Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs

2 Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs 1.1 Flere unge skal have en uddannelse 1.2 Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer skal på førtidspension 1.3 Begrænse antallet af langtidsledige 1.4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder 2. Beskæftigelsespolitiske udfordringer for Jobcenter Syddjurs 2.1 Arbejdstyrkens mobilitet udfordres 2.2 Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse 2.3 Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at forebygge at så mange personer førtidspensioneres 2.4 Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at sikre, at antallet af langtidsledige begrænses mest muligt 2.5 Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen 3. Strategi for den aktive beskæftigelsesindsats i Jobcenter Syddjurs 3.1 Unge skal i uddannelse 3.2 Modvirke marginalisering på arbejdsmarkedet 3.3 Ledige skal hurtigt tilbage i job 3.4 Styrket dialog med lokale virksomheder 4. Budget for beskæftigelsesindsatsen 4.1 Syddjurs Kommunes budget for beskæftigelsesindsatsen Tillæg: 1. Samlet oversigt over mål og strategi for Beskæftigelsesplan

3 Forord De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, som beskriver strategien for, hvordan jobcenteret vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer for det kommende år. Beskæftigelsesplanen skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer og de politiske mål og prioriteringer i indsatsen. Oplæg til beskæftigelsesplanen har været drøftet på et fællesmøde mellem Det Lokale Beskæftigelsesråd og kommunens arbejdsmarkedsudvalg. Efterfølgende sendes planen til høring i Beskæftigelsesregion Midtjylland og Det Lokale Beskæftigelsesråd. Beskæftigelsesplanen er skrevet med udgangspunkt i gældende lovgivning. Det betyder, at strategien ikke fuldt ud tager højde for den forventede reform af kontanthjælpsområdet. Men jobcenteret har ikke forventning om at reformen vil have betydelig indvirkning på den overordnede strategi og målsætningerne for indsatsen forventes fastholdt. I kapitel 1 opstilles konkrete resultatmål for de fire beskæftigelsespolitiske mål og indsatsområder, som er udmeldt af beskæftigelsesministeren. Ministerens mål danner udgangspunktet for planlægningen og tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret i Kapitel 2 redegør for de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som Jobcenter Syddjurs står overfor i 2014 og på længere sigt. Redegørelsen er baseret på analyser og prognoser fra Beskæftigelsesregion Midtjyllands rapporter 1, Resultatrevision 2012 for Jobcenter Syddjurs, samt data fra jobindsats.dk Kapitel 3 beskriver jobcenterets mål og strategi for den aktive beskæftigelsesindsats i I kapitel 4 findes budgettet for kommunens beskæftigelsesindsats i Det er muligt at se en samlet oversigt over jobcenterets resultatmål og strategi for beskæftigelsesindsatsen, som tillæg til Beskæftigelsesplanen. 1 Kommunebeskrivelse 2013 Arbejdsmarkedet i Syddjurs Kommune, Beskæftigelsesregion Midtjylland, maj Analyserapport Beskæftigelsesregion Midtjylland, april

4 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs Beskæftigelsesministeren sætter fokus på følgende indsatsområder i 2014: Jobcenter Syddjurs skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Jobcenter Syddjurs skal forebygge at så mange personer førtidspensioneres Jobcenter Syddjurs skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Jobcenter Syddjurs skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesministeren formulerer følgende mål for beskæftigelsesindsatsen i 2014: Flere unge skal have en uddannelse Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer skal på førtidspension Langtidsledigheden skal bekæmpes En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Ministerens mål skal lægges til grund, når de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret planlægger og tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen for Flere unge skal have en uddannelse Jobcenteret skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse I december 2012 (år til dato) 2 var der 469 unge ledige under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse i Syddjurs kommune af de unge var 2 Målingerne opgøres som år-til-dato -målinger. Målgruppen er omfattet af målingen fra og med første uge, hvor de opfylder ovenstående kriterier, til og med sidste uge i den valgte år-til-dato periode (januardecember), 3 Antal ydelsesmodtagere omfatter personer mellem 15 og 29 år uden gennemført erhvervskompetencegivende uddannelse fra og med deres første uge på kontanthjælp og a-dagpenge (inkl. løntilskud og feriedagpenge fra ledighed), hvor de i den pågældende uge ikke samtidig er fritaget for aktive tilbud eller er i et uddannelsesforløb. 4

5 dagpengemodtagere, mens 384 af de unge uden kompetencegivende uddannelse modtog kontanthjælp. Størstedelen af de unge på dagpenge er i alderen år, hvilket er 50 unge, mens 35 af de unge dagpengemodtagere er under 25 år. Forholdet er omvendt for kontanthjælpsmodtagerne. Her er 119 kontanthjælpsmodtagere i alderen år og 265 af de unge kontanthjælpsmodtagere er under 25 år. Uddannelsesgraden var 14,7 pct. i december 2012 (år til dato) 4. Der kan iagttages en forskel i uddannelsesgraden for de unge, der modtager a-dagpenge, og de, der er kontanthjælpsmodtagere. I december 2012 (år til dato) var der samlet 85 unge a-dagpengemodtagere under 30 år uden kompetencegivende uddannelse og uddannelsesgraden for denne gruppe var 14,1 pct. og i december 2012 (år til dato) var der 384 unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden kompetencegivende uddannelse og uddannelsesgraden for denne gruppe var 14,8 pct. Uddannelsesgraden er højest for den yngste gruppe og det gælder både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne. Samlet set er uddannelsesgraden for de årige på 22,9 pct., for de årige er den 18,7 pct. og for de unge i gruppe år er uddannelsesgraden 6,2 pct. Jobcenter Syddjurs har forventning om at øge uddannelsesgraden i 2014 i forhold til niveauet for Det forudsættes, at der ikke sker markante ændringer i konjunkturerne. Resultatmål 1 Jobcenter Syddjurs Flere unge skal have en uddannelse Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være på 24,5 pct. Det svarer til en stigning på 9,8 procentpoint fra december 2012 til december 2014 (år til dato). Resultatmålet er på niveau med Beskæftigelsesregionens forventning om, at uddannelsesgraden stiger til 26 pct. i gennemsnit for hele regionen. Stigningen på 9,8 procentpoint i uddannelsesgraden er større end forventningen til den gennemsnitlige stigning i regionen (8,3 procentpoint), idet forventningerne til resultatet i Syddjurs er justeret i forhold til hvor stor en andel kontanthjælpsmodtagere udgør af målgruppen, andelen af unge under 25 år, samt differencen mellem Syddjurs resultat i 2012 og gennemsnittet for regionen i Uddannelsesgrad (ministermål) opgør andel af perioden efter påbegyndt dagpenge- eller kontanthjælpsforløb, hvor de årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse samlet set har deltaget i ordinær uddannelse i Fratrukket 0,5 procentpoint i forhold til hvor stor en andel kontanthjælpsmodtagere udgør af målgruppen, tillagt 0,5 procentpoint i forhold til andelen af unge under 25 år og tillagt 1,5 procentpoint som justering i forhold til 2012 resultatet. 5

