Effektiv og sikker drift af vandværket

Transkript

1 Effektiv og sikker drift af vandværket Danske Vandværker 1

2 Effektiv og sikker drift af vandværket Kompendium om drift af vandværket Af Niels Grann, Danske Vandværker Copyright: Danske Vandværker udgave 1. oplag Marts 2016 Forsidefoto: Bo Nymann og Hyldager Foto Layout: Kim Lentz Svendsen Tryk: Køge Kopicenter Danske Vandværker Solrød Center 20 C 2680 Solrød Strand Tlf Mail [email protected] Web danskevv.dk 2 Danske Vandværker

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 4 Kapitel 1 Vandforsyning i Danmark 5 Grundlæggende vandforsyning 6 Kapitel 2 Lovgivning 12 Kapitel 3 Udformning og indretning af vandværket 21 Kapitel 4 Hygiejne 22 Kapitel 5 Beredskabsplan og forsyningssikkerhed 23 Indvinding af drikkevand 24 Kapitel 6 Boringer 31 Kapitel 7 Råvandsledninger 32 Kapitel 8 Dykpumper 34 Behandling og udpumpning af drikkevand 35 Kapitel 9 Iltning 36 Kapitel 10 Filteranlæg 40 Kapitel 11 Videregående ansøgningsbetinget vandbehandling 41 Kapitel 12 Skylleproces 42 Kapitel 13 Beholderanlæg 43 Kapitel 14 Udpumpningsanlæg 47 Distribution af drikkevand 48 Kapitel 15 Indretning af ledningsnettet 56 Kapitel 16 Søgning efter lækage, spindel og ledning 57 Kapitel 17 Ledningsregistrering 61 Vandmålere og tilbagestrømningssikring 62 Kapitel 18 Vandmålere 67 Kapitel 19 Tilbagestrømning 75 Vandkvalitet 75 Kapitel 20 Vandkvalitet 85 Kapitel 21 Bilag Danske Vandværker 3

4 Kapitel 1 Vandforsyning i Danmark Vandforsyning i Danmark Lidt historie Mennesker er afhængige af drikkevand uanset tid og sted. Derfor har vi altid bosat os i nærheden af søer, floder eller kilder, hvor vi har anlagt bopladser og byer. Der er fundet rester af brønde og forsyningskanaler, der kan dateres mere end år tilbage. Og de romerske vandforsyninger imponerede med viadukter, der er mere end år gamle. Ligeså er der fundet rester af storslåede vandforsyningsanlæg hos tidlige indianske folkeslag som inkaerne i Sydamerika. I Danmark ser de første vandværker dagens lys i 1850 erne, og siden er der skudt vandværker op overalt i landet. De fleste danskere får i dag vand direkte fra et vandværk. I Danmark drikker vi grundvandet, der kun gennemgår en simpel behandling såsom iltning og filtrering gennem kvartssand. Det er yderst sjældent, at der tages videregående vandbehandling i brug. På dette punkt er Danmark helt unik, fordi vi kan drikke vand direkte fra hanen uden helbredsrisiko. Vandværkets betydning i dagligdagen I et moderne samfund er det helt afgørende, at vi kan regne med en sikker vandforsyning. Vandværket skal derfor sikre høj forsyningssikkerhed i god kvalitet døgnet rundt. Vandværkerne er omfattet af en række strenge krav, og de offentlige myndigheder kontrollerer, at alt går rigtigt til. Det er et vigtigt arbejde at bestyre og drive et vandværk. Men arbejdet er forskelligt fra det ene vandværk til det andet selvom det er de samme regler, der regulerer området og det samme mål. At sikrer forbrugerne rigeligt med rent vand. Derfor er vandforsyningsdrift også helt enestående i forhold til at udveksle erfaringer, fordi der næsten ikke er to vandværker, der bruger den samme løsning. En fælles forståelse for, hvad et vandværk er og gør, er derfor vigtig. Det er den forståelse, der medvirker til, at vandsektoren kan samarbejde og kan sikre indflydelse i forhold til teknik, lovgivning og brugerne af vand. Der findes rigtig meget litteratur om vand og vandværksdrift. Formålet med kompendiet her er at give dig et overblik over vandværksdrift, for vi går ikke i dybden med matematiske, kemiske og mikrobiologiske detaljer. Hvis du har lyst til at gå i dybden og få mere specialiseret viden, så anbefaler vi, at du kigger på Danske Vandværkers hjemmeside eller bogen Vandforsyning, Nyt Teknisk Forlag. 4 Danske Vandværker

5 Grundlæggende vandforsyning Her får du en helt grundlæggende gennemgang af vandværksdrift. Du får en oversigt over den relevante lovgivning på området. Love, bekendtgørelser, vejledninger og normer og standarder ridses op. Ligeså får du viden om vandproduktionsprocesser fra boringen, til forbrugerne får vand i hanen. Hygiejne og kvalitetssikring er i dag helt ufravigelige discipliner, som du får viden om. Beredskabsplaner tages i brug, når grænseværdierne i drikkevandet overskrides, eller der sker driftsnedbrud. Vi ser på, hvad beredskabsplanen skal indeholde, så vandværket hurtigt og professionelt kan håndtere nødsituationer. Kurset er en del af den samlede drift- og hygiejneuddannelse. Danske Vandværker 5

6 Kapitel 2 Lovgivning Lovgivning Forudsætningen for, at mennesker har bosat og udviklet sig i sunde og driftige samfund, er adgangen til drikkevand. Derfor er vand og drikkevand blevet reguleret af love, så muligheden for at skaffe vand er til stede. Det gælder også den danske drikkevandsforsyning, hvor lovgivningen har udviklet sig siden industrialiseringen tog fart fra midten af 1800-tallet. I dag er både vandkvalitet og vandforsyning gennemreguleret nationalt og på EU-niveau. Det betyder, at der er et væld af love og regler på mange forskellige niveauer, som du skal kende og være opmærksom på. De retlige trin I juraen taler man om den retlige trinfølge. Det betyder, at ingen regler må stride mod højerestående retsregler. Ingen love må stride mod grundloven. Ingen bekendtgørelser må stride mod loven og så videre. Eksempel: For at fastsætte regler for vandkvaliteten kan trinfølgen se sådan ud: EU s Drikkevands direktiv Vandforsyningsloven Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning Bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning Bekendtgørelse om individuel afregning efter målt vandforbrug Bekendtgørelse om betaling for vand efter målt fårbrug m.v. på ejendomsniveau Bekendtgørelse ompålæg af bidrag efter vandforsyningslovens 53, stk. 3 m. fl. EU Direktiv Danske love Bekendtgørelser Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Vejledning om boringskontrol på vandværker Vejledning om indberetning og godkendelse af vandforsyningsdata m.fl. Vejledninger, normer Da vi har afgivet en del af vores suverænitet, skal EU-retten indarbejdes i den danske lovgivning efter de samme principper. Den opdeling gælder også inden for vandforsyningen, hvor en lang række love og bekendtgørelser regulerer både forsyning, vandkvalitet, beskyttelse mod forurening, respekt for ledninger og arbejdsmiljø En lov består ofte af en hovedlov og en række efterfølgende ændringer. For at gøre loven mere læsevenlig sammenskrives loven og de efterfølgende ændringer i ét dokument, som herefter kaldes en bekendtgørelse af lov om xxx. Det betyder ikke, at loven er blevet til en bekendtgørelse. Det betyder, at der er sket en teknisk sammenskrivning. 6 Danske Vandværker

7 De væsentligste love og bekendtgørelser Vandforsyningsloven Vandforsyningsloven (Bekendtgørelse af lov om vandforsyning) er krumtappen for en stor del af reglerne på vandforsyningsområdet. Der er derfor også udstedt en lang række af bekendtgørelser med ophæng i denne lov. Vandforsyningsloven indeholder blandt andet nu også regler om den målrettede grundvandsbeskyttelse. Området med grundvandsbeskyttelsen blev i december 2013 flyttet fra miljømålsloven til vandforsyningsloven. Det betyder, at staten opdeler områder med: 1. Særlige drikkevandsinteresser (OSD). 2. Områder med drikkevandsinteresser(od). 3. Kortlægning af områder med særlige drikkevands - interesser og områder uden for disse. 4. Udpegning af særlige følsomme indvindingsområder. 5. Udpegning af områder hvor en særlig indsats er nødvendig (indsatsområder). Ved denne kortlægning har staten minimeret de områder, hvor en særlig indsats er nødvendig. Det er kommunen, der skal udarbejde forslag til foranstaltninger, der skal gennemføres i et indsatsområde. Det fremgår af vandforsyningslovens 13 ff, og det skal som udgangspunkt ske ved en frivillig ordning med lodsejeren. Hvis lodsejeren ikke vil indgå en frivillig aftale med kommunen, kan denne ved påbud efter miljøbeskyttelseslovens 26 a gennemføre foranstaltningen ved tvang og mod fuld erstatning. Regulativ Vandforsyningslovens 55 beskriver, at en vandforsyning skal udarbejde et regulativ. Regulativet definerer forholdet mellem et alment vandværk og forbrugerne. Regulativet skal indeholde regler om retten til forsyning af vand, at forbruget skal måles og om grundejerens forpligtigelser i forhold til vandinstallationerne. Regulativet indeholder med andre ord retningslinjer for vandforsyningens daglige virke. På det grundlag har miljøministeren udarbejdet et normalregulativ en form for skabelon som det enkelte vandværk kan bruge til at udarbejde det regulativ, der gælder for netop det vandværk. Danske Vandværker har tilrettet normalregulativet med nogle præciseringer, som vi kalder for et standardregulativ. Standardregulativet kan hentes på Miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven (bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse) skal forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund og fastsætter derfor også regler, der er relevante for vandforsyningerne. Især to paragraffer er vigtige at hæfte sig ved. 25 meter beskyttelseszonen 25 meter beskyttelseszonen - 21b - er en generel retsregel og gælder for alle vandindvindingsboringer, der indvinder grundvand til almene vandforsynings anlæg. I 25 meter zonen må der ikke anvendes pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentlige formål. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) BNBO er den anden vigtige regel, som fastsætter, at kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. Tidligere blev reglen brugt til at fastsætte de såkaldte fredningsbælter på 10 meter i en radius rundt om boringerne. Men i 2007 blev det bestemt, at kommunen kan fastsætte de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Der er i modsætning til den generelle retsregel tale om en konkret regel, hvor afstanden skal fastsættes individuelt. Der kan altså være tale om afstande fra 25 meter og op til 300 meter i radius. I nogle tilfælde er det enda set større. Det er vigtigt at hæfte sig ved, at der ud fra en helt konkret beregning er tale om en individuelt fastsat zone rundt om boringen. Lov om vandplanlægning Lov om vandplanlægning afløser miljømålsloven og fastlægger kravene til at udarbejde vandplaner. I december 2013 blev den målrettede grundvandsbeskyttelse flyttet fra miljømålsloven til vandforsyningsloven. Det er Danske Vandværkers vurdering, at der ikke længere vil være initiativer i vandplanerne, der i nævneværdig grad vil berøre arbejdet med grundvandskortlægning i forhold til de enkelte vandværker. Danske Vandværker 7

8 Kapitel 2 Lovgivning Lov om registrering af ledningsejere (LER) Loven om registrering af ledningsejere kom i Der var et behov for at reducere antallet af skader på ledninger i nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden. Loven gælder for ejere af ledninger i jord og i havet. Loven kræver, at: Ledningsejerne indberetter, i hvilket område ledningerne er placeret. Entreprenører forespørger i ledningsejerregisteret, inden de går i gang med gravearbejdet. Det betyder for det første, at skader på ledningsnettet kan undgås, når man ved, hvor de er placeret. Og for det andet, at det som udgangspunkt er entreprenøren, der skal betale for at udbedre eventuelle skader, der måtte opstå. Vandsektorloven Vandsektorloven (Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold) trådte i kraft i 2009 og formålet med loven var, at der var et betydeligt effektiviseringspotentiale indenfor vandsektoren, som skulle realiseres. Det betyder, at alle vandforsyninger, der leverer mindst m 3 vand er underlagt den organisering og de økonomiske forhold, som loven fastsætter. Der er således tale om en lovgivning for de organisatoriske og økonomibaserede forhold for vandsektoren. Loven betyder, at de omfattede selskaber bliver underlagt krav om effektivisering af driften udmøntet som et prisloft. Vandsektorloven er blevet revideret, og den nye lov træder i kraft fra januar Arbejdsmiljølovgivningen Vandværkets medarbejdere er naturligvis også omfattet af arbejdsmiljølovgivningen. Vær opmærksom på, at arbejder i brønde og boringer er forbundet med en særlig risiko: Undgå alenearbejde i brønde og boringer. Arbejdet skal tilrettelægges, så der ikke er fare for kvælning (iltmangel) for eksempel ved at bruge en iltmåler. Arbejde i brønde og boringer er ikke omfattet af bekendtgørelse nr. 473 af 7. oktober 1983 om kloakarbejde m.m. Det betyder blandt andet, at der ikke skal stå to vagtmænd ved dækslet udstyret med sikkerhedsudstyr og hejseværk. Lovgivning i øvrigt Desuden gælder en lang række andre love, som regulerer erhvervslivet i Danmark. Det er blandt andet byggelovgivningen og ikke mindst skattelovgivningen. Bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning Kommunalbestyrelsen udarbejder i samarbejde med de almene vandforsyningsanlæg i kommunen, Sundhedsstyrelsen og eventuelt andre interesserede myndigheder og institutioner et forslag til en vandforsyningsplan. Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg En meget vigtig bekendtgørelse, der fastsætter kvaliteten af det vand, der må leveres til forbrugeren og kommunens tilsynsforpligtigelse. Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land Bekendtgørelsens regler skal bruges, når der etableres nye boringer til indvinding af grundvand, pejling, monitering og grundvandssænkning, boringer med miljø- og geotekniske formål, boringer til vertikale jordvarmeanlæg, boringer til ledning af vand til undergrunden, råstofboringer og andre boringer, der ikke er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. Bekendtgørelse om individuel afregning efter målt forbrug Bekendtgørelsen beskriver reglerne for individuel afregning efter målt forbrug. Bekendtgørelse om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg Bekendtgørelsen beskriver hvad og hvem, der er omfattet af reglerne om kvalitetssikring. Bestyrelsen i et vandværk skal sørge for, at den driftsansvarlige gennemfører et kursus om almindelig vandforsyningsdrift og elementær vandværkshygiejne. Det gælder uanset, hvor stort vandværket er. Vandværker, der leverer m 3 vand eller mere pr. år, skal indføre et ledelsessystem til kvalitetssikring. Definitionen af driftsansvarlig kan dække over men er ikke begrænset til en fastansat person med driftsansvar for et eller flere vandværker, et entreprenørfirma eller VVS-firma, der tilser vandværket eller et bestyrelsesmedlem, der varetager driftsopgaver. Bekendtgørelsen trådte i kraft 14. februar 2013 og skulle være implementeret senest 31. december Danske Vandværker

9 Vejledninger Til en række love og bekendtgørelser er der udarbejdet en vejledning. Vejledninger er myndighedernes bud på, hvordan en lov eller bekendtgørelse kan efterleves. Håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre - Kogevejledningen Formålet med Kogevejledningen er at sikre en ensartet vejledning af landets kommuner, hvis drikkevandets mikrobiologiske parametre overskrides, samt hvornår vandet betegnes som sundhedsfarligt. Sundhedsstyrelsen, herunder embedslægerne, DANVA og Danske Vandværker har udarbejdet denne vejledning også kaldet Kogevejledningen. Kvalitetssikring på almene vandforsyninger Formålet med vejledningen er at skabe større klarhed over, hvordan reglerne om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg skal fortolkes. Vejledningen er udarbejdet af Naturstyrelsen. En følgegruppe med repræsentanter fra DANVA, Danske Vandværker, DS Håndværk & Industri, Dansk Miljøteknologi og Kommunernes Landsforening har været hørt om indholdet undervejs i processen. Kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg Vejledningen støtter og vejleder kommunerne om, hvordan et teknisk tilsyn med vandforsyningsanlæg skal udføres. Vejledningen henvender sig også til vandværkerne, som kan bruge den i forbindelse med planlægning af tilsynet. 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer Vejledningen henvender sig til alle, der bliver berørt af beskyttelseszoner på 25 meter omkring en boring, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg. Lovens formål er at beskytte drikkevandet, og derfor gælder beskyttelseszonen udelukkende for indvindingsboringerne og ikke andre anlæg til den pågældende vandforsyning. Vejledningen beskriver de juridiske og tekniske forhold i forhold til at etablere den cirkelformede beskyttelseszone med en radius på 25 meter. Ligeså beskriver vejledningen konsekvenserne ved en eventuel sløjfning af indvindingsboringer samt den økonomiske godtgørelse, som vandværket skal udbetale til grundejerne. Normalregulativ for almene vandforsyninger Vejledningen giver indsigt i, hvordan vandværket kan udarbejde et regulativ og proceduren for, hvordan kommunalbestyrelsen godkender regulativet. Vejledningen er den generelt bedste løsning for regulering af forholdet mellem vandværket og dets forbrugere. Der er dog mulighed for at tilpasse reglerne til den enkelte forsyning inden for lovgivningens rammer. Fastsættelse af takster for vand Vejledningen gælder for almene vandforsyninger, det vil sige vandforsyningsanlæg, som forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme. Vandværket har pligt til at sikre vandforsyning til samtlige ejendomme inden for anlæggets naturlige forsyningsområde. Forsyningen sker på de vilkår, der er fastsat i vandværkets godkendte regulativ og mod betaling af godkendte takster. Prisen for vand skal fastsættes i overensstemmelse med vandforsyningslovens hvile-i-sig-selv princip, sådan at vandværkets indtægter over en årrække ikke overstiger dets udgifter. Årsregnskaber for mindre vandværker, der aflægger årsregnskab efter årsregnskabsloven I mange mindre vandværker er det en udfordring at udarbejde et regnskab, som er overskueligt og informativt for forbrugere, bestyrelsesmedlemmer og kommunalbestyrelser. Derfor har Erhvervsstyrelsen udarbejdet en vejledning om regnskaber for mindre vandværker, der er omfattet af årsregnskabsloven. Den vigtigste del af vejledningen er et såkaldt modelregnskab, som det er en god idé at bruge, fordi det både sikrer høj gennemsigtighed, og at loven bliver overholdt. Danske Vandværker 9

10 Kapitel 2 Lovgivning Normer og anvisninger Normer og anvisninger er ofte udarbejdet på opfordring af myndighederne eller af myndighederne selv. Normer og anvisninger fastsætter, hvordan en opgave, indretning eller anlæg kan udføres. I visse love og bekendtgørelser bliver der henvist til en norm, som så bliver ophøjet til lov og skal følges. Generelt anbefaler vi, at normer og anvisninger bliver fulgt, fordi vandværket ellers vil stå dårligt, hvis en sag ender med en tvist eller retssag. Normer En norm opstiller krav til et forsvarligt teknisk kvalitetsniveau inden for et veldefineret område. Standarden går gennem en offentlig godkendelsesprocedure, som sikrer en bred accept af standarders indhold. DS439 Norm for vandinstallationer Normen omfatter alle vandinstallationer, der er tilsluttet almene vandværker og mindre ikke-almene vandværker. Det gælder både nye installationer og ændringer i eksisterende anlæg. Bygningsreglementets og normens krav gælder desuden for den del af regnvandsanlæg, der omfatter ledningssystemet, og som forsyner wc er og vaskemaskiner med regnvand fra en tank eller anden form for beholder. Regnvandsanlæg kan udføres, som det er beskrevet i Rørcenteranvisning 003 Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger. Vandinstallationer defineres som installationer i bygninger og i jord indenfor grundgrænsen. Normen beskriver indvindingsanlæg, behandlingsanlæg, beholderanlæg, pumpeanlæg og ledningsanlæg på vandværket. DS475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord Standarden indeholder en række krav til forsvarlig etablering af ledningsanlæg i jord. Standarden er en generel lægningsstandard, der giver et opdateret overblik over alle ikke-ledningsspecifikke forhold. DS/EN1717 Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer Normen beskriver metoder til at undgå forurening af drikkevand i bygninger og de generelle krav til sikringsanordninger, der kan hindre forurening ved tilbagestrømning. De sundhedsmæssige sikringskrav i denne norm kan med fordel bruges af alle systemstandarder eller standarder for apparater, som er tilsluttet drikkevandsinstallationer. Normen fastlægger minimumskravene til produktstandarder for tilbagestrømningssikringer - produktstandarderne uddyber detaljerne til produktspecifikationer. Hvis der ikke findes en produktstandard, kan denne norm bruges som reference i forhold til nyudviklede produkter. Anvisning Tilbagestrømningssikring af vandforsyningssystemer (Rørcenteranvisning 015) Denne anvisning er udarbejdet for Erhvervs- og Byggestyrelsen af Teknologisk Institut. Anvisningen giver vejledning i, hvor og hvordan tilbagestrømningssikring skal bruges til sikring af vandforsyningssystemer. DS442 Almene vandforsyningsanlæg Normen er målrettet indretning og udførelse af nye samt udvidelser og væsentlige udbedringer af eksisterende vandforsyningsanlæg til indvinding af grundvand, som forsyner mindst 10 ejendomme. 10 Danske Vandværker

11 Øvrige forhold Ansvar for vandinstallationer Vandværket har ansvaret for vandledninger, der går til grundskel. Når grundskellet er passeret, er det grundejeren, der har ansvaret for ledninger og vandinstallationer. Hvis en forsyningsledning går igennem flere grunde, så har vandværket ansvaret for ledningen frem til sidste grundskel. Vandledninger, der ligger på en anden mands grund, bør tinglyses. Vandværkets ansatte Vandværkets ansatte må i begrænset omfang arbejde på forbrugernes vandinstallationer uden VVS-autorisation, såsom: Ledninger i gadeareal herunder arbejde ved og etablering af stikledninger på privat grund frem til forsyningsenhed med stophane. Udskifte vandmålere i en lovlig installation, hvor kun målertilslutning tilrettes i forbindelse med udskiftning. Husinstallation i helt ekstraordinære tilfælde for eksempel, hvis ejeren har modsat sig at bringe installationen i forskriftsmæssig stand, og hvor der kan være en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko. Små og ubetydelige reparationsarbejder på en husinstallation, der udføres i forbindelse med tilsyn eller målerudskiftning. Hvornår er man ansat? En vandværksbestyrer, der modtager løn, er ansat. Et bestyrelsesmedlem, der eventuelt modtager honorar, er ikke ansat i juridisk forstand. Det er usikkert, om aflønning på akkord eller en fast samlet pris kan karakteriseres som et egentligt ansættelsesforhold men det er heller ikke modbevist. Danske Vandværker anbefaler, at vandværkets bestyrelse ikke udfører udskiftning af vandmålere, som en del af det almindelige bestyrelsesarbejde. Det skyldes, at bestyrelsesmedlemmerne ikke er i et egentligt ansættelsesforhold. Til gengæld mener Danske Vandværker, at vandværket med fordel kan ansætte et bestyrelsesmedlem til at udskifte målere. Vær dog opmærksom på, at korttidsansættelsen også skal beskrive aflønning og vilkår. Vandværket skal dog sikre, at ansatte personer er fagligt kompetente. Danske Vandværker 11

12 Kapitel 3 Udformning og indretning af vandværket Udformning og indretning af vandværket To behandlingslinjer Vandværker bliver som hovedregel bygget med to behandlingslinjer. Det sikrer høj forsyningssikkerhed, hvis sker driftsstop på en komponent i den ene behandlingslinje. Mejerisektoren er en stor inspirationskilde, når vi bygger nye vandværker, og rustfrit stål bliver mere og mere udbredt på vandværkerne for eksempel til rentvandsbeholdere, som placeres i overdækkede haller, så de nemt kan inspiceres. Linjekilder Jernbaner, spildevandsledninger, olieledninger, nedsivning af vand langs vejene. Fladekilder Især landbrug, men også plantager, skove, gartnerier og beboelsesområder. Kortlægning Staten har det overordnede ansvar for det grundvand, vi har til rådighed. Derfor er det ifølge vandforsyningsloven staten, som kortlægger både grundvandet og forureningskilder. Det er en god idé for vandværket at indhente oplysninger om indvindingsopland og forureningskilder. Det kan blandt andet gøres på To behandlingslinjer Kildeplads På kildepladsen, hvor der kan ligge en eller flere boringer, er det vigtigt, at kende til de aktiviteter, der er i området. Under uheldige omstændigheder kan risikoen for forurening af grundvandet øges. Aktiviteter i området Måske findes der et konventionelt landbrug, som sprøjter tæt på kildepladsen. Der er eksempler på, at en marksprøjte er væltet tæt på en boring. Måske er der virksomheder, der arbejder med miljøfarlige produkter. Find derfor ud af, om der er områder, der er V1- klassificeret (mulighed for forurening) eller V2-klassificeret (konstateret forurening). Geologien Det er også god ide at finde ud af, hvordan geologien er i kildepladsen. Lerlag giver en bedre beskyttelse end grus eller sand. Punktkilder Lossepladser, benzin- og olietanke, benzinstationer, nedsivningsanlæg, forskellig industri, gyllebeholdere, opfyldte råstofgrave og ubenyttede brønde og boringer. Boringer Boringen er det første skridt på vandets vej fra undergrunden til forbrugerne. Gennem tiderne er der lavet mange boringer: Både dybe og korte boringer, og gode og dårlige boringer. I midten af 1970 erne kom markvanding for alvor i gang, og der blev lavet rigtig mange dårlige boringer. Boringer, som ikke blev forseglede og ledte overfladevand direkte ned til dybere liggende grundvandsmagasiner. En boring er et hul i jorden, hvor vi henter vand. Der findes flere forskellige boremetoder til drikkevandsindvinding. Valg af metode afhænger blandt andet af geologien. Der er mange forhold, du skal være opmærksom på, når I skal have udført en ny boring. Hvordan skal boringskonstruktionen være? Dimensionering af gruskastning og filter. Der skal renpumpes og prøvepumpes. Boringen skal afsluttes med en underjordisk eller en terrænliggende råvandsstation. De fleste vælger i dag en terrænliggende råvandsstation, fordi den er nemmere at servicere og ikke så nemt bliver oversvømmet. 12 Danske Vandværker

