Spørgsmål og svar vedrørende FKSSG
|
|
- Camilla Sørensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MEMO/11/171 Bruxelles, den 16. marts 2011 Spørgsmål og svar vedrørende FKSSG Hvad er det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (FKSSG)? Det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag er et fælles regelsæt, som selskaber, der driver virksomhed i EU, kan anvende til at beregne deres skattepligtige fortjeneste med. Sagt på anden måde vil et selskab eller en selskabskoncern kun skulle følge ét EU-system til opgørelse af sin skattepligtige indkomst og ikke forskellige regler i hver af de medlemsstater, som de driver virksomhed i. Desuden vil selskaber, der er undergivet FKSSG, og som er aktive i mere end en EU-medlemsstat, kun skulle udfylde en enkelt selvangivelse for al den aktivitet, de har inden for EU. Hvordan kommer FKSSG til at fungere i praksis? Med FKSSG vil selskaber eller selskabskoncerner kunne konsolidere al fortjeneste og tab i hele EU, hvilket er en anerkendelse af deres grænseoverskridende aktivitet. Denne konsoliderede selvangivelse vil blive anvendt til at fastsætte selskabets skattegrundlag, ud fra hvilket alle de medlemsstater, hvor selskabet driver virksomhed, vil have ret til at beskatte en vis del af dette grundlag ifølge en specifik formel, der er baseret på tre ligevægtede faktorer (aktiver, arbejde og omsætning). Det vil alt sammen blive gjort gennem skattemyndighederne i hovedmedlemsstaten for selskabet (dvs. gennem et "one stop shop-system"). I det foreslåede direktiv er der klare procedureregler for, hvordan selskaber kan vælge at anvende FKSSG-systemet, hvordan de skal indgive deres selvangivelse, hvordan de relevante formularer skal harmoniseres, og hvordan revisioner skal koordineres. For hvert enkelt selskab eller hver enkelt koncern vil selvangivelsen for alle deres aktiviteter inden for EU blive kanaliseret gennem skattemyndighederne i hovedmedlemsstaten, og det er denne medlemsstat, der vil være ansvarlig for koordineringen af den relevante kontrol og opfølgningen af selvangivelsen. Hvad betyder de enkelte elementer i FKSSG? FKSSG er opbygget af: Fælles: Et fælles regelsæt, som kan anvendes i hele EU. Konsolideret Konsolidering vil sige, at al fortjeneste og tab i et selskab/en selskabskoncern fra forskellige medlemsstater lægges sammen, således at man når frem til en nettofortjeneste eller et nettotab for hele selskabets eller koncernens aktivitet i EU. Det vil så blive brugt til at fastsætte det endelige skattepligtige grundlag for selskabet eller koncernen. Eksempel: En FKSSG-koncern består af selskab A, B, C og D. Selskab A og B har hver især en fortjeneste svarende til 10 mio. EUR; selskab C har en fortjeneste svarende til 5 mio. EUR; selskab D har et tab svarende til 8 mio. EUR. Det konsoliderede skattegrundlag for denne koncern er A+B+C-D = 17 mio. EUR.
2 Selskabs-: Vedrører beskatning af selskaber. Skattegrundlag: Den del af et selskabs fortjeneste, som vil blive beskattet. Selskabsskattegrundlaget beregnes som selskabets indtægter minus det beløb, som kan falde ind under skattefritagelse og fradrag som for eksempel lønninger og afskrivning. Hver enkelt medlemsstat har sit eget regelsæt til beregning af dette skattegrundlag. Medlemsstat A tillader for eksempel, at aktiver kan afskrives over 10 år, hvorimod medlemsstat B kun tillader afskrivning over 5 år. Eller medlemsstat A tillader, at alle repræsentationsudgifter kan fratrækkes fortjenesten, hvorimod medlemsstat B ikke gør det. Med et fælles EU-skattegrundlag vil selskaber kun skulle foretage deres beregninger efter ét regelsæt. Eksempel: Et selskab har indtægter på 10 mio. EUR (f.eks. salg af varer) Minus udgifter på 3 mio. EUR (f.eks. lønninger og omkostninger til varer indkøbt med henblik på salg) Minus fradrag på 2 mio. EUR (f.eks. afskrivning på varevogne) = Samlet skattegrundlag på 5 mio. EUR. Hvorfor har vi brug for FKSSG i EU? Med FKSSG vil det blive meget billigere og meget nemmere for virksomhederne, fordi der kun bliver ét regelsæt til beregning af et selskabs eller en koncerns skattegrundlag, og der bliver oprettet et "one stop shop-system" til indgivelse af selvangivelser. For øjeblikket kan selskaberne have 27 forskellige regelsæt til at beregne deres skattemæssige fortjeneste med, og de skal indgive selvangivelser til skattemyndighederne i hver af de medlemsstater, som de driver virksomhed i. Det giver store omkostninger, administrative byrder og komplekse tilpasninger. Det komplicerede interne prisafregningssystem, som gælder for øjeblikket for koncerninterne transaktioner, er meget dyrt og belastende for virksomheder, der driver virksomhed inden for EU, og det kan give anledning til tvister mellem myndigheder i medlemsstaterne og føre til dobbeltbeskatning af selskaber. Ved at tillade konsolidering