Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Transkript

1 Velkommen til møde om indsatsplaner

2 Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan? Hvilke indsatser kan komme i spil? Eksempler fra indsatsplan Vonsild-Agtrup Hvordan inddrages vandværkerne i arbejdet med indsatsplanen? Tidsramme og individuelle møder hvad skal der ske fremadrettet? Eventuelt

3 Præsentationsrunde Navn Hvilket vandværk kommer jeg fra? Hvad er mit kendskab til indsatsplaner?

4 Indsatsplanområderne Er færdig.. Follerup & Kongsted Vonsild-Agtrup I gang nu.. Viuf-Bramdrupdam Veerst-Trudsbro Christiansfeld Sommersted Afventer kortlægning Ødis-Vamdrup

5 Indsatsplan Veerst-Trudsbro I : Antal vandværker: 10 Antal boringer: 33 Vejen Kommune Projektleder: Susanne Marcussen

6 Indsatsplan Viuf-Bramdrupdam Antal vandværker: 6 Antal boringer: 23 Projektleder: Marianne Yde

7 Indsatsplan Christiansfeld Antal vandværker: 8 Antal boringer: 19 Projektleder: Betina S. Cramer

8 Indsatsplan Sommersted Kolding Kommune Antal vandværker: 1 Haderslev Kommune Antal boringer: 2 Projektleder: Betina S. Cramer

9 Beskyttelse af grundvandet sker på mange måder De nationale vandplaner Pesticidhandlingsplaner Den nationale godkendelsesordning for pesticider, som siger, at alle pesticider, der anvendes i Danmark, skal være godkendt af Miljøstyrelsen Harmonikrav for udspredning af husdyrgødning mv. Tilladelses- og godkendelsesordninger for en række aktiviteter så som udspredning af slam Tilladelses- og godkendelsesordninger for placering og drift af anlæg som for eksempel spildevandsanlæg, listevirksomheder, husdyrbrug mv. Den offentlige indsats mod jordforurening Indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet

10 Hvorfor skal der laves indsatsplaner? For at sikre rent drikkevand til alle nu og i fremtiden

11 Hvad er en indsatsplan egentlig? Overordnet: Indsatsplanen er primært et aftalegrundlag. Skal betragtes som en slags aftale mellem de berørte parter (vandværker og kommunen). Indsatsplanen skal angive de områder, hvor en indsats skal gennemføres. Og hvem der skal gøre hvad og hvornår.

12 Hvordan forløber udarbejdelsen af en indsatsplan? Staten Kortlægger områder (OSD, m.fl) Kortlægger indsatsområder Udarbejder redegørelser for hvert indsatsområde Kommunen Udpeger BoringsNære BeskyttelsesOmråder(BNBO) Holder møder med vandværker, vandråd og berørte lodsejere. Udarbejder indsatsplaner Offentlig høring Kommunalbestyrelsen vedtager indsatsplanerne Vandforsyning Står for gennemførelse i samarbejde med kommunen Opkræver betaling hos vandforbrugerne Fælles Dynamisk proces effekter og behov skal løbende vurderes. Indsatsplanerne revurderes

13 Hvem bliver inddraget? Vandværker Byrådet Kommunen Indsatsplaner Interesse - organisationer Berørte Lodsejere Vandforum Vandforum består bl.a. af: Vandrådet, Embedslæger, NST, DN, Landboforeninger, Region Syddanmark.

14 Opstartsmøde - indsatsplaner Hvad indeholder en grundvandskortlægning?

15 Grundvandskortlægningen Overordnede formål med kortlægningen at sikre en varig vandforsyning med rent drikkevand til forbrugerne nu og fremadrettet forsyningen med drikkevand fortsat kan baseres på simpel behandling af grundvandet Staten v. NST varetager grundvandskortlægningen indenfor OSD og indvindingsoplande Afgrænser OD, OSD Følsomme indvindingsområder Indsatsområder Justerer indvindingsoplande For at nå frem til områdeudpegningerne kortlægger staten følgende: Vandindvindingsstruktur Grundvandsressourcen herunder grundvandsmagasiner, lerlag, hydrologiske forhold og grundvandets kemi Arealanvendelse og forureningskilder Til slut foretages områdeafgrænsninger

16 Data Kortlægning af grundvandsressourcen: Geofysisk fladekortlægning med SkyTEM (ca. 200 m i dybden) Boringer Eksisterende boringer Nye undersøgelsesboringer Vandkemi Vurdering af grundvandskvalitet og udvikling

17 Geologisk model Data bruges til opsætning af geologisk model Profilsnit Output Udbredelse af grundvandsmagasin Lerlagstykkelse og beskyttelsesgrad

18 Grundvandsmodel Den geologiske model overføres i en 3d-strømningsmodel (der kommer vand på) Datainput Indvindingens størrelse (tilladte mængde) Nettonedbør Indeholder mange andre parametre Vandbalancen kan nu beregnes - herunder Grundvandsdannelsen til et magasin beregnes Indvindingsoplandet beregnes Grundvandsdannende opland beregnes

19 Grundvandets kvalitet Grundvandets kemiske sammensætning er et produkt af de påvirkninger, vandet har været udsat for fra terræn til boringsindtaget Hovedparametre Nitrat, sulfat, ilt, jern, mangan osv. Beskriver grundvandskemiske forhold Nitrat i grundvandet sårbart overfor påvirkninger fra overfladen Vandtypen Vandtype A og B indeholder ilt og/eller nitrat (sårbart) Vandtype C og D indeholder ikke ilt og/eller nitrat (mindre sårbart) Miljøfremmede stoffer Oliekomponenter Pesticider og nedbrydningsprodukter (fund af både godkendte og forbudte stoffer)