13 Rensegris Er vandkvaliteten sådan, at der let udfældes jern og mangan i råvandsledningen? Hvis ja, så bør råvandsledningen indrettes med en afsender- og modtagerstation til en rensegris. Belagte råvandsledninger bruger mere energi, fordi tryktabet i råvandsledningen stiger. Bygningen Vandbehandlingsanlægget er altid placeret i bygningen uanset om I har åbne filtre eller trykfiltre. I bygningen bidrager forskellige elementer til at sikre en god og hygiejnisk vandbehandling. Hygiejnezoner Når vandværket har indført hygiejnezoner, fungerer indgangspartiet som en hygiejnesluse. Zoneinddelingen på vandværket markerer forskelligartede hygiejnemæssige forholdsregler. Grøn zone Områder uden direkte eller indirekte adgang til åbne vandoverflader. For eksempel kontorlokaler. Luftfiltrering Hvis I bruger atmosfærisk luft i vandbehandlingen, bør det ske gennem filtre, så I undgår, at der tilføres mikrobiologisk forurening. Det kan for eksempel være følgende steder: Filtrering af ventilationsluft, der tilføres de åbne filtre i iltningstrapper. Filtrering af kompressorluft, hvor en kompressor bruges til iltning ved trykfiltre. Filtrering af luftskifte i rentvandsbeholdere, når udpumpning af vand skal udlignes. Filtrering af lufttilførelsen i forbindelse med returskylning af filtre, hvor luftstrømmen tilføres via blæser. Husk: Når I bruger luftfiltre, skal I løbende kontrollere luftfiltrene for at sikre, at de blive udskiftet i tide. Affugtning Affugtning holder bygningen tør for at beskytte både el- og vandinstallationer. Der findes to typer affugtere: Typisk inddeles vandværket i tre zoner: Rød, gul og grøn. 1: Kondensaffugteren En kondensaffugter arbejder efter kondenseringsprincippet (køleskabsprincippet), og den består af en ventilator, en kondensator, en køleflade, en kompressor og en vandbeholder. Rød zone Områder med direkte adgang til åbne overflader og områder over åbne vandoverflader. For eksempel rentvandsbeholdere, åbne filtre, trykfiltre, der er åbnet på grund af vedligeholdelse eller inspektion samt iltningstårne og trapper. Gul zone Områder med indirekte adgang til åbne vandoverflader. For eksempel pumpesal og lokaler med trykfiltre eventuelt lagerlokaler. Kondensaffugter Danske Vandværker 13

14 Kapitel 3 Udformning og indretning af vandværket Den fugtige luft bliver suget ind i affugteren via den indbyggede ventilator. Når luften passerer kølefladen (fordamperen), bliver luften kølet ned til under dugpunktet, og luftens indhold af vanddampe omdannes til vand. Vandet opsamles i en vandtank, som kan forsynes med en kondenspumpe, som pumper vandet ud til et gulvafløb. Den afkølede luft passerer igennem kondensatoren, hvor den genopvarmes, før den blæses retur til rummet nogle få grader varmere end ved indsugningen. 2: Adsorptionsaffugteren En adsorptionsaffugter fjerner vand fra en gennemstrømmende luftmængde. Hjertet i denne proces er en adsorberende rotor, som er placeret inde i affugteren. Rotoren er beklædt med et materiale, der er i stand til at opsuge vandmolekyler fra luften. El-tavlen I el-tavlen sidder der en række komponenter blandt andet: PHFI-relæ som beskytter personalet mod at få strøm gennem sig. Motorværn som sikrer ledninger og motor mod overstrøm og dermed overbelastning. Sikringer som beskytter el-ledningsnettet mod overbelastning. Lad være med at genindkoble sprungne sikringer før årsagen er fundet og udbedret, fordi kontakterne i bryderen ikke er dimensioneret det. Når du genindkobler, kan startstrømmen få sikringen til at springe igen (Husk eventuelt aflastning inden genindkobling). Adsorptionsaffugter Når rotoren er mættet med vandmolekyler, roteres den til en regenereringszone, hvor den tørres med opvarmet luft. Resultatet heraf er dels en varm og fugtig regenereringsluft, som føres ud af bygningen, og dels en tør rotor, som igen er klar til at opsuge vandmolekyler. Transientsikringer 14 Danske Vandværker

15 Transientbeskyttelse Transientbeskyttelse beskytter mod kortvarige overspændinger, som typisk optræder på stærkstrøms-, tele- og datakabler. Årsagen er som oftest lyn eller ind- og udkoblinger af belastninger på nettet, for eksempel koblinger på højspændingsnettet eller i installationerne. Forsikringsselskaberne og leverandører kræver typisk transientbeskyttelse. En termografisk undersøgelse af elinstallationer kan minimere risici for brand i el-tavlen, utilsigtede driftsstop, overophedede komponenter, der kræver udskiftning og overbelastninger på grund af elektromekaniske fejl. Nogle forsikringsselskaber kræver, at vandværket termograferer deres el-tavler hvert år eller hvert andet år for at undgå, at forsikringspræmien eller selvrisikoen stiger. Nødstrømsgenerator Hvis I vil sikre jer mod strømsvigt, er det en god ide, at anskaffe en nødstrømsgenerator, som automatisk starter ved strømsvigt. Hvis I har en forbindelsesledning til et nabovandværk, kan I eventuelt dele en nødstrømsgenerator, og så åbne for forbindelsesledningen til naboen ved strømsvigt. SRO Styring, Regulering og Overvågning SRO står for Styring, Regulering og Overvågning og er en fællesbetegnelse for et samlet elektronisk system, der styrer og overvåger et automatisk anlæg. Det er nemmest at installere SRO, hvis I har en nyere el-tavle, fordi en stor del af styringen er placeret i denne. Den simple styring SRO er næsten hvermandseje i dag. Men tidligere benyttede man den simple styring, som virker ganske udmærket, men som har begrænset mulighed for overvågning og alarmering. Termografering med overophedning Termografering Termografering af el-tavler er den mest anerkendte metode til at finde begyndende nedbrud på installationen. Som eksempel kan nævnes en niveauvippe, der sidder i forbindelse med rentvandsbeholderen. Den starter indvindingen, når vandstanden når et bestemt lavt niveau i rentvandsbeholderen, og stopper igen, når vandstanden når til et bestemt højere niveau. SRO - Den avancerede styring På SRO-plantegning på næste side ses tre boringer, et iltningstårn, fire parallelle åbne filtre, to rentvandsbeholdere, som hver har tre rentvandspumper, en kompressor, en skyllevandspumpe og en kapselblæser. Danske Vandværker 15

16 Kapitel 3 Udformning og indretning af vandværket På de tre boringer ses, hvor højt vandspejlet står over DNN (Dansk Normal Nul), og hvor meget vand den enkelte boring yder, når den er i drift. Der vises endvidere udpumpningstrykket samt hvor meget vand, der bliver pumpet ud i de to sektioner, som ledningsnettet er delt i. Vandstanden og vandmængden i de to rentvandsbeholdere ses også. Alarmering Med SRO er der rig mulighed for at blive alarmeret via SMS eller , når en hændelse afviger meget fra normalen. Det kan for eksempel være, hvis der er: Lavt eller højt tryk. Høj udpumpning. Lav eller høj vandstand i rentvandsbeholder. Strømsvigt det forudsætter dog UPS, der sikrer, at der er strøm til SRO en, indtil alarmen er sendt. Uautoriseret adgang til vandværker. Eksempelvis hvis dækslet til boringen eller rentvandstanken eller døren til vandværket bliver åbnet, så stopper indvindingen eller udpumpningen automatisk. Vand på gulvet. Dataopsamling Et SRO-anlæg giver mange muligheder for at samle statistik, så I nemt kan følge med i, hvor meget vand der indvindes og hvornår, højden på grundvandsspejlet i boringerne og hvornår en boring er i drift. Desuden kan I følge med i, hvor meget vand I udpumper, og hvilket tryk, I udpumper med. UV-insektlysfælde Har I problemer med insekter for eksempel myg, kan I med fordel sætte en UV-insektlysfælde op. UV-lyset tiltrækker insekterne. Men brug insektlysfælder med limplader, så insekterne sætter sig fast og ikke falder ned i vandet. Både pærer og limplader har en begrænset levetid, og skal skiftes løbende. Pærerne bør være beregnet til fødevareproduktion. Det vil sige, at pærerne skal være belagt med et plasticlag, så pæren ikke knækker i småstykker, hvis den går i stykker. Rottefælde Hvis der er rotter i området nær vandværket, kan I med fordel sætte en rottefælde op. Der findes rottefælder, som mekanisk står rotten ihjel, pakker den i en plastpose og sender en sms eller mail om, at der har været gevinst. På denne måde undgår I gift på og ved vandværket. 16 Danske Vandværker

17 Behandlingssystem Råvandet indeholder ofte en lang række stoffer, der er uønskede i drikkevandet. På vandværket behandles råvandet. Råvand indeholder ikke ilt, og derfor iltes vandet. Mængden af ilt, der tilføres, afhænger af råvandets sammensætning. Råvandets maksimale indhold af ilt afhænger af temperaturen. Der kan maksimalt optages 11 mg/l ilt ved en temperatur på 8-9 C. Den tilførte ilt reagerer med de opløste stoffer i vandet til uopløselige forbindelser, som efterfølgende fjernes i filtreringsanlægget. Efter filtreringsprocessen skal vandet overholde grænseværdierne i bekendtgørelsen om drikkevand, før vandet kan ledes ud til forbrugerne. Filteranlægget konfigureres individuelt ud fra opgavens art, og der findes tre typiske konfigurationer: 1. Enkeltfilter 2. Parallelfilter 3. For- og efterfilter Iltning I forbehandlingsanlægget renses vandet for uønskede luftarter såsom metan og svovlbrinte. Under en kraftig beluftning fjerner man de opløste luftarter samtidig med, at vandet bliver iltet. På tilsvarende måde kan kulsyre fjernes. Det er vigtigt med en god ventilation, der hvor vandet beluftes, så de frigjorte gasser kan fjernes. Metan og svovlbrinte skal fjernes, før den egentlige filtrering sker. Enkeltfilter eller parallelfilter Ved enkeltfilter og parallelfilter iltes og filtreres råvandet på én gang. Fordelen ved parallelfiltre er øget ydelse og muligheden for at returskylle et filter mens det andet filter er i drift. Enkeltfiltrering bruges ved forholdsvis rene råvandssammensætninger. For- og efterfilter Ved for- og efterfilter iltes vandet to gange og filtreres to gange. Denne metode bliver brugt de steder, hvor indholdet af stoffer i råvandssammensætningen er så høj, at en ekstra filtrering er nødvendig for, at drikkevandet lever op til kravene. Dimensionering En analyse af råvandet danner udgangspunkt for dimensioneringen af et filteranlæg. Der er flere parametre, som spiller ind på valget af den rigtige løsning eksempelvis vandkvalitet, krav til driftsform, ydelse, tryk, filtreringshastighed, rentvandsbeholder og skyllefrekvens. Dertil kommer valg af materialer, overfladebelægning og filtermaterialer. Filterfyldningen består altid af et bærelag og et filterlag, der er sammensat ud fra råvandets karakter. Bærelaget er placeret nederst i filtret oven på dyssebunden eller dyssesystemet. Bærelaget består af filtersand af varierende størrelse med de største kornstørrelser nederst. Bærelaget skal både bære og tilbageholde filterlaget, så det ikke ender i dyserne eller i rentvandsbeholderen. Vandets vej gennem et åbent filter Filtreringshastigheden i åbne filtre er langsommere end for trykfiltre, da hastigheden her afhænger af tyngdekraften. Forinden skal vandet iltes for eksempel. ved at pumpe vandet til et iltningstårn, hvor det løber ned over iltningstrupper, der sikre at vandet optager ilt. Filtrering i trykfilter Med et lukket trykfilteranlæg er vandet i minimal kontakt med omgivelserne på vej fra boring til forbruger. Vandet er lukket inde fra det pumpes fra boringen til det løber over i rentvandsbeholderen og efterfølgende ledes ud til forbrugeren. Danske Vandværker 17

18 Kapitel 3 Udformning og indretning af vandværket Skylleproces Filtermaterialerne skal uanset om det er åbne eller lukkede filtre returskylles med jævne mellemrum. Hvor ofte afhænger af råvandets sammensætning og vandforbruget. Returskylningen foregår ved, at der sendes en kraftig strøm af luft gennem filtret nedefra og op. Det sætter filtermassen i bevægelse, så urenhederne frigives og efterfølgende kan skylles bort med vand fra skyllepumpen. Bundfældningsbeholder Filterskyllevandet skal ledes til et godkendt bundfældningsbassin, hvor slammet bundfældes. En fældetid på mindst 10 timer er som udgangspunkt tilstrækkeligt. Det klarede vand kan herefter udledes. Bundfældningsbeholderen skal alt efter forbrug tømmes for slammet, som sendes til et deponeringssted, som kommunen anviser. Hvis der er arsen i vandværkets boring, så vil denne udfældes med grundvandets naturlige jernindhold. Det betyder, at okkerslammet indeholder arsen i mængder, der gør det sundhedsskadeligt. Beholderanlæg Da forbrugerne ikke aftager vandet i en jævn strøm, bruges rentvandsbeholdere eller vandtårne til at udligne variationen i forbruget. Det har den fordel, at filtrene i behandlingsanlægget kan dimensioneres ud fra et gennemsnitligt timeforbrug og ikke efter det maksimale timeforbrug. Rentvandsbeholdere etableres i stigende omfang over terræn. Det er en fordel, fordi de dermed kan tilses udefra. Tidligere blev rentvandsbeholdere lavet af betonelementer eller blev støbt på stedet. Flere steder er dårligt støbearbejde skyld i, at der kan trænge vand eller smådyr ind i beholderen. I de senere år er vandsektoren blevet inspireret af mejerisektorens stålbeholdere, og flere og flere vandværker opfører rentvandsbeholdere i rustfrit stål. Udpumpningsanlæg Danskerne er blevet meget bedre til at spare på vandet i takt med, at der er monteret vandmålere hos forbrugerne. Det betyder, at mange vandværker har for store pumpeanlæg. Samtidig medfører den teknologiske udvikling, at nye pumpetyper som regel har en virkningsgrad, der er væsentligt bedre end de ældre modeller. Hvis de gamle pumper skiftes til nye, er der basis for temmelig store energibesparelser. I dag bruger vandværkerne primært frekvensregulerede udpumpningsanlæg - der ses dog også enkelt hydroforanlæg og membrantankanlæg. Energioptimering Hvor meget strøm kan man spare ved at bruge henholdsvis et omdrejningsreguleret udpumpningsanlæg og et anlæg, der er bygget op af et antal pumper, pressostater og en hydrofor? Svaret afhænger meget af det udgangspunkt vandværket har, og erfaringerne viser, at hvis vandværket har for store, gamle og slidte pumper kan besparelsen ofte være på 20-40%. Omvendt kan besparelsen svinge fra - 5% til + 20%, hvis vandværket har nyere og veldimensionerede pumper. Før I beslutter noget som helst, er det en god ide at få udarbejdet en energiberegning, så I kan vurdere de reelle besparelser i jeres konkrete tilfælde. Det er endvidere en god ide, at dokumentere energiforbruget på det gamle anlæg, inden det udskiftes med det nye. Når det nye anlæg er sat op og kørt ind, kan I sammenligne energiforbrugene og fastslå den egentlige besparelse. 18 Danske Vandværker

19 Ledningsanlæg Vandledninger er tekniske systemer, der transporter vandet fra boringen til vandværket og videre til forbrugerne. Når leverancen foregår gennem velfungerende og tætte rørsystemer, sikrer I en stabil forsyning, ligesom I nedsætter risikoen for udefrakommende forurening. Desuden bør I stille krav til planlægning og procedurer, når der udføres arbejde på ledningssystemet, så drikkevandet ikke forurenes. Det materiale, som vandledninger bliver fremstillet af, bliver løbende udviklet og forbedret, og det samme gælder samlingsmetoder og svejsetemperaturer. Det er vigtigt, at både I og entreprenørerne holder jer opdateret om nye materialer og metoder, eksempelvis nye standarder for mærkning af materialer og ændringer i samlingsmetoder. Rørtype PVC-rør bliver mange steder udfaset til fordel for PE-rør, der ses som afløseren. PE fås som standard i typerne PE80 og PE100. Tallet efter PE angiver styrken i materialet. PE-rør bliver samlet ved svejsning enten elektromuffesvejsning eller stuksvejsning. Det giver en mere sikker samling, og samtidig undgås behovet for bagstøbning. Vær opmærksom på, at der stilles krav til udstyret i forbindelse med svejsning af PE-rør. Det skal understreges, at plastmaterialer ikke er absolut tætte. Det vil sige, at stoffer kan vandre gennem materialet og blive overført til drikkevandet. Derfor er det vigtigt, at der installeres rør med indbyggede barrierer, der beskytter drikkevandet mod forurening. Oftest bruges PE-rør med indlagte barrierer i form af en aluminiumsfolie midt i rørvæggen. Det betyder, at både den indvendige og udvendige røroverflade fremstår i PE, hvilket giver en optimal korrosionsbeskyttelse af aluminiumsbarrieren. Vær opmærksom på, at rørsamlingerne både er tryk- og trækfaste og opfylder kravene til barrierer mod forurening. Installation ved gravning eller opgravningsfrie metoder Gravearbejde og blotlægning af eksisterende ledninger er blevet omfattende og dyrt. Det skyldes, at der efterhånden ligger mange andre ledninger i gader og fortove. Hvis gamle ledninger bliver omlagt, giver det ofte problemer med indtrængen af vand i gamle kabler. Gravearbejde giver dog andre ledningsejere en oplagt mulighed for at udskifte gamle og utidssvarende installationer, og ofte er der villighed til at samarbejde og dele udgifterne til gravearbejdet. SLA-rør PE-rør med beskyttelseskapper er i dag det foretrukne rørmateriale. Kappen på røret beskytte bedst mod ridser og kærve i det underliggende trykrør, så et materiale, der er gravet op, kan genbruges. Under kappen, som fjernes lige før elektromuffesvejsningen, er der en ren og ikke-oxyderet overflade, som der umiddelbart kan svejses på. Det letter svejsearbejdet meget. I de senere år er der udviklet forskellige gravefri metoder, som forstyrrer trafikken mindst muligt. Rørinstallationer kan eksempelvis lægges ved hjælp af jordfortrængning (skydning) og pipe-bursting (sprængning af eksisterende rør og itrækning af ny ledning). For at både gravefrie metoder og egentlige gravearbejder skal blive en succes, er det vigtigt at have opdaterede ledningsplaner fra andre ledningsejere. Det er også vigtigt, at rørtyper, dimensioner og placeringer af egne installationer er registreret. Mulighederne er mange, og de lokale forhold og prisen på arbejdet bør undersøges nøje, før I vælger metode. Danske Vandværker 19

20 Kapitel 3 Udformning og indretning af vandværket Vandspild Vandspild på vandværket Et vandspild på mere end 10% betyder, at vandværket skal betale afgift af ledningsført vand. Det er endnu en grund til at holde vandspildet under observation desuden medvirker vandspild til større elforbrug. Der findes flere metoder til at finde lækager, og mange vandværker har haft succes med at søge efter lækager systematisk. Vandspild hos forbrugeren Hvis en forbruger har et vandspild på grund af et brud på en skjult installation, kan han/hun søge om eftergivelse af vandprisen og vandafgiften på ledningsført vand. Der er en selvrisiko på 300 m 3 ud over det årlige gennemsnitsforbrug pr. bolig. Det er derfor kun beboelsesejendomme, der kan søge om eftergivelse. Det er SKAT, der fastsætter reglerne, og vandværket, der afgør, om der kan eftergives vandspild. Beslutningen kan ikke ankes. Vandmåler Alla ejendomme, der er tilsluttet et alment vandværk, skal have installeret en vandmåler. Sådan har reglerne været siden Vandværkets ledningsnet blev forurenet med teknisk vand (renset spildevand) fra det lokale renseanlæg. Om ikke andet satte Køge-sagen tilbagestrømningssikring på dagsordenen. For at undgå gentagelser blev EN1717 indskrevet i Bygningsreglementet i Det betyder, at tilbagestrømninger skal sikres ud fra medium kategori. I 2009 blev der fulgt op med vejledningen Rørcenteranvisning nr Den blev udarbejdet af Erhvervs- og Byggestyrelsen i samarbejde med Danske Vandværker, DANVA, offentlige instanser og repræsentanter fra erhvervslivet. Rørcenteranvisning nr. 015 blev skrevet ind i Bygningsreglementet i Mindstekravet til en installation hos forbrugerne fremgår af Bygningsreglementet stk. 3. Til sikring af vandforsyningsanlægget imod forurening, der strømmer tilbage i en drikkevandsinstallation, skal der monteres en tilbagestrømningssikring på fordelingsledningen efter jordledningens indføring i ejendommen og inden afgrening til anden ledning. Vandmålerne skal som hovedregel kontrolleres hvert sjette år for at sikre, at målernes fejlvisning højst ligger på 4%. Tilbagestrømningssikring Tilbagestrømningssikring betyder, at drikkevandet sikres med en ventil, så der ikke kan strømme vand tilbage i ledningsnettet. Forurening af drikkevandet på Køge-egnen i 2007 var skyld i, at 224 personer blev syge det svarer til 2/3 af beboerne i det berørte område som kunne have været undgået, hvis der havde været monteret korrekt tilbagestrømningssikring. 20 Danske Vandværker

21 Kapitel 4 Hygiejne Hygiejne Reglerne om kvalitetssikring på vandværker er skærpet de senere år. Og det har sat ekstra fokus på hygiejnen på vandværket og i håndteringen af anlæggene. Forureningssager på grund af problemer med tilbagestrømningssikring eller arbejde på vandværkets anlæg og komponenter har medført kvalitetsbekendtgørelsen, som trådte i kraft i Som følge heraf er der kommet stort fokus på hygiejne i vandforsyningen. Den driftsansvarlige skal gennemgå et uddannelsesforløb, som også indeholder elementær vandværkshygiejne. Erfaringer fra både Sundhedsstyrelsen og fra vandsektoren selv viser, at der er størst risiko for forurening i forbindelse med reparation, vedligeholdelse eller servicering af komponenter, der er i kontakt med vandet. De største risici for at forurene drikkevandet er: Overfladevand, spildevand eller regnvand kommer i berøring med vandet. Smådyr, fugle, mus, rotter og insekter kommer i berøring med vandet. Rense- og smøremidler smitter af og kommer i berøring med vandet. Jord, rørstumper og andre genstande bliver efterladt og kan komme i berøring med vandet. Det enkelte vandværk skal have stort fokus på hygiejnen, så risikoen for forurening reduceres. På hygiejnekurserne er der fokus på, hvordan du i praksis kan arbejde med hygiejnen. Du får en masse inspiration til at sikre en god hygiejne i forbindelse med en række situationer og arbejdsgange. Håndhygiejne Personlig hygiejne Lager og opbevaring Biler og transport Graveentreprenører Reparationsarbejde på ledningsnettet Ledningsudskiftning eller nye ledninger Målerudskiftning Vedligeholdelse og servicering af boring Tilsyn med filtre, iltning og beholdere Manuel pejling af boring Prøvetagning Danske Vandværker 21

22 Kapitel 5 Beredskabsplan og forsyningssikkerhed Beredskabsplan og forsyningssikkerhed Beredskab En beredskabsplan er populært sagt en køreplan for, hvordan vandværket skal gribe tingene an, når det ikke er muligt at opretholde den normale forsyningssituation. I en beredskabssituation har forbrugerne enten intet vand, for lidt vand eller forurenet vand, der kan være sundhedsskadeligt. Beredskabsplanen skal derfor beskrive, hvor og hvordan vandværket kan hente hjælp, så forsyningsforholdene forringes mindst muligt. Hvis der er problemer med vandkvaliteten, skal vandværket skal straks orientere kommunen. Sammen koor dinerer I indsatsen i beredskabssituationen hvor politi, beredskab og Sundhedsstyrelsen kan også spille en rolle. Stop problemerne og genopret hurtigst muligt vandkvaliteten. Informerer de berørte forbrugere. På generalforsamlingen bør bestyrelsen afstemme forbrugernes forventninger til, hvilket serviceniveau, de kan forvente i en given beredskabssituation, og hvor meget de er villige til at betale for et givet serviceniveau. Skabelon til beredskabsplan Det er ikke et krav, at vandværket har en beredskabsplan, men det kan stærkt anbefales. Danske Vandværker har udarbejdet en skabelon til en beredskabsplan, som I kan bruge. Vandråd et godt sted at planlægge beredskabet Beredskabsplanlægningen bør foregå som et samarbejde mellem kommunen og alle vandværkerne i kommunen. Vandrådet er et helt naturligt forum for dette arbejde og også et godt sted at få inspiration til arbejdet fra dem, der allerede har udarbejdet en beredskabsplan. Forsyningssikkerhed Vandværket bør vurdere hvilke større driftsforstyrrelser, der kan ramme. Det er en helt naturlig del af arbejdet med beredskabsplanen. Eksempler på situationer: Vandværket har flere boringer, men der indvindes fra det samme grundvandsmagasin, som er blevet forurenet. Vandværket har kun en boring. Den falder sammen, og boringen må nedlægges eller tages ud af drift i længere tid. Vandværkets ene iltningstårn eller iltningstrappe må tages ud af drift i længere tid. Vandværkets ene filter må tages ud af drift i længere tid, mens udbedring står på. Vandværket har kun en rentvandsbeholder, som må tages ud af drift i længere tid, mens udbedring står på. Vandværket har kun en rentvandspumpe, som går i stykker. Hver driftsforstyrrelse kræver, at den beskrives, vurderes, og at I beslutter, hvad I gør på henholdsvis kort og lang sigt for at genoprette forsyningen. I bør også forholde jer til de vigtige administrative funktioner, så I ved, hvad I vil, og hvad I skal gøre. Forbindelsesledning med nabovandværk En forbindelsesledning til et nabovandværk kan være en del af en beredskabsplan, ligesom den er en alternativ forsyning i tilfælde af manglende produktionsevne i jeres eget område. En forbindelsesledning er relevant, selv om den ikke kan sikre 100% forsyning. Men lidt vand er langt bedre end intet vand og forsyning fra tankvogn i dunke, der skal transporteres hjem. En forbindelsesledning bør være i drift hele tiden. Det kan gøres ved, at I slutter nogle få forbrugere til den, så de holder vandet i ledningen friskt. Forbindelsesledningen kan også tømmes for vand, hvilket dog ikke er nogen garanti for, at ledningen kan holdes fri for bakterier eller kim. 22 Danske Vandværker

23 Kapitel 6 Indvinding af drikkevand Indvinding af drikkevand Her gennemgår vi, hvordan en boring er bygget op og hvilke komponenter, der er nødvendige for at etablere en boring. Vi ser også på, hvilke muligheder, der er for at overvåge en boring og udføre en egenkontrol. Ligeså ser vi på en række forhold, der vigtige i forhold til råvandsledningen, som transporterer råvandet fra boringen til vandværket. Og til sidst gennemgår vi en dykpumpes pumpekurve og virkningsgrad. Kurset er en del af den samlede drift- og hygiejneuddannelse Danske Vandværker 23

