LEKTION 22 FARVEBEHANDLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEKTION 22 FARVEBEHANDLING"

Transkript

1 LEKTION 22 FARVEBEHANDLING I hvert eneste spil skal man som spilfører tage stilling til, hvordan samtlige fire farver skal spilles. Derfor er dette et vigtigt område i selve spilføringen. Mange kombinationer er meget almindelige, og man møder dem utallige gange i løbet af nogle få hundrede spil - f.eks. en simpel knibning. Et grundigt teoretisk kendskab til bestemte kombinationer gør det langt nemmere at genkende dem ved bordet - og i løbet af kort tid er de fleste af denne lektions eksempler om farvebehandling blevet rent "rygmarvsarbejde". En del af eksemplerne er gengangere fra Lektion 2 og 6, men da det er yderst vigtigt at kunne disse ting, vil vi ikke undskylde, at vi bruger nogle af dem igen! KAPITEL 63. FORDELINGSSANDSYNLIGHEDER Kendskab til den sandsynlige fordeling af modpartens kort er baggrunden for korrekt farvebehandling. Derfor vil vi - uden matematiske formler og beviser - vise dig denne tabel over fordelingssandsynligheder. Det er bestemt ikke meningen, at du skal kunne disse tal udenad, men for at forstå visse af farvebehandlingseksemplerne, er det klogt at gøre sig bekendt med tabellen i hovedtræk. Ud over de præcise procenttal har vi anført en kolonne med afrundede tal, som er nemmere at operere med i praksis. Yderligere har vi en kolonne med nogle nøgletal, "Værd at huske", som det bør tilstræbes at lære udenad. Lad os straks advare: Tallene i tabellen er alle "a priori" sandsynligheder. Det betyder, at de er beregnet fra begyndelsen af spillet, før kortene deles ud. I mange tilfælde vil der være informationer fra modpartens meldinger og udspil, der kan få odds til at ændre sig. Specielt efter spærremeldinger, hvor der er vist en langfarve, ændrer disse sandsynligheder sig betydeligt. Hvis Vest har en 8-farve i spar, kan du uden at være matematiker sikkert se logikken i, at der ikke er mange pladser tilbage til de resterende tre farver. I nogle tilfælde kan man ved at tælle en modspillers hånd op få et billede af, hvor mange kort han maksimalt kan have i en bestemt farve. Et simpelt eksempel: Hvis man mangler fem klør, og det i løbet af spillet viser sig, at Vest har fem spar, fire hjerter og fire ruder, så er chancen for, at klørene sidder % og ikke 3,91 - i hvert fald hvis det er bridge, der spilles, hvor der normalt er 13 kort på hver hånd!

2 SANDSYNLIG FORDELING AF MODPARTENS KORT Udesiddende kort Fordeling Sandsynlighed i pct. Afrundede tal Værd at huske ,00 48, ,00 22, ,70 49,74 9, ,83 28,26 3, ,53 48,45 14,53 1, ,18,52 6,78 0, ,72 47,12 17,14 2,86 0, Det er værd at bemærke, - at når modstanderne har et ulige antal kort i farven (3, 5 eller 7), sidder de fordelt så jævnt som muligt i et godt stykke mere end halvdelen af tilfældene. - at når modstanderne har et lige antal kort i farven (4, 6 eller 8), sidder kortene kun jævnt fordelt i en del færre end halvdelen af tilfældene. Man skal derfor hellere prøve en knibning end satse alt på en jævn fordeling i en farve! Dette gælder ikke i det sjældne tilfælde, hvor der kun er to udesiddende kort i en farve.

3 Ud over disse tal om fordelingssandsynligheder skal vi kort repetere sandsynlighederne for knibninger (også a priori-tal): En almindelig knibning har % chance for succes. Ved en dobbeltknibning er der 75% chance for, at mindst ét af de to kritiske kort sidder i plads. Chancen for at to knibninger går godt er 25%. Chancen for at to knibninger ud af tre går godt er %. KAPITEL 64. EKSEMPLER PÅ ALMINDELIG FARVEBEHANDLING I alle nedenstående eksempler gælder det om at spille farven bedst muligt til flest antal stik. Det forudsættes, at man hele tiden kan spille ud fra den hånd, man har lyst til. Modstanderen til venstre er Vest, og modstanderen til højre er Øst. Overvej eksemplerne grundigt, før du læser svaret! 1) K 4 2) 7 2 3) E K B D 6 2 Eks. 1. Spil en lille fra hånden op mod kongen. Eneste chance for at få stik for kongen er, at Vest har esset. Dette er præcis %. Opspil mod ugarderede honnører er meget vigtigt! Eks. 2. Spil en lille fra bordet til?? Dette er et rent gæt. Hvis du tror, Øst har damen, skal du bruge knægten, og satser du på esset hos Øst, skal du prøve kongen. P å trods af, at du kender modspilsreglen om lavt i anden hånd, viser det sig i praksis, at mange spillere tager esset i mellemhånd, og derfor er det psykologisk altid en bedre chance i en sådan situation med KB at knibe med knægten! Husk dette eksempel, når du selv sidder i anden hånd med esset; at stikke op med esset "i den blå luft" fritager ofte spilfører for et valg. Vi garanterer dig for, at du i det lange løb vinder flere stik, end du taber ved at falde fra i sådan en situation! Og bemærk en lille vigtig ting: Det hjælper ikke at tænke sig meget længe om, før man falder fra; nu kan spilfører sikkert regne ud, hvem der har esset! Eks. 3. Træk esset og spil en lille op mod damen. I % af tilfældene (når Øst har kongen), får man to stik. Bemærk, at man aldrig må spille damen ud fra hånden! Man kan kun foretage en knibning ved at spille en honnør, når man har nogle af de kort, der ligger umiddelbart under. Uanset om Øst eller Vest har kongen, vil damen blive stukket

4 med Hans Majestæt, og det er klart, at modspillerne nu har rejst deres B, 10, 9 osv. 4) D 4 2 5) D ) D B 5 E Eks 4. Når 10'eren er med (uden 9'eren), skal du ikke som i foregående eksempel trække esset først. Hvis du gør dette, har du igen % chance for to stik, nemlig kongen hos Vest (lidt mere end %, for der kan sidde en blank honnør eller knægten anden). Spil i stedet en lille op mod damen først. Dette har den fordel, at hvis Øst vinder med kongen, kan du senere spille farven fra bordet og knibe hjem til E10. Dette er en 75% chance for to stik, da det er et ud af to kort, der skal være rigtigt placeret (enten kongen i Vest eller knægten i Øst). Eks. 5. Enten kan du satse på både esset og kongen i Vest og spille en lille til damen - en 25% chance. Eller du kan spille en lille til 10'eren første gang og dernæst en lille op mod damen. Dette vinder med KB eller EB i Vest - 37,5% og altså klart bedst. Det virker vel også logisk, at det er bedre at spille på KB eller EB hos Vest i stedet for kun EK. Eks. 6. Spil en lille fra hånden op mod DB5. Hvis den første bliver stukket bagpå, spilles endnu engang en lille op mod bordet - opspil mod honnører! Chancen er her 75%: Enten esset eller kongen hos Vest. Hvis du starter med en honnør fra bordet, og farven er fordelt med en tophonnør på hver hånd, får du ingen stik i farven, f.eks: D B 5 E 9 6 K Øst lægger lavt på damen (ifølge Kapitel 12 skal man jo først dække den sidste honnør fra en sekvens), Vest vinder stikket med esset, og nu har Øst gaffel med K10 bagpå knægten.

