Kultur- og fritidsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Kultur- og fritidsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Stenvad Mosebrugscenter Stendyssevej 14, 8586 Ørum Dato: Mandag den 25. marts 2019 Start kl.: 16:00 Slut kl.: 19:00 Medlemmer: Fraværende: Bente Hedegaard (A) Fritz Birk Sørensen (A) Karoline Bergkvist Søgaard (A) Lars Østergaard (V) Diana Skøtt Larsen (O) Mads Jensen (C) Aleksander Myrhøj (F) Lars Østergaard (V) Norddjurs Kommune

2 Kultur- og fritidsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde med Landsbyklyngen MIN Midt i Norddjurs Årsregnskab 2018 Sektorbeskrivelse og anlægsnote Godkendelse af driftstilskud til Nyvang Auning Udlejning af facilitetsnavn Regionalt Spillested Orientering om Museum Østjyllands ressourcemæssige udfordringer Meddelelser Arbejdsplan...16 Bilagsoversigt...17 Norddjurs Kommune

3 Kultur- og fritidsudvalget Dialogmøde med Landsbyklyngen MIN Midt i Norddjurs A00 17/1879 Åben sag Sagsgang KFU. Sagsfremstilling Der er dialogmøde med Landsbyklyngen MIN fra kl i fælleskontoret ved Stenvad Mosebrug. Landsbyklyngen MIN Midt i Norddjurs har i projektperioden den 1. september 2017 til den 31. marts 2019 været støttet af Norddjurs kommune, Real Dania, DGI og Lokale- og Anlægsfonden. Den kommunale repræsentant deltager ifølge samarbejdsaftalen som medlem af styregruppen til og med den 31. marts Frivillige vil fortsætte arbejdet med landsbyklyngen. Fra Landsbyklyngen MIN deltager Ikki Knudsen, Dorthe Lyk og Sabina Hvid. Dagsorden for mødet er: 1. Læring af projektet 2. Fremtiden Projektforløbet har bestået af 5 faser: 1. Etablering af styregruppe, formidling af projekt, rekruttering af frivillige 2. Kortlægning af klyngen herunder borgerundersøgelse 3. Vision for det videre arbejde udvælgelse af indsatsområder 4. Udarbejdelse af handleplaner og projektbeskrivelser for de valgte indsatsområder 5. Strategiplan - pejlemærke for den langsigtede udvikling af området I projektperioden har der været tilknyttet en proceskonsulent ansat af DGI. På grund af forskellige ønsker om form og indhold af strategiplan, blev det besluttet af proceskonsulenten stoppede pr. 18. februar Frivillige i styregruppen færdiggør strategiplanen. 1

4 Kultur- og fritidsudvalget Kortlægning og analyse. MIN landsbyklynge fællesskaber baner vej er vedlagt. Rapporten er tidligere uddelt til alle medlemmer af kommunalbestyrelsen. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Miljø- og kulturdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Rapport MIN Landsbyklynge /18 2 Åben Landsbyklyngens præsentation 49305/19 Beslutning i Kultur- og fritidsudvalget den Til efterretning. Ad. 1) Klyngedeltagere fortalte om initiativer, udfordringer og erfaringer med arbejdet i landsbyklyngen MIN Midt i Norddjurs. Deres præsentation er vedlagt. Ad. 2) Klyngedeltagerne påpegede udfordringen med legitimitet, når man ikke er en egentlig forening i traditionel forstand og gerne vil udforske andre samarbejdsformer. Det kan være en udfordring i samarbejdet med fx kommunen, og hvem man som deltagere fra klyngen i andre sammenhænge kan sige man repræsenterer. Klyngen er en samarbejdsform, de gerne vil arbejde videre med og videreudvikle gerne i et samarbejde med forvaltning og politikere. Udvalget anerkendte det store arbejde, der er lagt i klyngen, samt de mange initiativer, der er taget og ser frem til yderligere samarbejde. 2

5 Kultur- og fritidsudvalget Årsregnskab 2018 Sektorbeskrivelse og anlægsnote Ø00 19/2794 Åben sag Sagsgang KFU Sagsfremstilling Norddjurs Kommunes samlede årsregnskab for 2018 skal behandles i økonomiudvalget den 9. april 2019 og i kommunalbestyrelsen den 23. april Som en del af det samlede årsregnskab for Norddjurs Kommune indgår der en sektorbeskrivelse og anlægsnote for hvert fagudvalg. Kultur- og fritidsudvalgets sektorbeskrivelse og anlægsnote for 2018 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Miljø- og kulturdirektøren indstiller, at sektorbeskrivelsen og anlægsnoten for 2018 på kultur- og fritidsudvalgets område tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Sektorbeskrivelse kultur- og fritidsudvalget - regnskab /19 2 Åben Anlæg - kultur- og fritidsudvalget regnskab /19 Beslutning i Kultur- og fritidsudvalget den Til efterretning. 3

6 Kultur- og fritidsudvalget Godkendelse af driftstilskud til Nyvang Auning G01 18/17931 Åben sag Sagsgang KFU Sagsfremstilling Kulturværkstedet flyttede den 1. januar til nye lokaler, da der var mulighed for et bofællesskab med Ung Norddjurs. Udvalget skal tage stilling til, om de på budget 2019 afsatte midler 0,1 mio. kr. til Kulturværkstedet, gældende for Foreningen Kulturværkstedet og Kulturskolen Norddjurs Norddjurs kommune, fremadrettet anvendes til driftstilskud til samme forening men på den nye adresse i bygningen Nyvangsvej 40 i Auning. Herudover skal vedtægter for brugerråd Nyvangsvej 40 godkendes. I forbindelse med flytningen, foreslår forvaltningen, at huslejen splittes op. Driftstilskuddet udgør herefter 0,030 mio. kr. for Foreningen Kulturværkstedets leje af en del af bygningen og 0,070 mio. kr. for Kulturskolens brug af en del af bygningen. Ungnorddjurs står for driften af bygningen, hvorfor de i alt 0,1 mio. kr. overføres som driftstilskud til Ungnorddjurs. Økonomiske konsekvenser Ingen, der er afsat midler på budget 2019 til tilskud til Kulturværkstedet. Indstilling Miljø- og kulturdirektøren indstiller, at 1. de på budget 2019 afsatte midler 0,1 mio. kr. til kulturværkstedet fremadrettet bruges som driftstilskud til brug af bygningen på Nyvangsvej 40 i Auning. 2. vedtægter for brugerrådet godkendes. 4

7 Kultur- og fritidsudvalget Bilag: 1 Åben Vedtægter for brugerråd vedrørende Nyvangsvej 40, Auning 44395/19 Beslutning i Kultur- og fritidsudvalget den Godkendt. 5

8 Kultur- og fritidsudvalget Udlejning af facilitetsnavn A00 18/18332 Åben sag Sagsgang KFU, ØK, KB Sagsfremstilling Den Selvejende Institution Grenaa Idrætscenter ansøger Norddjurs Kommune om tilladelse til udlejning af facilitetsnavne under Grenaa Idrætscenter, herunder navnet Grenaa Idrætscenter. Sagen blev behandlet i kultur- og fritidsudvalget på mødet i januar, hvor udvalget anbefalede, at facilitetsnavne under Grenaa Idrætscenter må udlejes, dog ikke hovednavnet. Herudover anbefalede udvalget, at indtægten i forbindelse med udlejning tilfalder Grenaa Idrætscenter. Sagen har senest været behandlet i økonomiudvalget den 5. februar 2019 og blev tilbagesendt til fagudvalg på grund af en henvendelse fra ledelsen i Grenaa Idrætscenter. Økonomiudvalget anmodede om, at muligheden for udbud indgår i overvejelserne. På baggrund af anmodningen fra økonomiudvalget, har DSI Grenaa Idrætscenter besluttet at sætte udlejning af facilitetsnavnene i udbud efter gældende regler, såfremt kultur- og fritidsudvalget godkender udlejning af hovednavnet. Navnet udlejes for et aftalt beløb i en aftalt årrække. DSI Grenaa Idrætscenter har pt. Grenaa Stadions navn udlejet som HSM Arena. Ifølge Norddjurs Kommunes reklamepolitik er der intet til hinder for, at navnet på en facilitet, eller navne på enkelte lokaler eller områder, udlejes efter godkendelse af direktøren for området. Der er efter forvaltningens vurdering dog tale om en principiel sag, der ikke kan afgøres alene efter reklamepolitikken for Norddjurs Kommune, hvorfor sagen bør afgøres i kommunalbestyrelsen. Reklamepolitikken anviser ikke den mulighed, at selvejende foreninger modtager indtægten ved udlejning af navnet på kommunalt ejet ejendom. 6

9 Kultur- og fritidsudvalget Lejen for facilitetsnavnene vil tilfalde DSI Grenaa Idrætscenter og vil kun kunne frigives af bestyrelsen til udvikling og udbygning af Grenaa Idrætscenter efter drøftelse med Grenaa Idrætscenters Brugerråd. Der skal tages stilling til om Norddjurs kommune vil frigive navnet, der for nuværende må vurderes at have en værdi i form af geografisk branding for kommunen via navnet Grenaa Idrætscenter hvem udlejningsindtægten i givet fald skal tilfalde DSI Grenaa Idrætscenter ønsker, at alle navne på faciliteter i tilknytning til DSI Grenaa Idrætscenter kan udlejes. Faciliteter som Grenaa Idrætscenter, Opvisningshallen, Grenaa Stadion, Træningshallen og mødelokaler. I den forbindelse bør brandingværdien af navnet Grenaa Idrætscenter indgå i overvejelserne forud for stillingtagen til udlejning af selve hovednavnet. Forvaltningen anbefaler, at kontraktgrundlaget sendes til gennemgang hos forvaltningen forud for udbud. Ligeledes anbefales det, at udlejningsperioden sættes til 4 år. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Miljø- og kulturdirektøren indstiller, at 1) der på baggrund af nye oplysninger i sagen drøftes om alle facilitetsnavne under Grenaa Idrætscenter må udlejes, herunder hovednavnet. 2) Grenaa Idrætscenter kan sende udlejning af hovednavnet i udbud. 3) Lejeindtægter fra udlejning af facilitetsnavne tilfalder Grenaa Idrætscenter. Bilag: 1 Åben Revideret ansøgning om tilladelse til udlejning af facilitetsnavne / Åben Revideret udkast for aftale om leje navn for GIC facilitet 36684/19 7

10 Kultur- og fritidsudvalget Beslutning i Kultur- og fritidsudvalget den Ad. 1.) og 2.) Et flertal bestående af Diana Skøtt Larsen (O), Aleksander Myrhøj (F), Karoline Bergkvist Søgaard (A) og Fritz Birk Sørensen (A) fastholdt, at hovednavnet ikke må være genstand for udlejning. Mads Jensen (C) og Bente Hedegaard (A) tog forbehold. Ad. 3.) Tiltrådt af Bente Hedegaard (A), Fritz Birk Sørensen (A) og Mads Jensen (C). Desuden tiltrådt af Diana Skøtt Larsen (O), Alexander Myrhøj (F) og Karoline Bergkvist Søgaard (A) under den forudsætning, at indtægter anvendes til bæredygtige energiforbedringer. 8

11 Kultur- og fritidsudvalget Regionalt Spillested A00 18/4549 Åben sag Sagsgang KFU, høring, KFU, ØK, KB Sagsfremstilling Hvis et spillested i Norddjurs Kommune skal komme i betragtning til støtte fra Statens Kunstfond midler til regionale spillesteder, skal der være et kommunalt engagement såvel økonomisk som politisk. Derfor skal der tages stilling til et tillæg til Kunst- og kulturpolitikken , der synliggør det politiske engagement i arbejdet, så der kan opnås kvalitetsmærkning og statslig støtte til et regionalt spillested i Norddjurs. Der gives fra Norddjurs Kommune et driftstilskud til Pavillonen på 2,512 mio. kr. netto i 2019, heraf udgør tilskud til rytmiske aktiviteter 0,288 mio. kr. Der er i 2019 yderligere tilført puljemidler under kultur- og fritidsudvalget på 0,203 mio. kr. for at styrke Pavillonens arbejde frem mod ansøgningsfristen i Dette for at Pavillonen kan videreudvikle en unik og ambitiøs profil, der understøtter det rytmiske musikliv lokalt, regionalt og nationalt. Pavillonens bestyrelse og kultur- og fritidsudvalget har drøftet ambitionerne om at blive et Regionalt spillested. Begge parter bakker op om Pavillonens arbejde for at komme i betragtning til anerkendelsen og den statslige støtte, som udpegningen til Regionalt spillested giver. Statens Kunstfond har nedenstående krav til et regionalt spillested: Kunstnerisk kvalitet og talent Alle kunstnerisk væsentlige genrer og udtryksformer inden for og imellem kunstområderne Geografiske spredning af kunst i hele landet Produktion og formidling af kunst over for børn og unge. 9

12 Kultur- og fritidsudvalget Dialog og samarbejder lokalt, i landsdelen, nationalt og internationalt, med ligestillede så vel som skoler og amatører Aktiviteter varetages, ledes og administreres udviklingsorienteret og professionelt, også på bestyrelsesniveau. udvikle kvaliteten i vækstlagene og understøtte, at lokale talenter formidles i landsdelen, nationalt og evt. internationalt forskellige musikgenrer under det rytmiske Forslag til et supplerende tema i Kunst- og kulturpolitik : Musik i højsædet I Norddjurs Kommune er der en mangfoldighed af musikforeninger for så vel dem, der helst vil lytte, som for dem der gerne vil deltage og spille eller synge med. Der er musik på alle niveauer lige fra aftenskoleundervisning med en lang tradition i harmonika, musikundervisning med bands i ungdomsskoleregi og undervisning i trækbasun af konservatorieuddannede lærere i Kulturskolen. Der er en stærk tradition for talentudvikling og andre samarbejder på tværs af Norddjurs mangeartede kulturaktører i vækstlag som garagebands til etablerede og formaliserede samarbejder mellem institutioner og tilbagevendende arrangementer. Kulturhuset Pavillonen huser spillested, kulturskole, teater og aftenskole samt mange andre aktiviteter indenfor kulturområdet og er uden sammenligning kommunens og egnens bedste spillested, når det kommer til mangfoldighed, kvalitet og risikovillighed på smalle og nye navne. Pavillonen skal favne det mangfoldige vækstlag, understøtte det musikalske foreningsliv og tilbyde oplevelser samt udvikle tilbud til kommunens borgere på tværs af kommunens langstrakte geografi. Fokusområder: Koncertvirksomhed med fokus på udvikling og nytænkning Udvikling af musiklivet herunder smalle genrer og vækstlag 10

13 Kultur- og fritidsudvalget Publikumsudvikling af såvel eksisterende som nye grupper, ikke mindst børn og unge Markedsføring og kommunikation af alle dele af spillestedets tilbud Samarbejde med eksterne i kommunen, regionen, nationalt og internationalt. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Miljø- og kulturdirektøren indstiller, at det godkendes, at der laves et tillæg til Kunst- og kulturpolitikken , hvori Pavillonen indgår som et regionalt spillested, og at det sendes i høring hos relevante råd i 2 uger. Beslutning i Kultur- og fritidsudvalget den Godkendt med følgende ændring: Pavillonen skal fortsat favne det mangfoldige vækstlag, understøtte det musikalske foreningsliv og tilbyde oplevelser samt udvikle og afholde tilbud til kommunens borgere på tværs af kommunens langstrakte geografi. Det blev besluttet, at tillægget om et regionalt spillested til Kunst- og kulturpolitikken sendes i høring i 2 uger hos Fritidsrådet, Kulturelt Samvirke, Ældrerådet og Handicaprådet. 11

14 Kultur- og fritidsudvalget Orientering om Museum Østjyllands ressourcemæssige udfordringer S49 16/19007 Åben sag Sagsgang KFU Sagsfremstilling Sundheds- idræts- og kulturudvalget i Randers Kommune har drøftet personalesituationen på Museum Østjylland. Præsidiet for Museum Østjylland har valgt at sende orienteringen videre til relevante udvalg i Syddjurs og Norddjurs kommuner. Museum Østjylland har gennem årtier haft en lang række medarbejdere i forskellige arbejdsmarkedsordninger som en væsentlig del af driftsgrundlaget. Museet beskæftiger pt. 16 medarbejdere i fleksjob, to i skånejob og fem i seniorjob. Medarbejderne i disse jobs udgør en vigtig og værdifuld ressource for museet, fordi de udfører væsentlige arbejdsopgaver, som er nødvendige for museets drift. De ordninger, som de i alt 23 medarbejdere er ansat i, er økonomisk attraktive for museet, fordi deres ansættelsesform rummer en betydelig andel af offentlig refusion. Imidlertid betyder blandt andet ændret lovgivning og den generelle udvikling på arbejdsmarkedet, at de økonomisk attraktive ordninger ikke vil være gældende ved genbesættelse af stillingerne. Det giver museet en betydelig økonomisk udfordring i de kommende år, hvor genbesættelse af stillingerne vil være meget aktuel, idet en lang række af de 23 medarbejderne er på vej på pension eller efterløn inden for en kort årrække. Det drejer sig om syv medarbejdere i fleksjob og fire i seniorjob frem til Museet har undersøgt en række muligheder for at imødegå udfordringerne, blandt andet i samarbejde med jobcentrene i Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner. Undersøgelsen har bekræftet, at de nuværende rammer for støttet beskæftigelse ikke vil kunne afhjælpe museets udfordringer. Udover støttet beskæftigelse har museet blandt andet afsøgt muligheder 12

15 Kultur- og fritidsudvalget vedrørende omorganisering, brug af frivillige og samarbejde med andre institutioner. Men museet må erkende, at det ikke umiddelbart er muligt at løse udfordringen med disse midler. Økonomiske konsekvenser Museet har beregnet udgiften forbundet med erstatning af medarbejdere der fratræder frem mod Hvis det forudsættes, at nuværende medarbejdere i fleksjob erstattes med medarbejdere i nyt fleksjob, og nuværende medarbejdere i seniorjob erstattes med medarbejdere i ordinær beskæftigelse, vil det frem til 2025 medføre en årlig merudgift stigende til ca. 2 mio. kr. Heraf ligger alene en merudgift på 1.2. mio. kr. årligt ved erstatning af medarbejdere i seniorjobs ansat i Randers. Indstilling Miljø- og kulturdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Støttet beskæftigelse. Udfordringer og muligheder 38470/19 Beslutning i Kultur- og fritidsudvalget den Til efterretning. 13

16 Kultur- og fritidsudvalget Meddelelser A00 09/21993 Åben sag Sagsgang KFU Sagsfremstilling Fra udvalgets formand: Fra kultur- og fritidsudvalgets medlemmer: Fra miljø- og kulturdirektøren: Datoen for kultur- og fritidskonferencen er fastsat den 25. september Den foregår i Nørre Djurs Hallen. Dato Arrangement Sted Deltagere Andet Kl og Fornæsgruppen har i perioden 11. april til 23. maj 2019 Påskeudstilling Rådhusets forhal Åbningstaler Karoline Bergkvist Bibliotekspolitisk Topmøde Esbjerg Bjørne og shamaner - Museum Mads Jensen Djurslands vilde stenalder. Østjylland, Udstillingsåbning kl. 11 Grenaa 14. og kl. 15 DM i høvdingebold GIC Aleksander Myrhøj 15. og KL s Kultur- og Vejle Fritz Birk Sørensen 2019 Fritidskonference 2019 Bente Hedegaard Karoline Bergkvist Søgaard 14

17 Kultur- og fritidsudvalget Diana Skøtt Larsen Europæisk Kulturregions Region Alle 2019 kulturfestival: Genopdag Midtjylland Folkemøde på Bornholm Bornholm Alle Kl. 17:00 Fernisering, udstiller Ole Fick og Salvador Dali Grenaa Bibliotek Bente Hedegaard Fernisering, udstiller Ovartaci Baunhøj Karoline Bergkvist Kl. 17:00 Mølle, Grenaa Søgaard Fernisering, udstillere Luise Pavillonen, Lars Østergaard Kl. 17:00 Faurholt og Dace Eglite Grenaa Kulturmødet Mors Mors Alle Kultur- og fritidskonference Nørre Djurs hallen Afholdte møder og arrangementer i 2019 vedlagt. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Miljø- og kulturdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Afholdte møder og konferencer /18 Beslutning i Kultur- og fritidsudvalget den Til efterretning. 15

18 Kultur- og fritidsudvalget Arbejdsplan P35 18/15425 Åben sag Sagsgang KFU Sagsfremstilling Af arbejdsplanen fremgår kultur- og fritidsudvalgets egne sager, der på nuværende tidspunkt er kendskab til, og som skal behandles i 2019, herunder de sager, der er kendskab til ifølge budgetaftalen. Arbejdsplanen vil løbende blive opdateret. Herudover er planen for dialogmøder og temaer 2019 vedlagt. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Miljø- og kulturdirektøren indstiller, at sagen drøftes. Bilag: 1 Åben Arbejdsplan KFU /18 2 Åben Dialogmøder og temaer /18 Beslutning i Kultur- og fritidsudvalget den Drøftet. 16

19 Kultur- og fritidsudvalget Bilagsoversigt 1. Dialogmøde med Landsbyklyngen MIN Midt i Norddjurs 1. Rapport MIN Landsbyklynge (209401/18) 2. Landsbyklyngens præsentation (49305/19) 2. Årsregnskab 2018 Sektorbeskrivelse og anlægsnote 1. Sektorbeskrivelse kultur- og fritidsudvalget - regnskab 2018 (46382/19) 2. Anlæg - kultur- og fritidsudvalget regnskab 2018 (46380/19) 3. Godkendelse af driftstilskud til Nyvang Auning 1. Vedtægter for brugerråd vedrørende Nyvangsvej 40, Auning (44395/19) 4. Udlejning af facilitetsnavn 1. Revideret ansøgning om tilladelse til udlejning af facilitetsnavne (35304/19) 2. Revideret udkast for aftale om leje navn for GIC facilitet (36684/19) 6. Orientering om Museum Østjyllands ressourcemæssige udfordringer 1. Støttet beskæftigelse. Udfordringer og muligheder (38470/19) 7. Meddelelser 1. Afholdte møder og konferencer 2019 (211307/18) 8. Arbejdsplan 1. Arbejdsplan KFU 2019 (165229/18) 2. Dialogmøder og temaer 2019 (143723/18) 17

20 Kultur- og fritidsudvalget Underskriftsside Bente Hedegaard (A) Fritz Birk Sørensen (A) Karoline Bergkvist Søgaard (A) Lars Østergaard (V) Diana Skøtt Larsen (O) Mads Jensen (C) Aleksander Myrhøj (F) 18

21 Bilag: 1.1. Rapport MIN Landsbyklynge Udvalg: Kultur- og fritidsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

22 KORTLÆGNING OG ANALYSE MIN LANDSBYKLYNGE FÆLLESSKABER BANER VEJ 2018

23 Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Rapporten er en del af kampagnen Landsbyklynger, som er et samarbejde mellem Re-aldania, DGI og Lokale og Anlægsfonden. Udgivelsesår: 2018 Layout: DGI Marketing Tryk: DGI Butik og Print (job nr ) Fotos: Bragt med tilladelse fra MIN Landsbyklynge. Se mere på og 2

