Indhold. En kort gennemgang af projektet Fra vindkraft til varmepumper. 1. Fleksibelt elforbrug. Energistyrelsen og alle interesserede.

Transkript

1 Til Energistyrelsen og alle interesserede. En kort gennemgang af projektet Fra vindkraft til varmepumper 2. maj 2012 OKJ/JUP Indhold 1. Fleksibelt elforbrug SmartGrid Ready varmepumper Flytte forbrug Optimal drift gennem online-målinger Virtual Power Plants som balanceredskab Konklusion Next step Fleksibelt elforbrug Nyt fleksibelt elforbrug inden for transport og opvarmning er væsentligt at få integreret ind i fremtidens energisystem, der er fri for fossile brændsler. Det fleksible elforbrug er nødvendigt for omstillingen bort fra olie og over mod vedvarende energi, der i Danmark primært kommer til at bestå af vindkraft. Det er derfor essentielt at det nye fleksible elforbrug, ved hjælp af Smart Grid, kan optage og supplere de store mængder vindkraft, som allerede i 2020 forventes at udgøre 50 pct. af elforbruget i Danmark. Varmepumpeprojektet "Fra Vindkraft til Varmepumper" har netop undersøgt mulighederne for, at elforbruget til varmepumper via etablering af en konkret Smart Grid-løsning og fælles it-platform kan bringes til at agere fleksibelt ud fra eksempelvis elpriser, vindkraftandel eller øjeblikkelig CO 2 -emission. Dok /12, Sag 10/3664 1/10

2 Energinet.dk har i samarbejde med to ForskEl-projekter gennemført forsøg med afprøvning af intelligent styring af varmepumper i forhold til elsystemet i 300 én-familie huse i Danmark. Projektet har kørt i perioden 2010 til De to ForskEl projekter ledes af henholdsvis Nordjysk Elhandel og Teknologisk Institut og bidrager med analyse, udvikling og demonstration af, hvordan intelligent fjernstyring af individuelle varmepumpesystemer opbygges, dimensioneres og implementeres. Alt sammen uden at forbrugerne mærker forringelse i komfort og samtidig får en økonomisk gevinst og glæden ved at bidrage til klimaindsatsen. De opnåede resultater er demonstreret i praksis ved, at en balanceansvarlig puljer en mindre del af varmepumperne i en virtuel power plant (VPP), med henblik på både at flytte forbruget og at levere regulering, balancering og systemydelser i energisystemet. Andre installationer styres individuelt efter elpriser og vejrprognoser. 2. SmartGrid Ready varmepumper Energinet.dk har fået udviklet en styre- og dataopsamlingsboks til eftermontering i de medvirkende varmepumpeinstallationer. Den kan styre varmepumpen via en simpel relæ funktion (EVU) samt måle elforbrug, varmeproduktion og en række temperaturer. Denne boks er grundlaget for projektets styring af varmepumperne og hermed det første bud på en standard for smart-gridready varmepumper. Styreboksen er udviklet efter Open Source princippet, hvor leverandøren LIAB ApS har forpligtet sig til at offentliggøre udviklet hardware og stille software kildekode til rådighed for andre aktører, så projektets resultater hurtigt kan implementeres i kommercielle produkter. Endvidere er boksen forberedt for implementering af internationale kommunikations- og sikkerhedsstandarder, der allerede i dag anvendes andre steder i elsystemet. Energinet.dk har afholdt flere seminarer om Open Source projektet, med deltagelse af kommercielle aktører og andre interesserede, hvor et mere teknisk indblik i styreboksens funktionalitet og kommunikationssnitflader blev forelagt. Der er også oprettet et Open Source Community, hvor andre inviteres til den videre udvikling af boksen. Hardware og software er dokumenteret på hjemmesiden Der er for alle de medvirkende varmepumper lavet vejledninger til, hvordan styreboksen skal forbindes til varmepumpen og hvordan varmepumpen skal indstilles for at den eksterne EVU-styring bliver funktionel. Disse vejledninger ligger ligeledes på hjemmesiden. Når styringen påbegyndes bliver husejerne kontaktet, så varmepumpen kan blive indstillet til ekstern styring. Det er op til projektets parter at sikre at denne indstilling foretages korrekt inden styringsforsøgene påbegyndes. Dok /12, Sag 10/3664 2/10