5 7) E D 10 8) ) E K K B 10 B 5 3 Eks. 7. En klassisk dobbeltknibning. For at få alle tre stik i farven skal Vest have både kongen og knægten. Spil en lille fra hånden til 10'eren og bagefter en lille fra hånden til damen. Der bliver tre stik i 25% af tilfældene (KB hos Vest), to stik i % af tilfældene (kongen eller knægten hos Vest) og ét stik i de resterende 25% (KB hos Øst). Eks. 8. Det her er ikke en gættesituation som i Eksempel 2, da den eneste chance for to stik er damen i Øst. Spil altså farven fra bordet to gange og knib Øst for damen. Eks. 9. Kan man knibe damen i Vest ved at spille knægten? Nej, ikke når 10'eren mangler. Vest kan blot dække knægten med damen, og dermed har modspillet forfremmet deres 10'er og 9'er. Eneste reelle chance for tre stik (vi ser bort fra pseudochancen for, at Vest glemmer at stikke bonden med damen) er at trække esset og kongen og håbe på, at damen falder ud. Hvor stor er chancen for damen anden? Dette er ikke noget, man behøver kunne, men man har mulighed for selv at regne det ud: Med syv udesiddende er chancen for en 5-2 fordeling ca. %, og i 2/7 af disse vil damen sidde anden, hvilket giver ca. 8,5%. Hertil skal dog lægges chancen for en 6-1 fordeling med damen blank, så alt i alt kommer man op på små 10%. Det er de færreste spillere, der kender procentallene præcist eller udfører disse beregninger ved bordet, men man bør have en idé om tallenes størrelse. 10) K D 5 11) ) E B E B Eks. 10. Opspil mod honnører! Spil to gange op mod KD5 på bordet. Hvis Vest har esset, får man to stik. Hvis man starter med en honnør fra bordet, får man med sikkerhed kun ét stik, da modparten vil vinde med esset. Ideen med disse opspil er, at modspillerne ikke skal få for meget "kød" på deres honnørkort, men tvinges til at bruge dem foran vores honnører, således at vi kan lægge småt til i stedet for at spilde et godt kort.

6 Eks. 11. Dette er nok den mest almindelige dobbeltknibning, hvor vi råder over EB10. Spil en lille fra bordet og knib med 10'eren; hvis den taber til en honnør, spiller man bagefter igen ud fra bordet og kniber hjem til knægten. Man får to stik i 75% af tilfældene, hvor Øst har en af eller begge manglende honnører. Eks 'eren er blevet erstattet af 9'eren, og dermed er vores chancer for to stik væsentligt dårligere. Som i Eks. 5 er det bedre at håbe på K10 eller D10 hos Vest i stedet for præcis KD. Spil først en lille til nieren, og hvis den taber til en honnør spilles bagefter en lille til knægten. Chancen for to stik er kun halvt så stor som i Eks. 11 (37,5%). De to sidste eksempler illustrerer, hvorfor besiddelsen af 10'ere og 9'ere kan være et væsentligt aktiv. 13) ) K ) D E Eks. 13. Eneste chance for et stik i denne farve er, at modpartens kort sidder fordelt 3-3 (ca. 35%). Spil farven tre gange og håb på det bedste! Eks. 14. I dette og de følgende fem eksempler er der otte kort tilsammen på de to hænder, hvilket er almindeligt i trumffarven eller en sidefarve. Bedste chance er at dobbeltknibe efter knægten og damen. Spil 8'eren og lad den køre (eller en lille til 9'eren) og gentag den dybe knibning i næste runde. Hvis Vest på noget tidspunkt bekender med knægten eller damen, skal der selvfølgelig stikkes med kongen. Som sædvanligt er der 75% chance for, at Vest har en af eller begge manglende lavhonnører. Hvis man spiller en lille til kongen, har man reduceret sine chancer til % (esset hos Vest). Eks. 15. Læg godt mærke til dette eksempel, da det erfaringsmæssigt er en af de farvekombinationer, som urutinerede spillere har sværest ved. Det kan minde om et simpelt opspil mod damen som i Eksempel 3, men de gode mellemkort gør, at der er tale om en dobbeltknibning: Øst skal knibes for knægten og kongen. Spil først en lille til 9'eren (eller damen, 10'eren eller 8'eren fra bordet) og gentag derefter knibningen gennem Øst. Sandsynligheden for kun én taber er de sædvanlige 75%.

7 16) E ) D ) E B 4 2 D B K Eks. 16. Træk esset og spil en lille op mod damen (opspil mod ugarderede honnører). Hvis farven sidder 3-2 med kongen i plads hos Øst, får man tre stik. Hvor stor er denne chance? Ca. halvdelen af 3-2 sitserne, dvs. ca. 35%. Hvad nu hvis Øst ikke stikker med kongen anden gang - skal man så lægge en lille fra hånden og håbe på kongen anden fra start hos Vest? Teoretisk nej, men man har lov til at vurdere situationen ved bordet. Hvis Øst er typen, der ikke ville holde kongen tilbage anden gang, kan man godt tage chancen! Eks. 17. Selv om farven er dårlig, kan man være nødt til at spille den, hvis der ikke er bedre muligheder. Specielt skal man ikke være bange for at angribe en lidt sløj trumffarve. Hvis man ikke prøver at trække modpartens trumfer, får de dem måske hjem på krydstrumfning. Her skal man gætte, hvem af modstanderne, der har honnør anden. Hvis det er Vest, skal man starte med en lille mod damen på bordet: Hvis Vest stikker op på en honnør, lægger vi lavt på bordet og har DB igen til at fjerne den anden honnør. Hvis Vest lægger lavt, bruges damen på bordet, og næste gang dykkes farven til Vests nu blanke honnør. Bemærk også her, at tilstedeværelsen af 10'eren ville have gjort farven betydeligt nemmere at spille. Eks. 18. Et meget vigtigt eksempel og en kombination, man ofte ser ved bordet. Med otte kort tilsammen, hvor man mangler damen, skal man prøve at knibe efter den. Træk først kongen for at gardere mod damen blank i Øst og knib derefter til EB på bordet. Chancen for at få alle fire stik er ca. 35% (halvdelen af 3-2 fordelingerne). Man kan ikke knibe Øst for damen ved at spille knægten fra bordet, da Øst jo blot kan dække med damen og dermed forfremme modspillets 10'er. Hvis man af en eller anden grund tror, at Øst har damen, må man altså forsøge at toppe den ud, hvilket er en noget dårligere chance end at knibe. 19) E B ) D B ) K D E E B

8 Eks. 19. Eneste chance for alle fire stik er kongen anden hos Vest: Spil en lille til knægten og træk esset. Chancen er ikke stor (ca. 13,5%), men det er den eneste rigtige måde at spille farven på. Man ser tit spillere starte med damen fra hånden, men dette er en såkaldt "nulchance", da Vest blot stikker med kongen og dermed forfremmer modspillets Eks. 20. Spil damen og knib efter kongen. Medmindre man har 11 kort tilsammen i en farve, skal man altid knibe efter kongen. En knibning er dobbelt så god en chance som at trække esset, selv om man har 10 kort tilsammen i farven. Eks. 21. Træk de to store. Med ni kort tilsammen i en farve skal man ikke knibe efter damen. Forskellen på at knibe og toppe er her ganske lille - ca. 3% bedre at toppe - så her kan du bedre tillade dig at "spille mod odds", hvis meldingerne måske indikerer, at den ene af modstanderne er lang i farven. Ligeledes kan en trækning ved øjet på en modstander være den afgørende faktor! 22) E ) K D B 4 24) E D K B 9 8 Eks. 22. Situationen er (næsten) den samme som i Eksempel 4: Spil først en lille til damen. Hvis den taber til kongen, prøves en knibning til bordets E10. Chancen for tre stik er 75% af 3-2 sitserne (og kongen blank hos Øst), dvs. ca. %. Eks. 23. Selv om der er tre honnører, skal man stadig spille op mod dem tre gange for at forhindre Vest med esset fjerde i at få to stik, f.eks: K D B 4 E Hvis man på noget tidspunkt spiller en honnør fra bordet, får Vest "noget under esset" og kan dermed til sidst stikke bordets 4'er. Med tre gange opspil mod bordet kan Vest kun få esset. Eks. 24. Med otte kort skal man prøve at knibe damen, og når du råder over alle mellemkortene under knægten, kan du selv vælge, hvilken vej der skal knibes. Det er

