ALBA, Rugvænget 1-5, Taastrup UDVIKLINGSPROJEKT - DETALJEREDE UNDERSØGELSER VED TRIAD-METODEN

Transkript

1 Region Hovedstaden, Koncern Miljø ALBA, Rugvænget 1-5, Taastrup UDVIKLINGSPROJEKT - DETALJEREDE UNDERSØGELSER VED TRIAD-METODEN Juli 2010

2 Region Hovedstaden, Koncern Miljø ALBA, Rugvænget 1-5, Taastrup UDVIKLINGSPROJEKT - DETALJEREDE UNDERSØGELSER VED TRIAD-METODEN Juli Rapport 11/ CER/CAK/MUC CER CER 01 Rapport 6/ CAK/MUC CER CER Udgave Betegnelse/Revision Dato Udført Kontrol Godkendt A/S Sortemosevej 2 Telefon DK-3450 Allerød Fax Tilsluttet F.R.I [email protected]

3 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side i 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Historik Forurening Lokaliteten TRIAD-METODEN Undersøgelsesstrategi Analysestrategi Datahåndtering AKTIVITETER Fase 1: Indledende karakterisering og screening Systematisering af eksisterende data og udarbejdelse af nyt digitalt grundkort Boringer GeoProbe-sonderinger Vandprøvetagning Fase 2: Afgrænsning af kildeområderne i umættet og mættet zone Poreluftundersøgelse MIP-sonderinger Kerneprøver Håndboringer GeoProbe sonderinger Terrænnære vandprøver fra poreluftpunkter FLUTe linere Indmåling Opsummering af undersøgelsesaktiviteter GEOLOGI OG HYDROGEOLOGI RESULTATER OG DISKUSSION Poreluft Chlorerede opløsningsmidler Kulbrinter Jord Sudan IV-tests... 44

4 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side ii 5.3 Grundvand FLUTe-linere Sammenstilling af data fra klynger Sammenstilling af feltanalyser og akkrediterede analyser Sammenfatning KONCEPTUEL MODEL OG MASSEBEREGNING Konceptuel model Masseberegning RISIKOVURDERING Chlorerede opløsningsmidler Kulbrinter EVALUERING AF TRIAD-METODEN Sammenligning med andre sager ved traditionel strategi Tid Datatæthed Økonomi Sammenfatning SAMMENFATNING OG KONKLUSION REFERENCER... 82

5 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side iii BILAG Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12 Bilag 13 Bilag 14 Bilag 15 Bilag 16 Bilag 17 Bilag 18 Bilag 19 Bilag 20 Bilag 21 Situationsplaner Fotos lokaliteten Boreprofiler Aktiviteter plan Geologiske profiler Pejledata Rockworks log Poreluft data felt og akkrediteret Jord data felt og akkrediteret Grundvand data felt og akkrediteret MIP data Poreluft profil- og plansnit Jord profil- og plansnit Grundvand profil- og plansnit Linere feltanalyser og foto Sammenstilling af data fra klynger Konceptuel model Masseberegning JAGG-beregninger Aktiviteter på 3 sager til sammenligning med alm. undersøgelsesforløb Sammenhæng mellem akkrediterede og feltanalyser

6 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side iv

7 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 1 1. INDLEDNING OG BAGGRUND har på vegne af Region Hovedstaden gennemført et udviklingsprojekt, hvor et dynamisk undersøgelseskoncept, den såkaldte TRIAD-approach, er afprøvet for at få vurderet om denne metode kan være med til at effektivisere og komprimere fremtidige undersøgelser. Undersøgelsesstrategien er afprøvet på den forurenede lokalitet ALBA, Rugvænget 1-5, Taastrup. På ejendommen Rugvænget 1-5 har der været industrivaskeri og renseri siden 1960, hvor der blandt andet har været anvendt chlorerede opløsningsmidler og kulbrinter i deres produktion. Anvendelsen af chlorerede opløsningsmidler er ophørt i 1994/1995. Som følge heraf er i der gennem de senere år udført en række undersøgelser på ejendommen. Undersøgelserne viser en kraftig forurening med chlorerede opløsningsmidler og totalkulbrinter. Forureningen er især påvist i poreluften, hvor der er påvist forurening med PCE i koncentrationer på over mg/m 3 og med totalkulbrinter på op til mg/m 3. Endvidere er der meget lokalt påvist kraftig jordforurening med PCE og totalkulbrinter. Lokaliteten ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser samt inden for indvindingsoplandet til Taastrup Valby kildeplads. Der er i dag industrivaskeri på ejendommen. Det overordnede formål med udviklingsprojektet er at få afprøvet og vurderet det dynamiske undersøgelseskoncept, mens det generelle formål med undersøgelsen er at bevare områdets grundvandsressource. Delformål med de afgrænsende undersøgelser er, at: Karakterisere og afgrænse forureningen i umættet og mættet zone (jord, poreluft samt terrænnært og dybereliggende grundvand), om nødvendigt også på nabogrunde. Afprøve det dynamiske undersøgelseskoncept, TRIAD approch

8 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 2 Afprøve 2 nyudviklede typer FLUTe-linere til detaljeret vertikal forureningskortlægning Opstille en konceptuel model, som giver et billede af områdets geologi, hydrogeologi, forureningskilder, forureningskomponenter, spredningsveje og risici for påvirkning af mennesker og miljø. Afklare om forureningen udgør en risiko for grundvandsressourcen i området. Danne grundlag for udarbejdelse af afværgeprogram, skitseprojekt eller overvågningsprogram. Sikre størst mulig miljø- og sundhedsmæssig effekt af de investerede midler. 1.1 Historik ALBA A/S, som er et industrivaskeri og renseri, blev etableret på Rugvænget 1-5 i Taastrup i Før 1960 var der gartneri på ejendommen. Der er siden 1960 sket en række bygningsudvidelser på ejendommen. Dels til produktion, dels til administration. Byggeriet omfatter i dag en produktionshal med vaskemaskiner og det tidligere kemiske renseri, administrations- og personalefaciliteter i tilknyttede bygninger, en teknikfløj med kraftcentral, vandbehandlingsanlæg og renseanlæg for olieholdigt vand hhv. afkastluft samt en portnerbolig /1, 2/, se bilag 1. Vaskeriet har to typer processer. En hvor der vaskes olieholdige industriklude, hvorved der produceres olie- og kulbrinteholdigt spildevand, samt en hvor der vaskes beklædning mv., hvorved der produceres spildevand uden olie og kulbrinter. I perioden frem til 1994/95 har der desuden været anvendt perchlorethylen (PCE) i renseprocessen. Ved samtale med Jørn Jakobsen den 9. april 2010, en tidligere ansat på ALBA, er placeringen af rensemaskinerne blevet udpeget. Der har været placeret to rensemaskiner i den nordvestlige del af indsorteringen, hvortil der er pumpet ca. 2-3 tønder rensevæske om måneden, se bilag 1. Slam fra renseprocessen er skrabet ned i tønder umiddelbart syd for rensemaskinerne, hvorefter tønderne er kørt ud i mellemgangen i den vestlige del af den nuværende betongrav (tidligere var der ikke en betongrav her). Med jævne mellemrum er der kommet en slamsuger, som har tømt tønderne. Der har endvidere været placeret en rensemaskine i den vestlige del af betongraven. Der er ikke meget kendskab til denne rensemaskine.

9 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 3 Der har gennem tiden foregået forskellige aktiviteter, som kan forårsage forurening, herunder industriel tøjvask og kemisk rens, påfyldning af ren PCE, oplag af PCE-affald, oplag af industriklude med olie/opløsningsmidler, olieudskillere og renseanlæg for oprensning af olieholdigt spildevand samt diverse olietanke. 1.2 Forurening Der er som nævnt udført en række undersøgelser på lokaliteten, hvor der er konstateret en kraftig forurening med chlorerede opløsningsmidler, primært PCE, og oliekomponenter /1, 2/. I det tidligere renserirum (beliggende i den nuværende indsortering) er der udført to poreluftmålinger, hvor der er konstateret meget kraftig forurening med chlorerede opløsningsmidler (PCE maks. koncentration >2.800 mg/m 3 ) og totalkulbrinter (maks. koncentration mg/m 3 ). Der er ikke udført boringer i det tidligere renserirum grundet dårlige adgangsforhold. Vest for det tidligere renserirum er der ligeledes konstateret kraftig PCE forurening i poreluften (100 mg/m 3 ) samt jordforurening (420 mg/kg 2,5 m u.t. i B7). Endvidere er der påvist indhold af totalkulbrinter i jordprøver på den vestlige del af ejendommen i koncentrationer på op til mg/kg. Der er tidligere udført 7 filtersatte boringer på ejendommen, hvoraf 1 boring er filtersat i det primære magasin (B23). De øvrige boringer er filtersat i det terrænnære og sekundære magasin. Der er i grundvandet konstateret indhold af totalkulbrinter og chlorerede opløsningsmidler. De højeste koncentrationer er målt i det øvre sekundære grundvand (i B22) og de laveste koncentrationer i det primære magasin (under kvalitetskriterierne). Kun ved én måling er der konstateret en lille overskridelse af kvalitetskriteriet for summen af chlorerede opløsningsmidler i det sekundære magasin (i B22 er der fundet 1,01 µg/l), mens 2 vandprøver fra B22 viser høje koncentrationer af totalkulbrinter ( µg totalkulbrinter pr. liter). De høje koncentrationer af primært kulbrinter målt i B22 vurderes at skyldes gennemboring af et kloakrør med forbindelse til kludepressen. Derudover er der kun set mindre overskridelser af totalkulbrinter (61 µg/l) og xylen (6,8 µg/l) i de andre boringer. Der er udført TV-inspektion af de dele af kloaksystemet, som formodes at kunne have modtaget spildevand fra det tidligere kemiske renseri. Den undersøgte kloakledning er tæt, men flere af brøndene er i dårlig stand (smuldrede). Den vestlige del er dog ikke TV-inspiceret. Generelt er eksisterende ledningsplaner for ejendommen ikke dækkende for de faktiske forhold, og ifølge virksomheden eksisterer der ikke tidssvarende planer over ledninger på ejendommen, da kommunens byggesagsarkiv har været brændt.

10 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side Lokaliteten På ejendommen er der i dag som sagt industrivaskeri og renseri, hvilket har haft betydning for planlægningen og udførelsen af undersøgelserne. Dette er yderligere forstærket af, at størstedelen af undersøgelserne er udført indendørs i produktionslokalerne, hvor der foregår sortering af vasketøj, der kører sække med vasketøj i rundt i loftet mv. Det har således været utroligt vigtigt hele tiden at koordinere med virksomheden ved placering af undersøgelsespunkter. Grundet det dynamiske undersøgelseskoncept er der løbende sket en justering af placeringen af undersøgelsespunkter, så det ikke har været muligt med flere dages varsel at sige, hvor og hvornår der skulle bores e.lign. I figur 1.1 ses fotos fra lokaliteten til illustration af de praktiske forhold på lokaliteten. Yderligere fotos findes i bilag 2.

11 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 5 Figur 1.1: Fotos fra lokaliteten i forbindelse med feltarbejdet.

12 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 6 2. TRIAD-METODEN 2.1 Undersøgelsesstrategi I forbindelse med enhver forureningssag er der en række usikkerheder ved det datagrundlag, der indsamles og som danner baggrund for beslutning om prioritering til afværge og valg af afværgeløsning. De faktorer, der har størst påvirkning på usikkerheden af datagrundlaget, er primært forbundet med den geologiske og forureningsmæssige rumlige heterogenitet, snarere end den analytiske usikkerhed. I forbindelse med forureningsundersøgelser er det således vigtigt at søge at minimere den undersøgelsesrelaterede usikkerhed. Hvis forureningsudbredelsen kortlægges så retvisende som muligt, vil beslutningen, der træffes på baggrund af undersøgelsen, bedst muligt adressere den reelle risiko. En tilgang til at forvalte usikkerheder ved beslutningstagning i forureningssager er den såkaldte TRIAD-approach. TRIAD står for en systematisk undersøgelsestilgang, der har tre bærende elementer: Systematisk planlægning med konceptuel model, dynamisk arbejdsplan og datahåndtering samt analysestrategi med real-time målemetoder, se figur 2.1. Som figuren søger at illustrere, er der en fortløbende iteration mellem de tre elementer, således at hvert element kontinuert optimeres. Figur 2.1: TRIAD inspireret dynamisk undersøgelseskoncept

13 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 7 Ideen er, at der ved systematisk planlægning udarbejdes et teknisk forsvarligt grundlag for undersøgelsesaktiviteterne, og at der i denne proces dels foretages identifikation af de centrale beslutninger, der er nødvendige, dels udarbejdes en konceptuel model for lokaliteten, som løbende opdateres og forfines i takt med at data indhentes. En systematisk planlægning er særlig vigtig for at få det fulde udbytte af real-time-dataindsamling, således at de indkomne data let kan integreres i den konceptuelle model og beslutningsgrundlaget løbende kan revideres. Det andet element i TRIAD er, at arbejdsplanen udarbejdes, så den kan justeres i takt med, at resultater indhentes, og beslutningsgrundlaget justeres. Herved kan der opnås et maksimalt udbytte af de løbende indsamlede data, idet data kontinuert kan bidrage til opdatering af den konceptuelle model. For at dette kan lykkes, er det nødvendigt løbende at håndtere eksisterende og indkomne data på en systematisk måde. Det tredje element i TRIAD fokuserer på, at der vælges dataindsamlingsmetoder, som øger den rumlige dækning af lokaliteten uden at give køb på repræsenterbarheden af prøverne eller at øge udgifterne til undersøgelsesprogrammet væsentligt. En mulighed herfor er at etablere et feltlaboratorium, hvor analysedata ved hjælp af feltinstrumenter genereres i takt med at prøverne kommer ind. Ved en hurtig prøveomsætning (time-basis) sikres, at de indkomne resultater løbende kan influere på planlægningen og fremdriften af de efterfølgende feltaktiviteter. Figur 2.2: Traditionelt vs. dynamisk undersøgelseskoncept

14 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 8 Processen ved et traditionel koncept versus et dynamisk undersøgelseskoncept er illustreret i figur 2.2. Figuren søger at illustrere, at den større datamængde, der kan genereres ved real-time-målemetoder kombineret med den øgede fleksibilitet i undersøgelserne, medfører en større sikkerhed for beslutningsgrundlaget ved anvendelse af et dynamisk undersøgelseskoncept. Anvendelsen af dynamiske arbejdsplaner og real-time-målemetoder giver mulighed for at tilpasse dataindsamling og feltaktiviteter til lokalitetsspecifikke forhold og analyseresultater, efterhånden som de mødes. Derudover opnås en væsentlig effektivisering af gennemførelsen af undersøgelsesforløbet, idet beslutning og justeringer kan afgøres, mens feltarbejdet står på. Dette står i kontrast til mere traditionelle undersøgelsesforløb, hvor en typisk analysetid på 1-2 uger uvægerligt vil afbryde feltarbejdet og nødvendiggøre adskillige på hinanden følgende delfaser, som medvirker til at forlænge undersøgelsesprocessen og gøre beslutningsprocessen mere træg Analysestrategi For at afdække det samlede risikobillede for forureningssituationen på lokaliteten er det nødvendigt at opspore, karakterisere og afgrænse kildeområderne på lokaliteten. En måde at opnå både real-time-analyseresultater i felten og en økonomisk besparelse på analyseprisen er at anvende et felt-laboratorium under undersøgelsesarbejdet. Herved kan den traditionelle undersøgelsesform effektiviseres væsentligt, og der kan i stedet anvendes en Dynamisk Undersøgelsesstrategi som beskrevet tidligere. I det følgende er felt-metoderne til måling for flygtige stoffer beskrevet. DSITMS metode til analyse af flygtige stoffer (VOC) i jord, vand og poreluft Brugen af feltanalyser til påvisning og kvantificering af flygtige organiske stoffer er efterhånden meget udbredt, og der findes i dag både kvantitative og kvalitative metoder. I forbindelse med udviklingen af TRIAD konceptet i USA er brugen af GeoProbe MIP-systemet og samtidig anvendelsen af GC/MS blevet indarbejdet som meget centrale komponenter. har derfor indgået et samarbejde med det amerikanske specialistfirma TRIAD Enviromental Solutions (TES), idet dette firma har været involveret i udviklingen af både TRIAD konceptet i USA samt afprøvning og dokumentation af GeoProbe MIP-systemet med GC/MS som detektor. TES er specialiseret i feltanalyser med en speciel type GC/MS udstyr benævnt DSITMS (Direct Sampling Ion Trap Mass Spectrometer). I det følgende beskrives metodens muligheder. EPA-Metode 8265 er i dag den foretrukne analysemetode for VOC er i felten, da den kombinerer DSITMS apparatets høje følsomhed over for specifikke

