Energianalyserne. Kristoffer Böttzauw Vicedirektør

Transkript

1 Energianalyserne Kristoffer Böttzauw Vicedirektør

2 Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien i gasnet og gaslagre Fjernvarme Hvor skal det være: - fjernvarme - individuelle løsninger Potentiale for overskudsvarme (ov-analyse) Transport Teknologier Tung transport Sø- og luftfart Forsyningssikkerhed Netudbygninger Elproduktionskapacitet Energieffektiviseringer Bygninger - energirenoveri ngsstrategien Erhvervslivet analyse af bl.a. potentialer Transport Biogas Potentialer Priser Bæredygtighed Hvor kan det bruges? Hvor meget til f.eks. kraftvarme? Geotermi, lagringsteknologier og store varmepumper (VE-pulje) Screening af teknologier, indpasningsmuligheder og potentialer Bæredygtigt forbrug? Decentrale og centrale værkers rolle og kapacitet Biomasse i energisystemet? Udlandsforbindelser Gas og gasinfrastrukturen i energi- og transportsystemet Fjernvarmens rolle Udbygning? Produktion af varme? Transportens betydning for energisystemet Forventet energibehov fremover Biogas i energi- og transportsystemet VE-indpasning i fjernvarmen. Fjernvarmesystem som lager og fleksibilitet Scenarier for energisystemet med input fra alle analyser Strategisk Energiplanlægning Tilskuds- og afgiftsanalyse

3 Program Kl Velkomst v. Kristoffer Böttzauw Kl Energiscenarier v. Sigurd Lauge Petersen Kl Elanalysen v. Anders Højgaard Kristensen Kl Fjernvarmeanalysen v. Finn Bertelsen Kl Pause Kl Gasanalysen v. Per Stokholm Kl Bioenergianalysen v. Jacob Møller Kl Rapport fra Biogas Taskforce v. Bodil Harder Kl Kort opsamling og afrunding v. Kristoffer Böttzauw

4 Scenarieanalyser for energisystemet Sigurd Lauge Pedersen

5 Scenarier fordi: Er opgaven overhovedet mulig? Konsistens mellem analyserne. Samspillet mellem sektorerne. Samspillet mellem besparelser og forsyning. Hvad med forsyningssikkerheden? Hvad koster det?

6 5 scenarier 2035/50

7

8

9

10 Ingeniøren : To hovedveje mod et Danmark uden fossile brændsler.

11 Centrale valg for fremtidens energisystem Elektrificering, effektivisering og besparelser er no regrets. Vælge mellem energisystem baseret på biomasse (-import) og vind/sol/udland. Forsyningssikkerhed udfordres i begge tilfælde. Biobrændstoffabrikker i Danmark? Hvilke? (Hvornår/hvordan) opgradere biogas? Hvornår begynde det svære (transport/industri)?

12 Forskel til Klimakommissionen. ENS-scenarier: Forbrugsmodel + energibalancemodel + Sisyfos; nettoenergiforbrug. Vind, biomasse, bio+, brint samt fossilt scenarie. Omk %. Klimakommission: Balmorel + Stream + DREAM; endeligt energiforbrug. Uambitiøst, ambitiøst samt reference [+kernekraft+ccs] Omk. +5-6%.

13 Analyse af elnettets funktionalitet Anders Højgaard Kristensen 2. juni 2014

14 Hovedrapport 12 bilagsrapporter

15 Udgangspunktet Historisk høj forsyningssikkerhed Gennemsnitlig og set over en årrække opleves afbrydelser i elforsyningen på min. pr. år Historisk overkapacitet Kapacitetsplanlægning: termisk + 20% Elforsyningssikkerhed = net og værker Forhold i nettet, der giver anledning til forsyningsafbrydelser (primært distributionsnet)

16 Er der tilstrækkelig kapacitet? Også selvom Vinden ikke altid blæser termiske værkers rådighed ikke er 100% udlandsforbindelser kan være ude af drift Mange værker er gamle og tages ud af drift. Rådighedsbeløb for decentral bortfalder 2018 Typisk fokus på reserve for vindkraften Men reelt et spørgsmål om sandsynlighed for rådigheden af de enkelte bidragydere

17 Centrale værker Tendenser 1 Nedgang i samlet installeret kapacitet Nogle anlæg levetidsforlænges og konverteres til biomasse Fremskrivning til 2020 er forholdsvis sikker Decentrale værker Mange anlæg omkring 20 år den tekniske levetid er vurderet Teknologi med hurtig start og hurtig regulering op/ned

