PARTURNERING contra HOLDTURNERING.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PARTURNERING contra HOLDTURNERING."

Transkript

1 PARTURNERING contra HOLDTURNERING. SPILFØRINGEN: Hovedforskellen for et godt resultat mellem parturnering og holdturnering ligger i disse små udsving: overstik samt ekstra points for en UT- eller majorkontrakt. Vi taler altså om "småpoints". Du spiller som syd 3ut, og vest spiller 2ud: NORD E83 EKD752 SYD EK1052 EB B I en parturnering bør du knibe hjem mod B, hvilket muligvis giver dig to overstik i kontrakten. Sandsynligvis vil du få et hjerterskift, og du vil derfor gå ned i din kontrakt, hvis klørfarven ikke sidder 3-2. I en holdturnering skal du straks stikke for med E og herefter underspille en klør fra bordet, hvorved du nu tager højde for fordelingen 4-1. Dette safespil gør, at du lige nøjagtig får kontrakten hjem. Lad os sætte, at du kneb ruderudspillet hjem mod B. Hjerterstopperen ville herefter blive spillet væk. Du forsøger nu klørfarven, og det viser sig, at den sad fordelt 4-1. I en parturnering skal du nu tage ruderknibningen og spille på, at du går én ned. Dette viser sig måske endda at blive en god score, idet alle andre er i samme situation. I en holdturnering, hvis du undlod at spille korrekt (safe), skal du nu spille spar til 10'eren og ved denne dybe knibning desperat forsøge at få kontrakten hjem, idet et ekstra undertræk ikke bekymrer dig. I holdturnering er spilføringen sådan set let at belyse: Holdturnering: Det gælder blot om at vinde den kontrakt, man har meldt, og man må først begynde at spekulere på overtræk, når kontrakten er 100% hjemme. At gå ned i en sikker kontrakt i et forsøg på at få et overstik vil være en ren katastrofe, og det vil blive meget vanskeligt at forklare over for holdmakkerne. I parturnering er spilføringen noget vanskeligere at belyse, idet det her ikke primært gælder om at vinde sin kontrakt. Side 1 af 28

2 Parturnering: Det gælder om, hvor mange matchpoint man kan få ud af kontrakten i forhold til alle de øvrige spillere. Hvis man kan se, at man har meldt en hård udgang, som kun få i feltet har meldt, ja så gælder det om at vinde kontrakten, da man ellers får en bund ved at gå ned. Til gengæld får man så en god score ved at vinde kontrakten. Hvis kontrakten er normal, d.v.s. at hovedparten af feltet skønnes at have meldt den samme kontrakt, gælder helt andre regler. NORD 109 B5 KD10962 EK4 SYD EKB8 D109 B3 B1096 Du er i 3ut og vest spiller 4 ud til øst's konge. Vest dykker øst's hjerterreturnering. Det anses for overvejende sandsynligt, at flertallet i feltet er i 3ut. Det er nu næsten sikkert, at modstanderne har tre hjerterstik, når de kommer ind, hvormed man går én ned, idet modstanderne får i alt 4 hjerterstik samt E. I holdturnering er der ingen tvivl: man må forsøge at få 4 sparstik og 4 klørstik, der sammen med det vundne hjerterstik giver 9 stik. I parturnering er der for meget at miste. Én ned må give omkring middel, sandsynligvis lidt over middel. To ned nærmer sig en bund, hvilket sandsynligvis vil ske, hvis man forsøger at vinde kontrakten. Det faktum, at man har meldt "9 stik" er uden betydning, idet alle er i 3ut. Rejs straks ruderfarven! I det følgende eksempel illustreres det samme princip, men i dette tilfælde vil spilfører ikke frivilligt spille på én ned, men snarere lægge en risikabel spilleplan, der giver gode muligheder for overtræk. NORD 75 K4 EK10976 EB4 SYD E108 E107 B Du er atter i 3ut, men øst har meldt 1 ind i meldeforløbet. Vest spiller spar ud, og spilfører holder tilbage til 3. gang, hvor han stikker med esset, medens vest lægger en hjerter. Side 2 af 28

3 I holdturnering skal man nu trække E og K, for hvis vest har D, er det unødvendigt at knibe, idet det er ufarligt at lade vest komme ind. Hermed sikrer spilfører sig 1 sparstik, 2 hjerterstik, 5 ruderstik samt 1 klørstik, i alt 9 stik og vundet kontrakt. En knibning til øst's singleton eller doubleton D ville være katastrofalt. I parturnering bør man straks tage ruderknibningen, idet denne spilleplan vil vinde dobbelt så mange gange, som den vil tabe (mange undertræk). Knibningen vinder, hvis vest har: D843, D842, D832, D84, D83, D82, D43, D42, D32 (10 fordelinger). Knibningen er en tabervariant, hvis øst har: D, D8, D4, D3, D2 (5 fordelinger). Hver 3-2 fordeling er noget mere sandsynlig end hver 4-1 fordeling. Denne spilleplan giver sandsynligvis 10 stik. Begge de viste kontrakter var "normale" kontrakter. Som vist i sidste eksempel er det i orden at sætte kontrakten i fare, når odds er favorable og kontrakten er normal i parturnering. Hvis en kontrakt i parturnering er exceptionel god, bør man spille safe, ligesom i holdturnering. En hårdt meldt slem eller en strafdoblet kontrakt er et par eksempler på en sådan god kontrakt, når den ved safe-play kan vindes. Man får ikke ekstra betydende matchpoint for overtræk, og en risikabel spilleplan for at få et overtræk er intet mindre end idiotisk, og du ville aldrig kunne undskylde en sådan spilleplan over for makker - heller ikke en normalt forstående makker. Vær sikker på, at du forstår ideen med ovennævnte - og husk det, når du kommer i situationen! Nogle af de mest interessante problemer opstår netop i spilføringen af unormale kontrakter i parturnering: Giver: nord. N/S i zonen. NORD E D4 D532 SYD KB95 42 EK Meldingerne er gået: Nord passer, øst 1hj, syd 1sp, vest 4hj, nord 4sp. Vest slutter af med at strafdoble. Nord's 4 er noget mærkelig, når man tager zonestillingen i betragtning (og læg mærke til lavhønørerne i sidefarverne, der antyder en modspilsorienteret hånd), ligesom mange sydspillere ikke ville indmelde en 4-farve. Man kan med sikkerhed sige, at 4 doblet ikke vil blive meldt ved de andre borde, og to ned vil betyde en regulær bund. Vest spiller D ud fulgt op med B. Herefter spiller han E efterfulgt af B til øst's konge. Øst returnerer 2, og vest dækker ikke syd's 10'er. Det eneste problem nu er at spille trumffarven uden tabere. Side 3 af 28

4 Hvis trumferne sidder ude 2-2 og ruderne ikke værre end 4-2, så kan fjenden ikke vinde 4, hvorved minus 200 vil være en ren bund. Altså skal spilfører basere sin spilleplan på, at fjenden kan vinde sine 4, og en singleton spar er mere sandsynlig end singleton ruder. Det er sandsynligt iflg. ovennævnte, at vest har 5 klør til sin makkers 2 klør, så hvis nogen har en single trumf, må det være vest. Spilfører bør derfor trække trumf Es og dernæst knibe D gennem øst: 8 DB EB1098 E D2 D532 V N S Ø KB95 93 EK D73 EK104 B873 K7 Vi bytter lidt om på kortene: D8 KB62 54 KB1072 E DB87 83 V N S Ø KB96 83 EK ED ED94 Den eneste forskel i meldingerne er, at slutkontrakten 4 ikke blev doblet. Nord/syd er stadigvæk i zonen. Fjenden tager de første 4 stik i hjerter og klør, hvorefter de spiller sig fri i ruder. Skal spilfører spille på samme måde som før? Nej, han skal trække trumf Es og Konge. Hvis Damen ikke falder, er han ligeglad, fordi han ved, at 4 er oplagt (i så fald har enten øst eller vest højst en singleton i farven) og minus 200 er et udmærket offer. Hvad spilfører ikke ønsker er at risikere minus 200, når som her, fjenden kun har 3 i kortet. Minus 100 slår alle minus 140 scoringer! Side 4 af 28

5 Et nyt eksempel: D E7 E K762 K V N S K3 ED43 DB3 B863 Ø EB9 B KD9 Syd åbner med en svag ut, hvorefter der passes rundt. Vest spiller 4 ud til øst's Es. Øst returnerer B til syd's konge. Før spilfører planlægger sin spilføring, skal han lige besigtige sin kontrakt og forsøge at finde ud af, hvad der bliver spillet ved de andre borde. Det kan dreje sig om en hjerterkontrakt hos N/S eller en sparkontrakt hos Ø/V. Hvis N/S har kontrakten, vil de vinde 110 eller 140 alt efter hvordan hjerterne bryder. Det er komplet umuligt at gøre det lige så godt i en UT-kontrakt uanset, hvor dårligt modstanderne spiller imod. Så den eneste chance er, at fjenden har noget i kortet. Mod en sparkontrakt hos Ø/V kan vi max tage 5 stik, så det er disse spillere, vi skal slå. Hvis N/S havde været i zonen, ville det være nødvendigt på én eller anden måde at "stjæle" et ruderstik, idet minus 200 vil være en dårlig score. Men her uden for farezonen kan N/S tåle at gå 2 ned, hvorfor man blot skal tage sine topstik, idet man håber på at kunne få 4 hjerterstik. Ved de fleste borde vil syd åbne med en farvemelding, hvorefter Ø/V vil ende i 2 eller 3. Minus 100 vil således være et udmærket resultat for N/S, men minus 150 (3 ned) vil givetvis være en bund. I en holdturnering må syd håbe på, at modstanderne ligeledes åbner med den svage UT og så i øvrigt spille som ovenfor nævnt. Det er nok lidt voldsomt at håbe på rejsning af 2 ruderstik og samtidig håbe på, at fjenden skifter til hjerter efter at have taget deres sparstik - men ok, det koster kun et ekstra undertræk at forsøge vindervarianten. Et nyt eksempel: NORD 542 ED SYD EB KB107 EKB7 D65 Syd åbner med 1hj, vest Pas, makker støtter til 2hj, hvorefter syd spring til 3ut, som alle passer til. Vest spiller K ud. Hvordan bør syd spille sin kontrakt? Side 5 af 28

6 I en parturnering er det første spørgsmål som sædvanlig: hvad sker der ved de andre borde? Der er nok ingen tvivl om, at alle er kommet i 4. Med det samme udspil vil de vinde enten 5 eller gå én ned, alt efter om ruderknibningen går godt. I 3ut kan vi max få 10 stik, hvis ruderknibningen går godt. Det vil med andre ord sige, at hvis ruderknibningen går godt, så får vi en bund, idet vi ikke kan slå 11 stik i 4. Derfor er den eneste chance for at få en nogenlunde score at håbe på, at ruderknibningen IKKE går godt. Vi skal med andre ord toptrække ruderne, hvorved vi går én ned, og hvis ruderknibningen så ville være gået galt, vil vi få samme score som de par, der går én ned i 4. Skulle vest så have D anden, ja så får vi en ren top (10 stik). I en holdturnering, hvis man usundt har forvildet sig i 3ut, skal man knibe efter D, da det her gælder om at vinde det, man melder. Nyt eksempel på "unormal" kontrakt: NORD K65 K SYD EB1093 E84 ED E106 Du har bevidst "forvildet" dig i den unormale kontrakt 3ut, og du er ikke i tvivl om, at langt de fleste af de øvrige par er i 4. Vest spiller en lille ruder ud, hvortil øst lægger B, og du får stikket for D. Der er nu oplagt 9 stik, og der er mulighed for et overstik, såfremt du gætter rigtigt i spar. Hvor mange stik vil "4 -melderne" få? Formodentlig vil de ikke få ruder ud, idet vest her åbenbart spillede ud fra sin K, hvorfor 4 -melderne vil få 9 eller 10 stik alt efter, om de gætter rigtigt i spar. 9 eller 10 stik er det samme, som du kan få i 3ut. 9 stik i sans slår 9 stik i spar, og 10 stik i ut slår 10 stik i spar, så alt du skal gøre er at spille sparene på samme måde som 4 -melderne. Den normale spilføring i en 4 kontrakt er at trumfe tredje gang hjerter på bordet, hvorefter det vil være naturligt at trække K og knibe D gennem øst. Du skal altså ligeledes trække K og knibe D gennem øst, hvorefter du er sikker på at få en god score. Lad os nu sætte, at øst havde lagt K på efter vest's ruderudspil. Du vil nu have de samme ni eller ti stik som før alt efter, hvorledes du behandler sparfarven. Men nu når ruderknibningen går godt for 4 -melderne, vil disse have 10 eller 11 stik alt efter, hvorledes sparfarven behandles. Nu vil den eneste chance være, at du gætter rigtigt i spar, medens 4 -melderne gætter forkert i spar. 4 -melderne vil stadigvæk trumfe en hjerter på bordet og knibe D gennem øst, uanset om ruderknibningen går godt eller ej. Siden 4 -melderne kniber D gennem øst, skal du altså knibe D gennem vest!! I dette eksempel afhænger din spilføring altså fuldstændig af, hvad der sker i første stik. Når udspillet forærede dig et stik, skal du spille på én måde, og hvis udspillet ikke forærede dig noget, skal du spille på en anden måde. Som det ses, skal du i en parturnering mere lægge spilføringen an på at slå flertallet i feltet end på at slå de få, der evt. er i samme kontrakt som dig, når du er i en unormal kontrakt. Udspillet kan dog også have en vigtig betydning for din spilføring i en normal kontrakt i en parturnering: NORD B Side 6 af 28