3 2.1 Flytte forbrug Varmepumper er sammen med elbiler nogle af de mest oplagte teknologier til flytbart fleksibelt elforbrug. De har det til fælles, at selve elforbruget er stort og ikke direkte tidsmæssigt knyttet til den leverede energitjeneste - indeklima og transport. I begge tilfælde kan opladningen ske forskudt, og for varmepumper kan elforbruget typisk frem- eller udskydes fra flere timer op til et døgn. For at kunne levere fleksibelt elforbrug skal det være en effektiv varmepumpe placeret i en bygning der er godt isoleret og hvor vandtank og bygning sikrer en tilpas stor lagerkapacitet til varmeenergi. Vandtanken skal samtidig muliggøre overproduktion af varme uden at bygningens temperatur stiger betydeligt, med dertil hørende indeklima gener og lavere virkningsgrad i varmepumpen. Varmepumpernes svaghed i relation til fleksibelt elforbrug er det varierende energibehov på årsbasis, hvilket sætter fokus på varmepumpernes dimensionering. I forår og efterår er opvarmningsbehovet beskedent. Her er det muligt at implementere en driftsstrategi der fokuserer på at vælge den eller de driftstimer i døgnet, hvor elprisen er lavest. Langt hovedparten af opvarmningsbehovet og dermed elforbruget finder dog sted i de kolde vintermåneder. Her er varmepumpen i drift i mange af døgnets timer, hvorfor styringsstrategien er at undgå timer, hvor elprisen er særlig høj. I de koldeste perioder har varmepumpen en meget lille fleksibilitet. Da anlægget med gængs dimensionering kører nærmest på fuld tid for at holde huset opvarmet, er dynamikken begrænset selv i forhold til at blot undgå de dyreste timer. I projektet er det dog vist, at her i februar 2012, hvor det var meget koldt, var det muligt at undgår drift i den dyreste time. Dette er også vist i DONG Energy s eflex projekt. I begge projekter er der anvendt en simpel styring, hvor der ikke er taget hensyn tilen eventuel over opvarmning af huset før varmepumpen stoppes. Der er heller ikke taget hensyn til vejrprognoser i disse simple forsøg. For varmepumper gælder for det første, at varmepumpens dimensionering bør sikre rigelig kapacitet til at forsyne bygningen med varme og varmt brugsvand, selv i meget kolde perioder. Overkapaciteten giver mulighed for at styre udenom timer med særligt dyre produktions- og distributionsomkostninger. Etablering af supplerende elpatroner som kompensation for manglende kapacitet i årets koldeste perioder, vil være direkte skadeligt for elsystemet. I årets koldeste timer har elsystemet store udfordringer med at opretholde den nødvendige produktion og distribution af el, hvorfor en ineffektiv varmeproduktion i netop disse timer vil være uheldig. For det andet ligger den økonomiske værdi for varmepumper med mange driftstimer netop i at undgå de dyre timer. Markedet for de meget lave elpriser vil blive udnyttet og udfyldt af fjernvarmeværkerne og øvrigt konvertibelt elforbrug, der kan skifte brændsler og lagre store energimængder. Dok /12, Sag 10/3664 3/10