24 INDHOLD INDLEDNING 1.1. PRÆSENTATION AF MIN LANDSBYKLYNGE 1.2. VISION 1.3. HVORFOR ETABLERES LANDSBYKLYNGER I DANMARK? 1.4. LÆSEVEJLEDNING 2. PROCES OG METODE 2.1. DE FEM FASER 2.2. METODISK TILGANG 3. HOVEDRESULTATER 3.1. DEN DEMOGRAFISKE ANALYSE 3.2. BORGERUNDERSØGELSEN 3.3. FOKUSGRUPPEINTERVIEWS 4. MIN LANDSBYKLYNGE LANDSBYKLYNGEN MIDT I NORDDJURS 4.1. UDFORDRINGER 4.2. MULIGHEDER OG SÆRKENDE 4.3. DEMOGRAFISK UDVIKLING OG PROFIL 5. KLYNGEN I ET BORGERPERSPEKTIV 5.1. TILKNYTNING OG TILFREDSHED 5.2. OPTIMISME 5.3. ORGANISERING 5.4. KOMMUNIKATION 5.5. FRIVILLIGHED OG BORGERINVOLVERING 5.6. KOMMUNESAMARBEJDE 5.7. MØDESTEDER 5.8. AKTIVITETSUDBUD 5.9. FOKUSPUNKTER I FREMTIDEN 6. AKTØRERNES SYN PÅ KLYNGEN 6.1. SKOLERNE 6.2. FORENINGSLIVET 6.3. ERHVERVSLIVET 6.4. TILFLYTTERNE 6.5. DE UNGE 7. DET VIDERE ARBEJDE MED MIN LANDSBYKLYNGE 8. LITTERATURLISTE 9. NOTER 3

25 1. INDLEDNING Denne rapport handler om MIN Landsbyklynge, som er landsbyklyngen Midt I Norddjurs. MIN Landsbyklynge er en del af kampagnen Landsbyklynger. En kampagne, som i søsætter 24 landsbyklynger fordelt over hele Danmark. Bag kampagnen står Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden. Målet med rapporten er at styrke beslutningsgrundlaget for MIN Landsbyklynge. Således bidrager rapporten til at danne grundlag for prioriteringer og beslutninger om de indsatsområder, der fremadrettet skal arbejdes med. Det sker ved at kortlægge udfordringer, kvaliteter og potentialer i landsbyklyngen og ved at se nærmere på klyngens demografi og interne strukturer. De interne strukturer bliver særligt belyst via en borgerundersøgelse, som kortlægger borgernes syn på området, og en række fokusgruppeinterviews med aktører fra klyngen. Rapporten bliver et vigtigt bidrag i udarbejdelsen af den strategiplan, som formuleres sidst i projektperioden. Den primære målgruppe for rapporten er lokale borgere og aktører, der arbejder med etablering af og projekter i MIN Landsbyklynge. Heri medregnes også Norddjurs Kommune. Den sekundære målgruppe består af Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden, der er medfinansierende i projektet. Øvrige interessenter kan være andre kommuner og distriktsråd, der er optaget af landdistriktsudvikling og landsbyklyngesamfund ud fra en borgerdrevet tilgang PRÆSENTATION AF MIN LANDSBYKLYNGE MIN Landsbyklynge er, som navnet siger, placeret Midt I Norddjurs Kommune på Djursland. Landsbyklyngen består af landsbyerne Fjellerup, Stenvad, Ørum, Glesborg, Bønnerup og Gjerrild samt 11 mindre landsbyer og landområder, som grænser op til disse. Geografisk afgrænses klyngen af de ydre grænser for de to skoledistrikter for hhv. Ørum Skole og Glesborg Skole. Afgrænsningen er dog transparent, forstået således at de landsbyer, der er placeret uden for skoledistrikterne, er velkomne til at være en del af klyngen, hvis de ønsker det. Klyngens område kaldes i kommuneplanen for Bybåndet i midt. Der er to andre bybånd i Norddjurs Kommune, som ligger centreret om de to større byer, Grenå (som ligger sydøst for klyngen) og Auning (som ligger vest for klyngen). Midtbåndet adskiller sig ved ikke at have en stor centerby, men flere landsbyer, som hver især har noget at byde på, og som samlet giver gode muligheder for et attraktivt liv på landet i midten. Der er i området en historisk betinget sammenhængskraft, som bl.a. er forbundet med, at området indtil kommunalreformen i 2007 udgjorde en stor del af den tidligere Nørre Djurs Kommune. Hertil knytter sig stadig en fællesskabsfølelse og lokale bånd. Længere tilbage i historien var klyngen også forbundet via Gjerrildbanen, der var i drift fra 1911 til Banen er i dag en sti for både gående og cyklende. MIN Landsbyklynge blev optaget i kampagnen Landsbyklynger i august Forud for dette havde en initiativgruppe udarbejdet en ansøgning til projektet. I forbindelse med udformningen af ansøgningen havde initiativgruppen afholdt et borgerdrevet Folket Former borgermøde, og de havde været i dialog med en række borgere og andre aktører fra hele området. 4

26 1.2. VISION Visionen med etableringen af en Landsbyklynge er fastholde og styrke mulighederne for et godt og sammenhængende liv i Norddjurs Kommunes midte til gavn for både fastboende og nye tilflyttere. Styregruppen uddyber i nedenstående visionen: Landsbyklyngen ønsker, at alle landsbyer i området skal være attraktive og til gavn for både landsbyerne selv, men i ligeså høj grad for den øvrige del af klyngen. Tiden er ikke til, at vi isolerer os, og tror vi kan det hele selv. Hvis vi vil bevare og styrke vores lokale værdier, bliver vi i langt højere grad nødt til at samarbejde både på et praktisk og et strategisk plan. Vi ønsker at styrke de enkelte landsbyer ud fra deres særlige kendetegn og potentialer. Vi ønsker også, at vi, landsbyerne i mellem, når til en erkendelse af, at alle landsbyer ikke skal kunne alt, men at vi samlet som område, skal have rigtig meget godt og forskelligt at byde på, og at i jo højere grad vi samler kræfterne, jo længere når vi med dem. Ved at etablere landsbyklyngen ønsker vi at øge kendskabet og indsigten landsbyer og borgere imellem. Vi kender for lidt til hinanden. Vi ved for lidt om, hvad der sker, hvilke fællesskaber der er, hvad andre drømmer om osv. Hvis vi også ser os selv som klyngeborgere, får vi pludselig mange flere muligheder, og vi står meget stærkere, hvis vi bliver enige om vores fælles behov og visioner med området. Vi tror på og oplever, at landsbyklyngen kan være grobund for en spirende lokal vilje til at samles om et meningsgivende frivilligt arbejde, og det er vores oplevelse, at der er stor opbakning til og opmærksomhed på landsbyklyngen fra både politikere og forvaltning i Norddjurs Kommune. 5

27 1.3. HVORFOR ETABLERES LANDSBYKLYNGER I DANMARK? I Danmark er befolkningstallet stigende, men stigningen er ujævnt fordelt og gælder ikke for en række af landdistrikterne. Imens områderne omkring Aarhus og København de seneste ti år har oplevet stor vækst, så har en række kommuner i Nordjylland, Vestjylland og det sydlige Danmark samt ø-kommunerne oplevet en befolkningsnedgang.¹ Parallelt med denne udvikling sker der en række interne forskydninger i befolkningssammensætningen. Bl.a. er gennemsnitsalderen i Danmark stigende. En tendens, som er tydeligst i yderområderne, hvor de unge flytter væk, og de ældre bliver tilbage.² Det betyder, at mange landsbyer i yderområderne i dag har svært ved at fastholde deres eksistensberettigelse som selvstændige, bæredygtige landsbyer. Tidligere kunne man bo, arbejde og have en aktiv fritid i landsbyen, men mange landsbyer oplever i dag, at skolen lukker, busruter forsvinder, og købmanden drejer nøglen om. Landsbyer står stærkere, når de står sammen nationale erfaringer I gennemførte Realdania og DGI i samarbejde med fem af landets kommuner Pilotprojekt Landsbyklynger. Evalueringen af pilotprojektet viste, at landsbyer står stærkere, når de står sammen. At landsbyer, som ligger i nærheden af hinanden, kan drage fordel af at samarbejde om og prioritere mellem forskellige tilbud og faciliteter. Derigennem kan landsbyerne styrke fællesskabet og livet i landsbyerne, samtidig med at den kommunale service og drift optimeres. 3 Endvidere giver det et øget pres på tilpasningen af den kommunale service, når der bliver flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder. Mange kommuner arbejder derfor som en del af den kommunale landdistriktsstrategi med i højere grad at udnytte ressourcer og sammentænke funktioner på tværs af landsbyer. For at skabe gode holdbare løsninger kræver det, at den kommunale forvaltning og de valgte politikere på et tidligt stadie søger dialog med borgerne om udviklingsmuligheder og løsninger. Fritids- og foreningslivet rammes også af de faldende befolkningstal i mange landdistrikter. Foreningerne bliver pressede i forhold til antallet af medlemmer, frivillige, ledere samt faciliteter med deraf følgende økonomiske udfordringer. DEFINITION AF EN LANDSBYKLYNGE En landsbyklynge er et antal landsbyer i relativ nærhed til hinanden, som samarbejder om fælles strategiske mål. Det sker i en netværksstruktur, hvor landsbyerne benytter hinandens styrker til at udvikle både den enkelte landsby og hele klyngen. Landsbyklynger handler om at skabe en fælles stedsidentitet, socialt fællesskab og om at samles om fælles fysiske faciliteter og aktivitetsmuligheder. 4 6

28 Hjørring Tannisbugt Frederikshavn Østkystens Guld Læsø Rundt om Hammer Jammerbugt Bakker Brønderslev Thisted Aalborg Mors Vesthimmerland Rebild Rebild Øst Mariagerfjord Skive Mariagerfjord Vest Lemvig Vesterhavsklyngen Varde VestRum Friskvind Bedst mod West Fanø Struer Holstebro Esbjerg Sydvest Salling Herning Ringkøbing-Skjern Tønder Billund Vejen Viborg Ikast-Brande Hærvejsklyngen Kolding Haderslev Åbenrå Silkeborg Sorring Voel Gadbjerg- Bredsten og Skibet Vejle Fredericia Kronjylland Liv i Ådalen Faurskov Favrskov4ren Horsens Hedensted Randers Skanderborg Middelfart Århus Odder Nordfyn Norddjurs Mols i Udvikling Odense Syddjurs Samsø Kerteminde MIN Landsbyklynge Landsbyfællesskabet Østdjurs Kalundborg Fyns Assens Søland Nyborg Faaborg- Midtfyn Gudmekongens Hånden Land under Midtfyn Landet på Midtfyn Svendborg De 5 ved Tissø Slagelse Odsherred Holbæk Halsnæs Lejre Søhøjlandet Firkløveren Sorø på Sjælland Ringsted Landet mellem Faxe byerne Næstved Gribskov Hillerød Frederikssund Roskilde Køge Landet mellem fjordene Vordingborg Greve Solrød Fredensborg Stevns Helsingør Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgsund Vi Samler Enderne Langeland og Strynø Landsbyklynger i kampagnen Firkløverklyngen Bornholm 7

29 1.4. LÆSEVEJLEDNING Kapitel 1 introducerer MIN Landsbyklynge og kampagnen Landsbyklynger. Kapitel 2 præsenterer processen og den anvendte metode i projektet. Kapitel 3 opsummerer hovedresultaterne fra rapporten. Det gælder dels den demografiske analyse samt resultaterne fra borgerundersøgelsen og fokusgruppeinterviewene. Kapitel 4 skaber et overblik over klyngens demografiske profil via en analyse af den demografiske udvikling. Derudover vil klyngens iboende udfordringer og muligheder blive fremlagt. Kapitel 5 formidler resultaterne fra borgerundersøgelsen med udgangspunkt i de seks fokuspunkter for landsbyklyngesamarbejdet. Kapitel 6 tager udgangspunkt i de gennemførte fokusgruppeinterviews og fremlægger de vigtigste resultater herfra. Kapitel 7 fokuserer med udgangspunkt i de øvrige kapitler på det videre arbejde med MIN Landsbyklynge og de fremtidige perspektiver for samarbejdet. Kapitel 8 indeholder en litteraturliste, som giver overblik over den anvendte litteratur i rapporten. Kapitel 9 viser rapportens slutnoter. 8

30 9

31 2. PROCES OG METODE Det er erfaringerne fra Pilotprojekt Landsbyklynger, der arbejdes videre med i Landsbyklyngen Midt I Norddjurs. Det betyder, den overordnede tilgang er, at landsbyer står stærkere, når de står sammen. At landsbyer, der samarbejder, kan bruges som strategisk værktøj til udvikling af landdistrikter. Det er ligeledes med inspiration fra pilotprojekterne, at processen og metoden er blevet til DE FEM FASER At etablere en landsbyklynge vil sige, at de deltagende landsbyer og bebyggelser i et geografisk afgrænset område gennemgår en proces, hvor de skaber et nyt fællesskab. Processen for etablering af en landsbyklynge i denne projektstruktur, strækker sig over 18 måneder og består af fem faser. I skrivende stund (november 2018) befinder klyngen sig mellem afslutningen på Fase 2 og starten på Fase 3. PRÆKVALIFIKATION: ANSØGNING Forud for opstart og den første fase sker en prækvalifikation, hvor kommunen i samarbejde med lokalsamfundet udarbejder den ansøgning, der kvalificerer optagelsen i kampagnen. MIN LANDSBYKLYNGE En bredt sammensat initiativgruppe undersøgte mulighederne og udarbejdede en ansøgning til først kommunen og senere til Landsbyklyngeprojektet. Arbejdet skete med fokus på involvering via. høring i områdets foreninger og et Folket Former borgermøde. Sideløbende blev der samarbejdet med Norddjurs Kommune omkring rammerne for projektet. 10

32 FASE 1 Opstart og planlægning, 3 mdr. I første fase etableres klyngen med en styregruppe, som er ansvarlig for projektet, og som varetager den overordnede styring. Ligeledes kommunikeres projektet bredt ud, og der rekrutteres frivillige, som ønsker at engagere sig i det nye samarbejde. MIN LANDSBYKLYNGE Ved nedsættelsen af styregruppen fortsatte de fra initiativgruppen, som ønskede at arbejde strategisk og overordnet med klyngen. Fokus har været på borgerinvolvering gennem et nyt Folket Former borgermøde, projektcaféer og temamøder samt støtte til projekter som f.eks. Det Maritime Hus i Bønnerup, en gækkebrevsudstilling, et sundhedsnetværk, et kontorfællesskab, et græslaug og en vennekreds ved Dystrup Ramten Søerne. Information om klyngen er blevet spredt gennem Klyngenyt og pressemeddelelser. Udfordringerne har bl.a. været at rekruttere frivillige til at arbejde med borgerinvolvering og kommunikation. Derudover har der været skiftende kontaktpersoner fra kommunen og deraf et manglende kommunikations- og informationsflow. Ligeledes blev proceskonsulenten efter tre måneder udskiftet. Det har medvirket til, at klyngen er blevet forsinket i processen. FASE 2 Dataind samling,kortlægning og kom n, 6 mdr. I anden fase udarbejdes en kortlægning af klyngen med fokus på de potentialer, der kan styrke klyngens identitet og udvikling. Denne del består bl.a. af en borgerundersøgelse, som sendes ud til alle borgere fra 16 år og opefter i klyngens geografi. Ligeledes etableres der i denne fase en fælles kommunikationsplatform. MIN LANDSBYKLYNGE Styregruppen arbejdede i stor stil med at sikre en høj svarprocent i borgerundersøgelsen. Her var stor opbakning fra det lokale erhvervsliv i form af præmier til udlodning blandt besvarelserne og fra lokale borgere til omdeling af Klyngenyt i fysisk form. Udsendelsen via e-boks blev udfordret af en usikkerhed om, hvordan klyngen skulle afgrænses, og om sommerhusejere også er relevante for projektet. Dialogmøder blev afholdt med foreninger, erhvervsliv, unge og tilflyttere. Der er blevet afholdt et dialogmøde om samskabelse med kommunen både politikere og forvaltning. Forhåbentligt følges dette op i foråret Arbejdet med etablering af en hjemmeside blev påbegyndt. 11

33 FREMTID Styregruppens tanker om hvordan de fremadrettet vil arbejde med faserne FASE 3 Vision og indsats områder. Det strate giske fundament, 2 mdr. I tredje fase tages der udgangspunkt i kortlægningen fra Fase 2 og udarbejdes en vision for den videre proces. Efterfølgen udvælges og prioriteres enkelte indsatsområder fra visionen. MIN LANDSBYKLYNGE Involvering gennem tema- og landsbymøder. Et særligt fokus vil være at få de unge i tale og involveret. Der vil blive afholdt flere Folket Former borgermøder og fælles aktiviteter vil blive igangsat på tværs af klyngen. Klyngen vil forsat arbejde på at skabe synlighed. Både borgere, politikere og forvaltning skal vide, klyngen eksisterer. Der arbejdes blandt meget andet videre med hjemmeside, konkrete projekter og klyngefællesskabet FASE 4 Handleplaner og indsatsområder, 5 mdr. I fjerde fase udarbejdes der handleplaner og projektbeskrivelser for de valgte indsatsområder. MIN LANDSBYKLYNGE Det er væsentligt, at arbejdet sker gennem borgerinvolverende processer med en bred vifte af lokale aktører. Klyngen skaber nedefra og med udgangspunkt i det, der giver mening for de frivillige at involvere sig i. Klyngen er i tæt dialog med forvaltning og politikere, som lytter, videndeler og støtter. 12

34 FASE 5 Afrunding, strategi plan, forankring og implementering, 2 mdr. I femte og sidste fase afrundes projektet, og der laves en strategiplan, der fungerer som pejlemærke for den langsigtede udvikling af området. MIN LANDSBYKLYNGE I sidste fase afrunder klyngen projektet ved at udarbejde en strategiplan, som understøtter det, de lokale frivillige har lyst til at arbejde videre med. Her laves en mere præcis beskrivelse af klyngens organisering og det fremtidige arbejde. Bl.a. indeholdende et årshjul. I denne fase har klyngen fokus på bæredygtighed og vedvarende forankring. Resultaterne fra arbejdet med involvering, den nye organiseringer og metoder fra projektet beskrives, og de positive erfaringer gøres operationelle og konkrete i den fremtidige strategi. 13

35 2.2. METODISK TILGANG Den overordnede metodiske tilgang i udviklingen af landsbyklynger er, at det er borgerne, som har den nødvendige erfaring og viden, der er afgørende for at kunne igangsætte de udviklingsprocesser og justeringer, der er brug for lokalt. Med denne metode er der fokus på, at forandring skal komme nedefra, og ejerskabet til forandring skal forblive på lokale hænder. Forankringen ønskes endvidere hos en bred vifte af de lokale aktører. Til projektet er tilknyttet en proceskonsulent, som skal være med til at sikre, at projektet når igennem alle fem faser. Proceskonsulenten skal ligeledes bidrage til at understøtte den lokale involvering og udbredelse af kendskabet til projektet via arbejdet med de forudbestemte fokuspunkter. Der sidder endvidere en kommunal repræsentant i styregruppen. Repræsentanten skal sørge for, at der er sammenhæng mellem de initiativer, der sættes i gang, og de kommunale planer for området. Stedbundne potentialer Der vil gennem hele processen være opmærksomhed på at lokalisere områdernes stedbundne potentialer og bringe dem i spil. Den borgerinvolverende tilgang er en måde at invitere den lokale viden og de lokale værdier ind i processen omkring dannelsen af en landsbyklynge. Stedbundne potentialer er unikke ressourcer relateret til et område eller en geografisk lokalitet.⁵ Stedbundne potentialer kan være mangt og meget. Det kan være kulturarv i bygninger og landskaber, nærhed til storslåede naturområder eller en lokal håndværkstradition. Stedbundne potentialer kan også være lokal kultur, lokale værdier og selvforståelse eller lokal viden og sociale netværk, der er opstået over tid på et sted. Fokuspunkter Igennem de fem faser arbejdes der overordnet med seks fokuspunkter. Fokuspunkterne er inspireret af forskningen i landsbyklynger og de faktorer, som er bevist betydningsfulde i arbejde med udvikling af lokalsamfund.⁶ Fokuspunkterne fungerer som styringsredskaber i processen, og de er med til at sikre fremdrift og struktur. DE SEKS FOKUSPUNKTER OG DERES MÅL Organisering Etablering af en fælles organisering, der koordinerer på tværs af landsbyer og kendte strukturer og arbejder med strategiske perspektiver for klyngen med respekt for de enkelte landsbyer. Kommunikation Etablering af en styrket og koordineret kommunikationsindsats, der sikrer relevant information om klyngen både internt og eksternt. Involvering Involvering af borgerne via bl.a. en spørgeskemaundersøgelse og etablering af arbejdsgrupper. Kommunesamarbejde Etablering af et styrket samarbejde med kommunen, så borgere og kommune i fællesskab optimerer den kommunale service. Mødesteder At gennemføre en kortlægning af mødesteder i klyngen og arbejde med en plan for tilpasninger. Aktivitetsudbud At gennemføre en kortlægning af aktiviteter i klyngen og arbejde med en plan for tilpasninger. 14

36 15

37 3. HOVEDRESULTATER Det følgende kapitel samler hovedresultaterne fra rapporten med udgangspunkt i den demografiske analyse, borgerundersøgelsen og fokusgruppeinterviewene DEN DEMOGRAFISKE ANALYSE MIN Landsbyklynge er placeret i den nordøstlige del af Djursland mellem byerne Grenaa og Auning og udgøres af de to skoledistrikter for hhv. Ørum Skole (0.-9. kl.) og Glesborg Skole (0.-6. kl.). Der er i området, som er en del af Norddjurs Kommune, et varieret landskab og en mangfoldig natur. Særligt spiller den store kyststrækning en vigtig rolle for klyngen. Både hvad angår fritid, erhverv og turisme. Norddjurs Kommune har i løbet af de seneste 11 år oplevet et meget begrænset fald i indbyggertallet på ca. 250 borgere. Frem mod 2045 forventes indbyggertallet i kommunen at stige svagt, således at der vil bo borgere i stedet for de , som bor i kommunen i dag. I geografien, som dækker MIN landsbyklynge, er indbyggertallet over de seneste 11 år faldet med ca. 5 %. Det er dog fra 2017 til 2018 steget, og der bor i dag borgere i klyngen. Procentvis er der i perioden kommet en mindre andel af børn (0-16 år) og voksne (26-64 år), mens der er kommet en langt større andel af ældre (65+ år). Andelen af unge (17-25 år) er uændret. Gennemsnitsalderen for borgerne i klyngen er steget fra 42,1 år i 2007 til i dag at være 46,4 år. Til sammenligning var gennemsnitsalderen i Danmark i ,9 år, mens den i dag er 41,5 år. Dermed stiger gennemsnitsalderen i klyngen hurtigere, end den gør på landsplan, og den er ca. 5 år højere i klyngen BORGERUNDERSØGELSEN Til at kortlægge borgernes syn på deres landsbyklynge er der blandt borgerne fra 16 år og opefter foretaget en borgerundersøgelse. Den er gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse fra d. 30. april til 25. juni I alt har borgere og sommerhusejere besvaret undersøgelsen. Det svarer til 20,7 % af de adspurgte i klyngen. Gennemsnitsalderen på respondenterne er 57,7 år. 16