7 KD106 E3 SYD ED743 E74 B32 D2 Du er i 4, og vest spiller en lille klør ud. Du lægger småt fra bordet, og øst lægger B, hvorefter du vinder stikket med D. Hvordan skal du spille sparfarven? Normalt vil spilfører tage en sparknibning, men her var udspillet meget fordelagtigt, idet det gav dig et stik, som du aldrig selv ville kunne etablere, ligesom det gav dig et vigtigt tempo. Med udspil i hjerter skal spilfører være glad for i det hele taget at vinde sin kontrakt, men efter det heldige klørudspil har du en stor chance for at vinde kontrakten, ja endog chance for et overtræk. Hellere end at risikere en tabende sparknibning med efterfølgende hjerterreturnering før ruderne er rejst, bør du straks trække E og efterfølgende slå E væk. Efter det favorable udspil skal du ikke bringe denne fordel i fare. Du skal nu se på en anden typisk parturneringstaktik: NORD EB1054 D6 SYD E76 EK D94 EKB106 Det er helt sikkert, at alle kommer i 3ut ligesom dig. Vest tager en lang pause, hvorefter han spiller 4 ud. Vest har åbenbart ikke noget oplagt udspil grundet pausen, men hans gæt var godt. Med ethvert andet udspil er der mindst 12 stik, medens 9 stik efter sparudspillet dog burde være oplagt. I en holdturnering er der ingen tvivl: du skal holde E tilbage til 3. gang, såfremt du har til hensigt at knibe i ruder. Forestil dig den katastrofe du kan løbe ind i, såfremt du allerede stikker med E i 2. omgang, kniber i ruder, der går galt, hvorefter øst tager 3 sparstik - én ned i en oplagt kontrakt. Det er endda overvejende sandsynligt, at dette kan ske efter vest's pause inden udspillet, idet han kan have forsøgt at finde makkers farve uden egne indkomster. Hvis du derimod holder tilbage til 3. omgang i spar, kan du sikre dig mod dette. Hvis sparfarven sidder hos vest, eller sparene 4-3, kan du nu roligt tage ruderknibningen. Men skulle øst have 5 spar, så tager du blot dine 9 stik. I en parturnering stiller sagerne sig noget anderledes. Skal spilfører holde tilbage til 2. eller 3. omgang spar? NEJ!!!!! Hvis ruderknibningen går galt, er du sikker på at få et dårligt resultat under alle omstændigheder grundet det uheldige sparudspil. Hvis på den anden side du straks stikker op på E og ruderknibningen går godt, så får du alle 13 stik og en delt top. For den sags skyld er det korrekt i parturnering altid at gå op på E første gang, selv om vest spiller K ud. Ved at stikke første gang får man altid en top eller medtop, når K sidder i plads, hvorfor det helt klart er det bedste i 50% af tilfældene. Selv om ruderknibningen går galt, vil spilfører muligvis få samme score som de spillere, der falder fra i spar, men ikke længe nok. Side 7 af 28

8 At falde fra en enkelt gang i spar giver kun et godt spil, såfremt ruderknibningen går galt, og øst kun har en doubleton i spar. Ved at holde tilbage til 3. gang, taber man til alle andre spilleplaner, hvis ruderknibningen går godt, og det vil kun give en top, såfremt øst har 3 spar sammen med K. Jeg håber du fik et sat nogle ting på plads m.h.t. spilføringen i de to turneringsformer, og at du forstår ideen bag det hele. Brug det, når du sidder ved bordet - det er kun dovenskab ikke at gøre det. MELDINGERNE: I en holdturnering skal du ignorere små forskelle i den endelige score, f.eks. om kontrakten skal spilles i major, ut eller i minor. Du skal i meldingerne lægge hovedvægten på at kunne få din kontrakt hjem, hvadenten det er en delkontrakt eller en udgang. Lad os sætte, at du har følgende hånd: D5 D E10742 Din makker åbner med 1, du svarer 1, hvorefter din makker melder 1ut. I en parturnering skal du nu tage chancen og melde pas i håb om at få en evt. topscore på 150. I en holdturnering skal du melde 2 efter makkers 1ut, idet dette må være en mere safe kontrakt, hvor du nu scorer 90 eller 110 points i stedet for 120 eller 150 i ut. Lad os antage, at du har den samme hånd, men at makker nu åbner med 1. Du melder 1ut, hvorefter makker melder 2. I en parturnering kan det føre til en god score, hvis du giver en falsk præference ved nu at melde 2. I en holdturnering er der helt sikkert en bedre kontrakt i klør, og 110 og 140 points er i virkeligheden af samme størrelsesorden, når det i holdturneringen bliver omregnet til IMP set i forhold til den gevinst, du vil få, hvis modstanderne ved det andet bord går ned i deres "parturnerings-2 ". Side 8 af 28

9 Du skal forsøge at finde den SIKRESTE kontrakt og ikke den kontrakt, der giver de fleste points. Og dette gælder næsten som en lov, når man skal spille en udgang eller en slem. Du skal være fuldstændig villig til at spille i en minorfarve, hvis denne er mere sikker. Forsøg aldrig at sætte kontrakten over i en mere usikker ut eller majorfarve blot for at få nogle ekstra få points hjem, hvilket du i øvrigt ville få meget svært ved at få dine holdmakkere til at forstå, hvis du skulle gå ned. Kort sagt: MELD SAFE SPL SAFE Prøv ikke under spillet at få et ekstra stik hjem, hvis forsøget på nogen som helst måde kan sætte kontrakten i fare. Dette kan ikke gentages ofte nok!!! Hvis man spillede bridge med alle 4 hænder åbne på bordet, eller hvis man kunne få lov til at se alle 4 hænder hver gang, man skulle tage en beslutning, så ville både meldingerne og spilføringen være den samme i holdturnering og parturnering. Hvis man kun kunne få lov til at se makkers hånd, ville meldingerne også være de samme. Målet er det samme i begge former for bridge: at score maximum points eller at tillade fjenden at få færrest mulige points. Alligevel er der stor forskel på parturnerings- og holdturneringstaktik. Alle er i farezonen, og meldingerne er gået som følger: Du har som vest: D E432 D108 Syd åbner med 1hj, nord støtter til 2hj. Hvad skal du melde? Fjendens mangel på interesse for at gå videre markerer øst (makker) med mindst 8 hp, måske så mange som 14. Han har måske, måske ikke fit til din hånd. I både parturnering og holdturnering bør du melde 2, hvis makker har: KB Side 9 af 28

10 KB5 K95 men du bør melde pas, hvis makker har: 5 KB102 B986 K973 Siden du ikke ved, hvilken type hånd makker har, må du overveje, hvad du har at miste eller vinde ved at melde 2. Det bedste resultat du kan opnå ved at melde er, at du får en delkontrakt hjem i stedet for nord/syd, hvilket vil give en gevinst på omkring 250 points i alt. Det værst tænkelige resultat er minus 500 eller 800 efter en strafdobling. Hvilket resultat er det mest sandsynlige? Helt afgjort det første! Ved at genåbne med 2 vil følgende sandsynligvis ske: 4 gange ud af 10 vil modparten melde og vinde 3, i hvilket tilfælde genåbningen hverken gav tab eller gevinst. 4 gange ud af 10 vil du få gevinst ved genåbningen, når: du får 140 i stedet for +100, +110 i stedet for -110, -100 i stedet for -110 eller +100 i stedet for -110 (fordi fjenden meldte igen og går ned). I de resterende to tilfælde ud af 10 vil genåbningen give tab, og måske endda et meget stort tab. Nettotabet ville blive større end den samlede gevinst fra de 4 andre tilfælde. I holdturnering vil det ikke kunne betale sig at genåbne med så få point, idet det i det lange løb vil give større tab end gevinst. I en parturnering vil genåbningen være tilrådelig. Dette gælder endog også, uanset om andre vestspillere genåbner eller ej. Dette vil være lettest at demonstrere, såfremt vi sætter, at du er den eneste i feltet, der genåbner. Pas vil give præcis middel. Når som helst du får gevinst ud af genåbningen 2, vil du få en ren top, og hver gang du taber ved genåbningen, vil du få enren bund. Når du således kun taber 2 gange ud af 10, og endda får gevinst 4 gange ud af 10, så er sagen helt klar. I en holdturnering er det nødvendigt at veje gevinstens størrelse op mod tabets størrelse. I en parturnering skal du sætte antallet af gevinstchancer op mod antallet af tabschancer. I det følgende eksempel illustreres dette princip, dog er problemet her, hvad fjenden har og ikke makker: VEST E EKB4 D1094 ØST KD64 32 D98753 E I en holdturnering vil meldingerne sandsynligvis gå således: Syd Vest Nord Øst pas 1 pas 1 pas 2 pas 2 pas 3 pas 4 pas 5 pas pas Side 10 af 28

11 Øst's hånd er så stærk, at han er sikker på, at der er 5 i kortet. Herudover ser han stadigvæk mulighed for en ruderslem, hvis makker her lidt ekstraværdier. Vest's 3-farvestøtte må betyde, at hjerterfarven er syg m.h.p. 3ut. 4 er en mindre opfordring til slem, som vest med minimum og jævn fordeling ikke tager imod. I en parturnering ville meldingerne sandsynligvis starte på samme måde, men øst ville nok melde 4 efter vest's 3- farvestøtte i spar. Øst ville ikke "risikere" at ende i 5. Måske synes ordet "risikere" lidt mærkelig her, men i en parturnering er 5 en dårlig melding, idet øst/vest i mindst 75% af tilfældene vil få mere ud af en sparkontrakt end en ruderkontrakt, og de kan altså ikke tåle at melde safe som i en holdturnering, når odds er for en mere farlig kontrakt. Dette er endda sandt på trods af, at gevinsten ved at spille 4 ikke kan overstige points, medens tabet ved dårlig sits i spar, eller et udspil i ruder, der bliver trumfet, kan beløbe sig til flere hundrede points. Det er tidligere nævnt, at den samme kontrakt ville blive meldt både i parturnering og holdturnering, såfremt man måtte se makkers hånd. Under forudsætning af at du er den eneste, der må se sin makkers hånd, er følgende eksempel en undtagelse: VEST E2 E52 KDB ØST E75 EDB975 I en holdturnering er idealkontrakten 7 skønt odds er noget imod at kunne vinde den. For at forenkle forklaringen må vi sætte, at ruderne ikke sidder værre ude end 4-1, hvorfor storeslemmen nu kun kommer an på en klørknibning. Normalt skal odds være 2:1, når man melder en storeslem i holdturnering, men disse odds er baseret på den antagelse, at lilleslem er sikker. I dette tilfælde, efter udspil i en majorfarve, er der enten 11 eller 13 stik, aldrig 12 stik, hvorfor lilleslem er en ren tabervariant. Hvorfor er 7 så ikke idealkontrakten i en parturnering? Grunden er, at det er meget svært, hvis ikke umuligt, at melde nogen slem overhovedet. Den bedste melding vil nu være , der vil være en ren top, idet ikke andre vil melde slem. Hvis klørknibningen skulle gå galt, vil man stadigvæk få nogle points, idet 3ut-melderne sandsynligvis også vil gå én ned. Da det er dem, du kæmper mod, må du ikke gå 2 ned i 7. Medens nævnte eksempel var teori, vil vi nu gå over til nogle praktiske eksempler. Du har som nord: D B1053 DB7 Syd åbner med 1hj, du melder 1ut, syd melder 2ru. Hvad bør du som nord nu melde med viste hånd? I holdturnering er svaret soleklart: PAS!! Dette er der en helt speciel grund til, som oftest overses af mange holdspillere. For det første står vi i en kontrakt, der forekommer meget safe. Men den væsentligste grund er, at såfremt du præfererer til 2, risikerer du, at makker med styrke inviterer med 3 eller endog springer til udgang i hjerter. Dette forekommer rent faktisk, og det er ikke netop din kop the med din lusede hånd. Alt dette forhindrer du med din pas. Men med: Side 11 af 28