4 Hvis varmepumperne har den rigtige dimensionering kan styring efter spotpriser i dag give en besparelse på typisk 5 øre/kwh (50 kr./mwh) eller nogle få hundrede kr. om året. Dette kan eftervises ved at se på de udsving der pt. er i elspotpriserne fra Nordpool. Varmepumperne kan med fordel kombinere spotpris-optimering med reguleringsydelser i selve produktionsdøgnet. Regulerkraftpriserne har en langt større spredning, hvilket gør det attraktivt for varmepumper med ledig kapacitet at levere reguleringsydelser. Ved en effektiv styring skønnes besparelsen til maksimalt 10 øre/kwh (100 kr./mwh) med dagens elpriser. Det skal dog bemærkes, at småforbrugeres ageren i et sådant marked forudsætter åbne regulerkraftpriser, som kundens styresystem kan få adgang til, eller tilkobling til en fælles driftsstyring (VPP). Dette er pt. ikke muligt Når vindkraftens andel stiger mod 50% forventes den økonomiske værdi ved at undgå de dyre spidslasttimer og tilbyde regulerkraft-ydelser at stige. Hertil kommer mulige besparelser som følge af netselskabernes indførsel af tidsdifferentierede nettariffer, der forventes at ligge i forlængelse af udrulningen af Smart Grid i distributionen. Tabel 1. Skønnede besparelse ved optimering af varmepumpes drift. Spotpris-optimering 5 øre/kwh Balancemarkeds-optimering 5 øre/kwh Tidsdifferentieret nettarif 5 øre/kwh Samlet, potentiel besparelse 15 øre/kwh DONG Energy s eflex projekt har afprøvet mulighederne for at flytte elforbrug væk fra de perioder, hvor elnettet er mest belastet. 75 husstande har deltaget i projektet, og det er lykkedes at flytte cirka halvdelen af forbruget væk fra de kritiske tidspunkter ved hjælp af tidsdifferentierede nettariffer og spotprisoptimering. Fleksibiliteten fra varmepumperne er faldende jo koldere det er. Netop i kolde perioder kan pålidelige vejrprognoser øge fleksibiliteten igen, så samtidigt effektforbrug fra alle varmepumper undgås. Ved at op- og aflade husene før og under en kuldespids, kan en fleksibel styring langt hen ad vejen erstatte forstærkninger af distributionsnettene. På baggrund af markedsdata fra har Energinet.dk gennemført beregninger på et standard-hus med et årligt gennemsnitligt varmebehov på 18,1 MWh. For varmepumpernes vedkommende svarer dette til et elforbrug på ca kwh ved en COP-faktor på 3, og en maksimal eleffekt på ca. 4 kw. Hvis det antages at varmepumpen kører fleksibelt og det er muligt at flytte de dyreste timer til timer med gennemsnitlige priser for driftsdøgnet, kan den årlige besparelse på elforbruget beregnes til ca. 120 kr./år. I disse overvejelser indgår kun besparelser som følge af flytning af elforbrug ud fra ændringer i spotprisen. I fremtiden hvor der eventuelt også vil blive givet mulighed for, at den enkelte forbruger kan agere på regulérkraftpriser og tids diferentierede nettariffer, vil det blive mere attraktivt for forbrugerne at styre deres elforbrug til varmepumpen så fleksibelt som muligt. For den enkelte for- Dok /12, Sag 10/3664 4/10

5 bruger vil besparelserne ved flytning af et par timers forbrug inden for det enkelte døgn dog stadig udgøre under 500 kr. årligt også i et længere perspektiv, hvor det forventes at udsvingene i spot- og regulérkraftpriserne bliver større, end de er i dag. Bliver varmepumperne derimod ikke styret fleksibelt ud fra markedets prissignaler, skal der være tilstrækkelig spidslasteffekt, som kan sikre den fornødne effekt selv i de situationer, hvor varmepumperne kører for fuld kraft. Ved en antagelse om at spidslasteffekten skal tilføres i form af gasturbiner vil prisen blive kr/mwh, eller omtrent en fordobling af den pris, som forbrugeren i dag betaler for el inkl. tariffer og afgifter. Uanset hvordan spidslasteffekten tilvejebringes, vil udbredelsen af flere ustyrlige varmepumper stille krav om højere spidslast-effekt, både i form af net- og produktionskapacitet. Projektet har vist, at selv i perioder med meget koldt vejr er det muligt både teknisk og komfortmæssigt at flytte elforbruget væk fra spidslastperioder om formiddagen og i kogespidsen mellem kl kl Hvor mange timer, der flyttes, afhænger dels af bygningens varmekapacitet og isoleringsgrad og dels af anlægsudformningen, og om der er installeret en buffertank, så mange start/stop af varmepumpen kan undgås. Varmepumper, der installeres i velisolerede og "tunge" bygninger, er mest energieffektive og egner sig bedst til fleksibelt elforbrug. 