Arkitekters arbejdsmarked på byplan- og byudviklings området

Transkript

1 Arkitekters arbejdsmarked på byplan- og byudviklings området

2

3 Har nyuddannede arkitekter den viden og de kompetencer, som plancheferne efterspørger i kommunerne, når de skal ansætte nye planlæggere? Og hvad er det i grunden for kompetencer, der er brug for? En undersøgelse af planchefers og tegnestuechefers efterspørgsel efter samt oplevelse af nyuddannede arkitekters kompetencer på byplanområdet. Oktober 2019

4 Udarbejdet af Forbundet Arkitekter og Designere i samarbejde med konsulent: Arkitekt MAA Henrik Stjernholm Henrik Stjernholm har været ansat i Vejle Kommune i mange år. Det har været som byplanlægger, leder af planafdelingen, udviklingschef, områdechef for mange forskellige afdelinger og stadsarkitekt. Han har et indgående kendskab til planer og strategier, udvikling af organisationer, og erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation. Undersøgelsen er udarbejdet med støtte fra Dreyers Fond. For mere information kontakt: Direktør Arne Ennegaard Jørgensen Forbundet Arkitekter og Designere Peter Bangs Vej Frederiksberg aej@faod.dk Undersøgelsen kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Den samlede undersøgelse kan downloades på

5 Tak for interessen i undersøgelsen Vi vil allerførst rette en stor tak til de mange chefer i kommuner og private firmaer, der har brugt tid på at besvare spørgeskemaet ved at sætte krydser og ikke mindst komme med rigtig mange vigtige og brugbare bemærkninger. Det gælder også de chefer, der har taget sig tid til at blive interviewet mere dybdegående for at belyse arkitekternes arbejdsmarked som byplanlæggere. Det er der kommet rigtig mange gode og rammende bemærkninger ud af. Vi ser de mange svar som et tegn på, at kommunerne og private firmaer både engagerer sig i spørgsmålet og er interesserede i at ansætte kvalificerede arkitekter som byplanlæggere. Mange tak for interessen! Arne Ennegaard Jørgensen Direktør Forbundet Arkitekter og Designere Henrik Stjernholm Konsulent Stjernholm Arkitektur

6

7 Indhold Del I Om undersøgelsen 1 Baggrund 9 2 Formål 9 3 Undersøgelsens form 10 4 Anonymitet 13 5 Undersøgelsens begrænsninger Test Fordeling af kommuner, der har svaret på undersøgelsen 15 6 Resumé Næste skridt 20 Del II Hovedkonklusioner 7 Undersøgelsens konklusioner Fem hovedkonklusioner 24 #1 Arkitekters kompetencer er værdsat, men de nyuddannede mangler viden og færdigheder 25 #2 De fleste byplanlæggere i kommunerne er arkitekter, men tendensen viser, at de bliver færre 27 #3 Arkitektfagligheden vægtes højt, men de generelle kompetencer vægtes højere 30 #4 Der er stor efterspørgsel i kommunerne, men geografien er en udfordring 31 #5 En nyuddannet arkitekt drømmer ikke om et job som planlægger 32 8 Hvad kan kommunerne selv gøre for at tiltrække flere arkitekter? 34 Del III Svar på spørgeskemaundersøgelsen 9 Svar på spørgeskemaundersøgelsen Dig selv og dine medarbejdere Arkitekternes viden om forskellige byplanemner Arkitekternes kompetencer Dit kendskab til efteruddannelse og praktikordninger Afsluttende åbne spørgsmål Ordforklaring 74 Bilag 1: Spørgeskema 75

8 Del I Om undersøgelsen 8

9 1 Baggrund Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD), Arkitektskolen Aarhus, Kunstakademiets Arkitektskole (KADK), Arkitektforeningen, Dansk Byplanlaboratorium og Danske Planchefer har gennem flere år arbejdet sammen om et fælles projekt, der har fokus på at styrke og fastholde arkitektfagligheden på byplanområdet. I samarbejdet fokuseres der på, at få flere arkitekter til at søge job i kommuner og private firmaer som byplanlæggere samt at indkredse og præcisere, hvad det er for fagligheder og kompetencer, som netop arkitekter kan bidrage med på byplanområdet. Det er åbenlyst, at der er mange forskellige uddannelser, der byder ind med byplanlæggere i det offentlige, og der er mange forskellige kompetencer i spil. På det private arbejdsmarked er der også efterspørgsel efter byplanlæggere, da der er mange opgaver, som de private firmaer løser for de offentlige myndigheder. Det gælder i høj grad i kommunerne, der i mange tilfælde tilknytter en ekstern konsulent på byplanopgaverne. Det kan være i forbindelse med en arkitektkonkurrence eller en mere specifik planopgave. At der er dækning for påstanden om et stort behov for arkitekter med speciale i planlægning, kan ses af, at alle arkitekter med dette speciale og med efteruddannelse heri har forholdsvis let ved at finde job. Vi mener, det er vigtigt, at arkitekter fortsat indgår som en vigtig faggruppe i kommunernes planafdelinger og i private firmaer for at styrke kvaliteten af vores fysiske omgivelser. Derfor arbejdes der med mange forskellige initiativer, som de deltagende parter står for. FAOD har taget initiativ til denne spørgeskemaundersøgelse, hvor vi ser nærmere på nyuddannede arkitekters jobmuligheder som planlæggere, med støtte fra Dreyers Fond. 2 Formål Formålet med denne markedsundersøgelse er at få et overblik over, om nyuddannede arkitekter har den viden og de kompetencer, som plancheferne i kommunerne efterspørger, når de skal ansætte nyuddannede byplanlæggere. Det samme gælder for de private byplanfirmaer. Undersøgelsens resultater forventes at bidrage til en fælles, målrettet indsats for at få flere nyuddannede arkitekter til at søge job som planlæggere samt at få flere arkitektstuderende til at efterspørge og vælge de byplanfaglige studieretninger. 9

10 3 Undersøgelsens form Undersøgelsen falder i to dele. Den ene del er en digital spørgeskemaundersøgelse, der er sendt ud til plancheferne i alle 98 kommuner. 58 kommuner har svaret på skemaet. Det giver en besvarelsesprocent på 59,2 %. Den anden del består af en række kvalitative telefoninterviews for at få uddybende overvejelser om arkitekter som byplanlæggere. Der er gennemført interviews med 12 planchefer i kommuner med forskellige størrelser og geografisk spredning. Der er gennemført interviews med fire chefer i private firmaer ligeledes med spredning i størrelse og geografi. Et tilsvarende skema er sendt ud til 16 private firmaer, hvoraf syv har svaret på skemaet. Det er en besvarelsesprocent på knap 44 %. Den høje svarprocent gør, at undersøgelsens konklusioner må anses for at være solide og dækkende for det samlede billede. (Se bilag 1: Spørgeskema, s. 76) Alfabetisk oversigt over kommuner, der har svaret på det digitale spørgeskema: Allerød Ballerup Billund Esbjerg Favrskov Faxe Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Herning Hillerød Hjørring Holbæk Horsens Hørsholm Ikast-Brande Ishøj Kolding København Køge Langeland Lemvig Mariagerfjord Norddjurs Nordfyns Nyborg Næstved Odder Odense Randers Rebild Ringkøbing-Skjern Roskilde Rudersdal Rødovre Silkeborg Skanderborg Slagelse Sønderborg Thisted Tårnby Vallensbæk Varde Vejle Vordingborg Ærø Aabenraa Aalborg Aarhus 10

