UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I DANMARK

Transkript

1 UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I DANMARK Juni 2012

2 UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I DANMARK Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red.: Henning Gade Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag Udgivet: Juni 2012

3 Indhold 1. Ind- og udvandring til Danmark 7 2. Beskæftigede udlændinge på det danske arbejdsmarked Tilgangen af udenlandsk arbejdskraft Højtkvalificeret arbejdskraft fra tredjelande Samfundsøkonomiske fordele for det danske samfund ved indvandring af arbejdskraft Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft 37 Litteraturliste 47 Bilag 1 Bilag 2

4

5 Ind- og udvandring til Danmark

6

7 Side 7 1. Ind- og udvandring til Danmark Siden midten af 1980 erne er både indvandringen til og udvandringen fra Danmark vokset betydeligt. Indvandringen blandt årige toppede i 2008 med godt personer, mens udvandringen var størst i I de seneste godt 23 år har der alle år været en positiv nettoindvandring til Danmark, jf. figur 1. Figur 1 Indvandring og udvandring personer, årige Indvandrede Udvandrede Netto KILDE: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Nettoindvandringen til Danmark lå op igennem 1990 erne til midten af 2000 erne på omkring personer om året. Siden 2007 er nettoindvandringen steget til i gennemsnit ca personer om året. Den stigende nettoindvandring dækker over en kraftig stigende indvandring fra 2004, hvor de nye medlemslande i EU fik adgang til det danske arbejdsmarked, og samtidig en udfladning i antallet af udvandrede.

8

9 Beskæftigede udlændinge på det danske arbejdsmarked

10

11 Side Beskæftigede udlændinge på det danske arbejdsmarked Antallet af udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark i 2011 var godt fuldtidsbeskæftigede, heraf havde godt bopæl i Danmark, mens knap var pendlere, jf. figur 2. Figur 2 Udenlandske beskæftigede i Danmark Fuldtidsbeskæftigede i Bopæl i Danmark Pendlere ANM.: Figuren indeholder personer, der har lønindkomst i Danmark og opholdsgrundlag enten pga. erhverv, studie eller har lønindkomst. KILDE: Jobindsats.dk. Antallet af udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark har været nogenlunde konstant siden 2008, som er det første år for opgørelsen. Mens antallet af personer med bopæl i Danmark er vokset, er antallet af pendlere faldet. Af de fuldtidsbeskæftigede udlændinge i 2011 kom de fleste fra EU/EØS-lande, dernæst fra tredjelande og færrest kom fra de nordiske lande, jf. figur 3.

12 Side 12 Figur 3 Udenlandske beskæftigede i Danmark Fuldtidsbeskæftigede opdelt på nationalitet, 2011 Nordiske lande: lande: Øvrige EU: ANM.: Figuren indeholder personer, der har lønindkomst i Danmark og opholdsgrundlag enten pga. erhverv, studie eller har lønindkomst. Øvrige EU indeholder personer fra EU/EØS/EFTA uden for Norden. KILDE: Jobindsats.dk. Fordelt på opholdsgrundlag har ca. 1/3 ophold til erhverv via en af ordningerne rettet mod personer fra tredjelande. Godt 3 pct. har opholdsgrundlag i Danmark for at studere og arbejder ved siden af studiet, mens den resterende del er i Danmark via de gældende regler for EU-/EØS-borgere, som kan opholde sig i landet uden opholdstilladelse i tre måneder og op til seks måneder, hvis personen søger arbejde, jf. tabel 1.