12 enten 532 D85 KD eller Ε94 D10 K vil en præference være forholdsvis sund i en holdturnering, idet en udgang ikke er udelukket. I en parturnering bør du melde 2 med alle 3 hænder. I de sidste to eksempler er grunden den samme som for holdturnering, idet udgang ikke er udelukket. Men i det første tilfælde er grunden en anden. Håbet er, at makker vil melde pas og hermed vinde 10 eller 20 points i hjerter. Ret ofte vil man dog herved komme for højt og gå ned p.g.a. dårlig fordeling, men den risiko bør tages, idet odds er i favør. Et nyt eksempel: Du har som SYD: K87 EK964 E Du åbner med 1hj, makker svar 1sp - hvad nu? I holdturnering vil det være korrekt at melde 2. Medmindre nord kan melde igen, er der næppe game i kortet. Hvis nord melder igen, vil den forsinkede sparstøtte beskrive hånden perfekt: en ret god hånd med 3-kortstøtte i spar og singleton klør. Dette meldeforløb giver den bedste chance for at vise, om de to hænder fitter, om der skal spilles i udgang eller endog slem.f.eks. vil makker med: E KB8 754 melde pas, såfremt du blot støtter til 2, men ville med glæde hæve til 4 efter den nævnte mere beskrivende meldesekvens. I parturnering bør du støtte til 2 straks. Makker er måske tvunget til at passe til enten 2 eller en evt. 2 -melding fra dig, og hvis dette skulle være tilfældet, vil en 2 -kontrakt være at foretrække i en parturnering, idet et godt delregnskabsresultat ofte er bedre end en usikker udgang, og man har ikke råd til en meldestil, der kun er god til games, men dårlig til delkontrakter. Omhandlede eksempel viser for øvrigt en hånd, hvor makker i en parturnering ofte ville passe til åbners 2 hellere end at give en præference til en ret usikker delkontrakt i 2, medens makker i en holdturnering altid ville melde igen. Nyt eksempel: Giver: nord zonen: alle Side 12 af 28 KB5 E87 D4 B8743

13 E E5 V N S D E853 D102 Ø 32 KDB62 KB6 K96 Øst åbner med 1hj, syd passer, vest 2hj, nord passer, øst passer, syd genåbner med 2sp, vest melder 3hj, nord melder 3sp, som vest strafdobler. Øst-Vest skal spille forsigtigt imod for at sætte 3, og som kortene sidder kan de selv vinde 4. Der er flere interessante momenter i meldeforløbet. Åbningsmeldingen er ren rutine. Det samme er genåbningen 2 - i en parturnering! Vest melder smukt 3, idet han har maksimumstøtte og ingen mellemhonnører i sidefarverne. Den første melding, der kan sættes et egentlig spørgsmålstegn ved, er nords 3. Normalt, når man tvinger fjenden et trin højere med en genåbning, er at melde pas i alle tvivlsomme situationer. Genåbneren har allerede fundet ud af, at hans makker har en del honnørkort ud fra fjendens meldinger, og det burde makkeren vide, hvorfor han ikke bør melde de samme "honnørkort" igen ved at melde 3. Han bør kun melde igen med exceptionel god fordeling og honnørkortene velplacerede, hvilket på ingen måde er tilfældet her. Resultatet ved at melde pas efter vest's 3 vil jo ikke være dårligere end ved de andre borde, hvor der ikke blev genåbnet, medens det altid vil give et godt resultat, såfremt Øst-Vest går én ned i 3. Imidlertid ville nord's tvivlsomme 3 give noget nær en top, hvis den var forblevet udoblet, men vest vidste, at han ville få noget nær en bund, såfremt nord-syd skulle gå hen og vinde deres 3, hvorfor en strafdobling ikke kunne koste meget. Han skal således "beskytte sine score". Det ville det være meget dyrt ikke at doble, hvis nord-syd kun ville få 8 stik. Vest har i virkeligheden en god defensiv hånd (og offensiv) og er faktisk fristet til at doble under alle omstændigheder, men selv med en noget svagere hånd bør han doble ud fra ovennævnte betragtninger. I en holdturnering skal en dobling, der konverterer en delscore til game, have en sættechance i forholdet 7:1. I en parturnering kan det ofte være rigtigt at strafdoble en kontrakt, hvor odds er imod at sætte kontrakten. Lad os antage, at øst-vest for eksempel efter nord's 3 var kommet i 4, ja, så er nord-syd under alle omstændigheder dømt til en bund, hvis denne kontrakt vinder, idet ingen anden er kommet i game, så strafdoblingen koster intet. Hvis hænderne blev ændret en lille smule således, at 4 ville gå én ned, så ville nord-syd få +200, mere end de ville kunne få ved at spille 3 + 9, og en god score ville være et faktum. Med alt at vinde og intet at tabe må strafdoblingen være den rigtige melding. Hvis en dobling kan tabe f.eks. 2 points, men måske vinde 9 eller 10 points i regnskabet, så er doblingen stadigvæk en god melding, selv om man forventer at kontrakten kan vinde. MODSPILLET Side 13 af 28

14 HOLDTURNERING: I en holdturnering er det meget lettere at være modspiller end i en parturnering, idet det eneste mål er at sætte modstandernes kontrakt. Her har det intet formål at forhindre overstik, da dette i det lange løb ingen praktisk betydning har. For eksempel: NORD EB KDB95 ØST 85 ED E872 Udspil K Syd åbner med 1, nord melder 3 (eller 4 ruder = splinter), hvorefter syd melder 4. Du er øst, og din makker spiller K ud, der bliver stukket af syd's Es. Syd trækker trumferne, hvorefter du bliver sat ind på E. I en parturnering skal du nu trække E eller, hvis du tørster efter nogle ekstra points, først spille 2 i håb om, at syd sidder med Kxx og vil lade køre over mod bordets 10'er for at sikre sin kontrakt. I en holdturnering er der intet valg. Du skal spille D. Det står helt klart, at din bedste chance for at sætte 4 er at finde syd med Kxx(x) og din makker med B9x(x). Spilfører vil nu sandsynligvis gætte galt, idet han sætter dig til DB(xx), og såfremt du får lov at behold damen, fortsætter du med 2'eren i håb om at spilfører lader gå til makkers Bonde, der herefter returnerer hjerter til dit Es. På den måde får I 3 hjerterstik samt E - og kontrakten hermed sat. Dette er faktisk eneste sættechance. Selvfølgelig vil du de fleste gange miste dit E, f.eks. når spilfører har KB, Kx eller K9, men så ville du på intet tidspunkt eller nogen måde kunne sætte kontrakten alligevel. Den evt. gevinst ved at forsøge at sætte kontrakten overstiger rigeligt tabet af et modspilsstik i det lange løb. PARTURNERING: I parturnering er modspillet meget vanskeligere end i holdturnering, idet ét overstik gør en stor forskel. Du må ikke desperat forsøge at sætte en kontrakt, hvis du hermed risikerer, at fjenden får et overstik, medmindre fjenden er i en unormal, god kontrakt. Side 14 af 28 KB5

15 D8 E K EDB85 D6 V N S E10942 D65 K64 E4 Ø 763 KB B1083 Syd er i 4, og du spiller som vest en lille klør ud, der bliver vundet med bordets D. Syd fortsætter med K og tager sparknibningen, der taber til din D. Du er nu inde - hvad skal du gøre? I en holdturnering bør du spille en lille hjerter. Dette vil sætte kontrakten, hvis den kan sættes, når makker har KDx eller KB10. Også hvis han har B109 og K. I en parturnering er det rette modspil ikke helt indlysende, men du bør nok trække E. Dette taber kun i to tilfælde, medens det oftere vil give et ekstra stik, nemlig når syd har de to røde konger. Lad os sætte, at, at du som vest skal spille ud fra denne hånd: DB109 E Nord åbner med 1kl, syd svarer 2ru, nord 2ut, syd 3kl, nord 3sp, syd 5ru som nord hæver til 6ru. Nord har sandsynligvis K, og syd har sandsynligvis to hjerter. I en holdturnering er den bedste sættechance er at spille en lille hjerter ud fra Esset og håbe på, at makker har D og enten nord eller syd har B. Hvis denne situation er til stede, vil spilfører givet gætte forkert. I en parturnering er dette udspil ikke korrekt, idet det muligvis vil give spilfører et overstik. Fjenden kan evt. have både K og D, eller de mangler måske både Damen og Bonden, hvilket vil medføre, at spilfører er tvunget til at bruge K første gang. Modspillet mod usædvanlige kontrakter er lige så interessante som spilføringen af disse. Zonen: Nord-Syd 9 EB863 E653 D106 D KB98 9 V K6 N S Ø EB103 KD92 D Side 15 af 28

16 54 42 EKB7432 Meldingerne går: Øst 1sp (gl. acol), syd 2kl, vest Dbl - alle pas. Strafdoblingen er gambling og kun p.g.a. den favorable zonestilling. Vest spiller sin singleton spar ud og trumfer makkers sparreturnering. På dette tidspunkt kan vest rekonstruere alle hænderne næsten kort for kort. Siden øst åbnede med en sparfirfarve, har han næsten med sikkerhed 4 hjertere. D er nødvendig for åbningsmeldingen og desuden ville øst have returneret B som signal til hjerterskift, såfremt han kun havde 10 som højeste kort. Vest kan se, at 4 er iskold oplagt og endda nem at komme i, da de fleste åbner med 4-farver nedefra. I en parturnering er det derfor nødvendigt at sætte kontrakten 2 gange til Det gør han ved at underspille E. Med denne modspilsplan risikerer han dog, at spilfører vinder sin kontrakt, hvis han gætter rigtigt i ruder, men den risiko må han nødvendigvis tage, idet +200 ville være et dårligt resultat under alle omstændigheder. Efter at have strippet spilfører for hans røde kort skal øst returnere en spar, hvorved han får forfremmet vest's D. I en holdturnering skal kontrakten blot sættes. Her kan man ikke risikere, at kontrakten går hen og vinder, blot fordi man ønsker at sætte kontrakten 2 gange. Man må blot erkende, at man har fejlvurderet situationen, og det koster 6 imp. Men hvis fjenden vinder sin kontrakt, må I aflevere 12 imp - dårlig forretning. Lad os i en parturnering antage, at hænderne er de samme, men at ingen er i farezonen. Syd indmelder nu 4, og vest strafdobler selvfølgelig. Modspillet er identisk, men denne gang skal vest ikke underspille E er faktisk lige så godt som +700, men +300 ville være en bund. Man bør altså lige tænke på regnskabet, inden man bliver grådig. KAMPEN OM DELREGNSKABET. I en holdturnering kan man på mange måder benytte reglerne i makkerparturnering for den nådeløse kamp om delregnskabet. Det vil sige, at du skal bryde ind i meldingerne tidligst muligt for ikke senere helt at blive udelukket fra at melde. Sagt på en anden måde: Du må ikke lade fjenden "købe" en hel masse kontrakter stille og roligt på 2-trækket. Forskellen mellem 2 +8 og 3-1 kan meget vel være på 5 imp, og flere små udsving af den størrelsesorden kan nemt resultere i, at du taber en holdkamp. Nu plejer parturneringsvante spillere også at kæmpe på 2-trækket i en holdturnering, men hvor de plejer at gå galt i byen er, når de kæmper videre på 3-trækket. Her er der stor forskel på parturnering og holdturnering. Generelt kan man bruge følgende regel i en holdturnering: Side 16 af 28

17 Når du har tvunget fjenden op på 3-trækket, skal du i en holdturnering melde PAS, medmindre du mener, at du kan VINDE kontrakten. Dette er et almindeligt dilemma i en parturnering: Du som SYD SYD VEST NORD ØST ED864 E85 K104 B8 1 pas 2 Dbl pas 3 pas pas Hvad skal du melde som syd nu!!?? Hvis kortene sidder favorabelt, kan du udmærket få 3 hjem. Du kan ikke opnå et godt resultat ved at spille imod. Herudover kan modstanderne måske få 3 hjem, hvis kortene ikke sidder favorabelt for dig, hvorfor det vil være et bedre resultat at gå én ned i dine 3. Men i en holdturnering skal du absolut melde PAS!! Om du får +140 eller +100 er kun et spørgsmål om 1 imp. Det samme gælder selvfølgelig med -100 og -140, men hvis både 3 og 3 går ned, så er det ikke usandsynligt, at det kan give et udsving på 5 imp. Hvis din hånds fordeling havde været mere skæv, så både 3 og 3 har mulighed for at gå hjem, ja så kan man tjene omkring 6 imp ved at melde 3, men med en jævn hånd må du påregne, at kun den ene af de to kontrakter kan gå hjem alt efter, hvis knibninger der lykkes. Nøglen til dette problem i en holdturnering er: Tænk i en holdturnering kun på plusscore i et delregnskab og ikke på hvor stor en plusscore eller hvor lille en minusscore. Side 17 af 28

