få gennemført ferie med løn, siger Lars K. Christensen. Mange ser derfor ferieloven fra 1938 som det tidspunkt, hvor ferie i moderne forstand blev indført. Her pålagde den daværende statsminister Thorvald Stauning (S) det arbejdende folk at holde ni dages lønnet ferie om året. To år senere steg det til 12 dage. Ferie blev hermed en lov og ikke en anbefaling til arbejdsgiverne. For hvis ikke det var lovpligtigt at holde ferie, risikerede man stadig, at folk ville lade være. Loven skulle sikre lønmodtagerne, så ferien ikke blev et konkurrenceparameter. Man risikerede, at dem, der sprang ferien over, ville stå bedre hos chefen. Ved at gøre det lovpligtigt var der ikke noget at spille om, siger Lars K. Christensen. Lønmodtagere vil have mindstelønnen fastsat ved lov Men med den nye ret til ferie var sagen ikke lukket. Folk skulle simpelthen lære, hvordan man holder ferie. Det var de færreste, der i 1938 kendte til udlandsrejser eller bare flere fridage i træk. For at hjælpe befolkningen på vej blev Dansk Folkeferie stiftet på initiativ af Stauning.

14 Vi skulle nødig gennemføre en ferielov, hvorefter arbejderne ikke har nogen steder at holde ferie, citerer Dansk Folkeferie nu folkeferie.dk ham for at have sagt dengang. Foreningen fik repræsentanter ud i de danske byer, som skulle stå for at skaffe billige ophold til det nye feriefolk. Et slags rejsebureau for arbejderklassen. En stor kontrast til i dag, hvor de fleste ved, hvordan man holder ferie. På den måde gik ferie fra at være noget, man prøvede at snige sig uden om, til en ret, man ikke længere er bange for at kræve. Siden 1938 er antallet af feriedage kun steget, og det tyder på, at ferien har haft den ønskede virkning: Tal fra Ugebladet A4 viser, at langt de fleste danskere glæder sig til at komme tilbage på arbejdet og møder op med optimisme og motivation den første dag.

15 Dannebrog faldt ned fra himlen for 800 år siden Det danske flag er rødt og hvidt og kaldes Dannebrog. Dannebrog betyder "danernes flag, og det er verdens ældste nationalflag. Ifølge et sagn faldt Dannebrog ned fra himlen den 15. juni Den danske konge Valdemar Sejr var ved at tabe et slag i Estland, men så faldt Dannebrog ned fra himlen, og danskerne vandt slaget. Sagnet om Dannebrog fejres hvert år den 15. juni på Valdemarsdag, og i år fylder Dannebrog 800 år. Dannebrog faldt ned og reddede danskerne Nanna Holm er arkæolog og museumsinspektør på Danmarks Borgcenter, som i år markerer Dannebrogs jubilæum med en særudstilling. Hun siger, at Dannebrogs historie skal forstås ud fra den måde, man tænkte på i middelalderen. - I middelalderen blev Danmarks sejr opfattet som et mirakel. Sejren var en religiøs begivenhed, som blev udtrykt ved, at Dannebrog faldt ned fra himlen, siger hun. Ifølge Nanna Holm fortæller sagnet, at danskerne fik flaget af Gud, og at Gud derfor var på danskernes side. Derfor blev flaget en form for talisman. Dannebrog er blevet folkets flag I begyndelsen var det kun militæret og kongen, som måtte bruge Dannebrog. Men i 1854 fik almindelige danskere også lov til at hejse Dannebrog. - Her bliver Dannebrog folkets flag. Man kan sige, at Dannebrog nu bliver alle danskeres talisman, siger Nanna Holm. Ifølge Nanna Holm er Dannebrog stadig folkets flag. Det ses for eksempel, når små børn tegner dannebrogsflag, og når danske håndboldfans vikler flaget rundt om halsen. Kilder: danmarkshistorien.dk (Aarhus Universitet), dr.dk, Nationalmuseet, Nanna Holm fra Danmarks Borgcenter.

16 800 hundred års jubilæet fejret i Estland af dronningen og kronprinseparret