Ministeren. Beskæftigelsesudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

Transkript

1 Udlændinge- og Integrationsudvalget UUI Alm.del Bilag 36 Offentligt Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt Ministeren Beskæftigelsesudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesudvalget har den 15. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 35 (BEU alm. del) efter ønske fra Finn Sørensen (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 35: Vil ministeren bekræfte beregningerne i IMR-rapportens ( Familier på Integrationsydelse ) kapitel 4 om økonomiske konsekvenser, herunder figur 10, 11 og tabel 3, 4 og 5? Svar: 8. november 2018 Analysekontoret Slotsholmsgade København K Tel Mail uim@uim.dk Web CVR-nr Sags nr Akt-id De omtalte figurer og tabeller illustrerer ifølge rapporten forskellen mellem indtægter og udgifter for forskellige familietyper opdelt på opholdstid. Opgørelserne anvender videre ifølge rapporten beregninger af såkaldte minimumsbudgetter udarbejdet af Rockwool Fonden og en indikator fra Danmarks Statistik om relativ fattigdom. Det bemærkes, at Rockwool Fondens beregninger af minimumsbudgetter bygger på en række forudsætninger om bl.a. varige forbrugsgoder, beklædning, transport, fritid og kultur, der ikke tager højde for de individuelle prioriteringer. Udlændinge- og Integrationsministeriet har herudover ikke forholdt sig nærmere til Rockwool Fondens beregninger, eller hvad Fonden i øvrigt finder, er et rimeligt budget byggende på en række antagelser. I forhold til Danmarks Statistiks opgørelse af relativ fattigdom mener regeringen, at det er alt for snævert og firkantet at se på, om indtægter ligger over eller under en bestemt teknisk defineret grænse på et givent tidspunkt. Det giver ikke et reelt og dækkende billede af de socialpolitiske udfordringer i Danmark. Det var også baggrunden for, at Venstre-regeringen afskaffede den tidligere fattigdomsgrænse. Side 1/2

2 Det kan oplyses, at Udlændinge- og Integrationsministeriet til at belyse den økonomiske situation for fx modtagere af overførselsindkomster efter fast praksis anvender beregninger om rådighedsbeløb med udgangspunkt i Økonomi- og Indenrigsministeriets standardiserede familietypeberegninger. Disse beregninger viser rådighedsbeløbene, når der er taget højde for boligudgifter mv. Inger Støjberg / Henrik Kyvsgaard Side 2/2

3 Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt Ministeren Beskæftigelsesudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesudvalget har den 15. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 36 (BEU alm. del) efter ønske fra Finn Sørensen (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 36: Vil ministeren redegøre for, hvor mange voksne, der indtil nu er blevet ramt af integrationsydelsen og/eller optjeningskravet for børne- og ungeydelsen, samt hvor mange børn der er i de pågældende familier? Der ønskes en fordeling på køn, alder og kommuner. Svar: 9. november 2018 Analysekontor Slotsholmsgade København K Tel Mail uim@uim.dk Web CVR-nr Sags nr Akt-id I perioden 1. september juli 2018 har der i alt været omkring unikke personer, der har modtaget integrationsydelse, heraf 85 pct. statsborgere, 4 pct. statsborgere fra et vestligt land og 11 pct. danske statsborgere. Pr. 1. juli 2018 var der ca integrationsydelsesmodtagere. Udlændinge- og Integrationsministeriet har umiddelbart ikke adgang til registerdata om børne- og ungeydelse på individniveau, herunder data, som giver mulighed for præcist at identificere personer, som får en reduceret børne- og ungeydelse. Antallet af familier, der er omfattet af optjeningsprincippet for udbetaling af den fulde børne- og ungeydelse, er derfor beregningsteknisk baseret på forældrenes opholdstid i Danmark. Der tages udgangspunkt i, at hvis mindst én af de personer, som har forsørgelsespligten over barnet, opfylder optjeningsprincippet, udbetales der den fulde børne- og ungeydelse. Beregningsteknisk antages det, at begge herboende forældre har forsørgelsespligten over for barnet. Desuden er der taget udgangspunkt i integrationsydelsesmodtagere med et ikkevestligt statsborgerskab, da skønnet over antallet af vestlige og danske statsborgere, som har ret til udbetaling af den fulde børne- og ungeydelse, vil være behæftet med stor usikkerhed pga. de særlige regler, som gælder for visse EU/EØSborgere og borgere fra Schweiz. Side 1/7