15 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 9 VOC er med en meget kort analysetid samt muligheden for analyse af prøver fra alle medier (jord, luft og vand). Analysemetoden EPA 8265 er udviklet til brug sammen med en speciel type GC/MS apparat (DSITMS), der i en arbejdsgang analyserer en prøve i løbet af blot ca. 2-3 minutter. Metoden muliggør således kvantificering af koncentrationer i alle medier for bl.a. de tidligere påviste chlorerede opløsningsmidler som PCE/TCE og TCA samt deres nedbrydningsprodukter, freon-forbindelser samt BTEX er. Detektionsgrænsen for VOC er med metoden er omkring 1-2 µg/l for vandprøver. For forurenede jordprøver kan der anvendes en ekstraktion med methanol, hvilket giver en detektionsgrænse på ca. 0,1-0,2 mg/kg. For vandprøver analyseres ved at purge prøven med helium. For poreluft luftprøver har apparatet udover muligheden for direkte injektion af en gasprøve også en termisk desorptionsenhed med tilhørende specialdesignede kulrør, der kan genbruges. I det valgte undersøgelseskoncept er samtlige poreluftprøver udtaget på kulrør, således at den laveste detektionsgrænse (på ca. 5 µg/m 3 ) opnås for alle poreluftprøver. Det unikke ved metoden er således, at det er muligt i alle medier at kvantificere indholdet af flygtige forureningskomponenter i felten, og at der kan udføres mange prøver på både jord, vand og luft inden for kort tid. Herved er det muligt løbende at vurdere undersøgelsesresultaterne, og således justere undersøgelserne ift. den aktuelle forureningssituation ved de konstaterede kilder. Det betyder således også, at det er en økonomisk fordelagtig undersøgelsesmetode. Til kontrol af feltanalyserne anbefales det, at der for hver feltanalyser gennemføres en akkrediteret analyse for de relevante stoffer og medie analyseret. Brug af GeoProbe MIP-systemet MIP-sonderingerne udføres ved, at der med Geoprobe-systemet nedpresses en probe, som opvarmer jorden omkring proben til 120 C. Hermed strippes al forurening fra jordmatricen således, at der fås et mål for det samlede indhold af forurening i jorden, porevandet og poreluften. Målingerne udføres kontinuert ned gennem jorden, og responset kan aflæses on-line. Forureningsniveauerne aflæses på tre detektorer: PID (Photoioniseringsdetektor), som måler stort set alle flygtige organiske stoffer (undtagen ethaner, som pga. enkeltbindinger ikke detekteres) FID (Flammeioniseringsdetektor), som primært måler oliekomponenter XSD (Halogenspecifik detektor), som måler halogenerede stoffer, herunder chlorerede opløsningsmidler

16 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 10 Ved MIP-sonderingerne opnås et sammenhængende profil, der giver en indikation af forureningsindholdet og variationer heri over dybden, men ikke et kvalitativt mål for forureningssammensætningen. Herudover opnås information om geologien ved samtidig måling af jordens elektriske ledningsevne. Da det med standard MIP-systemet ikke kan afgøres om et kraftigt respons skyldes f.eks. TCE, TCA eller et andet ukendt stof er det valgt at anvende DSITMS apparatet som en yderligere detektor på systemet. Herved kan sammensætningen af stoffer i bæregassen fra MIP-sonden identificeres, og der kan samtidig ud fra DSITMS responset foretages en semi-kvantitativ vurdering af hvilke stoffer, der koncentrationsmæssigt er de dominerende. DSITMS-systemet er kalibreret over for de relevante stoffer, hvorved koncentrationer i bæregassen kan kvantificeres på samme måde som for poreluft. På baggrund af sammensætningen fra DSITMS analysen og responset fra MIP-systemet i øvrigt, vil det være muligt at optimere den efterfølgende prøvetagning og analyse af jord, vand- og poreluftprøver Datahåndtering Datahåndtering spiller en central rolle i forhold til det dynamiske undersøgelseskoncept TRIAD. Det er derfor valgt at samle og præsentere alle nuværende og tidligere hydrologi-, geologi- og forureningsdata på lokaliteten i programmet RockWorks. RockWorks er et databasebaseret datahåndteringsprogram, der kan vise data i 2D profiler og 3D modeller. Programmets fordele er, at alt datamateriale bliver samlet i én integreret model. Dette betyder, at data kan sammenlignes og konsolideres, hvilket øger den overordnede forståelse for området, der er nødvendig i forbindelse med udarbejdelsen af den konceptuelle model og forståelsen af forureningens udbredelse. Anvendelsen af RockWorks understøtter det dynamiske undersøgelseskoncept, der er anvendt i denne opgaveløsning. Ved løbende at indtaste data i databasen og opdatere den konceptuelle model har det været muligt hele tiden at have overblik over den eksisterende viden, og derved opnå et mere veldokumenteret grundlag til løbende at kunne foretage justeringer af undersøgelserne.

17 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side AKTIVITETER Undersøgelserne har været opdelt i 2 faser, hvor fase 1 er gennemført i januarfebruar 2010, mens undersøgelserne i fase 2 er gennemført i april måned TRIAD-konceptet er anvendt i fase 2. Undersøgelserne i de 2 faser har omfattet følgende aktiviteter: Fase 1: Indledende karakterisering og screening - Systematisere eksisterende data fra tidligere undersøgelser i RockWorks - Indmåling med GPS og udarbejde retvisende grundkort - Opstille indledende konceptuel model - Pejle eksisterende kalkboring på ejendommen samt DGU boringer i nærheden - Udtagning af vandprøver fra eksisterende boringer på lokaliteten og vandprøve fra DGU boring i området - Etablering af boringer filtersat i flere niveauer - Udførelse af GeoProbe sonderinger med niveauspecifikke vandprøver. Fase 2: Afgrænsning af kildeområderne i umættet og mættet zone (TRIADkoncept) - Udførelse af terrænnære poreluftsonderinger (heraf nogle i 2 niveauer) - Udførelse af MIP-sonderinger - Udtagning og behandling af kerneprøver - Udførelse af GeoProbe sonderinger med niveauspecifikke vandprøver - Håndboringer - Undersøgelser for fri fase identifikation ved FLUTe linermembran teknik (med ny type membran med aktivt kul) og almindelige FLUTe linere. Aktiviteterne i de 2 faser er beskrevet nærmere i nedenstående afsnit. 3.1 Fase 1: Indledende karakterisering og screening Formålet med undersøgelserne i fase 1 har været at få et større kendskab til geologien og strømningsretningen i undersøgelsesområdet, samt at få et bedre indledende indtryk af forureningsudbredelsen generelt på grunden.

18 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 12 Forureningsudbredelsen er undersøgt ved udtagning af vandprøver fra eksisterende og 4 nye boringer samt en overordnet screening efter potentielle kilder (ved GeoProbe-sonderinger). Det har således ikke været formålet at afgrænse den kendte kilde ved de tidligere rensemaskiner i fase 1, men at sikre et bedre grundlag for at kunne målrette de efterfølgende undersøgelser i fase 2 mod de konstaterede kilder, herunder sikre at fase 2 undersøgelserne rettes mod samtlige hotspots på lokaliteten Systematisering af eksisterende data og udarbejdelse af nyt digitalt grundkort har indhentet og systematiseret eksisterende data for at få et bedre overblik over forureningssituationen, geologien og hydrogeologien i området, således at forureningsfordelingen inden for hele undersøgelsesområdet kan skitseres i plan og snit. Alle eksisterende og nye data vedrørende hydrogeologi, geologi og forurening fra lokaliteten er samlet i RockWorks, og data er vist i 2D og 3D profiler. Konkret er der udarbejdet geologiske profiler og den vurderede horisontale og vertikale forureningsudbredelse er vist på snit og situationsplaner /3/. Disse snit og profiler kan ses i kapitel 4, hvor også data fra undersøgelserne i fase 2 er indarbejdet. Der er udarbejdet et nyt digitalt grundkort, hvor eksisterende boringer, bygninger, anlæg mv. fremgår. Dette har omfattet opmåling og indmåling af bygninger, boringer mv Boringer Fra den februar 2010 er der etableret 4 nye filtersatte boringer på lokaliteten (B25-B28). Boringerne er filtersat med 63 mm filtre i 2-3 niveauer afhængig af, om der har været et øvre terrænnært magasin, se tabel 3.1 og bilag 3. Placeringen af boringerne fremgår af bilag 1. Borearbejdet er udført af Geo- & Miljøboringer Aps. Boringerne er udført med henblik på at øge kendskabet til geologien, strømningsretningen samt forureningsudbredelsen på lokaliteten. I tabel 3.1 ses data for de etablerede boringer, og borejournalerne er vedlagt i bilag 3.

19 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 13 Boring B25 B26 B27 B28 Boredybde (m u.t.) Filtersætning (m u.t.) Filter (dimensioner) 13 8,5-10,5 Ø Ø ,5-9,5 Ø63 11,0-12,0 Ø63 12,6 7,8-9,3 Ø63 11,6-12,6 Ø ,0-2,5 Ø25 8,7-9,7 Ø63 12,0-13,0 Ø63 Tabel 3.1: Oversigt over boring B25 B28 på ALBA-grunden. Ved borearbejdet er der foretaget syns- og lugtvurdering samt jordartsbeskrivelse. I hver boring er der udtaget en jordprøve af materiale fra ca. hver 0,5 meter til geologisk bedømmelse, PID-måling og evt. kemisk analyse. Der er dog som minimum udtaget en jordprøve for hvert gennemboret jordlag. Prøverne er PID-målt af under borearbejdet samt i laboratorium efter temperering i ca. 24 timer. Jordprøverne til analyse er udvalgt på baggrund af laboratorie PID målingerne. Der er ført fuldtidstilsyn med borearbejdet. Der er i alt udvalgt 8 jordprøver til akkrediteret laboratorieanalyse for chlorerede opløsningsmidler inkl. nedbrydningsprodukter samt totalkulbrinter og BTEXN af MILANA. 2 boringer (B26 og B27) er afsluttet med kørefast dæksel i terræn og 2 boringer (B25 og B28) med betondæksel i terræn. Alle boringer har aflåselig filterprop. har indmålt og nivelleret de nye boringer. Resultaterne fremgår af bilag GeoProbe-sonderinger Fra den februar 2010 er der etableret 10 GeoProbe-sonderinger på lokaliteten (GB1-GB10), hvorfra der er udtaget niveauspecifikke vandprøver i 2-3 niveauer afhængig af, om det var muligt at udtage vandprøver i terrænnære og sekundære magasiner. Placeringen af sonderingerne fremgår af bilag 1, og prøvetagningsdybderne fremgår af tabel 3.2. Sonderingerne er udført for at få bedre kendskab til forureningsudbredelsen på lokaliteten, samt screene lokaliteten for eventuelle andre større hotspot end ved de tidligere rensemaskiner.

20 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 14 Sondering Prøvetagningsniveau (m u.t) GB1 9-8 m GB m GB3 9-8 m GB m GB m GB m GB6-3 7,5-6,5 m GB6-2 8,5-7,5 GB m GB m GB7-2 10,5-9,5 m GB7-1 14,5-13,5 m GB m GB m GB m GB9-1 10,5-9,5 m GB m GB ,5-10,5 m GB m Tabel 3.2: Oversigt over GeoProbe-sondering GB1-GB10 på ALBA-grunden Vandprøvetagning har udtaget vandprøver fra eksisterende og nye boringer samt fra de 10 GeoProbe-sonderinger til bestemmelse af forureningens horisontale og vertikale udbredelse. Endvidere er der udtaget en vandprøve fra boring DGU , der ligger syd for lokaliteten. Det var ikke muligt at lokalisere boring B6 og B17 på lokaliteten, ligesom det ikke lykkedes at finde DGU og DGU , der ligger hhv. øst og nordøst for lokaliteten. Vandprøverne fra boringerne er udtaget af den 18. februar 2010 og vandprøverne fra GeoProbe sonderingerne er udtaget i forbindelse med etableringen af sonderingerne. Vandprøverne fra boringerne er analyseret for chlorerede opløsningsmidler inkl. nedbrydningsprodukter samt totalkulbrinter og BTEXN af MILANA, mens vandprøverne fra GeoProbe-sonderingerne er analyseret for chlorerede opløsningsmidler inkl. nedbrydningsprodukter samt BTEXN. Boringerne er renpumpet inden udtagning af vandprøver. Ved vandprøvetagningen af boringerne er der udført feltmålinger af ilt, redoxpotentiale, temperatur, ph og ledningsevne til indledende redoxkarakterisering af grundvandet.