24 Kapitel 6 Boringer Boringer GEUS GEUS (De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland). Som følge af vandforsyningsloven blev der i 1926 oprettet et borearkiv, som skulle registrere og bevare oplysninger om grundvand og geologiske forhold. Jupiter database Boringerne er registreret i den landsdækkende Jupiter database, der indeholder oplysninger om mere end overfladenære boringer. I boringsdatabasen Jupiter registrerer Borearkivet følgende: Administrative data Borestedsadresse, koordinater og kote, udførelsestidspunkt, matrikel, kommune og rekvirent. Tekniske data Borehulsdimensioner, forerørs- og filteroplysninger, forseglinger og gruskastninger. Lithologiske data Brøndborers beskrivelse af gennemborede lag. Vand Pejlinger, prøvepumpninger, tilbagepejlinger, vandanalyser. Sløjfninger Lokaliseringer, opdateringer og rettelser. Alle boringer har et DGU-nummer, som er et unikt ID-nummer, der tildeles af GEUS. Nummeret tildeles for at få en sikker identifikation af boringerne, så prøvetagning og pejling bliver registreret på den korrekte boring. Selv når boringen sløjfes, bevares DGU-nummeret og data for eftertiden. Der er lavet mange boringer gennem tiderne både gode og mindre gode boringer. I midten af halvfjerdserne kom markvandingerne for alvor i gang, og der blev lavet rigtig mange mindre gode boringer. Der er eksempler på boringer, som ikke blev forseglet korrekt, og derfor ledte overfladevand direkte ned til de dybereliggende grundvandsmagasiner, og det medfører ofte dårlig vandkvalitet. Et velreguleret område med klare krav Der findes helt klare regler for, hvordan en boring skal udføres. Det fremgår af boringsbekendtgørelsen. Der findes også en uddannelsesbekendtgørelse med krav til uddannelsen af de personer, som udfører og sløjfer boringer eller brønde. I DS442 er et antal vejledende minimumsafstande til forskellige anlæg beskrevet. Det skal indgå i overvejelserne om placering af ny boring. Se bilag B uddrag fra DS442. Hvad er en boring Tidligere havde boringen kun et formål nemlig at give rigeligt med vand. Det primære formål er stadig at give vand, men også at få yderligere viden om geologien, vandets kvalitet i primære og sekundære grundvandsmagasiner. Boringens opbygning skal beskytte mod forurening og sikre en optimal ydeevne både i forhold til drift og økonomi og i forhold til vandkemi. Boringens opbygning Inderst i boringen har vi et forerør. Det går over i et filter, der oftest er af samme materiale som forerøret, men med de nødvendige slidser, så vandet kan strømme ind. Boringens kvalitet Boringen er det første skridt på vandets vej fra undergrunden til forbrugerne. Der er ikke meget at se over jorden, fordi boringen er afsluttet enten i en underjordisk eller terrænliggende råvandsstation. 24 Danske Vandværker

25 Boredybden Forerør Boremudder GVS= afsænket vandspejl og højdeforskel mellem udvendig og indvendig væskesøjle Lerspærre Filter Boringens opbygning De mest brugte metoder Valget af boremetode afhænger af geologien. Der findes mange forskellige mere eller mindre specialiserede former for boringer, men her nøjes vi med at beskrive de boringer, der har med vandforsyning at gøre. Tørboring Velegnet til korte dybder og høj permabilitet. Intet boremudder. God prøvekvalitet. En tørboring er i virkeligheden slet ikke tør den går også under navnet spandboringen. Tidligere var det den mest udbredte form for boring. Princippet er, at en sandspand med en klapventil i bunden er hængt op i en wire, som via et slagværk sørger for, at spanden bevæger sig op og ned. Mellem filtret og boringens væg ligger gruskastningen. Oven over gruskastningen forsegles boringen med ekspanderende ler (bentonit). Det sikrer, at vandlagene ikke blandes og dermed, at der ikke opstår en skorstenseffekt. Betingelse for valg af boredybde Boredybde vælges enten med afsæt i kendte oplysninger, der kan findes på de eksisterende boringer og vandanalyser i Jupiter databasen. Eller med afsæt i vandanalyser fra boringer i området, som ikke skal indberettes til Jupiter. Sand-, grus- og kalkaflejringer er den optimale jordaflejring i grundvandsmagasinet, som gør det lettere at indvinde vand. Hvis I borer dybere og dybere for at finde godt og rigeligt med grundvand, risikerer I, at saltindholdet i grundvandet stiger. I visse områder kan også indholdet af arsen stige, jo dybere man borer. Boremetoder Selve borearbejdet går ud på at løsne materialet i bunden af hullet og transportere det op til overfladen. Når spanden bevæger sig nedad, løsnes sand, grus eller ler, og når den bevæger sig opad lukker klapventilen, og det løsnede materiale bliver i spanden. Det er en langsom metode ved dybe boringer, fordi spanden regelmæssigt skal op for at tømmes. Til gengæld er geologerne glade for metoden, fordi der ikke er tvivl om den dybde, hvor prøven er taget. Skylleboring direkte skyl Velegnet til større dybder. Hurtig boremetode. Mindre god prøvekvalitet. Skylleboringen direkte skyl er en mere moderne, billigere og hurtigere metode end tørboringer. Til gengæld er prøvetagningen ikke af så høj kvalitet, og man kan derfor ikke være sikker på, at boreprøverne beskriver de lag, der bores i, korrekt. En skylleboring foregår ved, at borestammen er hul og forsynet med en mejsel i enden. Gennem den hule borestamme nedpumpes boremudderet, som skal bære det løsnede materiale op til overfladen på den udvendige side af borestammen. Ulempen ved denne metode er, at det løsnede materialer bliver separeret undervejs til overfladen og kan rive sand og grus fra boringens sider ned. Danske Vandværker 25

26 Kapitel 6 Boringer Skylleboring Lufthævemetoden Den meste anvendte metode i dag. Velegnet til større dybder og store dimensioner. God prøvekvalitet. Skylleboring - lufthævemetoden (går også under navnet reversskylning) foregår ved modsat strømning, så de opborede materialer føres til overfladen inde i borestammen. På den måde undgår vi at blande de løsnede materialer og materialer fra boringens side sammen. Den opadgående strømning sker, når der pumpes luft ned gennem et dobbelt rørsystem, som ender inde i røret over mejslen. På grund af luftboblerne i boremudderet i borestammen er vægtfylden mindre end vægtfylden på boremudderet uden for borestammen. Denne vægtfyldeforskel skaber et boremudder-flow op gennem borestammen. Selvom jordprøverne er bedre ved lufthævemetoden end ved en direkte skylleboring, så skal der alligevel en del erfaring til for at få gode prøver og dermed en nøjagtig bestemmelse af, hvor filtret skal placeres. Jo dybere boringen er, jo længere tid er materialerne om at komme op, så boremesterens erfaring siger ham fra hvilken dybde, prøverne stammer og dermed også, hvor filtret skal sættes. Lufthævemetoden er i dag den mest udbredte boremetode til vandforsyningsboringer. Rotationsborehoved Mægler Forsyningsledning for trykluft Skyllevæske, luft og løsboret materiale Down-The-Hole Drill (DTH) Velegnet til formationer, hvor der bores i både løse og faste jordarter. Meget hurtig boremetode. Mindre god prøvekvalitet. DTH bruger en tryklufthammer, der i princippet er en cylinder med et stempel, der ved lufttryk og luftsluser slår på borekronens skaft. Borekronerne har luftkanaler, hvor den luft, der er gået igennem hammeren, fortsætter ud gennem borekronen, renblæser borehullets bund og bærer cuttings op til overfladen. Den hurtige strømning af skylleluften betyder, at cuttings hurtigt kommer op til overfladen. Dermed kan dybdeangivelsen af laggrænser bestemmes rimeligt præcist. Den hurtige transport af cuttings uden en væsentlig opblanding giver samtidig nogenlunde repræsentative prøver af de gennemborede aflejringer, men materialet er stærkt nedknust. Filtersætning Filtersætningen er mindst lige så vigtig, som at ramme det rigtige vandførende sand- eller gruslag. Hvis filtersætningen ikke er i orden, risikerer I, at boringen enten giver sand eller, at den medfører for stor afsænkning af vandspejlet. Det medfører for stort energiforbrug, når I pumper. Gruskastning Når alle boreprøverne ligger på rad og række, og I har fundet de lag, I vil indvinde fra, så skal filtre og gruskastning dimensioneres ud fra dybde og lagenes beskaffenhed. Skylleboring lufthævemetode Seperationsbassin/mudderbassin Borelemme Vægtstænger Trykluftpassage Rullemejsel (vingemejsel) Gruskastning 26 Danske Vandværker

27 Gruskastning består af velsorteret kvartssand, som hældes ned omkring filtret, og gruskastning fungerer som et udvidet filterareal. Kornstørrelsen skal være lige nøjagtig så store, at det gennemborede sandlag bliver tilbageholdt. Samtidig skal mellemrummene mellem kornene være så store, at vandgennemstrømningen kan finde sted. Slidserne i filtret skal være så tilpas store, at de netop tilbageholder gruskastningen uden at hindre vandets strømning. Her kommer vi ikke nærmere ind på, hvordan kornstørrelsen på gruskastningen bestemmes, men der er en helt bestemt geometrisk sammenhæng mellem kornstørrelsen på sandlaget, gruskastningen og slidsbredden i filtret. Det gælder om, at indstrømningsarealet i filtret er så stort som muligt, samtidig med at sandet tilbageholdes. Filterlængde Filterlængden skal også bestemmes. Det vil sige, at sandlagets tykkelse sammen med filtrets diameter bestemmer, hvor meget vand, vi kan hente ud af boringen. Filtrets ydeevne bestemmes ud fra filterdiameter og længde. Der tages ikke hensyn til sand- og gruslagets ydeevne, som fastlægges ud fra en prøvepumpning. Når filterlængden bestemmes, tages der kun hensyn til, at hastigheden i indstrømningen skal være mindre end 0,3 m/s, og hastigheden af vandet i stigrøret mindre end 1 m/s. Disse hastigheder er valgt, fordi vi ønsker en jævn strømning i filtret for at minimere energiforbrug og udfældninger i filtret. Renpumpning Nu skal boringen renpumpes for at fjerne kim og andre forurenende rester fra boreprocessen. Kvaliteten og opbygning af boremudderet har stor betydning for, hvor vanskeligt det er at renpumpe for boremudder. Jo tyndere og dårlige boremudder, jo længere trænger det ud i formationen, og desto længere tid tager renpumpningen. Kravene til ren- og prøvepumpning skal være aftalt på forhånd eventuelt i udbudsmaterialet. Prøvepumpning Prøveboringen viser, hvor meget boringen og de vandførende lag kan yde. Prøveboringen viser også hvor store tab, der er i henholdsvis boringskonstruktionen og i formationen. Ved prøvepumpningen øges pumpekapacitet trinvis samtidig med, at vandstanden pejles, og vandmængden måles. På den måde kan I regne jer frem til hvor stor en del af tabet, der skyldes formationen og selve sand- eller gruslaget, og hvor stor en del af tabet, der skyldes boringsindstrømningen. Jo bedre filter og gruskastning er dimensioneret, jo lavere er tabet her. Det kan godt betale sig at være meget omhyggelig med filtersætning og trinvis prøvepumpning. Når den trinvise prøvepumpning er overstået, er det tid til den længerevarende prøvepumpning med pejling af vandstand og måling af vandmængde. Denne prøvepumpning kan vise, hvordan oppumpningen påvirker omgivelserne, andre boringer, vandløb og vådområder. Det er især vigtigt at vide, hvis indvindingen sker i nærheden af naturfølsomme områder. Prøvepumpningen viser også, om der er geologiske barrierer i nærheden, som kan påvirke indvindingen i negativ retning. Ud fra resultaterne af prøvepumpningen kan den fremtidige afsænkning i boringen beregnes, ligesom det kan fastlægges, hvor langt påvirkningen eller afsænkningen strækker sig fra boringen. Det er vigtigt af hensyn til beskyttelse af indvindingsområdet. Boringsafslutning Efter prøvepumpning skal boringen færdiggøres. Der skal monteres pumpe, stigrør og sluttes af med en råvandsstation. Danske Vandværker 27

28 Kapitel 6 Boringer Før i tiden afsluttede man boringen med et par brøndringe, der blev gravet ned omkring boringen og afsluttet med et dæksel, som udgjorde en underjordisk råvandsstation. Underjordiske råvandsinstallationer, der er udført i glasfiber, lever dog fuldt ud op til nutidens krav om hygiejne og arbejdsmiljø. Her ses billeder og skitse af en underjordisk råvandsstation af glasfiber. Den er tør, let at montere og stort set vedligeholdelsesfri. Et stort fremskridt i forhold til betonringene. De terrænliggende råvandsstationer vinder mere og mere frem. De er nemme at montere og lette at komme til, når der for eksempel skal tages vandprøver og udføres vedligeholdelse af boringer og installationer. Underjordisk råvandsstation I dag vælger de fleste at afslutte i en terrænliggende råvandsstation, fordi den er væsentligt lettere at servicere og heller ikke så nemt bliver oversvømmet. Ved længerevarende frost kan det dog være nødvendigt med en lille varmekilde for at holde råvandsstationen frostfri. Selvom de fleste underjordiske råvandsstationer (tørbrønde) er udført efter forskrifterne, så er mange uhygiejniske. Når det er svært at holde bænkebidere og snegle ude, så bør I overveje en udskiftning. Terrænliggende råvandsstation Moderne terrænliggende råvandsstationer har et isoleret låg. Når det vippes af er der fri adgang til boringsinstallationerne. Forerørsafslutningen som ikke er tæt Hvis I ikke lige står for at udskifte den underjordiske råvandsstation, bør I under alle omstændigheder sikre, at forerørsafslutningen er tæt, så fremmede stoffer eller dyr ikke kan komme ned i selve boringen. Prøvehane Det er vigtigt, at der i hver enkelt boring er en prøvehane til at tage vandprøver af råvandet. Det kan ikke anbefales kun at placere prøvehaner på råvandsledningen på vandværket. Dette kan gøres som supplement, fordi det øger muligheden for at foretage kildesporing, hvis I har problemer med vandkvalitet. Boringens DGU-nummer skal fremgår af prøvehanen, så der ikke opstår tvivl om, hvilken boring vandprøven er taget fra. 28 Danske Vandværker

29 Pejling af boringer I 24 i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg kræves det, at: Anlæggets ejer skal måle og registrere grundvandsstanden i anlæggets indvindingsboringer og omkringliggende boringer og brønde i det omfang, det er bestemt i anlæggets indvindingstilladelse. Resultaterne skal opbevares i mindst 10 år. De skal på anmodning forevises myndighederne (Stk. 1.). Resultaterne, som er fundet i Stk. 1 skal sendes til Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse via den fælles offentlige database for grund- og drikkevand samt boringer Jupiter (Stk. 2). Hvis indvindingstilladelsen ikke kræver, at I pejler, anbefales det, at I pejler hvert kvartal for at følge med i boringens ydeevne og tilstand. Pejlinger i ro er nogenlunde stabile over flere år og tyder på, at der er god balance mellem oppumpning fra grundvandsmagasinet og grundvandsdannelsen. Vedligeholdelse En installation holder i mange år, men den er ikke vedligeholdelsesfri. For at sikre, at boringen fungerer om 10 eller 20 år, skal I føre tilsyn med den. Vandstanden skal måles under drift og i ro, strømforbruget skal måles under drift, og samhørende værdi for vandmængde skal måles. Det er en god ide at gemme disse værdier, så I kan følge med i, om der sker en negativ udvikling. Det kan for eksempel være, at boringen begynder at lukke på grund af okker eller, at ydelsen falder på grund af slitage eller defekter på pumpen. I det hele taget er det godt at tilse boringerne omhyggeligt og som minimum følge en skriftlig procedure for hvor ofte, og hvordan boringen skal tilses. Overvågning af boringer tryktest I en boring bør der ideelt set være tre manometre. Med disse har I god mulighed for at vurdere, om der er utætheder i forerør, stigrør, råvandsledning eller kontraventilen i dykpumpen. Placering af manometrene: Forerørsflange Manometeret viser ved trykprøvning eller vakuum, om borerørsforseglingen er tæt. Ved trykprøvning skal I være opmærksom på, om installationen kan holde til trykket, så der ikke sker skade på person eller materiel. Råvandsledning før råvandsventil Hvis råvandsventilen lukkes, når pumpen er i drift, og pumpen efterfølgende stoppes, og manometret ikke holder trykket, tyder det på, at stigrør eller kontraventil i dykpumpen er utæt. Kan også bruges til at se pumpens maksimale tryk. Pejleinstrument Råvandsledning efter råvandsventil Hvis råvandsventilen lukkes, og trykket falder over tid, så tyder det på, at råvandsledningen er utæt. Hvis trykket ved indvinding over flere år stiger, tyder det på, at der sætter sig aflejringer i råvandsledningen, og at denne bør renses. Danske Vandværker 29

30 Kapitel 6 Boringer Eksempel Der indvindes 21 m 3 i timen, og der sker en sænkning på 3 meter. Den specifikke kapacitet er 21 / 3 = 7 m 3. Hvis den specifikke kapacitet over tid falder, er det et tegn på, at vandet har fået sværere ved at strømme til boringen, og I kan så for eksempel overveje at regenerere boringen. Boringens specifikke kapacitet Boringen specifikke kapacitet bør følges gennem årene. Levetidsforlængelse Pumpeteknik kan redde boringer og kildepladser. For eksempel kan et BAM-problem holdes på et lavt niveau ved at bruge separationspumpeprincippet. Udsyring med saltsyre eller carela Syren pumpes ned i grundvandsmagasinet og får lov at virke i et givet tidsrum, inden boringen renpumpes. Hydropuls Med denne teknik skabes en sekvens af trykpulser fra komprimeret luft til en trykbølge i filtret og filtersætningen, som efterfølges af kollaps af trykboblen, som skaber et vakuum og en sugebølge. Dette sker med en hastighed på ca m/s, og denne vekslen mellem tryk og vakuum løsner belægninger, udfældninger og fastsiddende finkornet sand, som kan pumpes væk fra boringen. Et alternativ til at sløjfe en boring er at foretage en overboring, hvor det gamle forerør og filter fjernes. Efter overboringen sættes et nyt forerør og filter med en effektiv forsegling. Overboringen sikrer, at der ikke sker en ny forurening af grundvandet. Kildepladsen bevares, og den fremtidige indvinding er sikret. Indvindingsstrategi Når indvindingsstrategien lægges, er det vigtigt, at pumpen er dimensioneret til boringen. Boringen og filtrene til rensning af råvandet har det bedst, når der indvindes så skånsomt som muligt. Ideelt set bør pumperne dimensioneres, så de kører 24 timer i døgnet naturligvis afhængigt af det enkelte vandværks forbrugsmønster. Men på grund af udsving i forbruget og indvindingsstop ved filterskyl er det risikabelt, at pumperne kører i døgndrift. Hvis pumperne dimensioneres, så indvindingen sker over en periode på timer, vil I opnå den mest skånsomme indvinding. På den måde mindskes sænkningstragten, forureningsrisikoen og energiforbruget. Og I kan samtidig skylle filtre, ligesom der er taget højde for sæsonvariationer. Regenerering af boring Hvis sænkningen i boringen over tid stiger, er det et tegn på, at vandet har fået sværere ved at løbe til boringen. Det kan derfor være nødvendigt at regenere boringen. De to mest udbredte teknikker er: Regenering af boring med hydropuls Regenerering af en boring betragtes som en væsentlig ændring af boringen og skal derfor udføres af virksomheder med A- og B-certifikat. Sløjfning af boring Hvis en boring bliver overflødig, kan kommunen påbyde, at den lukkes. Det fremgår af vandforsyningsloven. I boringsbekendtgørelsen er det beskrevet, hvordan en boring skal sløjfes. En sløjfning af en boring betragtes som en væsentlig ændring og kræver derfor, at det udførende firma har A- og B-certifikat. 30 Danske Vandværker

31 Kapitel 7 Råvandsledninger Råvandsledninger Svejset PE-ledning Vælg altid materialer og samlinger, som giver den bedste sikkerhed mod utætheder. PE-rør og samlinger bør derfor svejses sammen. Dimensionen på råvandsledningen bør være mindst den samme som stigrøret. Men dimensionen bør dog være større end stigrørsdimensionen, hvis I har flere boringer på samme råvandsledning eller råvandsledningen taber tryk over lange afstande. Dimensionen bør I få beregnet af en professionel brøndborer eller anden rådgiver. Råvandsledningen skal registreres efter samme krav som den øvrige ledningsregistrering. Der bør altid være et vist overtryk i råvandsledningen, når der ikke pumpes, for at minimere risikoen for, at der kan sive overfladevand ind. Hvis jeres vandkvalitet medfører, at der let opstår udfældninger af jern og mangan i råvandsledningen, bør I indrette råvandsledningen med en af- og modtagerstation til en rensegris. Hvis råvandsledninger gror til med udfældninger, stiger energiforbruget pga. øget tryktab i råvandsledningen. Konstatering af utætheder I kan finde ud af, om der er utætheder i råvandssystemet ved at montere et følsomt manometer efter råvandsventilen ved afgangsboringen. Et faldende tryk i råvandsledningen, når boringen ikke er i drift, tyder på utætheder i råvandsledningen. Hvis I måler det stationære tryk hvert kvartal, kan I opdage om råvandsledningen er utæt. Selv et lille vakuum i en råvandsledning kan medføre, at der trænger overfladevand ind med en forurening til følge. Danske Vandværker 31

32 Kapitel 8 Dykpumper Dykpumper Dykpumper er centrifugalpumper det betyder, at de har et skovlformet pumpehjul. Denne konstruktion giver et stabilt flow. Når pumpehjulet roterer, slynges væsken ud i pumpehuset og videre ud gennem pumpens udløb. Pumpekurve og virkningsgrad Kurven viser, hvornår pumpen er mest energieffektiv. Virkningsgraden for centrifugalpumper afhænger af pumpens størrelse og type. De mindste pumper har laveste virkningsgrader. Omkostninger Omkostningerne ved at drive en pumpe eller et pumpeanlæg vil i gennemsnit over en periode på 15 år løbe op i: Indkøb 15% Energiforbrug 75% Vedligehold 10% Vær opmærksom på, at dykpumpen ikke er større end nødvendigt, fordi der ellers er risiko for øget forurening og et højere energiforbrug. H (m) P (kw) SP 30-4, 3*400 V, 50Hz 3 Q = 29,7 m /h H = 30 m 3 Es = kw/m n = 2888 rpm Pumpemedie = Vand Medietempratur = 20 C 3 Massefylde = kg/m eta pumpe = 72.2 % Eta pumpe + mortor = 57 % Q (m /h eta (%) NPSH (m) Service Når I konstaterer ændringer i pumpens kapacitet, kan det skyldes, at den er slidt eller stoppet til med okker. Er pumpen stoppet til med okker, kan den med fordel renses, hvis udfældningen sker med jævne mellemrum. Det kan være en fordel at have to ens pumper, så I kan bytte om på dem, når den ene skal renses. På den måde sparer I udgiften til at tage en lånt pumpe op og sætte den renoverede pumpe ned igen. Er pumpen derimod slidt, bør I overveje om det kan betale sig at renovere den, eller om I skal investere i en ny. Hold pumpens alder og nypris op mod prisen for en renovering. Pumpens motor og lejerne i motoren bliver også slidt. Akselhøjden på motoren fortæller, om lejerne i motoren er slidte Pumpekurve P1 = 4.25 kw P2 = 3.35 kw NPSH = 3.4 m Dykpumpe 32 Danske Vandværker

33 Dykkabel Der vil altid være et kabeltab (spændingstab) i dykkablet. Spændingstabet fra vandværk til boring bør være maksimalt 1-2% - godt nok er lovkravet på maksimalt 4%, hvilket vi ikke anbefaler. Underdimensionerede kabler skaber også spændingstab for motoren. Det giver en varmere motor og medfører både lavere levetid og højere vedligeholdelsesudgifter. Stigrør Stigrørets dimension afhænger at flowmængden og løftehøjden. Ved at gå en dimension op i stigrør, kan merinvesteringen måske være tjent hjem i løbet af få år. Stigrør findes i forskellige materialer: Rustfrie og galvaniserede rør, wellmasterslange, PE-rør og PEM-rør. Materialevalget afhænger blandt andet af vandkvaliteten og pumpens startmetode. Drosling er energispild Hvis I har en pumpe, der yder for meget, bør I ikke lave ventildrosling. Det er spild af både energi og penge. Ved drosling stiger pumpens modtryk, og mængden falder. Pumpen bør i stedet skiftes ud med en mindre. For hver 0,1 bar svarende til 1 meters løftehøjde, som droslingen medfører, stiger energiforbruget med 0,0055 kwh. pr. m 3. Boringens aktuelle ydelse I kan måle dykpumpens ydelse med en flowmåler i boringen. Hvis ydelsen falder over tid, eller el-forbrug pr. indvundet m 3 stiger, kan det være et tegn på, at pumpen er slidt, at stigrøret er utæt eller at sidder aflejringer i råvandsledningen, som giver øget modtryk. Overvågning Når I overvåger pumpens ydelse, energiforbrug samt sænkningen i boringen, har I gode muligheder for at opdage, om der er forhold, der kræver håndtering. Det kan være en bundventil, der ikke lukker i dykpumpen, eller en slidt dykpumpe eller et utæt stigrør. Når sænkningen stiger kan der være behov for at få boringen regenereret. Dykpumpe Danske Vandværker 33

34 Kapitel 10 Behandling og udpumpning af drikkevand Behandling og udpumpning af drikkevand Vi gennemgår princippet i simpel vandbehandling, som består af beluftning og filtrering af råvandet. Vi ser også på opbevaring af vandet i forskellige typer af rentvandsbeholdere, og vi gennemgår udpumpningsanlæg. Endelig kommer vi ind på videregående vandbehandling, som for eksempel fjernelse af pesticider eller organiske opløsningsmidler. Der skal søges om tilladelse til at bruge videregående vandbehandlingsmetoder. Kurset er en del af den samlede drift- og hygiejneuddannelse 34 Danske Vandværker

35 Kapitel 9 Iltning Iltning Der findes fire betegnelser for vand: Grundvand, råvand, drikkevand og returskyllevand. Råvandet indeholder ofte en lang række stoffer, der gør det uegnet som drikkevand. Råvandet indeholder heller ikke ilt, så vandværket tilsætter ilt til vandet. Svovlbrinte er en gasart, der lugter som rådne æg, og gør vandet absolut uegnet som drikkevand. Ilttilførslen skal være tilstrækkelig, så vandet er mættet med ilt, når det forlader vandværket. Grænseværdien ligger på mindst 5 mg/l, når vandet leveres til forbrugeren (indgang ejendom). Iltningsmetoder Råvandets sammensætning bestemmer, hvor meget ilt, der skal tilsættes, og det maksimale indhold af ilt i råvandet er bestemt af temperaturen. Vand kan maksimalt optage 11 mg ilt/liter ved en temperatur på ca. 8 C. Det er vigtigt, at der er god ventilation, der hvor vandet beluftes, så de frigjorte gasser kan fjernes. Det er en forudsætning, at både metan og svovlbrinte fjernes, før den egentlige filtrering finder sted. Fjernelse af luftarter Ilten, der tilføres, reagerer med de opløste stoffer i vandet, og de omdannes til uopløselige forbindelser, som derefter fjernes i filtreringsanlægget. Det er nødvendigt at fjerne luftarter såsom metan og svovlprinte fra råvandet, så den efterfølgende vandbehandling i filtrene kan foregå. Metan medfører, at bakterierne på filtermaterialerne vokser. Derfor stoppes filtrene med en slimet Prelplade Ilt kan tilføres råvandet på forskellige vis, og metoderne er blandt andet: Iltningstrappe: Vandet løber ned over et antal trappetrin. Prelplade: Vandet løber ud over en plade. Inkabelluftning: En blæser tilfører atmosfærisk luft gennem en perforeret plade. Kompressoriltning: Iltning i et trykfilter sker ved hjælp af en kompressor. Trykluft fra en kompressor indeholder 21% ilt. En køletørrer på kompressorens trykluftafgang sikrer tør luft. bakteriebelægning, som ikke kan skylles væk i en normal returskylning af filtret. Iltregnskab (Rentvandskrav: 5 mg/l ved indgang til ejendom) Parameter Jern mg/l Fe2+ * 0,14 mg O2/mg Fe2+ Mangan mg/l Mn2+ * 0,29 mg O2/mg Mn2+ Ammonium mg/l NH4+ * 3,60 mg O2/mg NH4+ Metan** mg/l CH4 * 4,00 mg O2/mg CH4 Organisk stof mg/l NVOC * 0,25 mg O2/mg NVOC Svovlbrinte mg/l H2S * 0,79 mg O2/mg H2S **Metan skal reduceres til under 0,1 mg/l. Danske Vandværker 35