6 1.2 Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcenteret skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen til førtidspension var i april 2013 på 134 personer et fald i forhold til april 2012 på 22 pct. Reduktionen i tilgangen til førtidspension skal ses i lyset af fleksjob- og førtidspensionsreformen og det må forventes af der fortsat i 2013 vil kunne iagttages en reduktion i tilgangen til førtidspension. De unge under 40 år udgjorde 21 pct. af tilgangen til førtidspension i I 2012 udgjorde de unge under 40 år 24 pct. af tilgangen til førtidspension. Målet for indsatsen i forhold til at begrænse tilgangen til førtidspension er, at der i 2014 er en tilgang på 103 førtidspensionister. I 2013 forventes tilgangen at blive reduceret til 76 førtidspensionister, men grundet at førtidspension kun i ganske særlige tilfælde kan bevilges uden forudgående ressourceforløb af 1 5 års varighed, må det forventes at der i 2014 vil være en afledt effekt af indsatsen i Resultatmål 2 Jobcenter Syddjurs Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 103 personer i december 2014 (rullende år). Det svarer til et fald på 35 pct. fra december 2012 til december Resultatmålet er på niveau med Beskæftigelsesregion Midtjyllands resultatforventning, idet Beskæftigelsesregionen ligeledes forventer et resultat for 2014, der har 36 pct. flere personer, som tilgår til førtidspension end det forventes for Syddjurs kommune forventer at reducere tilgangen til førtidspension på niveau med gennemsnittet for Beskæftigelsesregion Midtjylland. 1.3 Begrænse antallet af langtidsledige Jobcenteret skal sikre, at antallet af langtidsledige begrænses mest muligt I december 2012 var der i Syddjurs 312 langtidsledige, svarede til 29 pct. af den samlede ledighed (bruttoledighed). Aktuelt i marts 2013 er der 280 langtidsledige i Syddjurs, hvilket er 26 pct. af den samlede ledighed aktuelt 6. 6 Antal langtidsledige personer opgør antal a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, som inden for de seneste 52 uger har været ledige/i aktivt tilbud i 80 pct. af tiden. Perioder, hvor den ledige ikke har været jobklar eller ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet, trækkes fra beregning af langtidsledighed. Antal bruttoledige personer opgør antal personer, som i den sidste uge af den valgte 6

7 I december 2012 var der 277 langtidsledige dagpengemodtagere, svarede til 28,9 pct. af det samlede antal dagpengemodtagere. I marts 2013 er antallet reduceret til 215 langtidsledige, hvilket er 23,9 pct. af den samlede antal dagpengemodtagere. Der var i december langtidsledige, som modtog kontanthjælp, svarede til 26,7 pct. af det samlede antal jobklare kontanthjælpsmodtagere. Aktuelt i marts 2013 er der 65 langtidsledige på kontanthjælp/uddannelsesydelse, hvilket er 37,1 pct. af det samlede antal personer på kontanthjælp/uddannelsesydelse 7. Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse må forventes at få indflydelse på udviklingen i langtidsledigheden, idet flere der mister retten til dagpenge vil få adgang til offentlig forsørgelse. Resultatmål 3 Jobcenter Syddjurs Langtidsledigheden skal bekæmpes Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. Af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 252 personer i december Det svarer til et fald på 19 pct. fra december 2012 til december Resultatmålet er på niveau med Beskæftigelsesregionens forventning til en reduktion i antallet af langtidsledige. Resultatmålet er fastsat ud fra en forventning om, at konjunkturen betyder en reduktion af langtidsledigheden med 9 pct. svarende til 27 langtidsledige. Forventningen er, at jobcenterets indsats kan reducere langtidsledigheden med yderligere 32 langtidsledige. 1.4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcenteret skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen I Syddjurs er samarbejdet med virksomhederne blevet intensiveret i de seneste år. Det er fremadrettet ambitionen at øge samarbejdet med virksomhederne og særligt at øge anvendelsen af virksomhedsrettede tilbud i forhold til målgruppen af a- dagpengemodtagere. I 2012 samarbejdede Jobcenter Syddjurs med 299 arbejdssteder om tilbud i beskæftigelsesindsatsen. Det svarer til, at 29,1 pct. af det samlede antal periode stod til rådighed for arbejdsmarkedet og modtog dagpenge, kontanthjælp eller var i aktivt tilbud fra dagpenge eller kontanthjælp. Andel langtidsledige personer i forhold til bruttoledige personer opgør hvor stor andel langtidsledige personer udgør af de bruttoledige personer. 7 Perioder med særlig uddannelsesydelse indgår fra og med januar 2013 i opgørelsen af antal og andel langtidsledige. Modtagere af særlig uddannelsesydelse indgår fra januar 2013 under "Kontanthjælp (jobklar)". 7

8 arbejdssteder havde en ledige i virksomhedspraktik eller ansat med løntilskud. Andel af arbejdssteder med virksomhedsrettet indsats var omtrent lige stor for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Resultatmål 4 Jobcenter Syddjurs En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Antallet af arbejdssteder med virksomhedsrettede tilbud skal øges fra 299 arbejdssteder i 2012 til 402 arbejdssteder i svarende til en stigning i samarbejdsgraden med virksomhederne på 10 procentpoint fra december 2012 til december Resultatmålet er på niveau med Beskæftigelsesregion Midtjyllands resultatforventning, idet Beskæftigelsesregionen ligeledes forventer at samarbejdsgraden med virksomhederne øges med 10 procentpoint. En stigning i samarbejdsgraden med 10 pct. svarer til, at Syddjurs øger antallet af arbejdssteder, som har virksomhedsrettede tilbud, med 95 pct. 8