21 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side Fase 2: Afgrænsning af kildeområderne i umættet og mættet zone Formålet med fase 2 har været at opspore, afgrænse, karakterisere og kvantificere den trufne forurening ved direkte analyse af forureningsindholdet. Et andet delformål har været at afprøve det dynamiske undersøgelseskoncept. Som led i den dynamiske undersøgelsesstrategi er undersøgelserne løbende vurderet og revideret, således at undersøgelsesaktiviteterne er tilpasset resultaterne. Regionen er løbende orienteret om status for undersøgelserne ved daglige statusmails samt telefonisk ved større ændringer. Endvidere har regionen haft mulighed for følge undersøgelsesresultaterne/-udbredelsen visuelt, idet data kontinuerligt er indtastet i RockWorks, hvor udbredelsen kan ses i 2D snit og 3D profiler. Undersøgelserne i fase 2 er udført i perioden fra den 6. til den 22. april Poreluftundersøgelse Til opsporing og horisontal afgrænsning af kendte og potentielle kildeområder er der udført terrænnære poreluftsonderinger. Sonderingerne er udført i perioden fra den april På baggrund af de historiske oplysninger og resultater af tidligere undersøgelser er der i første omgang udført 50 poreluftsonderinger ved kendte og potentielle kilder, hvoraf 4 af de indendørs poreluftsonderinger er udført i 2 niveauer (ca. 1 m u.t. og lige under gulv). På baggrund af disse poreluftresultater er der udført yderligere 22 poreluftsonderinger til detaljering og afgrænsning af forureningsudbredelsen. Samlet er der således udtaget 72 poreluftprøver fra 67 målepunkter, idet der i 4 punkter er udtaget prøver i 2 niveauer for vurdering af vertikal udbredelse, og i et andet punkt er der udtaget 2 prøver. Derudover er der udtaget 9 poreluftprøver til akkrediteret analyse hos MILANA fra punkter, hvor der også er udtaget prøver til feltanalyse. Der er endvidere udtaget to prøver fra indeluften i indsortering til vurdering af baggrundsniveauet. Begge prøver viste koncentrationer under detektionsgrænsen for chlorerede opløsningsmidler. 17 poreluftpunkter er forsøgt flyttet 1-2 gange pga. forekomst af terrænnært vand, hvorefter det i 7 tilfælde er lykkedes at få udtaget poreluftprøver. Fra punkter, hvor det ikke var muligt at udtage poreluft, er det forsøgt at udtage terrænnære vandprøve. Der er i alt udtaget 7 terrænnære vandprøver fra poreluftsonderinger. For oplysninger om de terrænnære vandprøver henvises til afsnit

22 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 16 Placeringen af poreluftsonderinger er vist på situationsplanen i bilag 1. Poreluftmålinger er udført ved nedramning af metalrør med løs spids i bunden til lige under gulv eller i 1-1,5 m s dybde. Nedramningen er foretaget manuelt eller ved hjælp af elektrisk borehammer. I hvert poreluftpunkt er der foretaget måling af poreluftens indhold af flygtige organiske komponenter ved PID (photoioniseringsdetektion) og indhold af ilt, methan og kuldioxid ved bruge af en IR-måler (Infra Red). Der er efterfølgende udtaget prøver til analyse på feltanalyseudstyr og for udvalgte punkter på akkrediteret laboratorium. Prøver fra samtlige poreluftpunkter (poreluft og terrænnære vandprøver) er analyseret på felt-analyseudstyr (DSITMS metoden, jf. afsnit 2.1.1). Endvidere er 9 prøver analyseret på akkrediteret laboratorium (MILANA) for chlorerede opløsningsmidler, kulbrinter samt BTEX er. Feltmålinger samt analyserapporter for poreluft er vedlagt i bilag MIP-sonderinger Der er udført afgrænsning og karakterisering af de kildeområder, der er opsporet vha. poreluftsonderingerne samt i forbindelse med tidligere undersøgelser. Afgrænsningen af kildeområderne er udført vha. MIP-sonderinger med GeoProbesystemet samt analyse ved DSITMS på bæregas fra MIP-systemet. MIPsonderingerne er udført fra den 12. til 21. april Der er som udgangspunkt udtaget ca. 1-3 prøver pr. MIP-sondering, der er analyseret ved DSITMS-metoden. Prøverne er udtaget på baggrund af MIP-profilet, hvorfor antallet af analyser afhænger af forureningsniveauet i de enkelte sonderinger. Prøverne er så vidt muligt udtaget umiddelbart efter et peak på XSDdetekteren, så det er muligt at se max udslag på MIP en. Når der udtages poreluftprøver fra MIP-systemet resulterer det nemlig i, at der tages noget af peakens top. MIP-sonderingerne er generelt ført til 5-9 m u.t. En enkelt (M10) er dog kun ført til 2,5 m u.t. pga. sten, hvorefter der er udført en ny sondering (M10A) til ca. 6 m u.t. I tabel 3.3 ses en oversigt over udførte MIP-sonderinger.

23 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 17 MIP Dybde (m u.t.) Antal udtagne poreluftprøver M1 4,6 1 M2 5,5 M3 6 1 M4 5,6 2 M5 9 5 M6 9,5 3 M7 6,5 3 M8 6,1 1 M9 7 M10 2,5 2 M10A 6,1 1 M M12 5,5 2 M13 7,75 2 M14 6,4 1 M15 8,4 3 M16 6,7 3 M17 9,1 2 M M19 8,1 2 M20 7,3 3 M21 6,4 M22 7,9 2 M23 6,7 1 Tabel 3.3: Oversigt over udførte MIP-sonderinger Kerneprøver Til vurdering af behov og muligheder for etablering af afværgeforanstaltninger er det væsentligt, at der indhentes kvantitative såvel som kvalitative informationer om forureningen på lokaliteten. Til kvantificering af forureningen i kildeområder er der udtaget intakte kerneprøver, hvorfra der foretages analyse af deljordprøver. Kerneprøvetagningen er generelt målrettet mod de steder og dybder, hvor der med MIP-sonden er detekteret indikation på kraftig forurening. Der er således udtaget 8 kerner i varierende længder fra 1 til 11 meter, se tabel 3.4. Placering af kernerne fremgår af bilag 1. Kerneprøverne er udtaget vha. GeoProbe-systemet fra den 9. til 21. april Kernerne er opskåret, fotograferet og geologisk bedømt i felten. Endvidere er der udtaget deljordprøver til PID-måling, kemisk analyse samt Sudan IV-test ved tegn på fri fase (høj PID). Fra hver meter kerne et der udtaget 8-10 deljord-

24 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 18 prøver til PID-måling og 3 prøver til feltanalyse ved DSITMS-metoden. Endvidere er derfra hver meter kerne udtaget 1-3 jordprøver i redcap glas til eventuel akkrediteret analyse hos MILANA for chlorerede opløsningsmidler og kulbrinter. Da flygtige forureningskomponenter som chlorerede stoffer meget let fordamper fra jorden og den målte koncentration således kan være størrelsesordener mindre end den faktiske koncentration, er afdampningen søgt minimeret under prøvehåndtering ved udtagning af deljordprøverne vha. en lille kerneprøvetager, En- Core Sampler (lukket, diffusionstæt beholder). Jordprøverne fra kerneprøverne er udtaget med EnCore Sampler. Der er udtaget 10 g jordprøver med EnCore Sampleren, som er overført til 40 ml Purge and Trap glas med 10 ml methanol med henblik på at accelerere ekstraktionen af forureningskomponenter. Efter omrøring er prøverne sat i ultralydsbad i ca. 1 time, hvorefter prøverne er analyseret ved DSITMS-metoden. Der er analyseret 119 prøver ved DSITMS-metoden, og 9 prøver er analyseret akkrediteret for chlorerede opløsningsmidler og 7 prøver er endvidere analyseret for kulbrinter og BTEX er. Endvidere er tørstofindholdet bestemt for 22 prøver (udvalgt pba. varierende geologi) til brug for korrelation af jordkoncentrationer bestemt ved DSITMS-metoden med de akkrediterede jordanalyser, idet jordjordanalyserne udført ved feltanalyse angives i våd vægt. Der er udført Sudan IV tests på i alt 15 jordprøver (fra K3, K4 og K8). Dybden fremgår af tabel 5.3. Borejournaler med PID-målinger findes i bilag 3. Kerne Placering Udtagningsdybde Længe (m) Antal jordprøver analyseret på feltlab. K1 Ved M mut (60) K2 Ved M7 0-5 mut 5 17 (29) K3 Ved M5 1,5-7,5 mut 6 22 K4 Mellem M10 og M mut 3 11 K5 Ved M8 2-4 mut 2 6 K6 Ved M mut 4 12 K7 Ved M mut 1 4 K8 Ved M mut 3 9 Tabel 3.4: Oversigt over udtagne kerneprøver (Tal i parentes angiver at prøverne er genanalyseret). Nogle af jordprøverne er analyseret flere gange ved DSITMS-metoden for at undersøger, om det har betydning for ekstraktionen af forureningskomponenter. Således er udvalgte prøver fra kerneprøve K1 analyseret umiddelbart efter 1 times ultralydsbad samt efter 1 og 4 døgns henstand. Koncentrationen af forureningskomponenter ved de 3 genanalyser ligger på samme niveau, hvorfor jordprøverne efterfølgende kun er analyserede efter 1 times ultralydsbad.

25 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side Håndboringer Til nærmere afgrænsning og karakterisering af kildeområder opsporet vha. poreluftsonderinger, MIP-sonderinger og kerneprøver er der udført 4 håndboringer (H1-H4), da det visse steder ikke har været muligt at komme til med GeoProben. Placeringen af boringerne fremgår af bilag 1, og i tabel 3.5 ses oplysninger om de 4 håndboringer. Håndboringerne er udført i perioden fra den 14. til 21. april Ved borearbejdet er der foretaget syns- og lugtvurdering samt jordartsbeskrivelse. Endvidere er der udtaget deljordprøver til PID-måling, kemisk analyse samt Sudan IV-test ved tegn på fri fase (høj PID). Fra hver boremeter et der udtaget 5-10 deljordprøver til PID-måling og 3 prøver til feltanalyse ved DSITMS-metoden. Endvidere er der udtaget 1-3 jordprøver i redcap glas til eventuel akkrediteret analyse hos MILANA for chlorerede opløsningsmidler og kulbrinter. Der er analyseret 46 prøver ved DSITMS-metoden, og 2 prøver er analyseret akkrediteret. Endvidere er der udført SudanIV tests på 3 prøver fra H4 (fra. 2,4; 3,0 og 3,6 m u.t.). Borejournaler med PID-målinger findes i bilag 3. Håndboring Dybde (m u.t.) Antal jordprøver Antal vandprøver og udtagningsdybde (m u.t.) H1 4,5 13 H2 2 7 H (1,3 m u. t.) H (1,65 m u.t.) Tabel 3.5: Oversigt over udførte håndboringer. Fra 2 af håndboringerne H3 og H4 er der udtaget en vandprøve fra terrænnært magasin fra filter (Ø16) i hhv. 1,3 og 1,65 m u.t. til analyse ved DSITMSmetoden GeoProbe sonderinger Til belysning af forureningssammensætningen i grundvandet er der udført 2 GeoProbe sonderinger (GB11 og GB2B). GB11 er udført den 9. april 2010 og ført til ca. 9 m u.t., og GB2B er udført den 19. april og ført til ca. 10 m u.t. Der er udtaget en vandprøve fra sandlaget i begge boringer til analyse ved DSITMSmetoden. Der er endvidere udtaget vandprøve fra GB2B til akkrediteret analyse hos MILANA. Der var ikke været muligt at udtage tilstrækkeligt med vand til, at

26 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 20 der kunne udtages vandprøve fra GB11 til akkrediteret analyse. Ligeledes var det ikke muligt at udtage niveauspecifikke poreluftprøver fra sonderingen. Der var ingen øvre magasiner ved de to sonderinger, hvorfra der kunne udtages vandprøver, så der er kun udtaget vandprøver i et niveau. Placeringen af sonderingerne fremgår af bilag 1, og dybden fremgår af tabel 3.6. GeoProbe sondering Prøvetagningsniveau (m u.t.) GB2B 9,7-8,7 m GB m Tabel 3.6: Data GeoProbe-sondering GB2B og GB11 udført i april Terrænnære vandprøver fra poreluftpunkter Fra poreluftsonderinger fra hvilke det ikke var muligt at udtage poreluftprøver pga. høj vandstand/overfladevand er der udtaget vandprøver. Vandprøverne vurderes således både at kunne repræsentere overfaldevand og meget terrænnære magasiner, som tidligere er konstateret på ejendommen. Vandprøverne er analyseret ved DSITMS-metoden. Der er udtaget vandprøver fra følgende poreluftpunkter: PL1, PL5, PL6, PL7, PL8, PL11 og PL23. Placering af punkterne fremgår af bilag FLUTe linere Som led i kortlægningen af forureningen er der afprøvet en ny metode, der er baseret på den kendte FLUTe liner teknologi, og som anvendes f.eks. til installation af NAPL-FLUTe linere til detektion af fri fase. FLUTe liner teknologien er en generel teknologi, der tillader installation og demontering af forskellige membraner i borehuller både i umættet og mættet zone. Ved den nye metode består membranen af et specielt materiale påført aktivt kul (placeret i en hhv. to baner på lineren), se foto på figur 3.1. Ved kontakt med formationen adsorberes en vis mængde forureningskomponenter på grund af det aktive kuls affinitet over for organiske forbindelser. Ved 3 MIP-sonderinger er der således placeret FLUTe linere for at tilvejebringe et mere detaljeret vertikalt forureningsprofil. Placeringen af linerne fremgår af bilag 1. Ved disse sonderinger er der etableret 1-3 ekstra borehuller pr. sondering til placering af FLUTe linerne, se tabel 3.7. Herved opnås i princippet både fri fase detektion og en kvantitativ profilering af forureningsindholdet og sammensætningen i jorden.

27 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 21 Figur 3.1: Foto af liner med en bane aktivit kul Placering af FLUTe liner Almindelig FLUTe liner FLUTe liner med dobbelt carbon FLUTe liner med enkelt carbon Ved M6 F1A: 1 time F1B: 24 timer F1C: 36 timer Ved M18 F2A: 1 time Ved M5 F3A: 1 time F3B: 60 timer Tabel 3.7: Angivelse af placering af FLUTe linere samt hvor lang tid de har været placeret i sonderingerne Efter eksponering i 1-60 timer, se tabel 3.6, er membranerne taget op, fotograferet og visuelt inspiceret for tegn på fri fase. Der er endvidere udtaget prøver fra udvalgte steder på FLUTe linerne med aktivt kul til analyse ved DSITMS metoden. Generelt er der udtaget prøver i samme niveauer som ved jordprøvetagningen, så det vil være muligt at sammenholde jordkoncentrationer med den forurenede mængde adsorberet forurening på det aktive kul. Konkret er der på udvalgte steder på linerne klippet strimler af aktivt kul med en bredde på ca. 5 cm. Det aktive kul er herefter placeret i 40 ml purge and trap glas med 10 ml vand. Efter omrystning er prøverne analyseret ved DSITMS metoden, se foto i bilag 15. Der er analyseret prøver pr. liner.

28 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 22 Figur 3.2: Foto af opklipning af FLUTe liner med aktivt kul Indmåling har løbende indmålt samtlige prøvetagningspunkter. Endvidere er der foretaget en indmåling og registreret af den nuværende indretning i indsortering til brug for opdatering af situationsplanen, således at det fremgår, hvor der bl.a. er ledningsgrave og andre forhold der har betydning for adgangsforhold mv. 3.3 Opsummering af undersøgelsesaktiviteter I tabel 3.8 er de udførte undersøgelsesaktiviteter opsummeret. Det skal bemærkes, at der undervejs er sket en del justeringer i undersøgelsesplan og strategi i forhold til den oprindelige plan, herunder flytning af undersøgelsespunkter. I bilag 4 ses en detaljeret plan over de udførte og planlagte undersøgelser i fase 2. Der er foretaget færre niveauspecifikke vandprøver med GeoProben end angivet i oplægget /3/, idet der generelt ikke var så mange vandførende lag, som formodet pba. tidligere undersøgelser, og da der generelt ikke er påvist høje koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler i vandprøver fra lokaliteten. Til gengæld blev der udført flere MIP sonderinger og udtaget flere kerneprøver end planlagt, hvilket har medvirket til det omfattende datagrundlag til vurdering af den vertikale forureningsspredning. Det har ligeledes været nødvendigt løbende at koordinere undersøgelserne med virksomheden, for at de kunne opretholde deres produktion. Dette har i mindre omfang resulteret i en løbende justering af undersøgelsesaktiviteterne.

29 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 23 Aktivitet FASE 1, 2010 Antal punkter Antal meter Filtersatte boringer 4 50,5 Antal analyser felt Antal analyser akkrediterede Jordprøver fra boringer 8 8 Vandprøver boringer Geoprobe vandprøver ,5 19 FASE 2, 2010 Terrænnær poreluft Vand terrænnært 7 7 MIP sonderinger ,5 45 Geoprobe vandprøver Kerneprøver Håndboringer 6 14, Sudan IV jordprøver 18 FLUTe liner Tabel 3.8: Oversigt over udførte feltaktiviteter ved de to undersøgelsesfaser.

30 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side GEOLOGI OG HYDROGEOLOGI Terrænet ved ejendommen er beliggende i kote m DVR90. Lokalgeologien er beskrevet ud fra boringer på lokaliteten. Den øverste meter udgøres af et fyldlag, der underlejres af moræneler til ca. 8-9 m u.t., hvor der generelt findes et sandlag med en mægtighed på ca. 1 m. I boring B25 på lokalitetens vestlige del ses dog kun sandstriber og ikke et egentligt sandlag, jf. figur 4.2. Sandlaget underlejres af moræneler til ca m u.t., hvor oversiden af kalken træffes. I figur 4.1 ses en geologisk model for lokaliteten med angivelse af vandspejl for det primære magasin. Figur 4.1: Geologisk model for lokaliteten med vandspejl for det primære magasin.

