VIDENSHUS. Sønderborg Havn
|
|
|
- Gregers Kjær
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VIDENSHUS Sønderborg Havn
2 En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg Havn. Videnshuset vil være et kontorfælleskab der vil danne omdrejningspunktet for en række beslægtede virksomheder. I dette prospekt redegøres der for planerne om udvikling af havneområdet og idéerne bag Videnshuset. Der er stadig en række uafklarede forhold, og det er tanken, at de kommende brugere af huset skal bidrage til det endelig koncept. Målet er, at de kommende brugere og investorer får et overordnet indblik i tankerne bag huset, og den økonomi der er knytte til det. Sønderborgs tidligere industrihavn bliver til ByensHavn et bæredygtigt og livligt byområde præget af enestående arkitektur, høj kvalitet og mange aktiviteter. Et sted, hvor mennesker har lyst til at komme på besøg, bo og drive virksomhed. En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry danner en unik ramme for byens nye havn og ikke mindst for det liv, der skal udfolde sig i området. Masterplanen for Sønderborg Havn vil omdanne den tidligere industrihavn til et livligt byområde ved at skabe tæthed og aktivitet omkring et centralt torv. Torvet bliver områdets centrum, og rundt om Torvet udfolder der sig en række aktiviteter. Hele området strækker sig langs havnefronten og rummer parker, boliger, erhvervsejendomme, bygninger til rekreative og kulturelle formål samt et hotel. Nord for Torvet er det planen at opføre et nyt hotel med 250 store værelser bygget efter et nyt Water-Park koncept. Det nye hotelkoncept vil tiltrække store og brede målgrupper som børnefamilier, konferencearrangører, par- og vennegrupper. Hotellets Konferenceafdeling er tænkt dimensioneret til ca kvadratmeter. Det gør det muligt at skabe møderum for både store og små grupper. Her fi ndes en multihal med plads til 800 spisende eller stående gæster til f.eks. koncerter, konferencer, messer og udstillinger. Syd for Torvet skal være en række andre attraktioner for byens gæster og borgerne. Det kan være nytænkende kunst- og kulturattraktioner som den planlagte kunsthal og multikulturhuset, behandlingssteder for medicinsk turisme og shopping. Ved at koncentrere byggeriet omkring Torvet bliver det muligt at skabe spændende spredt byggeri med kontorbygninger og boliger i det øvrige område, så der her ikke bygges for tæt. Dermed sikrer vi, at vi får mest muligt ud af de åbne pladser til kulturelle og rekreative formål. Samtidig kan landskabet fortsætte som en bypark hen langs havnefronten. Byområdet bliver bundet sammen af forskellige byrum, der skaber en række af byparker der bliver knyttet sammen med havnepromenaden.
3
4 VIDENSHUSET i maritimt miljø I det nordlige område, nord for Kongebroen, er der en mere spredt bebyggelse til kontorer og boliger. Området er på ca m2, og det er planen, at opføre bygninger med et etageareal på ca m2 i området. I den sydlige del af dette attraktive område, lidt nord for Kongebroen, er det planen, at opføre 2 kontorbygninger på i alt m2. Videnshuset er den nordligste af disse bygninger, med et etageareal på ca m2 Bygningen ligger i et parkagtigt miljø ved havnefronten. Dens beliggenhed tæt ved vandkanten giver mulighed for optimalt sollys og udsyn. Samtidig ligger bygningen ikke langt fra det centrale torveområde med alle dets aktiviteter. Det vil være et kontorhus af høj kvalitet, med en udadvendt identitet og en fælles brug af flere servicefaciliteter. Bæredygtighed er også et af de centrale elementer, da ambitionen er at skabe en bæredygtig bygning, der er i verdenseliten hvad angår energi- og ressourceforbrug. Det er ønsket at skabe et tværfagligt Videnshus for små og mellemstore virksomheder med i alt op til omkring 180 medarbejdere. Der vil være tale om vidensbaserede virksomheder der leverer forretningsservice og tjenesteydelser på et højt niveau inden for deres forretningsområde, og som samtidig har mange fælles berøringsflader, uden at være i konkurrence med hinanden. Denne overordnede sammenhæng skaber en god ramme for at opnå synergi i huset.