af fortjeneste og tab på EU-plan vil FKSSG medføre, at der fuldt ud kan blive taget hensyn til virksomheders grænseoverskridende aktiviteter, og at overbeskatning dermed kan undgås. Er FKSSG det første skridt hen imod harmonisering af skattesatser? Nej. FKSSG drejer sig ikke om skattesatser, og Kommissionen har ingen planer om at harmonisere medlemsstaternes selskabsskattesatser. Medlemsstaterne vil fortsat kunne fastsætte deres egne selskabsskattesatser, sådan som det er deres suveræne ret. Når det blot ikke fører til forvridninger, kan forskelle i skattesatser betyder, at der opretholdes en vis grad af skattekonkurrence i det indre marked. Men med FKSSG vil der blive skabt mere transparens på selskabsskatteområdet i medlemsstaterne, og det kan give en mere fair skattekonkurrence inden for EU. FKSSG vil også i meget højere grad end andre foranstaltninger, der vedrører ensartede selskabsskattesatser, kunne fremme EU's konkurrenceevne globalt set. Er der tal, der viser, hvilke fordele der kan være ved FKSSG? For virksomheder, der driver grænseoverskridende virksomhed i EU, betyder FKSSG helt klart en besparelse i tid og omkostninger til efterlevelse af regler. Det anslås, at de nuværende omkostninger hertil vil kunne reduceres med 7 %, hvilket svarer til en besparelse på 0,7 mia. EUR i hele EU. 2
3 Det nye system vil også give mærkbare fordele for selskaber, som ønsker at ekspandere til andre medlemsstater. For øjeblikket koster alene det at åbne et nyt datterselskab i en anden medlemsstat en stor virksomhed mere end EUR i skatterelaterede udgifter. Med FKSSG vil disse omkostninger blive reduceret med EUR eller 62 %. Mellemstore virksomheder vil kunne vinde endnu mere, idet deres gennemsnitlige skatterelaterede omkostninger til at ekspandere inden for EU vil falde fra EUR til EUR (et fald på 67 %). Hvis blot bare 5 % af smv'erne skulle beslutte at ekspandere på dette grundlag, vil den samlede besparelse blive i størrelsesordenen 1 mia. EUR. Da forslaget giver virksomhederne mulighed for at udligne tab i en medlemsstat med fortjeneste et andet sted i EU i skattemæssigt øjemed (dvs. konsolidering), vil der desuden kunne opnås besparelser på yderligere 1,3 mia. EUR for selskaber i hele EU. FKSSG vil altså kunne spare virksomhederne for 0,7 mia. EUR til efterlevelsesomkostninger, for 1 mia. EUR til grænseoverskridende ekspansion og for 1,3 mia. EUR gennem konsolidering. Hvorfor har Kommissionen foreslået, at FKSSG skulle være valgfrit for selskaber? FKSSG bliver valgfrit, sådan at selskaber kan vælge dette harmoniserede system, hvis de mener, at de helt klart har en fordel heraf, mens andre selskaber kan fortsætte med at arbejde inden for deres nationale systemer. Det er der god mening i, da det betyder, at selskaber, der ikke har til hensigt at ekspandere ud over deres nationale grænser og derfor kun kommer til at arbejde inden for deres eget system, ikke behøver at skifte til et nyt skattesystem. Kommissionen mener også, at et obligatorisk FKSSG ikke ville være på linje med nærhedsprincippet, da det vil betyde indførelse af EU-foranstaltninger til at dække rent indenlandske aktiviteter såvel som aktiviteter på EU-plan. Hvorfor er konsolidering en vigtig del af dette system? Konsolidering er et væsentligt aspekt i FKSSG, fordi det betyder, at selskabers grænseoverskridende aktivitet inden for EU vil blive fuldt ud anerkendt. I dag kan en koncern for eksempel lægge fortjeneste fra et datterselskab i medlemsstat A sammen med tab fra et andet datterselskab i samme medlemsstat A og nå frem til en nettofortjeneste eller et nettotab. Men den samme koncern kan ikke indregne tab, som den måtte pådrage sig i en anden medlemsstat B. Det betyder, at selv om koncernens tab i en medlemsstat er større end dens fortjeneste et andet sted i EU (dvs. at der er et nettotab), så skal den betale skat i de medlemsstater, hvor der er opnået fortjeneste. Der er ingen grænseoverskridende lempelse ved tab. Med FKSSG vil koncernen kunne lægge sin fortjeneste og sit tab sammen fra alle datterselskaber i hele EU og nå frem til et nettotal. Skatten vil så skulle betales af koncernens nettofortjeneste i hele EU. Det er det, der er meningen med det indre marked. Desuden vil konsolideringen betyde, at der ikke længere er brug for det komplekse interne prisafregningssystem, som for øjeblikket benyttes ved grænseoverskridende salg inden for koncerner. Eftersom intern prisafregning er et af de mest belastende og dyreste aspekter ved selskabsbeskatning for virksomheder, vil det være en betydelig fordel for selskaber og koncerner inden for EU at få den fjernet. 3
