Råstofkortlægning fase 2

Transkript

1 Vejen, Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 16 Maj 2019 Foto: Jakob Fynsk

2 REGION SYDDANMARK RÅSTOFKORTLÆGNING, SAND, GRUS OG STEN, FASE 2, NR. 16 GRAVEOMRÅDER, VEJEN KOMMUNE Revision 2.0 Dato Maj 2019 Udarbejdet af Mia Bering Holdensen, Peter Lindberg Thomadsen, Peter Thomsen Kontrolleret af Niels Richardt Godkendt af Peter Lindberg Thomadsen Beskrivelse Rapport Boreentreprenør Jysk Geoteknik A/s Sweco Danmark Analyselaboratorie Ref Dokument ID Version 2.0 Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T F

3 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen INDHOLD 1. INDLEDNING OG FORMÅL 1 2. EKSISTERNDE VIDEN OM RÅSTOFPOTENTIALET OG TIDLIGERE UNDERSØGELSER 2 3. FREMGANGSMÅDE, METODE OG OVERORDNEDE RESULTATER Undersøgelsesboringer Analyser Geofysiske Undersøgelser MEP-metoden Processering og tolkning PACES-metoden Processering og tolkning Resultaterne af de geofysiske kortlægninger DATASAMMENSTILLING Delområdernes geologi Råstoffets udbredelse, tykkelse og volumen Overjordens udbredelse og tykkelse Andelen af grove materialer Råstoffets kvalitet Vejformål Bundsikring Stabilt grus Betonformål Betonsand Groft tilslag til beton Resultater af de betontekniske forsøg Råstofinteressen Mængden af råstoffer under grundvandsspejlet KONKLUSION ANBEFALINGER TIL SUPPLERENDE UNDERSØGELSER REFERENCER 50

4 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen BILAG Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: Bilag 10: Bilag 11: Bilag 12: Bilag 13: Bilag 14: Bilag 15: Oversigtskort Kort over forekomst og overjord Særlige kvaliteter Temakort: Overjordstykkelse Temakort: Råstoflagets tykkelse Temakort: Beregnet meter grus i lagsøjlen Temakort: Råstofinteressen Geofysiske undersøgelser: Middelmodstandskort og profiler Skema 1: Analyserede lag Skema 2: Nye boringer hvor der er foretaget analyser Skema 3: Nye boringer hvor der ikke er foretaget analyser Skema 4: Eksisterende boringer der er inddraget i bedømmelsen af forekomsten Boreprofiler Kornstørrelsesanalyser og sandækvivalentanalyser Betontekniske forsøg: Petrografisk undersøgelse af sand (TiB52) og Indhold af lette korn (DS 405.2)

5 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 1 1. INDLEDNING OG FORMÅL Råstoflovens 5 fastsætter, at regionerne skal foretage en kortlægning af råstofressourcerne på landjorden. Denne kortlægning danner grundlag for råstofplanlægningen. Region Syddanmark ønsker at kortlægge 9 delområder på sammenlagt 47 km 2 primært i Vejen Kommune. Områderne er nummereret fra 1 til 9 og vil i rapporten blive refereret til med delområdets nummer. Halvdelen af Delområde 1 ligger i Esbjerg kommune og har et areal på ca. 3,3 km 2 (Figur 1-1). Oversigtskort over kortlægningsområderne fremgår af bilagene 1.1, 1.2, 1.3, 1.4, 1.5 og 1.6. Figur 1-1: Placering og nummerering af kortlægningsområderne. Det røde område er den del af delområde 1, der ligger i Esbjerg kommune. Områderne er udlagt som råstofinteresseområder. Der er ønskes en overordnet kortlægning af områderne med en detaljeringsgrad, således at det kan vurderes, om områderne på længere sigt kan bidrage væsentligt til forsyningen af råstoffer i regionen. Kortlægningsniveauet skal være, så Region Syddanmark kan afgøre, om områderne bør fastholdes som råstofinteresseområder, det vil sige, om det vil være rimeligt sandsynligt, at der i områderne vil kunne findes sand, grus og sten, der er af interesse for en erhvervsmæssig indvinding.

6 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 2 2. EKSISTERNDE VIDEN OM RÅSTOFPOTENTIALET OG TID- LIGERE UNDERSØGELSER Der findes en del boringer inden for områderne, som er indberettet til Jupiter. Alle boringerne er blevet gennemgået, og boringer uden lagbeskrivelser er blevet frasorteret. Mængder af ressource og overjord/overskudsjord er for resterende boringer vurderet på baggrund af lagbeskrivelserne vurderingerne er foretaget ned til en maks. dybde af 25 mu.t., så de vurderes ud fra samme maks. boredybde, som de nye boringer. Vurderingerne er samlet i Skema 4 i Bilag 12. Desuden ses placeringen af de eksisterende boringer i oversigtskortene i Bilag 1. Den vurderede mængde af ressource og overjord/overskudsjord er tematiseret i bilagene 4 og 5. Bemærk at den vurderede mængde kan være begrænset af boredybden, hvis en boring eksempelvis er stoppet i ressource eller hvis et lag af overskudsjord ikke er blevet gennemboret. Beskrivelserne af de eksisterende boringer er meget varierende, og detaljeringsgraden er ikke på samme niveau som de nye boringer. Derfor er nye og eksisterende boringer ikke sammenlignelige, når kvaliteten af råstofferne skal vurderes de eksisterende boringer er derfor kun brugt til afgrænsning mellem ressourcelag (dvs. sand/grus) og lag af ikke-ressource (dvs. ler, silt, tørv eller gytje). Derfor har vi også valgt ikke at vise data fra de eksisterende boringer på bilagene 2, 3, 6 og 7. Der findes tillige en del eksisterende geofysiske data inden for delområderne. Meget af den eksisterende geofysik er udført i forbindelse med den nationale grundvandskortlægning. Den eksisterende geofysik fremgår desuden af Bilag Herunder beskrives eksisterende data/viden kort inden for hvert delområde. Delområde 1 I Delområde 1 er der i forbindelse med Den Nationale grundvandskortlægning udført kortlægning med SkyTEM, som dækker størstedelen af området dog ikke den sydligste del og nordligste del. Der er fundet 17 eksisterende boringer i Det Nationale Borearkiv, Jupiter, med lagbeskrivelser. Alle de eksisterende boringer er vandforsynings- eller markvandingsboringer. Delområde 2 Ved Delområde 2 har der tidligere været en grusgrav, men der ligger i dag en virksomhed til forarbejdning af organiske restprodukter. Den ligger centralt i den sydlige del af området. Der er tidligere udført MEP-profiler, jævnt fordelt i den nordlige og østlige del af delområdet. Den sydvestlige del af Delområde 2 ikke dækket af geofysik. Der er fundet 48 eksisterende boringer i Jupiter med lagbeskrivelser. Der er tale om vandforsynings- eller markvandingsboringer, men der er også 5 råstofboringer (5 til 10,5 m dybe), som er udført inden for et relativt begrænset område i den nordlige del af delområdet (DGU nr til ). Derudover er der en meget dyb undersøgelsesboring (DGU nr ), 4 moniteringsboringer og 3 forureningsboringer. Delområde 3 På arealer, der støder op til Delområde 3, er der udlagt graveområder, hvor der foregår råstofindvinding. I den sydøstlige del findes to graveområder umiddelbart øst for kortlægningsområdet, og i den nordlige del findes et graveområde, som er omkranset af nærværende kortlægningsområde. Der i forbindelse med Den Nationale grundvandskortlægning udført kortlægning med SkyTEM, men der er kun tale om få korte linjer i den sydlige del af området. Derudover er der en eksisterende MEP-kortlægning syd for området, hvor to af linjerne går kort ind i nærværende kortlægningsområde. Der er fundet 8 eksisterende boringer i Jupiter med lagbeskrivelser. Alle de eksisterende boringer er vandforsynings- eller markvandingsboringer.

7 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 3 Delområde 4 I Delområde 4 er der udført 6-7 MEP-profiler, der dækker den centrale del af området plus de sydvestligste og nordvestligste dele af området. I forbindelse med MEP-profilerne er der også udført jordbaserede TEM-sonderinger, som ligger oven i eller tæt op ad MEP-profilerne. I den sydvestlige del af området er der desuden udført PACES kortlægning. Der er fundet 26 eksisterende boringer i Jupiter med lagbeskrivelser. De fleste boringer ligger ret tæt i et bælte fra byen Lindknud og mod vest herfra. I Den nordlige del af området og i den sydøstlige del af området er der således meget få boringer. Alle de eksisterende boringer er vandforsynings- eller markvandingsboringer. Delområde 5 I Delområde 5 er der i forbindelse med Den Nationale grundvandskortlægning udført kortlægning med SkyTEM. Derudover er der udført 3-4 MEP-profiler, jævnt fordelt indenfor delområdet. Der er fundet 2 eksisterende boringer i Jupiter med lagbeskrivelser. Den ene (DGU nr ) er en 30 m dyb GRUMO-boring, som er ret detaljeret beskrevet. Den anden boring er en vandforsyningsboring. Delområde 6 Der er udlagt et graveområde ved den nordlige del af område 6, hvor der foregår råstofindvinding. I forbindelse med Den Nationale grundvandskortlægning er der udført kortlægning med SkyTEM, som dækker hele området. Derudover er der udført 4-5 MEP-profiler i den nordøstlige del af området. Der er fundet 25 eksisterende boringer i Jupiter med lagbeskrivelser. Der er mest tale om vandforsynings- eller markvandingsboringer. Derudover er der 2 undersøgelsesboringer og en moniteringsboring. Delområde 7 I Delområde 7 er der i forbindelse med Den Nationale grundvandskortlægning udført kortlægning med SkyTEM, som dækker hele området. Der er fundet 9 eksisterende boringer i Jupiter med lagbeskrivelser. Disse er alle vandforsyningseller markvandingsboringer. Delområde 8 I Delområde 8 er der i forbindelse med Den Nationale grundvandskortlægning udført kortlægning med SkyTEM, der er dog kun tale om korte flyvelinjer, som kun dækker en lille del af delområdet. Der er fundet 4 eksisterende boringer i Jupiter med lagbeskrivelser. Disse er alle vandforsyningsboringer. Delområde 9 Ved Delområde 9 er der udlagt to graveområder umiddelbart øst og vest for det aktuelle kortlægningsområde. Der er i forbindelse med Den Nationale grundvandskortlægning udført kortlægning med SkyTEM, der er dog kun tale om korte flyvelinjer, som kun dækker en lille del af delområdet. Der er ingen eksisterende boringer i Jupiter med brugbare lagbeskrivelser. Udlægningen af graveområder og aktiv grusgravning i tilknytning til disse indikerer potentiale for råstoffer ved de ovennævnte interesseområder. Ovennævnte eksisterende boringer og geofysik er inkluderet i en geologisk model for de ni områder sammen med de i nærværende undersøgelse udførte boringer og geofysik.

8 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 4 3. FREMGANGSMÅDE, METODE OG OVERORDNEDE RESUL- TATER Rambøll DK har fra juni 2018 til marts 2019 foretaget en fase 2 kortlægning af råstofressourcerne i de 9 områder i Vejen kommune. Det blev inden opstarten af feltarbejdet af Region Syddanmark besluttet at udvide det oprindelige Delområde 1 med tilstødende interesseområder i Esbjerg kommune. Kortlægningsområderne har fået tildelt et delområde-nummer. Områdernes numre samt placering og størrelse fremgår af Figur 1-1. Områderne har et samlet areal på ca ha. Kortlægningen har fulgt følgende overordnede fremgangsmåde: 1) Geofysisk kortlægning planlagt ud fra eksisterende data luftfoto og besigtigelse af områderne. 2) Undersøgelsesboringer med borerig udpeget på baggrund af geofysiske data og med hensyn til adgangsforhold, samt ledninger i jorden. 3) Jordartsbedømmelse i laboratoriet. 4) Kornstørrelsesanalyser og sandækvivalentbestemmelse på prøver udvalgt på baggrund af jordartsbedømmelsen. 5) Betontekniske forsøg på prøver udvalgt på baggrund af jordartsbedømmelse og kornstørrelsesanalyser. 6) 3D modellering af råstofressourcens mægtighed og udbredelse. Der er i Delområde 2 udført ny geofysisk kortlægning med MEP i den sydlige del som supplement til den eksisterende MEP-kortlægning, således at hele delområdet er kortlagt. I Delområderne 1, 3 og 6-9 er der udført ny geofysisk kortlægning med PACES med det formål at få en bedre kortlægning af den terrænnære lagserie, da områderne tidligere er kortlagt med SkyTEM, som ikke har en tilfredsstillende opløsning i de øvre jordlag. I Delområderne 4 og 5 er der ikke udført ny geofysisk kortlægning, da det er blevet vurderet, at den eksisterende kortlægning er tilstrækkelig. Kortlægningsområderne samt placering af MEP-linjer, PACES-kortlægning og boringer fremgår af kortene i Bilag I nedenstående Tabel 3-1 ses en oversigt over antal af nye boringer og typen af nye geofysiske undersøgelser, som er udført i de enkelte delområder samt områdernes størrelse. Delområde Størrelse (ha) Nye boringer Ny geofysik PACES (13 km) 1 Udvidelse PACES (10 km) MEP (3 km) PACES (15 km) Ingen Ingen PACES (24 km) PACES (5 km) PACES (5 km) PACES (3 km) Sum Tabel 3-1: Oversigt over nye undersøgelser udført i de enkelte delområder. 3.1 Undersøgelsesboringer Som det fremgår ovenfor, er der udført 53 nye boringer i områderne i forbindelse med denne kortlægning. Boringerne er udført af Jysk Geoteknik A/S i perioden 12. februar til 24. oktober 2018.