13 Side 13 Tabel 1 Udlændinge med lønindkomst i Danmark Opholdsgrundlag, bestand, 2011 Fuldtidsbeskæ ftigede Opholdsgrundlag til erhverv i alt, heraf: Lønarbejde og selvstændig erhv. (EU) Lønarbejde og selvstændig erhv. (ikke EU) Positivlisten og jobkortordningen Specialister Trainee 19 - Greencard Beløbsordningen Koncernopholdstilladelse 47 - Øvrige Opholdgrundlag til studie Øvrige med lønindkomst Fuldtidsbeskæftigede udlændinge i alt ANM.: Jobindsats offentliggør p.t. ikke tal for antallet af udstationerede (RUT) på grund af igangværende revision af data som følge af ændret registreringspraksis. KILDE: Jobindsats.dk De beskæftigede udlændinges opholdsgrundlag afspejler sig naturligt i deres nationalitet. Siden 2008 er der blevet færre fuldtidsbeskæftigede fra de gamle EU-lande samt tredjelande, mens antallet af fuldtidsbeskæftigede udlændinge fra de nye EU-lande er vokset, jf. tabel 2. Tabel 2 Flest beskæftigede fra EU-lande Fuldtidsbeskæftigedes nationalitet Gamle EU-lande, ekskl. norden Norden Nye EU-lande tredjelande Fuldtidsbeskæftigede udlændinge i alt ANM.: Nye EU-lande er: Bulgarien, Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. KILDE: Jobindsats.dk.

14 Side 14 Mere end 7 ud af 10 af de fuldtidsbeskæftigede personer fra de nye EUlande har fået deres danske cpr. nr. i 2007 eller senere, mens det er ca. 4 ud af 10 af de resterende fuldtidsbeskæftigede udlændinge. For personer fra tredjelande har ca. halvdelen fået deres danske cpr.nr. før 2004, jf. figur 4. Figur 4 Udenlandske beskæftigedes år for cpr.nr Fuldtidsbeskæftigede opdelt på år for cpr. nr.-registrering, pct., 2011 Gamle EU-lande Nye EU-lande 3. lande Før og senere KILDE: Jobindsats.dk. Af de godt fuldtidsbeskæftigede udlændinge, der har lønindkomst i Danmark, arbejder ca. ¼ inden for handel & transport m.v. (inkl. hoteller og restauration). Også inden for brancherne offentlig administration, undervisning og sundhed, erhvervsservice (herunder rengøring) og i industrien har mange udlændinge fundet job. Set i forhold til branchens samlede beskæftigelse er der forholdsvis flest udenlandske medarbejdere inden for landbruget. Her fylder udenlandske medarbejdere næsten ¼ af den samlede beskæftigelse, jf. figur 5.

15 Side 15 Figur 5 Flest udlændinge inden for handel Andel af udenlandske medarbejdere (fuldtid), pct., 2011 Af beskæftigede udlændinge i alt Af alle beskæftigede i branchen Handel & transport mv. Offentlig adm., undervisn. & sundhed Erhvervsservice Industri, råstof og forsyning Landbrug, skovbrug & fiskeri Information & kommunikation Bygge & anlæg Kultur, fritid & anden service Finansiering & forsikring Ejendomshandel & udlejning ANM.: Figuren indeholder personer, der har lønindkomst i Danmark og opholdsgrundlag enten pga. erhverv, studie eller har lønindkomst. KILDE: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik (lønmodtagerbeskæftigelsen). Ca. 1/5 af de udlændinge, der arbejder i Danmark, er pendlere. En høj andel af pendlere kommer fra Danmarks nabolande. Her er det i overvejende grad personer fra Sverige, der vælger at pendle til Danmark for at arbejde. I 2011 drejede det sig om knap fire ud af ti af de fuldtidsbeskæftigede pendlere, jf. tabel 3.

16 Side 16 Tabel 3 Arbejdsrelateret pendling til Danmark Fuldtidspersoner Sverige Tyskland Polen Øvrige EU/EØS/EFTA-lande tredjelande Litauen Rumænien Øvrige nordiske lande Letland Pendlere i alt KILDE: Jobindsats.dk Der er relativt mange pendlere fra Tyskland og Polen, men antallet er dog næsten halveret siden Pendlingen fra Sverige er ikke blevet ramt så markant af den økonomiske krise. Udenlandske virksomheder, herunder selvstændige, som midlertidigt udfører opgaver i Danmark, skal anmelde sig til registeret for udenlandske tjenesteydelser (RUT). RUT-statistik for første gang i 2011 Fra året 2011 offentliggør Jobindsats opgørelser over antallet af udenlandske medarbejdere (lønmodtagere og selvstændige) og virksomheder, der er omfattet af RUT-registret. I 2011 var der ifølge denne opgørelse fuldtidspersoner og virksomheder, jf. tabel 4.