18 D1092 D ED2 764 K432 K V N S 3 EB8 ED962 KB107 Ø EKB85 96 B SYD VEST NORD ØST pas Dbl pas pas 1 pas pas 1 pas!! Der er flere pointer, der har interesse i dette meldeforløb, men læg især mærke til ØST's sidste pas. Dette er ren "parturneringstænkning": Vi har begge "pashænder", og modparten har ikke meldt udgang - lad den sovende løve hvile. Det kostede Øst-Vest 6 imp at lade modparten spille denne kontrakt hjem, idet Øst-Vest ved det andet bord fik lov til at spille en delkontrakt i spar hjem. Man skal altså kun tænke på den plusscore, man eventuelt kan opnå og ikke på, at man evt. kan få færre minuspoint ved at melde pas (eller offermelde). Hvis begge holdparrene kan opnå plusscore i 3/4 af spillene i delregnskabet, så er holdet sikker på at vinde næsten enhver match. I både parturnering og holdturnering er det meget "sundt" at tvinge modparten op i en kontrakt, de ikke kan vinde, når man har kortene til det. Du har som Øst: 653 K9 E842 D732 Syd åbner med 1sp, din makker (vest) indmelder 2hj, nord melder 2sp. Hvad melder du nu som øst? Det synes sandsynligt, at begge sider kan vinde 8 stik, så du melder nu 3, idet du ved, at din makker har mindst 5-farve i hjerter. Hvis Øst-Vest fortsætter til 3, i hvilken kontrakt de vil have flere hjertertabere end de forventer, kan denne kontrakt evt. sættes, og syd har hermed vendt en minusscore til en plusscore. Chancen for at blive doblet i 3 er minimal, og hvis makker går videre til 4 oven på fjendes 3 - så hæng ham! Side 18 af 28

19 OFFERMELDINGER Offermeldinger er ligeledes et punkt, hvor der er forskelle mellem parturnering og holdturnering. Offermeldinger kan blive virkelig godt belønnet i en parturnering. Det er en triumf at miste 300 i stedet for 420 eller 500 i stedet for 620. I en holdturnering tjener man imidlertid kun 3 imp for de 120 point, man herved tjener. Det er ikke nogen særlig god investering, når man tænker på, at modparten evt. kan gå ned i deres kontrakt. Sandt er det dog, at du i en holdturnering ikke behøver at bekymre dig særligt meget for at gå "én for meget ned", idet dette kun koster 2 imp. Men hvis du laver et "fantomoffer" på -500 mod en kontrakt, der ikke kan gå hjem, så mister du 12 imp, så odds er ikke nær så gode som i en parturnering. Det vil med andre ord sige, at du skal være meget sikker på, at modparten kan få deres meldte kontrakt hjem, før du bare må overveje at offermelde i en holdturnering. På den anden side skal du være meget mere opsat på at strafdoble modstandernes offermelding i en holdturnering end i en parturnering i stedet for at gå videre til f.eks. 5-trækket i en majorkontrakt. I en parturnering skal du være tilbageholdende med at acceptere +500 i stedet for egen game i farezonen, da dette muligvis resulterer i en ren bund. I en holdturnering skal du imidlertid doble fjendens offermelding, medmindre du er 100% sikker på, at du kan skrabe f.eks. 11 stik hjem i en majorkontrakt i zonen (også udenfor naturligvis). Odds er meget imod at melde videre. Man skal selvfølgelig ikke sige: Offermeld aldrig i en holdturnering, eller: Du skal altid doble en offermelding i en holdturnering. Men det er lige før! Du som ØST SYD VEST NORD ØST EKDB pas pas pas pas 3 4ut 5 pas pas pas pas? Nord-Syd er alene i zonen. Hvad melder du som øst med viste hånd? I en holdturnering er der intet problem: PAS!! Det ville være direkte tåbeligt at tage et 2000 point offer for at tjene sølle 210 point. Desuden er modparten ikke fejlfri, og makker får måske stik på D. I så fald ville "offermeldingen" være en ren katastrofe og ved dette spil alene muligvis en tabt match. I en parturnering er det meget fristende, og sandsynligvis korrekt, at melde 7. Det virkelige problem ligger faktisk i, om de fleste Nord-Syd spillere har meldt storslemmen. Hvis ikke, vil offermeldingen på give et dårligt resultat, hvorfor det vil være bedre at melde pas og forsøge at sætte kontrakten (med alle midler) ligesom i en holdturnering. Det mere almindelige problem er nok, hvorvidt man skal ofre imod en gamekontrakt. I en holdturnering er det en tabsvariant overlagt at tage -500 i en offermelding mod en zoneudgang, såfremt der er det mindste håb om at sætte modstandernes kontrakt. I en parturnering er en sådan offermelding korrekt, såfremt modstandernes kontrakt er en "normal" kontrakt og formodes at kunne vinde. Side 19 af 28

20 Lad os sætte, at du har følgende hånd, hvor du er uden for zonen, medens fjenden er i farezonen: B B7 K10764 Du er syd i meldeforløbet: Øst Syd Vest Nord 1 pas pas pas 3 pas pas 4 pas pas? pas - - Det er klart, at fjenden vil vinde deres kontrakt oftere, end de vil gå ned, idet du har en for god fit til din makker, samtidig med, at du har alt for lidt defensiv styrke til at kunne forvente at sætte den. Det er ligeså klart, at du vil gå 500 ned, måske mindre i 4. Bør du offermelde?? Meldeforløbet gør det klart for dig, at ved langt de fleste andre borde vil modparten ikke komme i 4. Hvis 4 vinder, er vi sikre på et dårligt resultat, men hvis du melder 4, er du sikker på at blive doblet, og så er et dårligt resultat sikkert!! Du bør altså ikke offermelde, men håbe på, at modparten går ned. Du kan evt. som nævnt i afsnittet om "MELDINGERNE" strafdoble, når du nu alligevel ligger omkring en bund, og hvis så en sådan dobling endda får modparten til at gætte forkert, og derved går ned, ja så er doblingen guld værd. Her kan den i hvert tilfælde ikke få fjenden til at vinde sin kontrakt på grund af doblingen! Lad os i modsætning til ovennævnte sætte, at meldingerne gik således: Øst Syd Vest Nord 1 pas 3 2? Nu er det hele mere sandsynligt, at alle Øst-Vest spillere melder 4. Lad os sige, at det er parturnering, og der spilles ved 12 borde. 6 par spiller 4, medens de 6 andre spiller 4 i en offermelding, der er doblet. D.v.s. at både ved at passe og ved at melde 4 doblet kan du score 9 point, hvis du vælger rigtigt, medens du kun får 3 point (forenklet regnskabsprincip) hvis du vælger forkert. Det er sådan set en fifty-fifty chance. Med disse odds er det korrekt at offermelde, idet 4 sandsynligvis vil vinde 3/4 af gangene. Husk i parturnering er det ikke: hvor meget?, men: hvor ofte? Derfor er den vigtigste faktor for offermelding i parturnering den måde, hvorpå fjenden melder sin kontrakt. Side 20 af 28

21 Parturnering: Vær tilbageholdende med at offermelde mod en game, som fjenden er "vaklet" op i, selv om du mener, at kontrakten kan vinde. Vær villig til at offermelde mod en game, som er meldt med overbevisning, og som du mener, at de fleste af de andre borde også har meldt. En anden vigtig faktor er zonestillingen. At gå 500 ned, når fjenden kun kan score 420 er temmelig irriterende, men i en parturnering er det en ren katastrofe. Derfor er der egentlig ikke noget, der heder "offermelding" i ugunstig zonestilling. Hvis man i en sådan zonestilling "vinder" meldingerne, f.eks. i 4 over 4, så er det faktisk med troen på, at kontrakten 4 kan vinde, og skulle den gå ned, så er det højst én ned. I lige zone kan vi løsne lidt op, idet vi godt kan vinde et meldeforløb med en formodning om, at vi går én ned. Skulle man så gå 2 ned, kan fjenden sikkert vinde sin udgang, hvorfor der ikke er sket nogen katastrofe. Den kommer først, hvis du går 3 ned. I gunstig zonestilling kan man være ret "frisk" med sine offermeldinger, idet man kan tåle at gå 3 ned mod en meldt game. Du har: 2 EDB KD94 Du åbner med 1, fjenden til venstre oplysningsdobler, makker støtter til 2, medens fjenden til højre springer til 4. Det synes som om, fjenden har meldt en naturlig spargame. Skal du offermelde i 5? Det er helt klart, at du i ugunstig zonestilling skal melde pas, idet du intet håb har om at vinde 11 stik, nok ikke engang 10 stik. Det er lige så klart, at du i gunstig zonestilling skal offermelde. Men hvad hvis zonestillingen er lige? Det mest sandsynlige resultat er, at fjenden kan vinde sin kontrakt, medens du vil gå 2 ned i 5. Det er her tilrådeligt at melde pas, idet kombinationen af de to mindre sandsynlige muligheder: a) 4 kan sættes, samt b) at du evt. vil gå 3 ned, opvejer det sandsynlige resultat (fjenden vinder og du går 2 ned). En skjult fordel ved at offermelde er den chance, at modparten vil melde videre og gå ned i en højere kontrakt. Denne mulighed udjævner hensynet til zonestillingen en smule. I ugunstig zonestilling sidder fjenden simpelt hen på lur og håber på at få mulighed for at kunne strafdoble dig. I lige zonestilling er fjenden villig (måske nølenede) med at doble dig. I gunstig zonestilling er fjenden meget tilbageholdende med at doble dig, hvorfor de nemt kan presses for højt op. Odds i favør for offermelding er simpelt hen strålende. Side 21 af 28

22 I gunstig zonestilling: Du bør overveje offermelding imod enhver af fjenden meldt game, når denne er meldt med overbevisning, når som helst du og din makker har fit og god fordeling. Man har regnet ud, at der mellem 35-50% af tilfældene findes en god offermelding mod en af fjenden meldt udgang i denne zonestilling. Det betyder, at man frimodigt skal melde ind, når zonestillingen er gunstig. Løsn lidt op for oplysningsdoblingen og glem alt om de ret strenge krav for indmeldinger. Tænk ikke på at tælle point. Des svagere din hånd er, des mere sandsynligt har fjenden udgang i kortet. Det er safe at melde, idet fjenden hader at strafdoble en lav kontrakt i denne zonestilling, da de faktisk skal have 800 ud af det (4 ned), før det kan betale sig. Du har: 63 4 K1073 D87432 der jo ikke ligefrem har lærebogens betingelser til en indmelding. Men der kan måske være en god offermelding, såfremt fit kan findes hos makker. Du skal altså huske på, at hvis din makker melder ind i gunstig zonestilling, så bør du støtte ham, når du har fit: Dine intentioner bør altid være at vise vejen til en evt. offermelding og ikke game. Men vær forsigtig med at støtte, hvis du har defensiv styrke. Du har: D104 DB86 85 KD102 Fjenden til venstre åbner med 1, makker indmelder 1, fjenden til højre melder 2. Du bør melde pas i gunstig zonestilling. I ugunstig zonestilling skal du melde 2, og hvis makker hæver til 4, så forventer han at vinde den. Hvis du støtter til 2 i gunstig zonestilling, vil makker sandsynligvis offermelde i 4 mod 4, som fjenden sandsynligvis ikke kan vinde, og det kan du ikke være bekendt over for makker. Husk, det var din fejl! Side 22 af 28

23 Jeg skrev tidligere: Offermeld aldrig i en holdturnering. Men hvor bogstaveligt bør man tage dette "aldrig", for der må dog findes situationer, hvor en offermelding er oplagt. Du har som Syd: K B og meldingerne går: Øst Syd Vest Nord 1 1 Dbl 3 4 pas 4ut pas 5 pas 6? Du er SYD, og I er i gunstig zonestilling. Vest åbner med 1 og makker indmelder 1, medens øst dobler negativt til de umeldte farver. Du kender ikke makkers styrke, den kan være ret svag i denne gunstige zonestilling, men den kan dog også skjule en vis styrke, hvorfor du beslutter dig for kun at melde 3 for at afvise defensiv styrke og afvente det videre meldeforløb. Vest springer til 4, der lover en stærk hånd. Makker melder pas, hvorefter øst spørger efter esser med 4ut (RKCB). Vest viser 2 esser uden trumf dame, hvorefter øst melder 6. Skal du offermelde i 7??? Det eneste Es, der er ude, nemlig trumf Konge, har du siddende som en singleton, så hvis vest har E, er der sandsynligvis 7 i modstandernes kort. Desuden har fjenden højst 3 hjerter (det ene et Es), så dér kan vi ikke få noget stik. Spørgsmålet er, om vi ved at offermelde i 7 risikerer at lokke fjenden op i en måske oplagt storeslem? NEJ! Det synes umuligt, da Øst-Vest ikke ved, at deres manglende Es er trumf Konge, så det behøver vi ikke at frygte. Fjenden scorer altså h.h.v eller 1460 ved at spille 6, medens vi kan regne med at gå 4-5 doblet ned til h.h.v. 800 eller altså en gevinst på 8-12 imp, idet vi har en særdeles velegnet "offerhånd". Du melder nu 7 Dbl. Du gik kun 4 ned!!! Din offermelding kostede dig 13 imp eller et samlet sving på 24 imp. Din makker havde DB7!!! Jeg sad Syd, og herefter begyndte jeg at forstå lidt om offermeldinger i holdturneringer. Jeg fik selvfølgelig travlt med at forklare min makker om ovennævnte tanker for at retfærdiggøre min offermelding. Det blev jeg lidt senere nødt til at gentage over for vore holdmakkere. Men, men... ak ja, de offermeldinger i holdturneringer. Mon ikke man "nogenlunde" bør følge reglen om ikke at offermelde? STRAFDOBLINGER. I næsten alle strafdoblingssituationer i en holdturnering er odds med kujonen og ikke med helten. Side 23 af 28

