Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen

Transkript

1 Juli 2011 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Beskæftigelsesregionerne Hovedstaden & Sjælland, Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark

2 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 2 Den 1. juli 2011 Udviklingskonsulent Mia Saskia Olesen [email protected] Dir Marselisborg Praksisvidencenter P.P. Ørumsgade 11, bygn. 1A 8000 Århus C Eftertryk Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt.

3 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 3 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Over hele landet er ungeledigheden steget i takt med de seneste års konjunkturnedgang, og der er sat gang i mange tiltag for at sikre, at unge under 30 år kommer i gang med en uddannelse, fastholdes i en uddannelse eller får en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis de i forvejen har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Beskæftigelsesministeren har fastsat særlige mål for at sikre et stærkt fokus på at nedbringe antallet af unge på offentlig forsørgelse. Mange kommuner og jobcentre har i dialogen med de 4 beskæftigelsesregioner efterspurgt mere detaljeret og aktuel viden om de unge. For det første mere viden om, hvordan man skal identificere og fokusere på netop de unge, der har mest behov for støtte til at komme godt i gang med voksenlivet som selvforsørgende. For det andet mere viden om, hvilke aktiviteter og særlige foranstaltninger, der reelt virker i indsatsen for de unge. Derfor har beskæftigelsesregionerne bedt Marselisborg Praksisvidencenter om at gennemgå eksisterende forskning og øvrige publikationer om initiativer, aktiviteter mv. for unge. På den baggrund har vi udarbejdet tre notater: Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen. Vidensopsamling. Eksisterende viden om ledige unge under 30 år. Bilagsrapport: Vidensopsamling. Eksisterende viden om ledige unge under 30 år. Anbefalingsnotatet giver de mest konkrete anvisninger på og redskaber til at målrette indsatsen mod netop de udfordringer, som de enkelte ungegrupper har. Selve Vidensopsamlingen og ikke mindst bilagsrapporten giver mere detaljeret viden om udfordringerne, og hvad der ud fra de gennemgåede publikationer har vist sig at have god effekt i forhold til at få flere unge i gang med og fastholdt i uddannelse eller job. Beskæftigelsesregionerne ser frem til, at alle jobcentre og kommuner bruger materialet aktivt i den konkrete tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen for unge under 30 år. Rapporterne mv. kan findes på beskæftigelsesregionernes hjemmesider. Jan Hendeliowitz, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Palle Christiansen, Beskæftigelsesregion Midtjylland Karl Schmidt, Beskæftigelsesregion Syddanmark Karsten Simensen, Beskæftigelsesregion Nordjylland

4 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 4

5 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund Anbefalinger til en effektiv ungeindsats Forandringsteoretisk ramme Notatets indhold Tværgående anbefalinger til ungeindsatsen Mentorordninger Fokus på uddannelse og beskæftigelse Praktik Sammenhængende indsats i jobcentret og delmål i uddannelses- eller jobplan Tværfagligt og koordineret samarbejde Overdragelse af viden Håndholdt indsats - forløbskoordinator Tidlig og hurtig indsats Anbefalinger målrettet de ni ungegrupper Unge med psykiske lidelser for indsatsen Relevante aktiviteter Oversigtsmodel Socialt udsatte unge for indsatsen Relevante aktiviteter Oversigtsmodel Unge der falder fra eller zapper for indsatsen Relevante aktiviteter Oversigtsmodel Fagligt svage unge for indsatsen Relevante aktiviteter Oversigtsmodel Unge med mangelfuldt uddannelsesperspektiv for indsatsen Relevante aktiviteter Oversigtsmodel Unge med adfærdsproblemer for indsatsen Relevante aktiviteter Oversigtsmodel...43

6 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Unge mødre for indsatsen Relevante aktiviteter Oversigtsmodel Unge med misbrugsproblemer for indsatsen Relevante aktiviteter Oversigtsmodel Kriminalitetstruede unge for indsatsen Relevante aktiviteter Oversigtsmodel...57

7 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 7 1. Indledning og baggrund Baggrund På vegne af beskæftigelsesregionerne i Danmark har Marselisborg Praksisvidencenter i oktober-december 2010 gennemført en opsamling af eksisterende viden om gruppen af unge ledige under 30 år. Vidensopsamlingen omfatter 48 publikationer fra årene Vidensopsamling Resultatet af vidensopsamlingen er formidlet i en hovedrapport med titlen: Vidensopsamling - eksisterende viden om ledige unge under 30 år. (Herefter kaldet Vidensopsamlingen) Vidensopsamlingen beskriver ni grupper af ledige unge under 30 år, som er fremtrædende i de gennemgåede publikationer. 1 Ni grupper ledige unge 1. Unge med psykiske lidelser 2. Socialt udsatte unge 3. Unge, der falder fra eller zapper 4. Fagligt svage unge 5. Unge med mangelfuldt uddannelsesperspektiv 6. Unge med adfærdsproblemer 7. Unge mødre 8. Unge med misbrugsproblemer 9. Kriminalitetstruede unge Hver betegnelse beskriver gruppens primære barriere for uddannelse og job. En ung vil ofte kunne passe ind i mere end én af grupperne. I Vidensopsamlingen peges der på en række fokuspunkter, indsatser og redskaber, som er virkningsfulde i indsatsen for at få unge i de ni grupper i uddannelse eller arbejde. Jobcentrenes samlede ungemålgruppe De ni grupper af ledige tegner et billede af en differentieret ungemålgruppe. Grupperne indbefatter unge dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate unge, unge, der har været i beskæftigelse, og som er blevet ledige på grund af lavkonjunktur og unge, der endnu ikke har gennemført en uddannelse eller været i arbejde. Kort sagt: De ni grupper afspejler jobcentrenes samlede ungemålgruppe. 1 Som supplement til hovedrapporten er udarbejdet en selvstændig bilagsrapport med resuméer af de 48 publikationer, der ligger til grund for hovedrapportens beskrivelser af målgrupper og indsatser, der virker.

8 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Anbefalinger til en effektiv ungeindsats I dette notat gives der råd og vejledninger i form af anbefalinger til indsatsen for at få ledige unge under 30 år i uddannelse eller job. Formål Formålet med dette notat er: at omsætte viden fra Vidensopsamlingen til praksisnære anbefalinger, som jobcentre og eksterne leverandører m.fl. med fordel kan iværksætte i indsatsen for at få ledige unge under 30 år i uddannelse eller job at indplacere anbefalingerne i en forandringsteoretisk ramme, der muliggør, at jobcentrene m.fl. kan styre efter ønskede og forventede resultater af indsatsen Fremgangsmåden herfor præsenteres nedenstående. Forandringsteoretisk ramme 1.2 Forandringsteoretisk ramme I dette notat er anbefalingerne til en virkningsfuld ungeindsats udviklet og beskrevet med afsæt i en forandringsteoretisk ramme. 2 En forandringsteoretisk ramme giver jobcentrene mulighed for at styre efter resultaterne af indsatsen. Resultatstyring På baggrund af hver ungegruppes karakteristika er der opstillet konkrete målsætninger, der beskriver den udvikling eller progression, der forventes at få unge i netop denne gruppe i uddannelse eller job. Først når de unges karakteristika er beskrevet, og målsætninger og progressioner opstillet, beskrives hvilke indsatser og aktiviteter, der kan iværksættes for at nå målene. gruppe Resultater () Indsats /aktiviteter Når der udvælges personer i en målgruppe Forventes personerne i målgruppen at opnå de tilsigtede resultater Når de tilbydes de rette indsatser og aktiviteter Fokus på uddannelse og job Dette notat indeholder konkrete anbefalinger til beskæftigelsesindsatsen på to niveauer: tværgående anbefalinger samt målgruppespecifikke anbefalinger. Fælles for begge niveauer er, at anbefalingerne har fokus på indsatser, redskaber og metoder, der virker i indsatsen for at få de unge i job eller uddannelse. 2 Jf. Arbejdsmarkedsstyrelsens Manual til udarbejdelse af forandringsteori workshops i jobcentrene (David Hunter og Rambøll Management, 2010)

9 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 9 Hvad virker i den tværgående ungeindsats? 1.3 Notatets indhold I afsnit 2 beskrives en række anbefalinger til den tværgående ungeindsats på beskæftigelsesområdet med fokus på uddannelse og job. Det vil sige anbefalinger, der går på tværs af de ni beskrevne grupper af unge. Hvad virker for den enkelte ungegruppe? I afsnit 3 gives en kort karakteristik af de ni grupper af unge. Beskrivelsen af målgruppens udfordringer og muligheder danner afsæt for opstilling af specifikke målsætninger for indsatsen og aktiviteter, der kan bidrage til at indfri disse målsætninger. For hver ungegruppe er beskrevet følgende: Hvem er de unge? Rammer Karakteristika Baggrundsforhold, beskæftigelsesmæssige udfordringer og muligheder beskrives kort for den enkelte ungegruppe. Rammer for indsatsen Vigtige generelle overvejelser, der bør indtænkes i indsatsen for den konkrete ungegruppe, beskrives. Det kan eksempelvis dreje sig om forløbenes varighed. I afsnittet bliver det påpeget, hvis Vidensopsamlingen har vist, at unge i den enkelte gruppe generelt har behov for koordinerede indsatser (parallelindsatser). Notatet indeholder imidlertid ikke konkrete anbefalinger til parallelle indsatser, der er vigtige, hvis indsatsen skal lykkes; eksempelvis psykiatrisk behandling, misbrugsbehandling m.m. Progressioner Indsatser og aktiviteter, der virker for indsatsen Der opstilles vurderinger af hvilke typer progressioner, der skal opnås for at rykke unge i hver af de ni grupper i uddannelse eller job. Relevante aktiviteter Afsnittet beskriver anbefalinger til indsatser og aktiviteter, der med fordel kan iværksættes i indsatsen for at få de unge i gruppen i gang med uddannelse eller job. I forlængelse af hver anbefaling er anført en beskrivelse af det ønskede og forventede mål for netop denne indsats/aktivitet. Hvilken varig ændring hjælper aktiviteten den enkelte unge med at opnå? Anbefalingerne har fokus på job- og uddannelsesrettede indsatser. Med andre ord: Hvilke indsatser kan jobcentrene og deres samarbejdspartnere iværksætte, for at unge i de ni grupper kommer i uddannelse eller arbejde? Oversigtsmodel Afsnittet indeholder en oversigtsmodel, der viser hvordan indsatsen for hver ungegruppe kan tænkes ind i en forandringsteoretisk og resultatstyret ramme.

10 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 10 2 Tværgående anbefalinger til ungeindsatsen I dette afsnit beskrives en række anbefalinger til jobcentrenes tværgående ungeindsats med fokus på uddannelse og job. Det vil sige anbefalinger, der går på tværs af de ni ungegrupper. Støtte til at tackle særlige udfordringer 2.1 Mentorordninger Det anbefales, at jobcentrene gør brug af mentorordninger i indsatsen for unge, der har brug for støtte til at tackle særlige udfordringer. Mentorens primære funktion skal være at støtte den unge til at nå målene i dennes uddannelses- eller jobplan. Ved opstart af uddannelse eller arbejde har mentoren en særlig vigtig funktion i at bidrage til at fastholde unge, som er frafaldstruede. I nogle tilfælde er det væsentligt, at mentoren kan hjælpe enkelte unge med at udfylde papirer eller ansøgninger, at søge en lejlighed, at lave et budget m.m. Omfanget og tidsperspektivet af mentorstøtten bør vurderes individuelt, afhængigt af den unges behov. At støtte de unge, der har særlige udfordringer, så de bliver uddannelses- eller jobparate At fastholde unge i uddannelse eller job 2.2 Fokus på uddannelse og beskæftigelse På tværs af alle ni grupper bør indsatser og tilbud målrettet unge altid indeholde vejledning, afklaring og konkret hjælp i forhold til uddannelsesvalg og i forhold til udplacering på en virksomhed. Ulempe: fokus på barrierer Hos nogle sagsbehandlere kan der være en bevidst eller ubevidst tendens til at fokusere på de unges barrierer frem for deres muligheder. Det er vigtigt, at indsatsen ikke forlænges af en holdning om, at de unges barrierer skal ryddes af vejen, før en uddannelses- eller jobrettet indsats kan påbegyndes. Hold fast i, at målet er uddannelse og job Nogle unge har brug for koordinerede parallelle indsatser eller kombinationsforløb, men det er vigtigt, at sagsbehandleren i samarbejde med øvrige parter i indsatsen altid fastholder et fokus på, at målet er, at alle unge skal have en uddannelse, og hvis de har en uddannelse, skal de i job. et er, at alle ungeindsatser har fokus på uddannelse og beskæftigelse.

11 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 11 Redskab til afklaring og afprøvning 2.3 Praktik Praktikker kan med fordel anvendes som redskab i indsatsen for unge i de ni grupper, der ikke er parate til uddannelse eller job. En virksomheds- eller uddannelsespraktik kan fungere som afprøvning og afklaring af den unges kompetencer, som springbræt til ordinær ansættelse eller som afklaring af uddannelsesvalg. Virksomhedsnetværk og -centre Det er vigtigt, at jobcentrene prioriterer løbende at opdyrke og vedligeholde et stort netværk med virksomheder, der er parate til at tage imod de unge i kortere eller længerevarende perioder. Eksempelvis at jobcentret prioriterer etablering og drift af virksomhedscentre og andre samarbejdsvirksomheder, der kan anvendes i beskæftigelsesindsatsen for unge kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2. Praktikken anvendes som et redskab til valg af uddannelsesretning eller indgang til det ordinære arbejdsmarked samt som del af en personlig og faglig kompetenceafklaring og udvikling. Plan udarbejdes i et koordineret samarbejde 2.4 Sammenhængende indsats i jobcentret Når den unge er visiteret til en virksomhedsrettet indsats, anbefales det, at dennes sagsbehandler og jobkonsulent afholder en fælles samtale med den unge som afsæt for en sammenhængende indsats. På mødet opstilles konkrete mål og delmål i den unges uddannelses- eller jobplan (jf. afsnit 2.5) Det fælles møde gør det tydeligt for de tre parter, hvad der er aftalt, hvad der konkret skal ske, og hvem der skal gøre hvad. Samtidig signalerer mødet overfor den unge, at sagsbehandleren og jobkonsulenten arbejder sammen for at hjælpe den unge videre i uddannelse eller job. Der kan i nogle tilfælde være behov for flere fælles opfølgningsmøder, men ofte er det nok, at sagsbehandleren og jobkonsulenten har løbende kontakt og en klar opgave- og ansvarsfordeling. et er at sikre en sammenhængende ensartet indsats uden unødig ventetid 2.5 og delmål i uddannelses- eller jobplan Nogle unge oplever vejen til uddannelse og job som lang og uoverskuelig. De kan have svært ved at bevare fokus og fastholde motivationen, hvis de eksempelvis skal opkvalificeres, før de kan komme ind på den uddannelse, de ønsker. Definér mål og delmål sammen med den unge Det anbefales, at sagsbehandleren og jobkonsulenten sammen med den enkelte unge definerer og tydeliggør de mål, der skal nås på vejen mod uddannelse eller job. Det betyder, at der i den unges job- eller uddannelsesplan skal formuleres:

