Kortlægning af råstofressourcen ved Gl. Toftegaard

Transkript

1 Side 1 Gl. Toftegaard Kortlægning af råstofressourcen ved Gl. Toftegaard september 2010 Udgivelsesdato : 21. september 2010 Projekt : Udarbejdet : Lise Kristensen, Ditte L. Petersen og Ulrich Tue Jacobsen Kontrolleret : Jakob Qvortrup Christensen Godkendt : Steve Ulf Hansen

2 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. FORMÅL OG RESUME Formål Resume 5 2. MATERIALEKRAV 5 3. UNDERSØGELSESOMRÅDET Overordnet geologisk beskrivelse af området 8 4. FELTARBEJDE UDFØRT I FELTARBEJDE UDFØRT I Geofysik Metodik Måleinstrument og måleparametre Dataprocessering Præsentation af PACES Middelmodstandskort Resultater Boringer Laboratoriearbejde for prøver fra boringer Prøvegravninger Laboratoriearbejde for prøver fra boringer MÆNGDER OG KVALITETER Geologisk model Forekomst Forekomst Forekomst Overjordstykkelser Kvaliteter SAMMENFATNING 29

3 Side 3 Bilag: Bilag 1.1: Placering af boringer og prøvegravninger 2009 Bilag 1.2: Beskrivelse af boringer og prøvegravninger 2009 Bilag 1.3: Laboratorieanalyser 2009 Bilag 2.1: Beskrivelse af boringer 2010 Bilag 3.1: Sigteanalyser for boringer 2010 Bilag 3.2: SE-analyser for boringer 2010 Bilag 3.3: Beskrivelse af prøvegravninger 2010 Bilag 3.4: Sigteanalyser fra prøvegravninger 2010 Bilag 3.5: SE-analyser fra prøvegravninger 2010 Bilag 4.1: Placering af PACES Bilag 4.2: Ohmmeterkurver Bilag 4.3: Middelmodstand, interval 0-1 mut. Bilag 4.4: Middelmodstand, interval 1-2 mut. Bilag 4.5: Middelmodstand, interval 2-3 mut. Bilag 4.6: Middelmodstand, interval 3-4 mut. Bilag 4.7: Middelmodstand, interval 4-5 mut. Bilag 4.8: Middelmodstand, interval 5-6 mut. Bilag 4.9: Middelmodstand, interval 6-7 mut. Bilag 4.10: Middelmodstand, interval 7-8 mut. Bilag 4.11: Middelmodstand, interval 8-9 mut. Bilag 4.12: Middelmodstand, interval 9-10 mut. Bilag 4.13: Middelmodstand, interval mut. Bilag 4.14: Middelmodstand, interval mut. Bilag 4.15: Middelmodstand, interval mut. Bilag 4.16: Middelmodstand, interval mut. Bilag 4.17: Middelmodstand, interval mut. Bilag 4.18: Isoohmmeterkort, kanal 1. Fokusdybde 5,19 meter Bilag 4.19: Isoohmmeterkort, kanal 2. Fokusdybde 10,78 meter Bilag 4.20: Isoohmmeterkort, kanal 3. Fokusdybde 15,57 meter Bilag 4.21: Isoohmmeterkort, kanal 4. Fokusdybde 7,47 meter Bilag 4.22: Isoohmmeterkort, kanal 5. Fokusdybde 1,52 meter Bilag 4.23: Isoohmmeterkort, kanal 6. Fokusdybde 2,11 meter Bilag 4.24: Isoohmmeterkort, kanal 7. Fokusdybde 2,74 meter Bilag 4.25: Isoohmmeterkort, kanal 8. Fokusdybde 3,75 meter

4 Side 4 1. FORMÅL OG RESUME 1.1 Formål Der er foretaget råstofundersøgelser i et område ved Gl. Toftegaard - Bjerrede By, Faxe Kommune - matr. nr. 2e og 3a Bjerrede By, Terslev samt 2a Ulstrup By, Terslev. Der er ved tidligere råstofundersøgelser identificeret materialer som kan anvendes som råstoffer ved byggeri- og anlægsarbejder. Der har desuden tidligere været råstofindvinding på arealerne og naboarealerne. Der er ønsket en beskrivelse af råstofforekomsten herunder en kvantificering og kvalificering af råstofmængder og sammensætning, idet der inddrages allerede foreliggende resultater fra tidligere kortlægning. Ved en råstofforekomst forstås de jord- og bjergarter, der kan udnyttes økonomisk gennem en proces hvor indvinding og oparbejdning sker med den tilgængelige teknologi. En råstofforekomst er beskrevet ved dens beliggenhed, størrelse og kvalitet. For nærværende undersøgelse kaldes råstofforekomsten på matr. nr. 2e Bjerrede By for forekomst 1, 3a Bjerrede By for forekomst 2 og 2a Ulstrup By for forekomst 3. Kortlægningen har således til formål at sikre en tilstrækkelig beskrivelse af råstofforekomstens udbredelse i areal og dybde, samt en tilsvarende beskrivelse af råstofforekomstens forventede kvaliteter, opdelt i nedenstående kategorier: Stabilt grus kv. I Stabilt grus kv. II Bundsikringsmateriale kv. I Bundsikringsmateriale kv. II Sandfyld Betonsand kl. P Perlesten kl. P Ærtesten kl. P Nøddesten kl. P Der er i maj 2009 udført boringer og prøvegravninger på arealerne. Der er desuden i 2009 udført laboratorieanalyser af udvalgte prøver. I maj 2010 er der udført geofysik (PACES) samt supplerende boringer. Der er i den forbindelse udført laboratorieanalyser på udvalgte prøver. I september 2010 er der udført supplerende prøvegravninger. Fra disse prøvegravninger er der udtaget prøver til supplerende laboratorieanalyser. De nævnte undersøgelser udgør grundlaget for vurderingen af råstofforekomsten. Der er foretaget en overordnet vurdering af prøvernes kornkurve og på baggrund heraf vurderet om prøvernes kornstørrelsesfraktioner kan bidrage til fraktioner for de enkelte kategorier. For materiale til betonformål er der endvidere foretaget en visuel bedømmelse af prøverne mht. indholdet af flint.