31 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 25 Figur 4.2: Geologisk profil fra B21 til B25. Placering af profilet fremgår af bilag 5. Det geologiske profilsnit i figur 4.2 er tolket ud fra udvalgte boringer på lokaliteten. Af bilag 5 fremgår profilet i figur 4.2 samt yderligere et profil sydøst til nordvest. På lokaliteten er der i nogle få boringer konstateret terrænnært grundvand ca. 2-6 m u.t., mens sandlaget beliggende ca. 8-9 m u.t. vurderes at udgøre et sammenhængende sekundært magasin. Vandspejlet i det sekundære magasin knyttet til sandlagt er beliggende omkring kote 11,7 m DVR90 (ca. 7 m u.t.), mens det primære magasin knyttet til kalken er beliggende omkring kote 11,4-11,7 m DVR90 (ca. 7-7,5 m u.t.). Vandspejlene er pejlet i februar 2010 jf. bilag 6. Vandstanden i det sekundære magasin står generelt lidt højere (10-20 cm) end i det primære magasin med en dertil hørende svag nedadrettet gradient imellem de to magasiner. I bilag 6 er vedlagt oversigtskort med pejlede vandstande i hhv. det sekundære og det primære magasin. For det primære magasin er der endvidere angivet tolkede isokurver for vandstanden. Strømningsretningen i det primære magasin forventes overvejende at være sydøstlig. Sandlaget i ca. 8-9 m u.t. vurderes som sagt at udgøre et sammenhængende sekundært magasin. Mod vest i boring B25 ses der dog kun sandslirer. Hvis der

32 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 26 ses bort fra pejlingen i denne boring, på grund af højere trykniveau, ses der overordnet en strømningsretning i det sekundære magasin, der er sydøstlig. Det regionale potentialekort for området omkring Taastrup viser, at strømningsretningen i det primære magasin knyttet til kalken er øst-sydøstlig. Ejendommen ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser samt indenfor indvindingsoplandet til Taastrup Valby kildeplads.

33 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side RESULTATER OG DISKUSSION I det følgende præsenteres og diskuteres resultaterne af de udførte undersøgelser på ALBA-grunden. Data præsenteres primært ved brug af programmet Rock- Works, hvor alle data er samlet i en database. På baggrund af databasen er der udarbejdet en række modeller for forureningsudbredelsen, der præsenteres ved både horisontale plansnit og vertikale profilsnit. MIP sonderingerne indgår ikke direkte i modelleringen af forureningsudbredelsen, men er benyttet til afgrænsning af forureningen både vertikalt og horisontalt. PID-målinger på jordprøver er ligeledes benyttet til afgrænsning over dybden. I bilag 7 findes en oversigtsmæssig logbog for arbejdet i RockWorks, hvoraf det fremgår, hvordan afgrænsningen er udført. Der er ved brug af RockWorks optegnet snit med konturering af forureningen. Da det ønskes at illustrere forureningsudbredelsen ned til relativt lave koncentrationsniveauer, er den laveste konturering indtegnet manuelt. Dette er gjort for at undgå at indsætte en række støttepunkter, der ellers ville være nødvendige for at få udført den ønskede afgrænsning ved brug af RockWorks. Herved sikres det ligeledes, at databasen ikke indeholder en række fiktive punkter, og at det er transparent, hvad vi har foretaget os. For jordanalyserne udført ved feltanalyse, er værdien i våd vægt indtastet i databasen, hvorfor modellen og snittene primært bygger på disse data. Ved sammenligning med de akkrediterede jordanalyser, er analyseresultaterne dog omregnet til tør vægt. Tørstofindholdet i jordprøverne ligger generelt omkring 90%, hvilket betyder, at koncentrationen i tør vægt vil være ca. 10% større end i våd vægt. Alle data både feltanalyser og akkrediterede analyser for poreluft, jord og grundvand findes i bilagene 8, 9 og 10 og MIP i bilag 11. Endvidere findes feltanalyser af FLUTe linere i bilag Poreluft Der er i alt udtaget 77 terrænnære poreluftprøver samt 1 blindprøve og 1 til vurdering af baggrundsniveauet af forureningskomponenter i luften i produktionshallen. Både blindprøven og baggrundsniveau-prøven viste koncentrationer under detektionsgrænsen på ca. 5 µg/m 3 for chlorerede opløsningsmidler.

34 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side Chlorerede opløsningsmidler Poreluftforureningen med chlorerede opløsningsmidler er primært konstateret i området omkring indsorteringen og mellemgangen. Den forholdsvist afgrænsede forureningsudbredelse for chlorerede opløsningsmidler er søgt illustreret i figur 5.1. I det følgende vil poreluftforureningen med chlorerede opløsningsmidler blive belyst nærmere ved horisontale og vertikale snit gennem området. Figur 5.1: Forureningsudbredelse for chlorerede opløsningsmidler i poreluften illustreret ved to vertikale snit vinkelret på hinanden gennem kildeområdet. Som det fremgår af figur 5.1 aftager poreluftforureningen generelt over dybden. Dette er desuden illustreret ved 2 plane snit hhv. i kote 17,5 og kote 13 (figur 5.2 og 5.3). Af disse figurer ses desuden, at poreluftforureningen med chlorerede opløsningsmidler er afgrænset til området i den nordligste del af indsorteringen ud mod mellemgangen.

35 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 29 Figur 5.2: Forureningsudbredelse for sum af chlorerede opløsningsmidler i poreluft i kote 17,5 (ca. 0,5 m u.t.). Figur 5.3: Forureningsudbredelse for sum af chlorerede opløsningsmidler i poreluft i kote 13 (ca.5 m u.t.). For at belyse forureningsudbredelse over dybden nærmere, er der optegnet en række vertikale profilsnit gennem kildeområdet. Placeringen af profilsnittene fremgår af figur 5.4.

36 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 30 Til modellering af forureningsudbredelsen i RockWorks, indgår poreluftprøver udtaget fra MIP sonderingerne på samme måde som de øvrige poreluftprøver. XSD, FIP og PID fra sonderingerne er desuden benyttet til afgrænsning af forureningsudbredelsen over dybden. Denne afgrænsning fremgår af bilag 7. Figur 5.4: Placering af vertikale profilsnit figur Figur 5.5: Sum af chlorerede opløsningsmidler i poreluften i et nord-syd gående profil (PL45 til PL32). I profilet tv. er koncentrationerne angivet, mens XSD-signalet ved MIP sonderingerne er indtegnet i profilet th. Profilerne findes desuden i bilag 12.

37 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 31 For det nord-syd gående profil findes den højeste koncentration af chlorerede opløsningsmidler i P6 ca. 1 m u.t. (2.856 mg/m 3 ). Herfra aftager forureningen både horisontalt for vertikalt. Det ses desuden, at der i MIP sondering M5 (M5 PL) er påvist høje koncentrationer af chlorerede stoffer i dybden fra 4-5,5 m u.t. Ved at se på koncentrationen af de chlorerede opløsningsmidler PCE og TCE i det samme nord-syd gående profil ses, at der primært påvises PCE i den øverste del af den umættede zone, mens der påvises TCE i den nedre del, jf. figur 5.6. Figur 5.6: PCE og TCE opløsningsmidler i poreluften i et nord-syd gående profil (PL45 til PL32). Profilerne findes desuden i bilag 12. I det nordvest-sydøst gående profil fra P1 til PL31 (figur 5.7) ses overordnet samme billede som for det nord-syd gående profil. Indholdet af chlorerede opløsningsmidler i poreluften er afgrænset til et område med en horisontal udstrækning på ca. 25 m langs profilet. Over dybden ses det af XSD-signalet fra MIP sonderingerne, at forureningen er afgrænset vertikalt til ca. 8 m u.t. I den øverste del af den umættede zone er der primært påvist PCE, mens den nederste del af poreluftforureningen med chlorerede opløsningsmidler primært består af TCE, jf. bilag 12.

38 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 32 Figur 5.7: Sum af chlorerede opløsningsmidler i poreluften i et nordvest-sydøst gående profil (P1 til PL31). I profilet tv. er koncentrationerne angivet, XSD-signalet ved MIP sonderingerne er indtegnet i profilet th. Profilerne findes desuden i bilag 12. I MIP sondering M20 ses der fra ca. 4,5-5,5 m u.t. udslag på XSD. Da der ikke er udtaget poreluftprøver i denne dybde er der i figur 5.7 ikke kontureret nogen signifikant poreluftforurening i dette område. Sammenholdes XSD udslaget i M20 4,5-5,5 m u.t. med udslagene fra de øvrige MIP sonderinger, hvor der samtidig er udtaget poreluftprøver, svarer udslaget i M20 til et indhold af chlorerede opløsningsmidler i størrelsesordnen 400 mg/m 3.

39 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 33 Figur 5.8: Sum af chlorerede opløsningsmidler i poreluften i et vest-øst gående profil (PL58 til PL39). I profilet tv. er koncentrationerne angivet, XSD-signalet ved MIP sonderingerne er indtegnet i profilet th. Profilerne findes desuden i bilag 12. For det vest-øst gående profil fra PL58 til PL39 (figur 5.8) ses samme billede som for de to øvrige profiler. Koncentrationen af chlorerede opløsningsmidler er højest i de øverste meter og aftager herfra over dybden. Poreluftforureningen i dette profil ligger dog ikke nær så dybt som i de øvrige to profiler. Profiler for PCE og TCE findes i bilag Kulbrinter Ved de udførte feltanalyser har det ikke været muligt at analysere for total kulbrinter. Analyserne har derimod givet et billede af indholdet af kulbrinter ved parameteren HC counts, der giver en relativ værdi for indholdet af total kulbrinter i poreluften. Der er desuden udtaget nogle få poreluftprøver til akkrediteret analyse for indhold af kulbrinter. På baggrund af HC counts og BTEX indholdet kan der skelnes mellem lettere og tungere kulbrintefraktioner, hvorved det kan vurderes om en forurening primært skyldes olie eller benzin. I det følgende præsenteres indholdet af kulbrinter i poreluften baseret på parameteren HC counts.

40 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 34 I figur 5.9 og 5.10 er der optegnet 2 horisontale snit i koterne 17,5 og 16, hhv. 0,5 og 2 m u.t. Af disse snit ses, at den kraftigste forurening med kulbrinter findes terrænnært og aftager over dybden. Desuden viser de to snit, at forureningen primært findes i området ved kludecontainerne samt i den helt vestlige del af mellemgangen og indsorteringen. Desuden er der påvist et højt antal HC counts i PL29 på den østlige del af lokaliteten mellem villaen og vaskeribygningen. Forureningen med kulbrinter findes altså generelt i et andet område end forureningen med chlorerede opløsningsmidler. Figur 5.9: Forureningsudbredelse for HC counts i kote 17,5 (ca. 0,5 m u.t.). Figur 5.10: Forureningsudbredelse for HC counts i kote 16 (ca. 2 m u.t.).

41 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 35 Flere af poreluftprøverne i den vestlige del af lokaliteten ved kludecontainerne, hvor der er påvist høje værdier for HC counts, viser desuden et indhold af BTEX er eller lavere kulbrinte fraktioner. Dette indikerer, at der i dette område er tale om forurening med lettere kulbrinter, mens der nærmere mellemgangen og indsorteringen vurderes at være tale om forurening med tungere kulbrinter. For at illustrere forureningsudbredelse for kulbrinter over dybden, er der optegnet et vest-øst gående profil gennem områderne, hvor der er registreret høje udslag for HC counts. Profilets placering fremgår af figur Figur 5.11: Placering af profil i figur Af det vest-øst gående profilsnit for HC counts fremgår det, som af de horisontale snit, at forureningen med kulbrinter primært findes i den vestligste og østligste del af området. Forureningen er generelt ikke afgrænset over dybden ved poreluftprøver, men af FID profilerne ses generelt ikke nogen markante udslag under kote 15 (ca. 3 m u.t.). Ved MIP sonderingen M6 beliggende ca. midt i profilet, ses der kraftige udslag på FID-detektoren, hvilket indikerer tilstedeværelse af oliekomponenter, jf. figur Der er dog ikke i de poreluftprøver, der er udtaget fra samme sondering, påvist tilstedeværelse af kulbrinter (HC counts = 0).

42 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 36 Figur 5.12: HC counts i poreluften i et vest-øst gående profil (PL15 til PL29). I profilet øverst er koncentrationerne angivet, FID-signalet ved MIP sonderingerne er indtegnet i profilet nederst. Profilerne findes desuden i bilag 12. For udvalgte poreluftprøver er der udført akkrediteret analyse for blandt andet total kulbrinter. De akkrediterede analyseresultater for kulbrinter i poreluft ses i tabel 5.1. Som det fremgår af tabellen, er der påvist relativt høje koncentrationer af total kulbrinter i PL43 og PL17, hvilket stemmer godt overens med, at der også i disse to punkter er registreret en høj værdi for HC counts, jf tabel 5.1.

43 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 37 Poreluft punkt Total kulbrinter (mg/m 3 ) HC counts PL PL PL36 6,0 0 PL37 0,20 0 PL38 1,1 40 PL PL63 0,091 0 PL65 <0,05 78 PL72 0, Tabel 5.1: Analyseresultater for total kulbrinter i poreluft akkrediterede analyser samt HC counts fra feltanalyser. 5.2 Jord Ved forureningsundersøgelsen udført i er der generelt ikke udført analyser for chlorerede opløsningsmidler på jordprøver, dog med undtagelse af B23 og B7. I boring B7 er der påvist et indhold af chlorerede opløsningsmidler på 420 mg/kg TS 2,5 m u.t. Dette indhold er genfundet i forbindelse med undersøgelsen i 2010 i kerneprøve K4 2,2 m u.t. Denne kerneprøve viser desuden, at den kraftige jordforurening med chlorerede opløsningsmidler i dette område er afgrænset over dybden til området fra 2-2,5 m u.t. I boring B23 er der ikke påvist indhold af chlorerede opløsningsmidler i jorden. Feltanalyserne udført i 2010 er i første omgang angivet i våd vægt, og de er derefter omregnet til tør vægt på baggrund af tørstof analyser udført af MILANA. Jordanalyserne indtastet i RockWorks databasen er jordkoncentrationer i forhold til våd vægt, hvilket betyder at disse ved direkte sammenligning med de akkrediterede analyser kan forventes at være lidt lavere. Når PCE jordkoncentrationen er større end 100 mg/kg TS, vurderes der at forekomme fri fase. I området ved håndboring H1 og kerneprøve K1, er der fundet høje indhold af chlorerede opløsningsmidler i jorden. I K1 er der påvist over 500 mg/kg TS i dybden 2,7 m u.t. Indholdet aftager dog signifikant umiddelbart over og under denne dybde. I H1 er den højeste koncentration fundet 3,6 m u.t. (256 mg/kg TS). Koncentrationen er ikke afgrænset over dybden, da der i bunden af boringen 4,5 m u.t. er påvist et indhold af chlorerede opløsningsmidler over 100 mg/kg TS.

44 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 38 Den horisontale forureningsudbredelse for chlorerede opløsningsmidler i jorden i kote 17,5 ca. 0,5 m u.t. og i kote 15,5 ca. 2,5 m u.t. fremgår af figur 5.13 og Figur 5.13: Forureningsudbredelse sum chlorerede opløsningsmidler i jordprøver i kote 17,5 (ca. 0,5 m u.t.). Figur 5.14: Forureningsudbredelse sum chlorerede opløsningsmidler i jordprøver i kote 15,5 (ca. 2,5 m u.t.).