12 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 12 et konkret mål (en given uddannelse eller en bestemt jobfunktion) konkrete delmål, der er nødvendige skridt på vejen mod målet. Eksempelvis bestå matematik på C-niveau, skrive ansøgning om optagelse på uddannelse, eller vise, at han/hun er mødestabil ved at møde til tiden alle dage i en virksomhedspraktik Delmål gør vejen mod målet overskuelig At være med til at formulere mål og delmål skaber ejerskab hos den unge. Samtidig styrker det den unges motivation, når konkrete skridt på vejen mod målet bliver tydelige. Når jobeller uddannelsesplanen tages frem til flere møder i træk, fungerer den som redskab til at sikre, at alle arbejder mod fælles mål. Samtidig skaber planen grobund for succesoplevelser for de unge, idet det bliver synliggjort, at små skridt i sidste ende bliver til større forandringer. SMART mål Ved formulering af mål kan med fordel tages udgangspunkt i SMART-modellen. Et SMART mål er: Specifikt, dvs. konkret og præcist bart, formuleret i termer, så der let kan følges op på, om målet er nået Accepteret, dvs. målet er attraktivt for de involverede at opnå Realistisk, det skal være muligt at nå målet Tidsbestemt, det fremgår, hvornår målet skal være nået Ved brug af ekstern leverandør Hvis jobcentret anvender eksterne leverandører eller bruger virksomhedscentre som redskab i indsatsen, er det vigtigt, at jobcentret stiller krav om, at der er opstillet progressionsmål for de unges forløb. Dermed bliver det muligt for jobcentret at følge op på, om indsatsen har den ønskede effekt indenfor den aftalte varighed. At gøre vejen til uddannelse eller job overskuelig for den unge At give den unge ejerskab til processen og øge motivationen At gøre det tydeligt for alle parter, hvad der er aftalt, hvad der konkret skal ske, og hvem der gør hvad At gøre det muligt at dokumentere indsatsen Reducere ventetid, overlevere viden 2.6 Tværfagligt og koordineret samarbejde At jobcentret har et formaliseret samarbejde med relevante eksterne parter har afgørende betydning for, at indsatsen for at hjælpe unge videre i uddannelse og job lykkes. Vidensopsamlingen peger på, at det tværfaglige samarbejde er særligt vigtigt, når de unge har andre barrierer end ledighed, og når de redskaber, der tages i anvendelse for at hjælpe de unge, hører til under to forskellige lovgivninger; eksempelvis LAB-loven og Serviceloven. Men også forsikrede ledige har gavn af, at jobcentret har et koordineret samarbejde med eksempelvis A-kasserne.

13 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 13 Forudsætninger for virksomme parallel-indsatser For at et tværfagligt koordineret samarbejde (parallelindsats) kan fungere, er det vigtigt, at jobcentret: beskriver hvilke snitflader og samarbejdspartnere, der er vigtige i ungeindsatsen (eksempelvis snitflader til Børne- og Ungeforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen, Ydelseskontoret, Socialpsykiatrien, UU m.fl.) beskriver interne arbejdsgange i forbindelse med disse snitflader kommunikerer tydeligt internt og eksternt, hvem der er kontaktperson eller koordinator i jobcentret i forhold til de enkelte snitflader - hvis der er udpeget en sådan foretager forventningsafstemning med samarbejdspartnere, så det er tydeligt for begge parter, hvad formålet med samarbejdet er. Forventningsafstemningen kan eventuelt tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan kan vi se, at vores samarbejde fungerer? Hvordan mærker den enkelte unge, at snitfladen mellem os fungerer? Hvornår, hvordan og hvor ofte har vi brug for kontakt? Det er vigtigt, at der i kommunen er en strategi for parallelindsatsen, og at ledelserne prioriterer og skaber opbakning til koordineringsindsatsen på tværs af jobcenter, forvaltninger og øvrige samarbejdspartnere. et med et tværfagligt koordineret samarbejde er at yde en helhedsorienteret indsats rettet mod at hjælpe den unge i uddannelse eller job. De professionelles forskelligartede viden gør det nemmere at udnytte mulighederne i de eksisterende tilbud, ordninger og hjælpeforanstaltninger. Ligeledes sikrer et tværfagligt koordineret samarbejde, at konkrete problemer løses af relevante fagpersoner, så jobcentermedarbejderne kan bevare et uddannelses- og jobrettet fokus. Overdragelse af viden når de unge fylder Overdragelse af viden Hvis Børne- og Ungeforvaltningen eller UU har viden om den unge, der er vigtig i en uddannelses- eller jobrettet indsats, er det vigtigt, at jobcentret orienteres i forbindelse med, at ansvaret overgår hertil. Dette bør ske via overdragelsesmøder, der med fordel kan afholdes, før den unge fylder 18. Det gælder f.eks. i de tilfælde, hvor der har været en børne-/ungesag, eller hvor der har været iværksat særlige uddannelsesmæssige initiativer overfor den unge. Uden overdragelse af viden på tværs af forvaltninger, kan jobcenteret uforvarende give den unge et uddannelsespålæg, som den unge ikke har forudsætningen for at klare. et er at sikre en helhedsorienteret indsats med den unge i centrum.

14 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 14 Forløbskoordinator 2.8 Håndholdt indsats - forløbskoordinator Når unge har behov for en særlig jobindsats, kan der være mange medarbejdere og myndigheder involveret i den unges forløb både internt i kommunen og eksternt. Når unge har behov for en særlig jobindsats, anbefales det derfor, at der udpeges en gennemgående forløbskoordinator, der koordinerer den unges forløb internt samt med eksterne samarbejdspartnere. Koordinatoren tager ikke ansvaret væk fra den unge men bistår den unge med at nå målet i uddannelses- eller jobplanen. Det er sagsbehandleren, der som myndighed træffer beslutningen om, at der skal udpeges en forløbskoordinator, men udføreren vil ofte være en anden. Mange undersøgelser viser, at det har positiv effekt at gøre brug af en mentor. Hvis muligt anbefales det, at forløbskoordinatoren er tilgængelig for den unge på skæve tidspunkter. et er at sikre en individuel håndholdt indsats med glidende overgange mellem indsatser og videre i uddannelse eller job. Forebygge ledighedsidentitet 2.9 Tidlig og hurtig indsats For alle grupper af unge gælder, at det er vigtigt at iværksætte en tidlig og hurtig indsats. En tidlig indsats øger sandsynligheden for, at de unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse og forebygger, at de unge udvikler en ledighedsidentitet. Styrke motivation og tillid En hurtig indsats, hvor den unge kan se, at der er handling bag ordene, er afgørende for at opretholde motivationen hos den unge. Det betyder bl.a., at det er vigtigt, at jobcentret har aftaler med uddannelsesinstitutioner, psykiatrien, m.m. om, at den unge kan starte op i praktikker, behandlingsforløb osv. med kort varsel. I de tilfælde, hvor der er ventetid, er det vigtigt, at jobcentermedarbejderen kan holde den unge orienteret om den forventede ventetid. Afstem varighed Hvis jobcentret anvender eksterne leverandører eller bruger virksomhedscentre som redskab i indsatsen, er det vigtigt, at varigheden af den unges forløb er afstemt på forhånd. et er at sikre, at de unge kommer hurtigt i udannelse eller job, at styrke den unges motivation og forebygge, at den unge udvikler en ledighedsidentitet.

15 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 15 3 Anbefalinger målrettet de ni ungegrupper I dette afsnit beskrives en række anbefalinger til jobcentrenes uddannelses- og jobrettede indsats for unge i hver af de ni grupper. De anbefalede aktiviteter og tilbud skal ses som et målrettet supplement til de tværgående anbefalinger. Nogle aktiviteter går igen i flere grupper. Midlertidige og permanente lidelser Hyppigst forekommende lidelser 3.1 Unge med psykiske lidelser Gruppen af unge med psykiske lidelser spænder over unge, der har en psykiatrisk diagnose og unge med symptomer og/eller adfærd, der er udtryk for en psykisk sårbarhed. gruppen omfatter både unge med permanente lidelser og unge med midlertidige tilstande. Vidensopsamlingen viser, at de mest forekommende psykiske lidelser er: Diagnoser som f.eks. skizofreni, psykose og personlighedsforstyrrelser Forskellige former for opmærksomhedsforstyrrelser, herunder ADHD Depression Angst eller fobi Sociale vanskeligheder Det er forskelligt, i hvilket omfang de psykiske lidelser udgør en barriere for de unges arbejdsmarkedsdeltagelse. Nogle unge er udadreagerende i deres adfærd, mens andre er indadreagerende. Fælles for de unge synes at være, at deres psykiske lidelser gør det vanskeligt for dem at begå sig socialt. Manglende tro på at de kan gennemføre en uddannelse Unge med psykiske lidelser kan have svært ved at forestille sig, at de kan gennemføre en uddannelse eller passe et arbejde. Dette til trods, er de unge generelt motiverede for at komme ud og møde mennesker og tjene penge. For en mere uddybende beskrivelse af målgruppens karakteristika henvises til rapporten Vidensopsamling - eksisterende viden om ledige unge under 30 år. Rammer for indsatsen Rammer for indsatsen I indsatsen for unge med psykiske lidelser er det vigtigt at skabe mulighed for kombinations- og parallelforløb, hvor der kan arbejdes uddannelses- eller beskæftigelsesrettet samtidig med en eventuel behandling. Dette stiller særlige krav til de professionelles tværfaglige samarbejde og koordinering. Fleksibel tilbudsvifte Unge med psykiske lidelser er en gruppe med meget varierende behov og ressourcer, og indsatsen bør tilpasses de unges afstand til uddannelse og job. For at kunne imødekomme de unges forskellighed er der brug for tilbud med fleksible indtag, varierende timetal og en fleksibel sammensætning af fagligt indhold. Antallet af timer og omfanget/kompleksiteten

16 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 16 Forløbenes varighed af opgaver kan med fordel øges gradvist. Der findes ikke en positiv sammenhæng mellem lange forløb og sandsynligheden for at komme i uddannelse og job. Forløb for unge med psykiske lidelser bør derfor have en klar varighedsbegrænsning, hvor der fra start opstilles konkrete målsætninger for, hvilke mål og delmål der skal realiseres indenfor eksempelvis et seks-til-otte-ugers forløb målrettet disse unge. Medarbejdere skal kunne vurdere betydningen af psykiske barrierer Det er ikke afgørende for indsatsen, at medarbejdere, der arbejder med indsatsen for unge med psykiske lidelser, har viden om psykiske diagnoser. Derimod er det vigtigt, at de er klædt på til at foretage faglige vurderinger af betydningen af forskellige psykiske barrierer for de unges tilknytning til arbejdsmarkedet samt vurderinger af hvilke indsatstyper/tilbud, der er relevante for disse unge. Progressionstemaer for indsatsen For unge med psykiske lidelser er uddannelse og beskæftigelse - ligesom for de øvrige delmålgrupper - altid målet for indsatsen. Derfor er det vigtigt, at der i indsatsen sættes fokus på følgende progressionstemaer: Den unge er bevidst om sine kompetencer, og hvordan disse kan bringes i spil i en eller flere uddannelses- eller jobsammenhænge Den unge er motiveret til at starte på en konkret uddannelse eller på en konkret arbejdsplads Den unge er i stand til at mestre de psykiske lidelser, så uddannelse og job muliggøres Den unge tror på et fremtidigt arbejdsliv på trods af sine lidelser Den unges sociale kompetencer udgør ikke en barriere for uddannelse eller job Den unge har mere energi i hverdagen Indikatorer Opstiller man indikatorer for ovenstående progressionstemaer, er det muligt at følge op på, om den unge bevæger sig i den forventede retning. Eksempler på indikatorer der viser den unges niveau på ovenstående progressionstemaer: Den unge formulerer konkrete ønsker til uddannelse eller arbejde Den unge kan fortælle andre, hvis han/hun har brug for pauser, præcise opgavebeskrivelser, hyppig feedback eller andet Den unge gennemfører en praktik i en virksomhed Den unge er mødestabil igennem hele sin praktik For at igangsætte den proces, der skal føre til, at unge med psykiske lidelser kommer i uddannelse eller beskæftigelse, skal der i indsatsen indgå aktiviteter, tilbud og metoder, der forventes at opfylde ovenstående progressionstemaer. Anbefalinger til sådanne indsatser beskrives nedenstående.

17 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 17 Indsatser der virker Fokus på ressourcer og kompetencer Relevante aktiviteter Nedenstående aktiviteter og tilbud skal opfattes som en bruttoliste, der som supplement til de tværgående indsatser - kan anvendes i den enkelte unges individuelle forløb med henblik på at hjælpe den unge videre i uddannelse eller job. Forløb skal forstås som såvel jobsamtaler, vejlednings- og afklaringsforløb som virksomhedspraktik og gerne kombinationer heraf. Afklaring af uddannelsesvalg - fokus på ressourcespotting Ved afklaring af relevante uddannelsesmuligheder er det vigtigt at understøtte den unges tro på fremtidige muligheder. De psykiske barrierers betydning for den unges tilknytning til arbejdsmarkedet beskrives, men fokus skal være på den unges ressourcer og kompetencer. Indsatsen for unge i målgruppen, der har brug for et parallelforløb, kan eksempelvis tage udgangspunkt i metoden livshistorie 3. I mindre grupper fortæller de unge deres historie på skift, hvorefter de andre bistået af en medarbejder - sætter ord på, hvad fortælleren er lykkedes med. De unge har ofte svært ved at formulere, hvad de er gode til, og når andre sætter ord på deres særlige egenskaber, får de en større tro på sig selv. Dette baner vejen for en proces, hvor den unge bliver bevidst om, hvordan disse egenskaber kan være en styrke i job- eller uddannelsessammenhæng. et er at afdække relevante uddannelses- og jobmuligheder og skabe større tro på fremtidig uddannelse eller beskæftigelse ved at sætte fokus på den unges ressourcer. Hjælp til at tro på muligheder for uddannelse og job Mestring og barrierehåndtering Nogle unge med psykiske lidelser har svært ved at overskue uddannelse eller beskæftigelse på grund af deres lidelse. Individuelle eller holdbaserede aktiviteter med fokus på mestring og barrierehåndtering er for disse unge et vigtigt skridt mod at blive job- og uddannelsesparate. De unge har brug for information om, hvordan man lever med de psykiske lidelser, og hvad man selv kan gøre for at begrænse sine symptomer. 4 Oversigtskort over relevante kontakter Et oversigtskort over den unges kontakter i kommunale forvaltninger, behandlingsinstitutioner mv. er et nyttigt visuelt hjælpemiddel for mange unge med psykiske lidelser. Oversigten kan udarbejdes af jobcentret sammen med den unge. 3 Se eventuelt Dialog med unge uden job. Inspiration til indsatsen for unge uden fodfæste på arbejdsmarkedet på 4 Er aktiviteten tilrettelagt som et holdforløb, kan der med fordel inkluderes oplæg fra unge med psykiske lidelser, der er i job eller uddannelse (rollemodeller).

