VIND I ØRESUND. Aktiviteter og resultater
|
|
- Albert Berg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VIND I ØRESUND Aktiviteter og resultater
2 Udgivet 2011 af INTERREG IV-projektet Vind i Øresund Ledende partner: Lunds Universitet Projektleder: Henrik Madsen, DTU Projektpartnere: DTU Informatik, DTU Elektro, Risø DTU, Matematisk statistik LTH, Industriell elektroteknik och automation LTH Projektperiode: 1. juli september 2011 Totalbudget: EUR Support fra ERUF: EUR Tekst og redaktion: Carsten Broder Hansen Fotos: Carsten Broder Hansen samt Mikael Risedal (side 13, nederst) og Pierre Pinson (side 14 og 15) Grafisk tilrettelæggelse og layout: Grethe Kofoed, Artcome Tryk: Hillerød Grafisk Oplag: 200 2
3 Spydspids for vindenergi Øresundsregionen er en europæisk spydspids og blandt de førende i verden inden for forskning, undervisning og industriel anvendelse af vindkraft og anden bæredygtig energi. Et stort befolkningsgrundlag, gunstige vindforhold og et veletableret system af både land- og havbaserede vindmølleanlæg gør regionen til et ideelt test- og demonstrationsområde for nye innovative tiltag og for yderligere styrkelse af vindkraft som en bærende energiform. For at fremme den regionale udvikling og sikre at de førende kompetencer inden for vindkraft også fremover vil være at finde i Øresundsområdet besluttede den Europæiske Regionale Udviklingsfond (Interreg IV A) i 2008 at støtte projektet Vind i Øresund. Projektet udvikler nye uddannelsestilbud på de regionale tekniske universiteter, markedsfører regionens kvaliteter og ekspertise på hele energiområdet og fremmer samtidig det interregionale samarbejde mellem universiteterne samt mellem forskningsmiljøer og private virksomheder på tværs af Øresund. Øresundsregionen har vist sig at være perfekt for udvikling og demonstration af grønne teknologiske løsninger, og resultatet af projektet er desuden en markant styrkelse af den samlede forskning og udvikling, samt ikke mindst ny viden og metoder for at opnå et moderne samfund, der er 100 % uafhængigt af fossile energikilder. Givet de nødvendige rammebetingelser vil denne viden efterfølgende betyde eksport af teknologier inden for greentech, smart grids og smart cities. Samlet resultat Vind i Øresund har gennem etablering af et tæt netværkssamarbejde mellem DTU, LTH ved Lunds Universitet og de største private og offentlige aktører formået at samle de førende kapaciteter og vigtigste kompetencer inden for vindkraft til en fælles indsats for at udvikle modellering, beregning og tillempet elkraftteknik på tværs af regionen. Vind i Øresund har skabt nye uddannelsestilbud for kommende ingeniører og opnået en kaskadeeffekt for spredning af projektets viden og resultater (se figur side 4 og 5). Vind i Øresund har med succes udbredt og formidlet mulighederne inden for vindkraft og anden bæredygtig energi, og derved leveret de afgørende brikker til en ny platform for driftsikker energiforsyning fremover. Projektet har demonstreret integration af store mængder vedvarende energi i Øresundsregionen, og den opnåede viden er samtidig et stærkt afsæt til at sikre energi af høj kvalitet til lave priser til alle regionens forbrugere samt til at løfte fremtidigt internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde. Denne rapport er en opsummering af projektets centrale initiativer og resultater. Rapporten er opdelt efter projektets tre overordnede tiltag: Uddannelse, demonstration samt samarbejde og kommunikation, selv om de fleste aktiviteter naturligvis er foregået på tværs af disse kategorier. 3
4 DTU Informatik, Risø DTU, DTU Elektro Vindmølleteknik, modeller, forudsigelser Virksomheder og institutioner med fokus på vindkraft og bæredygtig energi Data og test Matematisk statistik LTH, Industriell elektroteknik och automation LTH Nye kurser, nye undervisningstiltag, nye undervisningsformer Informationsløft for regionale kompetencer Informationsløft for vindkraft Dong Energy Vattenfall Energinet.dk Energy Opticon Enfor E.ON Vind Lunds Kommun Länsstyrelsen i Skåne Län Vækstforum Hovedstaden Siemens Wind Power Vestas Wind Systems Region Hovedstaden Forudsigelser, modeller, markedsintegration Interregionalt samarbejde og kommunikation Demonstrationsmodeller NY PLATFORM FOR BÆREDYGTIG ENERGI I REGIONEN VIND I ØRESUND 4
5 Fossilfri fremtid Sådan! Multistrenget energiforsyning 100% VE Dynamiske tariffer Ny energiafgiftsstruktur Intelligent t forbrug Biomasse Forudsigelse af vind- & solenergi Vind i Øresund har skabt rammerne for endnu bedre forudsigelser af vindenergiproduktion i sammenhæng med forudsigelser af forbruget. I kombination med nye metoder til at afpasse forbruget i forhold til den varierende vindenergiproduktion er grundlaget for nye grønne teknologiske eksporteventyr på plads. De videnstunge elementer i løsningerne og regionens ca universitetsstuderende udgør den perfekte vækstbund for den nye teknologi. Projektet har samtidig afdækket de nødvendige rammebetingelser i form af ændrede energiafgifter, dynamiske tariffer, samt nye former for multistrenget energiforsyning. Det er imidlertid vigtigt, at såvel regionale og landspolitiske beslutningstagere hurtigt deltager i at tilvejebringe disse rammebetingelser gennem nødvendige strukturelle og lovgivningsmæssige ændringer. Disse ændringer er påkrævet, for at vi kan indfri de politiske målsætninger om CO 2 -reduktion, og for at realisere regionens målsætning om ny industriel vækst inden for grøn teknologi. 5