4 Pr. 1. juli 2018 var der lidt over integrationsydelsesmodtagere i alderen 18 år og derover med et ikke-vestligt statsborgerskab. Lidt over heraf havde mindreårige børn. Knap modtagere af integrationsydelse havde mindreårige børn, hvor ingen af de herboende forældre pr. 1. juli 2018 med udgangspunkt i en beregningsteknisk opgørelse baseret på forældrenes opholdstid i Danamark, havde opfyldt optjeningsprincippet ift. udbetaling af børne- og ungeydelsen uden en hel eller delvis reduktion. Det forholdsvis lave antal skal bl.a. ses i lyset af, at der er relativ få familier, hvor begge forældre er kommet til Danmark efter 1. januar 2018, hvor optjeningsprincippet blev udvidet fra 2 år til 6 års opholdstid inden for de seneste 10 år. Da optjeningsprincippet opgøres med udgangspunkt i den forælder, som har været længst i Danmark, vil de fleste modtagere integrationsydelse være omfattet af optjeningsprincippet om bopæl i Danmark i 2 ud af 10 år, da de er kommet til Danmark inden 1. januar. De personer, som har haft bopæl i Danmark inden 1. juli 2016, betragtes som berettigede til udbetaling af børne- og ungeydelsen uden reduktion. I tabel 1, tabel 2 og tabel 3 er vist fordelingen på køn, alder og kommuner. Tabel 1: 18+-årige integrationsydelse fordelt på køn pr. 1. juli 2018 Antal 18+-årige ikkevestlige statsborgere på integrationsydelse Antal 18+-årige ikkevestlige statsborgere på integrationsydelse som er forældre til mindreårige børn Antal 18+-årige ikkevestlige statsborgere på integrationsydelse, som er forældre til ét eller flere mindreårige børn, hvor ingen af børnenes forældre har opfyldt optjeningsprincippet fsva. opholdstid i Danmark* Antal Andel Antal Andel Antal Andel Mænd % % % Kvinder % % % I alt % % % Anm.: *En person defineres som havende opfyldt optjeningsprincippet, hvis personen har boet i Danmark i mindst 6 år inden for de sidste 10 år. Hvis mindst ét af børnenes forældre har boet i Danmark før 1. januar 2018 defineres personen som havende opfyldt optjeningsprincippet, hvis personen har boet i Danmark i mindst 2 år inden for de seneste 10 år. Anm.: Pga. afrundinger summer tallene ikke nødvendigvis til totallen. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik og STAR. Side 2/7

5 Tabel 2: 18+-årige integrationsydelse fordelt på alder pr. 1. juli 2018 Antal 18+-årige ikkevestlige statsborgere på integrationsydelse Antal 18+-årige ikkevestlige statsborgere på integrationsydelse som er forældre til mindreårige børn Antal 18+-årige ikkevestlige statsborgere på integrationsydelse, som er forældre til ét eller flere mindreårige børn, hvor ingen af børnenes forældre har opfyldt optjeningsprincippet fsva. opholdstid i Danmark* Antal Antal Andel Andel Antal Andel år % % % år % % % år % % % år % % % 55 år og derover % % 61 4 % I alt % % % Anm.: *En person defineres som havende opfyldt optjeningsprincippet, hvis personen har boet i Danmark i mindst 6 år inden for de sidste 10 år. Hvis mindst ét af børnenes forældre har boet i Danmark før 1. januar 2018 defineres personen som havende opfyldt optjeningsprincippet, hvis personen har boet i Danmark i mindst 2 år inden for de seneste 10 år. Anm.: Pga. afrundinger summer tallene ikke nødvendigvis til totallen. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik og STAR. Tabel 3: 18+-årige integrationsydelse fordelt på kommuner pr. 1. juli 2018 Kommune Antal 18+-årige integrationsydelse Antal 18+-årige integrationsydelse som er forældre til mindreårige børn Antal 18+-årige integrationsydelse, som er forældre til ét eller flere mindreårige børn, hvor ingen af børnenes forældre har opfyldt optjeningsprincippet fsva. opholdstid i Danmark* Antal Andel Antal Andel Antal Andel København 423 2,7 % 196 2,0 % 56 3,8 % Frederiksberg 182 1,2 % 106 1,1 % 48 3,3 % Ballerup 51 0,3 % 29 0,3 % 9 0,6 % Brøndby 10 0,1 % 7 0,1 % 0 0,0 % Dragør 55 0,3 % 33 0,3 % 6 0,4 % Side 3/7