18 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 18 Hvis relevant skal den unge orienteres om muligheder for hjælpemidler eller støtteordninger, som kan medvirke til, at han/hun får en positiv opstart på en uddannelse eller en arbejdsplads. At den unge rykkes fra en eventuel sygdoms- og ledighedsidentitet til en identitet baseret på uddannelses- og jobmuligheder At den unge får en redskabskasse, så han/hun kan forebygge eller mindske sygdomssymptomerne At den enkelte unge bliver klar over, hvor han/hun kan henvende sig og få yderligere råd og vejledning om hjælpemidler og støtteordninger Træning i at fungere socialt på en arbejdsplads Sociale kompetencer Unge med psykiske lidelser har ofte brug for indsigt og træning i, hvordan man fungerer socialt på en arbejdsplads eller en uddannelsesinstitution. Typiske udforinger er at finde balancen mellem at tage for meget og for lidt ansvar for en opgave samt at finde balancen mellem hvor meget og hvor lidt, man skal fortælle andre om sin lidelse. Mange stiller store krav til andres forståelse for deres situation og har brug for at lære at kommunikere om egne behov og begrænsninger på en måde, så uddannelsesinstitutionen eller arbejdspladsen kan tage de relevante hensyn. Eksempelvis at han/hun har brug for regelmæssige pauser, præcise opgavebeskrivelser, hyppig feedback eller andet. De sociale kompetencer kan med fordel styrkes i en virksomhedspraktik, hvor der på forhånd er opstillet mål, der beskriver den ønskede udvikling. Det vil ofte være en fordel, hvis den unge tilkobles en mentor på virksomheden, der kan tage hånd om den unge. Skulle der opstå problemer, vil en vigtig funktion for mentoren typisk være at drøfte med den unge, hvordan en hændelse kan være opfattet af forskellige personer mv. et er, at de unges sociale kompetencer styrkes, så de unge med større sandsynlighed kan fungere socialt på en uddannelsesinstitution eller en arbejdsplads. Kost og motion Der kan med fordel indgå motion og fysisk træning i tilbud til unge med psykiske lidelser. Det kan være muligheder for fitness, gåture, cykling m.m., der kan medvirke til at give den unge mere energi og en fysisk trivsel. Det kan også være kostvejledning, hvor målet er, at de unge bliver bevidste om den positive sammenhæng mellem sund kost og reducerede virkninger af psykiske problemstillinger. et er, at de unge udvikler en sundere livsstil, der kan være medvirkende til at styrke mulighederne på arbejdsmarkedet. For nogle unge kan målet herudover være at styrke deres sociale netværk.

19 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Oversigtsmodel Figur 1 Unge med psykiske lidelser Karakteristika Indsatser Progressionstemaer Indikatorer Psykiatrisk diagnose eller symptomer og/eller adfærd, der er udtryk for en psykisk sårbarhed Kan have behov for en parallelindsats Vanskeligt ved at begå sig socialt Svært ved at se uddannelses- og jobmuligheder pga. psykisk lidelse Tværgående indsatser gruppespecifikke indsatser Mentorordninger Klar varighedsbegrænsning Fokus på uddannelse og beskæftigelse Kombinations- og parallelforløb Praktik Tilbud med fleksible indtag, varierende timetal Sammenhængende indsats i jobcentret og fleksibel sammensætning af fagligt indhold og delmål i uddannelses- eller jobplan Aktiviteter Tværfagligt og koordineret samarbejde Afklaring af uddannelsesvalg - fokus på Overdragelse af viden ressourcespotting Håndholdt indsats Mestring og barrierehåndtering Tidlig og hurtig indsats Sociale kompetencer Kost og motion Den unge er bevidst om sine kompetencer, og hvordan disse kan bringes i spil i en eller flere uddannelses- eller jobsammenhænge Den unge er motiveret til at starte på en konkret uddannelse eller på en konkret arbejdsplads Den unge er i stand til at mestre de psykiske lidelser, så uddannelse og job muliggøres Den unge tror på et fremtidigt arbejdsliv på trods af sine lidelser Den unges sociale kompetencer udgør ikke en barriere for uddannelse eller job Den unge har mere energi i hverdagen Eksempler: Den unge formulerer konkrete ønsker til uddannelse eller arbejde Den unge kan fortælle andre, hvis han/hun har brug for pauser, præcise opgavebeskrivelser, hyppig feedback eller andet Den unge gennemfører en praktik i en virksomhed Den unge er mødestabil igennem hele sin praktik Uddannelse Beskæftigelse

20 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 20 Svage netværk og sociale kompetencer Generelle fællestræk 3.2 Socialt udsatte unge Betegnelsen socialt udsatte unge dækker over en gruppe af unge, der er kendetegnet ved, at de har svage sociale netværk og svært ved at begå sig socialt. De socialt udsatte unge kommer ofte fra hjem, hvor de ikke har fået den nødvendige omsorg. De har oplevet en let eller svær grad af omsorgssvigt. Foruden ovenstående har de unge i målgruppen ofte følgende fællestræk: Lavt selvværd Føler sig ofte ensomme, har ofte været udsat for mobning Kan have haft et stort fravær i folkeskolen Manglende forældre-/voksenopbakning, forældrene er generelt ressourcesvage En hverdag uden struktur som følge af manglende deltagelse i uddannelse, arbejde og fritidstilbud Nogle unge har det svært fagligt, mens andre klarer sig middelgodt eller godt i flere fag Ikke motiverede for uddannelse De unges dårlige oplevelser socialt og måske også fagligt i grundskolen gør, at de ikke er motiverede for uddannelse. De hænger ofte fast i fortiden og kan have svært ved at komme videre i tilværelsen. Faglige vanskeligheder De unge i målgruppen, der har haft en del fravær i løbet af skoletiden, har ofte svært ved at leve op til de faglige krav på en ungdomsuddannelse. For en mere uddybende beskrivelse af målgruppens karakteristika henvises til rapporten Vidensopsamling - eksisterende viden om ledige unge under 30 år. Tidlig indsats særlig vigtig Rammer for indsatsen Det er vigtigt, at de socialt udsatte unge så tidligt som muligt får hjælp og støtte. Hvis ikke der sættes ind med en forebyggende indsats, kan mistrivslen i det tidlige voksenliv udvikle sig til psykiske problemer og på sigt til psykisk sygdom såsom depression, angst, cutting og spiseforstyrrelser. Overdragelse af viden For at kunne spotte disse unge er jobcentermedarbejderne ofte afhængige af overdragelse af viden fra Børne- og Ungeforvaltningen. Dette skyldes, at mange socialt udsatte unge skjuler, hvor dårligt de egentlig har det, og derfor kan det være svært at sætte ind med hjælp og støtte i tide. Brug for tæt kontakt og hyppige tilbagemeldinger Stille piger i målgruppen har ofte brug for tryghed og fællesskab, der knytter dem til et uddannelsessted eller arbejdssted, for at de kan fastholdes. Ligeledes har de brug for regelmæssige bekræftelser på, at de lever op til de krav, der stilles til dem. Dette fordrer en tæt kontakt og hyppige tilbagemeldinger.

21 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen for indsatsen For socialt udsatte unge er uddannelse og beskæftigelse - ligesom for de øvrige delmålgrupper - altid målet for indsatsen. Derfor er det vigtigt, at der i indsatsen sættes fokus på følgende progressionstemaer: Den unge er bevidst om sine kompetencer, og hvordan disse kan bringes i spil i en eller flere uddannelses- eller jobsammenhænge Den unge slipper fortiden og forstår, at han/hun selv kan være med til at forme fremtiden anderledes (ansvar for eget liv) Den unge er motiveret til at starte på en konkret uddannelse eller arbejdsplads Den unges sociale og faglige kompetencer udgør ikke en barriere for uddannelse eller job Indikatorer Opstiller man indikatorer for ovenstående progressioner, er det muligt at følge op på, om den unge bevæger sig i den forventede retning. Eksempler på indikatorer der viser den unges niveau på ovenstående progressionstemaer: Den unge kan fortælle, hvilke ønsker han/hun har til uddannelse eller arbejde Den unge taler med optimisme om fremtiden og taler mindre om fortiden Den unge kommer op om morgenen og møder til tiden i et praktikforløb Den unge deltager i et fritidstilbud For at igangsætte den proces, der skal føre til, at socialt udsatte unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse, skal der i indsatsen indgå aktiviteter, tilbud og metoder, der forventes at opfylde ovenstående progressionstemaer. Anbefalinger til sådanne indsatser beskrives nedenstående. Indsatser der virker Relevante aktiviteter Nedenstående aktiviteter og tilbud skal opfattes som en bruttoliste, der som supplement til de tværgående indsatser - kan anvendes i den enkelte unges individuelle forløb med henblik på at hjælpe den unge videre i uddannelse eller job. Forløb skal forstås som såvel jobsamtaler, vejlednings- og afklaringsforløb som virksomhedspraktik og gerne kombinationer heraf. Overdragelsesmøde mellem Børne- og Ungeforvaltningen og jobcentret Det har stor betydning for den uddannelses- og jobrettede indsats, at jobcentret får den nødvendige viden om unge, der har haft en Børne- og Ungesag. Det anbefales, at jobcentret og Børne- og Ungeforvaltningen afholder overdragelsesmøder, hvor relevant viden om socialt udsatte unge videregives. et er at sikre, at jobcentret har viden om den unge, der er relevant for at kunne matche den unge med en uddannelse, et job, et afklaringsforløb m.m.

22 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 22 Fokus på ressourcer og kompetencer Afklaring af uddannelsesvalg - fokus på ressourcespotting Ved afklaring af relevante uddannelsesmuligheder er det vigtigt at understøtte den unges tro på fremtidige muligheder. Den unges barrierer for tilknytning til arbejdsmarkedet beskrives, men fokus skal være på den unges ressourcer og kompetencer. Livshistorie Indsatsen for unge i gruppen, der har brug for et parallelforløb, kan eksempelvis tage udgangspunkt i metoden livshistorie 5. I mindre grupper fortæller de unge deres historie på skift, hvorefter de andre bistået af en medarbejder - sætter ord på, hvad fortælleren er lykkedes med. Socialt udsatte unge har ofte svært ved at formulere, hvad de er gode til, og når de hører andre sætte ord på deres særlige egenskaber, får de en større tro på sig selv. Dette baner vejen for en proces, hvor de unge bliver bevidste om, hvordan disse egenskaber kan være en styrke i job- eller uddannelsessammenhæng. For socialt udsatte unge bør et fokus i øvelsen være at spotte sociale sammenhænge og relationer, hvor den unge har befundet sig godt. Hvad kendetegner disse sammenhænge og relationer, og hvad siger dette om uddannelser eller jobs, den unge kan fungere i? (Eksempelvis små teams, sidemandsoplæring eller andet). et er at afdække relevante uddannelses- og jobmuligheder og at skabe større tro på fremtidig uddannelse eller beskæftigelse ved at sætte fokus på den unges ressourcer. Herudover er målet at hjælpe den unge med at slippe fokus på fortiden og se fremad; selvom de har oplevet nederlag, kan fremtiden forme sig anderledes. Sidst men ikke mindst er målet, at de unge begynder at se muligheder og løsninger og tager ansvar for de valg, de træffer i deres liv. Træning i at fungere socialt på en arbejdsplads Sociale kompetencer De socialt udsatte unge har ofte brug for indsigt og træning i, hvordan man fungerer socialt på en arbejdsplads eller en uddannelsesinstitution. De sociale kompetencer kan med fordel styrkes i en virksomhedspraktik, hvor der på forhånd er opstillet mål, der beskriver den ønskede udvikling. Det vil ofte være en fordel, hvis den unge tilkobles en mentor på virksomheden, der kan hjælpe den unge med at tackle særlige udfordringer. et er, at de unges sociale kompetencer styrkes, så de unge kan fungere socialt på en uddannelsesinstitution eller en arbejdsplads. Tro på at det kan lykkes at gennemføre uddannelse Motivationsarbejde med afsæt i anerkendende tilgang Et vigtigt skridt på vejen, til at de socialt udsatte unge bliver uddannelsesparate, er motivationsarbejde; de unge skal have lyst til at komme i gang, og en forudsætning herfor er, at de får en tro på, at de nok skal klare det, de går i gang med. 5 Se eventuelt Dialog med unge uden job. Inspiration til indsatsen for unge uden fodfæste på arbejdsmarkedet på

23 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 23 Anerkendende metode For at understøtte denne forandring hos den unge, kan dialogen tage udgangspunkt i en anerkendende tilgang. Anerkendende metode handler i første omgang om at lytte til de unges oplevelser og anerkende deres livsvilkår. Det giver de unge en oplevelse af at blive lyttet til og taget alvorligt. Næste skridt er at tale med de unge, om hvordan de på trods af deres livsvilkår kommer videre i uddannelse eller job, og hjælpe dem med at se forskellige veje at gå. I dialogen med den unge skal det gøres tydeligt, at den unge har mulighed for at træffe valg og skabe forandring i sit liv. et er, at de unge motiveres til at starte på en uddannelse og begynder at tro på, at det kan lade sig gøre at gennemføre en uddannelse, idet de oplever, at en anden tror på, at de kan. Opmærksom på det sociale foruden det faglige Mentor Nogle unge i gruppen har forudsætninger for uddannelse, såfremt de motiveres. Andre har brug for hjælp til at få struktur på hverdagen og til at bryde den sociale isolation. Disse unge har stor gavn af hjælp fra en støtte-kontaktperson eller en social mentor med en opmærksomhed på det sociale aspekt foruden det faglige. Det gælder både i forbindelse med uddannelse og beskæftigelse. Det er vigtigt, at mentoren er opsøgende og har en tæt kontakt til den unge. De fleste af de unge har brug for en uddannet/professionel mentor, der kender til og kan rumme de unges sociale baggrund. Andre kan have glæde af en ungtil-ung mentor, der kan hjælpe den enkelte unge med at falde til socialt på uddannelsesstedet eller arbejdspladsen. et med mentorstøtten afhænger af den enkelte unges behov, men vil oftest være: At den unge får struktur på hverdagen (eksempelvis hjælp til at komme op og møde til tiden) At den unge deltager i et fritidstilbud, der kan bryde den sociale isolation At den unge falder til socialt på uddannelsesstedet eller arbejdspladsen At den unge får hjælp til faglige udfordringer Forforløb til erhvervsuddannelserne Faglig opkvalificering For socialt udsatte unge, der mangler faglige forudsætninger for at kunne gennemføre en uddannelse, anbefales et forforløb til erhvervsuddannelserne eller et kortvarigt kombinationsforløb mellem erhvervsskolerne og VUC. Enkelte unge i denne målgruppe kan være indenfor STU målgruppen (Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse). Ved valg af retning er det vigtigt, at der er gjort overvejelser omkring, hvordan den unge kan inkluderes i uddannelsens sociale miljø.