9 altså op til dig at finde damen! Rent taktisk er det bedst at spille knægten fra hånden. Hvis Vest har damen, stikker han ofte knægten ud fra reglen om honnør på honnør. Hvis Vest uden at blinke lægger lavt på knægten, bør du derfor stikke op på esset og knibe hjem til hånden. Der er en glimrende huskeregel på engelsk med hensyn til, om damen skal toppes eller knibes: Eight ever - nine never Herved forstår man, at man altid skal knibe efter damen med otte tilsammen og aldrig med ni tilsammen. ********** DET SKAL DU KUNNE ********** - Med kun to kort ude skal du spille på at fælde kongen (52% mod 48%). - Med tre kort ude skal du knibe efter kongen (% mod 26%). - Med fire kort ude skal du spille på at fælde damen med esset og kongen. - Med fem kort ude skal du prøve at knibe damen. - Med seks kort ude skal du spille på at fælde knægten. - Med syv kort ude skal du knibe efter knægten. - Har modstanderne et ulige antal kort tilsammen, er disse oftest fordelt så jævnt som muligt. - Råder modstanderne over et lige antal kort, er de normalt ikke jævnt fordelt. - Knibninger: En almindelig knibning = % To knibninger = 25% Én rigtig ved dobbeltknibning = 75% To ud af tre knibninger = %

10 QUIZ 22 A. Hvordan spiller du nedenstående farvekombinationer bedst muligt til flest antal stik? 1) E B 4 2) ) K D 9 4 D ) E 7 2 5) K D ) E K D 10 5 E 3 D B ) D ) K B 5 2 9) E B 10 E E K ) ) E K ) E B 7 5 B 3 E D ) E ) D ) B D E B E 6 2

LEKTION 40 ÅBNINGSUDSPILLET

LEKTION 40 ÅBNINGSUDSPILLET LEKTION 40 ÅBNINGSUDSPILLET Få ting i bridge har så stor betydning som åbningsuspillet (det blinde udspil). I Lektion 3 og 7 har du lært, hvilket kort du skal spille ud fra en given farvekombination. Men

Læs mere

LEKTION 29 FARVEBEHANDLING I MODPSIL

LEKTION 29 FARVEBEHANDLING I MODPSIL LEKTION 29 FARVEBEHANDLING I MODPSIL Modspillet betegnes ofte som bridgens stedbarn, da det regnes som den van-skeligste del af spillet. Allerede i Lektion 4 stiftede du første gang bekendtskab med nogle

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

LEKTION 6 ÅBNING 1 TRÆK I FARVE

LEKTION 6 ÅBNING 1 TRÆK I FARVE LEKTION 6 ÅBNING 1 TRÆK I FARVE KAPITEL 20. FORDELEN VED AT HAVE EN TRUMFFARVE Indtil videre har vi beskæftiget os mest med at spille sanskontrakter. De fleste spil i bridge vil imidlertid blive spillet

Læs mere

1 SVÆR(ERE) SPILFØRING

1 SVÆR(ERE) SPILFØRING Lyngby foråret 2019: Bliv en bedre spilfører II Side 1 1 SVÆR(ERE) SPILFØRING Indholdsfortegnelse 1 Svær(ere) spilføring 1 1.1 Farvebehandling 1 1.2 Den farlige hånd 2 1.3 Spil på bedste chance 4 1.3.1

Læs mere

Mini-kursus i Spilføring.

Mini-kursus i Spilføring. Kalundborg Bridgeklub Tirsdag 22. januar 2019. VBM januar 2019 Mini-kursus i Spilføring. Dette kursus har bl.a. hentet - og delvis revideret - materiale og spil fra: http://www2.bridge.dk/m%c3%a5nedens%20opgaver.aspx?id=22048

Læs mere

LEKTION 5 SPILFØRING I SANSKONTRAKTER

LEKTION 5 SPILFØRING I SANSKONTRAKTER LEKTIO 5 PILFØRIG I AKOTRAKTER elv om det er meget vanskeligt at opstille entydige regler for spilføringen, er der nogle principper, der næsten altid kan følges i sanskontrakter: 1. Tæl dine topstik 2.

Læs mere

KORTLÆSNING. For at du kan blive en god kortlæser, er der fem grundregler, som du skal følge:

KORTLÆSNING. For at du kan blive en god kortlæser, er der fem grundregler, som du skal følge: KORTLÆSNING Kortlæsningens kunst virker måske som magi for dig. Det er sandsynligvis en disciplin, som du ikke har brugt forfærdelig meget tid på. Alligevel er jeg sikker på du bruger den hver gang du

Læs mere

Optællingens kunst. Invit Stayman. Spil 2. Ø / NS. Spil 1. N / Ingen 8 7 5 2 K B 10 9 7 - K D 9 3

Optællingens kunst. Invit Stayman. Spil 2. Ø / NS. Spil 1. N / Ingen 8 7 5 2 K B 10 9 7 - K D 9 3 Spil 1. N / Ingen 5 4 2 K D 4 D 6 2 9 8 3 2 Invit Stayman K 9 6 E 5 3 E B 7 5 E B 6 E 3 10 9 8 7 2 K 4 3 10 7 4 D B 10 8 7 B 6 10 9 8 K D 5-1ut 2 2 2 4 Meldingerne: Når Nord åbner med 1ut, er Syd med 9

Læs mere

EasyBridge/Lynbridge Kortfordelinger Kapitel 3

EasyBridge/Lynbridge Kortfordelinger Kapitel 3 pil 1 est T92 K9743 93 E82 ord 765 B2 EK874 D75 yd EDB E86 DB5 BT94 st K843 DT5 T62 K63 pil 2 est K932 E3 BT E8752 ord D8 8764 D7643 K3 yd 76 BT95 K5 DBT94 st EBT54 KD2 E982 6 Kontrakt: ord spiller 3 T

Læs mere

LEKTION 7 UDSPIL MOD FARVE OG ÅBNING 2UT

LEKTION 7 UDSPIL MOD FARVE OG ÅBNING 2UT LEKTION 7 UDSPIL MOD FARVE OG ÅBNING 2UT KAPITEL 22. UDSPIL MOD FARVEKONTRAKTER Mod farvekontrakter er udspilstaktikken anderledes end mod sanskontrakter. Man spiller gerne en singleton eller doubleton

Læs mere

LEKTION 42 PARTURNERING KONTRA HOLDTURNERING

LEKTION 42 PARTURNERING KONTRA HOLDTURNERING LEKTIO 42 PARTURERIG KOTRA HOLDTURERIG KAPITEL 114. UDREGIGMETODER Forskellen i udregningsmetoden på hold- og parturnering kan i mange tilfælde have indflydelse på både meldinger og spil. I holdturnering

