om Emballagedirektivet - krav til optimering af emballagesystemer

Transkript

1 om Emballagedirektivet - krav til optimering af emballagesystemer 1

2 Pjecen er resultatet af et projektsamarbejde mellem Dansk Industri, Plastindustrien og EmballageIndustrien. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen, og den tekniske udredning er udført af Teknologisk Institut. Pjecen udtrykker organisationernes fortolkning af direktivets og standardernes retningslinier. Denne pjece har til formål at give en introduktion til de nye krav om emballageoptimering, der er udtrykt i emballagestandarder, som knytter sig til Emballagedirektivet. Pjecen skal ses som en information til emballageproducenter og packers/fillers. Pjecen er udarbejdet som en hjælp til forståelse af standarderne og som grundlag for, at emballagevirksomheder kan indlede dialog vedrørende emballageoptimering med deres kunder. Der er lagt specielt vægt på standarden for emballageminimering (DS/EN 13428). I forlængelse af denne pjece udgives en mere omfattende pjece, der har til formål at give en operationel vejledning for de, der skal forestå dokumentationen for emballagens optimering. Yderligere oplysning om emballageminimering kan fås ved henvendelse i Plastindustrien og EmballageIndustrien. Pjecen kan downloades fra organisationernes hjemmesider. Plastindustrien i Danmark EmballageIndustrien August

3 Indhold Emballagedirektiv og -standarder... 4 Hvad siger de 6 emballagestandarder?... 6 Hvem gør hvad? CEN standard Hvad betyder de 10 ydeevnekriterier?

4 Emballagedirektiv og -standarder Emballagedirektivet er omsat til dansk lovgivning i Bekendtgørelse nr. 298 af 30/04/1997 om Visse Krav til Emballager. EU s Emballagedirektiv er et rammedirektiv, der beskriver de væsentligste krav til sundhed, sikkerhed og miljø, krav som emballager skal opfylde for at kunne bringes på markedet. For at beskrive, hvordan disse krav kan opfyldes, er der i 2004 udarbejdet og vedtaget 6 harmoniserede CEN-standarder. Det væsentlige fokus i standarderne er reduktion af miljøpåvirkningen fra emballager og emballageaffald. Det er frivilligt, om man vil benytte standarderne, men ved at følge dem sikrer en producent sig, at direktivets krav er opfyldt. Direktivets og standardernes retningslinier for emballageoptimering vil være genstand for fortolkning. Det, der anses for gældende praksis kan derfor i de kommende år undergå en gradvis justering i takt med EU-medlemslandenes implementering og regulering. Ansvarsfordelingen ved emballageoptimeringen er et centralt anliggende. Den angivne ansvarsfordeling i denne pjece er udarbejdet på grundlag af organisationernes fortolkning, der tager udgangspunkt i emballagekædens logiske sammenhæng. 4

5 Faktaboks 1 - Emballagekæden Standarderne fastlægger krav til minimering og genbrug af emballage samt krav til materialegenanvendelse, energiudnyttelse og kompostering af emballageaffald. Standarden for emballageminimering har til formål at sikre, at emballagesystemer på det europæiske marked optimeres miljømæssigt ved at minimere materialeforbruget og indholdet af farlige stoffer (N-klassificerede) samt 4 udvalgte tungmetaller. Emballageminimering forudsætter, at der sker en forebyggelse ved kilden, det vil sige, at minimering indbygges i emballagesystemet allerede ved systemets planlægning/udvikling. Emballageproducenten leverer til vareproducenten. Vareproducenten kan være packer/filler eller producere til en packer/filler. Packer/filler bringer den emballerede vare på markedet. Danske og udenlandske producenter og importører er underkastet samme regelsæt 5

