Temadag om et værdigt ældreliv for ældre med behov for hjælp

Transkript

1

2 FÆLLES INDSATS FOR ET VÆRDIGT ÆLDRELIV Temadag om et værdigt ældreliv for ældre med behov for hjælp d. 3. oktober 2018 Distrikt 4

3 Dagens program Ankomst med kaffe og morgenbrød Velkommen og kort præsentation af deltagerne Nyt liv til det at blive gammel Ældre Sagens vision for det gode ældreliv Pause Hvordan kan vi få værdigheden ud i virkeligheden hvordan kommer vi fra vision til praksis? Hvad kan kommunerne gøre og hvordan kan vi bidrage? Frokost Introduktion til gruppedrøftelse om den lokale indsats Drøftelser i grupperne - herunder kaffe 14.o0 Gode ideer og pointer fra grupperne Opsamling på dagen hvad kan vi arbejde videre med? Tak for i dag.

4 En vision for ældre med brug for hjælp.

5 Hvorfor en vision? Et vigtigt holdepunkt på et område under stor forandring- med udgangspunkt i hvad ældre mennesker med behov for hjælp selv vægter i et værdigt ældreliv.

6 Mulighed for at komme ud Synes du, at du har mulighed for at komme ud, når du ønsker det, fx ved gåture, indkøb, besøg eller aktiviteter i øvrigt? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 56% 44% 0% Ja Nej Base: 326. Alle, der har brug for hjælp fra en person til at komme ud, fx ved gåture, indkøb, besøg eller aktiviteter i øvrigt (se tabel 25)

7 Mulighed for at komme ud Man må lære at leve med det Har ikke været ude i flere år på grund af manglende hjælp. Det har jeg altid kunnet, så det er bestemt ikke rart. Jeg lukker mig inde og sover dårligt Jeg får jo næsten ingen frisk luft Det ødelægger mulighed for socialt liv.

8 Mulighed for at komme i bad/blive vasket

9 Mulighed for at komme i bad/blive vasket Jeg kan være tilbøjelig til at sige nej til andet samvær, da man kan føle sig usoigneret Jeg kommer i bad hver anden uge og det er ikke nok. Jeg føler mig ikke ordentligt til mode Det er nedværdigende.

10 Indflydelse på hjælpen

11 Kvalitativ undersøgelse Den kvalitative undersøgelse: Værdighed for mennesker, der modtager ældrepleje

12 Personlig kunnen Jeg vasker selv tøj og tørrer det og lægger det på plads, og fylder selv opvaskemaskinen. Jeg laver selv varm mad om aftenen, og smører selv min mad til morgen og frokost. Jeg er så glad for det, jeg selv kan lave Det kan ikke passe, at der ikke er noget, der interesserer os. Jeg følger med i, hvad der sker. Jeg læser også avisen hver dag. ( ) Jeg kan ikke bare blive herhjemme. Jeg vil gerne blive ved med at være med. Kathrine, 78 år, bor alene

13 Relationen til de professionelle Det er kun ved samarbejde (med hjemmeplejeren), at man finder ud af at klare sig (bedre selv(. ( ) Det er vigtigt, at kemien passer sammen, ellers går det ikke. Det skal være èn, man har tillid og tryghed til, særligt ved bad Du skal tænkte på, der måske har været 25 forskellige. Så kommer der en, og så kommer der en anden. Det ville være bedre med 4-5 forskellige, men sådan er det altså ikke. Jeg synes, det er hyggeligt, hvis de giver sig tid til at være lidt almindelige og ikke så professionelle. Jasmine 73 år, bor med sin partner.

14 Relationen til familie, venner og netværk Jeg kom dernede i aktivitetscenteret, men jeg snakkede ikke med nogen. ( ) De spiller kort. Der kan jeg jo ikke være med, fordi jeg ikke kan se noget. Jeg synes ikke, jeg har nok ud af det. Jeg kom ikke i snak med nogen. De var flinke dem, der arbejdede dernede, men de gjorde ikke noget for, at jeg kom i snak med nogen. De satte mig ikke ved nogle damer, der lavede håndarbejde. Det kunne de godt have gjort Maren 95 år bor alene