6 Kommune Antal 18+-årige integrationsydelse Antal 18+-årige integrationsydelse som er forældre til mindreårige børn Antal 18+-årige integrationsydelse, som er forældre til ét eller flere mindreårige børn, hvor ingen af børnenes forældre har opfyldt optjeningsprincippet fsva. opholdstid i Danmark* Gentofte 211 1,3 % 106 1,1 % 34 2,3 % Gladsaxe 62 0,4 % 29 0,3 % 9 0,6 % Glostrup 24 0,2 % 14 0,1 % - - Herlev 27 0,2 % 16 0,2 % 6 0,4 % Albertslund 9 0,1 % Hvidovre 45 0,3 % 22 0,2 % - - Høje-Taastrup 14 0,1 % 10 0,1 % - - Lyngby-Taarbæk 132 0,8 % 65 0,6 % 17 1,2 % Rødovre 41 0,3 % 18 0,2 % - - Ishøj 5 0,0 % Tårnby 113 0,7 % 62 0,6 % 6 0,4 % Vallensbæk 5 0,0 % ,5 % Furesø 74 0,5 % 41 0,4 % 4 0,3 % Allerød 92 0,6 % 56 0,6 % - - Fredensborg 87 0,6 % 46 0,5 % 6 0,4 % Helsingør 180 1,1 % 116 1,2 % 26 1,8 % Hillerød 136 0,9 % 96 1,0 % 10 0,7 % Hørsholm 98 0,6 % 60 0,6 % 10 0,7 % Rudersdal 182 1,2 % 110 1,1 % 16 1,1 % Egedal 174 1,1 % 101 1,0 % 18 1,2 % Frederikssund 179 1,1 % 103 1,0 % 11 0,7 % Greve 97 0,6 % 55 0,5 % 12 0,8 % Køge 178 1,1 % 106 1,1 % 19 1,3 % Halsnæs 115 0,7 % 76 0,8 % 15 1,0 % Roskilde 275 1,7 % 150 1,5 % 34 2,3 % Solrød 48 0,3 % 35 0,3 % 7 0,5 % Gribskov 131 0,8 % 91 0,9 % 5 0,3 % Odsherred 134 0,9 % 100 1,0 % 12 0,8 % Holbæk 233 1,5 % 154 1,5 % 22 1,5 % Faxe 128 0,8 % 107 1,1 % 8 0,5 % Kalundborg 169 1,1 % 122 1,2 % 11 0,7 % Ringsted 61 0,4 % 25 0,2 % 9 0,6 % Slagelse 211 1,3 % 149 1,5 % 14 1,0 % Stevns 94 0,6 % 48 0,5 % 4 0,3 % Sorø 120 0,8 % 67 0,7 % 10 0,7 % Lejre 98 0,6 % 64 0,6 % 5 0,3 % Lolland 120 0,8 % 88 0,9 % 17 1,2 % Næstved 276 1,8 % 169 1,7 % 29 2,0 % Side 4/7

7 Kommune Antal 18+-årige integrationsydelse Antal 18+-årige integrationsydelse som er forældre til mindreårige børn Antal 18+-årige integrationsydelse, som er forældre til ét eller flere mindreårige børn, hvor ingen af børnenes forældre har opfyldt optjeningsprincippet fsva. opholdstid i Danmark* Guldborgsund 302 1,9 % 185 1,8 % 31 2,1 % Vordingborg 191 1,2 % 135 1,3 % 20 1,4 % Bornholm 101 0,6 % 67 0,7 % 19 1,3 % Middelfart 118 0,8 % 75 0,7 % 9 0,6 % Assens 184 1,2 % 123 1,2 % 20 1,4 % Faaborg-Midtfyn 194 1,2 % 111 1,1 % 11 0,7 % Kerteminde 109 0,7 % 78 0,8 % - - Nyborg 119 0,8 % 86 0,9 % 6 0,4 % Odense 510 3,2 % 341 3,4 % 18 1,2 % Svendborg 217 1,4 % 133 1,3 % 9 0,6 % Nordfyns 150 1,0 % 108 1,1 % 12 0,8 % Langeland 65 0,4 % 47 0,5 % - - Ærø 21 0,1 % 14 0,1 % - - Haderslev 226 1,4 % 159 1,6 % 12 0,8 % Billund 96 0,6 % 66 0,7 % - - Sønderborg 248 1,6 % 160 1,6 % 16 1,1 % Tønder 141 0,9 % 92 0,9 % 15 1,0 % Esbjerg 342 2,2 % 242 2,4 % 33 2,2 % Fanø 18 0,1 % 10 0,1 % - - Varde 167 1,1 % 123 1,2 % 15 1,0 % Vejen 158 1,0 % 119 1,2 % 13 0,9 % Aabenraa 106 0,7 % 81 0,8 % 4 0,3 % Fredericia 133 0,8 % 106 1,1 % 10 0,7 % Horsens 236 1,5 % 155 1,5 % 16 1,1 % Kolding 242 1,5 % 150 1,5 % 14 1,0 % Vejle 329 2,1 % 254 2,5 % 62 4,2 % Herning 306 1,9 % 188 1,9 % 11 0,7 % Holstebro 173 1,1 % 110 1,1 % 9 0,6 % Lemvig 64 0,4 % 49 0,5 % 6 0,4 % Struer 69 0,4 % 55 0,5 % - - Syddjurs 149 0,9 % 93 0,9 % 14 1,0 % Norddjurs 178 1,1 % 109 1,1 % 15 1,0 % Favrskov 211 1,3 % 142 1,4 % 16 1,1 % Odder 113 0,7 % 74 0,7 % - - Randers 330 2,1 % 212 2,1 % 28 1,9 % Silkeborg 336 2,1 % 247 2,5 % 39 2,7 % Samsø 10 0,1 % 7 0,1 % - - Skanderborg 262 1,7 % 153 1,5 % 27 1,8 % Side 5/7