6 Uddannelse Behovet for ingeniører med kapacitet til at lede, udvikle og udbrede integration, modellering, forudsigelser og distribution af alternative energiressourcer er i voldsom vækst, og Øresundsregionen universiteter kan og bør levere disse eksperter. En række faktorer forklarer tilsammen udviklingen: Større politisk og samfundsmæssig fokus på miljøet, udbredt erkendelse af den fremtidige knaphed på fossilt brændstof, en stærk regional forskningstradition på området samt tilstedeværelse af flere markante virksomheder, der producerer og promoverer en bred vifte af nye energiløsninger og produkter, til at imødekomme forbrugernes ønsker om bæredygtige alternativer. Et nøgleelement i Vind i Øresund er således det interregionale samarbejde om at udvikle nye kurser og uddannelsesforløb med et primært indhold af de vigtigste ingeniørmæssige kompetencer inden for vindkraft, energiforsyning og elektricitetsdistribution. En bred vifte af sådanne kurser er nu kommet på plads og udbydes både på DTU og LTH. Ved at koordinere tilmeldinger og forløb på tværs af regionen, har planlæggerne kunnet trække på de fremmeste undervisningskræfter fra begge sider af sundet. På samtlige de nye kurser undervises der af forskerkapaciteter på de respektive felter, og det samlede resultat er et løft af de kommende ingeniørers viden og færdigheder til det højeste internationale niveau. Integration af vind i elsystemer - Masterkursus i eksplosiv vækst Som en del af DTU s civilingeniøruddannelse i vindenergi, er Integration af vind i elsystemer opstået på baggrund af den omfattende danske ekspertise på området. Med Vind i Øresund - samarbejdet blev det logisk for LTH også at udbyde et lignede kursus. Undervisere fra DTU, LTH og Risø DTU har gennemført en række møder til gensidig inspiration samt for at sikre den nødvendige videnudvekslingog overførsel. En LTH-version af kurset er nu en realitet, og samtlige kursister drager fordel af en lang række internationale kapaciteter, der inddrages som eksterne undervisere. Kurset udvikler sig år for år og er netop tænkt dynamisk for at kunne afsejle den hastige udvikling på området. Vigtige kursuselementer er, ud over vægten på gæsteforelæsninger, desuden den hyppige kontakt til specialister og de medfølgende netværksmuligheder. Kurset har ikke mindst formået at tiltrække masterstuderende fra hele verden og populariteten er hastigt stigende. Inden Vind i Øresund-projektet kom i gang var der under 30 tilmeldte på kurset på DTU. I 2010 var tallet steget til 40 og 2011 opnåede et rekordstort antal tilmeldte på 62, alene på DTU. Der var tilsvarende hele 85 tilmeldte på det parallelle kursus på LTH. Mange af de internationale Master-studerende har faktisk aldrig set en havmøllepark fungere i praksis, når de ankommer til Skandinavien, og et supplerende ekstraelement i projektet er, at finansieringen fra Vind i Øresund gør det muligt at gennemføre ekskursioner til de regionale havmølleparker som en del af kurset. Kurset foregår på Centre for Electric Technology (CET) ved DTU med gæsteforelæsere fra DTU Informatik og IEA samt LTH. 6
7 Stokastiske Differentialligninger Kurset lægger op til forudsigelse og modellering af energiressourcer ved brug af stokastiske differentialligninger. Kurset er afviklet første gang i efteråret 2009, og er under stadig udvikling. Konfrontationsundervisning med udleverede forelæsningsnoter. Kurset foregår primært på DTU, men med studerende og undervisere fra de to universiteter. Hidden Markov Models for Time Series Kursus der er fortrinsvis web-baseret og delvis konfrontationsundervisning - hvor deltagerne står for forelæsningen. Afviklet 1. gang på testniveau i foråret 2010 og er nu udbudt og fuldt integreret på både DTU og LTH. Ikke-lineær tidsrækkeanalyse Vindgenereret el er karakteriseret ved en række ikke-lineære problemstillinger. En fordobling af vindstyrken medfører ikke en fordobling af el-produktionen. Kurset giver deltagerne indsigt i flere af de vigtigste værktøjer for at kunne foretage prognoser af el-produktionen, efterspørgsel og prisfastsætning. Kurset er fuldt integreret på både LTH og DTU, men videreudvikles konstant. Finansiel statistik Planlægning af nye vindkraftanlæg og produktionsplaner for eksisterende anlæg kræver økonomiske kompetencer og detaljeret kendskab til finansiering, statistik og usikkerhedsberegning. Lunds Universitet har haft kurset i en årrække og det er nu også under etablering på DTU. Erik Lindström fra LTH underviser i ikke-lineær tidsrækkeanalyse på DTU. 7
8 Ekstremværdianalyse Udbygning af vindkraftproduktion nødvendiggør grundige analyser af vindens bevægelser og dens udsving i tid og rum. For lidt eller for meget vind fører til produktionstab, mens ekstreme vindforhold kan medføre havari og generelt høje vedligeholdelsesomkostninger. Kurset er blandt specialiteterne ved Lunds Universitet, men er nu også fuldt integreret på DTU som et fælleskursus. Wind Power Systems Kurset har til formål at give de studerende basisviden om vindkraft og om vindkraftens betydning for samfundet. De studerende lærer at identificere og forklare vindkraftteknologi, vindkraftsystemer og integration af vindkraft i en ingeniørmæssig kontekst. Kurset har ikke mindst relevans i forhold til at give de studerende de ingeniørfaglige redskaber der kræves i udviklingen mod en bæredygtig energiforsyning. Undervisere er Jörgen Svensson, Francesco Sulla og Evripidis Karatsivos. Nye virtuelle undervisningsteknikker Projektets ambition er ikke blot at udvikle og udbrede nye kurser med fokus på energiforsyning og -forudsigelse. Sideløbende eksperimenteres også med helt nye undervisningsformer, hvoraf de mest markante er inden for virtuelle elektroniske lærings- og videnteknologier. Der er etableret et undervisningsudvalg på DTU Informatik hvor de forskellige indgangsvinkler på dette diskuteres og testes. Samtidig arbejder to multimedieeksperter og eksterne partnere med udvikling af systemerne og med at løse de tekniske og pædagogiske problemstillinger. Dette arbejde har ført til det enestående undervisningssystem Universal Primer, der har haft sin verdenspremiere på kurser under Vind i Øresund samt været præsenteret ved den internationale CDIO konference i juni
9 Universal Primer systemet der kan lære dig alt, hvor som helst og når som helst Det er et revolutionerende system der har set dagens lys. Visionen er intet mindre end valgfri undervisning i alt inden for menneskehedens samlede viden. Teknologien til at implementere idéen er til stede, og produktudviklingen af Universal Primer er blevet realiseret i kraft af Vind i Øresund. Universal Primer fik sin spæde start i 2010, hvor Marc Juul Christoffersen gik i gang med at realisere sin vision om et Wikipidia inden for undervisning. En bog eller et stykke elektronik, der ikke kun kan vise alle emner i verden, men også undervise brugeren i emnet, på lige den måde man har lyst til at modtage undervisning på. Universal Primer har to primære funktioner. En del fokuserer på live-undervisning og den anden del på materiale der allerede er produceret, enten optagelser af forelæsninger og andre undervisningsseancer eller mere traditionelle undervisningselementer såsom præsentationer, noter, lærebogsmateriale og øvelser. Universal Primers grundidé er, at man via en opkobling hvor som helst skal kunne få undervisning og indsigt i et valgt emne via en selvvalgt undervisningsform. Professor Henrik Madsen, DTU Informatik bliver filmet mens han forelæser om vind-energi. Det er en undervisningssekvens der integreres i Universal Primer inden verdenspremieren på DTU. Opfinderen af systemet, Marc Juul Christoffersen, viser samtidig prototypen på det nye undervisningssystem, der i fremtiden vil gøre det muligt for studerende at modtage undervisning i alle emner, uafhængigt af tid og sted og med de teknikker der passer præcist til den enkelte studerendes behov. 9