9 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 5 Boringerne er placeret med en tilsigtet jævn geografisk fordeling. Placeringen af boringerne er også sket ud fra den forudgående geofysiske kortlægning med MEP/PACES (se afsnit 3.3) og/eller eksisterende geofysik, så boringerne er fokuseret på steder, hvor de geofysiske data indikerer de bedste muligheder for råstof inden for de enkelte delområder. Endelig er der taget hensyn til adgangsforhold og ledninger i jorden. Boringernes placering og terrænkote er indmålt med DGPS. Boringerne er udført som 6 tørboringer med foring og sandspand. Alle boringer er som minimum ført til 10 m u.t., og største boredybde er 25 m u.t. Hvis der har været råstofmæssigt uinteressante lag, dvs. ler, silt, tørv eller gytje mindre end 10 m u.t. er boringen afsluttet efter gennemboring af fire meter af sådanne uinteressante lag. Har de lag, der er uinteressante for råstoffer, ligget dybere end 10 m u.t., er boringen afsluttet efter gennemboring af to meter af de råstof-uinteressante lag. Der bores altid til minimum 10 m u.t. og til maksimalt 25 m u.t. Under borearbejdet er der ført borejournal med boringens navn, DGU nr., dato, registrering af alle laggrænser, dybde for prøvetagning, prøvernes nummer, beskrivelse af sedimenterne og andre iagttagelser. Desuden er grundvandsspejlet noteret. Der er udtaget blandingsprøver af de gennemborede sedimenter for hver meter, dog kun inden for samme lag. Prøverne er udtaget i en størrelse, så det er muligt at udføre to analyser af kornstørrelsesfordelingen og petrografisk analyse på hver prøve. I råstof-uinteressante lag er der udtaget en mindre prøve for hver 1 m. Prøverne er emballeret i plastposer mærket med dato, boringsnummer, DGU nr., prøvenummer og prøvedybde. Derudover er der udtaget prøver til GEUS i henhold til brøndborerbekendtgørelsen /1/. Disse er fremsendt til GEUS sammen med brøndborerjournalen. Ud fra ovenstående stopkriterier er boringerne blevet mellem 10 og 25 m dybe. Fordelingen af boredybder på de 9 delområder fremgår af nedenstående Figur 3-1. VEJEN ANTAL BORINGER BOREDYBDE (M) Figur 3-1: Fordelingen af boredybder i de nye boringer i de 9 delområder.

10 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 6 Delområde 1 er domineret af glacialt smeltevandssand, som findes i den øverste del af alle boringerne i området. Sandet, som overvejende er i mellemstørrelse og svagt gruset, er af varierende mægtighed og findes ned til imellem 5,6-21,1 m u.t. Under sandet findes enten smeltevandsler eller moræneler. I boringerne DGU nr og er der desuden beskrevet grusede intervaller i dybderne hhv. 1,2-5,1 m u.t. og m u.t. Der er truffet aflejringer af finsand og/eller silt imellem sandaflejringer i boringerne DGU nr (7-8,8 m u.t.) og (5,9-6,6 og 7,8-10 m u.t.). Den sydligste boring (DGU nr ) har den mindste mægtighed af sand. Delområde 2 er ligeledes domineret af glacialt smeltevandssand. Mægtigheden af de råstofinteressante sandaflejringer varierer dog en del indenfor området, idet flere boringer viser lille (eller ingen) mægtighed af smeltevandssand, og andre boringer er boret helt til de maksimale 25 m u.t., idet der er fundet råstof helt til 25 m. Boringerne, som blev stoppet før 25 m s dybde, blev stoppet i moræneler, morænesand, smeltevandsler eller sand uden grusindhold. Den overvejende del af de råstofinteressante sandaflejringer beskrives som mellemkornet og svagt gruset sand, men der er også intervaller af gruset og stærkt gruset sand samt sandlag uden grus. I boring DGU nr er der beskrevet gruset sand fra 5-8,1 m u.t., i boring DGU nr er der beskrevet gruset sand i intervallerne 7,3-9 samt 19,2-22 m u.t. Boringerne DGU nr og er kendetegnede ved, at der er beskrevet aflejringer af varierende kvalitet. I boring DGU nr er der beskrevet både svagt grusede, grusede og stærkt grusede aflejringer samt relativt finkornede sandaflejringer uden grus og med højt siltindhold, og i boring DGU nr er der beskrevet gruset sand fra 5,2-8 m u.t., imens intervallerne umiddelbart over og under er beskrevet uden grus. I boringerne DGU nr , , , og er der beskrevet relativt små mængder af eller ingen råstofinteressante lag. Disse boringer befinder sig i den centrale, østlige og nordøstlige del af Delområde 2. Boringerne DGU nr , , , og er alle boret til 25 m u.t., idet der viste sig at være råstofinteressante lag helt til denne dybde. De første fire nævnte boringer er placeret i den nordvestlige del af delområdet, og boring findes allersydligst i området. I Delområde 3 er der primært beskrevet glacialt smeltevandssand i boringerne. Der er dog beskrevet moræneler, -silt og -sand i toppen af boring DGU nr I boring DGU nr er der tvivl om, hvorvidt de nederste 2,6 meter af boringen består af miocæne aflejringer, idet de bl.a. er beskrevet som glimmerholdige. Boringerne er generelt boret til forholdsvis stor dybde, idet der overvejende er fundet store mængder råstofinteressante aflejringer i delområdet. Boring DGU nr er dog stoppet i 14 m u.t., da der fra 6 m u.t. og ned ikke er fundet grusholdige aflejringer, og boringen ender også i finkornet stærkt siltet sand. Ressourcen er i denne boring således ret begrænset. Boringerne DGU nr og er begge stoppet i 19 m u.t. i aflejringer beskrevet som hhv. silt og finkornet siltet sand. Det tyder altså på, at der i den sydvestlige del af området findes relativt finkornede aflejringer i dybden. De råstofinteressante lag, hvilket som nævnt udgør størstedelen af de anborede sandaflejringer i området, beskrives overvejende som mellemkornede og svagt grusede, men der findes også grovere og grusede/stærkt grusede lag i fire ud af seks af boringerne (DGU nr , , og ). I Delområde 4 er der overvejende truffet glacialt smeltevandssand. Grusindholdet i de sandede aflejringer er generelt ikke så højt indenfor området, idet de fleste lag indeholdende grus er beskrevet svagt grusede, og en del sand er beskrevet som fint eller fint-mellem med lavt eller intet grus-indhold. Boringerne DGU nr , og er stoppet i hhv. 14, 11 og 10 m u.t. Boringerne er stoppet efter anboring af hhv. silt/smeltevandsler, moræne- og smeltevandsler og interglaciale gytjeaflejringer og smeltevandsler. Boringerne er beliggende centralt, sydligt og sydvestligt. De øvrige fire boringer er boret til dybder imellem 24 og 25 m u.t, men grusindholdet er lavt eller varierende, særligt i boringerne DGU nr og , hvor

11 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 7 kornstørrelsen også beskrives som fin eller fin til mellemkornet i mange dybdeintervaller. Der er truffet moræneler i toppen af boring DGU nr og moræneler og morænesand i toppen af boring DGU nr , hvilket ikke umiddelbart stemmer overens med jordartskortet. De største mængder og mest sammenhængende forekomster af råstofinteressante aflejringer findes i boring DGU nr I Delområde 5 er der i de to boringer kun fundet grusede sandaflejringer i et dybdeinterval på sammenlagt 3,7 m, som er beskrevet i toppen af boring DGU nr Sandet er beskrevet som mellemkornet og svagt gruset. Boringerne DGU nr og er begge stoppet i moræneler i dybderne hhv. 11 og 13 m u.t. I boring DGU nr er der kun beskrevet morænelers-aflejringer samt et enkelt lag af smeltevandsler. I boring DGU nr er der beskrevet sand fra 0,3-8,1 m u.t., men de nederste sandlag indeholder ikke grus. To eksisterende boringer (DGU nr og ) i hhv. den nordlige og sydlige del af området indikerer tykkere råstoflag end i de to nye boringer. I Delområde 6 er boringerne generelt ikke blevet så dybe, da der er truffet moræneler i bunden af samtlige boringer på nær en enkelt, boring DGU nr , som er boret til 25 m u.t., da der er beskrevet gruset glacialt morænesand helt til denne dybde. De øvrige boringer er boret til dybder imellem 11 og 19 m u.t. I boring DGU nr er der ikke beskrevet nogen grusholdige sandlag. Sandet, som findes i delområdet, er beskrevet som glacialt eller senglacialt smeltevandssand, og de største mægtigheder af sandaflejringer findes i boringerne DGU nr og , hvor tykkelserne af sandforekomsterne er hhv. 15,6 m og 20,9 m (potentielt mere, da boringen afsluttes i sand) tykke. Fælles for boringerne , , og er, at der findes moræneler i toppen af boringerne, og at de grusede sandaflejringer altså findes herunder. I boring findes de grusede sandaflejringer under aflejringer af flydejord. Sandaflejringerne i delområdet er generelt beskrevet som havende et relativt højt grusindhold, idet de er beskrevet som grusede, og i mange tilfælde stærkt grusede, i 7 ud af delområdets 9 boringer. Så selvom tykkelserne af lagene i de fleste boringer ikke er så store imellem 4,7 m og 9,1 m -, så er grus-indholdet umiddelbart højt sammenlignet med mange af de andre delområder. I begge boringerne i Delområde 7 er der beskrevet moræneler i toppen og i bunden, hvilket stemmer overens med jordartskortet, Figur 4-5. Mellem morænelerslagene i begge boringer findes forekomster af gruset sand. I boring er sandet, som findes i dybden 5,2-13,1 m u.t., beskrevet som mellemkornet eller groft og som gruset eller stærkt gruset. I boring er sandet, som findes i dybden 6,1-17 m u.t., overvejende beskrevet som mellem til groft og gruset. I Delområde 8 afsluttedes begge boringer i 11 m s dybde i moræneler, og der er i begge boringer også beskrevet moræneler i toppen af boringen. I det midterste interval af hver boring og med beskedne tykkelser på sammenlagt 6 m i boring og 2,9 m i boring findes forekomster af glacialt smeltevandssand. i boring er sandet beskrevet som svagt gruset og er afbrudt af et tyndt lag moræneler. I boring er sandet beskrevet som gruset og stærkt gruset. Beskrivelserne stemmer overens med jordartskortet, hvor der er karteret moræneler ved begge boringerne. Boringerne DGU nr og i Delområde 9 blev hhv. 10 og 12 m dybe og blev stoppet i hhv. moræneler og stærkt siltet finsand. Dvs. sandforekomsterne er beskedne i de to boringer. I boring er sandet beskrevet som svagt gruset i toppen og stærkt gruset i nederste del af sandforekomsten. I boring er sandet overvejende svagt gruset, men nogle lag er beskrevet som grusede og stærkt grusede.

12 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen Analyser Der er foretaget i alt 56 kornstørrelsesanalyser og analyser af sandækvivalent til at belyse materialernes anvendelighed til vejformål. Derudover er der lavet analyser for at belyse anvendeligheden til betonformål. Her er der udført 10 petrografiske bestemmelser af reaktive korn efter Ti-B- 52 og 6 analyser af indholdet af lette korn (DS 405-4). Seks af boringerne er på baggrund af lagbeskrivelsen vurderet uinteressante i råstofsammenhæng, idet der enten er ingen eller relativt lille forekomst af sandaflejringer, og der er derfor ikke foretaget analyser af lag i disse boringer. I hver af de øvrige 47 boringer er der udvalgt 1 til 2 prøver til kornstørrelsesanalyse. Delområde Delområde 1 (+udvidelse) Antal boringer Antal sigtninger Antal SE-forsøg Antal petrografiske bestemmelser (Ti-B-52) Delområde Delområde Delområde Delområde Delområde Delområde Delområde Delområde Sum Tabel 3-2: Oversigt over boringer og laboratorieanalyser. Antal bestemmelser af indhold af lette korn (DS ) På Figur 3-1 er en oversigt over de udførte analyser på de 53 nye boringer med angivelse af, hvor i forløbet analyserne er foretaget. Alle boringer er beskrevet af brøndborer i felten samt beskrevet i laboratoriet af Rambølls geologer. Boreprofiler er vedlagt som bilag 13. Til beskrivelsen af sediment og kornstørrelse er anvendt Vejledning i Ingeniørgeologisk Prøvebeskrivelse /2/, og sedimentfarven er bestemt ud fra Munsell farvekort.