36 Kapitel 10 Filteranlæg Filteranlæg Valg af filtre Filteranlægget tilpasses i forhold til råvandets sammensætning og opgavens art. Typisk bruges enkeltfilter, parallelfilter eller for- og efterfilter. Enkeltfilter eller parallelfilter Ved enkeltfilter eller parallelfilter iltes og filtreres råvandet én gang og bruges ved forholdsvis rene råvandssammensætninger. Fordelen ved paralle filter er højere ydelse og mulighed for at returskylle et filter, mens det andet filter er i drift. I åbne og lukkede filtre bruges hovedsagelig kvartssand til at fjerne jern. Aggressiv kuldioxid kan for eksempel fjernes med Magnodol, Akdolit eller Neutraco. Mængden af kompressorluften i filtrene bestemmes ved at måle iltindholdet i det behandlede vand. I Iltnings- og ammoniumsprocessen omsættes ammonium først til nitrit og derefter til nitrat. For- og efterfilter Ved for- og efterfiltre iltes og filtreres vandet to gange. Denne metode anvendes, når råvandet har et højt indhold af jern, mangan og ammonium. Jern og okkers aflejringer er rødlige, og manganaflejringer er sorte. Dimensionering En råvandsanalyse danner altid udgangspunktet for dimensionering af et filteranlæg. Der er flere parametre, som spiller ind på valget af den rigtige løsning: Råvandets sammensætningen, krav til driftsform, ydelse, tryk, filtreringshastighed, rentvandsbeholderen og skyllefrekvens. Dertil kommer valg af materialer, overfladebelægning og filtermaterialer. Filterfyldningen består altid af et bærelag og et filterlag, der er sammensat ud fra råvandets karakter. Bærelaget er placeret nederst i filtret oven på dyseeller filterbunden, og består af sand, grus og sten af varierende kornstørrelse med den største kornstørrelse nederst. Bærelaget skal både bære og tilbageholde filterlaget, så det ikke ender i dyserne eller rentvandsbeholderen. Automatisk luftudlader Dysebund Iltning og beluftning af vand Spredesystem Navneskilt med serienummer Manometer Prøvehane Manometer Prøvehane Pneumatisk aktuator Tilførelse af filtermateriale Hvis råvandet er aggressivt, kan det være nødvendigt at tilføre nyt filtermateriale der, hvor filtermaterialet bliver brugt. Vær omhyggelige, når I håndterer sække med filtermaterialet. Sørg for, at injektoren rengøres både før og efter brug. Filtrering i trykfilter I et lukket trykfilteranlæg er vandet i minimal kontakt med omgivelserne på vej fra boring til forbruger. Vandets vej gennem et trykfilter Filtreringshastigheden gennem et trykfilter er højere end i åbne filtre, fordi filtret er under tryk. Råvandet iltes med atmosfærisk trykluft fra en kompressor, inden det filtreres. Trykfilter I et trykfilteranlæg iltes vandet i toppen af filtret for at undgå uønskede jernudfældninger i tilgangs-rørsystemet. 36 Danske Vandværker

37 Vandet pumpes fra boringen ind i toppen af filtret, hvor en spredeplade sikrer, at vandet bliver fordelt jævnt i filtret og i den opbyggede luftpude. Den overskydende ilt, der ikke bruges i behandlingsprocessen, luftes ud fra toppen af filtret. Niveauet af ilt i trykfiltret reguleres via en svømmer med en luftudlader. Filtreringen sker nu ned igennem trykfiltret, inden vandet løber til rentvandsbeholderen. Hvis vandværket i spidsbelastninger har svært ved at ilte vandet tilstrækkeligt, kan det være en løsning, at bruge et iltningsrør. Iltningsrøret monteres på råvandstilgangen før filtret, hvilket sikrer en tilfredsstillende iltning ved varierende ydelser. Kontrolpunkter i trykfiltre Tryktabet over filtrets til- og afgang indstilles normalt på mellem 0,5 og 0,8 bar. Er tryktabet over 0,8 bar kan det være et tegn på, at fyldningen skal skiftes ud, eller at returskyllet ikke fungere korrekt. Kontroller at den maksimale ydelse m 3 /t på filtret ikke overskrides. Filtreringen bliver forringet, hvis hastigheden over filtret er for stor. Okker og andre urenheder kan være skyld i, at filtret stopper til. Kontroller derfor, om filtret kan komme af med overskudsluften. Kontroller om filterlaghøjden er i orden. Leverandøren kan oplyse laghøjden for det enkelte filter, og normalt tillades en tolerance på laghøjden på +/- 10 cm. Hvis filtermaterialet vokser, kan blæsetiden under returskylning sættes op for at frigøre belægningen på filtermaterialerne. Kontroller overfladen af filtermaterialerne med passende interval og altid ved nedsat filtervirkning. Overfladen skal være nogenlunde plan. Hvis filtermaterialerne ligger meget ujævnt, kan det være tegn på kanaldannelse. Returskyl manuelt filtrene med jævne mellemrum, og kontroller om de automatiske skylleprocesser og -tider fungerer efter hensigten. Leverandøren kan oplyse skylletid m.m. Et trykfilter returskylles normalt, når tryktabet over filtret (manometer tilgang manometer afgang) er på 0,3 bar. Kontroller om vandet er rimeligt rent, når skyllet afsluttes. Typisk opbygning af ældre vandværk Danske Vandværker 37

38 Kapitel 10 Filteranlæg Filtrering i åbne filtre Tegningen viser en typisk opbygning af et vandværk med åbne filtre monteret som for- og efterfiltre, rentvandsbeholderen samt udpumpning. Typisk opbygning af et åbent filter Vandets vej gennem et åbent filter Filtreringshastigheden i åbne filtre er langsommere end i trykfiltre. Vandet pumpes fra boringen til iltningstårnet, hvorfra det løber ned over iltningstrapperne og optager ilt. Alternativt kan vandet ledes over en iltningsbakke med perforeret hulplade og fald. Herfra løber vandet fra reaktionsbassinet til toppen af forfiltret. Spredepladen i toppen af filtret sikrer, at vandet fordeles, og at det bliver iltet endnu en gang. Kontrolpunkter for åbne filtre: Filtermaterialerne skal altid være dækket af vand minimum 8-10 cm. Filtermaterialerne må ikke kunne skylles med ud ved filterskyl. Normalt er en tilladt difference på filtermaterialerne +/- 10 cm. Hvis filtermaterialet vokser, kan I mindske det ved at forlænge blæsetiden. Det medfører, at belægningen på filtermaterialerne frigøres lettere. Kontroller at overfladen på filtermaterialerne er nogenlunde plan. Hvis filtermaterialerne ligger meget ujævnt, kan det være tegn på kanaldannelse. Hvis I har flere åbne filtre, bør I kontrollere, at vandfordelingen er ens i filtrene korriger eventuelt på røret før spredepladen. Vandet i filtret må ikke løber over umiddelbart før det automatiske returskyl. Hvis det er tilfældet, er returskylningen mangelfuld. Returskyl manuelt filtrene med jævne mellemrum, og kontroller om de forskellige trin i skylleprocessen fungerer efter hensigten. Når blæseren i returskyllet er i drift, skal krusningen på overfladen af filtret være jævn. Er det ikke tilfældet, kan filtret være tilstoppet. Under returskyllet må vandet ikke stå så højt i skyllerenden, at det kan løbe over i de filte, der er i drift. Vandet skal være rimeligt rent, når skyllet er slut (filtermaterialet skal kunne ses nogenlunde tydeligt). Filtermaterialerne skal ved stilstand være dækket af vand. Afløbet fra skyllerenden skal sikres med et net, så der ikke kan komme snegle og andre smådyr ind. Vandet filtreres nu ned igennem filtermaterialerne på forfiltret og derefter i filtermaterialerne i efterfiltret og løber til sidst til rentvandsbeholderen, hvorfra det pumpes ud til forbrugeren. 38 Danske Vandværker

39 Hvad kan filtreres og hvordan? Problem Gener i vandet Løsning Grænseværdi hos bruger Aggressiv kulsyre Kulsyre i kalkfattigt vand kan give aggressivt vand. Virker som en svag syre, der kan tære beton og installationer. Behandl med en base eller i nogle tilfælde kraftig beluftning. Kalk, dolomit eller lud er udmærkede basiske produkter. Vandets hårdhed måles i dh. Der er ingen grænseværdi, men vandet bør ikke være meget hårdt eller meget blødt. Jern og mangan Begge stoffer kan give vandet farve og afsmag. Farverne svinger fra okker til sort, og smagen er metallisk. Jern og mangan kan normalt fjernes ved iltning. Efterbehandling kan være nødvendig ved at bruge særlige filtermaterialer. Jern 0,2 mg/l. Mangan 0,02 mg/l. Værdien for mangan er for afgang fra vandværk. Ammonium og nitrit Ammonium ses ofte som en bestanddel i grundvandet. Nitrit kan optræde af flere årsager, men ofte på grund af manglende iltning af ammoniumholdigt vand. Ammonium fjernes ved en biologisk proces: Først til nitrit og derpå til nitrat. Processen kræver tilstrækkelig med ilt og tilstrækkelig kontakttid i et filtermateriale, der støtter den bioaktive proces. Ammonium 0,05 mg/l. Nitrit 0,1 mg/l. Nitrat 50 mg/l. Værdien for nitrat er for afgang fra vandværk. Pesticider og rester heraf Pesticider eller rester heraf i vand er sjældent synlige. De giver afsmag eller lugt. De bør undgås på grund af mistanke for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Pesticider og rester heraf kan fjernes med aktivt kul. Anvendelsen er begrænset i Danmark og kræver en særlig tilladelse. Hvis pesticidforurening stammer fra en boring, kan løsningen blive at lukke boringen. Grænseværdien for enkeltstoffer er 0,1 i.ig/l. Koncentrationen af alle pesticider tilsammen må ikke overskride 0,5 i.µg/l. Arsen Arsen er et naturligt forekommende grundstof, der er giftigt i for høje koncentrationer. Arsen er også et nødvendigt mikronæringsstof. Arsen udfældes ofte tilstrækkeligt sammen med jern, men i nogle tilfælde er en speciel filtrering nødvendig. Arsen 5 i.µg/l. Lugt, smag og udseende Vandet skal have en god kvalitet, må ikke lugte ubehageligt, smage dårligt eller være farvet. Forskellige behandlinger kan være nødvendige. Udseende: 15 mg Pt/l. Farvetal er et udtryk for vandets farveintensitet. Smag og udseende bedømmes manuelt. Danske Vandværker 39

40 Kapitel 11 Videregående ansøgningsbetinget vandbehandling Videregående ansøgningsbetinget vandbehandling Der findes forskellige videregående vandbehandlingsmetoder: UV-belysning Vandet belyses og slår kim og bakterierne ihjel. Belysning har kun virkning på det vand, der passerer UV-anlægget. Beluftningskolonne Afblæsning kan fjerne klorerede opløsningsmidler. Aktivt kulfilter Fjerner pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider. Husk: Videregående vandbehandling kræver tilladelse fra vandmyndigheden. Skemaet viser, hvordan forskellige videregående behandlingsmetoder virker på overskridelse af udvalgte parametre på kimtal (bakterier), klorerede opløsningsmidler og pesticider. Udvalgte parametre Enhed Krav (max) Afblæsning Iltning/filtrering Neutralisering med Nevtraco og Magno-Dol-I Biologisk filtrering (nitrifikation) Adsorption med aktivt kul Adsorption med jernoxidgranulat UV-desinfektion Svovlbrinte, H2S mg/l 0,05 Metan, CH4 mg/l 0,01 Agg. Kuldioxid, CO2 mg/l 2 Jern, Fe mg/l 0,1 Ammonium, NH4 mg/l 0,05 Mangan, Mn mg/l 0,02 Pesticider (hvert enkelt) ug/l 0,1 Arsen, As ug/l 5 Bakterier 37 C antal/ml 5 Bakterier 22 C antal/ml Danske Vandværker

41 Kapitel 12 Skylleproces Skylleproces Filtermaterialerne skal afhængigt af råvandets sammensætning og vandforbruget returskylles med jævne mellemrum. Det gælder uanset, om der er tale om åbne eller lukkede filtre. Returskylningen foregår ved, at en kraftig luftstrøm sendes gennem filtret nedefra og sætter filtermassen i bevægelse. Urenhederne frigives og kan derefter skylles væk med vand fra skyllepumpen. Et kombinationsskyl, der skyller med luft og vand samtidig, kan skylle med mindre vand, fordi filtermassen hurtigere skrubbes ren for aflejringer. Skylleblæseren skal kunne levere ca. 60 m 3 luft pr. m 2 filterareal. Skyllepumpen skal kunne levere ca. 30 m 3 vand pr. m 2 filterareal. Filtret bliver forprogrammeret til at skylle efter et bestemt antal produceret m 3. Derved opnås optimal udnyttelse af filtrets kapacitet. Alternativt kan skylningens start styres via en timetæller på råvandspumpen. I kan også vælge at tidsstyre filterskyllet, som starter på forudbestemte tidspunkter, uanset hvor meget filtret har produceret. Der bør bruges rent vand til returskylning af filtre. Genbrug af filterskyllevand Når skyllevandet har bundfældet sig i en bundfældningsbeholder, kan det sendes gennem et genfiltreringsanlæg og UV-anlæg og herefter bruges som nyt råvand. Bundfældningsbeholder Hvis skyllevandet ikke genbruges, kan det efter endt bundfældning, ledes til en godkendt recipient. Som udgangspunkt anbefales en fældetid på minimum 10 timer. Afgang - bundfældet vand Udpumpnings pumpe monteret på pontonsystem Bundfældningsbeholder Fleksibel slange Adgangs dæksel Niveau afbryder for at stoppe returskyl Niveau afbryder, som tillader returskyl Niveau afbryder for at stoppe udpumpnings pumpen Fældebeholderen skal tømmes jævnligt for slam. Hvis der er arsen i vandværkets boring, så udfældes denne med grundvandets naturlige jernindhold. Det betyder, at okkerslammet indeholder arsen i mængder, der gør det sundhedsskadeligt. Personer, der arbejder i eller omkring en bundfældningsbeholder, der indeholder arsen, skal bruge egnet sikkerhedsudstyr. Okkerslam, der indeholder for meget arsen, skal bortskaffes og behandles som farligt affald. Tilgang- Returskyllevand fra filter Plantegning af filterskylleanlæg Danske Vandværker 41

42 Kapitel 13 Beholderanlæg Beholderanlæg Da forbrugerne ikke aftager vandet i en jævn strøm, bruges rentvandsbeholdere eller vandtårne til at udligne variationen i forbruget. Det har den fordel, at filtrene i behandlingsanlægget kan dimensioneres ud fra et gennemsnitligt timeforbrug og ikke efter det maksimale timeforbrug. Rentvandsbeholder opbygget af elementer Tidligere blev rentvandsbeholdere lavet af betonelementer, som er en billig og hurtig løsning. Til gengæld kræver disse løbende vedligeholdelse på grund af gummifugerne mellem elementerne, som kun delvis kan inspiceres udefra, hvis rentvandsbeholderen er gravet ned. Rentvandsbeholderens størrelse bestemmes alt efter, hvordan forbruget varierer over et døgn. Rentvandsbeholdere etableres i stigende omfang over terræn. Det er en fordel, fordi de kan tilses udefra. Rentvandsbeholderen bør efterses hvert år for at sikre, at den er i god stand. Undgå at rødder fra buske og træer kan finde vej ind i rentvandsbeholderen. Det anbefales, at beholderens betondæksel så vidt muligt ikke er dækket af jord, fordi samlingen mellem dæk og sider kan være årsag til indsivning af overfladevand. Rentvandstank Vær opmærksom på, at der skal være dug på dækket som sikring mod indtrængning af vand. uheldig rørføring i rentvandsbeholder Dækslet til en rentvandsbeholder skal have en opkant for at forhindre, at overfladevand løber ned i rentvandsbeholderen, og der skal være gummipakninger, der sikrer, at dækslet er tæt. Desuden bør der være et udluftningsrør med partikelfilter, så mindre partikler og insekter ikke kan trænge ind, når rentvandsbeholderen ånder, fordi vandstanden falder. I en rentvandsbeholder bør der udelukkende være rørføring, der relaterer sig til udpumpning og filterskyl. Rentvandsbeholder støbt på stedet Der findes også mange rentvandsbeholdere, som er støbt på stedet. De kræver minimal vedligeholdelse og har desuden den fordel, at de er nemme at tilpasse i længe, bredde og højde. Beholdere, der er støbt på stedet, er dyrere at etablere og typisk mere tidskrævende at opsætte. Desuden kan de kun delvis inspiceres udefra, hvis de er gravet ned. Vær opmærksom på, at der er store krav til støbeprocessen. 42 Danske Vandværker

43 Kapitel 14 Udpumpningsanlæg Rentvandsbeholder rustfrit stål I de senere år er vandsektoren blevet inspireret af mejerisektoren, og rentvandsbeholdere i rustfrit stål vinder mere og mere frem. De kræver meget lidt vedligeholdelse, er nemme at desinficere og kan nemt tilpasses i højde og bredde. Til gengæld er de dyre at etablere og sårbare overfor vakuum dette kan dog modvirkes af indbyggede sikringer. Rentvandsbeholder PE Rentvandsbeholdere af PE ses også af og til. De kræver meget lidt vedligeholdelse og er nemme at tilpasse i længde og diameter. Desuden er de hurtige at igangsætte, fordi de er nemme at desinficere. PE-beholdere er dyre at etablere og pladskrævende ved stor volumen. De er også meget korrosionsbestandige. Rentvandsbeholder Vandtårn Vandtårne har den store fordel, at forbrugeren stadig kan få vand i hanen, selv om strømmen er gået. Desuden kan vandtårne inspiceres udefra. En yderligere fordel er, at der kan opnås optimal pumpedrift, fordi der kan køres med det samme tryk og flow, indtil vandtårnet er fyldt. Vandtårne er dyre og tidskrævende at bygge og vedligeholde. Vær opmærksom på, at der er meget store krav til støbeprocessen. I dag har vi en stabil elforsyning og frekvensstyrede pumper, der leverer et jævnt og konstant tryk. Derfor bygges der ikke nye vandtårne, og de eksisterende lukkes. Udpumpningsanlæg Montering af vandmålere i boliger betyder, at de danske vandværkers udpumpningsmønster har ændret sig. Hertil kommer at vandværkets opland ændrer sig. Nogle steder falder antallet af forbrugere, andre steder bliver der flere og flere. Det betyder, at mange vandværker har et pumpeanlæg, hvor både pumper og styring er ude af trit med behovet. Ofte er pumperne for store og kører derfor ikke optimalt. Samtidig betyder den teknologiske udvikling, at nye pumpetyper har en virkningsgrad, der er væsentlig bedre end de ældre modeller. Hvis der skiftes fra gamle til nye pumper giver det mulighed for betydelige strømbesparelser. Frekvensstyret rentvandspumpe Danske Vandværker 43

44 Kapitel 14 Udpumpningsanlæg De mest benyttede udpumpningsanlæg er frekvensstyrede pumper. Hydroforer, membrantanke, vandtårne eller højdebeholdere ses dog også, men der blive færre og færre af dem. Pumpeprincip Der findes flere forskellige pumpeprincipper. I vandforsyning benyttes centrifugalpumper ofte. Centrifugalpumper har en rigtig god virkningsgrad. Løberhjul Sugeside Pumpehus Trykside Pumpehus Princippet i en centrifugalpumpe Løberhjul Diffuser Rotationsretning Flowretning Den mængde vand, som en pumpe kan yde, afhænger af spaltebredden i løberhjulet og pumpens hastighed. Pumpens tryk er afhængig af: Diameteren på løberhjulet og antallet af løberhjul, der er stablet oven på hinanden. Pumpens hastighed. Dimensionering Forbrugsmønsteret er et vigtigt parameter i dimensionering af pumper. For eksempel er sommerhusvandværker med stort forbrug om sommeren og lille om vinteren ekstra udfordret med hensyn til dimensionering af pumper. Her kan det være relevant at have pumper med forskellige størrelser. Det kræver dog en beregning for at afdække, om en sådan investering er rentabel. Hvordan er pumpekurven blevet til? Det tryk og flow, som pumpen kan yde ved en given hastighed, kan læses ud af kurven. På sugesiden af pumperne er der en række installationsforhold, der gør sig gældende: Tilløbstryk Det er en fordel, hvis pumperne er placeret under vandspejlet i rentvandsbeholderen, fordi det er lettere at undgå kavitation (dannelse af luftbobler). Skal pumpen suge? Teoretisk kan en pumpe maksimalt suge vandet 10,2 meter, men i praksis betydeligt mindre. Det afhænger af pumpens konstruktion (udtrykt ved kurven NSPH, som producenten kan oplyse) og sugesidens dimensionering. Fælles sugeledning kontra individuel sugeledning Fælles sugeledninger ses normalt, når der er tilløbstryk. Det giver ofte en nemmere konstruktion. Til gengæld ses de sjældent ved pumper, der skal suge, fordi pumperne påvirker hinanden negativt. Placering af kontraventil før eller efter pumpe? Typisk placeres en kontraventil før pumpen, fordi I dermed kan opnå, at stillestående pumper står med tryk, og samtidig kan undgå at pumpen taber vandet. En kontraventil efter pumpen bruges normalt kun ved tilløbstryk, eller hvis I vil beskytte pumpen mod trykstød fra ledningsnettet. Trykstyring - Udpumpningsanlæg Trykstyring bruges til at opretholde et tilfredsstillende tryk ved afgang vand. Etablering af trykzoner kan være et alternativ til større pumper, hvis vandværket har et stort forsyningsområde eller store koteforskelle. Hvis pumperne er af ældre dato eller overdimensionerede, bør I få regnet på om det kan betale sig at udskifte pumperne. Pumpeanlæg 44 Danske Vandværker

45 Teknologien inden for styringer har også udviklet sig meget i de senere år. Tidligere bestod omdrejningsregulerede anlæg af en styring med en enkelt frekvensomformer, som skiftede mellem pumperne. I dag foretrækker man anlæg med én frekvensomformer pr. pumpe. Det er en løsning, der sikrer et meget konstant udpumpningstryk og større forsyningssikkerhed. Hvis en enkelt frekvensomformer svigter, kører styringen videre på anlæggets øvrige frekvensregulerede pumper. Et nedbrud på frekvensomformeren med den gamle styring er derimod kritisk, fordi der ikke er regulering på en eneste af pumperne. De nye pumpestyringer er ofte også energibesparende, fordi styringen stopper pumperne i tilfælde af meget lavt flow. Styringen optimerer strømforbruget automatisk ved at bestemme, hvor mange pumper, der skal køre samtidig. Eksempelvis kan styringen lade to pumper køre med 50% ydelse i stedet for én pumpe med 100% ydelse, fordi styringen beregner, at det kræver mindre energi at køre med to pumper frem for én. Der findes fire udbredte udpumpningsanlæg, der styrer trykket på hver sin måde: Hydrofor er en beholder med en luftpude, der styrer start og stop af pumpe. Når trykket kommer under et vist niveau, starter pumpen, som kører til det maksimale tryk opnås. Start og stop af trykket styres normalt via en pressostat. Membrantank er en beholder med en membran af gummi, som styrer trykket efter samme princip som hydroforen. Fordelen ved membrantanken er, at I kan sætte den under et givet tryk og dermed nøjes med en mindre beholder. Med frekvens- eller omdrejningsregulerede anlæg reguleres pumpernes omdrejninger op og ned for at opretholde et konstant tryk. Trykmåling sker via en tryktransmitter. I vandtårne og højdebeholdere er det tyngdekraften, der styrer trykket i ledningsnettet. Pumperne, der pumper til vandtårn eller højdebeholder, styres ud fra niveauet i tårnet eller højdebeholderen. Økonomi Det er vigtigt at vælge pumper, der er stabile og økonomiske set over pumpens hele levetid. Det er energiforbruget, der er afgørende for økonomien. I skal med andre ord vælge den pumpe, der har den højeste virkningsgrad under de givne forhold. Virkningsgraden angives i procent og er et udtryk for, hvor energiøkonomisk pumpen er. Jo højere procent, jo mere energiøkonomisk er pumpen. En engelsk undersøgelse har set på de samlede udgifter til pumper over hele pumpens levetid andre undersøgelser viser samme tendens. Indkøbspris udgør 15% Vedligeholdelse 10% Energiforbruget 75% Drosling er energispild Med drosling menes, at ventilen på pumpens afgangsside lukkes lidt, så pumpen ikke giver så meget vand. Det er spild af energi og dermed penge. Ved drosling stiger pumpens modtryk, og mængden falder. For hver 0,1 bar svarende til 1 meters løftehøjde, som droslingen medfører, stiger energiforbruget med 0,0055 kwh/m 3. Hvis der årligt pumpes m 3 med droslet afgangsventil 15 meter drosling - koster det 15 x 0,0055 x = kwh. Effektforbrug pr. kubikmeter Tommelfingerregel: Et normalforbrug på 0,0055 kwh. pr. m 3 pr. meter løftehøjde. Der tages kun højde for energiforbruget til pumperne og ikke energiforbrug til affugtning, lys med mere. Energiforbruget afhænger af, hvor dybt grundvandsspejlet i boringerne står, og hvor højt udpumpningstrykket er. Det beregnede energiforbrug på 0,43 kwh/m 3 er noget lavere end vandværkets faktiske forbrug på 0,60 kwh/m 3. Umiddelbart tyder det på, at vandværket bruger mere energi end normalt og der er derfor gode muligheder for besparelser. Eksempel Et vandværk oplyser, at der bruges 0,60 kwh/ m 3. Er det meget eller lidt? Den samlede løftehøjde er: Højdeforskel fra afsænket vandspejl i boring til filter = 30 m. Modstand i lukket filter (0,8 bar) = 8 m. Udpumpningstryk (4 bar) = 40 m. Samlet løftehøjde = 78 m. Beregning af energiforbrug efter tommelfingerregel: 78 x 0,0055 = 0,43 kwh/m 3 Danske Vandværker 45

46 Kapitel 14 Udpumpningsanlæg Eksempler på fejl på vandværker Når der er problemer med pumperne, kan fejlen oftest findes på sugesiden eller i styringen. Luft, skidt og partikler er en hyppig årsagen på sugesiden. En defekt tryktransmitter eller urenheder i referencerøret kan være årsag til, at styringen regulerer pumperne forkert. Hvis vandværket kører ud med for højt tryk, giver det større energiforbrug, større vandspild og flere ledningsbrud. Service Centrifugalpumper kræver generelt meget lidt service. Når der en sjælden gang er behov for service, kan det være på grund af slid eller en utæt kontraventil, belægning på løberhjulet eller, at en pakning skal skiftes. Overvågning af vandværket Det er en god ide, at afdække vandværkets ambitioner om overvågning. Muligvis er behovet ikke til stede lige nu, men om 5 år måske? Som minimum bør I overveje, at få anlægget leveret med mulighed for kommunikation. Hvis anlægget er forberedt til det fra starten, er det lettere og billigere at etablere kommunikation på et senere tidspunkt. Internetbaseret overvågning er et alternativ til et SRO-anlæg (Styring, Regulering og Overvågning), Og etablerings- og vedligeholdelsesomkostningerne er ret beskedne modsat SRO, som kan være ret bekosteligt at etablere og vedligeholde. Fordelen ved overvågningen er den dokumentation, som følger med. Ofte kan man se energiforbruget og driftstimer ikke blot på pumperne, men også på affugter, kompressor med mere. Der er også mulighed for at få vist kurver på tryk og udpumpning. 46 Danske Vandværker