8 Kommune Antal 18+-årige integrationsydelse Antal 18+-årige integrationsydelse som er forældre til mindreårige børn Antal 18+-årige integrationsydelse, som er forældre til ét eller flere mindreårige børn, hvor ingen af børnenes forældre har opfyldt optjeningsprincippet fsva. opholdstid i Danmark* Aarhus 731 4,7 % 448 4,5 % 73 5,0 % Ikast-Brande 87 0,6 % 60 0,6 % 8 0,5 % Ringkøbing ,4 % 154 1,5 % 30 2,0 % Skjern Hedensted 140 0,9 % 90 0,9 % 22 1,5 % Morsø 84 0,5 % 55 0,5 % - - Skive 183 1,2 % 114 1,1 % 20 1,4 % Thisted 140 0,9 % 94 0,9 % 6 0,4 % Viborg 384 2,4 % 233 2,3 % 28 1,9 % Brønderslev 149 0,9 % 99 1,0 % 9 0,6 % Frederikshavn 205 1,3 % 123 1,2 % 15 1,0 % Vesthimmerlands 149 0,9 % 101 1,0 % 14 1,0 % Læsø Rebild 105 0,7 % 56 0,6 % 16 1,1 % Mariagerfjord 147 0,9 % 91 0,9 % 10 0,7 % Jammerbugt 140 0,9 % 101 1,0 % 15 1,0 % Aalborg 664 4,2 % 393 3,9 % 103 7,0 % Hjørring 161 1,0 % 108 1,1 % 15 1,0 % I alt ,0 % ,0 % ,0 % Anm.: *En person defineres som havende opfyldt optjeningsprincippet, hvis personen har boet i Danmark i mindst 6 år inden for de sidste 10 år. Hvis mindst ét af børnenes forældre har boet i Danmark før 1. januar 2018 defineres personen som havende opfyldt optjeningsprincippet, hvis personen har boet i Danmark i mindst 2 år inden for de seneste 10 år. Anm.: Pga. afrundinger summer tallene ikke nødvendigvis til totallen. Anm.: Data opgøres ikke for de kommuner, hvor den givne befolkningsgruppe er under 4 personer. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik og STAR. Side 6/7

9 I tabel 4 er vist antallet af familier, hvor der er mindst én integrationsydelsesmodtager med et ikke-vestligt statsborgerskab. Af de i alt knap familier har 45 pct. ingen mindreårige børn, mens ca. 10 pct. af familierne har 4 eller flere børn. I alt er der lidt over børn. Det skønnes, at der er lidt over 900 familier, hvor ingen af de herboende forældre pr. 1. juli 2018 har opfyldt optjeningsprincippet i forhold til udbetaling af børn- og ungeydelsen uden reduktion. I de omkring 900 familier er der i alt lidt under børn. Tabel 4: Antal familier, hvor mindst én voksen er statsborger i et ikke-vestligt land og er på integrationsydelse, fordelt på antal børn, pr. 1. juli 2018 Antal børn Antal familier, hvor mindst én voksen er statsborger i et ikke-vestligt land og er på integrationsydelse Antal familier, hvor mindst én voksen er statsborger i et ikke-vestligt land, er på integrationsydelse, og hvor mindst ét barn i familien har alle herboende forældre, som ikke har opfyldt optjeningsprincippet fsva. opholdstid i Danmark* Antal Andel Antal Andel Ingen børn % barn % % 2 børn % % 3 børn % % 4 børn % 78 8 % 5 børn og % 57 6 % derover Antal familier % % Anm.: *En person defineres som havende opfyldt optjeningsprincippet, hvis personen har boet i Danmark i mindst 6 år inden for de sidste 10 år. Hvis mindst ét af børnenes forældre har boet i Danmark før 1. januar 2018 defineres personen som havende opfyldt optjeningsprincippet, hvis personen har boet i Danmark i mindst 2 år inden for de seneste 10 år. Anm.: Pga. afrundinger summer tallene ikke nødvendigvis til totallen. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik og STAR. Inger Støjberg / Henrik Kyvsgaard Side 7/7

