aurora Konference kusanaq Flot konference

Transkript

1 aurora Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 2 mar Ass./Fotos: GA Lars Reimers, greenland tourism Konference kusanaq Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiornermut ataatsimeersuarneq maannamut siullerpaaq iluatsilluarpoq. Piffissami aggersumi AURORA saqqummissaaq tassanilu atuarsinaavarsi ulluni marlunni Katuami susoqarsimasoq isumaliutit, assit nalunaarnerillu assigiingitsut ilanngullugit. Flot konference Grønlands hidtil største erhvervskonference blev en stor succes. Om kort tid kommer et særnummer af Aurora, hvor vi bringer en reportage med indtryk af de 2 dage i Katuaq med kommentarer, fotos og tilbagemeldinger.

2 i n g a a r n Ajornartorsiutit pinnagit periarfissat takusigit Henrik Leth Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat Oqaluttuarisaanermi ajornartorsiorneq periarnissaq nutaamik ineriartornissamut siuariartornissamullu aallaqqaatissiisarpoq. Ajornartorsiornermi, inuiaqatigiit aamma suliffiup sanngeequtai erseqqinnerulersarput oqaluuserineqalertarlutillu allannguutissaat su llisigineqarlersarlutillu. Ukiuni ingerlalluarfinni sinnassaataalersarpoq inuiaqatigiinni naalakkersuinikkut aaqqissuussaa nikkullu naammattumik pitsanngorsaaffigineqanngikkaangamik. Asser suutigalugu aaqqissuus saaneq tu nisas si or ner mi lu ine ri artortitsineq amerlasoorpassu artigut utaqqinneqartarluni, ajun ngilluinnartumimmi ingerlaneqarmat. Ajornartorsiornerput atorluaannartigu Maannakkut silarsuarmi aningaasaqarnikkut ajornartorsiornerit atuun neranni isivut ammariartigit ajo qutit takunialerlugit. Kalaallit Nunaat unammillernarngaartunik saataqarpoq. Aamma siornatigut taamaappoq, kisianni maannakkut eqqaasinneqangaarpugut aningaasaqarnikkut namminersornerulernissamut sukkasuumik aqqutissaqanngitsugut. Inuttut ajornartorsiuterpassuagut ilinniagaqarnikkut kinguaattoornivut, peqqinnissaqarnermi ajornartorsiutivut ineqarnermilu amigaativut pissutigalugit qinikkavut suliassanik ulikkaarput namminersulivinnermut appakaalernermi. Taamaat tumik isumalluutivut atortariaqarpavut pisortaqarfivut atorunnaarlugit pinngitsooratik inuussutissarsiutinik ilisimannittutut isu maqarfigalugit suliffivut suliassaminnik suliarinneqqullugit. Tassami inuussu tis sar siutinik ingerlatsiviit aamma inuiaqatigiinnik piorsaasussaapput. Ilaasortat kisiisa pinnagit kikkulli tamaasa pillugit, soorlu danskit ilisimatuut ilaata suliffissuaqarnermilu immikkut angusaqarsimasup 95-nik ukiullip (sulilu ajunngitsup) Haldor Topsøep unga sinngitsukkut apersorneqarluni oqaatigigaa: Inuussutissarsiorneq suliffissuaqarnerlu imminni isumaqanngillat nunap inuinut piitsortaanullu pitsaanerusumik iliunngikkunik, isumaqanngillallu inuiaqatigiinni siuarsaanngikkunik. Siumukarneq imaassinnaavoq ooriuteqarnerulersugut, aamma imaas sinnaavoq assiinngissutit nungutikkivut. Inunnut ajornartorsiortunut qanorluunniit iliorluta atugaannik oqilisaasugut. Oqaatsit eqqarsariartitsipput ajor nartorsiornitsinni unikaallatsitsil lutik namminissarsornerput eqqor lugu. Pigissaarnerulernissaq innuttaasunut tamanut atuuttussaq inuussutissarsiornermik ingerlatap pinngitsoorsinnaanngilaa. Kalaallit Nunaanni kingornutagaraarput inuussutissarsiutinik ingerlatsisugut akisussaassuseqarlutillu inup paluttuusarlutik. Taamaanerat Pigeqqunaqaaq, kisianni piumasarisariaqarpoq atugaat ajornerulissanngitsut ulluinnarni, aningaa sarsiornikkut imaluunnit tatiginarnikkut. Unnersuus sutigissavara GAp malittarerusul lugit aalajangius irisasger 2 aurora

3 e r u t i t a q Henrik Leth nitz photo saa ni allassimasoqarmat inoo qa tigiinni oqimaaqatigiimmik ingerlanneqassasoq naligiinneq siumukarnerlu oqimaaqatigiillutik. Suliffiit pilerinartut pilersillavut Maanna ajornartorsiornerput aal laa vigalugu inuiaqatigiinni san ngee qutivut periarfissavullu tunnga vi usumik akiortigit. Sioo ranartut periarfissallu. Kikkut tamaasa oqaloqatigalugit. Pissusitoqqanik eqqarsartut qimallugit tatiginnilluta siumullu isigaluta piviusorpaluttumik. Taava maannakkut ajornartorsiornerput iluaqutigilissagaluarparput. Oqaaseq krise naluneqanngitsutut naggueqarpoq græ keritoqqat oqaasiinit isumalik sanguffik -mmik taaneqarsinnaasumik. Aningaasarsiornikkut ajornartorsiorneq qanorluunniit iluaalliortitsisutut misinnaraluarpat immaqa qaangiiniarnermut aqqutaasinnaavoq nammaqatigiinnginnertut inissisimasut silarsuarmi uagullu akunnitsinnilu aningaasaqarneq. Ineriartorneq sumut ingerlava? Kalaallit Nunaannut suliffiutitsinnullu? Silarsuarmiunngorsaaneq peruttulerpoq pikkorissut pikkorinneruleriartorlutik. Tamanna siooragisassatut isiginagu unam milligassatut isigis savarput. Ki sianni eqqaa mas sa varput imminut mattutis sannginnatta. Inuiaqatigiittut, suliffittut ataasiakkaatullu. Aqutsisutut suliffik atugassai tunngavigalugit aqussavarput aqagumullu apuullugu. Tamanna piumasaqaqaaq, aamma periarfissaqaqaaq, eqqortulio raanni. Tamaviaartuartariaqarpugut. Isivut piviusumut isigissapput ungarluinnaannaq isiginata. Qa ngatut eqqarsarnerit, qanganisalerineq imminullu naammageqajaaneq qimassavavut. Nunap po litikerii kisiisa pinnagit aammali uagut akornatsinni isornartoqarpat tamanna puiornagu. Nunatsinni suleqatigisinnaasavut suuneri apeqqutaatinnagit suleqatigissava vut fir mat, branchet, nunap killingi, oqaatsit atugassavut atorlugit kulturikkullu aporfeqarata. Tassunga atatillugu Netværk Grønland-Nordjylland qupperneq 20 allaaserisat ilaat unnersuussutigaara. Silarsuarmiut suleqatiginerusariaqarpavut. Aamma nunatut nutaamik aaqqissuussatut piumasaqarnerusariaqarpugut. Assersuutigalu gu klimamik isumaqatigiissutissaq oqimaaqatigiittariaqarpoq inuus sutissarsiutitigut ineriartornissaq Kalaallit Nunaanni akornusernagu. Ineriartornerussaaq ilinniartitaanermik pigissaarnermillu annerusumik imalik. Klimamik oqallinneq uagullu periarfissavut eqqarsaatigalugit aningaa sarsiornikkut ineriartussagutta Haldor Topsøe issuartariaqarpara aappassaanik: Klimamik oqallinneq isumaqanngilaq inuiaqati giin ni nalilerneqanngikkuni silarsuarmiutut qanoq sunnerneqassalluni isummamik, Uanga isumaqataavunga. Delegeretmødemut tikilluarit Delegeretmødet 2009 Aallartissaaq arfininngornermi 21.marts nal Hotel Hans Egedemi Nuummi. Siulersuisut neriuutigaat aggialluarumaartusi, Kalaallit Nunaan ni inuussutissarsiornernikkut ineriartornerup pisariaqartimmagu naapinnissaq isummanillu annitsineq. Ullormut oqaluuserisassat saniatigut ilaatigut sammissavavut malittarisassatta allanngortinnissaat, kommunet nutaanik aaqqissuunneratigut GA-p nunatsinni agguataanera allanngussammat. Suliat amerlisimagaluartut siulersuisut GA-mut ilaasortaanermut akiliut siulersuisut allanngorinniarlugu siunnersuuteqanngillat. Delegeretmødemi takussaagut. Henrik Sørensen Siulittaasoq aurora

4 L e d e r Lad os se mulighederne frem for problemerne Af Henrik Leth Direktør for Grønlands Arbejdsgiverforening Historisk set er det i krisetider, afsættet er skabt for ny udvikling og fremgang. Det er i krisetider, et samfunds og en virksomheds svagheder kommer tydeligst frem og bliver genstand for debat med efterfølgende initiativer til forandring. En årrække med højkonjunktur bliver omvendt let en sovepude, hvor politiske og strukturelle justeringer ikke bliver foretaget i tilstrækkelig grad i samfundet. Ligesom fx organisatoriske eller produktudviklingsmæssige tiltag i mange virksomheder risikerer at vente rigeligt længe. For det går jo meget godt Lad os bruge krisen konstruktivt Lad os derfor bruge den nuværende afmatning i den internationale økonomi til at åbne øjnene og gøre op med de ting, der ikke fungerer godt nok. Grønland står overfor gigantiske udfordringer. Det gjorde vi også før finanskrisen, men nu er vi for alvor blevet mindet om, at der ikke er nogen hurtig vej til økonomisk selvstændighed. Med store sociale problemer og alvorlige efterslæb inden for uddannelse, sundhed og boliger er der rigeligt for landets ledelse at tage sig af her ved indgangen til selvstyre. Derfor burde vi frigive de offentlige ressourcer, der bruges på at blande sig i erhvervslivets driftsmæssige forhold, og i stedet lade politikerne koncentrere sig om at tilvejebringe de bedst tænkelige rammer for, at virksomhederne kan bidrage til at løse opgaverne. For det er også erhvervslivets rolle at være med til at udvikle et samfund. Ikke blot til gavn for de få, men for alle. Som en af dansk forsknings og industris største personligheder, den 95-årige (men stadig aktive) Haldor Topsøe, for nylig sagde i et interview: Erhvervslivet og industrien har ingen mening i sig selv, hvis den ikke gør det bedre for befolkningen og for fattige lande. Det har ingen mening, hvis det ikke bringer fremdrift i samfundet. Fremdrift kan selvfølgelig være, at vi alle tjener flere penge, men det kan også være, at man ophæver uligheder. At man gør det bedre for folk, som har det vanskeligt af den ene eller anden grund. Det er tankevækkende ord i en krisetid, hvor alle ellers kan være fristet til at tænke egoistisk. At være med til at skabe velstand i et samfund og velfærd for dens borgere er en fælles opgave, hvor et lands erhvervsliv er en selvfølgelig del. I Grønland har vi tradition for, at virksomhederne er både ansvarlige og socialt bevidste. Det vil vi gerne fortsætte med at være, men det kræver, at vilkårene ikke forringes praktisk, økonomisk eller for den sags skyld tillidsmæssigt. Lad mig irisasger 4 aurora

5 Henrik Leth nitz photo henvise til, at der i GA s strategier er en række formuleringer, der netop tager udgangspunkt i visionerne om et socialt afbalanceret samfund, hvor ligeværd og velfærd er nøgleord. Lad os skabe attraktive arbejdspladser Lad os bruge den igangværende krise som udgangspunkt til en grundlæggende analyse af vores samfunds svagheder og styrker. Af trusler og muligheder. Og lad os gøre det i en åben dialog med alle parter. Lad os gøre det i en atmosfære, hvor fordomme og vanetænkning viger for gensidig tillid og visioner baseret på kendsgerninger. Så kan den nuværende krise vise sig at være en fordel på sigt. Ordet krise kommer som bekendt af det oldgræske ord for vendepunkt. Finanskrisen kan, hvor ubehagelig den end føles i øjeblikket, måske være begyndelsen til en løsning af en række ubalancer i både verdensøkonomien og i vores eget samfund. Hvor går udviklingen hen? For Grønland og for vores virksomheder? Vi er midt i globaliseringens tidsalder, hvor de dygtige hele tiden bliver endnu dygtigere. Det skal vi ikke se som en trussel, men som en udfordring. Men det kræver, at vi ikke lukker os om os selv. Hverken som samfund eller i den enkelte virksomhed. Som ledelse skal man på én gang drive virksomheden ud fra de vilkår, der hersker i dag og udvikle den til i morgen. Det stiller store krav, men giver også nye muligheder, hvis vi tør gribe dem. Det skal vi turde. Vi skal turde åbne øjnene for den virkelighed, der ligger uden for vores egne, snævre cirkler. Vi skal turde kaste vanetænkningen, fordommene og selvtilstrækkeligheden over bord. Ikke alene hos landets politikere, men også hos os selv i virksomhederne. Vi skal turde samarbejde på tværs af firmaer, brancher, landegrænser, sprogbarrierer og kulturelle forskelle. I den forbindelse vil jeg henvise til artiklen på side 22 om Netværket Grønland-Nordjylland. Vi skal i endnu højere grad være en del af det internationale samfund. Men som land med en ny status skal vi også turde stille krav. Fx til, at en kommende klimaaftale bliver så afbalanceret, at den ikke forhindrer en nødvendig erhvervsudvikling i Grønland. En udvikling, der skal sikre bedre uddannelse og velfærd for alle. Apropos klimadebatten og vores muligheder for at udvikle en selvstændig økonomi, bliver jeg fristet til at citere Haldor Topsøe igen: Hele klimadebatten er meningsløs, hvis den ikke er ledsaget af en social analyse af, hvad der betyder noget rundt om i verden. Jeg kan ikke være mere enig. Vel mødt på delegeretmødet Delegeretmødet 2009 afholdes lørdag den 21. marts kl. 10,00 på Hotel Hans Egede i Nuuk. Bestyrelsen håber på stort fremmøde, da de store udfordringer i Grønlands erhvervsudvikling gør det ekstra vigtigt at mødes og udveksle synspunkter. Ud over den normale dagsorden skal vi bl.a. diskutere en ændring af vedtægterne, da GA s regionale inddeling skal tilpasses som en konsekvens af kommunalreformen. Trods øget aktivitetsniveau i organisationen lægger bestyrelsen ikke op til ændringer i kontingentbetalingerne til GA På gensyn på delegeretmødet. Henrik Sørensen Formand aurora

