Bæredygtig Bydel Studsgård Forsøgssted

Transkript

1 Bæredygtig Bydel Studsgård Forsøgssted Samarbejdspartnere: Cenergia, Peder Vejsig Pedersen, Sol-byg, Leif Ager, Fællesbo, Erik Lund, Knud Troelsen, Hjem A/S Sven-Ingvar Andersson, Landskabsarkitekt Green City Denmark Byplanafdelingen, Herning Kommune Ønskede potentielle samarbejdspartnere: Realdania By og Byg NOE, Studsgård El og Vand Ringkjøbing amt, Knud Hammer Sørensen CENERGIA JULI 2004

2 Bæredygtig bydel - Studsgård Indhold Visionen...3 Kvalitetsløft af landsbyen Studsgård ved etablering af projekt Bæredygtig bydel Miljørigtigt byggeri Socialt Initiativgruppens rolle Forudsætninger/materien Samarbejdspartnere og tekniske forudsætninger Financiering fonde m.v....7 Bilag: Forslag til udviklingsprojekt vedrørende et økologisk, en-familie passiv hus Forslag til fremtidsorienterede energiforsyningsløsninger CO 2 neutralt lavenergi træhus med papirisolering og optimeret ventilation med varmegenvinding Ascot Beregning vedr. Studsgård. Særskilte dokumenter: Sundt og miljørigtigt boligbyggeri Kvalitetsklasse A og B Udviklingsprojektet Munkesøgård Trekroner i Roskilde Materiale fra SOLBYG. Cenergia, juli

3 Bæredygtig bydel - Studsgård Projektbekrivelse Visionen Kvalitetsløft af landsbyen Studsgård ved etablering af projekt 1. Bæredygtig bydel Landsbyen Studsgård ligger ca. 6 km fra Herning og er samtidig den første station på jernbanen Herning Skjern, der sammen med en planlagt cykelsti til Herning og Snejbjerg giver nemme og miljømæssigt rigtige samfærdselsmuligheder. Hertil kommer så den nye omfartsvej syd om Herning, der vil give markant bedre trafikale forhold for bilister til og fra Studsgård. En lokal borgergruppe i Studsgård har, med bred opbakning fra byens borgere sat sig for at give hele landsbyen et løft ved at få etableret en særlig bæredygtig bydel i forbindelse med det såkaldte Studsgård Forsøgssted som alternativ til blot at etablere en alm. parcelhus-udstykning. I det følgende gengives et samlet forslag, der er udarbejdet på vegne af Studsgård Borgerforening. 2. Miljørigtigt byggeri Helst bestående af en palet af forskellige boligtyper, hvor der her især tænkes på lejerboliger, andelsboliger, ældreboliger, døgn-institution, parcelhuse, og dobbelthuse, med forskellige grundtyper varierende fra tæt-lav og åben-lav bebyggelse på forholdsvis små grunde, til husmandssteder/jordbrugsparceller på op til 0,5 td. land. Det miljørigtige består blandt andet i at nærmere definerede krav skal være opfyldt. Vi forestiller os at det f.eks. kan være følgende: Miljøvenlige byggematerialer skal bruges. Lavt energi forbrug (standard for max antal kwh pr person i husstanden). Alternative energikilder f.eks. masseovn, brænde/stokerfyr, solvarme, solceller o. lign. Dette indebærer at der ikke skal være tilslutningspligt til fjernvarmenettet i det nye boligområde, hvis alternativet er mere miljøvenligt. Miljørigtig affaldshåndtering, her tænkes bl.a. på komposteringsanlæg og evt. på lokal spildevandsafledning. Arkitektoniske/miljømæssige tiltag som f.eks. grønne tage med bevoksning af husløg græs etc. En stor del af de overordnede miljømæssige standarder kan eventuelt ligge i lokalplanen for området, som en slags minimumsstandarder. Det er imidlertid ikke sådan at initiativgruppen som den ser ud nu, har ambitioner, kompetencer eller viden til at fastlægge betingelserne for byggeri i Studsgård Forsøgssted. Vi vil meget gerne indgå i projektet i udformningsfasen, sammen med de der ønsker at bygge bolig i området. Cenergia, juli