9 2. Beskæftigelsespolitiske udfordringer for Jobcenter Syddjurs Situationen på arbejdsmarkedet i Syddjurs er stort set uændret i løbet af Ledigheden er faldet, men det er beskæftigelsen dog også. Nedenstående iagttagelser af de beskæftigelsespolitiske udfordringer for Jobcenter Syddjurs er baseret på Beskæftigelsesregion Midtjyllands kommunebeskrivelse Arbejdsstyrkens mobilitet udfordres Beskæftigelsen falder Beskæftigelsen i Syddjurs er i 2012 faldet på store dele af det private arbejdsmarked samtidig med, at beskæftigelsen er uændret inden for det offentlige. Konkret falder beskæftigelsen i Syddjurs især inden for landbrug og privat service og i mindre grad inden for industri og handel og transport. Omvendt ses der stigninger inden for byggeriet. I forhold til udviklingen inden for klyngen og i Midtjylland er udviklingen bedre i byggeriet og dårligere inden for landbruget og privat service. Det mindre fald i antallet af lokale arbejdspladser i Syddjurs skærper nødvendigheden af, at ledige er villige til at pendle efter job. I 2012 var der i Syddjurs personer, der pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 48 pct. af de beskæftigede med bopæl i Syddjurs arbejder i en anden kommune. Antallet af personer, der pendler ud af kommunen er steget med 0,3 procentpoint siden Ligeledes havde af de beskæftigede på arbejdspladserne i Syddjurs i 2012 bopæl i andre kommuner. Det svarer til en indpendlingsgrad i Syddjurs på 30 pct. Antallet af personer, der pendler til arbejde i Syddjurs er steget med 0,1 procentpoint siden De beskæftigede bosat i Syddjurs pendler væsentligt længere (26,3 km.) end gennemsnittet i Midtjylland (20,4 km.) og i klyngen (21,5 km.). Dog faldt den gennemsnitlige pendlingsafstand i 2011 i Syddjurs i modsætning til udviklingen i hele Midtjylland og i klyngen. 9

10 Beskæftigelsen forventes at stabiliseres i Midtjylland frem til 2014 og herefter at stige svagt. Hvis beskæftigelsen i Syddjurs følger samme udvikling som i Midtjylland, vil antallet af beskæftigede stabiliseres i de kommende år. Dette udfordres dog af den forventede demografiske udvikling. På 10 års sigt kan der forventes følgende befolkningsudvikling: flere i pensionsalderen 504 flere årige færre årige 905 færre børn og unge Udviklingen betyder, at arbejdsstyrken i Syddjurs kan forventes at falde på kort sigt. På længere sigt vil arbejdsstyrken dog stige som følge af tilbagetrækningsreformen. Denne udvikling skærper kravene til at skabe gode vækstmuligheder for de lokale virksomheder, så de bliver i stand til at ansætte den ekstra arbejdskraft. Det betyder blandt andet, at arbejdsstyrken skal have de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. Ledigheden falder Ledigheden i Syddjurs er i løbet af 2012 faldet med 8 pct. til i alt 921 ledige. Det har bragt den samlede ledighedsprocent ned på 4,9 pct., hvilket er lavere end ledigheden i Midtjylland (5,2 pct.). Ledigheden i Midtjylland forventes at falde over de næste par år. Hvis ledigheden i Syddjurs følger den forventede udvikling i Midtjylland, vil antallet af ledige falde til 882 i 4. kvartal 2013 og 841 i 4. kvartal Den generelle udvikling i ledigheden i Syddjurs dækker over forskelle mellem de enkelte grupper på arbejdsmarkedet. Følgende kan fremhæves: Ledigheden stiger for ufaglærte unge, mens den falder for alle andre grupper Ledigheden falder mest for uddannede uddannede unge, voksne med videregående uddannelse og faglærte mænd og kvinder Ledigheden er højst blandt ufaglærte mænd og kvinder samt for uddannede unge Antallet af offentligt forsørgede stiger I alt er der i Syddjurs offentligt forsørgede i december Den største gruppe er de førtidspensionister. Derudover er de største ydelsesgrupper de 854 dagpengemodtagere, de 777 personer i fleksjob og de 754 sygedagpengemodtagere. Andelen af befolkningen, der modtager offentlig forsørgelse i Syddjurs (21,4 pct.), er højere end i klyngen (20,3 pct.). Den højere andel offentligt forsørgede i 10

11 Syddjurs afspejler først og fremmest, at der er flere ansatte i fleksjob. Der er samtidig forholdsvis færre førtidspensionister samt dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Syddjurs. I løbet af 2012 er antallet af offentligt forsørgede i Syddjurs steget med 2 pct., mens antallet er uændret i Midtjylland og svagt faldende i klyngen. 2.2 Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at sikre at flere unge uden uddannelse får en erhvervskompetencegivende uddannelse Det er helt centralt, at unge opnår de kvalifikationer og kompetencer, som kan sikre dem et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet både aktuelt og i fremtiden. Unge med uddannelse klarer sig generelt bedre på arbejdsmarkedet end unge uden uddannelse. Antallet af forsørgede unge er højt Antallet af unge offentligt forsørgede i Syddjurs er steget kraftigt under den økonomiske krise, men siden 2010 har antallet været nogenlunde konstant. I december 2012 er der 673 unge på offentlig forsørgelse i Syddjurs. Samlet set modtager 17 pct. af de unge i Syddjurs offentlig forsørgelse. Andelen af unge på offentlig forsørgelse er højere end gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. Det er en udfordring at få alle unge til at vælge uddannelse De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er en sammensat gruppe, der spænder fra en gruppe af jobklare ledige med ressourcer i form af uddannelse og flere års erhvervserfaring til en gruppe af unge uden uddannelse og med en række barrierer i forhold til uddannelse og job. Den sammensatte ungegruppe stiller krav om en differentieret beskæftigelsesindsats, som skal håndtere de forskellige behov, muligheder og barrierer, som den enkelte unge har. De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Syddjurs kan opdeles i 5 overordnede grupper bestemt af uddannelse, alder og barrierer i forhold til uddannelse og job. 11