38 TILKNYTNING OG TILFREDSHED Der er generelt en stor tilfredshed med at bo i klyngen. 94 % af respondenterne er tilfredse med at bo, hvor de bor. Den vigtigste årsag til deres bosætning er de naturkvaliteter, som er i området. 77 % føler tilknytning til det sogn, de bor i, mens 60 % føler tilknytning til hele området, som MIN Landsbyklynge dækker. Stedsidentiteten er således i højere grad bundet til det sogn, borgerne bor i, end til hele klyngens geografi. 74 % vil anbefale andre at flytte til deres by, og 74 % mener, at fordelen ved at bo i en lille by er større end ulemperne. ORGANISERING OG SAMARBEJDE 59 % af respondenterne ved ikke, hvordan samarbejdet er på tværs mellem landsbyerne i dag. 27 % mener, samarbejdet er godt, og 38 % er enige i, at landsbyerne er gode til at informere hinanden om de arrangementer, som afholdes. Det vidner om et generelt svagt kendskab til de eksisterende samarbejder på tværs, og det præsenterer et stort forbedringspotentiale. I forlængelse heraf mener 86 %, at et samarbejde på tværs mellem landsbyerne er nødvendigt, hvis de enkelte lokalområder skal overleve. KOMMUNIKATION 36 % havde hørt om landsbyklyngen, før de deltog i borgerundersøgelsen. Borgerne henter i dag primært informationer om lokal udvikling på Facebook (37 %), i lokale aviser (35 %) og gennem samtale med folk fra lokalområdet (33 %). FRIVILLIGHED OG BORGERINVOLVERING 93 % af respondenterne mener, det er nødvendigt, at borgerne involverer sig aktivt, hvis landsbyerne skal overleve. Det viser, at borgerne er meget bevidste om deres afgørende rolle i forhold til landsbyernes overlevelse. 40 % af indbyggerne i klyngen laver i dag frivilligt arbejde. Til sammenligning har 41 % af danskerne lavet frivilligt arbejde inden for det seneste år. Størstedelen af borgere, som i dag er frivillige, påbegyndte deres frivillige engagement, fordi de havde en interesse for sagen (52 %). Det, de i dag får ud af at arbejde frivilligt, er i høj grad et socialt fællesskab (57 %) og muligheden for at gøre noget, som er vigtigt for lokalsamfundet (47 %). I alt giver 212 respondenter udtryk for, at de gerne vil kontaktes for at høre mere om mulighederne for at blive frivillig i MIN Landsbyklynge. Det giver et godt frivilligt fundament at arbejde videre ud fra. KOMMUNESAMARBEJDE 84 % af respondenterne ved ikke, om Norddjurs Kommune har beskrevet, hvordan de ønsker, at samarbejdet mellem borgerne/de frivillige og kommunen skal foregå. Norddjurs Kommune beskriver i en række forskellige politikker, at borgerinddragelse og engagement fra lokalbefolkningen er afgørende for den lokale udvikling. At de ønsker at skabe udvikling sammen med borgerne. Derudover beskriver Norddjurs Kommune i deres Kommuneplan 2017 og i deres Udviklingsstrategi 2015, at den ønsker, at landsbyerne skal supplere hinanden og deles om funktioner, sådan at de tilsammen kan tilbyde hele pakken for et liv med muligheder. I fremtiden foretrækker borgerne at indhente oplysninger om lokale forhold ved at bruge mails/nyhedsbrevet Midt i Norddjurs (50 %), lokale aviser (41 %), lokale hjemmesider som eksempelvis (40 %) og Facebook (31 %). 17

39 MØDESTEDER Respondenterne vurderer, at tilbagevendende årlige arrangementer har det største potentiale til at kunne samle borgerne på tværs af klyngen. Men også institutioner, forsamlingshuse, haller og klubhuse samt dagligvarebutikker vurderes til at have stor betydning i den forbindelse. Derudover nævnes også specifikt Stenvad Mosebrugscenter, biblioteket, stranden og fællesspisninger som mødesteder, der kan være med til at binde befolkningen sammen. AKTIVITETSUDBUD 80 % er tilfredse med det fritids- og aktivitetsudbud, der findes i lokalområdet. Det mest populære forslag til nye aktiviteter er vandreture, som hele 58 % efterspørger. Derudover efterspørges eksempelvis også fitnessaktiviteter (34 %) og på det kulturelle felt aktiviteter som bl.a. madlavning (37 %), samarbejde mellem børn, unge og ældre (36 %) samt en biograf/filmklub (33 %). Aktiviteter som festivaler og kulturdage (55 %), markedsdage (47 %) og stævner og konkurrencer (37 %) nævnes som de mest oplagte aktiviteter af samles om på tværs af lokalområderne. 79 % af respondenterne er villige til at bevæge sig mere end 5 km. efter deres fritidsinteresser. 51 % vil maksimalt bevæge sig 9 km. FOKUSPUNKTER I FREMTIDEN En god infrastruktur (55 %), gode skoler og institutioner (44 %) samt mulighed for indkøb lokalt (44 %) vurderes af borgerne til at være de vigtigste emner for klyngen at samarbejde om i fremtiden. Der er ingen tvivl om, at borgerne i de enkelte landsbyer vil stå stærkere i forhold til samarbejdet med kommunen, hvis de formår at stå sammen omkring de emner, der vedrører eksempelvis infrastruktur samt skoler og institutioner. Det er områder, hvor idéer og mulige løsninger skal findes i samarbejde med kommunen. For respondenterne er det først og fremmest naturen (63 %), som kan være med til at skabe værdi for lokalområdet. Også cykelstier (48 %) og tilflytning (40 %) vurderes til at have betydning i den forbindelse. Derudover har styregruppen spurgt borgerne til, hvilke projekter/idéer de ønsker sig i deres lokalområde. Hertil svarer mange respondenter, at de ønsker sig et velfungerende fibernet og en bedre udnyttelse af naturen. Derudover nævner flere respondenter en lang række fælles arrangementer, forskellige nye faciliteter, større fokus på mobilitet og transport samt nedrivning af faldefærdige huse. Styregruppen har ligeledes spurgt borgerne til, om de har ris/ros til det nuværende arbejde. Svarene herfra viser en overordnet tilfredshed med det arbejde, der bliver lagt. Flere efterspørger dog en bedre kommunikation, således at kendskabet til klyngens arbejde udbredes. 18

40 3.3. FOKUSGRUPPEINTERVIEWS Styregruppen har afholdt fem fokusgruppeinterviews med forskellige aktørgrupper i området. Skolerne i området er positive over for landsbyklyngen og vil gerne samarbejde med den og resten af lokalsamfundet fremadrettet. De nævner selv idrætsforeningerne og Det Maritime Hus som mulige samarbejdspartnere. Idrætsforeningerne har svært ved at skaffe frivillige og medlemmer nok. Særligt oplever de udfordringer i forhold til at rekruttere de unge i området. Erhvervslivet ønsker at samarbejde mere end tilfældet er i dag, men klyngens område vurderes til at være for småt til at udgøre et selvstændigt erhvervsforum. Enkeltmandsvirksomhederne fremhæver dog, at det for dem kan være relevant med et mindre forum. Tilflytterne nævner det nære fællesskab, den korte afstand mellem politikere og lægmænd samt naturen som store styrker for området. Det at bo på landet giver en frihed til at afprøve drømme og tiltag, som ikke er mulige at afprøve i en storby. Den offentlige transport nævnes som en stor svaghed, mens et sted med forskellige typer af værksteder nævnes som en oplagt aktivitet at arbejde videre med. De unge sætter pris på naturen og fællesskabet i området. De mener dog, der mangler aktiviteter for dem, og de mangler et mødested om vinteren, hvor de kan sætte deres eget præg. Mobiliteten er også en stor udfordring. I løbet af efteråret 2018 er der blevet etableret en ungeklynge som et underprojekt til landsbyklyngen. Formålet er med udgangspunkt i de unges egne behov, ideer og handlinger at gentænke livet som ung på landet. Et godt ungdomsliv i eget område, med alle de muligheder der ligger i det. 19

41 4. MIN LANDSBYKLYNGE LANDSBYKLYNGEN MIDT I NORDDJURS I udviklingen af en landsbyklynge er det nødvendigt at se på en række interne forhold og faktorer. Tilsammen giver de et indblik i det lokalområde, man ønsker at udvikle og forstå. I det kommende kapitel vil landsbyklyngens iboende udfordringer og muligheder samt og den demografiske profil blive præsenteret UDFORDRINGER Området midt i Norddjurs Kommune bærer præg af de klassiske landdistriktsrelaterede udfordringer som eksempelvis faldende befolkningstal, trusler om lukning af kommunale tilbud, manglende offentlig service og infrastruktur samt flere socialt udsatte borgere end landsgennemsnitte. Derudover har initiativgruppen sammen med deltagerne på Folket Former borgermødet diskuteret en række yderligere udfordringer, som kendetegner området i dag. Disse vil i det nedenstående blive præsenteret. Kommunikation Borgere, erhverv og foreninger giver udtryk for, at det er svært at holde sig orienteret om, hvornår der er arrangementer og aktiviteter på tværs af klyngen. Det gælder inden for bl.a. kultur- og fritid, erhverv og naturoplevelser. Der efterspørges helt konkret platforme som fx en hjemmeside, hvor disse informationer kan deles. Både til gavn for borgere og besøgende i området. Bosætning Der er stor enighed om, at øget bosætning er et centralt emne, som alle ønsker at bakke op omkring. Der er et lokalt ønske om at være et område, som fastholder og tiltrækker nye borgere. Et område, hvor folk trives og engagerer sig i lokalsamfundet og i de lokale fællesskaber. Et område, de unge borgere har lyst til at vende tilbage til når de har været ude og se verden. Der er enighed om, at klyngen allerede har meget at byde på, især til folk, som ønsker tid og rum til familie, fællesskab, natur, ro, drømme, kreativitet, nærvær, selvforsyning osv. Klyngen har dog en udfordring med at få formidlet disse muligheder, som området byder på, til potentielle tilflyttere. Der i arbejdet med bosætning allerede nu kommet mange forskellige ideer som fx bofællesskaber, nytænkning af landsbyer og landsbyhuse og ideer til forskellige former for PR. Vanetænkning Der er en god opbakning til arbejdet med klyngefællesskabet. Mange i landsbyerne bakker op om projektet i tale. Mange ser fornuften i at stå sammen. Men samtidig er vanetænkning og det høje lokale landsbyengagement udfordret i forhold til at arbejde for udviklingen af det samlede område snarere end egen landsby. Der er en udfordring at øve sig i at give noget fra sig i det lille landsbyfællesskab for i stedet at få mere fra det store klyngefællesskab. 20

42 Et udfordret fritids- og foreningsliv Foreningslivet er presset. Det er svært at rekruttere frivillige til fx træneropgaver og de administrative opgaver. En anden udfordring er at tiltrække de mange borgere, som ikke er foreningsaktive. Presset på foreningslivet gør det også udfordrende at skulle finde tid til at udfordre vanetænkning og eksperimentere med nye aktiviteter, organiseringsformer m.m. Samtidig er det relevant at nytænke foreningsstrukturer, brugen af faciliteter og nye platforme for samarbejde. Der er i klyngen mange kvadratmeter til foreningsog fritidsaktiviteter. Det er ofte tungt at løfte drift og vedligehold på disse. Der kan med fordel tænkes i, at man ved bedre udnyttelse og nytænkning i brug af faciliteter og organisering kan nøjes med færre kvadratmeter. Ved at øge kendskabsgrad til hinanden og til hinandens aktiviteter, og ved at stadig flere ser klyngen som en helhed, er håbet, at der skabes en bedre grobund for en sådan ressourcebesparende udvikling. En udvikling, der bliver nød til at gro nedefra, men som på sigt kan frigøre vedligeholdelsesressourcer, der kan bruges til flere og bedre tilbud på tværs af klyngen. Der er mange steder en stor lyst til at samles i interesse- og værdifællesskaber på tværs af landsbyer. Det er dog stadig udfordrende at få øje på hinanden og på de eksisterende fællesskaber. Særligt hvis man er ny i området. Derudover er der en efterspørgsel efter uformelle mødesteder. Steder hvor man mødes uforpligtende, hvor det er samværet, der er i centrum, og hvor det er muligt at droppe ind efter lyst og behov. Naturen fylder rigtig meget hos borgerne i området. Dog er tilgængeligheden begrænset, og den manglende skiltning giver et ringe overblik over, hvor man kan bevæge sig. Der er efterspørgsel på flere outdoor aktiviteter både til lands og til vands. Ungdommen Klyngens ungdom er udfordret på manglende aktivitetsmuligheder, et svagt kendskab til hinanden, mod til initiativ og en manglende sammenhængskraft i området. De unge er selv kommet med mange forslag til forbedringer. Nogle af disse fremgår længere fremme i rapporten i resumeet fra dialogmødet med de unge. Ungdomsrådet, ungdomsskolen, overbygningen, foreningslivet, samt mødesteder og faciliteter er vigtige medspillere i et godt lokalt ungdomsliv, og det er vigtigt, at disse aktører er åbne for, hvad der rør sig hos de unge og evner at gribe det. I skrivende stund er der i et budgetforslag varslet lukning af områdets eneste overbygning. En sådan lukning vil have betydelige konsekvenser for at styrke ungdomslivet i nærområde Midt. Kommunale prioriteringer Norddjurs Kommune er en meget langstrakt kommune. Den er sammenlagt af tre tidligere kommuner og som tidligere nævnt opdelt i tre bybånd. Efter sammenlægningen har der tegnet sig en skævvridning af den politiske og økonomiske prioritering. Der har været et stort fokus på Øst- og Vest-båndet, og et noget mindre fokus på Midtbåndet. Den manglende prioritering af den midterste del af kommunen har medført forringelser af tilbud, og det udfordrer sammenhængskraften og samspillet mellem landsbyerne. En af kommunens visioner for det midterste bånd er netop en styrkelse af sammenhængskraften og samspillet mellem landsbyerne. Det er vigtigt, at klyngen i et samspil mellem borgere, forvaltning og politikere får sat fokus på netop det. Erhverv Erhvervsudviklingen er et tema, der har opmærksomhed fra kommunen, og et område klyngen gerne vil arbejde videre med. I forarbejdet til denne rapport er det blevet noteret, at mange mindre butikker overlever på et eksistensminimum, og da de kæmper med den daglige drift, er de meget ophængte i hverdagen, og har svært ved at rejse de ressourcer det kræves i forhold til at finde nye samarbejdspartner og indtægtskilder. Flere enkeltmandsvirksomheder inden for forskellige erhverv har efterspurgt mulighed for netværk, helt lokalt. På klyngens projektcaféer er der blandet taget initiativ til opstart af et sundhedsnetværk for bl.a. alternative behandlere. 21

43 4.2. MULIGHEDER OG SÆRKENDE Der er i klyngen stadig et fornuftigt udbud af kommunale tilbud såsom to folkeskoler, en stor specialskole, institutioner, haller, en ungdomsklub, et plejecenter, et kulturhus og et bibliotek. Der er erhvervsmuligheder inden for primært erhverv, turisme, servicevirksomheder og virksomheder, der kan operere uafhængigt af den fysiske placering. Mange indbyggere pendler til Randers og Aarhus, der kan nås fra klyngens sydvestlige hjørne inden for ca. 45 minutter. Området tiltrækker på grund af de mange sommerhuse samt et bredt udbud af attraktioner på Djursland årligt mange tusinde turister. Derfor er der mange lokale virksomheder, som er beskæftiget med servicering af turister. Naturen Et vigtigt element for befolkningen og turisterne i området er naturen. Især den lange kyststrækning skaber et væld af aktivitets- og outdooroplevelser. Det drejer sig fx om kajak, fiskeri, dykning, jagt og friluftsliv generelt. Foruden den store kyststrækning, som spiller en vigtig rolle for klyngen både hvad angår fritid, erhverv og turisme, så kendetegnes områdets geografi af et varieret landskab med en mangfoldig natur i form af gamle bøge- og nåleskove, heder, søer, åer, moser, overdrev, bakker og dale. Der er gode muligheder for udvidelse af stisystemer/ vandreruter fremadrettet. Blandet befolkning Der bor i klyngen en broget skare af mennesker. I 60 erne og 70 erne oplevede området en stor tilflytning af mennesker fra hippiekulturen, som bosatte sig i kollektiver i området. De etablerede kollektiver blandede sig med fiskere og landmænd, hvilket skabte et miks mellem den traditionelle befolkning og folk med en eksperimenterende livsstil. Tilflytningen af mennesker med alternative tanker og eksperimenterende livsstile er med til at skabe en særegen kultur, som er helt speciel for den midterste del af Norddjurs, og den er så stor en del af områdets lokalhistorie, at den har haft sin egen udstilling på Djurslands Museum. Den påvirkning og åbenhed mod noget nyt mærkes stadig, og flere lokale kulturevents er opstået i eller i kølvandet på kollektivisterne. Det gælder fx Utamaduni en dansefestival i Bøgeskoven, Magisk Midsommer i Grusgraven ved Nørager, Las Vegas et pulserende forsamlingshus midt på heden. Også i dag tiltrækker området kunstnere, musikere, forfattere og kreative mikrovirksomheder. Et anderledes foreningsliv Den lokale interesse for kultur, det skæve og håndværk viser sig ved mere specielle foreninger som Puch Maxi Klubben, Foreningen Smadderglad, Fjellerups Seje Sild og Rendemaskerne. Ligesom man kan komme til Strikkefestival og Kreativmesse i Stenvad Mosebrugscenter, og en gang om året komme til Running dinner, som består af tre retter mad i tre forskellige hjem i Gjerrild. Blot for at nævne nogle ganske få eksempler. De enkelte byer Essensen med klyngetanken i Norddjurs er, at alle de enkelte landsbyer har noget unikt at give til helheden. Udgangspunktet for samarbejdet er troen på, at indbyggerne ved at løfte i flok kan skabe en positiv udvikling for alle parter i MIN Landsbyklynge. De enkelte landsbyer har hver deres unikke særkende og deres særlige borgere og ildsjæle. Nedenunder er nævnt de seks største byer, men de 11 mindre landsbysamfund har naturligvis også hver især deres helt særlige miljø og befolkning at byde ind med. Stenvad ligger i klyngens sydvestlige hjørne, i et kuperet terræn i en smuk natur og en år, der løber gennem byen. Her findes Stenvad Mosebrug Center, der fungerer som medborgerhus, kulturhus, kontorfællesskab, kursuscenter og museum. Herudover er der Skyttehuset, Stenvad Stadion, en afdeling af Djurslandsskolen og naturområdet ved Dystrup-Ramten Søerne. Ørum ligger ved hovedvejen mellem Randers og Grenå, og er en af de gamle centerbyer i Nørre Djurs Kommune. Her er Børneby Ørum, som rummer en folkeskole med overbygning. Her er også en ungdomsskole, specialskolen Djurslandsskolen, sportshal med mange forskellige aktivitetsmuligheder, fodboldklubben AC Norddjurs, Ørum Bo- og aktivitetscenter, en nybygget brugsforening samt en tankstation og flere håndværkserhverv. Glesborg har områdets butikscenter med Superbrugs, Fakta, Ejendomsmægler, Genbrugsbutik, Jagt- og fiskeriudstyrsbutik og pizzaria. Her ligger Glesborg Børneby med folkeskole til og med 6. klasse, et stort nybygget plejecenter samt det af kommunens Rådhuse, som varetager Skole- og dagtilbuds-, Tandpleje- Familierådgivnings- og PPR-området. Derudover er der en idrætshal og Nørre Djurs Håndboldklub. Fjellerup ligger placeret ved nordkysten og er kendt for sin dejlige strand, de mange turister og den aktive lokalbefolkning. Her er en integreret institution, som 22

44 er administreret under Ørum Børneby, afdelinger af Djurslandsskolen, Fjollehaven, som er en ny stor legeplads, en Brugs, campingpladser, flere fiskebutikker, et stort sommerhus område og Vaffelbageriet ved stranden. Der er lavet en plan for et aktivitetsbånd langs stranden, og kommunen har opkøbt Thomasminde, hvor der pt. er planer om at udvikle et kultur- og oplysningscenter. Bønnerup har områdets eneste havn med både lyst- og erhvervsfiskeri. Her er et naturligt centrum for aktiviteter knyttet til havet. Det Maritime Hus med mange vandaktiviteter er åbnet i I Bønnerup kommer mange turister og her findes flere spisesteder, indkøb, tøj- og brugskunstbutikker, en stor fiskeforretning, ferielejligheder, et stort sommerhusområde, en campingplads, B&B, et borgerhus med Kulturcaféen, fodbold- og petanquebaner m.m. Gjerrild er placeret alene på den anden side af skoven. Her er Gjerrild Bønnerup Friskole, som har elever fra klasse, en integreret institution, som administrativt er en del af Glesborg Børneby. Gjerrild har desuden en kro, et vandrehjem, Sostrup Slot og flere B&B, der alle tilbyder ophold til turister både inden for ferie- og erhvervssegmentet. I den forbindelse er der også her et sommerhusområde samt en campingplads. Her er et lokalhistorisk arkiv, en købmand med mange servicefunktioner, mange aktive foreninger, fællesspisning hver onsdag hele vinteren og fredagsklub hver uge året rundt. Samarbejde mellem byerne Der har igennem de seneste år været en tendens til, at landsbyerne på enkelte områder samarbejder på tværs. Det gælder fx i idrætsforeningerne, som trækker borgere til bestemte idrætsgrene fra det meste af klyngen, og i forbindelse med skolerne i Glesborg og Ørum samt Gjerrild Bønnerup Friskole, som alle har børn fra hele området. Derudover samarbejder flere af landsbyerne omkring enkeltstående begivenheder som fx Kunststien 2017, der var et samarbejde mellem Bønnerup og Fjellerup. Videndeling og fælles aktiviteter på tværs forsøges altså allerede i dag. Udfordringen bliver fremadrettet at få systematiseret, udbygget og udbredt samarbejdet og klyngefællesskabet. 23

45 4.3. DEMOGRAFISK UDVIKLING OG PROFIL I 2007 boede der i Norddjurs Kommune borgere, mens der i dag bor borgere. Kommunen har således gennem de seneste 11 år mistet ca. 250 indbyggere. De næste årtier forventes befolkningstallet dog at stige jævnt. Med udgangspunkt i befolkningsprognosen forventes en mindre stigning i befolkningstallet således, at der i Norddjurs Kommune i 2045 vil bo indbyggere. 7 MIN Landsbyklynge udgøres af de to skoledistrikter Ørum og Glesborg. De ydre grænser for de to skoledistrikter svarer tilnærmelsesvist til det areal, som sognene Fjellerup, Glesborg, Hemmed, Gjerrild, Ørum, Stenvad, Ginnerup, Rimsø og Kastbjerg dækker. Det er derfor de ni sogne, den kommende del af rapporten tager udgangspunkt i. Der bor i dag sammenlagt borgere i de ni sogne. I 2007 boede der i samme område borgere, hvorfor der over de seneste 11 år har været en befolkningsnedgang på ca. 5 %. Der har dog fra været en befolkningsfremgang. Det største sogn målt på indbyggertallet er Ørum Sogn, mens det mindste er Kastbjerg Sogn. ANTAL INDBYGGERE EFTER SOGN ( ) Ørum Hemmed Glesborg Fjellerup Gjerrild Stenvad Ginnerup Rimsø Kastbjerg Figuren viser størrelsen på de ni sogne målt på antallet af indbyggere fra 2007 til Dermed er det let at sammenligne størrelsen på de enkelte sogne. Det kan være svært at se, hvordan indbyggertallet i de enkelte sogne har udviklet sig i perioden. I næste figur er indbyggertallene derfor omregnet til såkaldte indekstal. Det gør det lettere at se udviklingen over tid. 24