5
6
7 Bygningen på havnepromonaden Bebyggelsen på havneområdet skal være af høj arkitektonisk kvalitet. Der er ikke udarbejdet tegninger af bygningen, men her er bygningen på 6. etager løst skitseret. 5. sal: Grundareal 200m 2 Fælles areal 40m 2 Bag egen dør 160m 2 4. sal: Grundareal 390m 2 Fælles areal 60m 2 Bag egen dør 330m 2 3. sal: Grundareal 490m 2 Fælles areal 95m 2 Bag egen dør 395m 2 En mulig fordeling mellem fællesarealer og arealer bag egen dør er skitseret på etageplanerne. Brugerne vil blive inddraget i udarbejdelsen af de detaljerede etageplaner, men det forventes, at fællesarealerne vil være på 25 % af etagearealet, så der opnås en effektiv udnyttelse af arealet. 2. sal: Grundareal 640m 2 Fælles areal 95m 2 Bag egen dør 545m 2 NØRREHAVNEGADE 1. sal Grundareal 790m 2 Fælles areal 110m 2 Bag egen dør 680m 2 Stueplan: Grundareal 1090m 2 Fælles areal 490m 2 Bag egen dør 600m 2
8 Energi og miljø baseret på en CO 2 -neutral udvikling Sønderborg har en vision om at skabe økonomisk vækst i Sønderborg-området baseret på en CO 2 -neutral udvikling. Målet er i 2020 at have halveret husstandenes elforbrug og reducere CO 2 -udledningen med 75 % i forhold til nuværende niveau. I 2029 er målet, at områdets CO 2 -belastning skal være fuldstændig fjernet. Havneområdet forventes fuldt udbygget i denne periode og vil kunne skabe en væsentlig show-case for denne udvikling. Bæredygtighed er derfor et af de centrale elementer i omdannelsen af havneområdet. Ambitionen er at sikre en bæredygtig bydel, der er i verdenseliten hvad angår energi- og ressourceforbrug. Bygningsintegrerede energiløsninger indtænkes generelt, så bydelen på en visuel og klar måde demonstrerer en innovativ og omfattende udnyttelse af vedvarende energi, bl.a. gennem etablering af tag- og facadeintegrerede solceller. For at reducere energibehovet i kontorfællesskabet, opføres bygningen så den har et energibehov der er to klasser bedre end de minimumskrav der er gældende ved udgangen af Der tages derfor udgangspunkt i Lavenergiklasse 0 (LE0), som antages at være den gældende lavenergiramme. Desuden forudsættes det, at elforbruget kan reduceres med 30 % ved at gøre brug af allerede eksisterende tekniske hjælpemidler. Det resterende energibehov dækkes af CO 2 neutrale kilder som Solceller og solvarme placeret på bygningens egnede overfl ader. VE produktion i nærområdet Sønderborg Fjernvarme I masterplanen for ByensHavn har bæredygtighed spillet en væsentlig rolle for, hvor planens enkelte elementer er placeret og for de enkelte elementers placering i forhold til hinanden. Masterplanen er udlagt og analyseret via boxstudier, dvs. at det er de overordnede linjer vedr. orientering, placering, højde og bredde af bygningerne, der er angivet. Selve designet og energioptimering udføres detaljeret for hver enkelt bygning når projekteringen sættes i gang. [kwh/m2, år] ,0 70,2 51,0 50,1 Kontor 51,0 23,9 Forbrugs-el Bygningens energibehov 37,5 23,9 BR10 LE1 LE0 LE0 inkl. el-besp.
9 Estimeret årligt energibehov for ByensHavn n Affaldshåndtering n Gadebelysning n El, ikke bygningsdrift n El, bygningsdrift n Varme, ikke bygningsdrift n Varme, bygningsdrift Reference: Traditionelt byggeri opført efter BR10 Ud over en reduceret udgift til energiforsyning giver konceptet andre fordele som øget komfort og velvære på arbejdspladsen, minimering af sygedage og øget produktivitet blandt medarbejdere samt en mere fleksibel og bedre udnyttelse af kontorarealerne. Nytteværdien af et bæredygtigt kontorbyggeri er illustreret i skemaet. Lavenergiklasse 0 inkl. elbesparelser Procentuel fordeling [%] Årlig Specifik fortjeneste [kr./m2] (bruttoareal) Hårde værdier Energibesparelser Vandbesparelser 2,6 0, Bløde værdier Færre sygedage (39 % reduktion) Øget produktivitet (5 % forøgelse) 20,8 76, I alt Nytteværdi ved bæredygtigt byggeri Ud over en bæredygtig energiforsyning, bliver der bliver fokuseret på andre miljøaspekter som affaldssortering og -genbrug, vandbesparelser og brug af Svanemærkede produkter. Det er planen, at bygningens samlede bæredygtighed synliggøres gennem udarbejdelse af årlige grønne regnskaber, der indgår i det samlede grønne regnskab for ByensHavn.