12 Unge under 30 år med en kompetencegivende uddannelse I december 2012 er der 152 unge i denne målgruppe i Syddjurs 8. Unge under 25 år uden en kompetencegivende uddannelse og uden barrierer i forhold til uddannelse og job Der er 71 unge i denne målgruppe og heraf er 32 pct. startet uddannelse inden for et år fra modtagelse af dagpenge eller kontanthjælp. Unge i alderen år uden en kompetencegivende uddannelse og uden barrierer i forhold til uddannelse og job Der er 38 unge i denne målgruppe og heraf er 19 pct. startet uddannelse inden for et år fra modtagelse af dagpenge eller kontanthjælp. Unge under 25 år uden en kompetencegivende uddannelse og med barrierer i forhold til uddannelse og job Der er 153 unge i denne målgruppe og heraf er 12 pct. startet uddannelse inden for et år fra modtagelse af dagpenge eller kontanthjælp. Unge i alderen år uden en kompetencegivende uddannelse og med barrierer i forhold til uddannelse og job Der er 99 unge i denne målgruppe og heraf er 5 pct. startet uddannelse inden for et år fra modtagelse af dagpenge eller kontanthjælp. En af de centrale udfordringer for ungeindsatsen er at sikre, at flere af de unge uden kompetencegivende uddannelse påbegynder og gennemfører en uddannelse, hvilket kan sikre dem en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. De bedste uddannelsesresultater opnås i Syddjurs for de unge under 25 år, som ikke har barrierer i forhold til uddannelse. 32 pct. af gruppen starter uddannelse i løbet af et år. De unge, der er over 25 år og har barrierer i forhold til uddannelse, har den laveste uddannelsesgrad, idet kun 5 pct. af denne gruppe kommer i gang med en uddannelse. Mange unge frafalder deres uddannelse især blandt ledige unge Det er en udfordring for ungeindsatsen, at mange unge falder fra deres uddannelse. Frafaldet er desuden væsentligt større blandt de unge, der starter på en uddannelse fra dagpenge eller kontanthjælp, end hos de øvrige unge. Blandt de 37 unge i Syddjurs, der påbegyndte uddannelse efter et forløb på 8 Antallet af unge er skaleret ift. alder og match, så antallet matcher antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Jobindsats.dk december i Andelen af unge, der starter uddannelse er målt som andelen af ufaglærte unge, der har været ledig som dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager i minimum 1 uge i september 2010 og som inden for et år er påbegyndt en forberedende eller kompetencegivende uddannelse eller job. Grundforløb på erhvervsskole medtælles som forberedende uddannelse. Uddannede unge er defineret som unge, der har afsluttet en kompetencegivende uddannelse inden oktober 2011 samt unge, der er i gang med en kompetencegivende uddannelse i oktober 2011, og som er på dagpenge i december

13 dagpenge eller kontanthjælp, er 16 unge frafaldet deres uddannelse inden for et år, svarende til 43 pct.. Til sammenligning er der 73 unge ud af de 377 øvrige unge i Syddjurs, der er frafaldet deres uddannelse. Det svarer til 19 pct.. Høj ledighed blandt nyuddannede De nyuddannede unge har langt større udfordringer med at få fodfæste på arbejdsmarkedet i dag i forhold til før krisen. I Syddjurs har 376 unge gennemført en kompetencegivende uddannelse i løbet af 2010 og 2011, hvoraf 11 pct. fortsatte i uddannelse efterfølgende. Blandt de øvrige nyuddannede er der en højere andel faglærte i Syddjurs (67 pct.) end i Midtjylland (49 pct.). Blandt de nyuddannede unge i Syddjurs, der ikke fortsatte i uddannelse, var hver femte (20 pct.) ledig et halvt år efter afsluttet uddannelse. Ledigheden blandt nyuddannede unge i Syddjurs et halvt år efter afsluttet uddannelse er således to gange højere efter krisen, end den var før krisen (11 pct.). Ledigheden blandt de nyuddannede i Syddjurs falder efter en periode. Halvandet år efter uddannelsens afslutning er 15 pct. dog fortsat ledige. 2.3 Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Et af de væsentligste mål med beskæftigelsesindsatsen er at begrænse antallet af personer på offentlig forsørgelse. Det gælder ikke mindst antallet af personer, der via en førtidspensionering placeres permanent uden for arbejdsmarkedet. Hvis tilgangen til førtidspension skal begrænses, er det vigtigt at sætte ind med en forebyggende indsats over for de grupper, der er i særlig risiko for at overgå til førtidspension. Det gælder især kontanthjælpsmodtagere med barrierer i forhold til at opnå stabil tilknytning til arbejdsmarkedet (match 2 og 3) samt sygedagpengemodtagere med risiko for langtidssygemelding. Førtids- og fleksjobreformen har sat rammerne for en beskæftigelsesindsats, det tilrettelægges tværfagligt og helhedsorienteret. Dertil kommer, at reformen skærper kravene til den indsats, der skal gives til unge, før de kan tilkendes en pension. Tilgangen til førtidspension har været nogenlunde stabil i de seneste år Der er fuldtidspersoner på førtidspension i Syddjurs. Det svarer til 7,4 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Det er en lidt lavere andel end i klyngen (7,6 pct.), men højere end i Midtjylland (7,1 pct.). Det årlige antal nytilkendelser til førtidspension i Syddjurs er stort set uændret (-1 pct.) fra 2011 til I alt fik 157 personer tildelt førtidspension i løbet af

14 Førtidspensionsreformen betyder, at personer under 40 år som hovedregel ikke længere kan tildeles førtidspension. Der må derfor forventes et betydeligt fald i tilgangen til førtidspension, som følge af at de, der er under 40-år gives andre tilbud. Der må ligeledes forventes et fald i tilgangen til førtidspension blandt personer over 40 år, som tildeles tværfaglige og helhedsorienterede ressourceforløb, hvis det vurderes, at øge chancerne for, at personen igen opnår en plads på arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at flere vil blive omfattet af fleksjobordningen. I Syddjurs er 76 pct. af de nye førtidspensionister i 2012 over 40 år, mens 24 pct. er under 40 år. Det betyder, at en stor del af potentialet for at begrænse tilgangen til førtidspension ligger blandt de over 40-årige. Mange unge tilkendes førtidspension på baggrund af en psykisk diagnose I Syddjurs er 52 pct. af de nye førtidspensioner baseret på en psykisk diagnose. Det er omtrent den samme andel som i hele Midtjylland. Det er især de yngre aldersgrupper, som får førtidspension som følge af psykiske lidelser. I Syddjurs er det 81 pct. af tilgangen blandt personer under 40 år, som skyldes psykiske diagnoser, mens det i Midtjylland er 73 pct.. De ældre aldersgrupper får i langt højere grad end de unge tilkendt førtidspension på grund af fysiske lidelser. I Syddjurs tilkendes 40 pct. af de nye førtidspensionister over 40 år førtidspension på baggrund af fysiske sygdomme herunder sygdomme i bevægeapparatet, mens det gælder knap halvdelen i Midtjylland. Nogle grupper har højere risiko for førtidspension end andre Nye førtidspensionister kommer som oftest fra en anden offentlig forsørgelsesydelse. I 2012 kom 38 pct. af de nye førtidspensionister således fra sygedagpenge, der dermed er den største fødekilde til førtidspension i Syddjurs. Derudover kom 28 pct. fra kontanthjælp, 23 pct. fra ledighedsydelse eller fleksjob, mens 8 pct. ikke modtog offentlig forsørgelse i perioden umiddelbart før overgangen til førtidspension. En anden måde at belyse nytilgangen til førtidspension på er at identificere hvilke person eller ydelsesgrupper, der i særlig grad udgør risikogrupper for førtidspension. I Syddjurs har en kontanthjælpsmodtager i match 3 størst risiko for at tilgå førtidspension. I løbet af et år tildeles 20pct. af gruppen førtidspension, jf. figur 18. Det er væsentlig større andel end i Midtjylland (14pct.). Derudover er risikoen for førtidspension ligeledes høj blandt modtagere af ledighedsydelse (15pct.) og blandt personer med lange sygedagpengeforløb (14pct.). Risikoen er i begge tilfælde lidt højere end gennemsnittet for samme grupper i Midtjylland. 14