46 ANTAL INDBYGGERE EFTER SOGN INDEKSTAL ( ) Ørum Hemmed Glesborg Fjellerup Gjerrild Stenvad Ginnerup Rimsø Kastbjerg Figuren viser udviklingen i indbyggertallet fra 2007 til 2018 som indekstal. Figuren tager afsæt i indbyggertallene fra 2007 og sætter dem til 100. Hvis indbyggertallet er konstant over hele perioden, bliver indekstallet ved med at være 100. Hvis indbyggertallet er stigende i forhold til 2007, vil indekstallet være større end 100. Og hvis indekstallet er faldende i forhold til 2007, vil indekstallet være mindre end 100. Grafen med de indekserede tal viser, at kun Glesborg og Fjellerup har formået at forøge indbyggertallet i perioden. De øvrige syv sogne har alle mistet indbyggere. Dog har sognene Ginnerup, Rimsø og Kastbjerg sammen med Glesborg og Fjellerup fået flere indbyggere fra 2017 til Ud over at se på hvordan antallet af indbyggere har ændret sig, er det også relevant at se på aldersfordelingen og gennemsnitsalderen. 25

47 ALDERSFORDELING (2007 OG 2018) år 7-16 år år år 65 år Figuren viser hvor stor en andel af det samlede indbyggertal, som hver af de fem aldersgrupper udgør. Tallene er beregnet samlet alle ni sogne. Tallene er opgjort i hhv og Der er i perioden for 2007 til 2018 procentvis blevet færre småbørn (0-6 år), børn i den skolepligtige alder (7-16 år) og voksne i den arbejdsdygtige alder (26-64 år). Samtidigt med det er der kommet en betydeligt større andel af ældre (65+ år). Andelen af unge (17-25 år) er uændret. Fortsætter den udvikling, kommer det til at få stor betydning for den kommunale service i fremtiden. Grundlaget for institutioner og skoler bliver eksempelvis mindre, skatteindtægterne falder og udgifterne til de ældre bliver større. Ud fra tallene er det tydeligt at aflæse, at klyngen over det seneste årti har haft svært ved at tiltrække nye børnefamilier, hvilket skal være en prioritet fremadrettet, hvis ovenstående udvikling skal ændres. Inddeles de voksne i den arbejdsdygtige alder i en gruppe bestående af hhv. de årige og de årige, ses det, at aldersgruppen år falder med tre procentpoint i den relative aldersfordeling, men aldersgruppen år relativt set er stabil over perioden. Faldet i andelen af voksne i den arbejdsdygtige alder skal altså findes i de årige. 26

48 GENNEMSNITSALDER ( ) Den samlede gennemsnitsalder i klyngen var i ,1 år. I dag er den steget til 46,4 år. Til sammenligning var gennemsnitsalderen i Danmark i ,9 år, mens gennemsnitsalderen i 2018 er steget til 41,5 år. Dermed er gennemsnitsalderen over de seneste 11 år steget med 4,3 år i klyngen, mens den på landsplan kun er steget med 1,6 år. Gennemsnitsalderen i klyngen er derfor både højere end på landsplan, og den stiger hurtigere. Gennemsnitsalderes er højest i Hemmed Sogn, mens den er lavest i Ginnerup Sogn Ørum Hemmed Glesborg Fjellerup Gjerrild Stenvad Ginnerup Rimsø Kastbjerg Figuren viser gennemsnitsalderen på indbyggerne i de ni signe for hvert år i perioden fra 2007 til Af figuren kan det aflæses, at gennemsnitsalderen i alle ni sogne er steget over perioden. Det er dog forskelligt, hvordan den præcist har udviklet sig. I Rimsø Sogn er gennemsnitsalderen eksempelvis kun steget med 0,1 år, mens den i Gjerrild er steget med hele 7,8 år. De pludselige udsving i Glesborg og Rimsø fra 2011 til 2012 skyldes, at der i Glesborg her åbnede et nyt plejecenter, mens Nørrevang, som var et plejehjem og en række beskyttede boliger i Rimsø, blev lukket ned i

49 5. KLYNGEN I ET BORGERPERSPEKTIV Der er mange aktører involveret i et landsbyklyngesamarbejde. Kommuner, lokale foreninger, institutioner, organisationer og ikke mindst borgerne, som har en helt afgørende betydning for en landsbyklynges udvikling og succes. Det er borgerne, der ved, hvordan hverdagslivet fungerer, og hvilke behov og ønsker der er. Til at kortlægge borgernes syn på deres lokalområde er der gennemført en borgerundersøgelse, som er foretaget som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Spørgerammen Borgerundersøgelsen spørger ind til borgernes syn på lokalområdet, deres motiver for at leve og bo der samt deres syn på fremtiden. Ligeledes spørges der ind til potentialer, udfordringer og samarbejder på tværs mellem nabobyerne. Der er i undersøgelsen lagt vægt på de seks fokuspunkter: organisering, kommunikation, involvering, kommunesamarbejde, mødesteder og aktivitetsudbud. I det følgende kapitel vil borgerundersøgelsens resultater blive fremlagt og gennemgået. Teksten med fed skrift citerer formuleringen fra spørgeskemaundersøgelsen. I parentes (n) er antallet af borgere, der har besvaret spørgsmålet, angivet. Resultaterne er angivet i procent. FAKTA OM SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN 2018 Tidsrum Borgerundersøgelsen er udført i perioden 30. april til 25. juni Kommunikation Undersøgelsen er foregået elektronisk og sendt ud via e-boks og fjernprint. Den kunne ligeledes tilgås på klyngens egen facebookside. For at sikre en så høj svarprocent som muligt har der været gjort opmærksom på undersøgelsen på Facebook, gennem konkurrencer, til dialogmøder og projektcaféer. Derudover er borgerne blevet opfordret til at svare på spørgeskemaet til fælles arrangementer, gennem samtale med styregruppemedlemmer og via Klyngenyt, som er delt ud i fysisk format til det meste af klyngen. Antal besvarelser I alt har borgere besvaret undersøgelsen. Den er sendt til personer fra 16 år med bopæl i klyngen og ejere af fritidshuse i klyngen (i alt borgere). Den samlede svarprocent er 20,7 %.⁹ Køn 53 % af respondenterne er kvinder, mens 47 % er mænd. Bopæl 62 % af besvarelserne kommer fra borgere i området, mens de resterende 38 % kommer fra ejere af fritidshuse i klyngen. 70 % og dermed over halvdelen af respondenterne har boet eller haft fritidshus i klyngen i mere end ti år, mens 30 % har boet der i kortere tid. 11 % har boet i klyngen hele deres liv. Alder Gennemsnitsalderen på respondenterne er 57,7 år. 28

50 5.1. TILKNYTNING OG TILFREDSHED Et godt udgangspunkt for udviklingen af en landsbyklynge er at undersøge borgernes tilknytning til og tilfredshed med at bo i lokalområdet. Tilknytning til lokalområdet giver folk lyst til at engagere sig i udviklingen, og tilfredshed er med til at fastholde befolkningen. JEG ER TILFREDS MED AT BO I OMRÅDET (N=2.039) Helt enig 47 % Enig 47 % Uenig 2 % Helt uenig 1 % Ved ikke 3 % Samlet Helt enig og enig 94 % Helt uenig og uenig 3 % Ved ikke 3 % Med 94 % af respondenterne, som er enten helt enige eller enige i udsagnet, er der generelt stor tilfredshed med at bo i området. 29

51 JEG FØLER TILKNYTNING TIL HELE OMRÅDET, SOM MIN LANDSBYKLYNGE DÆKKER (N=2.026) Helt enig 15 % Enig 45 % Uenig 17 % Helt uenig 5 % Ved ikke 18 % Samlet Helt enig og enig 60 % Helt uenig og uenig 22 % Ved ikke 18 % Samlet set føler 60 % tilknytning til hele landsbyklyngens område, mens 22 % ikke gør. 18 % ved ikke, om de føler tilknytning til hele området. JEG FØLER TILKNYTNING TIL DET SOGN, JEG BOR I (N=2.028) Helt enig 28 % Enig 49 % Uenig 9 % Helt uenig 3 % Ved ikke 11 % Samlet Helt enig og enig 77 % Helt uenig og uenig 12 % Ved ikke 11 % 77 % føler tilknytning til det sogn, de bor i. 12 % gør ikke, og 11 % ved det ikke. Borgernes tilknytning til det sogn, de bor i, er stærkere end til klyngen som helhed. Det er ikke overraskende, da et sogn er en historisk enhed, som de fleste er vokset op med, mens landsbyklyngen er en ny enhed, som er i gang med at opbygge en ny fælles identitet på tværs af sognegrænserne. At 60 % føler tilknytning til området, som MIN Landsbyklynge dækker, viser dog, at en stor del af respondenterne allerede i dag også føler tilknytning til landsbyklyngens samlede geografi. 30

52 HVAD ER DE VIGTIGSTE GRUNDE TIL, AT DU BOR, HVOR DU BOR? (MAKS. 3 SVAR) (N=2.122) Født og opvokset i området 17 % Familie og/eller venner i området 27 % Arbejde eller ens families arbejde Rimelige boligpriser Afventer hussalg/flytning Sammenhold og fællesskab/kvaliteten ved at bo i et mindre lokalområde Naturkvaliteter Fritidsinteresser (områdets kultur- og foreningsliv) Tryghed for mig (og min familie) 2 % 13 % 15 % 14 % 11 % 15 % 60 % Andet 17 % % Naturkvaliteter (60 %) spiller en altafgørende rolle for bosætning i den midterste del af Norddjurs Kommune. End ikke familie og/eller venner i området (27 %), som er den næst vigtigste årsag til bosætning, er i nærheden af at have samme betydning som naturen. De mange respondenter, som er ejere af fritidshus i klyngen, er med til at trække naturkvaliteternes rolle op. 31

53 5.2. OPTIMISME Fra 2007 til 2018 er indbyggertallet som tidligere omtalt faldet med godt 5 % i klyngen. Set i lyset af det, er det interessant at undersøge, hvordan borgerne forestiller sig udviklingen fremadrettet. OM TI ÅR TROR JEG, AT DER BOR FLERE MENNESKER I MIN BY, END DER GØR I DAG (N=1.965) Helt enig 12 % Enig 30 % Uenig 22 % Helt uenig 4 % Ved ikke 32 % Samlet Helt enig og enig 42 % Helt uenig og uenig 26 % Ved ikke 32 % 42 % tror, at befolkningstallet vil stige, mens 26 % forventer det modsatte. 32 % ved det ikke. Det bliver interessant at se, hvordan Norddjurs Kommune og MIN Landsbyklynge i samarbejde fremadrettet kan udvikle det potentiale, der er i området. 32

54 FOR MIG ER FORDELENE VED AT BO I EN LILLE BY STØRRE END ULEMPERNE (N=1.966) Helt enig 30 % Enig 44 % Uenig 9 % Helt uenig 1 % Ved ikke 16 % Samlet Helt enig og enig 74 % Helt uenig og uenig 10 % Ved ikke 16 % 74 % mener, at fordelene ved at bo i en lille by er større end ulemperne. 10 % er uenige og 16 % ved det ikke. I forhold til en fortsat fastholdelse af de nuværende borgere og en rekruttering af nye indbyggere er det afgørende, at få bragt disse fordele i spil og få dem italesat. HVIS JEG BLEV SPURGT, VILLE JEG ANBEFALE ANDRE AT FLYTTE TIL MIN BY (N=1.965) Helt enig 28 % Enig 46 % Uenig 8 % Helt uenig 2 % Ved ikke 16 % Samlet Helt enig og enig 74 % Helt uenig og uenig 10 % Ved ikke 16 % På samme måde som ved forrige spørgsmål, er 74 % enige, 10 % er uenige og 16 % ved ikke. Kan MIN Landsbyklynge få ovenstående formidlet videre til potentielt nye tilflyttere, så har de et stærkt argument for bosætning i området. I den forbindelse vil det være relevant at inddrage statistikken om, at 94 % af borgerne er tilfredse med at bo, hvor de bor. 33

55 5.3. ORGANISERING Det er organiseringen af samarbejdet mellem landsbyerne, som danner fundamentet for den udvikling, der sker i MIN Landsbyklynge. Målet med organiseringen er at skabe en struktur, som muliggør et samarbejde på tværs. Kun på den måde kan der i fællesskab arbejdes med de langsigtede perspektiver. Derfor vil de øvrige mål ikke kunne opfyldes, medmindre organiseringen er på plads. Som tidligere nævnt er der flere eksempler på samarbejder på tværs af de enkelte området i klyngen. Det drejer sig fx om skolerne og idrætsforeningerne. Samarbejdet både her og på en lang række andre områder er dog noget, som kan blive både udvidet og forbedret. På den baggrund er det relevant at se på, hvordan borgerne vurderer det nuværende samarbejde og udgangspunktet for et stærkere samarbejde i fremtiden. DER ER I DAG ET GODT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF LANDSBYERNE? (N=1.883) Helt enig 3 % Enig 14 % Uenig 13 % Helt uenig 1 % Ved ikke 59 % Samlet Helt enig og enig 27 % Helt uenig og uenig 14 % Ved ikke 59 % Over halvdelen (59 %) svarer, at de ikke ved, om samarbejdet på tværs af landsbyerne i dag er velfungerende. Det vidner om et svagt kendskab til de eksisterende rutiner. 27 % mener, der er et godt samarbejde, mens 14 % er uenige. Alt i alt viser det et broget billede med plads til både forbedring og forandring. 34

56 HVIS VI SKAL OVERLEVE SOM LOKALSAMFUND, ER DET NØDVENDIGT, AT VI SAMARBEJDET TÆT MED DE ØVRIGE LANDSBYER I OMRÅDET (N=1.906) Helt enig 31 % Enig 55 % Uenig 2 % Helt uenig 0 % Ved ikke 12 % Samlet Helt enig og enig 86% Helt uenig og uenig 2 % Ved ikke 12 % 86 % af respondenterne er enige i, at et samarbejde på tværs mellem landsbyerne er nødvendigt, hvis landsbyerne fremover skal overleve. 2 % er uenige, og 12 % svarer ved ikke. Det er helt afgørende for klyngen, at borgerne bakker op om en stærk koordinering på tværs. Uden borgernes tro på det, vil det ikke være muligt at skabe en stærk landsbyklynge. 86 % og dermed langt størstedelen bekræfter, at de ser samarbejde som vejen frem, og at landsbyerne står stærkere, når de står sammen. Det giver styregruppen og projektet som helhed en stor opbakning fremadrettet. Der er en uoverensstemmelse mellem samarbejdet i klyngen i dag og respondenternes opfattelse af nødvendigheden af at samarbejde. Der er altså en bevidsthed om, at samarbejde er vejen frem, men der er indtil nu ikke gjort noget for at imødekomme det behov. NÅR DER AFHOLDES ARRANGEMENTER I LANDSBYERNE, ER VI GODE TIL AT INFORMERE NABOLANDSBYERNE OM DET (N=1.882) Helt enig 6 % Enig 32 % Uenig 14 % Helt uenig 2 % Ved ikke 46 % Samlet Helt enig og enig 38 % Helt uenig og uenig 16 % Ved ikke 46 % En stærkere fælles organisering handler også om at dele viden med nabolandsbyerne. 46 % ved dog ikke, om det sker i dag. 38 % mener, der sker en deling af viden, men 16 % er uenige. Der er således også her meget delte meninger blandt respondenterne. På samme måde som mange respondenter ikke ved, i hvilken grad de enkelte landsbyer i dag samarbejder med hinanden, ligeledes er der mange, som ikke ved, om landsbyerne er gode til at kommunikere med og informere hinanden. 35

57 ORGANISERING I MIN LANDSBYKLYNGE Generelt har styregruppen og de frivillige bag MIN Landsbyklynge valgt en meget flad struktur, som giver plads til at afprøve nye strukturer og organisationsformer. Styregruppen er åben for alle. I styregruppen deltager desuden Norddjurs Kommune med en repræsentant og projektets proceskonsulent. Styregruppens primære opgave er ifølge dem selv at sikre drive i processen, at styrke samarbejdet med Norddjurs Kommune, at skabe grobund for lokale initiativer og forståelse for frivillighedens væsen samt at bidrage til at skabe en fælles identitet mellem borgerne på tværs af landsbyerne. Der er kontinuerligt arbejdet med at etablere en stærk kommunikationsgruppe. Der arbejdes forsat på at hverve flere frivillige, som har lyst til at være med til at styrke kommunikationen. Forskellige interessegrupper arbejder med en række konkrete projekter og projektideer som fx Det Maritime Hus, Sundhedsnetværket, Kulturcafé, mobilitet, unge i klyngen m.m. På klyngens hjemmeside kan man finde mere information om de forskellige projektidéer, der arbejdes med KOMMUNIKATION En god og tværgående kommunikation er med til at styrke de enkelte landsbyer og klyngen som en helhed. Derfor er en forbedret og koordineret kommunikationsindsats meget vigtig i klyngesamarbejdet. Ved at kende borgernes foretrukne måder at søge informationer om lokalområdet på, kan MIN Landsbyklynge og andre aktører i området få inspiration til, hvordan de bedst kommunikerer med borgerne. Det samme gør sig gældende for eksempelvis foreningerne i området. Derfor bliver borgerne spurgt ind til deres nuværende vaner og fremtidige ønsker, når de søger informationer. 36 % af respondenterne havde hørt om landsbyklyngen Midt i Norddjurs, før de deltog i borgerundersøgelsen. Dermed er borgerundersøgelsen ikke blot med til at give information om området, den er også med til at udbrede kendskabet til det nye klyngesamarbejde. Særligt blandt ejerne af fritidshuse i området er kendskabet til klyngen steget markant. De 36 %, som havde hørt om MIN Landsbyklynge, blev efterfølgende spurgt til, hvorfra de havde hørt om klyngen. Alle respondenter blev ligeledes spurgt til, hvordan de fremadrettet ønsker at indhente oplysninger om lokale forhold. 36

58 HVOR HAR DU HØRT OM LANDSBYKLYNGEN? (N=665) HVORDAN FORETRÆKKER DU FREMADRETTET AT INDHENTE OPLYSNINGER OM LOKALE FORHOLD? (MAKS. 3 SVAR) (N=1.858) Mails/nyhedsbrevet Midt i Norddjurs 21 % 50 % Facebook (fx Midt i Norddjurs) Lokale hjemmesider (fx Lokale aviser Gennem samtale med andre personer i lokalsamfundet 11 % 12 % 37 % 31 % 40 % 35 % 41 % 33 % Husstandsomdelt folder 8 % 15 % Kirkebladet Opslag på lokale mødesteder Nørredjurstidende.dk 1 % 3 % 1 % 3 % 5 % 9 % Andet 2 % 8 % Når borgerne skal angive, hvorfra de har hørt om klyngesamarbejdet, peger de fleste på Facebook (37 %), lokale aviser (35 %) og gennem samtale med andre personer fra lokalsamfundet (33 %). Under Andet nævnes en lang række forskellige kommunikationskanaler. Det gælder fx alt fra radio og tv til fællesspisninger og borgermøder. Fremadrettet foretrækker respondenterne at holde sig orienteret om udviklingen i lokalområdet via mails/nyhedsbrevet Midt i Norddjurs (50 %), lokale aviser (41 %), den lokale hjemmeside (40 %) og Facebook (31 %). Ønskerne fra hhv. borgerne og ejere af fritidshus i klyngen er stort set identiske. Fokuseres der udelukkende på besvarelserne fra ejerne af fritidshuse i området, så har over halvdelen hørt om klyngen gennem de lokale ugeaviser. Fremadrettet ønsker fritidshusejerne at modtage informationer om området via mails/nyhedsbrevet Midt i Norddjurs (58 %), lokale ugeaviser (36 %) og den lokale hjemmeside (29 %). Det kan derfor konkluderes, at hvis klyngen ønsker at komme i kontakt med fritidshusejerne, så skal det ikke foregå via Facebook. Det er hverken her, de har søgt informationer om området indtil nu, og det er heller ikke her, de ønsker at gøre det fremadrettet. Derimod skal det hovedsageligt ske gennem nyhedsbrevet, hvilket dog kræver deres adresser, og de lokale aviser. Respondenternes besvarelser viser et broget informationsbehov blandt borgerne og ejerne af fritidshuse, som MIN Landsbyklynge i fremtiden kan målrette deres budskaber ud fra. Eksempelvis må det med udgangspunkt i besvarelser være en klar anbefaling, at nyhedsbrevet, som bl.a. udsendes 37

59 på mail, fortsættes, at der etableres et samarbejde med de lokale medier 10, samt at kommunikationen på både facebooksiden og hjemmesiden fortsætter og udbygges yderligere. I forbindelse med sidstnævnte kan det overvejes, om Nørre Djurs Tidende skal slås sammen med klyngens egen hjemmeside, da de to sider langt hen af vejen tjener samme formål. Udbredelse af kendskabet til MIN Landsbyklynge Gennem arbejdet med at etablere klyngen har der været fokus på nå bredt ud til lokale borger og invitere dem med ind i arbejdet. Først i initiativgruppen og efterfølgende i styregruppen. Til de Folket Former møder, som har været afholdt, har klyngen forsøgt at nå bredt ud. Derudover har der været skrevet pressemeddelelser til begge møder, som har været i Lokalavisen, Grenaa Bladet, Århus Stiftstidende og Randers Amtsavis. Der har været aktivitet på klyngens Facebookside, hvor opslag har været flittigt delt på de lokale Facebooksider i området. Kommunikationsgruppen, som består af ganske få medlemmer, har brugt en del ressourcer MIN Landsbyklynges hjemmeside, og på deres forsøg med at hverve medlemmer til kommunikationsgruppen. Sideløbende hermed har styregruppen indsamlet mailadresser til modtagere af nyhedsbrevet Klyngenyt, som de i skrivende stund har udsendt fire gange elektronisk. Derudover er den sidste udgave af Klyngenyt husstandsomdelt til en stor del af klyngen. Også her forsøger klyngen at få hjælp fra flere frivillige FRIVILLIGHED OG BORGERINVOLVERING En stærkt landsbyklynge vokser frem af engagerede borgere, som aktivt involverer sig og vil yde en frivillig indsats. 11 Uden et stærkt frivilligt engagement er det vanskeligt at skabe udvikling i landsbyklyngen Midt i Norddjurs. Det er derfor vigtigt at kortlægge kulturen og motivationen for frivilligt arbejde, da det giver klyngen et vigtigt redskab til at motivere nye frivillige. 93 % af respondenterne mener, det er nødvendigt, at borgerne involverer sig aktivt, hvis landsbyerne i området skal overleve. Det viser, at borgerne er meget bevidste om deres afgørende rolle i forhold til at sikre landsbyernes overlevelse. Det er derfor et vigtigt argument i den fremtidige rekruttering af nye frivillige. 31 % af respondenterne laver i dag frivilligt arbejde. Filtreres besvarelser fra ejerne af fritidshuse i området fra, ses det, at 40 % af borgerne i klyngen arbejder frivilligt. Det er stort tilsvarende med resten af befolkningen på landsplan, hvor 41 % deltager i frivilligt arbejde respondenter giver direkte udtryk for, at de gerne vil kontaktes med henblik på at høre mere om mulighederne for at blive frivillig i klyngen. Det giver styregruppen et enormt skub fremad i arbejdet med at engagere og rekruttere borgerne, og det viser, at der er et potentiale for at involvere endnu flere i den lokale udvikling. Der arbejdes i skrivende stund på et informationsbrev og en 5. udgave af Klyngenyt, som skal udsendes til de respondenter, der har opgivet en adresse i spørgeskemaet. Sideløbende arbejdes der med et efterårsarrangement, hvor der vil blive en lang liste af små og store opgaver, som nye frivillige i klyngen kan byde ind på. Der afholdes desuden et åbent styregruppemøde i september for interesserede. Senere i efteråret 2018 vil der blive indbudt til temamøde, hvor fokus vil være på de områder, borgerne ønsker at byde ind på. De 212 respondenter, som gerne vil høre mere om mulighederne for at arbejde frivillige i klyngen, bliver i forlængelse heraf af styregruppen spurgt til, hvilke fokuspunkter de specifikt ønsker at arbejde med. Her er det særligt naturoplevelser af forskellig karakter, der nævnes. Bl.a. vandreture, guidede ture og cyklestier. Ved at kende til folks motivationsfaktorer for at lave frivilligt arbejde, er det lettere at få nye med. Derfor bliver de borgere, som svarer, at de deltager i frivilligt arbejde, spurgt til deres baggrund herfor