6 Ajornartorsiuteqaraluarluni neriulluarneq Aurorami uani GA-p immikkoortui sammissavavut. Siullermik Kujataani pissutsit, allaaserinerisa nalaanni ukuusut: Paamiut, Narsaq, Nanortalik aamma Qaqortoq. Finn Jørn Jakobsen Qanoq agguataarneqassasut kommunet aaqqissuunneqarnerisa aalajangissavaat, taannalu ataatsimeersuarnermi 21. Martsi pissaaq. Naak Paamiut taamanikkut Nuup kommuneanut ilanngutissagaluarpalluunniit Kujataani su li ffiit 60-it sinneqassapput GAmut ilaasortaasut. Suliffiit tamakkua soqutigisanik assiginngitsorpassuarnik ingerlatsisut 1000-it missaannik sulisoqarput. AURORA-p Qaqortumi formandi, Knud E. Simonsen, oqaloqatigaa inussutissarsiornermik apersorlu gu Kujataanilu atugarisaqarnermul lu tunngasunik. Naak ingerlatsiviit ilarpassui ulluni makkunani ajornartorsioraluartut maani Kujataani neriulluarluta ingerlavugut, nalunngilarpummi Kalaallit Nunaanni alianaannerpaami najugaqarluta, Knud qungujuppoq. Angallanneq pitsaanerulersinniarparput Assigiinngitsorpassuartigut siumu kartuarpugut, kisianni ajornartorsiutit siulliutissagutsigit siullermik Kujataani inuussutissarsiornermi pissutsit ima ipput suliffiit mikisualukkuutaaginnaratta tamatta immikkut peqqumaasivissuaqarluta, uffalu amigaateqartuaannarluta kingorartissallu utaqqiuartarlugit! Umiarsuarmut ilaanngikkaangamik timmisartumut inortuisimasarput, imaluunniit timmisartorsuarmit Københavnimi qimaannarneqarsimasarlutik. Amerlaqisugut inissaasuasaqaagut, sannavitsinnut eqqaanilu nunamut. Tamatuma saniatigut sulisussanik amigaateqarpugut, ilami pisariaqartikkaluarpavut sulisorisinnaallugit inus saaleqiunnaassagutta. Puisit amii silarsuarmi tunisaajunnaassagaluarpata uumasunik illersuiniat piliaannik soorunami Kalaallit Nunaat tamarmi eqqorneqassaaq, immaqa Kujataa annermik Great Greenland maaniimmat sulisorpassuit allanullu siunniuterpassui pissutigalugit sulisoqarnermut sunniuteqarmat. Kisianni imaa liallaannaq uninnavianngilagut ammerivillu periarfissanik nutaanik ujarlertuarpoq. Aningaasarsiornikkut ajornartor siornerup aatsitassarsiorneq ajo ra luartumik sunnerpaa neriulluara luaqigattami, Knud na ngippoq. Neriuppugut ajornartorsiorneq sivikitsuinnaassasoq sunniutai ingasappallaaratik. Siunertaagaluarpoq aatsitassarsiorfiit ammarassasut sunniutaat amerliartorniassapput. Timmisartoqarfik umiarsualivillu imarpikkoorutinut tunngasoq pisariaqarput Nunap ilaani maani illoqarfiit annersaanni Qaqortumi timmisartoqarfik maqaasivarput aamma takornariaqarnikkut iluaqutigissagatsigu. Aamma assorsuaq iluassagaluarpoq imarpikkoorutinut talittarfeqalernissaq atortut Nuummukaateqaarnagit pisalissagaluaratsigit. Taamaannera pissutigalugu ullunik qulinik kinguaattoortarpugut. Suliffiit Danmarkimiittut qanoq ilillutik tamanna akuerisinnaassagaluarpaat? Aperivoq Qaqortup formandia. Siuarianissat tamakku utaqqiinnarpavut Kalaallit Nunaat tamaat ingerlalluarneruleqqullugu, taava aamma angalaanneq allissagalarpoq illoqarfimmiit illoqarfimmut inuunerlu pitsaanerulersillugu. GA GA 6 aurora

7 namm./privat GA AURORA tikilluaqquara ukiorpassuarni ilaasortatta attaveqarfiginissaat noqqaassutiginikuugakku. Neriuppunga ilaasortaanerput oqalliffiunerulissasoq uummaarinnerulerlunilu, suut tamarmik Nuummi ingerlatassaanngillat, oqarpoq Knud E. Simonsen Qaqortumit. Jeg hilser AURORA velkommen, jeg har i mange år efterlyst en bredere orientering til alle medlemmerne. Jeg håber den vil medvirke til mere debat og liv i foreningen, som jo nemt bliver skyldt for at være en Nuuk forening, siger lokalformand Knud E. Simonsen fra Qaqortoq. Ataatsimut isigalugu Kujataa alliartorpoq aammalu suli anginernik periarfissaqaraluarluni, nangippoq Knud, oqarporlu Kujataa aningaasaliiffigisariaqartoq. Ukiuni arlalinngortuni kuultisiorfeqarpugut, ajora luartumillu maanna piiaajun naarpoq, kisianni neriulluarnartunik arla linnik peqarpugut. Tamatuma sa niatigut saarullinniarneq aallarteqqippoq, neriuppugullu ingerlalluassasoq. Kisianni sanaartorneq alliartorpoq, iluarsaassinertigut nutaa milu suliatigut. Takornariaqarneq siumukarpoq. Atlantikkut akit qaffasikkaluaqqaat, taamaakkaluar toq Kujataa ornigarneqarluarpoq taamaalillutalu tuniniaalluarnitsigut silarsuarmiut assigiinngitsut takoqqusaarfigisarpavut, aamma ukiuni ajornartorsiorfinni. Aamma puiussanngilarput nunalerinermi assigiinngitsutigut suliniuteqartoqareermat, imeqarnikkullu angisoorsuarnik sanasoqarpoq ineriartorneq iluaquserlugu, Knud oqarpoq. Kinguaariit nutaat inuussutissarsiornermik ingerlatitsipput Nuannaarutigeqaarput Narsami Qaqortumilu atuarfivut ilinniartunikkiartormata. Ilinniartitsineq pitsaanerusoq pingaartorujussuu voq suliffitta angusaat takusinnaassagutsigit, maluginiarsigillu pingaartorujussuit, Knud eqiiallappoq: Nunanit avataaneerlutik suliffinnik piginnittut takussaajunnaarput, suliffittalu amerlanersaani kinguaariit nikissimapput, ullumikkullu inuusuttut piginnittuullutillu aqutsipput. Ila tunngavissaqarpoq siunissap tatiginarneranut. Suliffiit tamarmik politikikkut ingerlanermut misikkarissorujussuupput aamma aningaasaliinernut, kisianni maanninnaangilaq nunarpulli tamakkerlugu taamaappoq, kisianni inuusuttunik aqutsisorissaarluta suut tamaasa anigorsinnaavavut siunissamilu unammillerluarsinnaavugut. Maani Kujataani peqatigiiffitsinni suliassatta annersaraat kommunerujussuangornermut naleqqussarnissarput peqataanerput suleqatigiinnerpullu inuiaqatigiinnut tulluartooqqullugu, Knud naggasiivoq. aurora

8 irisasger Optimisme trods problemer I dette og de kommende nr. af Aurora sætter vi fokus på GA s regioner. Vi starter i Region Sydgrønland, der i skrivende stund omfatter byerne Paamiut, Narsaq, Nanortalik og Qaqortoq. Af Finn Jørn Jakobsen Hvordan den kommende regionsopdeling bliver som en konsekvens af de nye storkommuner bliver endelig vedtaget på delegeretmødet 21. marts. Men uanset om Paamiut fremover vil komme til at indgå i Nuuk regionen, består Sydregionen af over 60 virksomheder, som er medlem af GA. Disse virksomheder, der repræsenterer en bred vifte af brancher, har ca medarbejdere. Aurora har talt med lokalformand i Qaqortoq, Knud E. Simonsen, for at høre lidt om erhvervsstrukturen og vilkårene i Sydgrønland. Selv om mange brancher har det svært i disse tider, har vi her i Sydgrønland en positiv indstilling, for vi er jo så heldige at bo i den smukkeste del af Grønland, smiler Knud. Venter på bedre infrastruktur På mange måder er der vækst i området, men hvis vi skal tage problemerne først, så er det karakteristiske for erhvervslivet her i regionen, at vi er mange små firmaer, som næsten alle er nødt til at have et for stort lager, men alligevel altid venter på varer og reservedele! Enten nåede de ikke skibet eller flyveren, eller også er skibet forsinket eller flyveren har efterladt fragten i København Mange kæmper også med for lidt plads, både til værksteder og udendørs arealer. Derudover er der mangel på kvalificeret arbejdskraft, og man skal have ekstra medarbejdere ansat for at sikre den nødvendige bemanding. Hvis sælskind bliver usælgelige på grund af internationale dyrevelfærdsorganisationers kampagner, rammer det naturligvis bredt i Grønland. Men nok især her i Sydgrønland, hvor Great Greenlands garveri er en stor arbejdsplads med både direkte og indirekte virkning på beskæftigelsen. Men vi giver ikke så let op her i regionen, så garveriet arbejder innovativt med flere alternativer til sælskindene. Finanskrisen ser desværre ud til at ramme dele af minedriften, som vi ellers har store forventninger til, fortsætter Knud. Vi håber 8 aurora

9 at krisens virkninger i relation til opbremsninger i planlagte investeringer, bliver kortvarige, for minedrift er det mest perspektivrige erhverv i fremtiden. Målet er, at flere miner kommer i drift, da det vil trække en masse aktivitet med sig. Lufthavn og atlanthavn vil have stor effekt der vil mon kunne leve med det i fx Danmark?, spørger Qaqortoqs lokalformand. Vi ser frem til disse fremskridt, der vil skabe masser af dynamik til gavn for hele Grønland. Det vil bl.a. også kræve, at infrastrukturen forbedres byerne imellem, hvilket vil øge livskvaliteten for mange mennesker. Overordnet set er regionen som nævnt i vækst, men har potentiale til endnu mere, fortsætter Knud. Det er derfor, det kan betale sig for samfundet at investere i regionen. Vi har haft guldminen i flere år. Den stopper desværre udvindingen, men til gengæld er der lovende forundersøgelser til flere andre miner. Derudover er der kommet gang i torskefiskeriet, som vi i høj grad håber vil udvikle sig ponamm./privat GA Det medfører, at vi får en længe savnet lufthavn i regionens største by, Qaqortoq, hvilket også vil give hele regionen en større andel af turiststrømmen. Et kæmpe fremskridt vil også være, at der bliver anlagt en fælles Atlanthavn, så alt gods ikke skal over Nuuk. Det forsinker alle leverancer med ca. 10 dage. Hvor mange virksomhe Knud E. Simonsen Qaqortumi formandinngoqqaarpoq ukiut 20-t ma tuma siorna tamatumalu ki ngor - na arlaleriarluni formandiu sar lu ni, soorlu aamma ukiut 2-3-t ma tu ma siorna formandinngortoq brancheudvalgimut illuliortunut imi sanasumut ilinnialerpoq 1980-imilu Kalaallit Nunaannut pilluni imi Thermobyg Qaqortoq aallartippaa toqqaannartumillu selskabilluunnit allat aqqutigalugit piginneqataaffigisimallugit illoqarfimmi suliffiit (Sam-Byg, El-Byg aamma Olieservice) piginneqataaffigalugillu RC-Entreprenørservice aamma Nunartaq. Maanna 65-ileeqqammersup taassuma inuussutissarsiornikkut ingerlatani millisarlugit aallartippoq, kisianni suli ingerlataqarpoq siunnersortitullu selskabinut allanut atuuppoq. Knud E. Simonsen blev lokalformand i Qaqortoq første gang for ca. 20 år siden og har været det i flere perioder, ligesom han i 2-3 perioder har været formand for brancheudvalget for bygningshåndværkere. Han kom i lære som tømrer i 1959 og kom til Grønland i Stiftede Thermobyg Qaqortoa i 1984 og har direkte eller gennem de øvrige selskaber, som Thermobyg har ejet i byen (Sam- Byg, El-Byg og Olieservice) været medejer af RC-Entreprenørservice og Nunartaq. I dag har den 65-årige lokalformand trappet erhvervsaktivitetener ned, men er stadig aktiv, idet han udfører konsulentarbejde for andre selskaber. aurora

10 sitivt. Men især byggeriet har været stigende, både renoveringer og nybyggeri. Turistbranchen gør en stor indsats for at skabe vækst. Det er svært på grund af høje priser på Atlantruterne, men til gengæld har Sydgrønland som rejsemål nogle helt enestående kvaliteter for brede målgrupper, så med en fortsat god markedsføringsindsats bør det være muligt at tiltrække flere internationale turister, også i krisetider Vi må heller ikke glemme, at der tages en række initiativer i landbruget, og at store anlægsarbejder som vandkraft spiller en rolle for udviklingen i området, siger Knud. En ny generation præger erhvervslivet Noget, der er meget glædeligt er det stigende antal elever på skolerne i Qaqortoq og Narsaq. Bedre uddannelser er helt afgørende, hvilket vi på mange måder kan begynde at se resultaterne af i virksomhederne. For læg mærke til en meget vigtig ting, påpeger Knud ivrigt: De udenlandske interesser er ude af næsten samtlige firmaer, og der er foretaget særdeles vellykkede generationsskifte i de fleste af dem, så det i dag er forholdsvis unge mennesker, der ejer og lede virksomhederne. Det giver grundlag for optimisme og tro på fremtiden. Alle virksomheder er dog utrolig sårbare overfor politiske beslutninger og bevillinger, men det er jo ikke kun et problem her i regionen, men gælder hele Grønland. Men med den meget velkvalificerede yngre generation som drivkræfter i regionens erhvervsliv, er vi godt rustede til at tage fat på fremtidens udfordringer. Den største opgave for lokalforeningerne her i regionen lige nu er at få organisationen tilpasset den nye storkommune, så vi kan bevare indflydelsen og vores gode samarbejde med det offentlige system, slutter Knud. Facts: Region Kujataa Regionip formandia: Alex Nørskov, Qaqortoq Nanortalik: Suliffiit aqqaneq-marluk. Lokalformandi Niels Tækker Jepsen Qaqortoq: Suliffiit 39-t. Lokalformand Knud E, Simonsen Narsaq: Suliffiit aqqanillit. Lokalformandi Jan Hansen Paamiut: Suliffiit pingasut. Attaveqarfik: Finn Olesen Region Sydgrønland Regionsformand: Alex Nørskov, Qaqortoq Nanortalik: 12 virksomheder. Lokalformand Niels Tækker Jepsen Qaqortoq: 39 virksomheder. Lokalformand Knud E. Simonsen Narsaq: 11 virksomheder. Lokalformand Jan Hansen Paamiut: 3 virksomheder. Kontaktperson Finn Olesen irisasger 10 aurora