45 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 39 I figur 5.15 og 5.16 ses forureningsudbredelsen i hhv. kote 17,5 (ca. 0,5 m u.t.) og kote 15,5 (2,5 m u.t.) optegnet på baggrund af PID målingerne på jordprøverne fra de tidligere og den nye forureningsundersøgelse. Figur 5.15: Forureningsudbredelse PID jordprøver i kote 17,5 (ca. 0,5 m u.t.). Figur 5.16: Forureningsudbredelse PID jordprøver i kote 15,5 (ca. 2,5 m u.t.). PID-målingerne i de terrænnære jordprøver viser, at der er påvist høje PID indhold i to områder ved kludecontainerne mod vest og ved indsorteringen/mellemgangen. Sammenholdes dette med de udførte poreluftmålinger

46 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 40 stemmer det overens med, at der ved kludecontainerne påvises indhold af kulbrinter, mens der ved indsorteringen/mellemgangen påvises chlorerede opløsningsmidler. Som for poreluftforureningen aftager jordforureningen ved kludecontainerne over dybden, og der er ikke målt høj PID i dette område i dybden omkring 2,5 m u.t., jf. figur Som nævnt er det i dybden fra 2 m u.t. der påvises det højeste indhold af chlorerede opløsningsmidler i jorden, hvilket ligeledes afspejles i PID-målingerne. I figur er der optegnet 3 profilsnit for summen af chlorerede opløsningsmidler i jorden. 2 af profilerne går gennem hotspot området ved indsorteringen og mellemgangen, mens det tredje går gennem området ved kludecontainerne. Placeringen af de tre profiler fremgår af figur Figur 5.17: Placering af profiler i figur 5.18, 5.19 og 5.20.

47 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 41 Figur 5.18: Sum chlorerede opløsningsmidler i jorden i et vest-øst gående profil (B23 til B7). I profilet øverst er koncentrationerne angivet, og i det nederste profil er XSD-signalet ved MIP sonderingerne indtegnet sammen med prøvetagningssteder. Profilerne findes desuden i bilag 13.

48 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 42 Af profilerne i figur 5.18 ses det, at der findes to områder, hvor der er påvist høje koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler i jorden. I området i mellemgangen omkring K5 og H4 er der påvist høje koncentrationer af både PCE og TCE, mens der i boring B7 og K4 længere mod vest primært er påvist PCE. XSD signalet fra MIP sonderingerne omkring B7 og K4 (M10, M14 og M19) giver generelt kun relativt lave respons i dybden fra ca. 2,5-4 m u.t., hvilket indikerer, at den kraftige forurening er afgrænset til et relativt lille område både horisontalt og vertikalt. Som for poreluftforureningen er MIP sonderingerne benyttet til afgrænsning af jordforureningen over dybden, jf. bilag 7. I figur 5.19 ses endnu et vest-øst gående profilsnit placeret lidt sydligere (ved indsorteringen) i forhold til det foregående profil. I dette område er der påvist relativt lave koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler i de øverste meter. Fra ca. 3 m u.t. er der primært påvist TCE, mens der over dette niveau er påvist både PCE og TCE. Forureningen aftager over dybden og er afgrænset til ca. 5 mg/kg ca. 6 m u.t., hvilket ligeledes fremgår af MIP profilerne, jf. figur Figur 5.19: Sum chlorerede opløsningsmidler i jorden i et vest-øst gående profil (M12 til M13). I profilet til venstre er koncentrationerne angivet, XSD-signalet ved MIP sonderingerne er indtegnet i profilet til højre. Profilerne findes desuden i bilag 13. Som tidligere nævnt viser sammenligningen af PID-målingerne og analyserne for chlorerede opløsningsmidler, at der ikke er tale om jordforurening med chlo-

49 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 43 rerede opløsningsmidler ved kludecontainerne. Det vurderes derfor, at der her er tale om forurening med oliestoffer. Udbredelsen af denne forurening er illustreret ved PID målinger på jordprøver for det nordøst-sydvest gående profil fra B16 til B13, jf. figur 5.17 og Figur 5.20: PID målinger for jordprøver i et nordøst-sydvest gående profil (B16 til B13.) Som det fremgår af figur 5.20 findes den kraftige kulbrinteforurening primært i de øverste 2 meter, hvorfra den aftager over dybden. Jordprøver udtaget fra boring B20 og B16 i forbindelse med forureningsundersøgelserne i 2000 har vist et indhold af total kulbrinter på mg/kg TS 0,2 m u.t. i B20 og 250 mg/kg TS 1 m u.t. i B16. Der er i forbindelse med undersøgelserne i fase 2 udført akkrediteret analyse for total kulbrinter på udvalgte jordprøver fra kerneprøver og håndboringer. Resultaterne viser, at der generelt ikke påvises høje indhold af kulbrinter i jorden i området ved indsorteringen, hvor prøverne er udtaget. Den højeste koncentration på 160 mg/kg TS er påvist i H4 0,3 m u.t., men derudover er der stort set ikke påvist kulbrinter i prøverne, jf. tabel 5.2.

50 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 44 Boring K1 1,5 m u.t. Total kulbrinter (mg/kg) i.p. K1 2,93 m u.t. 3,3 K1 3,5 m u.t. K2 2,8 m u.t. K3 4,3 m u.t. i.p. i.p. i.p. H4 0,3 m u.t. 160 H4 2,4 m u.t. i.p. i.p.: ikke påvist Tabel 5.2: Indhold af total kulbrinter i jordprøver akkrediteret analyse Sudan IV-tests Der er på udvalgte jordprøver fra kerneprøve K3, K4 og K8 samt fra håndboring H4 udført Sudan IV tests for at belyse eventuel tilstedeværelse af fri fase. Prøverne til Sudan IV tests er udvalgt på baggrund af PID-målingerne. Der er udført Sudan IV tests på prøver med PID omkring eller større end 1000 ppm. Resultaterne af Sudan IV testene er angivet i tabel 5.3. Generelt vurderes der at være fri fase, når jordkoncentrationen er større end 100 mg/m 3 TS.

51 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 45 Prøve K3 Resultat SudanIV PID (ppm) PCE (mg/kgts) Sum chlorerede (mg/kg TS) 3,8 m u.t ,0 m u.t ,2 m u.t ,6 m u.t ,8 m u.t ,0 m u.t ,6 181 K4 1,6 m u.t ,9 m u.t ,3 m u.t. + > ,5 m u.t H4 2,4 m u.t ,0 m u.t ,6 m u.t K8 4,1 m u.t ,3 m u.t ,5 m u.t ,6 m u.t ,9 m u.t : ingen analyse i denne dybde. Tabel 5.3: Resultater af Sudan IV tests, PID måling på jordprøver og jordkoncentrationer. Som det fremgår af tabel 5.3 viste Sudan IV testene, at der var indikation på fri fase i K3 3,8-4,6 m u.t. og K4 1,6-2,5 m u.t. Sammenholdes resultatet af Sudan IV testene med analyseresultaterne af jordprøverne fra samme dybdeinterval ses, at der i K3 primært påvises TCE, mens der K4 primært påvises PCE. Generelt vurderes der at være indikation på fri fase, hvis PCE koncentrationen er større end 100 mg/kg TS. Analyseresultaterne fra K3 indikerer således ikke, at der er fri fase til stede. I K4 er der kun i en jordprøve udtaget 2,2 m u.t. påvist et højt indhold af PCE (456 mg/kg TS), hvilket indikerer tilstedeværelsen af fri fase,

52 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 46 mens alle 4 Sudan IV test i intervallet fra 1,6-2,5 m u.t. viste indikation på fri fase. I H4 og K8 viste Sudan IV testene ikke indikation på fri fase, mens koncentrationen af PCE udtaget 2,4 m u.t. i H4 er større end de 100 mg/kg, der anses for at indikere tilstedeværelse af fri fase. I K8 påvises primært TCE, hvilket kan være årsagen til, at der ikke påvises fri fase ved Sudan IV testene. Der påvises dog koncentrationer på op til 300 mg TCE/kg TS, hvilket svarer til 75 % af opløseligheden for TCE, hvorfor det ikke kan udelukkes, at der også her kan være fri fase. På baggrund af de målte jordkoncentrationer og resultaterne af Sudan IV testene vurderes der at være fri fase ved både K3, K4 og H4 samt eventuelt ved K8. Ved K3 vurderes den fri fase primært at findes i dybden fra 4-5 m u.t., mens den fri fase i K4 sandsynligvis findes over et mindre dybdeinterval omkring 2,2 m u.t. I H4 vurderes der at forekomme fri fase 2,4-3,0 m u.t., mens der i K8 vurderes at være fri fase fra 4,3-4,9 m u.t. 5.3 Grundvand Der er i februar 2010 udtaget vandprøver fra boringerne etableret i samt i boringerne etableret i forbindelse med fase 1 undersøgelserne i Desuden er der i forbindelse med fase 1 udtaget vandprøver fra 10 GeoProbesonderinger. I fase 2 er der udtaget vandprøver fra 2 håndboringer samt fra 2 dybere GeoProbesonderinger. I det terrænnære grundvand fra håndboringerne H3 og H4 er der påvist høje koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler på hhv og µg/l i dybdeintervallet fra 1,3-1,8 m u.t. Der er påvist høje koncentrationer af både PCE og TCE. Den terrænnære grundvandsforurening er ikke afgrænset, da der kun er truffet terrænnært grundvand få steder på lokaliteten. Den horisontale forureningsudbredelse for chlorerede opløsningsmidler ca. 2 m u.t. ses i figur 5.21.

53 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 47 Figur 5.21: Horisontal forureningsudbredelse for sum af chlorerede opløsningsmidler i det terrænnære grundvand i kote 16 (ca. 2 m u.t.). I det dybere liggende grundvand er der fundet signifikant lavere koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler end i det terrænnære grundvand. Den højeste koncentration af chlorerede opløsningsmidler er her påvist i GeoProbesondering GB11 (8-9 m u.t.) på 306 µg/l, mens der generelt er påvist mindre end 2 µg/l i de øvrige boringer. Den horisontale forureningsudbredelse for chlorerede opløsningsmidler ca. 9 m u.t. ses i figur 5.22.

54 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 48 Figur 5.22: Horisontal forureningsudbredelse for sum af chlorerede opløsningsmidler i det sekundære grundvand i kote 9 (ca. 9 m u.t.). I det sydvest-nordøst gående profil fra GB10 til GB8 (figur 5.23) er den vertikale forureningsudbredelse illustreret, jf. figur Figur 5.23: Placering af profil GB10 til GB8 i figur 5.24.

55 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 49 Figur 5.24: Sum af chlorerede opløsningsmidler i grundvandet i det sydvest-nordøst gående profil fra GB10 til GB8. Profilet findes desuden i bilag 14. Som det fremgår af figur 5.24 er de højeste koncentrationer som nævnt påvist i det terrænnære grundvand i H3 og H4 samt i det sekundære magasin i GB11. Disse boringer ligger alle i hotspot området i den nordlige del af indsorteringen mod mellemgangen. Ved prøvetagning af det terrænnære grundvand i håndboringerne H3 og H4 er der kun truffet en relativ lav vandmængde, hvorfor det ikke var muligt at udtage prøver til akkrediteret analyse. Det samme gør sig gældende for GB11. Udover analyserne fra GB1-GB10 udført i forbindelse med fase 1, er der derfor kun udtaget vandprøve til akkrediteret analyse fra GB2B. For denne GeoProbesondering er der ved feltanalysen ikke påvist chlorerede opløsningsmidler over detektionsgrænsen på 1-2 µg PCE pr. liter, mens der ved den akkrediterede analyse er påvist 0,077 µg PCE pr. liter. 5.4 FLUTe-linere Som led i kortlægningen af den vertikale forureningsspredning i hot spot områderne ved M5 og M6 er der installeret FLUTe linere til identifikation af tilstedeværelsen af fri fase. Som sagt er der både installeret almindelige linere og FLU- Te linere med aktivt kul. Fra sidstnævnte er der analyseret prøver af det aktive kul ved DSITMS metoden, se bilag 15. Generelt er der ikke påvist en klar identifikation af fri fase ved den visuelle gennemgang af de almindelige linere og linere med aktivt kul. Der ses dog enkelte steder tegn på fri fase, se tabel 5.4 og figur 5.25.

56 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 50 Liner Tegn på fri fase ved visuel gennemgang F1A Ikke tegn på fri fase med chlorerede opløsningsmidler 0,5-0,7 m u.t.: Svagt udslag, tegn på NAPL F1B 2,68-2,8 m u.t.: Svagt udslag 2,8-2,94 m u.t.: Kraftigere udslag 2,94-3,18 m u.t.: Svagt udslag 6,7-7,05 m u.t.: Meget svagt udslag, tegn på NAPL, evt. pga. olie fra GeoProbe-rør F1C 1,4-1,5 m u.t.: Svagt udslag 1,5-1,75 m u.t.: Lidt tydeligere udslag 1,75-1,9 m u.t.: Svagt udslag 6,8-7,0 m u.t.: Svagt udslag 7,0-7,18 m u.t.: Kraftigt udslag 7,18-7,15 m u.t.: Svagt udslag F2A Ikke tegn på fri fase F3A 2,2-2,95 m u.t.: Svagt udslag 5,3-5,6 m u.t.: Meget svagt udslag, tegn på NAPL F3B På begge sider: 1,9-2,4 m u.t.: Svagt udslag 4,6-5,3 m u.t.: Svagt udslag (mest markant ved 4,8) Tabel 5.4: Oversigt over hvor, der ved visuel bedømmelse, er tegn på fri fase på linerne. (Svagt udslag er bedømt uf fra at der forekommer lille område med rødfarvning) Der ses ikke en klar sammenhæng mellem resultaterne fra den visuelle gennemgang af linerne og analyseresultaterne fra FLUTe linerne med aktivt kul, jf. tabel 5.4 og figur I størstedelen af tilfældene er der svagt farveudslag i dybder, hvor der ikke påvises større indhold af chlorerede opløsningsmidler. For liner F3B og F1B forekommer der dog farveudslag i dybderne 4,8 m u.t. hhv. 2,94 m u.t., hvor der også påvises høje indhold af TCE ved de analyserede kulprøver. Som det fremgår af figur 5.26, så viser analyserne af linerne, at forureningen primært findes i intervallet 2-5 m u.t. ved M5 og 3-6 m u.t. ved M6. Forureningen består primært af TCE, jf. bilag 15. Fra FLUTe liner F3B (med dobbelt aktivt kul) er der udtaget prøver af kul på begge sider af lineren fra samme dybder. Der ses god overensstemmelse mellem resultaterne fra disse prøver, se bilag 15. Ved M6, hvor der har været placeret en liner med aktivt kul i hhv. 24 (F1B) og 36 (F1C) timer, ses de højeste koncentrationer generelt på lineren, der har siddet ca. 36 timer i formationen. Det er primært TCE, der er adsorberet til linerne. Det kan tyde på, at det tager noget tid, inden forureningskomponenterne adsorberes til det aktive kul. Det kan dog også skyldes variationer i koncentrationsniveau i jordmatricen, idet der over meget små afstande kan forekomme store forskelle i koncentrationen af chlorerede forbindelser. Linerne er placeret med ca. 30 cm afstand fra hinanden.

57 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 51 Figur 5.25: Eksempel på tegn på fri fase udslag på FLUTe liner med aktivt kul.