13 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 9 Brøndborerbeskrivelse i felten I felten Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse af boringer (DGF bulletin nr. 1 og Munsell farvekort) Rambølls jordlaboratorium Sigteanalyse, DS/EN og sandsandækvivalentanalyse af udvalgte prøver, DS/EN Sweco Justering af den geologiske beskrivelse på baggrund af sigteanalyser Rambølls jordlaboratorium Petrografisk bestemmelse af reaktive korn, TiB-52 og Indhold af lette korn, DS Eurofinns/VBM laboratoriet Figur 3-1: Flowdiagram over udførte analyser. I forbindelse med prøvebeskrivelserne er der udvalgt repræsentative prøver af de råstof-interessante lag til kornstørrelsesanalyser. Der er gennemsnitligt udvalgt 1 prøve til analyse pr. boring her er der fokuseret på de mest råstofinteressante lag. Sigteanalyserne af de 56 udvalgte prøver er foretaget hos Sweco. Sigteanalyserne, både tør- og vådsigtning, følger standarden DS/EN-933, 2012, Metoder til prøvning af tilslags geometriske egenskaber, Del 1: Bestemmelse af kornstørrelsesfordeling Sigteanalyse. Bestemmelsen af sandækvivalenten følger standardens del 8, Vurdering af filleregenskaber - Bestemmelse af sandækvivalent. Resultaterne af sigtninger og SE-forsøg er vedlagt i bilag 14. Beskrivelserne af sediment og kornstørrelse i de enkelte lag i boringerne er herefter justeret af Rambølls geologer, så de er i overensstemmelse med resultaterne af sigteanalyserne se evt. boreprofilerne, bilag 13.

14 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 10 På baggrund af de geologiske bedømmelser og kornstørrelses-analyserne er der udarbejdet et forslag til hvilke prøver, der skulle kvalitetsanalyseres for at belyse anvendeligheden til betonformål. Der er her lagt vægt på en jævn geografisk fordeling, og at de forskellige litologier blev repræsenteret. Forslaget til betontekniske analyser er fremsendt til godkendelse ved Region Syddanmark. Resultaterne af kvalitetsanalyserne i forhold til betonformål er vedlagt i Bilag 15. I skema 1 i Bilag 9 findes en liste over alle de analyserede prøver og hvilke intervaller, analysen vurderes at være repræsentativ for. 3.3 Geofysiske Undersøgelser I forbindelse med nærværende projekt er der udført geofysisk kortlægning i 7 ud af de i alt 9 delområder indenfor Vejen Kommune. I delområde 4 og 5 er det vurderet, at supplerende geofysisk kortlægning ikke ville bidrage med yderligere information i forhold til den eksisterende geofysik og de nye boringer indenfor området. Formålet med de geofysiske undersøgelser er at tilvejebringe information omkring udbredelsen af råstof i form af sand og grus indenfor de enkelte delområder. Herudover indgik resultaterne fra den geofysisk kortlægning i planlægningen af nye råstofboringer. Der blev i perioden fra d. 20 til 28. mats, samt 1. til 2. april 2018 indsamlet i alt 68 km PACES, mens der i alt er indsamlet 3 km MEP-profiler i delområde 2 i perioden 19. til 21. februar. MEPmetoden er valgt i Delområde 2, da der allerede var MEP data i store dele af området MEP-metoden MEP-metoden (Multi Elektrode Profilering) er en geoelektrisk metode, hvor målingerne udføres ved, at der langs et valgt profil opstilles et antal stålspyd (elektroder) med fast afstand (Figur 3-2). Elektroderne forbindes herefter med et kabel. Ved den enkelte måling benyttes 4 spyd, hvor 2 spyd bruges til at udsende en elektrisk jævnstrøm, og de resterende 2 spyd bruges til at måle spændingsforskellen. Selve målingen er computerstyret ved hjælp af en omskifterboks forbundet midt på MEP linjen. Figur 3-2 Principskitse for MEP metoden. Elektrodespyd er anbragt med samme afstand mellem hinanden og forbundet med et kabel. Der udsendes strøm til 2 udvalgte spyd og spændingerne måles i to andre udvalgte spyd. Efter et bestemt mønster udvælges 2 spyd til strøm og 2 spyd til måling af spænding. Ved nærværende kortlægning er anvendt modificeret 12 kanals-gradient-array (Gradient_XLX21) måleprotokoller, udviklet til multikanaludstyr af Guideline Geo/ABEM Instruments AB, udviklerne af det anvendte udstyr. Den tolkede indtrængningsdybde for 12-kanals gradient-array med de benyttede protokoller er ca. 70 m. Profilerne er indsamlet med et LS Terrameter fra Guideline Geo/ABEM Instruments AB, Figur 3-3. Kablerne, der benyttes til at forbinde elektroderne, er 100 m lange, og der benyttes i alt 4 kabler. Efter hver målerunde flyttes det bagerste kabel til den forreste ende af de øvrige kabler, og opmåling af profilet genoptages. Der fortages en GPS-måling ved alle kabelsamlinger, dvs. for hver 100 m. Til positioneringen

15 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 11 anvendes referencesystemet Euref89, zone 32N. Terrænkoten er udtrukket fra den digitale højdemodel for området. Figur 3-3 Måleudstyret, der anvendes til indsamling af MEP-data. Feltarbejdet foregår til fods og er således yderst skånsomt over for afgrøder i det område, der kortlægges. Metoden kan desuden anvendes i tætbebyggede områder, hvis blot der kan skabes elektrisk kontakt til jorden Processering og tolkning Processering og tolkning af de indsamlede MEP-data er foretaget i den nyeste version af softwarepakken, Aarhus Workbench (ver ), udviklet af GeoFysikSamarbejdet, Aarhus Universitet og i henhold til principperne i GeoFysikSamarbejdets Vejledning og kravspecifikation for MEP-målinger samt Processering og tolkning af MEP-data målt med gradient-array-konfigurationer. Ved processeringen fjernes afvigende datapunkter fra rådata ud fra følgende kriterier: Ved visuel gennemgang er der fjernet afvigende datapunkter. Efter tolkning er der fjernet datapunkter, hvor der er stor afvigelse mellem forwardresponset og datapunktet. Efter den indledende processering er der udført en indledende mangelagstolkning, som anvendes ved den efterfølgende finpudsning af processeringen. Hvert profil tolkes med fålagstolkninger med hhv. 3, 4 og 5 lag, samt en mangelagstolkning med 25 lag med faste laggrænser. Derudover udføres en 2D-tolkning i Aarhus Workbench, baseret på en 26 lags model. Med 1D-fålagstolkninger opnås skarpe laggrænser, samt en kvantificering af usikkerheden på lagparametrene. For hvert profil vurderes det hvilken 3-, 4- eller 5-lags model, der bedst tilpasser data i form af dataresidualet. Samtidigt vurderes overensstemmelse med mangelagstolkningen, 2D-tolkning, boringer og øvrig geofysik, der indenfor nærværende områder består af Sky- TEM og single site TEM for et enkelt område.

16 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 12 1D-mangelagsmodeller giver en mere blød overgang imellem geologiske (modstandsmæssige) lag, hvorfor de som oftest ikke er så velegnede til at placere en decideret laggrænse imellem to forskellige, klart definerede enheder, f.eks. en veldefineret grænse imellem sand og ler. Til gengæld er tolkningerne yderst velegnede til at visualisere mere komplekse strukturer, så som skråt stillede lag, lag der kiler ud, mv. 2D-tolkning giver en 2-dimensionel tolkning med en "blød" tolkningsmodel. Ved 2D-tolkningen benyttes en numerisk model, der tillader meget mere udprægede 2D strukturer, end hvad 1Dmangelagstolkningen tillader PACES-metoden PACES er en galvanisk geofysisk metode, hvor et 100 m langt slæb med to strøm-elektroder og 11 potentiale-elektroder trækkes gennem undersøgelsesområdet bag ved en mindre traktor, Figur 3-4. Figur 3-4 PACES elektrodeslæbet og den lille traktor der trækker slæbet Den elektriske resistivitet måles med 8 forskellige kombinationer, hvilket resulterer i datapunkter i 8 forskellige undersøgelses-dybder - fra 2 til 15 m. Figur 3-5 PACES elektrodeslæbet med de 8 målekonfigurationer, GEUS

17 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen Processering og tolkning Databehandling udføres i henhold til vejledning udarbejdet af GeoFysikSamarbejdet, Aarhus Universitet. Metodikken har været anvendt i mange år, mens mulighederne i databehandlingen først relativt sent gennemgik en større opdatering i Aarhus Workbench. Som noget nyt i de senere kortlægninger positioneres data således direkte ud fra en position, der kobles direkte på de enkelte datapunkter, hvorved usikkerheden i den manuelle positionering, der tidligere var nødvendig, bliver elimineret. Det nye processeringsmodul muliggør aktiv anvendelse af den automatiske positionering i forbindelse med dataprocesseringen. For at være sikker på at kunne foretage en manuel positionering af data i tilfælde af at den automatiske positionering falder ud, er der på traktoren fastspændt en håndholdt GPS, der kontinuert logger den kørte rute. Fremgangsmåden for processeringen af data følger i høj grad vejledningen, udarbejdet af GeoFysikSamarbejdet, og kan i korte træk skitseres således: Indlæsning af data i det opdaterede PACES-program Indlæsning og filtrering af data i Aarhus Workbench Processering af data langs profiler med overblik på GIS-modulet i Aarhus Workbench Tolkning af data med en smooth mangelagsmodel Resultaterne af de geofysiske kortlægninger Tolkningerne af de indsamlede PACES-data er præsenteret ved følgende præsentationer: Kort over den beregnede middelmodstand for hvert at de 9 delområder, i dybdeintervaller á 5 m fra terræn til 40 m u.t. bilag PACES indgår indtil indtrængningsdybden er nået, mens resultaterne fra MEP-kortlægningerne indgår til en dybde af 40 m. På kortene indgår tolkningen af eksisterende geofysik ligeledes. Data- og modelsektioner med tolkningerne af de indsamlede MEP-profiler, HLK01 til HLK04. Præsentationen indeholder data, pseudosektion, 1D fålags- og mangelagstolkning, samt 2Dtolkning. Profil-sektionerne er vedlagt som bilag 8.12 til Gennemgang af resultaterne I det følgende gennemgås resultaterne fra hvert af de 9 delområder overordnet på baggrund af kortene over middelmodstanden og de tilhørende modelsektioner. Delområde 1 Der er indenfor delområde 1 udført en fladedækkende PACES-kortlægning, der supplerer en tidligere udført SkyTEM-kortlægning. Som det fremgår af bilag 8.1, er der indenfor de øverste 10 m overordnet kortlagt lag med en høj modstand, svarende til tørre sandede aflejringer. Fra 10 m falder modstanden gradvist, dog er der en tendens til, at der med PACES er kortlagt en anelse højere modstand, end der er tolket på baggrund af SkyTEM-kortlægningen. Fra en dybde af 20 m er det stort set udelukkende tolkningen af SkyTEM-kortlægningen, der fremgår af kortene i bilag 8.2. Som det ses, stiger modstanden med dybden, i den central-nordlige del af delområdet. Delområde 2 Middelmodstanden for kortlægningerne i delområde 2 er vedlagt som bilag 8.3 og 8.4. I dette område er der i nærværende projekt udført 3 km MEP, der supplerer en eksisterende MEP-kortlægning indenfor området. Som det fremgår af bilag 8.3, er der indenfor de øverste 10 m stort set udelukkende kortlagt aflejringer med høj modstand, svarende til tørre sandede aflejringer. Den høje modstand fortsætter i høj grad til 20 m, hvor modstanden i den sydvestlige del dog gradvist aftager, svarende til efterhånden mere lerede aflejringer. På bilag 8.4 ses dybdeintervallerne fra 20 til 40 m. Som det ses, er det i disse intervaller udelukkende den centrale del af området, der fortsat er præget af høj modstand, svarende til overvejende sandede aflejringer. Delområde 3 Indenfor delområde 3 er der udført en fladedækkende PACES-kortlægning. I den sydvestlige del og sydvest for området er der tidligere udført en SkyTEM-kortlægning. Indenfor de øverste 10 m,