15 Relationel velfærd Relationel velfærd- ny tendens: Fra at velfærdsstaten gør noget for borgeren til at velfærd produceres sammen med borgeren: Borgeren og det offentlige indgår et samarbejde Ydelser skabes i et samarbejde Borgerens ønsker til eget liv er afsæt for ydelser Borgeren bliver til gennem ønsker til eget liv

16 Ældre Sagen mener: Vi vil have vægt på: Relationer, selvbestemmelse, værdighed og kvalitet At der kan være grænser for rollen som medproducent At der evalueres på velfærd(outcome) og ikke alene på samskabelse(proces)

17 Nyt liv til det at blive gammel Nyt liv til det at blive gammel - En vision for ældre, der har behov for hjælp Alle har ret til at leve et trygt og værdigt liv, også når man har behov for hjælp. I et værdigt liv er der plads til at være den, man er. Plads til at leve det liv, man gerne vil og kan. Det betyder, at man bliver mødt med forståelse, nysgerrighed og respekt for de ressourcer, den formåen og de behov, man har. At man får lov til at blive gammel på egne præmisser- med respekt for andre. Det indebærer, at man bliver lyttet til og talt med ikke talt om. At man har indflydelse på hverdagen. At man har mulighed for at tage del i beslutningerne. Og at man kan prioritere det, der giver livskvalitet. Det handler om gensidighed og gode relationer. Til både familie, venner, bekendte, frivillige og professionelle. Det er noget af det, der giver livet mening og hjælpen virkning. Og som kan give nyt liv til det at blive gammel.

18 Principper, der understøtter visionen Fem principper for hjælpen: Tryghed Hjælpen skal være der, når behovet er der. Bestem selv- hele livet Hjælpen skal tage udgangspunkt i den ældres behov og ønsker. Lev livet- hele livet. Hjælpen skal understøtte den ældres livsudfoldelse. Glæde og mening i livet Hjælpen skal understøtte gode og meningsfulde relationer. Kvalitet i hjælpen Hjælpen skal basere sig på viden om, hvad der virker.

19 Fra vision til praksis Hvordan omsætter vi vores vision til praksis? Opstartsmøde med kommuner, FOA og DSR Undersøgelse- fokusgruppeinterviews med medarbejdere, frivillige og pårørende Kommunebesøg i 8 kommuner: Lyngby Taarbæk, Roskilde, Slagelse, Guldborgsund, København, Syddjurs, Århus og Varde Workshop med kommunerne, FOA, DSR, KL

20 Vigtige pointer til visionen Hvorfor kun en vision for de hjemmeboende- det er ét liv Rigtig godt med borgernes stemme Relationer er det vigtigste Pårørende også som genstand for visionen

21 Vigtige pointer til: Fra vision til praksis Det politiske fokus er meget vigtigt Det ligger lige for at arbejde med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov, da det er det, medarbejderne gerne vil Det handler om en kulturændring mere end om tid I skal ikke formulere anbefalinger gerne et inspirationskatalog Husk at kommunerne er forskellige og dermed også har brug for forskellige løsninger Vi kan blive endnu bedre til at hjælpe hinanden med at sikre et værdigt liv for ældre med brug for hjælp

22 Fra vision til praksis Session på KL s Ældrekonference d.25/9 2017: Vision for et værdigt liv for ældre med brug for hjælp - Præsentation af vision og inspirationskatalog. KV17 Ordførermøder Dialog med lokalpolitikere og/eller kommuner via oplæg Ældre Sagen med i det nationale råd for videnscenter for værdig ældrepleje.

23 Pause

24 Hvordan får vi værdighed i virkeligheden Hvordan kommer vi fra vision til praksis? Hvad kan kommunerne gøre og hvordan kan vi bidrage? Ny kommunalbestyrelse skal godkende ny værdighedspolitik i 2018 og nu er pårørende kommet med som et fokusområde Hvordan passer kommunens kvalitetsstandarder med beskrivelsen af værdigheden i ældreplejen? Kommunerne har fået penge til flere hænder i ældreplejen hvordan kommer det til at vise sig i praksis? Hvordan kan vi følge med i vores kommune?

25 Nye værdighedspolitikker i alle kommuner Værdighedsmidler til kommunerne i distrikt 4 i 2018: Billund kr. Esbjerg kr. Fanø kr. Fredericia kr. Kolding kr. Varde kr. Vejen kr. Vejle kr.

