INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR

Transkript

1 INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR Introduktion til de tre anvisninger om efterisolering SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger SBi-anvisning 239: Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning SBi-anvisning 240: Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger 1

2 Efterisolering af småhuse - energibesparelser og planlægning - byggetekniske løsninger Find den rigtige løsning Hvad kræver speciel opmærksomhed (teori) Hvordan kan man udføre det i praksis energibesparelser og planlægning Motivation Krav og anbefalinger Mest for indsatsen Efterisolering af småhustype Bygningsdele Tag Ydervæg Terræn- og kælderdæk Vinduer og yderdøre Varmetab i samlinger 4 2

3 Hvad er det rigtige valg? Hvad er muligt Hvad er energibesparelsen Bløde værdier er svære at kapitalisere Arkitektonisk kvalitet Komfort Risikovurdering Ingen anbefalinger Ingen advarsler Nogle er mere risikovillige end andre 5 Mest for indsatsen Før 1979 Nutidige værdier 6 3

4 Efterisolering af småhustype Murermestervillaen Småhuset Småhuset Træhuset 7 De enkelte bygningsdele Find ud af hvad der er i det aktuelle hus Hvilke muligheder er der så Hvad er energibesparelsen Hvor omfattende bliver arbejdet 8 4

5 Det rigtige for den enkelte Den sikreste tekniske løsning er ikke altid den rigtige Men vi skal hjælpe folk, så de ved hvad de går ind til byggetekniske løsninger Teori Varmetab og fugtforhold Klimaskærmens funktioner og materialer Placering af efterisolering (tekniske og arkitektoniske konsekvenser) Bygningsdele Tag og loft Ydervæg (tilslutning af vinduer) Kælder og krybekælder 10 5

6 Teori Eksempel: Placering af efterisolering Kuldebroer 11 Bygningsdele 12 6

7 Tag Eksempel: Isolering af skunkrum indefra med ny skunkvæg: 1. Montering af damptæt skot, fx krydsfiner, mellem spærfødderne under kommende skunkvæg og eventuelt påforing af skunkstolper. Skottet gøres damptæt mod spærfødderne med tape eller fugemasse. 2. Føring og fastgørelse af dampspærre til ydervæg/rem og spærfødder, evt. på underlag af hård varmeisolering. 3. Fastgørelse af dampspærre til skot. 4. Placering af varmeisolering på skunkgulv. 5. Til fastholdelse af varmeisolering i skunkvæg monteres forskallingsbrædder på bagside af skunkstolper eller på eventuel påforing. 6. Placering af varmeisolering mellem skunkstolper og eventuel påforing. 7. Føring og fastgørelse af dampspærre på inderside af skunkstolper og skot samt etablering af forbindelse til eksisterende skråloft, hvis dette ikke udskiftes. 8. Etablering af ny beklædning af skunkvæg. 13 Krybekælder 14 7

8 Efterisolering af etageboliger - Tiden omkring byggetekniske løsninger 40 % af Danmarks energiproduktion går til Mulige og rimelige tiltag boliger Hvordan kan man udføre Kyoto protocol (1998) , det i praksis CO 2 reduktion på 21% (1990) Energibesparelser Rentabilitet (besparelse, levetid/ investering) Husstande uden isolering 20% Boligforeninger/ejerforeninger/professionelle Risiko, juridiske forhold mellem ejere/ lejere, sensorer og overvågningssystemer 15 Motivationen til efterisolering - Krav til primære bygningsdeles isoleringsevne gennem tiden Periode Udvikling i U-værdikrav (W/m 2 K) til primære bygningsdele. Ydervægge, tunge Ydervægge, lette Tage Terrændæk Vinduer ,15 0,15 0,10 0,10 1, ,20 0,20 0,15 0,20-0,15 1,50-1, ,40 0,30 0,20 0,30 2, ,00-1,30 0,60 0,45 0,45 2,90 Alle bygninger opført før 1977 har behov for betydelige forbedringer i isoleringsstandarden. For bygninger opført efter 1977 vil forbedring af isoleringen næppe være rentabel. 16 8

9 enkeltforanstaltninger Isoleringskrav til tilbygninger -BR10 0,12 1,65 0,12 17 Etageboliger bygget i perioden Del 1: Grundlag de grundlæggende principper for efterisolering og de bygningsfysiske krav til de enkelte bygningsdele samt en metode til vurdering af energibesparelsen ved forskellige foranstaltninger. Del 2: Ældre muret byggeri med træbjælkelag Del 3: Nyere muret byggeri med betondæk Del 4: Betonsandwichelementbyggeri Oprindelige konstruktioner, der beskriver typiske udførelser af bygningsdele og samlingsdetaljer - Efterisolerede konstruktioner, der beskriver hvorledes bygningsdelene kan efterisoleres, med vægt på at undgå kuldebroer og forebygge fugtskader. Del 5: Varmetab og energibesparelse varmetab for forskellige konstruktioner før og efter efterisolering. Herved kan energibesparelsen ved forskellige forbedringer vurderes uden energirammeberegning med fx BE

10 Grundlag 1:2 19 Grundlag 2:2 Fugt etablering af en dampspærre Fugt ved kuldebroer Lufttætning Klimaskærmens lufttætning SBi-anvisning 214 Indeklima Tilfredsstillende ventilation RH, temperatur, træk, lysindfald, lyd, partikler, radon, PCB Brandkrav funktionsbaserede 20 10

11 Energirenovering Efterisolere konstruktioner Udskifte bygningsdele fx vinduer og døre Lufttætning; % af energiforbruget Radonsikring af eksisterende bygninger 21 11