4 Hvordan er Kommissionen kommet frem til fordelingsformlen? I FKSSG vil selskabets skattegrundlag, når det først er gjort op, blive fordelt på alle de medlemsstater, hvor selskabet driver virksomhed, ud fra en fastsat fordelingsformel. Denne formel er baseret på tre ligevægtede faktorer: - Aktiver: Alle materielle anlægsaktiver, herunder bygninger, fly og maskiner, er omfattet heraf. Omkostningerne til F&U, markedsføring og reklame i de seks år, der går forud for selskabets indtrædelse i FKSSG, vil også indgå som en indikator for immaterielle aktiver i fem år. - Arbejde: Der er to faktorer, som vil blive indregnet under arbejde: lønsumsomkostninger og antal ansatte hver med 50 %. - Omsætning: Den vil blive beregnet på grundlag af, hvor varerne sendes til / er bestemt til. For tjenesteydelser vil det være dér, hvor tjenesteydelsen leveres. Eksempel: Selskab A, B og C danner en FKSSG-koncern. Det konsoliderede skattegrundlag er 900. Selskab A har en kapital på 100, lønninger på 100, 1000 ansatte og en omsætning i medlemsstat A på Selskab B har en kapital på 200, lønninger på 200, 2000 ansatte og en omsætning i medlemsstat B på Selskab C har en kapital på 300, lønninger på 300, 3000 ansatte og en omsætning i medlemsstat C på Beregningen er som følger: En tredjedel af 900 for kapital: 100/600 til A, 200/600 til B og 300/600 til C ½ af en tredjedel af 900 for lønninger: 100/600 til A, 200/600 til B og 300/600 til C ½ af en tredjedel af 900 for ansatte: 1000/6000 til A, 2000/6000 til B og 3000/6000 til C En tredjedel af 900 for omsætning: / til A, / til B og / til C. A's skattegrundlag = = 150 beskattet i medlemsstat A til satsen i A B's skattegrundlag = = 300 beskattet i medlemsstat B til satsen i B C's skattegrundlag = = 450 beskattet i medlemsstat C til satsen i C. Selskabernes fortjeneste stammer fra omsætning, arbejde og aktiver, og det er derfor, at disse tre kriterier indgår i fordelingsformlen. Med de tre kriterier benyttes der i formlen data, som er let tilgængelige, som det vil være vanskeligt at manipulere med, og som vil være repræsentative for, hvor der reelt skabes fortjeneste i en virksomhed. 4
5 Hvordan kommer afskrivning ind i beregningen af skattegrundlaget? Vil det blive harmoniseret i FKSSG, og hvordan? Afskrivning er den værdi, som et aktiv falder med over tid, og som indregnes som fradrag i skatteøjemed. Hvis der for eksempel købes en maskine til EUR og den sælges fem år senere for EUR, er maskinens værdi faldet med EUR. Det sker ikke i år fem, men lidt efter lidt hvert år. Når et selskab køber et aktiv, f.eks. en bygning eller en bil, er dets skattegrundlag for hvert år indkomst minus udgifter minus et fradrag for afskrivning på dette aktiv. Det forventede værdifald på aktivet spredes ud over den forventede periode, som aktivet vil blive brugt i af selskabet, og på grundlag heraf gives der hvert år et fradrag i skattegrundlaget. Der er forskellige afskrivningsregler i medlemsstaterne. Nogle har valgt at sprede fradraget over en længere periode (f.eks. 5 % over 20 år), mens andre begrænser fradragene til et kortere tidsrum (f.eks. 20 % over 5 år). Formålet er, at omkostningerne til aktiver skal kunne spredes over et passende antal år, uden at det går ud over fortjenesten, f.eks. ved at alle omkostninger kan fradrages i det første år. For selskaber, der vælger FKSSG, vil der kun gælde ét regelsæt for afskrivning (25 % over 4 år). For dem, der vælger at stå uden for FKSSG, vil de nationale regler blive ved med at gælde. Hvordan kan FKSSG være til fordel for smv'er? Med FKSSG får smv'er, som indtil nu måske har anset det for at være alt for bekosteligt og kompliceret at ekspandere inden for EU, bedre mulighed for at gøre det. Eftersom smv'er normalt ikke har de samme ressourcer (advokater, skatterådgivere, konsulenter mv.), som større virksomheder har, er det ofte fuldstændigt uoverkommeligt for dem at skulle sætte sig ind i forskellige regler for at kunne beregne skattegrundlaget i andre medlemsstater. Med FKSSG vil smv'erne kunne fortsætte med at arbejde med blot ét system og én skatteadministration, ligesom de gør nu, selv om de vælger at ekspandere til andre medlemsstater. Det anslås, at de skatterelaterede omkostninger for en mellemstor virksomhed, der ekspanderer inden for EU, vil blive reduceret med 67 % med FKSSG. Kommissionen har sørget for at gøre de foreslåede nye regler så let forståelige og lette at bruge som muligt såvel for smv'er som for store selskaber. Vil FKSSG være til gavn for F&U og innovative selskaber? I FKSSG er F&U-udgifter omfattet af meget large og innovationsfremmende regler: for eksempel kan lønninger til forskere fradrages fuldt ud i det år, hvor de udbetales (uanset hvornår resultaterne af forskningen foreligger), og for udgifter til forskningsbygninger kan der med det samme foretages et 100%'s fradrag. Desuden tages der i de almindelige afskrivningsregler hensyn til, at de tekniske fremskridt sker meget hurtigt, og det betyder, at 60 % af udgifterne kan fradrages i de første tre år. Denne metode er bedre til at afspejle det hurtige fald i materielle aktivers økonomiske eller tekniske værdi. Generelt set er betingelserne for forskning og innovation bedre i FKSSG end i de nuværende selskabsskattesystemer i de fleste af medlemsstaterne. 5