2.2 Optimal drift gennem online-målinger Varmepumper er udpeget som én af de helt centrale teknologier når Danmark skal være fri for fossile brændsler. I kontrast hertil har salget af varmepumper været ganske beskedent i de seneste år - på trods af offentlige tilskud. Set fra forbrugersynspunkt fremstår varmepumper i dag som en stor investering med en ikke ubetydelig usikkerhed om installationsomkostninger og den faktiske energieffektivitet. Sidstnævnte synes underbygget af de hidtidige målinger i demonstrationsprojektet. Energinet.dk s demonstrationsprojekt fokuserede oprindelig på, at varmepumperne skulle levere fleksibelt elforbrug. Udgangspunktet var, at disse varmeanlæg i øvrigt fungerede hensigtsmæssigt og nu blot skulle få en ekstra opgave og indtjeningsmulighed. De hidtidige erfaringer fra Energinet.dk s demonstrationsprojekt peger imidlertid på, at en del anlæg ikke kører optimalt og har behov for justeringer og fortløbende overvågning. Det skal særlig bemærkes, at det økonomiske tab ved lav energieffektivitet er væsentlig større end de mulige gevinster ved at levere fleksibelt elforbrug. Det kan være mange årsager til at en varmepumpe ikke fungerer optimalt. F.eks. forkert dimensionering og indregulering eller at bygningen ikke er egnet til en varmepumpe (f.eks. stort varmetab eller krav om høj fremløbstemperatur). En vigtig konklusion er, at betydelige offentlige tilskud ikke har kunnet fjerne forbrugernes skepsis og bane vej for at varmepumperne for alvor erstatter oliefyrene. Dok /12, Sag 10/3664 5/10

6 Den parallelle og eksplosive markedsudvikling for solceller illustrerer med al tydelighed, at det ikke er økonomien eller den store investering alene, der er hovedproblemet. Et solcelleanlæg på 6 kw-anlæg koster i dag ca. det samme som en varmepumpe, og den årlige forretning af investeringen er i begge tilfælde ca.10 pct. Enkelthed og tryghed om ydelse kan være en forklaring på forskellen. Energinet.dk s faglige interesse for varmepumper skyldes, at de på langt sigt vil få en stor betydning for det samlede elsystem. Udbredelsen af varmepumper fører til et nyt stort elforbrug, der vil sætte elsystemets kapacitet under pres. Det gælder både i forhold til produktionssiden og med hensyn til distributionen. Dette kan afhjælpes ved at varmepumper forskyder elforbruget ift. den egentlige kerneydelse - varme - og dermed leverer den nødvendige fleksibilitet i elforbruget, når vindkraftens andel vokser. Varmepumper er sammen med elbiler to oplagte teknologier til at skabe en dynamisk el-efterspørgsel der reagerer på prissignaler. Udfordringen er, at den økonomiske værdi for kunden, ved at levere fleksibelt elforbrug i dag er meget begrænset. Den aktuelle situation kan sammenfattes i, at Danmark har et stort behov for varmepumper for at gøre landet uafhængigt af olie. En kraftig udbygning med varmepumper kan bane vej for fleksibelt elforbrug. Dette forudsætter dog Smart-Grid-ready varmepumper, der kan styres ud fra en målsætning om at minimere energiforbrug og -regning i boligen og i det samlede elsystem. Ovennævnte muligheder står og falder imidlertid med om forbrugerne ser vamepumper som attraktive og sikre investeringer, og særligt usikkerheden omkring producenternes teoretiske deklaration af varmepumpernes effektivitet (COP) frembyder problemer. COP står for Coefficient Of Performance og angiver