26 En værdig ældrepleje i virkeligheden VÆRDIGHEDSPOLITIKKEN ER FØRST NOGET VÆRD, NÅR DEN LEVES I PRAKSIS Den ny kommunalbestyrelse skal beslutte en ny værdighedspolitik inden for det første år(2018) En oplagt mulighed til at bygge på erfaringerne siden 2016 og på samarbejde med borgere og medarbejdere om både indhold og udbredelse. Værdighedspolitikken skal ikke ses som et projekt, der stopper den skal være en integreret del af opgaveløsningen Nu er der en anledning til at sikre, at kommunens kvalitetsstandarder og serviceniveau, afspejler kommunens værdighedspolitik, og beskrivelser af hvad en værdig ældrepleje betyder for den enkelte ældre Pårørende er kommet med, som et område der skal beskrives i kommunens værdighedspolitik - det er nyt

27 Værdighed i kommunens tilbud MADSERVICE OG VÆRDIGHEDSMÅL Fra Værdighedspolitikken Med Værdighedspuljen vil xx Kommune styrke beboernes ernæringstilstand ved, at der etableres medspisning på alle plejecentre, således at personalet får mulighed for at spise sammen med beboerne. Tanken hermed er, at beboerne indtager mad i en social kontekst, så der kan skabes nærvær samt hyggelige og indbydende spisesituationer for beboerne. Således understøtter initiativet småt spisende ældre ved at give den ældre lyst til at spise, ligesom personalet i særlig grad bliver opmærksomme på, hvad de kan gøre for at fremme beboernes lyst til at spise. Der etableres medspisning på kommunens plejecentre med henblik på at styrke beboernes ernæringstilstand. Personalet får mulighed for at spise sammen med beboerne. Tanken hermed er, at beboerne indtager mad i en social kontekst, så der kan skabes nærvær samt hyggelige og indbydende spisesituationer for beboerne. Budget: kr. Hvad med de hjemmeboende.. Fra Kvalitetsstandarderne: Udbringning Maden leveres 1 gang om ugen til 7 dage Chaufføren afleverer maden i dit køleskab. Køleskabet skal have en temperatur på max. 5 grader Opvarmning Mad som er mærket med blåt tåler ikke opvarmning. Sådan tilbereder du maden i mikroovn Prik et par huller med en gaffel i emballagens låg (alle rum) Sæt maden ind i mikroovnen Start ovnen på high (800W)

28 Selvbestemmelse MULIGHEDER FOR AT LEVE DET LIV MAN ØNSKER Fra Værdighedspolitikken: Fra kvalitetsstandarden for personlig pleje:

29 Pårørende skal med i de nye værdighedspolitikker BEKENDTGØRELSE NR. 80 AF OM VÆRDIGHEDSPOLITIK I ÆLDREPLEJEN Værdighedspolitikker 1. Kommunalbestyrelsen skal inden for det første år i den kommunale valgperiode vedtage en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Stk. 2. Værdighedspolitikken skal indeholde de overordnede pejlemærker og principper for en værdig ældrepleje i den enkelte kommune med udgangspunkt i den personlige hjælp, omsorg og pleje m.v., som ydes efter lov om social service til personer over folkepensionsalderen. 2. I værdighedspolitikken skal kommunalbestyrelsen som minimum beskrive, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte følgende områder i forhold til plejen og omsorgen af den enkelte ældre: 1) Livskvalitet. 2) Selvbestemmelse. 3) Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen. 4) Mad og ernæring. 5) En værdig død. 6) Pårørende. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for at inddrage ældrerådet, jf. 30 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, samt øvrige relevante parter i forbindelse med udarbejdelsen af værdighedspolitikken for ældreplejen. Stk. 2. Når værdighedspolitikken er vedtaget, skal den offentliggøres på kommunens hjemmeside.

30 Mere budget til udvalgte områder MIDLER PÅ FINANSLOVEN TIL ÆLDREOMRÅDET 500 mio. kr. årligt til et løft af ældreområdet til en bedre bemanding i hjemmeplejen, på plejehjem, plejecentre og friplejeboliger. 240 mio. kr. over fire år (permanente midler) til at støtte pårørende til svage ældre. Pengene skal gå til målrettede initiativer for de pårørende fx pårørendevejledere 240 mio. kr. over fire år (permanente midler) til at prioritere medarbejdere og vågekoner på plejehjem og i hjemmeplejen. Nu er der en oplagt mulighed til at samarbejde med borgere og medarbejdere om både indhold og udbredelse af disse støttede indsatser og Ældre Sagen vil gerne være med.

