Elektriske modstande for forskellige jordtyper
|
|
|
- Else Clara Johansen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy
2 Geologisk modellering Fastlæggelse af laggrænser i 3D-rummet Gode data, der understøtter hinanden Veldefinerede laggrænser Dårlige data, der ikke understøtter hinanden Gode data, der ikke understøtter hinanden! Fokus på TEM-data og boringer
3 Geologi og elektriske modstande Geofysik skal oversættes til geologi Der skal tolkes! Der skal tages beslutninger!?
4 Jordlagenes modstandsintervaller Den målte elektriske modstand afspejler: Mineralsammensætningen (ler) Vandindholdet Porevandets kemi (fx. opløst salt) Målemetoden
5 TEM-modstande af typiske danske aflejringer Kvartær Prækvartær Aflejring Modstand [Ωm] Ferskvandstørv, gytje, ler Diatomit Marint tørv, gytje, ler (saltvandsholdigt) 1 15 Moræneler (typisk 40) Morænesand og grus >40 Smeltevandsgrus >80 Smeltevandssand >60 Smeltevandssilt Smeltevandsler (typisk 25) Miocænt kvartssand/glimmersand >80 Miocænt glimmersilt Miocænt Oligocænt glimmerler Oligocænt fed ler (bl.a. Viborg Form.) 3 12 Søvindmergel (fed ler) 3 8 Paleocænt Eocænt plastisk ler 1 3 Kertemindemergel 5 30 Lellinge Grønsand Kalk >80 Skrivekridt Jørgensen et al. 2003/Jørgensen et al. 2005
6 TEM-modstande af typiske danske aflejringer Kvartær Prækvartær Aflejring Modstand [Ωm] Ferskvandstørv, gytje, ler Diatomit Marint tørv, gytje, ler (saltvandsholdigt) 1 15 Moræneler (typisk 40) Morænesand og grus >40 Smeltevandsgrus >80 Smeltevandssand >60 Smeltevandssilt Smeltevandsler (typisk 25) Miocænt kvartssand/glimmersand >80 Miocænt glimmersilt Miocænt Oligocænt glimmerler Oligocænt fed ler (bl.a. Viborg Form.) 3 12 Søvindmergel (fed ler) 3 8 Paleocænt Eocænt plastisk ler 1 3 Kertemindemergel 5 30 Lellinge Grønsand Kalk >80 Skrivekridt Geofysiksamarbejdet 2003/Jørgensen et al. 2005
7 Tertiær ler Smeltevandsler Moræneler Sand/grus
8 Farver forfører!
9 Eksempel, Hindsholm Op til 105 ohmm Ned til 21 ohmm
10 Eksempel, Hindsholm
11 Eksempel, Hindsholm
12 Eksempel, Odense Syd SkyTEM-data: Lavere modstande end forventet ved boring Adskillelse af magasiner? Vandprøver fra boringens filtre viser chloridindhold på 470 og 690 mg/l SkyTEM afspejler porevandskemien i den kvartære lagserie Opadrettet gradient Ingen geologisk adskillelse af magasiner Grontmij 2011
13 Atypiske modstande i områder med. Højere modstand end forventet: Tørre lerlag i øvre del af lagserien Tertiær silt ( sort ler ) Højt kalkindhold (mergel) Fersk porevand i sprækker (skifrig palæogen ler) Lavere modstand end forventet: Moræneler over palæogent ler opblandet med PL Smeltevandsler opblandet i ML
14 Atypiske, fordi: Lithologien er anderledes end forventet (mere sandet, mere leret, større kalkindhold ) Varierende lithologi i laget (faciesvariationer: kornstørrelse, tynde lag, opblanding) Vekslende vandindhold (tør moræne!) Sprækker Varierende porevandskemi TEM-metoden midler!
15 Hvad stiller vi op med de atypiske elektriske modstande? Tolkningsmæssigt dilemma: Hvilket/hvilke datasæt har ret? Eksempel Hindsholm: Ingen logs Hvad skyldes de høje modstande af ML? Tør vi basere geologiske tolkninger på de atypiske elektriske modstande? Hvordan får vi koblet modstande og lithologi?
16 Samtolkning af data Kombination af datasæt vigtig TEM/SkyTEM Prøvebeskrivelser Resistivitetslogs Kombination af data giver større sikkerhed i tolkningerne En indledende vurdering af res-logs, lithologi og TEM Sandersen et al. 2009
17 Formationer og modstandsintervaller Vendsyssel: Modstandsintervaller fra resistivitetslogs Sandersen et al. 2009
18 Den geologiske modellering Problemstillinger ifbm. atypiske modstande Tolkning af laggrænser er vanskelig Usikkerheden på den geologiske models laggrænser øges på trods af gode data Tolkninger på baggrund af modstande alene er vanskelig/usikker Konsekvenser for tykkelsen af magasiner og dækkende lerlag Meningerne om hvor laggrænserne ligger kan være delte!
19 Den geologiske modellering Spørgsmål, som bør afklares Er der tale om atypiske modstande, som er generelt forekommende i modelområdet? Er de kun forekommende stedvist? Har vi flere datasæt, der bekræfter modstandene? (logs eller andre geofysiske data) Hvad er usikkerheden på boredata? Hvad er det modstandene afspejler, geologisk set?
