9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

Transkript

1 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse har foretaget. Opgørelserne er baseret på elevers ansøgninger, som er modtaget via optagelse.dk 1. Udtrækket er foretaget pr. 2. marts 2. I notatet indgår udelukkende 1. prioritets tilmeldingerne. Elevernes 1. prioritets uddannelsesvalg viser følgende: Elevernes uddannelsesvalg ,3 % af eleverne i 9. klasse har valgt ikke at forlade grundskolen og i stedet fortsætte i 1. klasse elever fra 9. og 1. klasse har søgt en uddannelse uden for grundskolen. Fordelingen af disse ses i figur 1. Figur 1 Tilmelding til ungdomsne fra elever i 9. og 1. klasse, der forlader grundskolen i 213, procent ,8 73,6 1,4 6,3 Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms (se note 1) Øvrigt (se note 2) Note 1: Omfatter egu og ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. 1 Optagelse.dk er et elektronisk ansøgningssystem, som fra 29 har været obligatorisk for elever fra 9. og 1. klasse. Før 29 blev oplysningerne indberettet af institutionerne på et skema til UNI C Statistik & Analyse. 2 Bemærk, at populationen ikke indeholder alle, men dog langt de fleste 9. og 1. klasseelever. Udtrækket er foretaget 2. marts 213. UNI C Statistik & Analyse, april 213 Side 1 af 23

2 73,6 % af eleverne fra 9. og 1. klasse, der forlader grundskolen, har valgt en gymnasial uddannelse som 1. prioritet. 18,8 % af eleverne fra 9. og 1. klasse, der forlader grundskolen, har valgt en erhvervsfaglig uddannelse som 1. prioritet. 1,4 % af eleverne fra 9. og 1. klasse, der forlader grundskolen, har valgt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (EGU eller STU) som 1. prioritet. Udviklingen i elevernes uddannelsesvalg siden 21 I perioden har andelen af elever, som har valgt en gymnasial uddannelse, været stigende. I 21 ønskede 58,6 % af de elever, som forlod grundskolen, en gymnasial uddannelse. I 213 er andelen steget med 14,9 procentpoint til 73,6 %. Hovedparten af stigningen er sket efter 27, hvor andelen er steget med 12, procentpoint fra 61,6 % i 27. I forhold til 212 er andelen steget 2, procentpoint. Der været et støt fald i andelen af 9. og 1. klasse elever, som ønsker at fortsætte på en erhvervsfaglig uddannelse. Mens 31,7 % af de elever, som forlod grundskolen i 21 ønskede en erhvervsfaglig uddannelse, var andelen i 213 på 18,8 % et fald på 12,9 procentpoint. Hovedparten af faldet er sket efter 27, hvor andelen er faldet med 9,7 procentpoint fra 28,5 % i 27. Faldet i forhold til 212 er på 1,6 procentpoint. Andelen af elever fra 9. klasse, som har valgt at fortsætte i 1. klasse, har siden 27 været lidt under 5 %. I perioden fra 21 til 27 faldt denne andel med 11,4 procentpoint. I 21 valgte 6,4 % at fortsætte i 1. klasse, hvorimod kun 49, % af 9. klasseeleverne valgte at tage 1. klasse med i 27. I 213 er andelen 48,3 %. Valg af ungdomsuddannelse 213 Blandt de elever, der vælger en gymnasial uddannelse, vælger størstedelen stx (65,2 %). 16,4 % vælger hhx, 9,4 % har søgt htx som første prioritet og 8,3 % hf. Blandt de elever, der ønsker at fortsætte på en erhvervsfaglig uddannelse, er især den merkantile indgang populær. 2,9 % har valgt denne i 213. Herefter følger indgangene bygge og anlæg (15,1 %), sundhed, omsorg og pædagogik (13,4 %), bil, fly og andre transportmidler (11,8 %) samt strøm, styring og it (11,2 %). Uddannelsesvalg og køn De erhvervsgymnasiale søges mest af drenge, især htx, mens der til de almengymnasiale er flest piger blandt ansøgerne. I 213 er 76 % af ansøgerne til htx drenge og 6 % af ansøgerne til stx er piger. På erhvervsfaglige vælges størstedelen af indgangene hovedsageligt af drenge, mens indgangene krop og stil samt sundhed, omsorg og pædagogik tiltrækker mange piger. I 213 er mellem 92 % og 99 % af ansøgerne til indgangene strøm, styring og IT; bil, fly og andre transportmidler; UNI C Statistik & Analyse, april 213 Side 2 af 23

