Spildevandsplan

Transkript

1

2 Spildevandsplan Assens Kommune - Spildevandsplan Udgiver: Assens Kommune Udgivelsesår: 2010 Titel: Spildevandsplan Tekst og layout: Kort og grafik: Tryk: Assens Kommune, Miljø og Natur Assens Spildevand a/s EnviDan A/S Assens Kommune, Miljø og Natur Assens Spildevand a/s EnviDan A/S Assens Kommune, Miljø og Natur Vedtaget: den Forsidefoto: Puge Mølle Å, udløb ved Aborg Minde Nor

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 LÆSEVEJLEDNING INDLEDNING Hvad er en spildevandsplan? Ansvar for administration af spildevandsplanen Spildevandsplanens indhold Spildevandsplanens vedtagelse Revision af spildevandsplanen LOV- OG PLANLÆGNINGSGRUNDLAG Lovgivning Plangrundlag MÅLSÆTNINGER Konkretisering af målsætninger RECIPIENTERS KVALITET OG MÅLSÆTNING Statustilstand Målsætninger for vandområder Nedsivning via jord Badevand RENSESTRUKTUR FOR SPILDEVAND (OFFENTLIGE) Status Plan RENSEANLÆG Status Plan Uvedkommende vand (Indsivning) Private renseanlæg/udledninger SLAMHÅNDTERING KLOAKOPLANDE Status for kloakeringen Planlagte ændringer af kloakeringen KLOAKFORNYELSE Kloaksystemets omfang Kloakfornyelsesplanlægning Kloakfornyelsestiltag Økonomi Teknisk grundlag for kloakfornyelsen KLOAKBYGVÆRKER OG UDLØB Pumpestationer Overløbsbygværker Bassinanlæg Udløb fra det offentlige kloaksystem Vejafvanding SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND Forbedret spildevandsrensning i det åbne land Kloakering i det åbne land Side 2

4 12.3 Bortskaffelse af spildevand fra øvrige enkeltejendomme ( Hvide områder ) ADMINISTRATIVE FORHOLD Betalingsvedtægt Offentlig og privat kloak Forpligtelser/rettigheder hos grundejere og Forsyning a/s Udtræden af det offentlige kloakfællesskab Omkloakering fra fælleskloak til separatkloak Offentlige kloakanlæg på privat areal Tilslutningstilladelser Processpildevand Filterskyllevand fra vandværker Dimensionering af kloaksystemet Minimumskrav Adskillelse af rørlagte vandløb og kloakanlæg Tømningsordning for bundfældningstanke Forbedret spildevandsrensning i det åbne land TIDS- OG INVESTERINGSPLAN BILAGSFORTEGNELSE Bilagsnr. Emne 1 Skemaer Kloakeret opland 2 Skemaer Udløb 3 Skemaer Renseanlæg 4 Strukturanalyse 5 Ejendomme i det åbne land 6 Ejendomme der kloakeres 7 Matrikler der evt. berøres ifm. planlagte ledninger 8 Krav til bundfældningstanke Side 3

5 TEGNINGSFORTEGNELSE KLOAKOPLANDE Tegningsnr. Områdebetegnelse Målestok 1.01 Oversigtstegning 1: Grønnemose, Ålsbo, Rørup, Etterup, Gribsvad 1: Assenbølle, Gadsbølle, Andebølle 1: Vissenbjerg, Bred, Skalbjerg, Skallebølle, Magtenbølle 1: Aarup, Kerte, Ørsbjerg, Skydebjerg, Ladegård 1: Sandager Næs, Sandager, Salbrovad 1: Bågø 1: Barløse, Kaslund 1: Turup, Blangstrup, Vedtofte 1: Ørsted 1: Orte, Vejsmark, Frøbjerg 1: Tommerup St. 1: Render 1: Tommerup, Brylle, Verninge, Frankfri, 1: Hjelmerup 2.14 Nårup, Nårupbjerge, Bregnemose 1: Glamsbjerg, Gummerup, Højrup, Søllested, 1: Bukkerup, Dærup 2.16 Flemløse, Voldtofte 1: Gamtofte, Voldbro, Sø Søby, Kirke Søby, 1: Nordby, Egerup 2.18 Aborg, Aborg Strand, Tvingsbjerg, Lundager, 1: Smejrup 2.19 Assens, Lundager, Melby, Kærum, Saltofte, 1: Torø Huse, Nyhuse 2.20 Sønderby, Ebberup 1: Å, Brydegård, Brunshuse, Feddet 1: Dreslette, Snave, Skårup, Strærup, Sarup, Nellemose, 1: Skovkrogen 2.23 Haarby, Strandby 1: Jordløse, Trunderup 1: Landevejen 101, 103, 105 1: Helnæs 1: Side 4

6 TEGNINGSFORTEGNELSE ØVRIGE TEMAPLANER Tegningsnr. Områdebetegnelse Målestok 3.01 Åben land oversigt 1: Status, Assens NV 1: Status, Assens NØ 1: Status, Assens V 1: Status, Assens S 1: Plan, Assens NV 1: Plan, Assens NØ 1: Plan, Assens V 1: Plan, Assens S 1: Oversigtskort, renseklasseoplande 1: Målestationer for badevandskontrol 1: Side 5

7 FORORD / RESUMÉ Denne spildevandsplan for Assens Kommune, Spildevandsplan , erstatter de hidtil gældende spildevandsplaner for de tidligere Aarup, Haarby, Glamsbjerg, Tommerup, Vissenbjerg og Assens kommuner. Spildevandsplanen beskriver den eksisterende og planlagte spildevandshåndtering i Assens Kommune. Spildevandsplanen belyser desuden miljømæssige konsekvenser af spildevandshåndteringen og de økonomiske konsekvenser for Assens Spildevand a/s. Spildevandsplanen skal være i overensstemmelse med al øvrig planlægning, både lokalt og regionalt. Spildevandsplanen er Assens Kommunes retlige grundlag for tilslutninger af eksisterende og nye ejendomme til det offentlige kloaksystem. Spildevandsplanen beskriver endvidere de opgaver, der udføres i Assens Spildevand a/s det vil sige for takstfinansierede midler. Spildevandsplanens vision er at give mest miljø for pengene og samtidig sikre en god forsyningssikkerhed for borgere og virksomheder. Spildevandsplanens helt centrale fokus er at medvirke til, at målsætningen for vandkvaliteten i recipienterne kan opfyldes. Det er desuden Assens Kommunes mål, at spildevandshåndteringen i kommunen sker under størst mulig hensyntagen til befolkningens sundhed og forebyggelse af sygdom. I Spildevandsplan er der opstillet 7 fokusområder, der påkalder sig særlig opmærksomhed, hvad angår spildevandshåndteringen i Assens Kommune. De 7 fokusområder er: EU s Vandrammedirektiv (recipienterne) og Miljømålsloven Centralisering af spildevandsrensningen Forbedret spildevandsrensning i det åbne land Tømningsordning for bundfældningstanke Sanering og optimering, med særlig hensyntagen til klimaændringer Samarbejdet mellem Assens Kommune, Miljø og Natur (myndighed) og Assens Spildevand a/s (drift) Finansiering af aktiviteterne i Assens Spildevand a/s Side 6

8 1 LÆSEVEJLEDNING Spildevandsplanen er opbygget af flere elementer, der hver især henvender sig til forskellige målgrupper. Hvilke dele af planen er interessant for dig? Er du Borger/virksomhed bosat i kloakeret område: Borger/virksomhed bosat i landområde udenfor kloakeret område: Miljømyndighed: Politiker: Mest relevante kapitler for dig o Kapitel 6: Rensestruktur for spildevand o Kapitel 9: Kloakoplande o Kapitel 10: Kloakfornyelse o Kapitel 13: Administrative forhold o Kapitel 14: Tids- og Investeringsplan o Kapitel 6: Rensestruktur for spildevand o Kapitel 12: Spildevandsrensning i det åbne land o Kapitel 13: Administrative forhold o Kapitel 14: Tids- og Investeringsplan o Kapitel 5: Recipienters kvalitet og målsætning o Kapitel 6: Rensestruktur for spildevand o Kapitel 7: Renseanlæg o Kapitel 8: Slamhåndtering o Kapitel 11: Kloakbygværker og udløb o Kapitel 12: Spildevandsrensning i det åbne land o Kapitel 13: Administrative forhold o Kapitel 14: Tids- og Investeringsplan o Kapitel 15: Miljøvurdering o Kapitel 4: Målsætninger o Kapitel 6: Rensestruktur for spildevand o Kapitel 13: Administrative forhold o Kapitel 14: Tids- og Investeringsplan o Kapitel 15: Miljøvurdering Side 7

9 2 INDLEDNING Med vedtagelsen af Spildevandsplan ophæves de 6 gamle kommuners spildevandsplaner med tilhørende tillæg. Spildevandsplaner med tilhørende tillæg der ophæves: Aarup Kommunes Spildevandplan, Assens Kommunes Spildevandsplan, Haarby Kommunes Spildevandsplan, Glamsbjerg Kommunes Spildevandsplan Tommerup Kommunes Spildevandsplan Vissenbjerg Kommune Spildevandsplan 2000 Spildevandsplan Nærværende Spildevandsplan har til formål at sammenfatte viden om spildevandsområdet fra de tidligere Aarup, Assens, Haarby, Glamsbjerg, Tommerup og Vissenbjerg Kommuner og sikre et fælles grundlag for de kommende års administration af spildevandsområdet i Assens Kommune. I denne spildevandsplan er følgende forhold endvidere indarbejdet: Kommunalreformen. Sammenlægning af de tidligere Aarup, Assens, Haarby, Glamsbjerg, Tommerup og Vissenbjerg til Assens Kommune. Ophør af Fyns Amt samt oprettelsen af statslige Miljøcentre. Selskabsdannelsen. Som følge af Vandsektorloven er Assens Spildevand a/s med virkning fra 1. januar 2009 dannet. Assens Spildevand a/s er en del af Assens Forsyning a/s, bestående af Assens Kommunes Vandforsyning, Spildevandsforsyning samt Affald og Genbrug. Udkast til Vandplaner for Lillebælt/Fyn og Odense Fjord, januar HVAD ER EN SPILDEVANDSPLAN? I henhold til miljøbeskyttelsesloven skal kommunen udarbejde en spildevandsplan, som skal indeholde oplysninger om de eksisterende forhold og planlagte tiltag indenfor spildevandsområdet. En vedtaget spildevandsplan fastlægger rammerne for håndtering af spildevand i kommunen. Spildevandsplanen udgør det juridiske grundlag for o at udbygge og vedligeholde de offentlige spildevandsanlæg i henhold til lovkrav, kommuneplanen samt borgernes afledningssikkerhed inden for de økonomiske rammer, der er gældende for Assens Spildevand a/s, o at grundejere inden for kloakerede områder forpligtes til at tilslutte spildevand til det offentlige kloaksystem samt til at betale tilslutnings- og vandafledningsbidrag herfor i henhold til betalingsvedtægten for Assens Spildevand a/s, o at meddele påbud om separatkloakering af fælleskloakerede ejendomme i takt med, at de offentlige fælleskloaksystemer ændres til separatkloak, o at meddele påbud om forbedret rensning af spildevand på ejendomme i det åbne land (ejendomme uden for offentlig kloakering, hvor spildevandsanlæggets kapacitet er mindre end 30 PE) og o at Assens Kommune kan ekspropriere sig ret til arealerhvervelse, rådighedsindskrænkninger, servitutpålæggelser m.v. i forbindelse med etablering af nye spildevandsanlæg. Side 8

10 2.2 ANSVAR FOR ADMINISTRATION AF SPILDEVANDSPLANEN Kommunen er forpligtet til at udføre de kommunale tiltag, der er beskrevet i spildevandsplanen. For borgerne er planen en forhåndsorientering om de kommende års tiltag og initiativer på spildevandsområdet. Ansvaret for spildevandshåndteringen i kommunen er fordelt på følgende to parter: Myndighedsforhold: Assens Kommune, Miljø og Natur o o o o o o o Vurdering af påvirkningen af miljøtilstanden i vandløb, søer og kystvande samt meddelelse af udledningstilladelser for private og offentlige regn- og spildevandsanlæg (herunder vejanlæg). Vurdering af påvirkningen af miljøtilstanden i grundvandet samt meddelelse af tilladelse til private og offentlige nedsivningsanlæg (herunder vejanlæg) og samletanke på ejendomme uden for kloakeret opland. Myndighedsforhold vedr. tømningsordningen for bundfældningstanke. Myndighedsforhold vedr. betalingsvedtægten. Påbud om tilslutning til offentlige kloakanlæg. Påbud om ændring af eksisterende private kloakanlæg, blandt andet separatkloakering af fælleskloak. Påbud om forbedret spildevandsrensning på enkeltbeliggende ejendomme i det åbne land. Driftsforhold: Assens Spildevand a/s o o o o o o Udbygning af det offentligt kloaknet i overensstemmelse med spildevandsplanen. Transport af spildevand og regnvand fra ejendomme i offentligt kloakerede områder via tætte kloakanlæg med tilstrækkelig kapacitet, herunder drift af pumpestationer, øvrige kloakbygværker og selve ledningsanlægget. Rensning af spildevand, således at udledningstilladelser overholdes; dette gælder både renset spildevand, opspædt spildevand og separat overfladevand. Drift af tømningsordningen. Bortskaffelse af slam i henhold til de nationale retningslinjer for affald; det vil sige at begrænse restproduktmængden samt at fremme genanvendelsen mest muligt. Etablering og drift af privatejede renseanlæg til forbedret rensning i det åbne land ved indgåelse af kontraktligt medlemskab hos Assens Spildevand a/s. Side 9

11 2.3 SPILDEVANDSPLANENS INDHOLD I spildevandsplanen beskrives eksisterende forhold samt de kommende års aktiviteter inden for spildevandsplanens område. Elementer i spildevandsplanen: o Målsætninger for spildevandshåndteringen. o Gennemførelse af renseanlægsstrategi. o Udbygning og fornyelse af kloaksystemet. o Slamhåndtering. o Spildevandsrensning i det åbne land. o Administrative forhold. o Budget- og tidsplan for anlægsprojekter. 2.4 SPILDEVANDSPLANENS VEDTAGELSE Et forslag til Spildevandsplan godkendes i Byrådet og fremlægges derefter i offentlig høring i minimum 8 uger. Miljøvurdering af planen offentliggøres som en del af selve spildevandsplanen. Byrådet vedtager på baggrund af de indkomne kommentarer i høringsfasen det endelige indhold af Spildevandsplan Kommunens vedtagelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Vedtagelsen af Spildevandsplan offentliggøres i lokale aviser. Selve planen er dynamisk og vil være tilgængelig på Assens Kommunes hjemmeside. 2.5 REVISION AF SPILDEVANDSPLANEN Spildevandsplanen angiver de overordnede hensigter for den fremtidige håndtering af spildevand i Assens Kommune. Forud for specielle anlægsprojekter udarbejdes særskilte tillæg til spildevandsplanen såfremt de afviger fra spildevandsplanen. I den forbindelse orienteres alle berørte borgere og virksomheder om tillæggets betydning for dem, og de opfordres til at fremkomme med kommentarer/indsigelser i løbet af offentlighedsfasen på minimum 8 uger. For at opnå en hensigtsmæssig administrativ praksis for ajourføring af den digitale spildevandsplan er kompetencen for fremtidige revisioner fastlagt som følger: Berigtigelser, der primært har administrativ karakter, betragtes ikke som egentlige revisioner og ændres af Assens Spildevand a/s: o o o tilretning af grænser for kloakoplande med samme kloakeringsprincip ændret placering af kloakledninger via ny opmåling, sanering m.v. ajourføring af fællesprivat kloakerede områder i takt med, at den fornødne dokumentation tilvejebringes. Justeringer, der ikke medfører uforholdsmæssige udgifter eller rådighedsindskrænkninger for grundejere, foretages i et samarbejde mellem Assens Spildevand a/s og Assens Kommune: o o o tilslutning af enkeltejendomme, jf. modtagelse af tilbud om kontraktligt medlemskab (det åbne land) tilslutning af enkeltejendomme beliggende uden for kloakeret opland efter anmodning på privat initiativ ændring af udledningstilladelser, hvor kommunen har kompetencen Side 10

12 Egentlige revisioner vedtages af Byrådet som særskilte tillæg efter en offentlighedsfase på minimum 8 uger. Side 11

13 3 LOV- OG PLANLÆGNINGSGRUNDLAG 3.1 LOVGIVNING Spildevandsplanen er udarbejdet, iht. Miljøbeskyttelseslovens 32 samt Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Ifølge Miljøbeskyttelseslovens 32 gælder: 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om 1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, 2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, 3) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, 4) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg, 5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau, 6) hvilke anlæg der etableres på kommunal, og hvilke der etableres på privat foranstaltning, og 7) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført. Stk. 2. Spildevandsplanen må ikke stride imod kommuneplanen og forudsætninger fastsat efter stk. 4. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1, herunder om offentlighedens medvirken, tidsfrister og procedurer herfor. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven. Administrationen af spildevandsområdet er yderligere reguleret via et antal love og bekendtgørelser, hvoraf de mest centrale er gengivet nedenfor. Udsnit af gældende love og bekendtgørelser inden for spildevandsplanlægning: o Lov om miljøbeskyttelse, LBK nr af 22. december 2006 ( Miljøbeskyttelsesloven ). o Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, BEK nr af 11. december 2007 ( Spildevandsbekendtgørelsen ). o Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., LBK nr. 281 af 22. marts 2007 ( Betalingsloven ). o Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, BEK nr af 14. december o Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, LBK nr af 20. oktober 2008 ( Miljømålsloven ). o Lov om ændring af lov om miljøvurdering af planer og programmer, LOV nr. 250 af 31. marts o Lov om afgift af spildevand, LBK nr. 636 af 21. august 1998 ( Spildevandsafgiftsloven ). o Vandrammedirektivet (implementeret i dansk lovgivning via Miljømålsloven ). o Vandmiljøplan 1, 2 og 3 (VMP I, VMP II og VMP III). Lovgrundlaget for Vandreformen (Vandsektorloven) er vedtaget i Folketinget 28. maj Side 12