10 Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 37 Offentligt Ministeren Beskæftigelsesudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesudvalget har den 15. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 37 (BEU alm. del) efter ønske fra Finn Sørensen (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 37: Vil ministeren redegøre for, hvor mange modtagere af integrationsydelse der er kommet i arbejde, som følge af den lave ydelse? Svar: Regeringen indførte en reduceret ydelse med det formål at tilskynde nytilkomne til beskæftigelse, og gøre det mindre attraktivt for udlændinge at søge mod Danmark. 9. november 2018 Analysekontor Slotsholmsgade København K Tel Mail uim@uim.dk Web CVR-nr Sags nr Akt-id Som jeg redegjorde for i besvarelsen den 18. juni 2018 af UUI alm. del spm. 661, er der ikke publiceret egentlige effektstudier af integrationsydelsen. Danmarks Statistik offentliggjorde i juni 2017 analysen Markant flere ikkevestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde. Analysen var deskriptiv og måler således ikke en kausal effekt af integrationsydelsen, men analysen indikerer dog, at den lavere integrationsydelse i sig selv har bidraget til at øge beskæftigelsen. Ud over effekter på beskæftigelsen lægger jeg som udlændinge- og integrationsminister vægt på, at integrationsydelsen kan være med til at gøre det mindre attraktivt at komme til Danmark og derigennem understøtte en stram udlændingepolitik. Inger Støjberg / Henrik Kyvsgaard Side 1/1

11 Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 37 Offentligt Ministeren Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 7. juni 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 661 (alm. del) efter ønske fra Mattias Tesfaye (Socialdemokraterne) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 661: Kan ministeren oplyse, om der foreligger en effektanalyse af beskæftigelseseffekten af integrationsydelsen og i bekræftende fald oplyse, hvad denne effektanalyse konkluderer ift., hvorvidt integrationsydelsen virker, altså har en positiv og signifikant effekt på beskæftigelsen? Svar: 18. juni 2018 Analysekontor Slotsholmsgade København K Tel Mail uim@uim.dk Web CVR-nr Sags nr Akt-id Regeringen indførte en reduceret ydelse med det formål at tilskynde nytilkomne til beskæftigelse, og gøre det mindre attraktivt for udlændinge at søge mod Danmark. Integrationsydelsen minder i sin udformning om starthjælpen, som den tidligere VK-Regering indførte i juli 2002, inden den blev afskaffet i 2011 med virkning fra 1. januar Forskellige studier har tidligere vist, at starthjælpen havde positive beskæftigelseseffekter, om end der er uenighed blandt forskerne om størrelsen på starthjælpens effekter. Huynh m.fl fra Rockwool Fondens forskningsenhed har estimeret beskæftigelseseffekter svarende til en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 3-6 procentpoint 16 måneder efter opholdstilladelse blev givet. Rosholm & Vejlin 2007 fandt ligeledes positive beskæftigelseseffekter, som dog var størst efter ophold i Danmark i mere end to år. Desuden viste Rosholm & Vejlin, at beskæftigelseseffekten ikke er ens for alle, idet effekten eksempelvis er mindst for personer med det laveste uddannelsesniveau og andre grupper, der kan betragtes som længst væk fra arbejdsmarkedet. Der er ikke publiceret egentlige effektstudier af integrationsydelsen. Men Danmarks Statistik har i juni 2017 offentliggjort en analyse Markant flere ikkevestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde. Analysen var deskriptiv og Side 1/2

12 måler således ikke en kausal effekt af integrationsydelsen, men analysen indikerer dog, at der er en positiv effekt. Danmark Statistiks analyse viser konkret, at beskæftigelsen, siden integrationsydelsen blev indført, er steget mere for gruppen af indvandrere i kontanthjælpssystemet, der har opholdt sig i Danmark i mindre end 7 af de seneste 8 år sammenlignet med indvandrere, der har opholdt sig her i mindst 7 af de seneste 8 år og modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp, men ikke integrationsydelse. Dette kan indikere, at den lavere integrationsydelse i sig selv har bidraget til at øge beskæftigelsen. Ud over effekter på beskæftigelsen lægger jeg som udlændinge- og integrationsminister vægt på, at integrationsydelsen kan være med til at gøre det mindre attraktivt at komme til Danmark og derigennem understøtte en stram udlændingepolitik. Inger Støjberg / Henrik Kyvsgaard Side 2/2

13 Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Ministeren Beskæftigelsesudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesudvalget har den 15. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 38 (BEU alm. del) efter ønske fra Finn Sørensen (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 38: Vil ministeren redegøre for forsørgelsesstatus for modtagere af integrationsydelse, efter ophør af ydelsen? Svar: I statistikbanken jobindsats.dk opgøres arbejdsmarkedsstatus efter afsluttet forløb på en række forskellige ydelser løbende. 9.november 2018 Analysekontor Slotsholmsgade København K Tel Mail uim@uim.dk Web CVR-nr Sags nr Akt-id Tabel 1 viser arbejdsmarkedsstatus en måned efter afsluttet forløb på integrationsydelse i perioden 4. kvt kvt Afsluttede forløb er defineret som et forløb med modtagelse af integrationsydelse, hvor der efterfølgende enten ikke har været udbetaling af integrationsydelse i en sammenhængende kalendermåned eller hvor en ydelsesmodtager har afsluttet integrationsprogrammet. Tallene viser, at de fleste forløb på integrationsydelse afsluttes med overgang til lønmodtagerbeskæftigelse eller selvforsørgelse. Side 1/2