6 Er der betingelser forbundet med at indtræde eller udtræde af FKSSG? Ja. Selskaber, der vælger FKSSG, binder sig for minimum fem år (for at undgå, at de træder ind og ud i skatteplanlægningsøjemed). Desuden er der i et bilag til forslaget en liste over forskellige kriterier, som et selskab skal opfylde for at kunne anvende FKSSG-systemet (f.eks. hvilken type selskabsskatteregler det skal være omfattet af; selskabsform ). Vil FKSSG være tilgængeligt for tredjelandsselskaber etableret i Europa? Ja. Tredjelandsselskaber med filialer eller datterselskaber i en medlemsstat vil kunne vælge FKSSG i forbindelse med deres EU-aktiviteter, så længe de opfylder de samme kvalifikationskriterier, som kræves af EU-selskaber (se ovenfor). Vil FKSSG kunne tiltrække flere udenlandske direkte investeringer? FKSSG kan gøre EU til et meget mere attraktivt marked for udenlandske investorer. For øjeblikket har selskaber, som driver virksomhed i tredjelande som USA eller Kina, således kun at gøre med ét nationalt skattesystem. Heroverfor står Europa med et system med 27 forskellige regelsæt, hvilket giver anledning til meget mere kompleksitet og mange flere omkostninger. Med et fælles regelsæt for selskabsskattegrundlaget og et one stop shop-system til indgivelse af selvangivelser vil det blive meget lettere for udenlandske firmaer at investere i EU. Mange tredjelande har allerede påpeget over for Kommissionen, at FKSSG vil kunne gøre EU til et mere interessant marked for udenlandske investeringer. Vil der være en anden skattesats for FKSSG end for det nationale system? Medlemsstaterne vil fortsat selv skulle beslutte, hvilke selskabsskattesatser de vil anvende, også for selskaber, som arbejder inden for FKSSG (eftersom FKSSG kun drejer sig om skattegrundlaget og ikke om skattesatsen). En medlemsstat kan vælge at anvende en anden skattesats for FKSSG, hvis dens eget nationale grundlag er helt forskelligt herfra, og den ønsker at opretholde den samme effektive skattesats (dvs. den skat, der reelt er betalt under hensyntagen til skattesatsen, beregningsgrundlaget og forskellige fradrag). Hvis for eksempel FKSSG-grundlaget er bredere end det nationale grundlag, kan medlemsstaten vælge at anvende en lavere sats for FKSSG for at opretholde den samme effektive skattesats. En anden mulighed er, at medlemsstaterne tilpasser deres nationale grundlag så nært som muligt til FKSSG for at undgå at have forskellige satser for de to. Det vil være op til hver enkelt medlemsstat at beslutte, hvilken fremgangsmåde der passer bedst til dens nationale behov. Er der nogen sikkerhed for medlemsstaterne for, at selskaber ikke kan overføre aktiver for at få mest muligt ud af formlen? I FKSSG-forslaget er der regler, som skal forhindre koncerner i kunstigt at overføre fortjeneste fra en medlemsstat til en anden. Selskaber vil dog fortsat kunne udøve deres ret til fri bevægelighed og deres etableringsret af rent kommercielle årsager (f.eks. bygge en ny fabrik i en anden medlemsstat), sådan som de gør det i dag. 6
7 Hvilke regler om bekæmpelse af misbrug indeholder forslaget? I forslaget er der en generel klausul om bekæmpelse af misbrug, som er på linje med, hvad der allerede findes i mange medlemsstater. Desuden er der specifikke foranstaltninger mod misbrug, for eksempel restriktioner for rentefradrag i nogle tilfælde og en undtagelse fra skattefritagelsen for udenlandsk indkomst i andre tilfælde. Kan FKSSG bidrage til større skattekonkurrence? Ved at skabe et ensartet skattegrundlag vil FKSSG give større transparens og vil derfor kunne sikre, at der bliver konkurrence om den effektive skattesats frem for om eventuelt skjulte elementer i forskellige skattegrundlag. Det vil kunne give en mere åben og fair skattekonkurrence. Medlemsstaterne vil fortsat skulle fastsætte selskabsskattesatserne for deres eget territorium. Det vil være op til hver enkelt medlemsstat at beslutte, hvilken fremgangsmåde der egner sig bedst til dens budgetmæssige behov og dens skattepolitik. Vil FKSSG kunne føre til en udvidelse af skattegrundlaget i de fleste medlemsstater? For de fleste medlemsstater 1 vil FKSSG-grundlaget blive bredere end det eksisterende nationale skattegrundlag. Det fælles skattegrundlag er i gennemsnit 7,9 % bredere. Med dette bredere skattegrundlag behøver medlemsstaterne ikke at bekymre sig om, hvorvidt deres skattesystemer kan klare sig i forbindelse med en budgetkonsolidering (eftersom det bredere skattegrundlag mindsker risikoen for skattetab). Vil FKSSG kunne føre til, at selskaber bliver beskattet mere, hvis fortjenesten opnås på markeder, hvor