15 2.4 Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at sikre at antallet af langtidsledige begrænses mest muligt Erfaringerne viser, at langtidsledighed øger risikoen for marginalisering fra arbejdsmarkedet. Jo længere ledighed, jo sværere er det at vende tilbage til beskæftigelse. Det er derfor vigtigt at jobcentrene har fokus på at gøre en ekstra indsats over for de ledige, der har svært ved igen at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Langtidsledigheden i Syddjurs er uændret I det seneste år er antallet af langtidsledige stort set uændret, idet antallet er faldet med 1 pct. til i alt 312 langtidsledige i december Udviklingen har været forskellig for mændene og kvinderne. I det seneste år er langtidsledigheden blandt mænd faldet med 5 pct., mens den er steget med 3 pct. blandt kvinder. Blandt dagpengemodtagerne er både de største stigninger og fald i langtidsledigheden i 2012 sket blandt forsikrede i de tværfaglige a-kasser, blandt andet Frie funktionærer, Kristelig, Faglige hus og ASE. Dertil kommer store stigninger i langtidsledigheden blandt a-kasser, hvis medlemmer har et højt kompetenceniveau, herunder Ledere og især Akademikere i Syddjurs. I Syddjurs udgør de langtidsledige 1,6 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er den samme andel som i hele Midtjylland. Nogle grupper har højere risiko for langtidsledighed end andre Blandt de 312 borgere i Syddjurs, som aktuelt er langtidsledige, er der et stort antal seniorer og voksne med en videregående uddannelse. Langtidsledigheden i Syddjurs er højest blandt ufaglærte mænd (3,4 pct.), ufaglærte kvinder (2,9 pct.) og seniorer (2,1 pct.). Der er betydelige variationer i risikomønstret blandt forskellige persongrupper på arbejdsmarkedet. Det giver jobcentret gode muligheder for tidligt at spotte de grupper, som har en øget risiko for langtidsledighed. De mest udsatte grupper er de ufaglærte mænd og kvinder, som både har en højere risiko for ledighed og langtidsledighed end gennemsnittet. De ufaglærte unge og de uddannede unge har en relativ høj risiko for ledighed, men til gengæld er risikoen for efterfølgende langtidsledighed lavere end gennemsnittet. Det omvendte er tilfældet for voksne med en videregående uddannelse og seniorer, som har en lavere risiko for at blive ledige, men til gengæld en større risiko for at blive langtidsledige, hvis de først rammes af ledighed. 15

16 2.5 Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen En væsentlig forudsætning for at lykkes med beskæftigelsesindsatsen er at have et tæt samarbejde med virksomhederne, herunder kendskab til de lokale virksomheders behov for arbejdskraft. Jobcentrene skal sikre det rette match mellem de ledige og de lokale virksomheder. Samarbejdet med virksomhederne er intensiveret I Syddjurs er samarbejdet med virksomhederne blevet intensiveret i de seneste år, hvilket også giver sig til udtryk i en stigning i anvendelsen af virksomhedsrettede tilbud i beskæftigelsesindsatsen. Antallet af personer i virksomhedsrettet aktivering i Syddjurs er steget fra 163 personer i januar 2008 til 517 personer i december Det seneste år har antallet af ledige i virksomhedsrettet aktivering svinget fra omkring 450 til 650 personer hver måned af Aktiveringsgraden i virksomhedsrettede forløb i Syddjurs (12 pct.) er på niveau med gennemsnittet i Midtjylland (12 pct.). Samtidig samarbejder Syddjurs med den samme andel af virksomhederne om aktiveringsindsatsen som i Midtjylland (29 pct.). Der er potentiale for fortsat at øge samarbejdet med virksomhederne i Syddjurs. Potentiale for øget samarbejde med virksomhederne Samarbejdet kan blandt andet øges ved, at flere små og mellemstore virksomheder deltager i aktiveringen af ledige. Det ses ved, at 84 pct. af virksomhederne med over 50 ansatte medvirker til aktivering, mens kun 18 pct. af virksomhederne med 2-9 ansatte medvirker i aktiveringsindsatsen. Der er ligeledes mulighed for at øge samarbejdet i alle brancher. Det gælder især de private brancher, hvor en mindre andel af virksomhederne deltager i aktiveringen af ledige end i de offentlige brancher. Sammenlignet med hele Midtjylland er der tegn på et yderligere samarbejdspotentiale inden for byggeri og handel og transport i Syddjurs, hvor en lidt mindre andel af virksomhederne deltager i aktiveringen af de ledige end gennemsnittet i Midtjylland. Samarbejdet med virksomhederne i kommunen er til dels bestemt af erhvervsstrukturen. Dertil kommer, at virksomhedssamarbejdet rækker udover kommunegrænsen. 16

17 3. Strategi for den aktive beskæftigelsesindsats i Jobcenter Syddjurs Jobcenter Syddjurs arbejder med udgangspunkt i den enkelte og det overordnede strategiske mål, at beskæftigelsesindsatsen skal være bæredygtig gennemrette tilbud til rette person på rette tid. Bæredygtighed i beskæftigelsesindsatsen betyder for Jobcenter Syddjurs, at indsatsen i forhold til den enkelte forholdes til såvel et kortsigtet som et langsigtet perspektiv. Det rette tilbud på rette tid har sigte på, at indsatsen skal sikre stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, og metodisk skal der arbejdes med at sikre progressionen i den enkeltes plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. På kort sigt tilbagevenden til arbejdsmarkedet, men i et langsigtet perspektiv gives vejledning i forhold til uddannelse. I forhold til de unge uden uddannelse er sigtet dog altid uddannelse. Den overordnede strategi sætter rammerne for beskæftigelsesindsatsen og i forlængelse heraf formuleres 4 fokusområder for indsatsen: Jobcenteret skal foretage en kvalificeret visitation af personer, som er omfattet af den aktive beskæftigelsesindsats. Jobcenteret skal arbejde metodisk med ret og pligt som aktiv medspiller i forhold til at opnå progression i den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcenteret skal præstere en indsats, der flytter. Alle skal motiveres i forhold til eget potentiale. Det betyder, at alle skal udfordres på personlig, faglig og geografisk mobilitet. Jobcenteret skal have fokus på den virksomhedsrettede indsats for at understøtte inklusion, oplæring og afklaring i forhold til job og uddannelse. 3.1 Unge skal i uddannelse Vi vil støtte unge i at sætte mål og træffe valg Gruppen af unge udgør et vigtigt potentiale for at øge arbejdsstyrken og indsatsen i forhold til de unge vil have fokus på, at de unge, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, hurtigst mulig får stabil tilknytning til 17