6 Hvad siger de 6 emballagestandarder? Der er udarbejdet i alt 6 emballagestandarder som hjælp til at fortolke direktivets krav til emballager og emballageaffald. Emballagekomponent Funktionel enhed Emballagesystemet Derudover findes 2 tekniske rapporter (CR og CR ), der omhandler målinger mv. af miljøfarlige stoffer og tungmetaller. Paraplystandarden DS/EN forklarer brugen og formålet med de øvrige 5 standarder, der dækker krav specifikt til minimering, genbrug og genanvendelighed. Tilstedeværelse af Genbrug Emballageminimering udvalgte tungmetaller (DS/EN 13429) forebyggelse ved kilden og minimering af (DS/EN 13428) miljøfarlige stoffer (DS/EN 13428) Materialegenanvendelse (DS/EN 13430) Energiudnyttelse (DS/EN 13431) Kompostering (DS/EN 13432) Paraplystandarden anviser, at forebyggelse ved kilden af hele emballagesystemet nødvendiggør en vurdering af alle elementerne i systemet. 6

7 EN Emballage Krav til anvendelsen af europæiske standarder for emballage og emballageaffald Paraplystandarden anviser, på hvilket niveau indenfor emballagesystemet de enkelte standarder bør anvendes. Fremstilling og sammensætning EN Minimering (Emballagesystem) EN Genbrug (Emballageenhed) Genanvendelse Mindst én af følgende: (DS/EN 13428) Standarden specificerer krav på 3 områder: CR Tungmetal (komponent) CR Farlige stoffer (komponent) Engangsemballager EN Materialegenanvendelse EN Energiudnyttelse EN Genanvendelse ved kompostering eller bionedbrydning - indhold af tungmetaller i emballage komponenter, max 100 ppm (i henhold til direktiv 94/62/EC). - minimering af indholdet af farlige stoffer (N-klassificerede stoffer) i de enkelte emballagekomponenter. - emballageminimering 7

8 Genbrugsstandarden stiller krav til, hvordan packer/filler skal garantere, at emballagen kan genbruges, samt dokumentere, at der er etableret egnede genbrugssystemer på det marked, hvor emballagen skal bruges og genbruges. Genanvendelighed Standarden foreskriver retningslinier for minimering af det samlede emballagesystem bestående af primær, sekundær og tertiær emballage (salgs-, multipak- og transportemballage Genbrug af emballage (DS/EN 13429) Standarden skal kun anvendes, hvis packer/filler oplyser, at emballagen kan genbruges. Uagtet om emballagen er genbrugsemballage eller engangsemballage skal packer/ filler eller den, der markedsfører en emballage, ydermere sikre og dokumentere, at mindst én af nedenstående standarder opfyldes: - Materialegenanvendelse (DS/EN 13430) - Energiudnyttelse (DS/EN 13431) - Kompostering (DS/EN 13432) Standarden for materialegenanvendelse (DS/EN 13430) stiller krav om skriftlig dokumentation for, at en vis procentdel af emballagematerialet kan genvindes, og der gives specifikationer for, hvordan genanvendelse skal ske. 8

9 Standarden for energiudnyttelse (DS/EN 13431) definerer hvilke specifikke emballagetyper, der kan omfattes af standarden på grundlag af emballagematerialets mindstemål for brændværdi. For andre emballagetyper er der givet krav til minimumsgrænser for brændværdi og metoder til, hvordan brændværdien beregnes. Adgangen til energigenvinding fordrer, at kravene til brændværdi opfyldes. Standarden for kompostering (DS/EN 13432) stiller krav ikke alene til bionedbrydeligheden af materialet, men også til, at der ikke må forekomme stoffer, der kan påvirke effekten af affaldsbehandlingen eller kvaliteten af slutproduktet. Den, der sender en emballage eller et emballeret produkt på markedet, har ansvaret for, at emballagesystemet er minimeret efter DS/EN 13428, er genbrugelig efter DS/EN og opfylder mindst én af standarderne DS/EN der vedrører emballagens bortskaffelse. For at sikre den nødvendige dokumentation i overensstemmelse med emballagestandardernes krav anbefales det at oprette instruktioner i allerede eksisterende kvalitetsstyrings- eller miljøstyringssystemer i virksomheden. Alle relevante dokumenter i form af f.eks. datablade, procesinformation og forsøgsresultater skal gemmes i virksomhedens dokumentationssystem. 9