18 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 14 bilag 8.5, er der kortlagt overvejende høj modstand, svarende til primært sandede aflejringer. Grænsen til aflejringer med lavere modstand, er i intervallerne fra 0 til 20 m, sammenfaldende med den sydvestlige afgrænsning af delområdet. Som det ses, er der stor overensstemmelse mellem tolkningen af PACES og tolkningen af den eksisterende SkyTEM-kortlægning. På bilag 8.6 er middelmodstanden i intervallerne fra 20 til 40 m præsenteret. Som det fremgår, falder modstanden en anelse, dog således at der fortsat ses en afgrænsning mod områder med lavere modstand mod sydvest. I dybdeintervallerne 20 til 30 m, ses fortsat stor overensstemmelse mellem resultaterne fra PACES-kortlægningen og resultaterne fra SkyTEM-kortlægningen. Delområde 4 Der er indenfor delområde 4 ikke udført supplerende geofysisk kortlægning i forbindelse med nærværende projekt. Indenfor området er der tidligere udført MEP, PACES samt enkelte TEMsonderinger. På bilag 8.7 fremgår det, at indenfor de øverste 10 m er der stort set udelukkende kortlagt lag med høj modstand indenfor kortlægningsområdet. Fra 10 m bliver modstanden en anelse lavere i den sydvestlige del af området, hvilket bekræftes af alle tre datatyper. Denne udvikling fortsætter i intervallerne fra 20 til 40 m, bilag 8.8, hvor modstanden lokalt er lav, svarende til stedvist lerede aflejringer. Delområde 5 og 6 På bilag 8.9 og bilag 8.10 er middelmodstanden indenfor delområderne 5 og 6 vist. Der er ikke udført supplerende geofysik indenfor område 5, mens der i delområde 6 er udført en supplerende PACES-kortlægning. I delområde 5 er modstanden indenfor de øverste 15 m relativt lav, svarende til overvejende lerede aflejringer. Fra en dybde af 15 m bliver modstanden gradvist højere, svarende til overvejende mere sandede aflejringer. I delområde 6 er modstanden indenfor de øverste 10 m høj i den nordlige del, samt i den centrale sydlige del af området. I de resterende dele af området er modstanden forholdsvist lav, svarende til mere lerede aflejringer. Fra en dybde af 10 m stiger modstanden gradvist i den nordlige del, mens modstanden i den sydlige del af området fortsat er lav, svarende til overvejende lerede aflejringer. Delområde 7, 8 og 9 I alle tre delområder er der indsamlet og tolket supplerende PACES-data. Middelmodstanden i dybdeintervaller 0 til 40 m er præsenteret på bilag 8.11 og I delområde 7, der er det nordvestligste område, er modstanden meget varierende svarende til vekslende aflejringer. I de to resterende delområder er modstanden høj i dybdeintervallet 0 til 5 m, mens den i størstedelen af området falder allerede i intervallet 5 til 10 m. Fra 10 m er modstanden varierende, dog relativt lav, svarende til overvejende lerede aflejringer. 4. DATASAMMENSTILLING 4.1 Delområdernes geologi Som det ses på landskabskortet i Figur 4-1, er delområderne beliggende i varierede geologiske miljøer. Delområderne 1-4 er beliggende vest for Hovedopholdslinjen på Holsted Bakkeø, som består af moræneaflejringer fra næstsidste istid, Saale. Aflejringerne er primært sandede materialer, men i udkanten af delområderne 1-2 samt den vestligste del af delområde 3 indikerer Per Smed kortet lerbund. Delområderne 5-9 er beliggende lige øst for Hovedopholdslinjen, hovedsageligt i områder præget af moræneaflejringer fra sidste istid. Ifølge Per Smeds kort er der for delområderne 5-8 primært tale om lerede aflejringer, og i delområde 9 og den vestlige del af delområde 8 primært sandede aflejringer. Delområderne 5, 6 og 8 strækker sig dog også ind i/grænser op til områder beskrevet som ekstramarginale smeltevandsfloddale, hvor smeltevandet fra den smeltende gletsjer er strømmet under gletsjerens tilbagesmeltning og har aflejret smeltevandsaflejringer. Den nordvestlige del af delområde 6 og nordøstlige del af delområde 7 strækker sig ind over et lille

19 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 15 område med signaturen randmorænelandskab. I den sydøstlige del af delområde 7 findes en Ås. Delområde 9 grænser i syd op til en tunneldal. Landskabet omkring delområderne 6, 7, 8 og 9 er desuden præget af dødishuller. Figur 4-1: Kortlægningsområderne med Per Smeds landskabskort som baggrund. Som det fremgår af GEUS karteringskort, Figur 4-2 og Figur 4-3, er delområderne 1 til 4 domineret af glacialt smeltevandssand (DS). Associeret hertil findes desuden en del mindre legemer af glacialt smeltevandsler (DL) og glacialt smeltevandsgrus (DG). Desuden findes mindre legemer af moræneler (ML) mest markant i den vestlige del af Delområde 3. I alle 4 delområder er der desuden karteret postglaciale sedimenter af ferskvands-gytje (FP), -tørv (FT) og -sand (FS) og i delområde 4 postglacialt flyvesand (ES). De postglaciale sedimenter er relateret til de lavest liggende områder i terrænet.

20 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 16 Figur 4-2: GEUS' jordartskort 1: Delområde 1, 2 og 3 er markeret med blåt. Figur 4-3: GEUS' jordartskort 1: Delområde 4 er markeret med blåt. Den terrænnære geologi i delområderne 5 og 6 er meget varieret, jf. Figur 4-4. I den nordlige del af Delområde 5 findes der aflejringer af smeltevandssand og -grus (DS og DG). Centralt og mod syd strækker der sig et ca. NS-gående strøg af ferskvandstørv (FT), og i den

21 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 17 sydøstlige del findes et område med morænelersaflejringer (ML). I delområde 5 og i den nordlige del af delområde 6 er der større strøg af flyvesand (ES). Disse aflejringer forventes at være begrænset til de mest terrænnære aflejringer. Den centrale del af delområde 6 er domineret af moræneler (ML). Den nordlige del er generelt domineret af sandede aflejringer, som udover flyvesandet består af smeltevandssand og -grus (DS og DG). Der findes enkelte forekomster af smeltevandssand og -grus i den allersydligste del af området. Den sydlige del af delområde 6 er dog dominereret af postglaciale ferskvandsaflejringer af sand (FS), gytje (FP) og tørv (FT). Spredt rundt i hele Delområde 6 findes desuden en del små afgrænsede forekomster ferskvandsgytje og tørv (FP og FT). Disse består af mosehuller, som er dannet i små dødishuller. Figur 4-4: GEUS' jordartskort 1: Delområde 5 og 6 er markeret med blåt. Delområde 7 er, som det ses i Figur 4-5, domineret af moræneler (ML), men der findes mindre forekomster af smeltevandssand (DS). Delområde 8 domineres af smeltevandsaflejringer af sand og grus (DS og DG). I den nordlige del findes et ØV-gående strøg af postglacial ferskvandstørv (FT). I den sydlige del er der moræneler (ML) med spredte små forekomster af postglacial ferskvandstørv og -gytje (FT og FP). Delområde 9 domineres af smeltevandsgrus (DG), og spredt i hele området findes strøg af postglacial ferskvandstørv og -gytje (FT og FP). I den nordvestlige del findes et område med moræneler (ML). Ligesom ved Delområde 6 ses en mængde små mosehuller (FP og FT), der er dannet i dødishuller, spredt ud i hele området omkring Delområderne 7, 8 og 9.

22 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 18 Figur 4-5: GEUS' jordartskort 1: Delområde 7, 8 og 9 er markeret med blåt.

23 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 19 Figur 4-6: Terrænkort, Delområde 1. De nye råstofboringer er vist med røde prikker og DGU nr. Terrænet i Delområde 1 har form som en flad bakke med terrænkoter mellem +25,2 og +44,7, hvor de højeste liggende arealer er centralt i området og de lavest liggende arealer er ude langs randen af Delområdet. I bakken er der nogle slugte (erosionsstrukturer), som har retning imod de lavere liggende områder. Som jordartskortet Figur 4-2 også indikerer, domineret af glacialt smeltevandssand, som findes i den øverste del af alle boringerne i området. Tykkelsen af smeltevandssandet følger overordnet set terrænet, således at de tykkeste lag findes på de højeste liggende arealer. Under aflejringerne af smeltevandssand er der i de nye boringer fundet smeltevandsler, eller moræneler.

24 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 20 Figur 4-7: Terrænkort, Delområde 2. De nye råstofboringer er vist med røde prikker og DGU nr. Terrænet i Delområde 2 har form som en flad bakke med terrænkoter mellem +36,7 og +78,0. De højeste liggende arealer er centralt i den nordlige del af området og de lavest liggende arealer er langs randen af den sydlige del af Delområdet. I bakken er der nogle slugte (erosionsstrukturer), som har retning imod de lavere liggende områder. Som jordartskortet Figur 4-2 indikerer, domineret af glacialt smeltevandssand. Geofysikken bekræfter med generelt ret høje modstande, at der er store mængder sand fordelt i delområdet. I nogle af de nye boringer er der fundet råstofegnede lag helt ned til 25 m u.t. Geofysikken indikerer at sandet fortsætter til m u.t. omkring boringerne DGU nr , og Ved boring DGU nr er der også sand til 25 m u.t. her indikerer geofysikken at der kommer ler mellem 25 og 30 m u.t. Under smeltevandssandet er der moræneler med indslag af morænesand eller smeltevandsler. Spredt i området findes der enkelte tynde indslag (1-2 m tykke) af smeltevandsler eller moræneler i smeltevandssandet.

25 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 21 Figur 4-8: Terrænkort, Delområde 3. De nye råstofboringer er vist med røde prikker og DGU nr. Terrænet i Delområde 3 har terrænkoter mellem +34,3 og +72,8. De højeste liggende arealer er centralt i den sydlige del af området og de lavest liggende arealer er langs randen af den nordlige del af Delområdet. Der er god overensstemmelse imellem boringsbeskrivelser og jordartskortet, Figur 4-2, idet der primært er beskrevet glacialt smeltevandssand i boringerne. Der er dog beskrevet moræneler, -silt og -sand i toppen af boring DGU nr og smeltevandsler i toppen af boring DGU nr Under aflejringerne af smeltevandssand er der smeltevandssilt og -ler. I den nordvestlige del og østlige del findes arealer, hvor der med geofysikken er kortlagt lave modstande. Disse arealer er sammenfaldende med områder på jordartskortet (Figur 4-2), hvor der er karteret moræneler.

26 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 22 Figur 4-9: Terrænkort, Delområde 4. De nye råstofboringer er vist med røde prikker og DGU nr. Terrænet i Delområde 4 har terrænkoter mellem +58,7 og +96,4. De højeste liggende arealer den nordøstlige del af området og de lavest liggende arealer i den sydvestlige del. Der er, ligesom det forventes ud fra jordartskortet, Figur 4-3, overvejende truffet glacialt smeltevandssand. Under smeltevandssandet er der aflejringer af silt/smeltevandsler, moræneler og interglaciale gytjeaflejringer. Der findes desuden spredt indslag (0,5 til 2 m tykke) af smeltevandssilt og/eller smeltevandsler i de råstofegnede lag af smeltevandssand. I den sydøstlige del af området omkring boring boring DGU nr er der relativt store mængder overjord og overskudsjord i form af leret morænesand og moræneler. I et strøg langs Lindknud Bæk i den sydvestlige del af området er der kun få eller inden aflejringer af sand idet, der i geofysikken er kortlagt lave modstande.

27 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 23 Figur 4-10: Terrænkort, Delområde 5 og 6. De nye råstofboringer er vist med røde prikker og DGU nr. Terrænet i Delområde 5 har terrænkoter mellem +56,2 og +72,1. De højeste liggende arealer den nordøstlige del af området og de lavest liggende arealer i den sydvestlige del. I de nye boringer er der kun fundet beskedne aflejringer af sand i den ene boring, men i to eksisterende boringer (DGU nr og ) i hhv. den nordlige og sydlige del af området indikerer tykkere råstoflag end i de to nye boringer. I området omkring boring DGU nr er der moræneler fra terræn, selvom geofysik viser høje modstande i toppen. Karteringskortet viser dog moræneler, ligesom vi fandt i boringen. Terrænet i Delområde 6 har terrænkoter mellem +43,3 og +68,2. De højeste liggende arealer den nordøstlige del af området og de lavest liggende arealer i den sydvestlige del. Det ses tydeligt af højdekortet, at det er et dødispræget landskab, ved det nubrede relief i størstedelen af området. Der findes moræneler eller morænesand fra terræn i store dele af området og herunder råstofegnede sandaflejringer af smeltevandssand. Under smeltevandssandet kommer der igen

28 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 24 moræneler. I den nordvestlige del findes de grusede sandaflejringer under aflejringer af flydejord. Omkring boring DGU nr i den nordlige del af området, i den vestlige del omkring byen Veerst og i et nordvest-sydøst gående strøg tværs over delområdet (ved boringerne DGU nr og og mod syd) er det overliggende lerlag enten tykkere ende råstoflaget eller også ligger dele af leret over ressourcen under grundvandsspejlet. I den sydlige del af området omkring boringerne DGU nr og er der ingen overjord over ressourcen. Underkanten af smeltevandssandet blev ikke fundet i boring DGU nr geofysikken indikerer at sandet fortsætter til ca m u.t. Figur 4-11: Terrænkort, Delområde 7, 8 og 9. De nye råstofboringer er vist med røde prikker og DGU nr. Terrænet i Delområde 7 har terrænkoter mellem +38,2 og +50,5. De højeste liggende arealer den nordlige del af området og de lavest liggende arealer i den sydlige del. Det ses tydeligt af højdekortet, at det er et dødispræget landskab, ved det nubrede relief i størstedelen af området. Der er i overensstemmelse med jordartskortet (Figur 4-5) moræneler i de terrænnære lag og ned til 3 til 6 m u.t. Herunder er der aflejringer af smeltevandssand og herunder igen moræneler. Geofysikken indikerer at der er tykke aflejringer af moræneler i den nordlige del, hvor terrænet et højest. Dette er ikke bekræftet af boringer inden for området, men boringer nord for området viser tykke aflejringer af moræneler. Terrænet i Delområde 8 har terrænkoter mellem +36,6+ og +52,2. De højeste liggende arealer den østlige del af området og de lavest liggende arealer i den vestlige del. Det ses tydeligt af højdekortet, at det er et dødispræget landskab, ved det nubrede relief i størstedelen af området. Ligesom i Delområde 7 er der fundet moræneler fra terræn i de nye boringer. Eksisterende boringer og geofysikken indikerer dog, at der kan forventes sand/grus aflejringer fra terræn i den østlige del af området. I den sydlige del af området viser geofysikken, at der sandsynligvis kun er aflejringer af ler (eller kun et tynde sandlag). Terrænet i Delområde 9 har terrænkoter mellem +38,6 og +53,0. De højeste liggende arealer den nordlige del af området og de lavest liggende arealer i den sydøstlige del. I den sydlige del er

29 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 25 der aflejringer af smeltevandssand fra terræn og herunder moræneler. I (aller)-nordligste del indikerer geofysikken at der er et relativt tykt sandlag, ligeledes fra terræn. Men umiddelbart syd herfor er der relativt lave modstande i geofysikken, hvilket er tolket som aflejringer af ler. 4.2 Råstoffets udbredelse, tykkelse og volumen Der findes sand i 52 af de udførte 53 boringer. I en enkelt boring (DGU nr ) fra Delområde 5 er der under mulden kun truffet moræneler og smeltevandsler. I boring DGU nr fra Delområde 2 er det trufne sand dog ikke fundet råstofegnet, idet det er finkornet og stærkt siltet. I Figur 4-12 ses et histogram over tykkelsen af råstoflag i de nye boringer. I bilag 2 er råstoflagenes tykkelse præsenteret, og i bilag 5 er råstoftykkelsen i boringerne præsenteret i tematiseret form, sammen med en konturering af råstoftykkelsen. Da der er boret til en maksimal dybde af 25 m u.t., er nogle af boringerne stoppet i råstofegnede materialer. I nedenstående tabel ses et resumé af sedimenterne, som boringerne er stoppet i, og om boringen er boret til bunden af ressourcen.