18 Tendenser 2 Vind & sol Større produktion, større variationer Stigende betydning for forsyningssikkerheden Transmissionsnettet Udlandsforbindelser vigtige for integration i det europæiske elmarked Flere forbindelser og stigende betydning for forsyningssikkerheden Smart grid kan bidrage, men pt. lille volumen

19 Fremskrivninger og simuleringer Udviklet model baseret på Monte Carlo simulering Regner på indenlandsk kapacitet (termisk + VE) samt udlandsforbindelser 2020 og 2025: baseret på fremskrivninger 2035 og 2050: baseret på scenarier Udgangspunkt er samme forsyningssikkerhed som i dag

20 Analyseresultater for 2020 og 2025 Analyseresultater for 2020 og 2025 viser, at der er tilstrækkelig kapacitet for at opretholde forsyningssikkerheden på dagens niveau. Men ved ændrede forudsætninger er der risiko for forringelse i Østdanmark.

21 Analyseresultater for 2035 og 2050 I scenarierne for 2035 og 2050 investeres i ny kapacitet. For at forsyningssikkerheden kan holdes på dagens niveau, er der i alle tilfælde behov for reservekapacitet. Omkostningerne indgår i scenarierne

22 Resultater Forsyningssikkerheden kan indtil 10 år frem samlet set opretholdes på dagens niveau uden nye initiativer: Der kan dog opstå behov for særlige initiativer tidligere, hvis forudsætningerne ændres væsentligt Udviklingen følges derfor tæt Videre proces: Der findes i dag forskellige håndtag i elforsyningsloven til sikring af kapacitetssituationen Der er derfor ikke behov for nye politiske initiativer nu Fokus på kapacitetsmekanismer samt nabolandes bidrag via udlandsforbindelser

23 Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

24 Hovedfokuspunkter Generelle forudsætninger Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

25 Forudsætninger Udvikling i Europa Ambitiøs CO2-reduktion med fokus på vind som virkemiddel: 95 % CO2-reduktion i 2050, kun lokal biomasse i 2050, ingen CCS Udvikling i Danmark, vindforløbet Med afgifter og tilskud Ingen fossile brændsler fra 2035, vind, begrænset biomasse i 2050, elektrificering Uden afgifter og tilskud Ingen fossile brændsler fra 2035, vind, begrænset biomasse i 2050, elektrificering Udvikling i Danmark, Basisforløb Med gældende afgifter og tilskud, samt gældende regulering. Ingen særlige danske målsætninger efter 2020

26 Scenarier for fjernvarmeanalysen A. Vindforløb B. Vindforløb, uden afgifter og tilskud (samfundsøkonomi). Som A, men beregnet uden afgifter og tilskud C. Basisforløb med eksisterende afgifts- og tilskudsstruktur, og uden særlige danske målsætninger efter EU s ambitiøse CO 2 målsætning for hele modelområdet stadig gældende.

27 Fjernvarmens udbredelse Ved energirenovering og skærpede krav i bygningsreglement vil fjernvarmeforbrug reduceres Hvis naturgasområder konverteres til fjernvarme, øges fjernvarmeforbruget Hvornår er det fornuftigt med fjernvarme i forhold til individuel forsyning?

28 Produktion af fjernvarme Mere vind-el betyder mindre behov for kraftvarme (i perioder) og behov for mere fleksibel produktion Indpasning af biogas, varmepumper, solvarme, geotermi, overskudsvarme mv. Decentrale KVV - ophør af grundbeløb Kraftvarme i fremtiden? Fjernvarmens rolle for balancerings- og lagringsydelser for elsystemet

29 Overblik over fjernvarmenet 2011 Varmeproduktion (TJ) Varmeleverancleverance Varme- (TJ) (%) El (MW) Varme (MW) Centrale % Store decentrale % Øvrige affald % Små decentrale % SUM %

30 Beregningsmodel Varmeforbrug Teknisk potentiale Økonomisk potentiale Varmeatlas Regnearksmodel Balmorel Elproduktion Elpriser Case analyser for typiske områder Teknologiinvesteringer Varmeproduktion - CO2 og VE andel Elpriser - Varmeproduktionsstruktur struktur Varmepriser

31 Varmeatlas opdeling i kategorier 1) 2) 1) Konvertering inden for eksisterende fjernvarmeområder 2) Konvertering i forlængelse af eksisterende fjernvarmeområder 3) Konvertering uden for eksisterende fjernvarmeområder 3)