24 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 24 et er at sikre, at de unge opnår tilstrækkelige almene forudsætninger til at kunne gennemføre en kompetencegivende uddannelse Oversigtsmodel Figur 2 Socialt udsatte unge Karakteristika Indsatser Progressionstemaer Indikatorer Har svage sociale netværk og svært ved at begå sig socialt Negative erfaringer fra grundskolen, ofte udsat for mobning Lavt selvværd Manglende forældre-/voksenopbakning (ofte ressourcesvage forældre) Mangler ofte struktur i hverdagen Tværgående indsatser gruppespecifikke indsatser Mentorordninger Tæt kontakt Fokus på uddannelse og beskæftigelse Hyppige tilbagemeldinger Praktik Aktiviteter Sammenhængende indsats i jobcentret Overdragelsesmøde mellem Børne- og og delmål i uddannelses- eller jobplan Ungeforvaltningen og jobcentret Tværfagligt og koordineret samarbejde Afklaring af uddannelsesvalg fokus på Overdragelse af viden ressourcespotting Håndholdt indsats Sociale kompetencer Tidlig og hurtig indsats Motivationsarbejde - anerkendende tilgang Faglig opkvalificering Den unge er bevidst om sine kompetencer, og hvordan disse kan bringes i spil i en eller flere uddannelses- eller jobsammenhænge Den unge parkerer fortiden og forstår, at han/hun selv kan være med til at forme fremtiden anderledes (ansvar for eget liv) Den unge er motiveret til at starte på en konkret uddannelse eller på en konkret arbejdsplads Den unges sociale og faglige kompetencer udgør ikke en barriere for uddannelse eller job Eksempler: Den unge fortæller om konkrete ønsker til uddannelse eller arbejde Den unge taler med optimisme om fremtiden og taler mindre om fortiden Den unge kommer op om morgenen og møder til tiden i et praktikforløb Den unge deltager i et fritidstilbud Uddannelse Beskæftigelse

25 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 25 Karakteristik 3.3 Unge der falder fra eller zapper Betegnelsen Unge der falder fra eller zapper dækker over en differentieret gruppe af unge, der har det til fælles, at de er faldet fra en eller flere ungdomsuddannelser. Typiske årsager til de unges frafald: Indholdet, undervisningens tilrettelæggelse eller det sociale lever ikke op til de unges forventninger Nogle unge bliver overraskede over, hvor meget den boglige tilgang til læring fylder på uddannelserne og falder fra, fordi de ikke kan leve op til de faglige krav De unge har ofte ikke den nødvendige støttestruktur omkring sig - på uddannelsen såvel som i familien og de nære relationer De unge kan ikke få hverdagen i familien til at hænge sammen pga. lang transporttid eller praktikperioder med skiftende arbejdstider Vanskeligheder med at finde praktikpladser på de erhvervsfaglige uddannelser er medvirkende årsag til, at nogle unge frafalder uddannelsen Nogle unge har en sygdom, der betyder, at de ikke kan forestille sig uddannelse eller et liv på arbejdsmarkedet, før de har overstået behandling. Andre har fysiske barrierer som eksempelvis ryg- eller ledsmerter og afbryder uddannelsen meget hurtigt, hvis deres symptomer forværres, af frygt for at de får det værre Ressource: motivation Som helhed er gruppens primære ressource, at de er motiverede for uddannelse, og at de har forudsætninger for uddannelse, hvis de får den rette vejledning og støtte. For en mere uddybende beskrivelse af målgruppens karakteristika henvises til rapporten Vidensopsamling - eksisterende viden om ledige unge under 30 år. Negative mønstre skal brydes Rammer for indsatsen For nogle unge er gentagne frafald udtryk for, at de endnu ikke er parate til at træffe et valg om uddannelsesretning. De modnes efterhånden og finder den vej, de vil gå. For andre unge i gruppen kan frafaldet været et signal om, at der er brug for koordinerede parallelle indsatser for at hjælpe de unge til at gennemføre en uddannelse. Forventninger til den unge? I drøftelsen af de unges ønsker til fremtiden er det væsentligt at afklare, om der i omgangskredsen er personer med særlige forventninger til den unge. Nogle unge, der ikke selv ved, hvad de vil, starter på en uddannelsen, som omgivelserne (særligt forældrene) forventer af dem. De unge orienterer sig generelt mod uddannelser og arbejdsområder, de kender til via fritidsjobs, forældre eller nære omgivelser, og af og til vælger de uddannelsesretning alene af den grund, at de ikke kender et farbart alternativ. Henvisning til Ved frafald er det vigtigt, at de unge med det samme får en henvisning til UU

26 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 26 UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning), så de kan få hjælp og vejledning til at se andre muligheder fremadrettet. Samarbejdet med UU har stor betydning Flere publikationer peger på, at det er en stor fordel i indsatsen for de unge, der falder fra eller zapper, hvis UU har en fast kontorplads på jobcentret. Ligeledes har det en god fastholdelseseffekt, når UU afholder samtale- og vejledningsforløb på uddannelsesinstitutionerne - eventuelt på en fast ugentlig kontordag. Progressionstemaer for indsatsen For unge, der falder fra eller zapper, er uddannelse og beskæftigelse - ligesom for de øvrige delmålgrupper - altid målet for indsatsen. Derfor er det vigtigt, at der i indsatsen sættes fokus på følgende progressionstemaer: Den unge er bevidst om sine kompetencer, og hvordan disse kan bringes i spil i en eller flere uddannelsessammenhænge Den unge er motiveret til at starte på en konkret uddannelse Den unge har et indgående kendskab til uddannelsens faglige krav, indhold, undervisningsformer og det sociale liv på skolen Den unge tror på, at det kan lykkes at gennemføre denne uddannelse Den unge er bevidst om årsagerne til tidligere frafald og ved, hvad han/hun skal gøre, hvis mønstret gentager sig Indikatorer Opstiller man indikatorer for ovenstående progressioner, er det muligt at følge op på, om den unge bevæger sig i den forventede retning. Eksempler på indikatorer der viser den unges niveau på ovenstående progressionstemaer: Den unge sætter ord på, hvad han/hun er god til Den unge fortæller om konkrete ønsker til uddannelse eller arbejde Den unge indhenter oplysninger om forskellige uddannelser Den unge kommer med forslag til, hvordan han/hun vil løse eventuelle problemer ved fremtidig studieopstart For at igangsætte den proces, der skal føre til at unge, der falder fra eller zapper, kommer i uddannelse eller beskæftigelse, skal der i indsatsen indgå aktiviteter, tilbud og metoder, der forventes at opfylde ovenstående progressionstemaer. Anbefalinger til sådanne indsatser beskrives nedenstående. Indsatser der virker Relevante aktiviteter Nedenstående aktiviteter og tilbud skal opfattes som en bruttoliste, der som supplement til de tværgående indsatser - kan anvendes i den enkelte unges individuelle forløb med henblik på at hjælpe den unge videre i uddannelse eller job. Forløb skal forstås som såvel jobsamtaler, vejlednings- og afklaringsforløb som virksomhedspraktik og gerne kombinationer heraf.

27 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 27 Hvad ønsker den unge? Afklaring af uddannelsesvalg - fokus på ønsker til fremtiden og kendskab til ungdomsuddannelserne Ved afklaring af relevante uddannelsesmuligheder kan det være virksomt at arbejde med metoden Fremtidsscenarier. Sammen med den unge opstilles forskellige mulige scenarier for den unges liv eksempelvis 10 år frem i tiden. Denne proces har til formål at motivere den unge til at gennemføre en uddannelse ved at gøre det tydeligt for den unge, at de valg, han/hun tager nu, har konsekvenser på sigt. Valg af karrierevej Nogle unge frygter, at deres valg af uddannelse låser dem fast i en bestemt karriereretning, og de kommer i tvivl, om det nu også er det, de vil resten af livet. Det kan være en god idé at fortælle disse unge om utraditionelle karriereveje, eksempelvis om en vvs-mand, der senere bliver socialrådgiver osv. Måske kender de unge også selv nogen, der har skiftet retning eller videreuddannet sig til noget andet. Viden om uddannelsen Det er vigtigt at sikre, at de unge har et tilstrækkeligt indblik i ungdomsuddannelsernes indhold, faglige krav, undervisningsformer m.m., før opstart på en uddannelse. En uddannelsespraktik kan i den sammenhæng være et godt redskab. et er at afdække relevante uddannelses- og jobmuligheder og skabe større tro på fremtidig uddannelse eller beskæftigelse ved at sætte fokus på den unges ressourcer og styrke de unges kendskab til ungdomsuddannelserne. et er samtidig, at de unge kan se nødvendigheden af at gennemføre en uddannelse og holde ud, selvom det i perioder er hårdt, svært fagligt, uinteressant, svært at få hverdagen til at hænge sammen osv. Alt sammen fordi det giver ham/hende andre muligheder i livet på længere sigt. Strategier for fastholdelse Nogle unge i gruppen har brug for hjælp til at bryde deres frafaldsmønster. Plan for håndtering af årsag til frafald Er årsagerne til de unges frafald et konkret problem, der kan løses, kan det være tilstrækkeligt at drøfte dette problem og lave en plan for, hvad den unge kan gøre, hvis problemet opstår igen. Når frafaldet er et mønster: Anvend metoden LØFT Er den unges årsager til frafald ikke et konkret problem, der kan løses, men snarere et mønster, kan metoden LØFT (Løsningsfokuseret udviklingsarbejde) anvendes i individuelle samtaler med de unge. Metoden tager afsæt i, at man ikke behøver at forstå eller kortlægge problemer for at kunne løse dem. Metoden hævder, at hvis man fokuserer på problemer (frafald) og går på jagt efter årsagerne til problemerne (årsager til frafald), så får man ofte forklaringer, der henviser til svigt eller mangler hos enkeltpersoner eller systemer. Denne viden skaber ikke grobund for positive ændringer, men kan tværtimod medvirke til at gøre problemerne mere uovervindelige. Nøglen til forandring skal i stedet findes i at få belyst, hvad der virker for den enkelte. Inspireret af LØFT kan følgende

28 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 28 spørgsmål - såkaldte undtagelsesspørgsmål 6 - anvendes i afklaringen af den unges uddannelsesvalg: Når du ser tilbage på din skolegang og din tid på [konkret uddannelsesinstitution], hvornår har du så oplevet undervisningen som spændende? Når du ser tilbage på din tid på [konkret uddannelsesinstitution], i hvilke perioder kunne I så få hverdagen i familien til at fungere? (bus, bil, pasning osv.) Når du ser tilbage på din tid på [konkret uddannelsesinstitution], hvornår har du så mærket mindst muligt til dine rygsmerter? Herefter spørges ind til disse situationer: Hvad var kendetegnende for disse situationer? med henblik på at få belyst, hvad der motiverer den enkelte, eller hvad der fungerer. et er at forberede den unge til uddannelse og mindske sandsynligheden for, at frafald gentager sig. Uddannet støtteperson eller mentor Efterværn Ved opstart på en uddannelse har de unge ofte brug for en støtteperson eller mentor, der kan hjælpe dem med at fastholde troen på, at de kan gennemføre en uddannelse. Hvilken ordning, der konkret fungerer bedst, afhænger af skolens størrelse og måden, hvorpå undervisningen er tilrettelagt. De unge i målgruppen har dog ofte brug for en uddannet mentor, da de foruden faglige problemer ofte har behov for støtte af personlig eller social karakter. Mentoren kan eventuelt også hjælpe med til at finde en praktikplads til den unge, hvis uddannelsen indeholder en sådan. Der kan også være brug for konkret hjælp til at skrive en ansøgning og til at bearbejde eventuelle afslag. Det er vigtigt, at mentoren/støttepersonen er opsøgende og har en tæt kontakt til den unge. et er at fastholde den unge i uddannelse. 6 Undtagelsesspørgsmål handler om at udforske undtagelser fra problemerne, dvs. finde frem til situationer, hvor problemet var mindre eller helt fraværende, og beskrive, hvad der var anderledes i den situation.

29 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Oversigtsmodel Figur 3 Unge der falder fra eller zapper Karakteristika Indsatser Progressionstemaer Indikatorer Er faldet fra en eller flere ungdomsuddannelser Typiske årsager til frafald: de unge er interessestyrede, problemer med at leve op til uddannelsernes faglige krav, manglende støttestruktur omkring sig, vanskeligheder med at få hverdagen i familien til at hænge sammen, vanskeligheder med at finde praktikpladser på de erhvervsfaglige uddannelser eller sygdom /fysiske barrierer Tværgående indsatser gruppespecifikke indsatser Mentorordninger Henvisning til UU omgående ved frafald Fokus på uddannelse og beskæftigelse Evt. kombinations- og parallelforløb Praktik Sammenhængende indsats i jobcentret Aktiviteter og delmål i uddannelses- eller jobplan Afklaring af uddannelsesvalg fokus på ønsker Tværfagligt og koordineret samarbejde til fremtiden og kendskab til ungdoms- Overdragelse af viden uddannelserne Håndholdt indsats Strategier for fastholdelse Tidlig og hurtig indsats Efterværn Den unge er bevidst om sine kompetencer, og hvordan disse kan bringes i spil i en eller flere uddannelsessammenhænge Den unge er motiveret til at starte på en konkret uddannelse Den unge har et indgående kendskab til uddannelsens faglige krav, indhold, undervisningsformer og det sociale liv på skolen Den unge tror på, at det kan lykkes at gennemføre denne uddannelse Den unge er bevidst om årsagerne til tidligere frafald og ved, hvad han/hun skal gøre, hvis mønstret gentager sig Eksempler: Den unge sætter ord på, hvad han/hun er god til Den unge fortæller om konkrete ønsker til uddannelse eller arbejde Den unge indhenter oplysninger om forskellige uddannelser Den unge kommer med forslag til, hvordan han/hun vil løse eventuelle problemer ved fremtidig studieopstart Uddannelse Beskæftigelse

30 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 30 Svag skolebaggrund 3.4 Fagligt svage unge Gruppen af fagligt svage unge er typisk kendetegnet ved, at de har haft svært ved at klare folkeskolen. Nogle har en afgangsprøve fra 9. klasse med et lavt karaktergennemsnit, mens andre mangler et eller flere fag. Endelig er der en gruppe unge, der er droppet ud af skolen uden en afgangsprøve. Årsager til faglige vanskeligheder De unges svage skolebaggrund kan skyldes: Ordblindhed Medfødte handicaps eller tidlige skader, der har påvirket indlæringsevnen En socialt belastet opvækst, der har påvirket den unges overskud til indlæring i negativ retning En læringsstil, der ikke understøttes af traditionel klasseundervisning Dårlige danskkundskaber hos unge indvandrere og efterkommere Skolegang præget af skoleskift, fravær og manglende opbakning fra hjemmet Barrierer for job og uddannelse De fagligt svage unges primære barrierer for job og uddannelse er: De har ikke tilstrækkelige faglige forudsætninger til at gennemføre en ungdomsuddannelse De er ofte ikke motiverede for uddannelse, fordi de ikke tror på, at de kan gennemføre en uddannelse De har ikke lyst til igen at skulle indgå i en undervisningskontekst, hvor de føler sig dumme og forkerte (lavt selvværd) Deres viden om uddannelsesmulighederne er begrænsede Mange kan ikke få hjælp til lektier hjemmefra, da deres forældre også har faglige vanskeligheder For en mere uddybende beskrivelse af målgruppens karakteristika henvises til rapporten Vidensopsamling - eksisterende viden om ledige unge under 30 år. Manglende tro på, at de kan gennemføre en uddannelse Rammer for indsatsen Flere undersøgelser peger på, at når de unge først har negative grundskoleerfaringer, bliver skoletrætheden en grundlæggende erfaring, som gennemsyrer hele deres skoleliv. Det præger deres selvforståelse i negativ retning og påvirker deres oplevelser af, hvilke muligheder de har i deres videre færd gennem uddannelsessystemet. I indsatsen for at hjælpe de fagligt svage unge i gang med en uddannelse er det derfor særligt vigtigt at flytte fokus over på at afdække, hvad de unge er gode til. Ofte er disse unge praktisk begavede men kender ikke til mulighederne for at udnytte disse kompetencer i uddannelsessammenhæng.