10 Demonstrationsprojekter Projektets mange demonstrationer viser fordelene og de forskellige muligheder for at løse problemstillinger inden for vedvarende energi både på produktions- og efterspørgselsniveau. Denne kerneaktivitet af Vind i Øresund inddrager flere projekter på Bornholm, på Syslab/Risø, datamining på vindmøller samt el-systemer og flexhuse. Det overordnede mål er at samle og overføre viden til industrien og samfundet inden for: Forudsigelse af produktion og behov fra vedvarende energi Produktionsoptimering Datamining på vindmøller og elsystemer Integration af el-biler i det almindelige el-net Dynamisk modellering af boliger Energisignaturer og energimærkning af boliger Metoder til at opnå fleksibelt elforbrug Vindprognoser El-markedsmodeller, herunder indvirkning af elmarkedets timeinddeling af døgnet på frekvensen Brug af vindkraft ved genopstart af elforsyningen efter blackout Samlet har de mange demonstrationer i Vind i Øresund afdækket de nødvendige og vigtigste metoder og modeller i fundamentet mod det fossilfri energisystem. Projekterne har ligeledes vist, at Øresundsregionen er ideel til at demonstrere fremtidens energiløsninger. Denne sammenfatning indeholder kun en kort oversigt over enkelte af demonstrationsprojekterne. For den komplette og sammenfattende gennemgang henvises til projektets webside 10
11 Bornholm Øen Bornholm er et nærmest ideelt demonstrationsområde. Det er en måleenhed, der dækker næsten præcis 1 % af den danske befolkning. Øen er nem at afgrænse, når det gælder aktiviteter og test inden for el-forsyning, da Bornholm kun er forbundet til omverdenen af et enkelt el-kabel til Sverige, hvilket giver fuld kontrol over målingerne. Bornholm har ydermere allerede en høj andel af vindkraft i sin elforsyning, nemlig hele 33 % i årlig gennemsnit. Bornholm er det perfekte laboratorium for tidlige test af hele Danmarks fremtidige el-system, hvor det er planen at en langt større del af strømmen skal komme fra vindmøller. Det er således målet, at 50 % af Danmarks elektricitet skal komme fra vindkraft i år Vind i Øresund har etableret samarbejde med kraftværker og kommunale interessenter, og det er lykkedes at koble forudsigelsessystemer for vind, fjernvarme, sol, elpriser og forbrug sammen med data fra det bornholmske el-net. Under Vind i Øresund er der udviklet en brugergrænseflade og en mulighed for samtidigt at vise forudsigelse af flere forskellige elementer af et energisystem (eksempelvis el-last, vindenergi- og solenergiproduktion). Det gør det muligt at anvende samtlige prognoser i en optimering eller styring af el-produktionen. Lokale bornholmske el-selskaber har desuden opnået indsigt i hvordan man kan anvende matematiske værktøjer til at forbedre driften. Det er endvidere lykkedes at etablere et virtuelt kraftværk, hvor forskellige algoritmer til styring bliver afprøvet, hvilket igen forbedrer kontrolmulighederne i det overordnede samspil mellem de mange faktorer der bidrager til el-produktion og distribution. Vind i Øresund leverer kundskabsopbygning for håndtering af store mængder vedvarende energi i eksisterende el- og varmesystemer og fungerer desuden som det projekt, der skaber sammenhæng og samarbejdsgrundlag for de talrige initiativer inden for integration af bæredygtig energi, der er i gang på Bornholm. 11
12 Forskningsprojekter på Bornholm M 7.6 M 5.8 M 0.5 M 3.7 PowerLabDK EDISON EV on Bornholm PVIB M = DK New M 0.3 More MicroGrids NextGen EcoGrid EU Smart Grid Fuel Cells CHP Smart Grids Information M 0.4 New M 1.2 Celle Controller FlexPower HeatPumps to Bornholm DFR M 13.5 M 1.3 M 2.9 M 1.1 Nogle af de mange forskningsprojekter på Bornholm er hardware-orienterede mens andre er modelbaserede. Vind i Øresund har formået at samle de mange aktiviteter og gøre synergigevinsten klar og tydelig. Med Vind i Øresund er det første gang lykkedes at fusionere alle systemelementer i en samlet løsningsmodel. Vind i Øresund leverer således både forudsigelsesmodeller og demonstrerer centrale tekniske og udviklingsmæssige karakteristika ved de forskellige konstellationer, der arbejder på Bornholm og i regionen. LTH, DTU, industrivirksomheder og regionale myndigheder har i fællesskab skabt en syntese af de mange bornholmske energi-aspekter. Desuden er Vind i Øresunds simuleringer og modeller vigtige forudsætninger for samarbejdet mellem projekterne og den videre udvikling. De øvrige projekter leverer til gengæld rammen og giver input til komponenterne i Vind i Øresund. 12
13 Vindkraft hjælper Malmø efter strømsvigt Vindmølleparken Lillegrund ved Øresundsbroen leverer hvert år elkraft svarende til forbruget i husstande. Den kapacitet benyttes nu i Malmøs elektricitetsberedskab. El-forsyningen er afgørende for det moderne samfund, så der er behov for at have alternativer klar i tilfælde af strømsvigt. Skader på kabler og andet udstyr kan medføre omfattende strømsvigt, som det der ramte Malmø 23. september Konsekvensen dengang var, at hele det sydlige Sverige og Sjælland var uden strøm i 6-7 timer. Hvis Malmø bliver elektrisk isoleret er konsekvenserne derfor alvorlige, naturligvis særligt hvis det sker om vinteren. Derfor er der taget initiativ til at gøre Malmø selvforsynende med el. Det nye Øresundsværk der blev opført efter 2003 er et vigtigt skridt mod dette. På IEA, LTH har universitetslektorerne Olof Samuelsson og Lars Lindgren desuden foreslået at vindmølleparken Lillegrund anvendes i den sammenhæng. På Bornholm arbejdes med samme problemstilling, også i Vind i Øresunds regi. Da der sjældent er to identiske årsager til strømsvigt, er det afgørende at elforsyningernes kontrolrum er bemandet af kompetente eksperter, som kan vurdere det aktuelle problem og tage de beslutninger der hurtigst muligt udbedrer fejlen. En del af denne kompetence opnås via træningsforløb i simulatoren ARISTO, der benyttes af alle større elselskaber i Sverige, meget lig brugen af flysimulatorer i luftfarten. ARISTO findes også på IEA, LTH og her er systemet i kraft af Vind i Øresund blevet tilpasset til at studere elforsyningen til Malmø, særligt i forhold til nødsituationer. Demonstrationsprojektet har vist, at Lillegrund udgør et glimrende supplement til Malmøs elforsyning og vil gøre det lettere at komme tilbage til normaltilstanden efter eventuelle strømsvigt. Olof Samuelsson og Lars Lindgren foran ARISTO på IEA, LTH. 13