14 4. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt % 20 % 29 % 28 % 23 % 34 % 37 % 32 % 30 % 32 % 34 % Uddannelse 6 % 2 % 3 % 16 % 12 % 8 % 1 % 17 % 13 % 7 % 1 % Tabel 1: Arbejdsmarkedsstatus 1 måned efter afsluttet forløb på integrationsydelse, 4. kvt kvt Lønmodtagerbeskæftigelse Kontanthjælp/uddannelseshjælp 21 % 6 % 3 % 9 % 14 % 7 % 5 % 4 % 4 % 6 % 3 % Integrationsydelse 18 % 33 % 15 % 13 % 16 % 18 % 15 % 17 % 20 % 28 % 24 % Selvforsørgelse 27 % 23 % 37 % 25 % 20 % 21 % 35 % 18 % 27 % 20 % 33 % Andet 14 % 16 % 13 % 9 % 15 % 12 % 7 % 11 % 6 % 8 % 6 % I alt, andel 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % I alt, antal Anm.: Pga. efterregistreringer vil specielt det seneste kvartal, der findes data for, blive øget ved næste opdatering. Fra 1. september 2015 til 31. december 2015 er der ikke data vedr. integrationsydelse for Herning kommune. En person tæller som lønmodtagerbeskæftiget, hvis der har været en lønudbetaling, som er a-indkomst skattepligtig i måneden. Et forløb afsluttes, hvis der ikke har været en udbetaling af ydelsen i sammenhængende én kalendermåned. Der opdeles på omfattet og ikke omfattet af integrationsprogrammet, således at et forløb ophører, hvis det overgår fra den ene ordning til den anden. Derfor kan forløb være på integrationsydelse 1 måned efter ophør. Anm.: På grund af afrundinger summer tallene i tabellen nødvendigvis ikke til totalen. Kilde: jobindsats.dk Det bemærkes, at ovenstående måling ikke er udtryk for effekten af integrationsydelsen, da den udelukkende viser status for den gruppe af borgere, der på et givent tidspunkt ophører med at modtage integrationsydelse, umiddelbart efter ophør. Den relativt store andel af personer, der igen modtager integrationsydelse, skal ses i sammenhæng med, at de afsluttede forløb, der indgår i opgørelsen i jobindsats.dk, også omfatter personer, der har afsluttet integrationsprogrammet, men er fortsat på integrationsydelsen. Inger Støjberg / Henrik Kyvsgaard Side 2/2

15 Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Ministeren Beskæftigelsesudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesudvalget har den 15. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 39 (alm. del) efter ønske fra Finn Sørensen (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 39: Er ministeren enig i de i IMR-rapporte Fa ilier på i tegratio sydelse nævnte forskningsresultater som siger, at dårlig økonomi kan føre til social eksklusion og hæmme integrationen? Svar: 9. november 2018 Integrationskontor Slotsholmsgade København K Tel Mail uim@uim.dk Web CVR-nr Sags nr Akt-id De undersøgelser, som rapporten henviser til, påviser efter min vurdering ikke, at graden af socialt netværk mv. har sammenhæng med respondenternes økonomiske situation. For mig er det helt afgørende at slå fast, at det bedste værn mod social eksklusion i gruppen af indvandrere er, at vi har styr på tilstrømningen, og flest muligt kommer i job og bliver en del af det almindelige fællesskab i Danmark. Det var netop baggrunden for, at regeringen indførte integrationsydelsen i 2015 dels med henblik på at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark, dels for at give nytilkomne flygtninge og andre udlændinge et større incitament til at arbejde. Beskæftigelsesfrekvensen blandt nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med 3 års ophold, er siden 2015 steget fra godt 21 pct. i 2. kvartal 2015 til ca. 43 pct. i 2. kvartal Samtidig er antallet af asylansøgere i samme periode faldet fra ca i 2015 til foreløbigt ca i Side 1/2

16 Det skyldes selvfølgelig en række faktorer, men jeg er ikke i tvivl om, at integrationsydelsen er med til at understøtte den positive udvikling i beskæftigelsen og den lavere tilstrømning. Dermed kan integrationsydelsen for mig at se netop også bidrage til at forebygge risikoen for social eksklusion i gruppen af indvandrere. Inger Støjberg / Lars von Spreckelsen-Syberg Side 2/2

17 Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 40 Offentligt Ministeren Beskæftigelsesudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesudvalget har den 15. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 40 (alm. del) efter ønske fra Finn Sørensen (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares foreløbigt. Spørgsmål nr. 40: Hvor mange modtagere af integrationsydelse ligger under Danmarks Statistiks fattigdomsindikator, og hvor mange børn er der i de pågældende familier? Svar: 6. november 2018 Analysekontoret Slotsholmsgade København K Tel Mail uim@uim.dk Web CVR-nr Sags nr Akt-id En fyldestgørende besvarelse forudsætter en omfattende beregning med bidrag fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det er derfor ikke muligt at besvare spørgsmålet inden for den almindelige tidsfrist. Inger Støjberg / Henrik Kyvsgaard Side 1/1