31 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 31 Progressionstemaer for indsatsen For fagligt svage unge er uddannelse og beskæftigelse - ligesom for de øvrige delmålgrupper - altid målet for indsatsen. Derfor er det vigtigt, at der i indsatsen sættes fokus på følgende progressionstemaer: Den unge er bevidst om sine kompetencer, og hvordan disse kan bringes i spil i en eller flere uddannelses- eller jobsammenhænge Den unge kender mulighederne for uddannelse Den unge er motiveret til at starte på en konkret uddannelse eller på en konkret arbejdsplads Den unge anvender hjælpemidler, der kan kompensere for hans/hendes faglige vanskeligheder, så uddannelse og job muliggøres Indikatorer Opstiller man indikatorer for ovenstående progressioner, er det muligt at følge op på, om den unge bevæger sig i den forventede retning. Eksempler på indikatorer der viser den unges niveau på ovenstående progressionstemaer: Den unge sætter ord på, hvad han/hun er god til Den unge fortæller om konkrete ønsker til uddannelse eller arbejde Den unge begrunder sit uddannelsesvalg og ved, hvad han/hun har fravalgt Den unge ved, hvilke eventuelle støtteordninger og hjælpemidler han/hun kan gøre brug af Den unge gennemfører en uddannelsespraktik Indsatser der virker Relevante aktiviteter For at igangsætte den proces, der skal føre til, at fagligt svage unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse, skal der i indsatsen indgå aktiviteter, tilbud og metoder, der forventes at opfylde ovenstående progressionstemaer. Anbefalinger til sådanne indsatser beskrives nedenstående. Nedenstående aktiviteter og tilbud skal opfattes som en bruttoliste, der som supplement til de tværgående indsatser - kan anvendes i den enkelte unges individuelle forløb med henblik på at hjælpe den unge videre i uddannelse eller job. Forløb skal forstås som såvel jobsamtaler, vejlednings- og afklaringsforløb som virksomhedspraktik og gerne kombinationer heraf. Vejledning om uddannelsesmuligheder Afklaring af uddannelsesvalg - fokus på vejledning om praktisk orienterede uddannelser og virksomhedsforlagt undervisning I vejledningen af de fagligt svage unge er det vigtigt, at de unge får indblik i de forskellige muligheder og veje, man kan gå for at få en uddannelse. Det anbefales, at der i større grad anvendes praktisk orienterede uddannelsesforløb eller virksomhedsforlagt undervisning til de unge med svag skolebaggrund. Unge i gruppen kan have gavn af en erhvervsgrunduddannelse eller en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, hvis de er

32 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 32 motiveret for uddannelse. Et EGU-forløb kan være en mulighed for fagligt svage unge, der er praktisk begavede. EGU en kan føre til job eller være et springbræt til en ordinær uddannelse. Herudover bør der tænkes i andre former for uddannelse; enten som adgang til arbejdsmarkedet eller som vej mod en ordinær uddannelse. Dette omfatter bl.a. brug af jobog uddannelsespakker målrettet specifikke jobfunktioner. Tæt læringsmiljø har positiv effekt Vidensopsamlingen peger på, at de fagligt svage unge har størst sandsynlighed for at blive fastholdt i uddannelse, hvis de indgår i et tæt læringsmiljø, da det blandt andet gør det nemmere for de unge at bede om hjælp, hvis de har brug for det. Ved vejledning om uddannelse eller formidling af job til disse unge er dette aspekt derfor vigtigt. Et tæt læringsmiljø karakteriseres ved: Klare og tydelige rammer for undervisningen/arbejdet Arbejdsro Mindre og overskuelige klasseenheder eller teams/afdelinger på arbejdspladsen et er at afdække relevante uddannelses- og jobmuligheder og at skabe større tro på fremtidig uddannelse eller beskæftigelse ved at sætte fokus på den unges ressourcer. Oplevelse af anerkendelse skaber motivation og en positiv drivkraft i de unges uddannelsesforløb Motivationsarbejde Hvis de fagligt svage unge skal motiveres til at starte på en uddannelse, er det afgørende, at de får nogle positive oplevelser, de kan bygge videre på. Flere publikationer påviser, at det at blive en del af et praksisfællesskab kan være et vigtigt fundament og vendepunkt for de unges motivation og læring, hvad enten dette sker i mødet med arbejdslivet (praktik) eller i mødet med anderledes undervisningsformer. Det er sådanne erfaringer og oplevelser af anerkendelse, som giver de unge tro på, at de kan lykkes med uddannelse. Det vigtige er, at de unge oplever at blive set og anerkendt som kompetente elever/kollegaer. De unge har typisk brug for løbende konstruktiv feedback. et er, at de unge bliver motiverede til at starte på en uddannelse. Dansk og matematik Faglig opkvalificering De faglige vanskeligheders eventuelle betydning for den unges tilknytning til arbejdsmarkedet afklares. For at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, har nogle unge i gruppen brug for at gennemføre nogle af de fag, de har fravalgt, da de gik til afgangsprøven i 9. klasse. Eksempelvis har fagligt svage unge med anden etnisk baggrund ofte fravalgt dansk og matematik. Manglende kompetencer i netop disse fag kan være medvirkende til, at de unge ikke kan leve op til kravene på ungdomsuddannelserne. Andre kan have brug for opkvalificering eller hjælpemidler, så det ikke bliver en hindring at skulle læse instruktioner eller korte beskeder på en arbejdsplads.

33 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 33 et er, at de unge opnår tilstrækkelige almene forudsætninger til at kunne gennemføre en kompetencegivende uddannelse eller leve op til de krav, der stilles på en arbejdsplads. Støttekontaktperson eller uddannet mentor Lektiehjælp Når de kommer i gang med en uddannelse, er det vigtigt, at de fagligt svage unge kan få den hjælp og støtte, de har brug for til at klare de faglige krav, uddannelsen stiller. Hjælpen kan eksempelvis være en ung-til-ung mentor (buddy) eller lektiecafé på skolen. et er, at den unge kan få hjælp til faglige udfordringer, så disse ikke er årsag til frafald.

34 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Oversigtsmodel Figur 4 Fagligt svage unge Karakteristika Indsatser Progressionstemaer Indikatorer Har ikke tilstrækkelige faglige forudsætninger til at gennemføre en ungdomsuddannelse Er ofte ikke motiverede for uddannelse, fordi de ikke tror på, at de vil kunne gennemføre Begrænset viden om uddannelsesmuligheder Mange kan ikke få hjælp til lektier hjemmefra, da deres forældre også har faglige vanskeligheder Tværgående indsatser gruppespecifikke indsatser Mentorordninger Vejledning om brug af job- og uddannelses- Fokus på uddannelse og beskæftigelse pakker Praktik Aktiviteter Sammenhængende indsats i jobcentret Afklaring af uddannelsesvalg - fokus på og delmål i uddannelses- eller jobplan vejledning om praktisk orienterede Tværfagligt og koordineret samarbejde uddannelser og virksomhedsforlagt undervisning Overdragelse af viden Motivationsarbejde Håndholdt indsats Faglig opkvalificering Tidlig og hurtig indsats Lektiehjælp Den unge er bevidst om sine kompetencer, og hvordan disse kan bringes i spil i en eller flere uddannelses- eller jobsammenhænge Den unge kender mulighederne for uddannelse Den unge er motiveret til at starte på en konkret uddannelse eller på en konkret arbejdsplads Den unge anvender hjælpemidler, der kan kompensere for hans/hendes faglige vanskeligheder, så uddannelse og job muliggøres Eksempler: Den unge sætter ord på, hvad han/hun er god til Den unge fortæller om konkrete ønsker til uddannelse eller arbejde Den unge begrunder sit uddannelsesvalg og ved, hvad han/hun har fravalgt Den unge ved, hvilke eventuelle støtteordninger og hjælpemidler han/hun kan gøre brug af Den unge gennemfører en uddannelsespraktik Uddannelse Beskæftigelse

35 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 35 Karakteristik 3.5 Unge med mangelfuldt uddannelsesperspektiv Unge med mangelfuldt uddannelsesperspektiv udgør en gruppe, der af mange betegnes som velfungerende. De har klaret sig middelgodt eller godt i flere fag i grundskolen, og de har som oftest haft det godt socialt. Denne gruppe har forudsætninger for uddannelse, men de ser ofte ikke uddannelse som et livsperspektiv. Gruppen indeholder næsten dobbelt så mange mænd som kvinder. Eksempler på årsager til de unges manglende uddannelsesperspektiv: De unge er umodne og ved ikke, hvad de vil med deres liv Fravælger bevidst uddannelse, fordi de hellere vil tjene penge (særligt drenge i Udkantsdanmark) Mange har en her-og-nu-livsstil, hvilket bl.a. kommer til udtryk i deres økonomiske prioriteringer og kortsigtede løsninger De unge oplever forventningspres fra omgivelserne herunder forældre og lærere Nogle unge mangler fodfæste de har været udsat for en eller flere begivenheder, der har slået dem ud af kurs, og kan ikke overskue at tænke på uddannelse/fremtiden lige nu Nogle er skoletrætte og vil hellere bruge tiden på kreative aktiviteter Negative rollemodeller Nogle unge mænd med anden etnisk baggrund tror ikke på, at en uddannelse har en værdi. De begrunder det med, at de kender flere, der har taget en uddannelse, men som alligevel er arbejdsløse eller har arbejde på et væsentligt lavere kvalifikationsniveau. For en mere uddybende beskrivelse af målgruppens karakteristika henvises til rapporten Vidensopsamling - eksisterende viden om ledige unge under 30 år. Vigtigt at stille krav Rammer for indsatsen De unge i denne gruppe kan være svære at motivere, fordi de ofte ikke kan se nødvendigheden af en uddannelse. Det er vigtigt, at der indføres en varighedsbegrænsning i de unges forløb, og at der stilles krav til dem om selv at afsøge uddannelsesmuligheder. Forløbene skal opbygges med meget synlige målsætninger, som den unge selv kan opleve progression ved. Her-og-nu mentalitet er en barriere Nogle unge i gruppen fokuserer så meget på her-og-nu, at det er uoverskueligt for dem at planlægge ud i fremtiden. De unge, der allerede har haft arbejde i perioder, har ofte vænnet sig til at tjene penge. Dette kan udgøre en barriere for uddannelse, idet de unge fokuserer på kort sigt og ikke vil gå ned i indtægt under uddannelse. Forløbet skal kunne overbevise de unge om økonomiske rationaler ved at tage en uddannelse frem for at arbejde ufaglært.

36 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 36 Unge i denne gruppe kan være omfattet af uddannelsespålæg. Progressionstemaer Indikatorer for indsatsen For unge med mangelfuldt uddannelsesperspektiv er uddannelse og beskæftigelse - ligesom for de øvrige delmålgrupper - altid målet for indsatsen. Derfor er det vigtigt, at der i indsatsen sættes fokus på følgende progressionstemaer: Den unge fortæller, hvilken type arbejde, han/hun drømmer om på sigt Den unge kan se fordelen/vigtigheden ved at komme i gang nu Den unge er motiveret til at starte på en konkret uddannelse eller på en konkret arbejdsplads Den unge har en plan for, hvordan han/hun klarer transport, og/eller hvordan økonomien kan hænge sammen under uddannelse Opstiller man indikatorer for ovenstående progressioner, er det muligt at følge op på, om den unge bevæger sig i den forventede retning. Eksempler på indikatorer der viser den unges niveau på ovenstående progressionstemaer: Den unge kan fortælle, hvor han/hun gerne vil arbejde på sigt Den unge viser initiativ ved selv at foreslå mulige uddannelsesveje Den unge søger om optagelse på en eller flere relevante uddannelser Den unge taler om fordelene ved at gennemføre en uddannelse For at igangsætte den proces, der skal føre til at unge med mangelfuldt uddannelsesperspektiv kommer i uddannelse eller beskæftigelse, skal der i indsatsen indgå aktiviteter, tilbud og metoder, der forventes at opfylde ovenstående progressionstemaer. Anbefalinger til sådanne indsatser beskrives nedenstående. Indsatser der virker Uddannelsespålæg Fremtidsscenarier Relevante aktiviteter Nedenstående aktiviteter og tilbud skal opfattes som en bruttoliste, der som supplement til de tværgående indsatser - kan anvendes i den enkelte unges individuelle forløb med henblik på at hjælpe den unge videre i uddannelse eller job. Forløb skal forstås som såvel jobsamtaler, vejlednings- og afklaringsforløb som virksomhedspraktik og gerne kombinationer heraf. Afklaring af uddannelsesvalg fokus på fremtidsscenarier I vejledningen af de unge med mangelfuldt uddannelsesperspektiv kan det være virksomt at arbejde med metoden Fremtidsscenarier, for at få deres fokus væk fra her-og-nu. Sammen med den unge opstilles forskellige mulige scenarier for den unges liv eksempelvis 10 år frem i tiden. Denne proces hjælper de unge med at sætte ord på deres ønsker til fremtiden og synliggøre, at det kan give mening at gå ned i indtjening i en periode under uddannelse for at sikre en højere og mere stabil indtjening på sigt.

37 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 37 et er, at de unge bliver i stand til at formulere konstruktive og fremadrettede ønsker i relation til uddannelse og arbejde. Herudover er det målet, at de unge kan se fordelen/vigtigheden ved at komme i gang nu, og at den unge bliver motiveret til at starte på en konkret uddannelse Viden om muligheder Vejledning om uddannelsesmuligheder I indsatsen for de unge med mangelfuldt uddannelsesperspektiv er der brug for at udbrede kendskabet til uddannelses- og jobmuligheder. Det gælder især for de unge mænd, som har fravalgt uddannelse til fordel for arbejde i eksempelvis byggebranchen. Disse unge mænd forbinder ofte uddannelse med bøger og traditionel undervisning og har brug for vejledning om muligheder for uddannelse med praktiske orienteringer. Vejledning på uddannelsesinstitutionerne er en måde at få de unge til at kommer ud og besøge uddannelsesinstitutionerne. et er at udbrede de unges kendskab til uddannelsesmuligheder, og at de unge bliver motiveret til at starte på en konkret uddannelse. Barrierehåndtering Unge med mangelfuldt uddannelsesperspektiv kan have brug for råd og vejledning om praktiske forhold, der udgør en barriere for deres uddannelsesparathed. For nogle udkantsunge kan lang transporttid og dårlige transportforhold til og fra uddannelsesstederne være medvirkende årsag til, at de fravælger at tage en uddannelse. Andre unge i gruppen har vænnet sig til at tjene penge og har derfor økonomiske prioriteringer, der knytter sig til her-og-nu livsstilen; eksempelvis at de gerne vil have bil og dyrt tøj. Dette kan udgøre en barriere for uddannelse. De unge kan have brug for hjælp til at få overblik over mulige løsninger på deres umiddelbare problemer. Det kan være en plan for deres økonomi, oplysning om muligheder for fritidsjob eller lønnet praktik, fordele og ulemper ved forskellige transportmuligheder, mulighed for at søge om en kollegieplads osv. et er, at de unge kan overskue en hverdag med uddannelse og samtidig at forebygge, at de unge falder fra uddannelse pga. typiske barrierer som økonomi og transport.