Læs mere

LEKTION 35 STRAFDOBLINGER

LEKTION 35 STRAFDOBLINGER LEKTION 35 STRAFDOBLINGER Indtil videre har du kun lært om oplysningsdoblinger, hvor man dobler for at få makker til at melde. Fra andre kortspil kender du sikkert til brugen af en dobling som udtryk for

Læs mere

LEKTION 2 HONNØRPOINT OG ÅBNING 1UT

LEKTION 2 HONNØRPOINT OG ÅBNING 1UT LEKTION 2 HONNØRPOINT OG ÅBNING 1UT KAPITEL 5. HONNØRPOINT I bridge opererer man med honnørkort - eller blot honnører. Es, konge, dame, bonde (knægt) og 10 betegnes som honnørkort. Nogle gange bruges udtrykkene

Læs mere

Timing. Da skal spilfører vælge dem i den bedst timede korrekte rækkefølge. Timing i sans kontrakter

Timing. Da skal spilfører vælge dem i den bedst timede korrekte rækkefølge. Timing i sans kontrakter Timing Timing er evnen for spilfører at spille kortene i den rigtige rækkefølge. Alle spil handler om timing. I to tilfælde anser jeg i denne sammenhæng timingen som kritisk: Der kan vælges mellem to eller

Læs mere

EasyBridge/Lynbridge Kortfordelinger Kapitel 2. Nord E98754 ED3 T EK8 N. Kapitel 2. Spil 2. Vest KD5 2 B9542 9653

EasyBridge/Lynbridge Kortfordelinger Kapitel 2. Nord E98754 ED3 T EK8 N. Kapitel 2. Spil 2. Vest KD5 2 B9542 9653 EasyBridge/Lynbridge Kortfordelinger pil 1 est - 5 KD98643 D9532 ord E98754 ED3 T EK8 yd KBT3 KT42 E72 64 st D62 B9876 B5 BT7 pil 2 est KD5 2 B9542 9653 ord 62 653 D7 EDT87 yd BT984 T4 ET86 KB st E3 EKDB987

Læs mere

FARVEBEHANDLING Spil : 1 Giver: N Zone: INGEN VEST NORD ØST SYD pas pas 1 pas 1 NT pas 2 NT pas 3 NT pas Pas pas

FARVEBEHANDLING Spil : 1 Giver: N Zone: INGEN VEST NORD ØST SYD pas pas 1 pas 1 NT pas 2 NT pas 3 NT pas Pas pas FARVEBEHANDLING Spil : 1 Giver: N Zone: INGEN pas pas 1 pas 1 NT pas 2 NT pas 3 NT pas Pas pas 1 Syd inviterer, og Nord tager imod med maksimum. KONTRAKT: 3 NT i nord UD : B Der kommer B ud til K. Med

Læs mere

LEKTION 37 MELDINGER I FJENDENS FARVE

LEKTION 37 MELDINGER I FJENDENS FARVE LEKTION 37 MELDINGER I FJENDENS FARVE Du har i nogle af de tidligere kapitler set, at man til tider kan melde modpartens meldte farve, hvis man er i "meldenød". Dette er traditionelt et meget vanskeligt

Læs mere

KORTLÆSNING KORTLÆSNING OG STYRKE MODPARTENS AKTIVE MELDINGER KD6 N T2 954 V Ø 963 T542 S EK8 73 EK87 EK7 9643

KORTLÆSNING KORTLÆSNING OG STYRKE MODPARTENS AKTIVE MELDINGER KD6 N T2 954 V Ø 963 T542 S EK8 73 EK87 EK7 9643 KORTLÆIG Den mest udfordrende disciplin inden for spilføring er kortlæsning, hvor spilfører får lov til at være detektiv. om en anden herlock Holmes skal spilføreren forsøge at samle alle de mulige oplysninger,

Læs mere

LEKTION 8 SPILFØRING I TRUMFKONTRAKTER

LEKTION 8 SPILFØRING I TRUMFKONTRAKTER LEKTIO 8 PILFRIG I TRUMFKOTRAKTER om omtalt i forrige lektion er der flere fordele ved at spille med en farve som trumf. Tilstedeværelsen af trumfer både på vores og modstandernes hænder gør imidlertid,

Læs mere

Lynbridge 1.04. EasyBridge & Lynbridge

Lynbridge 1.04. EasyBridge & Lynbridge Lynbridge 1.04 EasyBridge & Lynbridge Udviklet af Torben Kelså 15-04-2012 Indhold Indledning... 3 Om EasyBridge... 3 Kapitel 1- Spillets gang... 3 Sådan spiller du EasyBridge... 3 Kapitel 2 - Kortvurdering

Læs mere

Spil : 1. Kontrakt : 3 NT i Nord Udspil : 5/2

Spil : 1. Kontrakt : 3 NT i Nord Udspil : 5/2 Spil : 1 Giver : N Zone :Ingen 1 NT Pas 2 Pas 2 Pas 2 NT Pas 3 NT Pas Pas Pas SPIL 1 Med 9 hp og firfarve i hjerter spørger Syd efter majorfarver. 2 viser 4-5 og benægter 4. 2 NT er inviterende, og Nord

Læs mere

Spil : 1 & 17. Kontrakt : 4 i øst Udspil : T

Spil : 1 & 17. Kontrakt : 4 i øst Udspil : T Spil : 1 & 17 Giver : N Zone :Ingen 1 OD Pas 2 Pas 2 Pas 4 Pas Pas Pas 1/17 2 er krav til udgang og fungerer som en slags Stayman. Nord melder sin 4-farve i spar, som Syd hæver til udgang. Overmelding

Læs mere

LEKTION 21 SVAR PÅ 1UT MED 5-FARVE I MAJOR

LEKTION 21 SVAR PÅ 1UT MED 5-FARVE I MAJOR LEKTION 21 SVAR PÅ 1UT MED 5-FARVE I MAJOR I Lektion 3 lærte du at svare på en 1UT-åbning med balancerede hænder. I forrige lektion indførte vi Stayman, hvormed man finder de vigtige 4-4 tilpasninger i

Læs mere

LEKTION 17 VIGTIGE GRUNDREGLER

LEKTION 17 VIGTIGE GRUNDREGLER LEKTION 17 VIGTIGE GRUNDREGLER Der er mange regler at huske, og da du sikkert er lidt forvirret over alle de nye ting på nuværende tidspunkt, vil vi her kortfattet repetere de grundlæggende principper,

Læs mere

Lærervejledning. "Spil Bridge 3"

Lærervejledning. Spil Bridge 3 Lærervejledning "Spil Bridge 3" Til bridgelæreren Elverne får mange tips i lærebogen Spil Bridge 3 i såvel gennemgangen af teoriteksten, opgaverne som spillene. De særligt fremhævede tips bør du fokusere

Læs mere

Lavinthal. I sin grundform kommer signalet i brug, når begge modspillere VED, at en trumfning er ved at blive etableret for modspillet.