5 Side Resume Der er på arealerne truffet sand som primært kan oparbejdes til bundsikringsmaterialer, men der er også truffet råstoffer som kan oparbejdes til stabilt grus kvalitet. Den øvrige restmængde udgør fyldsandskvalitet. Alternativt kan fyldsandet oparbejdes til betonsand kl. P, mørtelsand eller tilsvarende. Materialerne fra råstofforekomsten forventes samlet at udgøre følgende: Stabilt grus kv. I m 3 Bundsikringsmateriale kv. I m 3 Bundsikringsmateriale kv. II m 3 Sandfyld/Betonsand kl. P m 3 I alt m 3 Overjordstykkelsen er begrænset, således at overjorden typisk udgøres af 0,3-0,5 meter muld. Direkte herunder findes råstofforekomsten. På arealerne findes der kun i begrænset omfang begrænsninger som diger, veje, vandhuller mv., således at de angivne volumener af råstofforekomsterne udgør de reelle mængde som kan indvindes på arealerne. På arealerne er der ikke registret beskyttede naturtyper. Der forventes indvundet sand, grus og sten ned til ca. 5 meter under nuværende terræn. Grundvandsspejlet findes i ca. kote og råstofferne forventes således indvundet over grundvandsspejlet. Arealerne vil efterfølgende kunne efterbehandles til jordbrugsformål. 2. MATERIALEKRAV Da råstofforekomsten kan oparbejdes til en lang række forskellige materialer er det valgt at beskrive forekomsten i forhold til materialernes anvendelse ved anlægsarbejder. Der er valgt følgende prioritering: 1. Stabilt grus kv. I 2. Stabilt grus kv. II 3. Bundsikringsmateriale kv. I 4. Bundsikringsmateriale kv. II 5. Sandfyld 6. Betonsand kl. P, Perlesten kl. P, Ærtesten kl. P, Nøddesten kl. P Således er så meget som muligt af forekomsten beskrevet oparbejdet til stabilt grus kv. I, herefter er resten oparbejdet til stabilt grus kv. II osv. I forbindelse med råstofkortlægningen på Gl. Toftegaard er prøverne udelukkende vurderet ud fra om prøvernes kornstørrelsesfraktioner kan bidrage til fraktioner for de enkelte kategorier. Der er således ikke taget højde for kornform, kornenes modstandsdygtighed overfor tryk og lign.

6 Side 6 Stabilt grus er det materiale som bruges som bærelag for f.eks. asfalt- eller flisebelægning. Det er vigtigt at gruset ikke "sætter sig" og derfor benyttes grus, der kan komprimeres optimalt forud for udlægning af dæklaget f.eks. asfalt eller beton. Stabilt grus er som regel et grusgravsmateriale med kornstørrelse fra 0 til 32 mm. Stabilt grus kan forekomme i uforstyrrede aflejringer eller fremstilles ved tilsætning af grusfraktioner for at opnå den tilstræbte kornkurve. Det færdige materiale skal overholde normerne i Dansk Standard, DS/EN Vejmaterialer ubundne blandinger specifikationer, Stabilt grus findes i to kvaliteter. For kvalitet 1 gælder bl.a. at sandækvivalenten (SEværdi) skal være mindst 34. Sandækvivalenten er et mål for et materiales relative indhold af fine bestanddele og deres plastiske egenskaber. Således har rent sand en sandækvivalent på 100 mens rent ler har en sandækvivalent på 0. Desuden skal indholdet af uknuste partikler højest være 50%. For kvalitet 2 skal sandækvivalenten mindst være 30 mens indholdet af uknuste partikler højest må være 70%. Bundsikringsmateriale udgør den del af vejanlægget som ligger under bærelaget. Det udføres af frostsikkert materiale som er i stand til at dræne vand væk fra vejkassen, normalt sand eller grus, men også andre kornede materialer kan anvendes Bundsikringsmateriale findes i to kvaliteter. For kvalitet 1 gælder bl.a. følgende: Ingen korn større end 90 mm, højst 15% større end 63 mm, højst 5% mindre end 0,063 mm og sandækvivalent på mindst 40. For kvalitet 2 gælder bl.a. følgende: Ingen korn større end 90 mm, højst 15% større end 63 mm, højst 9% mindre end 0,063 mm og sandækvivalent på mindst 30. Kravene til bundsikringsmateriale er beskrevet i Dansk Standard, DS/EN Vejmaterialer ubundne blandinger specifikationer, Sandfyld anvendes til de formål hvor der mangler fyldmaterialer og hvor der ikke stilles særlige krav til permeabilitet eller bæreevne. Sandfyld anvendes desuden som erstatning for blødbundsmaterialer som tørve-, dynd-, ler- og siltaflejringer. Sandfyld har typisk et sandindhold (0,063 til 2 mm) på mellem %, et indhold af filler dvs. materiale mindre end 0,063 mm på over 7 % og et stenindhold over 2 mm på under 20 %. For betonmaterialer er det indholdet af lette og aggressive korn der sammen med kornstørrelsen er med til at afgøre om forekomsten er anvendelig til betonformål. Kravene til betonmaterialer er beskrevet i Dansk Standard, DS/EN Tilslag til beton, Betonmaterialer (betontilslag) findes i 4 miljøklasser, Passiv (kl. P), Moderat (kl. M), Aggressiv (kl. A) og Ekstra Aggressiv (kl. E). Miljøklassen er styret af formålet med anvendelsen, således at passiv miljøklasse anvendes hvor der er mindst påvirkning af den færdige beton (f.eks. indendørs), mens Ekstra Aggressiv miljøklasse anvendes hvor miljøet giver den mest udsatte påvirkning (f.eks. havneanlæg). Kornkurver for hhv. stabilt grus kv. 1 og betonsand ses på Figur 1.

7 Side 7 Figur 1: Kornkurver for betonsand og stabilt grus kv. I 3. UNDERSØGELSESOMRÅDET Arealerne er beliggende på matr. nr. 2e og 3a Bjerrede By, Terslev samt 2a Ulstrup By, Terslev, Figur 2. Arealerne som primært udgøres af landbrugsområde omfatter ca. 50 ha. Figur 2: Kort over matr. nr. 2e og 3a Bjerrede By, Terslev samt 2a Ulstrup By, Terslev.