18 Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 41 Offentligt Ministeren Beskæftigelsesudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesudvalget har den 15. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 41 (BEU alm. del) efter ønske fra Finn Sørensen (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares foreløbigt. Spørgsmål nr. 41: Hvor mange modtagere af integrationsydelse har et rådighedsbeløb, som er lavere end Rockwool Fondens minimumsbudgetter, og hvor mange børn er der i de pågældende familier? Svar: 6. november 2018 Analysekontoret Slotsholmsgade København K Tel Mail uim@uim.dk Web CVR-nr Sags nr Akt-id En fyldestgørende besvarelse forudsætter en omfattende beregning med bidrag fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det er derfor ikke muligt at besvare spørgsmålet inden for den almindelige tidsfrist. Inger Støjberg / Henrik Kyvsgaard Side 1/1

19 Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt Ministeren Beskæftigelsesudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesudvalget har den 15. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 42 (alm. del) efter ønske fra Finn Sørensen (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 42: Vil i istere redegøre for, hvorda a ka føre IMR s a befali ger Fa ilier på i tegratio sydelse jf. rapporte s kapitel 8 ud i livet? Der he vises til er/ligebehandling_2018/integrationsydelse_2018_web.pdf Svar: 9. november 2018 Integrationskontor Slotsholmsgade København K Tel Mail uim@uim.dk Web CVR-nr Sags nr Akt-id Institut for Menneskerettigheder anbefaler i rapporten Fa ilier på i tegratio sydelse følge de: 1. at regeringen sikrer børnefamilier på integrationsydelse et eksistensminimum, 2. at der indføres et retskrav på tilskud til nødvendige udgifter til sygebehandling, medicin mv. for personer på integrationsydelse, og 3. at regeringen og kommunerne sørger for, at der er tilstrækkeligt billige permanente boliger, som kan anvises til familier med lave indkomster, og at udviklingen på området følges. Vedrørende spørgsmålet om sikring af eksistensminimum for børnefamilier skal jeg henvise til min besvarelse af UUI spørgsmål nr. 27, som er vedlagt dette svar. Vedrørende spørgsmålet om økonomisk tilskud til sygebehandling kan jeg bemærke, at udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, allerede i dag kan få hjælp i særlige tilfælde efter bestemmelserne i integrationsloven. Der er her tale om behovsbestemte ydelser, som tildeles efter en konkret vurdering af udlændingens behov og mulighed for selv at dække udgiften. Det kan dreje sig om hjælp til dækning af enkeltudgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende. Udlændinge, der modtager integrationsydelse, kan også få hjælp til udgifter, som følger af et behov, der ikke har kunnet forudses, eller hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse. Det Side 1/2

20 betyder bl.a., at man kan modtage særlig støtte, såfremt man har høje boligudgifter eller en stor forsørgerbyrde, og i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage særlig støtte. Det er derfor regeringens opfattelse, at det gældende retsgrundlag allerede og på tilfredsstillende vis tager højde for, at det kan være nødvendigt at supplere integrationsydelsen med særlig støtte, dér hvor der er et særligt behov. For så vidt angår spørgsmålet om sikring af adgang til permanente billige boliger, har kommunerne efter integrationsloven en forpligtigelse til at anvise boliger til de flygtninge, som visteres til den pågældende kommune. Kommunerne skal anvise en permanent bolig, når det er muligt efter, at kommunen har overtaget ansvaret. Det er op til den enkelte kommune, hvordan kommunen vil opfylde sin forpligtigelse til at fremskaffe permanente boliger. Ved anvisning af en permanent bolig skal der hver gang foretages en konkret vurdering og prioritering af, hvem der er mest boligtrængende. Det betyder, at kommunerne konkret må vurdere, hvilke borgere i kommunen, der har det største behov for en ledig bolig. I 2016 blev regeringen og KL i den såkaldte topartsaftale om integration enige om en lang række tiltag, der har sikret bedre rammer for kommunernes boligplacering af flygtninge. Kommunerne har i dag inden for integrationslovens rammer god mulighed for at træffe beslutning om, hvordan de vil opfylde deres forpligtelse til at fremskaffe boliger. Opgaven med boligplacering er samtidig blevet mere håndterbar for kommunerne, efterhånden som regeringen har fået styr på tilstrømningen af asylansøgere. Det skyldes ikke mindst, at regeringen har gennemført en række stramninger, som har virket. Jeg mener således ikke, at der er behov for yderligere tiltag på dette punkt. Inger Støjberg / Lars von Spreckelsen-Syberg Side 2/2