14 SYSLAB SYSLAB er en facilitet der bliver brugt både i forbindelse med eksperimenter og i forbindelse med fremvisninger og demonstration af teknologier til integration inden for flexhus vindmøller solanlæg batterier samt elbilopladning. Risø DTUs deltagelse i Vind i Øresund har først og fremmest udgangspunkt i SYSLAB, og i projektsammenhæng er opbygget demonstrationer og visualisering af teknologierne i denne facilitet. Ikke mindst Smart Grid teknologier og deres samspil med vindkraft er blevet demonstreret i SYSLAB og Vind i Øresund står bag forsøg med 5 nye varmedynamiske modeller. Et særligt markant resultat er opnået inden for demonstration af integration af store mængder vindenergi i boliger, hvor et delresultat er medvirken til en ny international standard for karakterisering af energiforbrug i bygninger. Flexhouse, som er en del af SYSLAB, har under Vind i Øresund været omdrejningspunket for en række demonstrationsprojekter, der påviser det store potentiale i modeller for karakterisering af bygningers termiske egenskaber. Resultaterne er så lovende, at de forventes at danne grundlag for en præcis og automatisk energimærkning af bygninger. Boliger + opvarmning Vind og integration af + energimærkning 1 vindsystemer 1 Vind i Øresund-projektet har bidraget aktivt til at arbejdet med den nye EU-standard for energiforbrug i bygninger er blevet besluttet internationalt (IEA Annex 58) Reliable Building Energy Performance Characterization. Ud over energilagring i boliger har SYSLAB også demonstreret elbilers potentiale i forbindelse med intelligente elsystemer. 14
15 Flexhouse har både demonstreret teknologiske løsninger til at integrere vindkraft i bygningers elforsyning samt mulighederne i modeller for bygningers termiske karakteristika, elementer i en ny og bedre energimåling. 15
16 Samarbejde og kommunikation Intelligente elsystemer baseret på bæredygtig energiproduktion er afgørende for fremtidig vækst og velfærd i samfundet. Vind i Øresund har etableret den nødvendige forsknings- og uddannelsesmæssige platform der kan realisere målet i Øresundsregionen og efterfølgende fungere som inspiration for det øvrige EU og videre internationalt. Projektet har etableret et enestående tværregionalt samarbejde og succesfuldt kommunikeret strategi, aktiviteter og resultater ud til en bred vifte af interessenter både i det videnskabelige miljø, til styrelser, myndigheder og politiske beslutningstagere samt til den almene offentlighed. Med sit meget store besøgstal har SYSLAB spillet en stor rolle i udbredelsen af kendskabet til Vind i Øresund internationalt. Vindkraftintegration er demonstreret for alle relevante personer, som har besøgt SYSLAB i projektperioden. Dette omfatter studerende, regionale og internationale virksomheder, medier samt beslutningstagere. Antallet af gennemførte demonstrationer er forholdsvis stort, og andrager i gennemsnit 1-2 om måneden i hele forløbet. Olof Samuelsson, IEA viser hvordan projektet ARTISTO kobles sammen med demonstrationsprojekter på Bornholm ved Vind i Øresund styregruppemøde. Som en del af Vind i Øresund har projektpartnerne gennemført, afholdt og deltaget på en række symposier, seminarer og workshops: Nordic Vind Power Conference The Green Smart Home Symposium COP15 møder, seminarer og workshops Foredraget: IT-solutions for energy systems with a large penetration of renewable energy Møde med US Department of Energy (DOE) Workshop in EU-JRC Announcement on SETIS and JRC web-sites Symposium on Tools for integration of electric cars Møder og indlæg: Green Wave Reality (Aktive boliger og aktive elnet) Singapore og USA Serie af foredrag om vindenergi på institutioner og virksomheder i USA om vindenergi EXPO i Shanghai CADER - Communities for Advanced Distributed Energy Systems) San Diego, Californien Møder og indlæg på Smart Grid hos INTEL i Silicon Valley. Workshop on Energy Storage for Intermittent Renewable Energy Sources Workshop on Electric Cars and integration of Renewable Energy at the 2020 Horizon, DTU EWEC IEEE PES Workshop on Whole Building Testing, Evaluation and Modelling for Energy Assessment Windpower forecasting in practice Workshop on Modelling and simulation of modern electricity networks, LTH 16
17 Daria Madjidian fra LTH demonstrerer kølvandseffektens betydning i havmølle-parker. På Workshop om modellering og simulering af moderne elnetværk forklarer Junjie Hu fra DTU Elektro om hvordan elbiler kan integreres i el-systemet og fremover oplades på smartere måder. Kommunikation i øvrigt: Vind i Øresund har skabt et digitalt forum hvor samtlige projektoplysninger er samlet og gjort tilgængelige for alle interesserede Videre indsats: Vind i Øresund har formået at samle de førende forskere inden for bæredygtig energi i et enestående samarbejde og projektet har udbredt viden om vindkraftens regionale og globale relevans til en stor målgruppe. Vind i Øresund har vist hvordan den fremtidige regionale indsats bør tilrettelægges i praksis, og de forskellige projektpartnere er allerede i gang med at føre forskning, udvikling og formidling af vindenergiens perspektiver videre til det næste niveau i arbejdet mod at realisere det fossilfri samfund. 17