11 Qanoq sivisutigisumik unammillernermut kipusoorneq akuersaassavarput? Direktør Henrik Leth Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat Kalaallit Nunaanni namminersorlutik inuussutissarsiortut malunnartumik ineriartornissaanni pi umareqqaataavoq aningaasatigut nammassinnaanissaq. Kikkut tamarmik tamanna nalunngilaat. Kisianni piumasaavoq suliffiit naapertuutinngitsumik unammil lerneqannginnissaat. Atagu misilinni ar tigu selskabit ataavartumik pisortanit aningaasalersorneqartut privatinut unammilleqqajaajuar nerat akuerijuaannassanerlugu. Nalun ngi larput KNIp allinissani piareersaraa, tamannalu naalakkersuisut pilersaarutaannut naapertuutinngilaq aamma selskabit erseqqissumik takuneqarsinnaanissaannik kis saa teqarnermut akerliuvoq. Aamma siunertamut naalakker suisut Pisiffik pilersikkamikku oqaatigi saan nut naapertuutinngilaq. Tassunga atatillugu soqutiginarpoq eqqaasitsissutigeqqissallugu naalakkersuisut ilaata KNIp ataatsimeersuarnerani 2005-mi oqaaserisaa: KNI tulluartumik aaqqissuunneqarnermigut niuertutullu pilersaarusiornermigut kiffartuuussinermut aningaasat atortariaqanngilai selskabinik allanik unammillernissamut selskabit tamakku pisortanit aningaasalersorneqanngippata. KNI imatut pisariitsigisariaqarpoq unammillernermut akornutaasutut pasillerneqarsinnaassanani. Aningaasaliissutit ima pilersaarusiorneqassapput sianigalugu pisortat selskabimikkut aningaasalersukkamikkut toqqaannartumik unammillersinnaaqqunagit. GAp namminersornerullutik oqartussat selskabii inuiaqatigiinnik kiffar tuussisut akerli ler sunngilai aningaasarsi or nermik ingerlatsiviunngippata. Taamaattoqanngilaq. Selskabit taamaattut pigineqartariaqarput allamillu suliaqaratik inger laqqittariaqarlutik Privatit takutissimappas suk ajunngitsumik nu tarteralutillu atuuffiini. Ta tiginassutsimut politikerillu aalajangernerinut aserorsaataavoq privatit aningaasaliisassapata ersissutiginagu landskarsimut kingusinnerusukkut unammillertussanngorlutik. Hvor længe skal vi acceptere konkurrenceforvridning? Af direktør Henrik Leth, Grønlands Arbejdsgiverforening En markant udvikling af Grønlands private erhvervsliv er en forudsætning for økonomisk bæredygtighed. Det er alle enige om. Men det kræver, at virksomhederne ikke udsættes for unfair konkurrence. Lad os nu gøre op med den fortsatte tendens til at lade selskaber, der modtager offentlige midler, få lov at konkurrere med private virksomheder. Vi er vidende om, at KNI forbereder en kraftig ekspansion, hvilket både er i strid med landsstyrets udmeldinger og i strid med det ønske om gennemsigtighed, som selskabet blev skabt på. Endelig er det i strid med de hensigter, landsstyret gav udtryk for, da man privatiserede Pisiffik. I den forbindelse er det interessant endnu engang at minde om, hvad et landsstyremedlem fremhævede ved KNI s generalforsamling så sent som i 2005: KNI bør gennem en hensigtsmæssig organisering og forretningsstrategi undgå at anvende servicekontraktmidler til at konkurrere med andre selskaber, som ikke modtager støtte til sine aktiviteter fra det offentlige. KNI skal gennem tilvejebringelse af den nødvendige gennemsigtighed sikre sig mod at kunne beskyldes for konkurrenceforvridning. Investeringerne bør planlægges ud fra et princip om, at det offentlige ikke gennem de hjemmestyreejede selskaber skal starte direkte konkurrence med private. GA er ikke i opposition til de hjemmestyreejede selskaber, som løser vigtige samfundsopgaver på områder, hvor der ikke er basis for kommerciel drift. Tværtimod. Men disse virksomheder skal nøjes med at opfylde deres mission og ikke kaste sig over områder, som andre har bevist, at de klarer både effektivt og innovativt. Det er ødelæggende for tilliden til landets politiske beslutninger, at private ikke kan investere uden frygt for senere at skulle konkurrere direkte med landskassen. aurora

12 Erik J. Nørskovimut pingaarluinnarpoq meeqqat, ernuttat ernutaqqiutillu assigisaallu ataatsimooqatigissalugit allaffimmi ilaginagit. Assit uku Qaqortumeersuupput Henning Nørskovip ernerata kuisinnerani aasaagaa Saamerlernit Henningip nuliata arnaa angutaalu, Martha Johnilu. Taava Henning Kunullu, angajua Jannick, Henningip nulia Sussi, Erik aamma nulia. namm./privat For Erik J. Nørskov betyder samværet med børn, svigerbørn og børnebørn meget, og han vil hellere fotograferes sammen med familien end på kontoret. Dette billeder er taget i Qaqortoq til Henning Nørskovs søns barnedåb sommeren Fra venstre ses Hennings svigermor Martha og svigerfar John. Derefter Henning med Kunuk, storebror Jannick, Hennings kone Sussi, Erik og fru Lene. Kalaallit Nunaat Australiamut taarsiullugu Aurorami matumani tulliinilu sammissavavut aallarnisaasimasut ilaat Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiornermut Kalaallit Nunaannilu Sulisitsisut Peqatigiiffiannut sunniuteqartut. Siulliutissavarput Kujataata pingaartortaa, entreprenør Erik J. Nørskov jannuaarip aqqaneqaappaanni 60-iliiisoq uummaareqaluni. Ukiorpassuarni GA-mi siulersuisunut ilaasimavoq 1990-it qiteqqunneranni siulittaasuulluni. Finn Jørn Jakobsen Erik Nørskov Højslevimi Skivep eqqaani inunngorpoq, rørsmedi tut ilinniarsimalluni pilersaarsimagaluarlunilu Australialiarniarluni. Kisianni meeraaneranit Kalaallit Nunaat noqitsisimavoq, nunarsuul lu taassuma sutut saviup kajungerisaatut ersinngitsutut noqitarisimavaa. Qangatut meeqqat atuarfianni ukiut arfineqmarluinnaat atuarsimavoq, oqaluttuarpoq. l. klasserpugut, taava 2. Klasserpugut ukiuni marlunni kiisalu 2. Klasserluta aamma ukiuni marlunni. Taava ukiut nutaaliat Højslevimut anngupput, tassanilu centralskoliliorput uanga lu 6. Aamma 7. Klasserpunga. Realskolimut pisussaasimagaluarpunga, kisianni tamatuma nalaani ilinniarfissarsereersimavunga. Pilersaarutit allangortinneqartarput Sunaaffali allarluinnarnik. Aatsisartutut sulillunga aasarsiorpunga, taavali ataata ullut ilaanni aperi vaanga piaartumik ilinniartunngorunner sunga, ilinniarfissaqaramami. Taa maalillunga 14-inik ukioqarlunga 1963imi ilinniartunngorpunga. Taamanikkut nalinginnaavoq ilinniarfigisaq uterfigisarlugu sakkutuujunerup kingorna. Aamma taama neriorsorneqarpunga, kisianni fagforeningimukarama akiliutiga akileriartorlugu allagarsiivimmi takuara Stigsnæs Raffinaderi sulisussarsiortoq. Tassani pissangaammerpunga, taamalu ilinniarfiga pakatsisittariaqarlugu imaluunniit qanoq oqartariaqarnerpoq. Immaqaluunnit eqqissiimiinnarpoq, Erik Nørskov illarpoq. 375 ruujulerisut saffiuullu ataatsikkut inerpugut ilinniarnerput taamani nammassigatsigu, atorfissarsiortullu amerlaqaagut ineratta. Ua nga Kalaallit Nunaannut paasisassarsiornikuuvunga tamaasalu suliffissarsiorfigaakka allakkatigut qinnuteqarlunga tassali nuna takorusukkaluarnermit Australialiartinnanga. Australiami, nunamut tassunga apuuppit? Aap, ataatsikkut arlaliuvugut Australiamut nunasiartorusuttut. Uanga ambassadiannut oqaloqatiginnikkiartorpunga, akuerineqarlu nga upernaakkullu 1969 umiarsuassarsigaluarlunga Haagimit Newcastlemilluunniit. Kisianni inuusoqaanga oqaluttuassarserusullungalu, piffissarlu tamatuma tungaanut atorluartariaqarpoq. Kalaallit Nunaat uannut angi 12 aurora

13 soorujussuuvoq tupinnarluinnarlunilu misileerusuffeqartumut kimulluunniit. Aataga Ivigtuuniissimavoq , aamma angaakka pingasut tassaniipput, taamaammat Kalaallit Nunaannukartinnanga aapasunik puulukip tinguttortarpunga saarulliullu niaqortortarlunga aataga peqatigalugu kalaaliaqqatullu taagorneqartarlunga. Aleqara ukiorpassuarni Grønlands Geologiske Undersøgelseni atorfeqarpoq, maanna GEUS, taamaattumik Kalaallit Nunaat oqallisigijuarparput. Taamaalillunga Kalaallit Nunaaliarpunga Siullermik Bruun og Sørensenikkunni qaammatinut pingasunut atorfinippunga Dundasimi, Qaanaami. Taava suliffeqarfiup aperaa nga Nuummukarusunnersunga ukiup affaa. Angerpunga, soorlu oqartartut: Arraa, silaqaraluarpit. Peqqissaasut atuarfiat ruujorilersussavat, nangiinnarlugulu! Tassami tassani nuliassara naapippara, Erik illarpoq ilisarnaatiminik ittoorisaqarpalugani. Taamani Kalaallit Nunaanni sapaatip akunneranut lommepengesisarpugut 125 koruuninik bankitsinnullu ilineqartarput 2000 koruunit. Taakku tigusassaraagut kontrakterput naap pat Danmarkimilu suliffiup allaffianut pigutta. Checki allakkamikku aperaanga Paamiunukarsinnaa nersunga. Anger punga, sakkuttuunngornissaralu kinguartillugu. Tamatuma nalaani Australia eqqarsaa tigiunnaarsimavara. Taava paasinarsivoq sakkutuut aamma pakatsisittariaqarikka, Erik qungujuppoq. Kingorna katippunga, qitornartaarluta nammi nersortunngorlungalu, taamalu ukiut tamaasa qinnuteqartariaqarlunga sakkutuujunnissara kinguartinniarlugu. Ataasiarlunga politiinit qaaqquneqarpunga pisortaatalu ili si matippaanga qinnuteqaatiga pi so qalisoorsimasoq, misilillugulu poli tiit allaffiat qanillinaveersaarsinnaaneriga tigusarineqassanngikkuma. Ullut 14-t qaangiummata ape raakka qanillisinnaanerlunga. Ajorin ngilaat. Taamanikkut ajornartorsiutit ilaanni taamaalillutik qaangiuttarput imi oqareernittut Nuummut pivunga nu liassara naapillugu, taanna Qa qortormiu, peqqis saasutut ilinniartoq. Ukioq qaangiummat Qaqortumut feriarpugut, tamannalu uannut aalajangiisuulluinnarpoq. Sapaatip akunneri tallimat qaangiummata Lenemut oqarpunga: Imaassinnaavoq uagut marluusinnaanngit sugut, kisianni uanga pinngitsoornanga qaqortormiunngussaanga! Uanga maani najugaqarusuppunga. Nå, qujanartumik Lene uangalu marluulerpugut, ullorlu manna tikillugu kissassutsimik entreprenørip nipaanit tutsiuppoq suli taamaattoq. Ukioq iluitsoq soraarniuteqarlunga Ukiuni taakkunani suliffikka allangoraraluaqisut aalajangiuussigaangama taamaattarpoq, Erik oqarpoq oqaasissaqarpasilluni. Fee ria naammat mesterera tupaallap poq ukioq iluitsoq soraarniuteqa rama, Lenep ukiuni kingulleq Qaqortumi ilinniarnerminut atorniarmagu, uangalu ilaarusukkama. Mesterera akuersivoq, iluarivippaami ineqarfissiat marluiit Qaqortumi suliarinnittussarsiorneqarmata, tiguaalumi uangalu Qaqortumi nangissinnaavunga overmontøritut. Aamma taamaalivoq. 70-it qiteqqunneranni suliffeqarfigisaq taanna taamaatippoq akiliisinnaajunnaarluni, soorlu Nørskov oqartoq. 5 minutsit piffissaralugit grossistfirmamit pisiarineqarpoq Theo dor Petersenimut Holbækimeer sumut overmontørinngorusun nerluni. Taanna suliffeqarfigisami akiliisinnaajunnaartumi oorinik pisassaqangaatsiarsimavoq sillimmasiisimallunilu. Atorfinnerma sivisussusia suliassat inernissaannut naapertuuppoq, taava kingorna Eriup immikkoortortaqarfi taanna tiguassavaa, neqeroorut oqarpoq. Pissutsit eqqumiikujukkaluarput, kisianni uanga aamma eqqumiikajaanut ilaasarama angiinnarpunga, taamaalillungalu namminersortunngorpunga, Nørskov oqaluttuarpoq. Nørskov Gruppi Taava suut tamarmik sukkasuumik ingerlalerput. VVS installatør Erik J Nørskov ApS inuup ataatsip ingerlataatut 1974-imi aallartippoq, 1979-imilu Erik J Nørskov ApS atulerluni. Taamanikkut suliffik VVSiinnarmik ingerlatsiviuvoq imi pisiarineqarpoq EJN Elektrikerit innaallagissamullu ikaar saariarneqarpoq imi Nørskovip tiguarpaa O.P.Byggefirma ApS 1993-imilu EJN Qalipaasut taavalu taamaalilluni sanasutut sulilerluni. Taakku suliffiit 100%-imik pigineqarput Erik J. Nørskovimit. Firmat selskabinngortinneqarput ataaseq atserlugit Nørskov Gruppen piginnittoralugit Alex Nørskov (45%), Henning Nørskov (45%) taavalu Erik J. Nørskov (10%). Nørskov gruppi allaaserineqarnermik nalaani 30-t missaanni sulisoqarpoq qulit missaannik amerleriartunik februaarimi 2009 nutaanik suliassaqalernikkut. Firma EJN Qalipaasut ApS qanittukkut tunineqarpoq, kisianni allaffeqarfia sannavialu suli allamut nuungillat. Ilinniartitaaneq Ilinniarluarsimasunik amigaateqarneq Kalaallit Nunaanni nutaajunngilaq, Erik tukummarissilluni oqarpoq. Taamaattumik ilinniartit sil luarnissaq isumaginiarsimavara. Ukiut ingerlaneranni ukiumut 2-6-nik ilinniartoqartarsimavunga, maanna mut katillugit 75-it pallillugit. Ilumut, unammillertigilerumaak katsinnut allaat ilinniartissimava vut, kisianni tamanna ersissutissaanngilaq. Ukiuni arlalinngortuni sulisorpassuaqarsimavugut nuannaa aurora