30 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 26 Delområde_Rambøll DGU nr. Boredybde (m) stoppet i Vejen_ DL ja Vejen_ DL ja Vejen_ DS nej Vejen_ DI/DS (leret) ja Vejen_ ML ja Vejen_ DL ja Vejen_ DS nej Vejen_ ML ja Vejen_ ML ja Vejen_ ML ja Vejen_ ML ja Vejen_ ML ja Vejen_ ML ja Vejen_ ML ja Vejen_ DS (fint, st. siltet) ja Vejen_ ML ja Vejen_ DS nej Vejen_ DL ja Vejen_ ML ja Vejen_ ML ja Vejen_ DS (fint, st. siltet) ja Vejen_ DS nej Vejen_ DS nej Vejen_ DL ja Vejen_ DI ja Vejen_ DS nej Vejen_ MS (leret) ja Vejen_ DS (mellem, grusfrit) ja/nej Vejen_ DI ja Vejen_ DL ja Vejen_ ML ja Vejen_ ML ja Vejen_ DL ja Vejen_ DL ja Vejen_ DL ja Vejen_ DI/DL ja Vejen_ ML ja Vejen_ ML/DL ja Vejen_ ML ja Vejen_ ML ja Vejen_ ML ja Vejen_ ML ja Vejen_ ML ja Vejen_ DS nej Vejen_ ML ja Vejen_ ML ja Vejen_ ML ja Vejen_ DS nej Vejen_ DS nej Vejen_ DS (fint, st. siltet) ja Vejen_ DI ja Vejen_ DL ja Vejen_ DS (fint, st. siltet) ja Bund af ressource nået? Tabel 4-1: Resume af boredybde og hvilke sedimenter, boringerne er afsluttet i, samt om boringen er boret til bunden af råstofressourcen. Aflejringstyper er forkortet med DGU koder, hvor DS = smeltevandssand, DL = smeltevandsler, ML = moræneler, MS = morænesand, KS = kvartssand, GL = glimmerler.

31 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 27 VEJEN ANTAL BORINGER TYKKELSE AF RÅSTOFLAG (M) Figur 4-12: Fordeling af tykkelser af råstof i de nye boringer. Som diskuteret i teksten er der for nogle boringer tale om minimumstykkelser. Der er foretaget en volumenberegning af råstofmængderne inden for de otte områder. Afgrænsningerne af råstoflagene er baseret på en 3D geologisk modellering af råstoflagene i programmet Geoscene3D. I modellen er eksisterende boringer fra Jupiter databasen, nye boringer samt ny og eksisterende geofysik læst ind. Der er modelleret til en maks. dybde på 25 m u.t., da dette er den maksimale boredybde i de nye råstofboringer. I de områder, hvor boringerne er stoppet i råstofegnede materialer, er der derfor tale om minimumstykkelser og dermed minimumsvolumener, da råstoffet ikke er afgrænset i dybden, jf. ovenstående Tabel 4-1. Kontureringer af råstoflagets tykkelse på baggrund af den geologiske model er præsenteret i bilag 5. Inden for Delområde 1er det samlede beregnede råstofvolumen på 75 mio. m 3, hvoraf 26 mio. m 3 ligger under grundvandsspejlet. Inden for Delområde 2 er det samlede beregnede råstofvolumen på 185 mio. m 3, hvoraf 93 mio. m 3 ligger under grundvandsspejlet. Inden for Delområde 3 er det samlede beregnede råstofvolumen på 57 mio. m 3, hvoraf 18 mio. m 3 ligger under grundvandsspejlet. Inden for Delområde 4er det samlede beregnede råstofvolumen på 53 mio. m 3, hvoraf 12,7 mio. m 3 ligger under grundvandsspejlet. Inden for Delområde 5 er det samlede beregnede råstofvolumen på 2,2 mio. m 3, hvoraf 1,6 mio. m 3 ligger under grundvandsspejlet. Inden for Delområde 6 er det samlede beregnede råstofvolumen på 62 mio. m 3, hvoraf 51 mio. m 3 ligger under grundvandsspejlet.

32 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 28 Inden for Delområde 7 er det samlede beregnede råstofvolumen på 13 mio. m 3, hvoraf 12 mio. m 3 ligger under grundvandsspejlet. Inden for Delområde 8 er det samlede beregnede råstofvolumen på 5,4 mio. m 3, hvoraf 2,1 mio. m 3 ligger under grundvandsspejlet. Inden for Delområde 9 er det samlede beregnede råstofvolumen på 3,7 mio. m 3, hvoraf 2,3 mio. m 3 ligger under grundvandsspejlet. 4.3 Overjordens udbredelse og tykkelse Den samlede tykkelse af overjord er illustreret i temakortene i bilag 4. De faktisk konstaterede tykkelser er illustreret med punktema, mens der er lavet en konturering på baggrund af modellering i programmet Geoscene3D. Denne konturering er modelleret ved en kombination af boredata og de indsamlede geofysiske data. I skema 2 i bilag 10 og Tabel 4-2 ses tykkelsen af overjord og overskudsjord i de nye boringer. Der skelnes mellem overjord og overskudsjord. Til begge dele henregnes de jordlag, som er uinteressant i råstofsammenhæng, dvs. muld, tørv, gytje, brunkul, ler, silt og siltet finsand. Overjord er de øverste jordlag fra terræn, der ikke er råstoflag. Overskudsjord er de øvrige jordlag, der ikke er råstoflag, men som ligger over råstoflag, dvs. typisk ler-/silt-lag, som ligger mellem flere råstoflag. Muldlagets tykkelse i de 53 nye boringer er imellem 0,1 og 0,7 meter. Overjorden i de nye boringer består ud over muldlaget af moræneler, morænesand, morænesilt, smeltevandsler, smeltevandssilt og st. siltet smeltevandssand. Overjorden varierer mellem 0,1 og 7,2 m her ses der bort fra boring DGU nr , hvor der ikke er fundet ressource. Der er overskudsjord i 9 af de 53 nye boringer. Overskudsjorden består moræneler, morænesand, smeltevandssilt og smeltevandsler. I nedenstående tabel ses et resumé af type og tykkelse af overjorden/overskudsjorden i de nye boringer.

33 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 29 Område DGU Meter overjord (OJ) Meter overskuds-jord (OSJ) OJ, type OSJ, type Vejen_ ,3 0 MU Vejen_ ,3 0 MU Vejen_ ,3 0 MU Vejen_ ,3 0 MU Vejen_ ,4 0 MU Vejen_ ,3 0 MU Vejen_ ,3 0 MU Vejen_ ,4 0 MU Vejen_ ,4 0 MU Vejen_ ,2 0 MU Vejen_ ,3 0 MU Vejen_ ,3 0 MU Vejen_ ,3 0 MU Vejen_ ,3 0 MU Vejen_ ,3 0 MU Vejen_ ,3 0 MU Vejen_ ,3 0 MU Vejen_ ,3 0 MU Vejen_ ,4 0 MU Vejen_ ,1 0 MU; ML Vejen_ MU; DS Vejen_ ,1 0,6 MU; ML DI Vejen_ ,8 MU; MS DL Vejen_ ,3 0 MU Vejen_ ,3 0 MU Vejen_ ,4 0 MU Vejen_ ,5 0 MU Vejen_ ,7 0 MU; DL Vejen_ MU; ML; MI; MS; DS Vejen_ ,3 0 MU Vejen_ ,5 0 MU Vejen_ ,7 0 MU Vejen_ MU; DS Vejen_ ,9 0 MU; DI Vejen_ ,2 1,8 MU; MS; ML MS; ML Vejen_ ,1 3,6 MU ML; DL Vejen_ ,3 0 MU Vejen_ MU; ML;DL Vejen_ ,3 0 MU Vejen_ ,4 0 MU Vejen_ ,1 0 MU; ML Vejen_ ,6 0 MU; ML; MS Vejen_ ,2 0 MU; ML; MS Vejen_ ,7 MU; ML ML Vejen_ ,4 1,1 MU ML Vejen_ ,4 2,9 MU ML; DL Vejen_ ,4 3 MU ML Vejen_ ,2 0 MU; ML; MS Vejen_ ,1 0 MU; ML; DS Vejen_ ,8 0 MU; ML Vejen_ ,1 1 MU; ML ML Vejen_ ,3 0 MU Vejen_ ,3 0 MU Tabel 4-2: Oversigt over overjord og overskudjord i de nye boringer. Type af overjord er angivet med DGU forkortelser, hvor MU = muld, MS = morænesand; ML = moræneler; DI = smeltevandssilt; DL = smeltevandsler.

34 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 30 I nedenstående Figur 4-13 ses forholdet mellem overjord/overskudsjord og råstoflag i de nye boringer. 42 af boringerne ligger i kategori I området. 9 af boringerne ligger i kategori II, mens 2 ligger i kategori III. Boringerne, der falder i Kategori II er fra hhv. Delområde 1 (1 boring), Delområde 4 (1 boring), Delområde 6 (4 boring), Delområde 7 (2 boring) og Delområde 8 (1 boring). De to boringer, der ligger i kategori III er fra Delområde 2 og Delområde 5. I Figur 4-14 ses forholdet mellem overjord/overskudsjord og råstoflag i eksisterende boringer i området. De 110 ud af 139 boringer ligger i kategori I, 20 boringer ligger i kategori II og 9 boringer ligger i kategori III. De enkelte boringers kategori fremgår af skemaerne 2, 3 og 4 i bilagene 10, 11 og 12. Figur 4-13: Tykkelsen af overjord og overskudsjord i forhold til tykkelsen af råstoflagene i de nye boringer.

35 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 31 Figur 4-14: Tykkelsen af overjord og overskudsjord i forhold til tykkelsen af råstoflagene i eksisterende boringer. Placeringen af de eksisterende boringer fremgår af oversigtskortene i bilag 1. Kategoriseringen af de eksisterende boringer fremgår også af skema 4 i bilag Andelen af grove materialer Grusprocenten kan ses som indholdet af korn >2 mm i skemaet over analyserede lag i bilag 9. Der er i nærværende undersøgelse kun foretage stikprøvevise sigtninger ved at sigte gennemsnitligt et råstoflag lag i hver boring. For at få en ide om grustykkelsen i de nye boringer, er den ingeniørgeologiske prøvebeskrivelse for de lag, der ikke er sigtet, blevet oversat til en kornkurve ved at sammenligne med en database med sigtekurver. Databasen indeholder ca kornkurver med tilhørende ingeniørgeologiske beskrivelser, som Rambøll har samlet. For hver lagbeskrivelse i de nye boringer har vi fundet de kornkurver i databasen, som matcher denne lagbeskrivelse. Der er herefter udregnet en gennemsnitlig kornkurve på de kornkurver i databasen, som matchede beskrivelsen. De gennemsnitlige kornkurver er herefter knyttet til lagene i de sonderende boringer. Slutteligt har vi udregnet grustykkelser for de sonderende boringer på baggrund af de teoretisk tildelte kornkurver. Disse grustykkelser vil i det følgende blive refereret til som estimerede værdier. Der er kun beskrevet deciderede gruslag i én boring (DGU nr ) fra Delområde 6. Der er registreret grusprocenter i de analyserede prøver fra 1 % til 69 %. Den estimerede grusprocent for de nye boringer ligger mellem 1 og 29 %. I nedenstående histogram Figur 4-15 ses fordelingen af grusprocenter i de analyserede prøver.

36 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 32 VEJEN ANTAL PRØVER PROCENT KORN OVER 2 MM Figur 4-15: Fordelingen af korn over 2 mm i de analyserede prøver. I nedenstående Figur 4-16 ses fordelingen af estimerede grustykkelser i de nye boringerne. VEJEN ANTAL BORINGER ESTIMERET GRUSTYKKELSE (>2 MM) I BORINGEN (M) Figur 4-16: Fordelingen af den estimerede tykkelse af grus i de nye boringer. Hvis den estimerede grustykkelse for den enkelte boring divideres med den samlede tykkelse af sand, grus og sten i boringen fås en estimeret grusprocent for hele lagsøjlen. I nedenstående tabel ses variationen i boringernes estimerede grusprocent fordelt på områder.