32 Teknisk og brugerøkonomisk potentiale for fjernvarme i 2035

33 Ikke-fjernvarmeforbrugere i fjernvarmeområder Ikke-fjernvarmeforbrugere i byområder med fjernvarme Varmeforbrugere i byområder uden fjernvarme Ikke-fjernvarmeforbrugere i fjernvarmeområder Ikke-fjernvarmeforbrugere i byområder med fjernvarme Varmeforbrugere i byområder uden fjernvarme Ikke-fjernvarmeforbrugere i fjernvarmeområder Ikke-fjernvarmeforbrugere i byområder med fjernvarme Varmeforbrugere i byområder uden fjernvarme Ikke-fjernvarmeforbrugere i fjernvarmeområder Ikke-fjernvarmeforbrugere i byområder med fjernvarme Varmeforbrugere i byområder uden fjernvarme Varmebehov an forbruger [PJ] Teknisk og samfundsøkonomisk potentiale for fjernvarme i Teknisk potentiale Økonomisk potentiale Centrale fjernvarmeområder Mellemstore fjernvarmeområder Mindre fjernvarmeområder med affaldsvarme Mindre aggregerede fjernvarmeområder

34 Konklusioner Modelberegningerne viser, at der et betydeligt teknisk- og brugerøkonomisk potentiale for at konvertere fra individuel forsyning til fjernvarme En stor del af potentialet er ikke samfundsøkonomisk rentabelt Inden for et eksisterende fjernvarmeområde er det fornuftigt at konvertere til fjernvarme. I områder, der ligger op ad fjernvarmeområder, kan det for centrale fjernvarmenet og affaldsnet være fornuftigt at konvertere, mens det for de øvrige områder overordnet ikke er samfundsøkonomisk rentabelt Helt nye fjernvarmeområder, vil sjældent være samfundsøkonomisk rentabelt

35 Centrale områder

36 Mellemstore decentrale områder

37 Små fjernvarmeområder

38 Fjernvarmepriser

39 Opsummering af FV produktion Omstilling væk fra naturgas er (hurtigt) på vej, uanset scenarie I store decentrale FV-net udskiftes naturgas med biomassekraftvarme og solvarme I mindre decentrale FV-net udskiftes naturgas med varmepumper og solvarme I centrale FV-net udskiftes kul med biomasse Afgiftssystemet fremmer investering i biomasse og sol De nuværende rammebetingelser fører til større biomasseudbygning end vindscenariet uden afgifter og tilskud

40 Gasinfrastrukturanalyse Formål: Undersøge virkningerne for gasinfrastrukturen at naturgas absolutte og relative andel i energiforsyningen falder frem mod 2050 Udfordring: Omkostninger til drift og vedligeholdelse af gastransportsystemet (transmission, lager og distribution) er i store træk uafhængigt af de transporterede mængder De energipolitiske målsætninger vil alt andet lige føre til stigende transportpriser for gas Hvilke udfordringer kan dette give på kort, mellem langt sigt og langt sigt

41 Gasanvendelse frem mod 2050

42 Gasinfrastrukturanalyse Udfordring: Faldende gasmængder Angivet i PJ Naturgasforbrug Danmark VE-gas forbrug Danmark Gasforbrug i Danmark Eksport af naturgas til Holland Eksport af gas til Sverige (primært naturgas) Eksport af gas i alt Nettoimport af gas fra Tyskland (primært naturgas) Naturgasproduktion i Nordsøen

43 Gasinfrastrukturanalyse Gasinfrastrukturens fremtidige rolle Vindscenariet viser, at gasinfrastrukturen også anvendes i 2050 Gasinfrastrukturen har rimelig robust økonomi, men udfordres ved faldende transportmængder Kort og mellemlangt sigt til 2035 Back-up til elsystemet, regulerkraft og spidslast til varme Industri og transport (tung) Bidrage til fleksibilitet i energisystemet Energiforsyningssikkerhed På længere sigt Bidrage til den grønne omstilling med transport af VE-gasser Energilagring Bidrage til fleksibilitet i energisystemet Bidrage til forsyningssikkerhed, back-up til el- og varmesystemer