8 Side 8 Der har tidligere været indvundet råstoffer lige sydøst for arealet ved Stubbjerg samt i et større område nordvest for arealet lige vest for Pilebækgård. Disse områder fremstår i dag som naturområder. Der har endvidere været foretaget råstofindvinding i mindre omfang på matr. nr. 2e Bjerrede By, Terslev. 3.1 Overordnet geologisk beskrivelse af området Arealet er placeret på sydsiden af en lille smeltevandsflade hvor jordarten er beskrevet som senglacialt ferskvandssand og moræneler. Smeltevandsfladen har en begrænset udstrækning omkring og nord for det konkrete areal. Flankerne på smeltevandsfladen udgøres af moræneler, Figur 3. Mod sydøst ved Stubbjerg findes smeltevandsfladens højeste punkt (proximale del). Sydøst for Stubbjerg vurderes geologien at bestå af moræneler og ikke relevant i råstofmæssig sammenhæng. Figur 3: Placering af undersøgelsesområdet i forhold til overordnede landskabselementer. Fra Per Smed. Ifølge Per Smeds kort over landskabselementer findes der meget få områder af denne type på Øst- og Sydsjælland sammenlignet med resten af Sjælland, hvor de udgør de regionale graveområder ved Sorø, Kalundborg og Slagelse. Forekomster af størrelse med de store regionale graveområder er både af mængde og kvalitetsmæssigt fraværende på Øst- og Sydsjælland, hvilket bevirker at mindre forekomster som den ved Gl. Toftegaard vil være en af de mest attraktive.

9 Side 9 4. FELTARBEJDE UDFØRT I 2009 I marts 2009 blev der udført 9 prøveboringer og to prøvegravninger. Boringerne blev udført af borefirmaet Glibstrup. På forekomst 1 blev boringerne B8 og B9 lavet. På forekomst 2 blev boringerne B1-B3 lavet samt prøvegravning B3B og prøvegravning B2A placeret lige ved siden af boring B2 (prøven er kaldt B2B i analyserapport). På Forekomst 3 blev boringerne B4-B7 lavet. Se bilag 1.1 og 1.2 for placering af boringer og prøvegravninger samt for boreprofiler. Der er lavet sigtekornsanalyser og målt SE-værdi på udvalgte prøver. Navngivningen af undersøgelsesområderne er forskellig fra 2009 til I 2010 er den nordlige mark kaldt forekomst 1 (Mark 3 i 2009), den sydlige mark forekomst 2 (Mark 1 i 2009) og den sydøstlige mark kaldt forekomst 3 (Mark 2 i 2009). Det bedes bemærket, at det er de gamle navngivelser, der fremgår af analyserapporterne fra 2009 i bilag FELTARBEJDE UDFØRT I Geofysik Metodik Der er i maj 2010 udført geofysik og boringer. Der er endvidere foretaget sigteanalyser og målt sandækvivalent (SE-værdier) af udvalgte sedimentprøver. I september 2010 er der udført supplerende prøvegravninger. Der er endvidere foretaget supplerende sigteanalyser og målt sandækvivalent (SE-værdier) af udvalgte sedimentprøver. Som et led i detailkortlægningen af råstofressourcen er der udført en PACESkortlægning (slæbegeoelektrik). Kortlægningen omfatter en bestemmelse af de øvre jordlags modstand for herved at vurdere fordelingen af sandede og lerede aflejringer. I det følgende beskrives den geofysiske målemetodik, dataprocessering, kvalitet og præsentation. Ved geoelektriske målinger, herunder PACES, registreres jordlagenes elektriske modstandsvariationer i forskellige dybdeniveauer. Jordens elektriske modstand er et udtryk for, hvor godt den leder en elektrisk strøm. Tørt silt, sand og grus virker således som en isolator (høj modstand), mens jordlag der indeholder ler og/eller porevæske har lavere elektriske modstand. På baggrund af en række undersøgelser har man defineret typiske modstande for en lang række danske sedimenttyper, jf. ovenstående Tabel 1. På baggrund heraf, samt et kendskab til det undersøgte områdes geologiske karakteristik, er det muligt at foretage en geologisk tolkning af de registrerede modstandsvariationer.

10 Side 10 Tabel 1: Karakteristiske modstande for almindeligt forekommende aflejringer i Danmark. Jordart Specifik modstand Ωm Ferskvandstørv,- dynd, -gytje og ler Marint dynd, -gytje og ler 1 15 Moræneler Morænesand og grus Tertiært ler (fedt ler) 1 20 Glimmerler og silt Sand og grus (over grundvandsspejl) Sand og grus (under grundvandsspejl) Kalk og kridt (under grundvandsspejl) Måleinstrument og måleparametre Ved feltarbejdet er der anvendt PACES(8 kanals slæbegeoeiektrik). De anvendte målekonfigurationer har været 10, 20 og 30 meter Wenner-opstilling og 2, 3, 4, 5 og 10 meter pol-pol -opstilling. Målinger orienteres langs den kørte profillinie ved hjælp af et tic-hjul, der kører efter traktoren. Bilag 4.1 viser de udførte PACES-linier med angivelse af TIC-numre. Kortet giver et overblik over, hvorledes de enkelte målenumre fra felten er lokaliseret, idet hvert knæk på profillinierne er angivet ved et TIC-nummer. Afstanden mellem de enkelte TIC-numre er ca. 1,5 meter. Kortene kan anvendes ved en nærmere lokalisering af ohmmeter-kurverne i bilag Dataprocessering Til databehandlingen - filtering og koordinatsætning er anvendt programmet, PACES. I forbindelse med knæk på profilerne er data fjernet 50 meter før og efter knækpunktet. Efterfølgende er de resulterende outputdata fra PACES interpoleret og resulterende i én sondering pr. 10 meter. Der er udført en 1D-modellering på outputdata fra PACES ved hjælp af programmet, Workbench. Med dette program er der udført en 3-lagstolkning. Generelt er de opsamlede data vurderet med hensyn til støj og påvirkning fra kulturledere, og data med relativ stor usikkerhed er fjernet Præsentation af PACES Resultaterne af PACES-kortlægningen er illustreret ved følgende temaer. Ohmmeterkurver (bilag 4.2) Middelmodstandskort for intervallet 0 til 15 meter under terræn.(bilag ) Isoohmmeterkort (bilag )