3 transport og logistik eller bygge og anlæg, drenge. 94 % af ansøgerne til indgangen krop og stil og 83 % af ansøgerne til sundhed, omsorg og pædagogik er piger. Uddannelsesvalg og herkomst 51 % af 9. klasseeleverne med anden herkomst end dansk vælger en gymnasial uddannelse efter 9. klasse, hvilket kun er tilfældet for 39 % af eleverne i 9. klasse med dansk herkomst. Blandt de unge med anden herkomst end dansk, som forlader grundskolen, vælger 77 % en gymnasial ungdomsuddannelse og 15 % en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt eleverne med dansk herkomst vælger en lidt mindre andel (73 %) en gymnasial uddannelse og en lidt større andel (19 %) en erhvervsfaglig uddannelse. Uddannelsesvalg og forældrenes højeste uddannelsesniveau Andelen af elever, som har valgt en gymnasial uddannelse, når de forlader grundskolen er størst, når forældrenes uddannelsesniveau er højere % af de elever, hvor mindst én af forældrene har en lang videregående uddannelse, har valgt en gymnasial uddannelse. 48 % af de elever, hvor begge forældre er ufaglærte, har valgt en gymnasial uddannelse. Jo lavere forældrenes uddannelsesniveau er, des større er andelen af elever, som har valgt en erhvervsfaglig uddannelse, når de forlader grundskolen % af de elever, hvor begge forældre er ufaglærte, har valgt en erhvervsfaglig uddannelse. 3 % af de elever, hvor mindst én af forældrene har en lang videregående uddannelse, har valgt en erhvervsfaglig uddannelse. Uddannelsesvalg og region Region Nordjylland har den største andel af elever, der vælger erhvervsfaglige. 24 % af de 9. og 1. klasseelever, som forlader en nordjysk grundskole i 213 har valgt en erhvervsfaglig uddannelse, og 68 % har valgt en gymnasial uddannelse. Region Hovedstaden har den mindste andel, der vælger erhvervsfaglige. I Region Hovedstaden har 13 % af eleverne valgt erhvervsfaglige, mens 8 % har valgt at fortsætte på gymnasiale. 3 Eneste undtagelse er, at en større andel af unge, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en gymnasial uddannelse, vælger en gymnasial uddannelse end af unge, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en erhvervsuddannelse. Tilsvarende er der en mindre andel af unge, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en gymnasial uddannelse, der vælger end en erhvervsuddannelse end unge, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en erhvervsuddannelse UNI C Statistik & Analyse, april 213 Side 3 af 23

4 Tilmelding til 1. klasse i klasse og køn 5,9 % af tilmeldingerne til 1. klasse i 213 er fra drenge. Det er første gang i perioden , at der er flest drenge blandt eleverne fra 9. og 1. klasse, der vælger at fortsætte i 1. klasse. 1. klasse og herkomst 49 % af 9. klasseeleverne med dansk herkomst vælger at fortsætte i 1. klasse, hvorimod kun 39 % af 9. klasseeleverne af anden herkomst end dansk gør det samme. 1. klasse og forældrenes højeste uddannelsesniveau Andelen af 9. klasseelever, som vælger 1. klasse, er lavest (34 %) blandt elever, hvor mindst en af forældrene har en lang videregående uddannelse. Andelen, som fortsætter i 1. klasse, er størst blandt elever, hvor en eller begge forældre har en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelse (53 %) eller hvor begge forældre er ufaglærte (52 %). 1. klasse og region Region Hovedstaden er den region, hvor færrest (39 %) af eleverne fra 9. klasse fortsætter i 1. klasse, mens Region Midtjylland og Region Syddanmark er de regioner, hvor flest (53 %) elever fra 9. klasse vælger at fortsætte i 1. klasse. UNI C Statistik & Analyse, april 213 Side 4 af 23