11 Fig. 1 Oversigt over kommuner, der har svaret på det digitale spørgeskema Har svaret Har ikke svaret 11

12 Spørgeskemaets opbygning I første afsnit spørges der efter en række baggrundsoplysninger om chefen og medarbejderne. I andet afsnit spørges der om chefernes vurderinger i forhold til en række temaer: Viden om forskellige byplanfaglige opgaver: Kommuneplanlægning og planstrategi Overordnet planlægning/lokalplanlægning Bebyggelsesplanlægning og miljøvurdering Projektorienterede opgaver Myndighedsorienterede opgaver Særlige arkitektfaglige kompetencer Færdigheder i rumlige visualiseringer Rumlig analyse og kortlægning Rumlig designtænkning og udvikling Skitseringsfærdigheder vedr. bebyggelsesplaner, struktur planer, byrum mv. Eksperimenterende tilgang til formgivning Arbejde med byens funktioner og deres betydning for byliv Visuel kommunikation Generelle kompetencer Kommunikation mundtligt og skriftligt Projekt- og procesledelse Rollen som mødeleder Styring af netværk Evne til tværfagligt arbejde Evne til at arbejde i en politisk styret organisation Forståelse for politisk ledede processer, udvikling og organisation Evne til at aflæse megatrends, økonomiske sammenhænge mv. Evne til strategisk tænkning Evne til forhandling og dialog Kendskab til økonomi i planlægningen IT-færdigheder på brugerniveau Office pakken Adobe pakken Autocad 3-D visualiseringsprogrammer/sketchup Revit GIS-programmer 12

13 Inden for hvert tema holdes planchefernes ønsker til viden og kompetencer hos nyuddannede byplanlæggere op imod den oplevelse, som plancheferne har af de nyuddannede arkitekters viden og kompetencer. Cheferne blev således bedt om at afkrydse deres vurdering af vigtigheden af hvert tema på en skala fra 1 til 6, hvor 1 betyder mindre vigtigt og 6 betyder meget vigtigt. Og endvidere blev cheferne bedt om at afkrydse deres oplevelse af den nyuddannede planlæggers viden og færdigheder i forhold til samme tema på en skala fra 1 til 6, hvor 1 betyder ringe viden, og 6 betyder stor viden. I tabellerne er beregnet den gennemsnitlige vurdering af alle besvarelserne, og den midterste vurdering er således 3,5. For hvert tema er der ud over den numeriske vurdering også mulighed for at komme med supplerede kommentarer. I tredje afsnit spørges ind til chefernes kendskab til og brug af efteruddannelses- og praktikordninger. I fjerde afsnit er der en række åbne spørgsmål om oplevelsen af nyuddannede arkitekters viden og kompetencer. Et tilsvarende skema er sendt ud til 16 udvalgte private firmaer. Dog er et spørgsmål om myndighedsbehandling erstattet af et spørgsmål om bygherrerådgivning. Syv virksomheder har svaret på skemaet. Det giver en svarprocent på 44 %. De færre svar fra de private firmaer giver større usikkerhed om, hvorvidt svarene er generelt dækkende for alle firmaer inden for byplanbranchen. Spørgeskemaets opbygning med både en numerisk afkrydsning og mange muligheder for åbne tekstbesvarelser sikrer, at der både er et kvantitativt og et kvalitativt resultat, der kan danne grundlag for sammenfatningen af undersøgelsen. 4 Anonymitet Det har været en forudsætning i undersøgelsen, at den er anonym. Der indgår derfor ikke oplysninger om de enkelte kommuners eller firmaers svar. Der er brugt udtalelser og citater fra de interviewede personer, men navnene fremgår ikke under citaterne. Alle kommentarer fra det digitale spørgeskema er vist i denne rapport. Der er således ikke censureret eller selekteret i udtalelser. 13

14 5 Undersøgelsens begrænsninger Tidsforbrug Det har været et mål at få flest mulige tilkendegivelser fra respondenterne. Det har derfor været et udgangspunkt, at der kunne svares på ca. et kvarter afhængig af, hvor mange uddybende bemærkninger, de enkelte chefer har suppleret med. Opgavetyper ikke udspecificeret Da både kommuner og private firmaer er meget forskellige, er skemaet opbygget, så det rammer bredt og samler forskellige opgavetyper i klumper eller grupper. Det kan derfor kræve en vis forståelse for skemaets opbygning at omsætte spørgsmålene til de opgavetyper, der er aktuelle i den enkelte kommune. Urealistiske krav Der kan måske være et ønske fra chefen om, at man gerne vil have hele pakken i en nyuddannet planlægger, altså en nyuddannet med fem års erfaring. Derfor kan man måske svare med et (for) højt tal til den ønskede viden ud fra en urealistisk forventning. Omvendt fremgår det også af mange af interviewene, at man er parat til at uddanne en nyudklækket byplanlægger. Så man ved godt, at der skal et eller to års erfaring til, før de nyuddannede er selvkørende. Fokus på nyuddannede Undersøgelsen fokuserer udelukkende på nyuddannede arkitekter og deres viden og kompetencer. Der kan derfor ikke konkluderes noget om, hvilket resultat en tilsvarende undersøgelse ville give for andre uddannelser. Altså om deres viden og kompetencer som nyuddannede som helhed opfylder planchefernes ønsker mere eller mindre end det, der gælder for arkitekter. Et øjebliksbillede præget af travlhed Undersøgelsen er gennemført i de første måneder af 2019 og er udtryk for et øjebliksbillede. Det er indtrykket, at der er meget travlt overalt. Arbejdet med planstrategien 1 er i gang, der bliver lavet mange lokalplaner mange steder på grund af generelt høj aktivitet i byggeriet, og alle steder arbejdes der med udviklingsprojekter i samarbejde med fonde eller andre investorer og sponsorer. Svarene skal læses med dette for øje. Trends Mange giver også udtryk for, at politikerne er mere interesseret i planlægning end tidligere, og at de gerne vil involveres tidligt i arbejdet. Mange 1 Planstrategien er lovpligtig og skal fornyes hvert 4. år. 14

