Biogas. Fælles mål. Strategi

Transkript

1 Udkast til strategi Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg. Vi forventer, at der skal opføres store fællesanlæg (alternativt et større antal decentrale gårdanlæg) i Region Midtjylland for at indfri målet. Biogasproduktionen er primært baseret på husdyrgødning og organiske restprodukter fra industri og landbrug. Strategi For at nå vores mål vil vi sætte fokus på: Frembringelse af bæredygtige biomasser til biogasanlæg Rentabel drift på danske biogasanlæg forudsætter i dag tilførsel af organisk industriaffald for at opnå tilstrækkelig gasproduktion. Allerede i dag står vi i en situation, hvor der er mangel på organisk affald til biogas, og hvor anlæggene er i intern konkurrence om det bedste affald. Fuld udnyttelse af potentialet for biogasproduktion forudsætter derfor, at vi frembringer store mængder af andre typer af biomasse med et højt energiindhold, der kan samudrådnes med gylle i fremtidens biogasanlæg. På kort sigt ønsker vi at udbrede erfaringer fra forsøg med brug af dybstrøelse og halm til biogas, så det bliver almindelig praksis i stor skala på fremtidige biogasanlæg. Derudover ser vi en mulighed for, at efterafgrøder kan levere store mængder biomasse til biogas, men det vil kræve udvikling af nye sædskifter i landbruget og mulighed for begrænset gødskning af afgrøderne, der ikke øger udvaskningen af næringsstoffer. Et mindre bidrag til biogasgasproduktionen kan komme fra naturpleje og organisk dagrenovation. Udnyttelsen forudsætter dog, at der etableres et særskilt tilskud afhøstning af biomasse fra naturarealer, samt at der indføres kildesortering og forbehandling af det organiske husholdningsaffald. På længere sigt forventes biogasprocessen også at kunne baseres på biprodukter fra nye bioraffinaderier. 1

2 Projektudvikling i samarbejde med landbrug og forsyningsselskaber Ved etablering af nye biogasanlæg er tidlig dialog mellem myndigheder og investor afgørende for udviklingen af bæredygtige biogasprojekter med bred folkelig og politisk opbakning. Set i lystet af en stadig større professionalisering af branchen, hvor bl.a. forsyningsselskaber får en afgørende rolle i at drive udviklingen, ser vi gode muligheder for en tidlig dialog forud for en konkret arealudpegning. De næste skridt I fællesskab vil vi i prioriteret rækkefølge arbejde videre med følgende problemstillinger i relation til biogas: 1. Følge forsøg med dybstrøelse og halm til biogas og arbejde for udrulning af teknologien i stor skala til eksisterende og nye biogasanlæg 2. Konkrete forsøg med dyrkning af efterafgrøder til biogas 3. Fælleskommunalt initiativ for udnyttelse af organisk husholdningsaffald til biogas 4. Nærmere undersøgelse af og forsøg med samlecentraler til separation af gylle 5. Igangsætte demonstrationsprojekter med opgraderinger af biogas med tilsætning af brint fra vindkraft 6. På længere sigt arbejde på, at restprodukter fra kommende bioraffinaderier anvendes til biogas Ønsker til folketinget Der er en række barrierer for mere biogas. Konkret ser vi et behov for følgende ændringer: 1. En forenkling af de regler, der styrer omfordelingen af afgasset gylle mellem landmænd der primært er husdyrproducenter og landmænd der primært er planteavlere. Efter gældende regler finder mange planteavlere, at det er mindre kompliceret at bruge handelsgødning. 2. Affald til jord bekendtgørelsen (tidligere Slambekendtgørelsen) bør revideres, så den understøtter regeringens ressourcestrategi om brug af organisk dagrenovation til biogas. 3. Større sikkerhed for de langsigtede afregningsvilkår for biogas, da Energiaftalens forhøjede tilskud til biogas aftrappes frem mod Større grad af ligestilling mellem tilskud til biogas til opgradering og til direkte industriel anvendelse. I dag gives der væsentligt højere tilskud til afsætning via opgradering, selvom direkte industriel anvendelse er en samfundsøkonomisk bedre løsning. 5. At kommunegarantien ændres til en statsgaranti, så vi får mere ensartede vilkår på tværs af kommuner og at garantien udvides til også at dække helt eller delvis afsætning til industri eller opgradering 2