17 Side 17 Tabel 4 Anmeldelser til RUT-registret 2011 Antal 2011 Beskæftigede Fuldtidsbeskæftigede Virksomheder i alt, heraf: Bygge og anlæg Industri Landbrug Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service Andre brancher 212 KILDE: Jobindsats.dk. Hovedparten af de registrerede virksomheder kom i 2011 fra Polen (44 pct.) og Tyskland (31 pct.).

18

19 Tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

20

21 Side Tilgangen af udenlandsk arbejdskraft I 2004 fik udlændinge papir på at kunne arbejde i Danmark. I 2008 på toppen af højkonjunkturen var dette tal steget til næsten personer, hvorefter tilgangen igen faldt og i 2011 lå på knap , jf. tabel 5. Tabel 5 Tilgang af udenlandsk arbejdskraft Antal personer Gamle EU-lande Nye EU-lande Øvrige vestlige lande Sydamerika & Afrika Asien Øvrige lande Tilgang i alt ANM.: Personer mellem 16 og 70 år indgår i opgørelserne. Tabellen viser antallet af meddelte arbejdstilladelser og opholdsbeviser til arbejde og selvstændig erhvervsdrivende. Tilgangen af udenlandske borgere omfatter personer, der i den valgte periode har fået meddelt arbejdstilladelser og opholdsbeviser. KILDE: Jobindsats.dk. Der findes en række ordninger for udlændinges adgang til det danske arbejdsmarked. Ordningerne afhænger af, om man er EU-borger eller fra tredjelande. De fleste af de personer, der er kommet til Danmark for at arbejde siden 2004 kommer fra andre EU-lande, herunder særligt de nye EU-lande. Det er samtidig også tilgangen fra denne gruppe af personer, der er faldet mest absolut set i forbindelse med den økonomiske krise. I takt med at nye ordninger er kommet til, er der et voksende antal arbejdstagere, der kommer til Danmark via f.eks. beløbsordningen, Greencard card, koncernopholdstilladelser m.v. Omvendt er brugen af ordningerne for specialister og trainees reduceret i samme periode, jf. tabel 6.

22 Side 22 Tabel 6 Arbejdsrelateret indvandring på opholdgrundlag Tilgang, personer Lønarbejde og selvstændig erhv. (EU) Lønarbejde og selvstændig erhv. (ikke EU) Positivlisten og jobkortordningen Beløbsordningen Specialister Trainee Greencard Card Koncernopholdstilladelse Øvrige Opholdsgrundlag i alt ANM.: Tabellen indeholder personer, der har opholdsgrundlag til erhverv. Tabellen indeholder ikke studerende med lønindkomst og er altså ikke direkte sammenlignelig med opgørelserne over bestanden af fuldtidspersoner ovenfor. KILDE: Jobindsats.dk. Kun personer fra tredjelande Personer, der er i Danmark fra tredjelande via en af følgende ordninger: Positivlisten og jobkortordningen, specialister, Greencardcard, beløbsordningen samt koncernopholdstilladelse defineres nedenfor som højtuddannet arbejdskraft.