20 Nitratsårbarhed Grundvandsmagasinernes sårbarhed vurderes i forhold til nitrat I vurderingen indgår lertykkelsen og vandtypen Sondrer mellem lille sårbarhed (> 15 m ler, vandtype c og d), nogen sårbarhed (5-15 m ler, vandtype c) og stor sårbarhed (< 5 m ler, vandtype a og b)

21 Arealanvendelse og forureningskilder Kortlagte jordforureninger Arealanvendelsen Arealanvendelsen på landbrugsarealer og by kan udgøre en forureningstrussel Potentiel nitratudvaskning Den mængde nitrat, der kan sive fra rodzonen mod grundvandet. oberegnes ud fra gødningsregnskaberne Viser om området har intensivt dyrkede arealer Skov- og naturarealer giver ofte en god beskyttelse (undtagelse juletræer)

22 Områdeafgrænsninger OSD og indvindingsoplande Områdeafgrænsninger er vurderet og justeret Udpegning af OSD: OSD skal sikre en tilstrækkelig grundvandsressource OSD placeres, hvor der findes egnede grundvandsmagasiner Ingen strømning af grundvand udefra og ind i et OSD OSD i byer også medtaget nu med enkelte undtagelser

23 Områdeafgrænsninger - NFI NFI (nitratfølsomme indvindingsområder) afgrænses hvor magasinerne er sårbare overfor nitrat indenfor OSD og indvindingsoplande Afgrænses i områder med nogen og stor grundvandsdannelse Nitratkonc. > 25 mg/l Nitratkonc. > 5 mg/l med stigende tendens Tynde lerlag (beskyttelse) Nogen eller stor nitratsårbarhed

24 Områdeafgrænsninger - IO IO (indsatsområder) afgrænses indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder, hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde god grundvandskvalitet Vurdering af bl.a. arealanvendelsen

25 Opstartsmøde - indsatsplaner Hvad indeholder en indsatsplan?

26 Indsatsplaner og indhold Det er kommunen, der er ansvarlig for, at indsatsplanerne udarbejdes Kommunen har et år til at udarbejde en indsatsplan Områdeudpegningerne (bekendtgørelse) vedtages i nærmeste fremtid En indsatsplan skal indeholde: Et resume af statens kortlægning En angivelse af områder, hvor indsatser skal foretages (zonering) En angivelse af hvilke indsatser der skal ske En angivelse af i hvilket omfang der skal ske en overvågning En opgørelse over behovet for beskyttelse En tidsplan

27 Interesseområder - zonering Det er de mest sårbare områder indsatserne skal ske i Opdeling i zoner Eksempler på zoner kunne være BNBO IO i forhold til nitrat Ungt grundvand Indvindingsoplande Grundvandsdannende oplande Vi beregner BNBO for alle indvindingsboringer i indsatsområderne vha. Miljøministeriets vejledning Den tilladte indvindingsmængde Hyppigheden for analyse af organiske parametre Magasintykkelsen Magasinets effektive porøsitet BNBO

28 Hvor kommer truslerne mod drikkevandet fra? Forurening på vandværket eller via ledningsnettet Brud på forsyningsledning Indsivning af overfladevand til tørbrønd Punktkildeforurening Olietanke Vaskepladser Forurenede grunde Fladebelastning Sprøjtemidler Kvælstoftilførsel på landbrugsjord Spildevandsslam

29 Hvilke indsatser kan komme i spil? Kommunens indsatser (eksempel)

30 Hvilke indsatser kan komme i spil? Indsatser på vandværket (eksempel)

31 Handleplan Justeringer af indsatserne foretages i samarbejde mellem vandværkerne og kommunen Kommune og vandværk laver i fællesskab en tidsplan for, hvornår de enkelte indsatser sættes i værk en handleplan Der udarbejdes specifikke handleplaner for det enkelte vandværk Det fremgår af indsatsplanen, hvem der er ansvarlig for hvilke indsatser Det er kommunen der følger op i forhold til indsatserne hvor langt er vi

32 Ansvarsfordeling Indsatsplanen Hvem har ansvaret? Ansvarsområder Drift og vedligehold, planlægning Vandværket Planlægning Indsatser i indsatsplanen Formidling Administration af gældende lovgivning Kommunen Retningslinjer Formidling

33 Hvordan inddrages vandværkerne? Kolding Kommune udarbejder udkast med indsatser Vandværker og Kolding Kommune igangsætter indsatser Afstemning af specifikke indsatser Fælles indsatsplan Politisk behandling af indsatsplan Vandværker undersøger deres muligheder Afstemning af tidsramme for iværksættelse

34 Tidsramme og individuelle møder Hvad skal der ske fremadrettet? Okt./nov Møde med Vandforum den 31. oktober 2014 Fællesmøde for lodsejere i nov udarbejder udkast til indsatser mv. Dec marts 2015 Individuelle møder med vandværkerne (ca. 2 møder pr. vandværk) Fokus på specifikke indsatser samt tidsramme for iværksættelse af indsatser Sommer og efterår ugers høring af udkast til indsatsplan Endelig vedtagelse af indsatsplan

35 Spørgsmål? Se