11 Side 11 På bilag 4.2 er vist ohmmeterkurver. Kurverne er baseret på TIC-numre og kan orienteres ud fra bilag 4.1. Kurverne er baseret på filtrerede rådata. Kurverne skal betragtes som en dokumentation for datakvaliteten og vil i praksis først blive benyttet, hvis der er særlige spørgsmål vedrørende et bestemt sted langs de måle profiler. Den røde markering på øverste akse på ohmmeterkurverne markerer målepunkterne. I områder, hvor hele datasæt (alle 8 kanaler) er bortfiltreret på grund af dårlig datakvalitet (manglende galvaniske kontakt, passage af veje m.m.) mangler de røde markeringer Middelmodstandskort På bilag er vist middelmodstandskort for intervallet fra terræn og indtil 20 meter under terræn. Middelmodstandskortene viser middelmodstanden i 1 meters intervaller. Inden for hvert interval er modellagenes modstande midlet, således at der fremkommer en gennemsnitlig modstand i de enkelte intervaller. Boringer i området viser siltede aflejringer og specielt siltede aflejringer kan vise modstande svarende til sandede og grusede aflejringer. Det er tilfældet i den sydvestlige del af forekomst 3. De områder er frasorteret i forbindelse med volumenberegninger og kvalitetsvurderinger Resultater På middelmodstandskortene, bilag , er med de varme farve(gul rød) vist høje modstande, svarende til sandede og grusede aflejringer, mens de kolde farver (blå grøn) viser de lave modstande, svarende til lerede aflejringer. Det vurderes at modstande højere end Ohmmeter viser sandede og grusede aflejringer. I store del af kortlægningsområdet er der fra meters dybde tegn på højere modstande (>100 Ohmmeter). Dette svare til kalkaflejringerne der ses i flere af de dybde boringer f.eks. DGU der viser kalk fra 15,5 meter dybde. 5.2 Boringer I maj 2010 blev der udført supplerende boringer, også af borefirmaet Glibstrup. De er udført i 8 med sneglebor. De er uforede på nær 3B2, der er foret. Boringerne navngives xby, hvor x angiver forekomst 1, 2 eller 3, B angiver det er en boring og y er nummer på boring. Der er for nogle af boringerne udtaget 3 repræsentative prøver til analyse i de tilfælde hvor der var materiale nok. I andre tilfælde er der kun udtaget en prøve. I nogle tilfælde er der tager prøver i flere dybder. De udtagne prøver, og dybdeinterval fremgår af Tabel 2. På forekomst 1 er de 3 prøver udtaget ved kvadreringsmetoden på en presenning. For de resterende boringer blev opdeling af prøvematerialet udført ved sammenblanding i en 250 liter murespand. Ved udtagning af prøver er silt- og lerindslag sorteret fra hvilket er praksis ved prøvetagning i råstofundersøgelser. Disse udgør kun mindre mængder af prøverne og prøverne vurderes således som repræsentative for råstofforekomsterne. Den overordnede beskrivelse fremgår af Tabel 2 og detailbeskrivelse fremgår af bilag 2.1. Lag af større udbredelse fremgår endvidere af boreprofilerne bilag 2.1.

12 Side 12 På forekomst 1 blev der lavet 5 boringer (1B1, 1B1b, 1B2, 1B3 og 1B4). 1B1b blev lavet ca. 10 m nord for 1B1 som supplement, for at eftervise mægtigheden af grus og sandlaget. Prøve fra 1B3 er analyseret. Billede af materiale fra forekomst 1 er vist på Figur 4. Figur 4: Grus og sand fra boring 1B2, forekomst 1. På forekomst 2 er der lavet 3 boringer (2B1-2B3). Prøver fra 2B1 og 2B2 er analyseret. Billede af materiale fra forekomst 2 er vist på Figur 5. Figur 5: Sand fra boring 2B2 på forekomst 2.

13 Side 13 På forekomst 3 er der lavet 9 boringer (3B1-3B9). Boring 3B2 blev udført som en foret boring med sandspand. Der blev sat pejlerør, og vandspejlet blev målt til 7,7 m.u.t. Prøver fra 3B2 (2 intervaller), 3B3, 3B8 og 3B9 er analyseret. Boring 3B6, der viser ler (moræneler) fra lige under muldlaget, blev lavet for at eftervise grænsen af råstofforekomsten der ses i geofysikken (nord-syd gående bælte med lave modstande). Billede af materiale fra forekomst 3 er vist på Figur 6. Figur 6: Grus med sten fra boring 3B2, forekomst Laboratoriearbejde for prøver fra boringer Der er udtaget en lang række prøver fra boringerne. I Tabel 2 ses oversigten over udtagne prøver og prøver hvor der er foretaget laboratorieanalyse. I en række af intervallerne er der udtaget flere ens prøver. For boring 3B6 og 3B7 er der ikke udtaget prøver. Identiske prøver findes på Gl. Toftegaard. Tabel 2: Oversigt over prøver og laboratorieanalyser Identiske prøver er placeret på Gl. Toftegaard. Antal Boring prøver Dybde [m.u.t.] Kommentar Laboratorieanalyse 1B1 1 0,9-1,6 Grus, sandet 1B1b 1 0,7-1,6 Sand fint; sand ml-grov, gruset 1B2 3 0,4-2,3 Sand ml-grov, gruset 1B3 3 0,4-1,4 Sand ml-grov, gruset; Sand fint-ml x 1B4 1 0,4-1,5 Sand ml-grov, gruset; Sand fint-ml 2B1 3 0,4-3,2 Sand ml-grov, gruset; Sand fint; sand ml x 2B1 1 3,2-3,7 Fint sand 2B2 3 0,5-2,6 Sand ml-grov, gruset x 2B3 1 0,4-0,8 Sand ml-grov, gruset

14 Side 14 Antal Dybde Boring prøver [m.u.t.] Kommentar Laboratorieanalyse 3B1 1 0,4-9,5 fint sand/silt 3B2 3 0,6-8 Sand ml-grov, svagt gruset; sand fint-mellem x 3B Sand ml-grov, gruset; lagdelt sand, grus sten x 3B Lagdelt sand, grus sten 3B3 3 0,4-3 Sand fint; sand ml-grov, gruset 3B Sand ml-grov, gruset-st. gruset x 3B4 3 0,4-2,3 Sand fint 3B5 3 0,4-9,3 Sand fint-ml; sand ml-grov, gruset 3B6 0 Ler, moræneler. Ingen prøve 3B7 0 Ler, moræneler. Ingen prøve 3B Blandet fint sand/silt 3B Sand fint-ml x 3B ,8 Sand ml-grov, st. gruset, stenet 3B9 3 4,4-8,2 Sand fint; sand ml-grov, gruset x 3B9 1 8,2-10 Fint sand, gråt Der er analyseret 8 blandprøver. Der er udført sigteanalyse ved DS/EN og DS , og der er målt sandækvivalent (SE-Værdi) ved standard DS/EN Analysearbejdet er foretaget af Grontmij Carl Bro. Prøverne er endvidere visuelt undersøgt mht. flint for derigennem at afklare om materialerne kan anvendes til betontilslag. Der er observeret såvel flint som kalk i prøverne. Kalk er både fundet som kalkkorn og bryozofragmenter. Der er forskelligt indhold at flint og kalk i de forskellige boringer, men der er også forskel i indholdet af flint og kalk i forskellige dybder i den samme boring. Der er observeret kalk og flint i alle 3 forekomster. Det vurderes, at materialerne i undersøgelsesområdet selv ved oparbejdning af materialerne kun kan anvendes til den laveste miljøklasse betontilslag (Betonsand kl. P). 5.3 Prøvegravninger For at kunne vurdere de grovere forekomster er det valgt at udføre en supplerende række af prøvegravninger i forekomst 2 og 3. Disse blev udført den 10. september Den overordnede beskrivelse fremgår af Tabel 3 og detailbeskrivelse fremgår af bilag 3.3. Prøvegravningerne navngives xpy, hvor x angiver forekomst 2 eller 3, P angiver det er en prøvegravning og y er nummer på prøvegravningen. De udtagne prøver, og dybdeinterval fremgår af Tabel 3. Placering af de supplerende prøvegravninger, boringer udført i 2010 samt PACES linier er vist på kortet Figur 7.