14 3.2 PLANGRUNDLAG Assens Kommune Spildevandsplan Forhold til Kommuneplan En spildevandsplan må ikke stride imod kommuneplanen, jf. Miljøbeskyttelseslovens 32. Kommuneplanen er en langsigtet plan, som angiver visioner og mål for kommunens udvikling. Kommuneplan for Assens Kommune samt Miljøvurdering af Kommuneplan blev endeligt vedtaget af Byrådet den 30. juni Denne spildevandsplan er derfor koordineret med den gældende Kommuneplan I spildevandsplanen er angivet, hvilke områder der allerede er kloakeret (status), og hvor der planlægges ny kloakering inden for de rammer, der er udstukket i kommuneplanen samt godkendte lokalplaner (se spildevandsplanens kapitel 9). Forhold til Regionplan Regionplan for Fyns Amt blev som følge af kommunalreformen ophøjet til landsplandirektiv. Miljøcenter Odense har oplyst, at indtil Vandplanerne er vedtaget, gælder mål og retningslinier i Regionplan for så vidt angår miljøbeskyttelse. Bortskaffelsen af spildevand i kommunen må ikke være til hinder for, at målsætninger inden for vandområdet kan opnås. Forhold til lokalplaner Der skal være overensstemmelse mellem spildevandsplanen og kommunens lokalplaner. I lokalplaner er der typisk fastsat begrænsninger i bebyggelsens karakter og udstrækning og dermed spildevandsafledningen. I forbindelse med vedtagelse af nye lokalplaner vil det ofte være nødvendigt også at foretage en mindre revision af spildevandsplanen for at sikre fuld overensstemmelse mellem f.eks. byggemodning og etablering af spildevandsanlæg. Forhold til vandforsyningsplan En vandforsyningsplan beskriver den nuværende og planlagte forsyningsstruktur med drikkevand, herunder om de enkelte ejendomme er forsynet via et alment vandforsyningsanlæg eller egen boring til indvinding af drikkevand. Bortskaffelsen af spildevand i kommunen skal fastlægges under hensyntagen til relevante beskyttelseszoner omkring vandforsyningsanlæggene. Ny Vandforsyningsplan for Assens Kommune forventes vedtaget i Forhold til Miljømålsloven (Vandrammedirektivet) Miljømålsloven er den danske implementering af det europæiske Vandrammedirektiv. Den 14. januar 2010 indledtes høringsperioden for vandplanerne. Den er opdelt i to faser: Teknisk forhøring og offentlig høring. I forhøringen gennemgår de berørte statslige, regionale og kommunale myndigheder planerne med tekniske øjne og kommer med høringssvar om bl.a. fejl og mangler i planerne. Efter otte ugers teknisk forhøring vil Statens miljøcentre opdatere de 23 vandplaner. Når vandplanerne er opdaterede, vil de blive sendt ud i en egentlig offentlig høring, der varer 6 måneder. Efter den offentlige høring udarbejder By- og Landskabsstyrelsen de endelige vandplaner med indsatsprogrammer, som kommunerne skal udarbejde handleplaner efter. Kommunerne skal udarbejde forslag til handleplaner for, hvordan de vil nå målene i vandplanerne senest 6 måneder efter vandplanerne er offentliggjort. Handleplanerne skal herefter i offentlig høring i mindst 8 uger, før de kan vedtages endeligt. Kommunerne skal vedtage deres handleplaner senest 1 år efter vandplanerne er offentliggjort. I handleplanerne redegør kommunerne for, hvordan vandplaner og indsatsprogrammer vil blive realiseret. Side 13

15 Spildevandsplanen er et vigtigt virkemiddel i den kommunale handleplan, men langt fra det eneste. Såfremt vandplanerne forudsætter en ændret spildevandsafledning eller -rensning, skal kommunens spildevandsplan senest ét år efter Vandplanens vedtagelse være bragt i overensstemmelse med Vandplanen. Senest ved udgangen af 2012 skal indsatsprogrammet i kommunernes handleplaner være iværksat og senest ved udgangen af 2015 skal miljømålene for alt overfladevand og grundvand være opfyldt. Miljømålsloven giver principielt ikke anledning til ændringer i de lovmæssige krav til spildevandsplanens indhold. Men processen omkring vandrammedirektivets implementering kan få betydning for kommunens dispositioner på spildevandsområdet, for eksempel i relation til de regnbetingede udledninger og dermed prioritering af kloakfornyelse. Side 14

16 4 MÅLSÆTNINGER I Assens Kommune er der fastlagt en række målsætninger for håndteringen af spildevand og regnvand. Målsætningerne udstikker de overordnede rammer for de kommende års aktiviteter. Spildevandsplanens vision er at give mest miljø for pengene og samtidig sikre en god forsyningssikkerhed for borgere og virksomheder. Spildevandsplanens helt centrale fokus er at medvirke til, at målsætningen for vandkvaliteten i recipienterne kan opfyldes. Det er desuden Assens Kommunes mission, at spildevandshåndteringen i kommunen sker under størst mulig hensyntagen til befolkningens sundhed og forebyggelse af sygdom. Forsyningspligt o Assens Spildevand a/s skal opretholde forsyningssikkerheden over for tilsluttede ejendomme. Serviceniveau over for borgere og virksomheder o o Borgerne skal generelt opleve et højt serviceniveau i forbindelse med henvendelser. Vi vil arbejde for, at borgerne er velinformeret om aktuelle arbejder samt får mulighed for at fremkomme med egne forslag forud for større anlægsarbejder. Teknisk funktion af kloaksystemet o o o o o o Regn- og spildevand skal bortledes hurtigt, effektivt og uden sundhedsmæssige risici under hensyntagen til de tekniske og økonomiske muligheder. Nye ledninger skal dimensioneres under hensyntagen til de varslede klimaforandringer, herunder med risikovurdering af konsekvenser ved kloakbetingede oversvømmelser. Det skal sikres, at nye ledningsanlæg får en forventet levetid på ca. 100 år. Gener (lugt, støj m.v.) skal minimeres og afhjælpes, hvis det er teknisk og økonomisk muligt. Rottegener skal afhjælpes. Ud- og indsivning fra kloakledninger skal reduceres. Kloakeringsform o Overordnet princip: Central håndtering af spildevand, decentral håndtering af regnvand. o Nykloakering udføres som separatkloak. Spildevand skal så vidt muligt afledes via en separat spildevandsledning direkte til et renseanlæg. Tag- og overfladevand skal så vidt muligt bortskaffes lokalt ved nedsivning på egen grund eller afledes til en regnvandsledning. o Ved kloakfornyelse i fælleskloakerede områder skal det i videst muligt omfang tilstræbes at omlægge kloakken til separatsystem; alternativt bortskaffe overfladevand lokalt ved nedsivning på egen grund. Renseanlæg o Kvaliteten af det rensede spildevand skal leve op til de gældende krav med god margen. o Det rensede spildevand skal have en kvalitet, der sikrer en så begrænset påvirkning af recipienterne som muligt. o Spildevandsslam, der overholder grænseværdierne, kan udbringes på landbrugsjord eller bortskaffes på anden miljømæssig forsvarlig måde Udledninger fra afløbssystemet o Udledninger fra det offentlige spildevandsanlæg samt indgreb i vandløbenes fysiske forhold må ikke være til hinder for, at de opsatte kvalitetsmål for vandløb, søer og kystvande kan opfyldes. Spildevandshåndtering ved ukloakerede ejendomme i det åbne land o Ejendomme langs afskærende kloakanlæg kan tilsluttes, såfremt det er økonomisk eller miljømæssigt fordelagtigt. o Rensning af spildevand fra den spredte bebyggelse i det åbne land skal leve op til renseniveauet angivet i Kommuneplanen samt vandplanerne. Side 15

17 o Septisk slam fra den kommunale tømningsordning skal håndteres under størst mulig hensyntagen til miljø og energiforbrug samt økonomien for ordningens medlemmer. Økonomi, miljø og energi o De økonomiske midler skal anvendes ud fra en samlet vurdering af tekniske muligheder, hensyn til miljø og energiforbrug (CO 2) samt omkostninger ved de enkelte løsninger. Anlægsprojekter prioriteres ud fra disse mål. 4.1 KONKRETISERING AF MÅLSÆTNINGER De overordnede målsætninger skal være målbare og suppleres derfor med en række funktionskrav. Forsyningspligt I henhold til lovgivningen er Assens Spildevand a/s forpligtet til at modtage og håndtere spildevand fra samtlige tilsluttede ejendomme, vejarealer og private ledningsanlæg, der er tilsluttet det offentlige kloaknet. For visse ejendomme med særlige afledningsforhold er vilkårene for udledning af spildevand til det offentlige spildevandsanlæg reguleret i en tilslutningstilladelse. Selskabet er endvidere forpligtet til at anlægge og drive anlæg ved ejendomme i ukloakerede områder, når ejendommene indgår kontraktligt medlemskab af Assens Spildevand a/s. Serviceniveau Målsætningen er opfyldt, hvis: o Kundernes (borgere og virksomheder) samt Assens Spildevand a/s og Assens Kommunes rettigheder og forpligtelser er entydige i den konkrete sag. o Kunderne oplever en tilfredsstillende reaktionstid i forbindelse med henvendelse til Assens Spildevand a/s og Assens Kommune om problemer med spildevandsanlæggets funktion. o Generel og let forståelig information om aktiviteter forefindes på hjemmesider, i eventuelle foldere samt i lokale aviser/blade. o Husejere, der bliver direkte berørt af kloakfornyelse og andre anlægsprojekter, skal kontaktes, indbydes til borgermøde m.v., så de har mulighed for at fremkomme med ønsker. Teknisk funktion af kloaksystemet Målsætningerne er opfyldt, hvis: o Gældende anbefalinger i Skrift nr. 27 fra Spildevandskomiteen vedr. gentagelsesperioder for opstuvning i kloaksystemet til terræn samt sikring over for fremtidige klimaændringer er overholdt ved nye ledningsanlæg. o Ledninger, brønde og bygværker er velfungerende og intakte, så der ikke sker sammenbrud under normal påvirkning. o Brønddæksler så vidt muligt er frilagte. o Indsivningen i spildevands- og fællesledninger reduceres i planperioden. o Nyanlæg skal etableres som selvrensende i det omfang, det er muligt. o Nye ledninger skal opfylde tæthedskravene angivet i gældende dansk standard. o Kloakrelaterede gener (lugt, støj m.v.) skal, hvis det er teknisk og økonomisk muligt, påbegyndes afhjulpet inden for 1 arbejdsuge efter anmeldelsen. o Rotteproblemer afhjælpes snarest muligt. Der iværksættes undersøgelser indenfor 14 dage efter anmeldelsen. o Fejlkoblinger i separatsystemer påbegyndes udbedret hurtigst muligt. Der iværksættes undersøgelser inden for 14 dage efter konstatering. Side 16

18 Kloakeringsform Målsætningen er opfyldt, hvis: o Håndteringen af spildevand i kommunen påbegyndes centraliseret i løbet af planperioden. o Håndteringen af regnvand decentraliseres i løbet af planperioden enten ved at overfladevand i større omfang nedsives lokalt på de enkelte grunde eller ved at aflede overfladevand uden om overløbsbygværker og renseanlæg. o Arealet af områder med fælleskloaksystem i kommunen falder i planperioden.. Renseanlæg Målsætningen er opfyldt, hvis: o Det rensede spildevand fra de offentlige renseanlæg som minimum overholder gældende kravværdier, gerne med god margen. o Mængden af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der tilledes kloakanlægget, minimeres. Større enkeltkilder opspores, og tilledningen standses eller nedbringes til et miljømæssigt acceptabelt niveau. o Tilslutningstilladelser til særligt forurenende virksomheder meddeles så vidt muligt med hensyntagen til de enkelte virksomheder og med udgangspunkt i kapaciteten på renseanlægget og i afløbssystemet. Udledninger fra afløbssystemet Målsætningen er opfyldt, hvis: o Udledningen fra regnvandsudløb, bassiner og overløbsbygværker ikke er en hindring for opnåelse af vandkvalitetsmålsætningen. o Aflastede mængder fra overløbsbygværker reduceres målt over planperioden (ud fra en prioritering af indsatsen efter mest miljø for pengene). Spildevandshåndtering i det åbne land Målsætningen er opfyldt, hvis: o Spildevandsrensningen på enkeltejendomme beliggende i de udpegede oplande inden udgangen af 2012 lever op til renseklasserne angivet i Kommuneplanen (og vandplanen). o Tømning af bundfældningstanke håndteres i overensstemmelse med regulativet for tømningsordningen. Økonomi, miljø og energi Målsætningen er opfyldt, hvis: o Udskiftning af kloaksystemet koordineres med andre ledningsejere samt vej- og belægningsarbejde med det formål, at sanering af kloakken ved opgravning så vidt muligt forenes med andre behov for opgravning. o Fornyelse af kloaksystemet gennemføres, så der opnås den bedst mulige totaløkonomi (summen af anlægsudgifter og driftsudgifter i anlæggenes levetid) o I valget af konkrete anlægsløsninger indgår energibesparelser (CO 2 -reduktion) som en faktor. o Investeringer i det offentlige spildevandsanlæg er tilstræbt prioriteret efter princippet mest miljø for pengene. Side 17

19 5 RECIPIENTERS KVALITET OG MÅLSÆTNING Ved recipienter forstås vandløb (herunder dræn og grøfter), søer (herunder moser) og havområder, som modtager spildevand eller overfladevand fra et afløbssystem. Når spildevand afledes via nedsivning, er grundvandet recipient. 5.1 STATUSTILSTAND I Assens Kommune er der ca. 400 km vandløbsstrækning, som er målsat efter vandkvaliteten i det enkelte vandløb. I figur 5.1 er vist, hvordan det enkelte vandløb er målsat i Assens Kommune. Figur 5.1 Angivelse af recipientkvaliteten af vandløb, søer og havområder i Assens Kommune. I forbindelse med implementeringen af Vandrammedirektivet i Danmark er der foretaget en risikovurdering af vandløbene, som har til formål at opdele vandområderne i 2 kategorier: Vandområder, hvor det vurderes, at ovenstående målsætninger for vandløbenes kvalitet kan opfyldes senest den 22. december 2015 og vandområder, hvor der vurderes at være risiko for, at målsætningen ikke nås. På baggrund af risikovurderingen (jf. figur 5.2) for vandløbene i Assens Kommune er det opgjort, at der er ca. 30 km vandløbsstrækninger, hvor Kommuneplanens målsætninger forventes opfyldt den 22. december 2015 (svarende til kategori 1a og 1b på figur 5.2). Derimod er der ca. 370 km vandløbsstrækninger, som er i risiko for, at målsætningen ikke kan opfyldes den 22. december 2015 (svarende til kategori 2a, 2b og 2c på figur 5.2). Side 18

20 Figur 5.2 Kategori Ia: Kategori Ib: Kategori IIa: Kategori IIb: Kategori IIc: Kategorier for målsætningsopfyldelse. Gældende regionplanmål nås med sikkerhed. Gældende regionplanmål nås sandsynligvis, men kvaliteten af data kan forbedres. Det er muligt, at gældende regionplanmål ikke kan nås, men kvaliteten af data kan forbedres. Det er sandsynligt, at gældende regionplanmål ikke nås, men kvaliteten af data kan forbedres. Gældende regionplanmål kan ikke nås. Risikovurderingen kan betragtes som en grovsortering af vandløbene, hvor det klarlægges, hvilke faktorer/påvirkningstyper, der kan have betydning for den manglende målsætningsopfyldelse. Risikoanalysens detaljeringsniveau er relativt begrænset, og opgørelsen er normalt udført på baggrund af punktvise undersøgelser i vandløbene. Påvirkningen og variationen af hele vandløbsstrækninger er derfor som regel dårligt kendt. Yderligere er der i risikovurderingen for flere vandløb angivet mulige årsager til den manglende målsætningsopfyldelse uden angivelse af, hvilke påvirkninger der har størst betydning for den forventede manglende målsætningsopfyldelse. I forbindelse med implementering af Vandrammedirektivet er Danmark blevet delt op i forskellige vanddistrikter (Jylland og Fyn, Sjælland, Bornholm samt Internationalt vanddistrikt) og inden for hvert vanddistrikt er der foretaget en yderligere opdeling i vandoplande. Assens Kommune udleder til Lillebælt og Odense Fjord, jf. Figur 5.3. Side 19

21 Figur 5.3 Hovedvandopland Lillebælt/Fyn (t.v.) samt Odense Fjord (t.h.). I henhold til risikovurderingen forventes Lillebælt og Odense Fjord ikke at kunne leve op til målsætningen inden for Vandrammedirektivets generelle planlægningshorisont (2015). De marine områder Bredningen, Emtekær Nor, Aborg Minde Nor, Torø Vig, Bågø Nor og Helnæs Bugt forventes heller ikke at opfylde målsætningen. Søer Nedenstående skema angiver målsætninger for større søer i Assens Kommune samt risikovurdering heraf. Det fremgår at søerne i Assens Kommune i større eller mindre grad er i risiko for, at målsætningerne ikke opfyldes til udgangen af Målsætning Risikovurdering Nordby Sø B IIb Sarup Sø B IIb Sdr. Søby Sø B IIb Søbo sø B IIb Søholm Sø A IIb Sønderby Sø B IIb Vestermose på Bågø A IIa Målsætning A: Referenceområde for naturvidenskabelige studier. Måltsætning B: Fiskesø til lyst- og/eller erhvervsfiskeri. Risikovurdering IIa: Det er muligt, at gældende regionplanmål ikke nås, men kvaliteten af data kan forbedres. Side 20

22 Risikovurdering IIb: Det er sandsynligt, at gældende regionplanmål ikke nås, men kvaliteten af data kan forbedres. 5.2 MÅLSÆTNINGER FOR VANDOMRÅDER Spildevandsplanen beskriver indsats for målopfyldelse inden for vandområderne, hvor påvirkningen kan reguleres via Miljøbeskyttelsesloven og Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet altså den offentlige og private spildevandshåndtering. Spildevandshåndteringen i Assens Kommune kan medvirke til at påvirke vandkvaliteten i recipienterne via: Udledninger af renset spildevand fra offentlige renseanlæg Udledninger af renset spildevand fra private renseanlæg Regnbetingede udledninger fra kloakerede oplande o o Aflastning fra overløbsbygværker Udledning af separat overfladevand Udledning af spildevand og regnvand fra spredt bebyggelse i det åbne land Nedsivning af overfladevand og spildevand I Assens Kommune er der 253 regnbetingede udløb fordelt med 58 udløb fra fælleskloakerede oplande og 195 udløb fra separatkloakerede oplande. Der udledes renset spildevand fra 10 offentlige renseanlæg, hvoraf 3 udleder direkte til Lillebælt, mens de øvrige renseanlæg udleder til vandløb. Vandrammedirektivet Udkast til vandplaner har været i teknisk forhøring i perioden umiddelbart op til den politiske behandling af spildevandsplanen. Det er derfor søgt at afstemme spildevandsplanen med vandplanen, selvfølgelig med det forbehold, at de endelige vandplaner først vedtages på et senere tidspunkt. Herudover følger den planlagte recipientforbedrende indsats i denne spildevandsplan målsætningerne for vandområderne i Kommuneplan Det er byrådets mål, i henhold til Kommuneplan , at: de fynske vandløb skal have et alsidigt dyre- og planteliv, hvilket indebærer, at de skal bringes i en økologisk tilstand, som kun udviser ubetydelige eller svage forringelser i forhold til uberørte forhold senest i år 2015, vedligeholdelse af de kommunale vandløb sker på den mest miljøvenlige måde baseret på bedst tilgængelige teknologi og praksis, sikre faunaens frie bevægelse i vandløbene, ved at fjerne eller omgå spærringer og frilægge længere rørlagte strækninger i år Dette gælder dog ikke i vandløb hvor udgifterne til indsatsen ikke står mål med miljøgevinsten, genskabe gode fysiske forhold i vandløbene til gavn for et alsidigt dyreliv med tiltag som udlægning af sten, gydegrus, plantning af træer, genslyngning og etablering af strømkoncentrationer, med mere, beskytte vandløb i kommunen mod de forventede øgede regnvandsbelastninger fra overfladeafstrømning fra veje, befæstede arealer, tagvand og andre anlæg, ved øgede krav til nedsivning af regnvand eller etablering af anlæg med opsamlingskapacitet, ud fra princippet om at regnvand holdes på egen grund, stoppe al udledning af urenset spildevand, hvis det forhindrer at vandløbene kan leve op til deres målsætning i 2015, Side 21