Lavinthal. I sin grundform kommer signalet i brug, når begge modspillere VED, at en trumfning er ved at blive etableret for modspillet. 1 Lavinthal De vigtigste signaler i modspillet er kald/afvisning og markeringer. Enhver klubspiller bør lære at mestre kald og afvisning. Derimod er det op til de enkelte par, om det er for krævende at

Læs mere

LEKTION 26 SPÆRREÅBNINGER

LEKTION 26 SPÆRREÅBNINGER LEKTION 26 SPÆRREÅBNINGER KAPITEL 72. BESKRIVELSE AF SPÆRREÅBNINGER Åbninger i farve fra 2 til og med 5 kaldes spærreåbninger Disse viser en relativt svag hånd med en god langfarve. Som navnet antyder,

Læs mere

LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE

LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE LEKTION 1 INDLEDNING Bridgens oprindelse fortaber sig i det uvisse. Man har kendskab til, at der allerede i det 16. århundrede var et spil, der svagt mindede om nutidens bridge.

Læs mere

ELIMINATION OG INDSPIL. Spilførers eller modspillets udspil

ELIMINATION OG INDSPIL. Spilførers eller modspillets udspil ELIMIATIO OG IDPIL pilførers eller modspillets udspil Der findes en hel del farvekombinationer, hvor det vil være en fordel for spilfører, at det er modspillet, der spiller ud i farven. Lad os se nogle

Læs mere

PARTURNERING contra HOLDTURNERING.

PARTURNERING contra HOLDTURNERING. PARTURNERING contra HOLDTURNERING. SPILFØRINGEN: Hovedforskellen for et godt resultat mellem parturnering og holdturnering ligger i disse små udsving: overstik samt ekstra points for en UT- eller majorkontrakt.

Læs mere

Spilplan ud fra bedste chance

Spilplan ud fra bedste chance VBM januar 2019 Eksempel 11 Spilplan ud fra bedste chance B743 KB 104 ED762 K85 D62 E10652 974 D976 K83 5 B1083 E109 D83 EB52 K94 Nord Øst Syd Vest 1 Ru Pas 1 Sp Pas 1 UT Pas 2 UT Pas 3 UT Holdkamp. Kontrakt:

Læs mere

Allan C. Malmberg. Terningkast

Allan C. Malmberg. Terningkast Allan C. Malmberg Terningkast INFA 2008 Programmet Terning Terning er et INFA-program tilrettelagt med henblik på elever i 8. - 10. klasse som har særlig interesse i at arbejde med situationer af chancemæssig

Læs mere

BRIDGE MELDESYSTEMET. Mogens Esrom Larsen 29. august 2011 FORKORTELSER

BRIDGE MELDESYSTEMET. Mogens Esrom Larsen 29. august 2011 FORKORTELSER BRIDGE MELDESYSTEMET Mogens Esrom Larsen 29. august 2011 FORKORTELSER E es K konge D dame B bonde T 10 x styrvolt U uden trumf spar hjerter ruder klør Dbl dobler (i spilleksemplerne dog D) P pas kunstig

Læs mere

LEKTION 28 FRAFALD I SANSKONTRAKTER

LEKTION 28 FRAFALD I SANSKONTRAKTER LEKTIO 28 FRAFALD I AKOTRAKTER I sanskontrakter er det oftest en kamp mellem modspillet og spilfører om at rejse en farve først. Derfor spiller man mod sanskontrakter normalt ud i sin egen sides formodet

Læs mere

Black Jack (21): Sådan spiller man Black Jack. 1. Formålet er at komme så tæt på summen 21 som muligt. Man må ikke overskride 21.

Black Jack (21): Sådan spiller man Black Jack. 1. Formålet er at komme så tæt på summen 21 som muligt. Man må ikke overskride 21. Indhold Black Jack (21):... 3 Whist... 4 Bismarck... 5 Rummy (500)... 6 Casino... 7 Spar Dame... 8 Ruder Syv... 9 Gammel Jomfru... 10 Olsen... 12 Snyd... 13 29... 14 31... 15 Gris... 16 Normale spil Black

Læs mere

KORTVURDERING K954 N 85 EK6 V Ø EK87 54 S 853 T32 DT42 B62 ED6 BT97. Meldinger V N Ø S 1 Pas 1 Pas 2 Pas 3 Pas 4 Pas Pas Pas

KORTVURDERING K954 N 85 EK6 V Ø EK87 54 S 853 T32 DT42 B62 ED6 BT97. Meldinger V N Ø S 1 Pas 1 Pas 2 Pas 3 Pas 4 Pas Pas Pas 1 KORTVURDERIG Den generelle metode til at måle en hånds styrke er at tælle antallet honnørpoint. Disse point angiver som regel, hvad spilleren bør melde. Kortvurdering er evnen til at anslå, om en hånds

Læs mere

Den Moderne Taberberegning. Honnørpoint er en god metode at vurdere sin hånd efter med to jævne hænder over for hinanden.

Den Moderne Taberberegning. Honnørpoint er en god metode at vurdere sin hånd efter med to jævne hænder over for hinanden. Den Moderne Taberberegning I mange år har de fleste bridgespillere kun benyttet "honnørpoint" og "fordelingspoint". Det har virket udmærket - og virker stadigvæk udmærket. Honnørpoint er en god metode

Læs mere

Tilspil TILSPIL I TREDJE HÅND. Udspillet er et lille kort, og bordet har kun småkort

Tilspil TILSPIL I TREDJE HÅND. Udspillet er et lille kort, og bordet har kun småkort 1 Tilspil En tilspiller er en modspiller, der er en anden end den, som har spillet ud. I denne tekst afdækkes de tilspilsregler, der berøres i de lagte spil til kurset. TILPIL I TREDJE HÅD Udspillet er

Læs mere

LEKTION 41 KORTVURDERING

LEKTION 41 KORTVURDERING LEKTION 41 KORTVURDERING Den grundlæggende metode til at vurdere kortene er selvfølgelig honnør- og fordelingspoint. Men som du har læst mange gange indtil nu, og som du sikkert også har hørt gentagne

Læs mere

LEKTION 12 SIMPLE INDMELDINGER

LEKTION 12 SIMPLE INDMELDINGER LEKTION 12 SIMPLE INDMELDINGER Indtil nu har det været sådan, at den side, der åbnede meldingerne, meldte uden indblanding til den endelige kontrakt. Det er imidlertid ikke et realistisk billede af, hvordan

Læs mere

Tilspil. Højt i tredje hånd

Tilspil. Højt i tredje hånd 1 Tilspil Tilspilleren er makker til udspilleren. Tilspillerens første beslutning er, hvor vidt han skal lægge et højt betydende kort eller et ligegyldigt kort. Højt i tredje hånd Hvis udspillet er småkort,

Læs mere

Spil med på landsholdet

Spil med på landsholdet pil med på landsholdet Onsdag, pil 1-10, Danmark Holland Af Peter Lund OL senior i Istanbul Åbent rum: Lukket rum: ord: Onno Janssens yd : Willem Boegem Øst : Flemming Dahl Vest : Georg orris ord: Peter

Læs mere

Worms Rev. 3.0. Knægt, Toqu. Konge, Worms

Worms Rev. 3.0. Knægt, Toqu. Konge, Worms Generel rang: slår slår slår 3 Knægt, Toqu, Konge, Worms, 8 9'erne Es'erne Knægt ene 6'erne 5'erne 8'erne (bortset fra 8) Damerne Konge Konge, Ataata + Konge Slår alt, men værdiløs i udspil. Giver to lus,

Læs mere

Start bridge Lynbridge i Sorø E 2013

Start bridge Lynbridge i Sorø E 2013 Indhold Før du lærer bridge: Hvad er stik?... 1 Hvad er trumf?... 2 Lær bridge 1: Hvad er bridge?... 3 Lær bridge 2: Meld og spil sans... 3 Lær bridge 3: Sæt trumf på!... 4 Lær bridge 4: Kamp om kontrakten...