37 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 33 Område - antal boringer minimum grus (%/m) Maksimum grus (%/m) Delområde 1-9 1/0,1 12/2,4 Delområde /0,0* 17/4,1 Delområde 3-6 2/0,1 10/2,4 Delområde 4-7 6/0,3 15/1,5 Delområde 5-2 4/0,1* 4/0,1* Delområde 6-9 3/0,2 29/7,2 Delområde /1,4 18/2,0 Delområde 8-2 6/0,3 28/1,2 Delområde 9-2 5/0,3 14/1,3 Tabel 4-3: Variationen i estimeret grusprocent og grustykkelse fordelt på områder for den samlede lagsøjle af sand, grus og sten i de nye boringer. * I både Delområde 2 og Delområde 5 er der en boring uden ressource, som ikke er regnet med i min- /max-værdier. 4.5 Råstoffets kvalitet Råstofferne er i denne undersøgelse blevet analyseret med henblik på at belyse anvendeligheden til hhv. vejformål og betonformål. I forhold til vejformål vurderes materialernes anvendelighed til bundsikringssand og til produktion af stabilt grus. I forhold til betonformål vurderes materialernes anvendelighed til hhv. betonsand og groft tilslag til beton Vejformål Vurderingerne af, om et materiale kan anvendes til bundsikring eller stabilt grus, tager udgangspunkt i kriterierne opstillet af vejdirektoratet i 2004 /3/. Der er i 2016 kommet en ny arbejdsbeskrivelse fra Vejdirektoratet for bundsikring af sand og grus, hvor vurderingen af filleregenskaber foretages ved prøvning med methylenblåt /4/. Den metode er ikke benyttet her Bundsikring Til vurdering af anvendeligheden til bundsikring tages udgangspunkt i følgende: Kvalitet I (BL I): Ingen korn større end 90 mm Højest 15 % større end 63 mm Højest 5 % mindre end 0,063 mm Sandækvivalent mindst 40 Kvalitet II (BL II) Ingen korn større end 90 mm Højest 15 % større end 63 mm Højest 9 % mindre end 0,063 mm Sandækvivalent mindst 30 Figur 4-17 viser fordelingen af SE-værdier i de 56 analyserede prøver. Samtlige prøver har et SEværdi på mindst 30 og 92% af prøverne har en SE-værdi mindst 40.

38 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 34 VEJEN ANTAL PRØVER % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Frekvens % SE-VÆRDI Figur 4-17: Fordelingen af sandækvivalent i analyserede prøver. For de lag i de nye boringer, hvor der ikke er lavet forsøg, er egnetheden til bundsikring vurderet ud fra den ingeniørgeologiske beskrivelse. Jf. /2/ svarer beskrivelsen svagt siltet til et siltindhold på mindre end 5%; siltet til et siltindhold på 5-10 % og stærkt siltet til et siltindhold på mere end 10%. Dette kan med rimelighed omsættes til: Svagt siltet (eller mindre) sand/grus = egnet til BL I Siltet sand/grus = egnet til BL II Stærkt siltet sand/grus = uegnet til bundsikring Erfaringsmæssigt er det især lerindhold, der kan give lave SE-værdier. Derfor er sand, der er bedømt som svagt leret eller mere lerholdigt, også vurderet uegnet til bundsikring En samlet oversigt over den samlede tykkelse af lag, som er vurderet egnede til bundsikring, kan ses i skema 2 i Bilag 10 eller på Bilag 3.1. Samlet set vurderes det, at 427 mio. m 3 af råstofferne i de to områder kan anvendes til bundsikring, med følgende fordeling på områderne: Delområde 1: 70 mio. m 3 Delområde 2: 176 mio. m 3 Delområde 3: 57 mio. m 3 Delområde 4: 41 mio. m 3 Delområde 5: 2,2 mio. m 3 Delområde 6: 59 mio. m 3 Delområde 7: 13 mio. m 3 Delområde 8: 5,5 mio. m 3 Delområde 9: 3,7 mio. m Stabilt grus Stabilt grus kvalitetsinddeles i kvalitet I og II. Der er specifikke krav til materialets gradering, således at gennemfaldet på sigterne fra 0,063 mm og op til 63 mm skal ligge inden for nogle definerede minimums- og maximums-værdier. Derudover er der krav til maksimum indhold af uknuste partikler (runde korn) og til sandækvivalenten. Det betyder, at materialer, der naturligt

39 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 35 opfylder de givne krav, er meget sjældne. Derfor er stabilt grus normalt ikke et produkt, der graves direkte. Det bliver derimod produceret ved oparbejdning af grusede råstoflag på sorteringsanlæg. I denne undersøgelse anses et materiale som egnet til oparbejdning til stabilt grus, når mængden af korn over 16 mm er over 5%, og kravene til sandækvivalenten samtidig er overholdt. Kravene til sandækvivalent er 34 for stabilt grus, kvalitet I, og 30 for stabilt grus, kvalitet II /3/. Alle analyserede prøver har en SE-værdi på mindst 30, og kun en prøve har en SE-værdi mindre end af de analyserede prøver indeholder mere end 5% korn over 16 mm. I de lag, der ikke er sigtet, har vi vurderet egnetheden til oparbejdning til stabilt grus ud fra den ingeniørgeologiske beskrivelse, således at lag, der er beskrevet som stærkt gruset sand eller som grus, er vurderet egnede til oparbejdning til stabilt grus. Denne forsimpling kan retfærdiggøres ved at kigge på stærkt grusede prøver, som er sigtet. Her har 8 ud af 8 prøver, som er beskrevet som stærkt grusede, også mere end 5% over 16 mm. Samlet set vurderes det, at 40,6 mio. m 3 af råstofferne kan oparbejdes til stabilt grus, med følgende fordeling på områderne: Delområde 1: 0,0 mio. m 3 Delområde 2: 7,1 mio. m 3 Delområde 3: 4,1 mio. m 3 Delområde 4: 3,2 mio. m 3 Delområde 5: 0,0 mio. m 3 Delområde 6: 18 mio. m 3 Delområde 7: 7,0 mio. m 3 Delområde 8: 1,0 mio. m 3 Delområde 9: 0,2 mio. m Betonformål Sand, som skal anvendes til beton i Danmark, skal opfylde følgende normer og standarder: DS/EN Tilslag til beton samt DS 2426 Beton Materialer Regler for anvendelsen af EN i Danmark Betonsand I forhold til anvendelse til betonsand er det i de to ovennævnte normer følgende egenskaber, der er relevante: 1. Mængden af potentielt alkalikiselreaktive korn. 2. Fillerindholdet (mængden af materiale finere end 0,063 mm) 3. Indhold af skadelige stoffer, hvor det i den aktuelle sag drejer sig om følgende bestanddele: - humusstoffer (som kan forringe betonens hærdning og styrkeudvikling) - jern- og manganoxider/sulfider (som kan misfarve betonen under/efter hærdning)

40 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 36 Finstofindhold og gradering Generelt set er det kun sandmaterialer, som indeholder en væsentlig andel af materiale, som er finere end 0,063 mm, som kan være uegnet til betonformål. Umiddelbart er betonsand med en andel på over 10 % finere end 0,063 mm uinteressant, medmindre man på andre måder undersøger, om det fine materiale kan have negativ indflydelse på visse af betonens egenskaber såsom svind og styrke. Vi har derfor valgt at vurdere råstoflag med over 10% finstof (<0,063 mm), som uegnede til betonsand. I visse situationer sættes kravet til indhold af finstof (< 0,063 mm) til maks. 3 %. Et typisk betonsand består af en nogenlunde jævn kornkurve mellem 0,063 og 4 mm, jf. Figur Imidlertid er kornkurven for naturligt forekommende sandmaterialer sjældent ideel og kræver som regel en vis form for justering. De fleste naturligt forekommende sandmaterialer er enten for grovkornede eller for finkornede, idet de i naturligt forekommende tilstand enten har for lille eller for stor procentuel mængde korn under 0,5-0,6 mm. I dårligt graderede flod- og alluvialaflejringer mangler der som regel korn mellem 1 og 2 mm, og i særlig grad mellem 2 og 4 mm. Danske sandmaterialer er som regel dårligt graderede fra naturens hånd og mangler ofte korn over 1 mm. Figur 4-18: Eksempel på ideal kornkurve for betonsand (fuldt optrukket linje) Den mest økonomiske måde, man kan korrigere et sandmateriales kornkurve, består i at indblande et fint blandingssand, når udgangsmaterialet er for groft, og et groft blandingssand, når udgangsmaterialet er for fint. Sand kan dog også opdeles i fraktioner i sorteringsanlæg. De enkelte fraktioner kan derefter atter sammenblandes i andre blandingsforhold, således at betonsandet får en bedre og mere konstant gradering. Brug af sådanne mere raffinerede metoder resulterer imidlertid i et dyrere produkt. I visse tilfælde har det vist sig formålstjenligt at blande et 0-2 mm sand sammen med granitskærver, som typisk kan fås i fraktionerne 2-5 mm og 5-8 mm. I de tilfælde, hvor sandet er for fint, dvs. hvor hovedparten (>85 %) af sandet er finere end 0,5 mm, har vi valgt at vurdere materialet som uegnet til betonsand. Indholdet af skadelige stoffer Blandt de potentielt andre skadelige bestanddele udover porøs flint - som undertiden kan findes i sandforekomster er det først og fremmest humusstoffer, som kan være problematiske.

41 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 37 Humusstoffer kan influere negativt på betonens afbinding og styrkeudvikling. Humusstoffer findes typisk i de øvre lag i råstofforekomster typisk lige under muldlag, hvor jordbundsudvikling under sure forhold kan have forårsaget udvaskning af humusstoffer i de øverste jordlag og udfældning dybere nede, under mere neutrale ph-forhold. Dette fænomen ses i podzol-jordbunde, som forekommer hyppigt i områder med sandjord. Laget med humusudfældning betegnes også som Al-laget. Sandlag, der er beskrevet som svagt humusholdige eller mere, er vurderet uegnede til betonsand. Jern og mangan-forbindelser kan også have en negativ indflydelse på betonkvalitet. Umiddelbart er der ingen krav til mængden af jern- og/eller mangansulfider eller oxider til dansk betonsand. Grusforekomster med mere eller mindre stærk gullig farve er ofte en indikation på tilstedeværelsen af jern- og manganforbindelser, som kan skyldes udvaskning af øvre jordlag. Lerjernsten kan typisk findes i sådanne aflejringer. Erfaringer viser, at selv små mængder letopløselig jern- og/eller manganoxider eller sulfider efterfølgende vil kunne misfarve betonoverflader. Især er kombinationen med selv små humusmængder en væsentlig årsag til en række problemer med misfarvning af betonvarer som fortovsfliser og belægningssten. Der er ikke foretaget forsøg med henblik på vurdering af jern- og mangan i prøverne. Alle prøver er dog farvebedømt i forhold til Munsell farveskalaen i forbindelse med den geologiske bedømmelse. En gennemgang af farvebedømmelserne viser, at langt de fleste prøver af kvartært smeltevandssand er gulfarvede. Denne farvning stammer fra udfældede okker- og mangan-forbindelser. Med dybden går farverne over i grå eller gråbrune farver. Dybden til farveskiftet varierer meget fra boring til boring og afhænger ofte af dybden til grundvandsspejlet. Farveskiftet er sandsynligvis et udtryk for et skifte fra oxiderede til reducerede forhold. Derfor må det også forventes, at der også er jern- og manganforbindelser i de grå og gråbrune prøver. Aflejringer der er fri for jern- og manganforbindelser, vil som regel være hvide. Alkali-kisel reaktive korn De danske nationale annekser til den europæiske DS 2426 Beton Materialer Regler for anvendelsen af EN i Danmark giver retningslinjer for, hvordan danske sandmaterialer skal klassificeres til beton i henholdsvis passivt, moderat, aggressivt og ekstra aggressivt miljø. Kravene i DS 2426 for betonsand er: Miljøklasse Egenskab Prøvningsmetode moderat aggressiv ekstra aggressiv Alkalikiselreaktivitet for fint tilslag en af de fire alternative metoder skal dokumenteres TK84 kemisk svind TIB-52 Indhold af reaktive korn Maks. 0,3 ml/kg Maks. 0,3 ml/kg Maks. 0,2 ml/kg Maks. 2,0 vol. % Maks. 2,0 vol. % Maks. 1,0 vol. % TIB-51 Maks. 0,1 % Maks. 0,1 % Maks. 0,1 % Mørtelprismeekspansion efter 8 uger efter 8 uger efter 20 uger ASTM C1260 Maks. 0,2 % Maks. 0,1 % Maks. 0,1 % Acc. mørtelprismeekspansion efter 14 dage efter 14 dage efter 14 dage Tabel 4-4: Uddrag af tabel Tilslag Krav til alkalikiselreaktivitet fra DS 2426.