15 fremhæver også samarbejdet med lokalsamfund som både vigtige, og også noget der tager tid. Nogle steder er der meget stor fokus på arkitektonisk kvalitet, så det ikke kun er et spørgsmål om, at der bliver bygget, men i høj grad også om, hvad der bliver bygget. 5.1 Test Forud for den endelige udformning af skemaet var det udsendt til besvarelse hos fem testpersoner fra kommuner og fire testpersoner fra private firmaer. Bemærkninger fra testpersonerne blev indarbejdet i de endelige skemaer. Det er vores opfattelse ud fra tilbagemeldinger og interviews, at spørgsmålene i skemaet har ramt opgaverne i hverdagen hos kommunerne godt. Det samme gælder for de private firmaer. 5.2 Fordeling af kommuner, der har svaret på undersøgelsen Svarene er godt fordelt på de forskellige kommunestørrelser og regionerne. De store og de største kommuner har afgivet flest svar, mens de mindre kommuner har afgivet færrest svar i forhold til det samlede antal af mindre kommuner. Samlet set må det vurderes at være en meget bred repræsentation af kommuner, der har svaret på undersøgelsen. For nogle kommuners vedkommende primært de større kan der være nogen usikkerhed om det samlede antal planlæggere, da der muligvis kun foreligger data for enkelte afdelinger i disse kommuner. For eksempel oplyser Københavns Kommune alene 25 planlæggere, men dette tal er med sikkerhed betydeligt større. 15

16 Fig. 2 Kommuner, der har svaret på spørgeskemaet vist i forhold til kommunens størrelse. Mindre Større Stor Størst Under indbyggere indbyggere indbyggere Over indbyggere Har ikke svaret 16

17 Fig. 3 Svar fordelt på regioner Hele landet Besvarelser 40% 30% 20% 10% 0% Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Fig. 4 Svarprocenter fordelt på regioner Hele landet Svarprocent 100% 75% 50% 25% 0% Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark I alt Fig. 5 Svar fordelt på kommunestørrelse Hele landet Besvarelser Fig. 6 Svarprocenter fordelt på kommunestørrelse Hele landet Svarprocent 40% 100% 30% 75% 20% 50% 10% 25% 0% Mindre Større Stor Størst 0% Mindre Større Stor Størst 17

18 6 Resumé Undersøgelsen giver et ret ensartet billede af arkitekternes unikke styrker og områder, hvor arkitekternes viden og kompetencer kan blive bedre. Det viser sig både i svarene på spørgeskemaet og i de kvalitative interviews. De er sammenfaldende. Svarene er ligeledes ensartede uanset, om der er tale om store eller små kommuner, hvor kommunerne er geografisk placeret, og om planchefen selv er arkitekt eller har en anden uddannelse. Undersøgelsen understreger, at arkitekter er værdsat i kommunerne, men at nyuddannede arkitekter ikke er klædt på til opgaven. Undersøgelsen peger på en række udfordringer, der kan stå i vejen for at fastholde arkitektens rolle som primær faglighed i planlæggerfaget. Vi har tilsyneladende ramt et emne, der betyder noget for plancheferne, for svarprocenten er høj og svarene grundige. Kommentarsporet er således brugt flittigt og rummer mange refleksioner over faget og arkitekter generelt. Kommentarerne er naturligvis forskellige og rummer også mange modsatrettede udsagn alt efter hvilken erfaring, man helt personligt har. Vi opfordrer alle til at dykke ned i kommentarsporet og nærlæse, hvad plancheferne skriver. Fig. 7 viser samlet set, hvordan kommunerne vurderer vigtigheden af nyuddannede planlæggeres viden og kompetencer, og hvordan nyuddannede arkitekters viden og kompetencer opleves. Fig. 7 Vurdering af den nyuddannede planlæggers viden og færdigheder Vigtighed Oplevet Viden om kommuneplanlægning og planstrategi? Viden om overordnet planlægning? Viden om lokalplanlægning, bebyggelsesplanlægning, miljøscreening og miljøvurdering? Viden om projektorienterede opgaver? Viden om myndighedsorienterede opgaver? Har særlige arkitektfaglige kompetencer? Har generelle kompetencer? Har IT-færdigheder? 18

19 Det fremgår, at med undtagelse af de arkitektfaglige kompetencer og IT kompetencer ligger oplevelsen af arkitekternes viden og kompetencer noget under ønskerne til en nyuddannet planlægger. Det er bemærkelsesværdigt, at vigtigheden af de arkitektfaglige kompetencer ligger på højde med flere andre spørgsmål, og lidt under ønskerne til de generelle kompetencer. Det er bemærkelsesværdigt, at det største spænd mellem vigtighed og oplevelse er på spørgsmålet om Viden om lokalplanlægning, bebyggelsesplanlægning, Miljøscreening og miljøvurdering. Her er spændet 2,2. Plancheferne angiver med deres mange kommentarer, at især viden om lokalplanlægning er vigtig for nyuddannede. Dette underbygges af, at cheferne har svaret, at i løbet af de første 3 års ansættelse svarer 32 ud af 37, at de sender deres nyansatte på et kursus i lokalplanlægning, jf. s Arkitekter udgør ifølge undersøgelsen den klart største faggruppe blandt planlæggere i kommunerne, nemlig 45 %. Som en form for pejlemærke for fremtidens planlæggerfamilie har vi spurgt ind til, hvilken uddannelse den senest ansatte planlægger har. Her tegner arkitekterne sig for 33%, altså noget lavere end de 45%. Det kan være helt tilfældigt, men det er værd at bemærke og holde øje med udviklingen i de kommende år. Hvis tendensen fortsætter, vil andelen af arkitekter i kommunerne falde, og mange af kommentarerne fra cheferne viser, at det skyldes, at arkitektuddannede planlæggere bliver overhalet af andre faggrupper især af civilingeniører med speciale i Arkitektur og Design fra Aalborg Universitet. Undersøgelsens kvalitative og kvantitative svar giver anledning til at reflektere over, om arkitekter i fremtiden kan fastholde positionen som kommunernes foretrukne planlægger-profil og hvad man kan gøre for at få arkitekterne tilbage på sporet. Det siger plancheferne: De vil alle gerne have arkitekter i deres afdeling De vil nødigt undvære arkitekter i deres afdeling De vil gerne have flere målrettede ansøgninger fra arkitekter, når der opslås stillinger De sammensætter deres teams af medarbejdere med forskellig uddannelse Derfor er arkitekter efterspurgte som byplanlæggere: De er gode til at skitsere og formgive og har stor rumlig forståelse De har viden om kulturarv, kulturmiljø og generel viden om arkitekturhistorie De er gode til at gøre projekter bygbare De er gode til at indgå i projektudvikling sammen med developere og deres rådgivere, og taler samme sprog De kan forestille sig det, der ikke er bygget eller anlagt endnu De er gode til at udvikle visioner, der skaber grundlag for udvikling De er gode til at formidle og skabe begejstring De er gode til at indgå i borgerprocesser og visualisere ideer i processerne 19