23 sikre gennem arbejde med de andre fynske kommuner, at Fyn har verdens bedste kystfiskeri efter havørreder i henhold til visionerne i det tværkommunale samarbejde mellem alle de fynske kommuner kaldet Havørred Fyn. Dette gøres gennem vandløbsforbedringer og fiskeudsætninger og andre tiltag til gavn for havørreder. Nye regnbetingede udledninger I forbindelse med etablering af nye regnbetingede udledninger eller ændring af eksisterende udledninger, meddeler Assens Kommune udledningstilladelser med udgangspunkt i de generelle vilkår, der fremgår af kapitel NEDSIVNING VIA JORD Tilladelse til nedsivning af spildevand eller overfladevand reguleres af Assens Kommune via et sæt administrative retningslinjer for grundvandshensyn, se nedenstående skema med tilhørende noter. Regnvandsbassiner uden fast bund betragtes også som nedsivning, og de samme retningslinjer er derfor gældende her. Offentlige samt kendte, private vandboringer og -brønde med beskyttelseszoner fremgår af tegning I hver enkelt sag foretages individuelle vurderinger, hvor almene vandværkers indvindingsoplande samt OSD-områder (områder med særlige drikkevandsinteresser) tages i betragtning. Type af spildevand Områder inden for almene vandværkers indvindingsoplande Områder inden for OSD Områder uden for OSD og almene vandværkers indvindingsoplande Tagvand Ja 1 Ja 1 Ja Overfladevand fra befæstede arealer Individuel vurdering efter anvendelses- og jordbundsforhold mv. Individuel vurdering efter anvendelses- og jordbundsforhold mv. Ja, hvis afstanden til boringer med drikkevandskvalitet er >25 m, samt at arealet ikke bliver brugt til parkering af mere end 20 biler Spildevand < 30 PE Ja, hvis afstanden til vandforsyningsboringer er > 300 m 2. Ja, hvis afstanden til vandforsyningsboringe r er > 300 meter 2. Ja, hvis afstanden til vandforsyningsboringe r er > 300 m 2. Kan nedsættes i helt specielle tilfælde 3 Kan nedsættes til 75 m ved gunstige hydrogeologiske forhold Kan nedsættes til 75 m ved gunstige hydrogeologiske forhold Spildevand > 30 PE Nej Nej Ja Noter til skemaet: 1. Tagvand fra større husdyrbrug og industrivirksomheder skal vurderes særskilt. 2. De 300 meter gælder ved vandindvindingsanlæg, hvor der stilles krav om drikkevandskvalitet. Hvor der ikke er krav til kvaliteten f.eks. markvandingsboringer er kravet kun 150 meter. 3. I henhold til 31 i Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (BEK nr. 1448): 31. Er betingelserne i 29 og 30 ikke opfyldt, kan tilladelse dog meddeles, når følgende betingelser er opfyldt: Side 22

24 1) Tilladelsen er ikke i modstrid med områdets vandforsynings-, spildevands-, kommune- og vandplaner, 2) de hydrogeologiske forhold sandsynliggør, at nedsivningen vil kunne ske uden risiko for forurening af vandindvindingsanlæg, 3) nedsivningen vil ikke medføre forurening af grundvandsressourcer, der er anvendelige til vandforsyningsformål, 4) nedsivningen er ikke til hinder for, at de i vandplanen fastlagte mål for kvaliteten af grundvand, vandløb, søer og havet kan opfyldes, og 5) afstanden til vandløb, søer og havet er mindst 25 meter. 5.4 BADEVAND Assens Kommune ønsker, at såvel besøgende som kommunens egne borgere trygt kan udnytte de gode bademuligheder ved kommunens kyster. Kommunen overvåger derfor badevandskvaliteten på 12 kontrolstationer og 3 overvågningsstationer langs kysten. Der tages 8-10 vandprøver i løbet af badesæsonen. Placeringen af målestationer for badevand fremgår af tegning På tegningen er endvidere angivet udledninger fra overløbsbygværker fra fællessystemer samt udløb fra renseanlæg. Analyseresultater for badevand kan findes på kommunens hjemmeside Status Generelt er badevandskvaliteten god og overholder de gældende EU-regler. Dog fraråder Assens Kommune badning langs kystens strande i 1-3 dage efter kraftige regnskyl. Ved enkelte målestationer er der observeret overskridelser af badevandskvaliteten i visse perioder. Årsagen til den lavere badevandskvalitet skal undersøges nærmere. Plan På udvalgte målestationer hvor badevandskvaliteten ikke er overholdt, iværksættes undersøgelser for at klarlægge årsagerne hertil, samt for at fastsætte nødvendige tiltag til afhjælpning af problemerne. Side 23

25 6 RENSESTRUKTUR FOR SPILDEVAND (OFFENTLIGE) 6.1 STATUS Spildevandsrensningen i Assens Kommune er tilrettelagt i en delvist central struktur, hvor rensningen af spildevandet fra de kloakerede områder sker på 10 offentlige renseanlæg med meget varierende anlægskapacitet ( PE). Den nuværende spildevandsstruktur fremgår af Figur 6.1. Figur 6.1 Eksisterende renseanlægsstruktur. Side 24

26 6.2 PLAN Ud fra en overordnet analyse af spildevandsstrukturen i Assens Kommune (jf. Bilag 4, Strukturanalyse) er det besluttet, at rensestrukturen i kommunen skal centraliseres. Planlægningshorisonten ved vurderingen af den fremtidige rensestruktur er 25 år. Set over hele perioden er det hensigten, at spildevandsrensning baseres på 2 centrale renseanlæg Assens og Vissenbjerg. Indenfor planperioden for nærværende spildevandsplan ( ) skal 2 renseanlæg nedlægges (Helnæs, Ørsted ). Strukturen fremgår af Figur 6.2. Figur 6.2 Planlagte ændringer i renseanlægsstrukturen i de kommende 25 år. Renseanlæg er angivet med signaturen (R). De Blå streger angiver fremtidige afskærende ledninger og tilhørende pumpestationer (P). Side 25

27 Tidsplan Antallet af renseanlæg er reduceres til 8 i løbet af denne planperiode ved gennemførelse af centraliseringen af spildevandsstrukturen, der i øvrigt forventes at forløbe i henhold til følgende tidsplan: Tabel 6.1 Forventet tidsplan for gennemførelsen af centraliseringen af spildevandsstrukturen. Renseanlæg der nedlægges Å Strand Aarup Haarby Gummerup Holmehave Tommerup St. Ørsted Helnæs Plan Perspektiv Efter 2015 Fordele ved fremtidig spildevandsstruktur Ved gennemførelsen af centraliseringen af renseanlægsstrukturen kan følgende fordele opnås: Et forbedret vandmiljø. Udledninger til de følsomme recipienter fjernes på sigt, da spildevand afskæres fra de mindre renseanlæg til større renseanlæg, hvor der samtidigt opnås en bedre rensning og dermed samlet set en mindre belastning af miljøet Der bliver mulighed for over de næste 5-10 år at gennemføre de planlagte saneringsprojekter i byerne, så disse på sigt kan afskæres til et større renseanlæg Serviceniveauet for borgerne kan opretholdes på nuværende niveau Forsyningssikkerheden forbedres Stor fleksibilitet med hensyn til by- og erhvervsudvikling Nedslidte renseanlæg nedlægges Centraliseringen medfører et forbedret arbejdsmiljø Fuld udnyttelse af allerede udførte investeringer Den planlagte centralisering giver mulighed for en væsentlig reduktion i driftsudgifter dels på grund af bedre og mere stabil drift på renseanlæggene og dels på grund af reduktion af transportafstandene for driftspersonalet Mere fremtidssikker over for bl.a. fremtidige krav om yderligere rensning af f.eks. mikroorganismer og miljøfremmede stoffer. Miljøkonsekvenserne ved strukturændringen er detailvurderet som led i spildevandsplanlægningen, hvilket er nærmere omtalt i den til spildevandsplanen hørende Miljøvurdering. Efter behov vil der blive gennemført kompensationshandlinger i vandløb, hvor vandføringen påvirkes enten i nedadgående eller opadgående retning som følge af strukturplanens gennemførelse. Kompensationshandlinger kan bestå af vandløbsrestaurering eller deltagelse i vådområdeprojekter. Side 26

28 7 RENSEANLÆG 7.1 STATUS Der er 10 offentlige renseanlæg i Assens Kommune. Renseanlæggene ejes af Assens Forsyning A/S, der ligeledes forestår drift og administration af anlæggene. Tabel 7.1 Den gennemsnitlige stofmæssige og hydrauliske belastning på renseanlæg i Assens Kommune. Stof- og hydraulisk belastninger er baseret på analysedata for Bogstavsforklaring til rensetype: M: Mekanisk; B: Biologisk; N: Nitrifikation; D: Denitrifikation; K: Kemisk fældning (fosforrensning); L: Lagune. Anlæg Anlægstype Godkendt kapacitet [PE] Dim. kapacite t [PE] Stofmæssig belastning [PE] Hydraulisk belastning [m³/år] Vandmængde pr. PE [l/pe/d] Assens MBNDK Å Strand MBNDK Aarup MBNDK Haarby MBNDK Gummerup MBNDKL Holmehave MBNDKL Vissenbjerg MBNDKL Tommerup St. MBNDK Ørsted MBNKL Helnæs MBNK Herudover er der 2 offentlige nedsivningsanlæg i Assens Kommune; Bågø (180 PE) og Skovkrogen (100 PE). Spildevandet fra ejendommene i Grønnemose og de små omkringliggende byer Ålsbo, Rørup, Etterup og Gribsvad i det nordlige Assens Kommune ledes til Gelsted Renseanlæg i Middelfart Kommune. Supplerende detaljer om de enkelte anlægs oplande, belastning, udledning mv. i status fremgår af Bilag 3, Skemaer - Renseanlæg. Faktisk beskrives et renseanlægs kapacitet og belastning ud fra betegnelsen PE (PersonEnhed). 1 PE angiver den gennemsnitlige spildevandsproduktionen fra 1 person på en dag. En PE er defineret som: 21,9 kg organisk stof pr. år (BI 5 ), 4,4 kg total kvælstof pr. år, eller 1,0 kg total fosfor pr. år. Side 27

29 Kapacitet i PE Middel PE PE Helnæs Ørsted Tommerup St. Vissenbjerg Holmehave Gummerup Haarby Aarup Å Strand Assens Figur 7.1 Kapacitet og belastning på de offentlige renseanlæg Der er lejlighedsvist registreret en overbelastning af den godkendte kapacitet på Assens Renseanlæg. Dette har dog ikke givet anledning til problemer med overholdelsen af udlederkravene. Kapaciteten af Assens Renseanlæg er vurderet til PE. Belastningen er dog periodevis væsentligt større. Der arbejdes på, at optimere driften af anlægget, samt på en udvidelse af renseanlægget, for at sikre en tilstrækkelig forøgelse af renseanlæggets kapacitet, således at renseanlægget kan rumme den nuværende kapacitet. Helnæs Renseanlæg overskrider udlederkravene for både suspenderet stof og fosfor. Ørsted Renseanlæg har problemer med overholdelse af de vejledende krav til ammonium-ammoniak og iltmætning. Begge anlæg nedlægges i planperioden. 7.2 PLAN Som en del af den overordnede plan for den fremtidige spildevandsrensning i Assens Kommune skal anlæggene i Helnæs og Ørsted nedlægges i planperioden. Helnæs Renseanlæg erstattes med en pumpestation, der pumper spildevandet til Å Strand Renseanlæg og afskæres senere videre til Assens Renseanlæg. Ørsted Renseanlæg planlægges nedlagt og spildevandet pumpes i stedet til Aarup Renseanlæg. Anlæggene i Assens og Aarup belastes som følge af nedlæggelsen af Helnæs og Ørsted renseanlæg yderligere. Nedsivningsanlægget Skovkrogen planlægges ligeledes nedlagt i planperioden og afskæres til pumpestation ved Løgismose Camping. Spildevandet fra Grønnemoseområdet, som i dag pumpes til Gelsted Renseanlæg i Middelfart Kommune, hjemtages. Gelsted Renseanlæg har ikke længere kapacitet til at håndtere spildevandet, pga. nye udlagte erhvervsområder i oplandet. Derudover er der udlagt ca. 898 ha som planlagt kloakopland, der ved fuld udnyttelse medfører en øget belastning på renseanlæggene på i alt ca PE. Områderne omfatter både bolig- og erhvervsområder. Ovennævnte belastning forventes ikke at udmønte sig i fuldt omfang i planperioden, da ikke alle områder vil blive fuldt udbygget i planperioden. Assens Kommune vil i planperioden påbegynde kloakering af en række ejendomme i det åbne land. Samtidig vil der i takt med behovet herfor ske en udbygning i specielt Side 28

30 de større byer. Som følge heraf vil belastningen på renseanlæggene stige i planperioden. Af kortbilagene er planlagte ledningsanlæg skitseret. Den endelige placering af ledningsanlæggene fastlægges i forbindelse med detailprojektering. De matrikler der eventuelt berøres af planlagte ledningsanlæg, fremgår af bilag 7. Overbelastede anlæg Efter gennemførelsen af de i planperioden planlagte ændringer i rensestrukturen herunder fuld udbygning af i de planlagte nye kloakoplande vil belastningen på renseanlæggene øges. Dette medfører, at belastningen på nedenstående anlæg vil være større end den godkendte kapacitet. Assens Renseanlæg Vissenbjerg Renseanlæg Assens Renseanlæg har som nævnt i afsnit 7.1 en højere belastning end den godkendte kapacitet ( PE). Kapaciteten af Assens Renseanlæg er dog vurderet til PE. Der arbejdes på, at optimere driften af anlægget, samt på en udvidelse af renseanlægget, for at sikre en tilstrækkelig forøgelse af renseanlæggets kapacitet, således at renseanlægget kan rumme den nuværende kapacitetførst efter perspektivperioden, vil der være et behov for en fysisk udvidelse af kapaciteten på Vissenbjerg Renseanlæg. Anlægstiltag I planperioden skal der gennemføres en række større og mindre tiltag på specielt Assens og Vissenbjerg Renseanlæg, som er givet ved følgende: Opgradering af Assens Renseanlæg herunder forbehandling, procestanke (nye blæsere, on-line styring mv.), SRO (Styring-Regulering-Overvågning) etc. Opgradering af Vissenbjerg renseanlæg herunder forbehandling (finrist og arbejdsmiljø), procesafsnit, ny efterklaringstank etc. Udover ovenstående er der afsat midler til den løbende vedligeholdelse af alle kommunens renseanlæg. 7.3 UVEDKOMMENDE VAND (INDSIVNING) Status Det uvedkommende vand, der modtages på de enkelte renseanlæg er vurderet ved sammenligning af den målte belastning på renseanlægget (i tørvejr) med det målte vandforbrug for de ejendomme, hvis spildevand afleder til renseanlægget. Dette giver en indikation, men ikke et eksakt billede, da ikke hele vandforbruget ledes til kloaksystemet. Resultatet fremgår af skemamaterialet i bilag til spildevandsplanen. Der kan på den baggrund konstateres, at der forekommer uvedkommende vand i oplandene til en række renseanlæg, og at omfanget af uvedkommende vand er større end spildevandsmængden i 4 ud af 10 oplande. Plan Der behandles en forholdsvis stor mængde uvedkommende vand på de offentlige renseanlæg. En løbende vurdering af det uvedkommende vand vil indgå som en del af de fornyelsesplaner, der udarbejdes for kommunens kloakerede områder. Ligeledes vil eventuelle problemstillinger omkring uvedkommende vand blive behandlet i forbindelse med nedlæggelse af renseanlæg og afskæring af vandet til central rensning. Side 29

31 7.4 PRIVATE RENSEANLÆG/UDLEDNINGER Større private renseanlæg omfatter anlæg over 30 PE, hvor drift og vedligeholdelse foranstaltes af de private ejere. Assens Kommune er godkendelses og tilsynsmyndighed og har dermed tilsynspligt over for de private renseanlæg. Assens Kommune meddeler ligeledes udledningstilladelse til de pågældende private renseløsninger. Status Der er følgende typer af disse private renseanlæg/udledninger i kommunen: Anlæg Lokalitet Recipient Nedsivningsanlæg (30 PE) Torø Produktionshøjskole Aborg Strandvej Nedsivning til jord Nedsivning til jord Biologisk sandfilter (30 PE) Vestfyns Efterskole Odense Å systemet Plan Såfremt udledninger fra de pågældende private renseanlæg er til hinder for at målsætningerne for vandområderne (Regionplan /vandplanerne) kan opfyldes, vil Assens Kommune påbyde gennemført de nødvendige ændringer på de private anlæg og i øvrigt medvirke i en konstruktiv dialog om relevante løsninger. Side 30