5 9. og 1. klasseelevernes uddannelsesvalg Dette notat viser opgørelser af 9. og 1. klasseelevers 1. prioritets uddannelsesvalg i optagelse.dk per den 2. marts 213. Det samlede antal ansøgninger i 213 fordeler sig på ansøgninger fra elever, der går i 9. klasse, og ansøgninger fra elever, der går i 1. klasse2 (tabel 1). Af de elever, der går i 9. klasse og har søgt ind på en uddannelse via optagelse.dk, har 48,3 % (31.936) valgt at fortsætte i 1. klasse, mens 47,7 % (31.521) ønsker at fortsætte på enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse.,3 % (181) har valgt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse 4, mens 3,7 % (2.431) ikke har tilmeldt sig ungdomsuddannelse eller 1. klasse 5. Af de elever, der går i 1. klasse og har søgt ind på en uddannelse via optagelse.dk, fortsætter 1,7 % (575) i 1. klasse igen, mens 9,8 % (3.786) ønsker at fortsætte på en gymnasial uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse. 2,2 % (757) er tilmeldt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, mens 5,3 % (1.794) ikke har tilmeldt sig ungdomsuddannelse eller 1. klasse 5. Tabel 1 9. og 1. klasseelevernes uddannelsesvalg i 213, fordelt på klassetrin Uddannelsesvalg 9. klasse 1. klasse 9. og 1. klasse 1. klasse Erhvervsfaglige Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms Øvrigt I alt Note 1: Omfatter egu samt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. Udviklingen i elevernes uddannelsesvalg siden 21 Elever fra 9. klasse Siden 21 har en stadigt mindre andel af eleverne fra 9. klasse valgt at fortsætte i 1. klasse. I begyndelsen af perioden var der flere, som valgte at fortsætte i 1. klasse end som forlod grundskolen. Dette billede er de seneste år ændret, og de sidste syv år har under halvdelen valgt at fortsætte i 1. klasse mod 6,4 % i 21 (figur 2). Andelen er i 213 på 48,3 %, en smule lavere end andelen i 212. Samtidig med, at en mindre andel (set over hele perioden) vælger 1. klasse, vælger en fortsat større andel at påbegynde en gymnasial uddannelse. I 213 har,5 % af eleverne fra 9. klasse ønsket en gymnasial uddannelse. Det er en stigning fra 212 på 1,4 procentpoint og en stigning fra 21 på 14,8 procentpoint. 4 Omfatter egu samt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. 5 Eleverne har i stedet angivet produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. UNI C Statistik & Analyse, april 213 Side 5 af 23

6 I 213 har 7,2 % af eleverne fra 9. klasse valgt en erhvervsfaglig uddannelse. Dette er det laveste niveau i hele perioden og 1 procentpoint lavere end i 212. Figur 2 9. klasseelevernes uddannelsesvalg i perioden 21 til 213, procent klasse Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms (se note 1) Øvrigt (se note 2) Note 1: Omfatter i hele perioden egu. I 21 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra 28. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet samt fra 23 til 28 manglende udfyldt tilmelding. Bemærk: Andelene ses også på tabelform i bilag 1 side 19. Elever fra 1. klasse Også for eleverne i 1. klasse kan tendensen fra de forrige år genfindes i dette års tal. En stadig mindre andel vælger en erhvervsfaglig uddannelse, mens en større andel vælger en gymnasial uddannelse. I 213 har 67,4 % valgt at fortsætte på en gymnasial uddannelse. Det er en stigning på 1,5 procentpoint i forhold til 212 og en stigning på 13, procentpoint i forhold til ,4 % har som 1. prioritet søgt ind på en erhvervsfaglig uddannelse (figur 3). Det er et fald på 1,1 procentpoint i forhold til andelen i 212 og et fald på 11,8 procentpoint i forhold til 21. Fra 22 til 27 valgte omkring,5 % af eleverne i 1. klasse en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, som i denne periode bestod udelukkende af egu. I 28 steg denne andel til 1,7 %, hvilket primært skyldes den nyoprettede ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. I 213 er andelen på 2,2 %. UNI C Statistik & Analyse, april 213 Side 6 af 23

7 Figur 3 1. klasseelevernes uddannelsesvalg i perioden 21 til 213, procent klasse (se note 1) Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms (se note 2) Øvrigt (se note 3) Note 1: I indberetningsskemaet før 29 var det ikke muligt at indtaste elever, der gik fra en 1. klasse til en 1. klasse. Note 2: Omfatter i hele perioden egu. I 21 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra 28. Note 3: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, elever der ikke går direkte i uddannelse, samt fra 23 til 28 manglende udfyldt tilmelding. Bemærk: Andelene ses også på tabelform i bilag 2 side 19. Elever fra 9. og 1. kl., som har søgt en uddannelse uden for grundskolen Ser man udelukkende på de elever, der forlader grundskolen, har der været et støt fald i andelen af elever, der ønsker at fortsætte på en erhvervsfaglig uddannelse. Mens 31,7 % af disse elever i 21 ønskede en erhvervsfaglig uddannelse, lå andelen i 213 på 18,8 % (figur 4). Det er et fald på 12,9 procentpoint. Hovedparten af faldet er sket efter 27, idet andelen er faldet med 9,7 procentpoint fra 28,5 % i 27. Faldet i forhold til 212 er på 1,6 procentpoint. I samme periode har der været en stigende tendens i andelen, der har ønsket at fortsætte på en gymnasial uddannelse. I 21 var der således 58,6 %, der ønskede en gymnasial uddannelse, men andelen i 213 var steget til 73,6 %. Hovedparten af stigningen er sket efter 27, idet andelen er steget med 12, procentpoint fra 61,6 % i 27. Stigningen er på 2, procentpoint i forhold til 212. UNI C Statistik & Analyse, april 213 Side 7 af 23