20 Den geologiske modellering Handling Afklaring af spørgsmålene Tabel over lithologier og modstande Diskussion af, hvor laggrænserne trækkes Tolkning Konsekvens Dokumentation
21 Atypiske elektriske modstande er ikke ualmindelige Udfordringer for den geologiske modellering Løsninger: Konklusioner Målrettet anvendelse af borehulslogs Grundig, manuel samtolkning af data (Andre farveskalaer?) Indledende diskussion af lagseriens modstandsforhold (tolkningsprocedurer) Konsensus Erfaringsudveksling (supplement til standardintervallerne ) Varsomhed med automatiserede tolkninger
OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND
OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger
Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland
Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler
Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Hvordan opnår vi en tilstrækkelig stor viden og detaljeringsgrad? Et eksempel fra Odense Vest. Peter B.
LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE
LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger SSV-beregningen fra Lolland Introduktion til SSV-metoden
NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde
NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med
D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark
Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer
Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering
Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik
Sammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer
Sammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer Ingelise Møller, Anders V. Christiansen*, Verner H. Søndergaard, Flemming Jørgensen og Claus Ditlevsen Geological Survey of
Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager
Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,
Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.
Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning
Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?
Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for
Kortlægning af begravede dale i Danmark
Kortlægning af begravede dale i Danmark Opdatering 2007 2009 Flemming Jørgensen GEUS og Peter Sandersen Grontmij Carl Bro G E U S 1 Kortlægning af begravede dale i Danmark Særudgivelse Omslag: XXX Repro:
Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE
Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Rekvirent
GEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg
Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne -ved etablering af nye anlæg Claus Ditlefsen, Inga Sørensen*, Morten Slot & Martin Hansen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark
Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog
Fravalg af LAR-metoden nedsivning LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. FORHOLD HVOR REGNVAND IKKE KAN NEDSIVES LOKALT... 3 2.1 GRUNDVANDSSPEJLET STÅR HØJT... 3 2.2 ØVERSTE LAG ER LER...
GEOFYSIKSAMARBEJDET. Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet
Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet ANVENDELSE AF TEM-METODEN VED GEOLOGISK KORTLÆGNING MAJ 2003 RESUME (1) (1.1)... 5 INDLEDNING OG BAG- GRUND (2) (2.1)... 6 TEM-METODEN (3) TEM-metodens
Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan
G R E V E K O M M U N E Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan Revision : 1.3 Revisionsdato : 2015-06-12 Sagsnr. : 106331-0001 Projektleder : JNKU Udarbejdet
Thue Weel Jensen. Introduktion
Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen
Mini-SkyTEM -et nyt instrument
Slide Mini-SkyTEM -et nyt instrument Kurt Sørensen, SkyTEM NICA Seminar - 9. oktober 2014 Outline Geofysiske metoder / geologi / elektrisk formationsmodstand TEM metoden /henfaldskurver / tolkning /måleteknik
Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S
i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data
Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Slimminge
Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Kortlægningsområde Slimminge Ny Østergade 7 4000 Roskilde Tlf. 72546500
Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015
Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper
Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE
Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE Rekvirent Rådgiver
NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold
NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi
Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE
3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune
3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune Hinnerup Vandværk, Herredsvang (713.2.1) Vandværkets indvindingstilladelse er på 445. m 3 /år. Tilladelsen er den 18. november 1999 blevet gebyrnedsat fra oprindelig
Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE
Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af
LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?
LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? Peter B. E. Sandersen & Flemming Jørgensen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy ATV Jord og Grundvand
Nordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE
Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE 23. FEBRUAR 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Generelle geologiske forhold 3 2.1 Delstrækningerne 5 3 Estimeret sedimentvolumen
Rekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Søvej 1 8600 Silkeborg. Malene Caroli Juul Telefon 89705969 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg.
Rekvirent Silkeborg Kommune Søvej 00 Silkeborg Malene Caroli Juul Telefon 9099 E-mail [email protected] Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 0 Viby J Telefon E-mail [email protected] Sag 00 Projektleder
Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.
Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, [email protected] Karsten Juul GEO, Danmark, [email protected] Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og
Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard
Cityringen Evalueringer og faglige resultater Jesper Damgaard COWI Foto: Roy William Gabrielsen 1 Geologisk model, Cityringen Formål med geologiske og hydrogeologiske undersøgelser Opdatere og udvide COWIs
ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE
ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik
Kortlægning af Skarø
Kortlægning af Skarø - samtolkning af geoelektriske og transiente sonderinger Af geofysikerne Esben Auken, Jens E. Danielsen, Kurt Sørensen, GeoFysikSamarbejdet, Geologisk Institut, Aarhus Universitet
Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S
M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00
Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner
Gør tanke til handling VIA University College Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Jette Sørensen og Theis Raaschou
Kortlægning af begravede dale i Danmark
Kortlægning af begravede dale i Danmark Opdatering 2010 2015 Peter B. E. Sandersen og Flemming Jørgensen Bind 1: Hovedrapport Kortlægning af begravede dale i Danmark Opdatering 2010 2015 Peter B. E. Sandersen
Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser
Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser
5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne
Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige
Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler
Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Nik Okkels GEO, Danmark, [email protected] Marianne Bondo Hoff GEO, Danmark, [email protected] Morten Rasmussen GEO, Danmark, [email protected] Abstract: I forbindelse
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode
Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning
Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale
Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 9-2011 SAND, GRUS, STEN. Butterup, Holbæk Kommune
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 9-2011 SAND, GRUS, STEN Butterup, Holbæk Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Geologisk, geofysisk og hydrologisk karakterisering på Naverland 26; Opstilling af hydrogeologisk konceptuel model.
Geologisk, geofysisk og hydrologisk karakterisering på Naverland 26; Opstilling af hydrogeologisk konceptuel model. Jesper Damgaard, civilingeniør, afdelingen for Vand, Geologi og Geofysik 1 COWIs opgaver