20 Det kan nyuddannede arkitekter blive bedre til: De kan få bedre viden om den lovgivning, der møder dem på arbejdsmarkedet De kan få mere viden om generelle samfundsforhold og politiske processer De kan blive bedre til projektstyring De kan blive bedre til skriftlig kommunikation på almindeligt dansk uden arkitektsprog De kan blive bedre til at søge jobs udenfor de store byer 6.1 Næste skridt Det er vores opfattelse, at undersøgelsen giver et brugbart svar på forholdet mellem ønskerne til nyuddannede planlæggere og oplevelsen af, hvordan nyuddannede arkitekter opfylder disse ønsker. Undersøgelsen kan eventuelt suppleres med mere detaljerede spørgsmål til udvalgte emner, som undersøgelsen peger på for at få en større præcisering og nuancering. Næste skridt bliver, at parterne i Byplanlæggerprojektet vurderer om der på baggrund af undersøgelsen, er initiativer, der kan sættes i gang for at få flere arkitekter i job som byplanlæggere. 20

21 De Det arkitektfaglige kompetencer er gode, de kan noget, som andre ikke kan, og de udjævner sig ikke. Der kan andre uddannelser ikke følge med, men de kan noget andet. Lokalplanarbejdet udjævner sig. Men dialoger med arkitektur med investorer bevares for arkitekter. er min oplevelse, at nyuddannede arkitekter ved noget om arkitektur, og ikke overordnet planlægning. Det er ydermere min oplevelse, at det metodesæt, de forlader skolen med, er meget langt fra det, vi skal bruge i en kommune. Citater fra kommentarsporet i spørgeskemaundersøgelsen 21

22 Del II Hovedkonklusioner 22

23 23

24 7 Undersøgelsens konklusioner I det følgende har vi indkredset fem hovedkonklusioner fra undersøgelsen. De giver anledning til at reflektere over, om arkitekter i fremtiden kan fastholde positionen som kommunernes foretrukne planlægger-profil og hvad man kan gøre for at få arkitekterne tilbage på sporet. Vi har undervejs krydret rapporten med citater fra kommentarsporet fra spørgeskemaundersøgelse samt fra de gennemførte interviews med plancheferne. 7.1 Fem hovedkonklusioner #1 Arkitekters kompetencer er værdsat, men de nyuddannede mangler viden og færdigheder #2 De fleste byplanlæggere i kommunerne er arkitekter, men tendensen viser, at de bliver færre #3 Arkitektfagligheden vægtes højt, men de generelle kompetencer vægtes højere #4 Der er stor efterspørgsel i kommunerne, men geografien er en udfordring #5 En nyuddannet arkitekt drømmer ikke om et job som planlægger 24

25 #1 Arkitekters kompetencer er værdsat, men de nyuddannede mangler viden og færdigheder Arkitekterne er stærke på alle forhold, der omhandler rumlig forståelse, skitsering og formgivning. De har en begrebsverden omkring bygninger og deres indpasning, rummene mellem bygningerne, arkitektur og byrum, og de kan formidle det på en måde, som ingen andre kan. De kan forestille sig noget, der ikke er der endnu og kan komme med konkrete bud, der kan visualiseres og beskrives. Den største udfordring for nyuddannede arkitekter er, at de mangler en grundlæggende viden om stort set al lovgivning: Planloven og plansystemets opbygning, og hvilke redskaber man kan bruge for at styre mod en bestemt retning, der er politisk bestemt. De mangler også en større forståelse af byplanmæssige sammenhænge og almindelig samfundsmæssig forståelse. De kan ikke sætte deres viden i sammenhæng med kommuneplanen, og de mange aspekter, der ligger i den. Og heller ikke til processerne, der ligger i den politiske og administrative organisation i en kommune. Den manglende viden viser sig tydeligt i svarene på spørgeskemaet og i interviewene lægges der ikke fingre imellem: Udfordringen er, at de ingen kendskab har til lovgivning, overhovedet ingen ting. De kommer på kurser, men det er ikke nok. Begreb om planlov er vigtig, hvorfor en er lokalplan vigtig, og hvordan den hænger sammen med kommuneplanen. Ikke bare for sjov, det er en investeringssikkerhed i planer. Nyuddannede arkitekter er gode til at skitsere og ideudvikle fra skolen, udvikle byer, meget på visionsniveau. Det er ikke altid det er muligt, det de laver, de har ikke forståelse for bindinger. Det kan vi også se, når vi får projekter ude fra private arkitekter, de ved heller ikke, hvad en lokalplan er. Citat fra interviews med planchefer Analytisk planlægning En række analyser inden for det tekniske/miljømæssige område er knyttet op på planopgaverne. Det kan for eksempel handle om forudgående analyser af støj, trafik, miljø, grundvand eller naturhensyn, der anvendes, når kommunen laver en helhedsvurdering af et nyt forslag til et projekt. Det arkitektoniske og rumlige udtryk er vigtigt at forholde sig til, men projektet skal vurderes ud fra mange andre parametre, som nyuddannede arkitekter ikke umiddelbart kender til. Arkitekterne bliver simpelthen overhalet af andre faggrupper med hensyn til analytiske færdigheder. 25

26 Lokalplaner Lokalplaner fylder meget i kommunerne (er tidskrævende), og det er vigtigt, at en nyuddannet planlægger har viden om lokalplanlægning, som er det mest detaljerede redskab i planlæggerens værktøjskasse. Man skal være lidt af en kaospilot, når man arbejder med lokalplaner: Skal der laves kommuneplantillæg, er der bevaringsværdige huse, og hvordan med veje, støj og arkitekturpolitik? Ofte er der desuden ivrige investorer, der ønsker at få mest ud af lokalplanområdet. Stemmer de overens med de politiske ønsker, kommuneplanen og hensynet til fællesskabet? Oveni er der juraen med alle paragrafferne, der kræver både erfaring og præcision, hvis man skal styre området som ønsket. Plancheferne er forstående overfor, at det er en disciplin, der tager tid at lære, og kommunerne investerer også mange ressourcer i efteruddannelse om netop lokalplanlægning. Men en basal forståelse for, hvordan man bruger en lokalplan efterlyses hos de nyuddannede arkitekter. Jeg har endnu ikke oplevet en nyuddannet arkitekt med viden om miljøvurdering. Og den viden de har om bebyggelsesplanen er ofte begrænset til en meget arkitektfaglig tilgang men mangler øje for tekniske bidrag, trafik, regnvandshåndtering mv. Generelt er det skriftlige niveau ikke imponerende, og de har ingen viden om lokalplanlægning med mindre, de har været på byplanfaglig praksis! * Citat fra undersøgelsens kommentarspor, spørgsmål 14 Arkitekter *Byplanfaglig Praksis var et kursus i Byplanlægning, som blev udbudt af Efteruddannelsen Arkitektskolen Aarhus. Kurset var målrettet ledige arkitekter, ingeniører, landinspektører og beslægtede faggrupper og gav en indføring i arbejdet som byplanlægger i en kommunal forvaltning. Kurset udbydes ikke længere. Pt udbydes et lignende kursus kaldet Byplanlægger i både Aarhus og København. er nødt til at forstå, hvad en lokalplan kan og ikke kan. Grundlæggende mangler de viden om de juridiske rammer. Der bliver skrevet nogle ting, der er helt sort i planjuridisk forstand. Der er virkelig stor kompleksitet i en lokalplan, man kan ikke ensidigt fokusere på, hvordan en bygning ser ud, ellers kommer byen ikke til at fungere. Citat fra interviews med planchefer 26