8 Figur 4 Tilmelding til ungdomsne fra elever i 9. og 1. klasse, der forlader grundskolen i perioden 21 til 213, procent Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms (se note 1) Øvrigt (se note 2) Note 1: Omfatter i hele perioden egu. I 21 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra 28. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, elever der ikke går direkte i uddannelse, samt fra 23 til 28 manglende udfyldt tilmelding. Bemærk: Andelene ses også på tabelform i bilag 3 side 19. Udvikling i valg af gymnasiale siden 21 I 213 har 65,2 % af de 9. og 1. klasseelever, der ønsker at fortsætte på en gymnasial uddannelse, valgt stx. Herefter følger hhx med 16,4 %. Henholdsvis 9,4 % og 8,3 % har valgt htx og hf (se figur 5 samt bilag 4 side 2). Alle disse andele har været forholdsvist stabile de seneste tre år. Siden 21 er andelen, der vælger stx, steget fra 62, % til 65,6 % i 27, for herefter at falde en smule. I 211 steg andelen igen med 1 procentpoint til 65,1 %. I 212 faldt den til 64,3 %, og i 213 er andelen igen over 65 % (65,2 %). Figur 5 og bilag 4 (side 2) viser også, at andelen, der vælger hhx, er faldet fra 21,3 % til 16,4 % i perioden 21 til 213. Der er, efter lille stigning fra 211 til 212, i 213 et fald på,6 procentpoint fra 17, % i 212 til 16,4 % i 213. Andelen er nu på niveau med andelen i 211 (16,3 %). UNI C Statistik & Analyse, april 213 Side 8 af 23

9 Andelen, der vælger hf, har været stigende siden 26, hvor den var på 5,5 % det laveste i perioden fra 21. I 213 er andelen på 8,3 %, hvilket er et lille fald på,4 procentpoint i forhold til 212. Figur 5 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til gymnasiet i perioden 21 til 213, fordelt på gymnasial uddannelse, procent Højere handelseksamen hhx Studentereksamen stx Højere forberedelseseksamen hf Højere teknisk eksamen htx Studenterkursus International Baccalaureate IB Bemærk: Andelene ses også på tabelform i bilag 4 side 2. Udvikling i valg af erhvervsfaglige siden 21 Blandt de elever, der ønsker at fortsætte på en erhvervsfaglig uddannelse, er især den merkantile indgang populær. Herefter følger indgangene bygge og anlæg, sundhed, omsorg og pædagogik, bil, fly og andre transportmidler samt strøm, styring og it. UNI C Statistik & Analyse, april 213 Side 9 af 23

10 Tabel 2 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til erhvervsne 1 i perioden 28 til 213, fordelt på indgang, procent Bil, fly og andre transportmidler 12,1 13,1 13,7 13,9 13,5 11,8 Bygge og anlæg 21,4 16,8 15,8 15,8 15,7 15,1 Bygnings og brugerservice,3,1,2,2,2,2 Dyr, planter og natur 5,3 5,9 6,8 6,7 7,7 8,8 Krop og stil 5,2 4,2 3,9 3,3 3,5 2,8 Mad til mennesker 6,4 7, 6,9 7,8 7,8 7,3 Medieproduktion 2,6 2,7 2,6 2,7 2,7 2,7 Merkantil 21,8 22,8 21,6 21,2 2,6 2,9 Produktion og udvikling 4,9 5,1 4,5 4,3 4,6 4,5 Strøm, styring og it 9,2 9,7 8,8 9, 9,3 11,2 Sundhed, omsorg og pædagogik 9,7 11,9 14,7 14,3 13,6 13,4 Transport og logistik 1,1,7,6,9,8 1,2 Erhvervsfaglige i alt Note 1: Erhvervsne blev i 28 omlagt fra 7 til 12 indgange. Tabel 2 viser, hvordan 9. og 1. klassernes søgning til erhvervsne fordeler sig på de 12 indgange. For strøm, styring og IT er andelen af tilmeldte steget mest fra 212, med 1,9 procentpoint til nu 11,2 % af ansøgningerne. I antal dækker det dog kun over en stigning på 122 personer. Også søgningen til indgangen dyr, planter og natur er steget med 1,1 procentpoint (svarende til 35 elever). Det største fald er på indgangen Bil, fly og andre transportmidler, hvor andelen er faldet med 1,7 procentpoint (svarende til 39 elever). Bygge og anlæg er den indgang, der siden 28 har haft det største fald i procentpoint (6,3 procentpoint). Sundhed, omsorg og pædagogik er den indgang, som har oplevet den største stigning i andelen i samme periode. Her er andelen er steget med 3,7 procentpoint fra en andel på 9,7 % i 28 til 13,4 % i 213. Uddannelsesvalg og køn For første gang i perioden siden 21 er der i 213 flere drenge end piger blandt eleverne fra 9. og 1. klasse, der vælger at fortsætte i 1. klasse. 5,9 % af tilmeldingerne til 1. klasse i 213 er fra drenge (figur 6). UNI C Statistik & Analyse, april 213 Side 1 af 23