47 Kapitel 15 Distribution af drikkevand Distribution af drikkevand Her får du en solid viden om ledningsnettets dele og de forhold, I bør overveje i forbindelse med etablering af nye ledninger. Ledningsnettet er den dyreste komponent i en vandforsyning, og derfor er det vigtigt, at I træffer de rigtige valg. Du får også input og værktøjer til, hvordan I kan håndtere et stort vandspild, eller hvis I har problemer med at finde stophaner eller vandledninger. Desuden får du viden om elektronisk ledningsregistrering og ledningsejerregistret (LER). Det er nemlig vigtigt, at vandværket har opdateret kortmateriale over ledningsnettet. Kortene bruges i flere forskellige sammenhænge. Blandt andet har vandværket pligt til at oplyse, hvor vandledningerne er placeret, hvis entreprenører, som skal grave i jorden, spørger. Det er også værdifuldt for vandværket at vide præcist, hvor ledningerne ligger. Kurset er en del af den samlede drift- og hygiejneuddannelse Danske Vandværker 47

48 Kapitel 15 Indretning af ledningsnettet Indretning af ledningsnettet Velfungerende og tætte rørsystemer sikrer en stabil forsyning og minimal risiko for forurening. De materialer, som vandledninger er laver af, udvikles løbende. Det samme gør samlingsmetoder og svejsetemperaturer. Det er vigtigt at holde sig opdateret om nye standarder for mærkning af materialer og ændring i samlingsmetoder. Der er en række problemstillinger at forholde sig til i forbindelse med etablering eller reparationer af ledningsnettet - eksempelvis udarbejdelse af udbud, forhandling med leverandører, tilsynsopgaver, krav samt specifikationer i forbindelse med udførelse af arbejde på vandledninger. Hvilken rørtype er mest velegnet til området? Er der forurening i jorden? Hvilken mærkning skal rørene have? Hvilke krav stilles der til montører og svejsemaskiner ved svejsning? Skal rørene anlægges ved gravning eller opgravningsfrie metoder? Kender medarbejderne, som er tilknyttet opgaven, nok til hygiejne, når de arbejder? Hvilken dimension skal der vælges? Hvilket tryktrin skal der vælges? Hvad skal man være opmærksom på i forbindelse med håndtering og lægning? Ansvarsområde Matrikelskellet er en særdeles vigtig grænse, fordi den markerer, hvor vandværkets ansvar stopper, og grundejerens ansvar begynder medmindre andet er beskrevet i regulativet. Forsyningsnettet er vandværkets ansvarsområde, mens jordledninger er grundejerens. Det er principielt ligegyldigt, om der er en stophane på jordledningen. Det er stadig grundejerens ansvar indenfor skel. Tidligere var det kutymen at sætte stophanen 1 meter inde på matriklen, men nu placeres den normalt udenfor matriklen. Det eneste vandforsyningen har inde på matriklen er vandmåleren, og den må vandværkets ansatte naturligvis udskifte. Husk, at det er VVS-installatøren, der arbejder inden for skel og ikke vandforsyningen. Det er byggelovgivningen, der foreskriver, at der skal være en VVS-autorisation ved arbejde på vandinstallationer. Vandværkets egne ansatte arbejder på vandforsyningens anlæg, som altså går frem til matrikelgrænsen. Ledning Hovedledning Forsyningsledning Stikledninger Jordledninger Døde ledninger Beskrivelse Ledninger som forsyner forsyningsledninger og eventuelle brandstandere. Forsyner IKKE stikledninger. Ledninger som forsyner stikledningerne og evt. brandstandere. Ledning fra forsyningsledning til skel - stikledningsventil - målerbrønd. Ledning fra skel - stikledningsventil til hus. Alle ledninger, som ligger i jorden, men ikke bliver brugt. Råvandsledning Hovedventil - hovedskyder Stikledningsventil Målerbrønd Sektionsbrønd Brandstander Ledning fra boring til vandværket. Ventil, som lukker hovedledning - forsyningsledning. Ventil, som lukker til den enkelte forbruger. Brønd med måler. Er normalt placeret umiddelbart inden for skel. Brønd med måler, som måler forbruget i en del af ledningsnettet. Ejes og vedligeholdes normalt af det kommunale beredskab. 48 Danske Vandværker

49 Dimensioner Stålrør og eternitrør er angivet i DN-størrelse, som relaterer sig til den indvendige diameter. Der kan også være gamle betegnelser i tommer. 1 svarer til DN 25 2 svarer til DN 50 3 svarer til DN 80 4 svarer til DN 100 Det er også den flangestørrelse, der passer til rørene. På plastledninger er dimensionen oplyst, som den udvendige diameter. De mindste ledninger, der normalt anvendes, er 32 mm, og så kommer følgende størrelser: 40, 50, 63, 75, 90, 110, 125, 140, 160, 180, 200, 225, 250, 280, 315, 350 og 400. Der er dog visse dimensioner, I bør undgå, fordi der ikke er så mange fittings på markedet eksempelvis 125, 140 og 180. Der er flere forhold, der spiller ind når dimensioneringen af vandledningen skal findes. Forud for dimensioneringen er det nødvendigt at fastlægge en række faktorer så som dimensionerede vandstrøm, starttryk, nødvendigt sluttryk. Tryktab er også en afgørende faktor ved dimensionering, og jo længere ledning jo større tryktab. Tryktabet kan reduceres ved at vælge en forholdsvis stor dimension, men her begynder drikkevandets opholdstid i installationen at spille ind. Vandhastigheden, som har en nøje sammenhæng med drikkevandets opholdstid i installationen, bør ud fra det mest driftstekniske og økonomiske synspunkt være mellem 0,5 og 1,6 m/s. Brandstandere Brandstandere findes i 3 udbredte størrelser: A stander liter/min. (72 m3/t.) Kræver en forsyningsledning på over DN 100. B stander liter/min. (48 m3/t.) (Mest udbredt). Kræver en forsyningsledning på DN 100. C stander liter/min. (18 m3/t.) Klarer sig fint på en DN 80 ledning. Brandstandere må gerne være ringforbundne. Beredskabschefen bestemmer størrelsen på brandstanderen. Dermed bestemmer han indirekte også dimensioneringen af forsyningsledningen til brandstanderen. Trykklasser PE-rør leveres i 3 trykklasser: PN 6, PN 10 og PN 16. PN-værdien angiver det nominelle tryk. En ledning kan holde til mindst 50 års kontinuerlig drift ved det højst tilladte arbejdstryk i bar ved 20 C middeltemperatur. SDR (Standard Dimension Ratio) er en betegnelse for forholdet mellem diameter og godstykkelse: SDR 11 svarer til PN 10 ved PE 80 og PN 16 ved PE 100. SDR 17 svarer til PN 6,3 ved PE 80 og PN 10 ved PE 100. SDR 26 svarer til PN 6,3 ved PE 100. I forsyningsnettet kan man godt anvende PN 6-rør, mens VVS-installatøren inde på matriklen til jordledningen mindst skal anvende PN 10. Når I går ned i trykklasse, får I en større indvendig diameter i røret, fordi alle trykklasser har samme udvendige diameter i en given størrelse. Materiale (rørtyper) De mest udbredte rørtyper til drikkevand er PVC (Poly- VinylChlorid) og PE (PolyEthylen). Fordelen ved PVC-rør er, at de er lette at samle, fordi der ikke kræves svejseudstyr. PVC-rørene har i årtier bevist deres værd, men de er dog på vej ud, fordi PE-rør efterhånden bruges mere og mere. Støbejern Vandledninger var tidligere i støbejern, som blev samlet med muffer med opstemmet pakgarn og forseglinger af bly. Gode og uforgængelige ledninger, som med tiden lækker lidt i takt med, at pakgarnet rådner. Stålrør I erne var stålledninger, som blev samlet med muffer og belagt med asfalt, udbredte. Superstærke ledninger. Desværre var asfaltbelægningen ikke altid helt intakt, og ledningen blev derfor tæret igennem. Afgreninger blev lavet ved at bore et hul i ledningen og så blev der skruet en konisk messingventil med pakgarn ind i hullet. Det medføret galvanisk tæring af stålet. Danske Vandværker 49

50 Kapitel 15 Indretning af ledningsnettet Eternit I 1950 erne kom eternitrørene med støbte muffer, som blev tætnet først med pakgarn og bly og senere med gummiringe. Lige som støbejernsrør, tåler de ikke bevægelse i jorden. Det er især et problem lige over kloakudgravninger, som typisk ligger dybere. PVC - Hvid I 1960 erne kom de første PVC-ledninger de var hvide. Desværre er disse ledninger koldskøre. De hvide PVC-ledninger blev samlet med limmuffer, og omhyggeligheden var ikke altid optimal. Disse rør skal I være særdeles forsigtige med, fordi de splintrer og er svære at bearbejde. PVC-rør samles i dag normalt med en skydemuffe eller indstiksmuffe. PVC - Grå Da de grå PVC-rør kom frem, var de med pålimede indstiksmuffer. Senere var mufferne en del af røret. De grå PVC-rør bruges stadig og er især gode, hvis der løber vand uafbrudt og ved reparationer. PVC er for øvrigt PolyVinylChlorid og udvikler salt syre, når det brændes. Så sørg for at bortskaffe dem på forsvarlig vis. PEL-ledninger I 1960 erne kom PEL-ledninger. De var i begyndelsen i mystiske dimensioner, fordi det var den indvendige diameter, der lige som med stålrør, var den afgørende. Senere gik man over til angive plastrør efter den udvendige diameter. Man kan IKKE svejse på PEL-rør der skal ske en mekanisk samling. PE 80 / 100 I dag bruges primært PE-rør, som både kan svejses og samles mekanisk. Der er to gængse PE-rør: PE 80, som er blødere - de leveres som spolede rør (ruller) op til 75 mm. PE 100, som leveres i lige rør ned til 32 mm. De danske producenter laver nu PE 100 rør med en kappe af et mere ridsefast materiale. På nogle af rørene skal kappen fjernes inden stuksvejsning og på andre ikke. Ved el-muffer skal kappen altid fjernes. HUSK at læse monteringsvejledningen. Svejsning elektromuffesvejsning og stuksvejsning giver en mere sikker samling, og samtidig undgår I behovet for bagstøbning. SLA Plastmaterialer er ikke absolut tætte, derfor kan stoffer vandre igennem materialet og blive overført til drikkevandet. Derfor er det nødvendigt at bruge rør med indbygget barriere, hvis der er forurening i området. SLA-røret har en aluminiumskappe, der støbt ind i røret, hvilket gør røret diffusionstæt. Røret anvendes ved tankstationer, og når der er forurenet jord. Der hvor rørene samles, skal I være ekstra opmærksomme på producentens samlevejledning. Nordic Poly Mark Det er en god ide, at bruge rør, der er underlagt Nordic Poly Mark-ordningen (ofte forkortet NPM.) Plastrørssystemer af høj kvalitet har en forventet levetid på over 100 år, og da omkostningerne til rør og formstykker kun udgør en lille del af de samlede anlægsomkostninger, er det derfor totaløkonomisk set en fordel at vælge rør og formstykker af høj kvalitet. Byggeriets parter har udtrykt ønsket om at bevare kravene til produktsikkerhed og kvalitet på et niveau med DS/VA-godkendelserne. Derfor er der dannet en fælles nordisk certificeringsordning, Nordic Poly Mark, som administreres af INSTA-CERT. Der er tale om en frivillig certificeringsordning, hvor kvalitetsmærket NPM sikrer ledningsejerne, at produkter er fremstillet, kontrolleret og leveret i henhold til de krav, der er fastlagt i standarder og særlige betingelser for certificeringen. Hensigten med Nordic Poly Mark er derfor at sikre den høje nordiske standard inden for plastrør. Dette indebærer blandt andet en række tillægskrav i forbindelse med CE-mærkning samt en tredjeparts kontrolordning. 50 Danske Vandværker

51 Sådan lægges rør bedst Normalt lægges forsyningsledninger, stikledninger og jordledninger med en jorddækning på 120 cm (DS 442, afsnit 9.1.1). Ledninger, der normalt ikke har flow, bør lægges med en jorddækning på 140 cm eksempelvis ved sprinklerstik. Hvis I bliver tvunget højere op end 120 cm, kan der for eksempel lægges en isoleringsplade af flamingo over røret, så der holdes på jordvarmen, som kommer nedefra. Når I lægger nye ledninger, skal de overholde en respekt afstand til andre ledninger (DS 475). Der er flere metoder: Styrbar underboring Der graves kun ved stikledninger, brandstik og hovedventiler. Denne metode benyttes i stort omfang, når der er mange andre ledningsejere, eller der er fast belægning såsom fliser og asfalt. Nedgravning Denne metode er den mest brugte, hvor der er få ledningsejere, og der er løs belægning, såsom jordmaterialer, perlesten eller granitskærver. Husk at lægge blåt dækbånd over ledningen, så fremtidige graveaktører kan se, at de er ved at nærme sig en vandledning. Cracking (pipe-bursting) Ved denne metode sprænges den gamle ledning væk og der trækkes en ny med. Det er ofte muligt at gå op i dimension. Vær opmærksom på, om der er anboringsbøjler eller reparationsmuffer, som det kan være vanskeligt at sprænge. Derfor må de fjernes inden cracking starter. Ulempen er, at I enten skal sætte den nye ledning i drift samme dag eller etablere en alternativ vandforsyning, så forbrugerne ikke er uden vand i flere dage. Skydning med raket Denne metode er meget brugt over korte strækninger for eksempel en stikledning under en villavej eller en ny jordledning. Da raketten ikke er styrbar, skydes der ofte ikke længere end 10 meter, inden der graves et hjælpehul. Pløjning Denne metode, hvor der pløjes en ny ledning ned, forudsætter, at der ikke er andre ledninger (eller at I ved præcis, hvor der ligger nogle ganske få). Der kan lægges mange hundrede meter om dagen med denne metode. Når der skal skiftes stikledninger, kan en ny skydes ind i den gamle, så den bankes ud og den nye ledning ligger i samme trace. Derved undgår I, at der skydes gennem kloakledninger. Man kan selvfølgelig trække et nyt rør inden i en bestående ledning. Det medfører en mindre dimension, hvilket på nudansk hedder relining. Gæsteprincippet for ledninger langs veje Ledningsejere vandværket kan af vejmyndigheder og andre instanser blive bedt om at flytte ledninger eller andre anlæg. Men hvem skal betale? Ledningsejeren eller vejejeren/bygherren? Dette afhænger af to forhold: Er der indgået særlig aftale med ejeren af det vejareal, hvor ledningsanlægget er placeret? Hvad er årsagen til, at anlægget ønskes flyttet? Normalt indgår en ledningsejer ikke særlig aftale med en vejmyndighed om at etablere ledningsanlæg i vejarealet. Men vejlovene giver mulighed for det. Derimod er det normalt, at ledninger etableres efter det såkaldte gæsteprincip. Dette princip udledes af vejlovens 106 og privatvejlovens 52: Arbejder på ledninger i eller over landeveje og kommuneveje, herunder nødvendig flytning af ledninger m.v. i forbindelse med vejens regulering eller omlægning, bekostes af vedkommende ledningsejer, medmindre andet særligt er bestemt ved overenskomst. Gæsteprincippet indebærer, at anlæg skal flyttes på ledningsejerens regning, hvis kravet om flytning er begrundet i vejformål. Det er derfor vigtigt at afgrænse vejformål fra andre formål. Danske Vandværker 51

52 Kapitel 15 Indretning af ledningsnettet Transport og opbevaring For at undgå at ledningerne ikke lider skade under transport og håndtering, bør materialerne flyttes så lidt som overhovedet muligt på byggepladsen. Det vil sige, at materialerne aflæsses så tæt på anvendelsesstedet som muligt. Aflæsnings- og oplagringsstedet skal være plant og fri for sten og lignende. Når der aflæsses rør i trærammer, skal der bruges en kran og løftestropper af kunststof. Alternativt kan en gaffeltruck bruges. Løse rør bør læsses af enkeltvist. Rør, rørbundter eller ruller må hverken tippes eller kastes af vognen. De må heller ikke rulles eller slæbes hen over jorden. Transport, håndtering og lagring foregår bedst i den originale emballage. Vær særlig opmærksom på, at PVC-materialets slagstyrke falder med temperaturen, derfor skal transport og håndtering foretages ekstra omhyggeligt ved lave temperaturer. De fleste fejl ved håndtering og installation viser sig som regel først efter 2-5 år, og det medfører ofte unødige ærgrelser og omkostninger for bygherren og gene for forbrugerne. Adskillige andre faktorer har en afgørende betydning for systemets levetid, men ved valg af velafprøvede produkter, en korrekt håndtering og installation er levetiden lang. Samlinger PE stuksvejsning eller elmuffe PE-rør samles typisk med stuksvejsning. Her kræves en særlig maskine med varmespejl og hydraulisk sammenpresning af røret eller ved elmuffesvejsning. Det er muligt at lave afgreninger og bøjninger både ved stuksvejsning og ved muffesvejsning. PE-svejsning kræver uddannelse, og svejsecertifikatet skal fornyes hvert andet år. PE-rør har høj temperaturbestandighed og kan derfor håndteres uden problemer ved temperaturer ned til mindst -20 C. Alle plastmaterialer skal beskyttes mod ridser fra sten, skarpe kanter og genstande. Modtagekontrol I bør kontrollere, om I har modtaget det, I har bestilt. Kontroller også, at varerne ikke er beskadigede, fordi ansvaret for materialerne er jeres efter leveringen. Når I reetablerer en udgravning, skal rørene skånes, så de ikke bliver trykket. Det er vigtigt, at producentens instruktioner om stenstørrelser, lagtykkelser, komprimeringsgrad og bukkeradius overholdes, når der lægges og installeres rør. Sker det ikke, er der set eksempler på, at levetiden forkortes betydeligt på gode og dyre materialer, eller at de ligefrem er blevet ødelagt på grund af manglende produktkendskab. El-muffe Svejsning med el-muffer Svejsningen med el-muffer udføres med en maskine, der påfører den pågældende muffe en strømstyrke og en svejsetid, der er afpasset til muffen. Nogle maskiner har en stregkodelæser. På andre tastes svejseparametrene ind på maskinen, hvilket naturligvis medfører en vis risiko for fejlbetjening med enten for lang svejsetid eller forkert strømstyrke. I forbindelse med både stuk- og muffesvejsning angives en svejsetid og en køletid. Køletiden må ikke springes over, for så duer svejsningen ikke. I bør kræve, at det er certificerede svejsere, der udfører samlinger ved svejsning. 52 Danske Vandværker

53 Samling med muffer eller koblinger PVC-rør kan samles med en skydemuffe det kræver dog, at medierøret ikke er ovalt. PVC-rør kan også samles med mekaniske koblinger beregnet til plastrør. Disse koblinger er trækfaste og noget dyrere end skydemuffer. Så kan der anvendes mekaniske skydemuffer af forskelligt fabrikat, men som alle spændes sammen, så de klemmer om rørene. Visse fabrikater har trækfaste koblinger og andre er ikke trækfaste. Markering af anlæg Det kan være en god ide at markere sine anlæg i terrænet, så de er nemmere at finde om vinteren. Der findes flere typer af markeringer: Små kort med mål hvor der er en illustration af anlægget med afstandsmål. Afstandspæle eller -sten hvor der er anført mål til det ønskede anlæg. Søgemarkører som graves ned over ledningen og kan søges med en speciel ledningssøger. Sprinkleranlæg Sprinkleranlæg på en virksomhed kan være tilsluttet. Vær opmærksom på, at der findes særlige regler med hensyn til ringledningsforbindelser, ventilplaceringer og afbrydelse af forsyningen i det hele taget. Virksomheden skal kontaktes, når vandforsyningen helt afbrydes. Muli-joint Flangesamlinger Det er også muligt at samle rør og sætte afgreninger på med flangekoblinger. Til flangekoblinger bruges varmt-galvaniserede bolte og møtrikker. Husk at bruge den længde, som producenten angiver. Virksomheden afprøver fra tid til anden sit sprinkleranlæg. Fra vandværkets side kan det se ud som et ledningsbrud. Sørg for, at der i driftsinstruktionen står, at vandværket skal informeres, før sprinkleranlægget afprøves. Der skal være en driftsinstruktion. Afklar også om vandværket i det hele taget er i stand til at levere den påkrævede vandmængde? Hvis ikke det er tilfældet, må virksomheden selv anlægge tankanlæg og pumper. Trykforøgeranlæg Der kan være indskudt trykforøgeranlæg til fjerne eller højtliggende områder. I den forbindelse er det vigtigt, at disse trykforøgeranlæg ikke stjæler trykket fra forbrugere, der er placeret før trykforøgeranlægget. Trykreducerende ventil Der kan være nødvendigt at indsætte en trykreducerende ventil til de lavtliggende områder, så forbrugerne ikke har et meget højt tryk. Sektionsbrønd Det er en fordel at etablere sektionsbrønde i ledningsnettet, fordi det bliver lettere at finde eventuelt vandspild. Flange Danske Vandværker 53

54 Kapitel 15 Indretning af ledningsnettet Vær dog opmærksom på, at hvis det kræver, at udvalgte hovedstophaner er lukkede, skal der være forbrug på begge sider. Det er også en fordel at etablere en prøvehane i sektionsbrønden, så I kan tage vandprøver på vandforsyningens ledningsnet. I kan også med fordel installere tryktransmittere og på den måde regulere udpumpningstrykket, så I ikke udpumper med højere tryk end nødvendigt. Ventil - stophaner På hoved- og forsyningsledninger placeres ventiler også kaldet hovedstophaner, hovedskydere eller skydeventiler. Disse anbringes, så ledningsnettet kan sektioneres ved indgreb i nettet, og der kan derfor lukkes for mindre dele af forsyningsområdet. På stikledninger og på jordledninger kan der også være ventiler - ofte kaldet stophaner. Spindlen, som er monteret på ventilen, afsluttes i et dæksel. Der findes forskellige dækseltyper afhængig af, om dækslet er placeret i løse materialer såsom jord, grus og sten eller i asfalt. Placering af vandmålere Vandmålere kan placeres enten i I huset eller i målerbrønden. Målerbrønden bør placeres, så dækslet aldrig ligger i terrænet, fordi det kan fryse fast eller være vanskeligt at åbne, hvis jord eller fliser ligger helt op til overkanten af dækslet. Når der etableres en målerbrønd, er der 3 forskellige placeringer at tage hensyn til: I bed hvor der ikke er færdsel. Her kan brønden med fordel hæves 5 cm over terræn, så dækslet altid er frit og dermed er let at åbne. I græsplæne hvor der med fordel kan lægge et aludæksel, som har en så tynd topplade, at plæneklipperen uden problemer kan køre hen over, uden at dækslet bliver ødelagt. I køreareal hvor der over brønden placeres en brøndring og et kørefast dæksel. Reparation Vandværkets ansatte må arbejde på forsyningsnettet, men ikke på forbrugerens vandinstallationer og jordledning. Ved reparation af lækager på nettet kan der bruges bandagemuffer, mekaniske koblinger, trækfaste koblinger eller flangekoblinger Hygiejne ved ledningsarbejde Vand er verdens vigtigste fødevare, og en forurening af drikkevandet kan få katastrofale følger. Det er derfor vigtigt, at medarbejdere, der arbejder på vandledningerne, har kendskab til og forståelse for, at god hygiejne er meget vigtig. Det gælder lige fra den personlige hygiejne til det værktøj og de metoder, der bruges. Flere og flere vandværker har fokus på hygiejnen og holder kurser for medarbejderne. Mindre vandforsyninger, der ikke har en fast stab af montører, får eksterne firmaer til at udføre reparationer. Det er vigtigt, at stille høje, veldefinerede krav til deres hygiejnestandard på værktøj og beklædning. Det kan eksempelvis ske gennem en vejledning, som beskriver, hvordan vandværket ønsker arbejdet udført og specifikke krav til hygiejne. Udskylning Brandstandere kan være nyttige, fordi de kan bruges til udluftning og til at skylle urenheder i ledningsnettet ud. I forbindelse med reparationer er det en god ide at skylle ledningen ud via en brandstander. Når der er lagt nye ledninger, bør de også skylles igennem, ligesom der bør sendes en rensegris igennem. Mange kommuner nedlægger i disse år brandstandere. Vandværket kan med fordel overveje, om I skal overtage udvalgte brandstandere, så I opretholder muligheden for at gennemskylle ledningerne via disse. 54 Danske Vandværker

55 Hvis vandværkerne overtager brandstandere, anbefales det at male dem blå for at signalere, at det er vandværkets ejendom. Desinficering Hvis I har brug for at desinficere en ledning, kan I enten pumpe desinficeringsmidlet ind gennem en brandstander, en forbrugers tilslutning eller lave en anboring. Ringforbindelser Ringledningsforbindelser er nyttige, når der er brug for lukke del af ledningsnettet. Men det giver samtidig et ukendt vandflow, som kan medføre stillestående vand. Ved forureninger i ledningsnettet, kan det besværliggøre lokalisering af forureningsårsagen. For at styre vandets vej kan I lukke for udvalgte hovedventiler. Det kræver dog, at der er forbrug på begge sider af den lukkede hovedventil, ellers er der risiko for stillestående vand. Information Ifølge normalregulativet skal forbrugerne informeres inden vandværket lukker for vandet en planlagt lukning. Vær ekstra opmærksom på sårbare forbrugere som tandlæger, frisører, slagtere og andre levnedsmiddelproducenter. En SMS-tjeneste er en god informationsform i forbindelse med en planlagt lukning af vandet og til mange andre formål for eksempel også, at forbrugerne har glemt at aflæse deres vandmålere. Vær opmærksom på, at I ikke må skrive noget af økonomisk art i en SMS for eksempel, at forbrugeren ikke har betalt vandregningen. Danske Vandværker 55