10 Hvem gør hvad? Faktaboks 2 - Dokumentationsansvaret Den, der bringer en tom emballage eller et emballeret produkt på markedet, har ansvaret for, at optimeringen er foretaget og dokumenteret se Faktaboks 2. Den, der bringer en tom emballage eller et emballeret produkt på markedet, har ansvaret for den fornødne dokumentation i henhold til alle standarderne. Packer/filler er således ansvarlig for at samle dokumentationen for optimeringen af emballagesystemet fra eget og tidligere led i forsyningskæden. Der skal foreligge en skriftlig dokumentation for, at den nødvendige vurdering af minimering af emballagesystemet er foretaget, samt at emballagen er vurderet i forhold til genanvendelse/genbrug. Leverandører af komponenter og emballager bistår packer/filler med teknisk viden om og dokumentation for deres leverance. En emballageproducent leverer alene dokumentation for den del af emballagesystemet, producenten selv står for. Derfor bør alle i leverandørkæden have et system, der effektivt samler de nødvendige oplysninger til demonstration af, at direktivets krav er overholdt. Emballagesystemet er defineret i Faktaboks 3. Med tom emballage menes emballage, som emballageproducenten selv bringer på markedet og selv opstiller ydelseskrav for. 10

11 Samtidigt er det dog sådan, at alle operatørerne i emballagekæden bør erkende deres andel af den samlede optimerings- og dokumentationsopgave, så de miljømæssige påvirkninger fra emballage og emballageaffaldet reduceres og dokumenteres under hele emballagekædens medvirken. Emballagekæden er defineret i Faktaboks 1. Faktaboks 3 - Emballagesystemet Et emballagesystem kan bestå af en primær, en sekundær og en tertiær emballagedel. Disse betegnes undertiden som henholdsvis salgs-, multipakog transportemballage. Hver emballagedel kan bestå af én eller flere komponenter. Eksempel: Kasser med øl på en palle udgør et emballagesystem. Flasken udgør den primære emballage, ølkassen den sekundære emballage og pallen den tertiære emballage. Flaske, kapsel, etiket udgør enkeltkomponenter af den primære emballage. En emballageproducent kan være leverandør af komponenter eller det komplette emballagesystem. 11

12 CEN standard Krav til fremstilling og sammensætning - Emballageminimering Standarden sætter rammerne for, hvordan minimeringsvurderingen foretages. Vurderingen skal foretages, når der udvikles og sammensættes et emballagesystem. Der skal således sættes ind tidligt i emballageudviklingsprocessen. Det er dog vigtigt at understrege, at minimeringen først skal foretages, efter at der er valgt emballagesystem og materiale. Typer af emballagematerialer skal således ikke vurderes mod hinanden, men der skal defineres et kritisk punkt ved en valgt emballageløsning. 12