skatten er højere? FKSSG vil være fakultativt. Hvis et selskab ikke mener, at der vil være en fordel ved systemet, er de ikke tvunget til at vælge det. Langt hovedparten af virksomhederne (80 %) har dog bakket op om FKSSG, idet de kan se, at der er fordele herved i form af mindre administrative byrder, færre omkostninger til efterlevelse af regler og mindre risiko for strid om interne afregningspriser (KPMG-undersøgelsen fra 2007, "Harmonised corporate tax base are European business for or against it? Pan-EU survey results investigating reactions to proposed Common Consolidated Corporate Tax base", Jeff Wagland). Er dette forslag er i overensstemmelse med nærhedsprincippet? Ja. Formålet med FKSSG er at fjerne hindringer i det indre marked, således at det bliver billigere og lettere for virksomhederne at drive grænseoverskridende virksomhed. Det kan kun opnås ved en implementering på EU-plan. Det er nødvendigt med en EU-tilgang, hvis der skal kunne indføres fælles regler og et "one stop shop-system" for grænseoverskridende virksomhed. Nogle af hovedelementerne i forslaget (f.eks. grænseoverskridende tabslempelse, allokering af skattegrundlaget gennem en fælles formel) ville ikke kunne gennemføres på rent nationalt plan. 1 Det gælder ikke Estland, eftersom landet har en fordelingsskat, som kun gælder for udloddet dividende, og det ikke er nødvendigt med en definition af skattegrundlag. 7
8 Hvad skal der nu ske? Forslaget skal nu drøftes og godkendes af medlemsstaterne i Rådet, efter at Europa- Parlamentet har fremsat udtalelse herom. See also IP/11/319 8
Skatteudvalget SAU alm. del Bilag 189 Offentligt
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 189 Offentligt Europaudvalget og Skatteudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 13. april 2011 Et fælles selskabsskattegrundlag
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0337 (CNS) 13730/16 ADD 3 FISC 170 IA 99 FORSLAG fra: modtaget: 26. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.:
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0121 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0121 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.10.2011 KOM(2011) 121 endelig/2 2011/0058 (CNS) CORRIGENDUM Annule et remplace le document COM(2011)121 final du 16 mars
Læs mereKOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.12.2012 C(2012) 8806 final KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning DA DA KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning
Læs mereEn fælles selskabsskattebase i EU CCCTB
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 198 Offentligt En fælles selskabsskattebase i EU CCCTB (Common Consolidated Corporate Tax Base) 27. april 2011 Hovedelementerne i forslaget Fælles: Et fælles regelsæt(skattebase)
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 16.5.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (38/2011) Om: Begrundet udtalelse fra Republikken Bulgariens nationalforsamling om forslag til Rådets direktiv om et fælles
Læs mere1. Den 25. oktober 2016 vedtog Kommissionen reformpakken for selskabsskat.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. december 2016 (OR. en) 14752/1/16 REV 1 FISC 204 ECOFIN 1094 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 16.5.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (39/2011) Om: Begrundet udtalelse fra Underhuset i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om forslag til Rådets
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. april 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. april 2016 (OR. en) 7949/16 ADD 2 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 12. april 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: DRS 6 COMPET 156 ECOFIN 289 FISC 53 CODEC 461
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 0337/2011 2016/2010(CNS) 12.4.2017 UDKAST TIL UDTALELSE fra Retsudvalget til Økonomi- og Valutaudvalget om forslaget til Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag
Læs mereBEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET
Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 12.1.2017 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra det nederlandske Førstekammer om forslag til Rådets direktiv
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.12.2014 C(2014) 9656 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF
Læs mereEuropaudvalget 2008 2857 - økofin Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2008 2857 - økofin Bilag 2 Offentligt 22. februar 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008 Dagsordenspunkt 4a: Bekæmpelse af momssvig Resumé Formandskabet ventes
Læs mereEuropaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt
Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 1 ad Rådsmøde nr. 2804 - Økofin af 7. juni 2007 28.