56 Kapitel 16 Søgning efter lækage, spindel og ledning Søgning efter lækage, spindel og ledning Lækagesøgning De 5 meste brugte metoder er beskrevet nedenfor. Vandværket kan med fordel selv udføre en akustisk aflytning, fordi udstyret er i en prisklasse, som de fleste vandværker kan betale. Akustisk aflytning Et håndlytteinstrument kan bruges til en grovlokalisering af lækager. I lytter på stophaner og brandstandere, og ud fra støjniveauet kan I vurdere om, der er lækage i nærheden. Sporgassen søges med en sporgasdetektor Lytteinstrumenterne, der forstærker støjen med en faktor findes i forskellige prisklasser. Der findes også udstyr, der forstærker op til en faktor Det er dog så dyrt, at det normalt kun er større vandforsyninger og lækagesøgningsfirmaer, der køber det. Korrelatoranalyse Til finlokalisering på alle typer materialer jern, eternit og plast men mest velegnet på jern og eternit. Der placeres en sender på hver side af en formodet lækage. Og ved at indtaste ledningslængde, materialetype og dimension, kan korrelatoren udregne præcis, hvor lækagen er. Gennemstrømningsanalyse (0-punkt) 0-punktsmåling er især velegnet til grovlokalisering af større lækager i tyndt befolkede områder og på lange landledninger. Forbruget i et givet tidsrum måles. Det beregnede forbrug hos forbrugerne trækkes fra, og det beregnede vandspild fås. Sporgasundersøgelse Sporgas kan bruges på alle rørtyper, men er bedst på de bløde typer. Efter en 0-punktsmåling sættes ofte sporgas på. Sporgassen føres ind i vandbanen via en brandstander eller ved at tage en vandmåler ned. Sporgassen søges med en sporgasdetektor. Lækageovervågning Det nyeste udstyr indenfor lækagestøjloggere måler på både støjniveau og frekvens, hvilket mindsker antallet af falske lækage meldinger. Placeres på ventiler på ledningsnettet, hvor de lytter efter lækagestøj om natten (typisk mellem kl ), og sender data til mobilmodtager i dagtimerne. Kan udbygges med permanent radio, GPS- eller SMS-repeatere for automatisk transmission af data. Spindelsøgning Med de nyeste spindel eller -dækselsøgere kan der også søges spindler og dæksler nær magnetiske hegn og parkerede biler. Hvor dybt man kan søge, afhænger af jordens beskaffenhed (jernpartikler forstærker magnetfeltet). Jernskrot kan være en hæmsko for søgning. 56 Danske Vandværker

57 Kapitel 17 Ledningsregistrering Jo længere tid en spindel har stået i jorden, jo nemmere er den at søge, fordi magnetfeltet omkring den er større. En metaldetektor er ikke velegnet, fordi den søger på overfladen og har svære ved at finde spindlen. Ledningssøgning Ledningssøgning på metalliske ledninger Jernledningssøgere bruges til at søge jordlagte, metalliske ledninger og kabler. Kan også bruges sammen med en glasfibersonde til at søge plastledninger. Dybden kan søges på jernledninger og på den første del af glasfibersonden. Pulsgenerator Med en pulsgenerator kan der søges ledninger i alle materialer også plast. Monteres på en brandstander eller i stedet for på en vandmåler i hus eller målerbrønd. Afgiver en karakteristisk bankelyd i vandbanen, som kan følges med en jordmikrofon. Markører Til at markere anlæg eller ledninger kan I lægge markører udvalgte steder i ledningsnettet. De findes i 3 versioner. Overflademarkør: kan søge til 60 cm under terræn. Kuglemarkør: kan søge til 120 cm under terræn. Plademarkør: kan søge til 240 cm under terræn. Markørerne søges med en ledningssøger, som er beregnet til formålet. Markørerne fås i forskellige farver: Blå Orange Rød Gul Grøn Vand Telefon El Gas Spildevand Ledningsregistrering Hvorfor lave ledningsregistrering? Det er vigtigt, at vandværket har kortmateriale over ledningsnettet. Kortene bruges i flere forskellige sammenhænge. Vandværket har pligt til at kunne oplyse entreprenører om, hvor vandledningerne er placeret. Hvad skal der tages stilling? Når I skal i gang med at registrere ledningerne, skal I vurdere, om der er eksisterende materiale, der kan bruges. Det kan være digitale data, papirtegninger eller nuværende eller tidligere ansatte eller bestyrelsesmedlemmer, der har en nyttig viden. Hvem skal vedligeholde kortet ansatte eller samarbejdspartnere? Hvis I selv ønsker at vedligeholde kortet, skal I beslutte, om I skal købe et program til ledningsregistrering. Skærmprint af ledningsplacering Desuden er kort over ledningsnet, ventiler eller stophaner en meget vigtig del af vandværkets beredskabsplan, så ventiler og haner kan lukkes for eksempel i forbindelse med en forurening eller lækage. Hvilket kort skal anskaffes Overvej om I skal anskaffe grundkort, matrikelkort eller luftfoto. Det er vigtigt, at I har et fornuftigt ambitionsniveau til de data, der skal registreres. Det hele skal jo vedligeholdes. Som minimum bør I registrere ledningsmateriale, dimension og etableringsdato. Danske Vandværker 57

58 Kapitel 17 Ledningsregistrering På hvilket grundlag registreres der? Hvordan skal ledninger og ventiler registreres? Findes der papirtegninger og skitser, som kan bruges. Hvis I vælger, at GPS-opmåle ledninger og ventiler, kan I så selv gøre det eller få en landinspektør, entreprenør eller et firma, der har specialiseret sig i ledningsregistrering til at foretage opmåling. Det kan ikke anbefales at registrere ledningerne på øjemål. Hvis I bliver nødt til det, bør det fremgå af kortet, at ledningsplaceringen er usikker. Det anbefales kun at registrere vandværkets egne ledninger, det vil sige hoved-, forsynings- og stikledninger, stikledningsventil og måler(brønd). Jordledninger (ledning fra skel til hus) bør man ikke registrere, fordi vandforsyningen jo ikke nødvendigvis bliver informeret, såfremt forbrugeren flytter den, og derfor ikke kan tage ansvar dens placering ved ledningsforespørgsler. Husk at sikre jer ejerskab til de digitale data, så I ikke mister dem, hvis I skifter samarbejdspartner. GPS-opmåling GPS-opmåling er meget effektiv og har en nøjagtighed på 1-2 cm. For at få den høje præcision kobles der op til mobilnettet. GPS-udstyret er forholdsvist dyrt, og det er kun de større vandværker, der køber udstyret. Der er også årlige driftsudgifter forbundet med udstyret. Hvilke kort kan benyttes? Der findes flere typer digitale kort. Nogle er gratis, og nogle skal der betales for. Der findes en række gratis kort. Der er Digitale Grundkort FOT, som viser hegn (ikke skel) og større bygninger, matrikelkort som viser matrikelskel og matrikelnumre, luftfotografier og højdemodeller, som har koter på terrænet. Hvis I ønsker en større detaljeringsgrad end FOT grundkort, findes disse i en plusversion, som kan tilkøbes. Grundkortspecifikationer På FOT-kort er angivelserne præcise med en usikkerhed på: 1,00 meter i landområder (OP1) 0,10 meter i byområder (OP3) Indtil 2006 blev koordinatsystemet System 34 brugt i alle matrikulære kort og i de fleste tekniske kort og opmålinger i Danmark. UTM/ETRS89 har siden 2006 været det foretrukne koordinatsystem for producenter og brugene af stedbestemt information (geodata) på kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau. I maj 2002 blev højdesystem DVR90 introduceret, og kotebestemmelse med GPS kan angives med en afvigelse på få cm. Hvis I udveksler ledningsoplysninger elektronisk, skal I aftale hvilket dataformat, der skal anvendes. Tidligere blev DSFL ofte brugt, men nu bruges typisk GML eller DWG/DXF. Geografisk Informations System (GIS) For at se og vedligeholde elektroniske kort skal du bruge et program eller en app. Der findes forskellige løsninger alt efter, om du vil redigere eller kun kigge i dine kort. Hvis du vil se dine kort i marken, kan du bruge en computer, tablet og smartphone. Værdien af ledningsnettet Hvis du vil vide, hvor meget dit ledningsnet er værd, kan du eksportere data fra GIS-programmet til Excel, og så kan værdien opgøres ud fra materiale, dimension og alder. Ledningsoplysningerne kan også danne grundlag for renoveringsplaner og vedligeholdelse af for eksempel brønde og ventiler. Digitale lukkeplaner Hvis I skal lukke for vandet i forbindelse med et ledningsbrud, kan de fleste GIS-systemer også vise, hvor I skal lukke. Ligesom I kan udskrive en liste med de ejendomme, som bliver berørt. 58 Danske Vandværker

59 Tinglysning af ledninger Alle ledninger, som er placeret i fremmed mands jord, skal tinglyses. Uden en tinglysning har I ingen rettigheder over jeres egne ledninger. I offentlige veje ligger jeres ledninger efter det såkaldte gæsteprincip. Det betyder, at det er vandværkets opgave at flytte ledningen eller betale de omkostninger, der er forbundet med en flytning, hvis ejeren af arealet, ønsker at bruge det til andet formål. Når I lægger nye ledninger, bør (skal) I tinglyse dem, hvis ledningerne krydser andre matrikler. Ledninger, der allerede er placeret, bør I også forsøge at tinglyse ved den nuværende ejer. I skal altid søge om en gravetilladelse. Eksempelvis skal I søge vejmyndighederne, hvis I skal grave i offentlig vej. Foregår gravearbejdet i fremmed mands jord, skal I naturligvis aftale det med ejeren, inden I begynder på gravearbejdet. Og hvis I graver i landbrugsjord, findes der en landsaftale med takster for deklarations-, struktur- og afgrødeerstatning. Ledningsejerregistret (LER) Formålet med LER er at reducere antallet af graveskader på de forsyningsledninger, som er gravet ned i jorden og på havbunden. LER har været i drift siden 2005 og er funderet i Lov om registrering af ledningsejere. LER gør det lettere for entreprenører og andre graveaktører at undersøge et graveområde og skaffe oplysninger om ledninger, inden gravearbejdet går i gang. På den måde er LER med til at reducere risikoen for graveskader på forsyningsledninger og er derved også med til at forbedre samfundets forsyningssikkerhed. Adgang til LER Adgang til LER systemet sker via hjemmesiden: Det kræver en digital medarbejdersignatur at få adgang. Begreber i LER Ledningsejere - interesseområder Ledningsejere skal registrere de arealer, hvor de har ledninger i jorden. I LER kaldes arealerne for interesseområder, og registreringen af et interesseområde kaldes en indberetning. Som ledningsejer skal du indberette dit interesseområde, men det er ikke nødvendigt at indberette ledningernes præcise placering. Et interesseområde skal dog fastlægges med en afstand af mindst 1 meter på begge sider af ledningen. Det er gratis at indberette til LER. Graveaktører - Graveforespørgsel En graveaktør er person, virksomhed eller myndighed, som udfører et erhvervsmæssigt gravearbejde. En grave aktør er for eksempel en entreprenør, kloakmester eller anlægsgartner. Graveaktører skal undersøge, hvem der har ledninger i graveområdet, inden arbejdet går i gang. I LER kaldes dette en graveforespørgsel. Når graveforespørgslen er oprettet, får graveaktøren en kvittering, der viser graveområdet samt en liste over relevante ledningsejere inden for området. Samtidig sender LER en besked til ledningsejerne. Graveaktører skal betale et gebyr for at oprette en forespørgsel. En graveforespørgsel er ikke en gravetilladelse. Gravetilladelser skal altid indhentes hos den relevante vejmyndighed, det vil sige Vejdirektoratet eller den lokale kommunes vejafdeling. Tjenesteyder En tjenesteyder er en virksomhed, der mod betaling indberetter interesseområder eller graveforespørgsler i LER på vegne af en ledningsejer eller graveaktør. Når bruger du en tjenesteyder, skal det registreres i systemet. Danske Vandværker 59

60 Kapitel 17 Ledningsregistrering Er du eller din tjenesteyder ikke registreret, kan du få svært ved at bevise, at dine interesseområder eller dit gravearbejde er blevet registreret i LER. Og så står du dårligt i tilfælde af en graveskade. Samtidig lever du ikke op til LER-reglerne om, at entreprenøren eller bygherren skal fremgå af kvitteringen. Begge parter er forpligtet til at vedligeholde deres registreringer i LER. Hvilke oplysninger er gemt i LER? I LER findes følgende oplysninger: Vandværkets stamdata, der hentes fra CVR registret. Forsyningsart vand. Kontaktperson, som skal modtage forespørgsler. Interesseområde. Der er ingen ledningsdata i LER kun interesseområder. Er der ledningsejere, som ikke er med i LER? Der er enkelte ledningsejere, som ikke er med i LER. Derfor bør du være opmærksom på, om der mangler en ledningsejer - for eksempel et vandværk eller fjernvarmeværk. Politi, Forsvaret, Banedanmark og DSB ønsker på nuværende tidspunkt ikke at være med i LER. Det skal du også være opmærksom på, når du skal grave i nærheden af deres områder. LER kan hverken hjælpe med kontakten til disse instanser eller kontaktadresser. Øvrige ledningsejere herunder vandforsyninger, kan IKKE framelde sig LER. Sådan foregår en graveforespørgsel sådan besvarer du forespørgslen Kontaktpersonen besvarer og vedhæfter ledningsoplysningerne. Vedhæft eventuelt generelle betingelser såsom signaturforklaring og en tidsfrist for, hvor længe ledningsoplysningerne er gyldige. Mailen sendes til entreprenøren. Husk: Der er en svarfrist på maksimalt 5 hverdage. Automatisk besvarelse Flere GIS-løsningsleverandører tilbyder løsninger, der automatisk besvarer graveforespørgslen. Ledningsejeren får tilsendt en kvittering, så du ved, at der er søgt om ledningsoplysninger, og at der derfor sandsynligvis graves i området. Krav til de fremsendte tegninger Indholdet i de ledningsoplysninger, I udleverer, skal være af en kvalitet, så de umiddelbart kan bruges i forbindelse med gravearbejdet (jf. Bekendtgørelse om registrering af ledningsejere). Graveaktøren kan ikke kræve, at oplysningerne leveres med en bestemt præcision, størrelse eller dataformat. Hvad gør man ved akut gravearbejde? Hvis der skal udføres et akut gravearbejde, kan det ske uden en forespørgsel i LER. Men umiddelbart efter, at arbejdet er udført, skal der oprettes en forespørgsel i LER, som oplyser om den periode gravearbejdet er udført i. Angiv altid på forespørgslen, at der er tale om akut gravearbejde. Manuel besvarelse Entreprenøren laver en graveforespørgsel i LER. Forespørgslen kommer via mail til kontaktpersonen på det/de vandværker, som har interesseområder i det forespurgte graveområde. 60 Danske Vandværker

61 Kapitel 18 Vandmålere og tilbagestrømningssikring Vandmålere og tilbagestrømningssikring Her får du en grundig indsigt i forskellige typer af vandmålere. Du får også indsigt i reglerne for kontrol af vandmålere, om regulativets indhold om vandmålere og, hvordan I refunderer vandspild. Du får også viden om tilbagestrømningssikring: Lovgivning, risici og sikringsmetoder bliver gennemgået, så du kan sikre, at vandværket undgår at få vand retur, som har været leveret til forbrugerne. Kurset er en del af den samlede drift- og hygiejneuddannelse Danske Vandværker 61

62 Kapitel 18 Vandmålere Vandmålere Måling af udpumpet mængde vand Det er vigtigt, at I har styr på den mængde vand, I pumper ud til brugerne. Oplysningen om den udpumpede mængde vand bruges til at beregne afgiften på ledningsført vand. På vandværket skal der være vandmålere, der registrerer den mængde vand, I indvinder. Den oplysning skal årligt indberettes til kommunen. Der er intet til hinder for at registrere skyllevandsmængden og så beregne den indvundne mængde som en sum af udpumpet vandmængde og skyllevandsforbruget. Der er ikke krav til kvaliteten af disse vandmålere, ligesom de heller ikke skal kontrolleres, men det er i vandværkets interesse, er der styr på den udpumpede vandmængde. Måling af forbrugt vand Det er et krav, at der er installeret vandmålere på ejendomsniveau hos forbrugerne. Det er et lovkrav, at salg af vand sker gennem en vandmåler. Vandmålere hos forbrugerne skal være EU-godkendte og certificerede, og der skal være en kontrol- eller udskiftningsprocedure, som skal være offentlig tilgængelig for forbrugerne. Normalregulativet I normalregulativet er der beskrevet en række forhold om vandmålere, som vandværket bør være ekstra opmærksomme på. Det anbefales, at I fastsætter en pris for erstatning af vandmålere, som fremgår af takstbladet: 9.9 Ejer er over for vandforsyningen forpligtiget til at erstatte en afregningsmåler, hvis den er bortkommet eller er blevet beskadiget for eksempel ved vold, brand eller frost. Dette gælder ikke ved almindelig slitage Ejer og bruger må ikke foretage indgreb i afregningsmåleren, bryde plomben eller på nogen måde påvirke målerens korrekte funktion. Der må ikke gøres forsøg på optøning af en frossen måler. Udgifter til eftersyn og istandsættelse eller udskiftning af en måler som følge af indgreb jf. ovennævnte afholdes af ejeren. Det anbefales, at vandværket fastsætter en takst, som fremgår af takstbladet. I regulativet er det også beskrevet, hvordan I håndterer vandspild Spild af vand ved mangelfuld lukning af vandhaner eller ved anden uforsvarlig adfærd er ikke tilladt. Rindende vand må ikke bruges til køleformål, medmindre vandforsyningen har givet særlig tilladelse hertil Hvis vandspild, som ovenfor nævnt, foregår fra vandinstallationer før afregningsmåleren, kan vandspildet forlanges betalt af ejendommens ejer ud over det almindelige driftsbidrag. Størrelsen af vandspildet vil i så fald blive fastsat ved vandforsyningens skøn efter forhandling med ejeren. Målerplacering Hvis vandværket har besluttet at placere målerne i målerbrønde, skal det fremgå af regulativet. Hvis ikke det fremgår af regulativet skal der være særlige forhold, der gør sig gældende, før vandværket kan påtvinge et helårshus en målerbrønd, for eksempel at der er afregninger til flere bygninger i jorden. I helårshuse placeres vandmålere umiddelbart efter indføringen i ejendommen. I sommerhuse eller andre steder, hvor der ikke er frostsikret, placeres vandmåler i en målerbrønd. Det er vandværket, der ud fra vandinstallationen bestemmer, hvor vandmåleren skal placeres. Vandmåleren skal være let at aflæse og let at udskifte. Målerinstallation I vandnormen DS439 er der en tegning over vandmålers afstand til andre bygningsdele. 62 Danske Vandværker

63 Før og efter vandmåleren skal der være afspærringshaner og i forbindelse med målerinstallationerne også en kontraventil. Nogle vandmålere kan kun placeres vandret eller lodret det afhænger af typen. Andre målertyper kan både placeres vandret og lodret. Vandværket skal være opmærksom på, om fremtidige vandmålere skal placeres lodret eller vandret. Målerstørrelse Vandmåleren skal kunne måle den vandmængde, som den pågældende forbruger agter at aftage pr. tidsenhed. Til gengæld skal måleren have det lavest mulige startmoment for at kunne måle små vandstrømme, som når et toilet småløber eller drypvandingen til drivhuset. Vandværket bestemmer, hvilken målerstørrelse der skal sidde hos forbrugeren. Tidligere blev en vandmålers størrelse angivet som Qn det vil sige den nominelle vandstrøm pr. time, når måleren fungerer optimalt. Fra den 1. november 2016 skal alle størrelser dog være angivet som Q3 i henhold til en ny MID-godkendelse. Vandet skal i forhold til normalregulativet aftages, så det ikke skaber trykstød. Målerbyggelængde Målere findes i flere indbygningslængder. Historisk set har de mest udbredte været 105 mm til lodrette målere og 190 mm til vandrette målere. Jo større måleren er, jo længere indbygningslængde. Gængse indbygningsmål 105 mm med 1 gevind til lodret montering som vingehjulsmåler. 110 mm med 3/4 gevind størrelse Q3 1, mm med 1 gevind og ligeledes i Q3 1, mm med 1 gevind både som Q3 1,5 og Q3 2, mm med 1 gevind en ældre længde for QN 2,5 vingehjulsmålere. 260 mm med 5/4 eller 11/2 gevind til Q3 3,5 til Q mm med 2 gevind til Q3 10. IP-koder En IP-kode angiver vandmålerens evne til at modstå støv, fugt og vand. IP-koden er en international standard (IEC 60529), der klassificerer i hvilken udstrækning, elektroniske produkter er beskyttet mod skadelig indtrængning af faste partikler (støv) og væsker. Koden består af to bogstaver (IP), der er en forkortelse for Ingress Protection, efterfulgt af to cifre. Det første ciffer angiver graden af beskyttelse mod faste partikler. Det andet ciffer angiver graden af vandtæthed. Det vil sige, at vandmåleren er totalt beskyttet mod indtrængen af støv (6) og mod vandindtrængning, nedsænket i dybt vand i længere tid (maksimal dybde skal angives af producenten) (8). En vandmåler, der sidder i målerbrønd, bør derfor være IP68-godkendt. Målemetoder Vingehjulsmålere Vingehjulsmålere kan være med enkeltstråle eller flerstråle. Det betyder, at vingehjulet, lige som på en vandmølle, får tælleapparatet til at dreje rundt, når hjulet rammes af en vandstrøm. En-strålemålere skal undgås. De er godt nok billige at købe, men de har en tilbøjelighed til at køre for stærkt, når der sætter sig lidt rustskaller eller sten i dysen. Desuden er tryktabet ret stort. En-strålemålere er typisk tørløbere, mens flerstrålemålere er vådløbere. Vådløber betyder, at tællerværket er vandfyldt. Danske Vandværker 63

64 Kapitel 18 Vandmålere Volumenmålere Volumenmålere har et lille kammer, der kører frem og tilbage ligesom et lille målebæger. De klikker lidt, når der er vandforbrug, men de er mere pålidelige end vingehjulsmålere. Der er dog et lille problem med urenheder, for selv om der er en si i vandmåleren, kan der sætte sig partikler der, hvor målerkammeret kører rundt. Enten hyler vandmåleren eller også går den helt i stå, og så er den tilgængelige vandstrøm ret begrænset, og forbrugeren vil opleve det som manglende vandtryk. Ultralydsmålere Ultralydsmålere har ingen bevægelige dele og bliver derfor ikke påvirket af urenheder. De er noget dyrere at købe end vingehjuls- og volumenmålere. De indeholder et batteri, der typisk holder i 16 år. Ultralydsmålere er normalt født til fjernaflæsning og har også en lækageindikation. Induktive målere Induktive målerne har ingen bevægelige dele og ingen restriktioner i målerøret. Dog kræves det, at mediet er elektrisk ledende, og derfor kan målerne ikke anvendes til olier og organiske opløsningsmidler. Magnetiske induktive målere er meget nøjagtige: De måler med en nøjagtighed på ned til 0,25% af den målte værdi. Dog forudsat at de er monteret korrekt efter producentens anvisninger. Registrering af vandmålere Når målerne skiftes, er det vigtigt at få registreret relevante oplysninger til en eventuelt partiinddeling. Overvej også en kvittering til forbrugerne. Eftergivelse af vandspild Vandværket kan eftergive m 3 -prisen og afgiften på ledningsført vand, hvis følgende betingelser er tilstede: Der er tale om et uforskyldt brud på en skjult vandinstallation. Kun private (beboelsesejendomme) kan få refunderet udgiften. Der er en selvrisiko på 300 m 3, som fastsættes af SKAT, ud over det årlige gennemsnitsforbrug. Selvrisikoen er pr. bolig. Det er vandværket, der afgør, om der kan eftergives vandspild, og beslutninger kan ikke ankes. Eksempel på afslag på en ansøgning om eftergivelse Vandværket har i forbindelse med renovering af stikledningen sat en målerbrønd op indenfor skel. I den forbindelse blev forbrugeren oplyst om, at jordledningen var af ældre dato, og at sandsynligheden for brud i den nærmeste fremtid derfor var stor. Forbrugeren blev opfordret til jævnligt at aflæse måleren - for eksempel 1 gang om måneden. I forbindelse med nytårsaflæsningen konstaterer forbrugeren, at der er brud på ledningen og søger om eftergivelse af vandspildet. Ansøgning afvises med den begrundelse, at det ikke er uforskyldt, fordi forsyningen havde informeret om den øgede risiko. Kontrol af vandmålere Alle vandværker skal have et system til kontrol af vandmålere i drift. Det skal sikre, at målernes fejlvisning er under ±4%. Kontrollen af målere skal som hovedregel udføres hvert 6. år. Måleteknisk vejledning Måleteknisk vejledning MV beskriver, hvordan et kontrolsystem for målere i drift kan se ud. Der skal være en kontrol- eller udskiftningsprocedure, som skal være offentlig tilgængelig for forbrugerne. En vandmåler betragtes som retvisende, når den ligger inden for ±4%. Bekendtgørelsen giver fire forskellige bud på, hvordan vandværket løser denne opgave. 64 Danske Vandværker

65 Periodisk udskiftning Alle målere udskiftes efter en 6-årig brugsperiode. Det kan enten gøres ved at dele målerne ind i partier med samme opsætningstid eller ved at lave en oversigt over hver enkelt målers opsætningstidspunkt. Periodisk udskiftning suppleret med statistisk stikprøvekontrol Målerne inddeles i et eller flere partier med ensartede karakteristika med ens driftsbetingelser. Efter 6 års brugstid tages partiet(erne) ned, og der tages en stikprøve, som sendes til kontrolmåling på et akkrediteret laboratorium. Alle målere kasseres. Hvis de kontrollerede målere overholder verifikationsfejlgrænsen på ±2%, kan kommende tilsvarende partier forblive opsat i 12 år. Hvis de kontrollerede målere overholder driftsfejlgrænsen på ±4%, kan kommende tilsvarende partier forblive opsat i 9 år. Hvis de kontrollerede målere ikke overholder driftsfejlgrænsen, bør levetiden for de nye partier være under 6 år. Statistisk stikprøvekontrol Målerne inddeles systematisk i et eller flere partier med ensartede karakteristika med ens driftsbetingelser Efter 6 års brugstid tages en stikprøve fra det enkelte parti ud til kontrolmåling på et akkrediteret laboratorium. Hvis målerne overholder verifikationsfejlgrænsen på ±2%, kan de køre videre i yderligere 6 år. Hvis de overholder driftsfejlgrænsen på ±4%, kan målerpartiet køre videre i yderligere en halv periode altså i 3 år. En vandmåler betragtes som retvisende, når den ligger inden for ±4%. Dobbelt stikprøveplan - Bilag 1 i målerteknisk vejledning Målerne opdeles systematisk i et eller flere partier med ensartede karakteristika med ens driftsbetingelser. Efter 6 års brugstid tages en stikprøve af det enkelte parti, der sendes til kontrolmåling på et akkrediteret laboratorium. Ved en dobbelt stikprøveplan kan partiet godkendes efter den første stikprøve, hvis antallet af afvigende målere er mindre end eller lig med godkendelsestallet for stikprøven. Partiet kan ikke godkendes efter første stikprøve, hvis antallet af målere, der afviger, er større end eller lig med forkastelsestallet for første stikprøve, det vil sige, at den anden stikprøve ikke undersøges. Hvis antallet af afvigende målere ved den første stikprøve er større end godkendelsestallet for den første stikprøve, men mindre end forkastelsestallet for første stikprøve, undersøges anden stikprøve. Partiet kan godkendes, hvis det samlede antal afvigende målere ved første og anden stikprøve er mindre end eller lig med godkendelsestallet for den anden stikprøve. Partiet kan ikke godkendes, hvis det samlede antal afvigende målere ved første og anden stikprøve er lig med eller større end forkastelsestallet for anden stikprøve. Ensartede karakteristika Med ensartede karakteristika menes blandt andet at: Målerne skal have samme måleprincip - for eksempel vingehjulsmålere, magnetisk induktive målere eller ultralydsmålere. Målerne skal have samme størrelse. Målerne skal være opsat indenfor en 2 års periode. Målerne skal være af samme fabrikat og typebetegnelse. Placering i målerbrønd eller opvarmede rum kan også indgå. Om måleren kun kan monteres lodret eller vandret kan også indgå. Danske Vandværker 65