58 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 52 FLUTe liner F1B Sum chlorerede FLUTe liner F3B Sum chlorerede F1B F1C Figur 5.26: Data FLUTe linerne. F1B og F1C er placeret ved M6, og F3C er placeret ved M Sammenstilling af data fra klynger I to områder omkring hotspot for forureningen med chlorerede opløsningsmidler, er der udført en MIP-sondering, udtaget en kerneprøve til PID-måling og jordanalyse samt installeret FLUTe-linere til direkte påvisning af fri fase. I det følgende sammenholdes data fra de forskellige undersøgelsesmetoder i hvert af de to områder. Placeringen af de to klynger fremgår af figur 5.27.

59 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 53 Figur 5.27: Placering af klynger med MIP data, kerneprøver og FLUTe-linere. I den nordligste klynge findes MIP sondering M6, kerneprøve K1 og FLUTe liner F1A, F1B og F1C. F1A er en almindelig FLUTe liner, mens F1B og F1C er linere med både hydrofobt blæk og aktivt kul, som har været installeret i hhv. 24 og 36 timer. Data fra den nordligste klynge ses i figur I den sydlige klynge findes MIP sondering M5, kerneprøve K3 og FLUTe liner F3A (almindelig FLUTe liner) og F3B (FLUTe liner med dobbelt aktivt kul). Data fra den sydlige klynge ses i figur 5.29.

60 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 54 MIP M6 PID [µv] MIP M6 FID [µv] MIP M6 XSD [µv] Kerneprøve K1 Sum chlorerede [mg/kg-wv] Kerneprøve K1 PID [ppm] FLUTe liner F1B Sum chlorerede 0,E+00 3,E+06 5,E ,E+00 3,E+06 5,E ,E+00 3,E+06 5,E F1B F1C Figur 5.28: Data fra den nordligste klynge M6, K1 og F1B. Graferne findes desuden i bilag 16. Som det fremgår af figur 5.28 er der god overensstemmelse mellem data fra MIP-sonderingen, PID og jordanalyser fra kerneprøven og analysen af det aktive kul på lineren. Alle datasættene viser, at forureningen primært findes i dybdeintervallet fra 2-5 m u.t. Undtaget herfor er fri fase identifikationen vurderet pba. farveudslag på linerne, idet det kun er liner F1B, der viser farveudslag i dette niveau. Data fra den sydlige klynge ses i figur Datasættet viser god overensstemmelse mellem PID og XSD signalet ved MIP sonderingen og indholdet af chlorerede opløsningsmidler i jordprøverne samt PID-målingerne af jordprøverne. Analysen af det aktive kul i lineren viser ligeledes god overensstemmelse med både XSD signalet og jordprøverne. Data viser, at forureningen med chlorerede opløsningsmidler primært findes i dybdeintervallet fra 3-6 m u.t. Dette stemmer også meget godt overens med fri fase detektionen vurderet pba. liner F3B, men ikke med liner F3A.

61 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 55 MIP M5 PID [µv] MIP M5 FID [µv] MIP M5 XSD [µv] Kerneprøve K3 Sum chlorerede [mg/kg-wv] Kerneprøve K3 PID [ppm] FLUTe liner F3B Sum chlorerede 0,E+00 3,E+06 5,E ,E+00 3,E+06 5,E ,E+00 3,E+06 5,E Figur 5.29:Data fra den sydligste klynge M5 og K3. Graferne findes desuden i bilag Sammenstilling af feltanalyser og akkrediterede analyser Forureningsundersøgelsen i fase 2 baseret på TRIAD-metoden bygger på feltanalyser med den amerikanske anerkendte metode (EPA-Metode 8265). Da der ikke er tale om akkrediterede analyser er der i nogle punkter ligeledes udtaget prøver til akkrediteret analyse hos MILANA. Sammenstilling af feltanalyser og akkrediterede analyser for jordprøver findes i tabel 5.4, mens de for poreluftprøver findes i tabel 5.5.

62 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 56 Prøve Analyse PCE TCE mg/kg TS mg/kg TS K1 2,6 m u.t. K1 3,8 m u.t. K1 2,5 m u.t. K1 2,93 m u.t. K1 3,5 m u.t. K2 2,5 m u.t. K3 4,3 m u.t. H4 0,3 m u.t. H4 2,4 m u.t. Feltanalyse Feltanalyse Feltanalyse Feltanalyse Feltanalyse Feltanalyse Feltanalyse Feltanalyse Feltanalyse 40 2, ,5 15,5 0, , Akkrediteret Akkrediteret Akkrediteret Akkrediteret Akkrediteret Akkrediteret Akkrediteret Akkrediteret Akkrediteret 45 1,3 <0, ,5 4,3 8,1 0, ,051 0,8 Tabel 5.5: Sammenstilling af feltanalyser og akkrediterede analyser for jordprøver. Af tabel 5.5 ses, at feltanalyserne og de akkrediterede analyser for flere jordprøver giver resultater i samme størrelsesorden. Der ses dog for flere prøver en tendens til, at feltanalysen giver en højere koncentration end den akkrediterede analyse. Den ses ingen signifikant forskel i sammenhængen mellem akkrediterede analyser og feltanalyser for hhv. PCE eller TCE, jf. figur 5.30, dog er R 2 større for TCE end for PCE. For PCE ses der dog en tendens til en bedre korrelation mellem akkrediterede og feltanalyser for koncentrationer mindre end 20 mg/kg, mens denne tendens ikke ses for analyser for TCE, jf. bilag 21. En forklaring på forskellen i resultaterne på analysemetoderne kan være, at der er tale om jordprøver, hvorfor koncentrationen kan variere meget, selvom prøverne er udtaget i samme område og dybde. Sammenstillingen af data fra akkrediterede og feltanalyser bygger desuden kun på 9 jordprøver, hvorfor sammenligningsgrundlaget er relativt begrænset. Den generelt højere koncentration for feltanalyser, kan skyldes, at der er tale om to forskellige ekstraktionsmetoder, hvoraf felt-ekstraktionsmetoden umiddelbart skønnes mere effektiv. Betydningen af dette er dog ikke dokumenteret nærmere.

63 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side Sammenhæng mellem akkrediteret analyse og feltanalyse PCE - Jord y = 0,2959x R 2 = 0,0591 Akkrediteret analyse (mg/m 3 ) Feltanalyse (mg/m 3 ) 200 Sammenhæng mellem akkrediteret analyse og feltanalyse y = 0,3259x TCE - Jord R 2 = 0,248 Akkrediteret analyse (mg/m 3 ) Feltanalyse (mg/m 3 ) Figur 5.30: Sammenhæng mellem akkrediteret analyse og feltanalyse jord. Prøve Analyse PCE TCE Benzen Toluen Ethylbenzen+Xylen mg/m 3 mg/m 3 mg/m 3 mg/m 3 mg/m 3 PL13 PL17 PL36 PL37 PL38 PL43 PL63 PL65 PL72 Feltanalyse Feltanalyse Feltanalyse Feltanalyse Feltanalyse Feltanalyse Feltanalyse Feltanalyse Feltanalyse <DL <DL 70, ,4 92,5 19,5 2 <DL <DL <DL 16 <DL <DL <DL <DL <DL <DL <DL <DL <DL <DL <DL <DL <DL 61 <DL <DL <DL <DL <DL <DL <DL <DL 43,4 <DL <DL <DL <DL <DL <DL <DL Akkrediteret Akkrediteret Akkrediteret Akkrediteret Akkrediteret Akkrediteret Akkrediteret Akkrediteret Akkrediteret 0,058 0, ,0042 0,1 0, ,0027 1,0 0,0035 0,02 0,025 0,25 0,059 <0,0001 0,0032 0, ,011 0,0014 0,03 0,027 0,0009 0, ,0052 0,0066 7,3 0,0208 0, ,0185 0,217 0, , ,0125 <DL: Under detektionsgrænsen på ca. 5 µg/m 3 Tabel 5.6: Sammenstilling af feltanalyser og akkrediterede analyser for poreluftprøver.

64 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 58 Akkrediteret analyse (mg/m 3 ) Sammenhæng mellem akkrediteret analyse og feltanalyse PCE - Poreluft y = 4,5309x R 2 = 0, Feltanalyse (mg/m 3 ) 120 Sammenhæng mellem akkrediteret analyse og feltanalyse TCE - Poreluft y = 2,6138x R 2 = -0,1833 Akkrediteret analyse (mg/m 3 ) Feltanalyse (mg/m 3 ) Figur 5.31: Sammenhæng mellem akkrediteret analyse og feltanalyse i poreluft. Poreluftanalyserne udført ved feltanalysen og den akkrediterede analyse viser modsat jordanalyserne generelt en tendens til, at de akkrediterede analyser er højere end feltanalyserne, jf. tabel 5.6 og figur Sammenligningen af analyserne for PCE og TCE i poreluften bygger kun på 6 analyser, og grundlaget er dermed ligeledes her begrænset. For PCE ses der en god korrelation mellem akkrediterede og feltanalyser (R 2 =0,9053). Denne korrelation ændres dog hvis der ses bort fra den højeste værdi, der ligger markant højere end de øvrige, jf. bilag 21. Ved fjernelse af denne værdi falder korrelationsfaktoren til R 2 =0,5696. For TCE ses der derimod en bedre korrelation mellem akkrediterede og feltanalyse ved fjernelse af den højeste koncentration outlieren (0;110), jf. bilag 21. For stofferne benzen, toluen og ethylbenzen + xylen er det generelt ikke muligt at optegne grafer og på den måde sammenligne data fra de akkrediterede analy-

65 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 59 ser og feltanalyserne. Dette skyldes, at stort set alle feltanalyserne ligger under detektionsgrænsen, mens de akkrediterede analyser ligeledes er relativt lave. For benzen ligger 4 af de 9 akkrediterede analyser under detektionsgrænsen for feltanalyserne, hvilket betyder, at der er god overensstemmelse mellem disse analyser. For de resterende 5 analyser ligger koncentrationen for de akkrediterede analyser over detektionsgrænsen for feltanalyserne. Stort set samme billede ses for toluen og ethylbenzen + xylen. En forklaring på forskellen mellem de akkrediterede analyser og feltanalyserne kan være, at der anvendes to forskellige typer kul ved de to opsamlingsmetoder. Der kan således være forskel på adsorptionen ved de to metoder, hvilket dog ikke er undersøgt nærmere. Overordnet ses der ingen generelle tendenser ved sammenligning af de akkrediterede analyser og feltanalyserne for hhv. jord og poreluft. For en del af analyserne ligger koncentrationerne i samme størrelsesorden, mens der ligeledes ses prøver hvor der er markant forskel mellem de to analyser. Sammenligningsgrundlaget er dog relativt begrænset ligesom det ikke kan vurderes, hvor stor en del af forskellen der skyldes selve analysen og hvor stor en del der skyldes usikkerheder i forbindelse med prøvetagningen. 5.7 Sammenfatning Undersøgelserne på ALBA-grunden har vist, at forureningen med chlorerede opløsningsmidler i både poreluft og jord findes i den nord-vestlige del af indsorteringen samt ved mellemgangen, jf. figur Den højeste poreluftkoncentration for summen af chlorerede opløsningsmidler på mg/m 3 er fundet i P6 (tidligere undersøgelser), mens den højeste poreluftkoncentration ved undersøgelserne i 2010 er fundet i PL42 (607 mg/m 3 ). Poreluftforureningen med chlorerede opløsningsmidler er generelt højest i de øverste 3-4 m, hvorfra koncentrationen aftager over dybden og afgrænses til ca. 1 mg/m m u.t. Generelt påvises der primært PCE i den øvre del af den umættede zone, mens der påvises TCE i den nedre del.

66 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 60 Chlorerede opløsningsmidler Lettere kulbrinter Tungere kulbrinter Fri fase Figur 5.32: Sammenfatning af forureningsudbredelsen horisontalt. De højeste koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler i jorden findes generelt i samme område som den kraftigste poreluftforurening, dog er der påvist høje jordkoncentrationer i området omkring den østlige del af mellemgangen. De højeste koncentrationer i jorden påvises generelt i dybden omkring 2,5 m u.t. Det har i håndboring H1 ikke været muligt at afgrænse forureningen over dybden, da der 4,5 m u.t. er påvist et indhold af chlorerede opløsningsmidler på over 100 mg/kg TS, hvilket indikerer fri fase, og det ikke var muligt at føre håndboringen dybere. Sudan IV tests indikerer desuden, at der i kerneboring K3 og K4 findes fri fase, mens jordkoncentrationerne (>100 mg/kg TS) indikerer, at der også findes fri fase i områderne ved H1, H4, K1 og K8. Der er enkelte områder primært mod øst og vest, hvor forureningen ikke er endeligt afgrænset, primært grundet adgangsforholdene. Således er forureningen ikke afgrænset øst for M10/K4 pga. gasledninger og øst for M20/K8 pga. store vaskemaskiner. Poreluftsonderinger, boringer (B6, B5 og GB5) og MIPsonderinger (M22 og M23) placeret længere mod øst viser dog, at forureningen ikke konstateres i større afstand fra kildeområdet. Forureningen vest for H1 er afgrænset ved poreluftsonderinger, men det kan ikke udelukkes, at der kan forekomme dybereliggende forurening, som andre steder i kildeområdet, der ikke er afgrænset.

67 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 61 I området i den nord-vestlige del af lokaliteten omkring kludecontainerne er der påvist indhold af kulbrinter i både jord og poreluft. Denne forurening findes generelt i de øverste ca. 2 m. MIP sonderingerne i dette område viser desuden, at der generelt ikke ses signifikante udslag på FID-detektoren i dybder under 3 m. I området ved kludecontainerne er der primært tale om forurening med lettere kulbrinter, mens der i et mindre område ved den vestligste del af indsorteringen er påvist tungere kulbrinter, jf. figur Der er i forbindelse med undersøgelserne i 2010 truffet terrænnært grundvand i området omkring håndboringerne H3 og H4. Vandprøver udtaget fra disse boringer har vist et højt indhold af chlorerede opløsningsmidler på op mod µg/l. I det sekundære grundvand (8-9 m u.t.) er der i GeoProbesondering GB11 påvist et indhold af chlorerede opløsningsmidler på 306 µg/l, mens der generelt ikke påvises over 2 µg/l i det sekundære og primære grundvand.