11 Figur 6 Andel drenge fra 9. og 1. klasse der har valgt at fortsætte i 1. klasse i perioden , procent Figur 7 viser drengeandelen af 9. og 1. klasse eleverne, fordelt på tilmeldinger til de gymnasiale. Af figuren ses, at hovedparten af dem, som søger ind på de erhvervsgymnasiale som første prioritet, er drenge, mens pigerne tegner sig for den største andel på de almengymnasiale. I 213 er 76 % af ansøgerne til htx og 6 % af ansøgerne til hhx drenge hvorimod 6 % af ansøgerne til stx, 63 % af ansøgerne til IB, 59 % af ansøgerne til studenterkursus og 64 % af ansøgerne til hf er piger. Figur 7 Andel drenge fra 9. og 1. klasse, fordelt på tilmeldinger til gymnasiale som 1. prioritet for årene , procent Hf Hhx Htx IB Stx Studenterkursus UNI C Statistik & Analyse, april 213 Side 11 af 23

12 Figur 8 viser drengeandelen af 9. og 1. klasseelever for på tilmeldinger til erhvervsfaglige. Figur 8 Andel drenge fra 9. og 1. klasse, fordelt på tilmeldinger til erhvervsfaglige, for årene , procent Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og IT Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik Indgangene krop og stil samt sundhed, omsorg og pædagogik søges hovedsageligt af pigerne, mens indgangene bil, fly og andre transportmidler; bygge og anlæg; bygnings og brugerservice; strøm, styring og it samt transport og logistik hovedsageligt søges af drengene. På størstedelen af indgangene er drengene i overtal. I 213 er mellem 92 % og 99 % af ansøgerne til indgangene strøm, styring og IT; bil, fly og andre transportmidler; bygge og anlæg eller transport og logistik, drenge. 94 % af ansøgerne til indgangen krop og stil og 83 % af ansøgerne til sundhed, omsorg og pædagogik er piger. Uddannelsesvalg og herkomst Figur 9 viser 9. klasseelevernes uddannelsesvalg for 213 grupperet på herkomst. Af figuren ses, at andelen af elever, som vælger 1. klasse, er størst, 49 %, blandt elever af dansk herkomst mod 39 % af eleverne med anden herkomst end dansk. 51 % af de unge med anden herkomst end dansk vælger en gymnasial uddannelse efter 9. klasse mod 39 % af de unge med dansk herkomst. UNI C Statistik & Analyse, april 213 Side 12 af 23

13 Figur 9 9. klasseelevernes uddannelsesvalg 213, grupperet på herkomst 1, procent Dansk herkomst Anden herkomst 1. klasse Erhvervsfaglige Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms Øvrigt Note 1: 16 (,2 %) af eleverne indgår ikke i ovenstående, da herkomsten for disse elever er ukendt. Figur 1 viser 1. klasseelevernes uddannelsesvalg for 213 grupperet på herkomst. Det ses, at der for 1. klasseleverne ikke er store forskelle på fordelingen på uddannelsesvalg for elever af dansk herkomst og elever af anden herkomst. UNI C Statistik & Analyse, april 213 Side 13 af 23

14 Figur 1 1. klasseelevernes uddannelsesvalg 213, grupperet på herkomst 1, procent Dansk herkomst Anden herkomst 1. klasse Erhvervsfaglige Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms Øvrigt Note 1: 22 (,6 %) af eleverne indgår ikke i ovenstående, da herkomsten for disse elever er ukendt. Figur 11 illustrerer, hvordan de elever i 9. og 1. klasse, der afslutter grundskolen, fordeler sig på tilmeldte. Figur 11 Tilmelding til ungdomsne fra elever i 9. og 1. klasse, der forlader grundskolen i 213, grupperet på herkomst 1, procent Dansk herkomst Anden herkomst Erhvervsfaglige Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms Øvrigt Note 1: 29 (,4 %) af eleverne indgår ikke i ovenstående, da herkomsten for disse elever er ukendt. UNI C Statistik & Analyse, april 213 Side 14 af 23