66 Kapitel 18 Væsentligste forskelle mellem målerteknisk vejledning udgave 9 og 10 Flere vandleverandører kan IKKE længere gå sammen om at danne partier. En stikprøve kan ikke længere danne præcedens for tilsvarende søsterpartier. En opsætningsperiode kan blive forkortet, hvis der er andet i måleren, der kræver udskiftning før - for eksempel et batteri eller en typegodkendt kontraventil. Der er indført patronmålere og krav til disse ved stikprøvekontrol. Der er ikke nogen øvre tidsgrænse for, hvor lang tid et parti kan forblive opsat. Det afhænger alene af resultat af stikprøvekontrollerne. Dog må antallet af indskiftede målere maksimalt udgør 16% af den samlede partistørrelse. Forbrugerkontrol af vandmålere En forbruger kan forlange at måleren bliver kontrolleret. Hvis den overholder driftsfejlgrænsen på ±4%, så måler den korrekt, og det er forbrugeren, der betaler alle udgifter til kontrollen. Udgiften ligger typisk på kr. hos det akkrediterede laboratorium. Dertil kommer udgifter til en ny måler, udskiftning af måleren og forsendelse. Det kan hurtigt løbe op i kr. Myndighedskontrol af vandmålere Sikkerhedsstyrelsen holder øje med, om vandværkerne lever op til reglerne og kontrolproceduren. 66 Danske Vandværker

67 Kapitel 19 Tilbagestrømning Tilbagestrømning Tilbagestrømningssikring betyder, at drikkevandet sikres mod forurening ved tilbagestrømning. Den forurening af drikkevandet, som skete på Køge-egnen i 2007, kunne have været undgået, hvis der havde været monteret korrekt tilbagestrømningssikring. Vandværkets ledningsnet blev forurenet med teknisk vand (renset spildevand) fra det lokale renseanlæg. I alt blev 224 personer syge hvilket svarer til 2/3 af beboerne i det berørte område. Forureningen medførte øget fokus på tilbagestrømningssikring. Risici for tilbagestrømning I forskellige sammenhænge er der risiko for tilbagestrømning, blandt andet: I parcelhuset: Fra en varmtvandsbeholder, fra haveslangen, der ligger i et badebassin, fra baljer eller vandpytter. I lystbådehavnen. I landbrug: Fra drikkekar, fra marksprøjter, hvis der tappes vand direkte fra vandhane. I institutioner og vaskerier: Fra vaskemaskiner, opvaskemaskiner og fra køkkener. Fra rensningsanlæg. Ved tapning fra brandstander. Lovgivning og retningslinjer I 2008 blev EN1717 skrevet ind i Bygningsreglementet (BR). Det betyder, at der skal sikres ud fra medium kategori. For at præcisere blev Rørcenteranvisning nr. 015 i 2009 udarbejdet af Erhvervs- og Byggestyrelsen i samarbejde med blandt andre repræsentanter fra vandforsyninger, Danske Vandværker, DANVA, offentlige instanser og erhvervslivet. Og i 2010 blev Rørcenteranvisning nr. 015 skrevet ind i Bygningsreglementet. Mindstekravet til en installation hos forbrugerne er beskrevet i BR stk. 3. Til sikring af vandforsyningsanlægget imod forurening, der strømmer tilbage i drikkevandsinstallation, skal der monteres en tilbagestrømningssikring på fordelingsledningen efter jordledningens indføring i ejendommen og inden afgrening til anden ledning. BR , stk. 3 og 4: I drikkevandsinstallationer afpasses foranstaltninger til sikring mod tilbagestrømning af behandlet vand efter det behandlede vands sundhedsfarlighed og installationernes art og brug. Der henvises til DS/EN 1717, Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer. Der henvises til Rørcenter-anvisning 015, Tilbagestrømningssikring af vandforsyningssystemer. Rørcenteranvisning 015 kræver, at en helt ny installation eller ved væsentlige ændringer af en eksisterende skal leve op til nybygningskrav i følgende tilfælde: Ændring af et procesanlæg i industri. Ændring i brug af drikkevand til brug af sekundavand i industriprocesser. Omlægning af hele eller dele af en installation. Flytning, ændring eller ombytning af en målerinstallation. Etablering af et regnvandsanlæg. Ændring eller ny brug af en bygning. Opførelse af tilbygning med vandinstallationer. Installation af en enkeltkomponent, der er i en mediumkategori ud over almindeligt husholdningsbrug. Omlægning eller flytning af jordledning. Udskiftning af varmtvandsbeholder, hvor der samtidig sker en ændring af eksisterende installation. Danske Vandværker 67

68 Kapitel 19 Tilbagestrømning Rørcenteranvisning 015 Medium kategori udtrykker forurening eller risikoens art. Kategori Forureningens eller risikoens art 1 Ikke forurenet. 2 Ikke medfører menneskelig sundhedsmæssig risiko. 3 Medfører nogen menneskelig sundhedsmæssig risiko. Minimumskrav: En ikke kontrollerbar rørafbryder. Anvendes blandt andet ved industrimaskiner og varmeanlæg med mulighed for efterfyldning af spædevand. 4 Medfører menneskelig sundhedsmæssig risiko for eksempel gift og kræftfremkaldende stoffer. Minimumskrav. En kontrollerbar rørafbryder. Anvendes blandt andet til byggevand, landbrug, kemisk industri, før regnvand- og køleanlæg. 5 Som følge af mikrobiologi eller virus medfører menneskelig sundhedsmæssig risiko. Minimumskrav: Frit luftgab. Anvendes blandt andet i landbrug og stald og dyrehold i anlæg med fækalieholdige væsker (typisk rensningsanlæg). Forskellen på kategori 3 og 4: LD50 = 200mg/kg legemsvægt. LD står for Lethal Dose. LD50 er mængden af et stof, som medfører dødsfald for 50 ud af 100 forsøgsdyr i løbet af 15 dage, når mængden indtages på én gang gennem munden. I praksis bruges kun sikring i mediumkategori Danske Vandværker

69 Sikringsmetoder Mediumkategori Sikringsmetode AA Frit luftgab AB AC Luftgab med ikke-cirkulært overløb (frit) Luftgab med dykket indløb og luftindtag samt overløb AD Luftgab med injektor AF Luftgab med cirkulært overløb (begrænset) AG Luftgab med overløb testet med vakuumprøvning BA Tilbagestrømningssikring med kontrollerbare trykzoner CA Tilbagestrømningssikring med forskellige ikke-kontrollerbare trykzoner DA Lavtryksvakuumventil DB Rørafbryder med bevægeligt element for tilgang af luft DC Rørafbryder med permanent adgang for luft EA Kontrollerbar kontraventil EB Ikke-kontrollerbar kontraventil Kun i visse beboelsesejendomme EC Kontrollerbar dobbelt kontraventil ED Ikke-kontrollerbar dobbelt kontraventil Kun i visse beboelsesejendomme GA Mekanisk afbryder, direkte aktiveret GB Mekanisk afbryder, hydraulisk aktiveret HA Slangekobling med tilbagestrømningssikring HB Bruseslangekobling med vakuumventil HC Automatisk omstiller Kun i visse beboelsesejendomme HD Slangekobling med kombineret vakuumventil og kontraventil LA Højtryksvakuumventil (åbner under vakuum) LB Højtryksvakuumventil kombineret med en kontraventil monteret nedstrøms Generelle bemærkninger: Sikringer med adgang til luften bør ikke installeres, hvor der er risiko for oversvømmelse (f.eks. AA, BA, CA, GA, GB) Metoden dækker risikoen Metoden dækker kun risikoen, hvis p atm dækker ikke risikoen er ikke anvendelig Danske Vandværker 69

70 Kapitel 19 Tilbagestrømning Kontrollerbar kontraventil Type EA Sikringsmetode til mediumkategori 1 Kontraventil Type EB Typiske sikringsmetoder, der opfylder kravene til mediumkategori 1. Typisk sikringsmetode, der opfylder kravene til mediumkategori 2 Kontrolmetode: Luk vandtilførslen, åbn proppen, tjek om det vandtryk, der er opbygget i installationen bliver der (der må ikke komme vand), og om kontraventilen er tæt. Sikringsmetode for mediumkategori 3 og 4 TBS ventil Type BA Typisk sikringsmetode til mediumkategori 3 og 4. Sikringsmetode for mediumkategori 5 Luftgab type AA Eksempler på luftgab. Vandet pumpes op i en separat beholder med overløbssikring og derfra videre til forbrug. Der skal være en permanent afstand mellem vandtilførslens udløb og opsamlingskar, så afspærring ikke er mulig 70 Danske Vandværker

71 Eksempel på sikringsmetode Mediumkategori 1 Forudsætning Simple installationer, hvor indvendig undersøgelse er mulig og sikkerheden er tilstrækkelig. Findes i forbindelse med Drikkevand, der opfylder drikkevandsbekendtgørelsen. Det kan være vand fra et vandværk eller fra en privat boring, der er underlagt kontrol. Vand under højt tryk. Sikres med Kontraventil type EB OBS Kontraventil bør udskiftes efter 10 år. Mediumkategori 2 Forudsætning Parcelhusinstallationer med varmtvandsanlæg, hvor de enkelte installationspunkter ikke kan kontrolleres. Enkelte installationspunkter, der skal sikres separat med en højere sikringstype. Findes i forbindelse med Varmtvandsinstallationer. Vandvarmere, hvor andet ikke er specificeret i en frivillig VA-godkendelse. Slagterforretninger, cafeterier, hotelkøkkener og andre storkøkkener. Virksomheder, der blander vandet med næringsmidler (suppe, juice, syltetøj eller alkohol). Brandslukningsanlæg (slangevinder). Sprinkleranlæg tilsluttet et vandværk. Tapventil ved håndbruser ved en håndvask, køkkenvask og bad. Tilslutning til centralvarmeanlæg, hvor der ikke er inhibitorer i centralvarmevandet. Blødgøringsanlæg (afkarbonatiseringsanlæg) til teknisk brug. Kulfiltre og mekaniske filtre til teknisk brug. Vandbehandlingsanlæg til omvendt osmose. Drikkevandskølere (krav kan være specificerede i en frivillig VA-godkendelse). Andet Sterilt vand, demineraliseret vand, ismaskiner. Vandkølede airconditionsystemer. Drikkevandsbeholdere uden tilsætning af ingredienser. Sikres med Kontrollerbar kontraventil type EA. OBS Almindelig kontraventil af type EB kan bruges, hvis hver enkelt installationspunkt er tilstrækkeligt sikret, og hvis indvendig undersøgelse er mulig. Kontraventil type EB bør udskiftes efter 10 år. Placering I mindre husholdninger, hvor det er muligt at undersøge installationen og de enkelte tapsteder er forsvarligt sikret, kan kontraventilen placeres i vandmåleren. I større husholdninger og erhverv, hvor det er muligt at undersøge installationen og de enkelte tapsteder er forsvarligt sikret, kan der placeres en kontrollerbar kontraventil. Mediumkategori 3 Findes i forbindelse med Deminiraliseringsanlæg til teknisk brug. Doseringsapparat (tilbagestrømningssikring kan være indbygget i apparat). Fjernvarmecentraler. Tilslutning til centralvarmeanlæg, hvor der er inhibitorer eller kemiske stoffer i centralvarmevandet. Befugtningsanlæg til konvektionsovn. Industriopvaskemaskine med indbygget blødgøringsanlæg. Højtryksrenser med rengørings- og desinfektionsanlæg. Danske Vandværker 71

72 Kapitel 19 Tilbagestrømning Apparater Varmt vand. Brus og bad i boliger. Vaskemaskiner (ikke i forbindelse med sundhedspersonale) for eksempel i sygeplejeboliger. Vaske- og opvaskemaskiner i boliger, kontorer og frisørsaloner. Vand i wc-cisterner. Vaske i frisørsaloner. Udvendig vandhane i bolig med håndholdt vandslange. Drikkevandsbeholdere med tilsætning af ingredienser. Haner med tilsluttet slange i husholdning (bortset fra vask, bidet og toilet). Industrielt eller privat vandingsanlæg med sprinkler placeret 150 mm over jordoverfladen. Andet Skylning af nye rørsystemer, før de tages i brug. Sundhed og sygehus Hjemmedialyseapparater. Opvaskemaskiner i beskyttede boliger. Handel og industri Skyllevand til frugt og grønsager (catering). Skyllevand og kogegrej. Fremkaldemaskiner (uden blanding af fremkaldevæske). Sodavandsmaskiner (kulsyretilsætning). Campingpladser med tilslutning til individuelle campingvogne. Campingpladser med midlertidig tilslutning til campingvogne. Landbrug og gartneri Midlertidige landbrugsudstillinger eller festivalpladser. Mediumkategori 3 og 4 Findes i forbindelse med Kemiske industrier (se liste over kemikalier og kategorier). Laboratorier, dog ikke med mikrobiologiske materialer. Medicinalvirksomheder og galvaniseringsvirksomheder. Installationer i forbindelse med svømmebade (kemikaliedosering). Industri installationer, hvor der doseres kemikalier til processer. Samlet sikring af industrikøkkener og storkøkkener i institutioner. Enkeltkomponenter kan eventuelt sikres hver for sig. Nedgravede havevandingssystemer. Industri og handel Fremkaldemaskiner (med blanding af fremkaldevæske). Industrivaskemaskiner og -opvaskemaskiner. Laboratorier i skoler inklusiv stinkskabe. Landbrug og gartneri Gartnerier den del, der doserer kemikalier og gødning. Permeable ledningsmaterialer i private arealer. Mediumkategori 5 Findes i forbindelse med Installationer i forbindelse med rensningsanlæg. Installationer i pumpebrønde for spildevand. Installationer i forbindelse med spare- eller regnvandsbassiner. Virksomheder med mikrobiologiske processer. Landbrug: Avls- og driftsbygninger, hvis installationerne ikke kan verificeres til en lavere kategori. Installationer, hvor der er mulighed for at tilbagestrømning af væsker med biologiske materiale. Laboratorier, der arbejder med biologisk og mikrobiologisk materiale. Komponenter, der bruges til skylning og desinficering af komponenter, der indeholder urin og fæces for eksempel en bækkenskyller. Luftgab kan være indbygget i komponenten. Kartoffelskrællemaskine (luftgab er normalt indbygget i maskinen). 72 Danske Vandværker

73 Bilvaskeanlæg. Anlæg, hvor regnvand anvendes til tøjvask og WC-skyl (Rørcenteranvisning 003). Sprinkleranlæg med vandreservoir. Rideskoler og hestestutterier. Stalde og områder med dyrehold. Gartnerier med nedgravede vandingssystemer. Andet Vand fra svømmebade. Anlæg med genbrug af gråt spildevand. Alle former for opdæmmet vand (å, kær, sø). Anlæg med en alternativ vandforsyning. Renseanlæg til spildevand både renset og urenset spildevand. Spildevandsslam, spildevandspumpestationer, kloakledninger til regn- og spildevand. Tømning af tanke med toiletvand for eksempel fra tog, lystbåd, campingvogn, toiletskure og tankskibe. Apparat Vand i husholdning: Badevand, vand i wc-skåle, vand til tøjvask. Haner med tilsluttet slange i husholdning over vask, bidet, toilet. Sundhed og sygehus Tandlægeudstyr. Obduktionsrum på hospitaler og medicinsk byggeri. Udstyr i ligkapeller og begravelse, bækkenvaskere. Operationsstuer på hospitaler, medicinsk eller dentalt udstyr med dykket tilløb. Vaskemaskiner i forbindelse med sundhedspersonale, opvaskemaskiner på plejehjem. Vand, der indeholder antibiotika, pathologiske laboratorier. Klinikker, der foretager colon behandling (tarmskylning). Industri og handel Anlæg til håndtering, blanding og fremstilling af kemiske og mikrobiologiske produkter. Produktion og transport af olie og gas. Bilvaskeanlæg med recirkulering af vand. Behandling af radioaktivt materiale. Galvanisering og affedtning. Laboratorier i industri og på universiteter. Haner med tilsluttede slanger i laboratorier (bortset fra skolelaboratorier). Vand i kontakt med kød. Udstyr i slagterier. Skyllevand til frugt, grønsager (catering) samt forvaske- og opvaskevand. Forvaske- og opvaskevand samt kogegrej. Landbrug og gartneri Permeable ledningsmaterialer i offentlige arealer. Vandingsvand til husdyr. Opsamling af vand til landbrugsmæssigt brug. Vask af grøntsager. Nedgravede vandingssystemer til gartnerier. Vand, der indeholder gødning, ukrudtsmidler og insektmidler. Drikkehaner og -trug. Vaskemaskiner i dyreinternater med hunde og katte. Haner med tilsluttede slanger i dyrekenneler. Ansvar Det er til enhver tid ejerens ansvar, at installationen lever op til lovens krav. VVS-installatører skal følge bygningsreglementet og vandforsyningslovgivningens krav samt eventuelle krav fra vandværkets side. En VVS-installatør, der opdager forhold, der er sundhedsskadelige eller kan skade ledningsnettet, har pligt til at informere ejeren og vandværket. Vandværket bør være meget proaktivt, fordi det er i dets interesse at beskytte vandet, og vandværket er en central part, der systematisk kan sikre mod forurening. Danske Vandværker 73

74 Kapitel 19 Tilbagestrømning Vedligeholdelse De forskellige typer af tilbagestrømningssikring har hver deres anbefaling i forhold til tilsyn og vedligeholdelse. Se tabellen her. Komponent Reference til DS standard Anbefalet tilsyn Anbefalet vedligeholdelse Frit luftgab AA EN Hver 6. måned Hver 6. måned Luftgab med overløb testet med Vakuumprøvning AG EN En gang om året En gang om året Tilbagestrømningssikring med kontrollerbare trykzoner BA Tilbagestrømningssikring med forskellige ikke-kontrollerbare trykzoner CA EN Hvert 6. måned En gang om året EN Hvert 6. måned En gang om året Lavtryksvakuumventil DA EN En gang om året En gang om året Lavtryksvakuumventil, åbner under vakuum LA Mekaniske afbryder, direkte aktiveret GA Kontrollerbar kontraventil EA Ikke-kontrollerbar kontraventil EB Slangekobling med kombineret vakuumventil og kontraventil (HD) EN En gang om året En gang om året EN Hver 6. måned En gang om året EN En gang om året En gang om året EN En gang om året Udskift hvert 10. år EN En gang om året En gang om året Sådan informerer du forbrugerne om tilbagestrømningssikring Forbrugere, der er i mediumkategori 3-5 bør informeres direkte om tilbagestrømningssikringsreglerne. Følg denne tjekliste: Kortlæg ejendommes installationer, som er i mediumkategori 3-5. Brug eventuelt Danske Vandværks brevskabelon om kategorisering af problemet. Vurder om tilbagestrømningssikringen er korrekt monteret. Forlang, at ejeren dokumenterer, hvordan den fremtidige kontrol og vedligeholdelse skal foregå. Dokumentationen skal underskrives af en autoriseret vvs-installatør. Hvis tilbagestrømningssikring ikke er den rigtige type eller monteret korrekt, skal I bede ejerne om, at bringe installationen i orden. Arbejdet skal udføres at autoriseret VVS-installatør, som skal dokumentere arbejdet. Hvis vandinstallationen udgør en akut risiko for forurening skal I lukke for vandet / stikledningen. Informer kommunen, der som tilsynsmyndighed skal reagere ved ulovlige installationer eller mistanke herom. På danskevv.dk kan I hente brevskabeloner og yderlige information. 74 Danske Vandværker

75 Kapitel 20 Vandkvalitet Vandkvalitet Her får du indsigt i de centrale regler og love om vandkvalitet og kontrol af vandkvalitet. Du får viden, så du kan sikre og kontrollere vandkvaliteten, blandt andet: Krav til vandets kvalitet? Hvilke analysepakker findes. Det vil sige, hvad skal der analyseres for og hvor? Hvem fører kontrol med vandets kvalitet og de tekniske anlæg? Hvem skal informeres, når vandkvalitetskravene ikke kan overholdes? Kurset er en del af den samlede drift- og hygiejneuddannelse Danske Vandværker 75

76 Kapitel 20 Vandkvalitet Vandkvalitet Lovgivning om vandkvalitet og kontrol af vandkvalitet Danmark er medlem af EU og skal følge EU s drikkevandsdirektiv. Direktivet er udmøntet i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Her er der fastsat krav til vandkvaliteten og minimumskrav til de analyser, som skal foretages. Der er også fastsat krav om, at laboratorierne, som udfører prøvetagning og analyse, skal være akkrediterede, og laboratorierne skal leve op til kravene i Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger. Bekendtgørelserne og vejledningerne er udarbejdet i Naturstyrelsen under Miljøministeriet og bliver jævnligt revideret. EU s drikkevandsdirektiv Drikkevandsdirektivet fra 1998 gælder kun et mindre antal parametre, fordi direktivet har indbygget subsidiaritetsprincippet. Det kan oversættes til mindste fællesnævner og betyder i praksis, at EU kun regulerer de parametre, som er et fælles problem i hele EU. Direktivet ændres løbende, og der kommer tilføjelser, der har betydning for drikkevand eksempelvis EU s Vandrammedirektiv, som efterfølgende skal implementeres i den danske lovgivning. Danmark implementerer direktivet i Drikkevandsbekendtgørelsen, hvor de parametre, som gør sig gældende for dansk drikkevand og drikkevandsforsyning, er taget med. Drikkevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelsen regulerer kun drikkevandskvaliteten. Det vil sige, at den ikke omfatter kvaliteten af råvand. Grænseværdierne for drikkevand er i Danmark fastsat efter forsigtighedsprincippet, og så det er ikke nødvendigt at rense vandet. Sammenlignet er grænseværdier for forskellige stoffer i fødevarer, der er fastsat efter en sundhedsmæssig vurdering. I EU som helhed er grænseværdierne for drikkevand også fastsat ud fra sundhedsmæssige hensyn. De angivne parametre i bekendtgørelsen er medtaget, fordi de kan medføre: Sundhedsmæssige effekter. Hygiejniske effekter. Æstetiske problemer. For stor opløsning af andre stoffer med sundhedsmæssig effekt eller tæring. Forureningsparametre (uønskede). Desuden er det fastlagt, hvor ofte de forskellige parametre som minimum skal analyseres, og hvor analysen skal udtages. Tre vigtige vejledninger til drikkevandsbekendtgørelsen Der er tre vejledninger til drikkevandsbekendtgørelsen: 1) Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. 2) Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg. 3) Håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre ( i daglig tale Kogevejledningen ). Vejledning om vandkvalitet Formålet med denne vejledning er at støtte og vejlede kommuner, laboratorier og vandværker samt styrke forbrugeres forståelse for de regler, der gælder for drikke vandskontrollen i Danmark. Vejledning om teknisk tilsyn Denne vejledning uddyber kommunens tilsynsopgave, og den er derfor god at kende. Især som forberedelse til kommunens tekniske tilsyn, fordi den indeholder uddybende information og betragtninger om vandkvalitet og den tekniske installation. 76 Danske Vandværker

77 Kogevejledningen Næsten alle vandværker oplever på et eller andet tidspunkt, at de mikrobiologiske parametre er overskredet. Når det sker, skal kommunens tilsyn følge op på dette og i samarbejde med embedslæge, beredskab og vandværket sørge for, at ingen bliver syge af vandet. I vejledningen Håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre er tilsynets opgave og forskellige reaktioner i forhold til den mikrobiologiske overskridelse udførligt beskrevet. Bemærk også, at hvis det vurderes, at vandet er sundhedsfarligt, så bør det koges, og der skal udstedes en Kogeanbefaling - ikke et kogepåbud. Vejledningen indeholder uddybende information om de mikrobiologiske parametre, og i skemaer angives de forskellige reaktioner i forhold til den mikrobiologiske overskridelse af drikkevandsparametrene. Kvalitetskrav til miljømålinger Analyselaboratorierne er også underlagt krav til analyse kvaliteten. Laboratorierne skal være akkrediterede, hvilket DANAK (Den Danske Akkrediteringsfond) føre tilsyn og kontrol med. Når der indføres nye stoffer i drikkevandsbekendtgørelsen, bliver der også stillet krav til analysekvaliteten af disse stoffer hos laboratorierne. Kvalitetskrav til vandets kvalitet I Drikkevandsbekendtgørelsens er både maksimum- og minimumskrav fastlagt i forhold til en række parametre i drikkevandet. Der er også fastlagt krav forskellige steder i forsyningsanlægget eksempelvis ved afgang vandværk, indgang ejendom og forbrugers taphane. Det er vandværkets ansvar, at drikkevandet overholder kvalitetskravene, når det leveres til ejendommen (Indgang ejendom). Herfra har ejendommens ejer ansvaret for, at kvaliteten af drikkevandet fortsat er overholdt, når vandet tappes af hanen til drikkevand. Der er ikke kvalitetskrav til råvandet. Kvalitetskravene starter først, når vandet pumpes ud til forbrugerne (afgang vandværk). De forskellige stoffer er gennemgået i artiklen Sådan læses en vandanalyse, som findes på Kvalitetskravene kan inddeles i fem kategorier: Sundhedsmæssige effekter Stofferne har en kendt indvirkning på vores sundhed, som regel en negativ eller giftig effekt. Kvalitetskravene er fastlagt i forhold til en livslang indtagelse og ud fra laveste fællesnævner, så syge og svækkede mennesker altid skal kunne tåle at drikke vand. Derfor er kravene rimeligt konservative. Værdierne er primært baseret på WHO s Guidelines for Drinking Water Quality. Sundhedsskadelige stoffer kan for eksempel være tungmetaller såsom arsen, kemikalier såsom klorerede opløsningsmidler eller ioner såsom ammonium. Hygiejniske effekter Coliforme bakterier (almindelige jordbakterier) og E. coli (fækale colibakterier) må ikke findes i drikkevandet, og der skal altid reageres på dette. Når der findes coliforme bakterier og E.coli i vandet, så er der typisk også en række andre bakterier og vira, som der ikke kan måles for. Kimtal 22 C og 37 C er et udtryk for naturligt forekomne bakterier i drikkevandet. Bemærk at grænseværdierne for kimtal 22 C og 37 C er væsentligt lavere ved afgang vandværk end på ledningsnettet. Dette skyldes, at bakterier kan vokse undervejs ude på ledningsnettet eller evt. frigives fra biofilmen i forsyningsledningerne. Overskridelse af grænseværdierne kan skyldes fejl på forsyningsanlægget, men overskridelserne kan også være tegn på en uhensigtsmæssig rørføring i nærheden af prøvetagningsstedet. Grænseværdierne fremgår altid af analyserapporten. Danske Vandværker 77