13 N-klassificeringen er en EU-mærkning af stoffer med en erkendt miljøfare. Vurderingen indledes med at gennemgå standardens liste af ydeevnekriterier (se nedenfor) for at finde emballagesystemets kritiske punkt, dvs. det af ydeevnekriterierne, der sætter en grænse for, at yderligere optimering ikke længere er mulig. Dernæst indhentes oplysninger vedrørende indholdet af tungmetaller. Den samlede sum af de 4 tungmetaller, bly, cadmium, kviksølv og chrom 6 må ikke overstige 100 mg/kg (100ppm) i emballagekomponenterne. Der er dog en undtagelse for glas. Herefter undersøges, om der findes N-klassificerede stoffer i emballagen, og om disse kan ende i miljøet efter brug. I bekræftende fald skal det demonstreres, at mængden af disse stoffer er minimeret mest muligt med bibeholdelse af emballagens funktionalitet. Råvareleverandørerne vil for hver af de indgående komponenter til en emballage normalt kunne dokumentere indholdet af tungmetaller og N-klassificerede stoffer. Det er vigtigt at understrege, at standarden og EU-direktivet ikke forbyder eller sætter grænseværdier for brugen af N-klassificerede stoffer, men sætter krav om, at tilstedeværelsen af disse i emballagen og det endelige udslip til miljøet er minimeret mest muligt. Også her er det nødvendigt med skriftlig dokumentation for, at man har undersøgt og minimeret indholdet mest muligt. Faktaboks 4 - N-klassificerede stoffer Der findes web-baserede databaser over N-klassificerede stoffer f.eks. EU-Kommissionens på I alt 7800 stoffer er N-klassificeret. Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (LOUS) kan være et nyttigt supplerende værktøj ved en miljøoptimering og udredning af N- klassificerede stoffer. Listen, som pt. indeholder ca. 60 problematiske stoffer, kan ses på 13

14 Ved emballageminimering i henhold til DS/EN skal det dokumenteres, at emballagesystemet er minimeret mht. vægt og volumen. Emballageminimeringen skal dokumenteres i henhold til 10 ydeevnekriterier. De 10 ydeevnekriterier er: - beskyttelse af produktet - fremstillingsproces for emballagen - proces for emballering/fyldning - logistik - præsentation og markedsføring af produktet - bruger- og forbrugeraccept - information - sikkerhed - lovgivning - andre forhold Det kritiske punkt for emballagen er det af de ovenstående kriterier, der umuliggør yderligere minimering af materialet, uden at funktionaliteten ødelægges. Det kritiske punkt skal findes for ethvert emballagesystem, Hvis der ikke er fundet et kritisk punkt, lever analysen og dokumentationen ikke op til direktivets krav. Minimering af emballagesystemet indebærer, at de enkelte indgående komponenters samspil optimeres, samt at komponenterne dermed tilpasses i vægt, volumen, form og styrke. Dette kan resultere i, at en enkelt komponents optimering består i en forøgelse af vægt eller volumen. 14

15 Indeholder emballagen tungmetallerne bly, cadmium, crom 6 og kviksølv samlet over 100 ppm? Ja Nedbring det samlede tungmetalindhold evt. ved anden råvareanvendelse eller færdigvaresammensætning. Se CR Nej Emballagekoncept Indeholder emballagen N-klassificerede stoffer? Ja Se annex C i minimeringsstandarder DS samt CR til hjælp for minimering af indhold Nej Skal emballagen genbruges? Ja Brug DS Nej Genanvendelse Materialegenvinding DS Energiudnyttelse DS Bionedbrydning DS Minimering ved 10 ydeevnekriterier ved DS Emballagen overholder direktivet 15

16 Hvad betyder de 10 ydeevnekriterier? Dokumentationen for at ydeevnekriterierne er gennemgået, og emballagesystemet er optimeret, er packer/filler s ansvar. Emballageproducenten bør dog være i stand til at levere data og information til behandlingen af de kriterier, denne forventes at have teknisk indsigt i. Primære, sekundære og tertiære emballager skal vurderes i forhold til de 10 ydeevnekriterier. Dette skal føre til, at det kritiske punkt blandt kriterierne identificeres. Et ydeevnekriterium anses for kritisk, når en yderligere optimering ikke længere anses for mulig ud fra de givne forhold og de opstillede funktionskrav til emballagen. De 10 ydeevnekriterier er: - Beskyttelse af produktet Emballagen skal kunne sikre produktet i hele processen, fra det bliver emballeret til det tages i brug. Krav kan være i form af beskyttelse mod fugt, lys, punktering, stød, mekanisk styrke ved stabling og vibrationer. - Fremstillingsproces for emballagen Emballagens minimering skal ske under hensyntagen til det givne produktionsudstyr. Der kan være produktionstekniske begrænsninger hos emballageproducenten, som begrænser minimeringen. Det kan f.eks. være i form af tolerancekrav eller udstyrskrav. 16