10 Rambøll Danmark leverer videnbaserede helhedsløsninger inden for byggeri og design, trafik og infrastruktur, miljø og vand, energi og klima og industri. Rambøll Danmark indgår i Rambøll Gruppen, der med aktiviteter inden for engineering, management og it er en førende videnvirksomhed i Nordeuropa. Sønderborg Havneselskab A/S er stiftet i november 2006 af Bitten og Mads Clausens Fond og Sønderborg Kommune som et offentligt privat partnerskab. Havneselskabet har til opgave er at skabe ByensHavn indenfor rammerne af den verdenskendte arkitekt Frank Gehrys masterplan for omdannelse af Sønderborg Havn, et område der er unikt i Danmark og Europa, præget af enestående arkitektur, høj kvalitet og mange aktiviteter. Headquarters
Præsentation af Byens Havn
Præsentation af Byens Havn KTC Årsmøde i Sønderborg 27. oktober 2016 Direktør Inge Olsen Byrådets 8 visioner! Kultur og turisme Uddannelsesbyen Det gode liv Vækst og jobskabelse Indsats for beskæftigelsen
Carlsberg - rammelokalplan
En tæt stationsnær by - Blandede funktioner, herunder både boliger, erhverv, kultur, institutioner og detailhandel - Liv 24 timer i døgnet - Social, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig by Carlsberg -
Carlsberg - rammelokalplan
Bæredygtighed og planloven FBBB workshop oktober 2010 - Carlsberg som case Berit Jørgensen, Center for Bydesign Carlsberg - rammelokalplan forbindelser bevaring kældre tæthed højhuse skala byrumshierarki
Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012
Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Befolkningsudviklingens geografi under finanskrisen Befolkningsudvikling pr. år 2008 til 2012 Kilde: Danmarks Statistik De unges flyttemønster under finanskrisen
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge
Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt
Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl
Boligselskabet Domea København, Følager
Boligselskabet Domea København, Følager 46 eksklusive lejligheder i størrelsen 59-115 m² beliggende i Valby Udlejning og administration Læs mere på www.domea.dk 76 64 64 64 Levende og dynamisk bymiljø
BILAG 1: FASTE BATTERI
BILAG 1: FASTE BATTERI ALMENE UNDGDOMSBOLIGER I EN BLANDET BEBYGGELSE INDHOLD: PLACERING I BYEN OG BAGGRUND S. 2-3 PROJEKTBESKRIVELSE BYGGEFELT J S. 4-5 ALMENE UNGDOMSBOLIGER ØKONOMI S. 6 1 PLACERING I
En fremtid på Sønderborgs Havnefront
Kontor B/Sønderborg Kontor B Sønderborg 2/ En fremtid på Sønderborgs Havnefront Kontor B/Sønderborg er beliggende på Sønderborgs tidligere industrihavn, der er ved at blive omdannet til ByensHavn et bæredygtigt
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
Byens Havn. Baggrund og fomål Status og plan. For mere information http://www.byenshavn.dk/
Byens Havn Baggrund og fomål Status og plan For mere information http://www.byenshavn.dk/ BAGGRUND MandagMorgens kompetenceregnskab for Sønderjylland Lavt uddannelsesniveau i forhold til resten af Danmark
Ansøgning om tilskud til Projekt Troldbjerg Hvide Sande fra RKSK Vækstpuljen
Ansøgning om tilskud til Projekt Troldbjerg Hvide Sande fra RKSK Vækstpuljen Kontaktinformation på ansøger Organisation: Ringkøbing Fjord Turisme Adresse: Nørregade 2B Postnr.: 6960 Hvide Sande Kontaktperson:
Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden
Campus Odense Campus Odense I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden CAMPUS ODENSE Campus Odense er Danmarks mest ambitiøse udviklingsområde for forskning, uddannelse og erhverv. Over de næste 10 år
Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.
INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:
INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by
Følager 5. Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med?
Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med? KØBENHAVNS NYE TRAFIKALE HOTSPOT TIL SALG Freja har sat til salg. Ejendommen
Hotel- projektet er nu i offentlig høring som led i kommunens arbejde med lokalplanen
NYHEDSBREV 5 december 2013 Hotel- projektet er nu i offentlig høring som led i kommunens arbejde med lokalplanen Læs mere om borgermødet på onsdag den 4. december i dette nyhedsbrev I forslaget til lokalplan
Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning
Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt
Projekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32.
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved
Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og
Godsbanearealerne et nyt byområde
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved
H E N R Y J E N S E N A/S - R Å D G I V E N D E I N G E N I Ø R E R F R I
NOTAT Sag: Danmarks Keramikmuseum - Grimmerhus - 12-265 Emne: Dispensation for overholdelse af energiklasse 2015 Dato: 04-12-2012 Vedr.: Dispensation for overholdelse af energiklasse 2015 Tilbygningen
Bæredygtighed og kvalitet
Anebjergspillet Skanderborg den 4. november 2008 Vision Den sunde og landskabelige by Anebjerg Bæredygtighed og kvalitet Rie Øhlenschlæger arkitekt m.a.a. AplusB Rådgivning om Arkitektur og Bæredygtighed
ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed. l a d i n g arkitekter + konsulenter A/S
ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed 1 4D - ét af verdens mest energieffektive byggeprojekter Bæredygtighed i 4 Dimensioner 2 Bag 4D projektet står: Nordkranen A/S By & Havn Lading arkitekter +
K L O S T E R V E J I R Y
K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere
Vi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS
Vi er ikke et typehusfirma men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS VELKOMMEN TIL ALBOHUS Hvilken type er du? Der er mange nødvendige valg at træffe, før man påbegynder et
Ombygning af Kongens Ege. Gammel Hadsundvej 2. Randers C
Ombygning af Kongens Ege. Gammel Hadsundvej 2. Randers C Ombygningen af Kongens Ege til ejerlejligheder og hotel med restaurant og 40 værelser Eksisterende bygning Beskrivelse Kongens Ege og omgivelserne:
Integrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet
Integrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet Konceptpapir 1 Med dette konceptpapir ønsker bestyrelsen for HF Lersøgrøftens Integrationsdaghaver, at præsentere sine visioner for anvendelsen af Lersøgrøftarealet,
VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT
- Havneomdannelser gennem de sidste 15 år - De gode eksempler - Hvad skaber den gode havn? Visionsskitser og anbefalinger Holbæk DEN GODE HAVN Havneomdannelser gennem de sidste 15 år De gode eksempler
Holmegaard Høj Den perfekte bolig
Holmegaard Høj Den perfekte bolig SMUKKE RÆKKEHUSE I NATURSKØNT OMRÅDE Billeder af bygningerne er ikke rigtige fotografier, men 3D-visualiseringer, da de ikke er færdigbygget. Der tages forbehold for ændringer
HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL
HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL Introduktion INDLEDNING mulig og at der i udformningen indtænkes tryghed, olevelser og komfort i så stor grad som overhovedet
Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1
TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv
Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 [email protected] COWI Byggeri og Drift
Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 [email protected] 1 Energiforbruget i den eksisterende
K O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.004 for Østre Havn Den 26. marts 2012 er kommuneplantillæg 1.004 for en ændring
NYT AARHUS STADION - ET NYT OPLEVELSESRUM I SKOVEN
- ET NYT OPLEVELSESRUM I SKOVEN Nyt Aarhus Stadion - et nyt oplevelsesrum i skoven udarbejder ideoplæg til et Nyt Aarhus Stadion i Marselisskoven. En idé, der bryder med den sædvanlige tanke om et stadion,
BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper
OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK
OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK porten til Rømø 08-10-2014 www.toender.dk 1 Aftenens forløb VELKOMMEN til alle v/ Tønder Kommune Trafikplan 2014 v/ Fagchef Lars-Erik Skydsbjerg Forslag til PROGRAM v/ Christel
Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer
Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme
P L E J E C E N T E R B A N E B O
PROJEKT OG STED BAGGRUND Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune har taget initiativ til at opføre Plejecenter Banebo, som en del af Viborgs nye bydel Banebyen. Viborg Baneby er et ældre bynært erhvervsområde,
Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer
VISION ØSTERSTRAND VISION INDLEDNING ØSTERSTRAND
FREDERICIA Fredericias bynære strande, Østerstrand og Hyby Lund Strand, giver byens borgere og gæster helt unikke udfoldelses- og oplevelsesmuligheder. Strandene har derfor rigtig mange besøgende året
KONTORHUS OLOF PALMES ALLÉ 39
KONTORHUS OLOF PALMES ALLÉ 39 Infrastruktur Fundamentet for Skejby s erhvervsmæssige vækst fi ndes i områdets gode infrastruktur samt den umiddelbare kontakt til Århus midtby (6 km til Århus Hovebanegård)
Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013
Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5
- dit unikke byggekoncept LOGISTIKPARKEN
- dit unikke byggekoncept LOGISTIKPARKEN Fakta om Logistikparken Projekt: Lagerbygninger, terminaler og administrationsbyggeri Bebygget areal: Total: 106.000 m 2,, heraf 5000 m 2 kontorer 101.000 m 2 lager
Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. oktober 2014 Lokalplan 981, Etageboliger ved Thorvaldsensgade - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan
SITUATIONSPLAN Mål 1:250 Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010
Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010 S I T UAT I O N S P L A N Mål 1:250 Hjulmand & Kaptain 28. januar 2010 Nyt domicil for Advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain i Hjørring. Kim Utzon Arkitekter Januar 2010
BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet
BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet Dansk Betonforening - IDA Ingeniørhuset Onsdag den 12. marts 2008 Mikael Mortensen Bygningsreglement 2008 Sammenskrivning af
Fakta om Tøndermarsk Initiativet
Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine
Udviklingsplan for Idrætten på Østerbro
Sport 2100 August 2010 Udviklingsplan for Idrætten på Østerbro Østerbro vokser. Der bygges til boliger og erhverv. Om få år begynder byggerierne i Nordhavnen. Det betyder, at vi bliver flere på Østerbro.
Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse
Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger [email protected] # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.
REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.30 Til stede Borgere: 76 Politikere: 11 Administration: 14 PROGRAM
Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt
BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER PARKERING er afgørende for det gode projekt Parkeringsanlægget skal tænkes intelligent ind fra starten, når man udvikler ejendomme. Men det sker ikke altid.
Vinge Vækst og udvikling for fremtidens virksomheder BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING I FREDERIKSSUND KOMMUNE
Vækst og udvikling for fremtidens virksomheder BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING I FREDERIKSSUND KOMMUNE Hovedstadens største byudviklingsområde Bliv en del af Danmarks bæredygtige fremtid I vil vi fremtiden.
Historien om Aarhus havn
Havneparken Projektets intentioner At skabe en havneplads der er udnytter stedets potentiale, og samtid har sit eget udtryk. At skabe et attraktivt rum til byens borgere, hvor stjernen i centrum navigerer
Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE
BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE Indhold Forord Processen - Borgernes VISION Havnens udvikling Borgernes vision for havneområdet Borgernes VISION 3 4 7 9 Konceptuel plan for Kerteminde
Vindmøller ved Stakroge
Vindmøller ved Stakroge Debatoplæg Debatperiode: 8/10 2015-5/11 2015 Tillæg nr. 28 til Kommuneplan 2013-2024 Vindmøller ved Stakroge Med dette debatoplæg indledes planlægningen for et konkret vindmølleprojekt
Vi vil en kommuneplan - vil du?
Debatoplæg, marts 2013 Se hele forslaget til Kommuneplan 2013-2025 på: www.kommuneplan2013.odder.dk Revideret 12.03.2013 Odder Kommune Vi vil en kommuneplan - vil du? Odder Byråd Vi vil gerne høre din
AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD
AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD LANDSKABET I BYEN RÅDGIVERGRUPPEN ADEPT Totalrådgiver Strategisk Byudvikling Urbant design Arkitektur og Miljø Bygningsdesign Klimatilpasning TOPOTEK1 Underådgiver Byudvikling
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