32 8 SLAMHÅNDTERING Ved rensning af spildevand på et renseanlæg dannes der slam. Slammet er den partikulære del af det organiske stof, kvælstof og fosfor, der adskilles fra spildevandet i efterklaringstanke på renseanlæggene. Status Den nuværende slamhåndtering på de enkelte renseanlæg fremgår af nedenstående skema (tabel 8.1). Tabel 8.1 Slamhåndtering på de enkelte renseanlæg. Anlæg Metode Produceret slam Opnået %-TS Slammængde [m³/år] 1) [t TS/år] Assens Centrifuge ) 272,3 Å Strand Slammineralisering ,9 Aarup Sibåndspresse 331 2) 13 42,1 Haarby Sibåndspresse ,1 Gummerup Sibåndspresse ,4 Holmehave Slammineralisering ,7 Vissenbjerg Slammineralisering ,0 Tommerup St. Slammineralisering ,7 Ørsted Slammineralisering ,7 Helnæs Slammineralisering ,1 1,3 Note: Slamhåndtering og oplyste slammængder i Assens Kommune. 1) Værdien er gennemsnittet af den årlige slammængde for perioden ) En mindre del (2 %) af slammet afhentes af landmand. 3) Der er i 2009 opsat ny centrifuge, hvorfor der opnås en højere %-TS ~ 22 %.. På 6 ud af de 10 renseanlæg er slamhåndteringen baseret på slammineralisering. Det skal dog bemærkes, at anlæggene på Å Strand, Ørsted og Helnæs Renseanlæg kun består af 1-3 bede og er meget små anlæg. Slammineraliseringsanlæggene på de øvrige renseanlæg (Holmehave, Vissenbjerg og Tommerup St. Renseanlæg) består af 6 bede. Disse anlæg er velfungerende med god vækst i bedene. På de resterende 4 renseanlæg er slamhåndteringen baseret på afvanding i centrifuge eller sibåndspresse. Kendetegnede for sibåndspresserne er, at de er af typen VL- 8 og af ældre dato. På Assens Renseanlæg er slamhåndtering baseret på afvanding i centrifuge. Slam fra de enkeltejendomme i det åbne land håndteres og bortskaffes af entreprenør og bidrager derfor ikke til en forøgelse af slambelastningen på de enkelte renseanlæg. Plan Den nuværende slamhåndtering skal i planperioden som udgangspunkt bibeholdes. Det vil dog i den kommende periode blive vurderet om og i givet fald hvordan slamafvandingen kan forbedres på Å Strand Renseanlæg. Men udviklingen på området, herunder forbrændingsløsninger mv., følges tæt, da eventuelle lovmæssige ændringer kan få betydning for en fremtidig slamstrategi. Side 31

33 9 KLOAKOPLANDE 9.1 STATUS FOR KLOAKERINGEN De kloakerede byområder i Assens Kommune udgør på statustidspunktet ca ha, og der er planlagt udvidelse af det kloakerede opland på ca. 898 ha, hvilket fremgår at tegningsbilagene Heri indgår planoplande til bolig, erhverv mv. iht. Kommuneplanen Disse planoplande kloakeres i forbindelse med byggemodning. Inden for det kloakerede opland er der etableret forskellige kloakeringsprincipper, hvis fordeling fremgår af følgende skema, jf. registreringen i den digitale spildevandsplan GIDAS Kloakering, status 1600 Kloakeret areal [ha] Separat Spildevand Fælles Privat kloak/ Industri Kloaksystemet fordelt efter kloakeringsform. Definitioner på forskellige kloaksystemer Fællessystem: Separatsystem: En-strenget kloaksystem, hvor regn- og spildevand afledes i samme system. To-strenget kloaksystem med regn- og spildevandsledning i adskilte systemer. Spildevandssystem: En-strenget kloaksystem for spildevand. Alt regnvand bortskaffes lokalt. Alternativt kan der være etableret et særskilt kloaksystem til vejafvanding. Dette ejes og drives af Assens Kommune. Regnvandssystem: I disse områder kan der kun tilsluttes regnvand (fra tagflader, pladser og veje) til det offentlige kloaksystem Nedsivning: Spildevand nedsives i jorden via et nedsivningsanlæg. Tag- og overfladevand nedsives adskilt fra spildevandet Inden for dele af det kloakerede opland er kloaksystemet privatejet i et fællesskab af to eller flere ejendomme (matrikler). Til disse fællesprivate kloakerede områder har Assens Spildevand a/s forsyningspligt over for det private kloakfællesskab med ét stik. Selve kloakeringsprincippet inden for det fællesprivate kloakerede område kan være enten fælleskloak, separatkloak eller spildevandskloak. Side 32

34 Af nedenstående tabel 8.1 fremgår opdelingen af de kloakerede arealer i kommunen på kloakeringsprincip. Af tabellen fremgår endvidere, hvordan de planlagte ændringer af kloakeringsprincip inden for områder ændrer på arealforholdene. Tabel 8.1 Opgørelse af kloakeret opland efter kloakeringsprincip og ejerforhold. Kloakeringsprincip Status [ha] Plan/Perspektiv [ha] Separatkloakeret Spildevandskloakeret Fælleskloakeret Privat kloak / Industri 38 0 TOTAL Mindst Note: Nedsivningsområder er typisk sommerhusområder eller mindre bysamfund. Disse områder er ikke tilsluttet offentlig kloak. Generelt vedr. kloakoplande Det kloakerede areal er administrativt opdelt i kloakoplande. Kloakoplandene er angivet med farvesignatur i forhold til ovennævnte kloakeringsprincipper på spildevandsplanens kortbilag (tegning nr ). Af kortbilagene fremgår endvidere, om det pågældende opland er kloakeret i status eller om det er planlagt kloakeret. For ejendomme beliggende i et kloakopland er der både ret og pligt til at tilslutte sig kloaksystemet, når der er ført stik til offentlig kloak frem til grundgrænsen. Tilslutningsretten og -pligten gælder for den enkelte grund og mht. det kloakeringsprincip, der er angivet for det pågældende kloakopland på kortbilaget til spildevandsplanen (tegning nr ). Assens Spildevand a/s forsyningspligt indebærer, at der ved nykloakeringer fra alle husstande inden for et kloakeret opland skal kunne afledes spildevand fra stueplan til det offentlige kloaksystem via gravitation (spildevandet skal kunne løbe af sig selv i kloaksystemet). Assens Spildevand a/s driver og vedligeholder stikledninger fra hovedkloak ind til skel for de tilsluttede ejendomme, mens kloaksystemet inden for grundgrænsen (matriklen) er privatejet. Mere detaljerede oplysninger vedr. de enkelte kloakoplande fremgår af spildevandsplanens skemadel (Bilag 1). Sammenhæng med kommuneplanens områdeafgrænsning Der er generelt sammenhæng mellem kommuneplanens afgrænsning af rammerne for fremtidig bebyggelse og spildevandsplanens planlagt kloakerede oplande. I enkelte tilfælde er grænser for det kloakerede opland ikke i overensstemmelse med kommuneplanen. Dette gælder primært i landområderne, hvor landbrugsejendomme typisk har begrænset ret til afledning af spildevand, således at der kun må afledes husspildevand til det offentlige kloaksystem. I andre tilfælde kan enkeltbeliggende ejendomme uden for kommuneplanens rammer være tilsluttet offentlig kloak betinget af miljømæssige hensyn. Rekreative områder er generelt ikke indeholdt i de kloakerede områder. Det samme gælder offentlige områder med rekreativt præg (boldbaner m.v.). Assens Spildevand a/s er forpligtet til at modtage drænvand fra kirkegårde, men ikke drænvand fra boldbaner og lignende. Side 33

35 Områder med privat kloak På kortbilagene for de kloakerede områder fremgår områder med privat kloak (herunder fællesprivate spildevandsanlæg) af en grå, skråternet signatur henover den farvede signatur, der angiver om der er tale om fælles-, separat- eller spildevandskloak. Et fællesprivat spildevandsanlæg, er et anlæg, hvor to eller flere ejendomme (matrikler) i et privat fællesskab ejer, driver og vedligeholder kloaksystemet. I spildevandsplanen optages disse anlæg i fællesprivate kloakerede områder. Inden et fællesprivat kloakeret område kan optages i spildevandsplanen, skal der være oprettet et spildevandslaug med tilhørende vedtægter. Udkast til laugets vedtægter forelægges senest i forbindelse med spildevandsplanforslagets offentliggørelse. De endelige vedtægter tinglyses på de berørte ejendomme senest, når det fælles spildevandsanlæg er optaget i spildevandsplanen. Angivelser af private kloakanlæg på spildevandsplanens kortbilag ajourføres i øvrigt løbende, i takt med at Assens Kommune får kendskab hertil. 9.2 PLANLAGTE ÆNDRINGER AF KLOAKERINGEN Den eksisterende kloakering ændres ved omkloakering eller udbygning inden for udlagte planområder i Kommuneplanen. Omkloakering i et eksisterende kloakopland Inden for Assens Kommune skal det generelt tilstræbes at håndtere spildevand og regnvand i adskilte kloaksystemer. I eksisterende fælleskloakerede oplande skal kloaksystemet derfor som udgangspunkt ændres til separatkloak, men da det er en økonomisk og tidsmæssigt krævende proces, gennemføres ændringerne gradvist i mindre etaper, der hver for sig vil indgå i særskilte tillæg til spildevandsplanen i det omfang, at de ikke fremgår af nærværende plan. De konkrete områder, hvor der aktuelt er planer om at ændre et fællessystem til et separatsystem, fremgår af vedlagte kortbilag som en grøn lodret skravering på en rød baggrund. Det drejer sig om følgende områder: Byområde Deloplande Korthenvisning Assens Glamsbjerg/Gummerup/Køng AS01, AS03, AS04, AS06, AS07, AS12, AS61, AS62, AS63, AS64 GL03, GL15, GL18, GL19, GL20, GL21, GL23,, GL25, GL26, GL37, GL38, GL39, GL40, GL41, GL42, GL44, GL45, GU04, GU06, GU08, GU09, GU10, GU13, GU14, GU15, GU Haarby HA Aarup AR Ørsted OS01, OS02, OS03, OS04, OS06, OS07, OS09, OS10, OS11, OS12, OS13, OS Baggrunden for separeringerne er i hovedtræk: Assens: Assens Spildevand a/s har udarbejdet en langsigtet kloaksaneringsplan, der forholder sig til drifts- og miljømæssige forhold herunder kapacitetsproblemer, nedslidte kloakker samt påvirkning af recipienter. Den planlagte separering udgør en langsigtet forbedring på alle parametre. Glamsbjerg/Gummerup/Køng: Separeringen sker med henblik på at opfylde kravet i udkastet til vandplan for Lillebælt/Fyn om reduktion af udledning af opspædet spildevand fra overløbsbygværkerne i kloakoplandet. Side 34

36 Haarby: Separering af et mindre område med henblik på at løse nogle konstaterede problemer. Aarup: Separering af et mindre område med henblik på at løse nogle konstaterede problemer. Ørsted: Baggrunden for separeringen er, at renseanlægget planlægges nedlagt i planperioden. Vandmængden som skal pumpes ønskes reduceret mest muligt ud fra devisen om at rense spildevand centralt og håndtere regnvand lokalt. Jævnfør kortbilaget er der enkelte områder, hvor fælleskloakken som udgangspunkt ikke planlægges separeret. Her vil kommunen/forsyningen tilbyde borgerne en økonomisk kompensation mod at de håndterer regnvandet lokalt på den enkelte ejendom. Det medfører, at de pågældende afstår fra retten til at aflede overfladevand til offentlig kloak mod tilbagebetaling af op til 40 % af det samlede tilslutningsbidrag. Inden for de områder, der separeres, skal de private grundejere adskille spildevand og regnvand i separate kloaksystemer på egen grund, jf. principperne beskrevet i kapitel I forbindelse med større ændringer/tilbygninger m.v. på egen grund tilskyndes grundejeren dog generelt til at adskille spildevand og regnvand på egen grund. I de gamle spildevandsplaner for Aarup, Assens, Glamsbjerg, Haarby, Tommerup og Vissenbjerg kommuner var en række fælleskloakerede oplande planlagt separeret. Disse oplande er pt. ikke prioriteret separeret i nærværende planperiode ( ), hvorfor oplandene i kortmaterialet ikke længere figurerer med den særlige signatur for fælleskloakerede oplande. Det drejer sig om følgende oplande: By Brylle Bågø Dærup Tommerup Tommerup St. Delopland BL02, BL03, BL04, BL05 BO01 DA08 TO16, TO17, TO18 TS17 De nævnte oplande falder ind under den generelle målsætning om separering af fælleskloakerede oplande i forbindelse med saneringsprojekter. Planlagte kloakoplande Det offentlige spildevandsanlæg skal løbende udbygges i takt med, at rammerne for byudvikling i Kommuneplanen udnyttes via nye byggemodninger. De udlagte arealer skal derfor opfattes som rammer, hvor der foretages kloakering i takt med at der udarbejdes lokalplaner og foretages byggemodning De planlagte kloakerede oplande fremgår af spildevandsplanens kortbilag (tegning nr ) med en lodret skraveret, farvet signatur på farveløs baggrund. Farven på signaturen angiver, om området påregnes kloakeret: enten efter separatprincippet (grøn), hvor regn- og spildevand afledes i hvert sit ledningssystem. Assens Spildevand a/s etablerer et to-strenget kloaksystem og fører stikledninger for henholdsvis regn- og spildevand frem til grundgrænsen for hver af de planlagt tilsluttede ejendomme. eller som spildevandskloakeret (lyseblå). Overfladevand skal nedsives lokalt eller afledes i privatforanstaltede ledninger. Grundejerne skal selv forestå bortskaffelse af regnvand. Assens Spildevand a/s etablerer én ledning og fører stikledning for spildevand frem til grundgrænsen for hver af de planlagt tilsluttede ejendomme. Side 35

37 Valget af kloakeringsform må ikke være i strid med principperne for beskyttelsen af grundvandet, jf. kapitel 5.3. Planlagte oplande, der er udlagt til erhverv i Kommuneplanen separatkloakeres med lokal håndtering af overfladevand via bassin. Øvrige planlagte oplande, herunder områder udlagt til bolig mv., er planlagt separatkloakeret eller spildevandskloakeret med lokal håndtering af overfladevand, såfremt forholdene er egnet hertil. De offentlige stikledninger afsluttes ved skel. Der skal generelt sikres sammenhæng mellem planlagte byggemodninger og selve udbygningen af detailkloaksystemet. Udgifter og indtægter i forbindelse med byggemodninger forventes at balancere over en vis periode, i takt med at tilslutningsbidragene opkræves og betales. Side 36

38 10 KLOAKFORNYELSE Ifølge Spildevandsbekendtgørelsen skal en spildevandsplan indeholde en renoveringsplan for de kommunale kloakker med målsætning og prioritering af renoveringen. Renoveringsplanen skal endvidere indeholde en tids- og økonomiplan for arbejdet. Målsætninger for fornyelsen af kloaksystemet i Assens Kommune fremgår af kapitel 4, mens tids- og økonomiplanen indgår i den samlede investeringsplan i kapitel 14. I nærværende kapitel redegøres for de konkret planlagte tiltag på kloakledningsanlæg og deres indbyrdes prioritering. Kloakbygværker og udløb gennemgås i kapitel KLOAKSYSTEMETS OMFANG Assens Spildevand a/s benytter afløbsdatabasen DanDasGraf til registrering af det offentlige kloaksystem. Afløbsdatabasen er ikke komplet for kloaksystemets ledninger, men skønnes at omfatte 98 % af det komplette ledningsnet. Nedenstående hoveddata er udtrukket fra databasen og er for ledningslængde ekstrapoleret ud fra skønnet om, at databasen er 98 % komplet. Bestanddele Ledninger (længde) Brønde Bassiner Pumpestationer Overløbsbygværker Udløb * Jævnfør registrering i GIDAS. Mængder 890 km stk. 77 stk. 549 stk. 80 stk. 272 stk.* Side 37

39 10.2 KLOAKFORNYELSESPLANLÆGNING Generelt om planlægning Som grundlag for den konkrete kloakfornyelsesindsats gennemføres typisk en planlægningsfase, hvor kloaksystemet undersøges (TV- og brøndinspektioner), eventuelle driftsproblemer belyses (rotteproblemer, lugtgener, indsivning) og forskellige analyser udføres (hydraulisk kapacitet, udledninger til recipient og lignende). TV-inspektion af kloaksystem Hydrauliske analyser Driftsoplysninger ED Kloakfornyelsesplan Kloakfornyelse Generel procedure for kloakfornyelsesplanlægning. På basis af disse undersøgelser og analyser fastlægges behovet for kloakfornyelse, renoveringsmetode, økonomioverslag m.v. i en kloakfornyelsesplan, og på baggrund af en fastlagt procedure foretages en prioritering af fornyelsesindsatsen. Først herefter igangsættes selve kloakfornyelsen via tiltag i marken. I tids- og investeringsplanen er afsat midler til undersøgelser og analyser samt til prioritering af indsatsen i den kommende planperiode KLOAKFORNYELSESTILTAG Kloakfornyelse omfatter følgende typer tiltag: Optimering af kloaksystemet (etablering/udnyttelse af bassiner; reduktion af energiforbrug og svovlbrinterisiko ved pumpestationer m.v.) Omkloakering af fællessystemer til separatkloak Udskiftning af ledninger ved opgravning Renovering (punktreparationer, NO-DIG (opgravningsfrie metoder), m.v.) Status Assens Spildevand a/s har i 2009/2010 udarbejdet en kloakfornyelsesplan for afløbssystemet i Assens By. Planlægningen er tilrettelagt efter den model, der forventes anvendt i det kommende planlægningsarbejde. Der arbejdes desuden med konkrete kloakfornyelsesplaner for Glamsbjerg og Ørsted, mens der for Tommerup St., Haarby og Aarup er tale om indledende undersøgelser. Side 38

40 I takt med at kendskabet til kloaksystemets tilstand øges gennem udarbejdelse af kloakfornyelsesplaner for de enkelte kloakoplande, bliver prioriteringen af de planlagte kloakfornyelsesprojekter løbende ajourført. Det sikrer, at de mest påkrævede fornyelsesprojekter med størst gevinst for borgere og miljø løbende identificeres på det bedst mulige grundlag. Plan Assens Kommune planlægger at gennemføre en etapeopdelt og systematisk planlægning af kloakfornyelse efter en nærmere fastsat prioriteret plan. Prioriteringen sker efter følgende parametre (uprioriteret rækkefølge): Erkendte problemstillinger i relation til vandmiljøet Driftsproblemer Problemer med overholdelse af serviceniveau (opstuvningsproblemer og kælderoversvømmelser) Nedbringelse af uvedkommende vand samt overfladevand i spildevandsog fællessystemer i oplande, hvor det lokale renseanlæg skal nedlægges til fordel for rensning på centralrenseanlæg jævnfør strukturplan for spildevandsrensning Koordinering med anden planlægning (vejområdet samt andre forsyninger mv) Fysisk tilstand vurderet efter TV inspektion Konsekvenser ved sammenbrud (forsyningssikkerhed) I tids- og investeringsplanen er afsat midler til såvel systematisk planlægning for detailområder samt til udarbejdelse af en overordnet kloakfornyelsesplan, der udstikker proces, retningslinier og handlingsplan for de kommende års indsats. I Assens, Glamsbjerg, Ørsted, Tommerup St., Haarby og Aarup vil der blive udført kloakfornyelse i indeværende planperiode ( ). Hvor kloakfornyelsen omhandler separering af fællessystem er områderne vist i de tilhørende kortbilag og nærmere beskrevet i afsnit 9.2. De kommende års indsats kan på det generelle plan kort resumeres som følger: Byområde Tidsplan Assens fordelt på etaper Glamsbjerg/Gummerup/Køng fordelt på etaper Tommerup St Haarby 2012 Aarup 2012 Ørsted Side 39