18 New engineering skills are required How to harvest a storm Wind power is expected to get a more prominent place in the electricity production and consumption schemes of the near future. Offshore wind projects in Europe are presently at the stage of mass development with 1.5GW already operating and a further 100GW at the planning stages. The universities in the Øresund region holds a unique research position in this field and the two major offshore wind farms located in the area provides a perfect test ground for a number of scientific findings. The EU INTEREG IV project 'Vind i Øresund' aims at demonstrating new methods to forecast the energy production of renewable energy and techniques for a better integration of large quantities of wind power generated energy in a modern distribution grid. The project is a joint project between the Technical University of Denmark and the University of Lund in Sweden founded on these universities expertise in forecasting and in methods for modelling complex dynamical systems. Perspectives for the region With slightly more than 3,5 million inhabitants and the presence of major companies such as Vestas, Siemens, Dong Energy and Vattenfall, the Øresund region could become a leading centre for efficient production and integration of wind based energy. One of the main project objectives of 'Vind i Øresund' is to demonstrate how high quality and low cost wind generated electricity supply can be available for all regional consumers. By joining the research capacity of the universities aided by the EUR grant from EU the wind industry is guaranteed easy access to competent personnel and a world leading knowledge base from the participating partners, the departments of DTU Informatics, DTU Electrical Engineering, Risø DTU, the Department of Mathematical Statistics at LTH and the Division of Industrial Electrical Engineering and Automation (IEA) at Lund University. The EU INTEREG IV project 'Vind i Øresund' furthermore consolidates the existing research co-operation and enables additional interregional and international recruitment. Demonstration projects A number of projects that demonstrate and highlights the potentials of renewable energy have been launched through 'Vind i Øresund'. Comparatively small and widely scattered energy production units using locally positioned sources such as straw, wood and waste as well as sun and wind are likely to replace the enormous power plants of present day. At Risø DTU the future of such distributed energy system have been developed and tested at the advanced SYSLAB facility. SYSLAB has facilitated tests and demonstration of the integration of electrical cars in the renewable energy schemes and the establishing of test of methods for the prediction of the energy signature of building and models for optimal control of heating is also part of the overall project outcome. At the full scale experimental wind park at the island Bornholm prediction and integration of wind energy, design optimization and integration is being demonstrated and also at Bornholm several safety studies on electricity grids have been conducted. Increasing environmental concerns and the probable shortage of fossil fuels in the foreseeable future have boosted the operation, integration and distribution of renewable energy sources. Engineers with skills in this field are very attractive for a number of companies. To meet the industrial demand for such employees the Technical University of Denmark and the University of Lund in Sweden have jointly designed and launched a number of new engineering courses focusing on the main aspects of sustainable electricity. The development of a new advanced online education system is also made possible by the EU INTEREG IV. The overall project result is expected to strengthen the position of the Øresund region as an internationally visible and leading region for wind based energy and attractive for companies, researchers, students as well as everyone interested in a stable, sustainable and economical competitive energy supply. Photo: Carsten Broder Hansen For more information, visit: ~jkl/vind_i_oresund/ WindinOresund.indd 1 Vind i Øresund har også været omtalt i flere medier, hvoraf EU-tidsskriftet Goverment Gazette er særligt fremtrædende. 18
19 19
20 20
Vind i Øresund. John Eli Nielsen, DTU. Olof Samuelsson, LTH. Styregruppemødet den 23. november 2009 (DTU-IMM)
Vind i Øresund John Eli Nielsen, DTU Olof Samuelsson, LTH Styregruppemødet den 23. november 2009 (DTU-IMM) Vind i Øresund - Agenda John Eli Nielsen 1. Baggrund 2. Overordnet mål 3. Emneområder 4. Tyngdepunkt
Læs mereSmartGrids i et internationalt perspektiv
SmartGrids i et internationalt perspektiv Centerleder og Professor Jacob Østergaard Center for Elteknologi (CET) Danmarks Tekniske Universitet 10. september 2010 Center for Elteknologi, DTU Etableret i
Læs mereGas og el det perfekte mix
Professor og centerleder Jacob Østergaard Center for Elteknologi (CET) Naturgas en nødvendig del af løsningen... Hotel Nyborg Strand 26. november 2010 ? Bred politisk enighed om reduktion af CO2-udledning
Læs mereVindmøller i Danmark. Møde i Darum 25 februar 2015. Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy
Vindmøller i Danmark Møde i Darum 25 februar 2015 Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy Introduktion af Niels-Erik Født Sydfalster Uddannelse civilingeniør (DTU) PhD (DTU) soldrevne køleanlæg Arbejdet 15
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereMuligheder og udfordringer ved overskydende elproduktion. Seniorkonsulent Steen Vestervang, Energinet.dk
Muligheder og udfordringer ved overskydende elproduktion Seniorkonsulent Steen Vestervang, Energinet.dk 1 Oversigt Lidt om Energinet.dk Udfordringerne i fremtidens energisystem Mulige løsninger 2 Om Energinet.dk
Læs mereHvidbog om det intelligente
Hvidbog om det intelligente energisystem Mikael Togeby Kirsten Dyhr-Mikkelsen Vibeke Thyge Frandsen Ea Energianalyse The Danish Energy Industries Federation Partnership for intelligent energy systems DI
Læs mereFremtidens elsystem det bygger vi i dag
Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Nye energikoncepter og decentrale kraftvarmeværkers rolle i fremtidens elsystem Erritsø, 6. januar 2011 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk
Læs mereStrategisk energiplanlægning i. Energi Øresund 28. marts 2011 Kenneth Løvholt Gate 21
Strategisk energiplanlægning i Energi Øresund 28. marts 2011 Kenneth Løvholt Gate 21 UDFORDRINGEN? omstilling til fornybar energiproduktion kræver øget samarbejde, innovation og planlægning Der skal sideløbende
Læs mereBaggrund og introduktion til fagområder
Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs
Læs mereHvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler
Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:
Læs mereFremtidens Forsyningsmix - Smart Grids
Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener
Læs mereKAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?
KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien
Læs mereNæste generation solvarme / 4. Generation Fjernvarme
Næste generation solvarme / 4. Generation Fjernvarme 4DH hvad og hvorfor Solvarme Solvarme I fjernvarmen Fremtidens fjernvarme Carsten Bojesen Afdeling for Energiteknik Aalborg Universitet 4. Generation
Læs mereErhvervspotentialer i energibranchen
Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse
Læs mereDansk Deltagelse i IEA HPT projekter. Varmepumpedagen 2016 Eigtveds Pakhus Svend Pedersen, Teknologisk Institut
Dansk Deltagelse i IEA HPT projekter Varmepumpedagen 2016 Eigtveds Pakhus Svend Pedersen, Teknologisk Institut Dansk deltagelse i IEA Heat Pumping Technologis Program Baggrund: Danmark har siden pr. 1.
Læs mereHvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler
Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:
Læs mereSTÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM
Program Tirsdag den 15. november 2011 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET
Læs mere85/15 Moving energy. forward. Charles Nielsen, Director R&D. Kystdirektoratet 28. november 2012. Fremtidens anvendelse af søterritortiet
85/15 Moving energy forward Charles Nielsen, Director R&D Kystdirektoratet 28. november 2012 Fremtidens anvendelse af søterritortiet June 2012 DONG Energy activities / Danish Energy consumption Danish
Læs mereCITIES Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities
CITIES Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities Det Intelligente Energisystem 26. marts 2015 (Al)Fred Heller Lektor på DTU Byg alfh@byg.dtu.dk 71 mio kr. (øges løbende) 44 mio kr. i tilskud
Læs mereFra Vindkraft til Varmepumper
En kort gennemgang af projektet Ole K. Jensen Energinet.dk 1 Disposition: En kort gennemgang af projektet Erfaringer og fremtiden Fem spørgsmål 2 Projektet Energistyrelsen og Energinet.dk har sammen med
Læs mereEnergi i fremtiden i et dansk perspektiv
Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor
Læs mereSmart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi
Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi
Læs mere85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution
85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?
Læs mereEt balanceret energisystem
Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro Den grønne omstilling kræver integration
Læs mereFutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Læs mereSTÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM
Program Torsdag den 1. marts 2012 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET VÆRE
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mereSmart Grid i Danmark Perspektiver
Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaberne og Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk & Allan Norsk Jensen, Dansk Energi I Danmark arbejder både
Læs mereIntroduktion til vindkraft
DANSIS-møde 4. oktober 2006 Niels Raben DONG Energy Project Manager, M. Sc. E.E. Section Renewables Disposition DONG Energy og vindkraft Vindkraft et situationsbillede Vindkraft udfordringerne 2 DONG Energy
Læs mereOmstilling af det danske energisystem til 100% vedvarende energi Scenarieanalyser i CEESA-projektet
Omstilling af det danske energisystem til 100% vedvarende energi Scenarieanalyser i CEESA-projektet Mandag Morgens Klimakonference 26. februar 2013 Poul Alberg Østergaard / Brian Vad Mathiesen Aalborg
Læs mereTWENTIES. Transmission system operation with large penetration of Wind and other renewable Electricity sources in Networks.
TWENTIES Transmission system operation with large penetration of Wind and other renewable Electricity sources in Networks by means of innovative Tools and Integrated Energy Solutions Nina Detlefsen Systems
Læs mereCan renewables meet the energy demand in heavy industries?
Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving
Læs mereSmart Energy Networks partnerskab
Smart Energy Networks partnerskab Prof. og Centerleder Jacob Østergaard Center for El og Energi Gastekniske Dage 14. maj 2014 Wind Energy Penetration in Denmark Courtesy: Dansk Energi 2 DTU Electrical
Læs mereSamfundet bliver elektrisk
Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning
Læs mereElbilers rolle i et intelligent elsystem
Elbilers rolle i et intelligent elsystem Vedvarende energi i transportsektoren Aalborg Universitet 25.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail: abh@energinet.dk Elbilers
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereBYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM
BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Konference: De almene boliger, Energisystemet og Bæredygtighed i praksis Statens Byggeforskningsinstitut, København, November 2016
Læs mereNotat: Forbrugernes perspektiver på fleksibelt elforbrug Februar 2017
Notat: Forbrugernes perspektiver på fleksibelt elforbrug Februar 2017 EcoGrid 2.0 is a research and demonstration project funded by EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram). The 9
Læs merePerspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer
Perspektiver for anvendelse af data i fjernvarmesystemer Temamøde: DTU (CITIES) og Dansk Fjernvarme/Grøn Energi, September 2014 Henrik Madsen, Peder Bacher (DTU Compute) www.henrikmadsen.org www.smart-cities-centre.org
Læs mereYou ve Got. The POWER. Bliv energi-ingeniør
You ve Got The POWER Bliv energi-ingeniør Hele verden er ved at revolutionere den måde, vi producerer og bruger energi på. Min ambition er, at Danmark er med forrest i feltet, når det gælder kampen mod
Læs mereTMC - Klima
NOTAT TMC Klima 97218 CO 2regnskab 217 Ifølge HøjeTaastrup Kommunes KlimaKommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening skal der udarbejdes og offentliggøres et årligt regnskab over kommunens CO 2 udledning.