forholdet mellem pumpens producerede varme i forhold til den mængde strøm der bruges til produktionen. Den COP-værdi som fabrikanten oplyser, er bestemt efter en standard metode som kan eftervises af for eksempel Teknologisk Institut i Danmark. De konkrete målinger af COP, der er gennemført i dette projekt, har påvist store udsving i effektivitet (COP), men også en generelt lavere værdi, end den fabrikanterne oplyser ud fra beregninger efter en standardiseret metode. Sidstnævnte kan delvist forklares med at mærkningen af varmepumper på linje med bilers brændstoføkonomi sker under forenklede og optimale driftsforhold. Dette er i overensstemmelse med Måleprogrammet, som Teknologisk Institut har gennemført for Energistyrelsen. Set i relation til forbrugernes tvivl om varmepumpernes faktiske energieffektivitet, forekommer det oplagt at arbejde for, at varmepumper forsynes med en eller anden form for driftsovervågning eller effektivitetskontrol, der kan fjernaflæses via onlinemålinger. Et sådant koncept, drevet af forbrugernes skepsis overfor faktisk COP, baner vej for dels at effektiviteten kan fjernovervåges af Dok /12, Sag 10/3664 6/10

7 producenter eller installatører og dels at lade driften afhænge af elsystemets aktuelle omkostninger til produktion og leverance af el. Også i forbindelse med analyser på omstilling af energisystemet bort fra olie og over mod større elektrificering er det væsentligt at kende den reelle, årlige opnåelige COP-værdi. Dette kan projektets resultater medvirke til. Ovenstående kan sammenfattes i, at forbrugernes fokus på faktisk energieffektivitet skaber behovet for online driftsovervågning, der samtidig kan være infrastruktur for at varmepumper leverer fleksibelt elforbrug. 2.3 Virtual Power Plants som balanceredskab Fleksibelt elforbrug er grundlæggende tænkt som et frivilligt tilbud til forbrugeren, hvor denne hjælper el-systemet med at afbøde spidsbelastninger og aftage overskydende strøm i perioder med lave priser. Kunden kan belønnes for sin indsats ved lavere elpriser, anden form for økonomisk betaling eller via samlede tilbud, hvor det fleksible elforbrug er en indlejret del af en pakke. Fleksibelt elforbrug som stand alone -tilbud har den svaghed at privatøkonomien i dag ikke er gunstig. Energinet.dk har udarbejdet to analyser af muligheder og udfordringer ved det fleksible elforbrug. De opgør de samlede samfundsøkonomiske gevinster ved en omlægning af elsystemet, til 50% vindkraftdækning og en markant introduktion af fleksibelt elforbrug fra elbiler og varmepumper i både individuelle og kollektive varmeforsyningsanlæg. 1 Analyserne anslår en samlet samfundsøkonomisk gevinst (både driftsbesparelser og investeringer) på 0,5 til 1,2 mia. kr./år ved at udnytte vindkraften i prisfleksible elbiler og varmepumper og ved indførelse af Smart Grid i Danmark, svarende til en besparelse på op til 5% af de nuværende driftsomkostninger. I disse analyser er antaget et fleksibelt elforbrug på 5-7 TWh. Gevinsten for det fleksible elforbrug kan derved opgøres til øre/kwh. Det svarer til hvad forbrugerne opnår ved at spare 3-6 pct. på strømmen eller kr. per person per år. Den udviklede it-platform gør det muligt at koble flere varmepumper sammen i en Virtuel Power Plant, hvor en balanceansvarlig aktør puljer og styrer flere varmepumper på en gang, så de i forhold til elsystemet fremstår som ét fleksibelt elforbrug. Dette kan så styres efter day-ahead-spotpriser, nettariffer, intraday-elpriser og indgå i regulérkraft tilbud til Energinet.dk. Det forventes, at kommercielle aktører såsom el-handelsselskaber, leverandører af udstyr og servicekoncepter vil tilbyde fleksibelt elforbrug som led i større pakker, og hvor det er disse markedsaktører der er i kontakt med kunderne. Her er varmepumper og elbiler særlig i fokus. 1 "Smart Grid i Danmark", Dansk Energi og Energinet.dk, august 2010 og "Effektiv udnyttelse af vindkraft i Danmark", Energinet.dk, februar 2009 Dok /12, Sag 10/3664 7/10