27 #2 De fleste byplanlæggere i kommunerne er arkitekter, men tendensen viser, at de bliver færre Arkitekterne har i dag en stor plads i kommunernes planafdelinger. De udgør langt den største gruppe af både planchefer og medarbejdere i de 58 kommuner, der har deltaget i undersøgelsen. Det kan ikke umiddelbart vurderes, om billedet er det samme i de resterende kommuner. Det indgår heller ikke i undersøgelsen, om antallet af arkitekter i kommunerne tidligere har været større eller mindre. Nye faggrupper, flere konkurrenter Der er ingen tvivl om, at arkitekterne er vigtige på byplanafdelingerne rundt om i landet. De arkitektfaglige kvalifikationer er vigtige i mange sammenhænge. Alle plancheferne giver udtryk for, at de skal have en vis andel af arkitekter i kommunen, ellers mangler de arkitektoniske synspunkter i planer og projekter, som flere steder direkte bliver efterspurgt af både politikere og borgere. Det er også meget tydeligt, at der er en række andre uddannelser, der også indgår med stor andel på planafdelingerne, og at de på nogle områder fremhæves som både bedre egnede og mere motiverede til at arbejde med bestemte typer opgaver. Planlæggerfamilien består således af følgende fagligheder ifølge undersøgelsen. Arkitekter udgør stadig langt den største gruppe på 45%. Fig. 8 Fordelingen af fagligheder i plan-afdelingerne i kommunen. Antal Procent Arkitekt ,81 Civilingeniør Arkitektur & Design 70 12,11 Civilingeniør, diplomingeniør 36 6,23 Landinspektør 38 6,57 Samfundsvidenskabelig uddannelse 38 6,57 Landskabsarkitekt KU 45 7,79 Geograf 35 6,06 Jurist 3 0,52 Antal, Andet 54 9,34 I alt ,00 27

28 Hvem er fremtidens planlæggere? Som en form for pejlemærke for fremtidens planlæggerfamilie har vi spurgt ind til, hvilken uddannelse den senest ansatte planlægger har. Her tegner arkitekterne sig for 33 %. altså noget lavere end de ca. 45 %, som arkitekter udgør i kommunerne. Det kan være helt tilfældigt, men det er værd at bemærke og holde øje med udviklingen i de kommende år. Flere planchefer fremhæver da også andre uddannelsesretninger, som mere egnede til jobbet som planlægger i kommunerne, end arkitekterne. Især civilingeniører med speciale i arkitektur og design fra Aalborg Universitet bliver fremhævet. Noget kan tyde på, at arkitekter bliver fravalgt allerede i ansøgningssituationen, fordi de ikke er klædt godt nok på i forhold til at skrive en god ansøgning. De når ikke videre til samtalen. Det De er min oplevelse, at nyuddannede arkitekter ikke aner noget som helst omkring den kommunale side af byplanlægning. De bliver sorteret fra uden at se på ansøgningen deres konkurrenter er for dygtige. Citat fra undersøgelsens kommentarspor, spørgsmål 8 nyuddannede arkitekter har ikke ligget højst på vores lister, fordi de ofte ikke fremhæver planlægningen i deres ansøgninger. Her har typisk Urban Designerne været bedre til at fremhæve kompetencer, både faglige og generelle, som er vigtige i planlægningen. Citat fra undersøgelsens kommentarspor, spørgsmål 37 Fig.9 Hvilken uddannelse har den senest ansatte planlægger? Antal Procent Arkitekt 19 32,76 Landskabsarkitekt KU 8 13,79 Civilingeniør Arkitektur & Design 8 13,79 Geograf 7 12,07 Samfundsvidenskab 7 12,07 Civilingeniør Diplomingeniør 4 6,90 Landinspektør 2 3,45 Andet 3 5,17 I alt

29 Fig. 10 Hvilken uddannelse har den senest ansatte planlægger? Arkitekt Civilingeniør Arkitektur & Design (AAU) Geograf Landskabsarkitekt KU Anden uddannelse Har ikke svaret 29

30 #3 Arkitektfagligheden vægtes højt, men de generelle kompetencer vægtes højere De generelle kompetencer kan man kalde en form for grundpakke, der er i spil hele tiden, når man arbejder i en kommune. Derfor ønsker plancheferne, at deres medarbejdere har mange af disse kompetencer. De vægtes faktisk højere end de særlige arkitektfaglige kompetencer. Men nyuddannede arkitekter lever ikke op til forventninger på dette område. Manglende færdigheder i at udtrykke sig klart på skrift er et emne, der bliver fokuseret på samt manglende færdigheder inden for projektledelse og styring af processer. Altså projektlederens basisværktøjer. Dog kan arkitekterne noget i forhold til at håndtere komplekse opgaver. De er stærke på projektopgaver og kan indgå i tværgående processer med borgere, og kan komme med fornyelse til kommunerne. Generalistens arbejdsmetoder ligger mere som en del af uddannelsen end det mere juridisk prægede. Der efterlyses dog mere konkret viden om rollen som projektleder i opgaverne, dvs. metoder og værktøjer til at styre en kompleks opgave. Kommunikation Det skriftlige niveau får et helt punkt for sig selv. Plancherferne peger på nogle manglende kompetencer, som man må forvente, at en akademiker besidder. Der er en klar udfordring i forhold til de skriftlige kompetencer. Der lader til at være et indforstået arkitektsprog, der er værdiladet, og som er svært at arbejde med i en politisk organisation. Og så er der også den udfordring, at de nyuddannede arkitekter har svært ved at sætte ord på, hvad de faktisk kan godt og mestrer i langt højere grad end andre faggrupper. Det skriftlige niveau er simpelthen for ringe. Jeg Jeg oplever ofte, at nye arkitekter mangler et sprog. Det er svært, at overbevise bygherre eller politikere om, at et byggeri skal se ud på en bestemt måde, hvis argumentationen er noget i stil med: bygningerne taler godt sammen eller det vil give folk bedre kontakt med himmelrummet. Citat fra undersøgelsens kommentarspor, spørgsmål 26 synes som sagt, at de nyuddannede arkitekter mangler et sprog, hvor de kan argumentere rationelt for, hvad der er god og dårlig arkitektur. Arkitekter både privatansatte og offentligt ansatte skal kunne argumentere for vigtigheden af deres arbejde overfor folk med en ikke-arkitektfaglig baggrund, og det kniber ofte. Det bliver alt for ofte ytringer, som politikerne ikke rigtigt forstår. Citat fra undersøgelsens kommentarspor, spørgsmål 36 30