4 Bæredygtig bydel - Studsgård Grundejerforeningens bestyrelse skal være i stand til og have kompetence til at vurdere de enkelte projekters bæredygtighed. Hvis de planlagte byggerier ikke lever op til mindstestandarderne, skal bestyrelsen foreslå ændringer, henvise til eksperter på området og i sidste ende godkende eller forkaste enkelte byggeprojekter. 3. Socialt Vi ønsker en døgninstitution etableret i Studsgård Forsøgssted, en døgninstitution for voksne udviklingshæmmede/handicappede, som her kan have rolige omgivelser og som vi mener kan have gavn af byen. Dele af eksisterende bygninger på forsøgsstationen kan eventuelt indgå som værksted for institutionen. Vi mener at det vil være til gavn for bydelen, byen og til fremme af projektet, at der etableres en sådan døgninstitution. Der er skabt kontakt til Ringkjøbing amt, v. Knud Hammer Sørensen, som har vist interesse for muligheden. Der bør være et samlingssted for bydelen/landsbyen, i form af f.eks. bålsted, tingsted, gadekær, kælkebakke og lign. som også til visse lejligheder kan fungere som hele Studsgårds samlingssted f.eks. til Sct. Hans og lignende arrangementer. Det foreslås at dette bliver anlagt i landzone umiddelbart udenfor området. 4. Initiativgruppens rolle Initiativgruppens rolle er at få opstillet et troværdigt og konsistent projekt, som er så tilstrækkeligt synligt at det er i stand til at: At sætte fokus på landsbyen og dens kvaliteter og de muligheder moderne mennesker har her at få de der ønsker at bo miljørigtigt til at få øje for, at det kan man også i det midtjyske område at sætte fokus på miljørigtigt byggeri, for at få flere til at se mulighederne og og at få disse mennesker til at bosætte sig i Studsgård Forsøgssted Initiativgruppen skal desuden arbejde for at skabe rammerne, både fysisk, strukturelt og juridisk for at Studsgård Forsøgssted kan komme i gang, få en god start og så vidt muligt komme til at opfylde de krav og ønsker vi/byen og de fremtidige borgere har og måtte få til deres boligmæssige forhold og til samspillet med naboer, bysbørn, lokalsamfundet og det omgivende miljø. 5. Forudsætninger/materien Tæt på centrum ligger der et 40 hektar jordområde som tilhører Statens Jordbrugsforsøg, Fødevareministeriet og tidligere har fungeret som landbrugsforsøgsstation. Det er dette areal initiativgruppen arbejder på at få udbygget til en ny bydel i Studsgård, Studsgård Forsøgssted. Herning kommunes byplanafdeling har indstillet til Vision og Planudvalget under Herning byråd at en første afsnit på 3,6 HA ( m 2 ) overtages i løbet af 2004, med henblik på byggemodning og salg af grunde. Vision og Planudvalget har godkendt denne plan og henvist den økonomiske side af sagen til budgetforhandlingerne for Cenergia, juli

5 Bæredygtig bydel - Studsgård Det er initiativgruppens ide at dette kan være basis for en første fase med udvikling af en bæredygtig bydel i Studsgård. Det er tanken at der her etableres 6-8 lejeboliger af boligselskabet Fællesbo samt ca. 20 private boliger. De nævnte lejeboliger er bl.a. vigtige for at modvirke en tendens til at folk fraflytter Studsgård når de bliver ældre. Lejeboliger kan desuden have en god og vigtig funktion som indslusning eller introduktion til landsbyen i form af unge menneskers førstebolig sammen. Næste fase af Studsgård Forsøgssted er planlagt til, udover private boliger, evt. yderligere lejeboliger, også at omfatte en døgninstitution, bofællesskab og/eller lignende. 6. Samarbejdspartnere og tekniske forudsætninger Initiativgruppen i Studsgård har etableret en kontakt til en række aktører for at få udviklet en samlet byplan og nogle boligløsninger på et højt arkitektonisk og bæredygtigt niveau, som samtidigt kan være enestående mht. arbejdet med bæredygtig by- og boligudvikling i Danmark. Med hensyn til boligløsninger er det her tanken at bygge videre på prisbillige typehusløsninger i samarbejde med Green City Denmark og lokale byggefirmaer i Herning området. Det ene, Sol-byg fra Sdr. Felding, har etableret sig med et meget alternativt orienteret økologisk men også prisbilligt boligkoncept, som dog samtidigt trænger til et arkitektonisk løft. Sol-bygs koncept går ud på at bygge med miljøvenlige materialer som ikke belaster naturen eller mennesker hverken ved fremstillings/bygge processen, ved beboelse af boligen eller ved nedbrydning og genbrug/bortskaffelse. Energibesparelse og et godt indeklima er ligeledes vigtige nøgleord. Det andet byggefirma initiativgruppen har kontakt til og som har fundet konceptet omkring Studsgård Forsøgssted så spændende at det ønsker et indgå i en form for samarbejde, er Hjem A/S der har markeret sig som et firma der laver nøglefærdige prisbillige boliger. Der skal naturligvis, og i høj grad, også være plads til individuelle løsninger med hensyn til boliger, og det at bosætte sig, blot de overholder de vedtagne standarder for området. For at sikre en markant lokal inspiration og den bedst mulige fremtidsorienterede bæredygtige boligløsning er det tanken at realisere de første 6 lejeboliger som forsøgsbyggeri på basis af den såkaldte passiv hus standard, hvor man kan klare sig med en meget begrænset varmeforsyning f.eks. fra en lille tilpasset varmepumpeløsning se også bilag herom, inkl. en totaløkonomisk beregning med det såkaldte Ascot beregningsprogram. Målet er her at komme ned på en meget begrænset merpris på f.eks. 6 % i forhold til normalt byggeri i dag. Erik Lund fra Fællesbo vil meget gerne være med til at bygge miljøvenlige almene boliger i Studsgård under disse betingelser. Det er desuden tanken at udvikle den bedst mulige energiløsning i samarbejde med energiselskabet NOE og Studsgård El og Vand, som samtidigt kan stå for investeringen i f.eks. varmepumpe/jordslangeanlæg samt lokalt solfangeranlæg til varmt vand. Ideen er så at dette sammen med brug af et prisbilligt byggesystem betyder, at man kan klare sig med en normal byggeøkonomi for de påtænkte lejeboliger svarende til Erhvervs- og Boligstyrelsens regler fra januar 2004 vedrørende rammebeløb. For at skabe grundlag for en videreudvikling af de bedst mulige løsninger er det tanken at skaffe finansiering til at gennemføre et udviklingsprojekt for den bæredygtige bydel i Studsgård, som omfatter 2 vigtige delindsatser. Cenergia, juli