Læs mereSDU og Fyns fremtidige energisystem
SDU og Fyns fremtidige energisystem - forskning, uddannelse, innovation Henrik Bindslev, dekan Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Energiplan Fyn seminar Fremtidens bæredygtige energisystem på
Læs mereElsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer
Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025
Læs mereÅbent hus på DTU Risø Campus
Åbent hus på DTU Risø Campus Program : Foredrag kl. 16.00 Vindenergi i Danmark Forskningsmøllen Den nationale vindtunnel Tur til møllerækken kl 17.15 Indvielse af møllen med forfriskninger kl. 17.40 1
Læs mereSådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden Professor Systemanalyseafdelingen To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed
Læs mereBalancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt
Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt Gastekniske Dage 15. Maj 2012 Malene Hein Nybroe Energinet.dk 1 Vores systemer Vi har allerede en del fluktuerende produktion
Læs mereFjerde Generation Fjernvarme
Dansk Fjernvarmes 56. landsmøde Aalborg Kongres & Kultur Center, 30-31. oktober 2014 Fremtidens fjernvarmesystem Fjerde Generation Fjernvarme Professor Henrik Lund, Aalborg Universitet 4DH Forskningscenter
Læs mereCelleprojektet. Kort fortalt
Celleprojektet Kort fortalt Marked og økonomisk effektivitet Forsyningssikkerhed Miljø og bæredygtighed 2 Forord Celleprojektet er et af Energinet.dk s store udviklingsprojekter. Projektet skal være med
Læs mereFokus for energianalyser 2016
4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i
Læs mereDen Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Læs mereDet Fremtidige Energisystem
Det Fremtidige Energisystem - Gassens Rolle Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Hovedbudskab Danmark er i stand til at indfri målsætningen om at blive uafhængig af fossile brændsler inden
Læs mereStrategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland
Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved
Læs mereVindenergi - og vinderenergi
Vindenergi - og vinderenergi Energinet.dk præsentation på seminar 15. november 2013 Kim Behnke, forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk s vigtigste opgave kl. 20.50 år 20 50
Læs mere50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010
50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 Inger Pihl Byriel Forskningskoordinator Energinet.dk ipb@energinet.dk Uafhængighed h af fossile brændsler Hvad angår
Læs mereBrint og grønne brændstoffers rolle i fremtidens smarte energi systemer
SerEnergy, Lyngvej 3, 9000 Aalborg 18. april 2018 Brint og grønne brændstoffers rolle i fremtidens smarte energi systemer Henrik Lund Professor i Energiplanlægning Aalborg Universitet Den langsigtede målsætning
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereTransportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi
Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper
Læs mereErhvervsleder i Praktik og IBM
Pia Rønhøj Manager CSR and Employer Branding IBM Danmark Erhvervsleder i Praktik og IBM 1 Our Strategy and Values: Working for a Smarter Planet IBM er Danmarks største it- og konsulentvirksomhed 2 IBM
Læs mereDEMAND RESPONSE I SMART GRID
RUNE HYLSBERG JACOBSEN INSTITUT FOR INGENIØRVIDENSKAB UNI VERSITET DANMARK PÅ FOSSILFRI KURS Grøn økonomi i vækst Omstilning til et energi- og transportsystem uafhængigt af fossile brændstoffer I 2020
Læs mereAfslutningsskema. 1. Projekttitel Muligheder for anvendelse af Compressed. 2. Projektidentifikation Energinet.dk projektnr. 6567
Dato: Afslutningsskema 1. Projekttitel Muligheder for anvendelse af Compressed Air Energy Storage for ellagring i fremtidens elsystem 2. Projektidentifikation Energinet.dk projektnr. 6567 3. Projektperiode
Læs mereRegeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt
Læs mereSmart Grid i Danmark Perspektiver
Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaber og Energinet.dk Peder Ø. Andreasen, Adm. direktør Energinet.dk Trends i udviklingen der påvirker værdien af et Smart
Læs mereCaverion Energi og miljø
Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:
Læs mereVÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer
VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland
Læs mereVE-Net. Et højteknologisk energi-netværk. VE-Net
Et højteknologisk energi-netværk Hvad er? Kan man samle den danske forsknings- og udviklingsindsats indenfor vedvarende energi? Eva Ryberg M. Sc. Sekretariatsleder Fra central til decentral energiproduktion
Læs mereSkalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi
Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.
Læs mereVedvarende energi - rollefordelinger
Vedvarende energi - rollefordelinger Stine Grenaa Jensen, Dansk Energi Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller 18. april 2012 Dansk Energi Dansk Energi Net - 69 net- og transmissionsselskaber
Læs mereVelkommen til Teknologisk Institut AVANCERET ENERGILAGRING
Velkommen til Teknologisk Institut AVANCERET ENERGILAGRING 2017 2017-11-30 Frank Elefsen, Centerchef Transport og Elektriske Systemer, Teknologisk Institut Hvorfor er der behov for energilagring? VE er
Læs mereSmart Energy Campaign. cosmo flash_flickr
Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København
Læs mere100% VE i EU med eksempler Towards 100% Renewable Energy Supply within the EU, examples. Gunnar Boye Olesen
Community Power and Renewable Energy Storage in Denmark and in the EU Community power og vedvarende energi lagring i Danmark og i EU Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, 7760 Hurup, Denmark, 12.12.2016
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereEnergi og Infrastruktur
Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer
Læs mereTotally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.
Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated
Læs mereFremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating
Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Overblik: Hvilke krav stiller fremtidens energisystem til brugerinstallationen? Hvorledes kan disse krav opfyldes? Konkrete
Læs mereHvordan kommer Forskningen i spil. Lars Martiny Afdelingschef, Afdelingen for Strålingsforskning Formand for koordineringsgruppen for innovation
Hvordan kommer Forskningen i spil Lars Martiny Afdelingschef, Afdelingen for Strålingsforskning Formand for koordineringsgruppen for innovation Klimaudfordringer 2 Tid til handling! 3 Klima-spørgsmålet
Læs merePrognose og karakterisering af bygningers energiforbrug
Prognose og karakterisering af bygningers energiforbrug ipower og ZEB Temamøde: Henrik Madsen, Peder Bacher (DTU Informatik) Henrik Aalborg Nielsen, Stig Mortensen (ENFOR a/s) Oversigt: Brug af målinger
Læs mereVindkraftens Markedsværdi
Vindkraftens Markedsværdi Divisionsdirektør Torben Glar Nielsen Energinet.dk 1 Agenda Perspektiverne fra energiforliget Vindkraftens markedsværdi - et mål for hvor effektivt vi integrerer vindkraft Hvordan
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister
Læs mereDANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT
DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT Energikonference, Torshavn, 7. April 2017 Peter Jørgensen, Vice President, Associated Activities Danske erfaringer med integration af vindkraft April 2017
Læs mereStategier for opladning af elbiler
Stategier for opladning af elbiler Ph.D. Jakob Munch Jensen Udviklingsingeniør, DONG Energy, Danmark Oversigt DONG Energy Edison projektet Elmarkedet Ladestrategier 2 Oversigt DONG Energy Edison projektet
Læs mereLagring af vedvarende energi
Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens
Læs mereKernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011
Kernekraft - i dag og i morgen Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 DTU og Risø DTU Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 7000 studerende, 4200 ansatte, omsætning 3,2 mia. kr. Risø DTU er nationallaboratorium
Læs merePower-to-gas i dansk energiforsyning
Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den
Læs mereMulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper
Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper Ved Frank Rosager HMN Naturgas I/S 30. maj 2017 Slide 1 Visionen for 2050 Gas/el-hybridvarmepumper Problemstillinger Gasselskabets indsats Spørgsmål? Energipolitiske
Læs mereFunding af energiprojekter
1 Funding af energiprojekter Hanne Thomassen, Programme Manager 12. september 2018 Slide 2 Emner Offentlige midler til energiforskning i Danmark EUDP - formål og strategi Den gode ansøgning Gode projekter
Læs mereDansk Cleantech til Kina Myndigheds- til myndighedssamarbejde
Dansk Cleantech til Kina Myndigheds- til myndighedssamarbejde Ole Odgaard og Helle Momsen, Energistyrelsen, d. 8.3.2018 Partner lande Bioenergi i samarbejdslande Scenarieanalyser Teknologikataloger Roadmaps
Læs mereSupermarkeder og Smart Grid muligheder for fleksibelt elforbrug
Supermarkeder og Smart Grid muligheder for fleksibelt elforbrug Torben Funder-Kristensen Refrigeration and Air Conditioning Controls 1 Department (slide master) www.danfoss.com Agenda Cold Food Chain Trends
Læs mereTest-en-elbil Afslutningskonference 23. Juni 2014 Trafikstyrelsen
Test-en-elbil Afslutningskonference 23. Juni 2014 Trafikstyrelsen Jeannette Møller Jørgensen JMJ@energinet.dk Forskningskoordinator Energinet.dk Om Energinet.dk 23. juni 2014 Test-en-elbil 2 Et elsystem
Læs mereAgenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder
Smart City i et energimæssigt perspektiv Frank Elefsen, Teknologichef Teknologisk Institut Agenda Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer Muligheder Hvad er Smart City? Definition fra European
Læs mereFREMTIDEN. Energieffektivitet i industrien. Niels Træholt Franck,
FREMTIDEN Energieffektivitet i industrien Niels Træholt Franck, ntf@energinet.dk Temadag om energieffiktivitet 6-4-217 1 HVORFOR SKAL VI GÆTTE PÅ FREMTIDEN? Energinet har ansvaret for, at der er el i stikkontakten
Læs mereBaltic Development Forum
Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development
Læs mereProduktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa
Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Seminar for aktører på elmarkedet 11. oktober 212 Lasse Sundahl Lead Regulatory Advisor Overskrifter Politisk drevne ændringer af elsystemet i Europa DK og alle
Læs mereUnderleverandørnetværk og Konsortiedannelse
Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse - vejen til attraktive eksportmarkeder og øget vækst Direktør Morten Basse Jensen, Offshoreenergy.dk - Renewables Underleverandørnetværk og konsortiedannelse,
Læs mereNationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark
Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem
Læs mereSådan arbejder private ledere med digital strategi. Niels Lunde, Økonomidirektørforeningens Årsmøde 29. november 2018
Sådan arbejder private ledere med digital strategi Niels Lunde, Økonomidirektørforeningens Årsmøde 29. november 2018 Disposition 1. Traditionel strategi 2. Særlige vilkår for digital strategi 3. Sådan
Læs mereINDEX. Central Danmark...3 NordDanmark...4 Syddansk Danmark...5 Region Sjælland...6
OPEN DAYS 2010 LOCAL EVENTS COUNTRY LEAFLET Central Danmark NordDanmark Syddansk Danmark Region Sjælland DANMARK 1 INDEX Central Danmark...3 NordDanmark...4 Syddansk Danmark...5 Region Sjælland...6 2 Central
Læs mereOpfølgning på Klima- og Energiministerens Smart Grid Strategi Forskning, udvikling og demonstration
Opfølgning på Klima- og Energiministerens Smart Grid Strategi Forskning, udvikling og demonstration Prof. og Centerleder Center for El og Energi Dansk Standard 30. september 2014 Hovedanbefaling 6: Forskning
Læs mere