15 Side 15 Figur 7: Kort med placering af prøvegravninger, boringer og PACES udført i Prøvegravningernes placering er endvidere stedfæstet i meter i forhold til let genkendelige terrængenstande. I forekomst 2 er der udført 4 prøvegravninger, 2P1, 2P2, 2P3 og 2P4. Billede af materiale fra 2P1 (groft sand og grus med sten) er vist på Figur 8.

16 Side 16 Figur 8: Foto fra prøvegravning 2P1. Figur 9: Foto fra prøvegravning 2P2. I prøvegravning 2P2, Figur 9, ses indledningsvist 0,3-0,4 m. overjord. Derefter sand med mange større sten, heraf ca. 50% flintesten. Fra 2,5 m.u.t. ses mellem til fin sand, dog fortsat enkelte sten. Ved 3 m.u.t. brun/gult ler. Prøvegravningen er stoppet ved 3 m.u.t.

17 Side 17 Figur 10: Foto fra prøvegravning 2P3. I prøvegravning 2P3, Figur 10, ses ca. 0,3-0,4 m overjord. Derefter ses grus og sten. Forekomsten er leret i den øverste meter. Prøvegravning stoppet ca. 4 m.u.t. men forekomst fortsætter Laboratoriearbejde for prøver fra boringer Der er analyseret 6 blandprøver. Der er udført sigteanalyse ved DS/EN og DS , og der er målt sandækvivalent (SE-Værdi) ved standard DS/EN Analysearbejdet er foretaget af Grontmij Carl Bro. Tabel 3: Oversigt over prøver og laboratorieanalyser fra prøvegravninger. Prøvegravning Antal Dybde prøver [m.u.t.] Beskrivelse Laboratorieanalyse 2P1 3 0,3-2 Groft sand/grus x 2P2 3 0,5-2,5 Sand x 2P3 3 0,5-2,5 Grus x 2P4 3 0,5-2,5 Groft sand/grus x 2P4 2 2 til 4 Groft sand 3P1 2 1 til 3 Fint sand/silt 3P2 3 >4 Groft sand/grus x 3P3 2 0,5 til 3 Fint sand/silt 3P3 3 3 til 4,5 Mellem-groft sand, gruset. x Prøverne er endvidere visuelt undersøgt mht. flint for derigennem at afklare om materialerne kan anvendes til betontilslag. Der er observeret såvel flint som kalk i alle prøver. Kalk er både fundet som kalkkorn og bryozofragmenter.

18 Side 18 Det vurderes, at materialerne i undersøgelsesområdet selv ved oparbejdning af materialerne kun kan anvendes til den laveste miljøklasse betontilslag (Betonsand kl. P). 6. MÆNGDER OG KVALITETER 6.1 Geologisk model Der er opstillet en 3D geologisk model i GeoScene3D for undersøgelsesområdet. Datagrundlaget er de boringer, der er udført i området (Jupiter boringer, 2009 boringer og 2010 boringer) samt den indsamlede geofysik (PACES). På Figur 11 ses et kort over området med de anvendte data. Figur 11: Placering af anvendte data samt PACES linier. Såvel boringer udført i 2009 og 2010 er angivet. Formålet med opstilling af modellen har været at kortlægge den rummelige udbredelse af sand og gruslagene i de 3 forekomster for herigennem at kunne lave volumenberegninger for de enkelte forekomster. Der ses stor variation i geologien over kort afstand, hvorfor en 3D geologisk model i langt højere grad er i stand til at angive et mere præcist estimat af volumen af de enkelte lag end en traditionel 2D tolkning baseret på udtegnede profiler og efterfølgende beregning af volumen. Opstillingen af den geologiske model er afgrænset til forekomsterne. Således er interesselaget tolket som meget tyndt eller ikke tilstedeværende udenfor undersøgelsesområdet. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet, men der ikke er data til at understøtte en tolkning udenfor undersøgelsesområdet.

19 Side 19 I den geologiske model er der på baggrund af boringer og PACES fremstillet to flader, der viser top og bund af de sande og grusede aflejringer. Ved volumenberegninger er disse falder anvendt. I det følgende findes en beskrivelse af de tre forekomster. Forekomsterne er visualiseret ved profiler fra den geologiske model. Placeringen af profilerne er vist i Figur 12. Figur 12: Placering af profiler igennem forekomsterne 1, 2 og 3 På profilerne ses boringerne som brede lodrette søjler med navneangivelse ved toppen. Geologien i boringerne er vist ved farver, således er rød sandede og grusede aflejringer, brun er leraflejringer og rosa er siltaflejringer. Terræn er vist som en grøn streg. Der kan forekomme ujævnheder i terrænfladen, der ikke afspejler den reelle overfalde. Dette har dog ingen praktisk betydning. På profilerne ses den tolkede placering af top og bund af de sandede og grusede aflejringer som orange streger (med grøn og grå tolkningspunkter). PACES ses som lodrette smalle søjler, hvor farverne afspejler den målte modstanden, og rød/orange/gul tolkes som sandede og grusede aflejringer. På profilerne ses med blå lodrette linier støtteprofiler anvendt ved tolkning af lagfladerne Forekomst 1 Profil 1 i forekomst 1, Figur 13, og Profil 2 i forekomst 1, Figur 14, er placeret som vist i kortudsnittet i Figur 12.