60 HVAD FIK DIG I GANG MED DET FRIVILLIGE ARBEJDE? (N=579) Blev opfordret/valgt 36 % Interesse for sagen 52 % Udsprang af mine børns aktiviteter Det var nødvendigt, nogen måtte gøre det 15 % 17 % TV-udsendelse eller avisartikel om frivilligt arbejde 0 % Fik tid til overs 9 % Ønske om at deltage i et socialt fællesskab 40 % Andet 4 % % Respondenterne motiveres først og fremmest af en interesse for sagen (52 %). Herefter kommer deres ønske om at deltage i et socialt fællesskab (40 %), og det at de blev opfordret/valgt til det (36 %). Under Andet nævner flere, at de er vokset op med foreningsarbejde og ser det frivillige engagement som en naturligt del af livet. Jo bedre MIN Landsbyklynge kender borgernes motivationsfaktorer, desto bedre kan de henvende sig til nye frivillige og invitere dem ind i samarbejdet. Med udgangspunkt i ovenstående kan det derfor konkluderes, at det i rekrutteringen af frivillige i Midt i Norddjurs er afgørende, at de har interesse for sagen, det sociale fællesskab prioriteres, og at de bliver opfordret til at engagere sig. Der ligger derfor en vigtig opgave for klyngen i at få bragt disse elementer i spil, da det kan have betydning, når der skal rekrutteres nye frivillige. derfor anbefales, at MIN landsbyklynge opfordrer områdets borgere til at bidrage med deres specifikke kompetencer inden for områder, som interesserer dem. Et er motivationen til at komme i gang med at lave frivilligt arbejde. Noget andet er det personlige udbytte, borgerne får, når først de er begyndt. Ser man på de landsdækkende undersøgelser på området, så angiver eksempelvis 46 %, at engagementet udsprang af deres egen interesse. 14 I Klyngen er der altså flere frivillige, som begyndte på grund af deres egen interesse for sagen. Det kan 39

61 HVAD GIVER DET DIG AT LAVE FRIVILLIGT ARBEJDE? (N=576) Jeg kan gøre noget konkret på områder, som optager mig 38 % Jeg deltager i et socialt fællesskab, som jeg værdsætter 57 % Jeg kan gøre noget, som er vigtigt for lokalsamfundet 47 % Jeg bliver mere tilfreds med mig selv, når jeg hjælper andre 22 % Jeg kan lære mere om det, jeg arbejder med 12 % Jeg kan få kontakter, som kan hjælpe mig senere i livet 19 % Andet 4 % % At deltage i et socialt fællesskab (57 %), det at gøre noget, som er vigtigt for lokalsamfundet (47 %), samt at gøre noget konkret, på områder som optager den enkelte (38 %) er det mest betydningsfulde udbytte ved at lave frivilligt arbejde for borgerne, som lever midt i Norddjurs. Det er bemærkelsesværdigt, at respondenterne i så udpræget grad peger på det sociale fællesskab som det mest værdifulde aspekt ved frivilligt arbejde, da det i den indledende fase af det frivillige engagement kun er det næst vigtigste. Ligeledes er det påfaldende, at den personlige interesse for sagen, og det at gøre noget konkret på områder, som interesserer den enkelte, bliver mindre vigtigt, når først man er i gang med det frivillige arbejde. Sammenlignes ovenstående besvarelser ligeledes med landsdækkende undersøgelser, så er det i denne forbindelse særligt interessant at se på det at gøre noget, som er vigtigt for lokalsamfundet. Hvor det er det, der her giver det næst største udbytte, så er det i de landsdækkende undersøgelser det, som giver det tredje højeste udbytte. 15 På den måde viser respondenternes besvarelser, at lysten til et lokalt engagement er større i klyngen end på landsplan. 40

62 5.6. KOMMUNESAMARBEJDE På trods af den borgerdrevne tilgang i projektet spiller samarbejdet med kommunen en vigtig rolle. I styregruppen deltager en kommunal repræsentant fra Norddjurs Kommune på møderne, og kommunen fungerer som økonomisk bidragsyder til klyngen. Uden kommunens opbakning kan MIN Landsbyklynge derfor ikke etableres. Men hvordan beskriver Norddjurs Kommune selv deres syn på borgerinddragelse, frivillighed og samarbejde på tværs, som er nogle af hovedpointerne i landsbyklyngekampagnen? Kommuneplan og udviklingsstrategi I Kommuneplan 2017 beskriver Norddjurs Kommune, at samarbejde mellem de enkelte byer i kommunen er afgørende for udviklingen i området 16 : Det er kommunalbestyrelsens ønske, at alle byer i Norddjurs skal kunne tilbyde hele pakken for et liv med muligheder. Dét kan de færreste byer på egen hånd, derfor skal de ses i indbyrdes samspil og netværk. De skal supplere hinanden og deles om funktioner, og de mindre byer skal koble sig på de lidt større byer i kommunen. Kommunen har inddelt geografien i tre bybånd, hvor byerne i det midterste bybånd indgår i klyngen. Omkring det midterste bånd beskriver kommunen bl.a.: De tre byer (Ørum, Glesborg og Bønnerup, red.) i bybåndet er meget forskellige og har alle funktioner, der gør dem lige vigtige for bybåndets vækst. Der er derfor ikke på samme måde en motor for bybåndet som i de to øvrige bånd, men derimod er alle byerne motorer for det omkringliggende netværk af byer. I kampagnen Landsbyklynger er det netop en vigtig pointe, at alle ikke kan have det hele, men at landsbyer, hvis de slår sig sammen, i fællesskab kan have det hele. Derfor arbejder Norddjurs Kommune allerede med udgangspunkt i nogle af de samme tanker, som ligger til grund for kampagnen Landsbyklynger. Frivilligpolitik, Socialpolitik og Landdistriktspolitik I Frivilligpolitikken beskriver kommunen, hvordan den støtter og bakker op omkring foreningers og organisationers sociale arbejde. 18 På den måde viser Norddjurs Kommune, at den gerne vil løse opgaver i samarbejde med øvrige aktører i området. I Landdistriktspolitikken står der bl.a., at en af forudsætningerne for et velfungerende lokalsamfund er, at der er borgere, som ønsker at bidrage til at skabe liv og sammenhængskraft, samt at der fortsat er mennesker, som vil engagere sig i udviklingen af området. 19 I forlængelse heraf er det værd at nævne, at kommunens Socialpolitik er udviklet med udgangspunkt i en høj grad af borgerinvolvering. Bl.a. skriver kommunen i den forbindelse: det er vigtigt, at flest mulige [ ] byder ind med idéer og forslag. 20 Norddjurs Kommune har altså beskrevet, at de prioriterer samarbejdet med borgerne og samarbejdet på tværs mellem lokalsamfundene. For at kortlægge borgeres kendskab til de kommunale ambitioner om borgerinddragelse, bliver borgerne spurgt til deres kendskab til samarbejdet mellem borgere og kommune. Ovenstående synspunkt fra kommunen bekræftes i Udviklingsstrategi Her skriver Norddjurs Kommune bl.a. 17 : Samtidig er byerne også afhængige af hinanden og skal bruge hinanden. Alle kan ikke have alle funktioner, men skal dele, således at kvaliteten af funktionerne bliver af høj standard. 41

63 OG VÆGTER SAMARBEJDER MELLEM BORGERE OG KOMMUNE? DET KAN FX VÆRE I EN POLITIK, DER BESKRIVER SAMARBEJDET MED BORGERNE (N=1.842) Ja, det har den Nej, det har den ikke 8 % 8 % Ved ikke 84 % % 84 % ved ikke, hvad der er beskrevet i forhold til kommunens syn på samarbejdet med borgerne. Af de resterende tror halvdelen, at kommunen har beskrevet det, mens den anden halvdel tror det modsatte. Trods de fem førnævnte planer, strategier og politikker er det langt fra alle borgere, der er klar over, hvordan man kan få indflydelse på den lokale udvikling. Resultatet er ganske interessant, da så mange respondenter reelt ikke er klar over, i hvilken grad samarbejdet mellem borgere og kommune er prioriteret, og hvad rammerne for det er fra kommunens side. Kommunen er repræsenteret i styregruppen for klyngeprojektet, og det bliver derfor en vigtig opgave at få kommunikeret, at klyngesamarbejdet er et aktivt og strategisk vigtigt samarbejde mellem borgere og kommune MØDESTEDER Mødesteder har stor betydning for hverdagslivet. Ofte bliver et mødesteds betydning først synlig, når det lukker eller bliver nedlagt. Ikke blot forsvinder der et sted med en funktion, der forsvinder også et rum for socialt samvær. I dagligdagen styrker mødesteder det personlige netværk og fællesskabet blandt borgerne. Mødesteder har således stor betydning for den enkeltes sundhed og velbefindende. Sådan er det også for borgerne i MIN Landsbyklynge. FORMELLE MØDESTEDER Formelle mødesteder er designet oppefra til bestemte aktiviteter. Man mødes med en forventning om et forudbestemt læringsudbytte, og det er planlagt, hvad man mødes om. Deltagerne har derfor en formel rolle som eksempelvis menighedsmedlem, elev eller foreningsmedlem. Eksempler på disse mødesteder er kirken, skolen eller hallen. UFORMELLE MØDESTEDER Uformelle mødesteder er skabt nedefra gennem hverdagslivet. Man kommer oftest med et formål, men man mødes tilfældigt og snakker om løst og fast. Der er ikke et forudbestemt læringsudbytte. Eksempler på disse mødesteder er købmanden, stranden og genbrugsstationen. TREDJE MØDESTEDER Tredje mødesteder er steder, hvor det sociale samvær er det primære formål. Det er ikke forudbestemt, hvad læringsudbyttet er. Eksempler på tredje mødesteder er forsamlingshuset, kroen og den årlige sommerfest. 42

64 I forskningen omkring landsbyklynger skelner man mellem tre typer af mødesteder: (1) formelle mødesteder, (2) uformelle mødesteder og (3) tredje mødesteder. 21 Borgerne bliver i spørgeskemaundersøgelsen bedt om at vurdere en række mødesteders betydning for fællesskabet. De skal svare på en skala fra 0-10, hvor 0 styrker fællesskabet mindst og 10 styrker fællesskabet mest. HVILKE MØDESTEDER HAR POTENTIALE TIL FREMADRETTET AT STYRKE FÆLLESSKABET PÅ TVÆRS AF LANDSBYERNE? (N=1.763) Institutioner (fx skole, børnehave og vuggestue) Forsamlingshuse Dagligvarebutikker 7,4 7,4 7,3 Kirker og menighedshuse 4,8 Haller og klubhuse Tilbagevendende årlige arrangementer (fx byfester) 7,4 7,7 Naturen (fx legepladser, shelterpladser og bålhytter) Havne- og kystmiljøer 6,6 7, Styrker fællesskabet mindst. 10 styrker fællesskabet mest. Tabellen viser de forskellige typer af mødesteder og den gennemsnitsvurdering, som borgerne giver dem i spørgeskemaet. Tilbagevendende årlige begivenheder (7,7) vurderes af borgerne til at have den største betydning som et fælles mødested. En del af de øvrige mødesteder vurderes dog også til at have stor betydning i den forbindelse. Respondenterne har ligeledes mulighed for at nævne andre mødesteder, som de mener kan styrke fællesskabet på tværs. Her nævnes eksempelvis flere caféer i området, fællesspisninger, stranden og Stenvad Mosebrugscenter. Fokuseres der igen udelukkende på besvarelserne fra ejerne af et fritidshus i klyngen, så vurderes eksempelvis havne- og kystmiljøer her at have en langt større betydning, end borgerne i klyngen tildeler det. I forhold til de tre typer mødesteder, så er haller og klubhuse samt institutioner eksempler på formelle mødesteder, hvor man mødes med en forventning om et forudbestemt læringsudbytte. Den type mødested er vigtig for lokalsamfundet, da det hænger sammen med et grundlæggende behov for at få hverdagen til at fungere. Dagligvarebutikker er et eksempel på et uformelt mødested, hvor man mødes tilfældigt med et bestemt formål, mens tilbagevende årlige arrangementer er eksempler på tredje mødesteder. Det betyder, at det sociale samvær er i fokus, at det er lidt tilfældigt, hvem man møder, og hvad man taler om. I den type mødested ligger der et frirum og en åbenhed i forhold til at møde andre mennesker. Fremadrettet skal MIN Landsbyklynge arbejde med at tilpasse særligt de formelle mødesteder, så de i stadig højere grad kan fungere som tredje mødesteder, der samler befolkningen på tværs. Styregruppen har kortlagt en lang række af mødesteder i klyngen og indtegnet dem på et kort over området. 43

65 5.8. AKTIVITETSUDBUD Fritidslivet har stor betydning for danskerne. Det gode liv på landet hænger sammen med et aktivt liv med mulighed for fritidsaktiviteter. Gode aktivitetstilbud er med til at gøre et område attraktivt, og det både tiltrækker og fastholder borgere. Målet har derfor været at kortlægge det nuværende aktivitetsudbud, samt at undersøge hvad borgerne i MIN Landsbyklynge ser af behov i forbindelse med fritidsaktiviteter i fremtiden. På en rangliste over den bedste facilitetsdækning i Danmark inden for idrætsfaciliteter ligger Norddjurs Kommune på en flot 15. plads. 22 Dækningen bliver målt ud fra antallet af faciliteter i forhold til indbyggertallet. I landdistrikterne ses det ofte, at borgerne har længere til idrætsfaciliteterne mod til gengæld ikke at være så mange om at dele dem. Kirke Naturområder Gjerrildbanesti Skole Lejerplads/shelters Nordsøstien Friskole Campingplads Idrætshaller og -anlæg Lystbådehavn Bibliotek Forsamlingshus Dagligvarer Museeum Blå Flag 2018 Tvedhuse Bønnerup Strand Bønnerup Emmedsbo Brøndstrup Hegedal Fjellerup Gjerrild Hemmed Tranehuse Hedegård Glesborg Rimsø Emmelev Stenvad Ulstrup Laen Selkær Kastbjerg kærby Constantia Skindbjerg Dystrup Ørum Mastrup Ramten Kni Ginnerup Fannerup DDO COWI 44

66 ER DU TILFREDS MED UDBUDDET AF FRITIDS- OG AKTIVITETSTILBUD I DIT LOKALOMRÅDE? (N=1.744) Ja 80 % Nej 20 % % Fire ud af fem respondenter er tilfredse med det fritids- og aktivitetsudbud, der findes i lokalområdet. Men det er dermed samtidigt også hver femte, som ikke er tilfreds. Der ses en tendens til, at ejere af fritidshuse i området er mere tilfredse med udbuddet af fritidsaktiviteter end borgerne i området. Det skyldes med stor sandsynlighed, at behovet for fritids- og aktivitetstilbud blandt ejerne af fritidshuse er mindre end behovet hos de fastboende borgere. Respondenterne bliver i forlængelse af tilfredsheden spurgt til, om de har forslag til nye aktiviteter. Forslagene fordeler sig på tre overordnede kategorier: Natur og outdoor, Idræt og motion samt Kultur. 23 NATUR OG OUTDOOR (N=932) Mountainbike 29 % Vandreture 58 % Kano/kajak 29 % Ridning 16 % Fiskeri 32 % Vinterbadning/badeklub 27 % Andet 13 % % Inden for Natur og outdoor er vandreture (58 %) den store højdespringer. Under Andet nævnes eksempelvis bedre forhold til både ride- og cykelstier i naturen samt svampe- og fugleture i området. Hos ejerne af fritudshuse i klyngen er efterspørgslen efter vandreture endnu større, end den er hos områdets indbyggere. 45

67 IDRÆT OG MOTION (N=720) Gymnastik 27 % Svømning 28 % Fitness (spinning, aerobic, yoga mm.) 34 % Boldspil (fodbold, håndbold, badminton m.m.) 26 % Løb 25 % Landevejscykling 17 % Rulleskøjter/skateboard 13 % E-sport 10 % Andet 11 % % Inden for Idræt og motion er det forskellige fitnessaktiviteter (34 %), som efterspørges af flest respondenter. Herefter fordeler respondenternes svar sig bredt på flere kategorier. Under Andet nævnes bl.a. udendørs fitnessaktiviteter. Hos fritidshusejerne er løb den mest efterspurgte aktivitet. Det er i klyngen allerede etableret kontakt med DGI Østjylland. Det anbefales, at klyngen og landsdelsforeningen i fællesskab får lagt en plan for, hvordan borgernes ønsker til aktiviteter kan imødekommes i MIN Landsbyklynge. DGI Østjylland vil ligeledes være en stærk medspiller i forhold til at udvikle samarbejdet mellem idrætsforeningerne i området. 46

68 KULTUR (N=812) Musiklokale/-skole 20 % Biograf/filmklub 33 % Bibliotek og læseklub 24 % Sy- og strikkeklub 17 % Aftenskole 22 % Fælles madlavning 37 % Aktiviteter for unge 31 % Lokalt teater, dilettant m.m. 16 % Samarbejde mellem børn, unge og ældre 36 % Andet 9 % % Inden for Kultur efterspørges en bred vifte af aktiviteter. Størst er efterspørgslen efter fælles madlavningsaktiviteter (37 %). Under Andet nævnes forfatter- og foredragsaftener, kreative kurser og koncerter af forskellig karakter. Forslagene til nye aktiviteter inden for både Natur og outdoor, Idræt og motion samt Kultur er alle afhængige af respondenternes alder. For respondenter under 30 år efterspørges der eksempelvis i langt højere grad mountainbike (53 %) og ikke overraskende aktiviteter for unge (65 %). I modsætning hertil er der for respondenter over 60 en endnu større efterspørgsel efter for eksempel vandreture og gymnastik. Et vigtigt element, hvis eksempelvis aktiviteter og foreningstilbud skal tænkes på tværs af de enkelte byer, er, at borgerne er villige til at transportere sig rundt i klyngen. Respondenterne bliver derfor spurgt til, hvor langt de er villige til at transportere sig for at deltage i deres fritidsinteresser. Herefter bliver de spurgt til, hvilke arrangementer der bedst kan samle borgerne på tværs af klyngen. Med udgangspunkt i ovenstående anbefales det klyngen, at den som det første arbejder særligt og målrettet med at organisere vandreture, stier rundt i naturen til for eksempel ridning og cykle og flere fælles aktiviteter for de unge. 47

69 HVOR LANGT ER DU VILLIG TIL AT TRANSPORTERE DIG TIL DIN FRITIDSINTERESSE? (N=1.727) Under 5 km. 21 % 5-9 km. 30 % km. 35 % Over 20 km. 14 % % Samlet set er 79 % af respondenterne villige til at bevæge sig over 5 km for at komme til deres fritidsinteresser. 51 % vil dog kun bevæge sig op til 9 km. Der er ca. 20 km på tværs af klyngen. Det betyder, at hvis flest muligt skal deltage i fælles arrangementer, så skal de placeres centralt i klyngen. På den måde vil transporten kun for de færreste være en udfordring. HVILKE ARRANGEMENTER ER BEDST TIL AT SAMLE BORGERNE PÅ TVÆRS AF KLYNGEN? (MAKS. 3 SVAR) (N=1.719) Sportsstævner og konkurrencer 37 % Festivaler og kulturdage 55 % Årstidsfester (fx fastelavn, julefest, høstfest) 33 % Markedsdage 47 % Kirkelige aktiviteter 4 % Fællesspisning 31 % Andet 2 % Ved ikke 15 % % Over halvdelen af respondenter fremhæver festivaller og kulturdage (55 %) som den mest oplagte aktivitet af samles om på tværs af landsbyerne. Markedsdage (47 %), sportsstævner og konkurrencer (37 %) og årstidsfester (33 %) vurderes dog også af respondenterne til at have et stort potentiale til at samle befolkningen. 48

70 5.9. FOKUSPUNKTER I FREMTIDEN Som rapporten tidligere har konkluderet, så er borgerne i MIN Landsbyklynge klar over, at de er nødt til at samarbejde på tværs af landsbyerne, hvis de enkelte lokalsamfund skal udvikles. For at blive klogere på hvilke fokuspunkter, klyngen skal arbejde videre med og samarbejde om fremadrettet, bliver borgerne spurgt om deres specifikke mening hertil. HVILKE FOKUSPUNKTER SYNES DU, MIN LANDSBYKLYNGE SKAL SAMARBEJDE OM FREMADRETTET? (MAKS. 3 SVAR) (N=1.706) En god infrastruktur (kollektiv trafik, stisystemer, fibernet) 55 % Gode skoler og institutioner Mulighed for indkøb lokalt 44 % 44 % Godt samarbejde med kommunen, som tager borgerne med på råd Pæne og attraktive byområder 15 % 21 % Veludnyttede og attraktive naturområder 33 % Et rigt foreningsliv med et stort aktivitetsudbud 22 % Godt organiserede opholds- og mødesteder 8 % Et stærkt fællesskab og sammenhold som giver tryghed 20 % Ved ikke 4 % % En god infrastruktur (55 %), gode skoler og institutioner (44 %) og mulighed for indkøb lokalt (44 %) er de tre vigtigste fokuspunkter, der skal samarbejdes om fremadrettet i MIN Landsbyklynge. Foruden kategorierne har respondenterne mulighed for at skrive præcis hvilke fokuspunkter, de mener, klyngen skal arbejde med fremadrettet. Her er det særligt nedrivning af faldefærdige huse, bedre internet og en forbedret udnyttelse af kyststrækningen, som bliver nævnt. I klyngen er der allerede et godt samarbejde mellem flere af byerne omkring skolerne i området. Respondenterne pointerer, at det gode samarbejde skal fortsætte og videreudvikles de kommende år gennem klyngesamarbejdet. Derudover tilkendegiver lidt over halvdelen af respondenterne, at en god infrastruktur er meget vigtig. Hvis ikke infrastrukturen fungerer, bliver det vanskeligt at komme rundt i klyngen og dermed også vanskeligt at bakke op om eksempelvis de fritidsaktiviteter og lokale mødesteder, som ligger forskellige steder i klyngen. Det kræver udviklede sti- og busforbindelser at binde landsbyerne sammen, så børn og voksne kan komme sikkert rundt. Ses der isoleret på sommerhusejernes besvarelser, viser en lignende prioritering sig dog med to synlige forskelle. Ikke overraskende er der en stor forskel i forhold til prioriteringen af skoler og institutioner, som ikke har den store betydning for ejere af fritidshuse i området, og naturområderne, som prioriteres endnu højere af fritidshusejerne end af indbyggerne i klyngen. 49