8 Forbrugere køber ikke bevidst el og anden energi. Det er en utilsigtet og uønsket bivirkning af brug af udstyr og energitjenester. Ved at flytte fokus fra forbrug og varierende time-priser til selve indkøbssituationen og behovet for energitjenester, forbedres mulighederne for positiv kunderespons. Denne situation har fået nogle udbydere af energieffektivt udstyr til at overveje at konkurrere på kundens samlede udgift til udstyr og afledte driftsomkostninger (TCO), herunder ikke mindst energi. Ved at sælge en samlet ydelse, som kunden reelt ønsker, og hvor udbyderen påtager sig omkostninger og risici ved drift, kan kunden friholdes fra driftsopgaver og undgå økonomisk usikkerhed. Udbyders motivation er at øge salget af sin vare eller tjeneste. Ved at pakke denne ind i en driftsaftale, kan udbyderen høste stordriftsfordele og sidegevinster ved f.eks. rationel drift, fleksibelt elforbrug m.m., samtidig med kontakten til kunden fastholdes. Forbrugerne er generelt positivt indstillede i forhold til at spare på energien og reducere energiforbrugets miljøbelastning. Tilsvarende gælder forståelsen for at effektiv el-anvendelse kan være et godt alternativ til fossile brændsler, i takt med at strømmen bliver stadig mere grøn. Budskabet om vindkraftens ustabile elproduktion og behovet for fleksibelt elforbrug, er kommunikeret godt ud til befolkningen. Nogen gange er dette dog blevet afkodet som at der er behov for at vi bruger mere strøm, for at udnytte vindmøllestrømmen. Dette kan skabe tvivl hos forbrugerne om fornuften i at spare på energien og det samlede miljørationale. Med begrænsninger i såvel el-systemets produktions- som distributionskapacitet er det vigtigt at formidle budskabet om, at effektiv energiudnyttelse altid er fornuftig. Ved et lavere elforbrug er der behov for færre vindmøller og færre kwh vindmøllestrøm der skal indreguleres. Tilsvarende kan net-forstærkninger undgås eller udskydes. Omvendt gælder, at når elforbrugets størrelse er kendt og det samlede elsystem tilpasses dette niveau, skal forbruget være så fleksibelt som muligt. Grundlæggende har fleksibelt elforbrug og energibesparelser en positiv klang i befolkningen, hvorfor der næppe er behov for at ændre forbrugernes holdninger. Udfordringen er at få markedsført konkrete tilbud, der appellerer til forbrugerne og som klart kommunikerer, at fleksibelt elforbrug og energibesparelser supplerer hinanden og er omdrejningspunktet i Danmarks klimastrategi. En delkonklusion er, at hvis fleksibelt elforbrug skal blive en markeds-succes, skal dette kombineres med andre ydelser som forbrugerne lægger vægt på og som gør at tilbuddet opleves som økonomisk fornuftig. Tilbuddene skal ledsages af klar og redelig kommunikation om hvad kunden helt præcis opnår, samt garantier for at dette er godt for miljøet. For eksempel kunne man forestille sig, at energiselskaberne i stedet for at sælge strøm og styring af kundens varmepumpe, overgik til at sælge en garanteret komforttemperatur i kundens bygning. Dok /12, Sag 10/3664 8/10