20 Side 20 N S Figur 13: Profil 1 i forekomst 1, N-S. Ø V Figur 14: Profil 2 i forekomst 1, Ø-V

21 Side 21 Laget imellem terræn (grøn linie) og toppen af de sandede og grusede aflejringer (øverste orange linie) viser overjorden. I forekomst 1 vurderes tykkelsen af overjordslaget til at være omkring 0,5 m. Top og bund af de sandede og grusede aflejringer er vist med orange linier i profilet. Der er i forekomst 1 tolket en relativ lille mægtighed af dette lag på omkring 1-2 m, stedvist op til ca. 4 m. I boring 1B2 ses en ca. 0,5 m siltlag i de sandede og grusede aflejringer. Under de sandede og grusede aflejringer ses leraflejringer Forekomst 2 Profil 1 i forekomst 2, Figur 15, og Profil 2 i forekomst 2, Figur 16, er placeret som vist i kortudsnittet i Figur 12. S N Figur 15: Profil 1 i forekomst 2, N-S. Laget imellem terræn (grøn linie) og toppen af de sandede og grusede aflejringer (øverste orange linie) viser overjorden. I forekomst 2 vurderes tykkelsen af overjordslaget overordnet til at være 0-0,5 m tykt. Top og bund af de sandede og grusede aflejringer er vist med orange linier i profilet. Der er i forekomst 2 tolket en mægtighed af dette lag på omkring 1-4 m. Under de sandede og grusede aflejringer ses leraflejringer.

22 Gl. Toftegaard - gravetilladelse Side 22 Ø V Figur 16: Profil 2 i forekomst 2, Ø-V Forekomst 3 Profil 1 i forekomst 3, Figur 17, er placeret som vist i kortudsnittet i Figur 12. N Figur 17: Profil 1 i forekomst 3, N-S. S

23 Side 23 Laget imellem terræn (grøn linie) og toppen af de sandede og grusede aflejringer (øverste orange linie) viser overjorden. I forekomst 3 vurderes tykkelsen af overjordslaget overordnet til at være 0-0,5m tykt. I boring B7 (2009 boring) ses dog et 3 m tykt leret lag. 6.2 Overjordstykkelser Overjordstykkelsen er generelt begrænset, således at overjorden typisk udgøres af 0,3-0,5 meter muld. Direkte herunder findes råstofforekomsterne. 6.3 Kvaliteter På baggrund af de udførte laboratorieundersøgelser er der foretaget en vurdering af kvaliteten af de fundne materialer. I Tabel 4, Tabel 5 og Tabel 6 ses resultaterne fra laboratorieanalyserne. Tabel 4: Resultater af laboratorieanalyser Top og bund af de sandede og grusede aflejringer er vist med orange linier i profilet. Der ses i forekomst 3 relativt store tykkelsesvariationer. Centralt ses mægtigheder op til m, i den nordlige del 4-6 m og i den sydlige del 1-2 m. Udenfor profilet i den sydlige del af forekomst 3, der støder op til forekomst 2, ses en forøgelse af tykkelsen samt indslag mere siltede aflejringer Under de sandede og grusede aflejringer ses leraflejringer. Boring B1- Mark1 B2A- Mark1 B2B- Mark1 B3- Mark1 B3B- Mark1 B4- Mark2 B5- Mark2 B6- Mark2 B7- Mark2 B8- Mark3 B9- Mark3 Prøvenr B1- Mark1 B2A- Mark1 B2B- Mark1 B3- Mark1 B3B- Mark1 B4- Mark2 B5- Mark2 B6- Mark2 B7- Mark2 B8- Mark3 B9- Mark3 over 63 mm 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 63 mm 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 31,5 mm 100,0 83,4 99,3 98,8 99,3 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 98,8 16 mm 99,7 71,6 93,3 93,3 94,1 100,0 99,8 99,5 99,9 96,9 92,5 8 mm 96,5 64,4 90,7 85,8 90,9 99,7 99,2 98,6 98,7 92,4 84,8 4 mm 90,3 58,2 85,9 77,2 82,8 98,8 95,5 97,7 97,6 86,7 79,9 2 mm 83,2 52,7 78,8 66,1 73,4 97,1 92,0 96,5 95,1 79,4 74,7 1 mm 74,0 43,9 69,7 51,6 61,0 93,9 86,6 95,3 87,3 69,6 66,7 0,5 mm 55,0 30,1 54,5 31,0 43,1 87,1 79,5 92,0 58,3 56,7 54,7 0,25 mm 28,6 16,4 23,9 13,3 22,3 74,5 66,4 52,9 27,9 38,2 36,8 0,125 mm 10,4 7,9 7,4 7,6 8,5 64,1 43,0 16,2 13,6 21,9 17,2 0,063 mm 6,4 4,1 4,7 5,7 4,6 41,5 23,1 6,3 9,3 12,9 11,5 Middelkornstørrelse mm 0,44 1,6 0,5 1,0 0,7 0,1 0,2 0,2 0,4 0,4 0,4 U (d60/d10) 5,3 32,9 4,7 8,9 7 >1,8 >3,3 3,4 7,2 >9,5 10,1 Grus + sten % 16,8 47,3 21,2 33,9 26,6 2,9 8,0 3,5 4,9 20,6 25,3 Sand % 76,8 48,6 74,1 60,4 68,8 55,6 68,9 90,2 85,8 66,5 63,2 <0,063 mm % 6,4 4,1 4,7 5,7 4,6 41,5 23,1 6,3 9,3 12,9 11,5 Sandækvivalent % 40,5 40, ,1 54,6 11,8 11,7 42,9 46,2 23,1 20,7