68 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side KONCEPTUEL MODEL OG MASSEBEREGNING Konceptuel model Forureningen på lokaliteten vurderes overvejende at være sket som følge af overfladespild (overfladespild fra håndtering og oplag af kemikalier, udhældning af procesvand eller brugte kemikalier på jorden, kondensat fra luftafkast el.lign.) eller terrænnære spild (via udledning i kloaksystem). Den videre spredning af forurenende stoffer i jorden afhænger af de enkelte stoffers egenskaber. De tungere oliestoffer vil primært findes i overjorden, mens de chlorerede stoffer og de lettere oliekomponenter vil findes i den terrænnære og dybere poreluft samt spredes via porevandet til grundvandsmagasinet. I den aktuelle geologi kan de mobile forureningskomponenter forventes at findes i poreluft og evt. porevand i nærområdet omkring spildstederne og derfra spredes vertikalt gennem fyldlaget og lerformationen. I det umættede fyldlag og i sandlaget vil forureningen spredes radiært ud fra nedsivningsområderne ved diffusion. Generelt forekommer der kun meget begrænsede vandførende sekundære magasiner på lokaliteten, hvorfor der kun vil forekomme en lille forureningsspredning i det terrænnære grundvand. Forureningsspredningen vil derimod være styret af sprækkerne i moræneleren. På lokaliteten er der observeret en tydelig redoxgrænse i moræneleret. Over redoxgrænsen forekommer der erfaringsmæssigt mange sprækker både subhorisontalt og vertikalt, hvilket bevirker, at der vil være en hurtig vertikal transport i den oxiderede zone i moræneleren. Når forureningen rammer redoxgrænsen, bliver den bremset pga. færre sprækker i den underliggende del af moræneleret, og spredningen vil primært foregå horisontalt i den opsprækkede zone omkring redoxgrænsen. De steder, hvor der findes subvertikale sprækker eller eventuelle lokale områder med større sandindhold (f.eks. sandslirer), vil forureningen igen spredes vertikalt. Transporten i den reducerede zone er således markant langsommere end i den oxiderede zone, hvorfor der vil være god tid til, at forureningen kan diffundere

69 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 63 ind i matrixen, så der ikke vil konstateres egentlig fri fase men primært høje forureningskoncentrationer. Undersøgelserne på ALBA-grunden har vist, at der i området omkring indsorteringen findes flere områder, hvor der vurderes at findes chlorerede opløsningsmidler som fri fase. Den fri fase vurderes generelt at findes i dybdeintervallet fra 2 til 5 m u.t. Tilstedeværelsen af fri fase resulterer i høje poreluftkoncentrationer samt høje vandkoncentrationer i det terrænnære vand. Som nævnt vil forureningen spredes til det sekundære og det primære grundvandsmagasin via det infiltrerende porevand. Potentielt kan forureningen også spredes som fri fase gennem sprækker i moræneleret, men koncentrationerne i grundvandet tyder ikke på dette. På baggrund af undersøgelserne vurderes den fri fase primært at forekomme som residual fri fase, dvs. som dråber i kornskelettet snarere end som sammenhængende områder af fri fase (pools). På baggrund af de udførte undersøgelser er der optegnet en konceptuel model for forureningsudbredelsen i et sydvest-nordøst gående snit gennem kildeområdet er sammenfattet. Den konceptuelle model opsumerer på jord-, poreluft- og grundvandsforureningen og angiver, hvorvidt der er tale om svag, middel eller kraftig forurening, jf. figur 6.1. I bilag 17 findes det tilsvarende snit, der danner grundlag for modellen i figur 6.1. Figur 6.1: Konceptuel model for forureningsudbredelsen på ALBA-grunden.

70 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side Masseberegning På baggrund af de foreliggende data for indholdet af chlorerede opløsningsmidler i jord, grundvand og poreluft, er der estimeret en fordeling af massen af chlorerede opløsningsmidler på lokaliteten. På figur 6.2 er angivet et område (område 4), inden for hvilket det er estimeret, at jordkoncentrationen i gennemsnit er 7,5 mg/kg. Afgrænsningen er foretaget på baggrund af figur 5.14, der viser den horisontale forureningsudbredelse af chlorerede opløsningsmidler i jorden. Inden for område 4 er der 3 delområder med fri fase samt 4 mindre områder (ved K2, K5, K7 og H3), hvor der er konstateret høje indhold af chlorerede opløsningsmidler. For områderne med fri fase er der taget udgangspunkt i de kontureringer, der er skitseret på figur 6.1, og den totale mængde chlorerede opløsningsmidler er estimeret ud fra jord-, vand- og poreluftkoncentrationer til ca. 50 kg. Beregningerne er vedlagt i bilag 18 og sammenfattet i tabel 6.1. Chlorerede opløsningsmidler i jord gennemsnitlig ca. 7,5 mg/kg Fri fase Figur 6.2: Angivelse af områder der er medregnet i masseberegningen.

71 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 65 Område nr. Beskrivelse Dybde (m u.t.) Areal (m 2 ) Mængde (kg) 1 Indsortering ved de tidligere ,1 rensemaskiner (ved M5 og M6) og mellemgangen. 2 Indsortering mod øst (ved 3-5,5 4 3,1 M20) 3 Mellemgangen (ved M10) 1,5-2,6 4 2,2 4 Område i den nord-vestlige del ,8 af indsorteringen samt ved mellemgangen, hvor det er vurderet at der gennemsnitligt er en jordkonc på 7,5 mg/kg. Område 1-3 og 4A. 4A Del af areal 4 1,3 Arealer ved K2, K5, K7 og H3, hvor det er vurderet at koncentrationen er større end 10 mg/kg K2 (1,7-3,5) K5 (2,2-3,2) K7(2,3-3,05) H3 (2,1-2,4) Total masse chlorerede stoffer Ca. 50 Tabel 6.1 Beregning af massen af chlorerede opløsningsmidler på ALBA-grunden Det bemærkes, at beregningerne er udført på baggrund af skøn af forureningsudbredelsen og ekstrapoleringer af målte koncentrationer til større områder end punktmålingerne, og må derfor ikke anses for eksakte mængder, men snarere størrelsesordener

72 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side RISIKOVURDERING 7.1 Chlorerede opløsningsmidler Det højeste indhold af chlorerede opløsningsmidler i vandet er fundet i vandprøven udtaget fra håndboring H4 1,65 m u.t. Prøven viste et indhold af PCE og TCE på hhv og µg/l. Risikovurderingen for påvirkning af det primære grundvandsmagasin er beregnet ved brug af JAGG på baggrund af den målte TCE koncentration i H4. Til beregningen er benyttet de angivne parametre i tabel 7.1. Den hydrauliske ledningsevne er vurderet at være gældende for opsprækket kalk, mens den hydrauliske gradient er bestemt på baggrund af et potentialekort udarbejdet for Høje Tåstrup Kommune i anden sammenhæng. Beregningen findes desuden i bilag 19. Nettoinfiltration 50 mm/år Areal 58 m 2 Hydraulisk ledningsevne 1*10-4 m/s Hydraulisk gradient 0,003 Tabel 7.1: Parametre benyttet ved risikovurdering i JAGG. Nettonedbøren er sat til en relativ lav værdi, da hotspot området er beliggende under bygningen. Desuden stemmer en nettoinfiltration på ca. 50 mm/år overens med den vandmængde, der på baggrund af trykniveauerne i det sekundære og primære magasin, kan forventes at infiltrere til det primære magasin. Strømningen i det sekundære magasin knyttet til sandlaget ca. 8-9 m u.t. vurderes at være relativ lav. Desuden har magasinet en relativ lille vertikal udbredelse, hvorfor der ved JAGG-beregningerne ikke medregnes en horisontal strømning i det sekundære magasin. TCE koncentrationen fundet i H4 vil i henhold til JAGG beregningen resultere i en koncentration på ca µg/l i det primære grundvand ca. 50 m nedstrøms svarende til et års strømning. I det sekundære magasin er der i boring GB11 fundet en koncentration af chlorerede opløsningsmidler på 306 µg/l, hvoraf 270 µg/l er TCE.

73 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 67 I det primære magasin er det ikke påvist over 0,1 µg TCE pr. liter og over 1 µg PCE pr. liter. Den chlorerede forbindelse, der er påvist i den højeste koncentration i det primære grundvand, er 1,1-DCA, hvor der i GB m u.t. er påvist 1,3 µg/l. Der er ikke påvist 1,1,1-TCA i hverken poreluft eller grundvand, hvorfor det ikke var forventet at finde 1,1-DCA. I boring B28 der er beliggende ved det nord-vestlige hjørne af grunden, er der i alle tre filtre påvist chlorerede opløsningsmidler incl. 1,1-DCA. Denne boring er beliggende opstrøms for området forurenet med chlorerede opløsningsmidler, hvorfor der kan være tale om bidrag fra en anden forurening. Koncentrationsniveauet i B28 er generelt i samme størrelsesorden som i de øvrige filtersatte boringer. Ved en nettoinfiltration på 50 mm/år og en porøsitet for moræneleren på 0,3 vil den teoretiske transporttid fra terræn til kalken ca. 12 m u.t. være omkring 70 år. Der kan dog forekomme hurtigere transporttid i områder med opsprækket moræneler. Da forureningen med chlorerede opløsningsmidler er sket i perioden fra 1960 til 1994, og da der pt. kun er påvist lave koncentrationer i det primære grundvand, vurderes det ikke sandsynligt, at forureningen på nuværende tidspunkt er slået fuldt igennem i det primære magasin. Med den nedadrettede gradient, der er påvist ved nærværende undersøgelse, forventes det at forureningen vil bevæge sig mod det primære magasin. På baggrund af ovenstående vurderes det, at forureningen med chlorerede opløsningsmidler udgør en risiko for grundvandsressourcen i området. 7.2 Kulbrinter I poreluftpunktet PL17 ved kludecontainerne, er det højeste kulbrinteindhold på mg/m 3 påvist. Omregnes denne poreluftkoncentration til koncentrationen i porevandet fås 124 µg/l ved brug af cyklohexan som modelstof. Udføres der en tilsvarende JAGG beregning som for chlorerede opløsningsmidler ved brug af parametrene angivet i tabel 7.2, fås en koncentration i det primære grundvand ca. 50 m nedstrøms på ca. 3 µg/l. Denne koncentration er mindre end grundvandskvalitetskriteriet for total kulbrinter på 9 µg/l. Nettoinfiltration 50 mm/år Areal 60 m 2 Hydraulisk ledningsevne 1*10-4 m/s Hydraulisk gradient 0,003 Tabel 7.2: Parametre benyttet ved risikovurdering i JAGG.

74 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 68 Den målte poreluftkoncentration benyttet ved JAGG beregningen er fundet tæt på terræn. Der vil med stor sandsynlighed ske nedbrydning af oliekomponenterne ned gennem det umættede lerlag, hvorfor den porevandskoncentration der når det primære grundvand, kan forventes at være markant lavere end 124 µg/l. Dette underbygges desuden af, at kulbrinteforureningen generelt kun er set i de øverste meter, og ikke på samme måde som de chlorerede forbindelser, der er spredt over dybden. Den udførte risikovurdering for kulbrinter er derfor meget konservativ.

75 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side EVALUERING AF TRIAD-METODEN I det følgende er erfaringer fra afprøvning af det dynamiske undersøgelseskoncept i Danmark samt økonomiske betragtninger beskrevet. Anvendelsen af dynamiske arbejdsplaner og feltlaboratorium (real-timemålemetoder) har gjort det muligt at tilpasse dataindsamlingen og feltaktiviteterne til de lokalitetsspecifikke forhold og analyseresultater, efterhånden som de fremkommet. Det har resulteret i en væsentlig effektivisering af gennemførelsen af undersøgelsesforløbet, idet beslutninger og justeringer er afgjort, mens feltarbejdet har stået på. Dette står i kontrast til mere traditionelle undersøgelsesforløb, hvor en typisk analysetid på 1-2 uger uvægerligt vil afbryde feltarbejdet og nødvendiggøre adskillige på hinanden følgende delfaser, som medvirker til at forlænge undersøgelsesprocessen og gøre beslutningsprocessen mere træg. For at det er økonomisk rentabelt med et mobilt analyselaboratorium, skal der dog genereres mange prøver på kort tid, da det er muligt at analysere ca. 80 prøver om dagen. Som angivet i afsnit 2 er det essentielt for det dynamiske undersøgelseskoncept, at der er foretaget en systematisk planlægning af undersøgelsesforløbet for at få det fulde udbytte af real-time-dataindsamlingen, således at de indkomne data let kan integreres i den konceptuelle model, og beslutningsgrundlaget løbende kan revideres. Ved større sager, hvor der er mange undersøgelsesaktiviteter i gang samtidig, og der ydermere forekommer produktion som der skal tages hensyn til, anses det for nødvendigt at have fuldtidstilsyn ved en erfaren medarbejder med beslutningskompetence for at sikre størst udbytte af det dynamiske undersøgelseskoncept. Ligeledes er det vigtigt, at have en tæt og løbende kontakt med/orientering af regionen i forbindelse med justering af undersøgelsesaktiviteterne. Anvendelsen af et feltlaboratorium giver mulighed for løbende at få foretaget analyser af indkomne prøver, samtidig med at der kan foretages væsentlig flere analyser uden at give køb på repræsenterbarheden af prøverne eller at øge udgifterne til undersøgelsesprogrammet væsentligt. Ved den hurtige prøveomsætning

76 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 70 (time-basis) sikres det, at de indkomne resultater løbende influerer på planlægningen og fremdriften af de efterfølgende feltaktiviteter. RockWorks har vist sig velegnet til at samle og præsentere alle nuværende og tidligere hydrologi-, geologi- og forureningsdata på lokaliteten i én integreret model, samt til samling af alle analysedata. Ved løbende at indtaste data i databasen og opdatere den konceptuelle model har det været muligt hele tiden at have overblik over den eksisterende viden, og derved opnå et mere veldokumenteret grundlag til løbende at kunne foretage justeringer af undersøgelserne. Opdateringen af modellen blev således foretaget, når der forelå en større datamængde, der havde indflydelse på den konceptuelle forståelse. Det viste sig ikke at være formålstjenstligt at opdatere modellen ved små justeringer, men når der var generet en større mængde data var modellen medvirkende til at give et godt overblik over forureningsudbredelsen. Erfaringerne fra det dynamiske undersøgelseskoncept på ALBA-grunden kan således opsummeres til: Effektivt og komprimeret undersøgelsesforløb Detaljeret forureningsbillede indenfor kort tid Løbende justering og målretning af undersøgelserne ift. forureningskortlægningen Større datagrundlag og sikkerhed for beslutning Reduktion i omkostninger ift. indsamlet datamængde Succes forudsætter grundig planlægning af undersøgelserne og løbende opfølgning på resultater RockWorks er et godt værktøj til opstilling af konceptuel model Grundejere bliver forstyrret mindre og i færre omgange Meget spændende måde at arbejde på 8.1 Sammenligning med andre sager ved traditionel strategi I det følgende sammenlignes sagen på ALBA-grunden med to andre sager, der er udført efter den mere traditionelle undersøgelsesstrategi (Frydensbergvej 29, Stenløse og Område II, Skuldelev). De tre sager vurderes overordnet at være sammenlignelige og har alle haft et omfang svarende til at undersøgelserne kan danne grundlag for et afværgeprogram. De tre sager sammenholdes i forhold til tid, datatæthed og økonomi. For alle tre sager gælder, at de indledende undersøgelser ikke er medtaget. I bilag 20 findes en mere detaljeret oversigt over de forskellige undersøgelsesfaser og de tilhørende aktiviteter.

77 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side Tid Ved at benytte TRIAD-metoden kan der opnås en væsentlig reduktion i den periode, som undersøgelsesfasen strækker sig over. Ved traditionelle forureningsundersøgelser vil undersøgelserne på større sager ofte bestå af flere undersøgelsesfaser f.eks. indledende undersøgelser, supplerende undersøgelser og omfattende undersøgelser. Ved TRIAD-metoden søges det at reducere undersøgelsesperioden signifikant ved at udføre intensive undersøgelser med løbende analyse af data i feltlaboratorium over en kortere periode. For sagen på ALBA-grunden blev fase 1 udført i januar/februar 2010, mens fase 2 er udført i april Undersøgelserne er afrapporteret i juni/juli 2010, jf. figur 8.1. ALBA-GRUNDEN, HØJE TAASTRUP Aktivitet Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Oplæg Undersøgelser Rapportering Figur 8.1: Sagsforløb for sagen på ALBA.grunden. Sagsforløbet for sagen Frydensbergvej 29, Stenløse er illustreret i figur 8.2. De første undersøgelser er startet i foråret 2005 og afrapporteret i slutningen af Den endelige godkendte rapport foreligger i sommeren I sommeren 2007 udføres der yderligere undersøgelser, der ligeledes afrapporteres i sommeren Herefter er der udarbejdet skitseprojekt og afværgeprogram, hvilket ikke indgår i denne sammenligning. Sagsforløbet for Frydensbergvej vurderes som værende et typisk sagsforløb, hvor undersøgelserne er udført relativt effektivt. Aktivitet Oplæg Undersøgelser Rapportering FRYDENSBERGVEJ 29, STENLØSE Apr. Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Figur 8.2: Tidslinie for sagsforløbet på Frydensbergvej 29, Stenløse. Sagen Område II i Skuldelev har varet fra 2004 til Sagen er dog ikke startet som en selvstændig sag før i 2008, da den tidligere har været en del af en større sag omfattende flere undersøgelsesområder i Skuldelev. Sagen i Skuldelev er indtil 2008 præget af flere mindre undersøgelsesforløb, der efterfølgende afrapporteres, jf. figur 8.3.