42 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 38 Det er vigtigt at understrege, at alle 4 metoder kan/må anvendes ved klassificering af et sandmateriales egnethed til de forskellige miljøklasser, dog må sidstnævnte metode (ASTM C1260) ikke anvendes, da der er tale om danske sandforekomster, hvor den potentielt farlige bestanddel består af porøs flint. Derfor er kun de tre første metoder relevante. I denne undersøgelse er materialeprøvernes AKR-farlighed vurderet efter indholdet af reaktive korn iht. TIB Groft tilslag til beton Kravene i DS 2426 for groft tilslag til beton er: Miljøklasse Egenskab Prøvningsmetode moderat aggressiv ekstra aggressiv Alkalikiselreaktivitet for groft tilslag en af de tre alternative metoder skal dokumenteres Ti-B 75 Kritisk absorption Maks. 2,5 % Maks. 1,1 % Maks. 1,1 % Alkali-richtlinje 1997 Reaktionsfähiger flint Maks. 10 % Maks. 3 % Maks. 3 % ASTM C1260 Maks. 0,2 % Maks. 0,1 % Maks. 0,1 % Acc. mørtelprismeekspansion efter 14 dage efter 14 dage efter 14 dage Indholdet af lette korn skal dokumenteres for groft tilslag med mikroporøs flint DS405.4 Lette korn under 2400 kg/m 3 DS405.4 Lette korn under 2500 kg/m 3 Maks. 5,0 % Maks 1,0 % Maks. 1,0% Tabel 4-5: Uddrag af tabel Tilslag Krav til alkalikiselreaktivitet fra DS I forhold til AKR-reaktivitet bruges metoden Alkali-richtlinje 1997 Reaktionsfähiger flint for tilslag indvundet i Nordsøen. Metoden efter ASTM C1260 er ikke anvendelig for danske sandforekomster, hvor den potentielt farlige bestanddel består af porøs flint. Det er vigtigt at påpege, at kravet til indhold af lette korn under 2400 hhv kg/m 3 også er en begrænsende faktor mht. at mindske risikoen for AKR. Det er typisk korn med en densitet mellem 2400 og 2200 kg/m 3, som ofte består af tæt flint med porøse reaktive skorper, som kan give alvorlige AKR-problemer. Dette krav skal ses i sammenhæng med kravet til den såkaldte kritiske 10% absorption i h.t. TI B 75 (jf. tabellen). Tidligere havde man også et krav til mængden af korn lettere end 2200 kg/m 3, men dette var primært af hensyn til risikoen for frostspringere i en betonoverflade, da sådanne korn netop er karakteriseret ved en sådan lav densitet. De grove materialers anvendelse til betontilslag er kun undersøgt i forhold til indholdet af lette korn Resultater af de betontekniske forsøg

43 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 39 Der er udtaget 10 prøver til analyse. Alle prøverne er af kvartært smeltevandssand. Der er udført petrografiske analyser af sandet (0-4 mm) efter TIB-52 på alle 10 prøver. På 6 af de 10 prøver er der desuden udført prøvning af indholdet af lette korn på fraktionen, 4-32 mm. I delområderne 1 og 2 var der ikke prøver, der blev fundet egnede til prøvning for grove tilslag til beton, idet materialet var for finkornet. Der blev ikke udvalgt nogen prøver fra Delområde 5, da der kun var tynde råstoflag i boringerne og prøver fra det geografisk nærliggende Delområde 6 anses for at kunne være repræsentativ for de råstoffer, der måtte være i område 5 (i forhold til betonformål), da den geologiske setting er sammenlignelig. Resultaterne af analyserne er vedlagt i Bilag 15. Resultaterne er gengivet i nedenstående Tabel 4-6. Nr. Område Boring Prøve Dybde m.u.t. Vurdering af tilslag (miljøklasse og indhold) Sand (0-4 mm) (% porøs flint) 1 Delområde 1 V30 ( ) m EA (0,4 %) Sten ( Delområde 1 V35 ( ) m EA (0,5 %) - 3 Delområde 2 V23 ( ) m EA (0,2 %) - mm) (< 2400 kg/m3) 4 Delområde 3 V52 ( ) m EA (0,8 %) P (6,9 %) 5 Delområde 4 V6 ( ) m EA (0,2 %) P (6,1 %) 6 Delområde 6 V40 ( ) m EA (0,5 %) - 7 Delområde 6 V43 ( ) m EA (0,3 %) P (10,7 %) 8 Delområde 7 V11 ( ) m A (1,2 %) M (2,8 %) 9 Delområde 8 V13 ( ) m A (1,1 %) P (8,2 %) 10 Delområde 9 V15 ( ) m A (1,1 %) P (5,4 %) Tabel 4-6: Oversigt over prøver, der er udført kvalitetsanalyse på. Vurderingen af tilslagets miljøklasse er baseret på de opnåede resultater sammenholdt med kravene i DS P = Passiv; M = Moderat; A = aggressiv og EA = Ekstra Aggressiv miljøklasse. Alle analyserede sandprøver (0-4 mm) klassificeres (med deres aktuelle kornkurve) som værende til minimum aggressiv miljøklasse. Prøverne fra delområderne 7, 8 og 9 har et højere indhold af reaktiv flint end de resterende områder og klassificerer således til miljøklasse A, mens prøverne fra de resterende områder klassificerer til miljøklasse E. Prøverne har alle et indhold af reaktiv flint i 2-4 mm fraktionen, der er omkring en faktor 3-10 højere end det der ses i 0-2 mm fraktionen (se Tabel 4-7). Dette forhold kan være et problem, hvis man ønsker at producere betonsand til andet end miljøklasse P. For Delområderne 1 til 6 er det gennemsnitlige indhold af reaktiv flint i 2-4 mm fraktionen 2,4 %, hvilket er så lavt, at de er anvendelige til produktion til mindst klasse A. For Delområderne 7 til 9 er det gennemsnitlige indhold af reaktiv flint i 2-4 mm fraktionen 3,4 %. Dette sammenholdt med en gennemsnitligt indhold på 1,0 % i 0-2 mm fraktionen betyder, at forekomsterne som helhed ikke kan anbefales til produktion af betonsand (0-4 mm) til andet end miljøklasse P også selvom, at forekomsterne teoretisk opfylder kravene til aggressiv miljøklasse.

44 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 40 Nr. Område Boring Prøve Dybde m.u.t. % Porøs flint bestemt efter TI-B mm 2-4 mm 0-4 mm 1 Delområde 1 V30 ( ) m 0,4 0,9 (6 %) 0,4 2 Delområde 1 V35 ( ) m 0,3 4,4 (3,6 %) 3 Delområde 2 V23 ( ) m 0,1 2,0 (5,3 %) 0,2 4 Delområde 3 V52 ( ) m 0,5 3,8 (6,4 %) 5 Delområde 4 V6 ( ) m 0,1 2,2 (2,8 %) 0,2 6 Delområde 6 V40 ( ) m 0,4 2,6 (2,6 %) 0,5 7 Delområde 6 V43 ( ) m 0,2 1,5 (7,0 %) 0,3 8 Delområde 7 V11 ( ) m 0,9 4,7 (6,9 %) 1,2 9 Delområde 8 V13 ( ) m 1,0 2,6 (6,1 %) 1,1 10 Delområde 9 V15 ( ) m 1,0 3,0 (9,7 %) 1,2 Tabel 4-7: Oversigt over indholdet af porøs flint i fraktionerne 0-2 mm, 2-4 mm samt den samlede fraktion 0-4 mm. Tallet i parentes angiver andelen af 2-4 mm fraktionen i forhold til den samlede sandprøve 0-4 mm. For de grove fraktioners vedkommende klassificeres den samlede fraktion 4-32 mm i fem af prøverne til passiv miljøklasse. Prøven fra Delområde 7 klassificeres som klasse M. Samme prøve fra Delområde 7 indeholder relativt meget reaktiv flint i 2-4 mm fraktionen, og prøverne i de to nærliggende delområder (8 og 9) klassificerer til klasse P. Derfor anses det ikke for muligt at producere grove tilslag til beton til andet end passiv miljøklasse i nogen af områderne. 0,5 0,8 Vi har estimeret mængden af materialer i de enkelte delområder i fraktionen 0-4 mm, som opfylder kriterierne ovenfor. Dvs. indeholder, Højest 10% < 0,063 mm Højest 85 % < 0,5mm ingen humusstoffer Ud fra de udførte petrografiske analyser vurderes det, at materialerne med deres naturlige kornkurve teoretisk opfylder kravene til mindst miljøklasse A. Det anbefales dog ikke at forekomsterne i Delområderne 7 til 9 anvendes til produktion af betonsand til andet end passiv miljøklasse (klasse P), pga. det høje indhold af alkalikisel reaktive korn i 2-4 mm fraktionen. Inden for områderne vurderes det, at 352 mio. m 3 af råstofferne opfylder ovenstående. I nedenstående tabel ses fordelingen på de enkelte delområder. Desuden er mængden af sand i 2-4 mm fraktionen estimeret.

45 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 41 Område Sandmængde (0-4 mm) (mio. m 3 ) Volumen 2-4 mm sand (mio. m 3 ) Delområde ,3 8 Delområde ,1 19 Delområde ,3 8 Delområde ,1 7 Delområde 5 0,47 0,03 0,2 Delområde ,1 19 Delområde 7* 11 0,7 4 Delområde 8* 5,0 0,2 1 Delområde 9* 3,5 0,1 0,6 Estimeret mulig produktion af betonsand (0-4 mm), klasse A* (mio. m 3 ) Tabel 4-8: Beregninger mængden af sand (0-4 mm) og delfraktionen 2-4 mm fordelt på delområder. *Forekomsterne i Delområde 7, 8 og 9 kan ikke anbefales til produktion af betonsand (0-4 mm) til andet end miljøklasse P, selvom det teoretisk klassificerer til miljøklasse A. 4.6 Råstofinteressen Råstofinteressen i de enkelte boringer i området er opgjort i 4 kategorier (Figur 4-19). Uden eller med svag interesse Begrænset eller usikker interesse Moderat interesse Høj interesse Placeringen af boringerne i de 4 kategorier afgøres ud fra en række kriterier under hver kategori. Boringen tilskrives den første kategori i rækken, når blot et af kriterierne i kategorien er opfyldt, startende fra kategorien med den laveste råstofinteresse. Kriterierne for placering af boringerne i de 4 kategorier er som følger: Uden eller med svag råstofinteresse: Den samlede tykkelse af overjord og overskudsjord 8 m. Den samlede tykkelse af ler og silt under grundvandsspejlet 1 m. Tykkelsen af overjord og overskudsjord overstiger tykkelsen af råstoflagene. Der findes ingen grus- eller stenlag. Sandlag består kun af eller næsten kun af fint sand uden grus eller kun med enkelte gruskorn. Tykkelsen af sand-, grus- og stenlag < 1 m. Begrænset eller usikker råstofinteresse: Forekomsten består overvejende af groft og mellem sand, hvor den gennemsnitlige andel af korn > 2 mm i råstoflagene er under 10 % % og hvor egnethed til betonsand ikke er dokumenteret/sandsynlig. Råstoflagenes samlede tykkelse er 1-2 m. Moderat råstofinteresse: Den gennemsnitlige andel af korn > 2 mm i råstoflag er på %. De råstofegnede lag består udelukkende af lag, som er dokumenteret egnede til betonsand. (Da der i nærværende undersøgelse kun har lavet få stikprøver med en prøve pr. område, har dette kriterie ikke fundet anvendelse.) Høj råstofinteresse:

46 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 42 Den gennemsnitlige andel af korn > 2 mm i råstoflag er over 20 %. Fordelingen på de fire kategorier fremgår af nedenstående figur. VEJEN ANTAL BORINGER Uden/Svag Begrænset/Usikker Moderat Høj RÅSTOFINTERESSE Figur 4-19: Fordelingen af kategorier for råstofinteresse i de nye boringer. 3 af de 53 nye boringer ligger i kategorien høj råstofinteresse, 11 ligger i kategorien moderat råstofinteresse, 34 ligger i kategorien begrænset/usikker råstofinteresse, og 5 ligger i kategorien uden/svag råstofinteresse. De 34 boringer som ligger i kategorien begrænset/usikker er kategoriseret pga. et estimeret grusindhold på under 10 %. De stikprøver der er udført i forhold til anvendelighed til betonsand indikerer at materialerne i Delområderne 1 til 4 kan anvendes til betonsand til miljøklasse A. Pga. de kun få analyser, der er udført, har ovenstående kriterie for anvendelse til betonsand dog ikke fundet anvendelse. På bilag 7 er råstofinteressen præsenteret i tematiseret form. På baggrund af den geologiske model og de nye boringer er områderne blevet inddelt i områder med forskellig råstofinteresse. Denne opdeling er vist sammen med de tematiserede boringer på bilag 7. I nedenstående figur ses den tematiserede råstofinteresse for alle områderne. Det fremgår tydeligt at de fire vestlige Delområder (1 til 4) er domineret af boringer med Begrænset/Usikker råstofinteresse, mens de østlige Delområder (5 til 9) er domineret af boringer med moderat råstofinteresse. Dette afspejler, at aflejringerne i de vestlige delområder overvejende er svagt grusede, mens aflejringerne overvejende er grusede i de østlige delområder.

47 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 43 Figur 4-20: Råstofinteressen i tematiseret for de 9 kortlægningsområder. Tematiseringen bygger på nye boringer og geofysik, samt eksisterende boringer og geofysik fra Jupiter og Gerda-databaserne. 4.7 Mængden af råstoffer under grundvandsspejlet Dybden til grundvandet er blevet registreret i forbindelse af borearbejdet. I nedenstående tabel ses dybde og kote til det registrerede vandspejl. Område GVS, mu.t. GVS, kote Delområde ,5 +27 til +32 Delområde 2* 5,2 16,1 +39 til 62 Delområde 3 4,8 17,1 +33 til +54 Delområde 4* 4,8 23,0 +55 til +68 Delområde 5* 2,2 +66 Delområde 6 1,2 5,2 +46 til +54 Delområde 7 3,5 7,7 +36 til +37 Delområde 8 6,0 6,4 +37 til +43 Delområde 9* 5,8 +38 Tabel 4-9: Dybde og kote til grundvandsspejlet i de nye boringer fordelt på områder. *Boringer der er registreret tørre er ikke medtaget. I den geologiske model er grundvandsspejlet modelleret på baggrund af de nye og eksisterende boringer i området. Den samlede mængde råstoffer under grundvandsspejlet er på baggrund af modellen estimeret. Mængderne fremgår af tabellerne i afsnit 5.