23 Højtkvalificeret arbejdskraft fra tredjeland

24

25 Side Højtkvalificeret arbejdskraft fra tredjelande I 2011 var der i alt knap højtuddannede fuldtidspersoner i Danmark. Det svarer til 12 pct. af den samlede fuldtidsbeskæftigelse fra tredjelande. Boks 1 Adgangsregler for højtuddannede Beløbsordningen i jobkortordningen indebærer at udlændinge, der er tilbudt et job med en løn over et vist beløb p.t kr. inkl. pension har særlig let adgang til det danske arbejdsmarked. Udlændingen skal have en jobkontrakt, hvor lønog ansættelsesvilkårene skal være sædvanlige efter danske forhold. Positivlisten i jobkortordningen indebærer, at udlændinge, der har fået arbejde inden for et område, hvor der er særlig mangel på arbejdskraft, har særlig let adgang til det danske arbejdsmarked, hvis erhvervet/uddannelsen er opført på positivliste. Positivlisten omfatter uddannelser fra bachelorniveau og mellemlange - til videregående uddannelser. Udlændingen skal have en jobkontrakt eller et jobtilbud, hvor løn- og ansættelsesvilkårene skal være sædvanlige efter danske forhold. Greencardcardordningen indebærer, at det er muligt at få en opholdstilladelse for at søge job i Danmark. En opholdstilladelse efter greencardcardordningen gives efter en individuel vurdering på baggrund af et pointsystem. For at kunne få opholdstilladelse efter greencardcardordningen skal ansøgeren opnå mindst 100 point. Pointene tildeles efter 5 kriterier: uddannelse, sprogfærdigheder, arbejdserfaring, tilpasningsevne og alder. Koncernvisumordningen indebærer, at virksomheder, der er etableret i Danmark, kan hente udenlandske medarbejdere med særlige evner eller kvalifikationer fra udenlandske dele af virksomheden til Danmark i forbindelse med opgaver af innovativ, projektmæssig eller uddannelsesmæssig karakter. En medarbejder fra en udenlandsk del af virksomheden kan få en koncernopholdstilladelse i Danmark og herefter inden for gyldighedsperioden skiftevis arbejde i Danmark og i udlandet, uden at opholdstilladelsen bortfalder.

26 Side 26 Blandt de højtuddannede arbejdede næsten ¼ inden for information og kommunikation. 600 fuldtidspersoner arbejdede inden for industrien, mens ca. 500 fuldtidspersoner arbejdede inden for hhv. videnservice og transport, jf. figur 6. Figur 6 Højtuddannede udlændinge arbejder med information Højtuddannede fuldtidsbeskæftigede opdelt på branche, pct., Information & kommunikation Industri Videnservice Transport Rejse, rengøring m.v. Handel Sundhed & socialvæsen Hotel & restaurant Finansiering, forsikring & ejendom Undervisning Råstof, energi & forsyning Kultur, fritid & andre 0ff. adm. m.v. Landbrug Bygge & anlæg 0 ANM.: Højtuddannede er defineret som beskæftigede på følgende opholdsgrundlag: Positivlisten og jobkortordningen, specialister, Greencardcard, Beløbsordningen samt koncernopholdstilladelse omhandler kun perioden januar til og med november. Figuren indeholder personer, der har ophold til erhverv og lønindkomst i Danmark. Ekskl. uoplyst erhverv (knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede). KILDE: Jobindsats.dk. ¼ af de højtuddannede indvandrere fra tredjelande kom fra Indien. Halvdelen af de indiske arbejdstagere arbejdede inden for information og kommunikation. Andre store højtuddannede indvandrergrupper er fra Kina, USA og Pakistan, jf. tabel 7.

27 Side 27 Tabel 7 Flest højtuddannede fra Indien 2011 Antal fuldtidsbesk æftigede Pct. Branchebemærkning Indien ,9 49 pct. i information & kommunikation, 11 pct. i transport, 10 pct. i industri Kina ,6 18 pct. i industri, 18 pct. i information & kommunikation USA ,2 23 pct. i industri Pakistan 382 8,5 27 pct. i rejsebureau/rengøring m.v. Rusland 168 3,8 Ukraine 156 3,5 Tyrkiet 72 1,6 Brasilien 65 1,5 Filippinerne 51 1,1 Thailand 31 0,7 Øvrige tredjelande ,5 Tredjelande i alt ,0 ANM.: Højtuddannede er defineret som beskæftigede på følgende opholdsgrundlag: Positivlisten og jobkortordningen, specialister, Greencardcard, Beløbsordningen samt koncernopholdstilladelse. Tabellen indeholder personer, der har ophold til erhverv og lønindkomst i Danmark. KILDE: Jobindsats.dk. I perioden siden 2004 har i gennemsnit 83 pct. af de nytilkomne udenlandske arbejdstagere været under 40 år. I højkonjunkturen i var der dog en lidt større andel personer over 40 år, der kom til Danmark for at arbejde. De nytilkomne højtuddannede indvandrere er yngre end de personer, der generelt får ophold til erhverv i Danmark. Mens 86 pct. af de højtuddannede udenlandske arbejdstagere var mellem 25 og 39 år i perioden , gjaldt det kun 65 pct. af hele gruppen af udenlandske arbejdstagere, jf. figur 7.