31 #4 Der er stor efterspørgsel i kommunerne, men geografien er en udfordring Generelt er andelen af arkitekter 45 % blandt de kommuner, der har svaret. Ser man på andelen af arkitekter i forhold til de enkelte kommuner, ser billedet således ud. Fig. 11 Arkitektandel blandt planlæggere i kommunerne 0 25% 25 50% 50 75% % Har ikke svaret 31

32 #5 En nyuddannet arkitekt drømmer ikke om et job som planlægger Mange kommuner oplever, at nyuddannede arkitekters ansøgninger bærer præg af, at arkitekterne i virkeligheden søger et job på en privat tegnestue. Det kunne være interessant at vide, i hvor høj grad nyuddannede vægter karrieren som planlægger. Det er dog ikke en del af denne undersøgelse, hvor vi har fokuseret på planchefens oplevelse af nyuddannede arkitekter. Det Jeg har været ret svært (at få ansøgere, red.), de fleste er kommet i jobtræning og derefter blevet ansat. For et par år siden kontaktede jeg arbejdsløshedskassen, der oplyste, at der var 110 ledige arkitekter i Aarhus, og at de let kunne skaffe arkitekter. Men der var ikke én, der søgte et job her hos os. Så et stykke ad vejen tager vi dem, vi kan få i forhold til dem, vi måske allerhelst vil have. Citat fra interviews med planchefer oplever desværre mange arkitekter, der søger, som om vi er en tegnestue. De søger på baggrund af deres hidtidige projekter, fremfor med udgangspunkt i det job, de søger. Citat fra undersøgelsens kommentarspor, spørgsmål 38 Hverdagen som planlægger sagsbehandleren/ embedsmanden Arkitekterne mangler en basal viden om, hvordan det er at være ansat i en kommune, og hvordan det politiske system fungerer. De mangler viden om alle de mange muligheder, en planlægger har for at være med til at præge udviklingen i en kommune, både den rent fysiske udvikling, og også rammerne for hverdagslivet for borgerne, foruden de mere globale udfordringer som klimaforandringer og bæredygtighed. Det handler altså ikke så meget om specifikke kompetencer, men mere om at have et overordnet billede af, hvad en planlægger egentlig laver, og at se jobbet som planlægger som én af mange jobmuligheder for en arkitekt. De nyuddannede arkitekters fravalg af jobsøgning i kommunerne synes derfor ikke at være truffet på et oplyst grundlag. 32

33 (Nyuddannede arkitekter har, red.) generelt et meget højt niveau indenfor deres eget fagområde, men begrænset viden om andre fagområder, og begrænset forståelse for hverdagen som planlægger i en kommune. Her er der ofte behov for, at man også er blæksprutte /generalist og til tider behov for at, man må gå på kompromis med sin egen faglighed for at finde en fælles løsning i en politisk ledet organisation. Citat fra undersøgelsens kommentarspor, spørgsmål 37 De to arkitektskoler Arkitektskolen Aarhus og Kunstakademiets Arkitektskole, KADK, anvender begge praktikordninger som en del af uddannelsen, typisk lige før eller lige efter bacheloreksamen. Praktikken varer et semester og er en mulighed for den studerende for at få indblik i og være en del af en arbejdsplads. Mange får også job samme sted, som de har været i praktik, så det er en vigtig kilde til at spotte fremtidens medarbejdere og for den nyuddannede til at lande det første job. 40 % af plancheferne kender til skolernes praktikordninger, men kun 18 % har haft en praktikant fra Arkitektskolen Aarhus og 0,5 % har haft en praktikant fra KADK. Det kan konstateres, at der er et stort hul i viden om ordningerne og et endnu større hul i antallet af praktikforløb i kommunerne. Om det skyldes, at de studerende ikke ønsker at være i en kommune, ikke kender til muligheden eller at kommunerne ikke har prioriteret at tage en praktikant, fremgår ikke tydeligt af bemærkningerne. Der er færre, der oplyser, at de kender til virksomhedspraktik for ledige og løntilskudsordninger for ledige, men mange flere kommuner, der har anvendt ordningerne. Mener ikke, at vi har haft ansøgninger fra arkitektstuderende til studiepraktik, men vi har haft flere landskabsarkitekturstuderende i studiepraktik. Det er væsentligt for os, at de selv søger og viser initiativ og interesse, frem for at det er en vejleder, der henvender sig. Citat fra undersøgelsens kommentarspor, spørgsmål

34 8 Hvad kan kommunerne selv gøre for at tiltrække flere arkitekter? De fleste kommuner ville gerne gøre noget mere for at tiltrække arkitekter til planlæggerstillingerne, men en travl hverdag gør det svært at få tid. Man bruger det umiddelbart nærliggende: at få medarbejdere, praktikanter og netværk til at sprede budskabet, når der skal ansættes nye medarbejdere. Nogle kommuner er gået mere direkte til værks, og har været på rov i andre kommuner eller private firmaer, mens andre ikke anser det for god stil. Det lader dog til, at den slags henvendelser ligger et par år tilbage, og det har mest været anvendt uden for de store byer, og selvfølgelig fordi det har været svært at få ansøgere til jobbene. Nogle få er mere aktive på de sociale medier. Flere kommuner satser på, at det er de mange spændende projekter og planer, der skal lokke nye medarbejdere til. En god plankultur skal gøre det attraktivt at arbejde i kommunen. Flere kommuner gør sig synlige ved at holde foredrag mv. ude på uddannelserne, og det er også generelt, at plancheferne synes, at der er et stort behov for at tale et kommunalt job op på arkitektskolerne. Der skal fokuseres på de gode historier, og alle de mange facetter og den indflydelse man kan få på udviklingen i en kommune, og som man ikke kan få i det private erhverv. Heri indgår også, at skolerne skal være aktive i at forholde sig til den kommunale verden, bl.a. i debatten om stadsarkitekter, der er aktuel i flere byer. Det vil også åbne bevidstheden om kommunerne for de studerende. 34