21 Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt Ministeren Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 12. oktober 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 27 (alm. del) efter ønske fra Karsten Hønge (SF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 27: Vil ministeren oplyse, hvilke overvejelser regeringen har gjort sig i forhold til fastsættelse af integrationsydelsen og grundlovens 75, stk. 2, som Højesteret har fastslået forpligter myndighederne til at sikre et eksistensminimum for personer, der ikke kan forsørge sig selv, og hvordan beregnes eksistensminimummet (jf. Institut for Menneskerettigheders rapport»familier PÅ INTEGRATIONSYDELSE EN ANALYSE AF ØKONOMI, AFSAVN OG SOCIAL EKSKLUSION I ET MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV«, 2018 og nyheden»familier på integrationsydelse lider store afsavn«, menneskeret.dk 11. oktober 2018)? 9. november 2018 Integrationskontor Slotsholmsgade København K Tel Mail uim@uim.dk Web CVR-nr Sags nr Akt-id Svar: Integrationsydelsen blev indført i 2015 dels med henblik på at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark, dels for at give nytilkomne flygtninge og andre udlændinge et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund. Regeringens bestræbelser på at indrette ydelsessystemet, så det bedre kan betale sig at arbejde, er yderligere forstærket med indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen i 2016, og regeringen nedsatte pr. 1. juli i år integrationsydelsen med 3 pct. samtidig med, at dansktillægget blev omlagt til en danskbonus, der højst kan udbetales i 6 måneder. Fra 1. januar 2019 bliver opholdskravet for adgang til kontanthjælp strammet fra sammenlagt 7 år ud inden for de seneste 8 år til sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år. Fra samme dato vil der også gælde et beskæftigelseskrav på 2½ år inden for de seneste 10 år. Integrationsydelsen blev i 2015 gennemført ved at (gen)indføre en opholdsbetingelse for at få ret til kontanthjælp og uddannelseshjælp. For personer, der ikke opfylder opholdsbetingelsen, vil ydelsesniveauet være integrationsydelse. Som under de tidligere starthjælpsregler blev det dermed en betingelse for at få ret til uddannelseshjælp og kontanthjælp, at ansøgeren lovligt havde opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Side 1/2

22 Ydelsesniveauet blev fastsat på niveau med uddannelseshjælp (som bygger på SUsystemets satser) og uden mulighed for aktivitetstillæg. Dermed svarede niveauet til starthjælpen, som den tidligere S-ledede regering afskaffede i 2011, dog med den forskel, at starthjælpens forsørgertillæg blev erstattet med egentlige forsørgersatser for såvel enlige som gifte og samlevende forsørgere. Regeringens overvejelser i forhold til bl.a. grundlovens 75, stk. 2, fremgår af pkt i bemærkningerne til lovforslaget, L 2, , 2. samling. Heri er der bl.a. redegjort for Højesterets dom af 15. februar 2012 ((U ) starthjælpsdommen), hvor Højesteret udtalte, at grundlovens 75, stk. 2, må forstås således, at det påhviler det offentlige at sikre et eksistensminimum for personer, der er omfattet af bestemmelsen. I lovforslagets bemærkninger konkluderes det, at også integrationsydelsen, der er fastsat på niveau med de (da)gældende SU-satser, og som for forsørgere af børn under 18 år overstiger de dagældende satser for introduktionsydelse og starthjælp, er i overensstemmelse med grundlovens 75, stk. 2. Starthjælpsdommen indgår også i Institut for Menneskerettigheders rapport om Familier på integrationsydelse, der danner grundlag for nærværende spørgsmål. Det fremgår af rapporten, at det hverken af grundloven, højesteretspraksis, lovgivningen eller den statsretlige litteratur fremgår, hvor grænsen for et eksistensminimum går. Højesteret anfører i sin begrundelse vedrørende spørgsmålet om grundlovens eksistensminimum i ovennævnte dom fra 2012 bl.a.: Efter størrelsen af den introduktionsydelse/starthjælp og de andre ydelser, som A og H modtog fra det offentlige, var der ikke grundlag for at fastslå, at A ikke havde modtaget hjælp i overensstemmelse med Grundlovens 75, stk. 2. Således var starthjælpen ikke den eneste hjælp, familien havde mulighed for at modtage. Familien havde således modtaget boligstøtte, børne- og ungeydelse og enkeltydelser. Det samlede offentlige ydelsesniveau afhænger dermed i høj grad af den enkelte ydelsesmodtagers livssituation. Som nævnt er ydelsessystemet sammensat på en sådan måde, at ydelsesmodtagerne i varierende omfang vil være berettiget til øvrige offentlige ydelser. Tildelingen sker ud fra en konkret vurdering af den enkelte ansøgers samlede økonomiske situation og behov. Inger Støjberg / Lars von Spreckelsen-Syberg Side 2/2