28 Side 28 Figur 7 Højtuddannede udlændinge er yngre 100 Alder, antal personer, pct. Under 25 år år år 55 år eller over Alle Højtudd. Alle Højtudd. Alle Højtudd ANM.: Højtuddannede er defineret som beskæftigede på følgende opholdsgrundlag: Positivlisten og jobkortordningen, specialister, Greencardcard, Beløbsordningen samt koncernopholdstilladelse. Alle indeholder personer, der har ophold til erhverv og lønindkomst i Danmark omhandler kun perioden januar til og med november. KILDE: Jobindsats.dk.

29 Samfundsøkonomiske fordele for det danske samfund ved indvandring af arbejdskraft

30

31 Side Samfundsøkonomiske fordele for det danske samfund ved indvandring af arbejdskraft Debat om samfundsøkonomiske effekter er unuanceret I debatten om indvandring af udenlandsk arbejdskraft peges der ofte på de samfundsøkonomiske effekter for det danske samfund. Mange har den opfattelse at indvandring af udenlandsk arbejdskraft udgør en omkostning for det danske samfund. Denne opfattelse er unuanceret og bygger på beregninger på indvandrere, som ikke er kommet til Danmark for at arbejde, men med andre formål. Rockwool Fondens Forskningsenhed har analyseret de økonomiske konsekvenser for de offentlige finanser af indvandringen i perioden Analysen tager udgangspunkt i de udgifter og indtægter, der er personrelaterede. Konklusionen er, at der en gevinst for det danske samfund ved indvandring fra vestlige indvandrere. I 2008 var gevinsten 3,9 mia. kr. Omvendt er nettooverførslerne til det offentlige fra ikke-vestlige indvandrere og efterkommere negative. Udgifterne var i 2008 på i alt 9,1 mia. kr. Størstedelen af udgiften er til gruppen af flygtninge og deres familier. Fratages denne gruppe i beregningen, er den negative effekt for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på 2,2 mia. kr., jf. tabel 8. Tabel 8 Effekten for de offentlige finanser Løbende priser, mia. kr. i alt Indvandrere fra vestlige lande 2,9 3,9 Indvandrere fra ikke-vestlige lande -12,9-9,1 Indvandrere fra ikke-vestlige lande, ekskl. flygtninge -5,1-2,2 Alle indvandrere, ekskl. flygtninge -2,2 1,7 ANM.: Prædikerede nettooverførsler til den offentlige sektor. KILDE: Rockwool Fondens Forskningsenhed Indvandringens betydning for de offentlige finanser i Danmark (2011). Beskæftigelsesmulighederne i Danmark blev markant forbedret i årene mellem 2005 og Det medførte en meget markant reduktion af nettooverførslerne til ikke-vestlige indvandrere.