9 Driftsansvar og optimering ville i så fald påhvile energiselskabet og blive en del af den solgte vare. 3. Konklusion Projektet har etableret en fælles IT-platform for de to projekter, der er ledet af henholdsvis Nordjysk Elhandel og af Teknologisk Institut. Nordjysk Elhandel bruger den fælles platform til at udvikle en Virtuel Power Plant (VPP) løsning, hvor mange varmepumper styres som ét kraftværk. Teknologisk Institut anvender platformen til at afprøve forskellige styringsstrategier, hvor varmepumperne styres via en udvidelse af deres nuværende kontrolsystemer. Energinet.dk har stået for udvikling af den fælles IT-platform, der omfatter online "kommunikationsserver", kommunikationsprotokoller, samt eftermontering af måleudstyr og "styreboks" i de enkelte huse. På denne måde har Energinet.dk sikret, at platformen kan benyttes i andre projekter og af andre aktører, samtidig med at Energinet.dk har fuld råderet til udstyr og og adgang til informationer. Intentionen med at åbne op for andre aktører er allerede udmøntet i forskningsprojekterne Smarte Sommerhuse og "FlexPower" under ForskEL som i dag benytter den samme IT-platform. Dong Energy's "eflex" projekt har anvendt "Styreboksens" dataopsamlings faciliteter. Andre, herunder udenlandske aktører, f.eks. såkaldte aggregatorer (ex. Passiv- System i England) og varmepumpefabrikanter (ex. Neura i Østrig), har henvendt sig for at deltage i projektet med deres viden og erfaring. Disse kan dels anvende data opsamlet i projektet, og dels selv lægge data ind i systemet fra egne installationer. Projektet har demonstreret de store perspektiver, der er ved at gøre varmepumper Smart-Grid-Ready. Det udviklede kommunikationskoncept kan integreres i eksisterende installationer og kan i fremtiden blive første bud på en industri-standard for nye varmepumper. Ikke alene åbner det op for de potentielle gevinster ved at pulje elforbruget til opvarmning; det kan også bane vej for udviklingen af helt nye servicekoncepter, hvor indregulering og optimal drift af pumperne kan indgå i tilbuddet til den enkelte forbruger. Energinet.dk har i projektforløbet finansieret en sekretariatsfunktion for det udviklede testmiljø, der er varetaget af firmaet ArosTeknik i Århus. 3.1 Next step Energinet.dk ønsker, at den udviklede IT-platform og de 300 testhuse forsat kan anvendes til test og demonstration af varmepumper som blandt andet fleksibelt elforbrug. Den store interesse for projektets IT-platform bør muliggøre at andre vil overtage driften og videreudviklingen af IT-platformen. Dok /12, Sag 10/3664 9/10

10 Energinet.dk opfordrer derfor interesserede parter til at videreudvikle den informations- og kommunikationsmodel, som er påbegyndt i det nuværende projekt. Der er også igangværende ForskEl projekter, der løber ud over 2012, der kunne have interesser i driften af IT-platformen. Den største udfordring er at koordinere dette og finde et samlet forslag til, hvordan driften af platformen fremover kan finansieres, hvis der er opbakning til dette. Energinet.dk ser gerne, at projektets interessenter påtager sig denne rolle efter erfaringsseminaret den 8. maj. Det kunne fx. ske ved at parterne i fællesskab understøtter den videre drift af platformen og finder sammen i et Partnerskab, der kan søge projektstøtte gennem nogle af de puljer, der støtter forskning, udvikling og demonstration af nye energiteknologier, fx. Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). En videreførelse gennem eksempelvis en ansøgning indenfor EUDP-midlerne kræver projektorganisation og forretningsmæssig struktur inden ansøgning kan indsendes. Der er frist den 6. september 2012 for midler, der udløses i Den formelle overdragelse fra Energinet.dk til en ny aktør vil bero på en konkret henvendelse til Energinet.dk, hvor den nye aktør beskriver hvorledes ITplatformen drives videre både økonomisk og udviklingsmæssigt. Energinet.dk kan ikke medfinansiere IT-platformen fremadrettet. Finansiering af platformens drift er sikret året ud og support af husejere og projekter varetages af ArosTeknik. Dok /12, Sag 10/ /10