Læs mere

SLEMTEORI. Når et makkerpar overvejer lilleslem, er der principielt 4 betingelser, der skal være opfyldt: 1. Der skal være stik nok.

SLEMTEORI. Når et makkerpar overvejer lilleslem, er der principielt 4 betingelser, der skal være opfyldt: 1. Der skal være stik nok. LEMTEORI 1 år et makkerpar overvejer lilleslem, er der principielt 4 betingelser, der skal være opfyldt: 1. Der skal være stik nok. Det er de to hænders samlede styrke, der danner grundlag for at stikpotentialet

Læs mere

LEKTION 14 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MINIMUM

LEKTION 14 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MINIMUM LEKTION 14 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MINIMUM Åbningsmeldingen 1 træk i farve viser blot ca. 12-21 point og kan indeholde mange forskellige fordelinger. Derfor er det meget vigtigt, at åbner i anden melderunde

Læs mere

KORTVURDERING. Når kortene skal vurderes, er der forskellige faktorer i spil: 1. Håndens generelle styrke. Exx EDx. xxxx. Exx. S KDBx xx xxxx KDx

KORTVURDERING. Når kortene skal vurderes, er der forskellige faktorer i spil: 1. Håndens generelle styrke. Exx EDx. xxxx. Exx. S KDBx xx xxxx KDx 1 KORTURDERIG år kortene skal vurderes, er der forskellige faktorer i spil: 1. Håndens generelle styrke. 2. Typen af honnører. 3. predning af honnører. 4. Honnører og længde. 5. Mellemkort 6. Håndens fordeling.

Læs mere

Spil med på landsholdet

Spil med på landsholdet pil med på landsholdet Tirsdag, pil 1-10, Danmark Frankrig Af Maria Rahelt EM Dame i Warszawa Åbent rum: Lukket rum: ord: Benedicte Cronier yd : ylvie Willard Øst : tense Farholt Vest : Maria Rahelt ord:

Læs mere

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG Eleverne skal i faget bridge lære bridgespillets grundlæggende principper både i forhold til det faglige og det sociale/etiske aspekt, således at de efter et år er i stand

Læs mere

CANASTAKLUBBEN. stiftet 20. januar 1995. For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn.

CANASTAKLUBBEN. stiftet 20. januar 1995. For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn. CANASTAKLUBBEN stiftet 20. januar 1995 For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn. Canasta er et ungt spil, hvori man finder ideer fra flere kortspil.

Læs mere

Almindelige: Der vælges valgfri trumf mellem de fire farver eller uden trumf.

Almindelige: Der vælges valgfri trumf mellem de fire farver eller uden trumf. WHIST Regler Antal spillere pr. bord: 4 Kortgivning Der benyttes et spil kort med 55 blade inklusiv 3 jokere. Der gives kort med uret, 13 kort til hver spiller samt 3 byttere, der placeres midt på bordet.

Læs mere

Spil : 1. Kontrakt : 3NT i nord Udspil : 6/4. Nord spiller ruder i stik 2

Spil : 1. Kontrakt : 3NT i nord Udspil : 6/4. Nord spiller ruder i stik 2 Spil : 1 Giver : N Zone :Ingen 1 NT Pas 2 NT Pas 3 NT Pas Pas Pas 1/17/33 Nord viser maksimum ved at tage imod makkers invitation. Kontrakt : 3NT i nord Udspil : 6/4. Nord spiller ruder i stik 2 I dette

Læs mere

Bridge Intro. Spilles af 4 spillere, som er faste makkere 2 og 2 Der spilles med 1 spil kort uden Jokere, 13 kort til hver

Bridge Intro. Spilles af 4 spillere, som er faste makkere 2 og 2 Der spilles med 1 spil kort uden Jokere, 13 kort til hver Bridge Intro Spilles af 4 spillere, som er faste makkere 2 og 2 Der spilles med 1 spil kort uden Jokere, 13 kort til hver Farvernes rang: Spar, Hjerter, Ruder og Klør Man kan spille med eller uden Trumf

Læs mere

Udspil og modspil - hvordan tilrettelægges det?

Udspil og modspil - hvordan tilrettelægges det? Birkerød 24. februar: Udspil og modspil hvordan tilrettelægges det? Side 1 Udspil og modspil - hvordan tilrettelægges det? Er du en af dem, der følger rådet om aldrig at spille ud, fordi du altid vælger

Læs mere

Et lille modspilsproblem fra Klubsølv-turneringen 8/

Et lille modspilsproblem fra Klubsølv-turneringen 8/ Et lille modspilsproblem fra Klubsølv-turneringen 8/11 2018 Nord/Alle Nord DT62 DT74 K Øst K542 Vest? KB? 9652? 3 2 DT97? 7 ET3 Syd?? E?8? DB986 N-S er i 3 ut. Du sidder vest og får ruder 2 ud fra makker,

Læs mere

LEKTION 23 SVARERS ANDEN MELDING

LEKTION 23 SVARERS ANDEN MELDING LEKTION 23 SVARERS ANDEN MELDING Når svarer i første runde har meldt en ny farve, spænder hånden styrkemæssigt over et bredt interval. Du husker vel, at melding i ny farve på 1-trinnet viser mindst 6 point,

Læs mere

SPIL 1 UNDERVISNING GENÅBNINGER. Spil : 1 Giver: N Zone: INGEN VEST NORD ØST SYD 1 Pas 1 Pas 2 Pas Pas OD Pas 2 Pas Pas Pas

SPIL 1 UNDERVISNING GENÅBNINGER. Spil : 1 Giver: N Zone: INGEN VEST NORD ØST SYD 1 Pas 1 Pas 2 Pas Pas OD Pas 2 Pas Pas Pas Spil : 1 Giver: N Zone: INGEN 1 Pas 1 Pas 2 Pas Pas OD Pas 2 Pas Pas Pas 1 NS stopper i 2. Øst må have nogle værdier, så Vest kæmper med en OD med tilpasning til ruder og spar. Øst køber spillet i 2. KONTRAKT:

Læs mere

Udspil mod trumf. Mod enhver trumfkontrakt skal et udspil i trumf overvejes. Motivet for et trumfudspil

Udspil mod trumf. Mod enhver trumfkontrakt skal et udspil i trumf overvejes. Motivet for et trumfudspil 1 Udspil mod trumf år modparten er landet i en trumfkontrakt, vil spilfører enten forsøge at trække trumf hurtigst muligt eller gå efter at få trumfninger på bordet inden trumftrækningen. I det første

Læs mere

LEKTION 15 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MEDIUM (16-18)

LEKTION 15 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MEDIUM (16-18) LEKTION 15 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MEDIUM (16-18) I denne lektion ser vi udelukkende på hænder med 16-18 point, de såkaldte mediumshænder. Vi følger stadigvæk prioriteringen fra sidste lektion: 1. Støt

Læs mere

LEKTION 3 REGNSKAB OG SVAR PÅ ÅBNING 1UT KAPITEL 10. REGNSKAB OG ZONESTILLING

LEKTION 3 REGNSKAB OG SVAR PÅ ÅBNING 1UT KAPITEL 10. REGNSKAB OG ZONESTILLING LEKTION 3 REGNSKAB OG SVAR PÅ ÅBNING 1UT KAPITEL 10. REGNSKAB OG ZONESTILLING Til slut under de generelle principper skal vi beskæftige os med regnskabet og begreberne I Farezonen og Udenfor Farezonen