18 arbejdsmarkedet, og at de unge uden uddannelse motiveres og afklares i forhold til uddannelsesvalg. En større gruppe af unge på offentlig forsørgelse har andre problemer end ledighed, og i denne gruppe af unge vil motivationen for uddannelse ofte være begrænset. Jobcenteret arbejder for, at de motiveres for uddannelse via en virksomhedsrettet indsats, der kan give de unge med begrænset erhvervserfaring en arbejdsidentitet. Strategien i forhold til at flere unge skal have en kompetencegivende uddannelse er i vid udstrækning en fortsættelse af indsatsen i I tilrettelæggelse af indsatsen vil der fremadrettet være større fokus på effekten af indsatsen gennem synliggørelse af resultater og nyttiggørelse af kontrol. Jobcenteret vil i 2014 have fokus på bedre koordinering af indsatsen og i den forbindelse styrke samarbejder med uddannelsesinstitutionerne. Initiativer i forhold til at flere unge starter på uddannelse Jobcenteret vil lave en tidlig indsats i forhold til de unge med en kompetencegivende uddannelse. De unge gives tilbud senest indenfor 2 uger. o de unge gives tilbud med jobsøgning og kortere virksomhedsrettet opkvalificering. Indsatsen rettes mod at udfordre de unge på geografisk mobilitet. Jobcenteret vil lave en tidlig og differentieret indsats i forhold til de unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som er uddannelsesparate. De unge gives tilbud senest inden for 2 uger. o de unge, som ikke har en kompetencegivende uddannelse, gives et tilbud, der understøtter uddannelsesstart. o De unge der er åbenlyst uddannelsesparat gives tilbud om nytteindsats. Jobcenteret vil lave en tidlig og differentieret indsats for at støtte de unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som er aktivitetsparat, i at blive motiveret for uddannelse gennem en arbejdsidentitet. De unge gives tilbud senest inden for 6 uger. o de unge ledige tilbydes forløb, som inkluderer virksomhedspraktik. Virksomhedspraktikken skal fungere i 18

19 sammenhæng med en uddannelsesrettet indsats. Alle unge ledige skal løbende være i et aktivt tilbud, som har sigte mod selvforsørgelse. Uddannelsesperspektivet er en integreret del af indsatsen i forhold til alle unge. Jobcenteret har et tæt samarbejdet med UU. Dette samarbejde udbygges yderligere de kommende år. Jobcenteret vil styrke samarbejdet med de lokale uddannelsesinstitutioner. Jobcenteret vil have fortsat fokus på anvendelsen af mentor i ungeindsatsen. Jobcenteret vil have en bred vifte af tilbud, med løbende optag. Herunder tilbud om undervisning i almene fag og praktiske færdigheder, et særligt vejledningsforløb i forhold til uddannelsesvalg og gennemførelse af uddannelse (flytning, ungdomsboliger, økonomi, studiejob m.m.), samt sundhedsfremmende tilbud Jobcenteret deltager i projekt Brobygning Kronjylland, som er et samarbejde mellem flere uddannelsesinstitutioner og jobcentre Jobcenteret arbejder sammen med UU om en forebyggende indsats i forhold til unge årige uden skoletilknytning. De unge kan tilbydes virksomhedspraktik 3.2 Modvirke marginalisering på arbejdsmarkedet Vi vil betragte arbejde som en del af behandlingen og lade sundhedsfremme være medspiller i mønsterbrydning For at sikre at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for på længere sigt, må der arbejdes for at øge arbejdsstyrken. Jobcenteret vil fremadrettet have øget fokus på, at indsatsen i forhold til sygemeldte borgere skal understøtte, at de sygemeldte ikke oplever social eksklusion, hvilket kan blive en barriere for tilbagevende til arbejde. I dette perspektiv betragtes arbejde som en del af behandlingen. Jobcenteret vil fortsat have fokus på, at flere ikke jobklare kontanthjælpsmodtagere får en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette kræver et overordnet langsigtet 19

20 perspektiv på indsatsen. Tilrettelæggelsen af indsatsen i forhold til de, der ikke er jobklare, vil have det kortsigtede mål at give et løft i forhold til de personlige, sociale og faglige kompetencer for den enkelte ledige. Det langsigtede mål vil for denne gruppe være arbejde og uddannelse. Initiativer i forhold til at begrænse antallet af personer på førtidspension Jobcentret har fokus på arbejdspladsfastholdelse ved hjælp af en forebyggende og tidlig indsats på virksomhederne. Dette sker gennem et styrket samarbejde med virksomheder og praktiserende læger samt ved fortsat opmærksomhed på delvise raskmeldinger og handicapkompenserende ordninger. Jobcenteret vil lave en tidlig og differentieret indsats i forhold til borgere på sygedagpenge. o Jobcenteret vil lave en tidlig indsats (inden 8 uger) i forhold til de sygemeldte, der er i risiko for langvarig sygemelding, herunder personer som er sygemeldt med psykiske lidelser og/eller sygemeldt gentagne gange. Sygemeldte med risiko for langvarig sygemelding søges fastholdt på arbejdspladsen via delvis raskmelding eller aftale om virksomhedspraktik i egen eller anden virksomhed. Jobcenteret vil lave en tidlig (inden 8 uger) og arbejdsmarkedsrettet indsats i forhold til gruppen af kontanthjælpsmodtagere på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcenteret vi øge anvendelsen af revalidering i en aktiv indsats for at sikre den enkeltes fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcenteret vil have fokus på / integrere sundhedsaspektet i indsatsen i forhold til at bringe indsatsklare sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere tilbage på arbejdsmarkedet Jobcenteret vil lave en tidlig indsats (inden 13 uger) i forhold til, at flest mulige borgere på ledighedsydelse hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet. Jobcenteret vil styrke samarbejdsrelationerne til såvel interne som eksterne samarbejdsparter Social og voksenhandicap afdelingen, Lokale Psykiatri Djursland, Syddjurs bo-støtte og aktivitet, Misbrugscenteret og lægerne m.fl. 20