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.6.2011 SEK(2011) 763 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 1. februar 2016 Kommissionens nye skattepakke og aktuelle
Læs mereGrundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 2 Offentligt Notat SKATTEMINISTERIET Departementet Skatte- og Afgiftsadministration 17. april 2008 8. april 2008 J.nr. 2008-251-0070 Grundnotat om Europa-Kommissionens
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del Bilag 159 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del Bilag 159 Offentligt 7. december 2016 SUHB DI-2016-13952 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Sendes pr. e-mail: jlv@skm.dk; nk@skm.dk cc juraogsamfundsoekonomi@skm.dk
Læs mereBEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET
Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 6.6.2018 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra det maltesiske parlament om forslag til Rådets direktiv
Læs mereUdenlandsk indkomst og personfradrag
- 1 06.13.2014-08 (20140222) Personfradrag udl. indkomst Udenlandsk indkomst og personfradrag Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter en henvendelse fra EU-Kommissionen har SKAT ændret praksis
Læs mereEuropaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt
Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 256 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Tysklands nationale reformprogram for 2015
Læs mereSamlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 99 Offentligt 26. februar 2008 Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008 Foreløbig oversigt over rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008 1. Implementering
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 16-45
Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 2016/0336(CNS) 15.5.2017 ÆNDRINGSFORSLAG 16-45 Udkast til udtalelse Evelyn Regner (PE1124085v02-00) Fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) (COM(2016)0683
Læs mere2008/0157(COD) UDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2009 2008/0157(COD) 16.10.2008 UDKAST TIL UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget til Retsudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereEN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU
18. november 2005/AV Af Anita Vium Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU Kommissionen iværksatte sidste år et ambitiøst udvalgsarbejde, der skal munde ud i
Læs mere5560/14 ADD 1 lao/js/mc 1 DG E 2 A
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 17. marts 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2011/0398 (COD) 5560/14 ADD 1 AVIATION 15 ENV 52 CODEC 149 UDKAST TIL RÅDETS BEGRUNDELSE Vedr.: Rådets førstebehandlingsholdning
Læs mereTeknisk gennemgang af Europa-Kommissionens forslag til en fælles konsolideret selskabsskattebase Den 11. november 2016
Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 150 Offentligt Teknisk gennemgang af Europa-Kommissionens forslag til en fælles konsolideret selskabsskattebase Den 11. november 2016 Common Consolidated Corporate
Læs mereForslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien
2007/2 LSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-611-0004 Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag
Læs mereBEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET
Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 17.4.2019 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra det maltesiske Repræsentanternes Hus om forslag til Rådets
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE SAMMENFATNING AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2011 SEK(2011) 1333 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE SAMMENFATNING AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Rådets direktiv
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Note om forstærket samarbejde vedrørende
Læs mereDe umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 213 af 10. april /Ivar Nordland
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 213 Offentligt J.nr. 2008-418-0046 Dato: 30. april 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 213 af 10. april
Læs mereGrund- og nærhedsnotat
Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. Opbygning af et fair, konkurrencedygtigt og stabilt selskabsskattesystem i EU
EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 25.10.2016 COM(2016) 682 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Opbygning af et fair, konkurrencedygtigt og stabilt selskabsskattesystem
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget og Skatteudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 26. maj 2015 Skatteunddragelse
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0338 (CNS) 13732/16 ADD 3 FISC 172 IA 100 FORSLAG fra: modtaget: 26. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.:
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - COM(2016) 24 final - BILAG 1 og 2.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. januar 2016 (OR. en) 5637/16 ADD 1 FISC 8 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 28. januar 2016 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 SWD(2014) 208 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereGrundnotat. Skatteudvalget. SAU alm. del - Bilag 193 Offentligt. Notat. Skatteudvalget
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 193 Offentligt Notat Skatteudvalget 29. juni 2007 J.nr. 2007-241-0041 Grundnotat Vedrørende forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF for så vidt
Læs mereKOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING "FOREBYGGES OG PÅVISES MOMSUNDDRAGELSE VED KONTROLLEN AF TOLDPROCEDURE 42?
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.11.2011 KOM(2011) 733 endelig KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING "FOREBYGGES OG PÅVISES MOMSUNDDRAGELSE VED KONTROLLEN AF TOLDPROCEDURE
Læs mereSvar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 76 (alm. del) af 22. november 2006
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 76 Offentligt Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 76 (alm. del) af 22. november 2006 Spørgsmål: Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. /Thomas Larsen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 207 Offentligt J.nr. 2007-418-0415 Dato: 1. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. (Alm.
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2.12.2011 2011/0156(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om
Læs mereEuropaudvalget 2004 KOM (2004) 0053 Offentligt
Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0053 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 30.1.2004 KOM(2004) 53 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Italien til at
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2015 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2015 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2015/0287 (COD) 15251/15 ADD 2 JUSTCIV 290 CONSOM 220 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 10. december 2015 til:
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Færre omkostninger ved udbygning af højhastighedsnet
Læs mereForslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.10.2015 COM(2015) 494 final 2015/0238 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om bemyndigelse af Det Forenede Kongerige til fortsat at anvende en særlig
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. DA Forenet i mangfoldighed DA. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2013/0253(COD) 10.10.