32 Side 32 Boks 2 Forskel til andre analyser på området Rockwool Fondens analyse adskiller sig fra den såkaldte DREAMmodel. DREAM-modellen inddrager samtlige offentlige indtægter og udgifter. Det er godt at bruge, hvis analysen skal vise den langsigtede finansielle holdbarhold. Dvs. til at sige noget om, om det, som borgerne i Danmark forbruger, balancerer med det, som vi indbetaler. Det er således et totalregnskab. Rockwool Fonden har taget udgangspunktet, at nogle udgifter (f.eks. udgifter til forsvaret) vil blive afholdt af samfundet, uanset om der er flere eller færre borgere. Rockwool Fondens beregning indeholder kun de person-relaterede indtægter og udgifter og kan derfor anvendes til at belyse, hvad prisen er for at øge befolkningen med en person fra en bestemt gruppe. DI/CBS rapport DI/Copenhagen Business School har i rapporten Højtuddannede indvandreres bidrag til det danske samfund fra november 2011 kun analyseret gruppen af højtuddannede indvandrere. I DI/CBS-analysen tages der udgangspunkt i personer, der befandt sig i Danmark i 2009, som var indvandret i 2003 eller senere. Højtuddannede indvandrere defineres som personer, der opnår beskæftigelse indenfor beskæftigelsesgrupper (defineret ved DISCO-8), hvor mindst 50 pct. af danskerne er højtuddannede. Hovedpersonen er den, der tjener mest eller den, som ikke er angivet som ægtefælle i opholdsgrundlaget, eller den som er i en beskæftigelsesgruppe. Der fokuseres kun på indvandrere på 21 år eller derover og der ligger højtuddannede indvandrere til grundlag for analysen. Højtuddannet udenlandsk arbejdskraft er en gevinst Højtuddannede ikkevestlige & vestlige indvandrere betaler mere i skat end en gennemsnitlig dansker Hvis man kun analyserer højtudannet arbejdskraft fra vestlige og ikkevestlige lande, er begge grupper af højtuddannede indvandrere en gevinst for det danske samfund. Det konkluderes i rapporten, at højtuddannede indvandrere gavner det danske samfund, fordi de bruger færre offentlige ydelser og udnytter dagsinstitutioner og social- og sundhedsydelser i mindre grad end en gennemsnitlig dansker, og samtidig betaler mere i skat. Højtuddannede vestlige- og ikke-vestlige indvandrere bidrager med mere i indkomstskat pr. person om året end en gennemsnitlig årig dansker. Højtuddannede vestlige indvandrere bidrager med ca mere i indkomstskat og derudover modtager højtuddannede vestlige indvandrere også ca mindre i overførselsindkomster (dagpenge og kontanthjælp) pr. modtager. Højtuddannede ikke-vestlige indvandrere betaler ca kr. mere i indkomstskat end en gennemsnitlig dansker, men koster ca kr. mere end en dansker, jf. tabel 9.

33 Side 33 Tabel 9 Indkomstskat og indkomstoverførsler for højtuddannede indvandrere Indkomstskat pr. person pr. år: Vestlig Ikke-vestlig Danskere (22-60 årig) Hovedperson Ægtefælle Indkomstoverførsler 1 pr. modtager: Hovedperson Ægtefælle ANM.: Definitionen af vestlig og ikke-vestlig følger Danmarks Statistiks sædvanlige. Indkomstoverførselsbeløbene er simple gennemsnit af den samlede årsudbetaling inden for gruppen. 1 Overførselsindkomster dækker over midlertidige overførsler til dagpenge og kontanthjælp. KILDE: DI Højtuddannede indvandreres bidrag til det danske samfund, November 2011, tabel 3.12 og Positivt nettobidrag til den offentlige sektor over en 6-årig og 8-årig periode DI/CBS-analysen beregner også nettobidraget til de offentlige finanser fra gennemsnitspersoner. Der tages udgangspunkt i den samme gruppe af højtudannede indvandrere som i ovenstående. En gennemsnitsperson ankommer som 36-årig, hvor enlige bliver i 6 år og et par bliver i 8 år. Nettobidraget er opgjort (med udgangspunkt i det individuelle offentlige forbrug) som skattebetaling fratrukket udgifter til dagtilbud til børn under 7 år, grundskole, kriminelle forseelser, gymnasiale-, erhvervsfaglige- og videregående uddannelser, sengedage på hospitaler, besøg hos praktiserende læge, samt indkomsterstattende ydelser. Det konkluderes, at en enlig højtuddannet indvandrer over en 6-årig periode netto bidrager til det danske samfund med kr. Et højtuddannet gennemsnitligt par bidrager netto med kr. over en 8-årig periode. Med andre ord er højtuddannede indvandrere en gevinst for Danmark, jf. tabel 10. Tabel 10 Bidrag til offentlige sektor, højtudannede indvandrere Nettobidrag Beløb, kr. Gennemsnitlig enlig 910,5 Gennemsnitligt par 1.896,0 ANM.: Enlig er i dette tilfælde en person der ankommer som 36-årig og bliver i 6 år. Et par defineres som et par der bliver boende i Danmark i 8 år og hvor hovedpersonen ankommer som 36-årig. KILDE: DI Højtuddannede indvandreres bidrag til det danske samfund, November 2011, tabel 4,1 og 4.2