38 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Oversigtsmodel Figur 5 Unge med mangelfuldt uddannelsesperspektiv Karakteristika Indsatser Progressionstemaer Indikatorer Har forudsætninger for uddannelse men ser ofte ikke uddannelse som et livsperspektiv De unge er umodne og ved ikke, hvad de vil med deres liv Fravælger bevidst uddannelse, fordi de hellere vil tjene penge (særligt drenge i Udkantsdanmark) Mange har en her-og-nu- livsstil, hvilket bl.a. kommer til udtryk i deres økonomiske prioriteringer og kortsigtede løsninger Tværgående indsatser gruppespecifikke indsatser Mentorordninger Klar varighedsbegrænsning Fokus på uddannelse og beskæftigelse Krav om at de unge selv afsøger Praktik uddannelsesmuligheder Sammenhængende indsats i jobcentret Evt. uddannelsespålæg og delmål i uddannelses- eller jobplan Aktiviteter Tværfagligt og koordineret samarbejde Afklaring af uddannelsesvalg fokus på Overdragelse af viden fremtidsscenarier Håndholdt indsats Vejledning om uddannelsesmuligheder Tidlig og hurtig indsats Barrierehåndtering Den unge kan formulere konstruktive og fremadrettede ønsker i relation til uddannelse og arbejde Den unge kan se fordelen/vigtigheden ved at komme i gang nu Den unge er motiveret til at starte på en konkret uddannelse eller på en konkret arbejdsplads Den unge har en plan for, hvordan han/hun klarer transport, og/eller hvordan økonomien kan hænge sammen under uddannelse Eksempler: Den unge fortæller, hvilken type arbejde, han/hun drømmer om på sigt Den unge viser initiativ ved selv at foreslå mulige uddannelsesveje Den unge søger om optagelse på en eller flere relevante uddannelser Den unge taler om fordelene ved at gennemføre en uddannelse Uddannelse Beskæftigelse

39 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 39 Unge med temperamentsfulde reaktioner 3.6 Unge med adfærdsproblemer Gruppen af unge med adfærdsproblemer er kendetegnet ved manglende sociale kompetencer og temperamentsfulde reaktioner i pressede situationer. Gruppen omtales af og til som unge med særlige behov eller (psykisk) sårbare unge. Karakteristik Foruden udadreagerende adfærd, har de unge i gruppen ofte følgende fællestræk: Mange har haft en socialt belastet opvækst og en dårlig skolebaggrund Langt de fleste i gruppen har forældre uden en kompetencegivende uddannelse De unge har generelt et lavt selvværd og manglende tro på sig selv, selvom det ikke nødvendigvis syner sådan udadtil De unge har ofte en udadprojicerende holdning de fralægger sig selv skylden, som tilskrives omgivelserne De unge mangler forståelse for at gebærde sig blandt andre mennesker, eksempelvis hvordan man taler til andre og opfører sig Mange unge med adfærdsproblemer har en børne-/ungesag og modtager tilbud efter Serviceloven - oftest en støtte- kontaktperson, botilbud og/eller efterværn Gruppen består af flest mænd Der kan være tale om unge med opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD Enkelte unge i gruppen har en adfærdsforstyrrelse, der er uopdaget Selviscenesættende unge piger Unge piger i denne gruppe håndterer ofte det lave selvværd og den manglende tro på sig selv ved at være opfarende, selviscenesættende og undertiden også gennem risikobetonet adfærd (stort forbrug af alkohol, promiskuitet eller truende adfærd). Drøm om skole og arbejde De unges primære ressource i forhold til uddannelse og job er, at de ofte har en drøm om et liv med skole, læreplads, praktik og arbejde. Men de har svært ved at begå sig socialt, svært ved at løse dagligdagens konflikter og svært ved at administrere en tilværelse med uddannelse og en mere begrænset økonomi. For en mere uddybende beskrivelse af målgruppens karakteristika henvises til rapporten Vidensopsamling - eksisterende viden om ledige unge under 30 år. Sociale og arbejdsmarkedsrettede tilbud Rammer for indsatsen At bringe ledige unge med adfærdsproblemer i uddannelse eller job kræver, at der sættes ind med tilbud, der er tilpasset den enkelte og som indeholder parallelle sociale og arbejdsmarkedsrettede indsatser. Tværfagligt samarbejde På tværs af Vidensopsamlingen peges på vigtigheden af, at indsatsen overfor de unge med adfærdsproblemer er baseret på et tæt tværfagligt samarbejde. Det er eksempelvis vigtigt, at jobcentret får den nødvendige viden, når de unge fylder 18 år. Dette kan ske via

40 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 40 overdragelsesmøder, hvor jobcentret mødes med Børn- og Unge forvaltningen og andre relevante aktører med kendskab til den unge. Uden denne viden kan jobcentret uforvarende sende den unge ud i tilbud, som han/hun af forskellige årsager ikke kan magte, hvorefter en eventuel udredning af den unge først bliver iværksat efter flere afbrudte forløb. Dette er med til at mindske den unges tillid til voksne og til kommunen yderligere. Anerkendende kommunika-tion Vidensopsamlingen peger på, at det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan man kommunikerer med de unge, da de let går i forsvarsposition, når der bliver stillet krav til dem. Det handler eksempelvis om at anerkende den unges perspektiv, uden at man nødvendigvis er enig samt at fokusere på styrker, ressourcer og handlemuligheder. Rastløshed De unge med adfærdsproblemer kan have et højt energiniveau og en udtalt rastløshed. Tingene skal ske her og nu og sker ofte uden refleksion. Dette kan gøre det vanskeligt at iværksætte en indsats, hvor målet er et stykke ud i fremtiden. Der er brug for at formulere delmål, der tydeliggør vejen til målet. Progressionstemaer for indsatsen For unge med adfærdsproblemer er uddannelse og beskæftigelse - ligesom for de øvrige delmålgrupper - altid målet for indsatsen. Derfor er det vigtigt, at der i indsatsen sættes fokus på følgende progressionstemaer: Den unge er bevidst om sine kompetencer, og hvordan disse kan bringes i spil i en eller flere uddannelses- eller jobsammenhænge Den unge er motiveret til at starte på en konkret uddannelse eller på en konkret arbejdsplads Den unge har fået styrket sine personlige og sociale kompetencer, så disse ikke udgør en barriere for uddannelse eller job Den unge kan håndtere impulsstyret og aggressiv adfærd via tillærte redskaber Indikatorer Opstiller man indikatorer for ovenstående progressioner, er det muligt at følge op på, om den unge bevæger sig i den forventede retning. Eksempler på indikatorer der viser den unges niveau på ovenstående progressionstemaer: Den unge udtrykker motivation for uddannelse/ beskæftigelse Den unge fortæller om konkrete ønsker til uddannelse eller arbejde Den unge kan fungere i en gruppe For at igangsætte den proces, der skal føre til, at unge med adfærdsproblemer kommer i uddannelse eller beskæftigelse, skal der i indsatsen indgå aktiviteter, tilbud og metoder, der forventes at opfylde ovenstående progressionstemaer. Anbefalinger til sådanne indsatser beskrives nedenstående.

41 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 41 Indsatser der virker Fokus på fremadrettede mål Relevante aktiviteter Nedenstående aktiviteter og tilbud skal opfattes som en bruttoliste, der som supplement til de tværgående indsatser - kan anvendes i den enkelte unges individuelle forløb med henblik på at hjælpe den unge videre i uddannelse eller job. Forløb skal forstås som såvel jobsamtaler, vejlednings- og afklaringsforløb som virksomhedspraktik og gerne kombinationer heraf. Afklaring af uddannelsesvalg - fokus på ressourcespotting I afklaringen af relevante uddannelsesmuligheder er det vigtigt at sætte fokus på den unges ressourcer og kompetencer og at have fokus på fremadrettede mål. De unge med adfærdsproblemer kan have en tendens til at fokusere på tidligere nederlag. Derfor er det vigtigt, at den professionelle går ind og flytter den unges fokus mod anerkendelse af gode oplevelser, egne ressourcer og fremtidsplaner. Erfaring fra en konkret arbejdsplads kan være med til at afklare de unges uddannelsesretning. Det anbefales derfor, at virksomhedspraktikker og løntilskud anvendes som skridt på vejen mod valg af uddannelse. et er at afdække relevante uddannelses- og jobmuligheder og at skabe større tro på fremtidig uddannelse eller beskæftigelse ved at sætte fokus på den unges ressourcer. Sidst men ikke mindst er målet, at de unge begynder at se muligheder og løsninger og tager ansvar for de valg, de træffer i deres liv. Anerkendende metode Motivationsarbejde med afsæt i anerkendende tilgang For at de adfærdsvanskelige unge kan komme i gang med en uddannelse eller et arbejde, er motivationsarbejde vigtigt; de unge skal have lyst til at komme i gang, og en forudsætning herfor er, at de har en tro på, at de nok skal klare det, de går i gang med. Anerkendende metode For at understøtte denne forandring hos den unge, kan dialogen tage udgangspunkt i en anerkendende tilgang. Anerkendende metode handler i første omgang om at lytte til de unges oplevelser og anerkende deres livsvilkår. Det giver de unge en oplevelse af at blive lyttet til og taget alvorligt. Næste skridt er at hjælpe de unge med at se forskellige veje at gå. I dialogen med den unge skal det gøres tydeligt, at den unge har mulighed for at træffe valg og skabe forandring i sit liv. et er, at de unge motiveres til at starte på en uddannelse og begynder at tro på, at det kan lade sig gøre at gennemføre en uddannelse, idet de oplever, at en anden tror på, at de kan.

42 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 42 Styrkelse af personlige og sociale kompetencer Adfærdsvanskelige unge har brug for indsigt og træning i, hvordan man fungerer socialt på en arbejdsplads eller en uddannelsesinstitution. Virksomhedsledere oplever, at de unge i denne målgruppe har svært ved at tilpasse sig virksomhedernes uskrevne regler, en ironisk omgangstone og lignende. Det er derfor vigtigt, at de unges personlige og sociale kompetencer tænkes ind ved match med en uddannelse eller en virksomhed. Mange unge i denne gruppe fungerer godt på arbejdspladser, hvor der er en kontant og direkte tone, og hvor de indgår i et team. De sociale kompetencer kan med fordel styrkes i en virksomhedspraktik, hvor der på forhånd er opstillet mål, der beskriver den ønskede udvikling. Mange unge med adfærdsproblemer har glæde af at få konkrete redskaber til konflikthåndtering, så de kan lære at kontrollere deres temperamentsudbrud. et er, at de unges personlige og sociale kompetencer styrkes, så de unge med større sandsynlighed kan fungere socialt på en uddannelsesinstitution eller en arbejdsplads. Strategier for overholdelse af normer og regler Mentor Det anbefales, at den unge tilknyttes en mentor på uddannelsesinstitutionen eller virksomheden. Denne mentor skal være tilgængelig og være i stand til at tale den unge ned, hvis han/hun bliver aggressiv. Mentorens funktion kan også være at anvise strategier for, hvordan regler og normer overholdes på uddannelsesinstitutionen eller virksomheden. Det kan eksempelvis være en aftale om, at den unge gerne må gå udenfor, når vreden er ved at tage magten. et er, at de unge bliver fastholdt i uddannelse eller arbejde.

43 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Oversigtsmodel Figur 6 Unge med adfærdsproblemer Karakteristika Indsatser Progressionstemaer Indikatorer Manglende sociale kompetencer og impulsstyret eller aggressiv fremfærd Socialt belastet opvækst og en dårlig skolebaggrund De unge har generelt et lavt selvværd og manglende tro på sig selv, selvom det ikke nødvendigvis syner sådan udadtil Udadprojicerende holdning fralægger sig selv skylden, som tilskrives omgivelserne Mange unge indenfor denne gruppe har en børne-/ungesag Der kan være tale om unge med opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD Tværgående indsatser gruppespecifikke indsatser Mentorordninger Individuelle tilbud Fokus på uddannelse og beskæftigelse Kombinations- og parallelforløb Praktik Evt. overdragelsesmøder med Børne- og Sammenhængende indsats i jobcentret Ungeforvaltningen og delmål i uddannelses- eller jobplan Personlige og sociale kompetencer tænkes ind Tværfagligt og koordineret samarbejde ved match med uddannelse eller virksomhed Overdragelse af viden Aktiviteter Håndholdt indsats Afklaring af uddannelsesvalg fokus på Tidlig og hurtig indsats ressourcespotting Motivationsarbejde anerkendende tilgang Personlige og sociale kompetencer Den unge er bevidst om sine kompetencer, og hvordan disse kan bringes i spil i en eller flere uddannelses- eller jobsammenhænge Den unge er motiveret til at starte på en konkret uddannelse eller på en konkret arbejdsplads Den unge har fået styrket sine personlige og sociale kompetencer, så disse ikke udgør en barriere for uddannelse eller job Den unge kan håndtere impulsstyret og aggressiv adfærd via tillærte redskaber Eksempler: Den unge udtrykker motivation for uddannelse/ beskæftigelse Den unge fortæller om konkrete ønsker til uddannelse eller arbejde Den unge kan fungere i en gruppe Uddannelse Beskæftigelse

44 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 44 Generelle fællestræk 3.7 Unge mødre gruppen af unge kvinder, som meget tidligt bliver mødre, har ofte en række vilkår til fælles: De er ofte opvokset i familier med store sociale problemer som ledighed, misbrug og psykisk sygdom De har ofte været anbragt uden for hjemmet i hele eller dele af deres barndom De er ofte enlige forsørgere for deres børn De får langt sjældnere end andre en uddannelse Deres børn har flere fysiske, psykiske og sociale problemer end andre børn Unge mødre med anden etnisk baggrund har ofte sproglige vanskeligheder og mangler netværk De unge mødres uddannelses- og beskæftigelsesmæssige problemer er sammensatte og mangeartede. Der er således en række faktorer, der medvirker til, at de har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Manglende tillid til system Vidensopsamlingen viser desuden, at de unges opvækst hos forældre med begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet udgør en barriere for målgruppen. Det samme gør de unge kvinders manglende tillid til det offentlige system og manglende tro på deres egne fremtidsmuligheder. For en mere uddybende beskrivelse af målgruppens karakteristika henvises til rapporten Vidensopsamling - eksisterende viden om ledige unge under 30 år. Rammer for indsatsen I indsatsen for de unge mødre er det vigtigt at udpege en forløbskoordinator, der koordinerer det tværfaglige samarbejde. De enlige mødre er særligt udsatte Det er vigtigt at have fokus på enlige unge mødre, da de er i en særligt udsat position. De har ofte vanskeligt ved at forbedre deres situation, fordi de er tids- og ressourcemæssigt begrænsede af deres børn. De har ofte svært ved at opkvalificere deres grundlæggende skolegang, da de hverken har tid eller råd til at tage en uddannelse, ligesom de ikke har ressourcer til at tage ekstrajobs mv. Ydermere kan de have svært ved at passe et eventuelt arbejde, når børnene bliver syge. I indsatsen for denne målgruppe bør det overvejes at gøre brug af revalidering som alternativ til SU i forbindelse med uddannelse.