24 Side 24 Tabel 5: Resultater af laboratorieanalyser for boringer Boring 1B3 2B1 2B2 3B2 3B2 3B3 3B8 3B9 Prøvenr. 1B3 2B1 2B2 3B2-1 3B2-2 3B3 3B8 3B9 over 63 mm 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 63 mm 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 31,5 mm 100,0 95,8 100,0 100,0 99,4 99,1 100,0 100,0 16 mm 99,0 85,8 97,9 99,8 95,0 93,3 99,7 99,4 8 mm 95,6 80,7 95,2 99,0 90,4 88,0 99,2 99,0 4 mm 89,1 74,0 91,9 96,9 84,3 81,4 97,9 97,6 2 mm 84,6 66,8 88,1 94,1 74,4 72,9 95,6 95,0 1 mm 74,4 54,8 80,2 85,7 58,8 53,4 88,6 87,8 0,5 mm 59,5 40,1 61,7 58,7 38,2 24,5 72,4 69,3 0,25 mm 36,1 23,1 31,8 24,1 19,7 9,5 42,4 43,2 0,125 mm 16,9 12,9 15,7 10,8 7,7 5,4 15,4 19,1 0,063 mm 11,9 9,2 10,4 7,2 3,8 4,1 9,1 8,8 Middelkornstørrelse mm 0,38 0,80 0,38 0,42 0,74 0,92 0,30 0,30 Uensformighedstal U (d60/d10) >8,1 18,5 >7,6 4,8 7,4 4,9 5,4 5,7 Grus + sten % 15,4 33,2 11,9 5,9 25,6 27,1 4,4 5,0 Sand % 72,6 57,6 77,7 86,9 70,6 68,8 86,6 86,3 <0,063 mm % 11,9 9,2 10,4 7,2 3,8 4,1 9,1 8,8 Sandækvivalent % 34,0 28,0 54,0 57,0 59,0 48,0 52,0 59,0 Tabel 6: Resultater af laboratorieanalyser for prøvegravninger Prøvegravning 2P1 2P2 2P3 2P4 3P2 3P3 Prøvenr. 0,3-2,0 0,5-2,5 0,5-2,5 0,5-2,5 >4 3-4 over 63 mm 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 63 mm 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 31,5 mm 96,7 97,9 90,9 100,0 100,0 97,6 16 mm 88,0 92,2 83,8 92,4 94,5 90,0 8 mm 84,4 86,4 74,9 86,5 92,0 80,7 4 mm 78,4 80,5 65,1 80,6 88,2 72,8 2 mm 72,5 75,6 56,7 75,7 85,8 61,9 1 mm 57,8 66,2 43,2 62,4 82,4 37,9 0,5 mm 39,7 51,8 24,5 36,2 72,9 10,6 0,25 mm 24,0 28,7 11,0 13,1 43,8 3,2 0,125 mm 12,9 11,3 5,8 5,9 25,2 1,5 0,063 mm 10,1 5,5 4,4 4,5 17,1 1,1 Middelkornstørrelse mm 0,74 0,47 1,42 0,72 0,29 1,42 Uensformighedstal U (d60/d10) >17,6 6,9 12,1 5,1 >5,8 4,0 Grus + sten % 27,5 24,4 43,3 24,3 14,2 38,1 Sand % 62,4 70,0 52,3 71,2 68,7 60,8 <0,063 mm % 10,1 5,5 4,4 4,5 17,1 1,1 Sandækvivalent %

25 Side 25 Fra boringerne er sigtekurverne for de enkelte forekomster vist på Figur 18, Figur 19 og Figur 20. Sigtekurverne for prøvegravningerne udført i 2010 er vist på Figur 21. Her er prøverne sammenlignet med kravene til stabilt grus kvalitet I og betonsand. Figur 18: Sigtekurver for forekomst 1. Sammenlignet med krav for hhv. max og min for stabilt grus kv. I og betonsand. Figur 19: Sigtekurver for forekomst 2. Sammenlignet med krav for hhv. max og min for stabilt grus kv. I og betonsand.

26 Side 26 Figur 20: Sigtekurver for forekomst 3. Sammenlignet med krav for hhv. max og min for stabilt grus kv. I og betonsand. Figur 21: Sigtekurver for prøvegravninger i forekomst 2 og 3. Sammenlignet med krav for hhv. max og min for stabilt grus kv. I og betonsand. Det ses at sandfraktionen udgør en stor andel af alle prøver. Især fraktionen af mellemkornet sand er dominerende for de fleste af prøverne, dog ses der et højere indhold af grovkornet sand og grus i 2P3 og i 3P3. Råstofforekomsten er endvidere generelt velsorteret med et lavt silt og lerindhold.

27 Side 27 Den groveste del af råstofforekomsten udgøres af prøverne fra boring 2B1, 3B2-2 og 3B3, B2A (2009) og B2 (2009) og prøvegravningerne 2P1, 2P3 og 3P3, hvor der ses også en større fraktion af grus. Indholdet af de groveste materialer dvs. materiale over 16 mm er begrænset, dog undtaget B2A og 2P3 hvor de groveste materialer udgør hhv. 28,4 % og 16,2 % af prøverne. I nedenstående tabel findes en sammenfatning af kvalitetsvurderingen for de enkelte prøver opdelt efter forekomst, Tabel 7. Den samlede mængde råstoffer som forventes at kunne indvindes fra hver forekomst er angivet i Tabel 8. Tabel 7: Kvaliteter i de enkelte boringer. Forekomst Prøve nr. Dybde (m u.t.) 1B3 0,4-1,4 Kvalitetsvurdering Bundsikringsmateriale kv. II ved let frasortering af >0,063 mm materiale. Ellers fyldsand % stabilt grus kv. I ved frasortering af < 4mm materiale, tilførsel B af 1 % > 31,5 mm 70 % opfyldningssand B % stabilt grus kv. I ved frasortering af materialer < 2 mm 55 % fyldsand 50 % stabilt grus kv. I ved frasortering af materialer < 2 mm, samt 2P1 0,3-2 dele af materialet 2-4 mm 50 % bundsikringsmateriale kv. I 2P2 0,5-2,5 35 % stabilt grus kv. I ved frasortering af materialer < 1 mm. 65 % bundsikringsmateriale kv. I 2P3 0,5-2,5 100 % stabilt grus kv. I ved nedknusning af > 8 mm til < 8 mm 35 % stabilt grus kv. I ved frasortering af materialer < 2 mm og 2P4 0,5-2,5 nedknusning af > 16 mm til 4-16 mm 65 % fyldsand 2B1 0,4-3,2 Fyldsand 2B2 0,5-2,6 Bundsikringsmateriale kv. II ved let frasortering af >0,063 mm materiale. Ellers fyldsand 100 % bundsikringsmateriale kv. II B Ved let frasortering af <0,063 mm materiale 98 % bundsikringsmateriale kv. I 80 % stabilt grus kv. I ved nedknusning af materiale > 16 mm til B2A mm og frasortering af materiale < 0,25 mm, Resterende 20 % < 0,25 mm 35 % stabilt grus kv. I ved frasortering af materialer < 2 mm og B2B-2009 nedknusning af > 16 mm til 4-16 mm 65 % fyldsand 55 % stabilt grus kv. I ved frasortering af materialer < 2 mm og B nedknusning af > 16 mm til 4-16 mm 45 % fyldsand 3P2 >4 80 % fyldsand ved frasortering af materialer < 0,5 mm Resterende 20 % < 0,5 mm 65 % stabilt grus kv. I ved frasortering af materialer < 2 mm og 3P3 3-4 nedknusning af > 16 mm til 4-16 mm 35 % fyldsand 3B2-1 0,6-8,0 Bundsikringsmateriale kv. I ved let frasortering af >0,063 mm materiale. Ellers bundsikringsmateriale kv. II