15 77 % af 9. og 1. klasseeleverne med anden herkomst end dansk vælger en gymnasial ungdomsuddannelse og 15 % en erhvervsfaglig uddannelse. Af eleverne med dansk herkomst vælger en lidt mindre andel (73 %) en gymnasial uddannelse og en lidt større andel (19 %) en erhvervsfaglig uddannelse. Uddannelsesvalg og forældrenes højeste uddannelsesniveau Figur 12 viser 9. klasseelevernes tilmelding til 1. klasse for årene opdelt på forældrenes højeste uddannelsesniveau. Andelen af 9. klasseelever, som vælger 1. klasse, er lavest (34 % i 213) blandt elever, hvor mindst én af forældrene har en lang videregående uddannelse. Andelen, som fortsætter i 1. klasse, er størst blandt elever, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en erhvervsfaglig uddannelse (53 % i 213), eller hvor begge forældre er ufaglærte (52 % i 213). Figur klasseelevernes tilmeldinger til 1. klasse 213, opdelt på forældrenes højeste uddannelsesniveau ved elevens 13. år, procent Grundskolen Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Lange videregående Note 1: 1,2 % af eleverne indgår ikke i ovenstående, da forældrenes højeste fuldførte uddannelse ved elevens 13. år for disse elever er ukendt. Figur 14 viser valg af uddannelse for de elever, som forlader grundskolen, grupperet efter forældrenes højeste fuldførte uddannelse. Det ses, at jo højere forældrenes uddannelsesniveau er, des større er andelen af elever, som har valgt en gymnasial uddannelse. Den modsatte tendens ses for tilmeldingen til de erhvervsfaglige. Eneste undtagelse fra ovenstående tendenser er, at en større andel af unge, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en gymnasial uddannelse, vælger en gymnasial uddannelse end af unge, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en erhvervsuddannelse. Tilsvarende er der en mindre andel af unge, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en gymnasial uddannelse, der vælger end en erhvervsuddannelse end unge, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en erhvervsuddannelse. UNI C Statistik & Analyse, april 213 Side 15 af 23

16 Ser man udelukkende på 9. klasses tilmeldinger til 1. klasse på efterskole, fås, at andelen af unge der vælger efterskole, er højest blandt de unge, hvor mindst en af forældrene har en videregående uddannelse. Andelen, der vælger 1. klasse på en folkeskole, er højest blandt de unge, hvis forældre begge er ufaglærte. Figur 13 Andel af 9. klasseelevernes tilmeldinger til 1. klasse fordelt på skoletype, opdelt på forældrenes højeste uddannelsesniveau ved elevens 13. år, procent Grundskolen Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Lange videregående 1. kl. på folkeskole 1. kl. på efterskole 1. kl. på fri /privatskole 1. kl. mv. øvrig Note 422 (1,3 %) af eleverne, der vælger 1. klasse, indgår ikke i ovenstående, da forældrenes højeste fuldførte uddannelse ved elevens 13. år for disse elever er ukendt. 9. og 1. klasseelevernes valg af uddannelse efter grundskolen er også forskelligt for forskellige niveauer af forældrenes højeste uddannelsesniveau: 93 % af de elever, hvor mindst én af forældrene har en lang videregående uddannelse, har valgt en gymnasial uddannelse. 48 % af de elever, hvor begge forældre er ufaglærte, har valgt en gymnasial uddannelse. 34 % af de elever, hvor begge forældre er ufaglærte, har valgt en erhvervsfaglig uddannelse. For elever, hvor mindst én af forældrene har en lang videregående uddannelse, har kun 3 % valgt en erhvervsfaglig uddannelse. UNI C Statistik & Analyse, april 213 Side 16 af 23

17 Figur 14 Tilmelding til ungdomsne fra elever i 9. og 1. klasse, der forlader grundskolen i 213, grupperet på forældrenes højeste fuldførte uddannelse ved elevens 13. år, procent Grundskolen Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Lange videregående Erhvervs Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms Øvrigt Note 1: 964 (1,4 %) af eleverne indgår ikke i ovenstående, da forældrenes højeste fuldførte uddannelse ved elevens 13. år for disse elever er ukendt. Uddannelsesvalg og region I figur 15 kan det opdelt på regioner 6 aflæses, hvor stor en andel af eleverne fra 9. klasse, der har valgt at fortsætte i 1. klasse. Region Hovedstaden er den region, hvor færrest (39 %) af eleverne fra 9. klasse fortsætter i 1. klasse, mens Region Midtjylland og Region Syddanmark er de regioner, hvor flest (53 %) elever fra 9. klasse vælger at fortsætte i 1. klasse. 6 Region er her defineret ved grundskolens beliggenhed. UNI C Statistik & Analyse, april 213 Side 17 af 23