45 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 45 Progressionstemaer for indsatsen For unge mødre er uddannelse og beskæftigelse - ligesom for de øvrige delmålgrupper - altid målet for indsatsen. Derfor er det vigtigt, at der i indsatsen sættes fokus på følgende progressionstemaer: Den unge er bevidst om sine kompetencer, og hvordan disse kan bringes i spil i en eller flere uddannelses- eller jobsammenhænge Den unge er motiveret til at starte på en konkret uddannelse eller på en konkret arbejdsplads Der er en plan for, hvordan praktiske barrierer for den unge mors tilknytning til arbejdsmarkedet kan håndteres, så job og uddannelse muliggøres Indikatorer Opstiller man indikatorer for ovenstående progressioner, er det muligt at følge op på, om den unge bevæger sig i den forventede retning. Eksempler på indikatorer der viser den unges niveau på ovenstående progressionstemaer: Den unge fortæller om konkrete ønsker til uddannelse eller arbejde Den unge sætter ord på, hvad hun er god til Den unge er optimistisk, omkring hvordan hun kan få hverdagen til at hænge sammen under uddannelse For at igangsætte den proces, der skal føre til, at unge mødre kommer i uddannelse eller beskæftigelse, skal der i indsatsen indgå aktiviteter, tilbud og metoder, der forventes at opfylde ovenstående progressionstemaer. Anbefalinger til sådanne indsatser beskrives nedenstående. Indsatser der virker Relevante aktiviteter Nedenstående aktiviteter og tilbud skal opfattes som en bruttoliste, der som supplement til de tværgående indsatser - kan anvendes i den enkelte unges individuelle forløb med henblik på at hjælpe den unge videre i uddannelse eller job. Forløb skal forstås som såvel jobsamtaler, vejlednings- og afklaringsforløb som virksomhedspraktik og gerne kombinationer heraf. Afklaring af uddannelsesvalg - fokus på ressourcespotting Samtale- og vejledningsforløbet har til formål at sætte fokus på den unges ressourcer og kompetencer og understøtte den unge mors tro på fremtidige muligheder. Forløbet skal munde ud i en konkret men fleksibel uddannelsesplan med beskrivelser af planlagte trin, delmål samt arbejds- og ansvarsfordelinger. Planen skal indeholde en plan for eventuelle parallelle indsatser. Det er vigtigt, at den unge mor får ejerskab til processen.

46 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 46 et med samtale- og vejledningsforløbet er at afdække relevante uddannelses- og jobmuligheder og skabe større tro på fremtidig uddannelse eller beskæftigelse ved at sætte fokus på den unges ressourcer. Forældrerolle motiverer ofte Motivationsarbejde Det er vigtigt at bruge tid på at finde ud af, hvad der motiverer den unge mor. De unge kvinder har i kraft af deres forældrerolle ofte en forandringsparathed, ansvarsfølelse og et ønske om at komme videre med deres liv, f.eks. for at kunne hjælpe deres barn med lektierne på et senere tidspunkt. et er, at den unge bliver motiveret til at starte på en konkret uddannelse eller på en konkret arbejdsplads og tror på, at det vil lykkes, selvom vejen kan være lang. Indtænk praktiske forhold Barrierehåndtering I vejledningen af de unge mødre er det vigtigt at arbejde helhedsorienteret. Eksempelvis skal jobcentret i afsøgningen af relevante uddannelsesmuligheder sammen med den unge indtænke forhold som transportmuligheder, børnepasningsproblematikker, arbejdstider mv. Brug af aflastningsfamilier, mødrehjælp m.m. kan være givtigt. Ved at drøfte detaljer igennem kan vejlederen hjælpe kvinden til at få et realistisk billede af, hvordan hverdagen kan fungere. et er, at de unge kan overskue en hverdag med uddannelse og samtidig at forebygge, at de unge falder fra uddannelse pga. typiske barrierer som økonomi, transport og pasningsmuligheder. Hjælp til struktur på hverdag er første skridt Støtte- kontaktperson eller social mentor Unge mødre med brug for en særlig jobindsats har brug for en støtte- kontaktperson eller en social mentor, som kan hjælpe med at håndtere kontakt til myndigheder, herunder eksempelvis sagsbehandler, sundhedssystem, mv. Det er vigtigt, at kontaktpersonen er tilgængelig, når der opstår problemer og/eller konflikter, som kan få den unge til at give op, og at vedkommende kan formidle kontakt til øvrige relevante fagpersoner, hvis der er behov for det. et er, at den unge får overskud til at fokusere på uddannelses- og jobmuligheder.

47 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Oversigtsmodel Figur 7 Unge mødre Karakteristika Indsatser Progressionstemaer Indikatorer Ofte opvokset i familier med store sociale problemer som ledighed, misbrug og psykisk sygdom Har ofte været anbragt uden for hjemmet i hele eller dele af deres barndom Ofte enlige forsørgere for deres børn De får langt sjældnere end andre en uddannelse Deres børn har flere fysiske, psykiske og sociale problemer end andre børn Unge mødre med anden etnisk baggrund har ofte sproglige vanskeligheder og mangler netværk Tværgående indsatser gruppespecifikke indsatser Mentorordninger Kombinations- og parallelforløb Fokus på uddannelse og beskæftigelse Forløbskoordinator Praktik Brug af revalidering Sammenhængende indsats i jobcentret Aktiviteter og delmål i uddannelses- eller jobplan Afklaring af uddannelsesvalg fokus på Tværfagligt og koordineret samarbejde ressourcespotting Overdragelse af viden Motivationsarbejde Håndholdt indsats Barrierehåndtering Tidlig og hurtig indsats Støtte- kontaktperson / social mentor Den unge er bevidst om sine kompetencer, og hvordan disse kan bringes i spil i en eller flere uddannelses- eller jobsammenhæng Den unge er motiveret til at starte på en konkret uddannelse eller på en konkret arbejdsplads Der er en plan for, hvordan praktiske barrierer for den unge mors tilknytning til arbejdsmarkedet kan håndteres, så job og uddannelse muliggøres Eksempler: Den unge fortæller om konkrete ønsker til uddannelse eller arbejde Den unge sætter ord på, hvad hun er god til Den unge er optimistisk omkring hvordan hun kan få hverdagen til at hænge sammen under uddannelse Uddannelse Beskæftigelse

48 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 48 Karakteristik 3.8 Unge med misbrugsproblemer Gruppen af unge med misbrugsproblemer er differentieret. Den omfatter: Unge, der har forudsætninger for uddannelse og job, fordi de kan balancere deres misbrug og/eller modtage behandling sideløbende med job eller uddannelse Unge, der ikke har forudsætninger for uddannelse og job, idet de sociale problemer, der følger med misbruget, overskygger et beskæftigelses- og uddannelsesperspektiv Mænd med sociale problemer Størstedelen af de unge på tværs af de to ovenstående grupper er mænd, som misbruger hash og/eller alkohol. Hovedparten af de unge med misbrugsproblemer har ifølge Vidensopsamlingen en række sociale problemer foruden deres misbrug: Problemer med økonomien Manglende struktur i hverdagen, svært ved at overkomme selv basale gøremål Problemer af kriminel karakter Psykiske mén af misbruget En opvækst præget af skoleskift og/eller alternative skoletilbud Ikke erkendt misbrug vanskeliggør indsatsen For nogle unge i gruppen er den største barriere, at de ikke vil erkende deres misbrug. Disse unge har ofte ønsker og forestillinger om uddannelse og job, der ikke er realistiske, og/eller de skifter ofte mening om, hvilken uddannelse/arbejdsmarkedstilknytning, de ønsker. For en mere uddybende beskrivelse af målgruppens karakteristika henvises til rapporten Vidensopsamling - eksisterende viden om ledige unge under 30 år. Rammer for indsatsen Af Vidensopsamlingen fremgår det, at misbrugerne fylder meget i mange jobcentermedarbejderes bevidsthed, til trods for at gruppen reelt ikke udgør en særlig stor andel af de unge ledige. Dette kan skyldes, at disse unge er svære at få kontakt til, og at de er svære at fastholde. Parathed til at løse praktiske problemer I indsatsen overfor unge misbrugere er det afgørende at have en parathed til at løse praktiske problemer m.m., så der kommer ro omkring den enkelte unge, og han/hun dermed kan slippe nuet og tænke på fremtiden/uddannelse og job. Ligeledes er det vigtigt, at de professionelle kan rumme de unges følelsesudsving. Parallel-indsatser og længerevarende forløb I indsatsen for gruppen af unge misbrugere er det vigtigt at skabe mulighed for længerevarende kombinations- og parallelforløb, hvor der kan arbejdes beskæftigelses- eller uddannelsesrettet samtidig med en misbrugsbehandling på et alkoholambulatorium eller ambulant hos egen læge. Dette stiller særlige krav til de professionelles tværfaglige samarbejde og koordinering. Det er vigtigt, at forløbet er fleksibelt, og at intensiteten kan varieres undervejs, så der kan skrues op for behandlingsdelen i nogle perioder og op for den beskæftigelsesrettede indsats i andre perioder, uden at den unge oplever store skift og risiko

49 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 49 for at blive tabt, mens vedkommende venter på behandlings- eller aktiveringstilbud. En tillidsfuld relation mellem den unge og vejlederen er et vigtigt fundament for indsatsen for målgruppen. Vidensopsamlingen viser, at der er gode erfaringer med: at give de unge mulighed for vejledning uden for normal åbningstid at vejlederen ser den unge i vedkommendes normale miljø (eksempelvis vejledning på gadeplan) Brug for fleksible tilbud De unge med misbrugsproblemer er en gruppe med meget varierende behov og ressourcer. For at kunne imødekomme de unges forskellighed er der brug for tilbud med fleksible indtag, varierende timetal og en fleksibel sammensætning af fagligt indhold. Antallet af timer og omfanget/kompleksiteten af opgaver kan med fordel øges gradvist. Det er afgørende for en resultatskabende indsats, at medarbejderne til trods for de unges sociale problemer fastholder det uddannelses- eller arbejdsmarkedsrettede fokus i indsatsen. Progressionstemaer for indsatsen For unge med misbrugsproblemer er uddannelse og beskæftigelse - ligesom for de øvrige delmålgrupper - altid målet for indsatsen. Derfor er det vigtigt, at der i indsatsen sættes fokus på følgende progressionstemaer: Den unges misbrug er erkendt, og den unge er indstillet på at komme ud af dette misbrug Den unge har struktur på hverdagen Det afklares, om den unge har psykiske mén af misbruget, og i hvilken grad disse mén har betydning for den unges tilknytning til uddannelse eller job Den unge opbygger sociale og personlige kompetencer, så disse ikke udgør en barriere for uddannelse eller job Den unge slipper fortiden og forstår, at han/hun selv kan være med til at forme fremtiden anderledes (ansvar for eget liv) Den unge er motiveret til at starte på en konkret uddannelse eller på en konkret arbejdsplads og tror på, at det vil lykkes, selvom vejen kan være lang Indikatorer Opstiller man indikatorer for ovenstående progressioner, er det muligt at følge op på, om den unge bevæger sig i den forventede retning. Eksempler på indikatorer der viser den unges niveau på ovenstående progressionstemaer: Den unge fortæller om konkrete ønsker til uddannelse eller arbejde Den unge taler med optimisme om fremtiden og taler mindre om fortiden Den unge er i misbrugsbehandling For at igangsætte den proces, der skal føre til at unge med misbrugsproblemer kommer i uddannelse eller beskæftigelse, skal der i indsatsen indgå aktiviteter, tilbud og metoder, der forventes at opfylde ovenstående progressionstemaer. Anbefalinger til sådanne indsatser

50 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 50 beskrives nedenstående. Indsatser der virker Langsigtet proces Relevante aktiviteter Nedenstående aktiviteter og tilbud skal opfattes som en bruttoliste, der som supplement til de tværgående indsatser - kan anvendes i den enkelte unges individuelle forløb med henblik på at hjælpe den unge videre i uddannelse eller job. Forløb skal forstås som såvel jobsamtaler, vejlednings- og afklaringsforløb som virksomhedspraktik og gerne kombinationer heraf. Afklaring af uddannelses- og jobmuligheder At øge arbejds- eller uddannelsesperspektivet for unge misbrugere kan være en langsigtet proces. Fokus skal flyttes væk fra de unges sociale problemer og over på deres ressourcer og kompetencer. Det kan motivere unge i gruppen til uddannelse og job at gennemføre en virksomhedspraktik, hvor de oplever, at det at være en del af en arbejdsplads løser de sociale problemer, der ofte følger med et misbrug. Arbejdet giver noget at stå op til, en forbedret økonomi, en ny omgangskreds og det give selvværdet et løft. et er at afdække relevante uddannelses- og jobmuligheder, opbygge den unges selvtillid og skabe større tro på fremtidig uddannelse eller beskæftigelse ved at sætte fokus på den unges ressourcer. Herudover er målet at understøtte den unges ansvarstagen for eget liv. Realistiske delmål Styrkelse af sociale, faglige og personlige kompetencer De unge misbrugere har ofte brug for at få opbygget sociale, faglige og personlige kompetencer, inden de starter på en ungdomsuddannelse. I en virksomhedspraktik kan en målsætning for den unge eksempelvis være, at den unge overholder aftaler, møder til tiden, giver besked, hvis han bliver forhindret m.m. et er, at den unge får opbygget sociale og personlige kompetencer, så disse ikke udgør en barriere for uddannelse eller job. Hjælp til struktur på hverdag er første skridt Støtte- kontaktperson eller social mentor Unge misbrugere kan have brug for en støtte- kontaktperson eller en social mentor, som kan fungere som bindeled mellem behandling og aktivering, og som f.eks. kan hjælpe de unge med at få struktur på deres hverdag. Når de unge kommer i gang med uddannelse eller job, kan mentoren fungere som efterværn og hjælpe den enkelte unge med at opretholde nye gode vaner og rutiner.