14 rutigisatsinnik. Pingasut ukiut 25-nngortorsiornikuupput aqqaneq-marluk qulinngortorsiorlutik. Ilin niartitsinerput allanngornagu suli ingerlapparput ernikka aquttoralugit, ullumikkullu arfinilinnik ilinniartoqarpugut. greenland tourism, Carsten Egevang Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqa tigiiffiat pingaartorujussuvoq. Ukiut ingerlaneranni inuussutissarsiornermut politikkimut peqataa juarsimavunga, Nørskov oqaluttuarpoq ilaatigut siornatigut pissutsit tikillugit: 1975-mi namminersortut privatit ataatsimiigiaqquneqarput GTO-p direktørianit Gunnar P. Rosendahlimit vicedirektørianillu. Tamatuma nalaani privatit isertittagaat pisortat isertitagaasa 90-95%-eraat, Rosendahlillu annersaat aquppai. Taassuma ataat simiinneq aallarnerpaa oqarluni: Inuit nalinginnaq oqaluttorujussuupput, kisianni ataatsimiigiaqqusigaangatta angusaqangaarneq ajorpugut. Maanna 15 minutsit uninngariarluta naapeqqissaagut tamassi immikkut piareersaateqaqqullusi saqqummiussaqqaqqullusilu. Tullinguukkama aperivunga: Suliassat tamarluinnangajammik GTO-mut suliarineqartarmata ajornanngilaa uvagut privatit assersuutigalugu sanaartugassat aalajangeq qutaannik, napparussuarnik, aqqusinernit assersuutaannik, uuliatankinik, vandtankinik assigisaannillu nammineerussigutta akueritillugillu kingornalu suliatsinnut atatillugu ataqatigiissillugit nammineq Kalaallit Nunaanni tunisassiorsinnaa lerluta? Taava Rosendahlip vicedirektørini qiviarpaa oqarlunilu: Nørskov ima silatutiginerpa siunnersuutissaqarluni mappit arfineqmarluk Danmarkimi allaaffitta eqqaasimanngissaannik?. Taava uannut saappoq: Isumaqarpu nga taama silatutiginngitsutit, kisianni misilissinnaavat! Taama pingaakujutsigaaq, kisianni ute riinnera soorlu attuinnaraa, Erik eqqaasaqarpoq. Ilami uuliatankit vand tankillu qasseraartarinerpavut kingorna suliatsinnut atatillugu naam massisavut. Oqaatigilara kingorna suliarigatsigu allattugaliorluta maanna direktørerput Henrik Leth peqatigalugu taanna taamanikkut inuussutissarsiornermut pisortaqarfimmiimmat. Ukiut 40-t ingerlaneranni Erik J.Nørskovip Kalaallit Nunaanniinnerani allannguutit amerlasimaqaat. Ineriartorneq sukkaqaaq, minnerunngitsumik inuussutissarsiornerup tungaatigut privatit amerliartuinnavissimallutik. Tamanna pivoq pisortalluunnit suliffiit anginerpaat suli pigigaluaraat politikerillu politikki suliffinnillu aqutsineq immikkoortissin naanngikkaluaraat. Siulittaasuunerma na laani GA-p taanna suliariuarpaa inuiaqatigiinni sulliissilluni nuannaarutigaaralu maanna ingerlattuarmassuk tunniusimallutik pitsaalluinnartumillu periaaseqarlutik. Peqatigiiffittut pingaartorujussuarmik inissisimavugut. Suliffiutivut kisiisa eqqarsaatiginagit aammali inuiaqatigiit eqqarsaatigalugit. Hans Egedep Illuanit anisitaavoq. Nammineq oqassaatit taamatinnialeruit taamaanngippat inuunera tamaat oqaluttuarinialeqaara, kisi anni tamarmi ajuusaarnartuunngikkaluarpoq, Erik tuaviutsappoq. Kisianni ilumoorpoq oqaloqatigiinnerput naaqqajaammat, kisianni Eriup pisarnermisut oqaluttuarerusuppaa qangaammat pisimasoq kulturit assiinngitsut naapinnerat ukiut ingerlaneranni qanoq allanngorsimatigisoq: 90-it qiteqqunneranni taamanikkut naalakkersuisunut siulittaasumit Lars Emil Johansenimit Hans Egedep Illuanut qaaqqusaavu nga. GA-mut taamani siulittaasuuvunga, direktørimalu Hagen Højer Christensenip qaaqqusissut tiguaa Hotel Godthåbimi issiasugut suto ru joorutaa. Soorunami aggerpugut. Unnuakkut karamelimik juicitorluta (oqaaseq Sermitsiap atugaa) LEJ akerlerilerpara isumaqati gii gunnaavillutalu, jyllandi miutut oqarluaannarlanga Tamatuma kinguneraa Hans Egedep Illuanit anisitaagama, ilumoorpunga anisitaavunga! Aqaguani qas seriarlunga Aqqusinersuakkut uternerpunga karamelitugara peerniataa niaqora iluarsiniaraluarlugu. Tassami GA-mut siulittaasuullu nga Hans Egedep illuanit anisitaanikuuvunga, tamannalu Sulisitsisut peqatigiiffiannut iluarnavianngilaq, eqqarsarpunga. Nal. 17 Hagen ilisimatippara siulittaasup tullia pissarsiarissagaa uanga siulittaasutut tunuarniassagama. LEJ-ilu akerleriissimanerput pillugu siulittaasutut ingerlaqqissinnaasoringilanga. Hagenip eqqissisarpaanga, ilisimalluarpaangali oqaruma allanngortikkuminaattartoq. Kvarteri qaangiuttoq Lars Emil Johansen paasiniarlugu qanoq innersugut uangalu apeqqutigalunga sumiinnersunga. Hagenip oqaluttuuppaa imminiinnerarlunga, LEJ-llu Hans Egedep Illuanut qaaqquaatigut Taamaaliorpugullu. Aterfigaarput, uangalu sodavanditorpunga. Sualunnik oqalliseqarpugut, unnuaammallu pisimasut suminermilluunniit eqqaaneqanngillat. Lars Emil 1970-ip kingorna ilisarisimavara ulloq mannalu tikillugu ajunngivissumik attaveqarfigalugu, uku li unnuaq pisimasut taamanernitsat suminermilluunniit eqqaaneqarneq ajorput, Erik J. Nørskov naggasiivoq. 14 aurora

15 Det blev Grønland i stedet for Australien I dette og de kommende nr. af Aurora sætter vi fokus på nogle af de iværksættere, der har præget Grønlands erhvervsliv og Grønlands Arbejdsgiverforening. Vi starter med en af Sydgrønlands profiler, entreprenør Erik J. Nørskov, der 12. januar rundede 60 år i fuld vigør. Han har siddet i GA s bestyrelse i mange år og var formand i midten af 1990 erne. Af Finn Jørn Jakobsen Erik Nørskov, der er født i Højslev ved Skive, er oprindelig udlært som rørsmed og havde egentlig planer om at tage til Australien. Men fascinationen af Grønland lå der helt fra barndommen, og som en stor, usynlig magnet trak det store land i ham. Jeg har kun 7 års skoleuddannelse efter den gamle model, fortæller han. Vi gik i 1. klasse og derefter 2 år i 2. klasse og 2 år i 3. klasse. Så kom de moderne tider til Højslev, og der blev bygget en centralskole, hvor jeg tog 6. og 7. klasse. Jeg skulle være fortsat i realskolen, men var allerede skrevet op til en lærlingeplads derefter. Planer er til for at blive ændret Sådan gik det ikke. Jeg arbejde i ferien som bud, og pludselig kom min far og spurgte, om jeg ikke ville i lære med det samme, da der var en ledig plads. Jeg kom dermed i lære i 1963 som 14-årig. Efter læretiden var det sædvane at blive lovet arbejde af sin læremester indtil man skulle ind som soldat. Det blev jeg også lovet, men første gang jeg var i fagforeningen for at betale kontingent, så jeg et opslag, hvor Stigsnæs Raffinaderi søgte arbejdskraft. Det lød spændende, og jeg måtte skuffe min læremester eller hvad jeg nu gjorde! Hvem ved, måske var han nærmere lettet, griner Erik Nørskov. Vi var 375 rørlæggere og smede, og projektet blev afsluttet i 1968, så der var mange om at søge job, da vi var færdige. Jeg havde skaffet oplysninger om firmaer, der arbejdede i Grønland, og jeg sendte ansøgninger til dem alle, da jeg gerne ville opleve dette spændende land inden jeg skulle til Australien. Hvordan kom Australien ind i billedet, var du på vej dertil? Ja, vi var nogle stykker, som ville emigrere til Australien. Jeg var til samtale på ambassaden, blev godkendt og fik anvist skib fra Haag eller Newcastle om foråret Men jeg var ung og eventyrlysten, og tiden indtil da skulle bruges så godt som muligt. Grønland stod for mig som noget stort og fantastisk, og præget af pionerånd. Min bedstefar var i Ivigtut i , og 3 af mine morbrødre var der i 50 erne, så inden jeg kom til Grønland spiste jeg rå svinelever og torskehoveder sammen med min bedstefar og blev kaldt den lille grønlænder. Min storesøster arbejdede i mange år ved Grønlands Geologiske Undersøgelser, nu GEUS, så der har altid været talt om Grønland i familien. Sådan blev det mig og Grønland Jeg fik arbejde hos Bruun og Sørensen på en 3 måneders kontrakt i Dundas, Qaanaaq. Derefter spurgte firmaet, om jeg ville til nuuk i et halvt år. Jeg sagde ja, og som mange har sagt: Ja, den er god med dig. Du startede med at lægge rør ind på sundhedsmedhjælperskolen, og du fortsatte!. Det var nemlig der, jeg mødte min kone i 1970, griner Erik højt på sin kendte, bramfrie facon. Efter 9 måneder skulle jeg til Danmark og være soldat. I Grønland fik vi den gang 125 kr. om ugen i lommepenge og indsat på en bankkonto. Dem fik vi udbetalt, når kontrakten var tilendebragt og man stillede på firmaets kontor i Danmark. Da checken var skrevet, spurgte de, om jeg var klar til at tage til Paa miut. Jeg svarede ja og søgte udsættelse hos militæret. Nu havde jeg efterhånden droppet alle tanker om Australien. For øvrigt måtte jeg også skuffe militæret, smiler Erik. Jeg blev senere gift, fik børn og blev selvstændig, så jeg søgte hvert år om udsættelse. En gang blev jeg kaldt til politiet, hvor stationslederen nævnte, at min ansøgning var kørt fast i systemet, og om jeg ikke ville lade være med at stå uden for politistationen i en periode, for han havde en arrestordre på mig! Efter 14 dage spurgte jeg, om jeg måtte nærme mig igen. Det var OK. Sådan kunne problemerne indimellem løses dengang. I 1970 er jeg som sagt i Nuuk igen og møder min kone, som er fra Qaqortoq og under uddannelse til sundhedsmedhjælper. Vi tog på ferie til hendes hjemby året efter, og det blev skelsættende for mig. Efter de 5 uger sagde jeg til Lene: Det kan godt være, at det ikke ender med at blive dig og mig, men det bliver under alle omstæn aurora