44 Gasinfrastrukturanalyse Udvikling i transmissionstariffer Energinet.dk har valgt en afskrivningsperiode frem til 2053 Faldende dansk forbrug betyder større økonomisk afhængighed af transit til Sverige Et fortsat fald i Nordsøproduktion efter 2020 indebærer mindre transit til Tyskland Transmissionstariffen forventes at stige Omkostningerne til drift og vedligehold påvirkes i princippet ikke af ændring i transportmængder Transmissionstariffen udgør i dag kun en lille del af slutkundeprisen

45 Gasinfrastrukturanalyse Udvikling i distributionstariffer Tariffer kan halveres fordi den historiske gæld afvikles senest i 2026 Enhedsomkostninger er stort set uafhængige af lavere transportmængder Ved bortfald af villakunder fra 2035 stiger tarifferne markant Ved bortfald af villakunder kan enhedsomkostninger reduceres noget Ingen eller kun begrænsede besparelser ved evt. sløjfning af net fra 2035 Industriens transportomkostninger vil stige ved bortfald af villakunder Samlet vurdering er, at distributionsselskabernes økonomi er rimelig robust, fordi nettene stort set er afskrevet

46 Gasinfrastrukturanalyse Naturgaslagre Forventet fald i behov for lagerydelser kan sætte lagerselskaberne under økonomisk pres Lageraktiviteterne er i konkurrence med udenlandske lagre og udbydere af andre fleksibilitetsydelser Rigelig lagerkapacitet i Nordeuropa og udbud af andre fleksibilitetsydelser Omkostningsreduktioner kan ikke modsvare fald i indtægter Analyserne viser, at der er i et fremtidigt VE-energisystem er behov for lagrene til energilagring, energiforsyningssikkerhed og til back-up for el- og varmesystemer

47 Gasinfrastrukturanalyse Sammenfatning Gassystemet er et samfundsøkonomisk aktiv, som vil kunne spille en vigtig rolle i et fremtidigt VE-energisystem Økonomien er forholdsvis robust, men transportpriser og lagerydelser vil formentlig stige på grund af faldende gasforbrug Økonomien er følsom overfor mængder. Gasinfrastrukturen spiller godt sammen med elsektoren Gasinfrastrukturen kan bidrage til den grønne omstilling Gasinfrastrukturen er nødvendig til transport og lagring af VE-gasser Gassystemet bidrager til fleksibilitet i det samlede energisystem Gassystemet vil fortsat kunne yde et vigtigt bidrag til forsyningssikkerheden både ved tekniske leveringssvigt og til dækning af sæson- og døgnvariation

48 Analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark

49 Fremskrivning og scenarier

50 Forbruget af biomasse vil stige på kort sigt

51 Og på lang sigt Vindscenarium Biomassescenarium

52 Uanset scenariet Bio+scenarium Brintscenariet

53 Potentialer, efterspørgsel og priser

54 Globale potentialer (2050)

55 Efterspørgslen stiger på kort sigt Eksport af træpiller til EU Global produktion af etanol

56 Op på lang sigt kommer vi tættere på de globale potentialer

57 Og så stiger priserne også

58 Biomasse og global opvarmning

59 Biomasse er en vigtig del af det globale kredsløb af kulstof

60 Skovrydning er og har været anledning til en væsentlig del af den globale opvarmning

61 Samtidig kan anvendelsen af biomasse til energi ikke undværes, hvis global opvarmning skal stoppes

62 Resultater fra livscyklusvurdering

63 Der er forskel på udledningerne forbundet med anvendelse af biomasse til energi set i et LCAperspektiv

64 Og det anvendte tidsperspektiv spiller en væsentlig rolle for resultaterne Kraftvarme (20 år) Kraftvarme (100 år)

65 Energiscenariernes udledninger set i et LCA-perspektiv Mio. tons co2-ækv./år

66 Konklusioner (I) Udfordringer på kort sigt (frem til 2020) Der vil fra hovedparten af forventede hovedeksportlande kunne købes træbrændsler baseret på restprodukter og lignende Vil formentlig også være træbrændsler på markedet, hvor skove alene er høstet med det formål at levere til energi For så vidt angår opførsel af nye biomasseværker bør vurdering af risici ved anvendelse af biomasse på længere sigt inkluderes Øget import af biobrændstoffer med ILUC-risiko