78 Kapitel 20 Vandkvalitet Æstetiske problemer Bakterier kan udskille stoffer, som kan være ildelugtende specielt under vækstbetingelser uden ilt. Derfor skal der være minimum være 5 mg/l ilt ved indgang til ejendommen (ikke afgang vandværk). Vandets kvalitet vurderes også ud fra farve, lugt, smag og turbiditet (uklarhed). Eksempelvis kan gulligt vand skyldes NVOC eller jern, sort eller olieagtigt vand kan skyldes mangan. Smagen påvirkes blandt andet af det totale indhold af natrium og klorid, men naturligvis kan desinfektionsmidler også påvirke smagen. Andre stoffer med sundhedsmæssig effekt eller tæring PH-værdien er også en faktor. Eksempelvis kan en lav ph (sur) påvirke installationer af kobber eller jern negativt. En høj ph (basisk) kan øge kalkudfældningen i forsyningsledningerne. En tommelfingerregel for ph: Når ph stiger mere end 0,5 fra afgang værk til målinger på ledningsnettet, vil det medføre betydelige kalkudfældninger i forsyningsledningerne. Den vejledende minimumsværdi for bikarbonat er 100 mg/l. Bikarbonat balancen har en ph-stabiliserende effekt, men høje bikarbonat-, klorid- og sulfatindhold virker tærende på metaller. Organiske mikroforureninger Forureninger af grundvandet med pesticider og kemikalier skal undgås. Politisk er der fastsat grænseværdier for pesticider. De er i sin tid fastsat ud fra laboratoriernes analyseevne. Hvis det kunne måles, så var der for meget. Laboratoriernes målemetoder har udviklet sig, og i dag kan meget lave koncentrationer måles. Der er generelt lave grænseværdier for kemikalier i drikkevandet. Kontrol af vandets kvalitet Omfang, antal og hyppighed af kontrollen af vandets kvalitet er for hvert enkelt vandforsyningsanlæg fastlagt ud fra udpumpet vandmængde og kendskabet til mulige eller påviste forureningskilder i indvindingsoplandet. Omfanget til analyser er fordelt i analysepakker på henholdsvis boring, afgang værk og ledningsnet. Disse steder er et minimumskrav, men vandværket afgør selv, hvorvidt der skal foretages hyppigere kontrol. Hertil kommer eventuelle krav i forbindelse med indvindingstilladelser og tilladelser til videregående vandbehandling. Analysepakker Boringskontrol udtages på hver enkelt boring. Frekvensen varierer fra hvert 3. år til 5. år og omfatter som minimum alle naturligt forekommende parametre og pesticider. Boringskontrollen bruges til at overvåge ændringer af råvandskvaliteten i forhold til vandværkets dimensionering af vandbehandlingkapacitet og til en generel overvågning af grundvandet. Normal kontrol udtages på afgang vandværk. Frekvensen varierer fra hvert 2. år til 1 gang årligt (vandværker over 1,5 mio. m 3 har hyppigere frekvens). En normal kontrol er en sammensætning af driftskontrol eller tilstandskontrol, hvor vandværkets evne til at behandle vandet belyses. Desuden analyseres nogle forureningsparametre samt naturligvis de mikrobiologiske parametre. Udvidet kontrol udtages på afgang vandværk. Frekvensen varierer fra hvert 2. år til 1 gang om året. Den udvidede kontrol indeholder alle naturligt forekommende parametre inklusiv metan og svovlbrinte, hvis disse er påvist i boringskontrollen. Den udvidede kontrol omfatter også ændringer i sammensætningen af råvandet, vandbehandlingen og forureningsparametre samt naturligvis de mikrobiologiske parametre. 78 Danske Vandværker

79 Organiske mikroforureninger udtages på afgang vandværk (som regel sammen med enten en normal eller udvidet kontrol). Frekvensen varierer fra hvert 2. år til 2 gange årligt (værker over 1,5 mill. m 3 har hyppigere frekvens). Kontrollen omfatter som minimum et obligatorisk antal pesticider og nedbrydningsprodukter. Ud fra kendskab til indvindingsoplandets arealanvendelse og mulige forureningskilder tilpasses de øvrige parametre såsom flere eller færre pesticider og kemikalier såsom organiske klorforbindelser og olieprodukter. Det er tilsynets opgave at fastlægge disse i analyseprogrammet. Vandværkets lokalkendskab til indvindingsoplandet kan naturligvis også medvirke til at øge eller mindske omfanget af kontrollen for organiske mikroforureninger. Det er muligt at søge om nedsat hyppighed. Begrænset kontrol udtages på ledningsnettet (indgang til ejendom). Frekvensen varierer fra hvert 2. år for de mindste vandværker til mange om året for store vandværker. Kontrollen omfatter variable parametre blandt andet ph og ilt samt naturligvis de mikrobiologiske parametre. Men også nitrit ved forhøjet værdi af ammonium på afgang værk og aluminium, hvis dette anvendes i vandbehandlingen. Det er muligt at søge om nedsat hyppighed. Uorganiske sporstoffer udtages på ledningsnettet ved indgang til ejendom, men kan udtages på afgang værk. Frekvensen varierer fra hvert 2. år til 1 gang årligt. Kontrollen omfatter som minimum arsen, bor, nikkel og kobolt. Desuden skal der analyseres for strontium, såfremt der indvindes fra skrivekridt eller aluminium, ellerhvis grundvandets ph er mindre end 6. Det er som udgangspunkt tilsynet, som skal fastsætte dette i analyseprogrammet, men oplysninger om hver enkelt boring er tilgængelig på Jupiter, og det kan oplyses til analyselaboratoriet, hvorvidt der skal analyseres for strontium eller aluminium. Værker over m 3 pr. år skal kontrollere for yderligere ni sporstoffer, herunder kviksølv. Det er muligt at søge om nedsat hyppighed. På nationalt plan kontrolleres for radioaktivitetsindikatorer, dog skal disse inkluderes, hvis der er risiko for radioaktivitet for eksempel på Bornholm. Hvor ofte skal der analyseres Det afhænger af vandforsyningens distribuerede vandmængde, hvor ofte der som minimum skal laves analyser. Enkelte kommuner har i tidernes løb fortolket dette som den oppumpede vandmængde, hvilket ikke er korrekt. Hvis en vandforsyning har flere værker med fælles ledningsnet, fastlægges antallet og hyppigheden af kontroller efter den udpumpede vandmængde for det enkelte værk og på ledningsnettet efter den samlede distribuerede vandmængde. Der findes særlige analyseprogrammer til vandværker, der producerer under m 3, fordi de ikke er omfattet af analysehyppighederne i drikkevandsbekendtgørelsen. Andre undersøgelser Omfanget af analyse bør altid afspejle det enkelte vandværkes driftstilstand og udfordringer. Vandværker med udfordringer i vandbehandlingen bør udføre flere analyser for eksempel driftskontroller, som ikke skal indberettes, så længe der ikke er overskridelser. Kystnære vandværker har muligvis behov for at følge ændringer i grundvandsmagasinet hyppigere end den regelmæssige boringskontrol. Der kan for eksempel være årstidsvariationer, som ikke bliver afspejlet i boringskontroller, som udtages hvert 4. år. Der bør også tages prøver hyppigt, hvis der er konstateret forurening med kemikalier. Vandværker, der har tilladelse til at benytte udvidet vandbehandling for eksempel kulfiltre, skal typisk som minimum også overvåge, hvor effektiv vandbehandlingen er. En tilladelse til at bruge UV kræver typisk en hyppigere kontrol af de mikrobiologiske parametre både før og efter UV. Hvis vandværket har et meget forgrenet ledningsnet, kan det også være nødvendigt at foretage flere analyser end ellers. Endelig kan kommunen kræve, at der foretages ekstra analyser. Danske Vandværker 79

80 Kapitel 20 Vandkvalitet Underretning og indberetning Laboratorierne Analyselaboratorierne har pligt til at indberette til kommunerne gennem fællesdatabasen Jupiter. Det gælder de analyser, der udføres med afsæt i drikkevandsbekendtgørelsen og de analyser, som kommunens analyseprogram kræver. Desuden skal analyselaboratorierne underrette en kommune senest samme arbejdsdag, hvis de mikrobiologiske parametre på drikkevandet er overskredet. Det gælder, uanset om prøven er udtaget som del af den regelmæssige kontrol eller som en ekstra kontrol. Hvis vandværket udfører egenkontrol af de mikrobiologiske parametre og konstaterer en overskridelse af kvalitetskravene, skal kommunen også underrettes. Øvrige analyser skal ikke indberettes, men kommunen skal underrettes, hvis kvalitetskravene er overskredet, uanset om det er ved egenkontrol eller hos analyselaboratorierne. Vandværket Vandværket har altid pligt til at indberette overskridelser af kvalitetskravene. Det gælder uanset om analyserne er foretaget på et laboratorium eller som et led i vandværkets egenkontrol. I forbindelse med ledningsbrud og dårlig hygiejne i forbindelse med reparationsarbejdet kan E.coli trænge ind. Når der er konstateret E.coli, udstedes der normalt kogeanbefaling. Når fejlen er lokaliseret og rettet, skal forureningen skylles ud eventuelt suppleret med desinfektion. Påvisning af coliforme Coliforme baktier kan trænge ind i rentvandstank eller boringer via overfladevand, eller på grund af defekte pakninger i udendørs rentvandstanke, så der for eksempel kan trænge snegle ind. Men hvis der kan måles coliforme bakterier på 20 eller mere, udstedes der normalt kogeanbefaling. Når fejlen er lokaliseret og rettet, skal forureningen skylles ud eventuelt suppleret med desinfektion. Forhøjet kimtal I vandværkets filtre findes naturligt en mængde forskellige bakterier, som sørger for at omsætte ammonium, nitrit, jern og mangan. Hvis filtrene skylles kraftigt eller ved hyppig skylning, kan det medføre forhøjet kimtal i rentvandstanken. Det er en god ide, at vandværket aftaler med analyselaboratoriet, hvem der underretter kommunen eller indberetter til Jupiter, når der foretages ekstraanalyser eller driftskontrol. Utilfredsstillende vandkvalitet Både på vandværket og i ledningsnettet kan kravene til vandkvaliteten blive overskredet. Risikovurderingen, som vandværket foretager i forbindelse med kvalitetssikringen af vandværket, bør også omfatte en vurdering af hændelser, som kan give en utilfredsstillende vandkvalitet. Eksempler på problemer, årsag og forslag til deres løsning: Bakteriologisk forurening Påvisning af E. coli E.coli stammer fra fækalier og spildevand og må ikke være i vandet. Overfladevand kan trænge ind gennem utætte rentvandstanke, bygningskonstruktion, boringer eller råvandsledninger. Forhøjede kimtal som følge af dansemyg på filtre 80 Danske Vandværker

81 Utilstrækkelig beluftning af råvand med metan og svovlbrinte kan også medføre forhøjet kimtal på grund af uønsket vækst af metan- og svovlbrinteoxiderende bakterier. Vandværker med åbne filtre kan opleve problemer med dansemyg, som lægger æg i toppen af filtrene. Det kan give et konstant forhøjet kimtal specielt kimtal 22. Dansemyggene kan fjernes gennem hyppigere skylning, insektlamper, affugtning, tætning af bygning eller aflukning af filtre og eventuelt afbrænding på toppen af filtrene. Kogeanbefaling Kommunen beslutter sammen med embedslægen, om der skal udstedes en kogeanbefaling, og hvornår den igen skal ophæves. Vandværket bør dog straks udstede kogeanbefaling, hvis der konstateres markante overskridelser og ikke vente på kommunen og embedslægen. Hvis I på grund af sygdomstilfælde ønsker en nærmere kildesporing eller identifikation af E.coli og coliforme bakterier, kan de bestemmes ved DNA-identifikation. Se for eksempel Identifikation af coliforme bakterier som et nyt redskab til kildesporing Analyselaboratoriet, kommunen eller embedslægen kan sørge for dette. Forhøjede værdier af ammonium, nitrit, jern og mangan skyldes som regel følgende: Utilstrækkelig iltning For høj gennemløbshastighed på filtrene For lidt overflade filtermateriale Kanaldannelse i filtre eller udtjente filtre Hvis vandbehandlingen er utilstrækkelig, kan målinger af ph, ilt og redoxpotentiale være med til at afklare, hvor problemet er. Metan og svovlbrinte fjernes ikke godt nok, hvis beluftningen er mangelfuld. Det kan skabe problemer i filtrene og give forhøjet kimtal og tillukning af filtrene. Hvis I tilsætter kalk eller jernsalte for at fjerne arsen, bør I jævnligt kontrollere om kvaliteten af vandet over- holdes- Hvis der er overskridelser af andre parametre, kan det skyldes at råvandskvaliteten ikke egner sig til drikkevand eller indvindingsstrategien skal ændres. Egenkontrol og overvågning Kemiske parametre Ændring i boringer og indvindingsstrategi (Kvalitetskrav for natrium 175 mg/l Renovering filterdybde øget med cm Gennem systematisk egenkontrol, hvor I selv foretager analyserne, kan I overvåge vandkvaliteten. Danske Vandværker 81

82 Kapitel 20 Vandkvalitet Der findes et utal af testmuligheder til forskellige parametre, ellers kan analyselaboratoriet gøre det. På vandværket kan I også overvåge forskellige processer såsom måling af ilt, ph, ledningsevne, temperatur, turbiditet og redox. Desuden skal udviklingen af de forskellige parametre, som måles ved den regelmæssige drikkevandskontrol, overvåges. Grafer over en given parameters udvikling set over tid er et rigtig godt redskab til at følge og overvåge udviklingen, så I kan planlægge fremtidige indsatser eller kontrollere effekten af de tiltag, som er iværksat. Data er tilgængelige på fællesdatabasen Jupiter også i kurveform. Desuden kan I opdage eventuelle afvigende analyseresultater, når I kender normalniveauet for det enkelte parameter. I lige så høj grad som der føres tilsyn og indføres kvalitetssikring af det tekniske anlæg, skal der være opmærksomhed på kvalitetssikring af analyseresultater. Tilsyn med det tekniske anlæg Kommunerne fører teknisk tilsyn med hvert vandværk for at sikre, at anlæggene er i forsvarlig stand. Kommunen beslutter, hvor ofte tilsynet skal finde sted. Typiske vil vandværker i god teknisk stand med styr på kvalitetssikringen få færre tekniske tilsyn end vandværker, der ikke performer så godt. Som forberedelse til tilsynet beder kommunen typisk vandværket om at udfylde nogle skemaer, som danner udgangspunkt for tilsynet. Kommunens tilsyn omfatter hele vandsyningen fra opland, kildeplads, boring til ledningsnettet, og hele anlæggets indretning, funktion og vedligeholdelses- og renholdelsestilstand bliver gennemgået. Viser tilsynet, at der er fejl og mangler, som medfører risiko for forurening, kan kommunen påbyde, at fejl og mangler udbedres. Kommunen kan ikke kræve bestemte løsninger, men kan anbefale mulige løsninger. Tilsynet skal også godkende de prøvehaner, hvorfra der udtages prøver til den regelmæssige drikkevandskontrol. Det er dog sjældent, at det sker, og gennem årene er praksis blevet, at de samme prøvesteder bruges. Det anbefales dog, at I orienterer kommunen om, hvor I tager prøverne. Hvis kommunen ikke reagerer på henvendelsen, kan I betragte det som accept af de valgte prøvesteder. Information til forbrugerne Mindst en gang om året skal vandværket informere forbrugerne om en række ting. Informationen kan ske på vandværkets hjemmeside eller husstandsomdeles i en trykt publikation og naturligvis også på den årlige generalforsamling. Der skal informeres om følgende: Vandværkets navn, adresse, telefonnummer, e-post, hjemmeside og kontaktpersoner, Generel information om indvindingsmængder, hvor vandet indvindes fra, hvordan vandet behandles og forsyningsområderne. Vandkvaliteten, herunder hvor mange analyser, der er foretaget, specielle analyser i forlængelse af tilladelser og resultaterne af analyserne. Oplysning om blandt andet vandets hårdhed, indhold af jern, mangan samt nitrat, nikkel eller fluorid. Hvis der har været overskridelser af grænseværdier, skal I også oplyse om det sammen med opfølgende analyseresultater. Flere og flere vandforsyninger oplyser også om deres beredskabsplan, ledningsbrud, lukning af vand, mulighed for SMS-service og meget andet på deres hjemmeside. Det gode prøvetagningssted og prøvehaner Kvaliteten af en vandprøve afhænger af kvaliteten det sted, hvor prøven tages. 82 Danske Vandværker

83 Vandprøver til den regelmæssige drikkevandskontrol er kun stikprøver og skal afspejle det ledningsførte vands kvalitet fra afgang vandværk frem til forbrugerens ejendom. Naturstyrelsens Referencelaboratorium har udarbejdet en prøvetagningsmanual, som sammenfatter alle de regler, standarder og vejledninger, som gælder for prøvetagning. Boringskontrol Boringskontrol bør ske på boringen. Men flere vandværker har også haner på råvandsledningen inde på vandværket, og hvis den bruges, skal det med sikkerhed kunne siges, hvilken boring prøven er taget fra, hvis flere boringer benytter samme råvandsledning. Det kan også være problematisk at tage råvand på en lang råvandsledning på grund af muligheden for udfældninger så det frarådes. Boringen skal naturligvis være i drift, når der tages prøver, ligesom den helst skal have været i drift regelmæssigt op til prøvetagningen. Ellers kan I forpumpe i op til et døgn før prøvetagningen. I bør altid være tilstede, når der tages prøver på boringer, for at sikre, at boringerne styres korrekt, og prøverne tages på den rigtige boring. Prøvehaner på vandværket skal være tydeligt mærkede således, at der ikke udtages prøver et forkert sted. Et velindrettet vandværk har mange prøvehaner, for det giver mulighed for analyse af vandbehandlingen gennem vandværket. Prøvehane Prøvehanen til afgang vandværk skal være placeret efter rentvandspumperne - gerne direkte på manifold eller afgangsrør eller eventuelt på hydrofor. Der bør være gode afløbsforhold og plads omkring prøvehanen. Prøver fra ledningsnettet kan tages på kritiske punkter for eksempel vandtårn eller trykforøger. Prøvehane Prøven kan også tages inde hos en forbruger. Men vær opmærksom på, at der er lavet en aftale med forbrugeren, så prøvetager ikke bliver afvist i døren. Stedet, hvor prøve skal tages hos forbruger, skal være let tilgængeligt og så vidt muligt skal blandingsbatterier undgås. Prøvesteder på ledningsnettet bør fordeles over hele nettet. Køkkener i institutioner, plejehjem og fødevarevirksomheder er gode prøvetagningssteder, og de er tilgængelige i almindelig arbejdstid. Samtidig er de vant til besøg fra fødevarekontrollen og har en god hygiejne og vandforbrug i løbet af dagen. En prøvehane bør ikke være et blandingsbatteri og bør ikke have fastmonterede slanger. Vandprøven til den regelmæssige drikkevandskontrol hos en forbruger bør tages på vegne af vandværket og skal afspejle det ledningsførte leverede vand og ikke forbrugerens installation. Derfor skal det være muligt at frakoble udstyr for eksempel tage perlator af vandhanen. Hanen skal flamberes og gennemskylles i minimum 5 minutter længere tid ved større installationer eller bygninger. I dag kan man få vandhaner uden pakninger, hvilket gør det nemmere at tage prøver på vandværket. Hvis det er muligt, skal hanen føres ind i røret, så prøven udtages fra midten af vandstrømmen. På den måde kan I undgå partikler og belægninger fra indersiden af røret, som kunne rive sig løs, når prøvehanen blev åbnet. Forhøjet kimtal er et af de typiske problemer, som kan kobles sammen prøvetagningen for eksempel fra installationen og utilstrækkelig gennemskylning, selvom alle procedurer for prøvetagningen er overholdt. Relativt høje temperaturer på ledningsnettet specielt om sommeren kan også være et problem. En vandinstallation kan over en weekend nå at blive varm, hvis den ikke er i brug. Det vil betyde, at frisk tilstrømmende vand ved prøvetagningen er opvarmet. Danske Vandværker 83

84 Kapitel 20 Vandkvalitet Noget så simpelt som blæsevejr kan også påvirke analyseresultatet af prøverne, hvis for eksempel en landmand sprøjter sin mark ved siden a Tydelige årstidsvariationer af temperatur på ledningsnettet Hygiejne og fysiske forholdsregler Et vandværk er en fødevarevirksomhed, og derfor skal der naturligvis være et stort fokus på hygiejnen. Men der findes ikke egentlig lovgivning for på hvilket niveau, hygiejnen i en vandforsyning skal være. Kvalitetssikringsbekendtgørelsen kræver et vist vidensniveau om drift og hygiejne i en vandforsyning. Et vandværk skal holdes rent og ryddeligt. Derfor skal for eksempel græsslåmaskinen med olie og brændstof ikke opbevares inde på vandværket. Flere og flere vandværker indfører hygiejnezoner og stiller krav til fodtøj, håndvask, afspritning af hænderne, inden folk færdes på vandværket. 84 Danske Vandværker

85 Kapitel 21 Bilag Bilag A: Bekendtgørelse 132 om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg I medfør af 56 a og 84, stk. 2, i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler for indførelse af kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg ved indførelse af en ledelsesmæssig ramme, der sikrer systematiske arbejdsrutiner med henblik på at forebygge forurening af drikkevandet. 2. Et alment vandforsyningsanlæg skal foranledige, at den driftsansvarlige for et alment vandforsyningsanlæg gennemfører et kursus om almindelig vandforsyningsdrift og elementær vandværkshygiejne jf. bilag Et alment vandforsyningsanlæg, der leverer m 3 vand pr. år eller mere, skal indføre kvalitetssikring ved: 1) At kortlægge hele vandforsyningen samt kvaliteten af denne, jf. bilag 2. 2) At kortlægge vandforsyningens driftsrutiner, herunder arbejdsgange ved almindelig drift, rengøring, prøvetagning, reparation, nyanlæg o.l. 3) At vurdere risikoen for forurening af vandet fra det samlede produktionssystem, herunder fra de enkelte komponenter, uhensigtsmæssige konstruktioner og den samlede vedligeholdelsestilstand samt fra driftsrutinerne og prioritere indsatsen efter, hvor der er stor risiko for forurening af vandet. 4) At udarbejde en handleplan, som beskriver, hvordan og hvornår forsyningen vil håndtere den prioriterede indsats, som følger af punkt 3. 5) At løbende følge op på og dokumentere, at forsyningen har gennemført de planlagte tiltag. 4. Et alment vandforsyningsanlæg, der leverer mere end m 3 vand pr. år skal opfylde kravene i 3 ved at indføre ISO22000 eller systemer, der bygger på HACCP-principperne (Hazard Analysis and Critical Control Points) som for eksempel Dokumenteret Drikkevandssikkerhed eller tilsvarende systemer. 5. Et alment vandforsyningsanlæg skal underrette kommunalbestyrelsen om indførelsen af kvalitetssikring jf. 2-4 og arten af denne senest 6 måneder efter indførelsen. 6. Kvalitetssikring, jf. 2-4, skal være indført senest 31. december Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder 2-6. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 8. Bekendtgørelsen træder i kraft 14. februar Miljøministeriet, den 8. februar 2013 Ida Auken/ Thorbjørn Fangel Bilag 1 Kursus i almindelig vandforsyningsdrift og elementær vandforsyningshygiejne skal indeholde følgende delelementer: 1. Vandværkets opbygning 2. Boringer 3. Vandbehandling 4. SRO 5. Beholderanlæg 6. Udformning og indretning af vandværk 7. Indretning af ledningsnet 8. Vandkvalitet 9. Beredskab og forsyningssikkerhed 10. Forebyggelse af forureninger 11. Kvalitetssikring af en vandforsyning 12. Elementær viden om sygdomsfremkaldende bakterier og mikroorganismer 13. Forureningskilder for bakterier og mikroorganismer 14. Viden om risiko for forurening af komponenterne i vandforsyningens produktionssystem 15. Identifikation af fare for forurening i vandforsyningssystemet 16. Gode hygiejneregler 17. Reaktion ved forurening med bakterier og mikroorganismer Danske Vandværker 85

86 Bilag 2 Eksempler på komponenter, der kan indgå i kortlægningen af vandforsyningens produktionssystem: A. Kildeplads 1. Grundareal 2. Aflåsning 3. Hegn 4. Beplantning B. Boringer 1. DGU-nr. 2. Borejournal 3. Pejlbarhed 4. Aflåsning 5. Udluftning 6. Tørbrønd 7. Overbygning 8. Stigrør 9. Forerør 10. Forerørsforsegling 11. Råvandsmåler 12. Råvandspumpe 13. Filterrør 14. Kontraventil 15. Ventil 16. Råvandsledning 17. Gruskastning 18. Lerspærre 19. El-kabel C. Bygning 1. Tag 2. Murværk 3. Fundament 4. Gulve 5. Vinduer 6. Udluftning 7. Tagrende/afledning af regnvand 8. Affugter 9. El-tavle 10. Styresystem 11. SRO-anlæg 12. Alarm 13. Tyverialarm 14. Telefon D. Behandlingssystem 1. Iltningstrappe 2. Kompressor iltning 3. Beluftningsanlæg 4. Kapselblæser 5. Åbent sandfilter 6. Trykfilter 7. Kompressorfilter 8. Skyllepumpe 9. Slambassin E. Beholderanlæg 1. Rentvandsanlæg 2. Murværk/materiale 3. Aflåsning 4. Indhegning 5. Ventilation 6. Overløbsrør 7. Beskyttelse af ventilationsåbning 8. Beskyttelse af overløbsrør F. Udpumpningsanlæg 1. Frekvensstyrede pumper 2. Hydrofor 3. Membranhydrofor 4. Elektronisk vandmåler G. Ledningsanlæg 1. Kort over ledningsanlæg 2. Hovedledning 3. Forsyningsledninger 4. Stikledninger 5. Vandmålere hos forbrugere 6. Trykforøgerstation 7. Trykpumpe 8. Højdebeholder 9. Stophane 10. Elektronisk flowmåler H. Andet 86 Danske Vandværker

87 Kapitel 21 Bilag Bilag B: Vejledende minimumsafstande til andre anlæg Jf. DS442, Norm for almene vandforsyningsanlæg, 2. udgave, december 1988 Udvalgte afstande: 5 meter Bygninger og jordbeholdere Lavspændingsluftledninger eller -jordkabler 10 meter Skel, veje, parkeringsarealer, grøfter, vandløb og åbne vandarealer Højspændingsluftledninger eller -jordkabler 15 meter Septiktank Lukket pilerenseanlæg Tæt spildevandsledning Samletank for husspildevand Regnvandsledninger, drænledning uden spildevand 25 meter Miljøgodkendt mødding, ajlebeholder, gylletank, bygninger medgyllekanaler og ensilagebeholder Påfyldnings- og udluftningsstuds for olietank Olietanke Faskine og tagvand 50 meter Andre vandindvindingsboringer og brønde (ikke almene anlæg) Tætte kloakledninger Boringer på naboejendomme Stalde, møddinger, gyllebeholdere, ensilageoplag og ensilagebeholdere Nedgravning af døde dyr Benzintanke 100 meter Kirkegårde 300 meter Nedsivning for husspildevand eller vejvand Drænledning, der også bortleder spildevand Mødding uden fast bund Ensilageopbevaring på jord Indvindingsboringer for offentlige og private vandværker Vandløb samt våde 3-områder Losseplads eller opbevaringsplads for slam, skrot Kortlagte forureninger Vertikal jordvarmeanlæg (BEK , stk. 3) Danske Vandværker 87

88 Solrød Center 20 C 2680 Solrød Strand [email protected] Sekretariatets åbningstid Mandag-torsdag: Fredag: Danske Vandværker