34 Side 34 Udover at yde et nettobidrag til det danske samfund er højtuddannede udenlandske arbejdstagere også med til at øge beskæftigelsen for andre faggrupper på det danske arbejdsmarked, viser Erhvervs- og Vækstministeriets Vækstredegørelse fra Højtuddannede udlændinge skaber 2 arbejdspladser i Danmark Beregninger i redegørelsen viser, at der er beskæftigelsesmæssige fordele ved at ansætte højtudannet udenlandsk arbejdskraft. Således skaber en højtuddannet udlænding 2 nye arbejdspladser i Danmark, jf. tabel 11. Tabel 11 Effekter for dansk økonomi ved øget antal udenlandske videnarbejdere Antal udenlandske videnarbejdere Antal danske medarbejdere med kort og mellemlang uddannelse nye nye ANM.: Videnarbejdere er defineret som personer med en kandidatgrad eller højere uddannelse KILDE: Erhvervs og vækstministeriet: Vækstredegørelsen 2004, tabel 6.1

35 Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Medfølgende partner 38 Sociale netværk 39 Modtagelse 39 Skoler for udenlandske arbejdstageres børn 40 Danskuddannelse for voksne udlændinge 41

36

37 Side Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Med de mange udlændinge, der kommer til Danmark, er det væsentligt, at myndighederne gør en effektiv og målrettet indsats for at modtage og fastholde disse nye medarbejdere på det danske arbejdsmarked. God modtagelse er lig med længere ophold Enkel myndighedshåndterin g 4 International citizen Centre Mange udenlandske arbejdstagere forlader Danmark relativt hurtigt, fordi enten arbejdstageren eller familien har problemer med at finde sig til rette i Danmark. En væsentlig forudsætning for, at kvalificerede udenlandske arbejdstagere vælger at blive i længere tid i Danmark, er, at der etableres bl.a. sociale netværkstilbud, kvalitetsskoletilbud, jobsøgningsbaser for ægtefæller og attraktive skatteordninger. Det er vigtigt at have en global tænkning i myndighedstilgangen i forhold til udenlandske arbejdstagere. Hvis det danske arbejdsmarked skal være attraktivt, er det afgørende at der etableres et transparent regelsæt omkring den offentlige service dvs. arbejdstilladelser, blanketter på engelsk, enstrenget service til udlændinge omkring danskundervisning, skat og sociale ordninger. I 2011 blev der oprettet fire International Citizen Service centre i de fire største danske byer. Disse centre tilbyder hjælp til, at papirarbejde og myndighedsbehandling i forbindelse med tilflytning i de fleste tilfælde kan ordnes i én arbejdsgang, da alle relevante myndigheder er samlet her. Boks 3 International Citizen Service: Hjælp til papirarbejdet Tungt papirarbejde og tidkrævende vandring mellem flere instanser har hidtil været betingelserne, når udenlandske medarbejdere skulle starte i job. Det er der nu rådet bod på. International Citizen Service (ICS) slog i 2011 dørene op i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Her sidder de relevante statslige myndigheder, kommunen og Workindenmark under samme tag, og i de fleste tilfælde kan papirarbejdet for udenlandske arbejdstagere klares i én arbejdsgang. ICS ordner arbejds- og opholdtilladelse, registreringsbevis, skattekort, CPRnummer, sygesikringskort og kørekort. ICS tilbyder også råd og vejledning, når det handler om jobsøgning og job til ægtefællen, dansk-kurser, bilregistrering, skattespørgsmål samt information om leve- og arbejdsvilkår, sociale netværk, børnepasning og skole mv. Se mere på ICS hjemmeside der også har oplysninger om adresser, telefon og åbningstider.