67 Konklusioner (II) Udfordringer på lang sigt (efter 2020) Den globale kontekst vil spille en stor rolle Der kan være indirekte konsekvenser forbundet med den danske efterspørgsel i takt med stigende global efterspørgsel I fraværet af etablering af en ambitiøs global ramme for udledningen af drivhusgasser inklusiv LULUCF vil der være en øget risiko for en negativ klimapåvirkning desto større volumen af biomasse, der på længere sigt anvendes i forbindelse med den danske klima- og energipolitik. Hertil kommer andre mulige negative miljøpåvirkninger Forbruget af biomasse i et VE-baseret energisystem minimeres mest effektivt ved anvendelse i de sektorer,hvor der ikke findes andre alternative til fossile brændsler som f.eks. tung transport og visse former for procesenergi

68 Opfølgning Regeringen har opfordret branchen til at indgå en frivillig brancheaftale med kriterier for anvendelsen af bæredygtig biomasse Bæredygtighedskriterierne skal som minimum være på linje med reglerne i Storbritannien og Holland Hvis ikke der indgås en brancheaftale, vil regeringen træffe beslutning vedrørende en model for national lovgivning på området

69 Rapport fra Biogas Taskforce Energistyrelsen, 2. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

70 Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på at sikre den forudsatte biogasudbygning frem mod Såfremt der ikke er den fornødne udvikling i nye projekter i , er parterne enige om i 2014 at drøfte andre muligheder for at fremme biogasudbygningen, herunder konkrete forslag, der indebærer aftagepligt.

71 Rapport fra Biogas Taskforce Status for biogas Forventet udbygning Rammebetingelser Potentiale Afsætningsmuligheder - på kort og langt sigt Barrierer Forslag fra aktører

72 Rapporter fra Biogas Taskforce Biomasser til biogas i Danmark på kort og lang sigt, Torkild Birkmose m.fl. 2. Dybstrøelse som substrat på biogasanlæg, PlanEnergi 3. Muligheder for at fremme investeringer i biogas, Deloitte m.fl. 4. Business case for opgradering, Cowi 5. Business cases for kraftvarme, centralt og decentralt anlæg, Deloitte m.fl.

73 Rapporter fra Biogas Taskforce Sæson- og døgnregulering af biogasproduktion, PlanEnergi 7. Afsætning af biogas til industri, Ea Energianalyse 8. Anvendelse af biogas til el- og varmeproduktion, Ea Energianalyse 9. Afsætning af biogas til kraftvarme i Jylland frem til 2035, Ea Energianalyse 10.Omkostning ved tilslutning af biometan til naturgasnettet, DGC

74 STATUS OG FORVENTET UDVIKLING

75 Biogasproduktionen (PJ)

76 Biogasanlæg i Danmark i 2012: 154 anlæg 57 renseanlæg 5 industrianlæg 25 lossepladser 21 fællesanlæg 46 gårdanlæg 7 procent af husdyrgødningen bruges til biogas

77 Mål for biogas Grøn vækst 2009: - op til 50 pct. af husdyrgødningen kan udnyttes til grøn energi i Energiaftalen: Ambitiøs udbygning. Energifremskrivning 2012: 17 PJ biogas i 2020

78 Forventet biogasudbygning frem til 2020

79 RAMMEBETINGELSER FOR BIOGAS

80 Energiaftalens nye pristillæg Kr/GJ Ny ekstra tillægsstøtte, aftrappes inden 2020 Ny tillægsstøtte, aftrappes med naturgasprisen 60 Ny fast støtte Kraftvarme Proces Til naturgasnettet Transport Hidtidig støtte - direkte og indirekte Statsstøttegodkendelse 14. november 2013 Endelig afklaring 12. februar 2014

81 Løbende priser, WEO 2013 Tilskud til biogas til opgradering 40120, , , ,0 40,0 10 kr/gj 10-kr. tilskud kr./gj 26-kr/GJ 26-kr. tilskud kr./gj Grundtilskud kr./gj 5 20,0 0 0,

82 BIOMASSE TIL BIOGAS

83 90 Maksimalt biogaspotentiale (PJ) 80 Kløvergræs Energiroer 70 Energimajs 60 Have-parkaffald Grøftekanter 50 Randzoner 40 Efterafgrøder Roetopensilage 30 Naturarealer 20 Organisk industriaffald Husholdningsaffald 10 Halm 0 AgroTech 2012 lavt skøn Revideret potentiale AgroTech 2020 højt skøn Fast staldgødning Dybstrøelse Gylle

84 Produktionspriser fra biomasser

85 Hvad koster det at producere biogas?

86 Hvad koster det at producere biogas?

87 INDPASNING AF BIOGAS I ENERGISYSTEMET

88 Afsætningsmuligheder Biogasanlægget Aftager af biogas El og varme Opgradering til net El og varme Industri Transport Industri Transport 88

89 Fuldlasttimer på decentrale KVværker

90 Varmeomkostning (kr./gj) Varmeproduktionsomkostninger Stadium 2020, 5000 fuldlasttimer/år Selskabsøkonomi (inkl. afgifter og tilskud) Samfundsøkonomi (ekskl. afgifter og tilskud) 90 Grundlag: teknologikatalog, seneste brændselsprisfremskrivninger, vedtaget og planlagt tilskuds- og afgiftslovgivning. Inklusiv FSA.

