Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Transkript

1 Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering og murværk i et, til ydervægge! Effektiv varmeisolering / efterisolering øger husets økonomi og brugsværdi!

2 Effektiv efterisolering af en bygning udgør både samfundsøkonomisk og for den enkelte husejer et stort potentiale for energibesparelse. Men herudover har efterisolering også en række positive følgevirkninger, der øger bygningens værdi på flere områder. Inden en efterisolering gennemføres er det dog nødvendigt, at gøre sig klart, hvilke forudsætninger der gør sig gældende for den konkrete bygning, for at man opnår alle de positive effekter. I nærværende tekst er der fokuseret på efterisolering af ydervægge med ISOKLINKER Facadeisolering. Korrekt efterisolering kan forlænge en bygnings levetid, forbedre indeklimaet, spare energiudgifter og forøge bygningens salgsværdi. Forkert efterisolering kan i første omgang betyde nedsatte energiudgifter, men på længere sigt resultere i højere fugtniveau i væggen, hvilket kan betyde risiko for angreb af skimmelsvampe, usundt indeklima og i visse tilfælde nedbryde konstruktionerne. Ydervægge. Der er flere forskellige muligheder for at efterisolere: - Hulmursisolering - Udvendig efterisolering - Indvendig efterisolering for at en efterisolering kan gennemføres korrekt, er det udover energibesparelsen nødvendigt at vurdere, hvilken betydning løsningen får for især fugtforholdene i den eksisterende konstruktion, men også for eksempel for bygningens arkitektoniske udtryk, luftskifte, dagslysforhold i rummene og nettoareal-indskrænkninger/udvidelser.

3 - Hulmursisolering Er der plads til varmeisolering i hulrum?, vil dette ofte være en god løsning, men der er sjældent plads til megen isolering, selvfølgelig afhængig af hulrummets udformning, med hensyn til mørtelrester og murbindere. Fig 1. Eksempler på hulrumsudførelser Ovenstående eksempler Fig. 1, af uisolerede hulrum i teglmur, viser tydeligt, at hulmursisolering i sådanne situationer er alt andet end effektiv

4 Derfor vil valget stå mellem at efterisolere (varmeisolere) på ydersiden eller indersiden af klimaskærmen (ydervæggen). Reduktionen af varmetab gennem en ydervæg er den samme uanset om den ekstra isolering placeres indvendig eller udvendigt på ydervæggen, afhængig af isoleringsmaterialet. - Indvendig efterisolering Ved indvendig efterisolering vil kuldebroer (f.eks. hvor skillevægge er sammenbygget med ydervæggen) få større betydning, ligesom risikoen for fugtskader er større og den eksisterende facade belastes mere. Bør kun udføres af uddannede håndværkere under tilsyn af teknisk rådgiver. Se bygningseksempel nedenfor- - Udvendig efterisolering Udvendig efterisolering er en anderledes robust løsning, men man skal som husejer være indstillet på at ændre bygningens arkitektoniske udtryk og være opmærksom på at vælge en ny facade i materialer, der tåler det danske klima og den daglige brug omkring bygningen.

5 Forskelle ved indvendig og udvendig efterisolering af ydervægge Indvendig efterisolering Udvendig efterisolering Arkitektoniske forhold Forandrer ikke husets udseende Indvendigt areal reduceres se efterfølgende eksempel på 120 m 2 hus Vinduesfalse (huller) bliver dybere Udseendet forandres- Tidligere anvendelse af forskellige typer overflader ved tilbygninger o. lign skjules. Udv vinduesfalse (huller) bliver dybere, medmindre vinduer samtidig skiftes. Tagudhæng Ingen forandring Udhæng og afdækninger skal tilpasses, hvis nødvendigt. Tagkonstruktionens udluftning i udhænget må ikke tildækkes. Ventilation Udeluftventiler forlænges til indv. side af den nye beklædning, Udeluftventiler forlænges til udv. side af den nye beklædning, Tagnedløb Ingen forandring Nedløbsrør tilpasses den nye vægkonstruktion Kuldebroer Hvor skillevægge møder ydermuren forstærkes kuldebroerne Kuldebroer indefra elimineres. Udv kuldebroer ved altaner og udragende bjælker o.lign. forstærkes. VVS og elinstallationer Skal demonteres og monteres på ny med ændrede rørføringer o.lign. Flytning af udv. lamper osv. Fugtfølsomhed Anden renovering Gener under udførelse Ændrede pladsforhold Økonomi Store krav til omhyggelighed, specielt ved tilslutninger til indervægge. Svigt i detailplanlægning og udførelse giver betydelig risiko for fugtskader Kan gennemføres sammen med anden indvendig renovering. Beklædning af ydervægge ved køkken og bad er temmelig omfattende og omkostningskrævende. Kan udføres gradvis, med mange gener for beboerne. Kan forudsætte genhusning. Indvendigt nettoareal reduceres Efterfølgende eksempel på 9 x 13 m ca 120 m 2 hus, nettoareal ca 104 m 2, skillevægge fratrukket. Reducering af brugsareal (nettoareal) ca 4,3 % svarer til 4.5 m 2 Billigste løsning afhængig af omfanget mht til arbejde i køkken og badeværelse Følsomhed overfor fugtbetingede svigt er beskeden. Risiko for svigt ved vinduer og døre. Kan udføres på alle tider af året Kan gå ud over havearealet ved arbejdsområdet. Udvendig efterisolering på maksimalt 250 mm betragtes ikke som en udvidelse af bruttoetagearealet, men udvidelsen skal alligevel meldes Bygnings- og Boligregistret (BBR). Der skal dog søges om dispensation, hvis efterisoleringen medfører overskridelser af andre regler for byggeri, f.eks. overskridelse af afstand til skel. Man skal være opmærksom på om der i lokalplaner og byplanvedtægter er fastsat krav til f.eks. den arkitektoniske udformning, herunder materialevalg og derfor kræver tilladelse fra kommunen. Dyrere løsning end indv. isolering, men mere effektiv mht energibesparelser jf. ovenstående. En komplet ensartet overflade og ændret Arkitektonisk udtryk for hele bygningen forøger bygningens salgsværdi

