Ammershøj bladet December 2018

Transkript

1 Ammershøj bladet December 2018

2 Velkommen til Husavisen Vi inviterer til, at alle kommer med indlæg, forslag til aktiviteter, gode historier til avisen. Send gerne forslag senest den 20 i måneden til Inge Mortensen: inmo@lejre.dk. Hvis du er interesseret i at være med til, at være tovholder på husavisen, så giv endelig besked, vi har brug for dig. Kontakt information Kontakt information Leder af plejecentrene: Leder af plejecentrene: Charlotte Thygesen Tlf.: Charlotte Thygesen Tlf.: Mail: chmt@lejre.dk Mail: chmt@lejre.dk Gruppeledere: Gruppeledere: Britta Larsen Mail: brla@lejre.dk Britta Larsen Mail: brla@lejre.dk Inge Mortensen Mail: inmo@lere.dk Inge Mortensen Mail: inmo@lere.dk Telefonliste til husene Hus 1 A Tlf.: Hus 1 A Tlf.: Hus 1 B Tlf.: Hus 1 B Tlf.: Hus 1 C Tlf.: Hus 1 C Tlf.: Hus 1 D Tlf.: Hus 1 D Tlf.: Hus 1 E Tlf.: Hus 1 E Tlf.:

3 Det sker i december måned 04/12 kl. 10:30 Gymnastik 06/12 kl. 12:00 Julefrokost med syngepigerne 11/12 kl. 10:30 Gymnastik 13/12 kl. 14:00 Lucia kirkens kor 14/14 kl. 11:00 Børnehaven går Lucia i husene 17/12 kl. 14:00 Jule banko 18/12 kl. 10:30 Gymnastik 19/12 kl Gudstjeneste 20/12 kl Finn spiller julemusik. Der serveres julegodter og kaffe.

4 Hus 1 A har traditionens tro igen været på juletur i Tivoli den Turen startede hjemmefra kl og kl. 11:00 var vi i Tivoli. Vi havde en time til at gå rundt og nyde den meget smukke have, inden vi skulle I Grøften og spise juleplatter, som vi havde bestilt hjemmefra. Vi sluttede af med kaffe og kl. 15:00 sad vi i bussen meget glade, mætte og trætte.

5 Her sidder vi forventningsfulde i Grøften og venter på vores juleplatter. Hilsen fra Hus 1 A

6 Julefrokost på Skoemagerkroen Skoemagerkroens historie Kong Christian II vedtog ved lov, at der for hver anden mil på alfarveje skulle opføres kroer til hesteskift og bespisning af de rejsende. Det var begyndelsen for Skoemagerkroen, der i dag er Danmarks ældste kongeligt privilegerede post og diligencekro. Kroen har siden år 1521 været et centralt spisested for rejsende, der fik serveret klassisk mad fra de lokale bønder. Kroen er rig på historie og traditioner, der vidner om en svunden tid. Blandt de mange rejsende kan nævnes historiske navne som Ludvig Holberg, der i 1722 skriver Jeppe på Bjerget under sine besøg på Skoemagerkroen. I 1845 holder Danmarks første krigsminister Anton Frederik Tscherning sit bryllup i salen på Skoemagerkroen, der i dag er opkaldt efter Tscherning. Disse personer har derfor alle bidraget til kroens historiske betydning og ånd. Hus 1 B har den været på Skoemagerkroen og spist julefrokost. Vi havde hjemmefra bestilt en menu på otte retter. Alle var glade og meget mætte da vi kørte hjem fra en dejlig tur og en pragtfuld middag. Hilsen fra Hus 1 B

7 Kryds og Tværs

8 Inger Lise s morfar fortalte engang, at han havde været med til, at drive gæs fra lejre station til Lille Karleby omkring år Købmanden købte gæs, som kom med toget fra Polen efter høst. Så gik gæssene på de høstede marker og spiste sig store og fede indtil jul. Bondekonerne leverede så, de gæs til købmanden, som solgte dem videre til byboerne.