78 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 72 Aktivitet Oplæg Undersøgelser Rapportering Aktivitet Oplæg Undersøgelser Rapportering Aktivitet Oplæg Undersøgelser Rapportering OMRÅDE II, SKULDELEV Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Figur 8.3: Tidslinie for sagsforløb på Område II, Skuldelev Datatæthed I det følgende belyses datatætheden for de tre sager. I tabel findes en oversigt over de aktiviteter, der er udført på ALBA-grunden, på Frydensbergvej 29, Stenløse og i Skuldelev område II. Som det fremgår af tabel 8.1 har feltlaboratoriet benyttet på ALBA-grunden i forbindelse med fase 2 resulteret i over 400 feltanalyser. Der er ydermere udført 23 MIP-sonderinger (162,5 m) samt udtaget kerneprøver i 8 punkter. ALBA-GRUNDEN, 2010 Aktivitet Antal punkter Antal meter Antal analyser felt Filtersatte boringer 4 50,5 Antal analyser akkrediterede Jordprøver fra boringer 4 4 Vandprøver boringer GeoProbe sonderinger , Poreluft MIP sonderinger ,5 45 Vand - terrænnært 7 7 Kerneprøver Håndboringer 4 14, Sudan IV 18 FLUTe-linere Tabel 8.1: ALBA-grunden oversigt over aktiviteter. På Frydensbergvej 29 er der udført i alt 10 GC-feltanalyser samt ca. 100 akkrediterede analyser. Der er ikke udført MIP-sonderinger, GeoProbesonderinger e.l.

79 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 73 Antallet af undersøgelsespunkter for denne sag er dermed markant lavere end for ALBA-sagen. Aktivitet FRYDENSBERGVEJ 29, STENLØSE, Antal Antal punkter meter Filtersatte boringer ,5 Antal analyser felt Antal analyser akkrediterede Jordprøver fra boringer Håndboring 1 1,5 Vandprøver boringer Poreluft Sudan IV 15 ATD-rør 5 5 Volumenpumpning 1 Geoteknik 1 TV-inspektion af kloak 1 30 Tabel 8.2: Frydensbergvej 29, Stenløse oversigt over aktiviteter. For sagen Skuldelev, område II har undersøgelsesforløbet varet fra 2004 til 2010 inden for hvilket, der er udført en lang række aktiviteter i området, jf. tabel 8.3 og bilag 20. Undersøgelserne har blandt andet omfattet udførelse af i alt 28 boringer (331 boremeter), hvorfra der er analyseret 77 jordprøver og 79 vandprøver. Der er desuden udført en række GeoProbesonderinger (231,5 m), hvorfra der er udtaget i alt 56 vandprøver. Undersøgelserne har ydermere omfattet udførelse af 15 MIP sonderinger (204,1 m). I alt har undersøgelserne i område II i Skuldelev gennem perioden fra 2004 til 2010 resulteret i samlet 230 akkrediterede analyser.

80 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 74 SKULDELEV OMRÅDE II, Aktivitet Antal punkter Antal meter Antal analyser felt Filtersatte boringer Antal analyser akkrediterede Jordprøver fra boringer Vandprøver boringer GeoProbe sonderinger ,5 56 Poreluft MIP sonderinger ,1 Håndboringer 7 20,5 Sudan IV 25 FLUTe-linere 5 Pumpetest 5 Geoteknik 1 Pejlerunder 2 Prøvegravning 1 HPT-sondering 5 Tabel 8.3: Skuldelev område II oversigt over aktiviteter Økonomi Sammenlignes økonomien for de 3 sager jf. tabel ses, at Frydensbergvej har haft de laveste omkostninger, mens Skuldelev område II har haft de højeste. Sammenholdes dette med antallet af datapunkter for de forskellige lokaliteter, passer det med, at antallet af analyser på Frydensbergvej er halvt så stort som i Skuldelev. Antallet af analyser på ALBA-grunden er til gengæld markant højere end i Skuldelev, selvom Skuldelev sagen har været dyrere. Hertil skal det dog nævnes, at omfanget af fri fase for sagen i Skuldelev er større end på ALBAgrunden, ligesom forureningen i Skuldelev generelt ligger dybere og over et større areal end på ALBA-grunden. Desuden har det i Skuldelev været nødvendigt at udføre boringer gennem et sikringsrum, hvilket har øget omkostningerne.

81 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 75 FRYDENSBERGVEJ 29, STENLØSE Aktivitet Honorar Udlæg Regionen Total Undersøgelser Undersøgelser I alt Tabel 8.4: Økonomi for sagen Frydensbergvej 29, Stenløse. ALBA-GRUNDEN Aktivitet Honorar Udlæg Regionen Total FASE 1, FASE 2, I alt Tabel 8.5: Økonomi for sagen på ALBA-grunden. SKULDELEV OMRÅDE II Aktivitet Honorar Udlæg Regionen Total Undersøgelser Undersøgelser Undersøgelser Undersøgelser Undersøgelser I alt Tabel 8.6: Økonomi for sagen Skuldelev område II. På baggrund af sammenligningen af de 3 sager i forhold til undersøgelsesaktiviteter, antallet af analyser, undersøgelsesperiode og økonomi vurderes det, at undersøgelseskonceptet benyttet på ALBA-grunden i høj grad er rentabelt. Omkostningerne til feltlaboratoriet er relativt høje, hvorfor det er afgørende, at der udtages og analyseres tilstrækkeligt mange prøver Sammenfatning Nøgletal for de tre lokaliteter er sammenfattet i nedenstående søjlediagrammer, Figur 8.4 og Figur 8.5. Figur 8.4 viser tidsforløbet for de tre sager dels det totale tidsforløb, dels hvor stor en del feltarbejdet har optaget heraf. Tidsforløbet for lokaliteten Område II, Skuldelev er vist for perioden fra januar 2008, hvor området overgik til at være

82 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 76 selvstændig sag. På den sekundære y-akse vises endvidere datatætheden for de tre sager, vist som antal analyser (felt og laboratorium summeret) per sag. Tidsforbrug undersøgelser, heraf feltarbejde, uger ALBA, Taastrup Frydensbergvej 29, Stenløse Område II, Skuldelev Datatæthed - antal analyser Tidsforløb, uger Feltarbejde, uger Datatæthed, antal analyser Figur 8.4: Sammenligning af tidsforløb og datatæthed for de tre lokaliteter Af figuren ses det, at ALBA-sagen har forløbet over markant (3,5 gange) kortere tid end de to andre lokaliteter. Dette gælder både for det totale sagsforløb og for feltdelen heraf. De to andre lokaliteter sammenligner sig i totalt sagsforløb, men feltarbejdet i Område II, Skuldelev udgør en relativt større del af sagsforløbet end på Frydensbergvej 29, Stenløse, proportionalt med den større datatæthed i Område II. Datatætheden, målt som antal analyser, er markant større på ALBA end på de to andre lokaliteter ca. dobbelt så stor som Område II, Skuldelev og ca. fire gange så stor som Frydensbergvej 29, Stenløse. Figur 8.5 viser totalprisen for de tre sager samt prisen per datapunkt, udregnet som totalprisen divideret med antal analyser. Endvidere er vist tidsforbruget for regionens sagsmedarbejder(e) på de enkelte sager. Tidsforbruget er angivet i anslået lønomkostning. Det ses af figuren, at tidsforbruget hos regionen ligger relativt ens for Frydensbergvej 29 og Område II, mens tidsforbruget for ALBA kun udgør ca. en tredjedel af forbruget på de to andre sager. Forskellen i tidsforbruget hos regionen svarer omtrent til forskellen i det totale tidsforløb for sagerne og afspejler således dels at der løbende bruges tid på idriftværende sager, dels at sager, der

83 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 77 strækker sig over længere tid typisk er mere faseopdelt, hvilket kræver tidsforbrug ved opstart og afslutning af de respektive faser (oplæg hhv. rapportering). Totalprisen for undersøgelserne ligger relativt ens, med Område II som den dyreste, Frydensbergvej 29 som den billigste (60 % af Område II) og ALBA ca. midt imellem (87 % af Område II). Sammenholdes totalprisen med den resulterende datatæthed (målt som antal analyser) ses billedet at skifte, således at prisen per datapunkt er dyrest på Frydensbergvej 29, billigst på ALBA (30 % af Frydensbergvej) og med Område II ca. midt imellem (73 % af Frydensbergvej) Totalpris, kr Tidsforbrug Regionen hhv. pris pr datapunkt, kr Totalpris, kr ALBA, TaastrupFrydensbergvej 29, Stenløse Område II, Skuldelev Tidsforbrug Regionen, kr Pris pr datapunkt/ analyse, kr Figur 8.5: Sammenligning af totalpris, pris pr datapunkt og tidsforbrug i regionen for de tre lokaliteter I Figur 8.6 er de fem nøgleparametre Tidsforløb, Tidsforbrug i regionen, Totalpris, Datatæthed og Pris per datapunkt sammenstillet i en enkelt figur. Figuren sammenfatter, at den dynamiske undersøgelsesstrategi, der er anvendt på ALBA medfører en kortere sagsforløb, et mindre tidsforbrug i regionen, en større datatæthed, en sammenlignelig totalpris, men en mere fordelagtig pris per datapunkt i forhold til de traditionelle om end i det regi relativt effektive sagsforløb, der er implementeret på de to andre lokaliteter.

84 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 78 ALBA, Taastrup Frydensbergvej 29, Stenløse Område II, Skuldelev Tidsforbrug Regionen, 100 kr Tidsforløb, dage Datatæthed, antal analyser Totalpris, kr Pris pr datapunkt, 10 kr Figur 8.6: Sammenligning af de tre lokaliteter ved fem nøgleparametre På baggrund heraf vurderes den anvendte dynamiske undersøgelsestilgang at være både rentabel og effektiv samt at tilvejebringe et mere nuanceret og velunderbygget datagrundlag sammenholdt med en traditionel undersøgelsestilgang.

85 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side SAMMENFATNING OG KONKLUSION Undersøgelserne på ALBA-grunden har vist, at forureningen med chlorerede opløsningsmidler i både poreluft og jord findes i den nord-vestlige del af indsorteringen samt ved mellemgangen. Den højeste poreluftkoncentration for summen af chlorerede opløsningsmidler på mg/m 3 er fundet i P6 (tidligere undersøgelser), mens den højeste poreluftkoncentration ved undersøgelserne i 2010 er fundet i PL42 (607 mg/m 3 ). Poreluftforureningen med chlorerede opløsningsmidler er generelt højest i de øverste 3-4 m, hvorfra koncentrationen aftager over dybden og afgrænses til ca. 1 mg/m m u.t. Generelt påvises der primært PCE i den øvre del af den umættede zone, mens der påvises TCE i den nedre del. Chlorerede opløsningsmidler Lettere kulbrinter Tungere kulbrinter Fri fase Figur 9.1: Sammenfatning af forureningsudbredelsen horisontalt.

86 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 80 De højeste koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler i jorden findes generelt i samme område som den kraftigste poreluftforurening, dog er der påvist høje jordkoncentrationer i området omkring den østlige del af mellemgangen. De højeste koncentrationer i jorden påvises generelt i dybden omkring 2,5 m u.t. På baggrund af data fra MIP-sonderinger, PID, jordanalyser, FLUTe linere og Sudan IV tests vurderes der at være 3 områder med fri fase, se figur 9.1. Forureningen vurderes ikke at være endeligt afgrænset vertikalt og horisontalt ved H1 samt horisontalt øst for de 2 hotspot områder ved hhv. M10/K4 og M20/K8 grundet dårlige adgangsforhold. I området i den nord-vestlige del af lokaliteten omkring kludecontainerne er der påvist indhold af kulbrinter i både jord og poreluft. Denne forurening er generelt påvist i de øverste ca. 2 m. MIP sonderingerne i dette område viser desuden, at der generelt ikke ses signifikante udslag på FID-detektoren i dybder under 3 m. I området ved kludecontainerne er der primært tale om forurening med lettere kulbrinter, mens der i et mindre område ved den vestligste del af indsorteringen er påvist tungere kulbrinter, jf. figur 9.1. Der er i forbindelse med undersøgelserne i 2010 truffet terrænnært grundvand i området omkring håndboringerne H3 og H4. Vandprøver udtaget fra disse boringer har vist et højt indhold af chlorerede opløsningsmidler på op mod µg/l. I det sekundære grundvand er der i GeoProbesondering GB11 påvist et indhold af chlorerede opløsningsmidler på 306 µg/l, mens der generelt ikke påvises over 2 µg/l i det sekundære og primære grundvand. På baggrund af data for indholdet af chlorerede opløsningsmidler i jord, grundvand og poreluft, er der estimeret en samlet mængde chlorerede opløsningsmidler i den nord-vestlige del af indsortering samt ved mellemgangen på ca. 50 kg indenfor et areal på ca. 300 m 2. På baggrund af nærværende undersøgelse og risikovurdering vurderes det, at forureningen med chlorerede opløsningsmidler udgør en risiko for grundvandsressourcen i området. Hensigten med at anvende det dynamiske undersøgelseskoncept var at effektivisere og komprimere undersøgelsesforløbet og samtidig øge datatætheden for at sikre en så retvisende kortlægning af forureningsbilledet som muligt inden for en kort tidshorisont. Det vurderes på baggrund af undersøgelserne, at beslutningsgrundlaget i forureningssagen er blevet mere robust og gennemløbstiden kortere end for traditionelle sager.

87 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side 81 3 forureningssager (2 traditionelle og Triad-metoden) er sammenholdt i forhold til undersøgelsesaktiviteter, antal af analyser, undersøgelsesperiode og økonomi. På baggrund heraf vurderedes det, at undersøgelseskonceptet benyttet på AL- BA-grunden i høj grad er rentabelt. Omkostningerne til feltlaboratoriet er relativt høje, hvorfor det er afgørende, at der udtages og analyseres tilstrækkeligt mange prøver. Erfaringerne fra det dynamiske undersøgelseskoncept på ALBA-grunden kan kort opsummeres til følgende: Effektivt og komprimeret undersøgelsesforløb Der opnås et detaljeret forureningsbillede indenfor kort tid Løbende justering og målretning af undersøgelserne ift. forureningskortlægningen Større datagrundlag og sikkerhed for beslutningsgrund Reduktion i omkostninger ift. indsamlet datamængde Mindre gene for berørte beboere o.lign., hvor undersøgelserne udføres Succes forudsætter grundig planlægning af undersøgelserne og løbende opfølgning på resultater RockWorks er et godt værktøj til opstilling af konceptuel model Meget spændende måde at arbejde på. På baggrund af ovenstående vurderes det således, at det dynamiske undersøgelseskoncept er særligt velegnet til undersøgelser, hvor undersøgelserne skal danne grundlag for afværgeprogram, skitseprojekt eller overvågningsprogram.

88 Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden Side REFERENCER /Ref. 1/ /Ref. 2/ /Ref. 3/ Københavns Amt. Registreringsundersøgelse Alba A/S, Renseri samt tøjvask, Rugvænget 1-5, 2630 Taastrup. Revision 02 af Udarbejdet af EKJ Supplerende undersøgelse. ALBA A/S, Rugvænget 1-5, 2630 Taastrup. EKJ Region Hovedstaden, Koncern Miljø. Revideret oplæg. ALBA, Rugvænget 1-5, Taastrup. Udviklingsprojekt, Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden. Januar 2010.