35 Vi Vi gør måske ikke nok, men det er en stor opgave at få fortalt, at det er et spændende job at være planlægger i en kommune. Vi har haft flere praktikanter, der ikke vidste, hvad de gik ind til, men rent faktisk synes det er meget spændende det, der foregår i en kommune. Vi må også erkende, at en lille kommune måske ikke er den mest attraktive arbejdsplads med planlægning, da de store byer trækker mere. Vi er ved at have fokus på, at det er vigtigt at have personale, der vil blive her, fremfor nogle der rykker til større byer efter et par år. Citat fra interviews med planchefer overvejer og er begyndt at skrive om kendte byplanmæssige principper (i jobopslag, red.), vi håber det kan tiltrække arkitekter. Men vi skal heller ikke stikke arkitekter blår i øjnene, det skal være realistisk. Vores opgaver kan godt være udfordret i at tiltrække arkitekter. Citat fra interviews med planchefer 35

36 Del III Svar på spørgeskemaundersøgelsen 36

37 37

38 9 Svar på spørgeskemaundersøgelsen I det følgende kan du dykke ned i planchefernes svar på spørgeskemaets spørgsmål. Du kan også finde alle de kommentarer og bemærkninger, der er blevet skrevet ind i skemaet fritekst-felter. Skemaet er opdelt i følgende afsnit: Dig selv og dine medarbejdere Arkitekternes viden om forskellige byplanemner Arkitekternes kompetencer Arkitekternes IT-færdigheder Dit kendskab til efteruddannelse og praktikordninger Afsluttende åbne spørgsmål 9.1 Dig selv og dine medarbejdere Planchefernes uddannelse Plancheferne er blevet spurgt om deres uddannelse, og det viser, at de to største grupper er arkitekter og landinspektører, hvor arkitekterne udgør langt den største gruppe med 25 chefer, mens syv chefer er landinspektører. Plancheferne fordeler sig sådan: Arkitekt 25 Landinspektør 7 Geograf 5 Civilingeniør Arkitektur & Design 4 Civilingeniør Diplomingeniør 4 Ingeniør, andet 3 Samfundsvidenskab 3 Agronom 3 Jurist 1 Landskabsarkitekt KU 1 Andet 2 I alt 58 38

39 Hvor mange planlæggere er der ansat i kommunen, og hvilken uddannelse har de? Plancheferne har oplyst antallet af planlægger. De er blevet bedt om at opgive et samlet antal, også hvis der er flere afdelinger i kommunen, der har planlæggere ansat. Især i de store kommuner er planlægningen ofte opdelt på flere afdelinger, og det har ikke i alle tilfælde været muligt for den chef, der har svaret på skemaet, at få et samlet overblik på en rimelig enkel måde. Derfor må det viste antal planlæggere ikke tages som et absolut tal. Der er formentlig flere planlæggere ansat i kommunerne, end det fremgår her. I de 58 kommuner, der har svaret på undersøgelsen, er der ansat 569 planlæggere ifølge svarene i spørgeskemaet. Det er arkitekterne, der er langt den største gruppe med 259 ansatte. Herefter følger planlæggere fra Arkitektur & Design på AAU med 70 ansatte. Af de 54 med andre uddannelser er en stor gruppe ingeniører. Der er også biologer, landskabsforvalter, arkæologer og agronomer. Planlæggerne fordeler sig sådan: Antal Procent Arkitekt ,81 Civilingeniør Arkitektur & Design 70 12,11 Civilingeniør Diplomingeniør 36 6,23 Landinspektør 38 6,57 Samfundsvidenskabelig uddannelse 38 6,57 Landskabsarkitekt KU 45 7,79 Geograf 35 6,06 Jurist 3 0,52 Antal, Andet 54 9,34 I alt ,00 Hvor mange planlæggere er over 55 år? Undersøgelsens resultat viser, at der er 99 planlæggere over 55 år. Det svarer til ca. 1/6 af alle planlæggerne hos de kommuner, der har svaret. Hvis de aldersmæssigt er nogenlunde ligeligt fordelt ind til efterløns/ pensionsalderen, så er der ca. 10 personer, der forlader arbejdsmarkedet hvert år inden for aldersgruppen år. (Hvis man er 55 år i dag, er efterlønsalderen 65 år og pensionsalderen 68 år. Hvis man er 62 år i dag er efterlønsalderen 63 år og pensionsalderen 67 år.) Hvis de resterende 38 kommuner, der ikke har svaret, medregnes, er tallet naturligvis større, hvis aldersfordelingen er den samme. 39

40 Hvilken uddannelse har den senest ansatte planlægger? Vi har spurgt til hvilken uddannelse, den senest ansatte planlægger har. Det er for at få en aktuel tendens og et billede af, hvilke kompetencer, der passer ind i afdelingerne lige nu. Det siger ikke noget om, hvilken uddannelse den forrige ansatte havde, eller hvem der bliver den næste. Der er dog alligevel et vist sammenfald med fordelingen af uddannelser, i forhold til fordelingen af det samlede antal planlæggere. I 19 tilfælde = 33% er den senest ansatte en arkitekt. Antal Procent Arkitekt 19 32,76 Landskabsarkitekt KU 8 13,79 Civilingeniør Arkitektur & Design 8 13,79 Geograf 7 12,07 Samfundsvidenskab 7 12,07 Civilingeniør Diplomingeniør 4 6,90 Landinspektør 2 3,45 Andet 3 5,17 I alt Arkitekternes viden om forskellige byplanemner De næste spørgsmål handler om arkitekters viden om forskellige arbejdsopgaver. Spørgsmålene er udformet, så de dækker nogle hovedgrupper af planlægningsopgaver. Der er desuden mulighed for at benytte et fritekstfelt til bemærkninger. Alle bemærkninger er gengivet herunder. Vi har valgt at gruppere opgaverne i fem grupper: Kommuneplanlægning og planstrategi Overordnet planlægning Lokalplanlægning, bebyggelsesplanlægning og miljøvurdering Projektorienterede opgaver Myndighedsorienterede opgaver Viden om kommuneplanlægning og planstrategi Ønske til en nyuddannet planlægger 4,2 Oplevelse af arkitekters viden 2,3 Bemærkninger fra kommuner til spørgsmålet om Viden om kommuneplanlægning og planstrategi. Hvert punkt viser svaret fra én kommune. 40