16 Ukioq taanna uppernarsarneqarpoq kinguaariit pingajui takkussimasut. Una Alex Nørskovip ernerata kuisinneraneerpoq. Saamerlernit Malinap aanaa, Malina, Alex, Eriup nulia Lene ernutaqqiullu Uno Erillu nammineq. Og et billede mere fra samme år, der bekræfter, at tredje generation også er på vej. Her er vi til Alex Nørskovs søns barnedåb. Fra venstre ses svigerdatteren Malina s bedstemor, Malina, Alex, Eriks kone Lene med barnebarnet Uno samt Erik selv. namm./privat digheder Qaqortoq og mig! Der vil jeg bo. Nå, heldigvis blev det også Lene og mig, og det er det den dag i dag, kommer det med varme i stemmen fra entreprenøren. Et helt års opsigelse Godt nok havde jeg været meget rundt i manegen rent jobmæssigt i de år, men når jeg havde sat mig noget i hovedet, skulle det være sådan, fortsætter Erik, der har talt sig varm. Da vi kom til Nuuk efter ferien, blev min mester noget overrasket, da jeg sagde op med et helt års varsel. Lene skulle have det sidste år af sin uddannelse på Qaqortoq sygehus, og jeg ville med. Mester sagde tak for opsigelsen, for det passede ham fint, da der var 2 boligblokke i licitation i byen. Dem tog han, og så kunne jeg fortsætte i Qaqortoq som overmontør. Som sagt så gjort. I midten af 70 erne går firmaet på røven, som Nørskov så præcist udtrykker det. Han får 5 minutter i en telefon til at beslutte, om han ville være overmontør for grossistfirmaet Theodor Petersen i Holbæk, som både havde et stort beløb til gode i boet og stillet garantier. Varigheden for ansættelsen var indtil der var styr på garantierne for de igangværende entrepriser. Derefter kunne Erik overtage afdelingen, lød tilbuddet. Det var en noget speciel situation, men jeg er aldrig gået af vejen for utraditionelle løsninger, så det sagde jeg ja til. Sådan startede jeg som selvstændig, fortæller Erik Nørskov. Nørskov Gruppen Derefter gik det stærkt. VVS Installatør Erik J Nørskov ApS blev oprettet som enkeltsmandsfirma i 1974, og i 1979 blev Erik J Nørskov ApS stiftet. Dengang beskæftigede firmaet sig kun med VVS. I 1989 købtes EJN Elektrikerit og gik ind i el-branchen. I 1991 overtog Nørskov O.P. Byggefirma ApS og i 1993 EJN Qalipaasut og blev dermed etableret i tømrerfaget. Disse firmaer var 100% ejet af Erik J. Nørskov. Ved årsskiftet 2007 er de overtaget af næste generation ved sønnerne Alex og Henning Nørskov. Firmaerne blev slået sammen til ét selskab under navnet Nørskov Gruppen, der ejes af Alex Nørskov (45%), Henning Nørskov (45%) og Erik J. Nørskov (10%). Nørskov Gruppen har i skrivende stund ca. 30 medarbejdere med en forøgelse på ca. 10 ved opstart af nye opgaver i februar Malerfirmaet EJN Qalipaasut ApS har Erik Nørskov for nylig solgt, men administration og værksted har stadig til huse i firmaet. Uddannelse Mangel på veluddannet arbejdskraft er ikke et nyt fænomen i Grønland, siger Erik ivrigt. Derfor har jeg altid gjort meget ud af at uddanne dygtige folk. I alle årene har vi haft 2-6 lærlinge, så det er blevet op mod 75 i alt. Ja, vi har faktisk uddannet en del af vores konkurrenter, men det skal man aldrig være bange for. Mange gode medarbejdere har vi haft glæde af i adskillige år. 3 har haft 25 års jubilæum og 12 har fejret 10 års jubilæum. Vores indsats på uddannelsesområdet fortsætter i øvrigt usvækket under mine sønners ledelse, og i dag har vi 6 lærlinge på vej. Grønlands Arbejdsgiverforening er en vigtig organisation Gennem alle årene har jeg været aktiv i erhvervspolitik, fortæller Nørskov og nævner et eksempel på forhandlingsklimaet før i tiden: I 1975 var de private næringsdrivende inviteret til møde med direktøren for GTO, Gunnar P. Rosendahl og hans vicedirektør. På det tidspunkt var 90-95% af de privates omsætning for det offentlige, 16 aurora

17 og det meste styrede Rosendahl. Han indledte mødet med at sige: Normalt er der en masse brok via kamikposten, men når der indkaldes til møde, kommer der aldrig ret meget på bordet. Nu tager vi 15 minutters pause, så hver enkelt af jer kan forberede og fremlægge et emne. Da det blev min tur, spurgte jeg: Da stort set alle projekter bliver udarbejdet for GTO, kan det så ikke lade sig gøre, at vi som private virksomheder kan udvikle eksempelvis bygningsbeslag, elmaster, autoværn, olietanke, vandtanke osv. og få dem godkendt og derefter indarbejdet i projekterne, så vi kan starte en egenproduktion i Grønland? Rosendahl drejede sig mod sin vicedirektør og sagde: Tror du Nørskov er så klog, at han har nogle emner, som ikke i forvejen er i de 7 mapper, som står på dit kontor i Danmark?. Han vender sig så mod mig: Det tror jeg ikke, du er, men du må da gerne forsøge! Han var meget arrogant, men det var nok med til at mobilisere min stædighed, husker Erik. Og vi har da lavet alle de olie- og vandtanke, som vi lige siden har indbygget i vores opgaver. For øvrigt fik jeg som opgave senere at udarbejde en positivliste sammen med vore nuværende direktør i GA, Henrik Leth, da han var ansat i det daværende erhvervsdirektorat. Meget har forandret sig i de 40 år, Erik J. Nørskov har været i Grønland. Udviklingen er gået stærkt, ikke mindst i erhvervslivet, hvor flere og flere private virksomheder præger billedet. Det er sket på trods af, at det offentlige stadig ejer de største virksomheder, og politikerne ofte har svært ved at skelne mellem politik og virksomhedsdrift. Også i min formandsperiode deltog GA ivrigt i samfundsdebatten, og det er jeg glad for, at man stadig gør på en både engageret og kvalificeret måde. Som organisation har vi en vigtig rolle i Grønland. Ikke kun i relation til vores virksomheder, men i samfundet som helhed. Smidt ud af Hans Egedes Hus Du siger selv stop, for ellers får du hele min livshistorie, men den er sgu heller ikke kedelig! udbryder Erik pludselig. Det er rigtigt, vi skal til at slutte vores samtale, men typisk Erik insisterer han på at fortælle om en hændelse, der illustrerer, hvordan mødekulturen for relativt få år siden kunne være meget anderledes end i dag: Midt i 90 erne blev jeg en aften inviteret til Hans Egedes Hus af daværende landsstyreformand Lars Emil Johansen. Jeg var formand for GA, og det var min direktør, Hagen Højer Christensen, som modtog invitationen mens vi sad i festligt og selskabeligt lag på Hotel Godthåb. Men vi tog selvfølgelig af sted. Midt om natten, hvor vi alle havde indtaget en hel del karamel-juice (et ord, som Sermitsiaq brugte) kom jeg op at diskutere med LEJ, og vi var just ikke enige, for nu at sige det på jysk Det resulterede i, at jeg blev smidt ud af Hans Egedes Hus. Simpelthen smidt ud! Næste dag gik jeg gentagne gange op og ned af Skibshavnsvej, både for at få karamel-juicen ud af kroppen og prøve at tænke klart. Som GAformand var jeg smidt på porten af landsstyreformanden. Det var sgu nok ikke fremmende for organisationens image, tænkte jeg. Kl. 17 gik jeg til Hagen Højer Christensen og meddelte, han skulle indkalde næstformanden, da jeg ville gå af. Med det LEJ og jeg havde sagt til hinanden, ville det ikke være gangbart at fortsætte som formand. Hagen bad mig slappe af, men kendte mig også godt nok til at vide, at når jeg tog en beslutning, skulle der meget til at ændre den. Efter et kvarter ringede Lars Emil til Hagen for at høre, hvordan vi havde det, og hvor jeg var henne. Hagen fortalte, at jeg var hos ham, hvorefter LEJ spurgte, om vi ikke skulle en tur i Hans Egedes Hus Det skulle vi så. Vi gik derned, og jeg fik nogle sodavand. Vi talte om løst og fast, men berørte på ingen måder nattens emne. Jeg har kendt Lars Emil siden 1970 og har et godt forhold til ham den dag i dag, men vores uenighed den famøse nat har aldrig været på dagsordenen siden og kommer det nok heller aldrig, slutter Erik J. Nørskov. greenland tourism, Jens Henrik Nybo 17

18 APV eqqaamaviuk? Ukiup nikinneranit 2008/09-mit Kalaallit Nunaanni suliffiit tamarmik ikinnerpaamik ataatsimik APV-mut attuumassutilimmik atorfinitsitsissapput. Amerlaqisut nalornisimavaat tamanna qanoq kinguneqassasoq. Ajornanngilluinnarpoq sumillu ajornakusoortumik ilaqarani APV isumannaarniaraanni. Iluatsillugu utilaassavara kingullermik AURORAmi taasara: Soorunami inatsisit malitas saapput, kisianni suliffinni assigiinngitsuni periaatsit assigiinngitsuusinnaapput. Tamatumani pineqarpoq inuup ataatsip ajornartutut isigineraa suliffimmini ajornartorsiutaa nerluni, qanorlu iliorluni ataatsimoorluni suleqatigiissinnaanerluni. Ingerlarna attaveqaqatigiinnerlu pingaartorujussuupput, qalleqqissartariaqarpormi APV-kkut pineqanngimmata timikkut pissutsit aammali tarnikkut pissutsit. Allatut oqaatigalugu pingaarpoq suliassat ajornarnerat paasilluassallugu aammalu inatsisiniinngitsut suunersut. Tassaasinnaapput niaqorornaveeqqutinut tunngasut kemikalialluunnit suarsuit ilanngullugit ajornartorsiutinngorsinnaasut ul luinnarni oqaluuserisimanngisat. Tassa naatsumik aperisariaqarpugut: Qanoq ippugut? Pingaartuuvoq suleqatinut ilisaritilluarnissaa, aammali ilisimalluaqqissaartariaqarpoq APV arlaan naanilluunnit isigineqassanngimmat su lif fiup sulinerani akornutissatut. Akerlianik ikiuutitut isigisariaqarpoq ajornartorsiutit angisuuut mikisullu sillimanissamut tunngasut iluanni sulinermik nuannarinninneq pileqqullugu. Suliffik tunisassiorneruleqqullugu. Qularineqarpat isumaqatigiinngis sutigineqarpat nammineq anigor sinnaanngisanik siunnersortimik inniminniineq atortariaqarpoq. Niuvernermik Ilinniarfik suleqati galugu GAp kursusit assigiinngitsut tamani tamaani neqeroorutigisarpai. Apv-mut paasissutissat APV isumaqarpoq ArbejdsPlads Vurdering, suliffimmik naliliineq sulif fikkuminarnera eqqarsaatiga lugu. APV piumasaqaataavoq Sullivinnik Nakkutilliisoqarfimmit sulinermik inatsiseqarnermi juristinut attuumassutilik. APV-qanngitsut akiliisinneqarsinnaapput. APV takussutissaavoq allakkiaq susoqarnissaa ilanngullugu inat sisinik allassimanngitsunik suliffimmi pisoqartillugu atugassat. APV-liorneqarsinnaavoq kif faanngis su seqartumik, kisianni pingaartuuvoq suleqatit ilanngunissaat allaganngornissaalu. Tamakku pisinnaapput ataatsimiinnertigut, oqaloqatigiinnertigut imaluunnit apeqqu teqaatitigut. Sullivinnik Nakkutilliivik ilitsersuutinik 60-inik sananikuuvoq, aamma qallunaat arbejdsmiljørådiat aamma inuussutissarsiutinut peqati giiffii ilitsersuusiornikuupput. Tamakku GAp pigivai uani: quppernerlu manna: APV eqqaama viuk? Immikoortumi Ikiuutissanik pigisaqarpa?-mi ilitsersuutinik branchekkuutaartunik peqarpoq. GA-mut ilaasortatut allassinnaavutit sianerlutilluunnit allaffitsinnut. Ataani atsiortunga attaveqarfigineqarsinnaavunga APV-liorniarninni iluatsilluariuk Ikinngutinnerlunga Karsten Klausen Inatsisinut siunnersorti nitz photo 18

19 Har du husket APV? Fra årsskiftet 2008/09 er alle virksomheder i Grønland med mindst én ansat omfattet af APV. Mange har været lidt usikre overfor, hvad ordningen reelt indebærer. Det er ikke indviklet eller forbundet med komplicerede procedurer at gennemføre APV. Jeg skal i den forbindelse gentage, hvad jeg skrev i sidste nr. af AURORA: Det siger sig selv, at lovgivningen skal overholdes, men ellers er der udpræget metodefrihed i de forskellige virksomheder. Det drejer sig i al sin enkelhed om, hvad den enkelte føler er belastende på arbejdspladsen, og hvordan man kan arbejde sammen om at løse problemerne. Selve processen og dialogen er vigtig, for det er vigtigt at understrege, at APV ikke kun gælder de fysiske forhold, men også det psykiske arbejdsmiljø. Det drejer sig med andre ord om at klarlægge de eventuelle arbejdsmiljømæssige problemer, der måtte være i den enkelte virksomhed, og som ikke er omfattet af lovgivningen. Det kan være alt, fra brug af hjelme og håndtering af kemikalier og ned til de små irritationsmomenter, som man ikke får talt om til daglig. Kort sagt at stille sig selv og hinanden spørgsmålet: Hvordan har vi det? Det er vigtigt at introducere ordningen overfor medarbejderne, men også at gøre sig selv klart, at APV ikke skal betragtes som en komplicerende indblanding i virksomhedens forhold. Tværtimod bør det opfattes som en hjælp til både at sætte fokus på sikkerheden og løse små og store problemer og dermed skabe større arbejdsglæde. Noget, der er med til at øge produktiviteten på en arbejdsplads. Hvis der er tvivl eller uenigheder, som det er svært at løse selv, kan der rekvireres besøg af en konsulent. I samarbejde med Handelsskolen afholder GA desuden en række kurser rundt i landet. Facts om APV APV står for ArbejdsPladsVurdering og er et redskab for virksomhederne til at arbejde med arbejdsmiljøet. APV er et krav fra Arbejdstilsynet med juridisk binding i arbejdsmiljøloven. Hvis en virksomhed ikke har APV, risikerer man en bøde. APV er en skriftlig oversigt og en tilhørende handlingsplan vedr. de arbejdsmiljøproblemer i virksomheden, der ikke er lovbestemte. Der er metodefrihed ved udarbejdelse af APV, men det vigtigste er at inddrage medarbejderne og få det ned på skrift. Det kan ske gennem møder, interviews eller spørgeskemaer. Arbejdstilsynet har udarbejdet 60 vejledninger, og de danske arbejdsmiljøråd og erhvervsorganisationer har ligeledes lavet vejledninger. Disse har GA samlet: Gå ind på og videre til siden: Har du husket APV en? Under afsnittet Findes der noget hjælpemateriale? finder du vejledningerne opdelt i brancher. Som medlem af GA kan du skrive eller ringe til sekretariatet, hvis du har spørgsmål. Undertegnede kan kontaktes på [email protected] Held og lykke med APV i din virksomhed. Venlig hilsen Karsten Klausen Juridisk konsulent greenland tourism 19