71 På samme måde som efterspørgslen efter fritidsog aktivitetstilbud er afhængig af respondenternes alder, ligeledes er prioriteringen af fokuspunkter fremadrettet. Eksempelvis prioriterer 65 % af respondenterne under 40 år skoler og institutioner, mens det kun gør sig gældende for 41 % af respondenterne over 60 år. Modsat er særligt infrastrukturen en højere prioritet, desto ældre respondenterne er. Styregruppen for MIN Landsbyklynge har ønsket at spørge borgerne og fritidshusejerne yderligere ind til deres prioritering af en række specifikke emner, som kan være med til at skabe værdi i lokalområdet i fremtiden. Svarkategorierne er blevet til under en række folkemøder, som er blevet afholdt i forbindelse med etableringen af landsbyklyngen. SÆT KRYDS VED DET DU MENER ER VIGTIGST, OG SOM KAN VÆRE MED TIL AT SKABE VÆRDI FOR LOKALOMRÅDET. (MAKS. 3 SVAR) (N=1.699) Natur (afmærkede naturstier, mere information, naturhistorie, organiserede naturklubber) 63 % Cykelstier 48 % Mobilitet (delebiler, frivilligkørsel, eventuelt en app der hjælper med samkørsel) 17 % Tilflytning fokus på det gode liv og kvaliteter ved at bo på landet for at fokusere på flere tilflyttere 40 % Uformelle møder på tværs af landsbyer (fx fælles markeder, som skrifter fra by til by) Kulturelle tilbud på tværs (fx kunstudstillinger, vandreudstillinger, evt. som fælles begivenheder) Flere tilbud til børn og unge (kulturskole for børn og unge, teater, musik, maleri, skrivekunst, konverter, osv.) Vandsport og kystaktiviteter 21 % 25 % 27 % 21 % % Af de emner, som er kommet frem under folkemøderne i klyngens indledende fase, er det først og fremmest naturen (63 %) og cykelstier (48 %) der skal arbejdes videre med fremadrettet i MIN Landsbyklynge. At det er naturen i form af eksempelvis afmærkede stier til vandring og løb såvel som til cykling, der er flest, der mener, har det største potentiale til at skabe værdi for lokalområdet, hænger godt sammen med, at det også er naturkvaliteterne, som er grunden til, at respondenterne bor eller har fritidshus, hvor de har. Ud over at spørge ind til de ovenstående kategorier, har styregruppen også ønsket at spørge borgerne og fritidshusejerne i området om hvilke projekter og idéer, de ønsker, der skal være i deres lokalområde. Styregruppen har selv kategoriseret og analyseret de besvarelser, som her vil blive præsenteret. 50

72 FORSLAG TIL PROJEKTER/IDÉER, SOM DU ØNSKER I DIT LOKALOM- RÅDE (N=157) 157 borgere har angivet specifikke projekter, som de ønsker, der skal sættes i gang. Der er tale om en mangfoldighed af gode positive initiativer. Ønsket om et velfungerende fibernet eller internet er det spørgsmål, der nævnes allermest. Rigtig mange nævner også naturen. Mange ønsker at deltage i oprydning ved strande og kystområder. Man ønsker naturguider og naturbevarelse. Man vil arbejde for vandrestier, cykelstier og ridestier. Der er altså fokus på aktiviteter og på bevægelse i naturen. Borgerne foreslår en hel del forskellige arrangementer og aktiviteter i landsbyklyngen. Idrætsaktiviteter af mange slags, aktiviteter for børn, aktiviteter på tværs af generationer, mere kulturliv, forslag vedrørende Det Maritime Hus i Bønnerup, sommeraktiviteter samt arrangementer for tilflyttere. Borgerne ønsker sig forskellige faciliteter. Ophalerplads, jollehavn, stier og en bro for blot at nævne nogle. Hundeskove, sauna og badeklub er ligeledes blandt ønskerne. Mange borgere ønsker fokus på mobilitet og transport. En del har ønsker, som egentlig må rettes til Norddjurs Kommune. Ønsker vedrørende veje, færdsel samt nedrivning af faldefærdige huse. Et af formålene med landsbyklyngen er at fremme alle disse gode ideer fra borgerne. Samtidig er ingen tvivl om, hvilke ideer, der vil blive ført ud i livet. Det bliver dem, hvor borgerne tager initiativet. Enkelte borgere har allerede givet udtryk for, at de vil sætte fokus på lokalhistorie og arkæologi. I styregruppen planlægger man derfor at kontakte bibliotekerne og lokalarkiverne med forslag om et fælles arrangement i landsbyklyngen. På lignende måder er tanken at følge op på flere af de mange gode ideer, landsbyklyngen har modtaget gennem borgerundersøgelsen. Endvidere har styregruppen ønsket at give respondenterne mulighed for at komme med ris og ros til deres arbejde. Det vigtigste fra de kommentarer bliver her præsenteret. RIS OG ROS TIL STYREGRUPPEN (N=99) 55 % af respondenterne svarer, at de har været særdeles positive over for styregruppens arbejde. Det skal dog ikke forstås således, at de resterende 45 % har været utilfredse. 5 % af respondenterne giver udtryk for, at de ikke har kendskab til landsbyklyngen. Det viser, at styregruppen og kommunikationsgruppen skal blive endnu dygtigere til at synliggøre klyngens arbejde. Der bliver bl.a. efterlyst en hjemmeside, hvilket kommunikationsgruppen er godt på vej til at realisere. Kommunen bliver nævnt med ros og ris, dog mest for det der forsømmes pga. den økonomiske situation. Det viser klyngen, hvor vigtigt det er at styrke samarbejdet mellem kommunen og landsbyklyngen. Der kommer endvidere flere gode forslag til, hvad klyngen kan arbejde videre med fremadrettet. Et af disse er at benytte crowdfunding til at rejse penge til de projekter, der skal arbejdes videre med. 51

73 6. AKTØRERNES SYN PÅ KLYNGEN Det er ikke kun borgernes syn på området, som har betydning for klyngen fremadrettet. Også de mange aktører, som er i området, spiller en afgørende rolle. Derfor vil det kommende kapitel fokusere på, hvad en række aktører i lokalområdet mener om klyngen og det fremadrettede arbejde. Grundlaget for kapitlet er fem fokusgruppeinterviews/dialogmøder, som styregruppen har gennemført og refereret. Styregruppen har talt med skolerne, foreningslivet, erhvervslivet, tilflytterne og de unge SKOLERNE Der har været afholdt tre møder med skolerne i området. Møder med ledelserne i Glesborg og Ørum samt et møde med fællesbestyrelsen i Ørum. Der har ingen møde været med Gjerrild Bønnerup Friskole. Begge folkeskoler i området er positive over for landsbyklyngen og vil gerne deltage i samarbejdet fremadrettet. De er positive overfor at sende en repræsentant til de fælles koordineringsmøder i klyngen. Fællesbestyrelsen i Ørum og de to ledelser er ligeledes meget positive over for, at skolerne skal arbejde sammen med lokalområdet. Det kan være samarbejde med idrætsforeninger og Det Maritime Hus med besøg på havundersøgelsesskibet eller vandsport. Skolerne vil også gerne i kontakt med de lokale erhverv, der kan arbejdes med generationsmøde, og der er flere andre muligheder FORENINGSLIVET Som repræsentanter fra foreningslivet har styregruppen afholdt et dialogmøde hvor repræsentanter fra to idrætsforeninger (AC-Norddjurs og Nørre Djurs Håndbold) og Gjerrild folkedanserforening, var dem der mødte op. Temaet på mødet, var først og fremmest om de udfordringer, de tre foreninger oplever i det daglige virke. Udfordringer Idrætsforeningerne oplever, at der er hårdt pres på hallerne ca. ni måneder om året. Lidt bedre plads er der i formiddagstimerne. Der er udfordringer i den kommunale tildeling/afregning omkring hallerne. Generelt fortæller foreningerne, at de er udfordret på at skaffe nok medlemmer og frivillige. Både AC-Norddjurs og Nørre Djurs Håndbold beskriver, at de har svært ved at finde trænere. Alle de mange opgaver, der ligger uden for træningen, gør at trænerne ikke holder så længe. Begge idrætsklubber oplever derfor at det kan være svært ved at fastholde trænerne. Begge klubber har til gengæld et godt samarbejde med de lokale skoler, hvilket gør at de har mulighed for at rekruttere børn og unge til klubberne. Folkedanserne har svært ved at rekruttere unge, og har ikke oplevet den samme åbenhed fra skolerne. De to idrætsforeninger opfordrede folkedanserne til at prøve at få et samarbejde op at stå, da skolerne er blevet meget mere åbne de sidste år. Der er en stor gruppe unge i området, som endnu ikke er indlemmet i det idrætslige fællesskab. En repræsentant fra de unge fortæller om i den forbindelse om vanskeligheder med at blive optaget i fællesskabet, hvis man ikke er en hel flok, der møder op. En mulighed kunne være drop in formen. Det betyder dog at fremmødet til træning ikke altid er stabilt, hvilket er meget lidt motiverende for trænerne, når de langt hen af vejen mister deres fremtidsperspektiv med at træne til noget. AC-Norddjurs arbejder en gang om året med Idræt på tværs. Det kan måske udbygges med ad hoc aktiviteter opslået på den fælles Facebookside. Klubberne fornemmer at de unge har travlt med skole, transport, fritidsjob, lektier og fester, og det derfor var svært at rekruttere frivillige blandt dem. 52

74 Løsningsforslag I fællesskab blev forskellige løsningsforslag diskuteret. Blandt disse er: At synliggøre fællesskaberne som en gevinst ved idrætsaktivitet og frivillighed Levere noget til hinanden - fx medlemmer Være bedre til at guide afhoppere videre Fælles klyngehjemmeside - især kalenderfunktion Koordineringsmøder med tanke på at lave kalenderleg Frivillige - skaffe, motivere og skabe netværk 6.3. ERHVERVSLIVET Til mødet var der repræsenteret flere enkeltmandsvirksomheder, en enkelt stor håndværksvirksomhed, samt en mindre virksomhed. Virksomhederne kom fra områderne: Gastronomi, håndværk, kloak, syning og fotograf/skribent/it. Sammen blev det vurderet, at kommunikationen fremadrettet i erhvervsregi vil være godt dækket ind hvis den foregår på både Facebook og i lokalpressen. Netværk En vigtigt emne på mødet var mulighederne for at få erhvervslivet til at samarbejde bedre. I den forbindelse blev det konkluderet, at samarbejde og netværksarrangementer er mest udbytterigt, når det involverer virksomheder, der minder om hinanden og har de samme udfordringer. De erhvervsdrivende prioriterer benhårdt mellem arrangementerne, og nogle mener, at området nok er for lille til selvstændige erhvervsfora. Eksempelvis nævnes Business Djursland, som netop er fusioneret for at få et større optageområde. Enkeltmandsvirksomhederne fremhæver, at det for dem kan være relevant med et mindre forum, hvor det er i orden at være uvidende og stille spørgsmål samt have en løs snak om udfordringer. Der kan oprettes en erhvervenes loge eller fællesklub, som man kan opsøge med problemer eksempelvis med et byggeri. Det er svært at tiltrække erhvervsfolket, men det er en mulighed for eksempelvis byggebranchen. Der er i skrivende stund etableret et kontorfællesskab ved Stenvad Mosebrug, som bruges af selvstændige og iværksættere. Bosætning af erhvervsaktive På mødet blev tilflytning af borgere og erhverv også diskuteret, da det er en af de ting, som de deltagende oplever som en udfordring. Eksempelvis blev det i den forbindelse nævnt, at Planloven er en hindring for at ombygge de tomme landbrugsbygninger, som ligger rundt omkring. Og hvis det endelig lykkes, må der ikke laves udvidelser eller nødvendige tilbygninger, når det går godt i virksomheden. Det er i den forbindelse desuden svært at få finansieret byggeri og investeringer i området. Det faktum, at kommunen har en udmærket service på social- og arbejdsmarkedsområdet, og at huse er billige, er ikke tilstrækkelig for at tiltrække nye beboere. Udfordringerne er eksempelvis logistik, nettet og afstande til de større byer, hvorfra det er nødvendigt at hente kvalificeret arbejdskraft fx. ingeniører, revisorer teknikere og rådgivere. Den manglende bosætning og erhvervsudvikling medfører lave priser på huse og for få kunder i butikken. 53

75 6.4. TILFLYTTERNE Styregruppen har afholdt et møde med en række tilflyttere, hvor der blev stillet flere åbne spørgsmål. Spørgsmålene tog udgangspunkt i styrker, svagheder og idéer til nye tiltag. Styrker De fleste af tilflytterne har en relation til området i form af familie. Det er med til at give kendskab til området. Det føles trygt, og kan af nogen opleves som nostalgi med minder om det gode, trygge børneliv modsat opvæksten i en storby. Tanken om Djursland, som en halvø, har også givet nysgerrighed og lyst til at flytte til. Folk hilser på hinanden, hvilket er en oplevelse, hvis ikke man er vant til det. Det styrker fællesskabsfølelsen, og man føler sig velkommen. Der er kortere afstand mellem politikere og lægmand. Det giver en følelse af, at man har en større mulighed for at øve indflydelse og handle. Naturen har været et stort trækplaster. Der nævnes solnedgange over havet, rovfugle svævende over hovedet og dyrelivet i det hele taget. Man er tæt på det landlige, og der opstår nysgerrighed og interesse i at være selvforsynende fra have og skov. Det at bo på landet giver en frihed til at afprøve drømme og tiltag, som ikke er mulige at afprøve i en storby. Der nævntes fx produktionen af en børnebog. De lavere omkostninger i forbindelse med boligudgifter giver et større økonomisk råderum og dermed frihed til at kaste sig ud i lidt mere usikre meningsgivende projekter. Der er blevet taget godt imod bogen, da mange føler en form for relation til og stolthed over at kende forfatterne. Svagheder Det begrænser jobmulighederne at bo her, hvis ikke man ønsker over en times transport. Man er meget afhængig af bil, da der ikke er tilstrækkeligt med offentlige transportmuligheder. Kommunens økonomi er en svaghed særligt i forhold til daginstitutioner. Flere af deltagerne mener selv, at de kan have en tendens til at tale området ned i stedet for at fortælle om de positive ting. Der er brug for flere kreative muligheder samt initiativer med musik og fest for voksne og unge. Nye tiltag MIN Landsbyklynge bør brande sig som stedet, man skal opleve på cykel, og på denne måde gøre mere ud af banestien. Der er bygget mange shelters, som kan understøtte disse muligheder. De gode omgivelser skal udnyttes til at arrangere fx sanketure og rollespil for unge. Der skal findes et sted med værksteder, hvor man kan komme og arbejde kreativt. Det kan være fremstilling af våben til rollespil, strikke-, sy- og filmklub m.m. Tanken er inspireret af Godsbanen i Aarhus. Rimsøhuset er et oplagt sted til disse formål. 54

76 6.5. DE UNGE Styregruppen har afholdt et fokusgruppemøde med otte unge mellem 14 år og 22 år fra forskellige steder i klyngen. Generelt er er de unge glade for at vokse op i MIN landsbyklynge. De mener, at området har mange værdier og kvaliteter. De fortæller, at landet er hyggeligt på en anden måde end byen - på en mere tryg og afslappet måde. Her kender man næsten alle, og her er et godt fællesskab. Naturen med havet, skoven og roen fremhæves også. I MIN landsbyklynge mødes de unge primært i skolen, dernæst i ungdomsklubben, sportshallerne, biblioteket i Ørum, på udendørs opholdssteder i naturen, rundt om i landsbyerne og til lokale arrangementer som fx Gjerrild Kram og Rock. I fritiden går mange i ungdomsklub, dyrker sport og fester. Nogle spiller musik, andre nyder naturen osv. Men der er også en del unge, som ikke dyrker lokale fritidstilbud, unge der er ensomme, og unge der er udfordret på forskellig vis. Udfordringer Nogle af de udfordringer, de unge interviewede fremhæver, der er ved at bo på landet, er manglen på aktiviteter for alle unge. Fx unge der ikke dyrker de lokale aktuelle fritidstilbud eller de unge, som efterspørger idrætsmuligheder, hvor fællesskab og motion fylder mere end de mere målrettede konkurrenceprægede aktiviteter. Derudover er der er en mangel på mødesteder - om sommeren mødes mange ude, men om vinteren efterspørger de indendørs mødesteder, hvor de i højere grad selv kan sætte deres præg. De interviewede udtrykker, at der er en stor lyst til at dyrke fællesskabet og lave ting på tværs, men der mangler nogen, der tager initiativ, og det kan være svært at få kommunikeret bredt. Mobiliteten er også en stor udfordring både til og fra Grenå og mellem landsbyerne i klyngen. Det er svært at tiltrække andre unge til området. Muligheder De unge har flere idéer til, hvad der kan styrke det gode ungdomsliv i MIN landsbyklynge. Et godt ungdomsliv der både kan tiltrække andre unge, og som kan får unge til at vende tilbage til deres egn. Nedenfor er liste nogle af deres mange gode idéer: Styrke sociale fællesskaber på tværs, hvor man er sammen om at gøre noget for sjov. Fx drop-in sportsarrangementer, konkurrencer og Klynge-kom-sammen - hvor man mødes på tværs af landsbyer og laver noget sammen. Etablering af en fælles ungdomshytte ud fra andelstanken om at alle ejer en del/en anpart. Etablering af en fælles Facebookgruppe, hvor man kan ligge arrangementer op og følge med I, hvad der sker. Opdyrkning af og gode faciliteter til interessefællesskaber, hvor man er sammen på tværs af alder også børn og voksne. Fx musikliv, kreative udfoldelser i kreative værksteder, forskellige mere nicheprægede sportsgrene (fx hardball og rollespilsområder) Nytænkning af tilbud, faciliteter og muligheder særligt for de årige, som i høj grad mangler tilbud i det lokale nærmiljø (mange dropper ud af både klub og idrætsliv mellem 8. og 9. klasse) Lokale kulturelle og sportslige arrangementer og fester som fx: koncerter, halbal, biograf, udstillinger, LAN-arrangementer, niche undervisning/ workshops og en festival med akrobatik/lokale bands/fodboldturneringer/street food og stand-up Støtte til og åbenhed for unge iværksættere, hvor de unge selv sætter aktiviteter og arrangementer i gang Bedre transportforhold til og fra Grenå og mellem de forskellige landsbyer. Der blev talt om flere busser, bedre brug af flextrafik, elcykler til låns og en ungebus. Og mulighed for at tage kørekort i området. I løbet af slutningen af 2018 og starten af 2019 vil en ungeklynge blive etableret under landsbyklyngen. Ungeklyngen er en del af projektet Unge i Landsbyklynger, som i løbet af vil etablere seks ungeklynger rundt om i landet. Projektet er finansieret af Velux Fonden. 55

77 7. DET VIDERE ARBEJDE MED MIN LANDSBYKLYNGE Erfaringerne fra andre landsbyklynger viser, at når det lykkes at etablere en stærk landsbyklynge, så er organiseringen på plads, kommunikationen binder områderne sammen, og involveringen af borgerne sker bredt. 24 Alt det er styregruppen i MIN Landsbyklynge godt i gang med. Styregruppen er som nævnt meget optagede at skabe nedefra, og med udgangspunkt i det der giver mening for frivillige at involvere sig i. Afslutningsvis vil rapporten fremhæve de tværgående perspektiver i form af styrker og udfordringer, som er vokset frem af analysen. Styrkerne og udfordringerne knytter sig til udviklingen af klyngen. Både generelt og i forhold til specifikke elementer. Det gælder for styregruppen nu at se på, hvordan de kan få bragt styrkerne i spil, og hvordan de kan få kompenseret for og/eller minimeret udfordringerne. Styregruppen udpeger på baggrund af den viden, der er opnået via kortlægningen og denne rapport, en samlet vision for klyngen, som skal udstikke retningen for MIN Landsbyklynge i fremtiden. Med udgangspunkt heri beslutter og udpeger styregruppen hvilke indsatsområder, de vil prioritere og arbejde videre med. Herfra er det op til klyngen at få involveret de frivillige, som kan arbejde med de forskellige temabaserede indsatsområder. Med udgangspunkt i klyngens organisering, vil det være oplagt at danne arbejdsgrupper ud fra hver enkelt af disse. Det vil være naturligt at lade arbejdsgrupperne selv arbejde med en kvalificering og konkretisering af de indsatsområder, som udvælges. Det anbefales, at der tages udgangspunkt i de frivilliges interesser og ønsker såvel som de behov, denne rapport viser. Visionen og de valgte indsatsområder danner grundlag for de kommende handleplaner, som udarbejdes af de enkelte arbejdsgrupper, og strategiplanen, som udarbejdes af styregruppen. Strategiplanen skal fungere som pejlemærke for den langsigtede udvikling af MIN Landsbyklynge. Den skal vise vejen for initiativer, der på sigt sættes i gang og sikre en fortsat positiv udvikling. Strategiplanen for MIN Landsbyklynge forventes at ligge færdig i

78 STYRKER Norddjurs Kommune nævner i deres Kommuneplan 2017 og i Udviklingsstrategi 2015, at samarbejde mellem de enkelte lokalsamfund er afgørende for områdets udvikling. I en række politikker nævner Norddjurs Kommune borgerinvolvering som et afgørende element i opgaveløsningen. Befolkningstallet i Norddjurs Kommune forventes frem mod 2045 at stige med ca indbyggere. Fra 2017 til 2018 er indbyggertallet i klyngen steget. Fem af de ni sogne har i løbet af det seneste år oplevet en fremgang i indbyggertallet. Der er i forvejen et godt samarbejde mellem flere af byerne omkring skoler og idrætsforeninger samt en række enkeltstående begivenheder. MIN landsbyklynge ligger placeret naturskønt med en længere kyststrækning og en mangfoldig natur. Med respondenter, har en stor gruppe af områdets borgere og ejere af fritidshuse fået kendskab til klyngen og det fremadrettede arbejde. Og klyngen har fået en bred viden om borgernes syn på området. 94 % er tilfredse med at bo i klyngen. 86 % af respondenterne ser samarbejdet mellem landsbyerne som en forudsætning for, at de enkelte landsbyer overlever. 93 % mener, det er nødvendigt, at borgerne involverer sig aktivt, hvis landsbyerne i området skal overleve. 212 borgere ønsker at høre mere om muligheden for at blive frivillig i klyngen. Det giver styregruppen et stort skub fremad i arbejdet med at engagere borgerne. 80 % er tilfredse med aktivitetsudbuddet. Samlet set er der blandt respondenterne kommet forslag til nye aktiviteter inden for Natur og outdoor, Idræt og motion samt Kultur. Skolerne er positive over for landsbyklyngen og vil gerne samarbejde. De mindre erhvervsdrivende vil gerne samarbejde internt i klyngen. De unge har mange gode idéer til, hvordan området bliver bedre for dem at bo i. UDFORDRINGER 84 % ved ikke, om Norddjurs Kommune har beskrevet, hvordan den ser og vægter samarbejdet med borgerne. Meget få borgere kender derfor til kommunens ambitioner om at samarbejde med borgerne. Det kan true klyngens fremtid, hvis ikke borgerne bliver klar over, at de har en stor rolle at spille i forhold til at fastholde kvaliteten i den service, der er, og i udviklingen af nye løsninger i samarbejde med kommunen. MIN Landsbyklynge har over de seneste 11 år oplevet en nedgang i indbyggertallet på ca. 5 %. Aldersgennemsnittet er i klyngen ca. 5 år højere end på landsplan. Der kommer i den forbindelse relativt set færre børn og voksne i klyngen, mens der samtidigt kommer flere ældre. Det kan få betydning for både den basale private og kommunale service. Kommunen såvel som klyngen er ved at blive delt på midten, da de større byer Auning og Grenaa trækker i hver deres retning. Det er vigtigt, at klyngen formår at samle sig som en fælles enhed i midten. 6 % af respondenterne er ikke tilfredse med at bo i klyngen. Respondenterne føler større tilknytning til det sogn, de bor i, end til MIN Landsbyklynge. 26 % vil ikke anbefale andre at flytte til deres by. Kun 27 % og dermed ca. hver fjerde mener, der i dag er et godt samarbejde i klyngen. Kun 38 % mener, at landsbyerne er gode til at informere hinanden om arrangementer. 93 % mener, det er nødvendigt, at borgerne involverer sig aktivt, hvis landsbyerne i området skal overleve. Men kun 31 % af respondenterne og 40 % af indbyggerne arbejder frivilligt. Foreningerne i området har svært ved at rekruttere frivillige og nye medlemmer. Særligt de unge. Den manglende bosætning udfordrer erhvervslivet i klyngen. Det samme gør udfordringerne med infrastrukturen i området. 57