41 Generelt vedr. tiltag i planperioden o Kloakfornyelsesplanlægning (undersøgelser og analyser) med fokus på primært de ældre fællessystemer. o Fokus på separatkloakering og/eller lokal nedsivning af overfladevand i fælleskloakerede områder af hensyn til at nedbringe regnvandsmængderne, der ledes til transport og rensning via den nye renseanlægsstruktur, og spildevandsmængderne der under regn aflastes via overløbsbygværkerne til recipienterne. o Fornyelse og renovering af kloaksystemet, hvor dette er nødvendigt med særlig fokus på begrænsning af uvedkommende vand (drænvand, tilbageløb fra recipienter til kloaksystemet og lignende) til spildevandssystemet og renseanlæggene. o Etablering af bassiner af hensyn til gennemførelsen af renseanlægsstrategien og forbedring af vandkvaliteten i recipienterne. o Udbedring af fejlkoblinger af spildevand på regnvandskloak (og vice versa). Reduktion af uvedkommende vandmængder I forbindelse med centraliseringen af spildevandsrensningen er det væsentligt at få reduceret vandmængderne, der skal transporteres over lange strækninger. Dette vil minimere anlægsudgifter og efterfølgende driftsudgifter for nye afskærende kloakanlæg. I den sammenhæng er de uvedkommende vandmængder den væsentligste faktor, da de typisk optræder som en konstant tilledning over hele døgnet. I kloakfornyelsesplanlægningen er dette således et meget centralt forhold. Separatkloakering af fællessystemer Reduktion af de uvedkommende vandmængder kræver ofte mulighed for en alternativ bortskaffelse i stedet for afledning til en spildevandsførende ledning altså et tostrenget kloaksystem. I forbindelse med udarbejdelsen af kloakfornyelsesplaner skal det derfor altid vurderes, om det er miljømæssigt og økonomisk hensigtsmæssigt at separere fælleskloakerede områder, muligvis i kombination med en lokal afledning af regnvand. Fejlkoblinger opsporing og udbedring Fejlkoblinger af spildevand på separate regnvandsledninger medfører, at spildevand udledes urenset til recipienten. Tilsvarende giver fejlkoblinger af regnvand på separate spildevandsledninger anledning til forøgede pumpetider (energiforbrug) under regn ved spildevandspumpestationer. Udbedring af opsporede fejlkoblinger har derfor meget høj prioritet, men de er generelt vanskelige at opspore ØKONOMI Gennemsnitlig investeringstakt ved kloakfornyelse Ved værdisætning af spildevandsanlæg anvendes ifølge pris- og levetidskataloget fra Konkurrencestyrelsen en forventet gennemsnitlig levetid på 75 år for kloakledninger. I praksis kan levetiden dog variere en hel del og afhænger af en lang række parametre som råmaterialers kvalitet, spildevandets sammensætning, placering af ledninger m.m. Således er dele af kloaksystemet i eksempelvis de ældre danske købstæder typisk over 100 år gamle og stadig i en god kvalitet, mens den del af kloaksystemet, der blev etableret i 1960 erne for en vis del allerede nu er renoveringsmodent. Nedenstående er skitseret den beregningsmæssige sammenhæng mellem årligt investering i kloakfornyelse og levetid for kloaksystemet i Assens Kommune. Side 40

42 250 Kloakfornyelse (mio kr. /år) Levetid (år) Overordnet økonomi ved kloakfornyelse i Assens Kommune. 75 års levetid medfører behov for en investering på ca. kr. 50 mio. pr. år. Til sammenligning skal der bruges 36 mio. kr. pr. år ved 100 års levetid. Kloakfornyelse er nødvendig for at fastholde værdien at det aktiv, som afløbssystemet udgør. Aldersprofil for afløbssystemet i Assens Kommune For at fastlægge en passende investeringstakt i plan- og perspektivperioden er der imidlertid behov for at kigge nærmere på aldersprofilet for afløbssystemet, dvs. hvornår de enkelte kloakker er anlagt. Længde [km pr. 5 år]l Vurderet aldersprofil Aldersprofil for afløbssystemet i Assens Kommune, vurderet på baggrund af landsgennemsnit jf. Miljøprojekt Nr. 919, 2004, Undersøgelse af kommunernes kloakfornyelse. Det fremgår af aldersprofilet, at de store kloakeringsårtier var 1960 erne og 1970 erne. Med en gennemsnitlig levealder på 75 år, må det derfor forventes, at investeringsbehovet for kloakfornyelse vil stige kraftigt fra år 2035 ( år). Groft sagt kan man derfor forvente et lavere investeringsbehov end det gennemsnitlige frem til 2035 og et markant højere investeringsniveau efter Spildevandsplanens budget for kloakfornyelse Spildevandsplanen opererer med følgende budget for kloakfornyelse: Side 41

43 UDGIFTER - ANLÆG ( i kr.) Budget 2010 Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Kloakfornyelse Set i et større perspektiv kan spildevandsplanens budget indarbejdes i en beregnet investeringsprofil frem til år 2035, som nærmere uddybet i det følgende. Med udgangspunkt i den vurderede aldersprofil, som angivet i foranstående, kan de fremtidige investeringsbehov anslås under antagelse af en gennemsnitlig levealder for de enkelte ledninger og brønde på 75 år. Dvs., at der skal afsættes penge til fornyelse af hver ledning og brønd, når 75 års levetid er opnået. Dette giver et investeringsprofil som angivet herunder Investering, mio. kr Årstal Vurderet akkumuleret investeringsprofil for kloakfornyelse (blå kurve) sammenstillet med spildevandsplanens akkumulerede budget i planperiode og den efterfølgende periode frem til 2035 (rød kurve). I 2035 forventes investeringsbehovet som tidligere nævnt at stige markant. Såfremt det ønskes at indhente investeringsbehovet i 2035, skal investeringerne i perioden efter denne spildevandsplan gennemsnitlig stige ganske betragelig og ligge på ca. 29 mio. kr. årligt i perioden fra 2015 til Det skal bemærkes, at ovenstående betragtninger er af overordnet karakter til budgetmæssig brug. Erfaringerne fra den systematiske kloaksanering i Assens Kommune vil bidrage til at give et mere præcist indtryk af investeringsbehovet TEKNISK GRUNDLAG FOR KLOAKFORNYELSEN Assens Spildevand a/s arbejder på at få beskrevet selskabets tekniske grundlag for kloakfornyelsen med målsætningen om løbende at få opbygget en Projekthåndbog for planlægning og udførelse af kloakfornyelsen. Der er afsat midler til formålet i tids- og investeringsplanen. Arbejdet tager udgangspunkt i selskabets konkrete aktiviteter og suppleres med erfaringer fra andre kloakforsyningers tilsvarende udgaver, så de konkrete procedurer er tilpasset de aktuelle forhold og målsætninger i Assens Kommune. Det tekniske grundlag for kloakfornyelsen påregnes at ville beskrive følgende emner: q Kommunens/Selskabets og borgernes forpligtelser og rettigheder, herunder grænseflader mellem offentlig og privat kloak. Side 42

44 q Krav til nye kloakanlæg (dimensioner, faldforhold, materialevalg), herunder dokumentation for offentlig overtagelse (opmåling, TV-inspektion). q Fokus på minimering af fremtidige driftsudgifter ved projektering/etablering af nye kloakanlæg. q Grundlag for og formål med undersøgelser og målinger (kælder-, indsivnings-, fejlkoblings-, svovlbrinteundersøgelser m.v.). q Kloakkens fysiske tilstand, herunder hvilke observationer i en TV-inspektion der bør repareres via vedligeholdelsestiltag samt kriterier for udpegning af ledninger til kvalitetsmæssige fornyelse. q Kloakkens hydrauliske funktion, herunder operationelle retningslinjer i forhold til Funktionspraksis samt kriterier for udpegning af ledninger til kapacitetsmæssig fornyelse. q Risikovurdering af oversvømmelser, når regnhændelser overskrider kriterierne for hydraulisk dimensionering. q Koncepter for pumpestationer, bassiner og øvrige bygværker med særligt fokus på indretning i forhold til fremtidig drift. q Koncepter for regnbetingede udløb. Det vil løbende være nødvendigt at revidere det tekniske grundlag i forhold til nye krav og ny viden på området samt ændrede forudsætninger eller udviklingstendenser i kommunen. Side 43

45 11 KLOAKBYGVÆRKER OG UDLØB Kloakbygværker omfatter generelt pumpestationer, bassiner og overløbsbygværker. I forbindelse med udløb kan der være etableret særlige bygværker til kontraklapper eller lignende. De traditionelle kloakbygværkstyper og udløbene er vist med særskilte signaturer på spildevandsplanens kortdel. For udløbenes vedkommende er der skelnet mellem udledninger af renset spildevand, separat overfladevand og opspædt spildevand (fra overløbsbygværkerne). Desuden fremgår det af kortene, om kloakbygværker/udløb er eksisterende (status) eller planlagte (plan). I udkastet til vandplan for Lillebælt/Fyn er der udpeget 19 overløbsbygværker, med udløb til vandløb, hvor målsætningen ikke forventes opfyldt i 2015, og hvor der skal ske en reduktion af udledningen enten vha. etablering af bassin, separatkloakering eller anden ligeværdig løsning. Hovedparten af disse udpegede udløb er beliggende i Glamsbjerg og Køng, der udgør hovedparten af oplandet til Gummerup Renseanlæg. Det er hensigten at fjerne overløbene i Glamsbjerg og Køng inden for Spildevandsplanens planperiode ved at separatkloakere kloakoplandet. Dette betyder, at der skal gennemføres en separering af Glamsbjerg og Køng i perioden Separeringen vil eliminere udledningen af opspædet spildevand til Haarby Å fra kloakoplandet til Gummerup Renseanlæg. Derudover er der i Vandplanen for Lillebælt/Fyn udpeget 1 overløb ved Vissenbjerg og 1 i Skalbjerg, hvorfra udledningen skal reduceres. Udledningen fra disse udløb vil også i planperioden søges reduceret i overensstemmelse med retningslinjerne i vandplanen, enten ved separatkloakering eller etablering af bassin. Der skal i planperioden opstilles EDB-model for de to kloakoplande, med henblik på at analysere funktionen af afløbssystemerne og beregne udledte vand- og stofmængder. Herefter vælges løsning til reduktion af udledningerne fra de to overløbsbygværker. Kloakoplandet til Ørsted Renseanlæg skal i planperioden nedlægges og afskæres til Aarup Renseanlæg. I forbindelse hermed vil oplandet blive separatkloakeret/spildevandskloakeret, hvilket vil betyde at 3 overløb i oplandet vil blive elimineret. Der vil i planperioden ligeledes blive etableret et bassin ved Skovanlægget i Assens. Bassinet etableres med henblik på at reducere aflastningerne til Kærum Å og Assens Havn PUMPESTATIONER Funktionen af pumpestationer er at løfte (transportere) spildevand, hvor det ikke er anlægsteknisk/økonomisk muligt at aflede spildevandet via gravitation. Status Der er i alt 549 større og mindre pumpestationer, jf. kommunens ledningsregistrering. De mindre pumpestationer anvendes typisk til pumpning af spildevand fra ejendomme og mindre kloakoplande. Pumpestationerne renoveres løbende efter behov. Plan I forbindelse med gennemførelse af renseanlægsstrategien skal der etableres en række større pumpestationer. Etablering af pumpestationer ved de eksisterende renseanlæg skal koordineres med, hvordan renseanlæggene i øvrigt nedlægges (eventuelt genbrug af bygninger, tanke m.v.). Side 44

46 Ved kloakeringen af ejendomme i det åbne land samt ved nykloakeringer vil der ligeledes være behov for etablering af mindre pumpestationer. Det samlede omfang heraf er endnu ikke kendt. Side 45

47 11.2 OVERLØBSBYGVÆRKER Overløbsbygværker har til formål at aflaste opspædt spildevand fra kloaksystemet (fælleskloak) til nærmeste recipient for at undgå overbelastning af kloaksystem og renseanlæg under regn. Nedenfor ses en principskitse af et overløbsbygværk. Fællessystem - både regn- og spildevand) Skumskærm Vandret rist Overløb til recipient Principskitse af et overløbsbygværk. Funktion: Et overløbsbygværk regulerer vandmængden i kloaksystemet under regn bl.a. for at undgå overbelastning af kloaksystemet nedstrøms. Når kloaksystemet er fyldt (ved større regnhændelser) løber den overskydende vandmængde gennem risten, over overløbskanten og ud i recipienten. Status Der er i alt 80 overløbsbygværker, jf. kommunens ledningsregistrering. Der er etableret bassin i tilknytning til en mindre del af bygværkerne. Plan En stor del af overløbsbygværkerne vil blive elimineret i planperioden som følge at den ovennævnte separering af Glamsbjerg og Køng. Herudover vil der i forbindelse med den løbende saneringsplanlægning blive foretaget en systematisk gennemgang af øvrige overløbsbygværker med henblik på at reducere udledningen til recipienterne. Der er især fokus på funktionen af rist, skumskærm og et eventuelt bassin i den forbindelse. Der arbejdes i planperioden på at få opstillet model af kloaksystemerne med henblik på at få beregnet udledte vand- og stofmængder. Plan for overløbsbygværker (sker som led i kloakfornyelsesplanlægning) o Gennemgang og vurdering af funktionen af rist og skumskærm samt eventuelt bassin. o Efter behov opsættes måleudstyr til overvågning af antal aflastninger og varighed. o Fastlægge ved hvilke overløb der skal etableres bassinanlæg for at reducere udledningen. Side 46

48 11.3 BASSINANLÆG Bassiner i et kloaksystem har til formål at opsamle og forsinke regn- og/eller spildevand. Bassiner opdeles funktionelt (administrativt) i følgende to typer. Forsinkelsesbassin Formål: Hvor: Opsamle og forsinke (neddrosle) udledningen af regnvand fra det separate regnvandssystem eller direkte til recipient for dels at minimere risikoen for hydraulisk overbelastning (oversvømmelse/erosion) af vandløbet og dels at fjerne forurenende stoffer inden vandet udledes. Ved regnvandsudløb til målsatte recipienter (vandløb). Sparebassin Formål: Hvor: Opsamle og forsinke det sammenblandede spildevand og regnvand fra fællessystemet, så dette vand senere kan ledes til renseanlæg i stedet for til nærmeste vandløb eller sø. Ved overløb til målsatte recipienter (vandløb, søer eller kystvand). Udformningsmæssigt opdeles bassinerne typisk i lukkede (betonbygværker) og åbne ( jordbassiner ). Bassinvolumen kan også være etableret via en overdimensioneret kloakstrækning og benævnes da rørbassin. Status Der er i alt 77 bassiner, ifølge opgørelse udført i forbindelse med forberedende arbejde for selskabsgørelse af forsyningen. Plan I planperioden vurderes behov for etablering af bassinanlæg som led i kloakfornyelsesplanlægningen. Særligt skal der forud for nedlæggelse af de eksisterende renseanlæg foretages en nærmere vurdering af, hvorvidt tanke m.v. kan genbruges til at udjævne spidsbelastningerne af det fremtidige afskærende kloakanlæg. Plan for bassinanlæg o Registrering og tilstandsvurdering (sker som led i kloakfornyelsesplanlægning) o Funktionskrav bl.a. vedrørende dimensionering, drift og vedligeholdelse, adgangsforhold etc. o Tømning af regnvandsbassiner efter behov. Assens Spildevand a/s etablerer nye bassinanlæg, når følgende er gældende: Nye bassiner etableres ved o Eksisterende udløb, der forårsager en væsentlig påvirkning af vandkvaliteten eller erosion i eller omkring recipienten. Kommunen anmoder Assens Spildevand a/s om en plan for, hvordan og hvornår udledningen ændres, sådan at vandkvalitetsmålsætningen kan overholdes. o Nye regnbetingede udløb. Side 47

49 11.4 UDLØB FRA DET OFFENTLIGE KLOAKSYSTEM Status Der er i alt 272 udløb fra det offentlige kloaksystem, iht. den digitale spildevandsplan GIDAS, hvoraf hovedparten er separate regnvandsudløb. Udløb o 10 udløb fra renseanlæg (renset spildevand). o 203 regnvandsudløb (separat overfladevand). o 59 udløb fra fællessystemer (opspædt spildevand). Plan Antallet af udløb vil stige i planperioden i takt med, at de planlagt separatkloakerede oplande udbygges. I planperioden udarbejdes en plan for gennemgang af de væsentligste udløb i kommunen. Udløbene skal endvidere udformes således, at udledningerne ikke er til hinder for, at målsætningerne for recipienterne kan opfyldes. Udløb til stillestående vandområder (f.eks. søer og moser) skal så vidt muligt undgås VEJAFVANDING Status Overfladevand fra befæstede vejarealer uden for kloakoplande nedsives typisk via rabatter eller afledes til lokale grøfter, vandløb, søer m.m. Det skal bemærkes, at vejafvandingsanlæg samt vedligeholdelsen af disse ikke hører under Assens Spildevand a/s, men administreres af Assens Kommune, Trafik og Vej. Plan Der er ikke planlagt ændringer, hvad angår status. Ved etablering af nye kloakoplande skal overfladevand fra eksisterende befæstede vejarealer, hvor det er hensigtsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt, afledes via vejgrøfter eller lignende, hvorfra det enten nedsives eller afledes til nærmeste recipient. Nedsivning vurderes iht. administrative retningslinjer for grundvandshensyn jf. skema i afsnit 5.3. Al udledning af vejvand til stillestående vandområder (f.eks. søer og moser) skal så vidt muligt undgås. Side 48