Læs mere

EasyBridge/Lynbridge Kortfordelinger Kapitel 4

EasyBridge/Lynbridge Kortfordelinger Kapitel 4 EasyBridge/Lynbridge Kortfordelinger pil 1 est 97 74 EKB76 K632 ord ET654 KB6 3 EB54 KB2 DT52 9852 D7 Kontrakt: ord spiller 3 (9 stik med som trumf). est ord st - 1 Pas 1T 2 Pas Pas 2 Pas Pas 3 Pas Pas

Læs mere

SPIL 1/17. Birkerød undervisningsdag Bliv en bedre parturneringsspiller fokus på meldingerne. Spil : 1/17. N Ø S V 1 1 Pas 2 Pas 4 Pas Pas Pas

SPIL 1/17. Birkerød undervisningsdag Bliv en bedre parturneringsspiller fokus på meldingerne. Spil : 1/17. N Ø S V 1 1 Pas 2 Pas 4 Pas Pas Pas Spil : 1/17 Giver : N Zone :Ingen 1 1 Pas 2 Pas 4 Pas Pas Pas 1/17 1 viser femfarve og 8 17 hp. Vest viser mindst 10 htp og mindst tre spar ved at overmelde i modpartens farve. Det er nok for Øst til at

Læs mere

Her er et par tommelfinger-regler:

Her er et par tommelfinger-regler: Om taktik i IMP par Har du ikke ofte prøvet, med stort besvær og knagende hjerne, at vinde 10 stik i 4 ruder, og glædet dig over de 130 point du har vundet? Blot for - når parturneringsregnskabssedlen

Læs mere

LEKTION 10 SVARMELDINGER I NY FARVE OG SANS EFTER ÅBNING 1Ê/Ë/Ì/Í

LEKTION 10 SVARMELDINGER I NY FARVE OG SANS EFTER ÅBNING 1Ê/Ë/Ì/Í LEKTION 10 SVARMELDINGER I NY FARVE OG SANS EFTER ÅBNING 1Ê/Ë/Ì/Í KAPITEL 31. SVAR I NY FARVE Lad os først definere nogle bridgeudtryk: 1-over-1: Melding i ny farve på 1-trinnet, f.eks: ÅBNER SVARER 1

Læs mere

SLEMTEORI. Når et makkerpar overvejer lilleslem, er der principielt 4 betingelser, der skal være opfyldt: 1. Der skal være stik nok.

SLEMTEORI. Når et makkerpar overvejer lilleslem, er der principielt 4 betingelser, der skal være opfyldt: 1. Der skal være stik nok. SLEMTEORI 1 Når et makkerpar overvejer lilleslem, er der principielt 4 betingelser, der skal være opfyldt: 1. Der skal være stik nok. Det er de to hænders samlede styrke, der danner grundlag for at stikpotentialet

Læs mere

Månedens udfordring, maj 2019

Månedens udfordring, maj 2019 Månedens udfordring, maj 2019 Det er årets enkeltmandsturnering. Du skal som Vest åbne på denne hånd: Du åbner med 1 Sp og makker melder 2 Ru. Hvad melder du nu? Spillet er fra 23/4. Sådan blev resultaterne

Læs mere

INVITATION MED FIT PÅ INDMELDING I MAJOR

INVITATION MED FIT PÅ INDMELDING I MAJOR 1 IVITATIO MED FIT PÅ IDMELDIG I MAJOR I de fleste spil vil der være en fit på begge leder af bordet. Hvis ingen af parterne kan vinde udgang, så vil det oftest være det makkerpar med fit i den højest

Læs mere

LOVEN OM KONKURRENCE EKDB EKDB EKDB T987 N EKDB T98 V Ø S T98 T987

LOVEN OM KONKURRENCE EKDB EKDB EKDB T987 N EKDB T98 V Ø S T98 T987 1 LOVE OM KOKURRECE Lad os betragte et spil: 32 432 T987 T98 432 765 32 654 654 765 T98 T987 Med spar som trumf kan Vest vinde 8 stik, og med klør som trumf kan ord vinde 8 stik. Hvis spillet bliver spillet

Læs mere

Månedens udfordring, april 2019

Månedens udfordring, april 2019 Månedens udfordring, april 2019 Det er næstsidste aften i årets gennemgående holdturnering. Du trækker denne pote op: Du melder 2 Kl og makker fortæller dig med 2 Hj, at hun har 2 kontroller, dvs. 1 es

Læs mere

LEKTION 31 ESSPØRGEMELDINGER

LEKTION 31 ESSPØRGEMELDINGER LEKTION 31 ESSPØRGEMELDINGER Hidtil har vi i bogen kun haft få konventionelle meldinger - Stayman 2 og transfers (overføring) efter åbning 1UT. I det følgende beskæftiger vi os med yderligere to, som begge

Læs mere

Bridge kommer på skoleskemaet

Bridge kommer på skoleskemaet Læs SITSEN Et medlemsblad for Akademisk Bridgeklub - September 2010 Systemhjørnet Opgaver for kvikke hjerner Årets program Den nye bestyrelse Info om bestyrelsen Bridge kommer på skoleskemaet TILTAG: Akademisk

Læs mere

LEKTION 16 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MAKSIMUM

LEKTION 16 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MAKSIMUM LEKTION 16 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MAKSIMUM KAPITEL 47. ÅBNERS GENMELDING EFTER SVAR I NY FARVE Denne lektion omhandler udelukkende maksimumshænder, dvs. hænder med mindst 19 point. Disse hænder vil i

Læs mere

Forsvarsmeldinger II, 1: Forsvar mod fjendens åbning 1ut

Forsvarsmeldinger II, 1: Forsvar mod fjendens åbning 1ut Forsvarsmeldinger II, 1: Forsvar mod fjendens åbning 1ut Brozel én- og flerfarvede indmeldinger mod fjendens 1ut Når fjenden åbner 1ut har de et fintmasket system med Stayman, Jacoby (overføring), kvantitative

Læs mere

Brøk Laboratorium. Varenummer 72 2459

Brøk Laboratorium. Varenummer 72 2459 Brøk Laboratorium Varenummer 72 2459 Leg og Lær om brøker Brøkbrikkerne i holderen giver brugeren mulighed for at sammenligne forskellige brøker. Brøkerne er illustreret af cirkelstykker som sammenlagt

Læs mere

LEKTION 13 SVAR PÅ INDMELDINGER

LEKTION 13 SVAR PÅ INDMELDINGER LEKTION 13 SVAR PÅ INDMELDINGER Defensive meldinger er forskellige fra åbningsmeldinger både i styrke og i krav til farvekvalitet. Lad os derfor fastslå, at man ikke direkte kan overføre svar på åbningsmeldinger

Læs mere

LEKTION 19 MELDINGER EFTER OPLYSNINGSDOBLINGER

LEKTION 19 MELDINGER EFTER OPLYSNINGSDOBLINGER LEKTION 19 MELDINGER EFTER OPLYSNINGSDOBLINGER Ligesom i forrige lektion beskæftiger vi os her udelukkende med den simple oplysningsdobling i anden hånd efter åbning 1 / / /. Principperne kan dog let generaliseres

Læs mere

Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9.

Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9. Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9. klassetrin: statistisk sandsynlighed, kombinatorisk sandsynlighed og personlig

Læs mere

JEANNETTE STEEN CAMILLA SIMONSEN BRUG LÅGET. i matematik. Taktile materialer

JEANNETTE STEEN CAMILLA SIMONSEN BRUG LÅGET. i matematik. Taktile materialer JEANNETTE STEEN CAMILLA SIMONSEN BRUG LÅGET i matematik Taktile materialer Jeannette Steen og Camilla Simonsen BRUG LÅGET i matematik Taktile materialer Jeannette Steen og Camilla Simonsen Brug låget i

Læs mere

Loven De 8 opgaver med løsninger

Loven De 8 opgaver med løsninger Loven De 8 opgaver med løsninger Opgave 1 Her er hele fordelingen: E KB5 K982 T9843 KDBT9 D4 DBT65 6 76532 632 43 KB7 ET987 E7 ED52 1 Pas 4? Eksemplet skal vise hvor generende det er når modstanderne melder

Læs mere

De vigtigste færdselsregler for Bridgevejen:

De vigtigste færdselsregler for Bridgevejen: De vigtigste færdselsregler for Bridgevejen: Meldetabel. Honnører er: Es, Konge, Dame, Bonde A:Der tælles point for honnører (HP) Es = 4 HP Konge=3 (HP) Dame=2(HP) Bonde=1(HP) B:Er parret enige om en trumffarve,

Læs mere

LOVEN TOTALE ANTAL STIK

LOVEN TOTALE ANTAL STIK LOVEN OM TOTALE ANTAL STIK Kampen om delregnskabet på 2- og 3-trækket er det mest forekommende problem ved bridgebordet. Det er her, der i en holdkamp svinger 5-7 IMP gang på gang, og det er her de fleste

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen:

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer

Læs mere

Redningsbæltet og xy-ut

Redningsbæltet og xy-ut Sans-systemet II,1: Den lille sans (12-14) Redningsbæltet og xy-ut 1. Små og store sans er Man kan ikke påstå at den lille sans (12-14 hp) er klart bedre end 15-17 sans. Men man kan heller ikke sige det

Læs mere

EfB for life... Vores forventninger til dig er store. Stiftet 1924, 90 landsholdsspillere 55 samarbejdsklubber

EfB for life... Vores forventninger til dig er store. Stiftet 1924, 90 landsholdsspillere 55 samarbejdsklubber Efb for life... EfB for life... Vores forventninger til dig er store Stiftet 1924, 90 landsholdsspillere 55 samarbejdsklubber 13 teamregler for spillere i EfB EfB er en stor fodboldklub med omkring 700

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Jyderup Bridgeklub ROMAN KEY CARD BLACKWOOD (1430)

Jyderup Bridgeklub ROMAN KEY CARD BLACKWOOD (1430) ROMAN KEY CARD BLACKWOOD (1430) Roman Keycard Blackwood er selv i den simpleste udgave så langt bedre end Blackwood Morrow, at man skal give den et forsøg. Første trin på vejen bør være at inkludere både

Læs mere

Matematik og magi. eller Næste stop Las Vegas. 14 Anvendt matematik. Rasmus Sylvester Bryder

Matematik og magi. eller Næste stop Las Vegas. 14 Anvendt matematik. Rasmus Sylvester Bryder 14 Anvendt matematik Matematik og magi eller Næste stop Las Vegas Rasmus Sylvester Bryder Da jeg var mindre, morede jeg mig ofte når min halvfætter Casper viste mig korttricks. Det trick han viste mig

Læs mere

LEKTION 24 ÅBNERS TREDJE MELDING

LEKTION 24 ÅBNERS TREDJE MELDING LEKTION 24 ÅBNERS TREDJE MELDING Fra og med åbners anden melding kan der ikke opstilles faste regler, idet der er alt for mange forskellige typer meldeforløb at behandle. I stedet skal åbner spørge sig

Læs mere

LEKTION 30 KRAVÅBNINGEN 2Ê

LEKTION 30 KRAVÅBNINGEN 2Ê LEKTION 30 KRAVÅBNINGEN 2Ê KAPITEL 83. DEFINITION PÅ ÅBNING 2Ê Når man åbner med 1 træk i farve, skal svarhånden melde pas med mindre end 6 point. Hvis man har så stærk en hånd, at udgang er sandsynlig,

Læs mere

LEKTION 39 OFFERMELDINGER

LEKTION 39 OFFERMELDINGER LEKTION 39 OFFERMELDINGER KAPITEL 107. ALMINDELIGE OFFERMELDINGER Nogle gange (ca. halvdelen!) er det modpartens tur til at have de gode kort. I stedet for at lade de andre spille en udgang eller en slem,

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Tekst til Klassiske Meldeproblemer. Åbner har og minimum

Tekst til Klassiske Meldeproblemer. Åbner har og minimum 1 Tekst til Klassiske Meldeproblemer Åbner har 1-4-4-4 og minimum Hvis åbner har 6 KB76 DB87 ED75 opstår der et problem efter åbning 1, når makker svarer 1. 1ut lover en jævn hånd, 2 antyder en 6-farve

Læs mere

Velkommen til Bridge

Velkommen til Bridge Velkommen til Bridge Introduktion til lynkursus i skolebridge: Bridge er Tankesport ikke gambling Gode venskaber Sjovt, udfordrende - og megasvært Melde, spille, samarbejde og vinde 1 Kursus Plan for lynkursus:

Læs mere

Du trækker 2 gange, hvis begge spillere bekender begge gange, så er der kun 1 trumf tilbage, og du vil ALTID vinde.

Du trækker 2 gange, hvis begge spillere bekender begge gange, så er der kun 1 trumf tilbage, og du vil ALTID vinde. Februar 2018. Spil 1. Løsning på quiz. Løsning på quiz fra januar 2018. 1. Spar es, hjerter 2, 3, 4, 5 og 6, ruder konge, dame og knægt. Begge dine modspillere har bekendt 1. udspil. 2. Spar es, klør 2,

Læs mere

KORTVURDERING. Den generelle metode til at måle en hånds styrke er at tælle antallet honnørpoint, hvilket som regel angiver, hvad spilleren bør melde.

KORTVURDERING. Den generelle metode til at måle en hånds styrke er at tælle antallet honnørpoint, hvilket som regel angiver, hvad spilleren bør melde. 1 KORTVURDERIG Den generelle metode til at måle en hånds styrke er at tælle antallet honnørpoint, hvilket som regel angiver, hvad spilleren bør melde. Kortvurdering er evnen til at anslå, om en hånds potentiale

Læs mere

Månedens udfordring, december 2016

Månedens udfordring, december 2016 Månedens udfordring, december 2016 Læg noget hen over østs og vests hænder nedenfor. Du er kommet i 3 UT med Sp 5 ud. Meldeforløbet har afsløret, at øst har under en åbning med 6-farve i hjerter! Spilleplan?

Læs mere

Voms Rev. 1.1. Knægt, Toqu. Konge, Voms 8

Voms Rev. 1.1. Knægt, Toqu. Konge, Voms 8 Generel rang: slår slår slår 3 Slår alt, men værdiløs i udspil. Knægt, Toqu, Giver to lus, når den slår Voms. Må ikke spilles ud før Voms en. Med mindre man har Voms. Konge, Voms, Giver én lus for et stik,

Læs mere

Månedens udfordring, februar 2019

Månedens udfordring, februar 2019 Månedens udfordring, februar 2019 Det er første aften af to i årets mixpar-turnering. Din makker i Øst spiller Kl 10 ud mod 4 Hj i Nord. Meldeforløbet gik: 1 UT 2 Hj (overføring til spar), 2 Sp 3 Hj, 4

Læs mere

Algebra INTRO. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber:

Algebra INTRO. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: INTRO Kapitlet sætter fokus på algebra, som er den del af matematikkens sprog, hvor vi anvender variable. Algebra indgår i flere af bogens kapitler, men hensigten med dette kapitel er, at eleverne udvikler

Læs mere