51 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 51 et er, at den unge får overskud til at fokusere på uddannelses- og jobmuligheder, og at han/hun kommer i uddannelse eller job Oversigtsmodel Figur 8 Unge med misbrugsproblemer Karakteristika Indsatser Progressionstemaer Indikatorer Størstedelen af de unge er mænd, som misbruger hash og/eller alkohol Mange har ikke forudsætninger for uddannelse, idet sociale problemer, der følger med misbruget, overskygger et beskæftigelses- og uddannelsesperspektiv Manglende struktur i hverdagen, svært ved at overkomme selv basale gøremål Opvækst præget af skoleskift og/eller alternative skoletilbud Tværgående indsatser gruppespecifikke indsatser Mentorordninger Parathed til at løse praktiske problemer Fokus på uddannelse og beskæftigelse Længerevarende kombinations- og Praktik parallelforløb Sammenhængende indsats i jobcentret Tilbud med fleksible indtag, varierende timetal og delmål i uddannelses- eller jobplan og en fleksibel sammensætning Tværfagligt og koordineret samarbejde Vejledning uden for normal åbningstid Overdragelse af viden Aktiviteter Håndholdt indsats Afklaring af uddannelses- og jobmuligheder Tidlig og hurtig indsats Styrkelse af sociale, personlige og faglige kompetencer Støtte- kontaktperson / social mentor Den unges misbrug er erkendt, og den unge er indstillet på at komme ud af dette misbrug Den unge har struktur på hverdagen Det afklares, om den unge har psykiske mén af misbruget, og i hvilken grad disse mén har betydning for den unges tilknytning til uddannelse eller job Den unge opbygger sociale og personlige kompetencer, så disse ikke udgør en barriere for uddannelse eller job Den unge slipper fortiden og forstår, at han/hun selv kan være med til at forme fremtiden anderledes (ansvar for eget liv) Den unge er motiveret til at starte på en konkret uddannelse eller på en konkret arbejdsplads og tror på, at det vil lykkes, selvom vejen kan være lang Eksempler: Den unge fortæller om konkrete ønsker til uddannelse eller arbejde Den unge taler med optimisme om fremtiden og taler mindre om fortiden Den unge er i misbrugsbehandling Uddannelse Beskæftigelse

52 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 52 Karakteristik 3.9 Kriminalitetstruede unge Gruppen kriminalitetstruede unge omfatter unge, som er i risiko for at blive kriminelle, og unge der er kriminelle, hvoraf ca. halvdelen har en dom. En vis andel af de unge forventes at vokse fra kriminaliteten, men imens de er indblandet i kriminalitet og også bagefter - følger der tit uhensigtsmæssige forhold med såsom et netværk med negativ indflydelse, misbrugsproblemer, dårlig økonomi og stor gæld. Hovedparten af de unge i denne grupper er mænd, og lidt under halvdelen er af anden etnisk herkomst end dansk. Skolebaggrund De unge kriminelle har ofte en svag familiebaggrund og et lavt uddannelsesniveau. Typisk er de unge i målgruppen kendetegnet ved følgende: De har ikke anden uddannelse end folkeskolen De har haft en omtumlet skoletid ofte med skoleskift De kan have afbrudt en eller flere uddannelser De lever ofte et ustruktureret liv med en skæv døgnrytme De har et erkendt misbrug eller har risiko for at udvikle et misbrug De unge er typisk kendte i SSP-regi De unge kan have ADHD, om end dette typisk er ikke-diagnosticeret For en mere uddybende beskrivelse af målgruppens karakteristika henvises til rapporten Vidensopsamling - eksisterende viden om ledige unge under 30 år. Tværfaglig koordineret indsats er vigtig Rammer for indsatsen Mange kriminalitetstruede unge er motiverede for at lægge kriminaliteten bag sig, og de kan se fornuften i at tage en uddannelse. Det kræver dog vedholdende vejledning, støtte og tillid. En tværfaglig koordineret indsats med den unge i centrum er særlig vigtig overfor disse unge. De er ofte vrede på systemet, og vil man vinde deres tillid, kræver det, at der er hurtig handling bag ordene, og at ventetiden mellem indsatser er minimal. Tilbud, som ikke er en del af systemet Det kan være en god ide at etablere et specielt tilbud til kriminalitetstruede unge i ikkekommunalt regi. Mange unge i gruppen tager afstand fra systemet i en sådan grad, at de kan være svære at hjælpe videre. For de kriminalitetstruede unge er det ofte en stor barriere for en uddannelses- og jobrettet indsats, at de har en offentlig gæld, de skal betale af på, i det øjeblik de begynder at tjene penge. Et vigtigt incitament til at blive selvforsørgende er derfor forsvundet. Tillid fra baglandet Vidensopsamlingen viser, at det er vigtigt at have øje for, om den unges netværk bakker op om indsatsen. Hvis de unge oplever misbilligelse og udstødelse fra deres omgangskreds og netværk, er der stor risiko for, at de frafalder uddannelse eller arbejde efter kort tid.

53 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 53 Tilgængelighed er vigtig Af Vidensopsamlingen fremgår det også, at relationen til de unge styrkes ved at benytte sig af de unges normale kommunikationsformer, f.eks. mobiltelefoni og sms. Ligeledes kan vejledning væk fra kontoret og udenfor almindelig kontortid være virksomt. Det er vigtigt, at det altid er de samme personer, de unge møder. I indsatsen kan det være nødvendigt at tage højde for, at en række af de unge i denne gruppe er boligløse. Brug for hjælp til praktiske ting Mange kriminalitetstruede unge har brug for hjælp til praktiske ting, herunder udfyldelse af ansøgningsskemaer. Det er eksempelvis ikke nok, at give dem udgang fra fængslet, for at de kan melde sig på jobcentret. Mange bliver forvirrede, når de skal udfylde formularer og har svært ved eksempelvis at stå i et stort rum og taste deres CV ind. Når de unge ikke kan overskue det, de er blevet bedt om, kommer det ofte til udtryk som vrede, eller ved at de går deres vej. Progressionstemaer for indsatsen For kriminalitetstruede unge er uddannelse og beskæftigelse - ligesom for de øvrige delmålgrupper - altid målet for indsatsen. Derfor er det vigtigt, at der i indsatsen sættes fokus på følgende progressionstemaer: Den unge slipper fortiden og forstår, at han/hun selv kan være med til at forme fremtiden anderledes (ansvar for eget liv) Den unge er motiveret til at starte på en konkret uddannelse eller på en konkret arbejdsplads og tror på, at det vil lykkes Den unge har en hverdag med en normal døgnrytme Den unge har en plan for, hvordan eventuel gæld skal håndteres Indikatorer Opstiller man indikatorer for ovenstående progressioner, er det muligt at følge op på, om den unge bevæger sig i den forventede retning. Eksempler på indikatorer der viser den unges niveau på ovenstående progressionstemaer: Den unge fortæller om konkrete ønsker til uddannelse eller arbejde Den unge taler med optimisme om fremtiden og taler mindre om sin kriminelle fortid Den unge kommer op om morgenen og kan møde til tiden For at igangsætte den proces, der skal føre til, at de kriminalitetstruede unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse, skal der i indsatsen indgå aktiviteter, tilbud og metoder, der forventes at opfylde ovenstående progressionstemaer. Anbefalinger til sådanne indsatser beskrives nedenstående. Indsatser der virker Relevante aktiviteter Nedenstående aktiviteter og tilbud skal opfattes som en bruttoliste, der som supplement til de tværgående indsatser - kan anvendes i den enkelte unges individuelle forløb med

54 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 54 henblik på at hjælpe den unge videre i uddannelse eller job. Forløb skal forstås som såvel jobsamtaler, vejlednings- og afklaringsforløb som virksomhedspraktik og gerne kombinationer heraf. Afklaring af uddannelses- og jobmuligheder fokus på differentieret jobplan Forløbet har til formål at sætte fokus på den unges ressourcer og kompetencer og afdække den kriminelle fortids betydning for den unges muligheder på arbejdsmarkedet. Eksempelvis kan det for nogle unge være svært at give slip på en drøm om at blive butiksansat, men en dom for butikstyveri kan gøre denne drøm urealistisk. I afsøgningen af jobmuligheder kan med fordel anvendes en differentieret jobplan, der kan medvirke til at udfordre og udvide den unges uddannelses- og jobhorisont. I jobplanen kan opereres med følgende niveauer: A. Ønskejobbet/-uddannelsen. Det skal undersøges, om den unges kompetencer og erfaringer matcher B. Det gode og acceptable job/uddannelse, der matcher den unges kompetencer, og hvor der er en efterspørgsel fra arbejdsmarkedet C. Det jobområde/uddannelsesområde, det kan blive nødvendigt at arbejde indenfor for at blive selvforsørgende, men som måske ikke opfylder alle drømme og ambitioner De kriminalitetstruede unge har ofte brug for konkret hjælp til at udfylde ansøgning om optagelse på en uddannelse eller til at udarbejde et CV. Er målet for indsatsen et job eller en læreplads, er det vigtigt at understøtte de unge i selv at være opsøgende i forhold til relevante virksomheder. Mange unge i denne gruppe har en lang række kontakter, de kan benytte sig af. Dog kan de unge have brug for hjælp til at gribe telefonen og få ringet til virksomheden. et er at afdække relevante uddannelses- og jobmuligheder og skabe større tro på fremtidig uddannelse eller beskæftigelse ved at sætte fokus på den unges ressourcer. Motivationsarbejde Det er vigtigt at sikre, at de unge i gruppen er afklarede med, at de ikke har lyst til at være kriminelle. Er de unge ikke afklarede, er første skridt motivationsarbejde. Det er forskelligt

55 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 55 fra ung til ung, hvad der kan vække motivationen for at komme videre, og hvad der kan give dem modet til at bryde med de gamle vaner og det kriminelle miljø. Typiske motivationsfaktorer: Nogle motiveres til at gå i gang med en uddannelse, fordi de derved køber sig tid på straffeattesten Nogle motiveres af at forestille sig deres eget liv fem år frem i tiden. Nogle kan godt se, at hvis deres forestillinger om livet om fem år skal realiseres, så er det nødvendigt at stoppe den kriminelle løbebane Nogle har fået børn i en tidlig alder og har et stort ønske om at være gode rollemodeller for deres børn Opbygge tillidsrelation Generelt er tillid en forudsætning for at kunne motivere denne gruppe af unge til uddannelse. Af Vidensopsamlingen fremgår det, at gode relationer til de kriminalitetstruede unge bl.a. opbygges ved: at have god tid til de unge og ved ikke at være fordømmende at tale i et sprog, de unge forstår at være vedholdende, når de unge tester om vejlederen opgiver dem, som de har oplevet voksne gøre det mange gange før at vejlederen kan handle hurtigt på deres vegne og hjælpe dem til at komme videre, f.eks. ved at formidle kontakt til virksomheder eller ved at hjælpe med at afklare praktiske spørgsmål i forhold til kommuner og myndigheder Denne form for vejledning kan være tidskrævende. Det er vigtigt ikke at lade den unge give op. Fokus skal hele tiden flyttes tilbage på uddannelse og/eller andre fremadrettede målsætninger. Den unge bliver motiveret til at starte på en konkret uddannelse eller på en konkret arbejdsplads og tror på, at det vil lykkes, selvom vejen kan være lang. Deltagelse i forpligtende sociale fællesskaber Netværksunderstøttende tilbud For at komme videre med deres liv og påbegynde job eller uddannelse, har de kriminalitetstruede unge ofte brug for at få styrket deres netværk og blive bedre til at indgå i et forpligtende socialt fællesskab. De unge, der har afsonet en dom, har ofte en lang periode med social isolation, de skal overvinde. Pigerne i fængslerne er i undertal, og mange vil derfor gerne deltage i en tøseklub, hvor samværet er centreret omkring kreative aktiviteter. 7 Drengene vil ofte gerne mødes og udøve en sport eller styrketræne. Mulighed for at få udgangstilladelse fra fængslet for at deltage i netværksskabende aktiviteter er en god brobyggende aktivitet, der ruster de unge til at kunne fokusere på uddannelse og job, når de kommer ud af fængslet. 7 I Horserød og Vestre Fængsel har frivillige startet sådanne klubber for indsatte, og pigerne efterlyser, at de kan fortsætte i tilbuddet, når de bliver løsladt.

56 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 56 et med netværksunderstøttende tilbud er, at de unges personlige kompetencer styrkes, idet de erfarer, at de betyder noget for nogen; at det gør en forskel, om de kommer, eller om de bliver væk. Denne indsigt kan på et senere tidspunkt være medvirkende til, at de unge fastholdes i uddannelse eller arbejde. Samtidig er målet, at de unge får styrket deres netværk, så de har nogen, de kan gå til, hvis de får det svært. Tidslinje kan gøre fremtiden overskuelig Tidslinje Mange af de unge drømmer om at få et arbejde men kan ikke overskue vejen dertil. I forbindelse med opstilling af mål og delmål i jobplanen (jf. afsnit 2.4) har mange gavn af at få udarbejdet en tidslinje, hvor de realistiske målsætninger er anført. Særligt unge, der afsoner en dom, har ofte svært ved at forestille sig fremtiden og er frustrerede over, at de spilder tiden i fængslet. En tidslinje kan hjælpe disse unge til at se, hvorfor det giver god mening eksempelvis at færdiggøre 9. klasse, mens de sidder i fængslet, så de er et skridt nærmere målet, når de bliver løsladt. For mange unge i gruppen er denne oplevelse af, at de ikke spilder tiden i fængslet kimen til, at de motiveres til uddannelse eller job. et er at understøtte de unges motivation og fastholde de unges fokus i en uddannelses- eller jobrettet indsats. Håndtering af gæld For mange unge er det en barriere for en uddannelses- og jobrettet indsats, at de har en stor offentlig gæld, der skal betales. Det kan synes uoverskueligt for de unge at afvikle denne gæld, og bekymringer om økonomi gør det svært at tænke på fremtiden. De unge har brug for hjælp til at lave en plan for, hvordan de kan afvikle deres gæld via realistiske afdragsordninger, mens de er under uddannelse eller i job, og de har brug for hjælp til at lægge et budget. Den Sociale Retshjælp kan eventuelt bistå den unge heri. De unge får styr på deres økonomi, så de kan fokusere på uddannelse eller beskæftigelse. Håndholdt indsats - mentor De kriminalitetstruede unge har ofte brug for en håndholdt indsats og kan have stor gavn af at have en fast kontaktperson tilknyttet i form af en støtte- kontaktperson eller en mentor. Om muligt skal ordningen iværksættes allerede mens den unge er indsat. Mentoren kan være en professionel mentor med en socialfaglig eller lignende baggrund, eller det kan eksempelvis være en tidligere indsat, den unge har stor respekt for eller en mor-type. Mentoren kan bl.a. hjælpe med at få styr på privatlivet (f.eks. økonomiske og boligmæssige problemer), men oftest er det, de unge har mest brug for én at vende

57 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 57 hverdagen med. Det er af afgørende betydning, at den unges mentor er tilgængelig alle døgnets timer. Erfaring viser, at de unge sjældent ringer på skæve tidspunkter, men det betyder meget for dem, at de har muligheden for at ringe, hvis det brænder på. et med mentorordningen er at støtte den unge i at få hverdagen til at hænge sammen, så han/hun får overskud til at tænke på uddannelse eller beskæftigelse Oversigtsmodel Figur 9 Kriminalitetstruede unge Karakteristika Indsatser Progressionstemaer Indikatorer De unge kriminelle har ofte en svag familiebaggrund og et lavt uddannelsesniveau De har ikke anden uddannelse end folkeskolen De har haft en omtumlet skoletid ofte med skoleskift De lever ofte et ustruktureret liv med en skæv døgnrytme De har et erkendt misbrug eller har risiko for at udvikle et misbrug De unge er typisk kendte i SSP regi Tværgående indsatser gruppespecifikke indsatser Mentorordninger Længerevarende kombinations- og Fokus på uddannelse og beskæftigelse parallelforløb Praktik Minimum af ventetid mellem indsatser Sammenhængende indsats i jobcentret Hjælp til at udfylde ansøgninger/ formularer og delmål i uddannelses- eller jobplan Aktiviteter Tværfagligt og koordineret samarbejde Afklaring af uddannelses- og jobmuligheder Overdragelse af viden fokus på differentieret jobplan Håndholdt indsats Motivationsarbejde Tidlig og hurtig indsats Netværksunderstøttende tilbud Tidslinje Håndtering af gæld Den unge slipper fortiden og forstår, at han/hun selv kan være med til at forme fremtiden anderledes (ansvar for eget liv) Den unge er motiveret til at starte på en konkret uddannelse eller på en konkret arbejdsplads og tror på, at det vil lykkes Den unge har en hverdag med en normal døgnrytme Den unge har en plan for, hvordan eventuel gæld skal håndteres Eksempler: Den unge fortæller om konkrete ønsker til uddannelse eller arbejde Den unge taler med optimisme om fremtiden og taler mindre om sin kriminelle fortid Den unge kommer op om morgenen og kan møde til tiden Uddannelse Beskæftigelse

58 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 58

59 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 59

60 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen 60