79 8. LITTERATURLISTE Center for frivilligt socialt arbejde (CFSA): 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige, Erhvervsministeriet: Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse, Fridberg, Torben & Lars Skov Henriksen: Udviklingen i frivilligt arbejde , SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Laursen, Lea Holst, Morten Frølund & Pia Heike Johansen: Landsbyklynger som mulig udviklingsstrategi Muligheder og Barrierer, En forundersøgelse for DGI og Realdania, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet, Norddjurs Kommune: Kommuneplan 2017, Norddjurs Kommune: Udviklingsstrategi 2015, 2016 Norddjurs Kommune: Frivilligpolitik, 2013 Norddjurs Kommune: Landdistriktspolitik , 2013 Norddjurs Kommune: Socialpolitik, 2015 Pilgaard, Maja & Steffen Rask: Danskernes motions- og sportsvaner, Idrættens Analyseinstitut. Rambøll (for Børne- og Socialministeriet): Frivillighedsundersøgelsen 2017, Sekretariatet for landsbyklynger: Evaluering af Pilotprojekt Landsbyklynger, Toft, Jonna & Søren Prehn Jensen: Idrætsfaciliteter i Danmark Nøgletal fra facilitetsdatabasen.dk, Idrættens Analyseinstitut i samarbejde med Lokale og Anlægsfonden. WEBKILDER Danmarks Statistik maj Realdania Sekretariat for landsbyklynger 58

80 9. NOTER 1 Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse, Erhvervsministeriet, 2017, s.9 2 Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse, Erhvervsministeriet, 2017, s.7. 3 Evaluering af Pilotprojekt Landsbyklynger, Sekretariat for landsbyklynger, Laursen, Lea Holst, Morten Frølund & Pia Heike Johansen, 2015, Landsbyklynger som mulig udviklingsstrategi - Muligheder og Barrierer. En forundersøgelse for DGI og Realdania, s Alle tallene fra Kapitel 4.3., Demografisk udvikling og profil, stammer fra Danmarks Statistik. 8 Undersøgelsen var oprindeligt planlagt til at slutte d. 25. maj I forbindelse med udsendelsen via e-boks var der en række problemer, så ikke alle borgere i klyngen modtog brevet med linket til spørgeskemaet. Deadline blev udskudt flere gange undervejs med en måned i alt. 9 I forbindelse med problemerne omkring udsendelsen af spørgeskemaet, er der usikkerhed omkring, hvem der præcis har modtaget brevet i deres e-boks. Bl.a. har en borger, som bor uden for klyngen modtaget beskeden, og enkelte borgere inden for klyngen har ikke modtaget det. Svarprocenten skal derfor tages med forbehold og med en mindre usikkerhed in mente. Dog er det ikke noget, som ændrer den drastisk. I den henseende er det selvfølgeligt også værd at nævne, at der kan være svar i undersøgelsen, som stammer fra borgere, som ikke bor i klyngen, men som alligevel har modtaget brevet i deres e-boks. Igen er det ikke noget, som vurderes til at have nogen reel indflydelse på rapportens resultater og konklusioner. 10 I Landsbyklyngen Sydvest Salling har de eksempelvis etableret et samarbejde med den lokale avis, og de har haft en lokal journalist ude og holde oplæg i klyngen. Læs mere om det i blogindlægget No more fake news Landsbyklyngen Sydvest Salling og medierne : blog.landsbyklynger.dk/2018/04/30/no-more-fake-news-landsbyklyngen-sydvestsalling-og-medierne/. 11 Evaluering af Pilotprojekt Landsbyklynger, Sekretariat for landsbyklynger, Frivillighedsundersøgelsen 2017, Rambøll, Kategorierne fra spørgsmålene omkring frivilligt arbejde er lavet med inspiration fra rapporten Udviklingen i frivilligt arbejde samt guiden 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige. 14 Fridberg, Torben & Lars Skov Henriksen, 2014, Udviklingen i frivilligt arbejde , s Fridberg, Torben & Lars Skov Henriksen, 2014, Udviklingen i frivilligt arbejde , s Procentsatserne kan ikke sammenlignes direkte, da de i den nævnte undersøgelsen har fået en score på en skala fra 1-7. Det at gøre noget for lokalsamfundet får her 4,96, hvilket er det tredje højeste. 16 Kommuneplan 2017, Norddjurs Kommune, Udviklingsstrategi 2015, Norddjurs Kommune, Frivilligpolitik, Norddjurs kommune, Landdistriktspolitik , Norddjurs Kommune, Socialpolitik, Norddjurs Kommune, Landsbyklynger som mulig udviklingsstrategi Muligheder og Barrierer, En forundersøgelse for DGI og Realdania, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet, 2015, s Idrætsfaciliteter i Danmark Nøgletal fra facilitetsdatabasen, Jonna Toft og Søren Prehn Jensen, Idrættens Analyseinstitut i samarbejde med Lokale og Anlægsfonden, 2017, s De tre kategorier med tilhørende svarmuligheder er dannet på baggrund af svarene på en række åbne spørgsmål i borgerundersøgelserne fra Pilotprojekt Landsbyklynger samt rapporten Danskernes motions- og sportsvaner 2016, udgivet af Idrættens Analyseinstitut. 24 Evaluering af Pilotprojekt Landsbyklynger, Sekretariat for landsbyklynger, 2017,

81

82 Bilag: 1.2. Landsbyklyngens præsentation Udvalg: Kultur- og fritidsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 49305/19

83

84 MØDEPUNKTER Hvad håber vi at få ud af mødet Projektets status Læring, handling og samarbejde Næste ryk version 2.0 Fokus områder Hvordan skaber vi sammen den bedst mulige fremtid for livet i midten?

85 Hvorfor Gør Vi Det?

86 PROCES STATUS Det eneste vi mangler i forhold til DGI s procesplan, er visions og strategiplanen deadline er august 2019 Vores strategiplan skal både indeholde HVAD vi vil med klyngen og HVORDAN vi vil arbejde

87 STATUS - KONKRETAndet OUTPUT EFTER KNAP 1½ ÅR o Kortlægning BorgerundersøgelseProjekter Rapport o Kontorfællesskabet o 4 Dialogmøder: Tilflyttere, unge, o Det Maritime Hus foreningsliv, skoler o Klyngekaraten o 3 Borgermøder o Sysler og Samvær o 6 eksemplarer af Klyngenyt o Mobilitet o Kommunesamarbejde & o Hjemmeside Samskabelseskonference o Bierne og Blomsterne o Projektstøtte, projektcafeer, udarbejdelse o Klyngeavisen af matr., servicering/facilitering af projektgrupper. o MiN Ungdom o Organiseringsmodel tegner sig o Projektcaféer o Mange nye fællesskaber er opstået på o Græsningslaug tværs af landsbyer o Flere projekter er i støbeskeen

88 Læring & handling NÆSTE RYK VERSION 2.0 Visioner og handlinger Organisering - kunsten at samle og gro nedefra Samskabelse Vi skal turde samarbejde på nye måder. Strategisk plan for landsbyerne som spiller sammen med kommune- og udviklingsplan Bosætning - Fokus på Landsbyklyngen som attraktivt bosætningsområde - målrettet indsat Målrettet pleje af frivillige og støtte til projektgrupper Realisering af projekter med ekstern finansiering og lokal medfinansiering. Mødesteds-projekter med støtte fra Realdania og LOA Drift og økonomi udvikling kræver fokus, prioritering og investering af tid og penge

89 VIGTIG LÆRING Det er utrolig omfattende og kompleks og tager meget tid over tid Vi må rykke, hvor der er folk til at rykke Frivillighed og medborgerskab kommer ikke af sig selv at hverve og fastholde er en kæmpe post Det er vigtigt at bygge klyngen med udgangspunkt i det lokale civilsamfund Klyngen er kilde til værdifulde fællesskaber på tværs og fælles projekter Det er fortsat et stort arbejde at samle landsbyerne Ingen klynger er ens, og vi kan lære meget på tværs af klynger Vi skal turde tænke og agere anderledes i vores organisering og samarbejde Politisk lydhørhed, mod til at slippe kontrol og dialog om løsninger er afgørende Vi skal styrke samarbejdet og samskabelse med det kommunale system Landsbyklyngen er en fremragende platform for nytænkning og metodeudvikling. Erfaringer og resultater kan bruges andre steder i kommunen mv. Vi er med helt fremme i starten af en kæmpe bølge. Der er politisk fokus og fonde og puljer vil være med til at udvikle metoder og skabe synlige resultater. Det betaler sig det ER vejen frem et kæmpe potentiale vi MÅ finde en løsning på, hvordan vi kan prioritere og udnytte. Landsbyklyngen er en vigtig løftestang Slide for tung

90 VI ARBEJDER PÅ VISIONER/mål MULIGE VISIONER KUNNE VÆRE. o Vi vil tydeliggøre vores værdier og målrettet tiltrække tilflyttere, der søger områdets kvaliteter. o Vi vil kunne tilbyde gode levevilkår og en tryg barndom. o Vi vil være endnu grønnere og mere bæredygtige. o Vi vil bo smukt, mellem historiske bygninger og fremtidens huse. o Vi vil bevare unikke landsbyer, der alle har noget at byde på og til sammen det hele. o Vi vil være kreative og opfindsomme og turde eksperimentere med nye løsninger på lokaludvikling. o Vi vil som borgere, foreninger og erhvervsliv stå forrest i udviklingen af vores lokalsamfund i et ligeværdigt samarbejde med forvaltning og politikere. o Vi vil have stærke fællesskaber & gode mødesteder

91 VI ARBEJDER PÅ ORGANISERING Kunsten at samles og gro nedefra o Dynamisk og handlekraftig o Legitimitet og forankring o Fokus på helhed o Plads til nytænkning og metodeudvikling

92 SAMSKABELSE Forslag til organiseret dialog Alle udvalg møder klyngen mindst en gang årligt. Politiskmøde med kommunalbestyrelsen sidst I maj. Årlig samskabelses-workshop, hvor der arbejdes på tværs af civilsamfund, politiskere og kommune med konkrete projekter/udfordringer.

93 FÆLLES STRATEGISK LANDSBYPLAN Udnyttelse og understregning af landsbyernes særlige karakteristika og potentiale + områder i mellem Fjellerup Bønneru p Stenvad Ørum Glesborg Gjerrild Fordeling af faciliteter/mødesteder og offentlig service. Fælles brug af hele området. Fælles indsats omkring fælles udfordringer, som f.eks. bosætning, logistik, områdeforskønnelse mm. Fælles indsats omkring udvalgte værdier/visioner som f.eks. miljø og natur Tilgængelighed mellem landsbyer

94 PLEJE AF FRIVILLIGE & STØTTE TIL PROJEKTGRUPPER FORSKELLIGE MOTIVATIONSFAKTORER Indflydelse medinddragelse bruge tiden godt/arbejde i samme retning vidensdeling f.eks. planlov mv. Konkrete synlige resultater Handling - fremdrift Anerkendelse Fællesskab Mulighed for at arbejde med det der interesserer KONKRETE IDEER Klyngekontor for frivillige Kompetenceudviklings mulighed for frivillige Målrettet udvikling af samskabelse Sociale arrangementer for frivillige Driftsbidrag til kaffe, PR, papir, proces-matr. mv. Administrativstøtte til ledelsesudviklingsgruppe

95 MålrettetBOSÆTNING FORTÆLLING, LOKALE VÆRDIER, STOLTHED OG MÅLRETTET BOSÆTNING I SAMARBEJDE MED NORDDJURS KOMMUNE

96 REALISERING AF PROJEKTER MED EKSTERN FINANSIERING OG LOKAL MEDFINANSIERING. Tendenser: Landsbyklynger, mødesteder flere funktioner og målgrupper, fællesskaber på tværs, Eksempler på fonde og puljer: Landdistriktspuljen, AP-Møller, Nordea, LAG, DGI/DIF m.fl. Partnerskaber typer af medfinansiering hvad gør vi? En meget aktuel pulje: Mødestedet: Realdania/Loa 2. ansøgningsrunder. 1. runde 1. sept Landsbyklynger over hele landet kan nu søge om støtte til at udvikle et bedre mødested i klyngen. Vi har sammen med Lokale og Anlægsfonden afsat 50 mio. kr. til kampagnen Mødestedet, der

97 KLYNGEKONTOR/ IVÆRKSÆTTERMILJØ I SAMSPIL MED GENTÆNKNING AF MOSEBRUGET EKSEMPEL PÅ ET MØDESTED REALDANIA OG LOA

98 DET MARITIME HUS I SAMSPIL MED DE ØVRIGE PLANER PÅ BØNNERUP HAVN OG NORDKYSTEN EKSEMPEL PÅ ET MØDESTED REALDANIA OG LOA

99 JA TAK TIL POLITISK OG ØKONOMISK PRIORITERING Vi er et civilsamfund som arbejder med lokaludvikling. Vi skaber lokalværdi. Forsat udvikling og udnyttelse at klyngens potentialer kræver politisk og økonomisk prioritering. Vi har brug for: Driftsøkonomi f.eks kr. årligt Lån af lokaler på Mosebruget til projektcafeer og større udviklingsarrangementer. Medfinansiering og kommunalopbakning på projekter søgt i klyngeregi At midten også ses som et vækstområde med de potentialer der ligger her og langt højere grad af samskabelse omkring fælles løsninger.

100 HVIS I VIL VIDE MERE ger/ ynger det dk/files/dokumenter/publikationer/udval get_for_levedygtige_landsbyer_2018_f aktaark_udvalgets_17_anbefalinger.pd f /anbefalinger-fra-udvalget-forlevedygtige-landsbyer.pdf

101 Bilag: 2.1. Sektorbeskrivelse kultur- og fritidsudvalget - regnskab 2018 Udvalg: Kultur- og fritidsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 46382/19

102 Note X: Sektorbeskrivelse kultur- og fritidsudvalget Området omfatter administration af folkeoplysningsloven, fritidsfaciliteter og fritidsaktiviteter, biblioteker og kulturskole, kulturaftale i Kulturring Østjylland, museer, øvrige tværkommunale kulturprojekter, samarbejde med kulturinstitutioner, børneteater og tilskud til kulturinstitutioner. Herudover omfatter området bosætning, landdistriktsudvikling, turisme samt driftstilskud til institutioner. Regnskab 2018 Oprindeligt budget** Korrigeret budget 2018 Regnskab Afvigelse til korr. budget* Afvigelse til opr. budget* Drift (i mio. kr.) Kultur, biblioteker og fritid 52,2 55,4 51,3-4,1-0,9 Plan og natur 2,9 4,4 2,5-1,9-0,4 I alt*** 55,1 59,8 53,8-6,0-1,3 * -= mindreforbrug/merindtægt, += merforbrug/mindreindtægt **Indeholder budgetneutrale tillægsbevillinger imellem udvalg ***Tallene viser det samlede resultat, som dækker indenfor og udenfor servicerammen. Det samlede årsregnskab på kultur- og fritidsudvalgets område viser et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. Det vedrører primært besparelse af puljemidler under kultur, fritid og landdistriktsudvikling samt mindreudgift vedrørende det udbetalte tilskud til Kattegatcentret. Der er et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. på kultur, biblioteker og fritid, samt et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. på plan og natur. I forhold til overførsler imellem årene ses der på afvigelser i forhold til det korrigerede budget, som er udtryk for det oprindelige budget inklusiv de tillægsbevillinger, der har været i løbet af året. På kultur- og fritidsudvalgets område overføres der 6,0 mio. kr. på områder med overførselsadgang. Servicerammen for kultur- og fritidsudvalget udgjorde i ,1 mio. kr. Regnskabet for 2018 viser et mindreforbrug indenfor servicerammen på 1,3 mio. kr. Tillægsbevillinger i 2018 finansieret af kassen Kultur, biblioteker og fritid Mio. kr.* Budgetoverførsel fra ,5 Kattegatcentret, nedsat budgetandel pga. momsrefusion tilført kassen -0,2 Overenskomstforlig 0,2 % af lønsummer tilført kassen Etablering af bredbånd/fibernet afgivet budget Plan og natur Budgetoverførsel fra ,5 I alt 4,7 *-= reducerer udgiftsbudgettet/øger indtægtsbudgettet, += øger udgiftsbudgettet/reducerer indtægtsbudgettet

103 Anm.: Overenskomstforlig 0,2 % af lønsummer på -0,026 mio. kr. samt etablering af bredbånd/fibernet afgivet budget på -0,044 mio. kr. Budgetneutrale tillægsbevillinger flyttet mellem udvalg er ikke med i oversigten. Regnskabsforklaringer 2018 Kultur, biblioteker og fritid På kultur, biblioteker og fritid er afvigelsen til det oprindelige budget et mindreforbrug på 0,9 mio. kr., som fordeler sig på følgende områder: Kultur, biblioteker og fritid Afvigelse til opr. budget* Stadion og idrætsanlæg -0,1 Museer -0,1 Teatre 0,1 Kulturprojekter -0,1 Kulturelle midler -0,1 Folkeoplysning, voksenundervisning samt fælles område 0,1 Folkeoplysning, frivillig foreningsarbejde -0,2 Folkeoplysning, lokaletilskud -0,1 Norddjurs biblioteker -0,1 Turisme -0,3 I alt -0,9 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Mindreforbruget vedrørende stadion og idrætsanlæg kan hovedsagelig henføres til puljen for vedligeholdelse af haller- og idrætsanlæg, hvorpå der er fundet besparelse. Mindreforbruget vedrørende museer skyldes, at den kommunale momsrefusionsordning betaler en del af de udbetalte tilskud. Merforbruget vedrørende teatre skyldes, at der er i 2017 blev indkøbt teaterforestillinger til skoleområdet til Teaterfestival Mindreforbruget vedrørende kulturprojekter skyldes, at der kan være forskydninger mellem årene, da tilsagn givet til projekter ikke altid når bliver udmøntet i tilsagnsåret. Mindreforbruget på kulturelle midler skyldes, at på grund af kommunes økonomiske situation blev en række puljer ikke udmøntet fuldt ud. Merbruget vedrørende folkeoplysning, voksenundervisning samt fælles område skyldes dels, at der er anvendt mere til undervisning i indeværende år i forholdt til sidste år og at kursus vedrørende moms og kontoplan for foreninger afholdt i indeværende år allerede var bestilt i Mindreforbruget vedrørende frivillig foreningsarbejde skyldes at der er udbetalt mindre i aktivitetstilskud og at puljer under fritidsområdet ikke blev udmøntet fuldt ud på grund af kommunens økonomiske situation. Mindreforbruget vedrørende lokaletilskud skyldes dels et mindreforbrug på lokaletilskud til foreningsarbejde samtidig med at der merindtægter på gebyrordningen. Mindreforbruget på biblioteksområdet kan hovedsagelig henføres til besparelse på indkøb af bøger og materialer.

104 Mindreforbruget på turisme skyldes, at tilskuddet til Kattegatcentret er registret som et zoologisk anlæg mod tidligere et turistformål, hvilket bevirker at den kommunale momsrefusionsordning betaler en del af tilskuddet. Plan og natur På plan og natur er afvigelsen til det oprindelige budget et mindreforbrug på 0,4 mio. kr., som fordeler sig på følgende områder: Plan og natur Afvigelse til opr. budget* Udvikling- af yder- og landdistrikter, puljemidler -0,2 Udvikling- af yder- og landdistrikter, projekter mv. -0,1 Turisme, Thomasminde -0,1 I alt -0,4 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Mindreforbruget vedrørende puljemidler under udvikling- af yder- og landdistrikter skyldes, at puljerne på grund af kommunens økonomiske situation ikke blev udmøntet fuldt ud. Mindreforbruget vedrørende projekter under udvikling- af yder- og landdistrikter skyldes, dels et mindreforbrug til projektledelse af Naturpark Randers Fjord samt mindreforbrug til køb af naturfoldere samt afledte projekt- og driftsudgifter. Mindreforbruget til vedligeholdelse af Thomasminde skyldes, at der kun er foretaget de mest nødvendige vedligeholdelsesarbejder.