20 Netværk Nordatlantimi Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat suliffimmi Netværk Grønland- Nordjyllandimi sulilluaqaaq. Siunissalimmik suliffiit taakku marluk suleqatigiissinniarneqarput, nordjyskit kalaallillu angusaqarluarnissaat salliutinneqarluni. Finn Jørn Jakobsen Ukiorpassuanngortuni Kalaallit Nunaat Aalborgilu suleqatigiilluarput maanna Jyllandip avannaani siaruaattumik. Tamanna takuneqarsinnaavoq kulturikkut, ilinniartitaanikkut inuussutissarsiornikkullu assigiinngitsutigut takuneqarsinnaalluni. Suleqatigiinneq suli annertusarneqarpoq. Suliffik Netværk Grønland-Nordjylland aallartinneqarsimavoq inuutissarsiorneq salliutillugu ukiut kingulliit inerittuannik pimoorussilluni ingerlanneqaqqullugu. Asuli oqalunnerunngitsoq ingerlatatigut takuneqarsinaavoq arlalialussuit takutinneqarsinnaallutik. Aap, erseqqivissumik suleqatigiippugut, netværkip ingerlatsisua Aalborgip Kommuneaneersoq Karl Otto Nicolajsen oqarpoq. Angusaqarusulluta piniartarpugut, Atlantip avannaaniikkutta kujataaniikkuttalu assigiimmik. Suleqatigiinnissamik isumaqatigiissut naalakkersuisut siulittaasuannit Hans Enoksenimit Aalborgillu borgmesterianit Henning G. Jensenimit atsiorneqarsimavoq isumaqatigiissullu ima ippoq netværki pinngitsoorani atuuttussanngorlugu piviusunngortinniarneqarluni. Kalaallit Nu naanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat Danmarkimilu Aalborg kommunep inuutissarsiornermut immikkoortortaa allaffeqarfittut atuulluni. Maanna suleqatiissitat assigiinngitsut sisamat suliaminnik aallartitseruttorput: Marketingsgruppi Gruppip taassuma ingerlappai tunitsivissarsiorneq saqquminerlu, pi ngaartumik aat sitassanut tunngasut. Ajornartorsiutit piuminaatsut silarsuarmiunut tunngasut sukuniisumik suliassat aalluppai. Suleqatigiit pisortaraat Rambøllimi direktøri, Poul Hededal, paasissutissallu tuluttut naqitigaapput. Analysegruppi Analysegruppip itisilertarpai alliartorfissat suuneri. Assersuutigalugu qanoq ililluta Kalaallit Nunaannittut tapersersussagivut qanoq iliorutta know-how pissarsiarissavarput inuussutissarsiornerlu ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu tapersersorlugu. Analysegruppi siulersorneqarpoq marketingchef Ole Brøndumimit Aalborg Havn. Angusat saqqummiunneqassapput l.maj ta kusassiarineqassallutillu Nuummi workshopeqarnermi ilusilersueq qinneqassaaq taava. Ilinniartitsinermut gruppi Uani ilinniartitsinermut tunngasut tamaviaarunneqartorujussuupput piukkunnartunik nassaarsiortuarluni. Praktikerfissanik ilinniartunut assigiinngitsunut, sulisussarsiornermut suugaluartumut kiisalu ilusilersorlugillu tulluarsarlugit saaffiginissutit ilinniarnissamut Kalaallit Nunaannilu praktikernissamut tunnga sut. Ilinniartitsinermut gruppip pisortaraa direktionssekretær Lise-Lotte Terp Aalborg Havn. Workshopgruppi Taanna marlunnik suliassaqarpoq. Siullermik saqqummiuttartussaavai gruppip angusaasa Aalborgimilu Nuummilu takuneqarnissaat aamma nas suiartussaavai pisariaqartisinerit Kalaallit Nunaata Aalborgillu akornanni timmisartuussinermut tunngasut. Workshopgruppi aqunne qarpoq Blue Water Shippingimeersumit Ole Ulriksenimit. Anguniakkat aalajangersimasut Takusinnaasattut sukkasuumik anguniagaqarlutalu suliniarpugut, Karl Otto Nicolaisen oqarpoq. Angusaqarusuppugut Kalaallit Nunaannut Aalborgimullu tulluartunik. Netværkip suut kalaallinut neqeroorutigisinnaavai? Suleqatigiiffivut annertusarsinnaavavut. Netværkimit anginerusut mikinerusullu neqeroorutigisinnaavavut. Assersuutigalugu kalaallit back upilersorsinnaavavut underleverandørilerlugit minnerunngitsumillu ilisimasassaannik tunillugit suliassersorlugit siornatigut takusimanngisaannik, Siunnersuutissaqarpugut qanoq ililluta joint ventures pilersissinnaagivut imaluunnit neqerooruteqartarnerit pillugit aalajangersimasumik pilersitsilluta. Sanaartugassaannaangitsunik, aammali pilersaarusiornernik, pilersuinernik ilinniartitsinernillu allarpassuarnillu. Aamakku neqeroorutitta ilaannanngui, Nicolaisen nangippoq: 1. Kalaallit Nunaat aatsitassaqarpoq uuliaqarlunilu. Ilisimasaqar tariaqarpoq assersuutiga lugu uuliamik mingutsitsineqarpat. Pappiaraannaanngilaq, kisianni aamma inuttassai pisariaqarput, kalerriisarneq atortullu sumut sammineri nalunagit. Suliffik DESMI kursuseqartitsi 20 aurora

21 GA sarpoq Danmarkimiinneq kursusernerlu ta maat (angalaneq pinnagu) akilerlugu. Atagu suliffik isigisigu sulisussaaleqisoq taamaammallu nunanit allaninngaanit tamatigut pisiniartariaqartoq. Taanna netværkitta ikiorsinnaavaa pilersuisussai nassaaralugit qinigassaqaqqullugu. Aamma takorloorsinnaavarput netværkip ilinniarfissat nassaarisinnaa gai Jyllandillu avannaani sungiusarfissat nassaaralugit. Kalaallit Nunaanni suliffiup assersuutigalugu piorsarsinnaavai tunisassiat issittuni atorsinnaasut, ikiuussinnaavugut tuniniakkanut misiliivissanik aamma tuniniaavissanik nassaassarsiuullugit. Underleverandørissarsisinnaavavut Danmarkimi Kinamiluunnit. Netværk isummanut tamanut ammavoq Periarfissalli amerlanerupput. Aam ma periarfissat eqqarsaatigisimanngisaannakkavut. Taamaattumik kalaaallit suliffii naapikkusuppavut oqaloqatigerusullugillu suleqatigisinnaajumallugit qanilluta, ikin ngutinnerluta sukkasuumillu. Uki up nikinnerani 4o-t missaanni pe qataapput, assullu naammaginarpoq, kisianni amerlanernut inissaqarpoq, erhvervkonsulent Karl Otto Nicolajsen Aalborg kommunemeersoq Danmarkimi umiarsualiviit pilersaarusiorluarsimanersaat pigaarput, aamma taamaattumik qitiuvoq Kalaallit Nunaata suleqatigineranut, netværkip siulersuisuisa siulittaasua, direktør Claus Holstein (saamerleq) oqarpoq aamma marketingchef Ole Brøndum Aalborg Havn. Kalaallit Nunaannut nassiussat amerlanersaat Aalborgimi Grønlandshavnikkoortarput. Vi har Danmarks bedst planlagte havneområde, og er også derfor et naturligt centrum for et udbygget samarbejde med Grønland, siger netværkets bestyrelsesformand, direktør Claus Holstein (tv) og marketingchef Ole Brøndum fra Aalborg Havn. Langt størstedelen af al gods til og fra Grønland går gennem Grønlandshavnen i Aalborg. Piviusut: Suliffik Netværk Grønland-Nordjylland. Siulittaasoq adm.direktør Claus Holstein Aalborg Havn. Kalaallinit peqataapput suliffiit, Namminersornerullutik Oqartussat, Kalaallit Nunaanni Takornariartisisut, Nuummi inuutissarsiornermut siunnersuisartut, Sisimiut, Maniitsoq, Ilulissat, Qaqortoq aamma Aasiaat, kalaallit sulisitsisut aamma aningaasaliisartut. Nordjyllandimit suliffiit, Aalborg Kommune,Aalborg Industri- og Handelskammer aamma kalaallit illuat. Attaveqaatit: Kalaallit Nunaanni Nordjyllandimilu Suliffeqarfiit Attaveqaqatigiiffiat c/o Kalaalit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat Jens Kreutzmannip Aqq. 3, Postboks 73, 3900 Nuuk, tlf Att.direktør Henrik Leth, [email protected] Virksomheds Netværk Grønland-Nordjylland c/o Aalborg Kommune, Erhvervsafdelingen Boulevarden 13, 9000 Aalborg Att. Karl Otto Nicolajsen, [email protected] Tlf aurora

22 Netværk over Nordatlanten Grønlands Arbejdsgiverforening er aktiv i Virksomheds Netværk Grønland-Nordjylland. Der er store perspektiver i arbejdet med at udnytte synergier mellem den nordjyske regions erhvervsliv og grønlandske virksomheder. Af Finn Jørn Jakobsen Gennem mange år har der været et godt samarbejde mellem Grønland og Aalborg, hvilket har bredt sig til hele Nordjylland. En lang række forbindelser inden for kultur, uddannelse og erhvervsliv bekræfter de nære relationer. Nu er samarbejdet ved at blive udbygget yderligere. Virksomheds Netværk Grønland-Nordjylland er etableret som en strategisk bevidst udvikling af det erhvervssamarbejde, der gennem årene er opstået. At der ikke blot er tale om luftige hensigtserklæringer og høflige ord i højtidelige skåltaler, er en række igangsatte projekter det bedste bevis på. Ja, vi arbejder konkret med tingene, siger netværkets faste omdrejningspunkt, erhvervskonsulent Karl Otto Nicolajsen fra Aalborg Kommune. Vi vil se resultater af vores indsats, og det gælder på begge sider af Atlanten. Samarbejdsaftalen er underskrevet af landsstyreformand Hans Enoksen og borgmester i Aalborg, Henning G. Jensen, og arbejdet er forankret i den aftale, hvilket betyder, at vi har den officielle opbakning, som et sådant netværk bør have. I Grønland er den fælles kontakt hos Grønlands Arbejdsgiverforening og i Danmark hos Aalborg Kommunes erhvervsafdeling, der er sekretariat for netværket. Lige nu er 4 hurtigt arbejdende arbejdsgrupper i gang: Marketinggruppen Denne gruppe arbejder med markedsføring og synlighed, specielt overfor store aktører inden for råstofudvinding. Der er tale om komplekse problemstillinger på internationalt plan, der kræver grundige forberedelser. Arbejdsgruppen ledes af direktør i Rambøll, Poul Hededal, og materialet udarbejdes på engelsk. Analysegruppen Analysegruppen går i dybden med hensyn til af afdække forskellige indsatsområder. Bl.a. om, hvordan vi øger samarbejdet med Grønland i Grønland og hvordan vi udveksler know-how og udvikler erhvervssamarbejdet på højt niveau og lang sigt. Analysegruppen ledes af marketingchef Ole Brøndum fra Aalborg Havn. Resultatet forelægges 1. maj og præsenteres efterfølgende ved en workshop i Nuuk, hvorefter det videre forløb fastlægges. Uddannelsesgruppen namm./privat Karl Otto Nicolajsen Her er hovedindsatsområderne at arbejde generelt med relevante uddannelsestilbud. Herunder at organisere modeller for praktikophold for lærlinge og elever, rekruttering af medarbejdere på alle niveauer samt at strukturere og uniformere de mange henvendelser om uddannelse og praktikophold fra Grønland. Uddannelsesgruppen ledes af direktionssekretær Lise- Lotte Terp fra Aalborg Havn. Workshopgruppen Denne gruppe har primært 2 konkrete opgaver: Dels at organisere det praktiske arbejde vedr. præsentationen af analysegruppens resultater i Aalborg og Nuuk og dels at belyse det eventuelle behov for at etablere en direkte flyrute mellem Grønland og Aalborg. Workshopgruppen ledes af den daglige leder af Blue Water Shipping, Ole Ulriksen. Konkrete mål Som du kan se, arbejdes der både hurtigt og målrettet med tingene, siger Karl Otto Nicolaisen. Vi har ambitioner om at skabe resultater, som har værdi for virksomhederne i både Grønland og Nordjylland. Hvad kan netværket konkret tilbyde grønlandske virksomheder? Vi kan udbygge de områder, hvor vi i forvejen arbejder sammen. Vi kan i netværket tilbyde at gå sammen om større eller mindre opgaver. Eksempelvis sikre, at grønlandske virksomheder har back-up i form af underleverandører og ikke mindst adgang til den viden, der gør det muligt at byde ind på større opgaver end man ellers ville være i stand til. Vi har forslag til, hvordan vi i fællesskab kan oprette joint ventures eller indgå faste aftaler om f.eks. tilbudsgivning. Ikke alene på byggeopgaver, men også projekteringsopgaver, logistik og uddannelse etc. Her er nogle af disse forslag, fortsætter Nicolaisen: 22 aurora