3 Status og perspektiver Vi ønsker, at al husdyrgødning så vidt muligt udnyttes til produktion af biogas, da vi herved kan producere grøn energi på en måde, der har en række positive afledte effekter for miljø, klima og jordbrug. Landbrugets udledning af metan og lattergas mindskes, tab af næringsstoffer reduceres og landmandens udbytte ved dyrkning af jorden forbedres. I et fremtidigt energisystem uden fossile brændsler vil biogas få en nøglerolle. Det skyldes, at lagerkapaciteten i gasnettet er meget stor og at biogassen kan omdannes til bionaturgas og udnyttes til energiproduktion på tidspunkter, hvor der ikke er energiproduktion fra svingende energikilder som vind og sol. Hertil kommer, at gas kan udnyttes til industrielle formål og tung transport. Figur 1 viser potentialet for biogasproduktion baseret på husdyrgødning fordelt på kommuner ved forgasning af 75 % af al husdyrgødning, mens figur 2 viser den eksisterende og planlagte biogasproduktion på husdyrgødning. TJ/år Potientiale ultimo 2011 Figur 1: Biogaspotentiale fordelt på kommuner ved udnyttelse af 75 % af husdyrgødningen til biogas. TJ/år Anlæg under planlægning Anlæg under etablering Eksisterende anlæg Figur 2: Eksisterende biogas, anlæg under opførelse og planlagte anlæg. 3

4 Tabel 1 viser større nyopførte biogasanlæg, anlæg under opførelse samt planlægte biogasanlæg. Senest er et stort fællesanlæg opført i Horsens Kommune, mens et stort gårdanlæg er under opførelse i Skive Kommune (Madsen Bioenergi). Biogasproduktionen på begge anlæg vil blive opgraderet og leveret ind på naturgasnettet. HMN Naturgas aftager gas fra Brødrene Madsens anlæg i Balling, mens DONG aftager gassen fra Horsens Biogas. Anlæg Kommune Husdyrgødning (TJ/år) Andet (TJ/år) I alt (TJ/år) Nyopført Måbjerg BioEnergy Holstebro Horsens Biogas Horsens Under opførelse Madsen Bioenergi S kive I alt Under planlægning Biocenter Gudenå Silkeborg BioEnergi Vest (fase 1) Ringkøbing Skjern BiogasCo, Videbæk Ringkøbing Skjern Bionaturgas Månsson Ikast Brande Djurs Bioenergi Nordjurs I alt Totalt Tabel 1: Biogasanlæg der er nyopførte eller under planlægning i Region M idtjylland. I tabellen er udvidelsesprojekter og planlagte gårdanlæg ikke medtaget. Der forberedes udvidelser ved Thorsø, Lemvig, Foulum og Rybjerg biogasanlæg. 4

5 Ser vi på Region Midtjylland samlet, så er det i dag ca. 15 % af den tilgængelige husdyrgødningen der udnyttes til biogas. Selvom vi hertil lægger anlæg under etablering og anlæg under planlægning er der fortsat et uudnyttet potentiale på over TJ/år, svarende til over 10 biogasanlæg på størrelse med Måbjerg BioEnergy TJ/år Rest potentiale ved 75 % udnyttelse Anlæg under planlægning Anlæg under etablering Eksisterende udnyttelse Figur 3: Andel af det samlede biogaspotentiale, der udnyttes i dag, med anlæg under opførelse og med anlæg under planlægning. 5

6 Figur 4 viser husdyrtætheden, naturgas fordelingsledninger, eksisterende biogasfællesanlæg, anlæg under opførelse og anlæg under planlægning. Det fremgår af figuren, at den geografiske spredning af eksisterende og planlagte anlæg er god, og at de fleste anlæg er placeret, så der er gode muligheder for opgradering og afsætning af biogassen til nærliggende naturgasnet. Det ses desuden, at der er store områder med høj husdyrtæthed, hvor der hensigtsmæssigt kan planlægges for nye store biogasanlæg. Figur 4: Husdyrtætheden, naturgas fordelingsledninger, eksisterende biogasfællesanlæg, anlæg under opførelse og anlæg under planlægning. 6