91 Afsætningspotentiale til industri

92 Afsætning af biogas Kraftvarme: Faldende afsætning - mindre eldrift og billige alternative varmekilder, VFL gør det svært for investorer at tjene penge Industri og transport: lav driftsstøtte og endnu ikke godkendt af EU Opgradering til naturgasnet: adgang til stort marked og ofte selskabsøkonomisk fordelagtigt trods højere omkostninger Biogas vil fremover blive opgraderet og tilført naturgasnettet

93 Hvordan vil biogas blive anvendt? PJ 12,0 10,0 8,0 6,0 Opgradering til naturgasnet Proces og transport og andet Kraftvarme 4,0 2,0 0,

94 ROLLE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM

95 Biogas i fremtidens energisystem Mængden af (grøn) gas er begrænset i 2050, selv med mere vådt affald til biogas. Afgørende for hele det fossilfrie projekt, at biogassen kan levere. Et fossilfrit energisystem med meget biomasse behøver mindre (grøn) gas.

96 Gas til hvad? Transport (lastbiler, busser og skibe). Industri (kedler og kraftvarme). Fjernvarme (decentrale kraftvarmeværker; få driftstimer). Gasturbine-reservekraftværker (meget få driftstimer).

97 Barrierer for biogas Afsætning Kraftvarme: Færre driftstimer på elmotorer Konkurrence fra billigere varmekilder Opgradering: det koster at opgradere og tilslutte til naturgasnet Industri: lavt tilskud og afgiftsfritagelser Transport: perspektiv, men ikke penge her og nu Driftsøkonomi Aftrapning af ny støtte Drift & vedligehold Finansiering Svært at låne, svært at få kommunegaranti, Ingen anlægstilskud Biomasse Lavt tørstofindhold i gylle Stigende priser på andre biomasser, små mængder, håndtering, Renhed af organisk husholdningsaffald Tilladelser og myndighedsbehandling Frygt for at næringsstoffordel forsvinder ved nye gødningsregler Placering af biogasanlæg, VVM-regler, klagesager

98 Handlemuligheder Justeringer af støttesystemet Fremme afsætning af biogas via naturgasnettet Reduktion af finansieringsbarrierer Fremme anvendelsen af biogas til transport Fastholde afsætningsmuligheder for biogas til kraftvarme Øge tilgængelighed af biomasse Fremme opbygning af lokal infrastruktur til biogas Reduktion af barrierer vedrørende myndighedsbehandling

99 Næste skridt Der er mange biogasprojekter i gang, og det ser ud til, at biogasproduktionen vil mere end fordobles frem til Biogas Taskforce vil følge udviklingen tæt og gøre status igen efter sommerferien Parterne bag energiforliget vil i (efteråret) 2014 drøfte, om der er behov for yderligere politiske initiativer for at fremme biogasudbygningen.

100 Tak for opmærksomheden

101

102 Sammenligning af scenarier 2050 VIND - Biomasse: + 50 PJ - Vind: MW - Solceller 1000 MW - Brint til opgradering: BIOMASSE - Biomasse: PJ - Vind: MW - Solceller 1000 MW - Ingen brint: BIO+ - Biomasse: PJ - Vind: + 0 MW - Solceller 0 MW - Ingen brint: BRINT - Biomasse: + 0 PJ - Vind: MW - Solceller 1000 MW - Brint til opgradering + transport: Fossil - Biomasse: 122 PJ - fosile: 361 PJ - Vind: 8500 MW - Sol 600 MW - Biogas: 17 PJ - Moderate besp. - Ingen brint - Ingen biobrændstoffer: Biomasse: ~108 PJ Vind: 6000 MW Moderate energibesparelser Solceller: 1000 MW Biogas: 42 PJ. Affald: 42 PJ Biobrændstoffabrikker i Danmark Fossile brændsler: 0 PJ Fælles for alle fire fossilfrie scenarier

103 Tak for opmærksomheden