23 GA Den grønlandske undergrund indeholder mineraler og olieforekomster. Det kræver viden om, hvordan man fx bekæmper olieudslip. Ikke kun teoretisk, men hvordan man opbygger en organisation med mandskab, varslingssystemer og materiale, der kan håndtere opgaverne. Her tilbyder virksomheden DESMI et kursus, hvor vi betaler opholdet i Danmark og hele kursusforløbet (dog ikke rejsen). Lad os tage en virksomhed, der mangler arbejdskraft og ikke ser anden mulighed end at købe produkterne i udlandet. Her kan netværket være behjælpelig med at finde flere mulige leverandører, så man har noget at vælge imellem. Vi kan også forestille os, at netværket evt. kan finde lærepladser og traineeophold hos nordjyske virksomheder. En virksomhed i Grønland ønsker fx at udvikle nogle produkter til anvendelse under arktiske forhold. Vi kan hjælpe med at finde de rette institutioner til at afprøve produkterne, og vi kan evt. også være behjælpelig med forslag til afsætning. En anden vinkel på en opgave kan være at samarbejde om at finde underleverandører i Danmark eller Kina. Kalaallit Nunaata suleqatiginera Nordjyllandimut pingaartorujussuuvoq. Inuussutissarsiutinut periarfigissorujussuuvoq, kisianni aamma misigissutsinut tunngavoq, ilami Kalaallit Nunaat tulluusimaarutigaarput, oqarpoq Karl Otto Nicolajsen Aalborgip kommuneaneersoq. Uani stud. Jur. Rebekka Tuperna Bisgaard Nuummeersoq ilagalugu, taanna 2009 tamakkerlugu allatseqarfitsinniittoq. Samarbejdet med Grønland betyder meget for os her i Nordjylland. Først og fremmest ser vi erhvervsmæssige perspektiver, men der er også følelser knyttet til det ja, vi er kort sagt stolte af vores forhold til Grønland, siger Karl Otto Nicolajsen fra Aalborg Kommune. Han ses her sammen med stud. jur. Rebekka Tuperna Bisgaard fra Nuuk, som hele 2009 er tilknyttet sekretariatet. Netværket er åbent for ideer Men der er mange flere muligheder. Også muligheder, problemer og opgaver, som ingen af os måske har tænkt på endnu. Netop derfor vil vi gerne møde flere grønlandske virksomheder, så vi kan få en snak Fakta: Virksomheds Netværk Grønland-Nordjylland. Bestyrelsesformand er adm. direktør Aalborg Havn, Claus Holstein. De grønlandske samarbejdspartnere er virksomheder, Grønlands Hjemmestyre, Grønlands Turist- og Erhvervsråd, de lokale erhvervsråd i Nuuk, Sisimiut, Maniitsoq, Ilulisat, Qaqortoq og Aasiaat, de grønlandske arbejdsgiverforeninger og investeringsselskaber. Fra Nordjylland er det nordjyske virksomheder, Aalborg Kommune, Aalborg Industri- og Handelskammer og Det Grønlandske Hus. om de perspektiver, der ligger i et tæt, venskabeligt og effektivt samarbejde. Her ved årskiftet har netværket ca. 40 deltagere, hvilket er absolut tilfredsstillende, men der er plads til endnu flere, slutter erhvervskonsulent Karl Otto Nicolajsen fra Aalborg Kommune. Kontakt: Kalaallit Nunaanni Nordjyllandimilu Suliffeqarfiit Attaveqaqatigiiffiat c/o Grønlands Arbejdsgiverforening Jens Kreutzmannip Aqq. 3, Postboks 73, 3900 Nuuk, tlf Att. direktør Henrik Leth, [email protected] Virksomheds Netværk Grønland-Nordjylland c/o Aalborg Kommune, Erhvervsafdelingen Boulevarden 13, 9000 Aalborg Att. Karl Otto Nicolajsen, [email protected] Tlf aurora

24 Ilinniniartunut pitsaanerusumik atassuteqarneq Namminersornerullutik Oqartussat iluatsilluartumik nittartakkamik pilersitsipput, siunertaralugu Qallunaat Nunaanni ilinniartut pitsaanerusumik periarfissiniarlugit, suliffeqarfinnut ilisimasaqarluarnerulernissaannut Kalaallit Nunaanniittunut. Pilersinneqarnera Kalaallit Nunaanni sulisitsisut peqatigiiffiannik tamakkiisumik tapersorneqarluni Namminersornerusunik Oqartussanullu nersualaarinnippoq. Nittartagaq anne rusumik saaffiginnippoq ilin niartunut inuusuttunut Kalaallit Nunaannut uternissaminnut piler saa ruteqartunut, ilinniarnerup nam ma sereernerata kingorna. Suliffeqarfiup iluserlersorneranik pilersitsiit ilinniartut suliffeqarfiillu pilersitsisinnaapput attaveqaateqarnissamut soqutiginaatilinnik. ( Profil ) Periarfissat amerlapput: Atorfinitsitsinerup saniatigut neqeroorutigineqarsinnaapput, Sungiusaatigalugu sulineq imaluunniit Pilersaa rusiornermi suleqatigiinneq. Pe riarfissaasinnaavoq aamma suliffeqarfik, pisortat suliffeqarfii, peqatigiiffiillu allat, suleqatigalugit so qutigisaq immikkut ittumik paasi niaaffigerusutaq ilisimatusarfige rusutaq pilersinneqarsinnaavoq soqutigisaq aalajangersimasoq tunngavigalugu assersuutigalugu, Naammassillugu Specialetut imaluunniit Bacheloritut. Ilitsersuisunngorit Taavalu ilitsersuisutut (mentoritut) aaqqissuussineq kalaallinut ilinniatunut. Pilersinneqartoq Namminersornerusunik Oqartussanik GA, KANUKOKA-lu suleqatigalugit. Ilitsersuisutut aaqqissuussineq iluatsilluartumik atuussimanera nunani assigiinngitsorpassuarni malu giniarneqarsimavoq suliffeqafinnik ilinniartunillu. Ukiuni amerlavallaani Kalaallit Nunaata inuit pikkorissut aamma ilinniarluarsimasut arajutsinikuuvaai. Peqqutaagajuttarpoq unammillernarsinnaasut ersarissanngitsoortarneri taavalu angusaqarnerusinnaanissamik periarfissaasinnaasut nunatsinni piugaluartut. Siunertaavoq Qallunaat Nunaanni jobmesseni (qupp. 26 takuuk) aammalu iluatsilluartumik ilinniarluarsimasunik pissarsinissaq kalaallit nunaanni suliffeqarfinnut. Taamaammat GA kajumissaavoq periarfissaasut tamakku tapersorneqassasut. 24 irisager

25 Bedre kontakt til studerende Grønlands Hjemmestyre har lanceret en velfungerende hjemmeside med det formål at skabe bedre muligheder for en erfaringsudveksling mellem grønlandske virksomheder og studerende i Danmark. Et initiativ, som Grønlands Arbejdsgiverforening støtter helhjertet og gerne vil rose hjemmestyret for. Hjemmesiden hen vender sig primært til unge, som overvejer at tage tilbage til Grønland, når de er færdige med en videregående uddannelse. Opret en virksomhedsprofil På kan både de studerende og virksomhederne oprette profiler og på den måde skabe interesse og dialog. Mulighederne er mange: Ud over egentlige ansættelser kan der tilbydes praktikophold eller projektsamarbejde. En mulighed er også, at en virksomhed, institution eller organisation (evt. i samarbejde) definerer et emne, som ønskes belyst. Derefter etableres kontakt til studerende, som fx kan skrive speciale, lave research eller gennemføre et bachelorprojekt med udgangspunkt i aktuelle og konkrete problemstillinger. Bliv mentor Endelig er der en mentorordning for grønlandske studerende, oprettet af Grønlands Hjemmestyre i samarbejde med GA og KANUKOKa. Mentorordninger har mange steder i verden vist sig at være særdeles udbytterige for både virksomheder og studerende. I alt for mange år er Grønland gået glip af dygtige og veluddannede mennesker. Ofte på grund af, at man ikke har været i stand til at synliggøre de udfordringer og karrieremæssige muligheder, der rent faktisk er i Grønland. Målet med jobmesserne i Danmark (se side 27) og er at opnå en succesfuld rekruttering af højt uddannede til det grønlandske erhvervsliv. Derfor kan GA kun opfordre til at bakke op om disse tiltag. 25

26 Sinnattortarpunga Kalaallit Nunaanni advokatiullunga Kalaallit Nunaani Sulisitsisut Peqatigiiffiat Danmarkimi sulisussarsiuussisarfinni messeni peqataasarpoq. Siunertaavoq kalaallit ilinniartut paasissagaat ukiuni nu taani sulisussat amigaataanerat. AURORAp aperisimavaa stud.jur. Rebekka Bisgaard Nuummeersoq siunissani oqaluttuarisinnaaneraa jobmessemilu paasisani Finn Jørn Jakobsen Aalborgimi ukiumoortumik jobmesseqarmat peqataavunga nu natsinni suliffiit attaveqarfiginero rusullugit ilinniarnerma nalaani, Rebekka Bisgaard qunngujuppoq. Branchet assigiinngitsut ilinniakkannut attuumassuteqarsinnaasut attaveqarfigaakka ineruma sumut atussallugit paaserusullugu. Nuum milu feriartarama suliffigisinnaasakka soqutigaakka, taamaattumik messe soqutiginaqaaq ilimagisamillu pissarsiaqarneruvunga. At taveqarfigaakka arlallit suliffigisin naasakka sommerferiarninni atu arninnut attuumassuteqartumik suliannik aaqqissuussisin naasut. Tamanna ukiuni siuliini misigisimanngilara, taamaattumik jobmesse assorsuaq pissarsiffigaara. Jobmesse Odensemi Aalborgimilu ingerlanneqarpoq. Aalborgimi kalaallinut attaveqaatit amerlanerujussuupput tassani suliffippassuit Kalaallit Nunaannut imaaginnavimmata, Rebekka nangippoq. Suliffiit arlallit suleqatigiit Aal borgimiimmata Nordjyllandimiillutillu isumaqarpunga qanimut takullugit pissarsinarlutillu ajunngilluinnartut siornatigut misiginan ngitsumik. Suleqatigiiffiup Netværk Grønland-Nordjyllandimik taaguuteqartup ilaasortai aallarniisarput soqutiginnittut arlallit kalaallinut ilin niartunut saaffiginnittarlutik. Ilinniarnermut atatillugu suliassarsinissamut imaluunnit sulinissamut periarfissaqarmat netværkip atornissaa kalaallinut ilinniartunut periarfissatsialaavoq. Siunisssami Kalaallit Nunaanni atorfininnissamut ilinniarnerlu ingerlatsillugu Kalaallit Nunaannut attaveqarnissamut periarfissaqarpoq. Taanna kingulleq pingaartorujussuvoq eqqarsaatigigaanni utinngitsoortut ilinniakkaminnillu Kalaallit Nunaanni atuinngitsoortarmata. Jobmesse kalaallinut ilinniartunut pingaartorujussuvoq kalaallit suliffiinut attaveqaataagami. Sulisitsisut ilinniartullu Danmarkimiinnerminni attaveqarfiginerat pingaarutilerujussuuvoq ilinniartup uterumaarneranut ilinniakkami inerneratigut. Rebekkap qalleqqissarpaa. Jobmessemi ilinniartup erseqqilluinnartumik paasisarpaa suut atorfinnissamut nunatsinni pe riarfissaasut imaluunniit ilinniarneq Kalaallit Nunaannut naleqqus sarsinnaasoq. Isumaqarpu nga inuus sutissarsiornermik ingerlatsiffiit ilinniartut soqutisaqalersis namm./privat Rebekkap jura ukiut sisamassaat Aalborgip Universitetiani atuarpaa 2012-mi inissalluni aasaanerani. Avalaap siulersuisuuneriniippoq kalaallit Danmarkimi ilinniarluaqqissaartut peqatigiiffianni. Rebekka læser jura på 4. semester på Aalborg Universitet, hvor hun er færdig i sommeren Hun er medlem af hovedbestyrelsen i Avalak Organisationen af Grønlandske Studerende i Danmark. sinnaagaat kingusinnerusukkut atorfininnissamut. Suliffiit peqataa sut ilinniartut oqarfigiuarpaat qanoq ilinniartunut soqutiginninnerminnik. Ataatsimut isigalugu isumaqar punga taamatut jobmesseqartarneq ukiut tamaasa ilinniartut soqutisaqalernissaannut pingaaruteqartoq, pingaartumik uterusunnerannut. Ukiumut ataasiarluta eqqaa sinneqartarpugut ineriartortumik inooqatigeeqartugut qanoq utaqqineqartigisugut. Ilami utaqqiinanngillat, ilinniartuutillutali atorfissatsinnik neqeruulereertarput ilaat, neriuppungalu ilinniartut sulisitsisullu malugilluaraat Jobmesse qanoq pingaaruteqartigisoq praktikerfissamik feriarluni sulinissamik misigisaqartitsisinnaagunik. Aamma neriuppunga tamakku tamarmik inernerissagaat ilinniartut suli amerlanerusut ukiuni aggersuni jobmessemiittalernissaat. Uangami qularinngilara Kalaallit Nunaannut atassuteqarnera sakkortusisoq immersorneqartorlu. Qularinngilaralu sulisitsisut uannut kiinnertut eqqaamasinnaallugit ilinniarninni takkunnera pissutigalugu. Kissaatigeqaara ilinniarne ra inerukku nunatsinnut uterumaar lunga, Re bekka qalleqqissaavoq. Qa qu gu uterumaarluni nalugaluarpaa immaqa inernermi kingorna ukiut 0-5 qaangiuppata, unali nalunngilaa, ilinniarnermini tigussaasumik Kalaallit Nunaannut attaveqarnikkuinnaq kalaallinut sulisitsisunut piumassuseq uterumaneq anneruleriartortarpoq. Kalaallit Nunaanni periarfissakka amerlaqaat pisortanut privatinilu. Kalaallit Nunaannut uteruma aallaqqaammut advokatitut sulerusuppunga, Rebekka Bisgaard naggasiivoq. 26 aurora

27 ga Stud.jur. Rebekka Bisgaard isumaqarpoq Danmarkini jobmesset ilinniartut ilinniareerlutik uterusunnerannut perrassaataasut ilinniakkaminnillu Kalaallit Nunaanni atuerulersillugit. Uani takuvarsi suliffiup Netværk Grønland-Nordjyllandip saniani. Stud. jur. Rebekka Bisgaard mener, at jobmesserne i Danmark er vigtige for at stimulere de studerendes interesse for at vende hjem og bruge deres uddannelse i Grønland. Her er hun på besøg på Virksomhedsnetværket Grønland-Nordjylland s stand Jeg drømmer om at blive advokat i Grønland Grønlands Arbejdsgiverforening deltager på jobmesserne i Danmark. Målet er at gøre grønlandske studerende opmærksomme på de flere og flere jobmuligheder, der er i Grønland. AURORA har bedt stud. jur. Rebekka Bisgaard fra Nuuk fortælle om hendes fremtidsplaner og indtrykket af jobmessen Af Finn Jørn Jakobsen Jeg deltog i årets Jobmesse i Aalborg for at skabe kontakt til virksomheder i Grønland allerede under mine studier, smiler Rebekka Bisgaard. Jeg spurgte ind til de forskellige brancher i forhold til min uddannelse for at få en forsmag på, hvilke jobmuligheder jeg har, når jeg er færdiguddannet. Da jeg også er interesseret i at arbejde i Nuuk i mine sommerferier, var messen derudover et oplagt forum at skabe kontakter i, hvilket lykkedes i et større omfang end jeg havde regnet med. Jeg fik kontakt til flere potentielle arbejdsgivere, som kunne tilbyde studierelevant arbejde i sommerferien. Det har jeg ikke oplevet de tidligere år, så derfor var dette års jobmesse konkret og udbytterig. Jobmessen foregik denne gang i henholdsvis Odense og Aalborg. Her i Aalborg er der i forvejen er en stor kontaktflade til grønlandsrelaterede virksomheder, fortsætter Rebekka. Flere af de deltagende virksomheder har afdelinger i Aalborg og Nordjylland, hvilket jeg synes skabte en nærhed og relevans, som jeg heller ikke tidligere har oplevet til Jobmessen. Der blev blandt andet holdt oplæg fra medlemmer af Virksomhedsnetværket Grønland-Nordjylland, hvor flere var interesserede i at skabe kontakt til de grønlandske studerende i Nordjylland. Et studiejob eller en praktikplads i sådan et miljø er en oplagt chance for at netværke blandt de grønlandsrelaterede virksomheder. Dels i relation til fremtidige ansættelser i Grøn aurora