6 Bæredygtig bydel - Studsgård For det første, punkt I: En udvikling af en eller flere bæredygtige typehusløsninger, blandt andet i samarbejde med By og Byg som har vist interesse for at deltage i et sådant projekt (se bilag). Vedrørende kvaliteten af det kommende byggeri med hensyn til energi og miljøkvaliteter kan det overvejes at benytte A og B mærknings-system for energirigtigt og sundt boligbyggeri, som er blevet udviklet i forbindelse med netværkssamarbejdet, Bygherrer for bæredygtighed i regi af Erhvervs- og Boligstyrelsen. Og for det andet, punkt II: En udvikling af en samlet byplan for den bæredygtige bydel i Studsgård, hvor også en samlet plan for den mest optimale energiforsyning af det samlede område skal indtænkes. I den forbindelse skal det påpeges at der pr. 1. januar 2006 vil være skærpede energikrav i bygningsreglementet med krav om en reduktion på % i energirammen til varme og varmt vand, og at det er tanken fra Energistyrelsen at de nye regler kan benyttes allerede fra januar Samtidigt ligger det fast at der 5 år senere skal ske en yderligere skærpelse. Af vedlagte bilag fremgår det at man herved kommer i en situation, hvor almindelige fjernvarmeløsninger får svært ved at være økonomiske. Som alternativ er det derfor interessant at overveje alternative energiforsyningsmetoder f.eks. i form af solvarmeanlæg i kombination med biomasse eller optimeret varmepumpeanlæg. Dette kan enten være som fælles anlæg for flere boliger eller som individuelle anlæg. Etableres boligbyggeriet til Studsgård Forsøgssted som såkaldt passiv hus byggeri, så kan man som sagt klare sig med en meget begrænset varmeforsyning (ca. 30 kwh pr. m² pr. år), hvoraf ca. det halve vil være til varmt brugsvand. Samtidigt vil der også være krav om et reduceret elforbrug, og det vil være en mulighed for nogle af boligerne at opnå et helt CO 2 neutralt byggeri, hvis der etableres solcelleanlæg til at modsvare boligernes driftselforbrug. Som basis for en totaløkonomisk optimering af boligerne, hvor de samlede udgifter til anlæg, vedligehold og drift skal holdes så lave som muligt, er det en mulighed at etablere et lokalt energiforsyningsselskab for Studsgård Forsøgssted f.eks. som et AMBA, der kan etableres i regi af de kommende beboere, eller i samarbejde med Studsgård El og Vand og elselskabet NOE. I den forbindelse kan sikres de nødvendige investeringer i energiøkonomiske forsyningsløsninger, f.eks. baseret på biomasse og solvarme, og der kan også anvendes nye varmedistributionsløsninger med begrænsede varmetab, som passer til lavenergibyggeri. Solvarmefirmaet Arcon Solvarme, fra Skørping, er interesseret i et samarbejde, blandt andet baseret på deres udviklede sol + træ koncept, som er en kombination af biomasse og solvarmeanlæg til ejendomme på landet. Ligesom Danmarks største fjernvarmeproducent Alstom også er positiv overfor at udvikle nye fjernvarmeløsninger med begrænsede tab f.eks. enstrenget fjernvarme. Samtidigt vil det være vigtigt at definere nogle faste krav til energikvalitet af boligbyggeriet inkl. en verificering af de anvendte teknikker. Her kan der henvises til nogle gode erfaringer med at følge op på lufttætheden i 2 boligbyggerier i Herning Kommune Dalgasparken og Hammerthor hvor man samtidig sikrede et godt indeklima ved brug af balanceret ventilation med varmegenvinding. I den forbindelse blev valgt en ventilationsløsning med et meget begrænset el-forbrug, der blev matchet med et el-tilskud fra solceller. Vedrørende kvaliteten af det kommende byggeri med hensyn til energi og miljøkvaliteter kan det overvejes at benytte A og B mærknings-system for energirigtigt og sundt boligbyggeri, som er blevet udviklet i forbindelse med netværkssamarbejdet, Bygherrer for bæredygtighed i regi af Erhvervs- og Boligstyrelsen. Cenergia, juli