41 En Strategisk Oplever Det Viden Jeg De Det Jeg Viden Jeg nyuddannet vil næppe blive involveret i planstrategiarbejde, men ville kunne stifte bekendtskab med kommuneplanarbejde gennem tillæg. planlægning er ofte noget ansøgere nævner, at de interesserer sig for og gerne vil arbejde med. Det er dog sjældent at de laver koblingen til kommuneplan og planstrategi. at nyuddannede har relativt lidt fornemmelse for, hvad det vil sige at være planlægger i en kommune, med planhieraki mm. er oftest ikke kommuneplanlægning man sætter nyuddannede til, det kommer hen af vejen om den kommunale praksis kunne med fordel integreres i undervisningen på arkitektuddannelsen oplever ikke, at den juridiske side af planlægning er noget, der prioriteres på arkitektskolerne. Landskabsarkitekterne er langt bedre uddannede på det område. kender måske til strategiske overvejelser og skitsering af strategiske sammenhænge - men det processuelle og indholdsmæssige i kommuneplan og planstrategi er de oftest helt blanke på. er min oplevelse, at nyuddannede arkitekter ikke aner noget som helst omkring den kommunale side af byplanlægning. De bliver sorteret fra uden at se på ansøgningen - deres konkurrenter er for dygtige. ved, det er tørt stof, men jeg tror, man ville være hjulpet bedre fra start, hvis man fik et grundlæggende kendskab til planloven og planhierarkiet og hvilke plantyper, der kan hvad - selvom staten jo ændrer det konstant. om sammenfattende fysisk planlægning, med alle de interesser der skal varetages og med viden om, hvad der driver byudvikling. forventer kun kendskab til emnet ikke lovgrundlaget eller paragrafferne 41

42 Viden om overordnet planlægning Ønske til en nyuddannet planlægger 4,6 Oplevelse af arkitekters viden 2,7 Bemærkninger fra kommuner til spørgsmålet om Viden om overordnet planlægning. Hvert punkt viser svaret fra én kommune. De Især Flere Det Meget Det Eksemplerne Stor Det fleste nyuddannede er meget projektorienterede i deres tilgang til planlægning men har i mindre grad en strategisk forståelse. områdefornyelse har været en mulighed for at ansætte nyuddannede. Til andre planlæggerstillinger forventer vi som oftest nogle års erfaring. ansøgere nævner klimatilpasning og nogle har arbejdet med områdefornyelse, enten i skoleprojekter eller som studiejob. Det vil typisk ikke være plantyper, som nyuddannede kommer til at sidde som projektledere for fra start, og derfor har jeg ikke vægtet det helt så højt. Men en stigende del af vores opgaver ligger i dette felt, og derfor har det betydning. er mange forskellige typer af opgaver indenfor overordnet planlægning der er listet op. Nyuddannede arkitekter kan være gode på strukturplaner, byrumsanalyser (mellemforms planer), men ved ikke noget om detailplanlægning, klimaplanlægning mv. varieret - forskel i interessefelt afspejler sig også i deres viden. Vurderet primært ud fra praktikanter, da vi ikke har fastansat arkitekt fornyeligt. ville være godt, at der var et større kendskab til den overordnede planlægning, planhieraki mv. så den ansatte på denne måde kan gøre sig tanker om opgaverne i plan. spænder vidt. Der er naturligt god viden om arkitektspecifikke emner og væsentligt ringere om eks. detailhandels planlægning. forskel. Der er ingen - og jeg mener ingen! - nyuddannede arkitekter der ved noget om detailhandelsplanlægning. er min oplevelse, at nyuddannede arkitekter ved noget om arkitektur, og ikke overordnet planlægning. Det er ydermere min oplevelse, at det metodesæt, 42

43 Synes de forlader skolen med, er meget langt fra det, vi skal bruge i en kommune. ikke at det er vigtigt, at de kender til lovkomplekset eller procedurer, men at de har viden omkring emner, kompleksitet og kan se sammenhænge og være kreative i løsninger både i den store skala og i den lille skala. Viden om lokalplanlægning, bebyggelsesplanlægning og miljøvurdering Ønske til en nyuddannet planlægger 4,8 Oplevelse af arkitekters viden 2,6 Bemærkninger fra kommuner til spørgsmålet om Viden om lokalplanlægning, bebyggelsesplanlægning og miljøvurdering. Hvert punkt viser svaret fra én kommune. Nyuddannede Det Ringe De Lige arkitekter har hørt om lokalplaner, men kender ikke det danske plansystem. er min oplevelse, at nyuddannede arkitekters viden om lokalplanlægning og bebyggelsesplanlægning afhænger af, hvilken afdeling de har taget afgang fra. Ofte bærer ansøgningerne dog præg af, at det er arkitekturen i det enkelte hus, der har deres interesse og ikke planlægningen. Jeg oplever også, at nyuddannede arkitekter har en tendens til at vedhæfte alle deres skoleprojekter, i stedet for at vælge dem ud, der er relevante for den stilling, de søger. Viden om lokalplanlægning er meget væsentlig, for det vil ofte være her, de nyuddannede kommer til at arbejde mest selvstændigt fra start. Hos os arbejder alle planlæggere med lokalplaner. ift. lokalplanlægning og miljøscreening/vurdering. Stærke ift. bebyggelsesplanlægning. har en grundlæggende viden om lokalplaner, men kun hvis de har taget byplanfagligoverbygning. Miljøscreening og vurdering er viden minimal. præcis lokalplanlægning, er en af de væsentligste arbejdsopgaver, så derfor må det fag gerne veje tungere i studiet. 43

44 Miljø, Igen Det Planlægning Kendskab Meget Igen klima og resiliens og bæredygtighed er efterhånden en integreret del af uddannelsessystemet og de nyuddannede kandidater er klædt godt på og kan relativt nemt gå til miljøplanlægning. Hele byudviklingsarbejdet og forhandlingen om arealudvikling kunne styrkes i uddannelsessystemet. stor forskel. Jeg har endnu ikke oplevet en nyuddannet arkitekt med viden om miljøvurdering. Og den viden de har om bebyggelsesplanen er ofte begrænset til en meget arkitektfaglig tilgang men mangler øje for tekniske bidrag, trafik, regnvandshåndtering mv. Generelt er det skriftlige niveau ikke imponerende, og de har ingen viden om lokalplanlægning med mindre, de har været på byplanfaglig praksis! skal vi nok lærer dem. Jeg er meget mere bekymrede for den forståelse af, hvordan man arbejder med emnet sådan helt overordnet. Det er min opfattelse, at de skal trækkes helt fra hinanden og bygges op igen, før de kan bruges. og miljø er koblet meget tættere sammen i planloven ved den seneste ændring, og det er svært at navigere i. Selvom man med fordel skal have lidt erfaring, før man sendes på kursus, kunne det være fint at introducere problematikken på uddannelsen. til lokalplanlægning er særdeles relevant. Ikke at kunne skrive lokalplaner, men forstå hvad de bruges til. Arkitekter må gerne kunne tegne bebyggelsesplaner. Planlæggere gerne kende mere til det juridiske. stor forskel fra landinspektør til arkitekt. er det kendskabet til det flerfaglige dvs. byplan, landskab og bebyggelse, og at man evner at have dialog omkring udfordringer og potentialer. 44