50 12 SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND Dette kapitel indeholder en generel beskrivelse af bortskaffelsen af spildevand i det åbne land (uden for offentligt kloakeret opland) i Assens Kommune. Status I Assens Kommune er der knap ejendomme, som ikke er tilsluttet offentlig kloak. Bortskaffelsen af spildevand, jf. BBR, fremgår af nedenstående oversigt A01: Minirenseanlæg A02: Nedsivning med sivedræn A03: Nedsivning uden sivedræn A04: Samletank A05: Samletank, toilet + nedsivning, gråt A08: Afløbsfrit toilet + nedsivning, gråt A11: Pileanlæg uden udledning A13: Intet afløb B01: Biologisk sandfilter B02: Minirenseanlæg E01: Mekanisk med 100 % udledning E02: Mekanisk biologisk E08: Samletank, toilet + mekanisk, gråt E15: Afløbsfrit toilet + urenset, gråt E16/Ukendt: Urenset / Ukendt afløbsforhold Fig Afløbsforhold for ejendomme uden for offentligt kloakopland i Assens Kommune (Afløbskoder iht. miljøstyrelsen) Af bilag 5 fremgår alle ejendomme i det åbne land, der ikke er kloakeret. Vidste du, at Bygnings- og Boligregistret (BBR) er et landsdækkende register med data om samtlige landets bygninger og boliger. Registret blev oprettet i Grundejer er selv forpligtet til at indberette nye oplysninger til BBR FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND For at mindske forureningen af vandområderne vedtog Folketinget i 1997 ændring af Miljøbeskyttelsesloven bl.a. med henblik på indførelse forbedret rensning af spildevand fra ejendomme på landet. Loven omfatter særlige forureningsfølsomme vandløbsoplande, der blev udpeget af det tidligere Fyns Amt i forbindelse med regionplanlægningen. I en række søer og vandløb i Assens Kommune har det tidligere Fyns Amt vurderet, at målsætningen for vandkvaliteten ikke kan overholdes på grund af udledt spildevand fra enkeltbeliggende ejendomme i det åbne land. De udpegede områder i Assens Kommune er opdelt i to renseklasser: Side 49

51 Renseklasse SOP: Spildevandet skal renses for organisk stof, ammonium/ammoniak og fosfor. Der er skærpede krav til rensning af organisk stof. Anvendes ved udledning i oplande til stillestående vandområder som søer, moser og nor med manglende opfyldelse af målsætningen. Renseklasse SO: Spildevandet skal renses for organisk stof og ammonium/ammoniak. Der er skærpede krav til rensning af organisk stof. Anvendes typisk ved udledning til vandløb, hvor målsætningen ikke er opfyldt. Renseklasse Organisk stof (BI 5) Total fosfor Nitrifikation SO 95 % - 90 % SOP 95 % 90 % 90 % SO: SOP: Reduktion af organisk stof og kvælstof. Reduktion af organisk stof, kvælstof og total fosfor Alle ejendomme med anlægskoder der starter med A, jf. fig. 12.1, renser for SOP. Starter anlægskoden med B renses der for SO, mens anlægskode E kun renser for O, dvs. der renses maksimalt op til 30 % af organisk stof. Udpegning af forureningsfølsomme vandløbsoplande (Regionplan-2005) I Regionplan 2005 samt udkast til vandplaner, januar 2010 er de forureningsfølsomme vandløbsoplande udpeget (renseklasseoplande), jf. nedenstående kortudsnit. I disse oplande skal der ske en forbedret rensning af spildevandet fra enkeltejendommene, med det mål at opfylde recipientkvalitetsmålsætningerne for vandløb og søer. Udpegede forureningsfølsomme vandløbsoplande (renseklasseoplande) i Regionplan 2005 samt udkast til vandplaner, januar Side 50

52 Spildevand fra ejendomme i SO- og SOP-opland med udledning til recipient skal som minimum renses svarende til renseklassen, for det udpegede opland. Renseklassen angiver et højest tilladeligt forureningsniveau. Fosfor-rabat (P-rabat) For et mindre antal ejendomme gælder, at såfremt der inden udgangen af 2005 var etableret forbedret spildevandsrensning på ejendommen bortfalder kravet om rensning for fosfor indtil videre. 91 ejendomme er omfattet af denne såkaldte P-rabat. Af ejendommene med anlægskoden B01 (Biologisk sandfilter), jf. fig. 12.1, er 10 stk. omfattet af P-rabatten. Af ejendommene med anlægskoden B02 (minirenseanlæg SO) er 81 stk. omfattet af P-rabatten. Forureningsfølsomme vandløbsoplande i Assens Kommune Regionplan indeholder følgende udpegning for Assens Kommune: Indenfor oplande med krav om renseklasse SOP findes 1754 ejendomme, hvoraf de 1331 ejendomme overholder rensekravet. I alt forventes 130 ejendomme at blive kloakeret i SOP-renseklasseoplande. De resterende ejendomme forventes af skulle udføre forbedret spildevandsrensning. Heraf skal afløbsforholdene for ca. 200 ejendomme undersøges nærmere inden evt. påbud om forbedret spildevandsrensning kan meddeles. Indenfor oplande med krav om renseklasse SO findes 860 ejendomme, hvoraf de 547 ejendomme overholder rensekravet. I alt forventes 153 ejendomme at blive kloakeret i SO-renseklasseoplande. De resterende ejendomme forventes at skulle udføre forbedret spildevandsrensning. Heraf skal afløbsforholdene på ca. 120 ejendomme undersøges nærmere inden evt. påbud om forbedret spildevandsrensning kan meddeles. Ovenstående opgørelse af antal ejendomme er baseret på BBR-oplysninger og kommunens egen styringsliste af ejendomme i det åbne land, og er derfor ikke et udtryk for konkrete undersøgelser på de enkelte ejendomme. Eksempler på rensemetoder For ejendomme uden for kloakerede oplande findes en række anlæg, der opfylder kravene i de enkelte renseklasser. Rensemetode Renseklasser O OP SO SOP Nedsivningsanlæg Biologisk minirenseanlæg (afhængig af anlægstype) Samletank Pileanlæg Biologisk sandfilter - - Rodzoneanlæg Beplantet filteranlæg - - Spildevandsanlæg, som opfylder kravene i de forskellige renseklasser. Assens Kommunes generelle holdning er, at spildevandsafledning fra spredt bebyggelse så vidt muligt bør ske via et godkendt nedsivningsanlæg, med mindre det strider mod grundvandsinteresser i området (se kapitel 5.4). Hvor nedsivning ikke er mulig, skal der etableres en anden løsning, som lever op til rensekravet på ejendommen. Side 51

53 Tidsplan Det er planlagt at følge nedenstående tidsplan i det videre arbejde med gennemførelse af den forbedrede spildevandsrensning i Assens Kommune: 2010: Undersøgelse og registrering af afløbsforhold (kortlægning) på ca. 440 ejendomme. Sideløbende hermed følges op på ca. 100 igangværende sager, hvor der tidligere er meddelt påbud om forbedret spildevandsrensning : Varsling af påbud samt påbud om forbedret spildevandsrensning på forventet ca. 400 ejendomme i det åbne land. Erfaringsmæssigt vil det være nødvendigt at indskærpe påbud om forbedret spildevandsrensning på mindst 100 af disse ejendomme med evt. efterfølgende håndhævelse. Ifølge tidsplanen skal den forbedrede spildevandsrensning i det åbne land således være gennemført inden udgangen af 2012 blandt andet fordi effekten heraf skal bidrage til ønsket om målopfyldelse i 2015 (Vandrammedirektivets generelle tidsplan) KLOAKERING I DET ÅBNE LAND Planlagt offentlig kloakering I henhold til Miljøbeskyttelsesloven fastlægger Assens Kommune i spildevandsplanen, om en ejendom skal tilsluttes offentlig kloak. Herefter er der tilslutningspligt, når kommunen har ført stik frem til grundgrænsen, jf. kapitel I de konkrete tilfælde er den planlagte offentlige kloakering begrundet dels ved muligheden for at reducere forureningen af de lokale recipienter, dels etablering af fjerntransportanlæg (afskærende kloaksystemer) tæt forbi/gennem de enkelte bysamfund og husklynger. Som udgangspunkt spildevandskloakeres ejendommene, hvorved de fortsat selv skal håndtere afledningen af tag- og overfladevand på egen grund eller via fællesprivate kloakanlæg. I disse tilfælde opkræves ejendommene kun tilslutningsbidrag for spildevand. Kloakeringerne foretages efter følgende procedure: Procedure ved kloakering i det åbne land o Udsendelse af orienteringsbrev til lodsejere med information om kloakering og tidsplan for ejendommenes tilslutning. o Afklaring af spørgsmål, ønsker m.v. o Detailprojektering af offentligt kloaksystem. o Etablering af offentligt kloaksystem. o Brev om tilslutning fra ejendom med frist for tilslutning og fremsendelse af færdigmelding til kommunen. I det følgende er angivet de områder i det åbne land, der påregnes kloakeret. Alle områder kloakeres for spildevand, dvs., at grundejerne fortsat selv står for bortledning/nedsivning af overfladevand. Det skal noteres, at den angivne liste er vejledende. I forbindelse med detailprojekteringen kan færre eller flere ejendomme blive omfattet af kloakeringen. De berørte områder er indarbejdet i kortbilagene til spildevandsplanen som planlagte oplande. Side 52

54 Område Ålsbo 2 Grønnemose 5 Antal ejendomme Kelstrupskov 16 Vissenbjerg Øst 11 Vissenbjerg Vest 2 Bred 2 Andebøllevej 2 Kaslund 10 Vejsmark 3 Frøbjergvej 3 Tommerup 6 Smejrup 3 Bækagervej 1 Viesøvej 1 Skovstrupvej-Grambovej 8 Sydmarksvej 9 Langsted 6 Frankfri Nord 6 Frankfri Øst 18 Melby 2 Sønderby Ebberup 1 Kirke Søby Syd 6 Kirke Søby Sydvest 4 Mariendalsvej 1 Middelfartvej 1 Voldtoftevej 2 v. Haarby 22 Dreslette 32 Ræveskoven 5 Brunshuse 2 Nellemosevej 2 Strandby vest 6 Haarby-Nord 3 Strandbyvej 6 Jordløse-Greve Banke 1 Jordløse Vest 3 Ugersbjerg 7 Helnæs 12 Vesemosegyden 8 Skovvangsvej 4 Dyrhøjevej 4 Ved Klinten 22 Aborgmindevej 4 Hestehaven og Nyrupvej 19 Kirke Søbyvej 4 I alt 297 Af bilag 6 fremgår adresserne på de ejendomme i det åbne land, der forventes kloakeret i planperioden. Side 53

55 I forbindelse med kloakering af ejendomme i det åbne land, berøres en række matrikler af de ledningsanlæg, der planlægges etableret. De matrikler der eventuelt berøres af planlagte ledningsanlæg, fremgår af bilag 7. Desuden er planlagte ledningsanlæg skitseret. Den endelige placering af ledningsanlæggene fastlægges i forbindelse med detailprojektering. Individuel løsning (forbedret spildevandsrensning) I de mindre bysamfund beliggende inden for de forureningsfølsomme oplande i det åbne land følges den normale procedure, jf. kapitel 12.1 og De pågældende renseløsninger forventes etableret som private eller fællesprivate anlæg. Såfremt ejendomsejerne tager imod tilbuddet om kontraktligt medlemskab af Assens Spildevand a/s, skal selskabet dog etablere, drive og vedligeholde anlægget. Selve anlægget er privat og ejes af grundejeren. Generel nedsivning Nedsivningsløsninger må ikke være i konflikt med vandindvindingsinteresser eller medføre uhygiejniske forhold BORTSKAFFELSE AF SPILDEVAND FRA ØVRIGE ENKELTEJENDOMME ( HVI- DE OMRÅDER ) I områder, hvor der ikke er krav om forbedret spildevandsrensning ( de hvide områder ), vurderer Assens Kommune ejendommens afløbsforhold i forbindelse med ombygninger eller afløbstekniske ændringer. De hvide områder fremgår af kortbilag vedr. det åbne land. Her vil der som minimum blive stillet krav om, at bundfældningstanken er CE-mærket og overholder krav til bundfældningstanke i Rørcenter-anvisning 013 (februar 2007).Kommunen kan desuden altid kræve, at bundfældningstanken drives efter de til enhver tid gældende normer og retningslinier herfor. Jf. disse bestemmelser skal en bundfældningstank som minimum have 2 kamre og et volumen svarende til, at der kan tilbageholdes den mængde bundslam og flydeslam, som antallet af beboere i ejendommen producerer på et år. Det krævede volumen for 1-5 personer er mindst liter og for 6-10 personer mindst liter. Tanken skal være opdelt i mindst 2 kamre, og alle kamre i tanken skal kunne tømmes helt med slamsuger. Der henvises til bilag 8 for yderligere oplysninger. Hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, kan kommunen til enhver tid påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring eller fornyelse af anlægget. Side 54

56 13 ADMINISTRATIVE FORHOLD 13.1 BETALINGSVEDTÆGT Assens Kommune har i medfør af gældende Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. udarbejdet en betalingsvedtægt med ikrafttræden den 1. januar 2007, der gælder for ejendomme, som er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg eller på anden måde tilknyttet kloakforsyningen i Assens. Betalingsvedtægten omfatter endvidere de betalingsmæssige forhold for den obligatoriske tømningsordning for bundfældningstanke. Vedtægten gælder for både eksisterende og fremtidige spildevandsanlæg. Betalingsvedtægten har til formål at angive betalingsreglerne for opkrævning af de forskellige bidrag til finansiering af etablering, drift og vedligeholdelse af de offentlige spildevandsanlæg. Betalingsvedtægtens forskellige former for bidrag: o Tilslutningsbidrag. Betales i forbindelse med tilslutning til offentlig kloak og opkræves som et standardbidrag pr. boligenhed eller pr. påbegyndt 800 m 2 grundareal for erhvervsejendomme. Såfremt der udelukkede afledes spildevand fra ejendommen, betales 60 % af standardtilslutningsbidraget. Såfremt der udelukkede afledes tag- og overfladevand fra ejendommen, betales 40 % af standardtilslutningsbidraget. Tilslutningsbidraget reguleres hvert år 1. januar. o Vandafledningsbidrag. Udgøres af et fast bidrag pr. tilsluttet spildevandsstik samt et variabelt bidrag pr. m 3 målt eller skønnet vandforbrug. o Supplerende tilslutningsbidrag. Der opkræves supplerende tilslutningsbidrag ved matrikulære ændringer af boligejendomme og erhvervsejendomme, hvis matriklen udstykkes eller ved forøgelse af grundarealet, sammenlægning af matrikler o.l. o Særbidrag. Ejendomme, der tilleder særligt forurenet spildevand til det offentlige spildevandsanlæg pålignes særbidrag, såfremt tilledningen giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med anlæggets etablering og drift. o Vejbidrag. Sikrer at veje, pladser og lignende bidrager til de offentlige spildevandsanlæg i lighed med de øvrige tilsluttede brugere. Assens Kommune godkender én gang om året taksterne for det kommende år. Takster fremgår af kommunens hjemmeside OFFENTLIG OG PRIVAT KLOAK Ved offentlige spildevandsanlæg forstås renseanlæg, kloakledninger, bygværker, bassiner, udløb m.m., hvor én eller flere kommuner har ansvaret for anlæggenes drift eller vedligeholdelse. I Assens Kommune er det Assens Spildevand a/s, der varetager etablering, drift og vedligeholdelse af de offentlige spildevandsanlæg med undtagelse af kloakanlæg, der fungerer udelukkende til vejafvanding; disse anlæg ejes, drives og vedligeholdes af Assens Kommune, Trafik og Vej. Anlæg til forbedret spildevandsrensning i det åbne land, som etableres via kontraktligt medlemskab, drives og vedligeholdes af Assens Spildevand a/s, men anlægget er privat og ejes af grundejeren. Alle øvrige kloakanlæg er private, herunder stikledninger eller renseforanstaltninger på privat grund. I tilfælde af, at flere ejendomme har fælles brug af ét kloakanlæg, betegnes dette fællesprivat. Før nye fællesprivate spildevandsanlæg kan optages i spildevandsplanen, skal der oprettes et spildevandslaug til varetagelse af anlæggets etablering, drift og vedligeholdelse. Vedtægter for spildevandslauget tinglyses på de relevante ejendomme efter godkendelse hos Assens Kommune. Kommunen kan stille et udkast til vedtægter til rådighed for kommende spildevandslaug. Side 55

57 Grænse mellem offentlig og privat kloak: Inden for et offentligt kloakeret opland er det den matrikulære grundgrænse til en ejendom, der er snitflade mellem den offentlige stikledning og det private kloakanlæg. Ved fællesprivate spildevandsanlæg ligger snitfladen ved områdeafgrænsningen (den yderste matrikulære grænse) til det fællesprivat kloakerede område. Fællesprivate spildevandsanlæg kan overtages af Assens Spildevand a/s på nærmere bestemte vilkår. Ved offentlig overtagelse af fællesprivate spildevandsanlæg er eventuelle indbyrdes mellemværender blandt medlemmerne af det fællesprivate spildevandsanlæg Assens Spildevand a/s uvedkommende FORPLIGTELSER/RETTIGHEDER HOS GRUNDEJERE OG FORSYNING A/S Efter Miljøbeskyttelseslovens 32 fastlægger Assens Kommune via spildevandsplanen, om en ejendom skal kloakeres ved tilslutning til et offentligt spildevandsanlæg samt de konkrete vilkår i den forbindelse. Når kommunen i spildevandsplanen har truffet beslutning om kloakering af et opland, er der tilslutningspligt, når der er ført stikledning(er) frem til grundgrænsen inden for oplandet. Ved nykloakeringer (byggemodninger) skal den fysiske tilslutning gennemføres i umiddelbar forlængelse af, at der opføres nye bygninger i området. Ved eksisterende bebyggelse med godkendte nedsivningsanlæg kan kommunen kræve, at den fysiske tilslutning er gennemført senest 10 år efter nedsivningsanlæggets etablering. Forvaltningen af forsyningspligten hos Assens Spildevand a/s: Assens Spildevand a/s sikrer, at alle tilsluttede grundejere kan aflede deres spildevand fra stueplan via gravitation (vandet skal kunne løbe af sig selv i kloakken). Lægningsdybden for det offentlige kloakanlæg muliggør ofte afledning af spildevand fra kældre, men det er den private grundejers eget ansvar at sikre sig mod evt. gener ved afløb fra kældre. Inden for det offentlige kloakopland anviser Assens Spildevand a/s tilslutningspunkt til det offentlige kloaksystem. I områder med fælleskloak (en-strenget kloaksystem) fører Assens Spildevand a/s ét stik frem til skellet for den matrikulære grundgrænse (eller det fællesprivate spildevandsanlæg). Det er tilladt at aflede tag- og overfladevand til det offentlige spildevandsanlæg (regnvand fra tagarealer og befæstede arealer samt omfangsdræn), men Assens Spildevand a/s ser gerne, at tilledningen reduceres mest muligt. I områder med spildevandskloak (en-strenget kloaksystem) fører Assens Spildevand a/s ét stik frem til skellet for den matrikulære grundgrænse (eller det fællesprivate spildevandsanlæg). Der må kun ledes sanitært spildevand og processpildevand til spildevandsledningen. Tag- og overfladevand (regnvand fra tagarealer og befæstede arealer samt omfangsdræn) skal afledes på anden vis. Nye udledninger af regnvand til recipient må ikke etableres uden accept fra kommunen. I områder med separatkloak (to-strenget kloaksystem) fører Assens Spildevand a/s to stik frem til skellet for den matrikulære grundgrænse (eller det fællesprivate kloakanlæg) ét stik til spildevand og ét stik til tag- og overfladevand. Der må kun ledes sanitært spildevand og processpildevand til spildevandsledningen. Tag- og overfladevand (regnvand fra tagarealer og befæstede arealer) samt omfangsdræn skal afledes til regnvandsledningen. Omfangsdræn er et dræn placeret udvendigt omkring et fundament for at opsamle overfladevand, og forhindre opsugning af grundvand i fundamentet. Dræning skal udføres i overensstemmelse med DS 436, norm for dræning af bygværker. Der må ikke ledes regnvand direkte til selve drænrørene. Undtaget er små lyskasser (0,6-1,0 m2) og helt overdækkede, små kældernedgange. Kildevæld og vand fra permanente grundvandssænkninger må ikke tilledes kloakken, men afledes efter vandløbslovens bestemmelser. Inden for et i spildevandsplanen fastlagt kloakopland er Assens Spildevand a/s forpligtet til etablering, drift og vedligeholdelse af kloakanlægget frem til privat grundgrænse, mens grundejeren på privat areal er forpligtet til for egen regning at bekoste udførelse, drift og vedligeholdelse af eget kloakanlæg. Side 56