17 - Proces for emballering/fyldning Emballering/fyldningsprocessens kapacitet og produktkarakteristika kan have afgørende indflydelse på minimeringsmulighederne (udstyret sætter begrænsninger for antallet af forskellige emballagestørrelser). - Logistik (herunder transport, opbevaring og håndtering) Emballagesystemet er en del af et logistiksystem og skal fungere optimalt fra emballering/fyldning til den endelige brugers udpakning. Sammenspillet mellem emballage-enhederne vil være afgørende for dette ydeevnekritierie. - Præsentation og markedsføring af produktet Det valgte emballagesystem kan være indrettet på, at forbrugeren/brugeren kan genkende produktet. Derved kan markedsføring og stimulering af køb diktere egenskaber for emballagesystemet. Markedsanalyser af givne emballageløsninger vil kunne understøtte afgørelsen af, hvor langt det er muligt at gå i minimeringen. Standardisering af emballagestørrelser, modultilpasning til EUR-paller, hyldesystemer i hele distributionskæden er eksempler på overvejelser for dette kriterium. 17

18 - Bruger- og forbrugeraccept Forbrugerens/brugerens behov og forventninger til et produkt skal også kunne tilfredsstilles gennem emballagen for så vidt angår teknik og æstetisk. Behov kan relatere sig til pakningsstørrelse, ergonomi (let at åbne/let at bruge/let at bortskaffe), osv. - Information Emballagen er det naturlige sted for informationer og oplysninger om produktet til kunden. Det kan være holdbarhed, sikkerhedsinstrukser, stregkoder mv. Det er tilladt at begrunde, at yderligere reduktion af emballagen er umulig, hvis der skal være plads til de nødvendige informationer, og hvis disse skal være læselige. - Sikkerhed Emballagen skal sikre, at produktet kan håndteres, lagres og bruges på en sikker måde af alle gennem hele forsyningskæden. Det kan således være nødvendigt at tilføje børnesikring osv. - Lovgivning Emballagen skal leve op til gældende lovgivning og relevante internationale handelsaftaler. Der er et stort antal varer, hvor kravene til emballagen er fastlagt i anden lovgivning, f.eks. fødevarelovgivningen. - Andre forhold I visse tilfælde kan der være yder ligere forhold, som påvirker minimeringen af emballagen, men som ikke falder ind under de ni første kriterier. Sådanne forhold kan være af social, økonomisk eller miljømæssig karakter (visse tekniske krav som f.eks. sterilisation af produktet kan stille særlige krav til emballagen). 18

19 Packer/filler skal kunne sandsynliggøre, at en vurdering har fundet sted. Der skal på miljømyndighedernes forlangende kunne præsenteres skriftlig dokumentation for gennemgangen af hvert af kriterierne og for det samlede resultat af vurderingen. Det kan f.eks. være i form af et fortrykt skema, hvor typiske kritiske minimeringsparametre er angivet. For det aktuelle produkt afkrydses den fundne kritiske minimeringsparameter (det kritiske punkt). Det kan være en god ide at udarbejde en overensstemmelseserklæring for emballagen. Skulle miljømyndighederne efterfølgende kræve overensstemmelsen dokumenteret, bør virksomheden naturligvis være i stand til at levere fyldestgørende dokumentation for, at emballagen opfylder standardernes krav. Dokumentationen for, at emballagerne overholder lovgivningen, skal ifølge den danske bekendtgørelse opbevares i mindst 5 år efter, at emballagen eller de emballerede produkter sidst er sendt på markedet. 19

20 Nørre Voldgade 48, København K Tlf.: Fax: [email protected] Nørre Voldgade 48, København K Tlf.: Fax: [email protected] InformationsGruppen 09 / 05 20