24 Forestil dig den situation, at fjenden er vaklet op i 4 ved hjælp af nogle forkvaklede meldinger. Du kan se, at fjenden løber ind i nogle slemme fordelinger og sikkert vil gå ned, måske endda 2 ned. Lad os sige, at kontrakten går 2 ned. Ved at doble vinder du nu 300 point. Hvis kontrakten går hjem, mister du ved doblingen 170 point (420 bliver til 590). Men i en holdturnering er odds kun 7:5. Lad os sige, at fjenden hårdt melder 4 uden for zonen, medens jeres makkere mere naturligt står i en delkontrakt i spar. Kontrakten går én ned. Hvad får du egentlig ud af din strafdobling? Du får dine 100 point + makkers 140 = 6 imp. Det lyder da meget godt. Men hvad får du, hvis du undlader at doble. Du får dine 50 point + makkers 140 = 5 imp. Du tjener altså 1 imp på din dobling!! Og måske doblingen sætter spilfører i stand til at finde vindervarianten, hvilket ofte sker (husk selv efter). Dette sidste er i særdeleshed en katastrofe i en holdturnering. Man skal egentlig tænke ligesom i parturnering: "Hvorfor doble fjenden, der er kommet for højt op, når man får de fleste point alligevel"?! En helt anden situation foreligger, når spørgsmålet drejer sig om, hvorvidt fjendens melding skal dobles, eller om du skal melde egen game. I en parturnering er spørgsmålet: Kan du score mere ved at strafdoble (zonestillingen taget i betragtning) end værdien af din gamekontrakt vundet. Du har: 72 ED8 K983 K754 Makker (Nord) åbner med 1, øst melder 2. I en parturnering ville du helt sikkert doble i gunstig zone. Denne kontrakt synes at gå 2 ned, hvis makker opretholder doblingen. I lige zone ville du tøve med at doble, idet 2 ned ikke vil give så meget som udgang på jeres led. I ugunstig zone (vi I/Z, de U/Z) vil du styre mod egen game. I en holdturnering derimod skal du doble i alt andet end i den mest ugunstige zone. Hvis du herved skulle miste 100 eller 120 point (300 mod 420, eller 500 mod 600), drejer det sig kun om 3 imp. Men i det ene spil ud af tre, hvor du ikke selv har game i kortet, vil du vinde 8-12 imp. Så du vil i det lange løb vinde stort, hvis vi formoder, at jeres gamekontrakt kun er sandsynlig, men ikke sikker. Du har som syd: DB6 K95 KB84 E103 Alle er uden for zonen og makker (Nord) åbner med 1, øst melder 2. I en parturnering dobler du sandsynligvis i håb om at score 500, idet alt I kan opnå i game er 430 eller 460. Side 24 af 28

25 Men i en holdturnering er denne forskel kun på 1 eller 2 imp, og hvis du kun skulle score 300 mod 430 eller 460 ved det andet bord, så mister I 4 imp. Så i det lange løb vil du tabe, hvis du dobler i en sådan situation, når du selv har en oplagt gamekontrakt i kortet. Hovedspørgsmålet i holdturnering er derfor, hvorvidt game er helt sikker eller ej. I det første eksempel følte du, at game kun var en mulighed, hvorfor du var ivrig efter at strafdoble. I det andet eksempel var du sikker på, at der var mindst 10 eller 11 stik i ut, hvorfor du uden tøven afslog at strafdoble. I holdturnering: Gå efter den sikreste og ikke den højeste plusscore!! I KAMPSITUATIONER under meldingerne, hvor Øst-Vest og Nord-Syd kæmper i hver deres farve, er der ligeledes stor forskel mellem parturnering og holdturnering på spørgsmålet, om der skal offermeldes eller strafdobles. Vi har tidligere behandlet OFFERMELDINGEN, hvor vi fik klarlagt, at det i en holdturnering ikke kan betale sig at offermelde i det lange løb, ligesom man skulle være villig til at strafdoble en offermelding (man skulle gå efter plusscore og ikke efter minusscore). I en kampsituation er der ligeledes stor forskel på strafdoblingen mellem holdturnering og parturnering. I en parturnering melder din side f.eks. op til 3, hvorefter fjenden melder 3. Her vil du til enhver tid strafdoble, når du ved, at du kunne have fået dine 3 hjem, hvis modparten er i farezonen ("Beskytte sin score"). Du må her forsøge at få 200 p i stedet for 100. I en holdturnering er dette rent selvmord!!! Hvis du får 100, medens der bliver scoret 140 ved det andet bord, mister du 1 imp, og skulle du få 200, ville du vinde 2 imp. For denne 3 imp-gevinst udsætter du dig for et tab på 12 imp i det tilfælde, at modparten skulle få deres 3 doblet hjem, medens jeres holdmakkere ved det andet bord spiller kontrakten udoblet. I en parturnering vil du tjene mange point ved at doble sådanne kontrakter, selv om 1 ud af 3 kontrakter skulle gå hjem, men i en holdturnering vil du blive den helt store taber. UDSPILSDIRIGERENDE DOBLINGER. Udspilsdirigerende doblinger (d.v.s., at du dobler for at få et udspil i en bestemt farve, og ikke ment som en strafdobling fordi du er sikker på, at kontrakten går ned, men for at øge chancerne for at kontrakten går ned) er noget bedre i en holdturnering end i en parturnering. I en parturnering gambler du herved om en top eller bund i stedet for at slå dig til tåls med "lidt under middel". For at se fordelen ved denne dobling i en holdturnering skal vi se på følgende tal: Der er meldt og vundet 3ut ved det andet bord af jeres holdmakkere. Hvis du nu ved at doble denne kontrakt ved jeres bord sætter kontrakten én gang (uden for zonen), tjener du , i alt 500. Men hvis kontrakten går hjem doblet, mister I kun 150, hvilket giver odds 11 til 4 imp. Chancen for overstik reducerer dette til odds 2:1 i jeres favør. Det vil sige, at det hele vil gå lige op, hvis det udspil, som du fastlægger ved doblingen, sætter én game ud af tre. Odds bliver endda endnu bedre i en holdturnering, hvis det drejer sig om udspilsdirigerende doblinger mod en slem. Umiddelbart ser det ikke ud til at være rigtigt. Hvis du dobler 6 uden for zonen, tjener I 1080 (15 imp), hvis I sætter kontrakten, medens I mister 260 (6 imp), hvis I ikke sætter den. Men dette forudsætter, at kontrakten er den samme ved det andet bord!! Hvis jeres makkere kun har nået udgang, vil jeres tab ved at doble en slem, der går hjem, kun være på 1 imp!!! Og hvis din dobling var nødvendig for at sætte slemmen, og hvis den derved bliver sat, tjener I henved 22 imp (toogtyve), Side 25 af 28

Optællingens kunst. Invit Stayman. Spil 2. Ø / NS. Spil 1. N / Ingen 8 7 5 2 K B 10 9 7 - K D 9 3

Optællingens kunst. Invit Stayman. Spil 2. Ø / NS. Spil 1. N / Ingen 8 7 5 2 K B 10 9 7 - K D 9 3 Spil 1. N / Ingen 5 4 2 K D 4 D 6 2 9 8 3 2 Invit Stayman K 9 6 E 5 3 E B 7 5 E B 6 E 3 10 9 8 7 2 K 4 3 10 7 4 D B 10 8 7 B 6 10 9 8 K D 5-1ut 2 2 2 4 Meldingerne: Når Nord åbner med 1ut, er Syd med 9

Læs mere

LEKTION 40 ÅBNINGSUDSPILLET

LEKTION 40 ÅBNINGSUDSPILLET LEKTION 40 ÅBNINGSUDSPILLET Få ting i bridge har så stor betydning som åbningsuspillet (det blinde udspil). I Lektion 3 og 7 har du lært, hvilket kort du skal spille ud fra en given farvekombination. Men

Læs mere

LEKTION 21 SVAR PÅ 1UT MED 5-FARVE I MAJOR

LEKTION 21 SVAR PÅ 1UT MED 5-FARVE I MAJOR LEKTION 21 SVAR PÅ 1UT MED 5-FARVE I MAJOR I Lektion 3 lærte du at svare på en 1UT-åbning med balancerede hænder. I forrige lektion indførte vi Stayman, hvormed man finder de vigtige 4-4 tilpasninger i

Læs mere

LEKTION 39 OFFERMELDINGER

LEKTION 39 OFFERMELDINGER LEKTION 39 OFFERMELDINGER KAPITEL 107. ALMINDELIGE OFFERMELDINGER Nogle gange (ca. halvdelen!) er det modpartens tur til at have de gode kort. I stedet for at lade de andre spille en udgang eller en slem,

Læs mere

Her er et par tommelfinger-regler:

Her er et par tommelfinger-regler: Om taktik i IMP par Har du ikke ofte prøvet, med stort besvær og knagende hjerne, at vinde 10 stik i 4 ruder, og glædet dig over de 130 point du har vundet? Blot for - når parturneringsregnskabssedlen

Læs mere

Lynbridge 1.04. EasyBridge & Lynbridge

Lynbridge 1.04. EasyBridge & Lynbridge Lynbridge 1.04 EasyBridge & Lynbridge Udviklet af Torben Kelså 15-04-2012 Indhold Indledning... 3 Om EasyBridge... 3 Kapitel 1- Spillets gang... 3 Sådan spiller du EasyBridge... 3 Kapitel 2 - Kortvurdering

Læs mere

KORTLÆSNING. For at du kan blive en god kortlæser, er der fem grundregler, som du skal følge:

KORTLÆSNING. For at du kan blive en god kortlæser, er der fem grundregler, som du skal følge: KORTLÆSNING Kortlæsningens kunst virker måske som magi for dig. Det er sandsynligvis en disciplin, som du ikke har brugt forfærdelig meget tid på. Alligevel er jeg sikker på du bruger den hver gang du

Læs mere

LEKTION 22 FARVEBEHANDLING

LEKTION 22 FARVEBEHANDLING LEKTION 22 FARVEBEHANDLING I hvert eneste spil skal man som spilfører tage stilling til, hvordan samtlige fire farver skal spilles. Derfor er dette et vigtigt område i selve spilføringen. Mange kombinationer

Læs mere

Spil : 1. Kontrakt : 3 NT i Nord Udspil : 5/2

Spil : 1. Kontrakt : 3 NT i Nord Udspil : 5/2 Spil : 1 Giver : N Zone :Ingen 1 NT Pas 2 Pas 2 Pas 2 NT Pas 3 NT Pas Pas Pas SPIL 1 Med 9 hp og firfarve i hjerter spørger Syd efter majorfarver. 2 viser 4-5 og benægter 4. 2 NT er inviterende, og Nord

Læs mere

SPIL 1/17. Birkerød undervisningsdag Bliv en bedre parturneringsspiller fokus på meldingerne. Spil : 1/17. N Ø S V 1 1 Pas 2 Pas 4 Pas Pas Pas

SPIL 1/17. Birkerød undervisningsdag Bliv en bedre parturneringsspiller fokus på meldingerne. Spil : 1/17. N Ø S V 1 1 Pas 2 Pas 4 Pas Pas Pas Spil : 1/17 Giver : N Zone :Ingen 1 1 Pas 2 Pas 4 Pas Pas Pas 1/17 1 viser femfarve og 8 17 hp. Vest viser mindst 10 htp og mindst tre spar ved at overmelde i modpartens farve. Det er nok for Øst til at

Læs mere

De vigtigste færdselsregler for Bridgevejen:

De vigtigste færdselsregler for Bridgevejen: De vigtigste færdselsregler for Bridgevejen: Meldetabel. Honnører er: Es, Konge, Dame, Bonde A:Der tælles point for honnører (HP) Es = 4 HP Konge=3 (HP) Dame=2(HP) Bonde=1(HP) B:Er parret enige om en trumffarve,

Læs mere

Spil med på landsholdet

Spil med på landsholdet pil med på landsholdet Onsdag, pil 1-10, Danmark Holland Af Peter Lund OL senior i Istanbul Åbent rum: Lukket rum: ord: Onno Janssens yd : Willem Boegem Øst : Flemming Dahl Vest : Georg orris ord: Peter

Læs mere

Et eksempel: Annie og Asta er makkere. De spiller sammen med Betty og Birgit på Hold, Dameholdet.