9 Bernhard Severin Ingemann Bernhard Severin Ingemann ( ) var digter og en af sin samtids fremtrædende litterære personligheder. Han skrev blandt andet salmerne Julen har bragt velsignet bud og Dejlig er jorden. Julen har bragt velsignet bud. Nu glædes gamle og unge: Hvad englene sang i verden ud, nu alle små børn skal sjunge. Grenen fra livets træ står skønt med lys som fugle på kviste. Det barn, som sig glæder fromt og kønt, skal aldrig den glæde miste. Glæden er jordens gæst i dag med himmelkongen den lille. Du fattige spurv! Flyv ned fra tag med duen til julegilde! Dans, lille barn, på moders skød! En dejlig dag er oprunden: I dag blev vor kære frelser fød og paradisvejen funden. Frelseren selv var barn som vi, i dag han lå i sin vugge. Den have, Guds engle flyve i, vil Jesus for os oplukke. Himmerigs konge blandt os bor, han juleglæden os bringer, han favner hver barnesjæl på jord og lover os englevinger.

10

11 Historie om julekort Traditionen med at sende julekort startede i Danmark i 1882, og lige siden har danskerne sendt læssevis af julekort til hinanden.»dengang var julekortene anderledes end i dag. På bagsiden af kortet måtte der kun være frimærkerne og navnet på modtageren. Derfor skrev folk deres julehilsen på forsiden af kortet ved siden af det fortrykte motiv,«siger Kirsten Lykkebo, der er historiker og museumsmedarbejder på Post & Tele Museum i København. Museet, der fortæller den danske post og tele historie, har en stor samling af gamle julekort. I julekortets tidligste barndom var det ikke de hyggelige julemotiver, som prydede kortene. Dengang var illustrationen på et kort typisk et byfoto, f.eks. af parker og kendte bygninger og pladser. Først fra ca blev nisser, julegæs, sneklædte vinterlandskaber, gran og kristtjørn, børn, stearinlys og postbuddet, som bragte julekortene ud til folk, de typiske motiver. Museets samling af julekort rummer også nogle specielle undtagelser, når det drejer sig om kortets motiver. F.eks. et satirisk kort fra 1919, som viser politikeren P. Alberti, der samme år blev idømt otte års fængsel for bedrageri. Et andet helt usædvanligt kort fra 1906 til»herr Grosserer J. Olsen«i København har en topløs kvinde som motiv, hvilket må have været stærke sager på det tidspunkt.»en glad jul og et godt Heldbringende Nytår ønsker Kathrine og Fred«, lyder julehilsenen skrevet på forsiden af kortet under billedet af kvinden, som har fået håndkoloreret mund og brystvorter med rød farve.» Indtil Anden Verdenskrig var det populært at sende både jule og nytårskort, men under Besættelsen begyndte man på grund af mangelsituationen at sende jule og nytårshilsenerne på samme kort, sådan som man gør det i dag. Emma Gad anbefalede i sin takt og tonebog fra 1918, at man sendte jule og nytårshilsener hver for sig, så man kunne sende nytårskort til dem, man havde glemt at sende julekort til,«siger Kirsten Lykkebo. Traditionen med julekort startede i England, som sammen med Tyskland var først med et udviklet postvæsen. De første julekort blev sendt i 1843 kun to år efter, at man havde indført en enhedsporto for at sende brev en penny til hele Storbritannien. Post var dengang den ny og hypermoderne kommunikation, og julekortet vandt hurtigt stor udbredelse blev en milepæl i julekortets historie i Danmark, da det blev tilladt at have både den håndskrevne julehilsen samt modtagerens navn og adresse på modtageren samt frimærket på den ene side af kortet og julemotivet på den anden side. Præcis sådan, som kortet ser ud i dag. Der er ikke lavet undersøgelser af, hvad folk typisk har skrevet på deres julekort gennem årene, men ifølge Kirsten Lykkebo, som har kigget på mange af kortene i museets samling, har budskabet gennem alle årene været at ønske god jul og godt nytår, og derudover har folk typisk ikke skrevet lange meddelelser.

12 Juledigt God jul alle sammen vi ønsker på ny, og sender vor hilsen til land og til by. Vi tænker jo ofte på dem vi har kær, og får varme tanker når julen er nær. En hilsen vi sender og håber du får, en hyggelig jul og et godt nytår!