21 Jobcenteret vil styrke den tværfaglige indsats med forventning om, at dette blandt andet vil understøtte borgerens motivation Jobcenteret vil screene målgrupper som generelt betragtet ikke er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet permanent (ex. dagpengemodtager) 3.3 Ledige skal hurtigt tilbage i job Vi vil udfordre de ledige på personlig, faglig og geografisk mobilitet Indsatsen, i forhold til at sikre, at virksomhederne får den arbejdskraft de har behov for, vil have et kortsigtet og et langsigtet perspektiv, som afspejles i en differentieret indsats. Jobcenter Syddjurs vil arbejde for, at langtidsledigheden begrænses ved, at de ledige, der har de kompetencer, der efterspørges, kommer hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. De ledige, der ikke har de efterspurgte kompetencer, herunder de ufaglærte, motiveres og afklares for uddannelse/omskoling. Grundet de strukturændringer, der har vist sig i forlængelse af krisen, vil jobcenteret i et langsigtet perspektiv vejlede de, der har evner og motivation for uddannelse, mod mangelområderne. Jobcenteret vil iværksætte en tidlig indsats ved både at fremrykke kontaktforløbet og aktiveringsindsatsen. Initiativer i forhold til at begrænse langtidsledigheden Ledige gives et fremrykket kontaktforløb med første samtale inden 2 uger. Ved denne samtale foretages en screening og de der vurderes i risiko for langtidsledighed indkaldes til anden samtale efter 4 uger Jobcenteret vil lave en tidlig og differentieret indsats overfor ny-ledige. Ledige gives fremrykket aktiveringstilbud inden 13 uger. Alle kontanthjælpsmodtagere gives tilbud inden 2 uger. o de borgere, som har de kompetencer, der efterspørges, gives et tilbud om jobsøgning og/eller virksomhedsrettede tilbud, herunder som nytteindsats. Indsatsen rettes mod at udfordre den lediges geografiske mobilitet. 21

22 o de borgere, der ikke har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger, gives tilbud om afklaring og faglig opkvalificering. Indsatsen rettes mod at udfordre den lediges faglige mobilitet. Jobcenteret vil have øget fokus på effekt af indsatsen i forhold til de, der er jobklare. Øget anvendelse af jobrotation i private og offentlige virksomheder som led i den aktive beskæftigelsesindsats, særligt i forhold til gruppen af langtidsledige Jobcenteret vil styrke samarbejdet med de a-kasser, som har den største andel langtidsledige (3F, Krifa og HK) 3.4 Styrket dialog med lokale virksomheder Vi vil være serviceorienterede Jobcenteret kan kun løse opgaven med at få de ledige i job og sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet, hvis jobcenteret kender det lokale arbejdsmarked, og virksomhederne oplever jobcenteret som en professionel samarbejdspartner. Jobcenter Syddjurs virksomhedsstrategi har fokus på at lette virksomhedernes adgang til jobcenterets virksomhedsservice gennem tættere samarbejdsrelationer i forhold til en bred kreds af virksomheder, målrettet kommunikation og styrket samarbejde mellem konsulenterne internt i jobcenteret. Initiativer i forhold til de lokale virksomheders medvirken i beskæftigelsesindsatsen I forhold til kommunikationen med virksomhederne fungerer alle medarbejdere som ambassadører for hele Jobcenter Syddjurs og det fælles virksomhedsservicekoncept. Virksomhederne har let adgang til jobcenterets service via en telefonvagt Jobcenteret samarbejder med lokale virksomheder om etablering af virksomhedscentre. Jobcenteret vil have særlig opmærksomhed på gruppen af langtidsledige i det opsøgende arbejde i virksomhederne. Anvendelse af jobrotation i private og offentlige virksomheder som led i den aktive beskæftigelsesindsats, særligt i forhold til gruppen af langtidsledige. 22

23 4. Budget for beskæftigelsesindsatsen 4.1 Syddjurs Kommunes budget for beskæftigelsesindsatsen Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen Budget Budget mio. kr. * mio. kr. * Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper Driftsudgifter ved aktivering Udgifter (konto , gruppering ) 37,8 31,7 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,02 0,01 Ikke-forsikrede ledige m.v. Kontanthjælp Udgifter (konto og ) 50,5 52,6 Antal helårspersoner Enhedsomkostninger 0,13 0,12 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (inkl. forrevalidering) Udgifter (konto ) 40,2 40,6 Antal helårspersoner Enhedsomkostninger 0,13 0,13 Revalidering Udgifter (konto ). 31,1 39,8 Antal helårspersoner Enhedsomkostninger 0,21 0,20 Løntilskud mv. til pers. i fleksjob og løntilskud i målgr. 2, nr. 6, jf. LAB Udgifter (konto ) 156,9 150,1 Antal helårspersoner Enhedsomkostninger 0,18 0,18 Sygedagpenge Udgifter (konto ) 106,7 106,1 Antal helårspersoner Enhedsomkostninger 0,19 0,18 Mentorordning Udgifter (konto , gruppering 012 og 017) 1,0 1,3 Medfinansiering af dagpenge m.v. til forsikrede ledige Dagpenge i aktive perioder, 50 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto , gruppering 006) 7,2 4,8 Antal helårspersoner Enhedsomkostninger 0,1 0,1 Dagpenge i aktive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto , gruppering 007) 4,5 3,5 Antal helårspersoner

24 Enhedsomkostninger 0,15 0,15 Budget Budget Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen - fortsat mio. kr. * mio. kr. * Dagpenge i passive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto , gruppering 008) 72,9 65,7 Antal helårspersoner Enhedsomkostninger 0,14 0,15 Dagpenge ved ikke-rettidig aktivering, 100 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto , gruppering 003) 0 0 Antal helårspersoner 0 0 Enhedsomkostning 0 0 Uddannelsesydelse, 70 pct. Kommunalt bidrag ** Udgifter (konto , gruppering 009) 2,5 2,5 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,15 0,15 Forsikrede ledige m.v. Løntilskud forsikrede ledige - offentlige og private arbejdsgivere Udgifter (konto , gruppering ) 12,2 8,5 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,27 0,16 Løntilskud forsikrede ledige - kommunale arbejdsgivere Udgifter (konto , gruppering 106) 15,4 10,7 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,24 0,27 Løntilskud ved uddannelsesaftaler (voksenlærlinge) Udgifter (konto , gruppering ) 2,1 2,2 Antal helårspersoner Enhedsomkostning 0,07 0,07 Jobrotation Udgifter (konto , gruppering ) 0,1 0,1 Antal helårspersoner 0,5 0,5 Enhedsomkostninger 0,20 0,20 Medfinansiering 50 pct. af befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige ** Udgifter (konto , gruppering 005) 0,3 0,3 Hjælpemidler m.v. til forsikrede ledige og beskæftigede Udgifter (konto , gruppering 006) 0,2 0,3 Personlig assistance til handicappede Udgifter (konto , gruppering ) 4,8 4,8 Antal helårspersoner Enhedsomkostninger 0,98 0,98 Hovedkonto 6. Administration mv. Budget 2013 Budget 2014 mio. kr. * mio. kr. * Administrationsudgifter vedrørende jobcenteret Udgifter (konto ) 22,1 19,8 24