48 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen KONKLUSION Nærværende kortlægnings formål har været at undersøge, om det er rimeligt sandsynligt, at der i områderne findes sand, grus og sten, der er af interesse for en erhvervsmæssig indvinding, og kortlægningen skal bruges til at vurdere om områderne bør fastholdes som råstofinteresseområder. Derfor må denne kortlægning ikke opfattes som en præcis kvantificering af de tilgængelige ressourcemængder opdelt efter kvalitet. Vi har i rapporten alligevel forsøgt at estimere mængder inden for de forskellige kornstørrelser og kvaliteter for at forbedre beslutningsgrundlaget, men de opgjorte mængder skal ikke opfattes som andet end estimater. De 9 kortlægningsområder er blevet overordnet kortlagt med nye boringer pr. ca. 90 ha (dog mindst 2 boringer pr. område) og med ny geofysik. I nogle områder var der allerede eksisterende geofysik. I disse er, der ikke lavet ny geofysik eller evt. lavet supplerende geofysik for at dække data-tomme arealer. Alle boringerne er beskrevet efter ingeniørgeologiske principper, og der er udført stikprøvevise kvalitetsanalyser med henblik på anvendelighed til vejformål og betonformål. Der er lavet 3D geologiske modeller for områderne, hvori nyindsamlet og eksisterende geofysik, nye undersøgelsesboringer og eksisterende boringer er samtolket. Med disse modeller er der opbygget en god forståelse for udbredelsen af råstoflegemer samt overjord og overskudsjord. Estimaterne af råstofmængderne er foretaget ved hjælp af modellerne. Råstoflaget og overjord/overskudsjord På baggrund af kortlægningen fremstår, der er en tydelig forskel mellem de østlige og de vestlige områder. De vestlige er Delområderne 1 til 4, som alle ligger vest for Hovedopholdslinjen, og de østlige er Delområderne 5 til 9, som ligger øst for hovedopholdslinjen. De vestlige områder har alle en rimelig simpel geologisk opbygning med ret tykke råstoflag fra terræn og uden store mængder overjord/overskudsjord. De østlige områder har derimod en ret kompleks geologi med lerdominerede arealer, der veksler med sanddominerede arealer. I disse områder ses der en stor varians i tykkelse af overjord/overskudsjord og ressource. Grundvand Mængden af råstofressourcer over og under grundvandsspejlet varierer meget fra område til område. I Delområderne 5, 6 og 7 ligger størstedelen af ressourcen under grundvandsspejlet. I Delområderne 1, 3 og 8 ligger ca. 1/3 af ressourcen under grundvandsspejlet. I Delområderne 2 og 9 ligger ca. 1/2 af ressourcen under grundvandsspejlet. I Delområdet 4 ligger størstedelen af ressourcen over grundvandsspejlet. Vejformål Det er sandsynliggjort, at størstedelen af ressourcerne vil kunne benyttes til bundsikringssand. Der er stor forskel på områderne i forhold til potentiale for produktion af stabilt grus. I Delområderne 1, 2, 3, 4, 5 og 9 er det estimeret, at under 10 % af materialerne kan oparbejdes til stabilt grus. I Delområderne 6, 7 og 8 er det estimeret at mellem 20 og 50 % af materialerne kan oparbejdes til stabilt grus.

49 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 45 Betonformål I Delområderne 1 til 6 er det sandsynligt, at der kan produceres betonsand til miljøklasse A. I delområderne 7 til 9 er det ikke sandsynligt, at der kan produceres betonsand til andet en miljøklasse P. Det er ikke sandsynligt, at der kan produceres grove tilslag til anden end miljøklasse P i nogen af områderne. Grove materialer Der er estimeret en samlet grusprocent for hvert område. Det skal pointeres at disse værdier kun er estimater, idet det er baseret på 1 boring pr. ca. 90 ha og med kun stikprøvevise sigtninger af råstoflagene. Delområde 1: 5 % Delområde 2: 6 % Delområde 3: 7 % Delområde 4: 7 % Delområde 5: 4 % Delområde 6: 20 % Delområde 7: 18 % Delområde 8: 12 % Delområde 9: 8 % Råstofinteressen Områder uden råstofinteresse: På baggrund af de geologiske modeller har det været muligt at udpege en del arealer, hvor der med høj sandsynlighed ikke er nogen råstofinteresse. Disse områder er domineret af ler- eller silt-aflejringer ned til mindst 10 m u.t. og er tematiseret med rød farve i bilag 7 og ovenstående Figur Det kan anbefales at skære disse områder fra ved fremtidig revision af råstofinteresseområder. De største arealer uden råstofinteresse er kortlagt inden for Delområderne 5 til 9, hvor der er relativt store arealer, der er domineret af lerede aflejringer fra terræn og ned til mindst 10 m u.t. Der er en klar tendens til, at der vest for hovedopholdslinjen i Delområderne 1 til 4 er mindre grus end i områderne øst for hovedopholdslinjen. Derfor ses der en ret tydelig fordeling med delområder, der er domineret af arealer med begrænset/usikker råstofinteresse mod vest, og delområder der er domineret af arealer med moderat råstof interesse mod øst. I nedenstående tabeller er råstofmængderne i Delområderne estimeret med to betydende cifre. Delområde 1 Ha Arealer med moderat råstofinteresse Arealer med begrænset/usikkerråstofinteresse Arealer uden eller med svag råstofinteresse m 3 sand, grus og sten i alt m 3 under gvs m 3 grus >2 mm m 3 grus >4mm Sum

50 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 46 Delområde 2 Ha Arealer med moderat råstofinteresse Arealer med begrænset/usikkerråstofinteresse Arealer uden eller med svag råstofinteresse m 3 sand, grus og sten i alt m 3 under gvs m 3 grus >2 mm m 3 grus >4mm Sum Delområde 3 Ha Arealer med moderat råstofinteresse Arealer med begrænset/usikkerråstofinteresse Arealer uden eller med svag råstofinteresse m 3 sand, grus og sten i alt m 3 under gvs m 3 grus >2 mm m 3 grus >4mm Sum Delområde 4 Ha Arealer med moderat råstofinteresse Arealer med begrænset/usikkerråstofinteresse Arealer uden eller med svag råstofinteresse m 3 sand, grus og sten i alt m 3 under gvs m 3 grus >2 mm m 3 grus >4mm Sum

51 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 47 Delområde 5 Ha Arealer med begrænset/usikkerråstofinteresse Arealer uden eller med svag råstofinteresse m 3 sand, grus og sten i alt m 3 under gvs m 3 grus >2 mm m 3 grus >4mm Sum Delområde 6 Ha Arealer med høj råstofinteresse Arealer med moderat råstofinteresse Arealer med begrænset/usikkerråstofinteresse Arealer uden eller med svag råstofinteresse m 3 sand, grus og sten i alt m 3 under gvs m 3 grus >2 mm m 3 grus >4mm Sum Delområde 7 Ha Arealer med moderat råstofinteresse Arealer uden eller med svag råstofinteresse m 3 sand, grus og sten i alt m 3 under gvs m 3 grus >2 mm m 3 grus >4mm Sum

52 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 48 Delområde 8 Ha Arealer med høj råstofinteresse Arealer med begrænset/usikkerråstofinteresse Arealer uden eller med svag råstofinteresse m 3 sand, grus og sten i alt m 3 under gvs m 3 grus >2 mm m 3 grus >4mm 26, , ,7 Sum Delområde 9 Ha Arealer med moderat råstofinteresse Arealer med begrænset/usikkerråstofinteresse Arealer uden eller med svag råstofinteresse m 3 sand, grus og sten i alt m 3 under gvs m 3 grus >2 mm m 3 grus >4mm Sum ANBEFALINGER TIL SUPPLERENDE UNDERSØGELSER Ressourcens udbredelse og kvalitet vurderes belyst tilstrækkeligt i forhold til formålet. Idet undersøgelsen skal danne et grundlag for, at Region Syddanmark kan afgøre, om områderne bør fastholdes som råstofinteresseområder. Det vurderes ikke, at yderligere boringer eller analyser i områderne vil ændre den overordnede konklusion, hvor vi har relativt lave grusindhold i de vestlige interesseområder og moderate til høje grusindhold i de østlige interesseområder. Geofysik Det kan overvejes at udføre få supplerede geofysiske undersøgelser, da der efter nærværende kortlægning stadig er nogle huller i fladedækningen. Delområde 1: Vurderes dækket tilstrækkeligt. Dog er der et datatomt areal omkring boring DGU nr Det kan dog undværes, da geologien er ensartet i området. Delområde 2: Vurderes tilstrækkeligt dækket. Delområde 3: I den sydvestlige side og i den østligeste del (i Tirslund Plantage) er der datahuller i geofysikken. Det kan overvejes at supplere med MEP, PACES eller ttem. Delområde 4: Der blev ikke udført geofysik i nærværende kortlægning, da der allerede var enten MEP eller PACES i dele af området. Der er dog ingen geofysik (eller kun få data) i den sydøstlige del omkring boring DGU nr og den nordlige del omkring boringerne DGU nr og Det kan overvejes at supplere med MEP, PACES eller ttem. Delområde 5: Vurderes tilstrækkeligt dækket med MEP og SkyTEM.

53 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen 49 Delområde 6: Vurderes tilstrækkeligt dækket med PACES og SkyTEM, samt MEP i den nordøstlige del. Delområde 7: Vurderes tilstrækkeligt dækket med PACES og SkyTEM. Delområde 8: Vurderes tilstrækkeligt dækket med PACES. Delområde 9: Vurderes tilstrækkeligt dækket med PACES. Boringer I de nye boringer er fordelingen af ressourcemængder på kvalitet (især kornstørrelse og anvendelighed på stabilt grus), som ovenstående kapitler pointeret, kun estimater. Disse er baseret på stikprøvevise sigtninger og sammenligning af de ingeniørgeologiske beskrivelser med erfaringstal. Hvis der i fremtiden skal udpeges graveområder inden for interesseområderne, må det anbefales, at nærværende kortlægning suppleres med flere boringer og analyser, så mængderne af forskellige kornstørrelser kan kvantificeres. Da vi i nærværende undersøgelse kun har lavet boringer pr. ca. 90 ha er der fremkommet nogle steder, hvor vi i de 3d geologiske modeller har modelleret råstoflag, som enten kun er indikeret i geofysikken eller i eksisterende boringer. Det kan overvejes at udføre supplerende boringer for at verificere dette. Delområde 1: Vurderes tilstrækkeligt dækket med boringer. Delområde 2: På arealer mellem boringerne DGU nr og samt mellem boringerne DGU nr og er der modelleret tykke råstoflag, som ikke er dokumenteret i nye boringer. Det kan overvejes at udføre verificerende boringer. Delområde 3: I den østlige del af området er der gravet umiddelbart mod nord og mod syd. Der er ingen data i form af boringer eller geofysik i dette område (Tirslund plantage). Det kan anbefales at udføre en boring for at undersøge dette areal. Delområde 4: På et areal mellem boring DGU nr og DGU nr er der modelleret et relativt tykt råstoflag, som kun er indikeret i geofysik. Det kan overvejes at udføre en boring til at verificere dette. Det samme er tilfældet nord for boring DGU nr Delområde 5: De to nye boringer i delområde 5 viste kun tynde råstoflag (eller slet ingen). Der er dog i geofysik og eksisterende boringer indikationer på tykkere råstoflag både i den sydlige del og den nordlige del af området. Det kan anbefales at verificere/afkræfte dette. Hvis disse forekomster ikke verificeres, er området uinteressant som råstofområde. Delområde 6: På tre delarealer er der modelleret tykkere råstoflag, end det ellers er bekræftet i boringerne. Det er syd for boring DGU nr , øst for boring DGU nr og øst for boring DGU nr Det kan overvejes at udføre supplerende boringer for at verificere dette. Delområde 7: Den tilsyneladende tykkeste råstofforekomst i dette område findes i den sydøstlige del af området. Den er ikke dokumenteret med boringer, men kun indikeret i geofysik. Det kan overvejes at lave en supplerende boring. Delområde 8: I den østlige del af delområdet indikerer geofysik og eksisterende boringer, at der kan findes aflejringer af sand/grus uden overliggende moræneler. Det kan anbefales at verificere dette med en supplerende broing. Delområde 9: Den tilsyneladende tykkeste råstofforekomst i dette område findes i den nordligste del af området. Den er ikke dokumenteret med boringer, men kun indikeret i geofysik. Det kan overvejes at lave en supplerende boring, men det bør først vurderes, om området alligevel er uinteressant, da den eventuelle ressource ligger meget tæt på infrastruktur.

54 Råstofkortlægning, fase 2, sand, grus og sten, fase 2 Nr. 16 Vejen REFERENCER /1/ Bekendtgørelse nr af 28/10/2013. Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land. Miljøministeriet, /2/ DGF-bulletin nr. 1, "Vejledning i Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse", G. Larsen m.fl. Dansk Geoteknisk forening, juli /3/ Dansk Vejtidsskrift, 2004: Nye vejregler for stabilt grus og bundsikring, Nr. 4, /4/ Bundsikring af sand og grus AAB, Vejdirektoratet 2016.

55 Region Syddanmark Klima og Ressourcer Damhaven Vejle Tlf