6 Bygningers varmeisolering. For at vurdere isoleringsevnen af en bygningskonstruktion er det vigtigt at kende de helt centrale begreber, der nævnes i efterfølgende tekst. U-værdi. W/m 2 K En måleenhed, som angiver hvor mange Watt en bygningsdel bruger pr m 2 pr. grad temperaturforskel mellem udv. og indv. temperatur. Jo lavere U-værdi, desto mindre energi bruger konstruktionen (varmetab gennem konstruktionen). Materialers varmeledningsevne. W/mK Jo lavere et materiales varmeledningsevne er, desto bedre er materialets evne til at tilbageholde varmegennemgangen i konstruktionen. Materialets Lambda-værdi λ, er betegnelsen for materialets varmeledningsevne i Watt pr. M af materialet tykkelse pr. grad temperaturforskel mellem udv. og indv.. temperatur. Eksempler, λ - Kobber = 300 W/mK, λ - Polyurethan = 0,020 W/mK, ISOKLINKER isoleringsmateriale. Besparelser. Teoretisk er reduktionen af varmetabet gennem en ydervæg det samme uanset om den ekstra isolering placeres på de udvendige side eller den indvendige side af ydervæggen. Men isoleringsmaterialer har forskellige varmeledningsværdier, Lambda-værdi. samt at kuldebroer ved skillevægge har negativ betydning i det samlede resultat for varmetabet for bygningen. Ydervægge, i efterfølgende beregningseksempel, 290 mm. forudsættes udført med inder- og ydervægge af mursten, uden hulmurisolering U-værdi = 1,28 W/m 2 K Ved indvendig efterisolering med 100 mm mineraluld, med gipsbeklædning. U-værdi = 0,39 W/m 2 K ( indgår ikke i beregningen) Ved udv efterisolering med ISOKLINKER system 100, U-værdi = 0,18 W/m 2 K Forenklet beregning af energibehov et 120 m 2 enfamilehus udført mellem 1960 og 1970 iht. efterfølgende eksempel.

7 Eksempel, beregning af energiforbrug før efterisolering Tab gennem flader U-værdi W/m 2 K Areal M 2 Varmetab kwh Tag 0, Ydervæg 1, Vinduer 2, Terrændæk 0, Tab gennem kuldebroer Linietab W/mK Længde m Ydervæg/terræn 0, Ydervæg vinduer 0, Total Eksempel, beregning af energiforbrug efter total efterisolering, med ISOKLINKER System 100 monteret på ydervæggene jf. BR Tab gennem flader U-værdi W/m 2 K Areal M 2 Varmetab kwh Tag 0, Ydervæg udv. 0, ISOKLINKER System 100 Vinduer 1, Terrændæk 0, Tab gennem kuldebroer Linietab W/mK Længde m Ydervæg/terræn 0, Ydervæg vinduer 0, Total 4546

8 Konklusion. En total efterisolering medfører et mindreforbrug fra kwh til 4546 kwh, i alt kwh, svarende til en besparelse på 72 %. Efterisolering af ydervæggene medfører et mindreforbrug fra 5891 kwh til 1178 kwh i alt 4713kWh, svarende til en besparelse på 80 % af varmetabet i ydervæggen. Energimængden er angivet i kilowat-timer, priser for dette er afhængig af prisen ved den aktuelle energiudbyder. De forskellige efterisoleringstiltag kan kombineres Økonomi. Ved efterisolering med ISOKLINKER fokuseres der ofte (for meget) på begrebet Tilbagebetalingstiden som et mål for værdien af efterisoleringen, parametre som vedligeholdelse, velfærd, indendørskomfort og forøgelse af husets salgsværdi er normalt ikke indregnet i Tilbagebetalingstiden og derfor er dette begreb ikke et kompleks mål for værdien af efterisoleringen. Kildehenvisning. SBI anvisning nr 239 Efterisolering af småhuse energibesparelser SBI anvisning nr 240 Efterisolering af småhuse - byggetekniske løsninger