7 Bæredygtig bydel - Studsgård I forbindelse med den samlede byplan er det tanken at lægge op til at der kan skabes et samlet bæredygtigt samfund i Studsgård som kan fungere som basis for at tiltrække beboere til området som vil vælge landsbyen Studsgård netop på grund af de økologiske kvaliteter som i øvrigt også bør omfatte en samlet plan for bæredygtig bosætning. Her kan der bl.a. trækkes på erfaringer for udviklingsarbejde i relation til det økologiske boligområde Munkesøgård ved Roskilde som består af en blanding af forskellige boligformer med i alt 100 boliger. Her er der i dag en stor venteliste for interesserede der gerne vil flytte ind i området. Den foreslåede indsats i Studsgård passer godt med det forslag, der ligger fra EU til en temastrategi for bæredygtig byudvikling som sandsynligvis senere vil føre til et EU direktiv på området. Her kan også trækkes på eksisterende netværkssamarbejde i regi af European Green Cities som Green City Denmark i samarbejde med firmaet Cenergia har været involveret i gennem en årrække (se også 7. Financiering fonde m.v. Som nævnt er det hensigten at skaffe midler til at gennemføre et udviklingsprojekt for den bæredygtige bydel Studsgård, hvilket vil være af stor værdi for at få etableret de bedst mulige rammer for de fremtidige byggeprojekter. Blandt andet er det tanken at engagere den anerkendte byplanlægger Sven-Ingvar Andersson, som i 2002 fik Byplanprisen for sit arbejde med Birkområdet i Herning. Sven-Ingvar Andersson har endnu ikke sagt ja til at lave en landskabs/byplan for Studsgård Forsøgssted, men han er positiv, og der er aftalt et møde i august måned. Desuden arbejdes med en ide om en arkitektonisk og miljømæssig optimering af de påtænkte boligtyper til Studsgård Forsøgssted, her blandt andet i samarbejde med By og Byg (se bilag herom). Det er derfor aftalt at søge om et tilskud til det samlede udviklingsprojekt hos Fonden Realdania. Det samlede initiativ vil dog ikke stå og falde med, om det lykkes at få midler fra Fonden Realdania. Dels kan der søges midler hos andre fonde, og også hos EFP og PSO systemerne, og dels er der allerede lavet en aftale med boligselskabet Fællesbo v. Erik Lund om realisering af 6 almene boliger som passiv hus byggeri,under forudsætning af Herning kommunes velvillige opbakning. Et interessant aspekt i denne forbindelse er, at det gennemførte byggeri vil kunne anvendes som en model for, hvordan man kan gennemføre totaløkonomisk optimeret lavenergibyggeri også med de nye regler om rammebeløb, så man f.eks. kan lade det lokale energiselskab stå for energiforsyningen og investeringer hertil, så boligbyggeriet ikke nødvendigvis skal belastes af denne udgift. Det gennemførte byggeri kan danne grundlag for en ny boligstandard i landsbysamfund med hensyn til bæredygtighed og energiforbrug, og det vil samtidig kunne danne skole for, hvordan kommende byggeri i området kan gennemføres. Peder Vejsig Pedersen Cenergia I samarbejde med initiativgruppen for Studsgård Forsøgssted Yvonne Thomsen Finn Schou Lise Kronboe Carsten Markussen Cenergia, juli

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17