58 I den administrative praksis er det fastslået, at en grundejer skal kunne aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation (spildevandet skal kunne løbe af sig selv), og at det som led i forsyningspligten er Assens Spildevand a/s, som skal bekoste de foranstaltninger, der er nødvendige for, at grundejeren kan aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation. Hvis tilslutningspligten ikke overholdes af grundejeren, er proceduren, at der indskærpes og derefter politianmeldes. Tilsvarende gælder, at ejere af ejendomme i oplande, som i henhold til spildevandsplanen planlægges omkloakeret fra fællessystem til separatsystem, er forpligtet til at gennemføre en separering af regn- og spildevand på egen grund (se kapitel 13.5). Særligt forurenende virksomheder vil kunne pålægges at reducere forureningen via egne renseanlæg før tilledning til offentlige spildevandsanlæg (se også kapitel 13.7). Tilsvarende vil der typisk i forbindelse med tilslutning af nye områder til eksisterende kloakoplande blive stillet vilkår om forsinkelse af overfladevand (via et lokalt bassin) til 1 l/s/ha inden tilledning til offentlig kloak. Der er desuden for allerede kloakerede grunde fastsat maksimale befæstelsesgrader for de kloakoplande, som ejendommene er beliggende i (se også kapitel 13.7) UDTRÆDEN AF DET OFFENTLIGE KLOAKFÆLLESSKAB I henhold til spildevandsbekendtgørelsen kan kommunen give tilladelse til, at en ejendom/virksomhed, der er tilsluttet offentlig kloak, får ophævet sin tilslutningsret og -pligt helt eller delvist og efterfølgende udtræde helt eller delvist af det offentlige kloakfællesskab, såfremt en række forudsætninger er opfyldt. Tilladelse til hel eller delvis udtræden af det offentlige kloakfællesskab kan meddeles af kommunen, hvis følgende forudsætninger er opfyldt: o Der er overensstemmelse med Assens Kommunes plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen (spildevandsplan) o Der er enighed herom mellem grundejeren/virksomheden, Assens Kommune samt Assens Spildevand a/s o Der sker ikke en væsentlig forringelse af Assens Spildevand a/s samlede økonomi o Assens Spildevand a/s fortsat kan fungere teknisk forsvarligt Hel eller delvis udtræden af det offentlige kloakfællesskab forudsætter, at tilladelse til alternativ bortskaffelse eller afledning er meddelt, hvilket kræver, at følgende forudsætninger er opfyldt: o Regionplanens/Vandplanens mål for kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande samt mål for anvendelsen og beskyttelsen af grundvandet ikke tilsidesættes o Kravene i Spildevandsbekendtgørelsens kapitel 8 (vedr. udledning fra offentlige renseanlæg) fastholdes, selvom der sker reduktion i den godkendte kapacitet o Den samlede spildevandsmængde ikke renses dårligere end hidtil. Med delvis udtræden af kloakfællesskabet menes udtræden for regnvand (tag- og overfladevand), hvorefter grundejeren eller virksomheden fremover selv bortskaffer regnvand, f.eks. ved lokal nedsivning. Ved udtræden for regnvand kan Assens Spildevand a/s i henhold til lovgivningen tilbagebetale op til 40 % af det standardtilslutningsbidrag, som ejendommen på tidspunktet for udtræden ville kunne opkræves for tilslutning til kloakforsyningens hovedledningsnet. Side 57

59 Delvis udtræden af kloakfællesskabet vil typisk være begrundet af: o At den hydrauliske belastning af nedstrøms beliggende kloaksystemer, pumpestationer, bassiner, overløbsbygværker og renseanlæg kan reduceres o At udledning fra et overløbsbygværk til en højt målsat recipient kan reduceres o At risikoen for opstuvninger i kældre og på terræn kan reduceres o At energiforbrug til pumpning kan reduceres o At bassinvolumener kan reduceres/anvendes bedre. o At den lokale grundvandsdannelse øges. o At en alternativ traditionel (separat)kloakering er relativt bekostelig 13.5 OMKLOAKERING FRA FÆLLESKLOAK TIL SEPARATKLOAK I henhold til Miljøbeskyttelsesloven kan Assens Kommune, såfremt det fremgår af spildevandsplanen, påbyde ejendomme og/eller virksomheder at foretage separatkloakering på egen grund i forbindelse med, at et offentligt fællessystem omkloakeres til et separatsystem. Separatkloakering af et fælleskloakeret opland vil typisk være begrundet af: o At et overløbsbygværk i kloakoplandet belaster en højt målsat recipient i et omfang, så målsætningen ikke kan opfyldes o At det eksisterende fællessystem er nedslidt og generelt trænger til udskiftning o At risikoen for opstuvninger i kældre og på terræn kan reduceres væsentligt o At den hydrauliske belastning af nedstrøms beliggende kloaksystemer, pumpestationer, renseanlæg m.v. kan reduceres o At kloakoplandet ønskes afskåret via en transportledning til et centralt renseanlæg uden at øge belastningen på en lokal recipient Ved en omkloakering udskifter Assens Spildevand a/s det offentlige en-strengede fællessystem med et nyt to-strenget separatsystem og fører ét spildevandsstik og ét regnvandsstik frem til hver enkelt grundgrænse. De pågældende grundejere er herefter, jf. miljøbeskyttelseslovens 30, forpligtet til for egen regning at adskille spildevand og regnvand på egen grund i separate kloaksystemer og tilslutte sig de til grundgrænsen fremførte to stik. Tidsfristen for en omkloakering på egen grund fastsættes af Assens Kommune og vil fremgå af kommunens påbud. Den normale tidsfrist er 1 år, men andre frister kan forekomme afhængigt af projektets omfang og kompleksitet. Spildevandsplanen <> Lokalplaner: Påbud om separatkloakering har hjemmel i miljøbeskyttelseslovens 30. Spildevandsplanens angivelse af eksisterende og fremtidigt kloakeringsprincip inden for et område har derfor større retsvirkning end formuleringen i en lokalplan. Assens Kommune og Assens Spildevand a/s samarbejder om koordinering af lokalplaners udarbejdelse og de fornødne tillæg til spildevandsplanen OFFENTLIGE KLOAKANLÆG PÅ PRIVAT AREAL I forbindelse med kloakering af ejendomme i det åbne land samt ved udvidelser og ændringer af eksisterende kloakoplande og etablering af afskærende ledninger kan det være nødvendigt at etablere offentlige kloakanlæg, bassiner og pumpestationer m.m. på private arealer. Placeringen af et spildevandsanlæg kan i denne situation ske ved indgåelse af en frivillig aftale med de berørte grundejere om placeringen af anlægget. Hvis det ikke er Side 58

60 muligt at indgå en frivillig aftale med grundejeren, kan der træffes beslutning om ekspropriation til anlægget med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens 58. Generelt skal offentlige kloakanlæg etableret uden for offentligt vejareal sikres ved tinglysning af deklaration på de relevante matrikler. Deklarationen beskriver erhvervelse af ejendomsret til arealer, begrænsning i brugsret eller rådighedsindskrænkning, der er opnået ved aftalen/ekspropriationen. Grundejere, der berøres af dette, og som pålægges servitut, kontaktes skriftligt senest i forbindelse med projektplanlægningen. Deklaration vedr. kloakanlæg Ved tinglysning af en deklaration til sikring af et offentligt kloakanlæg på privat ejendom fastlægges følgende forhold for den tjenende ejendom : Rådighedsindskrænkninger (inden for deklarationsbæltet) Adgangsforhold Ulemper/Erstatning En vejledende tekst fremgår af nedenstående uddrag af en deklaration: Deklarationsbælte Der fastlægges et deklarationsbælte, som minimum skal være 2 meter på hver sin side af ledningsanlægget målt fra midte af ledning. Det er ikke tilladt uden forudgående tilladelse fra kommunen - at opføre bygninger eller bygningslignende konstruktioner, eller foretage beplantning med træer eller beplantning med buske med dybgående rødder, samt hegn eller i øvrigt iværksætte noget inden for deklarationsbæltet, der kan være til hinder for adgangen til anlægget, eller til skade herfor. Adgang til ledningsanlæg Ledningsanlægget skal henligge uforstyrret, og der skal til enhver tid gives de berettigede adgang til eftersyn og rensning af ledningsanlægget, samt til at forestå reparations- og vedligeholdelsesarbejder i det omfang kommunen skønner det nødvendigt. Ulemper samt retablering m.v. Der skal til enhver tid tåles de ulemper, der kan være forbundet med eventuelle eftersyn, vedligeholdelses- eller reparationsarbejder. I forbindelse med vedligeholdelse- eller reparationsarbejder af ledningsanlægget, foretager ledningsejeren retablering af terræn, belægninger m.v. Erstatning for eventuel forvoldt skade fastlægges ved mindelig overenskomst mellem parterne, eller i mangel heraf, af taksationskommisionen TILSLUTNINGSTILLADELSER Spildevand Assens Kommune meddeler tilslutningstilladelse til virksomheder eller ejendomme, der afleder spildevand til det offentlige kloaksystem i mængder og/eller med forurening, der adskiller sig væsentligt fra almindeligt husspildevand. Side 59

61 Hensyn ved tilslutningstilladelse o Tilstopning og/eller korrosion (tæring) i kloaksystemet. o Arbejdsmiljø for driftspersonalet / entreprenører. o Renseanlæggets kapacitet, processer og rensningsgrader samt udledningstilladelse. o Anvendelsesmuligheder for slam fra renseanlæg. o Vandområdet der skal modtage det rensede spildevand o Virksomhedens muligheder for at reducere afledningen af uønskede stoffer ved anvendelse af bedste tilgængelige teknologi (BAT). Indhold i tilslutningstilladelse o Baggrund og lovgivning samt lokalisering (adresse). o Oplysning om maksimale vandmængder og stofkoncentrationer, der må udledes. o Oplysning om krav til analyse af spildevandets indhold. o Oplysning om kriterier for revision af tilladelsen, herunder tidsperiode, anvendelse af BAT m.v., og klagemulighed. Regnvand Det er en generel målsætning at få begrænset afledningen af overfladevand til det offentlige kloaksystem. Assens Kommune ønsker at imødegå overbelastning af kloaksystemet som følge af fremtidige klimaændringer, der varsler om øget regnmængde og mere ekstreme regnhændelser. Af spildevandsplanens skemadel fremgår de aktuelle befæstelsesgrader for de enkelte kloakerede oplande. For at undgå kloaksystemet bliver overbelastet, er der fastsat grænser for, i hvor stor udstrækning forskellige typer arealer må befæstes: Arealanvendelse jf. Maksimalt tilladelige Kommuneplan og lokalplan befæstelsesgrad Boligområde 0,4 Blandet bolig og erhverv 0,6 Erhvervsområde 0,7 Centerområde 0.8 Sommerhusområde 0,15 Område til offentlige formål 0,5 Tekniske anlæg 0,6 Landområde 0,3 De fastsatte værdier skal følges, når der laves nye tilslutninger, eller når eksisterende tilslutninger skal ændres. De forskellige typer arealer er inddelt i kategorier efter, hvad de må anvendes til ifølge kommuneplan og lokalplaner. Befæstelsesgraden angiver, hvor meget overfladevand, der maksimalt må afledes til kloaksystemet fra ejendommens areal uden forsinkelse. En befæstelsesgrad på 0 svarer til, at intet overfladevand må afledes til kloaksystemet, mens en befæstelsesgrad på 1 svarer til, at overfladevand fra hele matriklens samlede areal må afledes til kloaksystemet uden forsinkelse. Side 60

62 Hvis man vil befæste en større del af grunden end nedenstående skema, giver mulighed for, skal overfladevand fra den del af arealet, der overskrider værdierne i skemaet, enten nedsives på egen grund eller forsinkes til 1 l/s pr. hektar, før det afledes til kloaksystemet. Dette er kun tilladt efter aftale med Assens Kommune. Ved afledning af overfladevand fra byggemodninger skal mængden af overfladevand reduceres svarende til en naturlig afstrømning på 1 l/sek./ha. forinden tilslutning til eksisterende afløbssystem Assens Kommune vil generelt i forbindelse med byggeprojekter (nybyggeri, udvidelser, ændringer m.v.) vejlede og rådgive omkring begrænsning af tilledning af overfladevand til det offentlige kloaksystem. Dette kan gøres ved etablering af mindst mulig befæstelse, større arealer med permeabel befæstelse, nedsivning af overfladevand, m.v. på egen grund. Via spildevandsplanens skemadel fastlægges de maksimale befæstelsesgrader inden for de enkelte kloakerede oplande PROCESSPILDEVAND Virksomheder skal ansøge om tilladelse til tilslutning af processpildevand til offentlig kloak (jf. ovenstående kapitel 13.7) eller udledes til recipient (herunder udsprøjtning på jord). Assens Kommune fastsætter vilkårene for udledning af spildevand til såvel det offentlige kloaksystem som til recipient. Assens Kommune er tilsynsmyndighed overfor disse virksomheder FILTERSKYLLEVAND FRA VANDVÆRKER Vandværker skal ansøge om tilladelse til tilslutning til offentlig kloak eller udledning til recipient af filterskyllevand (fra rensning af filtre). Der gælder i øvrigt samme forhold som nævnt for processpildevand ovenfor (kapitel 13.8) DIMENSIONERING AF KLOAKSYSTEMET I CEN (European Complet for Standardisation) har der i nogle år været arbejdet på at udfærdige en europæisk standard for afløbssystemer uden for bygninger. Danmark er medlem af CEN og har dermed forpligtet sig til at give europæiske standarder vedtaget af CEN status som danske standarder og til at ophæve en evt. eksisterende dansk standard på området. I 1999 kom CEN-standarden DS/EN 752: Drain and sewer systems outside buildings, som behandler dimensioneringsgrundlaget for afløbssystemer. Den største del af DS/EN 752 falder godt i tråd med den praksis, som der i dag anvendes i Danmark, men på enkelte punkter er normens angivelser ikke i overensstemmelse med danske traditioner. Ved fastsættelsen af hydrauliske dimensioneringskriterier for afløbssystemer er der således væsentlige skærpelser i forhold til, hvad der er normal praksis i Danmark. DS/EN 752 åbner dog mulighed for at en gældende national praksis kan erstatte de anbefalede kriterier. På denne baggrund iværksatte DANVA en juridisk undersøgelse som konkluderede, at anbefalingerne i DS/EN 752 sandsynligvis vil blive gældende såfremt der ikke i Danmark etableres en fælles dansk praksis, som følges af mange kommuner. Det var i bestræbelse på at skabe en sådan ny fælles dansk praksis der er i overensstemmelse med dansk særpræg og en naturlig fortsættelse af eksisterende praksis, at DANVA og Spildevandskomitéen igangsatte arbejdet med skrift 27. Spildevandskomitéen udgav i 2005 skrift 27 ( Funktionspraksis for afløbssystemer under regn ). Skriftet forventes at danne præcedens ved retslige afgørelser omhandlende erstatningspligt ved skader forårsaget af kloakker der ikke er dimensioneret korrekt. Det er DANVA s forhåbning og forventning, at de danske kommuner følger skrift 27 således at skriftet bliver til en national praksis og træder i stedet for anbefalingerne i DS/EN 752. I det følgende beskrives Assens Kommunes funktions- og dimensioneringskriterier ved nye kloakledningsanlæg herunder kloakledningsanlæg, der omlægges i forbindelse med kloakfornyelse. Side 61

63 Dimensioneringspraksis bliver til funktionspraksis Med Spildevandskomitéens Skrift 27 ændres dimensioneringspraksis da kravene til oversvømmelser heri er relateret til de oplevede hændelser hos borgerne og ikke til selve dimensioneringen. Der arbejdes derfor med funktionspraksis og ikke længere dimensioneringspraksis. Forslaget til en ny funktionspraksis i Danmark bryder med den nuværende dimensioneringspraksis på afgørende punkter bl.a. ved formulering af acceptable opstigningsniveauer ift. fastlagte såkaldte kritiske koter. Eksempler på disse er angivet i nedenstående figur: Eksempelskitse til udpegning af kritiske koter /Skrift 27/. Skrift 27 bryder med den nuværende praksis på følgende punkter: 1. Der skal være en mindste gentagelsesperiode for opstuvning til givne kritiske niveauer. 2. Der skal tages udgangspunkt i de oplevede effekter og ikke de beregningsmæssige effekter. 3. Der skal laves et bevidst valg mht. tillæg af usikkerhedsfaktorer. Formulering af funktionskrav Helt overordnet for fastlæggelse af funktionskrav gælder følgende hensyn (fra Skrift 27): 1. at den enkelte bruger har en ret til, og kommunen har en pligt til, at afløbssystemer yder et serviceniveau, som kan formuleres i simple funktionskrav og som kan forstås af den almindelige borger. 2. at infrastrukturen i øvrigt (f.eks. trafik) kan opretholdes uden urimelig påvirkning fra afløbssystemers funktionalitet. 3. at kommunen anvender kloakforsyningens midler i forbindelse med anlæg og drift af afløbssystemer på en økonomisk forsvarlig vis og i hht. gældende lovgivning. 4. at funktionskravene formuleres således, at de kan opfyldes inden for det teknisk mulige og økonomisk forsvarlige. 5. at i enhver situation skal det være afgørende, at det er den oplevede opstuvningshændelse, der er afgørende for, om funktionskravene er overholdt. 6. at funktionskravene formuleres ud fra en veldefineret kote og en gentagelsesperiode for opstuvning til dette niveau. 7. at der er defineret minimumskrav, der skal overholdes i enhver situation. Hertil kommer, at en kommune kan vælge at opstille skærpede krav, dog kun således at de er gældende for hele kommunen. Den konkrete fastsættelse af de foreslåede minimumskrav er sket på baggrund af erfaringer. Det skønnes, at de udgør en naturlig fortsættelse af den nuværende praksis. Side 62