28 land og dels for at bevare kontakten til Grønland i de år, uddannelsen varer. Det sidste mener jeg er helt afgørende for at minimere risikoen for, at mange ikke vender hjem og bruger deres uddannelse i Grønland. Jobmessen har stor værdi for de studerendes kontakt med erhvervslivet i Grønland At der er kontakt mellem potentielle arbejdsgivere og studerende under uddannelsen, mener jeg har afgørende betydning for den studerendes lyst til at vende tilbage efter endt uddannelse, fortsætter Rebekka ivrigt. På jobmessen får man et helt konkret billede af, hvilke jobmuligheder der findes i Grønland og hvordan den studerende eventuelt kan målrette sin uddannelse. Jeg tror bestemt også, at erhvervslivet kan gøre de studerende interesserede i senere ansættelse. De deltagende virksomheder indprenter sig jo i de studerendes hukommelse, da de aktivt har udvist interesse for den studerende. Samlet set mener jeg, at den årligt tilbagevendende jobmesse har stor værdi for de studerendes interesse i erhvervslivet. En gang om året bliver vi mindet om, at vi har et samfund i udvikling og med karrieremuligheder ventende på os nordpå. Og de venter ikke kun, de tilbyder sommetider jobmuligheder allerede under uddannelsen. Jeg håber, at både de studerende og arbejdsgivere erfarer hvor stor betydning Jobmessen har gennem positive oplevelser som praktikophold og feriejobs. Mit håb er også, at de positive erfaringer resulterer i, at endnu flere grønlandske virksomheder ønsker at være repræsenterede til de kommende års Jobmesser. For mit vedkommende er der ingen tvivl om, at tilknytningen til Grønland forstærkes og konkretiseres gennem Jobmessen. Der er heller ingen tvivl om, at jeg husker de arbejdsgivere der allerede under min uddannelse viser sit ansigt udadtil. Kontakten stimulerer interessen for at vende hjem efter endt uddannelse Jeg ønsker helt bestemt at vende tilbage til Grønland efter endt uddannelse, understreger Rebekka. Det er endnu ikke afgjort, hvornår det sker måske 0-5 år efter min eksamen. En ting ligger dog fast: jo mere konkret min kontakt til de grønlandske virksomheder er mens jeg studerer, desto større bliver lysten også til at vende tilbage. I Grønland er der indenfor mit fag mange jobmuligheder, både i den offentlige administration og det private erhvervsliv. Når jeg flytter tilbage til Grønland ønsker jeg som udgangspunkt at arbejde på at opnå en advokatbestalling, slutter Rebekka Bisgaard. greenland tourism, Ruth Gundahl Madsen 28 aurora

29 Sanaartornermut branchet aqutsisui pikkorissartut Dansk Byggeri aamma Kalaallit Nunaanni sulisitsisut peqatigiiffiat peqatigiillutik kursuseqartitsipput aqutsisut 14-it kalaaliinnaat 1 aamma 2 modulit tunniunniarlugit Byggeriet Lederuddannelse atorlugu Nuummi. Finn Jørn Jakobsen lit Nunaannukarumaar lunga, Eva Kartholm naggasiivoq. Byggeriets Lederuddan nelsep amerlanertigut Ajorinngilluinnar ullukkuutaarlu git parput Kalaallit Nu qaam matini arlalinni ilinni naanni pikko ris sar titni artitsi sarpoq, kisiansi sin naa gatta Kalaallit Dansk Byggerip GAlu kursusit kalaallinut naleq Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffia aqqutigakoor qus sarsimavaat im milugu. Pisinnaasun tui katillutik sisamat sapaatip akunnera ataa ngor nissaq pisaria qarpoq qaffasinnerusu milu seq pisussanngorlugit. angusaqarsin naa Aqutsisut pikkoris sarnerat gat ta sumut tamar sivikillisinniarlu gu mut iluaqutaas saaq, pi u masaqaataavoq, oqaluttuarpoq afdelingschefi Eva Kartholm Dansk Byggerimi. Amerlanertigut pe qataasut ilisimalikkatik sapaatip akunnera tamuaqqaartarpaat, periarfissaq oqar poq Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata direktøria, Henrik Leth. Modul 2 februaa rimi ingerlatissaaq imarissallugu aningaasarlaat. taanna uani piginngisiorneq suliffinnillu Kisianni modulip misilinnerani paasinarsivoq piffissaasuakikkaluarlutik iluatsissagaat. Kalaallit Nunaanniinerput pitsaaqaaq kursuse qartitsinerpullumi. Nangippoq Eva Kartholm. Ilaasut tamaviaarput, pe qataasullu paasinniasuupput aqut sineq. Modul 3 isumaqatigiissutinut sulinermilu avatanngiisinut modul 4-lu pilersaarusiornermut tunitsivinnullu tunngavoq. Modulit aaqqissuunneri imminnut attuumas suteqaratik katillutik 40 tiimit sivisus ajunngivillutillu. suseqarput. Peqataa Uanga ajorinngivippara Immikkoortumi pisortaq, Eva Kartholm, Dansk Byggeri. sut tamarmik immikkut aamma sivikillisinera misilittagaqarfigilerakku. Tamanna Afdelingschef Eva Kartholm, Dansk Byggeri. naggataarutaasumik suliassinneqartarput. allatut atorsinnaassavar put, aamma ilin niartitsinerput ataasiin naasussaangilaq alla ngo rar tariaqarlunilu, pi ngaar tuu vorlu mi silittak kat al lan ngor tinnissaat pit saane rulersillugillu. Moduli siulleq silami ingerlatipparput aqutsisut aqutsisutut pissusilersornissaat naanni pissutsit ajornakusoorikkamikku sungiusarnerit taammaat tut imaaliallaannaq pisinnaannatik peqataasullu issiaannartus saan natik sapaatip akunnersua. Taamaalilluta timertik ilanngullugu pikkorissartinneqarput naak peqataasut ilinniartitsisullu. Peqataaneq ataaseq koruuneqarpoq. Kursusi taamaatippat Aurorap peqataa sut ilaat saaffigissavai misigisaannik misilittagaannillu tusarniaavigissallugit. pinngaartillugu, Pueqqorpallaaqimmat atisalernaanni pilersaarusiorsinnaanerat periarfissillugu suleqatiillu pilersissinnaa neraat paaserusullugu. Kalaallit Nusor luarsimagaluaqisut. Suleqati ma pikkorissarneq ingerlappaat ua nga lu neriutigaara ulloq alla Kalaal dansk byggeri aurora

30 Sanaartornermi pisortat kursuseqartinnerat ilaa tigut sila ingerlavoq. Aana modul 1 ingerlappaat suleqatigiinnermut tatigeqatigiinnermullu tunngasoq. Byggeriets Lederuddannelse byder bl.a. på udendørs aktiviteter. Her er nogle af deltagerne på modul 1 i gang med en øvelse om samarbejde og gensidig tillid. dansk byggeri dansk byggeri Ledere fra byggebranchen på kursus Via et samarbejde mellem Dansk Byggeri og Grønlands Arbejdsgiverforening har 14 ledere fra den grønlandske byggebranche nu gennemført 1. og 2. modul af Byggeriets Lederuddannelse i Nuuk. Af Finn Jørn Jakobsen Byggeriets Lederuddannelse er normalt fordelt på enkelte dage over mange måneder, men Dansk Byggeri og GA har tilpasset forløbet til grønlandske forhold, så hvert af de i alt 4 moduler kan afvikles på en uge. Det kræver noget at komprimere en lederuddannelse, fortæller Eva Kartholm, afdelingschef i Dansk Byggeri. Normalt har deltagerne en uges pause mellem undervisningsdagene, så de får tid til at afprøve den nye viden efterhånden. Den mulighed har man ikke her. Men evalueringen fra 1. modul viser, at kurset trods tidspres tegner til at blive en stor succes. Det var en stor oplevelse at besøge Grønland og sætte kurset i gang, fortsætter Eva Kartholm. Der blev gået til sagen, og deltagerne er nogle herlige og engagerede mennesker at holde kurser for. Jeg glæder mig også over, at vi nu har fået erfaringer med at komprimere kurset. Det kan vi bruge i andre sammenhænge. Vi lægger vægt på, at uddannelsen ikke er statisk, men at vi hele tiden bruger de erfaringer, vi får, til at ændre og forbedre. Første modul, der handlede om ledelse og lederroller, bød bl.a. på udendørs øvelser, som viser den enkeltes lederadfærd, evner til planlægning og til at sætte det rigtige team. De praktiske forhold i Grønland gør, at den type øvelser er vanskelige at gennemføre, men vi lagde vægt på, at deltagerne ikke skulle være tøjret til en stol en hel uge. Så nogle fysiske øvelser blev det til, selvom det krævede, at både deltagere og vi undervisere var klædt på efter det kolde kli 30 aurora

31 ma. Det er nu mine medarbejdere, der gennemfører resten af kursusforløbet, men selv håber jeg også at komme til Grønland igen, slutter Eva Kartholm. Det er meget tilfredsstillende for os, at vi nu kan tilbyde lederuddannelsen gennem Grønlands Arbejdsgiverforening. Der er behov for at styrke det generelle kompetenceniveau, og når vi kan løfte gruppen af ledere, har det selvfølgelig gavnlig effekt i hele organisationen, siger direktør i Grønlands Arbejdsgiverforening, Henrik Leth. Modul 2 afholdtes i februar og handlede om økonomi og entreprisestyring. Modul 3 er om aftaleforhold og arbejdsmiljø og modul 4 drejer sig om strategi og markedsføring. Modulerne, der udbydes uafhængigt af hinanden, indeholder ca. 40 timers undervisning. Deltagerne skal derudover aflevere en opgave efter hvert modul. Prisen pr. kursusmodul er kr. Når hele lederkurset er gennemført vender Aurora tilbage med indtryk og erfaringer fra et par af deltagerne. 31 greenland tourism

32 Karsten Klausen, GA-p inatsisilerinermut siunnersortaata Finansfor bundet-mut isumaqatigiinniarneq isu - ma gissavaa. ga Det er Karsten Klausen, juridisk konsulent i GA, der varetager forhandlingerne med Finansforbundet. Finansforbundi isumaqatiginiarneqarpoq GA-p isumaqatiginialerpaa Finansforbundi finanssektorimi ilaasortanik ulikkaartoq. December 2008-mi piumasarisat saqqummiunneqartareersut isumaqatigiinniarniviit aallartipput ataatsimiinermi Januaarip aqqaneqaappaanni piumasarisat uterneqarlutik. Oqaloqatigiinnerit uterneqarput Februaarip sisamaanni, piumasarisat akuerineqarlutik allassimasussatut, taamalu isumaqatigiinniarniviit aallartissapput primo martsi. Ataatsimiinnerit siulliit ajunngivissumik ingerlapput, kisianni GA-p piumasarisaanut Finansforbundi mianersortussaagami akissarsiat qaffannissaat noqissimaartussaavaat. Ullutsinni mianersortorujussuussaap put aamma Finansforbundimingaannit. Piumasarisat ingasappallaat pisortanit iluarineqanngillat. Overenskomstforhandlinger med Finansforbundet GA har indledt forhandlingerne med Finansforbundet, der repræsenterer medarbejderne i finanssektoren. I december 2008 blev kravene fra begge sider udvekslet, og selve overenskomstforhandlingerne indledtes ved møde den 12. januar, hvor disse oplæg blev gennemgået. Forløbet fortsatte med et møde den 4. februar, hvor de gensidige krav blev kapitaliseret, således at de reelle forhandlinger kan starte primo marts. De indledende møder er forløbet i en konstruktiv atmosfære, men det er GA s oplæg, at Finansforbundet bør være tilbageholdende med hensyn til lønkrav. I disse tider er der brug for, at der bliver udvist ansvarlighed, også fra Finansforbundets side. Urealistiske krav kan blive opfattet negativt af offentligheden. Aurora nr Kalaallit Nunaan ni Sulisitsisut Peqatigiif fiata naqitertitaa. Udgivet af Grønlands Arbejdsgiverforening. Aaqqissuisut Redaktion Henrik Leth (akisuss.), Jens K. Lyberth, Ellen Arnskjold, Finn Jørn Jakobsen. Nutserisoq Oversættelse til grønlandsk Inooraq Olsen. Layout Ivalu Risager. Naqiterisoq Tryk Naqitat. greenland tourism, Manfred Horender AURORA saqqummeqqinnerani avannamut saatissaagut, tassami Ilulissat tikeraassagatsigut, avannaanilu immikkoortortaqarfik, tassanilu GA-mi siulittaasuusimasoq Peter Paars aammalu Hotel Arktic ukiormanna ukiuni 25-nngortorsiortoq sammissagatsigit. I næste AURORA retter vi blikket nordpå, idet vi besøger Ilulissat og beskriver Nordregionen og bringer et portræt af GA s tidligere formand Peter Paars samt Hotel Arktic, der i år har 25 års jubilæum AURORA tulliani saqqummissaaq 1. juuni Næste udgave af AURORA udkommer 1. juni 2009.