28 Side 28 Forekomst Prøve nr. Dybde Kvalitetsvurdering (m u.t.) 20 % stabilt grus kv. I ved frasortering af materialer < 1 mm, samt 3B2-2 8,0-15,0 dele af materialet 1-2 mm og 2-4 mm 80 % bundsikringsmateriale kv. I 3B3 3,0-6,0 30 % stabilt grus kv. I ved frasortering af materialer < 1 mm, samt dele af materialet 1-2 mm 70 % bundsikringsmateriale kv. I ved let frasortering af <0,063 mm materiale. Ellers bundsikringsmateriale kv. II Bundsikringsmateriale kv. I ved frasortering af >0,063 mm materiale 3B8 4,0-10,0 Ellers bundsikringsmateriale kv. II 3B9 4,4-8,2 Bundsikringsmateriale kv. I ved frasortering af >0,063 mm materiale Ellers bundsikringsmateriale kv. II 3 Materialer ej anvendelige B B B B Materialer ej anvendelige Bundsikringsmateriale kv. II - let frasortering af <0,063 mm materiale (2 %) vil give bundsikringsmateriale kv. I Bundsikringsmateriale kv. II - evt. let frasortering af <0,063 mm materiale (4 %) vil give bundsikringsmateriale kv. I Forekomst 1 På baggrund af kvalitetsvurderingen forventes det, at der i forekomst 1 primært findes materiale med kvalitet til såvel stabilt grus, bundsikringsmateriale og fyldsand. Ved bearbejdning kan materialet anvendes til stabil grus og bundsikringsmateriale. I boringerne B8 og B9 (2009) kan der således oparbejdes 30-45% stabilgrus kv. I ved frasortering af dele af materialet mindre end 4 mm og meget lille tilførsel af materialer større end 31,5 mm. Ved let frasortering af fraktionen mindre end 0,063 mm ved boring 1B3 kan materialet anvendes til bundsikringsmateriale kv. II. Mængden af materialet i forekomst 1 er opgjort til m 3. Ved frasortering af dele af materialet mindre end 4 mm og meget lille tilførsel af materialer større end 31,5 mm i den vestlige del af forekomsten kan der oparbejdes op til m 3 stabil grus kv. I og m 3 fyldsand. Ved frasortering af fraktionen under 0,063 mm i den østlige del af forekomst 1 kan der oparbejdes m 3 bundsikringsmateriale kv. II.

29 Side 29 Forekomst 2 På baggrund af kvalitetsvurderingen forventes det, at der i forekomst 2 findes materiale der kan oparbejdes til bundsikringssand kv. I og II og stabilt grus kv. I. I området omkring boring 2B1 findes der materialer til 100% fyldsand. Omkring boringerne 2B2 og B1 (2009) kan der oparbejdes omkring 100% bundsikringsmateriale ved let frasortering af materiale <0,063 mm. Omkring boringerne B2 og B3 (begge 2009) kan der oparbejdes 35-80% stabilt grus kv. 1 ved frasortering af materialer >2 mm og nedknusning af materialer > 16 mm. Det øvrige materiale kan anvendes til fyldsand og betontilslag. Ved frasortering af fraktionen mindre end 0,063 mm kan materialet anvendes til bundsikringsmateriale kv. II. De groveste materialer ses ved 2P3, hvor der ved nedknusning af materiale over 8 mm. er muligt at oparbejde op til 100 % stabilt grus. Mængden af materiale i forekomst 2 er opgjort til ca m 3. Heraf kan der indvindes ca m 3 fyldsand i området, ca m 3 bundsikringsmateriale kv. I og II. (ca. 30% kv. I og 70 % kv.ii) og ca m 3 stabilt grus kv. 1. Forekomst 3 På baggrund af kvalitetsvurderingen forventes det, at der i forekomst 3 findes materialer af såvel stabilt grus kvalitet, materialer til bundsikring kv. I og II samt fyldsand. Ved frasortering af fraktionen mindre end 1 mm samt dele af materialet 1-2 mm og 2-4 mm kan der opnås ca. 20% materiale med kvalitet til stabilt grus kv. I. Det bedste område mht. stabilt grus findes i den nordøstlige del af forekomsten. Det resterende materiale kan anvendes til bundsikringsmateriale kv. I og kv. II. Ved frasortering af fraktionen mindre end 0,063 mm i hele forekomsten kan bundsikringsmateriale kv. II materialet forarbejdes til bundsikringsmateriale kv. I. Mængden af materialet i forekomst 3 er samlet opgjort til m 3 jf. afsnit 6.1. Heraf vurderes det at m 3 kan forarbejdes til stabilt grus kv. I, mens den resterende del ved frasortering af en mindre del af fraktionen mindre en 0,063 mm kan oparbejdes til m 3 bundsikringsmateriale kv. I og kv II og m 3 fyldsand kv. II. 7. SAMMENFATNING Volumen af de tre forekomster er vurderet til hhv. Forekomst 1: m 3 Forekomst 2: m 3 Forekomst 3: m 3 I alt m 3 Da det ikke er hele volumet der kan anvendes, heraf går en del finkornet materiale - silt og ler - fra, vurderes det, at der kan indvindes ca. 1,2 mill m 3 fra de tre råstofforekomster, Tabel 8. Samlet for alle tre forekomster er det vurderet, at der kan oparbejdes følgende materialer: Stabilt grus kv. I

30 Side 30 Stabilt grus kv. II Bundsikringsmateriale kv. I Bundsikringsmateriale kv. II Sandfyld eller Betonsand kl. P I en række af prøverne ses et større indhold af grus. Disse vil kunne afsættes som Perlesten kl. P eller Ærtesten kl. P, men indholdet af grus er generelt begrænset. Der er således ikke overskud af grus eller sten i forekomsterne når produktionen lægges op til produktion af anlægsmaterialer. Derudover vil en række af de øvrige materialer herunder sandfyld/betonsand kl. P kunne oparbejdes til en række andre formål, herunder mørtelsand og filtersand. Tabel 8: Vurderede mængder råstof fordelt efter type og forekomst. Stabilt grus (kv. I og kv. II) Bundsikringsmateriale (kv. I og kv. II) Fyldsand/ betonsand Forekomst m 3 (kv. I) m 3 (kv. II) m 3 Forekomst m 3 (kv. I) m 3 (kv. I ) m m 3 (kv. II) Forekomst m 3 (kv. I) m 3 (kv. I) m 3 (kv. II) I alt m 3 (kv. I) m 3 (kv. I og II) m 3