18 Figur klasseelevernes tilmeldinger til 1. klasse 213, opdelt på regioner, procent Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Note 1.: Opdelingen i region er baseret på 9. klasse institutionens beliggenhed. I figur 16 kan det for de enkelte regioner aflæses, hvordan de elever i 9. og 1. klasse, der afslutter grundskolen, fordeler sig på tilmeldte. Figur 16 Tilmelding til ungdomsne fra elever i 9. og 1. klasse, der forlader grundskolen i 213, grupperet på regioner, procent Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Erhvervsfaglige Gymnasiale Særligt tilrettelagte ungdoms Øvrigt Region Nordjylland har den største andel, der vælger erhvervsfaglige. Her viser tallene for 213, at 24 % af eleverne har valgt en erhvervsfaglig uddannelse, 68 % har valgt en gymnasial uddannelse. I Region Hovedstaden har kun 13 % af eleverne valgt erhvervsfaglige, mens 8 % har valgt at fortsætte på gymnasiale. UNI C Statistik & Analyse, april 213 Side 18 af 23

19 Bilag Bilag 1 9. klasseelevernes uddannelsesvalg i perioden 21 til 213, procent Uddannelsesvalg klasse 6,4 6,1 57,1 55,2 54,2 51,9 49, 48,3 47,6 47,6 49,1 48,8 48,3 Erhvervsfaglige 1,5 1,2 11,2 11,2 11,3 12,2 13,1 12,7 12,2 1,6 9, 8,2 7,2 Gymnasiale 25,7 26,5 27,6 29,4 3, 31,5 32,9 34,1 36,9 38,4 38, 39,1,5 Særligt tilrettelagte ungdoms 1,3,2,2,2,3,3,2,3,2,2,4,3,3 Øvrigt 2 3, 3, 3,8 4,1 4,1 4,2 4,7 4,6 3, 3,1 3,5 3,6 3,7 9. klasse i alt Note 1: Omfatter i hele perioden egu. I 21 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra 28. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet samt fra 23 til 28 manglende udfyldt tilmelding. Bilag 2 1. klasseelevernes uddannelsesvalg i perioden 21 til 213, procent Uddannelsesvalg klasse 1 1,6 1,7 1,7 1,6 1,7 Erhvervsfaglige 35,2 35,1 34,6 33,9 33,5 32,8 31,6 28,3 27,8 27,1 25,5 24,5 23,4 Gymnasiale 54,4 55,2 56,1 56,4 56,9 57,6 58,3 6,6 63,4 64,7 65,3 65,9 67,4 Særligt tilrettelagte ungdoms 2 2,,6,6,5,5,5,5 1,7,9 1,3 1,9 2,2 2,2 Øvrigt 3 8,4 9,1 8,8 9,1 9, 9,1 9,6 9,3 6,2 5,2 5,5 5,9 5,3 1. klasse i alt Note 1: I indberetningsskemaet før 29 var det ikke muligt at indtaste elever, der gik fra en 1. klasse til en 1. klasse. Note 2: Omfatter i hele perioden egu. I 21 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra 28. Note 3: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, elever der ikke går direkte i uddannelse, samt fra 23 til 28 manglende udfyldt tilmelding. Bilag 3 Tilmelding til ungdomsne fra elever i 9. og 1. klasse, der forlader grundskolen i perioden 21 til 213, procent Uddannelsesvalg Erhvervsfaglige 31,7 31,2 31, 29,8 29,3 29,1 28,5 26,3 25,7 23,7 21,8 2,4 18,8 Gymnasiale 58,6 59,9 59,6 6,6 61,1 61,5 61,6 63,5 67,7 69,7 7,7 71,6 73,6 Særligt tilrettelagte ungdoms 1 1,5,6,5,4,6,5,5 1,1,7,9 1,3 1,5 1,4 Øvrigt 2 8,1 8,4 8,8 9,2 9, 8,9 9,4 9,1 6, 5,7 6,2 6,5 6,3 Elever, der forlader grundskolen Note 1: Omfatter i hele perioden egu. I 21 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra 28. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, elever der ikke går direkte i uddannelse, samt fra 23 til 28 manglende udfyldt tilmelding. UNI C Statistik & Analyse, april 213 Side 19 af 23

20 Bilag 4 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til gymnasiet i perioden 21 til 213, fordelt på gymnasial uddannelse, procent Højere handelseksamen hhx 21,3 2,6 2, 2,7 2,3 19,5 19, 18,8 18,8 17,7 16,3 17, 16,4 Højere teknisk eksamen htx 9,8 8,8 9,2 8,5 9,1 8,9 9,4 1,2 1,3 1,1 9,5 9,4 9,4 Studentereksamen stx 62, 63,5 63,1 63,4 64,4 65,6 65,6 64,5 64, 64,1 65,1 64,3 65,2 Studenterkursus,2,2,3,3,5,4,1,1,1,1,1,1,1 Højere forberedelseseksamen hf 6,8 6,8 7,4 7, 5,7 5,5 5,8 6,3 6,9 8, 8,5 8,7 8,3 International Baccalaureate IB,1,5,6,5 Gymnasiale i alt UNI C Statistik & Analyse, april 213 Side 2 af 23