Et eksempel: Annie og Asta er makkere. De spiller sammen med Betty og Birgit på Hold, Dameholdet. HOLDTURNERING - sådan regnes den ud I holdturnering er man 4 spillere sammen om at udgøre et hold. Man spiller stadigt parvist, ved hvert sit bord, mod et andet hold, og møder ikke hinanden. I holdturnering

Læs mere

LOVEN TOTALE ANTAL STIK

LOVEN TOTALE ANTAL STIK LOVEN OM TOTALE ANTAL STIK Kampen om delregnskabet på 2- og 3-trækket er det mest forekommende problem ved bridgebordet. Det er her, der i en holdkamp svinger 5-7 IMP gang på gang, og det er her de fleste

Læs mere

Mini-kursus i Spilføring.

Mini-kursus i Spilføring. Kalundborg Bridgeklub Tirsdag 22. januar 2019. VBM januar 2019 Mini-kursus i Spilføring. Dette kursus har bl.a. hentet - og delvis revideret - materiale og spil fra: http://www2.bridge.dk/m%c3%a5nedens%20opgaver.aspx?id=22048

Læs mere

Bridge Intro. Spilles af 4 spillere, som er faste makkere 2 og 2 Der spilles med 1 spil kort uden Jokere, 13 kort til hver

Bridge Intro. Spilles af 4 spillere, som er faste makkere 2 og 2 Der spilles med 1 spil kort uden Jokere, 13 kort til hver Bridge Intro Spilles af 4 spillere, som er faste makkere 2 og 2 Der spilles med 1 spil kort uden Jokere, 13 kort til hver Farvernes rang: Spar, Hjerter, Ruder og Klør Man kan spille med eller uden Trumf

Læs mere

Månedens udfordring, maj 2019

Månedens udfordring, maj 2019 Månedens udfordring, maj 2019 Det er årets enkeltmandsturnering. Du skal som Vest åbne på denne hånd: Du åbner med 1 Sp og makker melder 2 Ru. Hvad melder du nu? Spillet er fra 23/4. Sådan blev resultaterne

Læs mere

Månedens udfordring, april 2019

Månedens udfordring, april 2019 Månedens udfordring, april 2019 Det er næstsidste aften i årets gennemgående holdturnering. Du trækker denne pote op: Du melder 2 Kl og makker fortæller dig med 2 Hj, at hun har 2 kontroller, dvs. 1 es

Læs mere

LOVEN OM KONKURRENCE SENERE BALANCERING I DEFENSIVEN

LOVEN OM KONKURRENCE SENERE BALANCERING I DEFENSIVEN LOVEN OM KONKURRENCE 1 Hvis begge makkerpar har fit og omtrent 20 hp hver, har det vist sig, at følgende teser er korrekte i de fleste tilfælde: 1. Lad ikke modparten få kontrakten på 2-trinnet! Hvis modparten

Læs mere

Et lille modspilsproblem fra Klubsølv-turneringen 8/

Et lille modspilsproblem fra Klubsølv-turneringen 8/ Et lille modspilsproblem fra Klubsølv-turneringen 8/11 2018 Nord/Alle Nord DT62 DT74 K Øst K542 Vest? KB? 9652? 3 2 DT97? 7 ET3 Syd?? E?8? DB986 N-S er i 3 ut. Du sidder vest og får ruder 2 ud fra makker,

Læs mere

BRIDGE MELDESYSTEMET. Mogens Esrom Larsen 29. august 2011 FORKORTELSER

BRIDGE MELDESYSTEMET. Mogens Esrom Larsen 29. august 2011 FORKORTELSER BRIDGE MELDESYSTEMET Mogens Esrom Larsen 29. august 2011 FORKORTELSER E es K konge D dame B bonde T 10 x styrvolt U uden trumf spar hjerter ruder klør Dbl dobler (i spilleksemplerne dog D) P pas kunstig

Læs mere

LEKTION 37 MELDINGER I FJENDENS FARVE

LEKTION 37 MELDINGER I FJENDENS FARVE LEKTION 37 MELDINGER I FJENDENS FARVE Du har i nogle af de tidligere kapitler set, at man til tider kan melde modpartens meldte farve, hvis man er i "meldenød". Dette er traditionelt et meget vanskeligt

Læs mere

Forsvarsmeldinger II, 1: Forsvar mod fjendens åbning 1ut

Forsvarsmeldinger II, 1: Forsvar mod fjendens åbning 1ut Forsvarsmeldinger II, 1: Forsvar mod fjendens åbning 1ut Brozel én- og flerfarvede indmeldinger mod fjendens 1ut Når fjenden åbner 1ut har de et fintmasket system med Stayman, Jacoby (overføring), kvantitative

Læs mere

LEKTION 35 STRAFDOBLINGER

LEKTION 35 STRAFDOBLINGER LEKTION 35 STRAFDOBLINGER Indtil videre har du kun lært om oplysningsdoblinger, hvor man dobler for at få makker til at melde. Fra andre kortspil kender du sikkert til brugen af en dobling som udtryk for

Læs mere

LEKTION 13 SVAR PÅ INDMELDINGER

LEKTION 13 SVAR PÅ INDMELDINGER LEKTION 13 SVAR PÅ INDMELDINGER Defensive meldinger er forskellige fra åbningsmeldinger både i styrke og i krav til farvekvalitet. Lad os derfor fastslå, at man ikke direkte kan overføre svar på åbningsmeldinger

Læs mere

Månedens udfordring, februar 2019

Månedens udfordring, februar 2019 Månedens udfordring, februar 2019 Det er første aften af to i årets mixpar-turnering. Din makker i Øst spiller Kl 10 ud mod 4 Hj i Nord. Meldeforløbet gik: 1 UT 2 Hj (overføring til spar), 2 Sp 3 Hj, 4

Læs mere

LEKTION 28 FRAFALD I SANSKONTRAKTER

LEKTION 28 FRAFALD I SANSKONTRAKTER LEKTIO 28 FRAFALD I AKOTRAKTER I sanskontrakter er det oftest en kamp mellem modspillet og spilfører om at rejse en farve først. Derfor spiller man mod sanskontrakter normalt ud i sin egen sides formodet

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Søndagskursus Birkerød: Parturneringstaktik i kampen om delkontrakten

Søndagskursus Birkerød: Parturneringstaktik i kampen om delkontrakten Indledning Dagens emne skal lære jer at tænke bridge på en lidt anden måde. Det drejer sig ikke primært om, hvad I kan vinde, men både om hvad I kan vinde, og hvad modparten kan vinde. En stor del af det

Læs mere

Jyderup Bridgeklub ROMAN KEY CARD BLACKWOOD (1430)

Jyderup Bridgeklub ROMAN KEY CARD BLACKWOOD (1430) ROMAN KEY CARD BLACKWOOD (1430) Roman Keycard Blackwood er selv i den simpleste udgave så langt bedre end Blackwood Morrow, at man skal give den et forsøg. Første trin på vejen bør være at inkludere både

Læs mere

Spil 11 9/1 2012 Holdturnering. 11 KT52 S/Ingen 98743 E98 7 D843 B6 ED5 T2 3 K7542 EK952 DBT6 E97 KB6 DBT6 843. A rækken B-rækken C rækken

Spil 11 9/1 2012 Holdturnering. 11 KT52 S/Ingen 98743 E98 7 D843 B6 ED5 T2 3 K7542 EK952 DBT6 E97 KB6 DBT6 843. A rækken B-rækken C rækken Spil 11 9/1 2012 Holdturnering 11 KT52 S/Ingen 98743 E98 7 D843 B6 ED5 T2 3 K7542 EK952 DBT6 E97 KB6 DBT6 843 A rækken B-rækken C rækken N 2 hj 7 V 2 ut 8 V 3 kl 9 N 3 ru 6 V 3 kl 9 V 1 kl 10 V 2 ut 8

Læs mere

LEKTION 3 REGNSKAB OG SVAR PÅ ÅBNING 1UT KAPITEL 10. REGNSKAB OG ZONESTILLING

LEKTION 3 REGNSKAB OG SVAR PÅ ÅBNING 1UT KAPITEL 10. REGNSKAB OG ZONESTILLING LEKTION 3 REGNSKAB OG SVAR PÅ ÅBNING 1UT KAPITEL 10. REGNSKAB OG ZONESTILLING Til slut under de generelle principper skal vi beskæftige os med regnskabet og begreberne I Farezonen og Udenfor Farezonen

Læs mere

Spil : 1 & 17. Kontrakt : 4 i øst Udspil : T

Spil : 1 & 17. Kontrakt : 4 i øst Udspil : T Spil : 1 & 17 Giver : N Zone :Ingen 1 OD Pas 2 Pas 2 Pas 4 Pas Pas Pas 1/17 2 er krav til udgang og fungerer som en slags Stayman. Nord melder sin 4-farve i spar, som Syd hæver til udgang. Overmelding

Læs mere

Månedens udfordring, oktober 2017

Månedens udfordring, oktober 2017 I spiller hold og du sidder Syd med: Månedens udfordring, oktober 2017 Ø/V er alene i zonen, og din makker åbner i 3. hånd med 1 UT (15-17 HP). Hvad melder du nu? Spillet er spil 19 fra anden aften i den

Læs mere

Spil med på landsholdet Mandag spil 1-10 Kroatien Danmark Af Martin Schaltz og Andreas Marquardsen

Spil med på landsholdet Mandag spil 1-10 Kroatien Danmark Af Martin Schaltz og Andreas Marquardsen Spil med på landsholdet Mandag spil 1-10 Kroatien Danmark Af Martin Schaltz og Andreas Marquardsen Spillene er fra EM for Juniorhold i Torquay Nord: Brgulan Syd: Zoric Øst: Andreas Marquardsen Vest: Martin

Læs mere

Spilplan ud fra bedste chance

Spilplan ud fra bedste chance VBM januar 2019 Eksempel 11 Spilplan ud fra bedste chance B743 KB 104 ED762 K85 D62 E10652 974 D976 K83 5 B1083 E109 D83 EB52 K94 Nord Øst Syd Vest 1 Ru Pas 1 Sp Pas 1 UT Pas 2 UT Pas 3 UT Holdkamp. Kontrakt:

Læs mere

FARVEBEHANDLING Spil : 1 Giver: N Zone: INGEN VEST NORD ØST SYD pas pas 1 pas 1 NT pas 2 NT pas 3 NT pas Pas pas

FARVEBEHANDLING Spil : 1 Giver: N Zone: INGEN VEST NORD ØST SYD pas pas 1 pas 1 NT pas 2 NT pas 3 NT pas Pas pas FARVEBEHANDLING Spil : 1 Giver: N Zone: INGEN pas pas 1 pas 1 NT pas 2 NT pas 3 NT pas Pas pas 1 Syd inviterer, og Nord tager imod med maksimum. KONTRAKT: 3 NT i nord UD : B Der kommer B ud til K. Med

Læs mere

Månedens udfordring, april 2017

Månedens udfordring, april 2017 Du sidder Syd med denne slatne hånd: Månedens udfordring, april 2017 Meldingerne er gået således: Syd Vest Nord Øst Pas Pas 2 Kl Pas 2 Ru Pas 3 Ru Pas? Hvad melder du nu? Spillet er spil 11 fra sidste

Læs mere

Den lille sans (12-14), Redningsbæltet og xy-ut

Den lille sans (12-14), Redningsbæltet og xy-ut Sans-systemet II,2: Den lille sans (12-14), Redningsbæltet og xy-ut De 8 opgaver med løsninger Opgaverne 1-3: Kvantitative sansmeldinger Opgave 1 Du åbner 1ut med denne hånd og makker melder nu 2ut KT9

Læs mere

LEKTION 12 SIMPLE INDMELDINGER

LEKTION 12 SIMPLE INDMELDINGER LEKTION 12 SIMPLE INDMELDINGER Indtil nu har det været sådan, at den side, der åbnede meldingerne, meldte uden indblanding til den endelige kontrakt. Det er imidlertid ikke et realistisk billede af, hvordan

Læs mere

Spil med på landsholdet Tirsdag spil 1-10 Rusland Danmark Af Boje Henriksen

Spil med på landsholdet Tirsdag spil 1-10 Rusland Danmark Af Boje Henriksen Spil med på landsholdet Tirsdag spil 1-10 Rusland Danmark Af Boje Henriksen Spillene er fra EM for Juniorhold i Torquay Åbent rum: Nord: E. Rudakov Syd: A. Zaitsev Øst: Andreas Marquardsen Vest: Martin

Læs mere

INVITATION MED FIT PÅ INDMELDING I MAJOR

INVITATION MED FIT PÅ INDMELDING I MAJOR 1 IVITATIO MED FIT PÅ IDMELDIG I MAJOR I de fleste spil vil der være en fit på begge leder af bordet. Hvis ingen af parterne kan vinde udgang, så vil det oftest være det makkerpar med fit i den højest

Læs mere

Timing. Da skal spilfører vælge dem i den bedst timede korrekte rækkefølge. Timing i sans kontrakter

Timing. Da skal spilfører vælge dem i den bedst timede korrekte rækkefølge. Timing i sans kontrakter Timing Timing er evnen for spilfører at spille kortene i den rigtige rækkefølge. Alle spil handler om timing. I to tilfælde anser jeg i denne sammenhæng timingen som kritisk: Der kan vælges mellem to eller

Læs mere

K Q J K J

K Q J K J Bord 1 ord = Giver Zone: Ingen A 7 Q 5 9 9 6 5 K Q J 10 9 6 6 K J 10 8 8 5 A K 9 8 A 10 8 7 A Q 7 J 10 7 6 K Q J 5 ; ; ; ; 1 ; Par 100: 1 * 1. trin i svarerraketten. **. trin i åbnerraketten. 1 X(1+) 1ut(6-10)

Læs mere

Spil med på landsholdet

Spil med på landsholdet pil med på landsholdet Tirsdag, pil 1-10, Danmark Frankrig Af Maria Rahelt EM Dame i Warszawa Åbent rum: Lukket rum: ord: Benedicte Cronier yd : ylvie Willard Øst : tense Farholt Vest : Maria Rahelt ord:

Læs mere

Månedens udfordring, december 2016

Månedens udfordring, december 2016 Månedens udfordring, december 2016 Læg noget hen over østs og vests hænder nedenfor. Du er kommet i 3 UT med Sp 5 ud. Meldeforløbet har afsløret, at øst har under en åbning med 6-farve i hjerter! Spilleplan?