105 Bilag: 2.2. Anlæg - kultur- og fritidsudvalget regnskab 2018 Udvalg: Kultur- og fritidsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 46380/19

106 Note XX: Anlægsudgifter, kultur-og fritidsudvalget (i mio. kr.) Oprindeligt budget 1 Korrigeret budget Regnskab 3 Afvigelse til korr. budget* 3-2 Afvigelse til opr. budget* 3-1 Kultur, biblioteker og fritid 5,025 1,394 1,397 0,003-3,628 Plan og natur 0,300 0,000 0,000 0,000-0,300 I alt 5,325 1,394 1,397 0,003-3,928 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Regnskabet for 2018 viser et samlet merforbrug på 0,003 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Merforbruget kan henføres til el-tavle i byparken, Auning som blev en anelse dyrere end først anslået. I forhold til det oprindelige budget er der et mindreforbrug på 3,9 mio. kr. I 2018 har kultur- og fritidsudvalget samlet fået en negativ tillægsbevilling på 3,9 mio. kr., heraf er der overført 3,3 mio. kr. fra regnskab 2017, mens der i indeværende år er tilført kassen 7,2 mio. kr. Afvigelsesforklaring Opr. Korrigeret Regnskab Afvigelse Afvigelse Bemærkning til Budget Budget til korr. til opr. afvigelse i forhold til budget* Budget* korr. budget Projekt (i mio. kr.) El-tavle i Byparken i Auning 0,025 0,025 0,028 0,003 0,003 Afsluttet. Multiaktivitetspladser 0 0,097 0, ,097 Afsluttet. Ørsted Rideklub 0 0,040 0, ,040 Afsluttet. Grenaa Idrætscenter, projektering 0 1,093 1, ,093 Afsluttet. Grenaa Idrætscenter, ombygning 2, ,000 Afsluttet. Renovering af haller og idrætsanlæg ,039 0,039 0 Afsluttet. 0,039 Kattegatcentrets fremtidige udvikling 3,000 0,100 0,100 0 Afsluttet. -2,900 Naturlegeplads ved Enslevgården 0, ,100 Afsluttet. Thomasminde 0, ,200 Afsluttet I alt 5,325 1,394 1,397 0,003-3,928 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt

107 Bilag: 3.1. Vedtægter for brugerråd vedrørende Nyvangsvej 40, Auning Udvalg: Kultur- og fritidsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 44395/19

108 Vedtægter for brugerråd vedrørende Nyvangsvej 40, 8930 Auning Brugerrådet består af de brugere, der benytter sig af Nyvang 40, 8930 Auning. Brugerrådet holder møder kvartalsvis. På disse møder diskuteres og aftales bl.a. husets regler, nye tiltag og om lejlighedsvis brug af hinandens lokaler. Hvis der opstår en behov i perioden mellem møderne kan der indkaldes til ekstraordinære brugerrådsmøde. UngNorddjurs indkalder til møderne. Brugere af Nyvangsvej 40 forpligter sig til, at lokaler og faciliteter skal efterlades i pæn og ryddelig stand efter brug. Den sidste, der forlader stedet, skal huske at låse alle døre Brugere af Nyvangsvej 40 forpligter sig til, at overholde de indgåede aftaler i de indgåede brugsaftaler. Området er omfattet af Norddjurs kommunes rygepolitik. UngNorddjurs står for vedligehold af udeareal og forpligter sig til, at det fremstår pænt og ryddeligt Aftale indgået d. xx.xx.xx i Auning. For Kulturskolen: For Kulturværkstedet Auning: For UngNorddjurs:

109 Bilag: 4.1. Revideret ansøgning om tilladelse til udlejning af facilitetsnavne Udvalg: Kultur- og fritidsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 35304/19

110 Grenaa d.28. februar 2019 Norddjurs kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Fritidskonsulent Kia Skov Rosenbrock Revideret ansøgning om tilladelse til udlejning af facilitetsnavne. DSI Grenaa Idrætscenter vil herved ansøge Norddjurs Kommune om tilladelse til udlejning af facilitetsnavne for Grenaa Idrætscenters faciliteter. Udlejning af facilitetsnavne vil f.eks. være som nu, hvor f.eks. Grenaa Stadion hedder HSM Arena. Der vil blive arrangeret enkeltstående konkurrence udbud efter gældende regler, om udlejning af navn for Grenaa Idrætscenter samt Grenaa Idrætscenters øvrige facilitets navne Navnet udlejes for et aftalt beløb i en aftalt årrække. Tanken er at alle facilitetsnavne stort set kan udlejes, som f.eks.: Grenaa Idrætscenter, Opvisningshallen, Grenaa Stadion, Træningshallen, Mødelokaler mv. Lejen for facilitetsnavnet skal indsættes på en separat bankkonto under DSI Grenaa Idrætscenter. Her vil beløb kun kunne frigives af bestyrelsen til udvikling og udbygning af Grenaa Idrætscenter efter drøftelse med Grenaa Idrætscenters Brugerråd. Der kan såfremt det er muligt og fordelagtigt oprettes en fond under Grenaa Idrætscenter, med det formål at støtte og styrke udvikling og udbygning af Grenaa Idrætscenter. Bankkontoen vil i så fald henhøre under fonden. DSI Grenaa Idrætscenters bestyrelse vil bestyre denne fond. Midlerne fra bankkontoen/fonden vil kun kunne anvendes til formålet, ved udtrækning af beløb fra kontoen skal der attesteres af den samlede bestyrelse og centerlederen. Det er vigtigt for Grenaa Idrætscenters udvikling af GIC, sammen med foreningerne, at det er muligt at fremskaffe flest mulige midler til med finansiering af udbygning og udvikling af GIC. Dette vil i øvrigt også fremme og styrke samspillet mellem kommune og idræts- og erhvervslivet. Det er stort set det samarbejde som er i flere kommuner Udlejning må ikke anvendes til reklame for religion, politik, alkoholiske drikke, tobaksvarer eller pornografi. Resultatet af udlejningen vil fremgå som en del af årsregnskabet fra DSI Grenaa Idrætscenter. Der vil blive anvendt kontrakt som er vedhæftet denne ansøgning. For DSI Grenaa Idrætscenters bestyrelse Valdemar Haumand, Centerleder, Grenaa Idrætscenter Grenaa Idrætscenter * Ydesvej 2 * 8500 Grenaa * tlf * fax * CVR gic@grenaa-ic.dk *

111 Bilag: 4.2. Revideret udkast for aftale om leje navn for GIC facilitet Udvalg: Kultur- og fritidsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 36684/19

112 Grenaa d.3. marts 2019 Revideret udkasts for aftale om udlejning af navn på en af Grenaa Idrætscenters faciliteter. Denne aftale vedrører udlejning af navnet XX eksempel, som er betegnelsen for GIC XX facilitet som er beliggende XX på DSIGIC driftsaftales område, 8500 Grenaa. Denne aftale omhandler kun, og alene retten til at ændre navnet på denne GIC XX facilitet, i den aftalte periode og med den nævnte lejer, på de vilkår der er beskrevet i vilkår for aftalen. Vilkår for aftalen om udlejning af navnet GIC XX facilitet. 1 Parter Denne aftale er indgået mellem: Navn: DSI Grenaa Idrætscenter. (herefter kaldet udlejer) Adresse: Ydesvej 2, 8500, Grenaa. CVR.: og Navn: XXX (herefter kaldet lejer) Adresse: XXX. CVR.: XXX 2 Formål Formålet med denne udlejningsaftale, er at fremleje navnet for GIC XX facilitet til XXX er at styrke DSI Grenaa Idrætscenter GIC s økonomiske muligheder for udvikling og udbygning. 3 Aftaleperiode Aftalen træder i kraft den XXX og løber indtil den XXX. (en optimal aftaleperiode vil være 5 til 10 år). 4 Genforhandling Aftalen kan genforhandles. Hvis parterne ved aftaleperiodens udløb ønsker at fortsætte samarbejdet, skal genforhandling af denne aftale være afsluttet senest 6 måneder inden aftalens ophør. 5 Lejers forpligtelser Denne aftale må ikke anvendes til reklame for alkoholiske drikke, tobaksvarer, religion, politiske partier og pornografi. Lejer skal årligt betale XXX,- kr. ex moms i for retten til at leje navnet for GIC XX facilitet. Betaling for den første årlige periode XXX til XXX forfalder den XXX. Betaling for den anden årlige periode XXX til XXX forfalder den XXX. Betalingen til DSI Grenaa Idrætscenters bank reg. XXX konto XXX. Lejer er forpligtet til at afholde den fulde udgift til udskiftning af al skiltning til GIC XX facilitet samt ved indgang til denne facilitet på DSI GIC s område, hvorpå det udlejede navn skal påføres, samt den nødvendige vedligeholdelse af skiltene. Grenaa Idrætscenter * Ydesvej 2 * 8500 Grenaa * tlf * fax * CVR gic@grenaa-ic.dk *

113 Det er et vilkår at udlejer skal samtykke i ændringer i skiltningen på XX eksempel både i forhold til skiltningens udformning og udseende som i forhold til placering. 6 Udlejers forpligtelser. Udlejer forpligter sig til at afholde udgiften til, at udskifte navnet for GIC XX facilitet på henvisningsskiltene, samt at vedligeholde henvisningsskiltene inde på DSI GIC område. En evt. fremtidig skiltning på pylon, storskærm eller lignende ved vejkrydset Ydesvej / Ringvejen vil ikke være udlejers forpligtelse men udelukkende lejers forpligtelse. 7 Fremleje. Lejer har ikke ret til at fremleje navnet for GIC XX facilitet til tredje part. 8 Andre aktiviteter Ud over de ydelser, som er nævnt i 5 og 6, kan parterne gennemføre andre aktiviteter, som er til gavn for begge parter. Hvis parterne i denne aftale er enige om at gennemføre en sådan aktivitet, udfærdiges der en særskilt aftale om de nærmere vilkår for aktiviteten. 9 Misligholdelse Aftalen er uopsigelig i den aftalte periode i 3. Dog kan aftalen hæves, hvis en af parterne misligholder sine forpligtelser i henhold til denne aftale, og misligholdelsen er væsentlig. Som væsentlig misligholdelse af denne aftale anser vi blandt andet følgende forhold: Manglende betaling inden for det aftalte i 5 og 6. Ved væsentlig misligholdelse er den anden part berettiget til med omgående virkning at ophæve aftalen. 10 Tvister Enhver uenighed, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, skal først søges forligt i mindelighed ved hjælp af en mediator udmeldt af Foreningen for Mediation/Konfliktmægling, Ved Stranden 18, 1012 København K. Enhver af parterne er berettiget til umiddelbart efter, at uenigheden er konstateret, at anmode Foreningen for Mediation/Konfliktmægling om at få tilsendt forslag til 1-2 mediatorer. Såfremt parterne ikke kan blive enige om valg af mediator inden 8 dage efter modtagelsen af forslaget, er hver af dem berettiget til at lade Foreningen for Mediation/Konfliktmægling vælge en mediator i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler for Foreningen for Mediation/Konfliktmægling. Såfremt parterne ikke opnår enighed via mediation inden 6 uger efter valg af mediator, er enhver af parterne berettigede til at indbringe sagen for Sø- og Handelsretten i København - eller for en voldgiftsret i henhold til Voldgiftsloven. Voldgiftsrettens opmand udpeges af Præsidenten for Sø- og Handelsretten. Underskrifter den den Udlejer Lejer DSI Grenaa Idrætscenter XXX 2

114 Bilag: 6.1. Støttet beskæftigelse. Udfordringer og muligheder Udvalg: Kultur- og fritidsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 38470/19

115 Støttet beskæftigelse Udfordringer og muligheder for Museum Østjylland Museum Østjylland beskæftiger ca. 80 medarbejdere. Heraf er 16 medarbejdere i fleksjob, to i skånejob og fem i seniorjob. Udover at være udtryk for, at museet er en rummelig arbejdsplads, der løfter et socialt ansvar, udgør medarbejdere i de nævnte arbejdsmarkedsordninger en vigtig og værdifuld ressource for museet. De fleste er ansat i ordninger, der er økonomisk attraktive for museet, men på vilkår der som følge af ændret lovgivning ikke vil være gældende ved genbesættelse af stillingerne. Dermed står museet med en betydelig udfordring i takt med at disse medarbejdere går på efterløn eller pension. Nærværende notat beskriver den overordnede udfordring, og skitserer museets handlemuligheder. Nedenstående figurer viser den akkumulerede udfordring i forbindelse med tab af medarbejdere i hhv. fleksjob og seniorjob frem til I denne periode forventes det, at syv medarbejdere i fleksjob og fire i seniorjob vil gå på efterløn eller pension. Herudover er der pt. ni medarbejdere i fleks- eller skånejob, der forlader museet i perioden , med tilsvarende økonomiske konsekvenser for museet Fig. 1. Akkumuleret fleksjobudfordring fordelt på kommuner Randers Norddjurs Syddjurs Sum Kilde: egne beregninger Det fremgår af figur 1 ovenfor, at afgangen af nuværende medarbejdere i fleksjob frem mod 2025 vil medføre en merudgift for museet på op til kr. Hertil kan lægges ca kr. for en medarbejder der fratrådte i 2017 fra en stilling, der ikke blev genbesat. Merudgiften er fordelt på kommuner i forhold til hvor de nuværende medarbejdere er placeret. I beregningen er det forudsat, at medarbejderne erstattes af medarbejdere i fleksjob på ny ordning, der også indebærer et element af refusion for museets lønudgifter. Det er dog ikke givet, at der vil kunne rekrutteres medarbejdere i fleksjob til erstatning af alle afgående medarbejdere. Hvis de ledige stillinger i stedet skal besættes med medarbejdere på ordinære vilkår, forventes merudgiften at blive mindst dobbelt så stor.

116 Fig. 2. Akkumuleret seniorjobudfordring fordelt på kommuner Randers Norddjurs Syddjurs Sum Kilde: egne beregninger. Figur 2 viser, at en erstatning af nuværende fire medarbejdere i seniorjob forventes at medføre en udgift på ca. 1,6 mio. kr. i Seniorjobbere i den nuværende ordning er uden udgift for museet. I beregningen er det forudsat, at medarbejderne erstattes med medarbejdere på ordinære vilkår. Det er fortsat muligt at rekruttere medarbejdere i seniorjob, men tendensen er, at der bliver færre. De medarbejdere, der forventes at fratræde i perioden, er for de flestes vedkommende beskæftiget med betjening af museets gæster. Det gør sig gældende for samtlige fire seniorjobbere og for ca. halvdelen af medarbejderne i fleksjob. Udfordringen er dermed direkte forbundet med museets mulighed for, og forpligtelse til, at holde åbent for publikum. Løsningsmuligheder I det følgende beskrives museets handlemuligheder, indenfor de områder, der i første omgang bliver berørt. Randers Receptionen i Randers mister tre medarbejdere i seniorjob frem mod februar De tre medarbejdere er ansat på fuld tid, og dækker en stor del af vagtplanen for Kulturhuset og Håndværksmuseet. Hvis de tre medarbejder skal erstattes direkte, vil det medføre en udgift på ca. 1,2 mio. kr. I den nuværende bemanding, er der altid to medarbejder på vagt ad gangen. Der vil også fremover være behov for to medarbejdere pr. vagt i weekender, mens der i hverdagene kan arbejdes med, at benytte andre medarbejdere på museet i en tilkaldefunktion, og kun have en enkelt fast medarbejder i receptionen. Tabel 1 nedenfor viser minimumsudgiften til at dække vagtplanen i museet i Kulturhuset og Håndværksmuseet i Randers, når de nuværende medarbejdere i seniorjob er fratrådt. I beregningen

117 forudsættes at receptionen som udgangspunkt bemandes med én medarbejder i hverdage og to i weekender. Beregningen forudsætter endvidere, at de vagter, der ikke dækkes af det tilbageværende faste personale, besættes med en gruppe af timelønnede medarbejdere. Dermed skabes større fleksibilitet i forhold til vagtplanlægningen, men løsningen vil samtidig skabe behov for at bruge flere ressourcer på planlægningen. Tabel 1. Bemanding af receptioner i Randers Årlig udgift Timelønnede dækker weekendvagter i Kulturhuset og på Håndværksmuseet En medarbejder hele året, hvoraf de fleste timer dækkes af eksisterende personale En ekstra medarbejder 12 højsæson uger om året Effektivitetstab på 33% for backuppersonale i Kulturhuset Samlet minimumsudgift, Kulturhuset og Håndværksmuseet Mulige besparelser En lukkedag (hverdag) Samarbejde med Randers Kunstmuseum i weekenderne, så man deler en receptionist i weekenden En kustode erstattes af frivillig arbejdskraft i Kulturhuset Der findes forskellige muligheder for at reducere i udgiftspresset i receptionerne i Randers. De beregnede besparelser ved hhv. at holde lukket en hverdag, samarbejde med Randers Kunstmuseum og udvidet anvendelse af frivillige, fremgår af tabel 1. En lukkedag må forventes at medføre et mindre indtægtstab i museumsbutikken hvilket ikke er medregnet i beløbet. Samarbejde med Randers Kunstmuseum ville medføre at begge museer har en fast medarbejder, og derudover deles om en der runderer i udstillinger og aflaster ved pauser mm. Endelig vil der være perspektiver i at udvikle museets arbejde med frivillige. I tabel 1 medgår alene den sparede løn til frontpersonale. Der må forventes udgifter til koordinering og aktivering af frivillige, der dog også vil kunne gavne mange andre funktioner på museet. Grenaa I Grenaa har museet medio 2018 mistet en medarbejder i seniorjob, hvilket har givet en øget lønudgift i andet halvår. Der er dog siden tiltrådt en ny medarbejder i seniorjob, så den ekstra udgift falder bort fra I august 2019 fratræder en medarbejder i fleksjob. Vedkommende har en betydelig funktion for både registreringsarbejde og frontbetjening og arbejder 30 timer ugentligt. Dette vil i første omgang medføre udfordringer i forhold til at dække weekendvagter og ved ferie. Medarbejderen har en profil, der ikke umiddelbart vil kunne erstattes. Økonomisk vil merudgiften ved erstatning af en ny medarbejder i fleksjob være ca kr. Ved erstatning med en ordinært ansat, vil merudgiften udgøre ca kr. Receptionen i Grenaa er primært dækket af museets medarbejder i seniorjob. Men der er behov for yderligere ressourcer, som minimum for at kunne dække hver anden weekend, i ferieperioder samt pauser. Minimumsudgifter hertil fremgår af tabel 2. Tabel 2. Bemanding af receptionen i Grenaa Årlig udgift Kustode hver 2. weekend ugers feriedækning Pausedækning Samlet minimumsudgift

118 I beregningerne er forudsat timerne dækkes af løstansatte eller meget fleksible medarbejdere, der kan gå lige ind og dække vagterne. Museet har et vikarkorps, der vil kunne løfte denne opgave. Pausedækning er forudsat dækket af museet øvrige faste personale, til normal timeløn. Udgiften er således udtryk for et produktionstab i den øvrige del af museet. Den beregnede minimumsudgift udgør en merudgift i forhold til den nuværende bemanding på knap kr. Og dette afhjælper kun den akutte udfordring med at holde museet åbent. Dertil kommer et betydeligt produktionstab for den resterende del af vedkommende medarbejders arbejde, der ikke løses. På lidt længere sigt, står museet med yderligere en udfordring når den nyansatte medarbejder i seniorjob fratræder, senest i efteråret Den årlige udgift til at dække vagtplanen vil herefter være ca kr. Norddjurs Kommune har i budgetforliget for 2019 lagt op til en undersøgelse af muligheden for en sammenlægning med Grenaa turistkontor. En overflytning af turistkontorets opgaver og medarbejderressourcer til museet, formodes at kunne medvirke til at løse det aktuelle behov for bemanding af receptionen. Dermed vil der kunne frigøres timer til at løse opgaver i andre dele af museet i Grenaa, som ellers falder bort. Ebeltoft Museets udstillingssteder i Ebeltoft er primært bemandet med lønnede løstansatte medarbejdere. Dertil kommer en medarbejder i fleksjob, der fratræder senest i På kort sigt er der derfor ikke store udfordringer i forhold til bemanding af eksisterende åbningssteder. Til gengæld står museet overfor en udvidelse af aktiviteten, når museum og arkiv sammen med Ebeltoft Bibliotek flytter i fælles rammer i BMA i Ny Malt. Dette stiller krav til en bemanding, som det kan være vanskeligt at honorere uden at reducere i tilstedeværelse på andre af museets lokaliteter i Ebeltoft. Den bemandingsmæssige udfordring skal løses i samarbejde med biblioteket, men også andre samarbejdspartnere kunne være relevante. En mulighed kunne være et samarbejde med Nationalpark Mols Bjerge om at lade museet indgå som trædesten ind i nationalparken. Generelle muligheder Museet har medarbejdere i fleks-, senior- og skånejob i flere forskellige funktioner. I 2017 fratrådte en medarbejder i fleksjob, der beskæftigede sig med registratoropgaver på fuld tid. I 2019 forsvinder ressourcer indenfor registrering og arkæologi i Grenaa og i 2021 og 2022 mister museet to medarbejdere i fleksjob på deltid, der arbejder med bygningsmæssige opgaver i Grenaa og Ebeltoft. På lidt længere sigt mistes yderligere ressourcer indenfor arkiv, registrering og bevaring. Som det fremgår af de indledende afsnit, vil det være forbundet med store udgifter at erstatte disse medarbejdere direkte eller med medarbejdere i ordinære ansættelser. Museet har en stor flok frivillige tilknyttet Håndværksmuseet og andre steder i organisationen. Det fremgår af museets strategi, at der i den kommende strategiperiode skal arbejdes mere struktureret med involvering af frivillige. Dette fokus forventes at kunne løfte en del af den beskrevne udfordring, men ikke alt. Arbejdet med at opbygge en mere struktureret og professionel tilgang til frivillighed vil desuden medføre udgifter og ressourcetræk hos museets faste medarbejdere.

119 Museet har været i dialog med jobcentrene i Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner, med henblik på en afklaring af de fremadrettede muligheder for at anvende støttet beskæftigelse. På baggrund heraf, har jobcentrene udarbejdet et notat der beskriver de forskellige muligheder. Notatets gennemgang af forskellige muligheder viser, at der som forventet ikke findes nemme eller meget attraktive løsninger på museets udfordringer. I notatet konkluderer jobcentrene, at de ledige der findes lige nu, ikke har de faglige kompetencer eller den arbejdstidsmæssige profil, som museet efterspørger. Det vurderes, at kun meget få af de nuværende ledige vil kunne varetage hele vagter i museets receptioner. På den baggrund anbefaler jobcentrene, at museet i højere grad fokuserer på at benytte støttet beskæftigelse i mere tilbagetrukne funktioner.

120 Bilag: 7.1. Afholdte møder og konferencer 2019 Udvalg: Kultur- og fritidsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

121 Dato Arrangement Emne Sted Målgruppe Deltagere Kl KL s Erhvervs- og Turismekonfe Aarhus Bente Hedegaard Karoline Bergkvist Søgaard Invitation vedlagt rence 2019 Diana Skøtt Larsen Puljecafe. Stenvad Mosebrug Informations Kl møde om puljer og puljeansøgnin ger Læringsmesse Museum Østjylland, Grenaa Lars Østergaard Pressemeddel Norddjurs else vedlagt

122 Bilag: 8.1. Arbejdsplan KFU 2019 Udvalg: Kultur- og fritidsudvalget Mødedato: 25. marts Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

123 Arbejdsplan 2019 Kultur- og Fritidsudvalget /15425 Januar 2019 Auning Idrætscenter Februar 2019 Allingåbro, kantinen Rundvisning i og introduktion til Auning Idrætscenter Introduktion til Kunsthal for Maritim Æstetik Budgetopfølgning Ansøgning tilskud Gademusiker Festival 2019 Ansøgning om projektmidler til forberedelse som Regionalt Spillested Ansøgning om tilskud til Nose Noise musikfestival Ansøgning om projektmidler til kortlægning af det kulturelle område i Norddjurs Ansøgning om støtte til projekt tidlig kulturindsats Norddjurs Fordeling af haltider (efter høring) Udlejning af facilitetsnavn Budgettema: Besparelser på KFUs område Realisering af Kattegatcentrets Masterplan fase 1 Godkendelse af regional kulturaftale, Kulturring Østjylland 2019 Meddelelser Arbejdsplan Dialogmøde med Fritidsrådet Orientering om vandrerute Langs Norddjurs' kyster Orientering om Enslevgården Naturpark Randers Fjord Ændret brug af Naturhuset, Katholm Strandvej 5 Den fremtidige markedsføringsindsats Ansøgning Fest i Vand 2019 Orientering om forløb om tilskudsanvendelse i idrætshaller 1

124 Marts 2019 Stenvad Mosebrugscenter April 2019 Grenaa Golfklub Maj 2019 Kirkestien 1, Allingåbro Realisering af Kattegatcentrets Masterplan fase 1, kommunal medfinansiering Ændrede åbningstider Norddjurs Biblioteker Meddelelser Arbejdsplan Dialogmøde med Landsbyklyngen MIN Årsregnskab 2018 Sektorbeskrivelse og anlægsnote Godkendelse af driftstilskud til Nyvang Auning Udlejning af facilitetsnavn Regionalt spillested Orientering om Museum Østjyllands ressourcemæssige udfordringer Meddelelser Arbejdsplan Dialogmøde Grenaa Golfklub Besøg ved Enslevgård Budgetopfølgning for marts Orientering om lokaletilskud Orientering om fordeling af leder- og instruktørmidler Orientering om markedsføring Fælles prisuddeling i Norddjurs Kommune Orientering om Bevæg dig for livet Meddelelser Arbejdsplan Tema: Budget 2020 Budgetopfølgning Orientering om lokaletilskud Orientering om fordeling af leder- og instruktørmidler Orientering om markedsføring Turisme - resultatskontrakt til godkendelse Fælles prisuddeling i Norddjurs Kommune 2

125 Juni 2019 Gammel Estrup August 2019 Pavillonen September 2019 Oktober 2019 November 2019 December 2019 Orientering om Bevæg dig for livet Turisme strategi til orientering "Arvesagen" Meddelelser Arbejdsplan Intro til Gammel Estrup Herregårdsmuseum Dialogmøde Budgetopfølgning Temaer til fritidskonference Genplacering af Ofrende Meddelelser Arbejdsplan Dialogmøde med Pavillonens bestyrelse Budgetopfølgning Meddelelser Arbejdsplan Budgetopfølgning Meddelelser Arbejdsplan Dialogmøde Budgetopfølgning Meddelelser Arbejdsplan Budgetopfølgning Temaer 2020 Meddelelser Arbejdsplan Dialogmøde Budgetopfølgning Meddelelser 3

126 Arbejdsplan 4