21 Bilag 5 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger 213 Uddannelsesvalg 9. klasse 1. klasse 9. og 1. klasse 1. klasse klasse på husholdnings og håndarbejdsskole Efterskole Efterskole med samlet særligt tilbud Erhvervsskoler m.v Folkeskole herunder et 1. klassecenter Friskole/privat grundskole Specialskole for børn Ungdomsskole Erhvervs Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og IT Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik Gymnasiale Højere forberedelseseksamen hf Højere handelseksamen hhx Højere teknisk eksamen htx International Baccalaureate IB Studentereksamen stx Studenterkursus Særligt tilrettelagte ungdoms EGU erhvervsgrunduddannelse Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Øvrigt Anden aktivitet end ungdomsuddannelse eller 1. klasse I alt Bemærk: Enkelte tal summerer ikke til totalen, da celler med under fem elever ikke vises. UNI C Statistik & Analyse, april 213 Side 21 af 23

22 Bilag 6 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger 213, procent Uddannelsesvalg 9. klasse 1. klasse 9. og 1. klasse som forlader skolen 1 1. klasse 48,3 1,7 1. klasse på husholdnings og håndarbejdsskole,3,1 Efterskole 21,6,4 Efterskole med samlet særligt tilbud 1,1,5 Erhvervsskoler m.v.,4, Folkeskole herunder et 1. klassecenter 16,8,4 Friskole/privat grundskole 4,9, Specialskole for børn,1, Ungdomsskole 3,1,2 Erhvervs 7,2 23,4 18,8 Bil, fly og andre transportmidler 1,2 2,1 2,2 Bygge og anlæg 1,3 3,2 2,8 Bygnings og brugerservice,,1, Dyr, planter og natur,8 1,7 1,6 Krop og stil,2,7,5 Mad til mennesker,6 1,5 1,4 Medieproduktion,2,7,5 Merkantil 1,1 5,6 3,9 Produktion og udvikling,4 1,,8 Strøm, styring og IT,9 2,5 2,1 Sundhed, omsorg og pædagogik,5 4, 2,5 Transport og logistik,1,3,2 Gymnasiale,5 67,4 73,6 Højere forberedelseseksamen hf, 12,1 6,1 Højere handelseksamen hhx 6,3 11,8 12,1 Højere teknisk eksamen htx 4,2 5,7 6,9 International Baccalaureate IB,2,3,4 Studentereksamen stx 29,8 37,4 48, Studenterkursus,,1,1 Særligt tilrettelagte ungdoms,3 2,2 1,4 EGU erhvervsgrunduddannelse,1,5,3 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov,2 1,8 1,1 Øvrigt 3,7 5,3 6,3 Anden aktivitet end ungdomsuddannelse eller 1. klasse 3,7 5,3 6,3 I alt Note 1: Elever, som vælger 1. klasse, er ikke medregnet. UNI C Statistik & Analyse, april 213 Side 22 af 23

23 Bilag 7 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger 213, grupperet på regioner, procent Region Uddannelsesvalg 9. klasse 1. klasse 9. og 1. klasse som forlader skolen 1 Hovedstaden 1, 1, 1 1. klasse 39,2 2,3 Erhvervsfaglige 4,2 23,6 12,8 Gymnasiale 52,9 64,2 79,7 Særligt tilrettelagte ungdoms 2,2 2,6 1,1 Øvrigt 3 3,5 7,3 6,3 Midtjylland 1, 1, 1 1. klasse 53, 1, Erhvervsfaglige 7,4 22,8 19,7 Gymnasiale 35,5 68,6 72,1 Særligt tilrettelagte ungdoms 2,2 2,1 1,4 Øvrigt 3 3,9 5,5 6,8 Nordjylland 1, 1, 1 1. klasse 5,6 2,9 Erhvervsfaglige 1,2 27, 24,3 Gymnasiale 35,5 63,4 68,5 Særligt tilrettelagte ungdoms 2,3 1,9 1,3 Øvrigt 3 3,4 4,8 5,9 Sjælland 1, 1, 1 1. klasse 47,7 1,9 Erhvervsfaglige 9,3 23,3 2,9 Gymnasiale 39,6 68,1 72,5 Særligt tilrettelagte ungdoms 2,3 2,1 1,3 Øvrigt 3 3, 4,7 5,3 Syddanmark 1, 1, 1 1. klasse 53, 1,4 Erhvervsfaglige 7,4 22,5 19,8 Gymnasiale 35, 69,2 72,1 Særligt tilrettelagte ungdoms 2,4 2,4 1,7 Øvrigt 3 4,2 4,5 6,4 Note 1: Elever, som vælger 1. klasse, er ikke medregnet. Note 2: Omfatter egu samt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Note 3: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. UNI C Statistik & Analyse, april 213 Side 23 af 23