25 Tillæg: 1. Samlet oversigt over mål og strategi for Beskæftigelsesplan 2014 Ministermål Resultatmål Strategi Flere unge skal have en uddannelse Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være på 24,5 pct. Det svarer til en stigning på 9,8 procentpoint fra december 2012 til december 2014 (år til dato). Jobcenteret vil lave en tidlig og differentieret indsats i forhold til de unge ledige som er jobklare. De unge gives tilbud senest inden for 2 uger. de unge med en kompetencegivende uddannelse gives tilbud med jobsøgning og kortere virksomhedsrettet opkvalificering. Indsatsen rettes mod at udfordre de unge på geografisk mobilitet. de unge, som ikke har en kompetencegivende uddannelse, gives et tilbud, der understøtter uddannelsesstart. Jobcenteret vil lave en tidlig og differentieret indsats for at støtte de unge, som ikke er jobklare, i at få en arbejdsidentitet. De unge på kontanthjælp gives tilbud senest inden for 6 uger. de unge ledige tilbydes forløb, som inkluderer virksomhedspraktik. Virksomhedspraktikken skal fungere i sammenhæng med en på længere sigt uddannelsesrettet indsats. Alle unge ledige skal løbende være i et aktivt tilbud, som har sigte mod selvforsørgelse. Uddannelsesperspektivet er en integreret del af indsatsen i forhold til alle unge. Jobcenteret har et tæt samarbejdet med UU. Dette samarbejde udbygges yderligere de kommende år. Jobcenteret vil styrke samarbejdet med de lokale uddannelsesinstitutioner. Jobcenteret vil have fortsat fokus på anvendelsen af mentor i ungeindsatsen. Jobcenteret vil have en bred vifte af tilbud, med løbende optag. Herunder tilbud om undervisning i almene fag og praktiske færdigheder, et særligt vejledningsforløb i forhold til uddannelsesvalg og gennemførelse af uddannelse (flytning, ungdomsboliger, økonomi, studiejob m.m.), samt sundhedsfremmende tilbud. 25

26 Jobcenteret deltager i projekt Brobygning Kronjylland, som er et samarbejde mellem flere uddannelsesinstitutioner og jobcentre. Jobcenteret arbejder sammen med UU om en forebyggende indsats i forhold til unge årige uden skoletilknytning. De unge kan tilbydes virksomhedspraktik. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer skal på førtidspension Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 103 personer i december 2014 (rullende år). Det svarer til et fald på 35 pct. fra december 2012 til december Jobcentret har fokus på arbejdspladsfastholdelse ved hjælp af en forebyggende og tidlig indsats på virksomhederne. Dette sker gennem et styrket samarbejde med virksomheder og praktiserende læger samt ved fortsat opmærksomhed på delvise raskmeldinger og handicapkompenserende ordninger. Jobcenteret vil lave en tidlig og differentieret indsats i forhold til borgere på sygedagpenge. Jobcenteret vil lave en tidlig indsats (inden 8 uger) i forhold til de sygemeldte, der er i risiko for langvarig sygemelding, herunder personer som er sygemeldt med psykiske lidelser og/eller sygemeldt gentagne gange. Sygemeldte med risiko for langvarig sygemelding søges fastholdt på arbejdspladsen via delvis raskmelding eller aftale om virksomhedspraktik i egen eller anden virksomhed. Jobcenteret vil lave en tidlig (inden 8 uger) og arbejdsmarkedsrettet indsats i forhold til gruppen af kontanthjælpsmodtagere på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcenteret vi øge anvendelsen af revalidering i en aktiv indsats for at sikre den enkeltes fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcenteret vil have fokus på / integrere sundhedsaspektet i indsatsen i forhold til at bringe indsatsklare sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere tilbage på arbejdsmarkedet. Jobcenteret vil lave en tidlig indsats (inden 13 uger) i forhold til, at flest mulige borgere på ledighedsydelse hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet. Jobcenteret vil styrke samarbejdsrelationerne til såvel interne som eksterne samarbejdsparter Social og voksenhandicap afdelingen, Lokale Psykiatri Djursland, Syddjurs bo-støtte og aktivitet, Misbrugscenteret og lægerne m.fl. Jobcenteret vil styrke den tværfaglige indsats med forventning om, at dette blandt andet vil understøtte borgerens motivation. 26

27 Jobcenteret vil screene målgrupper som generelt betragtet ikke er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet permanent (ex. dagpengemodtager). Begrænse antallet af langtidsledige Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. Af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 252 personer i december Det svarer til et fald på 19 pct. fra december 2012 til december Ledige gives et fremrykket kontaktforløb med første samtale inden 2 uger. Ved denne samtale foretages en screening og de der vurderes i risiko for langtidsledighed indkaldes til anden samtale efter 4 uger. Jobcenteret vil lave en tidlig og differentieret indsats overfor ny-ledige. Ledige gives fremrykket aktiveringstilbud inden 13 uger. Alle kontanthjælpsmodtagere gives tilbud inden 2 uger. de borgere, som har de kompetencer, der efterspørges, gives et tilbud om jobsøgning og/eller virksomhedsrettede tilbud. Indsatsen rettes mod at udfordre den lediges geografiske mobilitet. de borgere, der ikke har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger, gives tilbud om afklaring og faglig opkvalificering. Indsatsen rettes mod at udfordre den lediges faglige mobilitet. Jobcenteret vil have øget fokus på effekt af indsatsen i forhold til de, der er jobklare. Øget anvendelse af jobrotation i private og offentlige virksomheder som led i den aktive beskæftigelsesindsats, særligt i forhold til gruppen af langtidsledige. Jobcenteret vil styrke samarbejdet med de a-kasser, som har den største andel langtidsledige (3F, Krifa og HK). En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Antallet af arbejdssteder med virksomhedsrettede tilbud skal øges fra 299 arbejdssteder i december 2012 til 402 arbejdssteder i december svarende til en stigning i samarbejdsgraden med virksomhederne på 10 procentpoint fra december 2012 til december I forhold til kommunikationen med virksomhederne fungerer alle medarbejdere som ambassadører for hele Jobcenter Syddjurs og det fælles virksomhedsservicekoncept. Virksomhederne har let adgang til jobcenterets service via en telefonvagt Jobcenteret samarbejder med lokale virksomheder om etablering af virksomhedscentre. Jobcenteret vil have særlig opmærksomhed på gruppen af langtidsledige i det opsøgende arbejde i virksomhederne. Anvendelse af jobrotation i private og offentlige virksomheder som led i den aktive beskæftigelsesindsats, særligt i forhold til gruppen af langtidsledige. 27