31 Fordeling af opnormeringspuljen til kommunerne i D 4 BEDRE BEMANDING I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE Billund kr. Esbjerg kr. Fanø kr. Fredericia kr. Kolding kr. Varde kr. Vejen kr. Vejle kr.

32 Hvad siger aftalen om midlerne? HVAD MÅ MAN BRUGE DEM TIL OG KRAV TIL DOKUMENTATION

33 VIVEs undersøgelse af normering på plejehjem 2017 HALVT SÅ MANGE PÅ VAGT I WEEKENDERNE HVAD MED VÆRDIGHEDEN? Undersøgelsen viser, at normeringerne varierer på tværs af dagvagter, weekendvagter og nattevagter: Hvor der i gennemsnit er én medarbejder til 2,9 beboere om dagen i hverdagene, er der i gennemsnit én medarbejder til 6,3 beboere på aftenvagter og 20,4 beboere pr. medarbejder på nattevagter på hverdage. De mest markante forskelle i normeringen findes på nattevagterne. På nattevagter i hverdagene varierer normeringen fra 6 beboere pr. medarbejder og op til 42 beboere pr. medarbejder. I weekenden er der generelt lav bemanding. I dagvagten er der i gennemsnit 4,6 beboere pr. medarbejder. Det er næsten dobbelt så mange beboere pr. medarbejder som i hverdagene. Den store forskel om dagen i ugens løb og weekenden kan undre, al den stund, at beboernes basale behov er de samme hver dag. Dermed er der i weekenden kun tid til at hjælpe med helt basale behov og sjældent tid til samvær og aktiviteter. Hvordan er normeringen på plejehjem i jeres kommune? Hvordan er normeringen i hjemmeplejen? Hvordan vil jeres kommune bruge puljemidlerne til opnormering?

34 Støtte til pårørende til svage ældre 60 MIO. KR. OM ÅRET DE NÆSTE FIRE ÅR VÆRDIGE RAMMER FOR PÅRØRENDE Finanslovsaftalen betyder, at kommunerne fremover får i alt 240 mio. kr. over fire år (permanente midler) til at støtte pårørende til svage ældre. Pengene skal gå til målrettede initiativer for de pårørende fx pårørendevejledere Med henblik på at understøtte kommunernes pligt til at sørge for tilbud om afløsning eller aflastning til ægtefælle eller andre pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, afsættes der midler til, at kommunerne kan styrke indsatsen for pårørende til svækkede ældre. Krav om, at alle kommuner beskriver deres pårørendepolitik i de allerede eksisterende værdighedspolitikker. Pengene udmøntes til kommunerne via bloktilskuddet. Hvordan løser jeres kommune den opgave?

35 Støtte til en værdig død 60 MIO. KR. OM ÅRET DE NÆSTE FIRE ÅR Kommunerne får i alt 240 mio. kr. over fire år (permanente midler) til at prioritere medarbejdere og vågekoner på plejehjem og i hjemmeplejen. Kommunerne har en opgave med at skabe rammerne for, at døende på plejehjem og i eget hjem kan få en god og værdig afslutning på livet. Det kan bl.a. ske ved at planlægge og afsætte personalemæssige ressourcer og involvere civilsamfundet, fx med inddragelse af frivillige fra vågetjenester. Pengene udmøntes til kommunerne via bloktilskuddet. Hvordan løser jeres kommune den opgave?

36 Frokost

37 Hvordan følger vi op med kommunen? HVAD KAN VI TILBYDE Erfaringer fra tidligere samarbejder/indflydelsesindsatser Gode ideer til hvad man kan gøre i sin kommune Samarbejde med andre frivillige om opfølgning på værdighedspolitikken hvordan oplever de ældre forskellen og gør de? Kan vi genfinde værdighedspolitikken i kommunens kvalitetsstandarder og hjælpen som den gives til de ældre og deres pårørende?

38 Fra virkeligheden til beslutningstagerne KOMMUNES ÆLDREPOLITIK I VIRKELIGHEDEN Kommunen Ældrepolitikere Ældrechefer Koordinationsudvalg Lokal avis