Læs mere

Spil : 1. Kontrakt : 3NT i nord Udspil : 6/4. Nord spiller ruder i stik 2

Spil : 1. Kontrakt : 3NT i nord Udspil : 6/4. Nord spiller ruder i stik 2 Spil : 1 Giver : N Zone :Ingen 1 NT Pas 2 NT Pas 3 NT Pas Pas Pas 1/17/33 Nord viser maksimum ved at tage imod makkers invitation. Kontrakt : 3NT i nord Udspil : 6/4. Nord spiller ruder i stik 2 I dette

Læs mere

LEKTION 5 SPILFØRING I SANSKONTRAKTER

LEKTION 5 SPILFØRING I SANSKONTRAKTER LEKTIO 5 PILFØRIG I AKOTRAKTER elv om det er meget vanskeligt at opstille entydige regler for spilføringen, er der nogle principper, der næsten altid kan følges i sanskontrakter: 1. Tæl dine topstik 2.

Læs mere

LEKTION 6 ÅBNING 1 TRÆK I FARVE

LEKTION 6 ÅBNING 1 TRÆK I FARVE LEKTION 6 ÅBNING 1 TRÆK I FARVE KAPITEL 20. FORDELEN VED AT HAVE EN TRUMFFARVE Indtil videre har vi beskæftiget os mest med at spille sanskontrakter. De fleste spil i bridge vil imidlertid blive spillet

Læs mere

Månedens udfordring, januar 2017

Månedens udfordring, januar 2017 Månedens udfordring, januar 2017 Du er som Vest kommet i 6 spar med ruder K ud fra Nord: Krydstrumfning er sagen her og giver faktisk 13 stik: Stik med ruder es, spil hjerter til esset og klør til trumf.

Læs mere

Den Moderne Taberberegning. Honnørpoint er en god metode at vurdere sin hånd efter med to jævne hænder over for hinanden.

Den Moderne Taberberegning. Honnørpoint er en god metode at vurdere sin hånd efter med to jævne hænder over for hinanden. Den Moderne Taberberegning I mange år har de fleste bridgespillere kun benyttet "honnørpoint" og "fordelingspoint". Det har virket udmærket - og virker stadigvæk udmærket. Honnørpoint er en god metode

Læs mere

Meldekonkurrence

Meldekonkurrence Meldekonkurrence 19.02. 2011 1. N/- Nord åbner 1, Syd 1, og Nord melder 2 Vest Øst Nogle vil allerede melde 2 som Vest i første Vest Øst KDB107 862 melderunde (Naturlig!), men ellers kommer den (1 ) pas

Læs mere

Klassisk oplysningsdobling med 12-17hp

Klassisk oplysningsdobling med 12-17hp Klassisk oplysningsdobling med 12-17hp 1 Den klassiske oplysningsdobling: En dobling af en åbningsmelding 1 træk i farve er oplysende og skal tages ud af makker medmindre åbners makker svarer. En sådan

Læs mere

Månedens udfordring, maj 2018

Månedens udfordring, maj 2018 Månedens udfordring, maj 2018 Det er sidste aften i årets parfinale. Du er som Vest blevet spilfører i 5 Ru: N spiller spar ud til esset i S, der fortsætter i spar. Du trumfer og trækker trumf E og K,

Læs mere

LOVEN OM KONKURRENCE EKDB EKDB EKDB T987 N EKDB T98 V Ø S T98 T987

LOVEN OM KONKURRENCE EKDB EKDB EKDB T987 N EKDB T98 V Ø S T98 T987 1 LOVE OM KOKURRECE Lad os betragte et spil: 32 432 T987 T98 432 765 32 654 654 765 T98 T987 Med spar som trumf kan Vest vinde 8 stik, og med klør som trumf kan ord vinde 8 stik. Hvis spillet bliver spillet

Læs mere

Månedens udfordring, november 2016

Månedens udfordring, november 2016 Månedens udfordring, november 2016 Læg noget hen over Nord og Syds hænder i spillet nedenfor! Du er som Vest kommet i 6 UT og får ruder bonde ud fra Nord Syd bekender desværre ikke, men kaster en klør

Læs mere

ELIMINATION OG INDSPIL. Spilførers eller modspillets udspil

ELIMINATION OG INDSPIL. Spilførers eller modspillets udspil ELIMIATIO OG IDPIL pilførers eller modspillets udspil Der findes en hel del farvekombinationer, hvor det vil være en fordel for spilfører, at det er modspillet, der spiller ud i farven. Lad os se nogle

Læs mere

KORTVURDERING. Når kortene skal vurderes, er der forskellige faktorer i spil: 1. Håndens generelle styrke. Exx EDx. xxxx. Exx. S KDBx xx xxxx KDx

KORTVURDERING. Når kortene skal vurderes, er der forskellige faktorer i spil: 1. Håndens generelle styrke. Exx EDx. xxxx. Exx. S KDBx xx xxxx KDx 1 KORTURDERIG år kortene skal vurderes, er der forskellige faktorer i spil: 1. Håndens generelle styrke. 2. Typen af honnører. 3. predning af honnører. 4. Honnører og længde. 5. Mellemkort 6. Håndens fordeling.

Læs mere

LOVEN TOTALE ANTAL STIK

LOVEN TOTALE ANTAL STIK LOVEN OM TOTALE ANTAL STIK Kampen om delregnskabet på 2- og 3-trækket er det mest forekommende problem ved bridgebordet. Det er her, der i en holdkamp svinger 5-7 IMP gang på gang, og det er her de fleste

Læs mere

LEKTION 16 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MAKSIMUM

LEKTION 16 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MAKSIMUM LEKTION 16 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MAKSIMUM KAPITEL 47. ÅBNERS GENMELDING EFTER SVAR I NY FARVE Denne lektion omhandler udelukkende maksimumshænder, dvs. hænder med mindst 19 point. Disse hænder vil i

Læs mere

Butlerturnering i Morud

Butlerturnering i Morud Jeg burde måske ikke mase mig ind på din tid, men jeg har forsket lidt i hvordan regnskabet egentlig føres i Butlerturneringen, og jeg tillader mig at mene, at i hvert fald noget af det nedenstående måske

Læs mere

LEKTION 42 PARTURNERING KONTRA HOLDTURNERING

LEKTION 42 PARTURNERING KONTRA HOLDTURNERING LEKTIO 42 PARTURERIG KOTRA HOLDTURERIG KAPITEL 114. UDREGIGMETODER Forskellen i udregningsmetoden på hold- og parturnering kan i mange tilfælde have indflydelse på både meldinger og spil. I holdturnering

Læs mere

16 KB2 V/ØV 53 ET7 EDT D EKT87 B9 KB KB6 95 ET7653 D642

16 KB2 V/ØV 53 ET7 EDT D EKT87 B9 KB KB6 95 ET7653 D642 16 KB2 V/ØV 53 ET7 EDT87 984 D EKT87 B9 D2 KB986543 KB6 95 ET7653 D642 432 Her er spil 16 fra sidste makkerparturnering 10-10-2011. Resultater A-rækken B-rækken C-rækken S 4 sp 11 S 3 sp 10 ( x 3 ) S 4

Læs mere

BRIDGE. Mogens Esrom Larsen 18. marts 2010. Typeset by AMS-TEX

BRIDGE. Mogens Esrom Larsen 18. marts 2010. Typeset by AMS-TEX BRIDGE Mogens Esrom Larsen 18. marts 2010 Typeset by AM-TEX 2 FORKORTELER E es K konge D dame B bonde x styrvolt U uden trumf spar hjerter ruder klør Dbl dobler (i spilleksemplerne dog D) P pas kunstig

Læs mere

SLEMTEORI. Når et makkerpar overvejer lilleslem, er der principielt 4 betingelser, der skal være opfyldt: 1. Der skal være stik nok.

SLEMTEORI. Når et makkerpar overvejer lilleslem, er der principielt 4 betingelser, der skal være opfyldt: 1. Der skal være stik nok. SLEMTEORI 1 Når et makkerpar overvejer lilleslem, er der principielt 4 betingelser, der skal være opfyldt: 1. Der skal være stik nok. Det er de to hænders samlede styrke, der danner grundlag for at stikpotentialet

Læs mere

LEKTION 7 UDSPIL MOD FARVE OG ÅBNING 2UT

LEKTION 7 UDSPIL MOD FARVE OG ÅBNING 2UT LEKTION 7 UDSPIL MOD FARVE OG ÅBNING 2UT KAPITEL 22. UDSPIL MOD FARVEKONTRAKTER Mod farvekontrakter er udspilstaktikken anderledes end mod sanskontrakter. Man spiller gerne en singleton eller doubleton

Læs mere

KORTLÆSNING KORTLÆSNING OG STYRKE MODPARTENS AKTIVE MELDINGER KD6 N T2 954 V Ø 963 T542 S EK8 73 EK87 EK7 9643

KORTLÆSNING KORTLÆSNING OG STYRKE MODPARTENS AKTIVE MELDINGER KD6 N T2 954 V Ø 963 T542 S EK8 73 EK87 EK7 9643 KORTLÆIG Den mest udfordrende disciplin inden for spilføring er kortlæsning, hvor spilfører får lov til at være detektiv. om en anden herlock Holmes skal spilføreren forsøge at samle alle de mulige oplysninger,

Læs mere

Spil : 9. Kontrakt : 3 NT i vest Udspil : K

Spil : 9. Kontrakt : 3 NT i vest Udspil : K Spil : 9 Giver : N Zone : ØV 1 Pas Pas 1NT Pas 3 NT Pas Pas Pas SPIL 9 Øst kan ikke melde ind på 2-trinnet med den tynde farve. 1 NT viser 11 14 HP og hold i hjerter. Nu har Øst en naturlig 3 NT med 13

Læs mere

SPIL 1 UNDERVISNING GENÅBNINGER. Spil : 1 Giver: N Zone: INGEN VEST NORD ØST SYD 1 Pas 1 Pas 2 Pas Pas OD Pas 2 Pas Pas Pas

SPIL 1 UNDERVISNING GENÅBNINGER. Spil : 1 Giver: N Zone: INGEN VEST NORD ØST SYD 1 Pas 1 Pas 2 Pas Pas OD Pas 2 Pas Pas Pas Spil : 1 Giver: N Zone: INGEN 1 Pas 1 Pas 2 Pas Pas OD Pas 2 Pas Pas Pas 1 NS stopper i 2. Øst må have nogle værdier, så Vest kæmper med en OD med tilpasning til ruder og spar. Øst køber spillet i 2. KONTRAKT:

Læs mere

LEKTION 29 FARVEBEHANDLING I MODPSIL

LEKTION 29 FARVEBEHANDLING I MODPSIL LEKTION 29 FARVEBEHANDLING I MODPSIL Modspillet betegnes ofte som bridgens stedbarn, da det regnes som den van-skeligste del af spillet. Allerede i Lektion 4 stiftede du første gang bekendtskab med nogle

Læs mere

LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE

LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE LEKTION 1 INDLEDNING Bridgens oprindelse fortaber sig i det uvisse. Man har kendskab til, at der allerede i det 16. århundrede var et spil, der svagt mindede om nutidens bridge.