EUROPA-PARLAMENTET 2009 2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2013/0253(COD) 10.10.2013 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Økonomi- og Valutaudvalget om forslag
Læs mereBruxelles, den 13. februar 2012 (14.02) (OR. en) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 6277/12. Inte rinstitutionelle sager: 2011/0417(COD) 2011/0418(COD)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. februar 2012 (14.02) (OR. en) Inte rinstitutionelle sager: 2011/0417(COD) 2011/0418(COD) 6277/12 EF 31 ECOFIN 120 COMPET 73 IND 26 SOC 109 CODEC 317 RAPPORT
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.7.2010 SEK(2010) 934 endelig C7-0204/10 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om
Læs mereEn ny lovpakke til imødegåelse af anvendelse af skattely
- 1 En ny lovpakke til imødegåelse af anvendelse af skattely Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen www.v.dk En ny skattely -pakke skal på forskellig måde
Læs merepositiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst
Skat i Danmark Som borger i Danmark betaler man forskellige former for skat: Direkte skat i form af hvad man betegner personskat og evt. ejendomsskat (hvis man ejer bolig) Indirekte skat i form af moms
Læs mereEuropaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt
Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 30.11.2006 KOM(2006) 741 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET i henhold til artikel 19,
Læs mereHøringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde
H Ø R I N G Høringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde Finansrådet har følgende bemærkninger til SKATs udkast til styresignal om
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.8.2012 COM(2012) 430 final 2012/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af EU's holdning med henblik på revisionen af det internationale telekommunikationsreglement
Læs mereLigningsloven Selskabsskatteloven Kommentar 15, stk. 1 12 Uændret, bortset fra den nye begrænsning
18. juni 2012 Nyhedsbrev Skat Vedtagelse af L 173 om styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber m.v. Regeringen har nu vedtaget lovforslag L 173. De endelige regler svarer til, hvad vi tidligere har
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - C(2018) 1650 final.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. marts 2018 (OR. en) 7421/18 FISC 152 ECOFIN 278 DIGIT 49 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 22. marts 2018 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU,
Læs mereEuropa-Kommissionens hvidbog om forbedring af EU s indre marked rammer for investeringsfonde KOM(2006)686
Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0686 Bilag 3 Offentligt SUPPLERENDE GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 19. juni 2007 Eksp.nr. JAV/ Europa-Kommissionens hvidbog om forbedring af EU s indre marked rammer
Læs mereNiels Winther-Sørensen Martin Poulsen
www.pwc.dk Justering af erhvervsbeskatning og tilpasning i forhold til EUretten m.v. Lovforslag (høringsudkast af 5. oktober 2015) Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen ID: 10827557 Revision. Skat. Rådgivning.
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 26-60
Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 2016/0337(CNS) 15.5.2017 ÆNDRINGSFORSLAG 26-60 Udkast til udtalelse Evelyn Regner (PE602.948v01-00) Fælles selskabsskattegrundlag (COM(2016)0685 C8-0472/2016 2016/0337(CNS))
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. oktober 2015 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. oktober 2015 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2015/0238 (NLE) 13028/15 FISC 125 FORSLAG fra: modtaget: 12. oktober 2015 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi
Læs mereGrund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 137 Offentligt Grund og nærhedsnotat 3. marts 2016 J.nr. 16-0115195 Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Proces og Administration Forslag til Rådets
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. september 2010 Kommissionens hvidbog om forsikringsgarantiordninger KOM(2010) 0370 af 12. juli 2010 Resumé
Læs mereForslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love
Lovforslag nr. L 55 Folketinget 2009-10 Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven,
Læs mereResumé af konsekvensanalysen
DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 26.2.2009 SEK(2009) 207 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS
Læs mereL 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne
Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 9 Offentligt Folketingets Skatteudvalg København, den 27. april 2016 L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne L123 førstebehandles d. 28. april i Folketinget.
Læs mereNYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009
NYT Nr. 5 årgang 3 april 2009 SKAT FORÅRSPAKKEN 2.0 Fredag den 20. marts blev 11 forslag om Forårspakken 2.0. sendt i ekstern høring. Høringsfristen udløb den 26. marts, og vi forventer, at egentlige lovforslag
Læs mereCultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo
Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET
Læs mereEn omlægning af selskabsskatten, hvor satsen sættes ned samtidig med, at skattegrundlaget bredes mere ud, vil indebære en række fordele.