38 Side 38 Tabel 12 Flest henvendelser ved fremmøde i ICC- Centre kvt ICC Københav n Odense Århus Aalborg I alt Statsforvaltningen SKAT Udlændingeservice Borgerservice WIDK International Community Center Velkomstcenter (Aalborg) Fremmøde i alt Telefon/mail ANM.: Omfatter 3 kvartaler af KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det er et fremskridt hen mod én samlet sagsbehandling, men der er endnu ikke tale om at de forskellige myndigheders systemer arbejder sammen, ligesom det kun er borgere i de fire store kommuner, der kan få afsluttet den kommunale sagsbehandling. Fire Work in Denmark Centre Ud over de relevante myndigheder sidder WorkinDenmark med i centrene, hvor opgaven er koncentreret om information og orientering til de udenlandske tilflyttere samt jobformidling. Medfølgende partner Job til medfølgende partner Jobcentrene er forpligtet til at støtte selvforsørgende partnere i deres jobsøgning. Det er i realiteten umuligt at efterprøve i hvor høj grad jobcentrene lever op til denne forpligtelse. Går man ind på Jobnets engelsksprogede del, henvises der til WorkinDenmark, som Danmarks officielle side for rekruttering og jobsøgning for udlændinge. WorkinDenmarks tilbud til udenlandske jobsøgere er en jobbank, hvor man kan søge og tillige oprette CV, derudover kan de give vejledning og støtte i jobsøgningen. For virksomheder med udenlandsk arbejdskraft kan man deltage i deres Partner Link, hvor udenlandske ansattes partnere kan indgå i en jobbank for medlemsvirksomhederne.

39 Side 39 I forbindelse med modtagelsestiltag har enkelte kommuner/erhvervsråd iværksat mindre formelle jobformidlingstiltag for netop gruppen af medfølgende partnere. Der findes ikke et samlet overblik og udbredelsen heraf. Derudover er der en række private konsulentfirmaer, som specielt kan hyres til at tage sig af medfølgende ægtefællers velfærd, både socialt og arbejdsmæssigt, eksempelvis firmaet Spousecare. Sociale netværk Der er iværksat en række sociale netværksinitiativer, som sigter på at gøre det lettere for udenlandske arbejdstagere at komme i kontakt med danskere. Det være netværk omkring oplevelser, private relationer f.eks. spisning og kulturelle arrangementer. EPAT- projektet Det største er gennemført med støtte fra Erhvervs- og økonomiministeriet af Dansk Erhverv det såkaldte EPAT-projekt. Herudover er der projekter med deltagelse af en række større virksomheder Global Talent og en række projekter i Midtjylland og Trekantsområdet. Modtagelse I kommunen En opdateret skrivebordsundersøgelse af kommunernes officielle hjemmesider og deres informationsværdi for en udenlandsk tilflytter, der ikke forstår dansk, viser, at kun 37 kommuner kan tilbyde relevant information om at være udenlandsk nytilflytter til kommunen. I 31 kommuner er der ingen informationer på engelsk rettet mod arbejdstagere Yderligere 31 kommuner har engelsksproget information på hjemmesiden, men det er primært rettet mod turister, eller det er en organisationsbeskrivelse af kommunen. De sidste 31 kommuner har ingen adgang til fremmedsproget informationsmateriale. De enkelte kommuners tilbud kan aflæses i bilaget, hvor der i skemaform tillige noteres om der er netværkstilbud til udenlandske tilflyttere eller andre særlige tilbud rettet mod netop denne målgruppe. Det noteres også hvilke internationale skoletilbud, der er i den enkelte kommune. En oversigt over kommunale tilbud vedlægges, som bilag 1. I virksomheden Welcometo projektet En række især større private virksomheder og større offentlige arbejdspladser har alene eller i netværk iværksat initiativer, hvor udenlandske medarbejdere og deres familier kan møde dansk mad og kultur. Et særligt 3-årigt projekt Welcometo gennemført af DA, LO og KL med støtte fra Integrationsministeriet blev færdiggjort i Sigtet var at udvikle metoder i kommunerne til at udvikle en effektiv modtagelsesog fastholdelsesfunktion for udenlandske arbejdstagere