Læs mere

Negative doblinger (1) En absolut nødvendighed i udviklingen af dit system fra klubspiller til turneringsniveau... Lars Blakset, Lars Lund Madsen

Negative doblinger (1) En absolut nødvendighed i udviklingen af dit system fra klubspiller til turneringsniveau... Lars Blakset, Lars Lund Madsen Jyderup Bridgeklub Negative doblinger (1) En absolut nødvendighed i udviklingen af dit system fra klubspiller til turneringsniveau... Lars Blakset, Lars Lund Madsen Negative doblinger benyttes i offensiven

Læs mere

LEKTION 19 MELDINGER EFTER OPLYSNINGSDOBLINGER

LEKTION 19 MELDINGER EFTER OPLYSNINGSDOBLINGER LEKTION 19 MELDINGER EFTER OPLYSNINGSDOBLINGER Ligesom i forrige lektion beskæftiger vi os her udelukkende med den simple oplysningsdobling i anden hånd efter åbning 1 / / /. Principperne kan dog let generaliseres

Læs mere

NEGATIV DOBLING. Der er netop én umeldt majorfarve

NEGATIV DOBLING. Der er netop én umeldt majorfarve 1 NEGATIV DOBLING Den Negative dobling forekommer udelukkende fra Svarer, og træder kun i kraft efter en indmelding i farve med uden spring direkte efter en almindelig åbningsmelding. En Negativ dobling

Læs mere

CANASTAKLUBBEN. stiftet 20. januar 1995. For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn.

CANASTAKLUBBEN. stiftet 20. januar 1995. For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn. CANASTAKLUBBEN stiftet 20. januar 1995 For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn. Canasta er et ungt spil, hvori man finder ideer fra flere kortspil.

Læs mere

LEKTION 17 VIGTIGE GRUNDREGLER

LEKTION 17 VIGTIGE GRUNDREGLER LEKTION 17 VIGTIGE GRUNDREGLER Der er mange regler at huske, og da du sikkert er lidt forvirret over alle de nye ting på nuværende tidspunkt, vil vi her kortfattet repetere de grundlæggende principper,

Læs mere

Åbner har jævn hånd med 18-19hp. Hvis Åbner har en jævn hånd med 18-19hp, åbnes traditionelt i længste farve eller laveste 4-farve.

Åbner har jævn hånd med 18-19hp. Hvis Åbner har en jævn hånd med 18-19hp, åbnes traditionelt i længste farve eller laveste 4-farve. 1 Åbner har jævn hånd med 18-19hp Hvis Åbner har en jævn hånd med 18-19hp, åbnes traditionelt i længste farve eller laveste 4-farve. Efter 1-0-1 Hvis Åbner har fit til Svarers majorfarve, springer Åbner

Læs mere

Lavinthal. I sin grundform kommer signalet i brug, når begge modspillere VED, at en trumfning er ved at blive etableret for modspillet.

Lavinthal. I sin grundform kommer signalet i brug, når begge modspillere VED, at en trumfning er ved at blive etableret for modspillet. 1 Lavinthal De vigtigste signaler i modspillet er kald/afvisning og markeringer. Enhver klubspiller bør lære at mestre kald og afvisning. Derimod er det op til de enkelte par, om det er for krævende at

Læs mere

VEJLEDNING TIL DET LILLE SYSTEMKORT

VEJLEDNING TIL DET LILLE SYSTEMKORT 1. juli 2010 Indhold VEJLEDNING TIL DET LILLE SYSTEMKORT 1. Indledning... 2 A. Formål... 2 B. Udfyldelse af systemkortet... 2 2. Generelt... 3 A. Notation... 3 B. Konventioner... 4 C. Angivelse af HP-intervaller...

Læs mere

Offensiven i konkurrence. Indmelding inden Svarers første melding. Svarers forpligtelse til at holde åbent med mindst 6hp bortfalder ved indmelding.

Offensiven i konkurrence. Indmelding inden Svarers første melding. Svarers forpligtelse til at holde åbent med mindst 6hp bortfalder ved indmelding. 1 Offensiven i konkurrence Denne tekst handler om de systemmæssige og strategiske forandringer offensiven kommer ud for, når defensiven entrer meldingerne. Teksten er begrænset til, at modparten indleder

Læs mere

Loven De 8 opgaver med løsninger

Loven De 8 opgaver med løsninger Loven De 8 opgaver med løsninger Opgave 1 Her er hele fordelingen: E KB5 K982 T9843 KDBT9 D4 DBT65 6 76532 632 43 KB7 ET987 E7 ED52 1 Pas 4? Eksemplet skal vise hvor generende det er når modstanderne melder

Læs mere

XYUT. Har det vist sig, at et system baseret på en naturlig fortsættelse er for ringe.

XYUT. Har det vist sig, at et system baseret på en naturlig fortsættelse er for ringe. 1 XYUT Hvis meldeforløbet eksempelvis går: 1 Pas 1 Pas Har det vist sig, at et system baseret på en naturlig fortsættelse er for ringe. Det er nødvendigt med en konvention, der kan: Gøre det muligt at

Læs mere

LEKTION 26 SPÆRREÅBNINGER

LEKTION 26 SPÆRREÅBNINGER LEKTION 26 SPÆRREÅBNINGER KAPITEL 72. BESKRIVELSE AF SPÆRREÅBNINGER Åbninger i farve fra 2 til og med 5 kaldes spærreåbninger Disse viser en relativt svag hånd med en god langfarve. Som navnet antyder,

Læs mere

BRIDGE MUNKEGÅRDEN. V. Mogens Nielsen

BRIDGE MUNKEGÅRDEN. V. Mogens Nielsen BRIDGE MUNKEGÅRDEN V. Mogens Nielsen Melderegler for Bridge. Pointtællingen bygger først og fremmest på honnørpoint. ES = 4 HP Konge = 3 HP Dame = 2 HP Bonde = 1 HP Men der tælles undertiden ekstra point

Læs mere

Bridgeboys 4. match den 26. Oktober Stillingen 0-0. Stillingen 1-0. Stillingen 1-1. Stillingen 1-11

Bridgeboys 4. match den 26. Oktober Stillingen 0-0. Stillingen 1-0. Stillingen 1-1. Stillingen 1-11 Hold 1 Carsten+Aage og Villy+Marius Dlr: N 10 6 2 Love All A 7 3 Par = -420 K Q 10 9 8 6 5 A 5 N K Q 4 9 8 6 4 2 K 5 8 6 4 3 A J 9 7 5 7 3 S A K 2 NT J 9 8 7 3 N 5 2 3 5 3 Q J 10 S 5 2 3 5 3 E 7 11 10

Læs mere

Forsvar mod Spærreåbninger.

Forsvar mod Spærreåbninger. 1 Forsvar mod Spærreåbninger. Når modparten spærreåbner, besidder spærreåbneren svag hånd. Det at niveauet er meget højere end efter åbning 1 træk i farve kompenseres af åbners manglende modspilsstyrke.

Læs mere

LANDY. Indmelding 2 på 1ut

LANDY. Indmelding 2 på 1ut 1 LANDY Hvis modparten åbner med 1ut, er det i længden bedst at komme aggressivt ind i meldingerne, når vi besidder majorfarverne. Det vil ofte ikke være givtigt at lade modparten sejle med 1ut, og hvis

Læs mere

Bridge kommer på skoleskemaet

Bridge kommer på skoleskemaet Læs SITSEN Et medlemsblad for Akademisk Bridgeklub - September 2010 Systemhjørnet Opgaver for kvikke hjerner Årets program Den nye bestyrelse Info om bestyrelsen Bridge kommer på skoleskemaet TILTAG: Akademisk

Læs mere

EasyBridge/Lynbridge Kortfordelinger Kapitel 2. Nord E98754 ED3 T EK8 N. Kapitel 2. Spil 2. Vest KD5 2 B9542 9653

EasyBridge/Lynbridge Kortfordelinger Kapitel 2. Nord E98754 ED3 T EK8 N. Kapitel 2. Spil 2. Vest KD5 2 B9542 9653 EasyBridge/Lynbridge Kortfordelinger pil 1 est - 5 KD98643 D9532 ord E98754 ED3 T EK8 yd KBT3 KT42 E72 64 st D62 B9876 B5 BT7 pil 2 est KD5 2 B9542 9653 ord 62 653 D7 EDT87 yd BT984 T4 ET86 KB st E3 EKDB987

Læs mere

Dansk Bridge Standard

Dansk Bridge Standard 1 Dansk Bridge Standard af Torben Erlandsson januar 2000 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Kort introduktion... 4 Basisregler... 5 Grundregler... 6 Åbningshånd... 8 Honnørpoint... 8 Støttepoint... 8 Har

Læs mere

Lad os kigge på hånden ovenover og gennemgå de muligheder, der er for at melde:

Lad os kigge på hånden ovenover og gennemgå de muligheder, der er for at melde: Negative doblinger Du har 7 5 Makker åbner med 1. K B 8 2 Næste hånd melder 1. E 4 3 Hvad melder du T 7 6 2 Lad os kigge på hånden ovenover og gennemgå de muligheder, der er for at melde: 1. 1UT: Forbudt

Læs mere

ÅBNING 2UT. Der bør åbnes med 2ut på alle jævne hænder. Dermed kan der være 5-farve i major.

ÅBNING 2UT. Der bør åbnes med 2ut på alle jævne hænder. Dermed kan der være 5-farve i major. 1 ÅBIG 2UT Åbning 2ut lover 20-21hp med en jævn hånd. Der bør åbnes med 2ut på alle jævne hænder. Dermed kan der være 5-farve i major. Hvis man åbner 1 træk i major med 5-farve i major og 20-21hp render

Læs mere

SLEMTEORI. Når et makkerpar overvejer lilleslem, er der principielt 4 betingelser, der skal være opfyldt: 1. Der skal være stik nok.

SLEMTEORI. Når et makkerpar overvejer lilleslem, er der principielt 4 betingelser, der skal være opfyldt: 1. Der skal være stik nok. LEMTEORI 1 år et makkerpar overvejer lilleslem, er der principielt 4 betingelser, der skal være opfyldt: 1. Der skal være stik nok. Det er de to hænders samlede styrke, der danner grundlag for at stikpotentialet

Læs mere

Indmeldinger, doblinger og svar 1. juli 2013.

Indmeldinger, doblinger og svar 1. juli 2013. Indmeldinger, doblinger og svar 1. juli 2013. Forudsætninger. Deltagelsen i dette kursus i konventioner er en fortsættelse af to tidligere afholdte, hvori bl.a. forsvarsmeldinger blev gennemgået. Vi forudsætter

Læs mere

LEKTION 33 OPLYSNINGSDOBLINGER - DEL II

LEKTION 33 OPLYSNINGSDOBLINGER - DEL II LEKTION 33 OPLYSNINGSDOBLINGER - DEL II I Lektion 18 og 19 beskæftigede vi os udelukkende med oplysningsdoblinger direkte efter en 1-åbning i farve. Oplysningsdoblingen kan bruges både af offensiven og

Læs mere

SYSTEMBOGEN version 1.4

SYSTEMBOGEN version 1.4 SYSTEMBOGEN version 1.4 (AUG. 2006) Svendsen & Dybdal 1. SYSTEMKORTET... 2 2. ÅBNINGSMELDINGER GENERELT... 2 3. ÅBNING 1 I MINOR... 3 3.1. Omvendt minorstøtte... 3 3.2. wjs... 3 4. ÅBNING 1 I MAJOR...

Læs mere

1 SVÆR(ERE) SPILFØRING

1 SVÆR(ERE) SPILFØRING Lyngby foråret 2019: Bliv en bedre spilfører II Side 1 1 SVÆR(ERE) SPILFØRING Indholdsfortegnelse 1 Svær(ere) spilføring 1 1.1 Farvebehandling 1 1.2 Den farlige hånd 2 1.3 Spil på bedste chance 4 1.3.1

Læs mere

MELDINGERNE I BRIDGE. Mogens Esrom Larsen 18. februar 2008 FORKORTELSER

MELDINGERNE I BRIDGE. Mogens Esrom Larsen 18. februar 2008 FORKORTELSER MELDINGERNE I BRIDGE Mogens Esrom Larsen 18. februar 2008 FORKORTELSER B D E f H K M m N n p R S U x y Bonde Dame eller dobler Es farve, Hjerter, Klør eller Konge Major minor Den anden major, N M Den anden

Læs mere

Skifteplaner og opgørelsesmetoder

Skifteplaner og opgørelsesmetoder 1 I det følgende forklares de mest almindelige skifteplaner og opgørelsesmetoder. Udtrykket Balance bruges en del gange. Det fortæller om en skifteplans retfærdighed. Hvis et par altid spiller kortene

Læs mere

Tilspil TILSPIL I TREDJE HÅND. Udspillet er et lille kort, og bordet har kun småkort

Tilspil TILSPIL I TREDJE HÅND. Udspillet er et lille kort, og bordet har kun småkort 1 Tilspil En tilspiller er en modspiller, der er en anden end den, som har spillet ud. I denne tekst afdækkes de tilspilsregler, der berøres i de lagte spil til kurset. TILPIL I TREDJE HÅD Udspillet er

Læs mere