i:\december 99\selskabsskat-la.doc Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 December 1999 RESUMÈ MULIGHED FOR LAVERE SELSKABSSKAT Ser man nærmere på den danske selskabsskat, er der gode muligheder
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget, Energiudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Transportudvalget, Kommunaludvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato:
Læs mereEuropaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt
Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. august 2010 Grønbog
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0121 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0121 Bilag 1 Offentligt Notat J.nr. 2011-623-0003 20. april 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om
Læs mereLovforslag i høring Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 20. marts 2009
20. marts 2009 Kort overblik Udbytter og aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier bliver skattefrie uanset ejertid. Der indføres forøget beskatning af udbytter og avancer på såkaldte
Læs mereEuropaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 6. marts 2006 JR/JEV Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af bestemmelser om
Læs mereA8-0134/ Forslag til direktiv (COM(2016)0687 C8-0464/ /0339(CNS))
20.4.2017 A8-0134/ 001-042 ÆNDRINGSFORSLAG 001-042 af Økonomi- og Valutaudvalget Betænkning Olle Ludvigsson Hybride mismatch med tredjelande A8-0134/2017 (COM(2016)0687 C8-0464/2016 2016/0339(CNS)) 1 Betragtning
Læs mereNotat om vedvarende energi- og klimaændringspakken
MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0207 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0207 Bilag 1 Offentligt Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780351 Fax 7262 6790 njo@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Grund- og nærhedsnotat
Læs mereKommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0793 Bilag 1, KOM (2011) 0794 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 21. december 2011 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
Læs mereEuropaudvalget 2007 KOM (2007) 0853 Offentligt
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0853 Offentligt DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.12.2007 KOM(2007) 853 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
Læs mereAction Plan on Corporate Taxation 17. Juni 2015 A Fair and Efficient Corporate Taxation in the EU 2015 CORIT
Action Plan on Corporate Taxation 17. Juni 2015 A Fair and Efficient Corporate Taxation in the EU Overblik Formål: - At sikre en fair og vækstskabende beskatning af selskaber i EU, på baggrund af reel
Læs mereEuropaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Offentligt
Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.3.2009 KOM(2009) 83 endelig/2 2009/0035 (COD) CORRIGENDUM Annule et remplace le document COM(2009)
Læs mereNulskatteselskaber lovforslag vedtaget i Folketinget
Nulskatteselskaber lovforslag vedtaget i Folketinget Kære læser Folketinget har nu vedtaget lovforslaget om skærpelse af indsatsen mod nulskatteselskaber samt en række andre selskaber. Trods usædvanlig
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0189/101. Ændringsforslag. Pervenche Berès, Hugues Bayet for S&D-Gruppen
1.6.2016 A8-0189/101 101 Betragtning 7 a (ny) (7a) Skatteordninger forbundet med intellektuel ejendomsret, patenter og forskning og udvikling anvendes i vidt omfang i hele Unionen. Indtil flere undersøgelser
Læs mereForslag til direktiv (COM(2018)0147 C8-0138/ /0072(CNS))
10.12.2018 A8-0426/ 001-039 ÆNDRINGSFORSLAG 001-039 af Økonomi- og Valutaudvalget Betænkning Dariusz Rosati Selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse A8-0426/2018 (COM(2018)0147 C8-0138/2018
Læs mereTalepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 5. februar 2016 F5 Jeg vil først orientere udvalget om de centrale skattesager
Læs mereForslag til RÅDETS DIREKTIV
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.7.2010 KOM(2010)381 endelig 2010/0205 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2008/9/EF om detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i henhold
Læs mereForslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 245 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. april 2014 Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige
Læs mereNotat til Folketingets Europaudvalg. afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10. Kommissionen mod Finland
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 134 Offentligt Notat J.nr. 2011-620-0024 17. februar 2011 Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10 Kommissionen
Læs mere)RUVODJ WLO GLUHNWLY RP DUEHMGVPDUNHGVRULHQWHUHGH SHQVLRQVNDVVHUVS UJVPnOGHURIWHVWLOOHV (se også IP/00/1141)
0(02 Bruxelles, den 11. oktober 2000 )RUVODJ WLO GLUHNWLY RP DUEHMGVPDUNHGVRULHQWHUHGH SHQVLRQVNDVVHUVS UJVPnOGHURIWHVWLOOHV (se også IP/00/1141) )nu GHWWH GLUHNWLYIRUVODJ LQGIO\GHOVH Sn KYRUGDQ PHGOHPVVWDWHUQH
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.4.2014 SWD(2014) 123 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS
Læs mereVEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave. Selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse *
Europa-Parlamentet 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave P8_TA-PROV(2018)0524 Selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse * Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13.
Læs mereForslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.1.2016 COM(2016) 20 final 2016/0007 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om bemyndigelse af Frankrig til at anvende nedsatte afgiftssatser på benzin og
Læs mereKapitel 9: Grænseoverskridende udbud og optagelse til notering eller handel
Vejledning til bekendtgørelse nr. 306 af 28. april 2005 om prospekter for værdipapirer, der optages til notering eller handel på et reguleret marked, og ved første offentlige udbud af værdipapirer over
Læs mereEuropaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november
Læs mereVEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave. Obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet *
Europa-Parlamentet 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave P8_TA-PROV(2016)0221 Obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet * Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning
Læs mereEn corporate governance-ramme for europæiske virksomheder
P7_TA(2012)0118 En corporate governance-ramme for europæiske virksomheder Europa-Parlamentets beslutning af 29. marts 2012 om en corporate governance-ramme for europæiske virksomheder (2011/2181(INI))
Læs mereWTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne
IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen
Læs mereSkatteministeriet SKAT
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 23 Offentligt Skatteministeriet SKAT 30. november 2007 J. nr. 07-172251 Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om Forslag til ændringer af Rådets forordning
Læs mere