64 Derfor formuleres følgende minimumskrav. Minimumskrav Minimumskravene er det serviceniveau brugerne af afløbssystemet som minimum kan forvente. Funktionskravet omfatter nye og renoverede offentlige afløbsledninger. I nedenstående tabel fremgår de anbefalede minimumskrav for Assens Kommune. Arealanvendelse Fælleskloakerede bolig- og erhvervsområder Separatkloakerede bolig- og erhvervsområder (regnvandsdelen) Gentagelsesperiode for opstuvning til terræn. 10 år 5 år Minimumsfunktionskrav angivet som tilladelig gentagelsesperiode for opstuvning til kritisk kote. Ved dimensionering af nye fælles- og regnvandsledninger anvendes nedenstående kriterier: Arealanvendelse Gentagelsesperiode for fuld udnyttelse af rørkapacitet. Fælleskloakerede bolig- og erhvervsområder Separatkloakerede bolig- og erhvervsområder (regnvandsdelen) Dimensioneringskrav til fælles- og regnvandsledninger. 2 år 1 år Valg af sikkerhedstillæg Med indførslen af Skrift 27 introduceres ligeledes sikkerhedsfaktorer ifm. beregninger for afløbssystemet. Baggrunden for valg af sikkerhedsfaktorerne er nærmere beskrevet i særskilt notat Hydraulisk serviceniveau i Assens Kommune. På baggrund heraf er valgt nedenstående værdier: Usikkerhed Sikkerhedstillæg Statistisk kalibreret model 5-10 % Statistisk ikke kalibreret model 20 % Klimafaktor %* Befæstede arealer (fortætning) 0-15 %** Vandstandsstigning 0,5 m** Tabel 2 Sikkerhedsfaktorer som multipliceres med vandføringen., ( *afhængig af gentagelsesperioden for regnen, **fastsættes efter nærmere vurdering). Der gøres opmærksom på, at sikkerhedsfaktorer kun findes anvendelse ifm. planberegninger, da statusberegninger skal være så tæt på virkeligheden som muligt. Dimensionering af spildevandsledninger Ved dimensionering af nye spildevandsledninger, herunder ledninger etableret i forbindelse med kloakfornyelse, anvendes de forudsætningerne, som fremgår af nedenstående skema. Side 63

65 Funktionskrav Opstuvning: Selvrensning: Assens Kommune Spildevandsplan I separate spildevandsledninger må der ikke forekomme hydraulisk overbelastning, der medfører tilbagestuvning i kældre eller på terræn. Spildevandsledninger skal som udgangspunkt dimensioneres som selvrensende en gang i døgnet. Dimensionsgivende spildevandsmængde Q dim = Q spv f sikkerhed f indsiv [l/s] hvor Q spv = døgnmiddel spildevandsmængde, gerne målt. Q spv = 1 + (0,017 x PE 0,862 ), teoretisk beregnet; PE = antal personer f sikkerhed = 2,0 (50 % delfyldning af rør) f indsiv = 1,5-3,0 (afhængig af de lokale forhold). Boliger: 3 PE pr. parcelhus og 2 PE pr. lejlighed/rækkehus/andelsbolig. Som udgangspunkt anvendes en spildevandsmængde på 0,005 l/sek./pe. Det svarer ca. til 150 l/døgn/pe fordelt over 8 timer. Institutioner m.v.: For institutioner, restauranter og lignende fastlægges spildevandsmængden ud fra antal beboere, personale, gæster m.v. samt en spildevandsmængde på 0,005 l/sek./pe. Erhverv: For erhvervsvirksomheder fastlægges spildevandsmængden ud fra erhvervsarealets størrelse og den konkrete type erhverv. For særligt vandforbrugende virksomheder eller særligt forurenende virksomheder fastlægges spildevandsmængderne iht. kravværdierne i de gældende tilslutningstilladelser. Dimensionering Rørdimension fastlægges ud fra den dimensionsgivende spildevandsmængde. Oprunding til nærmeste handelsdimension. Dimensionering af regnvandsledninger og fællesledninger Ved dimensionering af nye regnvandsledninger/fællesledninger, herunder ledninger etableret i forbindelse med kloakfornyelse, anvendes de dimensioneringskriterier, der fremgår af følgende skema. Dimensioneringsberegninger skal understøttes af risikovurderinger af, hvor der sker opstuvning, når kapaciteten af kloaksystemet overskrides. Dette gøres med henblik på at styre opstuvningerne til steder i oplandet, hvor de medfører færrest gener. Som et meget centralt værktøj i den henseende påregner Assens Kommune at udnytte den digitale teknologi, der kobler vandstande (opstuvning i kloaksystemet og/eller vandspejlsniveau i recipienterne) og højdekurvekort. Risikoanalyserne skal endvidere belyse konsekvenser af valg af sikkerhedsfaktorer. Funktionskrav Funktions- og dimensioneringskrav for regnvands- og fællesledninger er baseret på anbefalingerne i Spildevandskomiteens Skrift nr. 27 "Funktionspraksis for afløbssystemer under regn". Funktionskriterie: Gentagelsesperiode for opstuvning til terræn (dækselkote) er hhv. 10 år for fællesledninger og 5 år for regnvandsledninger. Dimensioneringskriterie: Gentagelsesperiode for fuldtløbende kapacitet i rørene er henholdsvis 2 år for fællesledninger og 1 år for regnvandsledninger for nye ledninger. Dimensionsgivende regn Dimensionsgivende regn er baseret på anbefalingerne i Spildevandskomiteens Skrift nr. 27 "Funktionspraksis for afløbssystemer under regn" og Skrift nr. 28 Regional variation af ekstremregn i Danmark ny bearbejdning ( ). Beregningsniveau 1 (kasseregn): På beregningsniveau 1 anvendes dimensionsgivende regnintensiteter, der er bestemt efter anvis- Side 64

66 ningerne i Skrift nr. 28, og følgende parametre: Årsmiddelnedbør: Region: mm* 1 (Vest) På basis af ovenstående data anvendes følgende dimensionsgivende regnintensiteter: Fællessystem: l/s pr. ha (gentagelsesperiode: 2 år) Regnvandsystem: l/s pr. ha (gentagelsesperiode: 1 år) Beregningsniveau 2 (CDS-regn): På beregningsniveau 2 anvendes konstruerede regn (CDS-regn), bestemt efter anvisningerne i Skrift 28: Årsmiddelnedbør: mm* Region: 1 (Vest) Regnvarighed: 120 min. (dog afhængig af den samlede afstrømningstid for oplandet). Tidsskridt: 1 min. Asymmetrikoefficient: 0,5 Beregningsniveau 3 (regnserier): På beregningsniveau 3 anvendes en repræsentativ historisk regnserie. På baggrund af anbefalingerne i Skrift 28 (korrigeret ÅMN) udvælges en repræsentativ regnserien afhængig af årsmiddelnedbøren på den pågældende lokalitet. *: ÅMN varierer i Assens Kommune og fastlægges derfor den pågældende lokalitet og benyttes til bestemmelse af regndata. Befæstet oplandsareal Der gennemføres en inddeling og beskrivelse af det befæstede oplandsareal (på brøndniveau), hvorfra der er afledning til regn- eller fællessystemet. Til hvert brøndopland knyttes oplysninger om deloplandsareal (ha) og befæstelsesgrad (%). Sikkerhedsfaktorer Statistisk usikkerhed: 1,2, for beregningsniveau 1 1,05-1,20, for beregningsniveau 2 og 3 For beregningsniveau 2 og 3 afhænger faktoren af omfanget af modelkalibrering. Klimaforandring: 1,2-1,4 Faktoren dækker over fremtidig forventet effekt fra klimaændringer. For 2-, 10 og 100-års regnhændelser anvendes hhv. faktor 1,2, 1,3 og 1,4. Fortætning: 1,0-1,15 Den fremtidige befæstelsesgrad kan ændres som følge af fortætning i oplandet. Der foretages en individuel vurdering. Øvrige faktorer Hydrologisk reduktionsfaktor: 0,8 Hydrologisk reduktionsfaktor angiver den andel af nedbøren på befæstede arealer, som afledes til kloaksystemet. Initialtab: 0,6 mm Initialtabet er den del af nedbøren, som skal falde, før den egentlige overfladeafstrømning begynder. Vandstandsstigning: 0,5 m Gælder for udløb til marine recipienter. Dimensionering Beregning af rørdimensioner udføres ved anvendelse af EDB-programmerne MOU- SE/MIKEUrban. Dimensionering af bassiner og regnbetingede udledninger Skrift 27 omhandler sikkerhed ifm. stuvningsberegninger i byområder under regn og deraf også dimensionering af ledningsanlæg. For andre anvendelser herunder beregninger af aflastningsmængder og aflastningshyppigheder gælder anbefalingerne fra tidligere skrifter fortsat. Det indebærer, at beregninger af miljøbelastninger generelt udføres uden sikkerhedsfaktor. Der skal ved udledning of overfladevand direkte til recipient indhentes udledningstilladelse ved Assens Kommune, Miljø og Natur, der fastsætter kravene til udledning. Side 65

67 I forbindelse med den administrative sagsbehandling af udledninger til vandområder arbejder Assens Kommune på at begrænse belastningen af vandområderne mest muligt, såvel forureningsmæssigt som hydraulisk, jf. nedenstående retningslinjer: Spildevandsudledninger (inkl. regnbetingede udledninger) skal begrænses, så de ikke er til hinder for opfyldelse af målsætningerne for vandløb og søer. Regnbetingede udledninger til vandløb skal begrænses, så de ikke giver anledning til hydraulisk belastning, som nødvendiggør regulering af vandløbet. Ved etablering af nye udløb for separat overfladevand skal disse som udgangspunkt forsynes med bassiner af passende størrelse med henblik på tilbageholdelse af bundfældelige stoffer. Bassinstørrelse gradueres efter vandområdets følsomhed samt omfanget af trafikbelastning i oplandet. Hvor der er risiko for hydrauliske problemer, skal udledninger fra separate regnvandsudløb som udgangspunkt reduceres til 1-2 l/s pr. ha, svarende til naturlig afstrømning. Bassiner på såvel separate regnvandsudløb som på overløbsbygværker skal i disse situationer have en størrelse, så der som gennemsnit højst sker overløb fra bassinet hvert 5. år (n=1/5 pr. år). Med hensyn til udformning af bassiner for separat regnvand henvises til Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 49/1992 om lokal rensning afregnvand. Spildevand fra ejendomme uden for kloakerede områder forudsættes fremover enten renset inden udledning til vandløb og hav eller bortskaffet ved nedsivning, hvor det er muligt og ikke strider mod grundvandsinteresserne. Al spildevandsudledning til stillestående vandområder skal i videst muligt omfang undgås. Nedsivningstilladelser Der må ikke etableres anlæg til nedsivning af spildevand inden for de hygiejniske beskyttelseszoner eller kildepladszoner omkring indvindingsboringer til almene vandværker. Uden for disse zoner bør der i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandværker som udgangspunkt ikke etableres nedsivningsanlæg med en større kapacitet end 30 PE. Det anbefales endvidere, at disse områder friholdes for individuel nedsivning i landsbysamfund, hvor den samlede nedsivning bliver større end 30 PE ADSKILLELSE AF RØRLAGTE VANDLØB OG KLOAKANLÆG Assens Kommune er i forbindelse med spildevandsplanarbejdet blevet opmærksom på, at der nogle steder i kommunen er vandløbs-/kloakstrækninger, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt strækningernes reelle status er vandløb eller kloak. Rørlagte vandløb administreres efter Vandløbsloven, mens vandløb/grøfter, der fungerer som åbne spildevandsledninger, administreres efter Miljøbeskyttelsesloven. Disse strækninger vil når det er aktuelt blive undersøgt nærmere med henblik på, at der efterfølgende foretages evt. ændring af status. På spildevandsplanens kortdel er grænsen mellem det offentlige kloakanlæg og de egentlige recipienter symboliseret ved udløbspile ved udledninger fra det offentlige spildevandsanlæg TØMNINGSORDNING FOR BUNDFÆLDNINGSTANKE Alle ejendomme i Assens Kommune med bundfældningstank, er omfattet af en obligatorisk tømningsordning. De nærmere bestemmelser vedrørende tømningsordningen fremgår af kommunens: Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Assens Kommune, som kan ses på kommunens hjemmeside Side 66

68 Regulativet har til hensigt at sikre en forsvarlig og miljømæssig korrekt tømning og bortskaffelse af slam fra bundfældningstanke samt en bedre kontrol af funktion og tilstand af bundfældningstanke. En obligatorisk tømningsordning skal ifølge lovgivningen hvile økonomisk i sig selv, og må dermed ikke påvirke øvrige tiltag på spildevandsområdet. Tømningsbidraget fremgår af kommunens takstblad. Tømningsordningen gælder ikke for ejendomme med samletanke. Spildevand fra samletanke skal afleveres på et af kommunens renseanlæg. Afgift for spildevand fra samletanke afregnes efter boligejendommens/boligenhedens vandforbrug. Takst for aflevering af spildevand fra samletanke fastsættes én gang årligt af Byrådet ved budgetvedtagelsen for det kommende regnskabsår. Bidragets størrelse fremgår af det årlige takstblad. Tømningsordningen omfatter 2433 ejendomme i Assens Kommune FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND Dette afsnit omhandler de administrative retningslinjer for håndtering af forbedret rensning af spildevand i det åbne land. Påbud om forbedret rensning Ejendomme, der udleder spildevand til udpegede forureningsfølsomme vandområder, er omfattet af krav om forbedret spildevandsrensning. Spildevandsrensningen som minimum skal opfylde renseklasse SO eller SOP. De konkrete områder og rensekrav fremgår af kapitel Der meddeles påbud om forbedret rensning, hvis følgende forhold er gældende o Recipienten er forurenet, så den vedtagne vandkvalitetsmålsætning ikke er opfyldt. o Ejendommens afløbsforhold og udledningspunkt er sandsynliggjort/dokumenteret. o Ejendommen bidrager til en forurening af den pågældende recipient. Det er ikke afgørende for et påbud, om den enkelte ejendoms bidrag til forureningen af den konkrete recipient er lille eller stor, idet ingen ejendom har ret til at forurene i et vist omfang. Modtageren af påbuddet kan således ikke stille krav om, at ejendommens bidrag til forurening er dokumenteret via konkrete målinger eller analyser. Dokumentationskravene for påbud opfyldes gennem amternes regionplanlægning (og de kommende Vandplaner) samt Assens Kommunes kortlægning af spildevandsudledningerne i området. Inden kommunen meddeler påbud til grundejerne, skal dette påbud varsles i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Først herefter meddeles det egentlige påbud om forbedret rensning. I forbindelse med udstedelse af denne type påbud skal kommunen tilbyde grundejerne mulighed for kontraktligt medlemskab af Assens Spildevand a/s. Tilbuddet kan kun gives til helårsboliger, hvorfra der alene afledes husspildevand, men ikke til sommerhuse og erhvervsejendomme. Helårsboliger med fællesprivate spildevandsanlæg kan heller ikke modtage tilbuddet. Side 67

69 Hvad kan grundejerne gøre? Når den enkelte grundejer modtager et påbud om forbedret rensning, har vedkommende tre muligheder: Muligheder ved påbud om forbedret rensning 1. Grundejeren ønsker ikke at modtage tilbuddet om kontraktligt medlemskab af Assens Forsyning A/S. Ejeren sørger selv for at etablere forbedret rensning, der overholder kravet til renseklasse. 2. Grundejeren tager imod tilbuddet om kontraktligt medlemskab af Assens Spildevand a/s. Assens Spildevand a/s finansierer, etablerer, driver og vedligeholder en renseløsning, der vælges af Assens Spildevand a/s. Anlægget ejes af grundejeren. Ejeren betaler tilslutningsbidrag og efterfølgende et årligt vandafledningsbidrag. 3. Grundejeren tager imod tilbuddet, men foretrækker et andet anlæg end det af Assens Forsynings A/S valgte, og som lever på til spildevandsplanens krav. Assens Spildevand a/s finansierer, etablerer, driver og vedligeholder den ønskede renseløsning. Ejeren betaler tilslutningsbidrag, et efterfølgende årligt vandafledningsbidrag samt en eventuel prisforskel på mellem den tilbudte og den ønskede renseløsning. Ved løsning 1 er grundejeren selv ansvarlig for at opfylde påbuddet og afholder selv alle udgifter i forbindelse med etablering og drift af renseløsningen. Såfremt et påbud ikke efterleves, kan kommunen kræve, at det ulovlige forhold bringes til ophør. Sker dette ikke, kan der indgives politianmeldelse. Ved løsning 2 og 3 skal grundejeren, ud over tilslutnings- og vandafledningsbidrag, afholde udgifter i form af eksempelvis ombygning/renovering af bundfældningstank, så gældende krav opfyldes, driftsudgifter i form af eksempelvis strøm og vand til den valgte renseløsning, omlægning af kloakledninger samt forsikring af renseløsningen. Desuden skal ejeren selv sørge for bortledning af tag- og overfladevand. Tømning af bundfældningstanke er i alle tre tilfælde omfattet af tømningsordningen. Ved løsning 2 og 3 afholder Assens Spildevand a/s udgifter til tømning af bundfældningstanken. Af bilag 8 fremgår kravene til bundfældningstanke. Side 68

70 14 TIDS- OG INVESTERINGSPLAN Gennemførelsen af de opstillede miljøforbedrende tiltag i spildevandsplanen medfører en række anlægstiltag og investeringer som angivet i tids- og investeringsplanen nedenfor: UDGIFTER - ANLÆG ( i kr.) Budget Budget Budget Budget Budget SUM Slamafvandingsudstyr Renseanlæg Kloakrenovering Udstykninger, bolig Udstykninger, erhverv Kloakering åbent land Spildevandsrensning åbent land Regnvandsbetingede udløb Transportledninger UDGIFTER - ANLÆG I ALT Den overordnede prioritering af de i spildevandsplanen angivne aktiviteter er baseret på en økonomisk, miljø- og driftsmæssig afvejning. Prioriteringen justeres løbende, således at nye, aktuelle eller relevante aktiviteter til ethvert tidspunkt enten kan fremskyndes eller påbegyndes uden videre hensyntagen til den i denne spildevandsplan anførte prioritering. Den angivne økonomi er baseret på overslag ud fra aktuel viden. Specielt ved større investeringer kan en egentlig prissættelse først fastsættes i en projekteringsfase. Side 69